Jens Henrik Haahr Krigsdans på Bali: Medierne og Den Fri Ungdomsuddannelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Jens Henrik Haahr Krigsdans på Bali: Medierne og Den Fri Ungdomsuddannelse"

Transkript

1 Jens Henrik Haahr Krigsdans på Bali: Medierne og Den Fri Ungdomsuddannelse Mediepræsentationers virkemidler og konsekvenser for samfundsmæssige dagsordener belyses med udgangspunkt i en konkret sag. Præsentationen af uddannelsesinitativet Den Fri Ungdomsuddannelse er et eksempel på effektiv dagsordenspåvirkning. Gennem nogle få TV-indslag placeredes en sag højere på såvel mediedagsordenen, den politiske dagsorden og den offentlige dagsorden. Det demonstreres hvordan indslagene både hviler på og bidrager til at konstruere en diskursiv viden om, hvad som er uddannelse og hvad som er modsat uddannelse. Effektiviteten i dagsordenspåvirkningen er således forbundet med konstruktionen af bipolære modsætningspar. En sådan tilgang til analyser af mediernes dagsordenspåvirkning er et kvalitativt alternativ til kvantitative analyser af mediernes framing - effekter. Den Balinesiske krigsdans En af hovedhistorierne på dansk TV2s nyhedsudsendelse kl. 19 den 21 januar 1998 var om en særlig uddannelse ved navn Den fri Ungdomsuddannelse (FUU). 1 Studieværten introducerede historien med følgende ord: "Nu sætter vi fokus på den voksen- og efteruddannelse, som hvert år koster staten 10 mia. kroner. I en række indslag i denne uge ser vi på, hvad staten egentlig får for de penge. En del af pengene går til den såkaldte fri ungdomsuddannelse, en uddannelse, der er så fri, at der stort set ikke er kontrol med den, selv om den til tider er temmelig eksotisk." I den følgende sekvens er tre unge i gang med at udføre en rituel dans, hvor der indgår sværd som rekvisitter. Stedet ser ud til at være et land i Asien eller Oceanien. De dansende unge kommenteres af speakerstemmen: "Det her er undervisning for danske skattekroner. Camilla Laursen og to andre unge fra Århus bruger 10 uger på blandt andet at lære balinesisk krigsdans på Bali. Undervisningen er betalt af staten, og så har de unge omkring 3700 kroner i Statens Uddannelsesstøtte med i lommen til at leve for". Nyhedsindslaget fortsætter med at forklare om Den fri Ungdomsuddannelse, om hvor fri den er og hvor meget staten betaler for hver deltager, alt illustreret af billeder af dansende og palmebladsflettende danske unge på Bali. Herefter følger et interview med to personer, der præsenteres som uddannelsesvejledere. Den ene opholder sig på Bali og interviewes her. Den næstsidste sekvens i indslaget viser en samtale mellem den ene uddannelsesvejleder og en ung kvinde på et kontor i Danmark. Vejlederen nævner, at den unge skal besøge et indianerreservat i Nordamerika. Den unge forklarer, at hun vil bruge opholdet til finde ud af, hvad hun vil arbejdsmæssigt senere i sit liv. Indslaget klipper tilbage til gruppen af dansende unge på Bali og dvæler ved dem i nogle sekunder uden kommentar. 1

2 Indslaget i TV2s 19-nyheder den 21. januar blev fulgt op med et direkte interview med en FUU-uddannelsesvejleder, og med et længere indslag om emnet på i TV2s regionale nyheder kl Endelig blev indslaget fra 19-nyhederne gentaget i nyhedsudsendelsen kl. 22, ligesom 19-nyhederne den 22. januar indeholdt en opfølgende historie. Før den 21. januar havde Den Fri Ungdomsuddannelse levet et stille liv fra dens start i 1995, som en særlig uddannelsesmulighed for personer, der ikke ville benytte sig af de ordinære ungdomsuddannelser. Men dette ændrede sig radikalt med TV2s indslag Dato Figur 1. Mediedækningen af Den Fri Ungdomsuddannelse i danske dagblade og ugentlige nyhedsaviser før og efter 21. januar

3 Indslagene blev dels fulgt af en øget generel dækning af Den Fri Ungdomsuddannelse i de skrevne medier, jf. figur 1. Dels blev FUU i stigende grad gjort til genstand for debat og kritik i medierne. Forskellige politikere citeredes i dagene og ugerne efter TV-indslagene for at lægge afstand til ordningen og for at kræve nedlæggelsen af den eller fundamentale ændringer i den: I forbindelse med nyhedsindslagene citeredes Venstres uddannelsespolitiske ordfører, Hanne Severinsen, for at ville kalde undervisningsministeren i samråd i Folketinget med den begrundelse, at FUU truede med at blive et dyrt tag-selv-bord (Jyllands-Posten ), og flere andre venstre-politikere kritiserede uddannelsen i den skrevne presse og krævede vidtgående ændringer. I starten af februar var det den daværende uddannelsesordfører for det regeringsbærende Socialdemokrati, Anne-Marie Meldgård, som i DRs radioavis blev citeret for at afstand til ordningen. Denne kritik gentog hun ifølge den skrevne presse flere i omgange løbet af de næste uger. 3 Den 20. februar citeres hun for at sige, at "så længe forholdene på de ordinære uddannelser er så dårlige, kan jeg ikke acceptere, at man kan flippe rundt på Bali" (Århus Stiftstidende ). Meningsdannelse, medielogik og diskurs TV2s præsentation af Den Fri Ungdomsuddannelse havde således en række konsekvenser. Forløbet kan beskrives som en proces, hvor en sag igennem et bestemt TV-indslag bliver sat på mediedagsordenen, ligesom den samme sag placeres højere på den offentlige dagsorden og på den politiske dagsorden: Ikke alene øgedes den generelle dækning af Den Fri Ungdomsuddannelse i de skrevne medier i kølvandet på TV2s dækning. Mediedækningen ændrer for det andet også karakter fra at være præget af journalistiske genrer som nyhedsreportager, emneeller personfokuserede interview og baggrundsartikler til i højere grad at være præget af kommentarer, hvor en holdning udtrykkeligt præsenteres som forfatterens mening, jf. tabel 2. Dette kan tolkes som at sagen bliver placeret højere på den offentlige dagsorden. 4 Tabel 2. Kommentarer som andel af alle artikler om FUU, Uge nr. Antal artikler Kommentarer Andel kommentarer (%) , ,9 3

4 Og for det tredje melder en række politikere sig som deltagere i debatten om FUU, hvilket kan ses som et udtryk for at sagen bliver prioriteret højere end tidligere blandt politiske beslutningstagere. 5 TV-indslagene er med andre ord udtryk for en relativt effektiv dagsordensfastsættelse. Men hvorfor var dagsordenfastsættelsen effektiv? Hvilke virkemidler i indslagene var det, som gjorde dem effektive? Og hvilke konsekvenser har det, at TV-indslagene anvender disse virkemidler? Det er spørgsmålene, jeg her vil forsøge at give nogle svar på. Når det er relevant at stille disse spørgsmål, så er det kort sagt fordi mediernes præsentationer har betydning for meningsdannelsen, såvel i offentligheden som blandt politiske beslutningstagere, og især hvor disse præsentationer påvirker dagsordenen. Dette kan lyde som en næsten selvindlysende påstand, men sammenhængen mellem mediernes budskaber og præsentationer på den ene side og holdninger, værdier og adfærd blandt modtagerne af disse budskaber på den anden side har ikke desto mindre været et meget omdiskuteret spørgsmål igennem mange årtier. Ganske kort sammenfattet (jf. Hjarvard, 1995), så måtte de tidlige teser om en meget direkte medieeffekt på den offentlige mening og på modtageres holdninger og adfærd, oprindeligt inspireret af erfaringerne med massemediedrevet propaganda, vige pladsen for mere nuancerede konklusioner om mediernes indflydelse på meningsdannelsen. Ifølge disse konklusioner, der som hovedregel hvilede på behaviouristisk orienterede empiriske undersøgelser, er mediepåvirkningen betinget af modtagernes sociale netværk (f.eks. Robinson, 1976), ligesom modtagerens individuelle, kulturelle og sociale baggrund har betydning for, hvordan meningsdannelse finder sted, og hvordan modtageren afkoder mediebudskabet (f.eks. Morley, 1980). Mediernes manglende kontrol med modtagelsessituationen ledte nogle til at konkludere, at modtageren har frihed til at tolke og anvende mediebudskaberne, hvorfor den egentlige herre over kommunikationen er modtageren (f.eks. Fiske, 1987). På baggrund af et survey over eksisterende forskning konkluderede Rosengren i starten af 1980erne, at forskningen kun havde givet "inconclusive, partly even contradictory, evidence about the relationship between social structure, societal values as mediated by the media, and opinions among the public" (Rosengren, 1981: 254). Megen forskning understøttede i den forbindelse Cohens observation fra 1963 at "the press may not be successful much of the time in telling people what to think, but it is stunningly successful in telling its readers what to think about" (Cohen, 1963: 13). Mediernes evne til at sætte dagsordenen fremstod 4

