Jens Henrik Haahr Krigsdans på Bali: Medierne og Den Fri Ungdomsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jens Henrik Haahr Krigsdans på Bali: Medierne og Den Fri Ungdomsuddannelse"

Transkript

1 Jens Henrik Haahr Krigsdans på Bali: Medierne og Den Fri Ungdomsuddannelse Mediepræsentationers virkemidler og konsekvenser for samfundsmæssige dagsordener belyses med udgangspunkt i en konkret sag. Præsentationen af uddannelsesinitativet Den Fri Ungdomsuddannelse er et eksempel på effektiv dagsordenspåvirkning. Gennem nogle få TV-indslag placeredes en sag højere på såvel mediedagsordenen, den politiske dagsorden og den offentlige dagsorden. Det demonstreres hvordan indslagene både hviler på og bidrager til at konstruere en diskursiv viden om, hvad som er uddannelse og hvad som er modsat uddannelse. Effektiviteten i dagsordenspåvirkningen er således forbundet med konstruktionen af bipolære modsætningspar. En sådan tilgang til analyser af mediernes dagsordenspåvirkning er et kvalitativt alternativ til kvantitative analyser af mediernes framing - effekter. Den Balinesiske krigsdans En af hovedhistorierne på dansk TV2s nyhedsudsendelse kl. 19 den 21 januar 1998 var om en særlig uddannelse ved navn Den fri Ungdomsuddannelse (FUU). 1 Studieværten introducerede historien med følgende ord: "Nu sætter vi fokus på den voksen- og efteruddannelse, som hvert år koster staten 10 mia. kroner. I en række indslag i denne uge ser vi på, hvad staten egentlig får for de penge. En del af pengene går til den såkaldte fri ungdomsuddannelse, en uddannelse, der er så fri, at der stort set ikke er kontrol med den, selv om den til tider er temmelig eksotisk." I den følgende sekvens er tre unge i gang med at udføre en rituel dans, hvor der indgår sværd som rekvisitter. Stedet ser ud til at være et land i Asien eller Oceanien. De dansende unge kommenteres af speakerstemmen: "Det her er undervisning for danske skattekroner. Camilla Laursen og to andre unge fra Århus bruger 10 uger på blandt andet at lære balinesisk krigsdans på Bali. Undervisningen er betalt af staten, og så har de unge omkring 3700 kroner i Statens Uddannelsesstøtte med i lommen til at leve for". Nyhedsindslaget fortsætter med at forklare om Den fri Ungdomsuddannelse, om hvor fri den er og hvor meget staten betaler for hver deltager, alt illustreret af billeder af dansende og palmebladsflettende danske unge på Bali. Herefter følger et interview med to personer, der præsenteres som uddannelsesvejledere. Den ene opholder sig på Bali og interviewes her. Den næstsidste sekvens i indslaget viser en samtale mellem den ene uddannelsesvejleder og en ung kvinde på et kontor i Danmark. Vejlederen nævner, at den unge skal besøge et indianerreservat i Nordamerika. Den unge forklarer, at hun vil bruge opholdet til finde ud af, hvad hun vil arbejdsmæssigt senere i sit liv. Indslaget klipper tilbage til gruppen af dansende unge på Bali og dvæler ved dem i nogle sekunder uden kommentar. 1

2 Indslaget i TV2s 19-nyheder den 21. januar blev fulgt op med et direkte interview med en FUU-uddannelsesvejleder, og med et længere indslag om emnet på i TV2s regionale nyheder kl Endelig blev indslaget fra 19-nyhederne gentaget i nyhedsudsendelsen kl. 22, ligesom 19-nyhederne den 22. januar indeholdt en opfølgende historie. Før den 21. januar havde Den Fri Ungdomsuddannelse levet et stille liv fra dens start i 1995, som en særlig uddannelsesmulighed for personer, der ikke ville benytte sig af de ordinære ungdomsuddannelser. Men dette ændrede sig radikalt med TV2s indslag Dato Figur 1. Mediedækningen af Den Fri Ungdomsuddannelse i danske dagblade og ugentlige nyhedsaviser før og efter 21. januar

3 Indslagene blev dels fulgt af en øget generel dækning af Den Fri Ungdomsuddannelse i de skrevne medier, jf. figur 1. Dels blev FUU i stigende grad gjort til genstand for debat og kritik i medierne. Forskellige politikere citeredes i dagene og ugerne efter TV-indslagene for at lægge afstand til ordningen og for at kræve nedlæggelsen af den eller fundamentale ændringer i den: I forbindelse med nyhedsindslagene citeredes Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Hanne Severinsen, for at ville kalde undervisningsministeren i samråd i Folketinget med den begrundelse, at FUU truede med at blive et dyrt tag-selv-bord (Jyllands-Posten ), og flere andre venstre-politikere kritiserede uddannelsen i den skrevne presse og krævede vidtgående ændringer. I starten af februar var det den daværende uddannelsesordfører for det regeringsbærende Socialdemokrati, Anne-Marie Meldgård, som i DRs radioavis blev citeret for at afstand til ordningen. Denne kritik gentog hun ifølge den skrevne presse flere i omgange løbet af de næste uger. 3 Den 20. februar citeres hun for at sige, at "så længe forholdene på de ordinære uddannelser er så dårlige, kan jeg ikke acceptere, at man kan flippe rundt på Bali" (Århus Stiftstidende ). Meningsdannelse, medielogik og diskurs TV2s præsentation af Den Fri Ungdomsuddannelse havde således en række konsekvenser. Forløbet kan beskrives som en proces, hvor en sag igennem et bestemt TV-indslag bliver sat på mediedagsordenen, ligesom den samme sag placeres højere på den offentlige dagsorden og på den politiske dagsorden: Ikke alene øgedes den generelle dækning af Den Fri Ungdomsuddannelse i de skrevne medier i kølvandet på TV2s dækning. Mediedækningen ændrer for det andet også karakter fra at være præget af journalistiske genrer som nyhedsreportager, emneeller personfokuserede interview og baggrundsartikler til i højere grad at være præget af kommentarer, hvor en holdning udtrykkeligt præsenteres som forfatterens mening, jf. tabel 2. Dette kan tolkes som at sagen bliver placeret højere på den offentlige dagsorden. 4 Tabel 2. Kommentarer som andel af alle artikler om FUU, Uge nr. Antal artikler Kommentarer Andel kommentarer (%) , ,9 3

4 Og for det tredje melder en række politikere sig som deltagere i debatten om FUU, hvilket kan ses som et udtryk for at sagen bliver prioriteret højere end tidligere blandt politiske beslutningstagere. 5 TV-indslagene er med andre ord udtryk for en relativt effektiv dagsordensfastsættelse. Men hvorfor var dagsordenfastsættelsen effektiv? Hvilke virkemidler i indslagene var det, som gjorde dem effektive? Og hvilke konsekvenser har det, at TV-indslagene anvender disse virkemidler? Det er spørgsmålene, jeg her vil forsøge at give nogle svar på. Når det er relevant at stille disse spørgsmål, så er det kort sagt fordi mediernes præsentationer har betydning for meningsdannelsen, såvel i offentligheden som blandt politiske beslutningstagere, og især hvor disse præsentationer påvirker dagsordenen. Dette kan lyde som en næsten selvindlysende påstand, men sammenhængen mellem mediernes budskaber og præsentationer på den ene side og holdninger, værdier og adfærd blandt modtagerne af disse budskaber på den anden side har ikke desto mindre været et meget omdiskuteret spørgsmål igennem mange årtier. Ganske kort sammenfattet (jf. Hjarvard, 1995), så måtte de tidlige teser om en meget direkte medieeffekt på den offentlige mening og på modtageres holdninger og adfærd, oprindeligt inspireret af erfaringerne med massemediedrevet propaganda, vige pladsen for mere nuancerede konklusioner om mediernes indflydelse på meningsdannelsen. Ifølge disse konklusioner, der som hovedregel hvilede på behaviouristisk orienterede empiriske undersøgelser, er mediepåvirkningen betinget af modtagernes sociale netværk (f.eks. Robinson, 1976), ligesom modtagerens individuelle, kulturelle og sociale baggrund har betydning for, hvordan meningsdannelse finder sted, og hvordan modtageren afkoder mediebudskabet (f.eks. Morley, 1980). Mediernes manglende kontrol med modtagelsessituationen ledte nogle til at konkludere, at modtageren har frihed til at tolke og anvende mediebudskaberne, hvorfor den egentlige herre over kommunikationen er modtageren (f.eks. Fiske, 1987). På baggrund af et survey over eksisterende forskning konkluderede Rosengren i starten af 1980erne, at forskningen kun havde givet "inconclusive, partly even contradictory, evidence about the relationship between social structure, societal values as mediated by the media, and opinions among the public" (Rosengren, 1981: 254). Megen forskning understøttede i den forbindelse Cohens observation fra 1963 at "the press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly successful in telling its readers what to think about" (Cohen, 1963: 13). Mediernes evne til at sætte dagsordenen fremstod 4

