KØNSLIGESTILLING I NIGERIA MARCUS HENGLEIN

Transkript

1 KØNSLIGESTILLING I NIGERIA MARCUS HENGLEIN

2 Indholdsfortegnelse 1. Problemformulering 4 2. Indledning 5 3. Metode Afgrænsning Anvendt metode 6 4. Nigeria 101 A Guided Tour Økonomisk oversigt Demografisk oversigt 9 5. A Slice of Nigeria Imitation & The Arrangers of Marriage Mandens dominans og kvindens rolle Indre ønsker om frigørelse Kvælende stemning Kønsligestillingens påvirkning Fattigdomscirklen og Rostows faseteori Antagelser Kønsligestillingens betydning Afledte effekter Betydningen af øgede investeringer Human kapital Adichie & den nigerianske økonomi Konklusion Refleksion Personlig udvikling Social udvikling 20 2 af 22

3 9.3. Faglig udvikling 21 Litteratur 22 3 af 22

4 1. Problemformulering Beskriv Nigeria ud fra en udviklingsøkonomisk landeanalyse. Analysér den nigerianske økonomi med særligt henblik på de demografiske forhold og kønsligestillingens betydning. Med udgangspunkt i denne økonomiske analyse, analysér da Chimamanda Ngozi Adichies noveller, Imitation og The Arrangers of Marriage. Vurdér, hvordan novellerne behandler kønsligestillingens problematikker. The emotional, sexual, and psychological stereotyping of females begins when the doctor says, It s a girl. - Shirley Chisholm

5 2. Indledning Kan vi se, hvordan forholdet mellem kvinde og mand var i tidernes morgen? Et par sider inde i Første Mosebog finder vi vores første bud: v21: Da lod Gud Herren en tung søvn falde over Adam, og mens han sov, tog han et af hans ribben og lukkede til med kød. v22: Af det ribben, Gud Herren havde taget fra Adam, byggede han en kvinde og førte hende til Adam. v23: Da sagde Adam: Nu er det ben af mine ben og kød af mit kød. Hun skal kaldes kvinde, for af manden er hun taget. 1. mosebog, kapitel 2, vers Skabt af en mand ben af mine ben og kød af mit kød og til en mand? Er det synet, som hersker i dag? Nej. Og ja. For selvom kvinderetsorganisationer markant har øget ligestillingsniveauet de seneste 50 år, har udviklingen ligget i kølvandet på en økonomisk vækst og udvikling, som man ikke ser overalt i verden. Nigeria har stået i stampe i mange år, men har dog holdt hovedet ovenvande gennem den enorme olieeksport. Denne opgaves formål er at undersøge, hvad vi kan udgrave i dette ligestillingsmuseum. Hvad kan vi lære af Nigeria? Er vækst nøglen til en øget lighed mellem kønnene? Eller er ligestilling nøglen til en øget vækst? Med andre ord: Kan vi kapitalisere på en øget ligestilling?

