Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning"

Transkript

1 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1

2 Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning

3 Forord Titel: Copyright: Forfattere: Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning 20 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes ISBN Cathrine Juel Lau Maja Lykke Anne Helms Andreasen Maj Bekker-Jeppesen Lone Prip Buhelt Kirstine Magtengaard Robinson Charlotte Glümer Det er med stor glæde, at vi kan præsentere del 2 af sundhedsprofilen 20, som har fokus på mennesker med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. De to foregående sundhedsprofiler i 2007 og 20 har fungeret som centrale værktøjer i kommunernes og regionens planlægningsarbejde. Med Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom gives et solidt fundament af viden om kronisk sygdom. Denne viden er en forudsætning for at kunne tilrettelægge indsatserne over for kronisk sygdom bedst muligt, hvilket er væsentligt for både den enkelte borger, men også samfundsmæssigt på grund af de store sundhedsudgifter som kronisk sygdom medfører. Rapporten belyser blandt andet hvor mange borgere i Region Hovedstaden, som lever med udvalgte kroniske sygdomme, hvordan udviklingen har været over de seneste år samt hvordan borgere med kronisk sygdom bruger vores sundhedsvæsen. Vi er i stigende grad blevet opmærksomme på, at mange borgere med kronisk sygdom har mere end én sygdom. Det kan typisk betyde langvarige og komplekse patientforløb, som også er meget ressourcekrævende. Rapporten beskriver derfor også forekomsten af udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme. Denne rapport er ventet med spænding, og det er mit håb, at den viden som præsenteres vil blive brugt i både kommuner og i regionen til gavn for borgere med kronisk sygdom. Rigtig god fornøjelse. Forsidebillede: Ole Christiansen / Scanpix Udgiver: Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej, bygning 84/ Glostrup Telefon Sophie Hæstorp Andersen Regionsrådsformand Layout og grafisk produktion: Oberthur Technologies Denmark A/S Publikationen citeres således: Lau, CJ; Lykke, M; Andreasen, AH; Bekker-Jeppesen, M; Buhelt, LP; Robinson, KM; Glümer, C: Sundhedsprofil 20 Kronisk Sygdom sammenfatning, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden;

4 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Baggrund Metode Sundhedsprofil 20 Kronisk sygdom er del 2 af Region Hovedstadens sundhedsprofil for 20. Sundhedsprofilens del 2 har fokus på borgere med kronisk sygdom i Region Hovedstaden. Denne sammenfatning er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i Sundhedsprofil 20 Kronisk sygdom. I sammenfatningen beskrives forekomsten af udvalgte kroniske sygdomme, herunder nye sygdomstilfælde, og udviklingen siden 2007, samt forekomsten af udvalgte kombinationer af kroniske sygdomme. Herefter beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med kronisk sygdom, samt de omkostninger, som er relateret hertil. Desuden belyses generelt helbred, sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer blandt borgere med kronisk sygdom samt borgernes motivation til adfærdsændring. Afslutningsvis beskrives den geografiske variation mellem regionens fire planlægningsområder i forhold til forekomst, nye sygdomstilfælde samt forbrug og omkostninger forbundet med sundhedsydelser dette med særligt fokus på forløbsprogramssygdommene diabetes, hjertesygdom og. Sundhedsprofil 20 Kronisk sygdom er primært baseret på oplysninger fra nationale registre, kombineret med oplysninger fra spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 20. Til at belyse udvikling over tid er der anvendt registeroplysninger samt oplysninger fra sundhedsprofilerne 2007 og 20. Registerudtrækkene er baseret på de senest tilgængelige oplysninger. En detaljeret gennemgang af sundhedsprofilens materiale og metode kan findes i kapitel 1 i Sundhedsprofil 20 - Kronisk Sygdom. Forekomsten af kroniske sygdomme er primært opgjort på baggrund af registerinformationer om almen praksis, hospitals kontakter og medicin. De anvendte registre i rap porten omfatter: Sygesikringsregisteret, Landspatientregisteret, Landspatientregisteret-Psykiatri, Det Nationale register, Lægemiddeldatabasen og takstdata fra Region Hovedstadens DRG- og DAGS-registreringer. Herudover er indhentet oplysninger fra Det Centrale Personregister, Uddannelsesregisteret, Indkomststatistikregisteret og Befolkningsstatistikregisteret. Der fokuseres flere steder på borgere med multisygdom (flere kroniske sygdomme). omfatter følgende 14 sygdomme:, hjertesygdom, apopleksi,, astma, kræft, inflammatorisk ledsygdom, slidgigt, rygsygdom, knogleskørhed, langvarig behandling med antidepressiv medicin, svær psykisk lidelse, demens og luftvejsallergi. I afsnittene om forbrug af sundhedsydelser og omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser indgår sygdommene slidgigt og rygsygdom ikke i opgørelsen af multisygdom, da disse afsnit udelukkende er baseret på oplysninger fra registre. Dette er tydeligt markeret med fodnoter ved de relevante tabeller. 6 7

5 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Forekomst af kroniske sygdomme (prævalens og incidens) Tabel 1. Borgere med kronisk sygdom i 20 Den samlede andel af borgere med kroniske sygdomme er stigende i Danmark. Denne stigning skyldes blandt andet, at befolkningen bliver ældre og at flere lever længere med deres kroniske sygdomme på grund af bedre forebyggelse, behandling og rehabilitering. Mange kroniske sygdomme er ikke umiddelbart livstruende, men kan medføre begrænsninger i hverdagen i form af eksempelvis funktionstab, nedsat livskvalitet og social isolation. Borgere med kroniske sygdomme er den patientgruppe, som optager flest ressourcer i sundhedsvæsenet. Der stilles derfor store krav til samarbejdet mellem regioner og kommuner, og indsatsen i de enkelte sektorer i forhold til sundhedsvæsenets håndtering af borgere med kronisk sygdom. Samlet forekomst (prævalens) I Region Hovedstaden lever % af borgerne på 16 år eller derover med 1 eller flere kroniske sygdomme, svarende til personer (tabel 1). De hyppigst forekommende sygdomme er slidgigt og hyppig hovedpine/migræne efterfulgt at rygsygdom og luftvejsallergi. I alt 25 % af borgerne har, % har, mens 8 % har 3 eller flere kroniske sygdomme. For borgere på 65 år eller derover gælder det, at hele 76 % af borgerne har 1 eller flere kroniske sygdomme, svarende til personer. Heraf har 30 % af borgerne 1 kronisk sygdom, 23 % har, mens 22 % har 3 eller flere kroniske sygdomme (resultater ikke vist). Slidgigt er den sygdom, der forekommer hyppigst blandt borgere, som er 65 år eller derover, efterfulgt af rygsygdom og luftvejsallergi. Der er en social gradient i forekomsten af mange af sygdommene. Forekomsten falder med stigende uddannelsesniveau og er størst blandt borgere uden for arbejdsmarkedet. Nye sygdomstilfælde (incidens) Blandt borgere på 16 år eller derover er der flest nye sygdomstilfælde blandt borgere med luftvejsallergi og (tabel 1). I alt.300 personer, svarende til 1,6 % af borgerne, har fået konstateret luftvejsallergi i løbet af 20, mens.0, svarende til 1,0 % har fået konstateret. Blandt borgere på 65 år eller derover er der flest nye sygdomstilfælde af og hjertesygdom. I alt personer, svarende til 2,7 % af borgerne på 65 år eller derover, har fået konstateret i løbet af 20, mens 5.900, svarende til 2,6 % har fået konstateret hjertesygdom (resultater ikke vist). Prævalens Incidens % Personer % Personer Uden kronisk sygdom Inflammatorisk ledsygdom Slidgigt Rygsygdom Demens# Hyppig hovedpine/migræne ,5 0,7 0,4 0,5 1,0 0,5 0,7 0,3 0,4 0,8 0,4 1,0 1, kroniske sygdomme % % Resultaterne for slidgigt, rygsygdom og hovedpine er baseret på oplysninger fra spørgeskema, og der opgøres derfor ikke incidens for disse. Øvrige sygdomme er baseret på oplysninger fra registre. Resultaterne for multisygdom er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram. #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. 8 9