5 således som den meningspåvirkende medieeffekt, der var størst belæg for, hvorimod deres kapacitet til at påvirke modtagernes holdninger syntes begrænset. Hvor stor betydning skal man tillægge mediernes evne til at påvirke dagsordenen i et samfund? Og er det rimeligt at beskrive mediernes mulighed for at sætte dagsordenen som en "begrænset meningsdannende effekt"? Det er her, den behaviouristiske og kvantitativt orienterede del af forskningen i de senere år har peget på, at mediernes indflydelse på meningsdannelsen dels kan være langt større end de ovennævnte konklusioner umiddelbart indikerer, dels at denne indflydelse samtidig foregår på en mere subtil og indirekte måde end tidligere antaget. "Priming" og "framing" er således to fænomener i forbindelse med mediernes dagsordenspåvirkning, som flere og flere har påpeget (Krosnick & Kinder, 1990; Iyengar, 1991; Krosnick & Brannon, 1993; McCombs & Estrada, 1997; First, 1997; Waldahl 1999). "Priming" er effekten af en forudgående kontekst på fortolkningen og genkaldelsen af information. Effekten kan eksempelvis bestå i at medierne sætter en sag på dagsordenen, som "ejes" af en bestemt politisk kandidat, hvilket gavner tilslutningen til den pågældende kandidat blandt vælgerne. 6 "Framing" er mediernes subtile udvælgelse eller fremhævning af visse aspekter af en sag på bekostning af andre, og er dermed et middel til at give en sag en bestemt mening, f.eks. ved at en bestemt årsag til et problem underforstås. Hvor undersøgelsesenheden i traditionelle studier af dagsordensfastsættelse er sags-objektet, "a public issue", så er enheden i framing-analyser attributter - de karakteristika og egenskaber som tegner billedet af hvert sagsobjekt. Forskellige sager kan være placeret forskellige steder på dagsordenen, men forskellige egenskaber ved sagen kan tilsvarende gives høj eller lav placering på dagsordenen. En række studier har her konkluderet, at der er en sammenhæng (jf. McCombs & Estrada, 1997: ; Waldahl, 1999): Mediernes udformning og dækning af en sag kan ikke alene påvirke sagens placering på den offentlige dagsorden men også de egenskaber, som sagerne tillægges af modtagerne. Med udgangspunkt i udviklingen i den behaviouristiske del af forskningen, ikke mindst med hensyn til fænomener som priming og framing, konkluderede Iyengar på den baggrund for nylig følgende: "Research into the effects of mass communication has come to a full circle. Initial concern about the vulnerability of voters to propaganda campaigns gave way to findings of 'minimal consequenes'. Effects research was rejuvenated by more limited conceptions of media influence, as manifested by the learning, agenda-setting, and priming paradigms. As these paradigms have matured, discussions of 'massive consequences' have been revived" (Iyengar, 1997: ). 5

6 Der er derfor gode argumenter for, at det er væsentligt at forstå hvordan og med hvilke betydninger, medier udformer en sag og påvirker dens placering. For mediepræsentationer er betydningsskabende, og denne betydningsskabelse har konsekvenser, ikke mindst hvor bestemte mediepræsentationer placerer en bestemt sag i en bestemt udformning højt på dagsordenen, det være sig på mediernes dagsorden, på den offentlige dagsorden eller på politiske beslutningstageres dagsorden. Det er da også en sådan antagelse, der implicit ligger bag den kvalitativt orienterede forskning i mediernes politiske betydning. Her er fokus ikke på målbare opinionseffekter blandt mediemodtagere, men i højere grad på selve mediernes udformning og præsentation af information og på forhold der påvirker denne udformning. Man kan skelne imellem mediesociologiske analyser og mere sprogligt orienterede analyser. De mediesociologiske analyser af nyhedsformidling (f.eks. Galtung & Ruge, 1973; Tuchmann, 1978; Gans, 1979; Altheide & Snow, 1991; McManus, 1994) fokuserer blandt andet på de strukturelle og andre forhold, som former mediernes kommunikation og derigennem præsenterer verden i bestemte formater. 7 Altheide & Snow taler om en medielogik, der udgør en bestemt optik og derigennem privilegerer en bestemt type af nyhedsformidling og en bestemt type nyheder på bekostning af andre. 8 Nogle af de væsentlige elementerne i denne optik udgøres af den betydning, som tillægges aktualitet, og det forhold, at begivenheder kondenseres og intensiveres. At der fokuseres på det faktuelle og på konkrete aktørers ord og handlinger snarere end på mere abstrakte forhold og argumenter er et andet vigtigt element i medielogikken, herunder ikke mindst at der fokuseres på enkeltpersoners ord og handlinger. Brugen af stereotypier, dvs. velkendte forestillinger og kategorier, samt det forhold, at en given historie altid fremstilles ud fra et bestemt perspektiv (vinkling) er også kendetegnende, sammen med den stadigt større betydning visualisering tillægges, både i de skrevne og de visuelle medier. Grænsen til det, jeg har valgt at kalde de mere sprogligt orienterede analyser af mediepræsentationer, er i praksis flydende, men udgøres dels af en forskel i fokus, dels af i en erkendelsesteoretisk forskel. Fremfor at fokusere på forskellige eksterne og interne forhold ved mediernes produktion af nyheder, er fokus i den type analyser, jeg vil illustrere i det følgende, nemlig diskursanalyse af medie(re)præsentationer, på selve det, som sker i præsentationen eller repræsentationen - i det sprog og de andre virkemidler som anvendes, og på det, som denne anvendelse viser. Forskellen i fokus afspejler ofte et andet erkendelsesteoretisk udgangspunkt, end det er tilfældet i hvad jeg har kaldt 6

7 mediesociologiske analyser: Diskursen - bredt defineret som den måde, hvorpå et emne italesættes - tilkendes en autonomi: Den, der taler, er ikke herre over sin diskurs. Diskursen begrænser udsigelsesmulighederne (Østergård & Ifversen 1996: 31-32). Hvis diskursen blot antages at afspejle andre forhold, såsom eksempelvis økonomiske strukturer eller interesser, så fjerner man i sidste instans begrundelsen for at gøre diskursen til genstand for analyse (Ricoeur 1991, Østergård og Ifversen, 1996: 28-29). Eller med lidt andre ord: Hvis man ikke tilkender diskursen en autonomi, så er det ikke diskursen, der analyseres, men vores egne antagelser om f.eks. "diskursproducentens" interesser, intentioner el. lign. 9 I denne position ligger der også en bevidsthed om (ofte uudtalte) forhåndsantagelsers strukturerende og dermed konstruktive betydning for de konklusioner, der formuleres: Tages der udgangspunkt i bestemte sociologiske kategorier eller "variabler", så vil analysen i sidste instans bekræfte disse kategoriers eksistens og betydning, og kan derved bidrage til en naturalisering af dem. 10 Betegnelsen diskursanalyse og begrebet diskurs er blevet anvendt i en række forskellige betydinger. Potter & Wetherell (1994) fremhæver, at betegnelsen diskursanalyse bredt anvendes om fire forskellige analysetyper: For det første analyser influeret af talehandlingsteori. Disse analyser fokuserer især på organiseringen af konversation i forskellige sammenhænge (f.eks. Coulthard & Montgomery 1981). For det andet en mere psykologisk orienteret retning, som eksempelvis analyserer diskursstrukturens betydning for hukommelse og forståelse (f.eks. van Dijk & Kintch 1983). For det tredje en type af diskursanalyse udviklet indenfor videnskabssociologien som reaktion på metodiske vanskeligheder ved andre måder at studere videnskab (f.eks. Mulkay et al. 1983). Fokus er her i høj grad på de diskursive virkemidler, forskere tager i brug for at styrke fakticiteten og troværdigheden af deres resultater. Og endelig den Foucault'ske diskursanalyse, hvor institutioner, vidensobjekter, praksisser og subjekter forstås som konstitueret af diskursive formationer (Foucault 1997). 11 I denne artikel er det især de to sidste typer af diskursanalyse, som jeg vil søge at bringe i spil. 12 Udover det erkendelsesmæssige og kritiske potentiale, der ligger i åbne, "anti-foundationalistiske" analyser, som ikke tager udgangspunkt i på forhånd givne antagelser og kategoriseringer og dermed reproducerer dem, synes også den behaviouristiske medieforskning som nævnt i stigende grad at pege på betydningen af selve mediernes måde at definere og præsentere sager. Og diskursanalyser af medie(re)præsentationer er netop i høj grad analyser af hvordan, dvs. med hvilke virkemidler og med hvilke konsekvenser, medierne præsenterer "public issues" med bestemte attributter, for nu at bruge framing-studiernes 7

