Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning"

Transkript

1 Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1

2

3 Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

4 Titel: Copyright: Forfattere: Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning 2015 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN Cathrine Juel Lau Maja Lykke Anne Helms Andreasen Maj Bekker-Jeppesen Lone Prip Buhelt Kirstine Magtengaard Robinson Charlotte Glümer Forsidebillede: Ole Christiansen / Scanpix Udgiver: Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon Layout og grafisk produktion: Oberthur Technologies Denmark A/S Publikationen citeres således: Lau, CJ; Lykke, M; Andreasen, AH; Bekker-Jeppesen, M; Buhelt, LP; Robinson, KM; Glümer, C: Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden;

5 Sammenfatning Forord Det er med stor glæde, at vi kan præsentere del 2 af sundhedsprofilen 2013, som har fokus på mennesker med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. De to foregående sundhedsprofiler i 2007 og 2010 har fungeret som centrale værktøjer i kommunernes og regionens planlægningsarbejde. Med Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom gives et solidt fundament af viden om kronisk sygdom. Denne viden er en forudsætning for at kunne tilrettelægge indsatserne over for kronisk sygdom bedst muligt, hvilket er væsentligt for både den enkelte borger, men også samfundsmæssigt på grund af de store sundhedsudgifter som kronisk sygdom medfører. Rapporten belyser blandt andet hvor mange borgere i Region Hovedstaden, som lever med udvalgte kroniske sygdomme, hvordan udviklingen har været over de seneste år samt hvordan borgere med kronisk sygdom bruger vores sundhedsvæsen. Vi er i stigende grad blevet opmærksomme på, at mange borgere med kronisk sygdom har mere end én sygdom. Det kan typisk betyde langvarige og komplekse patientforløb, som også er meget ressourcekrævende. Rapporten beskriver derfor også forekomsten af udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme. Denne rapport er ventet med spænding, og det er mit håb, at den viden som præsenteres vil blive brugt i både kommuner og i regionen til gavn for borgere med kronisk sygdom. Rigtig god fornøjelse. Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand 5

6 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Baggrund Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom er del 2 af Region Hovedstadens sundhedsprofil for Sundhedsprofilens del 2 har fokus på borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. Denne sammenfatning er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom. I sammenfatningen beskrives forekomsten af udvalgte kroniske sygdomme, herunder nye sygdomstilfælde, og udviklingen siden 2007, samt forekomsten af udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme. Herefter beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med kronisk sygdom, samt de omkostninger, som er relateret hertil. Desuden belyses generelt helbred, sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer blandt borgere med kronisk sygdom samt borgernes motivation til adfærdsændring. Afslutningsvis beskrives den geografiske variation mellem regionens fire planlægningsområder i forhold til forekomst, nye sygdomstilfælde samt forbrug og omkostninger forbundet med sundhedsydelser dette med særligt fokus på forløbsprogramssygdommene diabetes, hjertesygdom og KOL. 6

7 Sammenfatning Metode Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom er primært baseret på oplysninger fra nationale registre, kombineret med oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? Til at belyse udvikling over tid er der anvendt registeroplysninger samt oplysninger fra sundhedsprofilerne 2007 og Registerudtrækkene er baseret på de senest tilgængelige oplysninger. En detaljeret gennemgang af sundhedsprofilens materiale og metode kan findes i kapitel 1 i Sundhedsprofil Kronisk Sygdom. Forekomsten af kroniske sygdomme er primært opgjort på baggrund af registerinformationer om almen praksis, hospitals kontakter og medicin. De anvendte registre i rap porten omfatter: Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret, Landspatientregisteret-Psykiatri, Det Nationale Diabetesregister, Lægemiddeldatabasen og takstdata fra Region Hovedstadens DRG- og DAGS-registreringer. Herudover er indhentet oplysninger fra Det Centrale Personregister, Uddannelsesregisteret, Indkomststatistikregisteret og Befolkningsstatistikregisteret. Der fokuseres flere steder på borgere med multisygdom (flere kroniske sygdomme). Multisygdom omfatter følgende 14 sygdomme: Diabetes, hjertesygdom, apopleksi, KOL, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, slidgigt, rygsygdom, knogleskørhed, langvarig behandling med antidepressiv medicin, svær psykisk lidelse, demens og luftvejsallergi. I afsnittene om forbrug af sundhedsydelser og omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser indgår sygdommene slidgigt og rygsygdom ikke i opgørelsen af multisygdom, da disse afsnit udelukkende er baseret på oplysninger fra registre. Dette er tydeligt markeret med fodnoter ved de relevante tabeller. 7