5 således som den meningspåvirkende medieeffekt, der var størst belæg for, hvorimod deres kapacitet til at påvirke modtagernes holdninger syntes begrænset. Hvor stor betydning skal man tillægge mediernes evne til at påvirke dagsordenen i et samfund? Og er det rimeligt at beskrive mediernes mulighed for at sætte dagsordenen som en "begrænset meningsdannende effekt"? Det er her, den behaviouristiske og kvantitativt orienterede del af forskningen i de senere år har peget på, at mediernes indflydelse på meningsdannelsen dels kan være langt større end de ovennævnte konklusioner umiddelbart indikerer, dels at denne indflydelse samtidig foregår på en mere subtil og indirekte måde end tidligere antaget. "Priming" og "framing" er således to fænomener i forbindelse med mediernes dagsordenspåvirkning, som flere og flere har påpeget (Krosnick & Kinder, 1990; Iyengar, 1991; Krosnick & Brannon, 1993; McCombs & Estrada, 1997; First, 1997; Waldahl 1999). "Priming" er effekten af en forudgående kontekst på fortolkningen og genkaldelsen af information. Effekten kan eksempelvis bestå i at medierne sætter en sag på dagsordenen, som "ejes" af en bestemt politisk kandidat, hvilket gavner tilslutningen til den pågældende kandidat blandt vælgerne. 6 "Framing" er mediernes subtile udvælgelse eller fremhævning af visse aspekter af en sag på bekostning af andre, og er dermed et middel til at give en sag en bestemt mening, f.eks. ved at en bestemt årsag til et problem underforstås. Hvor undersøgelsesenheden i traditionelle studier af dagsordensfastsættelse er sags-objektet, "a public issue", så er enheden i framing-analyser attributter - de karakteristika og egenskaber som tegner billedet af hvert sagsobjekt. Forskellige sager kan være placeret forskellige steder på dagsordenen, men forskellige egenskaber ved sagen kan tilsvarende gives høj eller lav placering på dagsordenen. En række studier har her konkluderet, at der er en sammenhæng (jf. McCombs & Estrada, 1997: ; Waldahl, 1999): Mediernes udformning og dækning af en sag kan ikke alene påvirke sagens placering på den offentlige dagsorden men også de egenskaber, som sagerne tillægges af modtagerne. Med udgangspunkt i udviklingen i den behaviouristiske del af forskningen, ikke mindst med hensyn til fænomener som priming og framing, konkluderede Iyengar på den baggrund for nylig følgende: "Research into the effects of mass communication has come to a full circle. Initial concern about the vulnerability of voters to propaganda campaigns gave way to findings of 'minimal consequenes'. Effects research was rejuvenated by more limited conceptions of media influence, as manifested by the learning, agenda-setting, and priming paradigms. As these paradigms have matured, discussions of 'massive consequences' have been revived" (Iyengar, 1997: ). 5

6 Der er derfor gode argumenter for, at det er væsentligt at forstå hvordan og med hvilke betydninger, medier udformer en sag og påvirker dens placering. For mediepræsentationer er betydningsskabende, og denne betydningsskabelse har konsekvenser, ikke mindst hvor bestemte mediepræsentationer placerer en bestemt sag i en bestemt udformning højt på dagsordenen, det være sig på mediernes dagsorden, på den offentlige dagsorden eller på politiske beslutningstageres dagsorden. Det er da også en sådan antagelse, der implicit ligger bag den kvalitativt orienterede forskning i mediernes politiske betydning. Her er fokus ikke på målbare opinionseffekter blandt mediemodtagere, men i højere grad på selve mediernes udformning og præsentation af information og på forhold der påvirker denne udformning. Man kan skelne imellem mediesociologiske analyser og mere sprogligt orienterede analyser. De mediesociologiske analyser af nyhedsformidling (f.eks. Galtung & Ruge, 1973; Tuchmann, 1978; Gans, 1979; Altheide & Snow, 1991; McManus, 1994) fokuserer blandt andet på de strukturelle og andre forhold, som former mediernes kommunikation og derigennem præsenterer verden i bestemte formater. 7 Altheide & Snow taler om en medielogik, der udgør en bestemt optik og derigennem privilegerer en bestemt type af nyhedsformidling og en bestemt type nyheder på bekostning af andre. 8 Nogle af de væsentlige elementerne i denne optik udgøres af den betydning, som tillægges aktualitet, og det forhold, at begivenheder kondenseres og intensiveres. At der fokuseres på det faktuelle og på konkrete aktørers ord og handlinger snarere end på mere abstrakte forhold og argumenter er et andet vigtigt element i medielogikken, herunder ikke mindst at der fokuseres på enkeltpersoners ord og handlinger. Brugen af stereotypier, dvs. velkendte forestillinger og kategorier, samt det forhold, at en given historie altid fremstilles ud fra et bestemt perspektiv (vinkling) er også kendetegnende, sammen med den stadigt større betydning visualisering tillægges, både i de skrevne og de visuelle medier. Grænsen til det, jeg har valgt at kalde de mere sprogligt orienterede analyser af mediepræsentationer, er i praksis flydende, men udgøres dels af en forskel i fokus, dels af i en erkendelsesteoretisk forskel. Fremfor at fokusere på forskellige eksterne og interne forhold ved mediernes produktion af nyheder, er fokus i den type analyser, jeg vil illustrere i det følgende, nemlig diskursanalyse af medie(re)præsentationer, på selve det, som sker i præsentationen eller repræsentationen - i det sprog og de andre virkemidler som anvendes, og på det, som denne anvendelse viser. Forskellen i fokus afspejler ofte et andet erkendelsesteoretisk udgangspunkt, end det er tilfældet i hvad jeg har kaldt 6

7 mediesociologiske analyser: Diskursen - bredt defineret som den måde, hvorpå et emne italesættes - tilkendes en autonomi: Den, der taler, er ikke herre over sin diskurs. Diskursen begrænser udsigelsesmulighederne (Østergård & Ifversen 1996: 31-32). Hvis diskursen blot antages at afspejle andre forhold, såsom eksempelvis økonomiske strukturer eller interesser, så fjerner man i sidste instans begrundelsen for at gøre diskursen til genstand for analyse (Ricoeur 1991, Østergård og Ifversen, 1996: 28-29). Eller med lidt andre ord: Hvis man ikke tilkender diskursen en autonomi, så er det ikke diskursen, der analyseres, men vores egne antagelser om f.eks. "diskursproducentens" interesser, intentioner el. lign. 9 I denne position ligger der også en bevidsthed om (ofte uudtalte) forhåndsantagelsers strukturerende og dermed konstruktive betydning for de konklusioner, der formuleres: Tages der udgangspunkt i bestemte sociologiske kategorier eller "variabler", så vil analysen i sidste instans bekræfte disse kategoriers eksistens og betydning, og kan derved bidrage til en naturalisering af dem. 10 Betegnelsen diskursanalyse og begrebet diskurs er blevet anvendt i en række forskellige betydinger. Potter & Wetherell (1994) fremhæver, at betegnelsen diskursanalyse bredt anvendes om fire forskellige analysetyper: For det første analyser influeret af talehandlingsteori. Disse analyser fokuserer især på organiseringen af konversation i forskellige sammenhænge (f.eks. Coulthard & Montgomery 1981). For det andet en mere psykologisk orienteret retning, som eksempelvis analyserer diskursstrukturens betydning for hukommelse og forståelse (f.eks. van Dijk & Kintch 1983). For det tredje en type af diskursanalyse udviklet indenfor videnskabssociologien som reaktion på metodiske vanskeligheder ved andre måder at studere videnskab (f.eks. Mulkay et al. 1983). Fokus er her i høj grad på de diskursive virkemidler, forskere tager i brug for at styrke fakticiteten og troværdigheden af deres resultater. Og endelig den Foucault'ske diskursanalyse, hvor institutioner, vidensobjekter, praksisser og subjekter forstås som konstitueret af diskursive formationer (Foucault 1997). 11 I denne artikel er det især de to sidste typer af diskursanalyse, som jeg vil søge at bringe i spil. 12 Udover det erkendelsesmæssige og kritiske potentiale, der ligger i åbne, "anti-foundationalistiske" analyser, som ikke tager udgangspunkt i på forhånd givne antagelser og kategoriseringer og dermed reproducerer dem, synes også den behaviouristiske medieforskning som nævnt i stigende grad at pege på betydningen af selve mediernes måde at definere og præsentere sager. Og diskursanalyser af medie(re)præsentationer er netop i høj grad analyser af hvordan, dvs. med hvilke virkemidler og med hvilke konsekvenser, medierne præsenterer "public issues" med bestemte attributter, for nu at bruge framing-studiernes 7