8 terminologi. 13 Eller formuleret med lidt andre ord, så er dagsordenfastsættelse i et diskursanalytisk perspektiv i sig selv i høj grad en form for meningsdannelse - meningsdannelse ikke forstået i snæver forstand som en påvirkning af, hvilke holdninger en given offentlighed måtte have til et givet på forhånd defineret spørgsmål og hvor vigtigt dette spørgsmål opfattes, men i en bredere forstand: Dels som en konstruktion af, hvilke felter, der overhovedet defineres som samfundsmæssigt relevante spørgsmål og problemer, dels som en konstruktion af, hvad disse felter består af og hvordan de opdeles: de objekter og subjektidentiteter, der skabes i kraft af en bestemt udformning af et område som et samfundsmæssigt problem, de kategorier, som verden opdeles i ved at et spørgsmål eller et problem defineres på en bestemt måde og de betydninger, som disse kategorier fyldes med eller som kommer til udtryk i mediernes præsentationer af bestemte temaer som problemer af en bestemt karakter, ofte i kraft af de underforståede antagelser som specifikke (re)præsentationer bygger på. Sigtet i det følgende er at give et eksempel på en diskursanalyse af meningsdannelse i medierne. Ambitionen er ikke at afdække konsekvenser af TV2s præsentation af Den Fri Ungdomsuddannelse på holdninger, værdier eller sågar adfærd blandt mediemodtagerne. Som hos Fowler, Fairclough og Potter er fokus i stedet på den meningsdannelse - i den nævnte brede forstand - som finder sted i TV2s nyhedsindslag, på de diskursive virkemidler som bringes i anvendelse, og på deres konsekvenser i form af konstruktionen og betydningsladningen af bestemte kategorier. Mediepræsentationen af Den Fri Ungdomsuddannelse Hvad var det, som gav TV2s nyhedsindslag den provokatoriske kraft, de tilsyneladende havde? Jeg vil argumentere for, at den provokatoriske kraft ligger i det forhold, at indslagene "trækker på" og forudsætter en diskursiv viden (jf. nedenfor) om, hvad der er indholdet i kategorien "uddannelse", samtidig med at Den Fri Ungdomsuddannelse præsenteres som den bipolære modsætning til kategorien "uddannelse" - eller som tilhørende en kategori "ikke-uddannelse". I denne forbindelse er det ikke målet at belyse selve de aktiviteter og argumenter, som præsenteres i indslagene. Tværtimod, så er det kendetegnende for indslagene, at både aktiviteter og argumenter relativt nemt lader sig forstå indenfor et simpelt skema: Repræsentanterne for FUU og deltagerne i uddannelsen forsøger at demonstrere, at FUU-initiativet er værdifuldt og værd at bevare, mens indslagene som sådan kritiserer værdien, hensigtsmæssigheden og rimeligheden af 8

9 initiativet. Indslagenes indledningsreplikker gør dette meget klart. Klarest i det regionale indslag den 21. januar 1998: "Snedige unge har fundet en fed fidus: De gør alt det de drømmer om i fritiden - vel at mærke med den statslige uddannelsesstøtte i lommen. Fidusen hedder Den Fri Ungdomsuddannelse". Selv om man ikke tager for givet, at hvert eneste udsnit af diskursen i indslagene kan placeres som den ene af de to positioner i dette skema, så udgør det en nyttig ramme til fortolkning af detaljen, ligesom dette udgangspunkt gør det muligt at fokusere på de detaljerede procedurer igennem hvilke alternative versioner (beskrivelser af et givet forhold) konstrueres og fremstilles som faktuelle (Potter and Wetherell, 1994: 48-49, 56). Skemaet er ligeledes nyttigt til at identificere de udsagn, der fremkommer i argumenterne og aktiviteterne, og som konstituterer en diskursiv viden, argumenterne hviler på og på hvis baggrund argumenterne kan forstås og giver mening (Rittenhofer, 1998: 47). Konkret kan man sige, at når TV-indslagenes beskrivelser tager form som en kritik af bestemte aktiviteter, så forudsættes der en "viden" om hvordan disse aktiviteter alternativt skulle udformes for ikke at være kritisable. 14 Eftersom nyhedsindslagene grundlæggende søger at demonstrere og overbevise om Den Fri Ungdomsuddannelses fejl og mangler, kan vi således afdække udsagn, som tilsammen konstruerer den underliggende diskursive viden om kategorien uddannelse, både igennem de argumenter, som fremføres, og igennem de, som ikke fremføres og dermed tages for givne. 15 Produktionen af betydninger til kategorien "uddannelse" Der kan identificeres en række udsagn om "uddannelse" på denne vis. Jeg vil argumentere for, at der i løbet af de to nyhedsindslag, som analyseres nedenfor, konstrueres en version af kategorien "uddannelse", hvor uddannelse blandt andet sættes lig med en forberedelse til arbejde, som er målrettet imod at realisere specifikke og umiddelbart "brugbare" færdigheder og kundskaber, som ikke bidrager til personlig udvikling, og som er en "ufri" aktivitet af begrænset varighed. 16 Uddannelse som arbejde, modsat fritid Det første af de nævnte udsagn - uddannelse som ikke-fritid og som fundamentalt modsat aktiviteter der er relateret til ferie og fritid - er det udsagn, som fremstår tydeligst i nyhedsindslagene. Det kan identificeres i adskillige sammenhænge, både i form af tekst (speak), billeder (film) og grafik. Produktionen af disse betydninger til "uddannelse" finder i sekvens 1 sted i den del, som følger nyhedsoplæserens introduktion. Idet øen Bali præsenteres som 9

10 ferieøen Bali, ikke den tropiske ø Bali eller blot øen Bali, stempler speaken aktiviteterne i den sideløbende filmsekvens - Trine og Camilla der danser - som en ferie eller en fritidsaktivitet. Sekvens 1 Close-up, nyhedsoplæser introducerer indslaget 17 Nyhedsoplæser: Den Fri Ungdomsuddannelse skulle have været et tilbud til de svageste unge, men nu viser det sig at uddannelsen lokke helt andre unge til, nemlig de stærke. LO og DA er rasende. Filmsekvens som viser unge der danser en dans med sværd i et tropisk land. Speak: Trine og Camilla fra Århus danser krigsdans på ferieøen Bali og lærer at lave dekorationer af palmeblade. Der klippes til en filmsekvens der viser begge unge kvinder i færd med at flette palmeblade. Klip til et close-up af to hænder, som fletter blade. Speak: De går på Den Fri Ungdomsuddannelse. Opholdet på Bali er en del af deres forberedelse til det danske arbejdsmarked. Klip til halvnær af Trine, baggrunden er Bali. Trine: Interviewer: Trine: Vi skal ikke bare (..) slappe af. Der sker noget, helt sikkert. Arbejder I hver eneste dag? Ja (..) det gør vi. Vi har dans hver dag. Dekorationstimer hver dag. Og så nede på et bibliotek der hedder Pandok hvor vi laver noget forskelligt, med (.) det er også noget med børn. Det følgende klip i sekvens 1 bygger videre på dette. Her gøres der brug af en retorisk strategi i hvilken der konstrueres en konflikt mellem billeder og talte ord. Sekvensen er således et eksempel hvor alternative versioner eller beskrivelser af et forhold præsenteres i samme sekvens. Programmets producere rapporterer den officielle begrundelse for FUU-initativet gennem speaken, samtidig med at de underminerer denne version ved at udvikle deres alternativ igennem billederne (cf. Potter & Wetherell, 1994: 52-54, for et lignende eksempel): Ifølge speaken er Trine og Camilla på Bali for at forberede sig til et job på det danske arbejdsmarked. Parallelt til disse talte ord viser filmsekvensen de to kvinder i færd med at flette palmeblade - en aktivitet som er næsten så langt væk fra et job på det danske arbejdsmarked, som man kan forestille sig. I det efterfølgende interview i sekvens 1 forsøger Trine tilsyneladende at retfærdiggøre opholdet på Bali. Imidlertid placeres hendes argument i en kontekst, hvor opholdet allerede er gjort til problematisk. Spørgsmålet, som går forud for 10

