Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år"

Transkript

1 Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år Current distribution and hunting utilization of fallow deer Dama dama in Denmark and recent dispersal of the free-ranging population Cand. Scient. Specialerapport i Biologi af Jacob Preil Andersen Biologisk Institut Syddansk Universitet Under vejledning af Ole Næsbye Larsen og Tommy Asferg 24. august 2005 Fuldvoksen dåhjort. Tegning af Leif Ragn Jensen. Gengivet med tilladelse fra Hornslet Trykkeri

2 INDHOLD 1 Indhold Resumé 4 Summary 5 Forord 6 1 Ordliste 7 2 Indledning Introduktion Formål Kort om metoder og særlige kilder Vildtudbyttestatistikken Hjortevildtoversigterne Om dådyret Metode Spørgeskemaundersøgelse Udformning af spørgeskema Procedure for indsamling af data Registrering og behandling af data omhandlende jagtlig udnyttelse Registrering og behandling af data omhandlende lokaliteter Fejlsøgning og rettelser Forskningsinterview Planlægning og udførelse af interviews Valg af interviewpersoner Litteraturstudie Identifikation af tilgængelige kilder Registrering og behandling af relevante referencer Model til populationsestimat Statistik Resultater Den jagtlig udnyttelse

3 INDHOLD Spørgeskemaernes anvendelighed Antal dyr nedlagt pr. jæger Køns- og aldersfordeling Vægtfordeling (opbrækket vægt) Tidsmæssig fordeling af nedlagte dyr Fordeling af gevirstørrelse Jagtform Biotopfordeling Fordeling på revirtype Bestandens udvikling Geografisk fordeling af indberettede dådyr Kvalitetsfordeling på geografisk data Geografisk spredning af dådyr Interviews Beregning af populationsestimat Diskussion Anvendte metoder Spørgeskemaundersøgelse Materiale til historisk spredning Forskningsinterview Afdækning af den jagtlige udnyttelse Dådyrets geografiske udbredelse på fri vildtbane Geografisk spredning af dådyret, med fokus på Validering af Vildtudbyttestatistikken Dådyrpopulationens kvantitative udvikling og aktuelle bestand Fremtid og forvaltning Konklusion 62 Litteratur 63 Appendiks 66 A SQL søgning 66

4 INDHOLD 3 B Kontrol af fortløbende Dyrnr 66 C Brev til jægerne 67 D Eksempel på reference fra jagttidsskrift 68 E Skabelon til Interview 69 F Interview med Robert Vestergaard Olsen 72 G Interview med Lars Erlandsen Bruun 78 H Interview med John Carlsen 83 I Interview med Torben Christiansen 86 J Interview med Erik Petersen 91 K Interview med Klaus Sloth 96 L Statistik på middelvægte 100 M Tjek af dyrehaver 103

5 RESUMÉ 4 Resumé Formålet i dette speciale er at kortlægge det danske dådyrs (Dama dama) geografiske udbredelse, undersøge den jagtlige udnyttelse og afdække dådyrets geografiske spredning gennem 25 år. Til dette formål benyttedes tre vidt forskellige metoder til indsamling af oplysninger. En spørgeskemaundersøgelse, et litteraturstudie, og et opsøgende arbejde med forskningsinterview af nøglepersoner udvalgt for deres viden om dådyr i Danmark. Disse metoder er ikke traditionelle biologiske metoder, men blev bedømt til at kunne give størst mulig udbytte ved brug af færrest tidmæssige og økonomiske resurser. Den jagtlige udnyttelse af dådyr viste en fordeling med en høj andel nedlagte hanner. Sandsynligvis resulterende i en bestandssammensætning med mange hunner og kun få ældre hjorte. Samlet viser resultaterne, at dådyret er udbredt til alle danmarks landsdele, med undtagelse af det vestligste Jylland. Bestandene er desuden mere sammenhængende, og har højere tæthed på Fyn, Langeland, Sjælland og Lolland end i Jylland. Der kunne ikke påvises en geografisk spredning af dådyr ud fra litteraturstudiet, men det vurderes at udslip fra hjortefarme, og lokale jægeres fredninger har resulteret i en spredning siden Dette understøttes af udsagn fra de udførte forskningsinterviews. Et forslag til ændret forvaltning af dådyr kunne være at forbyde jagt i brunstperioden, der fortrinsvis ligger i oktober.

6 SUMMARY 5 Summary The purpose of this project is to map the geographical distribution of danish fallow deer (Dama dama), explore the hunting utilization and to uncover the dispersal through 25 years. For this purpose three very different methods were used for gathering information. A questionnaire, a study of available litterature, and interviews of key persons, selected for their knowlegde of fallow deer in Denmark. These methods are not considered traditional biological methods, but were believed to give the largest yield, compared to the financial and temporal costs. The hunting utilization of fallow deer showed a distribution with a high fraction of males. This likely results in a population with many females and only few older males. The results show that fallow deer is found in all parts of Denmark except in the most western part of Jutland. In addition the populations are more connected and have a higher density on Funen, Langeland, Seeland and Lolland, than in Jutland. A geographical dispersal of fallow deer could not be concluded from the litterature study, but it is found likely that leaks from deer farms and local voluntary preservations, have resulted in a dispersal since This is supported by statements from the conducted interviews. A proposed change in management of the fallow deer could be to prohibit hunting during the rut, which mainly takes place in October.

7 FORORD 6 Forord Dette speciale er afslutningen af min kandidatuddannelse i Biologi ved Syddansk Universitet. Specialet er hovedsagligt udført på Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. I forbindelse med specialeopgaven har jeg fået stor hjælp fra en lang række personer. Først og fremmest tak til mine vejledere Seniorbiolog Tommy Asferg, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, for udbytterige samtaler, ideer, og vejledning og Lic. Scient. Ole Næsbye Larsen, Syddansk Universitet, for konstruktiv kritik og gode råd under udarbejdelsen af specialeopgaven. Tak til Projektforsker Carsten Riis Olesen, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, for hjælpsomhed og gode råd. Tak til Inge Marie Høeg Sigaard, Kontorbetjent, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, for et stort arbejde med pakning, forsendelse og efterfølgende åbning og sortering af returnerede spørgeskemaer. Tak til Elsebeth Toft, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, og journalistisk lektor ved Syddansk Universitet, Lise Lyngbye for råd og vejledning i forbindelse med udførelse af interviews. Tak til Robert Vestergaard Olsen for at dele hans viden om dådyr og hjortevildtoversigterne. Tak til Torben Christiansen, Klaus Sloth, Lars Erlandsen Bruun, Erik W. Petersen, John Holm Carlsen for at tage sig tid til at lade sig interviewe. Tak til Poul Nygaard Andersen, akademisk medarbejder på Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø for hjælp og vejledning i brug af GIS værktøjet ArcView. Tak til Landsforeningen af Danske Hjorteavlere for at sætte deres viden til rådighed. Ikke mindst, en stor tak til alle de jægere der satte tid af til at udfylde spørgeskemaet. Tak til Danmarks Miljøundersøgelser for at sætte resurserne til rådighed til udsendelse af spørgebrevene. Sidste men ikke mindst, en stor tak til min kære hustru, Ann, for stor tålmodighed og hjælp til korrekturlæsning. Jacob Preil Andersen

8 1 ORDLISTE 7 1 Ordliste Anstandsjagt: Jagt, hvor jægeren står stille og venter på sit bytte. Beslåning: Parring. Brækket vægt (el. Opbrækket vægt): Vægt af dyr, når indvolde er fjernet. DMU: Forkortelse for Danmarks Miljøundersøgelser. Drivjagt: hunde. Jagt, hvor byttet bliver drevet imod jægeren/jægerne vha. drivere eller Då: Voksen dådyr hun, der har fået sin første kalv. Dette sker som regel når den bliver to år. Ender: Spidserne på dåhjortens gevir omtales ofte som ender. Fri vildtbane: Områder, der ikke er indhegnede. Fuldskuffel: Hos dåhjorten ender gevirudviklingen med, at hjorten får et gevir, der består af to skovle også kaldet skufler. Figur 1: Fuldskuffel, det fuldt udviklede gevir hos dåhjorten (Gengivet med tilladelse fra Jens Christian Schou). Halvskuffel: Før dåhjorten bliver fuldt udviklet, er dens gevir halve skovle. Der er ingen fast definition på dette, men flere steder bruges tommelfingerreglen, at overgangen fra halv- til fuldskuffel sker når skuflen er bredere end en håndsbredde.

9 1 ORDLISTE 8 Figur 2: Halvskuffel. Når stanghjorten begynder at få et skuffel-lignende gevir kaldes den en halvskuffel (Af Leif Ragn Jensen. Gengivet med tilladelse fra Hornslet Trykkeri). Kalv: Dådyrets unge til den fylder et år. Lek polygoni: Parringssystem, hvor hannen forsvarer et symbolsk territorium. Hunnerne kommer til lek en for at parre. Pürsch: Jagt, hvor jægeren lister sig ind på skudhold af sit bytte. Revir: Et område hvor en jæger har lov til at gå på jagt, eller hvor en dyreart holder til. Disse er ikke nødvendigvis sammenfaldne. Skuffel: Dåhjortens gevir når der er dannet pladeformede områder. Også kaldet skovl. Se figur 1. Smaldå: Etårig dådyr hun, der endnu ikke har fået sin første kalv. Benævnes ung hun i denne opgave. Figur 3: Spidshjort. Den etårige hjort udvikler et gevir med to mindre spidser (Af Leif Ragn Jensen. Gengivet med tilladelse fra Hornslet Trykkeri).

10 1 ORDLISTE 9 Spejl: Hvidt pelsområde under dådyrets hale. Vises bl.a. i flugtsituationer. Spidshjort: figur 3. Etårig hjort med to gevirspidser. Benævnes ung han i denne opgave. Se Stanghjort: Udviklingstrinnet efter spidshjort. Hjorten er nu mere end et år, og har fået flere ender. Der er endnu ikke udviklet skufler. Se figur 4 Figur 4: Stanghjort. Efter det første år får geviret flere ender (Af Leif Ragn Jensen. Gengivet med tilladelse fra Hornslet Trykkeri). Trykjagt: Jagt, hvor byttet trykkes hen imod jægeren/jægerne vha. drivere, men mere afdæmpet end drivjagt. VUS: Forkortelse for vildtudbyttestatistikken.

11 2 INDLEDNING 10 2 Indledning 2.1 Introduktion Dådyret (Dama dama) findes i den danske natur både som skattet pryd- og jagtobjekt i dyrehaver og på den frie vildtbane, samt som husdyr i hjortefarme. Dåvildtet var udbredt i Danmark og resten af de europæiske lande før sidste istid [1, 2, 3, 4]. I Danmark eksisterede der dådyr i Eem-mellemistiden ( år siden) [5]. Efter istiden var den naturlige udbredelse begrænset til middelhavslandene og Lilleasien [1, 4, 6, 7]. Der er udbredt enighed om, at dådyret efterfølgende er blevet spredt rundt i Europa af menneskehånd. Dog er der usikkerhed om, hvem der har sørget for spredningen. Både fønikerne og romerne er blevet nævnt i denne forbindelse [1, 4, 6, 7, 8]. Også dengang blev det formentlig brugt som jagtobjekt i dyrehaver. Det vides ikke med sikkerhed hvornår dådyret kom til Danmark igen, men det menes, at det fandtes i England i 1100-tallet, og i Danmark i 1200-tallet [1, 2, 4, 6, 8]. Sikkert er det, at dådyrene, på bl.a. Romsø, er nævnt i Valdemarernes Jordebog i 1231 [1, 9]. På den tid fungerede dådyret som bidrag til husholdningen for adelen og kongehuset, hvor det velsmagende kød var eftertragtet. Dog ikke mere eftertragtet end at skader på skov- og landbrug medførte, at det ved kongelig resolution i 1799 blev bestemt at kronog dåvildt skulle skydes væk [2]. Helt skudt væk blev dådyret dog ikke. Det overlevede bl.a. på godser og i dyrehaver. I 1980 erne fik dansk landbrug interesse for hjorteavl, og der blev oprettet hundredvis af indhegninger i hele landet. Til de mange hjortefarme blev der, udover avlsdyr fra Danmark, også importeret dådyr fra bl.a. England, Holland, Tyskland og Sverige [10, 11]. Det sker, at der er udslip fra hegningerne, og da undslupne hjorte hører under jagtloven, bliver de ofte nedlagt af lokale jægere. Dog er der flere eksempler på, at der lokalt er opnået enighed om at frede dyrene. Således er der gennem opstået faste bestande spredt rundt i landet [3, 11]. I dag indberettes mellem 3000 og 3500 nedlagte dådyr om året til vildtudbyttestatistikken. Det er ukendt hvor mange af disse der nedlægges i dyrehaver. Hjortearter i hjortefarme betragtes som husdyr og skal derfor ikke indberettes til vildtudbyttestatistikken. Der indberettes nedlagte dådyr med varierende antal fra alle landets amter,

12 2 INDLEDNING 11 men det vides ikke hvor mange af disse stammer fra dyrehaver, og hvor mange der nedlægges fra den frie vildtbane. Det vides heller ikke hvordan fordelingen af f.eks. køn og alder er, eller ved hvilke jagtformer dådyrene bliver nedlagt [12, 13]. 2.2 Formål I Danmark er vores viden om bestandsudvikling og geografiske udbredelse for jagtbare arter, specielt pattedyrene og deriblandt dådyret, i vid udstrækning baseret på oplysninger fra vildtudbyttestatistikken (VUS). Derfor er den et vigtigt værktøj i moniteringen af disse, og bliver brugt i lovgivningen og fastsættelse af jagttider [11]. Vildtudbyttestatistikken indeholder oplysninger om udbyttet af jagtbare arter fordelt på amterne i Danmark, og svingninger i udbyttet over en årrække kan vise tendenser i populationernes størrelser. Der er tre hovedformål med dette speciale. Først at afdække de aspekter af den jagtlige udnyttelse af dådyr, som vildtudbyttestatistikken ikke kan give svar på, såsom køns- og aldersfordeling, revirtype mv. Dernæst at præcisere den geografiske udbredelse, som i vildtudbyttestatistikken er begrænset til amterne. Endelig vil det forsøges at kortlægge den geografiske spredning af dådyret gennem de sidste 25 år på den fri vildtbane. Desuden forsøges vildtudbyttestatistikkens oplysninger om udbytte valideret, og det vil blive forsøgt at estimere den aktuelle bestand af dådyr på den fri vildtbane i Danmark. Der har i mange år været diskussioner om forvaltningen af krondyr. En analyse af forvaltning af krondyr i 2001 konstaterede, at der manglede grundlæggende oplysninger om krondyrene, som kunne danne grundlag for faglige og politiske diskussioner [14]. Indsamling af disse oplysninger blev foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser i form af en spørgeskemaundersøgelse. Sideløbende blev der på samme måde også indsamlet oplysninger om de to andre store hjortearter, dådyr og sika, i Danmark. Dele af nærværende speciale er udført på DMU, Kalø i forbindelse med omtalte undersøgelse, og dele af resultaterne er publiceret i en faglig rapport fra DMU, Krondyr, dådyr og sika i Danmark, Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/02 [13]. Der er nu nedsat regionsråd til at komme med forslag til forvaltning af krondyr. Skulle forvaltning af dådyr af samfundsmæssige hensyn blive nødvendig, eller skulle ønsket om forvaltning opstå af andre årsager, er det nødvendigt med et materiale,

13 2 INDLEDNING 12 der er mere uddybende end vildtudbyttestatistikken. Materialet fra dette speciale kan bidrage til udarbejdelse af en sådan forvaltning. 2.3 Kort om metoder og særlige kilder For at opfylde ovenstående formål benyttes tre meget forskellige metoder: Spørgeskemaundersøgelse, forskningsinterviews og litteraturstudie. Disse metoders indhold og anvendelse opridses her kort, og uddybes i senere metodeafsnit. Desuden benyttes to eksisterende kilder: vildtudbyttestatistikken og hjortevildtoversigterne. Da disse kilders indhold og anvendelse kræver nærmere præsentation, men ikke udgør eget arbejde, beskrives de kort i indledningens afsnit 2.4 og 2.5. Til undersøgelse af den jagtlige udnyttelse af dådyr gennemføres ovennævnte spørgeskemaundersøgelse. Her bliver alle jagttegnsløsere, der har oplyst til vildtudbyttestatistikken at have nedlagt dådyr i sæsonen 2001/2002, bedt om, at svare på en række spørgsmål (se afsnit 3.1). Undersøgelsen af dådyrets geografiske udbredelse i denne periode bygger ligeledes på svar fra spørgeskemaundersøgelsen. For at undersøge den geografiske spredning benyttes et litteraturstudie ved gennemgang af historisk materiale med reference til dådyr på den fri vildtbane (se afsnit 3.3). Der foretages forskningsinterview af personer med praktisk viden om dådyret, og kendskab til dets historie i Danmark (se afsnit 3.2), og endelig benyttes hjortevildtoversigter fra jægernes medlemsblade. Valideringen af vildtudbyttestatistikken foretages på baggrund af oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen, og vildtudbyttestatistikken selv. Bestandsestimeringen foretages med udgangspunkt i vildtudbyttestatistikken og oplysninger fra interviewene. 2.4 Vildtudbyttestatistikken Den danske vildtudbyttestatistik (VUS) er en central statistik over vildt nedlagt i Danmark. Den har eksisteret siden 1941, hvor det blev lovpligtigt for jagttegnsløsere at indberette nedlagt vildt [15]. I dag gælder Bekendtgørelse om jagttegn (nr. 106) af 18/02/2002 vedrørende Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (nr. 114) af 28/07/1997 hvor alle, der har løst jagttegn, hvert år skal indberette hvor mange stykker vildt, de har nedlagt.

14 2 INDLEDNING 13 Også selvom de intet har at angive. Indberetningen foregår ved, at alle jagttegnsløsere får tilsendt et udbytteskema. Dette udsendes sammen med girokortet til indbetaling af jagttegnsafgiften for den næste sæson. I skemaet skal angives hvilke arter, samt hvor mange dyr af pågældende art, der er nedlagt i sæsonen (Jagtsæsonen strækker sig fra 1. april til 31. marts). Desuden skal der angives i hvilke amter dyrene er nedlagt [16]. Indberetningen sker til Danmarks Miljøundersøgelser 1, afdelingen for vildtbiologi og biodiversitet, der også behandler informationerne. Alternativt kan indberetningen ske via internettet på Indberetningsmetoden til vildtudbyttestatistikken har varieret siden indberetningen blev lovpligtig, og gennem tiden har indberetningsprocenten også ændret sig [15, 16]. For at tage højde for de manglende indberetninger anvendes korrektion. Korrektionen er senest blevet ændret efter sæsonen 2001/2002. Da var indberetningsprocenten blevet så lav, at fejlen på den lineære ekstrapolation, der var blevet anvendt hidtil, ville blive for stor. Derfor indførtes der en ny korrektionsfaktor [16]. Detaljer om ændring af indberetningsform, korrektion, mm. fra 1941 til 1976 kan læses i The danish bag record II [15]. Senere ændringer kan ses i Korrektion for manglende indberetninger til vildtudbyttestatistikken [16]. Med indberetninger fra ca jagttegnsløsere (2002) [16] er vildtudbyttestatistikken lavet på baggrund af et meget stort råmateriale, og udgør et meget vigtigt værktøj i undersøgelser, forskning og ved fastsættelse af jagttider. På trods af VUS store værdi, har den også sine begrænsninger. For eksempel giver det absolutte udbytteantal for en given vildtart for en enkelt sæson ikke megen information om bestanden. Hvis ændringer i udbyttet for vildtarten over en tidsperiode vurderes, kan VUS dog give kvalitative oplysninger om ændringer i bestanden. Dvs. at VUS ikke i sig selv kan oplyse bestandsstørrelser. Hvis svingninger i indberetningerne skal repræsentere tendenser i bestandene, er det desuden forudsat, at der ikke er andre faktorer, som f.eks. ændret adfærd hos jægerne eller ændrede jagttider, der påvirker indberetningerne [17]. Endnu en begrænsning af VUS ligger i den geografiske opløsning. Af praktiske 1 Danmarks Miljøundersøgelser er en forskningsinstitution under miljøministeriet, der udfører faglig rådgivning, overvågning af natur og miljø samt anvendt og strategisk forskning. DMU s formål er, med udgangspunkt i Lov om Sektorforskningsinstitutioner (Lov nr. 326 af 05/05/2004), at tilvejebringe et fagligt grundlag for de miljøpolitiske beslutninger.

15 2 INDLEDNING 14 årsager i indberetningen er den geografiske præcision begrænset til amterne. Ydermere skelnes der heller ikke mellem dyr nedlagt på fri vildtbane og i dyrehaver. Der er også risiko for fejl i VUS. Ud over behandlingsfejl af indberetningerne kan jagttegnsløserne skrive forkert i skemaerne ved f.eks., at angive forkert antal eller forveksle rubrikkerne, der angiver vildtarterne. Oftest er det dog kun ved arter, hvor der kun indberettes et lille antal, at dette kan risikere at få betydning i forhold til det reelle antal nedlagte dyr [15]. Den største fare for vildtudbyttestatistikkens pålidelighed er dog formentlig manglende indberetninger. Historisk set har indberetningerne ligget på omkring 80-90%, men indberetningsprocenten er faldet, og var i 2002 på 60,6% (I sæsonen 2001/2002 var der jagttegnsløsere, af dem indberettede de [16]). For at få et pålideligt materiale er det nødvendigt, at så mange som muligt af jagttegnsløserne indberetter til VUS. Figur 5: Antal nedlagte dådyr indberettet til vildtudbyttestatistikken siden indførslen af lovpligtig indberetning (korrigeret). I sæsonen 2001/2002 var udbyttet 3100 dådyr. Ukorrigeret var antallet 2341 stk. [13] (Fra Af x-aksen ses årstal for indberetning, af y-aksen ses korrigeret antal nedlagte dådyr i pågældende sæson. 2.5 Hjortevildtoversigterne Hjortevildtoversigterne stammer oprindeligt fra Dansk Jagttidende (medlemsblad for Dansk jagtforening). De startede i 1941, som en oversigt over Jyllands kronvildt, og er

16 2 INDLEDNING 15 siden blevet publiceret hvert år. Udarbejdelsen af hjortevildtoversigterne blev varetaget af forfatter Børge Alex-Hansen indtil Siden er udarbejdelsen overtaget af fhv. klitplantør Robert Vestergaard Olsen, der hvert år publicerer en opgørelse af bestanden af kronvildt i Danmarks jægerforbunds medlemsblad, Jæger. Periodevis har der også været opgørelser over andre klovbærende arter, heriblandt dådyr, blandt andet i 1946, 1950, 1955, 1960 og i Senest har der været opgørelser med oplysninger om dåog sikavildt i 1992, 1997 og I 1997 og 2002 er opgørelserne fulgt op af kort, hvor lokaliteterne for hjortearterne er indtegnet. Figur 6 viser en samlet reproduktion af oversigterne for dådyr fra 1997 og 2002 [18, 19]. Bestandsopgørelserne fremkommer på baggrund af forespørgelser hos et kontaktnet på op mod 150 lodsejere og personer, der arbejder med hjortevildt. Der er tre kategorier af personer: Ejeren eller stedfortræderen, vildtkonsulenten, og i mindre grad jagtlejeren, idet jagtlejeren har en forretningsmæssig forbindelse med ejeren (Se interview med Robert Vestergaard Olsen, Appendiks F). Personerne bliver bedt om at estimere bestandenes størrelse på de områder, de kender til, og spurgt om de kender til nye bestande. Figur 6: Figuren viser lokaliteter af dådyrbestande, reproduceret fra kort i hjortevildtoversigterne 1997 og Hjortevildtoversigterne opgør bestande på både fri vildtbane og i dyrehaver, men på kortene er kun fritlevende dådyr aftegnet [18, 19].

17 2 INDLEDNING 16 Hjortevildtoversigterne er de eneste tilgængelige systematiserede opgørelse over de store hjortearters bestandsstørrelser på landsplan. 2.6 Om dådyret Dådyret (Dama dama) opdeles i to underarter. Det almindelige europæiske dådyr (Dama dama dama) og det persiske dådyr (Dama dama mesopotamica). Det persiske dådyr blev først beskrevet i 1875 af Victor Brooke [4, 7, 20]. Det blev i 1930 anset som uddød, men genopdaget i I 1988 blev antallet af persisk dådyr anslået til stk. i tre naturreservater i det sydøstlige Iran, tæt på grænsen til Irak [21, 22]. Al omtale af dådyr vil herefter referere til det europæiske dådyr (Dama dama dama). Det europæiske dådyr er, som nævnt i introduktionen, flyttet meget rundt af mennesket, og er i dag udbredt til alle beboelige verdensdele. De fleste europæiske lande har en bestand af dåvildt, bl.a. kan nævnes nogle af Danmarks nabolande, Tyskland, Sverige og England [1, 4, 7]. Dådyret har typisk en skulderhøjde på cm, hvor hannen normalt er lidt højere end hunnen. Der er stor forskel i vægte på dådyr, en voksen hjort vejer normalt ca. 65 kg (opbrækket vægt), men kan variere mellem 50 kg og på den anden side af hundrede kilo. Specielt i brunstperioden kan hannernes vægt svinge meget, da en han i brunst kan tabe kg. En voksen hun vejer normalt ca kg (opbrækket vægt), men vægten kan variere fra kg [1, 3, 4, 6, 8, 21]. Ligesom de andre hjortearter er dådyret drøvtygger. Det anses ofte til at være mere nøjsomt end krondyret, idet dådyret er en mere udpræget græsser. Dådyret æder, hvad der er tilgængeligt. Fortrinsvis består føden af græsser, blade, knopper, skud og bark. I sin søgen efter føde kan dådyret derfor gøre skade på skov og landbrugsafgrøder [1, 3, 4, 6, 8, 21]. Dådyrets pelsfarve er rødbrun med hvide pletter. En horisontal hvid stribe midt på kroppen, og diagonalt på bagbenene afgrænser pletterne. Undersiden af halsen og bugen er lysere. Langs ryggen går en sort stribe helt ud til halespidsen. Bagfra ses et hvidt område, spejlet, der omkranses af en sort kant. Sammen med halen udgør disse tre sorte streger. Om vinteren bliver pelsen mere grålig, og pletterne bliver svagere. Pelsfarven kan variere meget, der findes både helt sorte og helt hvide dådyr (ikke albino), og det er ikke unormalt med mange lyse eller mørke individer i en population [1, 3, 4, 6, 8, 21, 23].

18 2 INDLEDNING 17 Dåhjorten taber geviret hvert år, og et nyt vokser ud i løbet af foråret og sommeren. Det første år sætter den op med to stænger (spidshjort, se afsnit 1), året efter får geviret flere ender, og bliver betegnet stanghjort (se afsnit 1). Efterhånden som hjorten bliver ældre, ændrer geviret karakter. Det flader ud og bliver mere pladeformet. Det bliver nu kaldet skovl eller skuffel (se afsnit 1). Dådyret skiller sig ud ved at være den eneste danske hjorteart med skufler [6, 23]. Hunnen er kønsmoden efter 16 måneder, og får oftest den første kalv efter to år. Selvom hannen også er kønsmoden efter 16 måneder, går der ofte flere år, før den seksuelt er moden og spiller en rolle i reproduktion i en bestand. Der er ikke enighed om hvornår en hjort er seksuelt moden, men en alder på mere end 4-5 år angives [24, 25, 26, 27]. I zoologiske haver har dådyr opnået en alder på over 20 år. Levetiden i det fri er formentlig væsentligt kortere, specielt i områder med jagt [4]. Dådyrets brunst foregår i oktober, men kan fortsætte ind i november [1, 3, 4, 6, 7]. Hvis hjorten får ro til det, laver den en brunstplads, hvor den skraber i jorden og på træer og buske med gevir og forben. Hjorten kan urinere på sig selv og brunstpladsen, men ulig f.eks. kronhjorten, så søler den sig tilsyneladende ikke ved, at ligge sig i en skrabet grube med mudder, urin og sædvæske. Brunstpladsen kan placeres både i skov, på stier eller på åbent land, og kan variere i størrelse fra næsten ikke-eksisterende til et par hundrede kvadratmeter [1, 4, 6, 21]. Dådyret er den eneste hjorteart, der med sikkerhed benytter sig af lek polygoni, hvor hannen forsvarer et symbolsk territorium, og ikke en gruppe hunner eller en ressource. Hunnerne kommer til brunstpladsen, vælger en han, parrer sig og forlader pladsen [21, 24, 28]. Bliver dåen ikke befrugtet i denne brunstperiode, går der ca dage til hun er i brunst igen [1, 4, 8]. Drægtighedsperioden er ca. 230 dage hvorefter dåen oftest får en enkelt kalv. Tvillinger er meget sjældne. Kælvningstidspunktet ligger normalt i juni, men kan være forskudt helt hen i oktober og november, hvilket skyldes sen befrugtning [1, 4, 6, 8]. Der er ikke enighed om, i hvor stor grad dådyret påvirker/påvirkes af kron- og rådyr. Chapman & Chapman mener, det er tvivlsomt, at der er antagonistisk adfærd mellem dådyr og kron- og rådyr [4]. Hvorimod Holten mener, at rådyret er stærkt belastet af dådyrets tilstedeværelse [1]. Der er ingen kendte krydsninger mellem dådyr og de andre danske hjortearter, men der er enkelte kendte tilfælde af hybridisering med andre hjortearter. Dådyret kan

19 3 METODE 18 krydse med axishjorten (Axis axis) [20], og det europæiske dådyr har i fangenskab fået afkom med det persiske [4]. 3 Metode 3.1 Spørgeskemaundersøgelse Udformning af spørgeskema Under udarbejdelsen blev flere udformninger af spørgeskemaet overvejet. Et afkrydsningsskema med fastlagte svarmuligheder ville forhindre oplysninger, der ikke lod sig kategorisere. Men dette ville øge omfanget af spørgeskemaet betydeligt, med risiko for at jagttegnsløseren helt eller delvist ville undlade at udfylde skemaet. Derfor blev spørgeskemaet udformet så det kun fyldte en A4 side. Det medførte, at det var nemt og overskueligt for jagttegnsløseren at udfylde, hvilket formentligt øgede motivationen til at udfylde og returnere skemaet. Resultatet blev et skema hvor Figur 7: Spørgeskema sendt til jagttegnsløsere, som havde indberettet til VUS at have nedlagt dådyr.

20 3 METODE 19 jagttegnsløserne selv skulle udfylde en række tomme felter for hvert nedlagt dyr (se figur 7). Der var plads til 11 dyr i et skema. På bagsiden af skemaet var trykt en vejledning i hvordan rubrikkerne skulle udfyldes, og der var oplyst forskellige muligheder for svar til hver rubrik (se figur 8). Figur 8: Vejledningen til udfyldning af spørgeskemaet. Dette var trykt på bagsiden af spørgeskemaet. Under udarbejdelsen blev skemaet sendt til vurdering hos en række personer med erfaring indenfor hjortevildt og jagt. Det blev blandt andet gennemlæst af Ulrik Lorentzen, Oksbøl statsskovdistrikt Procedure for indsamling af data I sæsonen 2001/2002 havde 1065 jagttegnsløsere oplyst, at de havde nedlagt dåvildt. Disse 1065 personer fik tilsendt et spørgeskema. Da ikke alle registrerede jagttegnsløsere 2 havde indberettet til vildtudbyttestatistikken, var der højst sandsynligt jagttegnsløsere, som havde nedlagt dåvildt, men som ikke fik tilsendt et spørgeskema (Indberetningsprocenten i 2001/2002 var 60,6% [16]). Et brev blev udformet til jægerne (se appendiks C), og dette blev flettet sammen med databasen over de 1065 jagttegnsløsere. Dermed fik alle jagttegnsløsere et personligt brev, med oplysninger om det udbytte de havde indberettet til Vildtudbyttestati- 2 I jægerregistret er alle jagttegnsløsere i Danmark registreret. Det indeholder oplysninger om cprnummer, navn, bopæl, hvornår jagttegnsløseren sidst har løst jagttegn, om jægeren har riffeltegn, mm. Det varetages af Skov og Naturstyrelsen. DMU har stående tilladelse til at få oplysninger til brug i forskning og undersøgelser.

Krondyr, dådyr og sika i Danmark

Krondyr, dådyr og sika i Danmark Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet Krondyr, dådyr og sika i Danmark Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 21/2 Faglig rapport fra DMU, nr. 512 [Tom side] Danmarks Miljøundersøgelser Miljøministeriet

Læs mere

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune

Forslag til. Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Middefart Kommune UDARBEJDET AF Middelfart Kommunes Hjortelaug SE OGSÅ LAUGETS HJEMMESIDE: WWW.MIDDELFARTKOMMUNESHJORTELAUG.DK STYREGRUPPEN februar 2012 1 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Hjortevildtjagtens 10 bud:

Hjortevildtjagtens 10 bud: Hjortevildtjagtens 10 bud: 1. Afpas afskydningen til terrænets bæreevne og i dialog med naboerne. 2. Skyd mindst én kalv for hvert nedlagt voksent dyr. 3. Overhold den frivillige fredning. 4. Skyd ikke

Læs mere

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken

Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken Indberetning af vildsvin til Vildtudbyttestatistikken for sæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 4. juni 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn

Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Indberetning af vildtudbytte for jagtsæsonen 2014/15 første sæson med reglen om vildtudbytte før jagttegn Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 23. maj 2016 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter

Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Vildtudbyttestatistikkens anvendelighed som indikator for tilstedeværelsen af reproducerende bestande af visse invasive arter Notat fra DCE Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 31. oktober 2014 Tommy

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2010/11 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 18. november 2011 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13

Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Kvalitetssikring af indberetninger af vaskebjørn til Vildtudbyttestatistikken for jagtsæsonen 2012/13 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 10. juni 2014 Tommy Asferg Institut for

Læs mere

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2013, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Institut for Bioscience Aarhus Universitet Grenåvej 14, 8410 Rønde. E. post.: laha@dmu.dk Faglig kommentering: Aksel Bo Madsen 1 1. Baggrund for

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug

Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Forvaltningsplan for dåvildt Trekantområrdets Hjortelaug Udarbejdet i januar 2013 Trekantområdets hjortelaug Indholdsfortegnelse 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet med forvaltningsplanen

Læs mere

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppen 23. november 2006 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET Kronvildtgruppens redegørelse og indstilling på baggrund af rapporter fra arbejdet i de regionale grupper De regionale kronvildtgrupper skal

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner

Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Forslag til Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og Thisted Kommuner Side 1/9 Forvaltningsplan for dåvildt i Jammerbugt og

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere.

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Videnblad nr. 1 11. maj 2011 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010-11 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere. Peter Sunde 1, Ole Roland Therkildsen 1, Anne Sofie Hammer

Læs mere

Varedeklaration for Vildtudbyttet

Varedeklaration for Vildtudbyttet Danmarks Statistik 14. januar 2015 Varedeklaration for Vildtudbyttet 0 Administrative oplysninger om statistikproduktet 0.1 Navn Vildtudbyttet 0.2 Emnegruppe Miljø og energi 0.3 Ansvarlig myndighed, kontor

Læs mere

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin

Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Kronvildt Dåvildt Sikavildt Råvildt Mufflon Vildsvin Største hjorteart DK Findes i hele Jylland, det meste af Sjælland og enkelte steder på Fyn Polygam. Brunst i september-oktober. Der sættes en kalv i

Læs mere

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2014/2015 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE DJURSLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt

Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt Vildtforvaltningsrådets indstilling til plan for forvaltning af kronvildt./. På Vildtforvaltningsrådets møde den 14. juni 2016 behandlede rådet indstillingen fra Den nationale Hjortevildtgruppe om plan

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004

Monitorering af danskernes rygevaner. Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Monitorering af danskernes rygevaner 2003 Metodebeskrivelse m.m. Januar 2004 Indhold Side 1.1. Indledning... 1 1.2. Baggrund

Læs mere

Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland

Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland Årsrapport 2011, kæbeindsamling Djursland Lars Haugaard Danmarks Miljøundersøgelser, Aarhus Universitet Afdeling for vildtbiologi og biodiversitet Grenåvej 14, 8420 Rønde. Tlf.: 89 20 15 50 E. post.: laha@dmu.dk

Læs mere

Resten af vejledningen omhandler kun indberetning og bygger på at der er valgt jagtår.

Resten af vejledningen omhandler kun indberetning og bygger på at der er valgt jagtår. Brugervejledning til Vildtudbytteindberetning Formål Formålet med denne brugervejledning er at sikre, at jægere bliver guidet igennem komponentens muligheder og mulige fejlsituationer. Muligheder Som jæger

Læs mere

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t..

c. Opleves et behov for justeringer af de etiske regler for kronvildtjagt? Ikke p.t.. KRONVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Afrapportering til Vildtforvaltningsrådet 1. At udbrede kendskabet til de etiske regler for kronvildtjagt a. Hvilke initiativer har den regionale kronvildtgruppe taget for at

Læs mere

ÅRSRAPPORT KRONDYRKÆBER DJURSLAND

ÅRSRAPPORT KRONDYRKÆBER DJURSLAND ÅRSRAPPORT 2009 - KRONDYRKÆBER DJURSLAND Af Carsten Riis Olesen DMU, Kalø, Aarhus Universitet Afdeling for Vildtbiologi og Biodiversitet Aarhus Universitet Grenåvej 14 8410 Rønde Tlf.: 89 20 17 00 Fax:

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2012 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007.

Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Odsherred, den 15. november 2007 Referat af Hjorteforvaltningsmøde den 7. november 2007. Dagsorden: 1. Godkendelse af ref. 2. Siden sidst, Mikkel, Asger - pressemeddelelse, medieomtale 3. Ulovlig jagt,

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2011 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er?

Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012. Hvor mange mon vi er? Indlæg v/ Niels Kanstrup Jægeraften Løvenholm 13. marts 2012 Metoder til kronvildtregistrering (og lidt om et nyt projekt til forvaltning af den stigende bestand af kronvildt på Sjælland) Hvor mange mon

Læs mere

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015

IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Rapport IOI-HA tilfredshedsundersøgelse for første halvår, 2015 Udført for Sundheds- og Ældreministeriet Sagsnr.: T210070 Side 1 af 14 16. november 2015 DELTA Teknisk-Audiologisk Laboratorium Edisonsvej

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013/2014 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE NORDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere

Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Videnblad nr. 3 14. juni 2013 Forekomst af diarré hos danske rådyr i 2010/11 og 2011/12 analyseret på baggrund af oplysninger fra jægere og andre borgere Ole Roland Therkildsen 1, Karsten Laursen 1, Peter

Læs mere

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan

Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Jagt- og reguleringsindsatsen i forhold til ræv på ejendomme med biotopplan Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 5. juli 2013 Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

KRONVILDT. i Danmark

KRONVILDT. i Danmark KRONVILDT i Danmark Forord Der er blevet mere kronvildt i Danmark, og der er nu faste bestande i områder, hvor man ikke så kronvildt tidligere. Jeg tror, at de fleste af os er enige om, at dét er en positiv

Læs mere

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat

Sydvestfyns Hjortelav. Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30. I Øster Hæsinge Forsamlingshus. Referat Sydvestfyns Hjortelav Årsmøde 2014 onsdag d.19.marts kl.19.30 I Øster Hæsinge Forsamlingshus Referat 1: Som ordstyrer blev valgt Jørgen Andersen 2 Beretning: Formanden lagde i sin beretning vægt på, at

Læs mere

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked.

Manual til opsætning af Jit-klient version 1.0. Opsætning. Copyright Jit-Danmark Aps 2006. Find mere information på www.jitbesked. Opsætning Indholdsfortegnelse Sådan finder du indstillingerne...3 Muligheder og begrænsninger...6 Hvilke søgeord skal jeg bruge?...6 Ting man skal passe på...6 Tilføjning/nedlægning af søgeord...6 Ændring

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9

Identifikation af planer der ikke findes i PlansystemDK vha. datasættet... 9 Vejledning i brug af Tingbogsudtrækket Version 1.0 af 1. juli 2009 Indhold Indledning... 1 Planer i Tingbogen... 2 Planer i PlansystemDK... 3 Sammenhæng mellem Tingbogen og PlansystemDK... 3 Datastruktur...

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Vejledning til indberetning af vildtudbytte/jagtjournal på www.jagttegn.dk

Vejledning til indberetning af vildtudbytte/jagtjournal på www.jagttegn.dk Vejledning til indberetning af vildtudbytte/jagtjournal på www.jagttegn.dk Klik ind på www.jagttegn.dk og klik på vildudbytte i menuen. Login Efter valg af Indberetning af vildtudbytte vises login-billede

Læs mere

Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes.

Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes. Dette er en vejledning til hvordan nye skarvkolonier oprettes og hvordan resultater fra optællinger af kolonier indtastes. De tre trin Trin 1 Opret ny bruger Som optæller af skarvkolonier får du her mulighed

Læs mere

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008.

Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2. og d. 14. januar 2008. Danmarks Miljøundersøgelser Aarhus Universitet Afd. for Vildtbiologi og Biodiversitet Kalø d. 1. februar 2008 Notat vedrørende bevægelsesmønster for hunde og drivere ved jagt på kronvildt i Oksbøl d. 2.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar

Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Forslag vedr. jagt på gæs på landjorden i januar Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 9. april 2013 Thomas Kjær Christensen Jesper Madsen Tommy Asferg Institut for Bioscience Rekvirent:

Læs mere

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare

Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare TALEPAPIR Kronvildt: En naturoplevelse, vi skal bevare Kære alle sammen. --- Det talte ord gælder --- Man siger jo, at en god jæger er en tålmodig jæger. Og den egenskab må have været helt afgørende for

Læs mere

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl

Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Titel: Overvågning af nordisk lappedykker Podiceps auritus som ynglefugl Dokumenttype: Teknisk anvisning Forfattere: Stefan Pihl, Thomas Eske Holm, Johnny Kahlert & Bjarne Søgaard Aarhus Universitet TA.

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2013 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE VESTJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE (DJURSLAND) Det fremgår af retningslinierne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET

HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPERNES AFRAPPORTERING 2011 TIL VILDTFORVALTNINGSRÅDET HJORTEVILDTGRUPPE SYDJYLLAND Det fremgår af retningslinjerne for de regionale hjortevildtgrupper, at der årligt skal ske en afrapportering

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet

Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Maj 2014 Region Hovedstaden Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Klinisk Biokemisk Afdeling Ventet og velkommen i Blodprøvetagningen på Rigshospitalet Udarbejdet af Enhed for Evaluering

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr.

Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. Notat vedrørende Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren, Forskningsstatistik 1997 med særligt henblik på beregningerne vedr. sygehusene Analyseinstitut for Forskning, 1999/2 1 Forskning og udviklingsarbejde

Læs mere

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs

Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Nye tal for anskydning af ræve og kortnæbbede gæs Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) har i februar og marts 00 undersøgt, hvor store andele af bestandene af ræv og kortnæbbet gås der har hagl i kroppen

Læs mere

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/

Hvad mener borgerne om behandlingen i. Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge J. nr A26 1 Sag: 2014/ Hvad mener borgerne om behandlingen i Gladsaxe Kommunes Rusmiddelcenter? Brugertilfredshed uge 43-44 2016 J. nr. 29.24.00A26 1 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Metode og fremgangsmåde... 4 Resume...

Læs mere

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje?

Er trafikanterne tilfredse med ITS på motorveje? Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse

Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik. 1. Indledning. 2. Beskæftigelse. 2.1 Nuværende hovedbeskæftigelse Dimittendundersøgelse 2015 Civilingeniøruddannelsen i mekatronik 1. Indledning Det Tekniske Fakultet har i efteråret 2015 gennemført en samlet dimittendundersøgelse for alle diplom- og ingeniøruddannelser.

Læs mere

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning.

Finn Assens. Lad os kaldet det jagt i stedet for afskydning. Uffe Middelfart. Lad os ændre attitude og tale om jagt og forvaltning. Referat temadag Den Regionale Hjortevildtgruppe. 1.2.2014 Referent: Kurt G. Holm, Hjortevildtgruppen. No: Referat: 1 Velkomst. Velkomst ved Kurt Nissen. 2 Praktiske oplysninger v/ Lars Erlandsen Brun.

Læs mere

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent

Læs mere

Det sorte danmarkskort:

Det sorte danmarkskort: Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 37 Det sorte danmarkskort: Geografisk variation i danskernes sorte deltagelsesfrekvens Peer Ebbesen Skov, Kristian Hedeager Bentsen og Camilla Hvidtfeldt København

Læs mere

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk

Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk Fejlagtige oplysninger om P1 Dokumentar på dmu.dk To forskere ansat ved Danmarks Miljøundersøgelser har efter P1 dokumentaren PCB fra jord til bord lagt navn til en artikel på instituttets hjemmeside,

Læs mere

Revision af erhvervsuddannelserne i Elevregistret

Revision af erhvervsuddannelserne i Elevregistret Danmarks Statistik, Uddannelse 10. juni 2011 Revision af erhvervsuddannelserne i Elevregistret Indhold Introduktion til problemet... 1 Omfanget af revisionen... 3 Overordnede tendenser på fuldførte uddannelser...

Læs mere

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012

NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012 Louise Kryspin Sørensen Oktober 2012 NOTAT Mobning blandt sygeplejersker 2012-14 % af de beskæftigede sygeplejersker vurderer, at der ofte eller sommetider forekommer mobning på deres arbejdsplads. - Hver

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00

Populationsbiologi. Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 KØBENHAVNS UNIVERSITET BACHELORUDDANNELSEN I BIOLOGI Populationsbiologi Skriftlig eksamen fredag d. 30. januar 2004, kl. 10.00 14.00 Hjælpemidler: Kun lommeregner. Med besvarelse og kommentarer til bedømmelsen

Læs mere

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål.

1 Metodeappendiks. Spørgeskemaet omhandler ledernes erfaringer med forældresamarbejde og indeholder både faktuelle spørgsmål og holdningsspørgsmål. 1 Metodeappendiks Om undersøgelserne Der er foretaget to spørgeskemaundersøgelser blandt hhv. forældre til børn, som går i daginstitution og daginstitutionsledere. Danmarks Statistik har stået for udsendelse

Læs mere

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse

KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008. 1. halvår 2011. Tal og analyse KORONARARTERIOGRAFI OG CT-SCANNING AF HJERTET 2008 1. halvår 2011 2012 Tal og analyse Koronararteriografi og CT-scanning af hjertet 2008-1. halvår 2011 Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen, 2012.

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter

LUP Fødende læsevejledning til afdelingsrapporter Indhold Hvordan du bruger læsevejledningen... 1 Oversigtsfigur... 2 Temafigur... 3 Spørgsmålstabel... 4 Respondenter og repræsentativitet... 6 Uddybende forklaring af elementer i figurer og tabeller...

Læs mere

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt.

Slutrapport for kampagnen om. Ulovlig indførsel af fjervildt. J. nr.: 2015-13-60-00120 15-11-2016 Slutrapport for kampagnen om Ulovlig indførsel af fjervildt. INDLEDNING Fødevarestyrelsen har i sommeren 2016 gennemført en kontrolkampagne med fokus på sporbarhed og

Læs mere

Danmarks Biblioteksskole

Danmarks Biblioteksskole Danmarks Biblioteksskole 30. september 2009 1 Projektplan Målbeskrivelse: Køgebibliotekerne består af et hovedbibliotek samt fem lokalbiblioteker hvoraf to af disse er af lidt mindre størrelse. Igennem

Læs mere

Skoleevaluering af 20 skoler

Skoleevaluering af 20 skoler Skoleevaluering af 20 skoler Epinion A/S 30. oktober 2006 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og metode...3 1.1 Formål med skoleevalueringen...3 1.2 Metoden...3 1.3 Svarprocent...4 1.4 Opbygning...4 2 Sammenfatning...5

Læs mere

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig

Imputering af borgere på plejehjem/-bolig 14. oktober 2016 AVJ Velfærd Imputering af borgere på plejehjem/-bolig Til Ældreserviceindikatorprojektet skal ne levere data fra deres elektroniske omsorgsjournalsystemer (EOJ) om borgere på plejehjem/-bolig.

Læs mere

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12

Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Vildtudbyttestatistik for jagtsæsonen 2011/12 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 15. oktober 2012 Tommy Asferg Aarhus Universitet, Institut for Bioscience Rekvirent: Naturstyrelsen

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden

Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden Præcisering af trendanalyser af den normaliserede totale og diffuse kvælstoftransport i perioden 2005-2012 Notat fra DCE - Nationalt Center for Miljø og Energi Dato: 7. april 2014 30. april 2014 Søren

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Rapport. Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Rapport Ubenyttede høreapparater blandt førstegangsbrugere i Ringkøbing Amt Eva N.G. Pedersen Juni 2006 Indholdsfortegnelse Sammenfatning 3 Baggrund

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009

KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 KOMMUNAL TRÆNING AF ÆLDRE 2009 En undersøgelse foretaget af TNS Gallup for Danske Fysioterapeuter, Danske Handicaporganisationer, Ergoterapeutforeningen og Ældre Sagen Udarbejdet af Celia Paltved-Kaznelson

Læs mere

Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune

Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune NATURKLAGENÆVNET 11. august 2008 NKN-133-00036 LTP Afgørelse i sagen om et hegn i Aalborg Kommune Aalborg Kommune har den 26. juni 2007 taget stilling til lovligheden af et hegn opsat omkring skovarealer

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen

Brugertilfredshedsundersøgelse Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Brugertilfredshedsundersøgelse 2015 Hovedrapport for hjemmeplejen Indhold 1. Baggrund for undersøgelsen... 1 Undersøgelsens omfang... 1

Læs mere

VægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0

VægtAgenten Betjeningsvejledning Version 3.0 Download og installation Dagligt brug Side 1 af 6 Trin 1: Denne vejledning beskriver, hvordan du Downloader og installerer VægtAgenten Vigtigt! Bruger du Windows 95 eller 98 så se her: Før du installerer

Læs mere

Kom godt i gang med DLBR Webdyr

Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Kom godt i gang med DLBR Webdyr Udgivet Februar 2011 Redaktør Tryk Videncentret for Landbrug Videncentret for Landbrug Udgiver Videncentret for Landbrug, KvægIT, 8740 5000

Læs mere

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014

Resume af brugerundersøgelse i KABS. Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Resume af brugerundersøgelse i KABS Af: Antropolog Kathrine Bro Ludvigsen, KABS 2014 Baggrund og formål Nærværende notat er et resumé af den brugerundersøgelse, som blev gennemført i KABS januar 2014 marts

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE

TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND ADGANGSKODE TESTPORTAL: BRUGERVEJLEDNING LOG IND Testportalen befinder sig på internetadressen http://www.testportal.hogrefe.dk/default.aspx. På denne adresse mødes man af ovenstående skærmbillede. Indtast her dit

Læs mere

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen

INDICIUM. Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen INDICIUM Løbende evaluering af forvaltningernes indsats for at forbedre sagsbehandlingen og borgerbetjeningen Indledning På mødet i Borgerrepræsentationen den 19. juni 2013 blev det besluttet at pålægge

Læs mere

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer

Fokusgrupper. En metode til dialog om udvalgte temaer Fokusgrupper En metode til dialog om udvalgte temaer Oktober 009 Dansk Center for Undervisningsmiljø Danish Centre of Educational Environment www.dcum.dk dcum@dcum.dk tlf. + 7 00 Blommevej 0 DK - 890 Randers

Læs mere

Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode

Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode Høring af den reviderede fælleskommunale dokumentationsmetode 26. maj 2011 [Resultatet af høringen] Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Status på besvarelser... 3 Gennemgang af høringssvarene... 4 Værdien

Læs mere