8 terminologi. 13 Eller formuleret med lidt andre ord, så er dagsordenfastsættelse i et diskursanalytisk perspektiv i sig selv i høj grad en form for meningsdannelse - meningsdannelse ikke forstået i snæver forstand som en påvirkning af, hvilke holdninger en given offentlighed måtte have til et givet på forhånd defineret spørgsmål og hvor vigtigt dette spørgsmål opfattes, men i en bredere forstand: Dels som en konstruktion af, hvilke felter, der overhovedet defineres som samfundsmæssigt relevante spørgsmål og problemer, dels som en konstruktion af, hvad disse felter består af og hvordan de opdeles: de objekter og subjektidentiteter, der skabes i kraft af en bestemt udformning af et område som et samfundsmæssigt problem, de kategorier, som verden opdeles i ved at et spørgsmål eller et problem defineres på en bestemt måde og de betydninger, som disse kategorier fyldes med eller som kommer til udtryk i mediernes præsentationer af bestemte temaer som problemer af en bestemt karakter, ofte i kraft af de underforståede antagelser som specifikke (re)præsentationer bygger på. Sigtet i det følgende er at give et eksempel på en diskursanalyse af meningsdannelse i medierne. Ambitionen er ikke at afdække konsekvenser af TV2s præsentation af Den Fri Ungdomsuddannelse på holdninger, værdier eller sågar adfærd blandt mediemodtagerne. Som hos Fowler, Fairclough og Potter er fokus i stedet på den meningsdannelse - i den nævnte brede forstand - som finder sted i TV2s nyhedsindslag, på de diskursive virkemidler som bringes i anvendelse, og på deres konsekvenser i form af konstruktionen og betydningsladningen af bestemte kategorier. Mediepræsentationen af Den Fri Ungdomsuddannelse Hvad var det, som gav TV2s nyhedsindslag den provokatoriske kraft, de tilsyneladende havde? Jeg vil argumentere for, at den provokatoriske kraft ligger i det forhold, at indslagene "trækker på" og forudsætter en diskursiv viden (jf. nedenfor) om, hvad der er indholdet i kategorien "uddannelse", samtidig med at Den Fri Ungdomsuddannelse præsenteres som den bipolære modsætning til kategorien "uddannelse" - eller som tilhørende en kategori "ikke-uddannelse". I denne forbindelse er det ikke målet at belyse selve de aktiviteter og argumenter, som præsenteres i indslagene. Tværtimod, så er det kendetegnende for indslagene, at både aktiviteter og argumenter relativt nemt lader sig forstå indenfor et simpelt skema: Repræsentanterne for FUU og deltagerne i uddannelsen forsøger at demonstrere, at FUU-initiativet er værdifuldt og værd at bevare, mens indslagene som sådan kritiserer værdien, hensigtsmæssigheden og rimeligheden af 8

9 initiativet. Indslagenes indledningsreplikker gør dette meget klart. Klarest i det regionale indslag den 21. januar 1998: "Snedige unge har fundet en fed fidus: De gør alt det de drømmer om i fritiden - vel at mærke med den statslige uddannelsesstøtte i lommen. Fidusen hedder Den Fri Ungdomsuddannelse". Selv om man ikke tager for givet, at hvert eneste udsnit af diskursen i indslagene kan placeres som den ene af de to positioner i dette skema, så udgør det en nyttig ramme til fortolkning af detaljen, ligesom dette udgangspunkt gør det muligt at fokusere på de detaljerede procedurer igennem hvilke alternative versioner (beskrivelser af et givet forhold) konstrueres og fremstilles som faktuelle (Potter and Wetherell, 1994: 48-49, 56). Skemaet er ligeledes nyttigt til at identificere de udsagn, der fremkommer i argumenterne og aktiviteterne, og som konstituterer en diskursiv viden, argumenterne hviler på og på hvis baggrund argumenterne kan forstås og giver mening (Rittenhofer, 1998: 47). Konkret kan man sige, at når TV-indslagenes beskrivelser tager form som en kritik af bestemte aktiviteter, så forudsættes der en "viden" om hvordan disse aktiviteter alternativt skulle udformes for ikke at være kritisable. 14 Eftersom nyhedsindslagene grundlæggende søger at demonstrere og overbevise om Den Fri Ungdomsuddannelses fejl og mangler, kan vi således afdække udsagn, som tilsammen konstruerer den underliggende diskursive viden om kategorien uddannelse, både igennem de argumenter, som fremføres, og igennem de, som ikke fremføres og dermed tages for givne. 15 Produktionen af betydninger til kategorien "uddannelse" Der kan identificeres en række udsagn om "uddannelse" på denne vis. Jeg vil argumentere for, at der i løbet af de to nyhedsindslag, som analyseres nedenfor, konstrueres en version af kategorien "uddannelse", hvor uddannelse blandt andet sættes lig med en forberedelse til arbejde, som er målrettet imod at realisere specifikke og umiddelbart "brugbare" færdigheder og kundskaber, som ikke bidrager til personlig udvikling, og som er en "ufri" aktivitet af begrænset varighed. 16 Uddannelse som arbejde, modsat fritid Det første af de nævnte udsagn - uddannelse som ikke-fritid og som fundamentalt modsat aktiviteter der er relateret til ferie og fritid - er det udsagn, som fremstår tydeligst i nyhedsindslagene. Det kan identificeres i adskillige sammenhænge, både i form af tekst (speak), billeder (film) og grafik. Produktionen af disse betydninger til "uddannelse" finder i sekvens 1 sted i den del, som følger nyhedsoplæserens introduktion. Idet øen Bali præsenteres som 9

10 ferieøen Bali, ikke den tropiske ø Bali eller blot øen Bali, stempler speaken aktiviteterne i den sideløbende filmsekvens - Trine og Camilla der danser - som en ferie eller en fritidsaktivitet. Sekvens 1 Close-up, nyhedsoplæser introducerer indslaget 17 Nyhedsoplæser: Den Fri Ungdomsuddannelse skulle have været et tilbud til de svageste unge, men nu viser det sig at uddannelsen lokke helt andre unge til, nemlig de stærke. LO og DA er rasende. Filmsekvens som viser unge der danser en dans med sværd i et tropisk land. Speak: Trine og Camilla fra Århus danser krigsdans på ferieøen Bali og lærer at lave dekorationer af palmeblade. Der klippes til en filmsekvens der viser begge unge kvinder i færd med at flette palmeblade. Klip til et close-up af to hænder, som fletter blade. Speak: De går på Den Fri Ungdomsuddannelse. Opholdet på Bali er en del af deres forberedelse til det danske arbejdsmarked. Klip til halvnær af Trine, baggrunden er Bali. Trine: Interviewer: Trine: Vi skal ikke bare (..) slappe af. Der sker noget, helt sikkert. Arbejder I hver eneste dag? Ja (..) det gør vi. Vi har dans hver dag. Dekorationstimer hver dag. Og så nede på et bibliotek der hedder Pandok hvor vi laver noget forskelligt, med (.) det er også noget med børn. Det følgende klip i sekvens 1 bygger videre på dette. Her gøres der brug af en retorisk strategi i hvilken der konstrueres en konflikt mellem billeder og talte ord. Sekvensen er således et eksempel hvor alternative versioner eller beskrivelser af et forhold præsenteres i samme sekvens. Programmets producere rapporterer den officielle begrundelse for FUU-initativet gennem speaken, samtidig med at de underminerer denne version ved at udvikle deres alternativ igennem billederne (cf. Potter & Wetherell, 1994: 52-54, for et lignende eksempel): Ifølge speaken er Trine og Camilla på Bali for at forberede sig til et job på det danske arbejdsmarked. Parallelt til disse talte ord viser filmsekvensen de to kvinder i færd med at flette palmeblade - en aktivitet som er næsten så langt væk fra et job på det danske arbejdsmarked, som man kan forestille sig. I det efterfølgende interview i sekvens 1 forsøger Trine tilsyneladende at retfærdiggøre opholdet på Bali. Imidlertid placeres hendes argument i en kontekst, hvor opholdet allerede er gjort til problematisk. Spørgsmålet, som går forud for 10

11 Trines svar er ikke inkluderet i filmsekvensen, men hun forsvarer sig selv imod en påstand om at opholdet på Bali er "afslapning". Eftersom det spørgsmål, som går forud for dette forsvar, formuleres i en kontekst hvor Den Fri Ungdomsuddannelse kritiseres, underforstås det, at "uddannelse" er modsat "afslapning" og lig "arbejde". Det spørgsmål, som er medtaget i sekvensen, forudsætter yderligere at uddannelse er lig "arbejde hver dag", for gennem sit spørgsmål rejser intervieweren tvivl om, om opholdet på Bali betyder netop "arbejde hver eneste dag". Adskillige andre udsnit af indslagene underbygger præsentationen af Den Fri Ungdomsuddannelse som "ferie" og "fritidsbeskæftigelse", hvorved der produceres betydninger til kategorien "uddannelse" som modsat ferie og fritid. I sekvens 2 betegner intervieweren udtrykkeligt Trines FUU-uddannelsesprogram som "fritid". Herved underforstås det igen at "det du gerne ville i din fritid" er i modsætning til "uddannelse" - eller i en lidt bredere tolkning at uddannelse er i modsætning til personlige interesser og ønsker: Sekvens 2 Interviewer: Trine: Halvnær af Trine, der interviewes siddende i en dagligstue i Danmark "Så, så man kan sige at den fri ungdomsuddannelse for dig (.) har været det du gerne ville i din fritid, men med en SU i baglommen." "Ja, det har det nok" Kort efter denne sekvens forklares det både igennem speak og en grafisk illustration at 43 % af alle deltagere i FUU indbygger aktiviteter i udlandet i deres indiviuelle uddannelsesplaner: Sekvens 3 Speak: Grafisk illustration: "43 procent vælger at rejse, som Trine og Camilla." Fuld skærm : "43 %" Bag tallet ses en tegning af en sol, et palmetræ og musiknoder. Som det fremgår præsenteres udlandsophold som "rejse", og ikke for eksempel "studieophold i udlandet", "at modtage undervisning i udlandet" eller "praktikperiode i udlandet", hvilket i sig selv udgør en kategorisering af aktiviteter i udlandet som "fritid" eller "ferie". Denne stempling gøres udtrykkelig i den grafiske illustration, hvor de 43%, som henviser til andelen af unge i programmet, der har indbygget et udlandsophold i deres uddannelsesplan, ledsages af tegn, der henviser til "ferie". 11

12 I sekvens 4 argumenterer CS tilsyneladende imod den opfattelse, at et ophold på Bali skal ses som "ferie". Imidlertid har sekvensen den modsatte effekt, hvorigennem der produceres et udsagn om at et ophold netop er "ferie". Uddrag 4 CS (præsenteret som "Vejleder FUU, Bali"): Interview med en solbrændt mand, som sidder i en stol på en veranda foran et træhus på Bali. Han er iført en hvid T-shirt påført et farverigt tryk. "Ideen om at det her, det sku være en slags fordækt ferie, øh, kunne godt opstå i Danmark. Når man øh ser de løber rundt her og danser lidt og er ude i solskinnet og får penge sendt hjemme fra Danmark, kan leve billigt hernede. Men det er det ikke. Det er ikke en ferie." Pointen her er "accountabilitet". At gøre påstande eller beskrivelser "accountable" betyder i denne sammenhæng at designe dem på måder, som gør det svært at afvise eller underminere dem, hvilket igen får dem til at fremstå som rimelige og objektive (e.g. Watson & Sharrock, 1991). 18 Imidlertid kan fraværet af accountability tilsvarende ses som en måde, hvorpå påstande eller beskrivelser undermineres. I sekvens 4 er der ikke alene et fravær af "accountabilitet", forstået som anvendelsen af virkemidler, der gør det svært at afvise de fremsatte påstande. Tværtimod, på den måde sekvensen er konstrueret, så udgøres hovedparten af CS' argument af en beskrivelse af "ferielignende" aktiviteter, der udgør en del af opholdet på Bali. Således er det faktisk hans egne beskrivelser som aktivt underminerer påstanden om at "det ikke er en ferie". Dertil kommer, at der i rammerne for præsentationen af interviewet findes en række forhold, som yderligere underminerer påstandenes troværdighed. Rammerne i sekvens 4 kan sammenlignes med de rammer, som omgiver en række andre interview i nyhedsindslagene. Det drejer sig om interview med henholdsvis en erhvervsleder, en politiker og repræsentanter for arbejdstagere og arbejdsgivere. Alle de sidstnævnte personer filmes stående med en baggrund, der består af kontorer, vægge eller gange, og de er alle iført jakkesæt eller spadseredragt. Kontrasten til rammerne omkring interviewet med CS er slående: han filmes siddende i en afslappet positur på en veranda i et tropisk land, iført en T-shirt. Alt i alt et billede der formelig udstråler "ferie". Uddannelse som specifikke færdigheder og umiddelbart "brugbar" viden Der er forskellige elementer i nyhedsindslagene som producerer et andet aspekt af kategorien "uddannelse": Uddannelse som en aktivitet, der er rettet mod at opnå 12

13 specifikke færdigheder og en viden, som dels bør være af umiddelbar nytte for potentielle arbejdsgivere, dels bør lede direkte til beskæftigelse. Sekvens 5 Camilla: Interview med Camilla, som sidder på en veranda foran et træhus på Bali. "Jaeh, jeg får, for sjov, altså jeg ved ikke om jeg får, jeg får ikke sådan en kæmpe viden af det, menøh det er sjovt at prøve noget anderledes, få en anden kultur". I dette uddrag medgiver Camilla at hun ikke har fået "en kæmpe viden" ud af sine aktiviteter på Bali. "Viden" af den slags som de kurser, hun har deltaget i på Bali, udgør derved ikke en del af "uddannelse". I sekvens 6 konstruerer speakeren tilsvarende uddannelse som noget, der kan "bruges" til "noget": Sekvens 6 Speak: Trine og Camilla, der sidder i en sofa i en dagligstue i Danmark og studerer fotos i et fotoalbum. Efter at Trine og Camilla er kommet hjem fra Bali erkender de, at de hverken kan bruge kurset i krigsdans eller dekorationskunst til noget som helst" (...) "Selv om Trine og Camilla ikke kan bruge opholdet på Bali til noget, fast holder vejlederne alligevel at udlandsophold i forbindelse med den fri ungdomsuddannelse er godt for de unge." Denne betydning uddybes yderligere i sekvens 7. Uddannelse konstrueres her som intimt forbundet med færdigheder, der er umiddelbart nødvendige for efterfølgende at opnå beskæftigelse. Aktiviteter som ikke direkte og umiddelbart forbereder deltagerne til et specifikt job præsenteres som modsat "uddannelse": Krigsdans og palmebladsfletning præsenteres som en forberedelse til specifik beskæftigelse på en ironiserende måde (cf. Potter, 1996: ), hvor påstanden om, at de to kurser er direkte relaterede til Trines og Camillas beskæftigelsesmål, undermineres af sekvensens billedside. Sekvens 7 Speak: Filmsekvens viser 3 unge som danser i et øverum på Bali. "Syv ud af ti elever på den fri ungdomsuddannelse vælger kreative og bløde fag som gøgl, teater og dans. Trines mål er at blive socialrådgiver og Camilla vil være pædagog. De har begge valgt krigsdans og fletning af palmeblade på Bali som forberedelse til de uddannelser". 13

14 Den stærke konstrast imellem det, som foregår på skærmen og det, som speakeren refererer til foregår på det danske arbejdsmarked, rejser således tvivl om påstanden om en relation imellem de to. Sekvensen eksemplificerer en situation, hvor alternative versioner præsenteres i en sammenhængende konstruktion, men hvor programproducenternes version privilegeres. "Uddannelse" som tæt relateret til beskæftigelse er også et udsagn, som man kan identificere i sekvens 8. Uddannelse præsenteres som et middel til at opnå beskæftigelse for så mange som muligt, ligesom Den Fri Ungdomsuddannelse præcist kritiseres for ikke at udgøre et sådant middel: Sekvens 8 HB (præsenteret som uddannelsessekretær, LO) Interview med HB, filmet stående foran en orange væg. "Det handler om at få så mange i be skæf tigelse som muligt, og også at give de unge et godt afsæt for arbejdsmarkedet. Og det er det jeg sætter spørgsmålstegn ved, om de fri ungdomsuddannelse overhovedet bidrager til." Uddannelse som "uspændende" og modsat personlig udvikling Andre betydninger som tillægges kategorien "uddannelse" er uddannelse som modsat både "personlig udvikling" og "spænding": Ifølge sekvens 9 er det, at forfølge ens personlige udvikling i en uddannelse "lidt flot". Den Fri Ungdomsuddannelse præsenteres også som problematisk i og med at den tilbyder "spænding" og "et frikvarter". At "frikvarter" er modsat kategorien uddannelse i uddraget stemmer godt overens med den ovennævnte konstruktion af uddannelse som arbejde og som modsat fritid og ferie. At "spænding" ligeledes er modsat uddannelse stemmer tilsvarende overens med præsentationen af "personlig udvikling" som modsat uddannelse. Sekvens 9 HB (præsenteret som uddannelsessekretær, LO) Interview med HB, filmet stående foran en orange væg "Er det, er det rigtigt at man i en alder af år skal have to år på det offentliges kasse, til at dyrke sin personlige udvikling i den alder, jeg synes måske nok det er lidt flot". --- "Det, der så ydermere viser sig det er jo at den svage gruppe, som det her egentlig var tænkt for, at det er slet ikke dem, der søger den. Dem der søger den, det er dem der i virkeligheden er ressource stærke, fordi her er en mulighed som de synes kunne være spændende og gir dem et frikvarter inden de skal til at vælge uddannelse. Og det er ingen hensigtsmæssig måde at bruge penge på efter min bedste overbevisning." 14

15 Uddannelse som "ufri" og af begrænset varighed At uddannelse i nyhedsindslagene også er modsat "frihed" fremgår af sekvens 10. I den første del af sætningen præsenteres der en modsætning imellem "fri" og "uddannelse: Der rejses tviv om, om man kan kalde Den Fri Ungdomsuddannelse for en uddannelse eftersom den er "så fri". Det er desuden bemærkelsesværdigt, at "fri" i uddraget sættes lig "farligt", hvilket dels fremgår eksplicit, dels fremgår af det problematiske i, at "nogle valg udskydes". Sekvens 10 HS (præsenteret som formand for Folketingets uddannelsesudvalg) Interview med HS, filmet stående i en gang "At man skal lave det så, så frit at at det i virkeligheden jo er begrænset hvad (..) om man man kalde det en uddannelse, øh det, det synes jeg, det synes jeg er øh farligt, fordi det det jo det kan jo være netop noget, der kan være med til at udskyde en masse menneskers valg, øh, fordi nu tar vi lige de der 3 år og så ser vi". Udsagnene i sekvens 10 stemmer overens med konstruktionen af en tæt relation mellem uddannelse og efterfølgende beskæftigelse/arbejde, eftersom udannelse præsenteres som en aktivitet, der bør have begrænset varighed: Det præsenteres som problematisk, faktisk farligt, at valget (af uddannelse) udskydes af FUU, som altså er "ikke-uddannelse". Også i sekvens 11 fremgår det, at uddannelse ikke bør vare længere end nødvendigt, for at den uddannede kan finde beskæftigelse. Her kan det også bemærkes, at uddannelse præsenteres som modsat "et så godt tilbud", hvorfor det følger at der produceres en betydning til kategorien uddannelse som et "ikke så godt tilbud". Sekvens 11 JS (præsenteret som konsulent, DA) Interview med JS, filmet stående i en gang "Jeg synes at uddannelsen er et øh problem øh. Og den der et problem fordi den øh er et så godt tilbud til de unge mennensker, at den lokker i virkeligheden en række unge mennesker til at forhold sig eller opholde sig længere tid end det er nødvendigt i uddannelsessystemet". "Uddannelse" og "ikke-uddannelse" i TV2s nyhedsindslag I tabel 3 nedenfor sammenfattes de udsagn om uddannelse hhv. ikke-uddannelse, der kan identificeres i uddragene af TV2s nyhedsindslag, med udgangspunkt i indslagenes overordnede skema: at indslagene som sådan kritiserer værdien, hensigtsmæssigheden og rimeligheden af Den Fri Ungdomsuddannelse. Den Fri 15

16 Ungdomsuddannelse præsenteres herigennem som "ikke-uddannelse", hvorved der produceres betydninger til kategorien "uddannelse". Tabel 3 : Betydninger af kategorierne "uddannelse" og "ikke-uddannelse" "Uddannelse" modsat "ikke-uddannelse" lig: Arbejde (hver dag) (Efterfølgende) job Beskæftigelse Specifikke færdigheder "Brugbar" viden Begrænset varighed Tvang (ufrihed) "Et ikke så godt tilbud" lig: Afslapning Ferie Fritid Frikvarter Personlige ønsker og interesser Personlig udvikling Spænding Frihed Fare "Et så godt tilbud" Et omrids af alternative betydningssæt Dette er imidlertid ikke hele historien. I selve nyhedsindslagene kan der identificeres et omrids af et alternativt og konkurrerende sæt af betydninger til kategorien uddannelse, en alternativ version af kategorien med andre ord. At de alternative betydninger fremstår som netop et omrids, peger på, at konstruktionen af den ovenstående version af kategorien uddannelse er systematisk privilegeret i nyhedsindslagene. Men selv om konturerne er vage, så er den alternative version der ikke desto mindre. Dens karakteristika er, at en række af de elementer, som i den ovenstående version anvendes til kritik af Den Fri Ungdomsuddannelse, hvorved Den Fri Ungdomsuddannelse præsenteres som ikke-uddannelse, istedet præsenteres som værdifulde. Herigennem brydes den bipolære modsætning mellem kategorierne uddannelse og ikke-uddannelse og der produceres betydninger til en alternativ version af kategorien uddannelse. 16

17 Sekvens 12 Camilla: Trine: Interviewer: Trine: Interview med Camilla og Trine, som sidder i en dagligstue [Om kurserne i krigsdans og dekoration med palmeblade på Bali:] "Vi kan ikke bruge det præcist sådan, altså deet har nok været lidt (..) for at prøve noget andet og sjovt men altså, man kan da, der er nogle muligheder at man kan prøve, altså man kan lave nogle materiale herhjemme, men man har jo ligesom ikke palmeblade herhjemme, så (...)" "Jeg kan nok ikke bruge det til særligt meget, men" "Hvorfor er det så så godt at du har lært det?" "(..) Det er nok, det er godt for mig selv, jeg er blevet mere (..) jeg tror jeg er blevet mere moden af det". Uddrag 13 Trine: Interviewer: Trine: Interview med Trine, som sidder i en dagligstue "Vi sidder jo ikke og slapper af på den anden side af jorden, vi lager nogle ting, vi er ét sted og vi, man lærer en masse ting, det gør man. Jeg ved, jeg har lært en masse ting af det". " Hvad har du lært?" "Vi har arbejdet på et øh et bibliotek, som også var et informationscenter, hvor man, der snakker man engelsk (.) med dem der er der (..). Og øh bare det at skulle sætte bøger i orden og sådan noget eller i et andet land, det er noget helt altså det (.), det ved jeg ikke (..)." Hvis man et for et øjeblik tolker uddragene intentionelt, så synes det som om Camilla og Trine her begge forsøger at undslippe den version af uddannelse, den diskursive viden om betydningen af kategorien uddannelse, som ligger bag interviewerens inkvisitoriske spørgsmål, altså uddannelse som lig med specifikke og umiddelbart anvendelige færdigheder og som modsat "afslapning". Det lykkes ikke rigtigt, eftersom de begge forsøger at retfærdiggøre deres aktiviteter på Bali med henvisning til netop de specifikke færdigheder, som er en del af version 1 af kategorien uddannelse. Camilla overvejer muligheden for at lave og arbejde med en eller anden form for "palmebladssubstitut" i Danmark, for at kunne præsentere sit dekorationskursus som "brugbart", men må opgive forsøget. For at retfærdiggøre sine aktiviteter forsøger Trine ligeledes at pege på nogle specifikke færdigheder, hun har opnået igennem sit kursus, nemlig de 17

18 engelskkundskaber hun har gjort brug af på et bibliotek, men forsøget virker tøvende og usikkert. Alligevel, så forsøger både Trine og Camilla at henvise til noget udover specifikke færdigheder i deres argumenter. Camilla taler om "modenhed". Trine ser ud til at forsøge at sige, at det at sætte bøger i orden i et fremmed land var en ganske særlig og intens oplevelse for hende. "Personlig vækst" eller "personlig udvikling" kunne være det, som der vagt hentydes til her - og i en sammenhæng hvor der vel at mærke er harmoni og ikke konflikt imellem dette og "lære", for Trine insisterer på at hun har "lært en masse ting". Politikdannelse og binære modsætningspar I det ovenstående har jeg forsøgt at illustrere nogle af de virkemidler, som kendetegner et konkret nyhedsindslag, der magtede at påvirke såvel mediedagsordenen, den offentlige dagsorden og den politiske dagsorden. Ligeledes har jeg forsøgt at afdække, hvilke betydninger der produceres herigennem. Jeg har her argumenteret for, at nyhedsindslagene konstruerer en bestemt version af kategorien uddannelse, som blandt andet er karakteriseret ved at uddannelse er en ufri aktivitet, der er målrettet mod specifkke og umiddelbart brugbare færdigheder. Sigtet har i denne forbindelse ikke været at "forsvare" Den Fri Ungdomsuddannelse mod TV2s "angreb". På den anden side er det klart, at der ligger et kritisk potentiale i analyser af denne art. Som Luke (1997) beskriver det, er kritisk diskursanalyse "a situated political practice: a machine for generating interpretations and for constructing readings, none of which is neutral or unsituated". Afdækningen af den diskursive viden, som TV2s nyhedsindslag dels hviler på, dels aktivt medvirker til at konstruere, gør således netop denne viden til genstand for debat. Dermed stilles der spørgsmålstegn ved det, som i nyhedsindslagene selv er den selvfølgelige forudsætning for kritik, nemlig en viden om, hvad som er uddannelse og hvad som ikke er. I min tolkning har analysen af nyhedsindslagene vist, hvordan et væsentligt og - bedømt ud fra denne case-studie - effektivt virkemiddel til påvirkning af dagsordenen er konstruktionen af bipolære modsætninger, in casu en bestemt version af kategorien uddannelse, der afgrænser og afgrænses af en række aktiviteter, der præsenteres som ikke-uddannelse. Analysen af nyhedsindslagene har som sagt karakter af en case-studie. Imidlertid er det interessant, at adskillige andre analyser har peget på netop anvendelsen af bipolære modsætninger som et meget effektivt diskursivt 18

19 virkemiddel til at placere en given debat indenfor en bestemt ramme. Bliver vi indenfor den samfundsmæssige debat om uddannelse, konkluderer Green (1986: 20) om binære oppositioner, at "binarism is a practice that is both powerfully generative and profoundly restrictive and regulatory in terms of how thinking and discourse proceeds." Videre har Kenway (1990) afdækket hvordan australsk uddannelsespolitik igennem 1980erne blev grundlæggende formet af en debat, hvis ramme blev defineret af en serie af binære oppositioner. Konsekvensen var ifølge Kenway en videreførelse og udbygning af statslige subsidier og privilegier til private skoler. Knight, Smith & Sachs (1990) og Ball (1990) peger ligeledes på betydningen af binære oppositioner, henholdsvis i debatten om multikulturalisme i australsk uddannelsespolitik og i en diskussion af betydningen af managementdiskurs i det britiske uddannelsessystem. Endelig ser Ball (1994: 28-47) blandt andet den politiske dominans af "cultural restorationism" i britisk uddannelsespolitik i starten af 1990erne som et udtryk for en gruppe af højrefløjskonservatives anvendelse af en serie af simple polariteter. Selv om det ikke er medierne selv, der er i fokus i disse analyser, men snarere bredere samfundsmæssige debatter (der dog også finder sted i og igennem medierne), så peger studierne alle på den betydning selve italesættelsen af et felt har for dette felts status som samfundsmæssigt problem, som politisk problem og for såvel diskursive som ikke-diskursive politiske handlinger. Analysen af mediepræsentationen af Den Fri Ungdomsuddannelse peger ligeledes på betydningen af italesættelsen for både den efterfølgende politiske og offentlige opmærksomhed om dette speficikke felt. Med et ganske andet metodisk udgangspunkt end de behaviouristiske "framing"-analyser, når de nævnte diskursanalyser sagt på en anden måde frem til at at pege på "framing" som et afgørende politisk virkemiddel - hvad enten denne "framing" så finder sted intentionelt, som et udtryk for en vilje til at nå bestemte mål, eller ikke-intentionelt, som udtryk for nogle bagvedliggende kulturelle forestillinger. En diskussion, der bør nævnes i denne forbindelse, er spørgsmålet om, hvor uafhængig mediernes meningsdannende betydning er. Afspejler mediepræsentationer blot nogle mere almene kulturelle forestillinger, f.eks. i de samfundsmæssige eliter, eller skabes kulturelle forestillinger aktivt i mediernes præsentationer, i de ideologiske antagelser, medierne arbejder ud fra (jf. Zaller 1992; Yilmaz, 1999)? At give svar på dette spørgsmål i et diskursanalytisk perspektiv fordrer en analyse af forskelle og ligheder imellem på den ene side mediernes italesættelse af temaer og på den anden side f.eks. den dagligdags italesættelse af samme tema i (udsnit af) befolkningen eller blandt politiske eliter. Herigennem bør 19

20 der kunne gives et rigere billede af mediernes "framing"-effekter end ved anvendelse af traditionelle kvantitative metoder. Et spørgeskema er således uundgåeligt i sig selv en slags "framing" af et givet tema, og der er derfor en række principielle indvendinger imod kvantiativt orienterede analyser af framingeffekter

Demokrati, magt og medier

Demokrati, magt og medier Demokrati, magt og medier Politisk Sociologi - Synopsis Sociologisk institut, Københavns Universitet sommereksamen 2011 Eksamensnummer 20 Antal tegn i opgaven 7093 Antal tegn i fodnoter 515 Indledning

Læs mere

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag

At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Kapitel 5 At udvikle og evaluere praktisk arbejde i naturfag Robin Millar Praktisk arbejde er en væsentlig del af undervisningen i naturfag. I naturfag forsøger vi at udvikle elevernes kendskab til naturen

Læs mere

Bilag. Resume. Side 1 af 12

Bilag. Resume. Side 1 af 12 Bilag Resume I denne opgave, lægges der fokus på unge og ensomhed gennem sociale medier. Vi har i denne opgave valgt at benytte Facebook som det sociale medie vi ligger fokus på, da det er det største

Læs mere

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var,

Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, Diskursanalyse Vi har tidligere gennemført en grundig diskursanalyse af den tidligere dækning af partistøtten i danske medier. Vores konklusion var, at dækningen var domineret af en mørklægningsdiskurs,

Læs mere

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine

2.0 Mediedækning. Mediedækning Fortællingen Anne- Helene og Tine 2.0 Mediedækning Der er skrevet rigtig meget om angst, og derfor har det været nødvendigt for os at afgrænse vores søgning om emnet virkelig meget for at kunne overskue materialet. Vi har taget udgangspunkt

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet

Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Social kapital og mediernes indflydelse på deltagerdemokratiet Jeg vil i denne synopsis tegne et billede af forholdet mellem social kapital som et vigtigt aspekt for et velfungerende demokrati, og forholde

Læs mere

Diskursteori, kommunikation, og udvikling

Diskursteori, kommunikation, og udvikling Diskursteori, kommunikation, og udvikling Program Introduktion til diskursteori og kommunikation som understøtter og skaber forandring CMM Coordinated management of meaning Forandringsteori som udviklingsredskab

Læs mere

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv

Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Fra Valg til Læring potentialer i at skifte perspektiv Randi Boelskifte Skovhus Lektor ved VIA University College Ph.d. studerende ved Uddannelse og Pædagogik, Aarhus Universitet Denne artikel argumenterer

Læs mere

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter.

Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Redegør for problematikken om intelektuelle ophavsrettigheder via en diskussion af de strategier de forskellige sociale aktører benytter. Indholdsfortegnelse: 1. Problemformulering 2 2. Quinuasagen. 2

Læs mere

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5

Kommissorium. Dato 01.10.2002. Ref pmj. Jnr 2001-41-16. Side 1/5 Kommissorium Evaluering af den internationale dimension i folkeskolen Lærerne i folkeskolen har gennem mange år haft til opgave at undervise i internationale forhold. Det er sket med udgangspunkt i gældende

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta. Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, efteråret 2013 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, foråret 2012. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, foråret 2012. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, foråret 2012 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

Innovations- og forandringsledelse

Innovations- og forandringsledelse Innovations- og forandringsledelse Artikel trykt i Innovations- og forandringsledelse. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger

Læs mere

Politisk kommunikation, RUC, foråret 2011. v/ Rasmus Kleis Nielsen

Politisk kommunikation, RUC, foråret 2011. v/ Rasmus Kleis Nielsen Politisk kommunikation, RUC, foråret 2011 v/ Rasmus Kleis Nielsen Hvordan kommunikerer politiske aktører og borgere med hinanden? Det er det grundlæggende spørgsmål i studiet af politisk kommunikation,

Læs mere

Metoder og erkendelsesteori

Metoder og erkendelsesteori Metoder og erkendelsesteori Af Ole Bjerg Inden for folkesundhedsvidenskabelig forskning finder vi to forskellige metodiske tilgange: det kvantitative og det kvalitative. Ser vi på disse, kan vi konstatere

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse

Forberedelse. Forberedelse. Forberedelse Formidlingsopgave AT er i høj grad en formidlingsopgave. I mange tilfælde vil du vide mere om emnet end din lærer og din censor. Dæng dem til med fakta! Det betyder at du skal formidle den viden som du

Læs mere

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat

DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C. Att.: Juridisk Politisk Sekretariat DR DR Byen Emil Holms Kanal 20 0999 København C Att.: Juridisk Politisk Sekretariat RADIO- OG TV-NÆVNET 5. juli 2010 Sagsnr: 2009-012920 Ulrike Clade Christensen Fuldmægtig, cand.jur. ucc@bibliotekogmedier.dk

Læs mere

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011

Grundlæggende metode og videnskabsteori. 5. september 2011 Grundlæggende metode og videnskabsteori 5. september 2011 Dagsorden Metodiske overvejelser Kvantitativ >< Kvalitativ metode Kvalitet i kvantitative undersøgelser: Validitet og reliabilitet Dataindsamling

Læs mere

Fjernundervisningens bidrag til læring

Fjernundervisningens bidrag til læring Fjernundervisningens bidrag til læring FEM TING VI KAN L ÆRE FRA UNDERSØGELSER AF FJERNUNDERVISNING I DANMARK v/søren Jørgensen, pæd.råd. evidencenter Introduktion Formålet er at vise, hvad erfaringerne

Læs mere

Selam Friskole Fagplan for Matematik

Selam Friskole Fagplan for Matematik Selam Friskole Fagplan for Matematik Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler matematiske kompetencer og opnår viden og kunnen således, at de bliver i stand til at begå sig hensigtsmæssigt

Læs mere

Det er vigtigt at være en god formidler og taler

Det er vigtigt at være en god formidler og taler Formidlingsartikel Det er vigtigt at være en god formidler og taler Sprog er et af de mest centrale redskaber i vores liv og dagligdag. Sprog gør det muligt for os at kommunikere med hinanden og påvirke

Læs mere

Tanker om Ph.d.-arbejdet

Tanker om Ph.d.-arbejdet Tanker om Ph.d.-arbejdet Forskerdag i Palliation 2009 Mette Asbjørn Neergaard Afdelingslæge, ph.d., speciallæge i almen medicin man@alm.au.dk Tanker om Ph.d.-arbejdet Gode råd Mixed methods design i ph.d.-forløb

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er

2. Diskutér, hvilke fordele og ulemper der er opstået som følge af, at samfundet er Arbejdsspørgsmål til undervisningsbrug Kapitel 1: Terror og film en introduktion 1. Hvori består forholdet mellem den 10., 11. og 12. september? 2. Opstil argumenter for og imod at lave en universel terrorismedefinition.