11 Trines svar er ikke inkluderet i filmsekvensen, men hun forsvarer sig selv imod en påstand om at opholdet på Bali er "afslapning". Eftersom det spørgsmål, som går forud for dette forsvar, formuleres i en kontekst hvor Den Fri Ungdomsuddannelse kritiseres, underforstås det, at "uddannelse" er modsat "afslapning" og lig "arbejde". Det spørgsmål, som er medtaget i sekvensen, forudsætter yderligere at uddannelse er lig "arbejde hver dag", for gennem sit spørgsmål rejser intervieweren tvivl om, om opholdet på Bali betyder netop "arbejde hver eneste dag". Adskillige andre udsnit af indslagene underbygger præsentationen af Den Fri Ungdomsuddannelse som "ferie" og "fritidsbeskæftigelse", hvorved der produceres betydninger til kategorien "uddannelse" som modsat ferie og fritid. I sekvens 2 betegner intervieweren udtrykkeligt Trines FUU-uddannelsesprogram som "fritid". Herved underforstås det igen at "det du gerne ville i din fritid" er i modsætning til "uddannelse" - eller i en lidt bredere tolkning at uddannelse er i modsætning til personlige interesser og ønsker: Sekvens 2 Interviewer: Trine: Halvnær af Trine, der interviewes siddende i en dagligstue i Danmark "Så, så man kan sige at den fri ungdomsuddannelse for dig (.) har været det du gerne ville i din fritid, men med en SU i baglommen." "Ja, det har det nok" Kort efter denne sekvens forklares det både igennem speak og en grafisk illustration at 43 % af alle deltagere i FUU indbygger aktiviteter i udlandet i deres indiviuelle uddannelsesplaner: Sekvens 3 Speak: Grafisk illustration: "43 procent vælger at rejse, som Trine og Camilla." Fuld skærm : "43 %" Bag tallet ses en tegning af en sol, et palmetræ og musiknoder. Som det fremgår præsenteres udlandsophold som "rejse", og ikke for eksempel "studieophold i udlandet", "at modtage undervisning i udlandet" eller "praktikperiode i udlandet", hvilket i sig selv udgør en kategorisering af aktiviteter i udlandet som "fritid" eller "ferie". Denne stempling gøres udtrykkelig i den grafiske illustration, hvor de 43%, som henviser til andelen af unge i programmet, der har indbygget et udlandsophold i deres uddannelsesplan, ledsages af tegn, der henviser til "ferie". 11

12 I sekvens 4 argumenterer CS tilsyneladende imod den opfattelse, at et ophold på Bali skal ses som "ferie". Imidlertid har sekvensen den modsatte effekt, hvorigennem der produceres et udsagn om at et ophold netop er "ferie". Uddrag 4 CS (præsenteret som "Vejleder FUU, Bali"): Interview med en solbrændt mand, som sidder i en stol på en veranda foran et træhus på Bali. Han er iført en hvid T-shirt påført et farverigt tryk. "Ideen om at det her, det sku være en slags fordækt ferie, øh, kunne godt opstå i Danmark. Når man øh ser de løber rundt her og danser lidt og er ude i solskinnet og får penge sendt hjemme fra Danmark, kan leve billigt hernede. Men det er det ikke. Det er ikke en ferie." Pointen her er "accountabilitet". At gøre påstande eller beskrivelser "accountable" betyder i denne sammenhæng at designe dem på måder, som gør det svært at afvise eller underminere dem, hvilket igen får dem til at fremstå som rimelige og objektive (e.g. Watson & Sharrock, 1991). 18 Imidlertid kan fraværet af accountability tilsvarende ses som en måde, hvorpå påstande eller beskrivelser undermineres. I sekvens 4 er der ikke alene et fravær af "accountabilitet", forstået som anvendelsen af virkemidler, der gør det svært at afvise de fremsatte påstande. Tværtimod, på den måde sekvensen er konstrueret, så udgøres hovedparten af CS' argument af en beskrivelse af "ferielignende" aktiviteter, der udgør en del af opholdet på Bali. Således er det faktisk hans egne beskrivelser som aktivt underminerer påstanden om at "det ikke er en ferie". Dertil kommer, at der i rammerne for præsentationen af interviewet findes en række forhold, som yderligere underminerer påstandenes troværdighed. Rammerne i sekvens 4 kan sammenlignes med de rammer, som omgiver en række andre interview i nyhedsindslagene. Det drejer sig om interview med henholdsvis en erhvervsleder, en politiker og repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere. Alle de sidstnævnte personer filmes stående med en baggrund, der består af kontorer, vægge eller gange, og de er alle iført jakkesæt eller spadseredragt. Kontrasten til rammerne omkring interviewet med CS er slående: han filmes siddende i en afslappet positur på en veranda i et tropisk land, iført en T-shirt. Alt i alt et billede der formelig udstråler "ferie". Uddannelse som specifikke færdigheder og umiddelbart "brugbar" viden Der er forskellige elementer i nyhedsindslagene som producerer et andet aspekt af kategorien "uddannelse": Uddannelse som en aktivitet, der er rettet mod at opnå 12

13 specifikke færdigheder og en viden, som dels bør være af umiddelbar nytte for potentielle arbejdsgivere, dels bør lede direkte til beskæftigelse. Sekvens 5 Camilla: Interview med Camilla, som sidder på en veranda foran et træhus på Bali. "Jaeh, jeg får, for sjov, altså jeg ved ikke om jeg får, jeg får ikke sådan en kæmpe viden af det, menøh det er sjovt at prøve noget anderledes, få en anden kultur". I dette uddrag medgiver Camilla at hun ikke har fået "en kæmpe viden" ud af sine aktiviteter på Bali. "Viden" af den slags som de kurser, hun har deltaget i på Bali, udgør derved ikke en del af "uddannelse". I sekvens 6 konstruerer speakeren tilsvarende uddannelse som noget, der kan "bruges" til "noget": Sekvens 6 Speak: Trine og Camilla, der sidder i en sofa i en dagligstue i Danmark og studerer fotos i et fotoalbum. Efter at Trine og Camilla er kommet hjem fra Bali erkender de, at de hverken kan bruge kurset i krigsdans eller dekorationskunst til noget som helst" (...) "Selv om Trine og Camilla ikke kan bruge opholdet på Bali til noget, fast holder vejlederne alligevel at udlandsophold i forbindelse med den fri ungdomsuddannelse er godt for de unge." Denne betydning uddybes yderligere i sekvens 7. Uddannelse konstrueres her som intimt forbundet med færdigheder, der er umiddelbart nødvendige for efterfølgende at opnå beskæftigelse. Aktiviteter som ikke direkte og umiddelbart forbereder deltagerne til et specifikt job præsenteres som modsat "uddannelse": Krigsdans og palmebladsfletning præsenteres som en forberedelse til specifik beskæftigelse på en ironiserende måde (cf. Potter, 1996: ), hvor påstanden om, at de to kurser er direkte relaterede til Trines og Camillas beskæftigelsesmål, undermineres af sekvensens billedside. Sekvens 7 Speak: Filmsekvens viser 3 unge som danser i et øverum på Bali. "Syv ud af ti elever på den fri ungdomsuddannelse vælger kreative og bløde fag som gøgl, teater og dans. Trines mål er at blive socialrådgiver og Camilla vil være pædagog. De har begge valgt krigsdans og fletning af palmeblade på Bali som forberedelse til de uddannelser". 13