6 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Udvikling i forekomst af kronisk sygdom (prævalens) fra 2007 til 20 Udvikling i antallet af nye sygdomstilfælde (incidens) fra 2007 til 20 Andelen af borgere med kronisk sygdom er stort set uændret siden 2007 (resultater ikke vist), men antallet af borgere med de forskellige kroniske sygdomme er steget for størstedelen af sygdommene (tabel 2). Især ses stigninger i antallet af borgere med diabetes, knogleskørhed og kræft siden 2007 (henholdsvis ,.600 og.000 personer). Stigningerne skyldes formentlig, at mange borgere levere længere med deres kroniske sygdom, da der ikke ses en tilsvarende stor stigning i nye tilfælde af kronisk sygdom (tabel 3). En del af stigningen i forekomsten af knogleskørhed kan dog også tilskrives en ændret opgørelsesmetode. Fra 2007 til 20 er antallet af borgere med steget med personer, antallet med 2 sygdomme er steget med personer, mens antallet med 3 eller flere kroniske sygdomme er steget med personer. Fra 2007 frem til udgangen af 20 er andelen af borgere, som har fået konstateret de forskellige kroniske sygdomme stort set uændret (resultater ikke vist). Det vil sige, at andelen af nye sygdomstilfælde i 2007, 20 og 20 er stort set ens. For størstedelen af de kroniske sygdomme ses ligeledes kun mindre ændringer i antallet af borgere, som har fået konstateret kronisk sygdom inden for et givent år (tabel 3). Antallet af borgere, der har fået konstateret diabetes,, knogleskørhed og svær psykisk lidelse er steget med personer i hvert af de tre år 2007, 20 og 20. Modsat ses et fald på personer i antallet af borgere, som fik konstateret astma i løbet af 20 sammenlignet med Tabel 2 Borgere med kronisk sygdom i 2007, 20 og 20 (prævalens) Antal personer(tusinde) Tabel 3. Borgere som har fået konstateret kronisk sygdom i 2007, 20 og 20 (incidens) Antal personer(tusinde) Inflammatorisk ledsygdom Demens# 3+ kroniske sygdomme 2007: 20: 20: Antal personer (tusinde) Inflammatorisk ledsygdom Demens# Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke). 2007: 20: 20: Antal personer (tusinde) Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke).

7 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Borgere med udvalgte kombinationer af kronisk sygdom Tabel 4 Borgere med én eller flere udvalgte kroniske sygdomme En stor del af borgerne i Region Hovedstaden lever med 1 eller flere kroniske sygdomme. Nogle sygdomme forekommer hyppigere sammen end andre, hvilket blandt andet kan skyldes de samme bagvedliggende risikofaktorer, såsom rygning og fysisk inaktivitet. I takt med at forekomsten af kroniske sygdomme er stigende skal sundhedsvæsenet tilpasses borgere med mere komplekse sygdomsbilleder. Viden om kombinationer af kroniske sygdomme kan være medvirkende til at skærpe opmærksomheden. I rapporten har vi valgt at fokusere på borgere, som har udvalgte kombinationer af sygdommene diabetes,, hjertesygdom eller langvarig behandling med antidepressiv medicin. Tabel 4 viser andelen af regionens borgere, som har hver af de fire udvalgte sygdomme, enten alene eller i kombination. Samme borger kan indgå i flere sygdomskombinationer, hvis borgeren har flere sygdomme. Eksempelvis vil en borger med diabetes, som også har og hjertesygdom (F) indgå i kombinationerne diabetes +, og diabetes + hjertesygdom (F). Af denne grund summer andelen af borgere med de forskellige sygdomme ikke op til 0 % i tabellen. Desuden dækker nogle af tabellens andele over den samme gruppe af borgere. Eksempelvis vises de 7.0 borgere med og diabetes i kombination to steder i tabellen. De udgør 8 % af alle borgere med diabetes og 18 % af alle borgere med. Størstedelen af regionens borgere, som har en af de fire udvalgte sygdomme, har disse sygdomme alene. Blandt alle borgere med diabetes har 8 % diabetes i kombination med eller hjertesygdom (F), mens % har diabetes i kombination med langvarig behandling med antidepressiv medicin. Blandt alle borgere med, har 18 % i kombination med diabetes, mens 9 % har i kombination med hjertesygdom (F) og % har i kombination med langvarig behandling med antidepressiv medicin. En stor del af borgere med hjertesygdom (F) har også andre af de udvalgte kroniske sygdomme. Således har 28 % af borgere med hjertesygdom (F) sygdommen i kombination med diabetes, 16 % har hjertesygdom (F) i kombination med, mens % har hjertesygdom (F) i kombination med langvarig behandling med antidepressiv medicin. Blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin har % også diabetes, 8 % har også, mens 3 % også har hjertesygdom (F). Borgere med diabetes alene + + hjertesygdom(f) + antidep. beh. Borgere med alene + diabetes + hjertesygdom(f) + antidep. beh. Borgere med hjertesygdom(f) (F) alene (F) + diabetes (F) + (F) + antidep. beh. % Personer Borgere i antidep. beh. Antidep. beh. alene Antidep. beh. + diabetes Antidep. beh. + Antidep. beh. + hjertesygdom(f) % Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre Sygdom alene skal forstås som borgere med denne sygdom og ikke nogen af de tre andre nævnte sygdomme. svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram Antidep. beh. er en forkortelse for borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin.