Læs mere

Dansk-historie-opgave

Dansk-historie-opgave Dansk-historie-opgave Vejledning CG 2015 Opgaven i historie eller dansk (DHO) skal træne dig i at udarbejde en længere, faglig opgave. Den er første trin i en tretrinsraket med indbygget progression: I

Læs mere

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg

Projekt LUU. TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Projekt LUU TURs indsats i forhold til arbejdet i de lokale uddannelsesudvalg Notat om spørgeskemaundersøgelse af partsudpegede medlemmer af lokale uddannelsesudvalg inden for TURs område. Gennemført april-

Læs mere

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007

TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 RADIO- OG TV-NÆVNET TV 2/DANMARK A/S Rugaardsvej 25 5100 Odense C. København den 12. oktober 2007 Klage over skjult reklame for produkter fra Ole Henriksen i Nyhederne sendt på TV 2 Peter W. Rasmussen

Læs mere

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1

Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 Kunsten at holde balancen: Dækningen af folketingsvalgkampe i tv-nyhederne på DR1 og TV2 1994-2007 Af Erik Albæk, David Nicolas Hopmann & Claes de Vreese Udkommer på Syddansk Universitetsforlag 6. maj

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K

- Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K 17.09.08 Slaget om danskheden er kun lige begyndt Side 1 af 1 - Cevea blæser til angreb Notat fra Cevea, 17/09/08 Cevea Sølvgade 90, 5.tv 1370 København K Tlf +45 31 64 11 22 kontakt@cevea.dk www.cevea.dk

Læs mere

Den gode ph.d.-ansøgning

Den gode ph.d.-ansøgning Den gode ph.d.-ansøgning Ph.d.-centret, KUA 10. januar 2008 Peter Stray Jørgensen Akademisk Skrivecenter 1 1. Skriv din skriveidé: Den der vil bære hele din afhandling til sin tid? Hvad er fx centrum i

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

Argumentationsanalyse af avisledere

Argumentationsanalyse af avisledere FORLAG Argumentationsanalyse af avisledere Af Claus Nielsen og Inger Marie Keld, VUC & hf Nordjylland Introduktion Argumentationsanalyse er en fast del af det sproglige område både på hf og stx. I argumentationsanalysen

Læs mere

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog:

Medfødt grammatik. Chomskys teori om sprogtilegnelse efterlader to store stridspunkter i forståelsen af børnesprog: Medfødt grammatik I slutningen af 1950 erne argumenterede lingvisten Noam Chomsky for, at sprogets generativitet måtte indeholde nogle komplekse strukturer. Chomskys argumentation bestod primært af spørgsmålet

Læs mere

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk

INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8. MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk INTERAKTIONSDESIGN Q3 2014 DATA ANALYSE KAP. 8 MARIANNE GRAVES PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR AARHUS UNIVERSITY mgraves@cs.au.dk Interaktionsdesign processen Identificer brugernes behov og etabler krav til

Læs mere

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT

UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT UNIVERSITY COLLEGE LILLEBÆLT Den skabende skole makers mindset FabLab Innovation, Odense d. 28/4 2014 Helle Munkholm Davidsen, ph.d. Centerleder Innovation og Entreprenørskab Forskning og innovation, UCL

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til

Forslag. Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14. Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) til Lovforslag nr. L 99 Folketinget 2013-14 Fremsat den 12. december 2013 af undervisningsministeren (Christine Antorini) Forslag til Lov om ændring af lov om friskoler og private grundskoler m.v. og lov om

Læs mere

Blair redder dansker fra at drukne

Blair redder dansker fra at drukne Blair redder dansker fra at drukne 1 1 Den britiske premierminister, Tony Blair, har under et ophold på Seychellerne angiveligt reddet en dansk turist fra druknedøden.turisten - der ifølge det franske

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010

Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 2010 Medlemstilfredshed Teknisk Landsforbund 1 Indhold Indhold Introduktion Information om undersøgelsen og resultatforklaring 3 Tilfredshed og Loyalitet Vurderinger og sammenligninger 5 Hvordan skaber du større

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling

Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Økonomi og Socialfaglig sagsbehandling Adjunkt i samfundsvidenskab Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Navn Navnesen Workshop 9: Vil anerkendelse af økonomi som en del af socialrådgiveres faglige

Læs mere

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk

Lav en avis! Navn: Christina Staalgaard/ www.danskagenten.dk Lav en avis! Navn: 1 Indhold Job på en avisredaktion 3 Nyhedskriterier 4 Vælg en vinkel 5 Avisens genrer 6 Nyhedsartikel 7 Reportage 8 Baggrund 9 Feature 10 Interview 11 Læserbrev 12 Kronik 13 Leder 14

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer

En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer En kvalitativ analyse af tre socialrådgiveres perspektiver på psykologer Signe H. Lund, Stud. Psych, Psykologisk Institut, Aarhus Universitet Indledning Formålet med projektet har været, via semi-strukturerede

Læs mere

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8.

www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. www.aalborg-friskole.dk Sohngårdsholmsvej 47, 9000 Aalborg, Tlf.98 14 70 33, E-mail: kontor@aalborg-friskole.dk Årsplan for engelsk 8. klasse 2012-13 Hvornå r? Hvad skal der ske? (Emne) Hvordan? (Metoder)

Læs mere

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen!

- Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! - Få mest muligt ud af opgaveskrivningen! En eksamensopgave Forarbejdet Opgaveformuleringen Disposition og layout Dokumentation Selvstændighed Abstract Vurderingskriterier Alle regler står i pjecen om

Læs mere

Journalistik. En avis

Journalistik. En avis Journalistik Det nærmeste man kommer den absolutte sandhed En avis En avis er et blad med historier om ting, folk ikke ved i forvejen. Tingene skal være sket i virkeligheden. Historierne i en avis er ikke

Læs mere

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo).

De overordnede bestemmelser for uddannelsen fremgår af Studieordning for Bacheloruddannelsen i Arabisk og Kommunikation (www.asb.dk/studinfo). STUDIEORDNING Revideret 14. maj 2009 STUDIEORDNING PR. 1. FEBRUAR 2008 FOR KOMMUNIKATIONSDELEN AF BACHERLORUDDANNELSEN I ARABISK OG KOMMUNIKATION VED HANDELSHØJSKOLEN, AARHUS UNIVERSITET OG DET TEOLOGISKE

Læs mere

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI

Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Pernille Dehn, cand.mag LÆRINGSTEORI Om læring og viden Genstandsfelt for læringsteorien Læring og læreprocesser Viden Transfer (herunder forholdet mellem teori og praksis) Læreroller Elevroller Undervisning

Læs mere

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning?

Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? Forskning i socialpædagogik socialpædagogisk forskning? eller knudramian.pbwiki.com www.regionmidtjylland.dkc Indhold Professionsforskning til problemløsning eller som slagvåben? Hvad er forskning? Hvad

Læs mere

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær

Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær Læseplan for valgfaget Nyheder for Unge Af Lars Kjær LARS KJÆR 1 Indhold Om valgfaget Nyheder for Unge...3 Fælles Mål... 4 Webredaktion... 4 Sociale medier... 4 Søgemaskineoptimering (SEO)...4 Multimodalitet

Læs mere

Sådan består du Prøve i dansk 3

Sådan består du Prøve i dansk 3 Sådan består du Prøve i dansk 3 Denne vejledning skal hjælpe dig med at forberede dig til Prøve i dansk 3. (Danskprøve, højt niveau). Grundlaget for vejledningen er Skapagos erfaringer med elever, der

Læs mere

Tre simple trin til at forstå dine drømme

Tre simple trin til at forstå dine drømme - En guide til at komme i gang med dit drømmearbejde, eller til at blive bedre til det du allerede gør. Vigtige pointer: Når du viser dine drømme interesse vil du bedre kunne huske dem. Din drøm er din

Læs mere

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse

Skriftligt dansk. Taksonomiske niveauer og begreber. Redegørelse Skriftligt dansk Taksonomiske niveauer og begreber Redegørelse En redegørelse er en fokuseret og forklarende gengivelse af noget, fx synspunkter i en tekst, fakta om en litteraturhistorisk periode eller

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne?

Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Hvordan inddrager man offentligheden i beslutningerne? Professor Lone Kørnøv Aalborg Universitet Dansk Center for Miljøvurdering Hvorfor, hvorfor ikke og hvordan a. Holdningsladet emne b. Rationaler bag

Læs mere

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG

3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG 3.4 TERRITORIER MED SÄRSKILD STATSRÄTTSLIG STATUS 3.4.1 FORVALTNING I GRØNLAND. MELLEM NATIONALSTAT OG KOMMUNE. ANNE SKORKJÆR BINDERKRANTZ Et ofte overset aspekt i nordisk forvaltningsforskning drejer

Læs mere

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1

DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl. København den 26. april 2006. Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 RADIO- OG TV-NÆVNET DR TV-BYEN 2860 Søborg Att.: Peter Kyhl København den 26. april 2006 Klage over skjult reklame for Symantec Norton Internet Security på DR1 Thomas Huulbæk Andersen har ved mail af 29.