14 Den stærke konstrast imellem det, som foregår på skærmen og det, som speakeren refererer til foregår på det danske arbejdsmarked, rejser således tvivl om påstanden om en relation imellem de to. Sekvensen eksemplificerer en situation, hvor alternative versioner præsenteres i en sammenhængende konstruktion, men hvor programproducenternes version privilegeres. "Uddannelse" som tæt relateret til beskæftigelse er også et udsagn, som man kan identificere i sekvens 8. Uddannelse præsenteres som et middel til at opnå beskæftigelse for så mange som muligt, ligesom Den Fri Ungdomsuddannelse præcist kritiseres for ikke at udgøre et sådant middel: Sekvens 8 HB (præsenteret som uddannelsessekretær, LO) Interview med HB, filmet stående foran en orange væg. "Det handler om at få så mange i be skæf tigelse som muligt, og også at give de unge et godt afsæt for arbejdsmarkedet. Og det er det jeg sætter spørgsmålstegn ved, om de fri ungdomsuddannelse overhovedet bidrager til." Uddannelse som "uspændende" og modsat personlig udvikling Andre betydninger som tillægges kategorien "uddannelse" er uddannelse som modsat både "personlig udvikling" og "spænding": Ifølge sekvens 9 er det, at forfølge ens personlige udvikling i en uddannelse "lidt flot". Den Fri Ungdomsuddannelse præsenteres også som problematisk i og med at den tilbyder "spænding" og "et frikvarter". At "frikvarter" er modsat kategorien uddannelse i uddraget stemmer godt overens med den ovennævnte konstruktion af uddannelse som arbejde og som modsat fritid og ferie. At "spænding" ligeledes er modsat uddannelse stemmer tilsvarende overens med præsentationen af "personlig udvikling" som modsat uddannelse. Sekvens 9 HB (præsenteret som uddannelsessekretær, LO) Interview med HB, filmet stående foran en orange væg "Er det, er det rigtigt at man i en alder af år skal have to år på det offentliges kasse, til at dyrke sin personlige udvikling i den alder, jeg synes måske nok det er lidt flot". --- "Det, der så ydermere viser sig det er jo at den svage gruppe, som det her egentlig var tænkt for, at det er slet ikke dem, der søger den. Dem der søger den, det er dem der i virkeligheden er ressource stærke, fordi her er en mulighed som de synes kunne være spændende og gir dem et frikvarter inden de skal til at vælge uddannelse. Og det er ingen hensigtsmæssig måde at bruge penge på efter min bedste overbevisning." 14

15 Uddannelse som "ufri" og af begrænset varighed At uddannelse i nyhedsindslagene også er modsat "frihed" fremgår af sekvens 10. I den første del af sætningen præsenteres der en modsætning imellem "fri" og "uddannelse: Der rejses tviv om, om man kan kalde Den Fri Ungdomsuddannelse for en uddannelse eftersom den er "så fri". Det er desuden bemærkelsesværdigt, at "fri" i uddraget sættes lig "farligt", hvilket dels fremgår eksplicit, dels fremgår af det problematiske i, at "nogle valg udskydes". Sekvens 10 HS (præsenteret som formand for Folketingets uddannelsesudvalg) Interview med HS, filmet stående i en gang "At man skal lave det så, så frit at at det i virkeligheden jo er begrænset hvad (..) om man man kalde det en uddannelse, øh det, det synes jeg, det synes jeg er øh farligt, fordi det det jo det kan jo være netop noget, der kan være med til at udskyde en masse menneskers valg, øh, fordi nu tar vi lige de der 3 år og så ser vi". Udsagnene i sekvens 10 stemmer overens med konstruktionen af en tæt relation mellem uddannelse og efterfølgende beskæftigelse/arbejde, eftersom udannelse præsenteres som en aktivitet, der bør have begrænset varighed: Det præsenteres som problematisk, faktisk farligt, at valget (af uddannelse) udskydes af FUU, som altså er "ikke-uddannelse". Også i sekvens 11 fremgår det, at uddannelse ikke bør vare længere end nødvendigt, for at den uddannede kan finde beskæftigelse. Her kan det også bemærkes, at uddannelse præsenteres som modsat "et så godt tilbud", hvorfor det følger at der produceres en betydning til kategorien uddannelse som et "ikke så godt tilbud". Sekvens 11 JS (præsenteret som konsulent, DA) Interview med JS, filmet stående i en gang "Jeg synes at uddannelsen er et øh problem øh. Og den der et problem fordi den øh er et så godt tilbud til de unge mennensker, at den lokker i virkeligheden en række unge mennesker til at forhold sig eller opholde sig længere tid end det er nødvendigt i uddannelsessystemet". "Uddannelse" og "ikke-uddannelse" i TV2s nyhedsindslag I tabel 3 nedenfor sammenfattes de udsagn om uddannelse hhv. ikke-uddannelse, der kan identificeres i uddragene af TV2s nyhedsindslag, med udgangspunkt i indslagenes overordnede skema: at indslagene som sådan kritiserer værdien, hensigtsmæssigheden og rimeligheden af Den Fri Ungdomsuddannelse. Den Fri 15

16 Ungdomsuddannelse præsenteres herigennem som "ikke-uddannelse", hvorved der produceres betydninger til kategorien "uddannelse". Tabel 3 : Betydninger af kategorierne "uddannelse" og "ikke-uddannelse" "Uddannelse" modsat "ikke-uddannelse" lig: Arbejde (hver dag) (Efterfølgende) job Beskæftigelse Specifikke færdigheder "Brugbar" viden Begrænset varighed Tvang (ufrihed) "Et ikke så godt tilbud" lig: Afslapning Ferie Fritid Frikvarter Personlige ønsker og interesser Personlig udvikling Spænding Frihed Fare "Et så godt tilbud" Et omrids af alternative betydningssæt Dette er imidlertid ikke hele historien. I selve nyhedsindslagene kan der identificeres et omrids af et alternativt og konkurrerende sæt af betydninger til kategorien uddannelse, en alternativ version af kategorien med andre ord. At de alternative betydninger fremstår som netop et omrids, peger på, at konstruktionen af den ovenstående version af kategorien uddannelse er systematisk privilegeret i nyhedsindslagene. Men selv om konturerne er vage, så er den alternative version der ikke desto mindre. Dens karakteristika er, at en række af de elementer, som i den ovenstående version anvendes til kritik af Den Fri Ungdomsuddannelse, hvorved Den Fri Ungdomsuddannelse præsenteres som ikke-uddannelse, istedet præsenteres som værdifulde. Herigennem brydes den bipolære modsætning mellem kategorierne uddannelse og ikke-uddannelse og der produceres betydninger til en alternativ version af kategorien uddannelse. 16

17 Sekvens 12 Camilla: Trine: Interviewer: Trine: Interview med Camilla og Trine, som sidder i en dagligstue [Om kurserne i krigsdans og dekoration med palmeblade på Bali:] "Vi kan ikke bruge det præcist sådan, altså deet har nok været lidt (..) for at prøve noget andet og sjovt men altså, man kan da, der er nogle muligheder at man kan prøve, altså man kan lave nogle materiale herhjemme, men man har jo ligesom ikke palmeblade herhjemme, så (...)" "Jeg kan nok ikke bruge det til særligt meget, men" "Hvorfor er det så så godt at du har lært det?" "(..) Det er nok, det er godt for mig selv, jeg er blevet mere (..) jeg tror jeg er blevet mere moden af det". Uddrag 13 Trine: Interviewer: Trine: Interview med Trine, som sidder i en dagligstue "Vi sidder jo ikke og slapper af på den anden side af jorden, vi lager nogle ting, vi er ét sted og vi, man lærer en masse ting, det gør man. Jeg ved, jeg har lært en masse ting af det". " Hvad har du lært?" "Vi har arbejdet på et øh et bibliotek, som også var et informationscenter, hvor man, der snakker man engelsk (.) med dem der er der (..). Og øh bare det at skulle sætte bøger i orden og sådan noget eller i et andet land, det er noget helt altså det (.), det ved jeg ikke (..)." Hvis man et for et øjeblik tolker uddragene intentionelt, så synes det som om Camilla og Trine her begge forsøger at undslippe den version af uddannelse, den diskursive viden om betydningen af kategorien uddannelse, som ligger bag interviewerens inkvisitoriske spørgsmål, altså uddannelse som lig med specifikke og umiddelbart anvendelige færdigheder og som modsat "afslapning". Det lykkes ikke rigtigt, eftersom de begge forsøger at retfærdiggøre deres aktiviteter på Bali med henvisning til netop de specifikke færdigheder, som er en del af version 1 af kategorien uddannelse. Camilla overvejer muligheden for at lave og arbejde med en eller anden form for "palmebladssubstitut" i Danmark, for at kunne præsentere sit dekorationskursus som "brugbart", men må opgive forsøget. For at retfærdiggøre sine aktiviteter forsøger Trine ligeledes at pege på nogle specifikke færdigheder, hun har opnået igennem sit kursus, nemlig de 17