6 3. Metode Opgaven, Kønsligestilling i Nigeria, er baseret på fagene Engelsk A og International Økonomi B. For at holde opgaven kort og koncis, vælger vi at afgrænse fagenes spændvidder på en række punkter. Men for stadig at kunne svare fyldestgørende på problemformuleringen, inddrager vi en række metodiske overvejelser. Mange veje fører til Rom, men kun én vej fører til Nigeria Afgrænsning. Opgaven handler i sin enkelthed om kønsligestillingens rolle for et land som Nigeria. Den økonomiske analyse vil derfor primært behandle demografiske forhold, da disse i høj grad er anvendelige i den sammenhæng og derudover bidrager til at svare på problemformuleringen. I analysen antager vi desuden, at alt andet er lige, dvs. udefrakommende faktorer og eksternaliteter ikke påvirker Nigeria den fokuserer udelukkende på årsags-/virkningssamenhænge, som udspringer fra kønsligestillingen. Den økonomiske analyse tager ikke direkte højde for kulturelle og sociologiske forhold. I tekstanalysen af Chimamanda Ngozi Adichies noveller foretager vi ikke en standard novelleanalyse og udelader derfor størstedelen af de normale elementer. Grunden opgavens omfang er der kun plads til at tage det allermest relevante med, hvilket er temaer og sprog, som knytter sig direkte til emnet Anvendt metode. Kan International Økonomi udstyre os med indsigt om situationen i Nigeria? Ved hjælp af den kvantitative metode, kan vi analysere en række hårde tal om Nigeria, herunder den udviklingsøkonomiske og demografiske analyse. Denne metode er dog ikke tilstrækkelig til spørgsmålet om kønsligestillingens betydning. Her må vi anvende den kvalitative metode og inddrage bløde data, herunder dokumentaren Verden største problemer, del 1, som omhandler de mange problemer, der er forbundet med kønsligestillingen. Ud fra dette grundlag anvender vi den deduktive metode, hvor der tages udgangspunkt i en teori: Mere præcist er her tale om Rostows faseteori. Den hører til de liberale udviklingsmodeller og er meget passende i denne sammenhæng, da marxistiske udviklingsmodeller, som eksempelvis Samir Amins sektormodel er baseret på en række socialistiske forudsætninger, som 1) ikke gør sig gældende i Nigeria og 2) ikke umiddelbart har haft succes i andre lande. De forudsætninger, der ligger til grund for Rostows faseteori er desuden de samme, som man kender det fra den gængse nationaløkonomi, idet de også er baseret på fri konkurrence, frihandel mv. Hvordan kan faget Engelsk hjælpe os til at få en større forståelse for situationen i Nigeria og, mere præcist, hjælpe med at besvare problemformuleringen? Det kan det ved, at vi anvender den postkoloniale metode til at betragte teksterne, altså, hvor vi fokuserer på betydningen af temaet ligestilling og ser bort fra temaer som hybriditet, fremmedhed, vestens indflydelse mv. Det er dog mindst lige så relevant at anvende den biografiske metode og inddrage Chimamanda Ngozi 6 af 22

7 Adichie i selve analysen. Det betyder, at vi kan tage analysen et skridt videre og fortolke på de stemningsbilleder som Adichie videreformidler. I hele opgaven må vi dog være meget kildekritiske og trække en skarp grænse mellem fiktion og virkelighed. Eksempelvis kan novellerne ikke anvendes til at beskrive den økonomiske situation i Nigeria, ligesom jeg også strengt må skelne mellem antagelser og sætninger i dokumentarfilmen. Opgaven er skrevet i L A TEX, hvilket får den til at virke væsentligt længere. 7 af 22

8 4. Nigeria 101 A Guided Tour Med udgangspunkt i en standard, udviklingsøkonomisk landeanalyse (Kureer og Lundgren 2006b, pp ), hvor de mest relevante nøgletal fra den makroøkonomisk landeanalyse (Kureer og Lundgren 2006a, pp ) er inddraget, kan vi opstille følgende oversigt: 4.1. Økonomisk oversigt. Måleenhed Data BNP pr. capita (PPP) $2.400 pr. indbygger (2010 est.) 182/229 BNP realvækst 6,8% (2010 est.) 33/229 Inflation 13,9% (2010 est.) 218/224 Rente 18,36% ( est.) 1 39/156 Arbejdsløshed 4,9% (2007 est.) - 44/200 Betalingsbalance $27,77b, overskud (2010 est.) 39/191 Eksport af olie 2,327m bbl/dag (2007 est.) - 6/209 Tabel 1. En økonomisk oversigt over Nigeria. Tallene helt til højre viser landets placering ift. alle lande, der er med i den pågældende opgørelse. Tallene er udelukkende fra CIA s World Factbook (CIA 2011), hvorfor alle tallene ikke nødvendigvis er de nyeste tilgængelige. Dette skyldes, at vi ikke vil blande forskellige institutioners opgørelsesmetoder og datakilder sammen. Hvad fortæller det os om Nigeria? Med en realvækstprocent på 6,8% har de, umiddelbart, godt gang i økonomien. Vi ser dog, at deres BNP pr. capita (målt i købekraftspariteter) ligger i den lave ende (plads 182 ud af 229) den er dog væsentligt højere end de fleste afrikanske lande. Betalingsbalancen afslører mysteriet: Med et rekordoverskud på næsten 28 milliarder dollar forstår man hurtigt, at landet har en høj vækst. Kilden til den høje eksport ligger i deres olieressourcer, hvor vi ser, at Nigeria er blandt et af de mest olieeksporterende lande i verden (plads 6 ud af 209). Er det en logisk konsekvens, at Nigeria så er et rigt land? Nej, og for at undersøge dette, kigger vi på den demografiske situation og, i særdeleshed, fordelingen af velstanden: 1 Den rente, som bankerne anvender til deres mest kreditværdige kunder. En højere placering ift. andre land betyder en højere rente 8 af 22

9 4.2. Demografisk oversigt. Måleenhed Data Fødselsrate 35,51 promille 2 (2011 est.) 27/223 Dødsrate 16,06 promille 3 (2011 est.) 4/225 Børnedødelighed 91,54 promille 4 (2011 est.) 9/223 Befolkningsvækst 1,935% 5 (2011 est.) 59/232 Forventet levetid (antal år) 47,56 år (2011 est.) 221/223 Medianalder (antal år) 19,2 år (2011 est.) Samlet fertilitet (2011 est.) 27/224 Befolkning under fattigdomsgrænsen 70% (2007 est.) FNs Human Development Index Low Human Development 142/169 (2010) GINI-koefficient 43,7 (2003) Tabel 2. Demografisk oversigt over Nigeria. Tallene er igen fra CIA s World Factbook (CIA 2011) og tallene til højre viser, hvordan Nigeria er placeret ift. de andre lande, der har været med i opgørelsen. Nigeria er langt fra at være et rigt land. Det har de klassiske træk af at u-land: En høj fødselsog dødsrate (og den typiske konsekvens heraf er en høj børnedødelighed), samt en meget, meget lav forventet levetid. I 2007 levede ca. 70% af befolkningen under fattigdomsgrænsen, og ifølge FNs Human Development-indeks ligger Nigeria i den laveste ende. HD-indekset er baseret på den forventede levealder samt det forventede uddannelses- og indkomstniveau. GINI-koefficienten afspejler også denne skævvridning: Problemet er imidlertid, at de sidste tilgængelige tal er fra Det er altså mere pålideligt at indse, at størstedelen lever under fattigdomsgrænsen, eftersom deres BNP pr. indbygger (PPP) er højt. Derfor må der være en betydelig skævvridning i fordelingen af indkomster. Noget tyder derudover på, at Nigeria er et land på linje med andre u-lande med den undtagelse, at de har en enorm olie-eksport. Men én ting er den kolde, barske overflade, som vi kradser i her. Noget andet er, hvilken indflydelse de kulturelle forhold har på landet. Til det anvender vi et øjebliksbillede af den nigerianske kultur: A Slice of Nigeria 2 dvs fødsler pr indbyggere. En højere placering ift. de andre lande betyder en højere fødselsrate. 3 dvs dødsfald pr indbyggere. En højere placering ift. de andre lande betyder en højere dødsrate. 4 dvs dødsfald pr levende fødte. En højere placering ift. de andre lande betyder en højere børnedødelighed. 5 En højere placering ift. de andre lande betyder en højere befolkningsvækst. 6 Antal børn født af kvinder i løbet af en generation, forudsat at ingen af kvinderne dør, inden der 49 år. En højere placering ift. de andre lande betyder en højere fertilitet. 9 af 22