8 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Forbrug af sundhedsydelser Næsten alle danskere (95 %) er i kontakt med sundhedsvæsenet mindst en gang årligt via egen læge, speciallæger eller hospitalet. I dette afsnit opgøres forbruget af sundhedsydelser i Region Hovedstaden, i form af kontakter til henholdsvis praksissektor og hospitalssektor, blandt borgere med kronisk sygdom. Kontakter til praksissektoren For størstedelen af de kroniske sygdomme ses, at flertallet af borgerne med kronisk sygdom har mindst kontakter til almen praksis i 20, mens det gælder hver fjerde borger i regionen som helhed (tabel 5). Andelen af borgere med kontakt til speciallægepraksis er størst blandt borgere med diabetes og knogleskørhed, hvor seks ud af ti borgere har mindst én kontakt i 20, mens det gælder tre ud af ti borgere i regionen som helhed. Andelen af borgere med kontakt til vagtlæge er størst blandt borgere med demens. Desuden har en stor andel af borgerne med apopleksi og svær psykisk lidelse kontakt til vagtlæge. : Der er en tydelig tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo flere kontakter har borgeren til almen praksis. Eksempelvis har tre ud af ti borgere med mindst kontakter, mens det gælder syv ud af ti med 3 eller flere kroniske sygdomme. Ligeledes ses, at andelen med kontakt til speciallægepraksis og vagtlæge stiger, jo flere kroniske sygdomme en borger har. Kontakter til hospitalssektoren (somatik) Andelen med mindst 1 ambulant besøg i 20 er størst blandt borgere med kræft eller hjertesygdom (F) (tabel 6). Andelen med et ambulant besøg er således to til tre gange større blandt disse borgere sammenlignet med regionen som helhed. Andelen af borgere med kronisk sygdom, som har en akut indlæggelse i 20, er to til fire gange større sammenlignet med regionen som helhed, dog med undtagelse af astma og luftvejsallergi. Andelen af borgere med akutte indlæggelser er størst blandt borgere med demens, hjertesygdom og apopleksi. Andelen af borgere med kronisk sygdom, som har mindst én planlagt indlæggelse, er størst blandt borgere med kræft. Således er andelen af borgere med kræft, der har en planlagt indlæggelse i 20, tre gange større end i regionen som helhed. : Der er en tydelig tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo større er andelen, der har mindst et ambulant besøg eller én akut eller planlagt indlæggelse i 20. Eksempelvis har fire ud af ti borgere med mindst et ambulant besøg, mens det gælder syv ud af ti med 3 eller flere kroniske sygdomme. Tabel 5. Borgere med kronisk sygdom med kontakt til praktiserende læger, speciallæge og vagtlæge i 20 Region Hovedstaden Inflammatorisk ledsygdom Demens# kroniske sygdomme 74 Mindst kontakter Mindst én kontakt Mindst én kontakt til almen praksis til speciallægepraksis til vagtlæge % % % Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram. Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke). 14

9 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Tabel 6. Borgere med kronisk sygdom med kontakt til den somatiske hospitalssektor i 20 Region Hovedstaden Inflammatorisk ledsygdom Demens# 3+ kroniske sygdomme Mindst ét Mindst én Mindst én ambulant besøg akut indlæggelse planlagt indlæggelse % % % Kontakter til hospitalssektoren (psykiatri) I Region Hovedstaden har en lille andel af borgerne kontakt til den psykiatriske hospitalssektor i 20 (tabel 7). Den største andel med kontakter til den psykiatriske hospitalssektor findes blandt borgere med svær psykisk lidelse. Blandt borgere uden kronisk sygdom, er der stort set ingen kontakter til den psykiatriske hospitalssektor, mens der ses en lidt større andel af kontakter blandt borgere med flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere med (resultater ikke vist). Tabel 7. Borgere med kronisk sygdom med kontakt til den psykiatriske hospitalssektor i 20 Region Hovedstaden 0,9 2,7,6 Demens# 1,3 Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. Mindst ét besøg Mindst ét ambulant Mindst én Mindst én på psykiatrisk besøg på psykiatrisk psykiatrisk skadestue psykiatrisk afdeling indlæggelse genindlæggelse % % % % 0 20% 1,8 4,6,2, % 0,7 1,8,4 1, % 0,1 0,3 2,9 0,2 0 5 % % % % Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke). 16

10 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser omfatter omkostninger til praksissektor, hospitalssektor og medicin (tabel 8). De totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser udgør 26,9 mia. kr., svarende til.300 kr. pr. person i Region Hovedstaden i 20. De største totale omkostninger ses blandt borgere med luftvejsallergi og diabetes, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med svær psykisk lidelse og kræft. Omkostninger i praksissektoren: De totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren udgør i alt 3,2 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden i 20 (tabel 8). De største totale omkostninger ses blandt borgere med luftvejsallergi og diabetes, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med apopleksi, knogleskørhed, diabetes og hjertesygdom. Omkostninger i hospitalssektoren (somatik og psykiatri): De totale omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i den somatiske hospitalssektor udgør 18,2 mia. kr., svarende til.000 kr. pr. person i Region Hovedstaden, mens omkostningerne i den psykiatriske hospitalssektor udgør 2,8 mia. kr., svarende til kr. pr. person (tabel 8). De største totale somatiske omkostninger ses blandt borgere med luftvejsallergi, kræft, diabetes og hjertesygdom, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med luftvejsallergi, kræft og hjertesygdom (F). Både de største totale psykiatriske omkostninger og de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med svær psykisk lidelse. Medicinomkostninger: De totale medicinomkostninger udgør 2,8 mia. kr., svarende til kr. pr. person i Region Hovedstaden i 20 (tabel 8). De største totale medicinomkostninger ses for diabetes og luftvejsallergi, mens de største omkostninger pr. person ses blandt borgere med, svær psykisk lidelse og demens. : For alle fire typer af omkostninger ses, at de totale omkostninger er størst blandt borgere med 1 kronisk sygdom, mens omkostningerne pr. person er størst blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme. Tabel 8. Omkostninger ved forbrug af sundhedsydelser i 20 Hospitalssektor Praksissektor somatik Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Hospitalssektor psykiatri Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Total (mia. kr.) Medicin Pr. person (kr.) Totale omkostninger* Total (mia. kr.) Pr. person (kr.) Region Hovedstaden 3, , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , , Inflammatorisk ledsygdom 0, , , , , , , , , , Antidepressiv medicin 0, , , , , Svær psykisk lidelse 0, , , , , Demens# 0, , , , , , , , , , , , , , , kroniske sygdomme 0, ,5.0 0, , , kroniske sygdomme 0, , , , , Resultaterne er baseret på oplysninger fra registre. Omkostninger mindre end 0 mio. kr. vises ikke i tabellen på grund af afrunding svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram #Demens er kun opgjort blandt de 65+ årige. opgøres på baggrund af oplysninger fra registre (slidgigt og rygsygdom indgår ikke) * Totale omkostninger inkluderer regionale omkostninger, kommunal medfinansiering samt borgernes egenbetaling af medicin 18

11 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Generelt helbred Et væsentligt aspekt af borgerens generelle sundhedstilstand er, hvordan den enkelte borger oplever og vurderer sit eget helbred samt sit fysiske og mentale velbefindende. Borgernes selvvurderede helbred, stressniveau samt fysiske og mentale helbred er målt ved validerede spørgeskemaer. Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred og et højt stressniveau: Mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred er særlig udbredt blandt borgere med hjertesygdom (F), og svær psykisk lidelse her er det omkring halvdelen af borgerne, der har et mindre godt eller dårlig selvvurderet helbred (tabel 9). Et højt stressniveau er særlig udbredt blandt borgere, som er i langvarig behandling med antidepressiv medicin eller som har svær psykisk lidelse her har omkring hver anden borger et højt stressniveau. Dårligt fysisk og mentalt helbred: Dårligt fysisk helbred er særlig udbredt blandt borgere med hjertesygdom, hjertesygdom (F), og inflammatorisk ledsygdom, for eksempel har omkring hver anden borger med et dårligt fysisk helbred (tabel 9). Dårligt mentalt helbred er derimod særlig udbredt blandt borgere med psykisk lidelse her er det omkring hver anden borger, der har et dårligt mentalt helbred. : Andelen af borgere med dårligt generelt helbred stiger med stigende antal kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Eksempelvis er andelen med mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred tre gange så stor blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme, mens andelen med dårligt fysisk helbred er fem gange så stor blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere, som har. Tabel 9. Borgere, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred, et højt stressniveau og et dårligt fysisk eller mentalt helbred Region Hovedstaden Inflammatorisk ledsygdom kroniske sygdomme 51 Mindre godt/dårligt Højt stressniveau Dårligt fysisk Dårligt mentalt selvvurderet helbred helbred helbred % % % % % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram 20

12 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Sundhedsadfærd og biologiske risikofaktorer Sundhedsadfærd Uhensigtsmæssig sundhedsadfærd er årsag til mange af de kroniske sygdomme og har betydning for forebyggelsen, behandlingen og rehabiliteringen af disse. Borgere med kroniske sygdomme har generelt en mere uhensigtsmæssig sundhedsadfærd sammenlignet med borgere uden kroniske sygdomme. Der er derfor et stort forebyggelsespotentiale blandt borgere med kroniske sygdomme. Dagligrygning og storforbrug af alkohol: Rygning og storforbrug af alkohol er særligt udbredt blandt borgere med svær psykisk lidelse eller - her er det omkring 30 % af borgerne, der ryger dagligt og lidt mere end % af borgerne, der har et storforbrug af alkohol (tabel ). Til sammenligning ryger % af borgerne dagligt i regionen som helhed og hver tiende har et storforbrug af alkohol. Dagligrygning er herudover særligt udbredt blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin, mens storforbrug af alkohol er særligt udbredt blandt borgere med inflammatorisk ledsygdom. Usunde madvaner og manglende bevægelse: Meget usunde madvaner og manglende bevægelse er især udbredt blandt borgere med apopleksi, eller svær psykisk lidelse her har 20 % af borgerne meget usunde madvaner, mens omkring 60 % er fysisk aktive mindre end 30 minutter om dagen (tabel ). Til sammenligning har % i regionen som helhed meget usunde madvaner, mens % er fysisk inaktive. Fysisk inaktivitet er herudover særligt udbredt blandt borgere med hjertesygdom og borgere med hjertesygdom (F). : Andelen af borgere med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, mad og bevægelse stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger, mens denne tendens ikke ses for borgere med et storforbrug af alkohol. Eksempelvis er andelen med meget usunde madvaner og andelen af fysisk inaktive borgere omkring 1,5 gange større blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere, som har. Tabel. Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, alkohol, mad og bevægelse Region Hovedstaden 16 Inflammatorisk ledsygdom kroniske sygdomme 20 Dagligrygning Storforbrug Meget usunde Fysisk aktiv af alkohol madvaner <30 minutter om dagen % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram 22 23

13 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Biologiske risikofaktorer Overvægt, som følge af manglende bevægelse og et højt kalorieindtag i maden, er en væsentligt risikofaktor for sundhed og trivsel. Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er ligeledes risikofaktorer for en række kroniske sygdomme, og er ofte betinget af borgernes sundhedsadfærd såsom rygevaner, fysisk aktivitetsniveau, madvaner og alkoholforbrug. Moderat og svær overvægt: Der er kun mindre variationer i andelen af moderat overvægtige borgere med de forskellige kroniske sygdomme. Omkring 30- % af borgerne er moderat overvægtige, dog ses en lavere forekomst blandt borgere med knogleskørhed (25 %) (tabel ). Svær overvægt er især udbredt blandt borgere med diabetes, her er % af borgerne svært overvægtige. Til sammenligning er 30 % af borgerne moderat overvægtige, mens % er svært overvægtige i regionen som helhed. Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol: Forhøjet blodtryk og forhøjet kolesterol er især udbredt blandt borgere med hjertesygdom, apopleksi og diabetes, hvor omkring 70 % af borgerne har henholdsvis forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol (tabel ). Til sammenligning har 20 % af borgerne forhøjet blodtryk i regionen som helhed, mens % har forhøjet kolesterol. : Andelen af borgere med biologiske risikofaktorer stiger med antallet af kroniske sygdomme hos den enkelte borger. Eksempelvis er andelen af svært overvægtige næsten dobbelt så stor blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme, mens andelen med forhøjet kolesterol er omkring tre gange større blandt borgere med 3 eller flere kroniske sygdomme sammenlignet med borgere, som har. Tabel. Borgere, som er moderat eller svært overvægtige og borgere, som har forhøjet blodtryk eller forhøjet kolesterol Moderat overvægt Svær overvægt Forhøjet blodtryk Forhøjet kolesterol % % % % Region Hovedstaden Inflammatorisk ledsygdom kroniske sygdomme Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram 24 25

14 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Motivation til adfærdsændring Mange borgere med kronisk sygdom har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning, alkohol, mad og bevægelse. En stor del af disse borgere vil kunne lindre deres symptomer, påvirke udviklingen og prognosen af egen sygdom og bedre livskvaliteten ved at ændre deres sundhedsadfærd, eksempelvis ved at stoppe med at ryge eller spise sundere. Motivation er afgørende for om borgerne påbegynder en adfærdsændring, og om ændringen af adfærden lykkedes. Mange borgere med kronisk sygdom, som har en uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, ønsker at ændre deres adfærd især når det kommer til rygning. Ønske om rygestop: Der er flest dagligrygere, som er motiverede til rygestop blandt borgere med astma, her er det næsten otte ud af ti, som ønsker at stoppe med at ryge (tabel ). Desuden ønsker næsten syv ud af ti dagligrygere med at stoppe med at ryge. Til sammenligning ønsker tre ud af fire dagligrygere at stoppe med at ryge i regionen som helhed. Blandt alle borgere i Region Hovedstaden vil omkring fire ud af ti dagligrygere, som ønsker at stoppe med at ryge, gerne have hjælp til rygestop. Især borgere med, svær psykisk lidelse eller apopleksi ønsker hjælp til rygestop (resultater ikke vist) her ønsker seks ud af ti dagligrygere hjælp til rygestop. Ønske om at nedsætte alkoholforbruget: Blandt borgere med et storforbrug af alkohol, er der flest, som er motiverede til at nedsætte deres forbrug, blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin og blandt borgere med svær psykisk lidelse - her ønsker omkring fire ud af ti borgere, at nedsætte deres alkoholforbrug (tabel ). Til sammenligning ønsker én ud af tre borgere med et storforbrug af alkohol, at nedsætte forbruget i regionen som helhed. Ønske om at spise sundere: Der er flest borgere med usunde madvaner, som er motiverede til at spise sundere blandt borgere i langvarig behandling med antidepressiv medicin eller blandt borgere med svær psykisk lidelse - her ønsker to ud af tre borgere, at spise sundere (tabel ). Til sammenligning ønsker omkring halvdelen af borgerne med meget usunde madvaner, at spise sundere i regionen som helhed. Ønske om at være mere fysisk aktiv: Blandt borgere som er fysisk inaktive, er der flest, som er motiverede til at være mere fysisk aktive, blandt borgere som har astma, luftvejsallergi eller er i langvarig behandling med antidepressiv medicin - her ønsker tre ud af fire borgere at være mere fysisk aktive (tabel ). Til sammenligning ønsker syv ud af ti fysisk inaktive borgere at være mere aktive i regionen som helhed. : Der er en tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo mindre andel er motiveret til at ændre adfærd. Eksempelvis ønsker tre ud af fire dagligrygere med at stoppe med at ryge, mens det gælder to ud af tre dagligrygere med 3 eller flere kroniske sygdomme. Tabel. Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som ønsker rygestop, ønsker at nedsætte alkoholforbruget, gerne vil spise sundere eller være mere fysisk aktive Region Hovedstaden Inflammatorisk ledsygdom kroniske sygdomme 65 Ønsker rygestop Ønsker at nedsætte Spise sundere Mere fysisk aktiv alkoholforbruget % % % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. svarer til definitionen af hjertesygdom i Region Hovedstadens forløbsprogram % % 26 27

15 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Hjælp til adfærdsændring Der er generelt en højere andel af borgere med kronisk sygdom, som får information om hjælp til adfærdsændring, sammenlignet med regionen som helhed. Især bliver der givet information om muligheden for hjælp til rygestop. Under halvdelen af borgere med kronisk sygddom får information om hjælp til at ændre alkohol-, mad- eller bevægelsesvaner. Der er derfor et stort forebyggelsespotentiale blandt borgere med kroniske sygdomme. Information om hjælp til rygestop: Andelen af dagligrygere, som er blevet informeret om muligheden for hjælp til rygestop er størst blandt borgere med hjertesygdom (F) eller - her har næsten otte ud af ti fået information om muligheden for hjælp til rygestop (tabel ). Til sammenligning har seks ud af ti dagligrygere fået information om muligheden for hjælp til rygestop i regionen som helhed. Information om hjælp til at nedsætte alkoholforbruget: Andelen af borgere med et storforbrug af alkohol, som er blevet informeret om muligheden for hjælp til at nedsætte forbruget, er størst blandt borgere med svær psykisk lidelse, her har omkring halvdelen af borgerne fået information om muligheden for hjælp til at nedsætte forbruget (tabel ). Til sammenligning er hver fjerde borger med et storforbrug blevet informeret om muligheden i regionen som helhed. Information om hjælp til at spise sundere: Andelen af borgere med meget usunde madvaner, som er blevet informeret om muligheden for hjælp til at spise sundere, er størst blandt borgere med diabetes eller hjertesygdom (F) - her har næsten halvdelen af borgere fået information om muligheden for hjælp til at spise sundere (tabel ). Til sammenligning er hver fjerde borger med meget usunde madvaner, blevet informeret om muligheden i regionen som helhed. Information om hjælp til at være mere fysisk aktiv: Andelen af fysisk inaktive borgere, som er blevet informeret om muligheden for hjælp til at være mere fysisk aktiv, er større blandt borgere med diabetes eller svær psykisk lidelse - her har halvdelen af borgerne fået information om muligheden for hjælp til at blive mere fysisk aktive (tabel ). Til sammenligning er omkring hver tredje inaktive borger blevet informeret om muligheden i regionen som helhed. : Der er en tendens til, at jo flere kroniske sygdomme en borger har, jo større andel har modtaget information om muligheden for hjælp til adfærdsændring. Eksempelvis har omkring hver fjerde borger med 1 kronisk sygdom modtaget information om hjælp til at ændre madvaner, mens det gælder hver tredje borger med 3 eller flere kroniske sygdomme. Borgere, som tager imod tilbud om hjælp til adfærdsændring: Der er generelt en lille andel af borgere med kronisk sygdom med uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som har taget imod tilbud om hjælp til at ændre adfærd (resultater ikke vist). Det er særligt borgere med apopleksi, svær psykisk lidelse, diabetes og som har taget imod tilbud om hjælp til adfærdsændring. Tabel. Borgere, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd, som har fået information om muligheden for hjælp til at ændre adfærd Region Hovedstaden Inflammatorisk ledsygdom kroniske sygdomme 65 Rygestop Nedsætte Spise sundere Være mere alkoholforbrug fysisk aktiv % % % % % Resultaterne er baseret på en kombination af oplysninger fra registre og spørgeskema. svarer til definitionen af hjertesygdom i regionens forløbsprogram % % % 28

16 Sundhedsprofil for region og kommuner 20 Geografisk variation for udvalgte sygdomme Figur 1 Planlægningsområder i Region Hovedstaden I forhold til den regionale organisering af sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden, er regionen opdelt i fire planlægningsområder, som hver har et områdehospital og nærhospitaler. I figur 1 ses en oversigt over de fire planlægningsområder (Nord, Syd, Midt og Byen) med områdehospitaler og nærhospitaler. Variation i forekomst (prævalens): For forløbsprogramsygdommene diabetes, hjertesygdom og samt for de udvalgte sygdomskombinationer ses en social gradient i forekomsten på tværs af regionens planlægningsområder, når der justeres for køn og alder. Der ses generelt en højere forekomst i planlægningsområderne Syd og Byen og en lavere forekomst i planlægningsområderne Nord og Midt, når der sammenlignes med regionsgennemsnittet. Variation i nye sygdomstilfælde (incidens): Der ses tendens til en social gradient i andelen af nye sygdomstilfælde af forløbsprogramsygdommene på tværs af regionens planlægningsområder i løbet af 20. Således ses generelt en højere andel af nye sygdomstilfælde i planlægningsområderne Syd og en lavere andel af nye sygdomstilfælde i planlægnings områderne Nord og Midt, når der sammenlignes med regionsgennemsnittet. Planlægningsområde Byen afviger generelt ikke fra regionsgennemsnittet. Variation i forbrug af - og omkostninger ved sundhedsydelser: For forløbsprogramsygdommene diabetes, hjertesygdom og er der generelt et højere forbrug af sundhedsydelser i praksissektoren i planlægningsområderne Nord og Midt, mens forbruget af sundhedsydelser i hospitalssektoren er højere i planlægningsområderne Syd og Byen. Dette afspejles i omkostningerne forbundet med forbrug af sundhedsydelser. Her ses det, at de totale omkostninger pr. person ved ydelser i praksissektoren generelt er højest i planlægningsområde Nord, mens omkostningerne til ydelser i hospitalssektoren er højest i planlægningsområde Byen. De totale medicinomkostninger pr. person varierer stort set ikke mellem planlægningsområderne for borgere med diabetes eller hjertesygdom, mens disse udgifter er markant større i planlægningsområde Nord for borgere med. Nordsjællands Hospital - Frederikssund Nordsjællands Hospital - Hillerød Herlev Hospital Glostrup Hospital Syd Hvidovre Hospital Nord Midt Gentofte Hospital Byen Amager Hospital Bornholms Hospital Byen Bispebjerg og Frederiksberg Hospital Rigshospitalet Bispebjerg og Frederiksberg Hospital 30 31

17 Region Hovedstaden Center for Sundhed Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Nordre Ringvej, bygning 84/ Glostrup Telefon:

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning

Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sammenfatning Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom sammenfatning Region Hovedstaden 1 Sundhedsprofil 2013

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom

NOTAT. Allerød Kommune. Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom NOTAT Allerød Kommune Ældre og Sundhed Allerød Rådhus Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Sundhedsprofil 2013 - Kronisk sygdom Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom

Læs mere

Forekomst af kroniske sygdomme

Forekomst af kroniske sygdomme Forekomst af kroniske sygdomme Indhold Kommunetabeller Kroniske sygdomme... 2 Diabetes... 3 Hjertesygdom... 5 Hjertesygdom(F)... 7 Apopleksi... 9 KOL... Astma... Kræft... Inflammatorisk ledsygdom... 17

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil 2013. Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom v/ Cathrine Juel Lau, Center for Forebyggelse og Sundhed Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard

Læs mere

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom

af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom 49 % af borgerne i Rudersdal Kommune har en kronisk sygdom RUDERSDAL KOMMUNE Øverødvej 2, 2840 Holte Tlf. 46 11 00 00 Fax 46 11 00 11 rudersdal@rudersdal.dk www.rudersdal.dk Åbningstid Mandag-onsdag kl.

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17

Læs mere

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013

Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Resultater fra Sundhedsprofilen Den 5. marts offentliggøres den nationale sundhedsprofil og den 6. marts en profil for

Læs mere

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol

Tabel 9.1 Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Tabel. Borgere med hjertesygdom, som har uhensigtsmæssig sundhedsadfærd i forhold til rygning og alkohol Dagligrygning siden % Storforbrug af alkohol siden Region Hovedstaden.6 6..4. 6. 4 6.... 4 4 4.

Læs mere

Borgere med mere end én kronisk sygdom

Borgere med mere end én kronisk sygdom Borgere med mere end én kronisk sygdom Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maj Bekker-Jeppesen Cathrine Juel Lau, Maja Lykke, Anne Helms Andreasen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2

Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... 2 Generelt helbred Indhold Planlægningsområdetabeller Selvvurderet helbred og stress... Hjertesygdom... Astma... 3 Kræft... 4 Inflammatorisk ledsygdom... 5 Slidgigt... 6 Rygsygdom... 7 Knogleskørhed... 8

Læs mere

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1

Orientering 10-03-2015. Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren. Sagsnr. 2015-0066089. Dokumentnr. 2015-0066089-1 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Sundhed NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsborgmesteren Orientering Region Hovedstadens Sundhedsprofil 2013 Kronisk sygdom lanceres d. 18 marts

Læs mere

3.7 Bornholms Regionskommune

3.7 Bornholms Regionskommune 3.7 Bornholms Regionskommune På grund af Bornholms særlige geografiske forhold, indgår Bornholms Regionskommune ikke i ét af de fire planlægningsområder i Region Hovedstaden. I denne rapport beskrives

Læs mere

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes

Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Tabel 7.1 Borgere i kommunerne, som har diabetes Region Hovedstaden 6, 5. 7,4 1.6 9, 3.4 9,3 2.6 7,6 2.9 9,1 1.5 5,2 2.3 6,6 2.2 4,3 2. 5,7 2.3 Kbh Vesterbro/Kongens Enghave 4,1 2. 7,1 2.7 7, 1.3,6 2.2

Læs mere

3.3 Planlægningsområde Nord

3.3 Planlægningsområde Nord 3.3 Planlægningsområde Nord I planlægningsområde Nord indgår kommunerne Allerød, Fredensborg, Frederikssund, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød og Hørsholm og hospitalerne Frederikssund, Helsingør

Læs mere

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6

Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... 3. Hjertesygdom... 13 Astma... 14 Kræft... 15. Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Sundhedsadfærd Indhold Planlægningsområdetabeller Rygning og alkohol... Hjertesygdom... Astma... 4 Kræft... Inflammatorisk ledsygdom,... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed... Langvarig behandling

Læs mere

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010

Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Hvordan har du det? Trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2010 Adjunkt Peter Lund Kristensen Baggrund v Januar 2009: Aftale mellem KL, Danske Regioner, Ministeriet for Sundhed og

Læs mere

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer

Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen, Gert Virenfeldt Lone Prip Buhelt, Kirstine Magtengaard Robinson & Charlotte Glümer Forbrug af sundhedsydelser hvor er de store udfordringer i forhold til kroniske sygdomme? Resultater fra Sundhedsprofil 2013 Kronisk Sygdom v/ Maja Lykke Cathrine Juel Lau, Anne Helms Andreasen, Maj Bekker-Jeppesen,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3

Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 F Forbrug af sundhedsydelser Indhold Planlægningsområdetabeller Kontakt til almen praksis eller speciallæge... 3 Hjertesygdom... 3 Apopleksi... 4 Astma... 5 Kræft... 6 Slidgigt... Rygsygdom... Knogleskørhed...

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil 23 Kronisk Sygdom Titel: Copyright:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene

Læs mere

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015

Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil for unge i Region Hovedstaden Cathrine Juel Lau Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed December 2015 Sundhedsprofil 2013 Indhold 1. Region Hovedstadens spørgeskema Rationalet for et

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på udvalgte områder tal fra 2013 med tal fra 2010 - det år,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden

Sundhedsprofil 2013. Kronisk Sygdom. Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed. Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Region Hovedstaden Sundhedsprofil Kronisk Sygdom Forord Sundhedsprofil Det er

Læs mere

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau

Tabel 8.1 Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Tabel 8. Borgere med hjertesygdom, som har et mindre godt eller dårligt selvvurderet helbred eller som har et højt stressniveau Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred siden % Højt stressniveau siden

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010

Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gladsaxe Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010

Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden. Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme i Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2010 Titel: Copyright: Forfattere: Forekomsten og konsekvenser af muskelskeletsygdomme

Læs mere

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune

XXXXX. SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune XXXXX SUNDHEDS- POLITIK 2016-19 i Faaborg-Midtfyn Kommune 1 FORORD Den nye Sundhedspolitik 2016-19 er den overordnede ramme for det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde i Faaborg-Midtfyn Kommune.

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed

FOA-medlemmernes sundhed FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland

Sundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik

Læs mere

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi?

Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Hvad betyder vores sundhed og sygdom for den kommunale økonomi? Forskningsleder, professor Charlotte Glümer Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Oktober 2015 Sundhedsprofil 2013 Hovedbudskaber

Læs mere

Mødesagsfremstilling

Mødesagsfremstilling Mødesagsfremstilling Social- og Sundhedsforvaltningen Social- og Sundhedsudvalget ÅBEN DAGSORDEN Mødedato: 12-04-2011 Dato: 04-04-2011 Sag nr.: 34 Sagsbehandler: Marianne Hallberg Eshetu Kompetence: Fagudvalg

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune NOTAT Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Allerød Kommune Hvad er sundhedsprofilen? De fem regioner i Danmark udarbejder en sundhedsprofil for alle kommuner hvert 4. år. Formålet er at skabe overblik over

Læs mere

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige.

Overvægt udgør et stadigt stigende folkesundhedsproblem. Hele 47 % af den voksne befolkning er overvægtige heraf er 13 % svært overvægtige. N O TAT Mål for udviklingen i danskernes sundhed s- tilstand KL s bud 1. De sundhedsmæssige udfordringer Den danske middellevetid ligger fortsat under OECD-gennemsnittet. De seneste tal fra 2009 viser

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første

Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet

Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Hvad kan regioner og kommuner bruge QALY- scorer, lavet ud fra sundhedsprofiler, til? v/ Professor Lars Ehlers, Aalborg Universitet Spørgsmål Hvordan kan regioner og kommuner tænkes at bruge QALY scores

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug?

3. ALKOHOL. Hvor mange har et risikabelt alkoholforbrug? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 3. ALKOHOL Ifølge Sundhedsstyrelsen er der en lav risiko for at blive syg på grund af alkohol ved et længerevarende forbrug på højst syv genstande om ugen for

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Den nationale database www.danskernessundhed.dk

Den nationale database www.danskernessundhed.dk Den nationale database www.danskernessundhed.dk DGI Byen 5. marts 214 Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Esben Meulengracht Flachs Pia Vivian Pedersen Knud Juel Middellevetid. Danmarks

Læs mere

Udgiftspres på sygehusområdet

Udgiftspres på sygehusområdet Kapitel 4 39 Udgiftspres på sygehusområdet Sundhedsudgifterne er stigende. Det er en udvikling, som kendes fra hele den vestlige verden, og som blandt andet er analyseret af OECD. I dette kapitel gennemgås

Læs mere

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil

Sundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3

Læs mere

Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230

Regnskab 2012. Budget 2013. Budget 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 Oversigt over udvalgsområde Nettotal i mio. kr., 2014 prisniveau Regnskab 2012 2013 2014 2015 2016 2017 Drift 232 233 232 231 231 230 ramme 1 62 65 64 64 64 64 Andre faste ejendomme 0 0 0 0 0 0 Kommunal

Læs mere

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug

Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen. Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 1990-2002 2003:10 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 Postboks 1881 2300 København S. Telefon:

Læs mere

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Sundhedsprofil. for region og kommuner 2013 sammenfatning. Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil 13 Region Hovedstaden Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for region og kommuner 13 sammenfatning Sammenfatning 1 Titel: Copyright: Forfattere:

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Sundhedsadfærd... 4 2.1 Rygning... 4 2.2 Risikabel alkoholadfærd... 9 2.3 Mad... 11 2.4 Bevægelse... 13 2.5

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer billedet:

Læs mere

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom

Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 2015. Store udgifter forbundet med multisygdom Afdeling for Sundhedsanalyser 21. oktober 215 Store udgifter forbundet med multisygdom Denne analyse ser på danskere, som lever med flere samtidige kroniske sygdomme kaldet multisygdom. Der er særlig fokus

Læs mere

Hvordan har du det? 2013

Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise

Læs mere

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF)

Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) Sundhedsloven prioriterer ikke Forebyggelse og sundhedsfremme (Kapitel 35) 119. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for ved varetagelsen af kommunens opgaver

Læs mere

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar

Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Lederansvar, medarbejderansvar eller fællesansvar Undersøgelse om lederes og medarbejderes vurdering af, hvem der har ansvaret for samarbejdskultur, medarbejdernes efteruddannelse, arbejdsopgavernes løsning

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 21 voksne Center for Folkesundhed hvordan har du det? 21 voksne Udarbejdet af: Finn Breinholt Larsen Pia Vedel Ankersen Stine Poulsen Dorte Søe Stinne Møller Christensen Center for

Læs mere

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil

Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil August 13 Tal på sundhed Den nationale sundhedsprofil Sundhedsstyrelsens "Den nationale sundhedsprofil" giver et øjebliksbillede af danskernes sundhed. Det er stadig de store risikofaktorer, der dominerer

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012

Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold. FOA Kampagne og Analyse April 2012 Det siger FOAs medlemmer om det psykiske arbejdsmiljø, stress, alenearbejde, mobning og vold FOA Kampagne og Analyse April 2012 Indhold Resumé... 3 Psykisk arbejdsmiljø... 5 Forholdet til kollegerne...

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Gentofte Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013

Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 A NALYSE Udvikling i gennemsnitlig indlæggelsestid blandt unge, voksne og ældre fra 2008 til 2013 Af Bodil Helbech Hansen I dette notat opgøres udviklingen i den gennemsnitlige indlæggelsestid fra 2008

Læs mere

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014

Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted

Læs mere

Social ulighed i indlæggelser

Social ulighed i indlæggelser Social ulighed i indlæggelser Michael Davidsen Mette Bjerrum Koch Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet, oktober 2013 UDARBEJDET FOR SUNDHEDSSTYRELSEN 2 3 Sammenfatning I nærværende

Læs mere

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005

Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 2005 Udviklingen i sundhedsvæsenets tilbud til psykisk syge børn og unge fra 1994 August 2006 Danske Regioner 1. Indledning Siden midten af 1990 erne har indsatsen for psykisk syge børn og unge påkaldt sig

Læs mere

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2,

Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 1 Sammen om sundhed mere af det der virker! Aarhus Kommunes sundhedspolitik 2015-2018. Udgiver: Aarhus Kommune, Sundhed og Omsorg, Rådhuspladsen 2, 8000 Aarhus C Kontakt: sundhedspolitik@mso.aarhus.dk

Læs mere

Allergi hos indskolingsbørn

Allergi hos indskolingsbørn Samarbejde mellem sundhedsplejersker og Statens Institut for Folkesundhed Kommunerapport Allergi hos indskolingsbørn Temarapport og årsrapport Børn indskolingsundersøgt i skoleåret 2014/2015 Anette Johansen

Læs mere

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014

Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-

Læs mere

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks

Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Sundhedsprofil 2013 Helbred og dødelighed hos mænd og kvinder et paradoks Kilde: Danmarks Statistik Middellevetid i Danmark Et paradoks Middellevetiden for kvinder (ca. 82 år) er væsentlig højere end for

Læs mere

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse

Lægedækningsundersøgelse for 2016. Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling. Lægedækningsundersøgelse Lægedækningsundersøgelse for 2016 Center for Sundhed Enhed for Tværsektoriel Udvikling Lægedækningsundersøgelse for 2016 Lægedækningsundersøgelse for 2016 Regionen foretager hvert år en fastsættelse af

Læs mere

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen

3.10 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0 Kommuner og bydele i planlægningsområde Byen 3.0. Frederiksberg Kommune I dette afsnit beskrives forbruget af sundhedsydelser blandt borgere med diabetes, KOL, hjertekarsygdom eller mindst to af disse

Læs mere

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016

Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, 2016 Den nationale trivselsmåling i folkeskolen, Resultaterne af den nationale trivselsmåling i foråret foreligger nu. Eleverne fra.-9. klasses trivsel præsenteres i fem indikatorer: faglig trivsel, social

Læs mere

Morsø Kommunes Sundhedspolitik

Morsø Kommunes Sundhedspolitik Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune

Læs mere

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden

2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden 2 Forekomst af kroniske sygdomme i Region Hovedstaden Antallet af borgere med kronisk sygdom er steget med 5,6 % i Region Hovedstaden fra til 2010 Antallet af borgere med mere end én kronisk sygdom er

Læs mere

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013

Regions-MEDudvalget. Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 Regions-MEDudvalget Hvordan har du det? Sundhedsudfordringer i Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen 21. juni 2013 CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.cfk.rm.dk Disposition Hvordan har du det?

Læs mere

2. RYGNING. Hvor mange ryger?

2. RYGNING. Hvor mange ryger? SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere

Læs mere

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark.

LUP Psykiatri 2012. Regional rapport. Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien. Region Syddanmark. LUP Psykiatri 2012 Regional rapport Forældre til ambulante patienter i børne- og ungdomspsykiatrien Dato: 12-04-2013 Indledning I efteråret 2012 blev forældre til patienter i børneog ungdomspsykiatriens

Læs mere

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003

Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 2003 Kontakter til praktiserende læger under Sygesikringen 23 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 25 : 2 Redaktion: Sundhedsstyrelsen Sundhedsstatistik Islands Brygge 67 23 København S. Telefon: 7222 74 Telefax:

Læs mere

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE

I N PUT TIL T E MADRØFTELSE I N PUT TIL T E MADRØFTELSE Det nære sundhedsvæsen Kommunernes sundhedsindsats er vokset siden kommunalreformen. Hvor kommunerne i mange år har arbejdet med sundhedstjenester til børn, arbejder alle kommuner

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Rebild Kommune 2010

Sådan står det til med sundheden i Rebild Kommune 2010 Sådan står det til med sundheden i Rebild Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i rebild Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Rebild Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Rebild Kommune Hobrovej

Læs mere

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME

RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område

Bilag 3 Initiativer på Sundheds- og Omsorgsudvalgets område Bilag 3 Initiativer på Sundheds og Omsorgsudvalgets område Indsatser der understøtter målet om at borgere med anden etnisk baggrund udnytter deres evner og mester eget liv på egne betingelser Initiativ

Læs mere

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Horsens kommunes sundhedsprofil. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Horsens kommunes sundhedsprofil Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Hvad er sundhed? WHO s definition af sundhed - Sundhed er en tilstand af fuldkommen fysisk, psykisk og social trivsel og ikke

Læs mere

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Region Hovedstaden Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Titel: Sundhedsprofil for Frederiksberg Kommune Copyright: Forfattere: Forsidebillede: Udgiver:

Læs mere

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation

PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation PaRIS Patientens rejse i Sundhedssektoren - Sammenhængende patientforløb gennem brugerdreven innovation Præsentation af hovedresultater af survey blandt 1720 patienter maj 2011 Eva Draborg, Mickael Bech,

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Høje-Taastrup Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed

Læs mere

Bilag 1: Fakta om diabetes

Bilag 1: Fakta om diabetes Bilag 1: Fakta om diabetes Den globale diabetesudfordring På verdensplan var der i 2013 ca. 382 mio. personer med diabetes (både type 1 og type 2). Omkring halvdelen af disse har sygdommen uden at vide

Læs mere

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014

Knud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune

Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Statistik på anbringelsesområdet i Københavns Kommune Kvartalsopgørelse: Oktober 2011 Center for / Videnscenter for Forord Indholdsfortegnelse Denne kvartalsoversigt er en statistisk opgørelse over anbringelser

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann

4. Sygelighed. 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen. 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4. Sygelighed 4.1 Langvarig sygdom Anne Illemann Christensen & Louise Eriksen 4.2 Specifikke sygdomme og lidelser Ola Ekholm & Esther Zimmermann 4.3 Gener og symptomer inden for en 14-dages periode Mette

Læs mere