18 engelskkundskaber hun har gjort brug af på et bibliotek, men forsøget virker tøvende og usikkert. Alligevel, så forsøger både Trine og Camilla at henvise til noget udover specifikke færdigheder i deres argumenter. Camilla taler om "modenhed". Trine ser ud til at forsøge at sige, at det at sætte bøger i orden i et fremmed land var en ganske særlig og intens oplevelse for hende. "Personlig vækst" eller "personlig udvikling" kunne være det, som der vagt hentydes til her - og i en sammenhæng hvor der vel at mærke er harmoni og ikke konflikt imellem dette og "lære", for Trine insisterer på at hun har "lært en masse ting". Politikdannelse og binære modsætningspar I det ovenstående har jeg forsøgt at illustrere nogle af de virkemidler, som kendetegner et konkret nyhedsindslag, der magtede at påvirke såvel mediedagsordenen, den offentlige dagsorden og den politiske dagsorden. Ligeledes har jeg forsøgt at afdække, hvilke betydninger der produceres herigennem. Jeg har her argumenteret for, at nyhedsindslagene konstruerer en bestemt version af kategorien uddannelse, som blandt andet er karakteriseret ved at uddannelse er en ufri aktivitet, der er målrettet mod specifkke og umiddelbart brugbare færdigheder. Sigtet har i denne forbindelse ikke været at "forsvare" Den Fri Ungdomsuddannelse mod TV2s "angreb". På den anden side er det klart, at der ligger et kritisk potentiale i analyser af denne art. Som Luke (1997) beskriver det, er kritisk diskursanalyse "a situated political practice: a machine for generating interpretations and for constructing readings, none of which is neutral or unsituated". Afdækningen af den diskursive viden, som TV2s nyhedsindslag dels hviler på, dels aktivt medvirker til at konstruere, gør således netop denne viden til genstand for debat. Dermed stilles der spørgsmålstegn ved det, som i nyhedsindslagene selv er den selvfølgelige forudsætning for kritik, nemlig en viden om, hvad som er uddannelse og hvad som ikke er. I min tolkning har analysen af nyhedsindslagene vist, hvordan et væsentligt og - bedømt ud fra denne case-studie - effektivt virkemiddel til påvirkning af dagsordenen er konstruktionen af bipolære modsætninger, in casu en bestemt version af kategorien uddannelse, der afgrænser og afgrænses af en række aktiviteter, der præsenteres som ikke-uddannelse. Analysen af nyhedsindslagene har som sagt karakter af en case-studie. Imidlertid er det interessant, at adskillige andre analyser har peget på netop anvendelsen af bipolære modsætninger som et meget effektivt diskursivt 18

19 virkemiddel til at placere en given debat indenfor en bestemt ramme. Bliver vi indenfor den samfundsmæssige debat om uddannelse, konkluderer Green (1986: 20) om binære oppositioner, at "binarism is a practice that is both powerfully generative and profoundly restrictive and regulatory in terms of how thinking and discourse proceeds." Videre har Kenway (1990) afdækket hvordan australsk uddannelsespolitik igennem 1980erne blev grundlæggende formet af en debat, hvis ramme blev defineret af en serie af binære oppositioner. Konsekvensen var ifølge Kenway en videreførelse og udbygning af statslige subsidier og privilegier til private skoler. Knight, Smith & Sachs (1990) og Ball (1990) peger ligeledes på betydningen af binære oppositioner, henholdsvis i debatten om multikulturalisme i australsk uddannelsespolitik og i en diskussion af betydningen af managementdiskurs i det britiske uddannelsessystem. Endelig ser Ball (1994: 28-47) blandt andet den politiske dominans af "cultural restorationism" i britisk uddannelsespolitik i starten af 1990erne som et udtryk for en gruppe af højrefløjskonservatives anvendelse af en serie af simple polariteter. Selv om det ikke er medierne selv, der er i fokus i disse analyser, men snarere bredere samfundsmæssige debatter (der dog også finder sted i og igennem medierne), så peger studierne alle på den betydning selve italesættelsen af et felt har for dette felts status som samfundsmæssigt problem, som politisk problem og for såvel diskursive som ikke-diskursive politiske handlinger. Analysen af mediepræsentationen af Den Fri Ungdomsuddannelse peger ligeledes på betydningen af italesættelsen for både den efterfølgende politiske og offentlige opmærksomhed om dette speficikke felt. Med et ganske andet metodisk udgangspunkt end de behaviouristiske "framing"-analyser, når de nævnte diskursanalyser sagt på en anden måde frem til at at pege på "framing" som et afgørende politisk virkemiddel - hvad enten denne "framing" så finder sted intentionelt, som et udtryk for en vilje til at nå bestemte mål, eller ikke-intentionelt, som udtryk for nogle bagvedliggende kulturelle forestillinger. En diskussion, der bør nævnes i denne forbindelse, er spørgsmålet om, hvor uafhængig mediernes meningsdannende betydning er. Afspejler mediepræsentationer blot nogle mere almene kulturelle forestillinger, f.eks. i de samfundsmæssige eliter, eller skabes kulturelle forestillinger aktivt i mediernes præsentationer, i de ideologiske antagelser, medierne arbejder ud fra (jf. Zaller 1992; Yilmaz, 1999)? At give svar på dette spørgsmål i et diskursanalytisk perspektiv fordrer en analyse af forskelle og ligheder imellem på den ene side mediernes italesættelse af temaer og på den anden side f.eks. den dagligdags italesættelse af samme tema i (udsnit af) befolkningen eller blandt politiske eliter. Herigennem bør 19

20 der kunne gives et rigere billede af mediernes "framing"-effekter end ved anvendelse af traditionelle kvantitative metoder. Et spørgeskema er således uundgåeligt i sig selv en slags "framing" af et givet tema, og der er derfor en række principielle indvendinger imod kvantiativt orienterede analyser af framingeffekter

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser

Metoder i sprogpsykologiske undersøgelser 1 Schutz, Alfred: Common sense og videnskabelig tolkning af menneskelig handling 1 Kilde: Hverdagslivets Sociologi Hans Reitzel, 2005 ISBN: 8741224272 2 Bryman, Alan: The nature and process of social research

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Fremstillingsformer i historie

Fremstillingsformer i historie Fremstillingsformer i historie DET BESKRIVENDE NIVEAU Et referat er en kortfattet, neutral og loyal gengivelse af tekstens væsentligste indhold. Du skal vise, at du kan skelne væsentligt fra uvæsentligt

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

Opgavekriterier Bilag 4

Opgavekriterier Bilag 4 Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier Bilag 4 - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

d e t o e g d k e spør e? m s a g

d e t o e g d k e spør e? m s a g d e t o E g d spør k e e s? m a g Forord I vores arbejde med evalueringer, undersøgelser og analyser her på Danmarks Evalueringsinstitut, er spørgeskemaer en værdifuld kilde til information og vigtig viden.

Læs mere

Presseguide til ph.d.-stipendiater

Presseguide til ph.d.-stipendiater Presseguide til ph.d.-stipendiater Udgivet af Forskerskole Øst Gitte Gravengaard Forord Når man lige har afleveret sin ph.d.-afhandling, er det første, man tænker på, sjældent, hvordan man får formidlet

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Hvad virker i undervisning

Hvad virker i undervisning www.folkeskolen.dk maj 2006 1 / 5 Hvad virker i undervisning Af Per Fibæk Laursen Vi ved faktisk en hel del om, hvad der virker i undervisning. Altså om hvad det er for kvaliteter i undervisningen, der

Læs mere

Videnskabsteoretiske dimensioner

Videnskabsteoretiske dimensioner Et begrebsapparat som en hjælp til at forstå fagenes egenart og metode nummereringen er alene en organiseringen og angiver hverken progression eller taksonomi alle 8 kategorier er ikke nødvendigvis relevante

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole

Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Danske elevers oplevelser af og syn på udeskole Lærke Mygind, Steno Diabetes Center, Niels Ejbye-Ernst, VIAUC & Peter Bentsen, Steno Diabetes Center (2016) Udarbejdet i forbindelse med projekt Udvikling

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen

Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen. 27/03/15 Annemari Munk Svendsen Lærer eller træner? Læremidler i læreruddannelsen Lærer eller træner? Kontekst og baggrund En undersøgelse af læremidler i læreruddannelsen Opmærksomhedsfelter Diskussionspunkter Kontekst og baggrund En

Læs mere

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996

Hjerner i et kar - Hilary Putnam. noter af Mogens Lilleør, 1996 Hjerner i et kar - Hilary Putnam noter af Mogens Lilleør, 1996 Historien om 'hjerner i et kar' tjener til: 1) at rejse det klassiske, skepticistiske problem om den ydre verden og 2) at diskutere forholdet

Læs mere

Generelle bemærkninger om statusrapporter

Generelle bemærkninger om statusrapporter Generelle bemærkninger om statusrapporter Opdateret den 19. december 2011 Indhold Alle grenspecialer... 2 Diverse:... 2 Litteratur:... 2 Praksis /Klinisk:... 3 Specielt for Onkologi... 4 Specielt for Radiologi...