10 7 Lagos er den største by i Nigeria 10 af 22 KØNSLIGESTILLING I NIGERIA 5. A Slice of Nigeria Chimamanda Ngozi Adichie (herfra benævnt Adichie) er opvokset i Nigeria, men har studeret i USA på Drexel University, Eastern Connecticut University, Johns Hopkins University og ikke mindst Yale University. Hun har skrevet tre bøger, hvor hun fortæller om Nigerias mange problemer, herunder det fremtrædende skel mellem mand og kvinde, og trækker her mange selvbiografiske træk ind i historierne Imitation & The Arrangers of Marriage. Den følgende gennemgang tager udgangspunkt i novellerne Imitation, (Adichie 2009, pp.22-42), og The Arrangers of Marriage, (Adichie 2009, pp ). Imitation finder sted på Cherrywood Lane, USA, hvor Nkem bor med børnene Okey og Adanna. Manden, Obiora, er kun i USA i to ud af tolv måneder de sidste ti måneder er han i Lagos 7. Nkem opdager gennem veninden, Ijemamaka, at Obiora har en kæreste i deres hus i Lagos, hvilket får hende til at reflektere over sin rolle i ægteskabet og, implicit, over kvindens rolle og status i den nigerianske kultur. The Arrangers of Marriage handler om Chinaza, der giftes bort til Ofodile, der er flyttet til USA. Historiens denotative plan handler umiddelbart om den amerikanske fremmedhed og kulturchokket, som Chinaza udsættes for, men på det konnotative plan finder vi en kritik af den nigerianske kultur. Det ses bl.a. i overskriften, The Arrangers of Marriage, at Adichie gennem Chinaza sætter spørgsmålstegn ved den gængse praksis at gifte døtre bort uden deres samtykke Mandens dominans og kvindens rolle. Nkem betragtes som en ejendom, men accepterer dog denne rolle: She liked it when he said we, as though she really had a say in it. (Adichie 2009, p.26, afsnit 3) I den kultur har manden krav på en kvinde, som Ofodile også giver udtryk for over Chinaza: I wanted a Nigerian wife and my mother said you were a good girl, quiet. She said you might even be a virgin. (Adichie 2009, p.184, afsnit 1) I Imitation er Nkem underdanig og lydig over for Obiora, særligt inden hun opdager, at han har en elskerinde, men også efter: And she had planned, on Friday, to wax her pubic hair in a thin line, the way Obiora likes. (Adichie 2009, p.27, afsnit 3) Underdanigheden er indgroet i deres forhold, og selvom Obiora fremstilles som en mere åben og kærlig ægtemand end den almene nigerianer, kan man stadig spore den hierarkiske struktur:

11 When he asked if she would marry him, she thought how unnecessary it was, his asking, since she would have been happy simply to be told. (Adichie 2009, p.32, afsnit 1) I modsætning til Nkem, blev Chinaza ikke spurgt, men blev derimod tvunget til at gifte sig med Ofodile. They did not warn you about things like this when they arranged your marriage (Adichie 2009, p.168, afsnit 5), bemærker hun, og antyder, at hun knap nok kender Ofodile, men trods det er blevet gift med ham. Den hurtige overgang fra ugift til gift ses i hendes frygt for samkvem: I curled up tight like Uncle Ike s fist when he s angry and hoped that no wifely duties would be required of me. (Adichie 2009, p.168, afsnit 5) Her er Uncle Ike manden, der sammen med sin kone (kaldet Aunty Ada af Chinaza) opfostrer Chinaza, fordi hendes forældre er døde. Uncle Ike og Aunty Ada repræsenterer den stærke traditionelle og kulturelle ånd, som Chinaza påvirkes af. Det er dem, der finder ægtemanden [Ofodile] til hende: Uncle Ike would probably smile into the phone, the same kind of smile that had loosened his face when he told me that the perfect husband had been found for me. (Adichie 2009, p.169, afsnit 5) Tonen, det siges med, indikerer ikke kun, at det er det mest naturlige at gøre, men også at Uncle Ike har gjort Chinaza en tjeneste, og at hun står i gæld til ham og Aunty Ada. Det tilhørsforhold bekræftes i flashbacks, hvor Chinaza husker tilbage: What have we not done for you? We raise you as our own and then we find you an ezigbo di! A doctor in America! (Adichie 2009, p.170, afsnit 3) Do you know how many women would offer both eyes for a doctor in America? (Adichie 2009, p.184, afsnit 9) Hvor Chinaza med modvilje måtte acceptere sin rolle som gift, var Nkem oprigtigt begejstret: At first, when she had come to America to have the baby, she had been proudly excited because she had married into the coveted league, the Rich Nigerian Men Who Sent Their Wives to America to Have Their Babies league. (Adichie 2009, p.26, afsnit 3) Senere falder hun dog i snak med en anden nigerianer til et bryllup, hvor de diskuterer deres rolle som koner i Amerika, hvilket står meget klart i Nkems erindring: 11 af 22

12 Our men like to keep us here, she had told Nkem. They visit for business and vacations, they leave us and the children with big houses and cars, they get us housegirls from Nigeria who we don t have to pay any outrageous American wages, and they say business is better in Nigeria and all that. (Adichie 2009, p.28, afsnit 3) Denne anskuelse læner sig meget op af det, vi undersøgte i den økonomiske analyse i afsnit 4.1 på side 8, nemlig at Nigeria er et land med en høj realvækst, bl.a. pga. en høj olieeksport, men også en skæv fordeling af velstanden. Her hører vi altså om velhavende nigerianere. Nkems forpligtelser er dog de samme som Chinazas, selvom familien er særdeles velhavende. Nkems fokus er dog på opdragelsen af børnene. Chinaza har ingen børn, men fungerer trods det som en husmor, der gør rent og laver mad og ønsker selv at fremme denne rolle, da den er så indgroet i hende: We could go home so I can cook, I [Chinaza] said. Don t let your husband eat out too much, Aunty Ada had said, or it will push him into the arms of a woman who cooks. Always guard your husband like a guinea fowl s egg. (Adichie 2009, p.178, afsnit 2) Her ser vi igen den indflydelse, som Chinazas bagland har haft på hende. Et interessant træk fra Adichies side er, at hver eneste gang Chinaza reflekterer over sin situation, stoppes hendes tankestrøm altid af et flashback, hvor hun mindes om tanten og onklens formaninger, hvilket understreger indoktrineringens betydning. Det sidste eksempel på kvindens rolle, finder vi i samtalen mellem Nkem og Amaechi, Nkems hjælperinde, hvor de taler om Obioras elskerinde og Amaechi konkluderer: You will forgive him, madam. Men are like that Indre ønsker om frigørelse. Det interessante ved novellerne er, at begge hovedpersoner har et indre ønske om mere selvbestemmelse. Det ses bl.a. i slutningen af Imitation, hvor Nkem insisterer på at flytte hjem til Lagos. Det antydes dog også undervejs i historien. Novellen har nemlig et omdrejningspunkt om en Benin-maske, som Obiora har købt til hende. Det er en imitation (her kobles titlen sammen med handlingen), men er så livagtig, at Obiora begejstret har fortalt om historien bag maskerne: She imagines and this she imagines herself because Obiora did not suggest it happened that way the proud young men wishing they did not have to behead strangers to bury their king, wishing they could use the masks to protect themselves, too, wishing they had a say. (Adichie 2009, p.23, afsnit 3) Her viser Nkem et vagt ønske om ikke at være en del af normen. Hun føler dog også undervejs, at håbet om større selvstændighed er nyttesløst: It is one of the things she had come to love about America, the abundance of unreasonable hope (Adichie 2009, p.26, afsnit 2). Vi ser hendes indre 12 af 22