8 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Forekomst af kroniske sygdomme (prævalens og incidens) Den samlede andel af borgere med kroniske sygdomme er stigende i Danmark. Denne stigning skyldes blandt andet, at befolkningen bliver ældre og at flere lever længere med deres kroniske sygdomme på grund af bedre forebyggelse, behandling og rehabilitering. Mange kroniske sygdomme er ikke umiddelbart livstruende, men kan medføre begrænsninger i hverdagen i form af eksempelvis funktionstab, nedsat livskvalitet og social isolation. Borgere med kroniske sygdomme er den patientgruppe, som optager flest ressourcer i sundhedsvæsenet. Der stilles derfor store krav til samarbejdet mellem regioner og kommuner, og indsatsen i de enkelte sektorer i forhold til sundhedsvæsenets håndtering af borgere med kronisk sygdom. Samlet forekomst (prævalens) I Region Hovedstaden lever 44 % af borgerne på 16 år eller derover med 1 eller flere kroniske sygdomme, svarende til personer (tabel 1). De hyppigst forekommende sygdomme er slidgigt og hyppig hovedpine/migræne efterfulgt at rygsygdom og luftvejsallergi. I alt 25 % af borgerne har 1 kronisk sygdom, 12 % har 2 kroniske sygdomme, mens 8 % har 3 eller flere kroniske sygdomme. For borgere på 65 år eller derover gælder det, at hele 76 % af borgerne har 1 eller flere kroniske sygdomme, svarende til personer. Heraf har 30 % af borgerne 1 kronisk sygdom, 23 % har 2 kroniske sygdomme, mens 22 % har 3 eller flere kroniske sygdomme (resultater ikke vist). Slidgigt er den sygdom, der forekommer hyppigst blandt borgere, som er 65 år eller derover, efterfulgt af rygsygdom og luftvejsallergi. Der er en social gradient i forekomsten af mange af sygdommene. Forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Nye sygdomstilfælde (incidens) Blandt borgere på 16 år eller derover er der flest nye sygdomstilfælde blandt borgere med luftvejsallergi og KOL (tabel 1). I alt personer, svarende til 1,6 % af borgerne, har fået konstateret luftvejsallergi i løbet af 2012, mens , svarende til 1,0 % har fået konstateret KOL. Blandt borgere på 65 år eller derover er der flest nye sygdomstilfælde af KOL og hjertesygdom. I alt personer, svarende til 2,7 % af borgerne på 65 år eller derover, har fået konstateret KOL i løbet af 2012, mens 5.900, svarende til 2,6 % har fået konstateret hjertesygdom (resultater ikke vist). 8

9 Sammenfatning Tabel 1. Borgere med kronisk sygdom i 2013 Prævalens Incidens % Personer % Personer Uden kronisk sygdom Diabetes Hjertesygdom Hjertesygdom (F) ,5 0,7 0, Apopleksi KOL Astma Kræft ,5 1,0 0,5 0, Inflammatorisk ledsygdom Slidgigt Rygsygdom , Knogleskørhed Antidepressiv medicin Svær psykisk lidelse ,4 0,8 0, Demens# Luftvejsallergi Hyppig hovedpine/migræne ,0 1, Multisygdom 1 kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme kroniske sygdomme % % Resultaterne for slidgigt, rygsygdom og hovedpine er baseret på oplysninger fra spørgeskema, og der opgøres derfor ikke incidens for disse. Øvrige sygdomme er baseret på oplysninger fra registre. Resultaterne for multisygdom er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram. #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. 9

10 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Udvikling i forekomst af kronisk sygdom (prævalens) fra 2007 til 2013 Andelen af borgere med kronisk sygdom er stort set uændret siden 2007 (resultater ikke vist), men antallet af borgere med de forskellige kroniske sygdomme er steget for størstedelen af sygdommene (tabel 2). Især ses stigninger i antallet af borgere med diabetes, knogleskørhed og kræft siden 2007 (henholdsvis , og personer). Stigningerne skyldes formentlig, at mange borgere levere længere med deres kroniske sygdom, da der ikke ses en tilsvarende stor stigning i nye tilfælde af kronisk sygdom (tabel 3). En del af stigningen i forekomsten af knogleskørhed kan dog også tilskrives en ændret opgørelsesmetode. Fra 2007 til 2013 er antallet af borgere med 1 kronisk sygdom steget med personer, antallet med 2 sygdomme er steget med personer, mens antallet med 3 eller flere kroniske sygdomme er steget med personer. Tabel 2 Borgere med kronisk sygdom i 2007, 2010 og 2013 (prævalens) Antal personer(tusinde) Diabetes Hjertesygdom Hjertesygdom (F) Apopleksi KOL Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom Knogleskørhed Antidepressiv medicin Svær psykisk lidelse Demens# Luftvejsallergi Multisygdom 1 kronisk sygdom 2 kroniske sygdomme 3+ kroniske sygdomme 2007: 2010: 2012: Antal personer (tusinde) Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. Multisygdom opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke). 10

11 Sammenfatning Udvikling i antallet af nye sygdomstilfælde (incidens) fra 2007 til 2012 Fra 2007 frem til udgangen af 2012 er andelen af borgere, som har fået konstateret de forskellige kroniske sygdomme stort set uændret (resultater ikke vist). Det vil sige, at andelen af nye sygdomstilfælde i 2007, 2010 og 2013 er stort set ens. For størstedelen af de kroniske sygdomme ses ligeledes kun mindre ændringer i antallet af borgere, som har fået konstateret kronisk sygdom inden for et givent år (tabel 3). Antallet af borgere, der har fået konstateret diabetes, KOL, knogleskørhed og svær psykisk lidelse er steget med personer i hvert af de tre år 2007, 2010 og Modsat ses et fald på personer i antallet af borgere, som fik konstateret astma i løbet af 2012 sammenlignet med Tabel 3. Borgere som har fået konstateret kronisk sygdom i 2007, 2010 og 2012 (incidens) Antal personer(tusinde) Diabetes Hjertesygdom Hjertesygdom (F) Apopleksi KOL Astma Kræft Inflammatorisk ledsygdom Knogleskørhed Antidepressiv medicin Svær psykisk lidelse Demens# Luftvejsallergi 2007: 2010: 2012: Antal personer (tusinde) Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. Multisygdom opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke). 11