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere

At positionere sig som vejleder

At positionere sig som vejleder At positionere sig som vejleder At udvide feltet af mulige historier Dagens Program 14.00: Velkommen og opfølgning på opgave fra sidst 14.30: Oplæg At udvide feltet af mulige historier med øvelser undervejs.

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Inklusion og eksklusion

Inklusion og eksklusion MG- UDVIKLING - Center for samtaler, der virker E - mail: vr.mgu@virker.dk www.virker.dk M a j 2 0 1 2 og eksklusion Af Marianne Grønbæk og Jonas Pors synes tæt på at være en sandhed forstået på den måde,

Læs mere

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside

Opgavekriterier. O p g a v e k r i t e r i e r. Eksempel på forside Eksempel på forside Bilag 1 Opgavekriterier - for afsluttende skriftlig opgave ved Specialuddannelse for sygeplejersker i intensiv sygepleje......... O p g a v e k r i t e r i e r Udarbejdet af censorformandskabet

Læs mere

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland

Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/Østjylland Skejbyparken 1 8200 Århus N København den 16. marts 2005 Klage over reklame for www.århus.dk i nyhedsudsendelse på TV 2/Østjylland Tom Flangel Nielsen har ved mail af

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole

De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Børne- og Undervisningsudvalget 205-6 (Omtryk - 27-09-206 - Bilag tilføjet) BUU Alm.del Bilag 274 Offentligt AARHUS De nationale test som ny praksis i den danske folkeskole Kristine Kousholt DPU, Aarhus

Læs mere

FORMIDLINGS- ARTIKEL

FORMIDLINGS- ARTIKEL FORMIDLINGS- ARTIKEL + OVERVEJELSER OMKRING ARTIKLENS FORMIDLING 50 Shades of Green en undersøgelse af uklare begreber i miljøkommunikation Specialeafhandling af Signe Termansen Kommunikation, Roskilde

Læs mere

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han

I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han Demokratiteori Robert Dahl I sit ideal demokrati har Robert Dahl følgende fem punkter som skal opfyldes. Han potentere dog at opfyldelse af disse fem punkter ikke automatisk giver ét ideelt demokrati og

Læs mere

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE

ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE ANVENDELSE AF EVALUERING PÅ DEN LANGE BANE INDIREKTE ANVENDELSE NETE KROGSGAARD NISS PROGRAM Intro om betydningen af anvendelse Nedslåethed Håb for professionen SFI s (gode) måde at håndtere det på Fælles

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning

På kant med EU. EU Et marked uden grænser - lærervejledning På kant med EU EU Et marked uden grænser - lærervejledning Forløbet Forløbet På kant med EU er delt op i 6 mindre delemner. Delemnerne har det samme overordnede mål; at udvikle elevernes kompetencer i

Læs mere

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper

Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper Bilag 7: Afviklingsguide til fokusgrupper 0. Introduktion Informanterne tildeles computer eller tablet ved lodtrækning og tilbydes kaffe/te/lignende. Først og fremmest skal I have en stor tak, fordi I

Læs mere

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge

Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Forskning i medierne om socialt udsatte børn og unge Videndeling og videnspredning Danske Professionshøjskolers årsmøde, 12. maj 2016 Lars Kabel, Roger Buch og Kresten Roland Johansen Danmarks Medie- og

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Et oplæg til dokumentation og evaluering

Et oplæg til dokumentation og evaluering Et oplæg til dokumentation og evaluering Grundlæggende teori Side 1 af 11 Teoretisk grundlag for metode og dokumentation: )...3 Indsamling af data:...4 Forskellige måder at angribe undersøgelsen på:...6

Læs mere

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling

Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev, ph.d.-stipendiat og cand.mag. i retorik Institut for Medier, Erkendelse og Formidling Rasmus Rønlev CV i uddrag 2008: Cand.mag. i retorik fra Københavns Universitet 2008-2009: Skrivekonsulent

Læs mere

Visualisering af data

Visualisering af data Visualisering af data For at se flashanimationen der knytter sig til projektet skal man åbne vis_print.html Interaktiv infografik til Tænks Mærkebank Tænk er forbrugerrådets blad og website, som med udgangspunkt

Læs mere

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet

Avisforside. Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Avisforside Vi har skrevet en avis om studier ved Aarhus Universitet Vi vil meget gerne høre dine umiddelbare tanker om forsiden til avisen. Hvad forventer du dig af indholdet og giver den dig lyst til

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen

Mit svar af 4. august 2008: Kære Frank Jensen Tidligere justitsminister og MF, Frank Jensen (S), klagede 22. juli 2008 til seernes redaktør over et efter hans opfattelse misvisende indslag i TV 2 NYHEDERNE kl. 22.00 dagen før, hvor han selv var interviewet

Læs mere

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark

Nyt lys på telemedicin og telesundhed i Danmark Nyt lys på og telesundhed i Danmark Whitepaper december 2015 OM NETPLAN CARE Netplan Care er en del af Netplan, som siden 1994 har ydet uafhængig rådgivning til offentlige og private kunder inden for kommunikationsnetværk

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober 2003. Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter.

Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober 2003. Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter. Oplæg til Sociolingvistisk studiekreds 21. oktober 2003. Præsentation af os og vores projekter og hvor langt vi er i vores projekter. - Introduktion o Forskninghistorie En psykologi på diskurs- og samtaleanalytisk

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

Eliteuddannelse i Danmark

Eliteuddannelse i Danmark Eliteuddannelse i Danmark - Politikpapir vedtaget i Uddannelsespolitisk udvalg, november 2008 I april 2006 kom begrebet eliteuddannelse på den politiske dagsorden, da regeringen præsenterede sin globaliseringsstrategi.

Læs mere

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation

Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation Kapitel 6 Læringsmål, tilrettelæggelse og præsentation en beskrivelse af nuancerne i praktisk arbejde Robin Millar I forrige kapitel argumenteredes der for, at enhver diskussion af effektiviteten af praktisk

Læs mere

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007

Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Skriftlig dansk efter reformen januar 2007 Læreplanens intention Fagets kerne: Sprog og litteratur (og kommunikation) Teksten som eksempel (på sprogligt udtryk) eller Sproget som redskab (for at kunne

Læs mere

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction.

Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Nelson Phillips & Cynthia Hardy: Discourse Analysis. Investigating Processes of Social Construction. Sage Publications. Diskursanalyse for begyndere - Anmeldt af: Kristina Mariager Anderson, ph.d. stud.

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 2013-14 Institution VID Gymnasier, Grenaa Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HTX Samfundsfag C Michael

Læs mere

Indledning. Problemformulering:

Indledning. Problemformulering: Indledning En 3 år gammel voldssag blussede for nylig op i medierne, da ofret i en kronik i Politiken langede ud efter det danske retssystem. Gerningsmanden er efter 3 års fængsel nu tilbage på gaden og

Læs mere

Essential Skills for New Managers

Essential Skills for New Managers Essential Skills for New Managers Poynter Institute 7.-12. december 2014 1 Overskrifterne for kurset var: How to establish your credibility as a leader, even if you are new in your role. How to provide

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.