Læs mere

Fag- og indholdsplan 9. kl.:

Fag- og indholdsplan 9. kl.: Fag- og indholdsplan 9. kl.: Indholdsområder: Tal og algebra: Tal - regneregler og formler Størrelser måling, beregning og sammenligning. Matematiske udtryk Algebra - teoretiske sammenhænge absolut og

Læs mere

Karrierekvinder og -mænd

Karrierekvinder og -mænd Rockwool Fondens Forskningsenhed Arbejdspapir 35 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Jens Bonke København 2015 Karrierekvinder og -mænd Hvem er de? Og hvor travlt har de? Arbejdspapir

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse

Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse PROJEKTBESKRIVELSE NOV. 2013 Unges sociale fællesskaber og deres betydning for uddannelsesdeltagelse Forskningsprogram Satsning Kontakt Diversitet og Social Innovation Unges sociale fællesskaber (Inklusions-

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen

Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen Studieforløbsbeskrivelse, Tek-Sam Uddannelsen (hæftes sammen med forsideblanketten) Nedenstående spørgsmål besvares for at give din personlige beskrivelse af dine mål med uddannelsen, de studieaktiviteter

Læs mere

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university

US AARH. Generelle oplysninger. Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur. Navn på universitet i udlandet: Deakin university US AARH Generelle oplysninger Studie på Aarhus Universitet: Nordisk sprog og litteratur Navn på universitet i udlandet: Deakin university Land: Australien Periode: Fra:25 juni 2012 Til:4 december 2012

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER

SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, WORKSHOP PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER SE, MIN LÆRER DANSER - OM BULDERBASSER, NØRDER, PRINSESSER OG HJEMMELAVEDE KAJAKKER WORKSHOP EN UNDERSØGELSE AF KØNSKONSTRUKTIONER I NATURFAGENE PÅ MELLEMTRINNET 1 Mads Lund Andersen Kristina Helen Marie

Læs mere

Akademisk Arbejde & Formidling 2013

Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Akademisk Arbejde & Formidling 2013 Tidsrum: 10.00-13.50 Lektioner: Aud 4 Øvelsestimer: 2A14, 2A56 Lektion 1: Introduktion til kurset 1. time Velkomst, præsentation af undervisere + TAs + studerende, gennemgang

Læs mere

Muligheder frem for begrænsninger

Muligheder frem for begrænsninger Muligheder frem for begrænsninger Universitetsstuderendes syn på fremtiden Forord Der er langt mellem de gode nyheder i mediernes udlægning af beskæftigelsessituationen blandt nyuddannede akademikere.

Læs mere

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter

Tale, der tæller. Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser. Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Tale, der tæller Etniske minoriteter i spørgeskemaundersøgelser Udfordringer relateret til planlægning og udførelse af forskningsprojekter Anne Sofie Fink Kjeldgaard Seniorforsker, ph.d. Præsentation Baggrunde

Læs mere

Påstand: Et foster er ikke et menneske

Påstand: Et foster er ikke et menneske Påstand: Et foster er ikke et menneske Hvad svarer vi, når vi møder denne påstand? Af Agnete Maltha Winther, studerende på The Animation Workshop, Viborg Som abortmodstandere hører vi ofte dette udsagn.

Læs mere

Bedømmelseskriterier

Bedømmelseskriterier Bedømmelseskriterier Grundforløb 1 og 2 - Afsluttende prøve i Dansk Gældende ved prøver, der afholdes efter 1. august 2015 1 Indhold DANSK NIVEAU F... 3 DANSK NIVEAU E... 8 DANSK NIVEAU D...13 DANSK NIVEAU

Læs mere

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008)

Kronikken 1. Pentagonen 2 kan anskueliggøre de dele, der indgår i din kronik: Kilde: Hauer og Munk: Litterær artikel, kronik og essay, Systime (2008) Kronikken 1 I en kronik forholder du dig til et emne, der er behandlet i en tekst (evt. flere tekster). Grundpillerne i en kronik er (1) en redegørelse for synspunkterne i en tekst og en karakteristik

Læs mere

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura

TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV. Att.: TV 2 Jura TV 2 DANMARK A/S Teglholm Allé 16 2450 København SV Att.: TV 2 Jura Radio- og tv-nævnet 29. januar 2013 Sagsnr: 2012-020676 Henrik Bang Nielsen Chefkonsulent, cand.jur. hbn@kulturstyrelsen.dk Direkte tlf.:

Læs mere

KEA The sky is the limit 20. November 2013

KEA The sky is the limit 20. November 2013 KEA The sky is the limit 20. November 2013 Agenda Kort om Dansk Standard og standarder Dansk Standard er den nationale standardiseringsorganisation i Danmark Omsætning DKK 194 mio.kr. 160 medarbejdere

Læs mere

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2

strategi drejer sig om at udvælge de midler, processer og de handlinger, der gør det muligt at nå det kommunikationsmæssige mål. 2 KOMMUNIKATIONSSTRATEGIENS TEORETISKE FUNDAMENT I den litteratur, jeg har haft adgang til under tilblivelsen af denne publikation, har jeg ikke fundet nogen entydig definition på, hvad en kommunikationsstrategi

Læs mere

Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts 2004. Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt.

Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts 2004. Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt. Diskurspsykologi. Fagligt Forum for Sprogpsykologi, 4. marts 2004. Leila kunne ikke komme, derfor er fokusset drejet lidt. Bekymret over at holde et oplæg om et emne der er sprog og psykologi på sprogpsykologi.

Læs mere

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING

PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING PROFESSIONSIDEAL FOR DANMARKS LÆRERFORENING I efter bedste evne opfylde folkeskolens målsætning og undervisningsmål. De målsætninger, undervisningsmål og principper,

Læs mere

Undervisningsforløb: Fred og konflikt

Undervisningsforløb: Fred og konflikt Undervisningsforløb: Fred og konflikt Skole Hold Projekttitel Ikast-Brande Gymnasium 2.z SA Fred og konflikt Periode November december 2010 Antal lektioner Overordnet beskrivelse 14 moduler af 70 min.

Læs mere

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild

Efteråret 2014. Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Efteråret 2014 Undersøgelse af borgertilfredsheden på Jobcenter Rebild Indholdsfortegnelse 1. Rapport Borgertilfredshedsundersøgelse Jobcenter Rebild... 3 1.1 - Kort om undersøgelsen... 3 1.2 - Formål...

Læs mere

Sundhed.dk: Anvendelse, tilfredshed og nytteværdi ISSN 1397 9507 V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik

Sundhed.dk: Anvendelse, tilfredshed og nytteværdi ISSN 1397 9507 V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik Technical Report No. 08-1 Sundhed.dk: Anvendelse, tilfredshed og nytteværdi ISSN 1397 9507 V-CHI - Virtuelt Center for Sundhedsinformatik Aalborg Universitet, marts 2008 Resultaterne i denne rapport må

Læs mere

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel -

NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - NEW AUDIENCE DEVELOPMENT - en kulturpolitisk og organisatorisk vinkel - Hvad er det? Hvilke erfaringer er der? Hvilke strategier kan anvendes? Hvordan kan bibliotekerne indbygge Audience Development i

Læs mere

Familie ifølge statistikken

Familie ifølge statistikken Familie ifølge statistikken Arbejdsopgave Denne arbejdsopgave tager udgangspunkt i artiklen Familie ifølge statistikken, der giver eksempler på, hvordan værdier og normer om familie bliver synlige i statistikker,

Læs mere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere

Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Hovedkonklusioner på spørgeskemaundersøgelse rettet mod danske journalister og politikere Erik Albæk, Arjen van Dalen & Claes de Vreese Center for Journalistik Institut for Statskundskab Syddansk Universitet

Læs mere

Et billede kan være belæg for mange påstande

Et billede kan være belæg for mange påstande Et billede kan være belæg for mange påstande De fleste visuelle produkter indeholder både billeder og tekster. De to udtryksformer er ofte sat sammen på mere eller mindre forståelig vis. Men der er ræson

Læs mere

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang

Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Musik, mobning, inklusion, komposition og sang Undersøgelsen er lavet af MusikrGodt v/ Peter Lærke-Engelschmidt, Konsulent, Cand.merc.(jur.) Phd. Ingelise Hallengren, forfatter, anmelder og lærer Manuela

Læs mere

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR

KONSTRUKTIV KONFLIKTKULTUR KristianKreiner 24.april2010 KONSTRUKTIVKONFLIKTKULTUR Hvordanmanfårnogetkonstruktivtudafsinekonflikter. Center for ledelse i byggeriet (CLiBYG) har fulgt et Realdaniafinansieret interventionsprojekt,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Sommer 2010 Institution Silkeborg Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Hhx Samfundsfag B Lærer(e) Peter Hansen-Damm

Læs mere

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk

Daniel Nayberg 07.1 nayberg@ruc.dk I dette essay vil jeg inddrage perspektiver på læring med værdi som værende andet og mere end noget, der foregår indenfor det klassiske skolesystem. Jeg vil, udover at redegøre for, hvordan jeg ser dem

Læs mere

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles

Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean Production: Virker det og kan virkningen måles Lean er det seneste skud på stammen af ledelsesteknikker. En række private og offentlige virksomheder er begejstrede gået i krig med at indføre Lean.

Læs mere

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek

Etisk Regnskab. Silkeborg Bibliotek Etisk Regnskab for Silkeborg Bibliotek Tillæg: Børnenes udsagn i grafisk fremstilling Ved en beklagelig fejl er dette materiale faldet ud af hovedudgaven af det etiske regnskab. Tillægget kan som det øvrige

Læs mere

Læreres erfaringer med it i undervisningen

Læreres erfaringer med it i undervisningen Læreres erfaringer med it i undervisningen Formål Denne rapport er baseret på spørgsmål til læserpanelet om deres erfaringer med brugen af it i undervisningen. Undersøgelsen har desuden indeholdt spørgsmål

Læs mere