NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil Kronisk sygdom

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom"

Transkript

1 NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej Allerød Tlf: Sundhedsprofil Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom er del 2 af Region Hovedstadens sundhedsprofil for Profilen er baseret på oplysninger fra nationale registre, kombineret med oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Forekomst af kroniske sygdomme Den samlede andel af borgere med kroniske sygdomme 1 er stigende i Danmark. Det skyldes blandt andet, at befolkningen bliver ældre og at flere lever længere med deres kroniske sygdomme på grund af bedre forebyggelse, behandling og rehabilitering. Borgere med kroniske sygdomme er den patientgruppe, som optager flest ressourcer i sundhedsvæsenet. Der stilles derfor store krav til samarbejdet mellem regioner og kommuner, og til indsatsen i de enkelte sektorer. Dato: 8. april 2015 Sagsbehandler: Dorthe Jay/Lisbeth Pedersen Direkte telefon: I Allerød Kommune lever 45 % af borgerne på 16 år eller derover med 1 eller flere kroniske sygdomme, svarende til personer. De mest udbredte sygdomme er slidgigt og luftvejsallergi efterfulgt af rygsygdom og hovedpine/migræne. I alt 24 % af borgerne har 1 kronisk sygdom, 13 % har 2 kroniske sygdomme, mens 8 % har 3 eller flere kroniske sygdomme. Skema: Udvikling i andel og antal af borgere med kronisk sygdom fra 2007 til 2013 i Allerød % Personer % Personer % Personer Uden kronisk sygdom Diabetes Hjertesygdom Hjertesygdom (F)* Apopleksi KOL Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom Slidgigt Rygsygdom Knogleskørhed Antidepressiv medicin Svær psykisk lidelse Demens# Luftvejsallergi Hyppig hovedpine/migræne kronisk sygdom kroniske sygdomme kroniske sygdomme * Hjertesygdom(F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogrammer. Demens# er kun opgjort blandt de 65+ årige. 1 Kronisk sygdom omfatter følgende 14 sygdomme: Diabetes, hjertesygdom, apopleksi, KOL, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, slidgigt, rygsygdom, knogleskørked, langvarig behandling med antidepressiv medicin, svær psykisk lidelse, demens og luftvejsallergi

2 For Allerød borgere på 65 år eller der over gælder det, at hele 76 % har 1 eller flere kroniske sygdomme. Herfra har 30 % af borgerne 1 kronisk sygdom, 23 % har 2 kroniske sygdomme, mens 22 % har 3 eller flere kroniske sygdomme. Slidgigt er den mest udbredte sygdom blandt ældre borgere, efterfulgt af rygsygdom og luftvejsallergi. Fra 2007 frem til udgangen af 2012 er andelen af borgere i Allerød, som har fået konstateret de forskellige kroniske sygdomme stort set uændret. Der ses en lille stigning i antallet af borgere der har fået konstateret diabetes, kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL), knogleskørhed, astma og kræft modsat ses et fald hos borgere der ofte har hovedpine/migræne. Der er en stor social skævhed i forekomsten af de fleste sygdomme. Forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Forbrug af sundhedsydelser Næsten alle danskere er i kontakt med sundhedsvæsenet mindst en gang årligt via egen læge, speciallæger eller hospitalet. Udgifterne til sundhedsvæsenet er stigende fra 2006 til 2012 steg aktiviteten i det danske sundhedsvæsen med 30 %. I dette afsnit opgøres forbruget af sundhedsydelser i Region Hovedstaden, i form af kontakter til praksissektor og hospitalssektor blandt borgere med kroniske sygdomme. Kontakter til praksissektoren De fleste borgere med kroniske sygdomme, havde mindst 10 kontakter til almen praksis i 2012, herunder - og telefonkonsultation og hjemmebesøg. Der er en tydelig tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo flere kontakter har borgeren til almen praksis. Andelen af borgere med kontakt til speciallægepraksis er størst blandt borgere med diabetes og knogleskørhed, mens andelen af borgere med kontakt til vagtlæge er størst blandt borgere med demens. Kontakter til hospitalssektoren Borgere med kronisk sygdom har to til fire gange så mange ambulante besøg eller akutte indlæggelser, sammenlignet med regionen som helhed. Det er overvejende borgere med kræft og hjertesygdom som har ambulatoriebesøg, hvor borgere med demens, hjertesygdom, apopleksi og KOL har flest akutte indlæggelser. De fleste genindlæggelser sker hos borgere med hjertesygdom, KOL, apopleksi og demens, mens der er flest forebyggelige indlæggelser hos borgere med KOL, demens og svær psykisk lidelse. Gennemsnitlig indlæggelsestid Borgere i Region Hovedstaden er i gennemsnit indlagt 5 dage ved en akut indlæggelse og 3 dage ved en planlagt indlæggelse, mens den gennemsnitlige indlæggelsestid for en psykiatrisk indlæggelse er 29 dage. Borgere med knogleskørhed og apopleksi har de længste gennemsnitlige indlæggelsestider ved akutte indlæggelser, mens der er mindre forskelle på tværs af de kroniske sygdomme ved planlagte indlæggelser. Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Forbrug af sundhedsydelser omfatter omkostninger til praksissektoren, hospitaler og medicin. I 2012 var den totale omkostning i Region Hovedstaden på 26,9 mia. kr. svarende til kr. pr. person. Den største andel udgøres af regionale omkostninger, mens en femtedel svarer til den kommunale medfinansiering. De største omkostninger ses hos Side 2