QUESTIONNAIRE DESIGN. Center for OPinion & ANalyse (COPAN) betydningen heraf for datakvalitet. Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau. QUESTIONNAIRE DESIGN og betydningen heraf for datakvalitet Lektor Sanne Lund Clement E-mail: clement@dps.aau.dk Center for OPinion & ANalyse (COPAN) 1 QUESTIONNAIRE DESIGN Design er her ikke lig layout

Læs mere

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag

Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE. Til deltagere der vil lære nyt i praksis. Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg Trine Teglhus Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til deltagere der vil lære nyt i praksis Dansk Psykologisk Forlag Mia Søiberg, Trine Teglhus og Anni Pedersen EFFEKTIV EFTERUDDANNELSE Til

Læs mere

Planlæg din kommunikation

Planlæg din kommunikation Planlæg din kommunikation Dette er et værktøj for dig, som står over for en kommunikationsindsats vil sikre, at dine budskaber når frem vil kommunikere effektivt med medarbejderne vil gøre indtryk på dine

Læs mere

Lars Løkke Rasmussens tale.

Lars Løkke Rasmussens tale. Lars Løkke Rasmussens tale. Det er en stærk Lars Løkke Rasmussen, der kommer op på talerstolen i Marienborg den 1. Januar 2011. Jeg syntes ikke, at Lars normalt er en mand der høster ros som den store

Læs mere

Manuskriptvejledning for Juristen

Manuskriptvejledning for Juristen Manuskriptvejledning for Juristen Forfattervejledning til udarbejdelse af manuskript til tidsskriftartikler Indsendelse af manuskripter Juristen modtager bidrag inden for alle retsområder. Tidsskriftet

Læs mere

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør

Hvad er skriftlig samfundsfag. Redegør Hvad er skriftlig samfundsfag... 2 Redegør... 2 Angiv og argumenter... 2 Opstil hypoteser... 3 Opstil en model... 4 HV-ord, tabellæsning og beregninger... 5 Undersøg... 6 Sammenlign synspunkter... 7 Diskuter...

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: Bogazici University. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: Bogazici University Land: Tyrkiet Periode: Fra: 09-08-2012 Til:17-01-2013 Udvekslingsprogram: Erasmus

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG

Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG Inspiration til arbejdet med børnefaglige undersøgelser og handleplaner INSPIRATIONSKATALOG 1 EKSEMPEL 03 INDHOLD 04 INDLEDNING 05 SOCIALFAGLIGE OG METODISKE OPMÆRKSOMHEDSPUNKTER I DEN BØRNEFAGLIGE UNDERSØGELSE

Læs mere

Diffusion of Innovations

Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations Diffusion of Innovations er en netværksteori skabt af Everett M. Rogers. Den beskriver en måde, hvorpå man kan sprede et budskab, eller som Rogers betegner det, en innovation,

Læs mere

Vidensmedier på nettet

Vidensmedier på nettet Vidensmedier på nettet En sociokulturel forståelse af læring kan bringe os til at se bibliotekernes samlinger som læringsressourcer og til at rette blikket mod anvendelsespotentialerne. fra Aarhus Universitet

Læs mere

Bedømmelseskriterier Dansk

Bedømmelseskriterier Dansk Bedømmelseskriterier Dansk Grundforløb 1 Grundforløb 2 Social- og sundhedsassistentuddannelsen Den pædagogiske assistentuddannelse DANSK NIVEAU E... 2 DANSK NIVEAU D... 5 DANSK NIVEAU C... 9 Gældende for

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt

Det store danske Sprogplanlægningsprojekt ANALYSE September 2008 Det store danske Sprogplanlægningsprojekt Helle Lykke Nielsen Vi er i disse år vidne til et af Danmarkshistoriens største sprogplanlægningsprojekter: Alle fremmede - indvandrere,

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Hvad er formel logik?

Hvad er formel logik? Kapitel 1 Hvad er formel logik? Hvad er logik? I daglig tale betyder logisk tænkning den rationelt overbevisende tænkning. Og logik kan tilsvarende defineres som den rationelle tænknings videnskab. Betragt

Læs mere

Kritisk diskursanalyse

Kritisk diskursanalyse Titel på præsentationen 1 Kritisk diskursanalyse Hvad er det? Og hvad kan den bruges til? 2 Titel på præsentationen Program 1. Præsentation af studieplanen gensidige forventninger 2. Oplæg kritisk diskursanalyse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan?

Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Den 17.1-2013 Notat om: Transfer i praksisnær kompetenceudvikling, hvordan? Af lektor Albert Astrup Christensen Dette notat indeholder idéer til styrkelse af transfer i forbindelse med planlægning og gennemførelse

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Slip kontrollen og håndter tilværelsen.

Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Slip kontrollen og håndter tilværelsen. Artiklens formål er at præsentere et alternativ til det, jeg opfatter som kontroltænkning. Kontrol er her defineret som: evne og magt til at styre nogen eller noget

Læs mere

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme

GRATIS GUIDE. 3 simple trin til at forstå dine drømme GRATIS GUIDE 3 simple trin til at forstå dine drømme Forstå dine drømme - og find modet til at være dig selv Introduktion Denne guide er især tiltænkt dig, som gerne enten vil gå i gang med drømmearbejde,

Læs mere

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen

SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen Kenneth & Mary Gerken (2005) SOCIAL KONSTRUKTION - ind i samtalen den 09-03-2012 kl. 8:31 Søren Moldrup side 1 af 5 sider 1. Dramaet i socialkonstruktionisme En dramatisk transformation finder sted i idéernes

Læs mere

Akademisk tænkning en introduktion

Akademisk tænkning en introduktion Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk

Læs mere

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen

Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen Tekstfeedbackspillet strukturering af peer feedbackprocessen DUN konference 2012 Tine Wirenfeldt Jensen, Gry Sandholm Jensen, AU & Anker Helms Jørgensen, ITU. Program 1. Peer feedback: læringsudbytte og

Læs mere

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk

Aktionslæring VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3. www.læringsspor.dk VÆRKTØJ TIL LÆRINGSSPOR 1-2-3 Aktionslæring Hvad er aktionslæring? Som fagprofessionelle besidder I en stor viden og kompetence til at løse de opgaver, I står over for. Ofte er en væsentlig del af den

Læs mere

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave

Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Vejledning, HF 1 NAVN: KLASSE: Elevvejledning HF Større skriftlige opgaver Århus Akademi 2007 2. udgave Indholdsfortegnelse: 1. Placering af opgaverne s.1 2. Den større skriftlige opgave s.1 3. Generel

Læs mere

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning

Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning 1 Med mellemrum stilles der i NA spørgsmål ved, hvad arkitekturforskning er. Nummer 4/2002 har temaet Arkitekturforskningens landskaber og signalerer forskellige positioner i øjeblikkets arkitekturforskning.

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Evaluering af uddannelsesindsatsen

Evaluering af uddannelsesindsatsen Evaluering af uddannelsesindsatsen Merete Watt Boolsen Merete Watt Boolsen 1 Hvordan er det foregået? og Hvad peger evalueringen på i dag? Merete Watt Boolsen 2 HVIS jeg var minister, så ville jeg helst

Læs mere

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER

UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER UDVIDET GENREOVERSIGT MED ALLE AVISENS GENRER INFORMATION NYHEDS- ARTIKLEN behandler sagen objektivt ud fra den vinkel, som journalisten beslutter består af referat og citater fra kilder følger nyhedstrekanten

Læs mere

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST!

SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! SKRIV, SÅ DU BLIVER LÆST! Agenda 9.00-09.15 Præsentation af Mynewsdesk 09.15-10.00 Hvad vil journalister have? Hvordan og hvorfor skal I skrive godt? Dette skal I undgå! ca. 10.15 Workshop Opsummering

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Montana.

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab. Navn på universitet i udlandet: University of Montana. US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Statskundskab Navn på universitet i udlandet: University of Montana Land: USA Periode: Fra:1/9-2010 Til:20/12-2010 Udvekslingsprogram: Statskundskab

Læs mere

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse

Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Formidlingsrækken Coaching forskning og praksis 26. nov. 2008 Coaching et refleksionsrum til personlig og social meningsdannelse Reinhard Stelter Coaching Psychology Unit Institut for Idræt Email: rstelter@ifi.ku.dk

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

Udvikling af faglærerteam

Udvikling af faglærerteam 80 KOMMENTARER Udvikling af faglærerteam Ole Goldbech, Professionshøjskolen UCC Kommentar til artiklen MaTeam-projektet om matematiklærerfagteam, matematiklærerkompetencer og didaktisk modellering i MONA,

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere