Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år"

Transkript

1 Aktuel Udbredelse og jagtlig udnyttelse af dåvildt Dama dama i Danmark samt spredning på den fri vildtbane gennem de seneste 25 år Current distribution and hunting utilization of fallow deer Dama dama in Denmark and recent dispersal of the free-ranging population Cand. Scient. Specialerapport i Biologi af Jacob Preil Andersen Biologisk Institut Syddansk Universitet Under vejledning af Ole Næsbye Larsen og Tommy Asferg 24. august 2005 Fuldvoksen dåhjort. Tegning af Leif Ragn Jensen. Gengivet med tilladelse fra Hornslet Trykkeri

2 INDHOLD 1 Indhold Resumé 4 Summary 5 Forord 6 1 Ordliste 7 2 Indledning Introduktion Formål Kort om metoder og særlige kilder Vildtudbyttestatistikken Hjortevildtoversigterne Om dådyret Metode Spørgeskemaundersøgelse Udformning af spørgeskema Procedure for indsamling af data Registrering og behandling af data omhandlende jagtlig udnyttelse Registrering og behandling af data omhandlende lokaliteter Fejlsøgning og rettelser Forskningsinterview Planlægning og udførelse af interviews Valg af interviewpersoner Litteraturstudie Identifikation af tilgængelige kilder Registrering og behandling af relevante referencer Model til populationsestimat Statistik Resultater Den jagtlig udnyttelse

3 INDHOLD Spørgeskemaernes anvendelighed Antal dyr nedlagt pr. jæger Køns- og aldersfordeling Vægtfordeling (opbrækket vægt) Tidsmæssig fordeling af nedlagte dyr Fordeling af gevirstørrelse Jagtform Biotopfordeling Fordeling på revirtype Bestandens udvikling Geografisk fordeling af indberettede dådyr Kvalitetsfordeling på geografisk data Geografisk spredning af dådyr Interviews Beregning af populationsestimat Diskussion Anvendte metoder Spørgeskemaundersøgelse Materiale til historisk spredning Forskningsinterview Afdækning af den jagtlige udnyttelse Dådyrets geografiske udbredelse på fri vildtbane Geografisk spredning af dådyret, med fokus på Validering af Vildtudbyttestatistikken Dådyrpopulationens kvantitative udvikling og aktuelle bestand Fremtid og forvaltning Konklusion 62 Litteratur 63 Appendiks 66 A SQL søgning 66

4 INDHOLD 3 B Kontrol af fortløbende Dyrnr 66 C Brev til jægerne 67 D Eksempel på reference fra jagttidsskrift 68 E Skabelon til Interview 69 F Interview med Robert Vestergaard Olsen 72 G Interview med Lars Erlandsen Bruun 78 H Interview med John Carlsen 83 I Interview med Torben Christiansen 86 J Interview med Erik Petersen 91 K Interview med Klaus Sloth 96 L Statistik på middelvægte 100 M Tjek af dyrehaver 103

5 RESUMÉ 4 Resumé Formålet i dette speciale er at kortlægge det danske dådyrs (Dama dama) geografiske udbredelse, undersøge den jagtlige udnyttelse og afdække dådyrets geografiske spredning gennem 25 år. Til dette formål benyttedes tre vidt forskellige metoder til indsamling af oplysninger. En spørgeskemaundersøgelse, et litteraturstudie, og et opsøgende arbejde med forskningsinterview af nøglepersoner udvalgt for deres viden om dådyr i Danmark. Disse metoder er ikke traditionelle biologiske metoder, men blev bedømt til at kunne give størst mulig udbytte ved brug af færrest tidmæssige og økonomiske resurser. Den jagtlige udnyttelse af dådyr viste en fordeling med en høj andel nedlagte hanner. Sandsynligvis resulterende i en bestandssammensætning med mange hunner og kun få ældre hjorte. Samlet viser resultaterne, at dådyret er udbredt til alle danmarks landsdele, med undtagelse af det vestligste Jylland. Bestandene er desuden mere sammenhængende, og har højere tæthed på Fyn, Langeland, Sjælland og Lolland end i Jylland. Der kunne ikke påvises en geografisk spredning af dådyr ud fra litteraturstudiet, men det vurderes at udslip fra hjortefarme, og lokale jægeres fredninger har resulteret i en spredning siden Dette understøttes af udsagn fra de udførte forskningsinterviews. Et forslag til ændret forvaltning af dådyr kunne være at forbyde jagt i brunstperioden, der fortrinsvis ligger i oktober.

6 SUMMARY 5 Summary The purpose of this project is to map the geographical distribution of danish fallow deer (Dama dama), explore the hunting utilization and to uncover the dispersal through 25 years. For this purpose three very different methods were used for gathering information. A questionnaire, a study of available litterature, and interviews of key persons, selected for their knowlegde of fallow deer in Denmark. These methods are not considered traditional biological methods, but were believed to give the largest yield, compared to the financial and temporal costs. The hunting utilization of fallow deer showed a distribution with a high fraction of males. This likely results in a population with many females and only few older males. The results show that fallow deer is found in all parts of Denmark except in the most western part of Jutland. In addition the populations are more connected and have a higher density on Funen, Langeland, Seeland and Lolland, than in Jutland. A geographical dispersal of fallow deer could not be concluded from the litterature study, but it is found likely that leaks from deer farms and local voluntary preservations, have resulted in a dispersal since This is supported by statements from the conducted interviews. A proposed change in management of the fallow deer could be to prohibit hunting during the rut, which mainly takes place in October.

7 FORORD 6 Forord Dette speciale er afslutningen af min kandidatuddannelse i Biologi ved Syddansk Universitet. Specialet er hovedsagligt udført på Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø. I forbindelse med specialeopgaven har jeg fået stor hjælp fra en lang række personer. Først og fremmest tak til mine vejledere Seniorbiolog Tommy Asferg, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, for udbytterige samtaler, ideer, og vejledning og Lic. Scient. Ole Næsbye Larsen, Syddansk Universitet, for konstruktiv kritik og gode råd under udarbejdelsen af specialeopgaven. Tak til Projektforsker Carsten Riis Olesen, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, for hjælpsomhed og gode råd. Tak til Inge Marie Høeg Sigaard, Kontorbetjent, Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø, for et stort arbejde med pakning, forsendelse og efterfølgende åbning og sortering af returnerede spørgeskemaer. Tak til Elsebeth Toft, lektor ved Institut for Sprog og Kommunikation, Syddansk Universitet, og journalistisk lektor ved Syddansk Universitet, Lise Lyngbye for råd og vejledning i forbindelse med udførelse af interviews. Tak til Robert Vestergaard Olsen for at dele hans viden om dådyr og hjortevildtoversigterne. Tak til Torben Christiansen, Klaus Sloth, Lars Erlandsen Bruun, Erik W. Petersen, John Holm Carlsen for at tage sig tid til at lade sig interviewe. Tak til Poul Nygaard Andersen, akademisk medarbejder på Danmarks Miljøundersøgelser, Kalø for hjælp og vejledning i brug af GIS værktøjet ArcView. Tak til Landsforeningen af Danske Hjorteavlere for at sætte deres viden til rådighed. Ikke mindst, en stor tak til alle de jægere der satte tid af til at udfylde spørgeskemaet. Tak til Danmarks Miljøundersøgelser for at sætte resurserne til rådighed til udsendelse af spørgebrevene. Sidste men ikke mindst, en stor tak til min kære hustru, Ann, for stor tålmodighed og hjælp til korrekturlæsning. Jacob Preil Andersen

8 1 ORDLISTE 7 1 Ordliste Anstandsjagt: Jagt, hvor jægeren står stille og venter på sit bytte. Beslåning: Parring. Brækket vægt (el. Opbrækket vægt): Vægt af dyr, når indvolde er fjernet. DMU: Forkortelse for Danmarks Miljøundersøgelser. Drivjagt: hunde. Jagt, hvor byttet bliver drevet imod jægeren/jægerne vha. drivere eller Då: Voksen dådyr hun, der har fået sin første kalv. Dette sker som regel når den bliver to år. Ender: Spidserne på dåhjortens gevir omtales ofte som ender. Fri vildtbane: Områder, der ikke er indhegnede. Fuldskuffel: Hos dåhjorten ender gevirudviklingen med, at hjorten får et gevir, der består af to skovle også kaldet skufler. Figur 1: Fuldskuffel, det fuldt udviklede gevir hos dåhjorten (Gengivet med tilladelse fra Jens Christian Schou). Halvskuffel: Før dåhjorten bliver fuldt udviklet, er dens gevir halve skovle. Der er ingen fast definition på dette, men flere steder bruges tommelfingerreglen, at overgangen fra halv- til fuldskuffel sker når skuflen er bredere end en håndsbredde.

9 1 ORDLISTE 8 Figur 2: Halvskuffel. Når stanghjorten begynder at få et skuffel-lignende gevir kaldes den en halvskuffel (Af Leif Ragn Jensen. Gengivet med tilladelse fra Hornslet Trykkeri). Kalv: Dådyrets unge til den fylder et år. Lek polygoni: Parringssystem, hvor hannen forsvarer et symbolsk territorium. Hunnerne kommer til lek en for at parre. Pürsch: Jagt, hvor jægeren lister sig ind på skudhold af sit bytte. Revir: Et område hvor en jæger har lov til at gå på jagt, eller hvor en dyreart holder til. Disse er ikke nødvendigvis sammenfaldne. Skuffel: Dåhjortens gevir når der er dannet pladeformede områder. Også kaldet skovl. Se figur 1. Smaldå: Etårig dådyr hun, der endnu ikke har fået sin første kalv. Benævnes ung hun i denne opgave. Figur 3: Spidshjort. Den etårige hjort udvikler et gevir med to mindre spidser (Af Leif Ragn Jensen. Gengivet med tilladelse fra Hornslet Trykkeri).

10 1 ORDLISTE 9 Spejl: Hvidt pelsområde under dådyrets hale. Vises bl.a. i flugtsituationer. Spidshjort: figur 3. Etårig hjort med to gevirspidser. Benævnes ung han i denne opgave. Se Stanghjort: Udviklingstrinnet efter spidshjort. Hjorten er nu mere end et år, og har fået flere ender. Der er endnu ikke udviklet skufler. Se figur 4 Figur 4: Stanghjort. Efter det første år får geviret flere ender (Af Leif Ragn Jensen. Gengivet med tilladelse fra Hornslet Trykkeri). Trykjagt: Jagt, hvor byttet trykkes hen imod jægeren/jægerne vha. drivere, men mere afdæmpet end drivjagt. VUS: Forkortelse for vildtudbyttestatistikken.

11 2 INDLEDNING 10 2 Indledning 2.1 Introduktion Dådyret (Dama dama) findes i den danske natur både som skattet pryd- og jagtobjekt i dyrehaver og på den frie vildtbane, samt som husdyr i hjortefarme. Dåvildtet var udbredt i Danmark og resten af de europæiske lande før sidste istid [1, 2, 3, 4]. I Danmark eksisterede der dådyr i Eem-mellemistiden ( år siden) [5]. Efter istiden var den naturlige udbredelse begrænset til middelhavslandene og Lilleasien [1, 4, 6, 7]. Der er udbredt enighed om, at dådyret efterfølgende er blevet spredt rundt i Europa af menneskehånd. Dog er der usikkerhed om, hvem der har sørget for spredningen. Både fønikerne og romerne er blevet nævnt i denne forbindelse [1, 4, 6, 7, 8]. Også dengang blev det formentlig brugt som jagtobjekt i dyrehaver. Det vides ikke med sikkerhed hvornår dådyret kom til Danmark igen, men det menes, at det fandtes i England i 1100-tallet, og i Danmark i 1200-tallet [1, 2, 4, 6, 8]. Sikkert er det, at dådyrene, på bl.a. Romsø, er nævnt i Valdemarernes Jordebog i 1231 [1, 9]. På den tid fungerede dådyret som bidrag til husholdningen for adelen og kongehuset, hvor det velsmagende kød var eftertragtet. Dog ikke mere eftertragtet end at skader på skov- og landbrug medførte, at det ved kongelig resolution i 1799 blev bestemt at kronog dåvildt skulle skydes væk [2]. Helt skudt væk blev dådyret dog ikke. Det overlevede bl.a. på godser og i dyrehaver. I 1980 erne fik dansk landbrug interesse for hjorteavl, og der blev oprettet hundredvis af indhegninger i hele landet. Til de mange hjortefarme blev der, udover avlsdyr fra Danmark, også importeret dådyr fra bl.a. England, Holland, Tyskland og Sverige [10, 11]. Det sker, at der er udslip fra hegningerne, og da undslupne hjorte hører under jagtloven, bliver de ofte nedlagt af lokale jægere. Dog er der flere eksempler på, at der lokalt er opnået enighed om at frede dyrene. Således er der gennem opstået faste bestande spredt rundt i landet [3, 11]. I dag indberettes mellem 3000 og 3500 nedlagte dådyr om året til vildtudbyttestatistikken. Det er ukendt hvor mange af disse der nedlægges i dyrehaver. Hjortearter i hjortefarme betragtes som husdyr og skal derfor ikke indberettes til vildtudbyttestatistikken. Der indberettes nedlagte dådyr med varierende antal fra alle landets amter,

12 2 INDLEDNING 11 men det vides ikke hvor mange af disse stammer fra dyrehaver, og hvor mange der nedlægges fra den frie vildtbane. Det vides heller ikke hvordan fordelingen af f.eks. køn og alder er, eller ved hvilke jagtformer dådyrene bliver nedlagt [12, 13]. 2.2 Formål I Danmark er vores viden om bestandsudvikling og geografiske udbredelse for jagtbare arter, specielt pattedyrene og deriblandt dådyret, i vid udstrækning baseret på oplysninger fra vildtudbyttestatistikken (VUS). Derfor er den et vigtigt værktøj i moniteringen af disse, og bliver brugt i lovgivningen og fastsættelse af jagttider [11]. Vildtudbyttestatistikken indeholder oplysninger om udbyttet af jagtbare arter fordelt på amterne i Danmark, og svingninger i udbyttet over en årrække kan vise tendenser i populationernes størrelser. Der er tre hovedformål med dette speciale. Først at afdække de aspekter af den jagtlige udnyttelse af dådyr, som vildtudbyttestatistikken ikke kan give svar på, såsom køns- og aldersfordeling, revirtype mv. Dernæst at præcisere den geografiske udbredelse, som i vildtudbyttestatistikken er begrænset til amterne. Endelig vil det forsøges at kortlægge den geografiske spredning af dådyret gennem de sidste 25 år på den fri vildtbane. Desuden forsøges vildtudbyttestatistikkens oplysninger om udbytte valideret, og det vil blive forsøgt at estimere den aktuelle bestand af dådyr på den fri vildtbane i Danmark. Der har i mange år været diskussioner om forvaltningen af krondyr. En analyse af forvaltning af krondyr i 2001 konstaterede, at der manglede grundlæggende oplysninger om krondyrene, som kunne danne grundlag for faglige og politiske diskussioner [14]. Indsamling af disse oplysninger blev foretaget af Danmarks Miljøundersøgelser i form af en spørgeskemaundersøgelse. Sideløbende blev der på samme måde også indsamlet oplysninger om de to andre store hjortearter, dådyr og sika, i Danmark. Dele af nærværende speciale er udført på DMU, Kalø i forbindelse med omtalte undersøgelse, og dele af resultaterne er publiceret i en faglig rapport fra DMU, Krondyr, dådyr og sika i Danmark, Forekomst og jagtlig udnyttelse i jagtsæsonen 2001/02 [13]. Der er nu nedsat regionsråd til at komme med forslag til forvaltning af krondyr. Skulle forvaltning af dådyr af samfundsmæssige hensyn blive nødvendig, eller skulle ønsket om forvaltning opstå af andre årsager, er det nødvendigt med et materiale,

13 2 INDLEDNING 12 der er mere uddybende end vildtudbyttestatistikken. Materialet fra dette speciale kan bidrage til udarbejdelse af en sådan forvaltning. 2.3 Kort om metoder og særlige kilder For at opfylde ovenstående formål benyttes tre meget forskellige metoder: Spørgeskemaundersøgelse, forskningsinterviews og litteraturstudie. Disse metoders indhold og anvendelse opridses her kort, og uddybes i senere metodeafsnit. Desuden benyttes to eksisterende kilder: vildtudbyttestatistikken og hjortevildtoversigterne. Da disse kilders indhold og anvendelse kræver nærmere præsentation, men ikke udgør eget arbejde, beskrives de kort i indledningens afsnit 2.4 og 2.5. Til undersøgelse af den jagtlige udnyttelse af dådyr gennemføres ovennævnte spørgeskemaundersøgelse. Her bliver alle jagttegnsløsere, der har oplyst til vildtudbyttestatistikken at have nedlagt dådyr i sæsonen 2001/2002, bedt om, at svare på en række spørgsmål (se afsnit 3.1). Undersøgelsen af dådyrets geografiske udbredelse i denne periode bygger ligeledes på svar fra spørgeskemaundersøgelsen. For at undersøge den geografiske spredning benyttes et litteraturstudie ved gennemgang af historisk materiale med reference til dådyr på den fri vildtbane (se afsnit 3.3). Der foretages forskningsinterview af personer med praktisk viden om dådyret, og kendskab til dets historie i Danmark (se afsnit 3.2), og endelig benyttes hjortevildtoversigter fra jægernes medlemsblade. Valideringen af vildtudbyttestatistikken foretages på baggrund af oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen, og vildtudbyttestatistikken selv. Bestandsestimeringen foretages med udgangspunkt i vildtudbyttestatistikken og oplysninger fra interviewene. 2.4 Vildtudbyttestatistikken Den danske vildtudbyttestatistik (VUS) er en central statistik over vildt nedlagt i Danmark. Den har eksisteret siden 1941, hvor det blev lovpligtigt for jagttegnsløsere at indberette nedlagt vildt [15]. I dag gælder Bekendtgørelse om jagttegn (nr. 106) af 18/02/2002 vedrørende Bekendtgørelse af lov om jagt og vildtforvaltning (nr. 114) af 28/07/1997 hvor alle, der har løst jagttegn, hvert år skal indberette hvor mange stykker vildt, de har nedlagt.

14 2 INDLEDNING 13 Også selvom de intet har at angive. Indberetningen foregår ved, at alle jagttegnsløsere får tilsendt et udbytteskema. Dette udsendes sammen med girokortet til indbetaling af jagttegnsafgiften for den næste sæson. I skemaet skal angives hvilke arter, samt hvor mange dyr af pågældende art, der er nedlagt i sæsonen (Jagtsæsonen strækker sig fra 1. april til 31. marts). Desuden skal der angives i hvilke amter dyrene er nedlagt [16]. Indberetningen sker til Danmarks Miljøundersøgelser 1, afdelingen for vildtbiologi og biodiversitet, der også behandler informationerne. Alternativt kan indberetningen ske via internettet på Indberetningsmetoden til vildtudbyttestatistikken har varieret siden indberetningen blev lovpligtig, og gennem tiden har indberetningsprocenten også ændret sig [15, 16]. For at tage højde for de manglende indberetninger anvendes korrektion. Korrektionen er senest blevet ændret efter sæsonen 2001/2002. Da var indberetningsprocenten blevet så lav, at fejlen på den lineære ekstrapolation, der var blevet anvendt hidtil, ville blive for stor. Derfor indførtes der en ny korrektionsfaktor [16]. Detaljer om ændring af indberetningsform, korrektion, mm. fra 1941 til 1976 kan læses i The danish bag record II [15]. Senere ændringer kan ses i Korrektion for manglende indberetninger til vildtudbyttestatistikken [16]. Med indberetninger fra ca jagttegnsløsere (2002) [16] er vildtudbyttestatistikken lavet på baggrund af et meget stort råmateriale, og udgør et meget vigtigt værktøj i undersøgelser, forskning og ved fastsættelse af jagttider. På trods af VUS store værdi, har den også sine begrænsninger. For eksempel giver det absolutte udbytteantal for en given vildtart for en enkelt sæson ikke megen information om bestanden. Hvis ændringer i udbyttet for vildtarten over en tidsperiode vurderes, kan VUS dog give kvalitative oplysninger om ændringer i bestanden. Dvs. at VUS ikke i sig selv kan oplyse bestandsstørrelser. Hvis svingninger i indberetningerne skal repræsentere tendenser i bestandene, er det desuden forudsat, at der ikke er andre faktorer, som f.eks. ændret adfærd hos jægerne eller ændrede jagttider, der påvirker indberetningerne [17]. Endnu en begrænsning af VUS ligger i den geografiske opløsning. Af praktiske 1 Danmarks Miljøundersøgelser er en forskningsinstitution under miljøministeriet, der udfører faglig rådgivning, overvågning af natur og miljø samt anvendt og strategisk forskning. DMU s formål er, med udgangspunkt i Lov om Sektorforskningsinstitutioner (Lov nr. 326 af 05/05/2004), at tilvejebringe et fagligt grundlag for de miljøpolitiske beslutninger.

15 2 INDLEDNING 14 årsager i indberetningen er den geografiske præcision begrænset til amterne. Ydermere skelnes der heller ikke mellem dyr nedlagt på fri vildtbane og i dyrehaver. Der er også risiko for fejl i VUS. Ud over behandlingsfejl af indberetningerne kan jagttegnsløserne skrive forkert i skemaerne ved f.eks., at angive forkert antal eller forveksle rubrikkerne, der angiver vildtarterne. Oftest er det dog kun ved arter, hvor der kun indberettes et lille antal, at dette kan risikere at få betydning i forhold til det reelle antal nedlagte dyr [15]. Den største fare for vildtudbyttestatistikkens pålidelighed er dog formentlig manglende indberetninger. Historisk set har indberetningerne ligget på omkring 80-90%, men indberetningsprocenten er faldet, og var i 2002 på 60,6% (I sæsonen 2001/2002 var der jagttegnsløsere, af dem indberettede de [16]). For at få et pålideligt materiale er det nødvendigt, at så mange som muligt af jagttegnsløserne indberetter til VUS. Figur 5: Antal nedlagte dådyr indberettet til vildtudbyttestatistikken siden indførslen af lovpligtig indberetning (korrigeret). I sæsonen 2001/2002 var udbyttet 3100 dådyr. Ukorrigeret var antallet 2341 stk. [13] (Fra Af x-aksen ses årstal for indberetning, af y-aksen ses korrigeret antal nedlagte dådyr i pågældende sæson. 2.5 Hjortevildtoversigterne Hjortevildtoversigterne stammer oprindeligt fra Dansk Jagttidende (medlemsblad for Dansk jagtforening). De startede i 1941, som en oversigt over Jyllands kronvildt, og er

16 2 INDLEDNING 15 siden blevet publiceret hvert år. Udarbejdelsen af hjortevildtoversigterne blev varetaget af forfatter Børge Alex-Hansen indtil Siden er udarbejdelsen overtaget af fhv. klitplantør Robert Vestergaard Olsen, der hvert år publicerer en opgørelse af bestanden af kronvildt i Danmarks jægerforbunds medlemsblad, Jæger. Periodevis har der også været opgørelser over andre klovbærende arter, heriblandt dådyr, blandt andet i 1946, 1950, 1955, 1960 og i Senest har der været opgørelser med oplysninger om dåog sikavildt i 1992, 1997 og I 1997 og 2002 er opgørelserne fulgt op af kort, hvor lokaliteterne for hjortearterne er indtegnet. Figur 6 viser en samlet reproduktion af oversigterne for dådyr fra 1997 og 2002 [18, 19]. Bestandsopgørelserne fremkommer på baggrund af forespørgelser hos et kontaktnet på op mod 150 lodsejere og personer, der arbejder med hjortevildt. Der er tre kategorier af personer: Ejeren eller stedfortræderen, vildtkonsulenten, og i mindre grad jagtlejeren, idet jagtlejeren har en forretningsmæssig forbindelse med ejeren (Se interview med Robert Vestergaard Olsen, Appendiks F). Personerne bliver bedt om at estimere bestandenes størrelse på de områder, de kender til, og spurgt om de kender til nye bestande. Figur 6: Figuren viser lokaliteter af dådyrbestande, reproduceret fra kort i hjortevildtoversigterne 1997 og Hjortevildtoversigterne opgør bestande på både fri vildtbane og i dyrehaver, men på kortene er kun fritlevende dådyr aftegnet [18, 19].

17 2 INDLEDNING 16 Hjortevildtoversigterne er de eneste tilgængelige systematiserede opgørelse over de store hjortearters bestandsstørrelser på landsplan. 2.6 Om dådyret Dådyret (Dama dama) opdeles i to underarter. Det almindelige europæiske dådyr (Dama dama dama) og det persiske dådyr (Dama dama mesopotamica). Det persiske dådyr blev først beskrevet i 1875 af Victor Brooke [4, 7, 20]. Det blev i 1930 anset som uddød, men genopdaget i I 1988 blev antallet af persisk dådyr anslået til stk. i tre naturreservater i det sydøstlige Iran, tæt på grænsen til Irak [21, 22]. Al omtale af dådyr vil herefter referere til det europæiske dådyr (Dama dama dama). Det europæiske dådyr er, som nævnt i introduktionen, flyttet meget rundt af mennesket, og er i dag udbredt til alle beboelige verdensdele. De fleste europæiske lande har en bestand af dåvildt, bl.a. kan nævnes nogle af Danmarks nabolande, Tyskland, Sverige og England [1, 4, 7]. Dådyret har typisk en skulderhøjde på cm, hvor hannen normalt er lidt højere end hunnen. Der er stor forskel i vægte på dådyr, en voksen hjort vejer normalt ca. 65 kg (opbrækket vægt), men kan variere mellem 50 kg og på den anden side af hundrede kilo. Specielt i brunstperioden kan hannernes vægt svinge meget, da en han i brunst kan tabe kg. En voksen hun vejer normalt ca kg (opbrækket vægt), men vægten kan variere fra kg [1, 3, 4, 6, 8, 21]. Ligesom de andre hjortearter er dådyret drøvtygger. Det anses ofte til at være mere nøjsomt end krondyret, idet dådyret er en mere udpræget græsser. Dådyret æder, hvad der er tilgængeligt. Fortrinsvis består føden af græsser, blade, knopper, skud og bark. I sin søgen efter føde kan dådyret derfor gøre skade på skov og landbrugsafgrøder [1, 3, 4, 6, 8, 21]. Dådyrets pelsfarve er rødbrun med hvide pletter. En horisontal hvid stribe midt på kroppen, og diagonalt på bagbenene afgrænser pletterne. Undersiden af halsen og bugen er lysere. Langs ryggen går en sort stribe helt ud til halespidsen. Bagfra ses et hvidt område, spejlet, der omkranses af en sort kant. Sammen med halen udgør disse tre sorte streger. Om vinteren bliver pelsen mere grålig, og pletterne bliver svagere. Pelsfarven kan variere meget, der findes både helt sorte og helt hvide dådyr (ikke albino), og det er ikke unormalt med mange lyse eller mørke individer i en population [1, 3, 4, 6, 8, 21, 23].

18 2 INDLEDNING 17 Dåhjorten taber geviret hvert år, og et nyt vokser ud i løbet af foråret og sommeren. Det første år sætter den op med to stænger (spidshjort, se afsnit 1), året efter får geviret flere ender, og bliver betegnet stanghjort (se afsnit 1). Efterhånden som hjorten bliver ældre, ændrer geviret karakter. Det flader ud og bliver mere pladeformet. Det bliver nu kaldet skovl eller skuffel (se afsnit 1). Dådyret skiller sig ud ved at være den eneste danske hjorteart med skufler [6, 23]. Hunnen er kønsmoden efter 16 måneder, og får oftest den første kalv efter to år. Selvom hannen også er kønsmoden efter 16 måneder, går der ofte flere år, før den seksuelt er moden og spiller en rolle i reproduktion i en bestand. Der er ikke enighed om hvornår en hjort er seksuelt moden, men en alder på mere end 4-5 år angives [24, 25, 26, 27]. I zoologiske haver har dådyr opnået en alder på over 20 år. Levetiden i det fri er formentlig væsentligt kortere, specielt i områder med jagt [4]. Dådyrets brunst foregår i oktober, men kan fortsætte ind i november [1, 3, 4, 6, 7]. Hvis hjorten får ro til det, laver den en brunstplads, hvor den skraber i jorden og på træer og buske med gevir og forben. Hjorten kan urinere på sig selv og brunstpladsen, men ulig f.eks. kronhjorten, så søler den sig tilsyneladende ikke ved, at ligge sig i en skrabet grube med mudder, urin og sædvæske. Brunstpladsen kan placeres både i skov, på stier eller på åbent land, og kan variere i størrelse fra næsten ikke-eksisterende til et par hundrede kvadratmeter [1, 4, 6, 21]. Dådyret er den eneste hjorteart, der med sikkerhed benytter sig af lek polygoni, hvor hannen forsvarer et symbolsk territorium, og ikke en gruppe hunner eller en ressource. Hunnerne kommer til brunstpladsen, vælger en han, parrer sig og forlader pladsen [21, 24, 28]. Bliver dåen ikke befrugtet i denne brunstperiode, går der ca dage til hun er i brunst igen [1, 4, 8]. Drægtighedsperioden er ca. 230 dage hvorefter dåen oftest får en enkelt kalv. Tvillinger er meget sjældne. Kælvningstidspunktet ligger normalt i juni, men kan være forskudt helt hen i oktober og november, hvilket skyldes sen befrugtning [1, 4, 6, 8]. Der er ikke enighed om, i hvor stor grad dådyret påvirker/påvirkes af kron- og rådyr. Chapman & Chapman mener, det er tvivlsomt, at der er antagonistisk adfærd mellem dådyr og kron- og rådyr [4]. Hvorimod Holten mener, at rådyret er stærkt belastet af dådyrets tilstedeværelse [1]. Der er ingen kendte krydsninger mellem dådyr og de andre danske hjortearter, men der er enkelte kendte tilfælde af hybridisering med andre hjortearter. Dådyret kan

19 3 METODE 18 krydse med axishjorten (Axis axis) [20], og det europæiske dådyr har i fangenskab fået afkom med det persiske [4]. 3 Metode 3.1 Spørgeskemaundersøgelse Udformning af spørgeskema Under udarbejdelsen blev flere udformninger af spørgeskemaet overvejet. Et afkrydsningsskema med fastlagte svarmuligheder ville forhindre oplysninger, der ikke lod sig kategorisere. Men dette ville øge omfanget af spørgeskemaet betydeligt, med risiko for at jagttegnsløseren helt eller delvist ville undlade at udfylde skemaet. Derfor blev spørgeskemaet udformet så det kun fyldte en A4 side. Det medførte, at det var nemt og overskueligt for jagttegnsløseren at udfylde, hvilket formentligt øgede motivationen til at udfylde og returnere skemaet. Resultatet blev et skema hvor Figur 7: Spørgeskema sendt til jagttegnsløsere, som havde indberettet til VUS at have nedlagt dådyr.

20 3 METODE 19 jagttegnsløserne selv skulle udfylde en række tomme felter for hvert nedlagt dyr (se figur 7). Der var plads til 11 dyr i et skema. På bagsiden af skemaet var trykt en vejledning i hvordan rubrikkerne skulle udfyldes, og der var oplyst forskellige muligheder for svar til hver rubrik (se figur 8). Figur 8: Vejledningen til udfyldning af spørgeskemaet. Dette var trykt på bagsiden af spørgeskemaet. Under udarbejdelsen blev skemaet sendt til vurdering hos en række personer med erfaring indenfor hjortevildt og jagt. Det blev blandt andet gennemlæst af Ulrik Lorentzen, Oksbøl statsskovdistrikt Procedure for indsamling af data I sæsonen 2001/2002 havde 1065 jagttegnsløsere oplyst, at de havde nedlagt dåvildt. Disse 1065 personer fik tilsendt et spørgeskema. Da ikke alle registrerede jagttegnsløsere 2 havde indberettet til vildtudbyttestatistikken, var der højst sandsynligt jagttegnsløsere, som havde nedlagt dåvildt, men som ikke fik tilsendt et spørgeskema (Indberetningsprocenten i 2001/2002 var 60,6% [16]). Et brev blev udformet til jægerne (se appendiks C), og dette blev flettet sammen med databasen over de 1065 jagttegnsløsere. Dermed fik alle jagttegnsløsere et personligt brev, med oplysninger om det udbytte de havde indberettet til Vildtudbyttestati- 2 I jægerregistret er alle jagttegnsløsere i Danmark registreret. Det indeholder oplysninger om cprnummer, navn, bopæl, hvornår jagttegnsløseren sidst har løst jagttegn, om jægeren har riffeltegn, mm. Det varetages af Skov og Naturstyrelsen. DMU har stående tilladelse til at få oplysninger til brug i forskning og undersøgelser.

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav

Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Forvaltningsplan for dåvildt i Sydvestfyns Hjortelav Udarbejdet i januar 2012 Styregruppen for Sydvestfyns hjortelav Indholdsfortegnelse Afsnit Emne Side 1.0. Lavets formål og sammensætning 2.0. Formålet

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Styregruppens møde med Oxbøl Krondyrreservat 3. Hvad er der sket på området kronvildtforvaltning i året der er gået og hvad bringer de

Læs mere

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund

VELKOMMEN TIL. Danmarks Jægerforbund, Hadsund VELKOMMEN TIL Jagttegn 2012 Danmarks Jægerforbund, Hadsund Agenda 1. Vildkendskab 2. Pattedyr a. Gnavere og støttetandede b. Hovdyr c. Rovdyr d. Hovdyr 3. Fugle a. Andefugle Pattedyr De større danske pattedyr

Læs mere

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet

Eftersøgningssæsonen 13/14. Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Eftersøgningssæsonen 13/14 Mads Flinterup Schweiss-sekretariatet Trafikeftersøgninger 2013 5.449 trafikeftersøgninger ny rekord. 7% stigning fra 2012 Trafikeftersøgninger Udviklingen 6000 5000 4000 3000

Læs mere

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen

Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Effekt af nedsættelse af promillegrænsen Inger Marie Bernhoft Civilingeniør Danmarks TransportForskning/Ermelundsvej Ermelundsvej 101, 2820 Gentofte, Danmark Baggrund Pr. 1. marts 1998 blev promillegrænsen

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME

Devoteam Consulting. Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Devoteam Consulting Spørgeskemaundersøgelse i forbindelse med undersøgelsen af problemer med flertydige vejnavne LEDELSESRESUME Maj 26 Ledelsesresume Side 1 Maj 26 1. INDLEDNING Devoteam bistår Erhvervs-

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER

KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER ANALYSERAPPORT KORTLÆGNING AF DIGITIALISERINGS- BEHOV I DANMARK HUMANOMICS RESEARCH CENTER Denne rapport samt bilag indeholder den endelige database af spørgeskemaet Anvendelsen af digitale ressourcer

Læs mere

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads

Udbud af arealer til udlejning af jagtretten. Haderslev Øvelsesplads VERSION 1.0 Udbud af arealer til udlejning af jagtretten Haderslev Øvelsesplads Supplerende udbudsbeskrivelse 1. Navn på terræn Haderslev Øvelsesplads ligger nord for Haderslev by. 2. Arealstørrelse Haderslev

Læs mere

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG

OKSBØL & OMEGNS KRONVILDTLAUG Dagsorden: 1. Evaluering af sæsonen, styregruppens årsberetning 2. Information om status på kronvildtforvaltning siden sidst 3. Økonomi 4. Valg til styregruppen i delområde Jegum, Blåvand, V. Vrøgum, Koordinator

Læs mere

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder.

Analysen er din, og skal kun bruges til, at du kan tænke over, hvordan du oplever dig selv som leder. Ledelsesstilanalyse Dette er en analyse af den måde du leder på, med fokus på at lede mennesker. Det er vigtigt for din selvindsigt, at du er så ærlig som overhovedet mulig overfor dig selv når du svarer.

Læs mere

Modtagelse af svært tilskadekomne.

Modtagelse af svært tilskadekomne. Modtagelse af svært tilskadekomne. Siden 1996 har vi på Odense Universitetshospital haft en særlig registrering af svært tilskadekomne, både fra trafikuheld og fra øvrige ulykker. Disse registreringer

Læs mere

KRONDYR. Analyse af forvaltningen af. i Danmark. Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340

KRONDYR. Analyse af forvaltningen af. i Danmark. Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340 Analyse af forvaltningen af KRONDYR i Danmark Intern rapport fra arbejdsgruppe Miljø-og Energiministeriet Skov-og Naturstyrelsen 2001 J.nr. SN 1996-340 Foto: Peter Lassen, Hvidbjerg Klitplantage, september

Læs mere

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering

Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken. Rapport over afsluttende evaluering Trivsel og psykisk arbejdsmiljø i Folkekirken Rapport over afsluttende evaluering 1 Indhold 1. Baggrund... 3 2. Spørgeskemaundersøgelsen... 3 3. Opmærksomhedspunkter og eventuelle fejlkilder... 3 4. Præsentation

Læs mere

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana.

Tjekkiet. DIANA HUNTING TOURS Fåborgvej 240. DK-5700 Svendborg Telefon +45 6223 1110. Telefax +45 6223 1775 E-mail: diana@diana.dk. www.diana. Tjekkiet Vi har fornøjelsen at kunne tilbyde jagt på nogle af de gode og velorganiserede revirer i Tjekkiet. Tjekkiet er ofte undervurderet i jagtlig henseende, men er egentlig et fremragende jagtland

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger

Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger Louise Kryspin Sørensen November 2012 Sygeplejerskers fysiske arbejdsmiljø 2012 med fokus på muskelskeletbelastninger - Mellem 7-15 % af sygeplejerskerne rapporterer et fysisk arbejdsmiljø, der belaster

Læs mere

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier

Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier Version 1, sidst opdateret i juni 2015 Indhold Vejledning til indtastning af vestindiske arkivalier... 1 Indtastningsvejledning til Matriklerne for

Læs mere

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter

Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Oversigt over: Kontroller af forretningsregler ved indsendelse af digitale årsrapporter Erhvervsstyrelsen, december 201 Version 1.3 Erhvervsstyrelsen, december 201, Version 1.3 Side 1 Forord Dette dokument

Læs mere

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne

Finanstilsynets indberetningssystem. Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynets indberetningssystem Vejledning til Regnearksskabelonerne Finanstilsynet - 2. udgave oktober 2009 Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING... 2 2 FORUDSÆTNINGER... 3 3 TRIN FOR TRIN... 4 3.1 Hent

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere

Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel)

Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel) Sammenknytning af listedata fra MUD til tabel i MapInfo (SVM-eksempel) Indhold Introduktion...1 Eksport og tilpasning af tabeldata MUD...1 Direkte til Excel...1 Via Rapport i Word-format til Excel...1

Læs mere

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER

BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER BOLIGØKONOMISK VIDENCENTER Boligmarkedet DANSKERNES FORVENTNINGER MAJ 2014 1 Indholdsfortegnelse 1 Indholdsfortegnelse... 1 2 Tabeloversigt... 1 3 Figuroversigt... 2 4 Sammenfatning... 3 5 Undersøgelsen

Læs mere

Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr. Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk.

Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr. Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk. Vejledning til indberetning af salg eller køb af fisk og skaldyr Blanketten som bruges til indberetningen ligger i Virk.dk. Man kan logge ind i Virk.dk via www.virk.dk eller via Fødevareministeriets indberetningsportal.

Læs mere

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY

EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY EUROPOL JOINT SUPERVISORY BODY Udtalelse 12/05 fra den fælles kontrolinstans for Europol om Europols anmeldelse af behandling af personoplysninger: Arbejdstider/flekstid/overarbejde/rådighedstjeneste/skifteholdstjeneste

Læs mere

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn.

Projektbeskrivelse: 2. undersøge de mest brugte undervisningsprogrammer mht. læsefaglige elementer og metoder samt bagvedliggende læsesyn. Projektbeskrivelse: Projekt IT og læsning Indledning: Fokus på læsning og undervisning i læsning og skrivning samtidig med et stærkt øget fokus på IT som hjælpemiddel i undervisningen og integrationen

Læs mere

WinDCCD Brugervejledning. Indhold. Adgangskontrol...2

WinDCCD Brugervejledning. Indhold. Adgangskontrol...2 Indhold Adgangskontrol...2 WinDCCD Hovedmenu...3 Information på tværs...3 Opret generel information...3 Slet generel information...3 Patienter...4 Patienter...4 Sådan filtrerer du data...4 Sådan redigerer

Læs mere

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN

EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN EVALUERING I SURVEYXACT TRIN FOR TRIN LÆR AT TACKLE 2015 KOMITEEN FOR SUNDHEDSOPLYSNING 1 INDLEDNING Komiteen for Sundhedsoplysning stiller SurveyXact et internetbaseret redskab til kvalitetssikring til

Læs mere

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V

JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER. DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V JUNI 2015 KØBENHAVN DK HOSTMASTER BRUGERUNDERSØGELSE 2015 AF DK HOSTMASTER DK HOSTMASTER A/S Kalvebod Brygge 45, 3. sal. DK-1560 København V Juni 2015 Analyse af brugerundersøgelse af DK Hostmaster DK

Læs mere

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring

Ungeanalyse. En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter. Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Ungeanalyse En analyse af ungegruppen i Roskilde Jobcenter Udarbejdet af Henriette Roth og Frederik Düring Indledning Målet med målgruppeanalysen har været at få et overblik over ungegruppen i Roskilde

Læs mere

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling

FKO Quick Guide. Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO Quick Guide Kom godt igang med FKO Temperaturmåling FKO GUIDE Temperaturmåling Publikationen er udgivet af Socialstyrelsen Edisonsvej 18, 1. 5000 Odense C Tlf: 72 42 37 00 www.socialstyrelsen.dk Udgivet

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

SecureAware Compliance Analysis Manual

SecureAware Compliance Analysis Manual SecureAware Compliance Analysis Manual Manualen beskriver brugen af SecureAware version 3 Dokument opdateret: november 2009 Om dette dokument Dette dokument er en vejledning i, hvordan du opretter compliance-checks.

Læs mere

VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program

VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program VEJLEDNING til BAR service og tjenesteydelsers Elektroniske APV-program INDHOLDSFORTEGNELSE 1 Download, installation og opdateringer... 3 1.1 Hvordan får jeg fat i det elektroniske APV-program?... 3 1.2

Læs mere

Forberedelse og planlægning af GMP Audit

Forberedelse og planlægning af GMP Audit Forberedelse og planlægning af GMP Audit Juli, 2014 Indledning I de kommende sider får du nogle hurtige tips og råd til din forberedelse og planlægning af en GMP audit. Dette er ikke en komplet og grundig

Læs mere

Computerundervisning

Computerundervisning Frederiksberg Seminarium Computerundervisning Koordinatsystemer og Funktioner Lærervejledning 12-02-2009 Udarbejdet af: Pernille Suhr Poulsen Christina Klitlyng Julie Nielsen Indhold Introduktion... 3

Læs mere

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter

Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Surveyundersøgelse af danske kiropraktorpatienter Foto: Uffe Johansen Dansk Kiropraktor Forening København 2013 Indhold 1 Baggrund for undersøgelsen.. 2 2 Indkomstniveau. 3 Kiropraktorpatienters årlige

Læs mere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere

Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere Drejebog for Etisk Regnskab for Silkeborg Biblioteks børnebrugere DREJEBOGENS FORMÅL OG BAGGRUND Drejebogen har til formål at give et overblik over, hvordan fase 1 i projektet tænkes grebet an, hvilke

Læs mere

Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple.

Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple. 1af23 Brugervejledning. Hjemmesider med Cmsimple. 1. Forord. Denne brugervejledning er fremstillet for at hjælpe personer ved Lokalhistorisk Arkiver i ny Sønderborg kommune, som kun har ringe kendskab

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Efteruddannelseskataloget

Efteruddannelseskataloget Efteruddannelseskataloget Vejledning til indtastning Version 8.6 UNI C oktober 2013 Efteruddannelseskataloget UNI C Version 8.6 Af Henrik Borck Larsen og Anne-Marie Pedersen Indhold 1 Indledning... 1 1.1

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold

Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014. Mogens Grønvold Dansk Palliativ Database (DPD) DMCG-PAL s Årsmøde 2014 Mogens Grønvold Historien kort 2007 Bevilling, nedsat foreløbig bestyrelse 2008-2009 Høring 2009 Godkendt Sundhedsstyrelsen 3 år 2010 Start alle patienter

Læs mere

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet

Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Prioriteringer ved bilkøb Civilingeniør, Mohamed El Halimi, Energistyrelsen, Miljø- og Energiministeriet Baggrund Som et middel til at reducere CO2-emissionen fra biler har EU bestemt sig for at indføre

Læs mere

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde

Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Undersøgelse af den nordiske befolknings kendskab og holdning til Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd og et særligt forstærket nordisk samarbejde Oxford Research, oktober 2010 Opsummering Undersøgelsen

Læs mere

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn

Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Fremsøgning af data i Danmarks Naturdata v. Jesper Fredshavn Overblik over søgemulighederne i Danmarks Naturdata På søgefanebladene kan du kombinere søgekriterier for geografisk område, tidsperiode, arter,

Læs mere

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013

LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 Til DANSKE ARK Dokumenttype Rapport Dato Februar 2014 LØN- OG PERSONALE- STATISTIKKEN 2013 LØN- OG PERSONALESTATISTIKKEN 2013 INDHOLD 1. Indledning 1 2. De deltagende medarbejdere 3 3. Månedsløn og uddannelsesretning

Læs mere

Import af arealer / udstyr i vejman.dk

Import af arealer / udstyr i vejman.dk Dato 1. april 2014 Sagsbehandler Lise Gerd Pedersen Mail LGP@vd.dk Telefon Dokument 13/05273-6 Side 1/6 Import af arealer / udstyr i vejman.dk Formål og målgruppe Dokumentet beskriver importfaciliteten

Læs mere

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE

INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE INFRASTRUKTUR FOR GEOGRAFISK INFORMATION INSPIRE OG KOMMUNERNE Jes Ryttersgaard Hvordan vil Inspire påvirke kommunerne? Indirekte påvirkninger Kommunen som omfattet af INSPIRE Kommunen som bruger af INSPIRE

Læs mere

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014

Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Midtvejsrapport projekt Tandrødderne November 2014 Lisa Bøge Christensen, Lektor Ph.D., Københavns Tandlægeskole Rasmus Christophersen, Bsc Folkesundhedsvidenskab, stud.odont. Camilla Hassing Grønbæk,

Læs mere

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN

STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN STØRRE VALGFRIHED OG FLEKSIBILITET I BØRNE- OG UNGDOMSTANDPLEJEN - implementering af lov om tandpleje 2006 Større valgfrihed og fleksibilitet i børne- og ungdomstandplejen - implementering af lov om tandpleje

Læs mere

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER

UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER ÅRLIGE RAPPORT OM UDBREDELSEN AF SOCIALE MEDIER med fokus på læring, HR og vidensdeling Resultat af landsdækkende undersøgelse udført i marts 2012 2012 Social Business Learning Indholdsfortegnelse 1. Indledning...

Læs mere

1. Opbygning af et regneark

1. Opbygning af et regneark 1. Opbygning af et regneark Et regneark er et skema. Vandrette rækker og lodrette kolonner danner celler, hvori man kan indtaste tal, tekst, datoer og formler. De indtastede tal og data kan bearbejdes

Læs mere

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning

Enkelt månerude Botrychium simplex teknisk anvisning til intensiv overvågning Fagdatacenter for Biodiversitet og Terrestriske Naturdata, Danmarks Miljøundersøgelser Forfattere: Bjarne Søgaard, Peter Wind og Thomas Eske Holm Dokumenttype: Teknisk anvisning Dok. nr: A30 Version: 1.3

Læs mere

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds

Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Fodgængeres og cyklisters serviceniveau i kryds Af civilingeniør Søren Underlien Jensen Trafitec, suj@trafitec.dk Trafikanters oplevelser i trafikken er en vigtig parameter. I faglige kredse benævnes denne

Læs mere

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning

- Medlemsundersøgelse, Danske Fysioterapeuter, Juni 2010. Danske Fysioterapeuter. Kvalitet i træning Danske Fysioterapeuter Kvalitet i træning Undersøgelse blandt Danske Fysioterapeuters paneldeltagere 2010 Udarbejdet af Scharling Research for Danske Fysioterapeuter juni 2010 Scharling.dk Side 1 af 84

Læs mere

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande.

Høringssvar angående forhøjelse af kvoten for narhvalbestanden i Melville Bugt i 2014, samt svar til spørgsmål angående hvid- og narhvalbestande. PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 Departementet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Afdelingen for Fangst og Jagt Kopi til: Departementet

Læs mere

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK

STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK 7. februar 2008 af Jonas Schytz Juul direkte tlf. 33557722 FORDELIG OG LEVEVILKÅR Resumé: STOR FORSKEL PÅ RIG OG FATTIG I DANMARK Der er stor forskel på toppen og bunden i Danmark. Mens toppen, den gyldne

Læs mere

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006

Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af VFR-møde den 20. marts 2006 Referat af ordinært VFR-møde den 20. marts 2006 Godkendt den 11. august 2006 Deltagere: Fra Vildtforvaltningsrådet: Per Ole Olesen, formand Anders Lassen, De danske

Læs mere

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN

BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN BRUGERUNDERSØGELSE 2014 CENTER FOR KRÆFT OG SUNDHED KØBENHAVN Sundheds- og Omsorgsforvaltningen - Brugerundersøgelse 2014: Center for Kræft og Sundhed København 1 Brugerundersøgelse 2014 Center for Kræft

Læs mere

Etnisk ligestilling i amterne Bilag

Etnisk ligestilling i amterne Bilag Etnisk ligestilling i amterne Bilag En undersøgelse af muligheder og barrierer for etnisk ligestilling på de amtslige arbejdspladser December 2001 Arbejdsliv Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 4 2 Hele

Læs mere

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER

PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER PRINCE2 PRACTITIONER EKSAMEN VEJLEDNING TIL EKSAMINANDER 1 INTRODUKTION 1.1 Formålet med Practitioner-eksamen er at give eksaminanden mulighed for at demonstrere forståelse af PRINCE2. Samtidig skal eksaminanden

Læs mere

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011

Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Undersøgelse om IT i folkeskolen 2011 Udarbejdet af Scharling Research for redaktionen af Folkeskolen, november 2011 Scharling.dk Formål Denne rapport har til hensigt at afdække respondenternes kendskab

Læs mere

Effektiv søgning på web-steder

Effektiv søgning på web-steder Effektiv søgning på web-steder 7. maj 1998 Udarbejdet af DialogDesign ved Rolf Molich, Skovkrogen 3, 3660 Stenløse Indhold 1. Indledning 3 1.1. Model for søgning 3 2. Forskellige former for søgning 4 2.1.

Læs mere

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem

TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 3456.78 123456 TILLÆG TIL MANUAL Excel-indlæsning i Vvskatalogets administrationssystem 30. juli 2015 Indhold Indledning Side 3 Sådan kommer du i gang Side 4 Oprette nye varer Side 5 Ændre eksisterende

Læs mere

STINA-vejledning STINA Online

STINA-vejledning STINA Online DANMARKS NATIONALBANK Statistisk Afdeling Version 2.2 November 2008 STINA-vejledning STINA Online Indledning Vejledningen henvender sig til personer i virksomheder, der indberetter til Nationalbanken via

Læs mere

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet

Spørgeskemaer. Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Øjvind Lidegaard Gynækologisk klinik Rigshospitalet Spørgeskemaer Hvornår er spørgeskemaer relevante? Forberedelse til spørgeskemaer Udformning af spørgeskemaer Udformning af spørgsmål Validitet

Læs mere

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010

Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Vejledning i indberetning til registreringsnettet i korn 2010 Du finder siderne til registreringsnettet på LandbrugsInfo Planteavl Planteværn Varsling/registreringsnet eller www.landbrugsinfo.dk/regnet

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen

BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE. Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen BORGERNE OG AFFALDET I SLAGELSE KOMMUNE Resultat af spørgeskemaundersøgelse til affaldsplanen MAJ 2009 HOVEDKONKLUSIONER 391 borgere i Slagelse Kommune har svaret på spørgsmålene 97 % mener, at henkastet

Læs mere

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12

PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 570, DK-3900 NUUK TEL (+299) 36 12 00 / FAX (+299) 36 12 12 PINNGORTITALERIFFIK GRØNLANDS NATURINSTITUT P.O.BOX 57, DK-39 NUUK TEL (+299) 36 12 / FAX (+299) 36 12 12 Til: Departementet for Fiskeri, Fangst & Landbrug Styrelse for Fiskeri, Fangst & Landbrug Departamentet

Læs mere

Borgernes holdning til trafik

Borgernes holdning til trafik Borgernes holdning til trafik Region Syddanmark Rapport Indholdsfortegnelse Indledning Side 3 Resumé af resultater Side 5 Borgerprioriteringer af trafikforbindelser Side 7 Kattegatbroens betydning Side

Læs mere

Kvalitative og kvantitative

Kvalitative og kvantitative Kvalitative og kvantitative - undersøgelsesmetoder Fællesmodul i business DEF Klynge, KEA 2012 Har I brugt dem? Og til hvad? Hvad er værdien ved dem? Business aspektet Før nogen finansierer noget som helst,

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995.

Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Udarbejdet for Skoleafdelingen i Silkeborg Kommune Analyser af arbejdsmarkedstilknytning blandt skoleelever i Silkeborg Kommune, årgang 1993 og 1995. Af Arbejdsmedicinsk Klinik Hospitalsenheden Vest -

Læs mere

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen

Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Evaluering og kvalitetsudvikling i aftenskolen Projektrapport Peter Holbaum-Hansen, LOF og Marlene Berth Nielsen, NETOP Juli 2009 [Skriv et resume af dokumentet her. Resumeet er normalt en kort beskrivelse

Læs mere

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober)

Skolevejsanalyse (fra 7. september til 4. oktober) Randers Kommune Skolevejsanalyse (fra 7 september til 4 oktober) Introduktion COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Århus C Telefon 87 39 66 00 Telefax 87 39 66 60 wwwcowidk 1 Baggrund Randers Kommune er

Læs mere

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation

Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Fri og uafhængig Selvstændiges motivation Uafhængighed af andre og frihed til at tilrettelægge sit eget arbejde er de stærkeste drivkræfter for et flertal af Danmarks selvstændige erhvervdrivende. For

Læs mere

Brugervejledning til regnskabsindberetning og digital signering

Brugervejledning til regnskabsindberetning og digital signering Brugervejledning til regnskabsindberetning og digital signering Styrelsen for Kvalitet og Undervisning Økonomisk- Administrativt Center Jour.nr. 131.00M.271 2. juni 2015 Indberetning af regnskabstal og

Læs mere

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R.

I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. I NDTASTNING AF S KOLEPRO TO K O L L E R. Version 1.01 17 Feb 2015 For at indtaste kirkebøger hos Danish Family Search skal du have en bruger ID og et kodeord. Hvis du allerede har dette, så gå til kapitel

Læs mere

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014

Kontrol af regnskaber i 2013 KONTROL REGNSKABER. Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a. Februar 2014 KONTROL AF REGNSKABER i 2013 Boligreguleringslovens 18 b Lejelovens 63 a Februar 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE 1.0. Resume Side 1 2.0. Lovgrundlag og kriterier Side 2 3.0. Boligreguleringslovens 18 b Side 4

Læs mere

Dækbranchens Miljøfond Vejledning til digital dækindberetning

Dækbranchens Miljøfond Vejledning til digital dækindberetning Dækbranchens Miljøfond Vejledning til digital dækindberetning Indhold: Indledning Kom godt i gang side 2 Login side 3 Indsamlingssteder side 4-6 Opret side 4 Redigér side 5 Slet side 6 Eksportér side 6

Læs mere

Introduktion til SQL

Introduktion til SQL Introduktion til SQL Introduktion til SQL 1. udgave, 1. oplag 2013 Copyright 2013 Libris Media A/S Forfatter: Bobby Henningsen Forlagsredaktion: Peter Wiwe og Louise Peulicke Larsen Omslag: Louise Peulicke

Læs mere

Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic

Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Vejledning til indtastning af overnatningspladser for skarv, samt tællinger af disse på hjemmesiden Cormorant counts in the Western Palearctic Denne vejledning forklarer, hvordan man definerer en overnatningsplads

Læs mere

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013

FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 FADLs 12. semesterundersøgelse efteråret 2013 I 2008 gennemførte Sundhedsministeriet en række ændringer i uddannelsen af speciallæger, herunder den meget omtalte 4-årsregel. Ændringerne var en del af en

Læs mere

Evaluering på Mulernes Legatskole

Evaluering på Mulernes Legatskole Evaluering på Mulernes Legatskole Undervisningsevaluering i STX og HF 1. Optimalt bør alle forløb evalueres formativt, men som minimum skal det ske på alle hold mindst to gange om året, og mindst én af

Læs mere

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM

VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM April 2015 Version 01 2015 VEJLEDNING TIL EUNOMIAS FRIPLADSSYSTEM 1. Årets gang i friplads... 3 2. Adgang til Eunomia... 3 3. Forældreansøgninger... 4 3.1. Ansøgningsskemaer til forældrene... 4 3.2. Fordelingsnøgler...

Læs mere

Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund

Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund Data management Vejledning til ph.d. studerende og andre v/ Willy Karlslund Denne korte vejledning om data management gennemgår hvordan data i et projekt håndteres, og hvordan datagangen kan styres i et

Læs mere

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner

Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Professionel Udvælgelse i byggeriet Skabeloner Vejledning i anvendelsen af skabeloner til brug for udvælgelse, herunder prækvalifikation i byggeriet Marts 2013 Byggeriets Evaluerings Center SOLIDARISK

Læs mere

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post

Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Vejledning til sagsbehandling af anmodninger om læseadgang til tredjemand i Digital Post Denne vejledning beskriver proceduren for sagsbehandling i borgerservice af anmodninger om læseadgang til tredjemand

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen.

Brugertilfredshedsundersøgelsen i Skive Kommune er udført i samarbejde med analysefirmaet Epinion, som har stået for dataindsamlingen. 3. juni 2015 1. Indledning Dette notat sammenfatter resultaterne af Skive Kommunes brugertilfredshedsundersøgelse vedr. hjemmepleje og plejeboliger, som er gennemført i foråret 2015. Undersøgelsen er igangsat

Læs mere

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling

En undersøgelse af. Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling En undersøgelse af Brugen af og tilfredsheden med Holdning og Handling Undersøgelsen er foretaget af et uvildigt konsulentfirma LABH Consult I/S, som ikke har nogen tilknytning til Lions Quest Danmark.

Læs mere

Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION. Brugermanual august-2013 vers. 1.2

Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION. Brugermanual august-2013 vers. 1.2 Midttrafik TRAFIKADMINISTRATION 2 34 Brugermanual august-2013 vers. 1.2 1 intro! På de følgende sider vil du finde en lille og hurtig gennemgang af Midttrafik Trafikadministration. Med Midttrafik Trafikadministration

Læs mere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere

Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Dansk Socialrådgiverforening 2009 Sekretariatet Pma Sammenfatning af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelse om akademiske socialrådgivere Om undersøgelsen I slutningen af 2008 gennemførte DS en spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk

Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk Vejledning til NaturErhvervstyrelsens akvakulturindberetning på virk.dk Dette skal du have klar inden elektronisk indberetning: NemID medarbejdersignatur (kan bestilles gratis på www.medarbejdersignatur.dk)

Læs mere