3 borgere med slidgigt, luftvejsallergi og rygsygdom, mens de største totale udgifter pr. person ses blandt borgere med svær psykisk lidelse, kræft, hjertekarsygdom og KOL. Side 3

4 Skema: Samlede omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden 2012 Kommunal medfinansiering e omkostninger (mia.kr.) Pr. person (mia.kr.) Pr. person Region Hovedstaden 5, , Uden kronisk sygdom 2, , Diabetes 0, , Hjertesygdom 0, , Hjertesygdom (F)* 0, , Apopleksi 0, , KOL 0, , Astma 0, , Kræft 0, , Inflammatorisk ledsygdom 0, , Slidgigt 1, , Rygsygdom 0, , Knogleskørhed 0, , Antidepressiv medicin 0, , Svær psykisk lidelse 0, , Demens# 0, , Luftvejsallergi 1, , Hyppig hovedpine/migræne 0, , kronisk sygdom 1, , kroniske sygdomme 1, , kroniske sygdomme 0, , * Hjertesygdom(F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogrammer. Demens# er kun opgjort blandt de 65+ årige. I dette afsnit opgøres omkostningerne ved forbrug af sundhedsydelser i Region Hovedstaden, i form af kontakter til praksissektor og hospitalssektor samt medicinforbrug blandt borgere med kroniske sygdomme Praksissektoren De totale omkostninger for ydelser i praksissektoren udgør i alt 3,2 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstanden. Den kommunale medfinansiering udgør 0,5 mia. kr.. De største totale omkostninger ses hos borgere med slidgigt, rygsygdom og luftvejsallergi, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med apopleksi, knogleskørhed, diabetes og hjertesygdom. Hospitalssektoren De totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser på hospitalerne udgør 18,2 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden, mens omkostningerne i psykiatrien udgør 2,8 mia. kr., svarende til kr. pr. person. Den kommunale medfinansiering udgør 4,6 mia. kr.. De største totale omkostninger ses hos borgere med slidgigt, luftvejsallergi og kræft, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med kræft, hjertesygdom og KOL. Medicinomkostninger De totale medicinomkostninger udgør 2,8 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden. Den kommunale medfinansiering udgør 0,1 mia. kr. De største medicinomkostninger ses hos borgere med diabetes, slidgigt og luftvejsallergi, mens de største udgifter pr. person ses blandt borgere med KOL, svær psykisk lidelse og demens. Ressourceforbrug blandt de mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom De totale omkostninger for borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden udgør knap 18 mia. kr., svarende til kr. pr. person. Der er dog store forskelle på borgernes ressourceforbrug i sundhedsvæsenet. I Region Hovedstaden står de 5 % mest omkostningstunge borgere for 45 % af de samlede omkostninger, mens de 1 % mest omkostningstunge borgere står for 18 % af omkostningerne. Side 4

5 De mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden: 5 % dyreste 1. Slidgigt 2. Kræft 3. Hjertesygdom 4. Diabetes 5. Rygsygdom 1 % dyreste 1. Svær psykisk lidelse 2. Kræft 3. Diabetes 4. Slidgigt 5. Luftvejsallergi De største omkostninger er forbundet med hospitalssektoren, hvilket kan tilskrives de dyre behandlinger (fx kræft og hjertesygdom) og mange indlæggelser. Sammenlignet med alle borgere med kronisk sygdom er omkostningerne pr. person næsten 10 gange højere blandt de 5 % mest omkostningstunge og 18 gange højere blandt de 1 % mest omkostningstunge borgere med kronisk sygdom 2. Skema: Gennemsnitlige årlige omkostninger pr. borger med kronisk sygdom i Region Hovedstaden Alle med kronisk 5 % dyreste 1 % dyreste sygdom (mio. kr.) Pr pers (mio. kr.) Pr pers (mio. kr.) Pr pers Praksissektor Kommunal medfinansiering Hospitalssektor - somatik Kommunal medfinansiering Hospitalssektor - psykiatri Kommunal medfinansiering Medicin Kommunal medfinansiering Borgerens egenbetaling e udgifter Sundhedsadfærd og motivation til adfærdsændring Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd som fx rygning, et stor forbrug af alkohol, usunde kostvaner og fysisk inaktivitet, er årsag til mange af de kroniske sygdomme. En stor del af borgerne med kronisk sygdom vil således kunne lindre deres symptomer, påvirke deres prognose og bedre deres livskvalitet ved at ændre sundhedsadfærd, eksempelvis stoppe med at ryge eller spise sundere. Motivationen er dog afgørende for om borgerne påbegynder en adfærdsændring, og om ændringen af adfærden lykkedes. Generelt er borgere med kronisk sygdom motiveret for at ændre sundhedsadfærd især når det gælder om at ændre ryge- og bevægelsesvaner. Hjælp til adfærdsændring Egen læge er den primære informationskilde, når det gælder information om muligheden for hjælp til adfærdsændring. Men ofte får lægen ikke informeret borgere med kronisk sygdom om behandlingstilbuddene. Undersøgelsen viser, at de borgere som informeres om tilbuddene, er der reelt kun en lille andel, som tager imod tilbud om hjælp til at ændre deres vaner. Så trods det, at borgere med kronisk sygdom angiver, at de er motiveret for at ændre, er der langt fra intention til handling. 2 Sundhedsprofilen 2013 Kronisk sygdom. Region Hovedstaden 2015, s. 169 Side 5

6 Forebyggelsestilbud i Allerød Kommune Det fremgår af Sundhedsloven, at kommunen skal medvirke til at skabe rammer for sund levevis samt etablere forebyggende og sundhedsfremmende tilbud til borgerne. Allerød Kommune har gjort en stor indsats for at implementere Region Hovedstadens forløbsprogrammer indenfor KOL, type 2 diabetes, demens, hjertekarsygdom, lænderyglidelser og kræft. Der er tænkt i fleksible modeller for den kommunale forebyggelse og rehabilitering, der indeholder tilbud rettet mod forskellige diagnoser på samme tid, ligesom der tages højde for, at ikke alle borgere har brug for alle tilbud. Allerød Kommune har fokus på løbende kompetenceudvikling af medarbejdere, der arbejder med borgere som har en kronisk sygdom, og på samarbejde internt i organisationen. Yderligere har kommunen et tæt samarbejde med de øvrige kommuner i Planlægningsområde Nord, Nordsjællands Hospital, de alment praktiserende læger og de lokale patientforeninger. Allerød Kommune har en bred kommunikationsstrategi, der skal sikre, at kommunens sundhedstilbud er synlige for borgerne. Der formidles bl.a. på Sundhed.dk, via kommunens hjemmeside og Facebook, Allerød Nyt og informationsfoldere omdeles løbende til fx lægehuse, biblioteker, apotek og enkelte butikker. Overvejelse om fremtidig forebyggelsesindsats i Allerød Kommune Ifølge Sundhedsprofilen - Kronisk sygdom 2013, er borgere med slidgigt den mest omkostningstunge kronikergruppe, når det drejer sig om forbrug af sundhedsydelser. Slidgigt er således et stort problem for både den enkelte borger og samfundet og er samtidig en af de væsentligste årsager til nedsat funktionsniveau hos ældre 3. I Allerød Kommune, er der borgere der lider af slidgigt. I Region Hovedstaden har borgere med slidgigt et gennemsnitligt forbrug af sundhedsydelser på kr. pr. person om året, hvilket svarer til en samlet kommunal medfinansiering i Regionen på 1,5 mia. kr. pr. år Hertil kommer udgifter til fx sygedagpenge, førtidspensioner og omsorgsydelser. Grundet demografiske ændringer i de kommende år, må det forventes, at forekomsten af slidgigt vil stige væsentligt. Allerød Kommune bør derfor overveje, at iværksætte et forebyggelsestilbud til borgere med slidgigt. Nationale og internationale retningslinjer anbefaler, at patientuddannelse og målrettet træning kombineres i en samlet pakke, på lige fod med forløbsprogrammet for fx diabetes. Hvidovre Kommune har været modelkommune for forskningsprojektet Godt Liv med Artrose i Danmark (GLA:D), hvor borgere med slidgigt har opnået væsentlig smertelindring, øget livskvalitet og forbedret funktion ved at følge retningslinjerne. Udgiften var ca kr. for 12 deltagere, svarende til ca kr. pr. deltager. Flere kommuner har indarbejdet GLA:D konceptet i daglig praksis. I nær fremtid vil GLA:D-registeret være stort nok til at lave en økonomisk analyse, som vil kunne vise eventuelle effekter på brugen af sundhedsydelser og samfundsmæssige omkostninger forbundet med slidgigt i Danmark 4. GLA:D registrets Årsrapport fra Mindegaard, P. og Skou, S. T. Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet Mindegaard, P. og Skou, S. T. Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund, Syddansk Universitet 2014, s. 9 Side 6

7 viser, at borgere som har gennemført et GLA:D forløb i gennemsnit opnår en smertereduktion på 30 % og et reduceret forbrug af smertestillende medicin på 36 % 5. GLA:D konceptet vil let kunne integreres som en del af forebyggelsesindsatsen i Allerød, men der vil være behov for en politisk prioritering og økonomisk tilførsel på årligt samt en engangsudgift på kr. til udvikling, implementering og uddannelse af terapeuter. Som udgangspunkt vil et lokalt GLA:D tilbud kunne rumme ca. 24 borgere med slidgigt pr. år. Økonomisk overslag: Aktivitet Engangsydelse Kr Udvikling, implementering og formidling af GLA:D 50t x 300 kr. Uddannelse af 2 fysioterapeuter Forløbskoordination, indledende og afsluttende samtaler, dokumentation 24 borgere x3t x 250 kr. Kostvejledning 8 borgere x3t x 250 kr. Patientuddannelse + træning 24 borgere forløb á kr. Drift Kr I alt GLA:D Årsrapport 2014, Forskningsenheden for Muskulosketal Funktion og Fysioterapi FoF, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet, s. 46 Side 7

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2 Generelt helbred Indhold Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... Hjertesygdom... Astma... 3 Kræft... 4 Inflammatorisk ledsygdom... 5 Slidgigt... 6 Rygsygdom... 7 Knogleskørhed... 8

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Tabel 8. Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred siden % Højt stressniveau siden

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget

Formand for Sundhedsudvalget Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken

Læs mere

Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230

Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015

Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015 Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN FREDERIKSSUND KOMMUNE 17. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Frederikssund

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt

NOTAT. Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Gigtskole i Hvidovre Kommune God træning mod slidgigt Kommunalbestyrelsen har på møde den 6. oktober 2015 besluttet at implementere SLID, Gigtskole for en toårig forsøgsperiode (2016-2017). Genoptræningen

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg

Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg Økonomisk effekt af uhensigtsmæssige indlæggelser Fægter vi i blinde? Projektchef, Professor Jakob Kjellberg Økonomien er et vigtigt afsæt Tanker om det nære sundhedsvæsen blev født i en opgangstid Der

Læs mere

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside

Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside Bedre liv med artrose en folkesygdom med slagside Simon Dueholm Nørgaard, fysioterapeut, Hvidovre Kommune Nanette Borges, afdelingsleder, Hvidovre Kommune (Lene Mandrup Thomsen, Gigtforeningen) Evalueret

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget

SKIVEKOMMUNE Budget 2013. 9. Sundhedsudvalget 9. Sundhedsudvalget 87 88 9. Sundhedsudvalget Budget 2013, Drift: U/I Budget 2013 81 Aktivitetsbestemt medfinans. af sundhedsvæsenet U 161.062.000 82 Kommunal genoptræning og vedligeh. træning U 15.007.000

Læs mere

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom

Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Drejebog Tidlig opsporing af borgere med kronisk sygdom Dorthe Jay Andersen Anne-Mette Sørensen Frederik Blinkenberg Pedersen Forebyggelsesenheden, Allerød Kommune Den 4. juni 2014 Baggrund Allerød Kommune

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010

Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.

Læs mere

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009

Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 Strategi for kronisk syge i Godkendt i sundheds- og forebyggelsesudvalget den 7. maj 2009 1 Indholdsfortegnelse 1 BAGGRUND 3 STRUKTURER, OPGAVER OG SAMARBEJDE 3 SVENDBORG KOMMUNES VÆRDIER 4 2 FORMÅLET

Læs mere

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut

Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter

Læs mere

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer. Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Kontoret for Regional Sundhed Att. Lone Vicki Petersen Sorø Kommune Fagcenter Sundhed Rådhusvej 8 4180 Sorø T 5787 6000 F 5787 7100 soroekom@soroe.dk www.soroe.dk

Læs mere

Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015

Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015 Patientrettet forebyggelse i Horsens Kommune Februar 2015 Sundhed i det nære I Horsens Kommune har der været tænkt sundhed ind i det nære igennem 20 år Det er der hvor børn, unge og borgere lever hverdagslivet,

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015

Sundhedspolitisk handleplan. - Fra vision til handling 2012-2015 Sundhedspolitisk handleplan - Fra vision til handling 2012-2015 INDHOLDSFORTEGNELSE SUNDHEDSPOLITIKKENS VISION 3 FRA VISION TIL VIRKELIGHED 3 VELFÆRD PÅ NYE MÅDER 3 DE POLITISKE MÅL OG FOKUS I 2012-2015

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ

Læs mere

Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen

Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:

Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder

Læs mere

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning

Regionshuset Viborg. Nære Sundhedstilbud Strategi og Planlægning Samarbejdsaftale om brug af elektroniske henvisninger fra hospitaler til kommunale sundhedsfremme- og forebyggelsestilbud i Region Midtjylland (December 2015) Regionshuset Viborg Nære Sundhedstilbud Strategi

Læs mere

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet

Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Social ulighed i sundhed en udfordring for forebyggelse i nærmiljøet Finn Diderichsen Speciallæge Professor dr.med. Institut for Folkesundhedsvidenskab Københavns Universitet Dias 1 Store bydelsforskelle

Læs mere

08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed

08-03-2016 SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS. SUFO Årskursus 2016. Danskeres helbred. Børns og unges sundhed SUNDHEDSFREMME OG FOREBYGGELSE I KOMMUNERNE - HVAD ER STATUS SUFO Årskursus 2016 Tine Curtis, Leder af Center for forebyggelse i praksis, KL og Adj. professor, Syddansk Universitet Danskeres helbred 8

Læs mere

Fra evidens til anbefalinger

Fra evidens til anbefalinger Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse

Fredagseffekt en analyse af udskrivningstidspunktets betydning for patientens genindlæggelse Fredagseffekt en analyse af ets betydning for patientens genindlæggelse Formålet med analysen er at undersøge, hvorvidt der er en tendens til, at sygehusene systematisk udskriver patienterne op til en

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.

Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu. Lif Ekspertdage 3. Juni 2014 Hotel Frederiksdal Kronikerudfordringen anno 2025 - Hvor brændende er platformen? Kjeld Møller Pedersen Syddansk Universitet Aalborg Universitet kmp@sam.sdu.dk Befolkningsudvikling

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Kostvejledning for borgere med særlig behov

Kostvejledning for borgere med særlig behov Kostvejledning for borgere med særlig behov Evaluering af projektperioden 2009-2010 Indholdsfortegnelse Sammenfatning... 3 Baggrund... 3 Kostvejledningens formål, mål og succeskriterier... 4 Formål...

Læs mere

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne.

Handlingsplaner/tidshorisont: Sundhedsplejen er en del af Norddjurs kommunes tilbud til borgerne. I Norddjurs kommune skal alle have lige og let adgang til sundhed uanset fysisk, psykisk social og kulturel forskellighed. Børn/unge i familier, hvor der er fysisk eller psykisk sygdom, sociale problemer

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden 1 REGION HOVEDSTADEN HALSNÆS KOMMUNE 24. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Halsnæs Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Halsnæs Kommune

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016

SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 SUNDHEDSPOLITIK 2013-2016 - et fælles anliggende for hele Helsingør Kommune Side 1 Indhold 1. Indledning. Side 3 2. Formål og sammenhæng til visionen Side 3 3. Gennemgående principper for fokusområderne.

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Slutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner

Slutevaluering af forebyggelsesprojekt vedr. udgående Akut-team på Herlev Hospital i samarbejde med Egedal, Gladsaxe og Herlev kommuner Planlægningsafdelingen Til: Region Hovedstaden Herlev Hospital Herlev Ringvej 75 2730 Herlev Telefon 44 88 40 00 lokal 84698 Fax 44 88 43 43 Mail Petben01@heh.regionh.dk Dato: 23. juni 2009 Slutevaluering

Læs mere

1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18

1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 1. Vision for Sundhedsaftalen 2015-18 Sundhedssamarbejdets værdier Sundhedsaftalen er rammen om et forpligtende samarbejde, hvor kommuner og region sammen med almen praksis sætter fælles mål, som vi arbejder

Læs mere

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet.

Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Retningspile for den fremtidige rehabilitering i Randers Kommune på sundhed og ældreområdet. Indledning. I Randers Kommune arbejdes der allerede på nuværende tidspunkt med rehabilitering på flere fronter.

Læs mere

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt?

Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Har du hjertekarsygdom, KOL eller type 2 diabetes? Har du eller har du haft kræft? Har du smerter i knæene på grund af slidgigt? Læs mere Vil du have en mere aktiv hverdag? Have større overskud i hverdagen?

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

Muskel- og skeletlidelser - Sammenfatning af resultater af tilbuddet til borgere med smerter i ryggen

Muskel- og skeletlidelser - Sammenfatning af resultater af tilbuddet til borgere med smerter i ryggen Muskel- og skeletlidelser - Sammenfatning af resultater af tilbuddet til borgere med smerter i ryggen Sundheds- og Kulturforvaltningen og Ældre- og Handicapforvaltningen indstiller, at Ældreog Handicapudvalget

Læs mere

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Høring om lov om røgfri miljøer

Høring om lov om røgfri miljøer Høring om lov om røgfri miljøer Knud Juel Axelborg, 11. oktober 2010 Indhold Rygning Tobaksforurenet luft (passiv rygning) Loven fra 15/8 2007 Hvor farlig er rygning? 20-25 % af alle dødsfald er relateret

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45

d. Ældre... 41 e. Mennesker med kronisk sygdom...43 f. Styrket indsats på kræftområdet...43 Videndeling og kommunikation...45 Indholdsfortegnelse Samspil og sammenhæng... 5 Sundhed en fælles opgave... 6 Læsevejledning... 11 Det generelle... 12 Målgruppe... 12 Synliggørelse... 12 Borger-/patientrettet information og rådgivning...

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr. 29.12.04-P20-1-15 Dato: 23.5.2015 NOTAT

Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth. Sagsnr. 29.12.04-P20-1-15 Dato: 23.5.2015 NOTAT Velfærd og Sundhed Velfærds- og Sundhedsstaben Sagsbehandler: Ulla Hjorth Sagsnr. 29.12.04-P20-1-15 Dato: 23.5.2015 NOTAT Oplæg til projekt om astmaundersøgelser i udskolingen Formand for Velfærds- og

Læs mere

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik

Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik 09-0490 - meev - 10.09.2009 Kontakt: Mette Rostgaard Evald - meev@ftf.dk - Tlf: 33 36 88 00 Kommunalvalg: Tema om aktiv beskæftigelsespolitik FTF udsender i forbindelse med kommunalvalget den 17. november

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene

Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene NOTAT Redegørelse om udviklingen på førtidspensionsområdet og det rummelige arbejdsmarked en opdatering af hovedtallene Baggrund I december 2000 indgik den daværende regering (S og RV), V, KF, SF, CD og

Læs mere

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et

Læs mere

Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER

Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Årsberetning 2013 TVÆRKOMMUNAL GENOPTRÆNINGSSAMARBEJDE ALBERTSLUND, BRØNDBY OG GLOSTRUP KOMMUNER Indledning Albertslund, Brøndby og Glostrup kommuner har siden 2007 haft et samarbejde om udførelse af opgaven:

Læs mere

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet Social og Sundhed Social- og Sundhedssekretariat Sagsnr. 66681 Brevid. 1113881 Ref. STPE Dir. tlf. 46 31 77 14 Steentp@roskilde.dk Notat om medfinansiering og økonomiske incitamenter på sundhedsområdet

Læs mere

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt

Kvaliteten i behandlingen af patienter. med hjertesvigt Kvaliteten i behandlingen af patienter med hjertesvigt Region Syddanmark Sundhedsfaglig delrapport til den nationale sundhedsfaglige rapport 21. 20. 1 Indholdsfortegnelse Generelle kommentarer til resultaterne...

Læs mere

Notat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget

Notat. Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet. Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Notat Til: Vedrørende: Erhvervs- og Beskæftigelsesudvalget Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Overvejelser omkring strategi på sygedagpengeområdet Udviklingen på sygedagpengeområdet Af

Læs mere

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden

Måltider der forebygger og rehabilitere. Vibeke Høy Worm Voksenenheden Måltider der forebygger og rehabilitere Vibeke Høy Worm Voksenenheden Det handler om Uden mad og drikke duer helten ikke heller ikke når man bliver ældre Baggrund for projekt God mad - godt liv Regeringen

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner.

Parterne er enige om, at det er en afgørende forudsætning, at almen praksis aktivt inddrages i realiseringen af sundhedsaftalens mål og intentioner. REGION HOVEDSTADEN HØRSHOLM KOMMUNE 25. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Hørsholm Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Hørsholm Kommune

Læs mere

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet

Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Åben dagsorden Sundheds-, Ældre- og Handicapudvalget SÆH-sekretariatet Hjørring Kommune Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 14:00 Mødet afsluttet: kl. 16:15 Mødested: Mødelokale, Vrå Fraværende: Afbud

Læs mere

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025

UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 UDKAST KØBENHAVNS KOMMUNES SUNDSHEDSPOLITIK 2015-2025 Nyd livet, københavner Et godt helbred er et godt udgangspunkt for, at vi kan trives fysisk, psykisk og socialt. Der findes mange bud på, hvad det

Læs mere

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune

Kvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden REGION HOVEDSTADEN ALBERTSLUND KOMMUNE 20. november 2010 Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Albertslund Kommune og Region Hovedstaden Sundhedsaftalen mellem Albertslund

Læs mere