12 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Borgere med udvalgte kombinationer af kronisk sygdom En stor del af borgerne i Region Hovedstaden lever med 1 eller flere kroniske sygdomme. Nogle sygdomme forekommer hyppigere sammen end andre, hvilket blandt andet kan skyldes de samme bagvedliggende risikofaktorer, såsom rygning og fysisk inaktivitet. I takt med at forekomsten af kroniske sygdomme er stigende skal sundhedsvæsenet tilpasses borgere med mere komplekse sygdomsbilleder. Viden om kombinationer af kroniske sygdomme kan være medvirkende til at skærpe opmærksomheden. I rapporten har vi valgt at fokusere på borgere, som har udvalgte kombinationer af sygdommene diabetes, KOL, hjertesygdom eller langvarig behandling med antidepressiv medicin. Tabel 4 viser andelen af regionens borgere, som har hver af de fire udvalgte sygdomme, enten alene eller i kombination. Samme borger kan indgå i flere sygdomskombinationer, hvis borgeren har flere sygdomme. Eksempelvis vil en borger med diabetes, som også har KOL og hjertesygdom (F) indgå i kombinationerne diabetes + KOL, og diabetes + hjertesygdom (F). Af denne grund summer andelen af borgere med de forskellige sygdomme ikke op til 100 % i tabellen. Desuden dækker nogle af tabellens andele over den samme gruppe af borgere. Eksempelvis vises de borgere med KOL og diabetes i kombination to steder i tabellen. De udgør 8 % af alle borgere med diabetes og 18 % af alle borgere med KOL. Størstedelen af regionens borgere, som har en af de fire udvalgte sygdomme, har disse sygdomme alene. Blandt alle borgere med diabetes har 8 % diabetes i kombination med KOL eller hjertesygdom (F), mens 10 % har diabetes i kombination med langvarig behandling med antidepressiv medicin. Blandt alle borgere med KOL, har 18 % KOL i kombination med diabetes, mens 9 % har KOL i kombination med hjertesygdom (F) og 13 % har KOL i kombination med langvarig behandling med antidepressiv medicin. En stor del af borgere med hjertesygdom (F) har også andre af de udvalgte kroniske sygdomme. Således har 28 % af borgere med hjertesygdom (F) sygdommen i kombination med diabetes, 16 % har hjertesygdom (F) i kombination med KOL, mens 10 % har hjertesygdom (F) i kombination med langvarig behandling med antidepressiv medicin. Blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin har 12 % også diabetes, 8 % har også KOL, mens 3 % også har hjertesygdom (F). 12

13 Sammenfatning Tabel 4 Borgere med én eller flere udvalgte kroniske sygdomme % Personer Borgere med diabetes Diabetes alene Diabetes + KOL Diabetes + hjertesygdom(f) Diabetes + antidep. beh Borgere med KOL KOL alene KOL + diabetes KOL + hjertesygdom(f) KOL + antidep. beh Borgere med hjertesygdom(f) Hjertesygdom(F) alene Hjertesygdom(F) + diabetes Hjertesygdom(F) + KOL Hjertesygdom(F) + antidep. beh Borgere i antidep. beh. Antidep. beh. alene Antidep. beh. + diabetes Antidep. beh. + KOL Antidep. beh. + hjertesygdom(f) % Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre Sygdom alene skal forstås som borgere med denne sygdom og ikke nogen af de tre andre nævnte sygdomme. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram Antidep. beh. er en forkortelse for borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin. 13

14 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Forbrug af sundhedsydelser Næsten alle danskere (95 %) er i kontakt med sundhedsvæsenet mindst en gang årligt via egen læge, speciallæger eller hospitalet. I dette afsnit opgøres forbruget af sundhedsydelser i Region Hovedstaden, i form af kontakter til henholdsvis praksissektor og hospitalssektor, blandt borgere med kronisk sygdom. Kontakter til praksissektoren For størstedelen af de kroniske sygdomme ses, at flertallet af borgerne med kronisk sygdom har mindst 10 kontakter til almen praksis i 2012, mens det gælder hver fjerde borger i regionen som helhed (tabel 5). Andelen af borgere med kontakt til speciallægepraksis er størst blandt borgere med diabetes og knogleskørhed, hvor seks ud af ti borgere har mindst én kontakt i 2012, mens det gælder tre ud af ti borgere i regionen som helhed. Andelen af borgere med kontakt til vagtlæge er størst blandt borgere med demens. Desuden har en stor andel af borgerne med apopleksi og svær psykisk lidelse kontakt til vagtlæge. Multisygdom: Der er en tydelig tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo flere kontakter har borgeren til almen praksis. Eksempelvis har tre ud af ti borgere med 1 kronisk sygdom mindst 10 kontakter, mens det gælder syv ud af ti med 3 eller flere kroniske sygdomme. Ligeledes ses, at andelen med kontakt til speciallægepraksis og vagtlæge stiger, jo flere kroniske sygdomme en borger har. Kontakter til hospitalssektoren (somatik) Andelen med mindst 1 ambulant besøg i 2012 er størst blandt borgere med kræft eller hjertesygdom (F) (tabel 6). Andelen med et ambulant besøg er således to til tre gange større blandt disse borgere sammenlignet med regionen som helhed. Andelen af borgere med kronisk sygdom, som har en akut indlæggelse i 2012, er to til fire gange større sammenlignet med regionen som helhed, dog med undtagelse af astma og luftvejsallergi. Andelen af borgere med akutte indlæggelser er størst blandt borgere med demens, hjertesygdom og apopleksi. Andelen af borgere med kronisk sygdom, som har mindst én planlagt indlæggelse, er størst blandt borgere med kræft. Således er andelen af borgere med kræft, der har en planlagt indlæggelse i 2012, tre gange større end i regionen som helhed. Multisygdom: Der er en tydelig tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo større er andelen, der har mindst et ambulant besøg eller én akut eller planlagt indlæggelse i Eksempelvis har fire ud af ti borgere med 1 kronisk sygdom mindst et ambulant besøg, mens det gælder syv ud af ti med 3 eller flere kroniske sygdomme. 14

15 Sammenfatning Tabel 5. Borgere med kronisk sygdom med kontakt til praktiserende læger, speciallæge og vagtlæge i 2012 Mindst 10 kontakter Mindst én kontakt Mindst én kontakt til almen praksis til speciallægepraksis til vagtlæge % % % Region Hovedstaden 25 Diabetes 59 Hjertesygdom 64 Hjertesygdom (F) 62 Apopleksi 62 KOL 61 Astma 41 Kræft 46 Inflammatorisk ledsygdom 51 Knogleskørhed 58 Antidepressiv medicin 55 Svær psykisk lidelse 49 Demens# 70 Luftvejsallergi 42 Multisygdom 1 kronisk sygdom 36 2 kroniske sygdomme kroniske sygdomme % % % Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram. Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. Multisygdom opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke). 15

16 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Tabel 6. Borgere med kronisk sygdom med kontakt til den somatiske hospitalssektor i 2012 Mindst ét Mindst én Mindst én ambulant besøg akut indlæggelse planlagt indlæggelse % % % Region Hovedstaden 32 Diabetes 60 Hjertesygdom 67 Hjertesygdom (F) 71 Apopleksi 61 KOL 63 Astma 42 Kræft 86 Inflammatorisk ledsygdom 69 Knogleskørhed 68 Antidepressiv medicin 47 Svær psykisk lidelse 39 Demens# 49 Luftvejsallergi 43 Multisygdom 1 kronisk sygdom 43 2 kroniske sygdomme kroniske sygdomme % % % Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. Multisygdom opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke). 16

17 Sammenfatning Kontakter til hospitalssektoren (psykiatri) I Region Hovedstaden har en lille andel af borgerne kontakt til den psykiatriske hospitalssektor i 2012 (tabel 7). Den største andel med kontakter til den psykiatriske hospitalssektor findes blandt borgere med svær psykisk lidelse. Blandt borgere uden kronisk sygdom, er der stort set ingen kontakter til den psykiatriske hospitalssektor, mens der ses en lidt større andel af kontakter blandt borgere med flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere med 1 kronisk sygdom (resultater ikke vist). Tabel 7. Borgere med kronisk sygdom med kontakt til den psykiatriske hospitalssektor i 2012 Mindst ét besøg Mindst ét ambulant Mindst én Mindst én på psykiatrisk besøg på psykiatrisk psykiatrisk skadestue psykiatrisk afdeling indlæggelse genindlæggelse % % % % Region Hovedstaden 0,9 Antidepressiv medicin 2,7 Svær psykisk lidelse 12,6 Demens# 1,3 1,8 4,6 32,2 12,2 0,7 1,8 11,4 1,5 0,1 0,3 2,9 0, % % % % Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. 17

18 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser omfatter omkostninger til praksissektor, hospitalssektor og medicin (tabel 8). De totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser udgør 26,9 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden i De største totale omkostninger ses blandt borgere med luftvejsallergi og diabetes, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med svær psykisk lidelse og kræft. Omkostninger i praksissektoren: De totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren udgør i alt 3,2 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden i 2012 (tabel 8). De største totale omkostninger ses blandt borgere med luftvejsallergi og diabetes, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med apopleksi, knogleskørhed, diabetes og hjertesygdom. Omkostninger i hospitalssektoren (somatik og psykiatri): De totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i den somatiske hospitalssektor udgør 18,2 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden, mens omkostningerne i den psykiatriske hospitalssektor udgør 2,8 mia. kr., svarende til kr. pr. person (tabel 8). De største totale somatiske omkostninger ses blandt borgere med luftvejsallergi, kræft, diabetes og hjertesygdom, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med luftvejsallergi, kræft og hjertesygdom (F). Både de største totale psykiatriske omkostninger og de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med svær psykisk lidelse. Medicinomkostninger: De totale medicinomkostninger udgør 2,8 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden i 2012 (tabel 8). De største totale medicinomkostninger ses for diabetes og luftvejsallergi, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med KOL, svær psykisk lidelse og demens. Multisygdom: For alle fire typer af omkostninger ses, at de totale omkostninger er størst blandt borgere med 1 kronisk sygdom, mens omkostningerne pr. person er størst blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme. 18

19 Sammenfatning Tabel 8. Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i 2012 Praksissektor Hospitalssektor somatik Hospitalssektor psykiatri Medicin Totale omkostninger* Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Region Hovedstaden 3, , , , , Diabetes 0, , , , , Hjertesygdom 0, , , , , Hjertesygdom (F) 0, , , , , Apopleksi 0, , , , , KOL 0, , , , , Astma 0, , , , , Kræft 0, , , , , Inflammatorisk ledsygdom 0, , , , , Knogleskørhed 0, , , , , Antidepressiv medicin 0, , , , , Svær psykisk lidelse 0, , , , , Demens# 0, , , , , Luftvejsallergi 0, , , , , Multisygdom 1 kronisk sygdom 0, , , , , kroniske sygdomme 0, , , , , kroniske sygdomme 0, , , , , Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. Omkostninger mindre end 100 mio. kr. vises ikke i tabellen på grund af afrunding Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. Multisygdom opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke) * Totale omkostninger inkluderer regionale omkostninger, kommunal medfinansiering samt borgernes egenbetaling af medicin 19

20 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Generelt helbred Et væsentligt aspekt af borgerens generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger oplever og vurderer sit eget helbred samt sit fysiske og mentale velbefindende. Borgernes selvvurderede helbred, stressniveau samt fysiske og mentale helbred er målt ved validerede spørgeskemaer. Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred og et højt stressniveau: Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er særlig udbredt blandt borgere med hjertesygdom (F), KOL og svær psykisk lidelse her er det omkring halvdelen af borgerne, der har et mindre godt eller dårlig selvvurderet helbred (tabel 9). Et højt stressniveau er særlig udbredt blandt borgere, som er i langvarig behandling med antidepressiv medicin eller som har svær psykisk lidelse her har omkring hver anden borger et højt stressniveau. Dårligt fysisk og mentalt helbred: Dårligt fysisk helbred er særlig udbredt blandt borgere med hjertesygdom, hjertesygdom (F), KOL og inflammatorisk ledsygdom, for eksempel har omkring hver anden borger med KOL et dårligt fysisk helbred (tabel 9). Dårligt mentalt helbred er derimod særlig udbredt blandt borgere med psykisk lidelse her er det omkring hver anden borger, der har et dårligt mentalt helbred. Multisygdom: Andelen af borgere med dårligt generelt helbred stiger med stigende antal kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Eksempelvis er andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred tre gange så stor blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme, mens andelen med dårligt fysisk helbred er fem gange så stor blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere, som har 1 kronisk sygdom. 20

21 Sammenfatning Tabel 9. Borgere, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau og et dårligt fysisk eller mentalt helbred Mindre godt/dårligt Højt stressniveau Dårligt fysisk Dårligt mentalt selvvurderet helbred helbred helbred % % % % Region Hovedstaden 13 Diabetes 37 Hjertesygdom 43 Hjertesygdom (F) 45 Apopleksi 41 KOL 50 Astma 22 Kræft 32 Inflammatorisk ledsygdom 42 Knogleskørhed 38 Antidepressiv medicin 38 Svær psykisk lidelse 46 Luftvejsallergi 21 Multisygdom 1 kronisk sygdom 15 2 kroniske sygdomme kroniske sygdomme % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram 21

22 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer Sundhedsadfærd Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er årsag til mange af de kroniske sygdomme og har betydning for forebyggelsen, behandlingen og rehabiliteringen af disse. Borgere med kroniske sygdomme har generelt en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere uden kroniske sygdomme. Der er derfor et stort forebyggelsespotentiale blandt borgere med kroniske sygdomme. Dagligrygning og storforbrug af alkohol: Rygning og storforbrug af alkohol er særligt udbredt blandt borgere med svær psykisk lidelse eller KOL - her er det omkring 30 % af borgerne, der ryger dagligt og lidt mere end 10 % af borgerne, der har et storforbrug af alkohol (tabel 10). Til sammenligning ryger 15 % af borgerne dagligt i regionen som helhed og hver tiende har et storforbrug af alkohol. Dagligrygning er herudover særligt udbredt blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin, mens storforbrug af alkohol er særligt udbredt blandt borgere med inflammatorisk ledsygdom. Usunde madvaner og manglende bevægelse: Meget usunde madvaner og manglende bevægelse er især udbredt blandt borgere med apopleksi, KOL eller svær psykisk lidelse her har 20 % af borgerne meget usunde madvaner, mens omkring 60 % er fysisk aktive mindre end 30 minutter om dagen (tabel 10). Til sammenligning har 10 % i regionen som helhed meget usunde madvaner, mens 32 % er fysisk inaktive. Fysisk inaktivitet er herudover særligt udbredt blandt borgere med hjertesygdom og borgere med hjertesygdom (F). Multisygdom: Andelen af borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, mad og bevægelse stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger, mens denne tendens ikke ses for borgere med et storforbrug af alkohol. Eksempelvis er andelen med meget usunde madvaner og andelen af fysisk inaktive borgere omkring 1,5 gange større blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere, som har 1 kronisk sygdom. 22

23 Sammenfatning Tabel 10. Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, alkohol, mad og bevægelse Dagligrygning Storforbrug Meget usunde Fysisk aktiv af alkohol madvaner <30 minutter om dagen % % % % Region Hovedstaden 15 Diabetes 19 Hjertesygdom 15 Hjertesygdom (F) 15 Apopleksi 21 KOL 29 Astma 13 Kræft 16 Inflammatorisk ledsygdom 17 Knogleskørhed 17 Antidepressiv medicin 24 Svær psykisk lidelse 35 Luftvejsallergi 12 Multisygdom 1 kronisk sygdom 16 2 kroniske sygdomme kroniske sygdomme % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram 23

24 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Biologiske risikofaktorer Overvægt, som følge af manglende bevægelse og et højt kalorieindtag i maden, er en væsentligt risikofaktor for sundhed og trivsel. Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er ligeledes risikofaktorer for en række kroniske sygdomme, og er ofte betinget af borgernes sundhedsadfærd såsom rygevaner, fysisk aktivitetsniveau, madvaner og alkoholforbrug. Moderat og svær overvægt: Der er kun mindre variationer i andelen af moderat overvægtige borgere med de forskellige kroniske sygdomme. Omkring % af borgerne er moderat overvægtige, dog ses en lavere forekomst blandt borgere med knogleskørhed (25 %) (tabel 11). Svær overvægt er især udbredt blandt borgere med diabetes, her er 34 % af borgerne svært overvægtige. Til sammenligning er 30 % af borgerne moderat overvægtige, mens 11 % er svært overvægtige i regionen som helhed. Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol: Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er især udbredt blandt borgere med hjertesygdom, apopleksi og diabetes, hvor omkring 70 % af borgerne har henholdsvis forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol (tabel 11). Til sammenligning har 20 % af borgerne forhøjet blodtryk i regionen som helhed, mens 12 % har forhøjet kolesterol. Multisygdom: Andelen af borgere med biologiske risikofaktorer stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Eksempelvis er andelen af svært overvægtige næsten dobbelt så stor blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme, mens andelen med forhøjet kolesterol er omkring tre gange større blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere, som har 1 kronisk sygdom. 24

25 Sammenfatning Tabel 11. Borgere, som er moderat eller svært overvægtige og borgere, som har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol Moderat overvægt Svær overvægt Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol % % % % Region Hovedstaden 30 Diabetes 38 Hjertesygdom 38 Hjertesygdom (F) 38 Apopleksi 35 KOL 34 Astma 32 Kræft 37 Inflammatorisk ledsygdom 38 Knogleskørhed 25 Antidepressiv medicin 34 Svær psykisk lidelse 30 Luftvejsallergi 32 Multisygdom 1 kronisk sygdom 32 2 kroniske sygdomme kroniske sygdomme % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram 25

26 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Motivation til adfærdsændring Mange borgere med kronisk sygdom har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, alkohol, mad og bevægelse. En stor del af disse borgere vil kunne lindre deres symptomer, påvirke udviklingen og prognosen af egen sygdom og bedre livskvaliteten ved at ændre deres sundhedsadfærd, eksempelvis ved at stoppe med at ryge eller spise sundere. Motivation er afgørende for om borgerne påbegynder en adfærdsændring, og om ændringen af adfærden lykkedes. Mange borgere med kronisk sygdom, som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, ønsker at ændre deres adfærd især når det kommer til rygning. Ønske om rygestop: Der er flest dagligrygere, som er motiverede til rygestop blandt borgere med astma, her er det næsten otte ud af ti, som ønsker at stoppe med at ryge (tabel 12). Desuden ønsker næsten syv ud af ti dagligrygere med KOL at stoppe med at ryge. Til sammenligning ønsker tre ud af fire dagligrygere at stoppe med at ryge i regionen som helhed. Blandt alle borgere i Region Hovedstaden vil omkring fire ud af ti dagligrygere, som ønsker at stoppe med at ryge, gerne have hjælp til rygestop. Især borgere med KOL, svær psykisk lidelse eller apopleksi ønsker hjælp til rygestop (resultater ikke vist) her ønsker seks ud af ti dagligrygere hjælp til rygestop. Ønske om at nedsætte alkoholforbruget: Blandt borgere med et storforbrug af alkohol, er der flest, som er motiverede til at nedsætte deres forbrug, blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin og blandt borgere med svær psykisk lidelse - her ønsker omkring fire ud af ti borgere, at nedsætte deres alkoholforbrug (tabel 12). Til sammenligning ønsker én ud af tre borgere med et storforbrug af alkohol, at nedsætte forbruget i regionen som helhed. Ønske om at spise sundere: Der er flest borgere med usunde madvaner, som er motiverede til at spise sundere blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin eller blandt borgere med svær psykisk lidelse - her ønsker to ud af tre borgere, at spise sundere (tabel 12). Til sammenligning ønsker omkring halvdelen af borgerne med meget usunde madvaner, at spise sundere i regionen som helhed. Ønske om at være mere fysisk aktiv: Blandt borgere som er fysisk inaktive, er der flest, som er motiverede til at være mere fysisk aktive, blandt borgere som har astma, luftvejsallergi eller er i langvarig behandling med antidepressiv medicin - her ønsker tre ud af fire borgere at være mere fysisk aktive (tabel 12). Til sammenligning ønsker syv ud af ti fysisk inaktive borgere at være mere aktive i regionen som helhed. Multisygdom: Der er en tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo mindre andel er motiveret til at ændre adfærd. Eksempelvis ønsker tre ud af fire dagligrygere med 1 kronisk sygdom at stoppe med at ryge, mens det gælder to ud af tre dagligrygere med 3 eller flere kroniske sygdomme. 26

27 Sammenfatning Tabel 12. Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som ønsker rygestop, ønsker at nedsætte alkoholforbruget, gerne vil spise sundere eller være mere fysisk aktive Ønsker rygestop Ønsker at nedsætte Spise sundere Mere fysisk aktiv alkoholforbruget % % % % Region Hovedstaden 73 Diabetes 61 Hjertesygdom 58 Hjertesygdom (F) 59 Apopleksi 56 KOL 67 Astma 78 Kræft 66 Inflammatorisk ledsygdom 62 Knogleskørhed 54 Antidepressiv medicin 73 Svær psykisk lidelse 73 Luftvejsallergi 74 Multisygdom 1 kronisk sygdom 73 2 kroniske sygdomme kroniske sygdomme % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram 27

28 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Hjælp til adfærdsændring Der er generelt en højere andel af borgere med kronisk sygdom, som får information om hjælp til adfærdsændring, sammenlignet med regionen som helhed. Især bliver der givet information om muligheden for hjælp til rygestop. Under halvdelen af borgere med kronisk sygddom får information om hjælp til at ændre alkohol-, mad- eller bevægelsesvaner. Der er derfor et stort forebyggelsespotentiale blandt borgere med kroniske sygdomme. Information om hjælp til rygestop: Andelen af dagligrygere, som er blevet informeret om muligheden for hjælp til rygestop er størst blandt borgere med hjertesygdom (F) eller KOL - her har næsten otte ud af ti fået information om muligheden for hjælp til rygestop (tabel 13). Til sammenligning har seks ud af ti dagligrygere fået information om muligheden for hjælp til rygestop i regionen som helhed. Information om hjælp til at nedsætte alkoholforbruget: Andelen af borgere med et storforbrug af alkohol, som er blevet informeret om muligheden for hjælp til at nedsætte forbruget, er størst blandt borgere med svær psykisk lidelse, her har omkring halvdelen af borgerne fået information om muligheden for hjælp til at nedsætte forbruget (tabel 13). Til sammenligning er hver fjerde borger med et storforbrug blevet informeret om muligheden i regionen som helhed. Information om hjælp til at spise sundere: Andelen af borgere med meget usunde madvaner, som er blevet informeret om muligheden for hjælp til at spise sundere, er størst blandt borgere med diabetes eller hjertesygdom (F) - her har næsten halvdelen af borgere fået information om muligheden for hjælp til at spise sundere (tabel 13). Til sammenligning er hver fjerde borger med meget usunde madvaner, blevet informeret om muligheden i regionen som helhed. Information om hjælp til at være mere fysisk aktiv: Andelen af fysisk inaktive borgere, som er blevet informeret om muligheden for hjælp til at være mere fysisk aktiv, er større blandt borgere med diabetes eller svær psykisk lidelse - her har halvdelen af borgerne fået information om muligheden for hjælp til at blive mere fysisk aktive (tabel 13). Til sammenligning er omkring hver tredje inaktive borger blevet informeret om muligheden i regionen som helhed. Multisygdom: Der er en tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo større andel har modtaget information om muligheden for hjælp til adfærdsændring. Eksempelvis har omkring hver fjerde borger med 1 kronisk sygdom modtaget information om hjælp til at ændre madvaner, mens det gælder hver tredje borger med 3 eller flere kroniske sygdomme. Borgere, som tager imod tilbud om hjælp til adfærdsændring: Der er generelt en lille andel af borgere med kronisk sygdom med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som har taget imod tilbud om hjælp til at ændre adfærd (resultater ikke vist). Det er særligt borgere med apopleksi, svær psykisk lidelse, diabetes og KOL som har taget imod tilbud om hjælp til adfærdsændring. 28

29 Sammenfatning Tabel 13. Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som har fået information om muligheden for hjælp til at ændre adfærd Rygestop Nedsætte Spise sundere Være mere alkoholforbrug fysisk aktiv % % % % Region Hovedstaden 60 Diabetes 70 Hjertesygdom 72 Hjertesygdom (F) 77 Apopleksi 72 KOL 75 Astma 69 Kræft 69 Inflammatorisk ledsygdom 57 Knogleskørhed 61 Antidepressiv medicin 66 Svær psykisk lidelse 65 Luftvejsallergi 65 Multisygdom 1 kronisk sygdom 61 2 kroniske sygdomme kroniske sygdomme % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. Hjertesygdom (F) svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram 29

30 Sundhedsprofil for region og kommuner 2013 Geografisk variation for udvalgte sygdomme I forhold til den regionale organisering af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden, er regionen opdelt i fire planlægningsområder, som hver har et områdehospital og nærhospitaler. I figur 1 ses en oversigt over de fire planlægningsområder (Nord, Syd, Midt og Byen) med områdehospitaler og nærhospitaler. Variation i forekomst (prævalens): For forløbsprogramsygdommene diabetes, hjertesygdom og KOL samt for de udvalgte sygdomskombinationer ses en social gradient i forekomsten på tværs af regionens planlægningsområder, når der justeres for køn og alder. Der ses generelt en højere forekomst i planlægningsområderne Syd og Byen og en lavere forekomst i planlægningsområderne Nord og Midt, når der sammenlignes med regionsgennemsnittet. Variation i nye sygdomstilfælde (incidens): Der ses tendens til en social gradient i andelen af nye sygdomstilfælde af forløbsprogramsygdommene på tværs af regionens planlægningsområder i løbet af Således ses generelt en højere andel af nye sygdomstilfælde i planlægningsområderne Syd og en lavere andel af nye sygdomstilfælde i planlægnings områderne Nord og Midt, når der sammenlignes med regionsgennemsnittet. Planlægningsområde Byen afviger generelt ikke fra regionsgennemsnittet. Variation i forbrug af - og omkostninger ved sundhedsydelser: For forløbsprogramsygdommene diabetes, hjertesygdom og KOL er der generelt et højere forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren i planlægningsområderne Nord og Midt, mens forbruget af sundhedsydelser i hospitalssektoren er højere i planlægningsområderne Syd og Byen. Dette afspejles i omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser. Her ses det, at de totale omkostninger pr. person ved ydelser i praksissektoren generelt er højest i planlægningsområde Nord, mens omkostningerne til ydelser i hospitalssektoren er højest i planlægningsområde Byen. De totale medicinomkostninger pr. person varierer stort set ikke mellem planlægningsområderne for borgere med diabetes eller hjertesygdom, mens disse udgifter er markant større i planlægningsområde Nord for borgere med KOL. 30

31 Sammenfatning Figur 1 Planlægningsområder i Region Hovedstaden Nordsjællands Hospital - Hillerød Nord Bornholms Hospital Nordsjællands Hospital - Frederikssund Midt Herlev Hospital Gentofte Hospital Byen Byen Glostrup Hospital Hvidovre Hospital Syd Amager Hospital Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Rigshospitalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 31

32 Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej 57, bygning 84/ Glostrup Telefon:

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Tabel 8. Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred siden % Højt stressniveau siden

Læs mere

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

3.1 Region Hovedstaden

3.1 Region Hovedstaden 3.1 Region Hovedstaden I dette afsnit beskrives en række sociodemografiske faktorer for borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst 2 af disse kroniske sygdomme i Region Hovedstaden. På tværs

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2 Generelt helbred Indhold Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... Hjertesygdom... Astma... 3 Kræft... 4 Inflammatorisk ledsygdom... 5 Slidgigt... 6 Rygsygdom... 7 Knogleskørhed... 8

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

3.5 Planlægningsområde Byen

3.5 Planlægningsområde Byen 3.5 Planlægningsområde Byen I planlægningsområde Byen indgår Frederiksberg Kommune og de københavnske bydele Bispebjerg, Brønshøj-Husum, Indre By, Nørrebro, Vanløse og Østerbro samt hospitalerne Bispebjerg

Læs mere

3.6 Planlægningsområde Syd

3.6 Planlægningsområde Syd 3.6 Planlægningsområde Syd I planlægningsområde Syd indgår kommunerne Albertslund, Brøndby, Dragør, Glostrup, Hvidovre, Høje-Taastrup, Ishøj, Tårnby og Vallensbæk, de københavnske bydele Amager Vest, Amager

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord

Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Planlægningsområde Nord Samordningsudvalgsmøde Hillerød 20. februar 2009 Helle Hilding-Nørkjær, projektleder, cand.polyt.,

Læs mere

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau

En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau En analyse af sygehusforbrug med særligt fokus på forskelle på kommunalt niveau Regionshuset Yderligere oplysninger om analysen Finn Breinholdt Larsen, programleder, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling,

Læs mere

3.4 Planlægningsområde Midt

3.4 Planlægningsområde Midt 3.4 Planlægningsområde Midt I planlægningsområde Midt indgår kommunerne Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby- Taarbæk, Rudersdal og Rødovre samt hospitalerne Gentofte og Herlev.

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011

Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Workshop: Sundhedsprofilen i spil i det politiske system Lancering 20. januar 2011 Lars Iversen Sundhedsudvalgsformand Hørsholm kommune Charlotte Glümer, Forskningsleder, Forskningscenter for Forebyggelse

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.

Biologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder. 1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Københavns Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj

Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Center for Sundhed Sundhedsprofilerne som planlægningsværktøj Jean Hald Jensen Enhedschef for Enhed for Tværsektoriel Udvikling Center for Sundhed Oplæg ved konferencen: Danskernes sundhed tal fra den

Læs mere

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder. Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Workshop 6 Sundhedsprofilen metode og muligheder Anne Helms Andreasen, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Metode og muligheder Design Beskrivelse af deltagere og ikke-deltagere Vægtning for design

Læs mere

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden

Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Befolkningens sundhed om 20 år? En fremskrivning med udgangspunkt i den aktuelle viden Charlotte Glümer, professor, overlæge 1 Hvad kommer jeg ind på? Hvorfor er det svært at forudsige sygdomsmønsteret

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted Kommune. sundhedsprofil for ringsted Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Ringsted sundhedsprofil for ringsted Indhold Sådan står det til i Ringsted........................ 3 Fakta om Ringsted............................... 4 Fakta

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns Kommune. sundhedsprofil for Stevns Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Stevns sundhedsprofil for Stevns Indhold Hvordan har du det?....................................... 3 Lidt om Stevns.................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND

Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Hvordan har du det? Regional mini-sundhedsprofil for Region Sjælland SUNDHEDSPROFIL FOR REGION SJÆLLAND Indhold Sådan står det til i Region Sjælland............................ 3 Fakta om Region Sjælland...................................

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden

Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden Ulighed i sundhed 11 Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Ulighed i sundhed i Region Hovedstaden - en temarapport Forskningscenter for Forbyggelse og Sundhed Region Hovedstaden

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg Kommune. sundhedsprofil for Vordingborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Vordingborg sundhedsprofil for Vordingborg Indhold Sådan ser sundhedstilstanden ud i Vordingborg...... 3 Fakta om Vordingborg............................ 4 Fakta

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14

Rubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14 Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM

8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 8. KRONISK SYGDOM OG MULTISYGDOM Ændringer i sygdomsmønsteret har betydning såvel for borgerne som for sundhedsvæsenet og det øvrige samfund. Det er derfor

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet

Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Kvalitetsjusterede leveår (QALY) v/ Lars Ehlers, Professor, Danish Center for Healthcare Improvements, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scorer som prioriterings-,

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2015

SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2015 SUNDHEDSPOLITIK 2 SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Forord... 4 Vision, mål og værdier... 5 Sundhed og trivsel blandt udsatte borgere... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013

Sammenfatning. Introduktion. Helbred og trivsel. 6 Sundhedsprofil 2013 6 Sundhedsprofil 2013 Sammenfatning Introduktion Det overordnede formål med denne sundhedsprofil er at beskrive de nordjyske borgeres sundhedstilstand både på regionalt og kommunalt niveau. Sundhedsprofilen

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland Kommune. sundhedsprofil for lolland Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lolland sundhedsprofil for lolland Indhold Lolland s sundhedsprofil - og hvad så?............... 3 Om Lolland..................................... 4 Fakta om

Læs mere

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO

HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO HVAD KAN VI BRUGE SUNDHEDSPROFILEN TIL? KRONISKE SYGDOMME I FOREBYGGELSESCENTER NØRREBRO Birgitte Gade Koefoed Forebyggelsescenterchef Speciallæge i samfundsmedicin, ph.d. MPA Forebyggelsescenter Nørrebro

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk Kommune. sundhedsprofil for holbæk Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Holbæk sundhedsprofil for holbæk Indhold Sådan står det til i Holbæk........................ 3 Fakta om Holbæk................................ 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats.

Regionsrådet har derfor vedtaget en vision og mål for denne indsats. Politik for mennesker med længerevarende sygdom Gruppen af borgere/patienter med kroniske lidelser omfatter store dele af befolkningen i alle aldersgrupper 1. Således vurderer Sundhedsstyrelsen, at mere

Læs mere