13 ønsker i en diskussion med Obiora; han har formået at skaffe en original maske til hende, og hun deler sine tanker med ham: The people who had to kill for their king. I m sure they wished they could change the way things were, they couldn t have been happy. Obiora s head is tilted to the side as he stares at her. Well, maybe nine hundred years ago they didn t define happy like you do now. (Adichie 2009, p.40, afsnit 1) Nkem spørger til sidst, hvordan han definerer happy (læs: det at være lykkelig), og giver derved udtryk for, at hun stiller spørgsmålstegn ved den norm, de agerer efter. Hun ønsker også at skulle have noget at sige (wishing they had a say). Hun forsøger til sidst at vise mere selvbestemmelse, hvilket skræmmer Obiora: Obiora continues to stare at her and she knows that he has never heard her speak up, never heard her take a stand. (Adichie 2009, p.41, afsnit 4) På samme måde ser vi også sporadiske glimt af Chinazas ønske om selvstændighed, der dog stadig fængsles af mandens dominans: Something leaped inside me [Chinaza] at the thought, the sudden and new thought, of earning what would be mine. Mine. I don t have my work permit yet, I said. But has Dave filed for you? (Adichie 2009, p.181, afsnit 2) Kvælende stemning. Adichie skaber en kvælende stemning, som bidrager til den fængslende effekt. Her hører vi Nkem, der taler i telefon med Obiora efter, at hun har hørt rygtet om en elskerinde fra sin veninde, Ijemamaka: She knows she should tell him about the children s day, she usually does when he calls to late to talk to them. But her tongue feels bloated, too heavy to let the words roll out. (Adichie 2009, p.30, afsnit 2) Følelsen i The Arrangers of Marriage er også præget stærkt af ubehag, hvilket afspejler Chinazas humør ift. den store omvæltning: I sat before my limp pancakes... and bland tea that I feared would not get past my throat (Adichie 2009, p.171, afsnit 3) Men her har vi har talt om fiktion. Selvom Adichie baserer det på egne oplevelser, og omend det kan være med til at give os et billede af ligestillingssituationen i Nigeria, er der kun én rigtig måde at analysere Nigerias situation på: Kvalitativt. 13 af 22

14 6. Kønsligestillingens påvirkning Adichies noveller giver et stemningsindtryk (men heller ikke mere end det) af ligestillingsproblematikken i de øvre lag. Vi undersøger her de økonomiske sammenhænge og konsekvenser med fokus på befolkningen som helhed Fattigdomscirklen og Rostows faseteori. I Die Deutsche Ideologi, Teil Eins, skriver Karl Marx og Friedrich Engells: Mein Verhältnis zu meiner Umgebung ist mein Bewußtsein (Marx og Engels 1932, p.30) Det vil sige, at forholdet til vores omgivelser er vores bevidsthed, og derfor indser vi også straks, at vi må gå et skridt dybere end beskrivelsen: Vi analyserer her fattigdomscirklen og Rostows faseteori i relation til Nigeria. Figur 1. Den klassiske fattigdomscirkel, der illustrerer, hvordan et u-land fanges i en ond spiral, fordi de aldrig rigtigt får råd til nye investeringer og videreudvikling (Kureer og Lundgren 2006a, p.183) Kigger vi på punkterne, kan vi konkludere følgende: Selvom Nigeria på papiret har et middelmådigt BNP pr. capita (ift. andre afrikanske lande), tyder de demografiske forhold på, at spredningen af velstanden ikke er slående. En stor del af befolkningen lever under fattigdomsgrænsen (det så vi i afsnit 4.2) og har således ikke mulighed for at opspare og investere. Det gælder især på lokalt plan. 14 af 22

15 Når disse mennesker har vanskeligheder med at opspare, er det en logisk konsekvens, at de af den grund har svært ved at købe produktionsapparat. Argumentation bag anvendelsen af Rostows faseteori, gennemgik vi i afsnit 3 på side 6. Teorien deler et lands udvikling op i fem faser: Figur 2. Rostows faseteori (Holyoke 1960) og (Kureer og Lundgren 2006b, pp ) Her befinder Nigeria sig mellem fase 1 og 2, da befolkningen kun i mindre omfang sparer op, hvorfor der ikke investeres synderligt i nye maskiner og teknologi. De hælder dog mod fase 2 pga. deres enorme råstofeksport. Den vigtigeste fase i teorien er den tredje, hvor Rostow argumenterer, at et land vil foretage gennemgribende investeringer. Her kræves det, mener han, at et land anvender over 10 procent af det samlede BNP. Der kan sættes spørgsmålstegn ved, om tallet er universelt, men princippet bygger uanset hvad på idéen om, at et land skal bruge en tilstrækkelig mængde af sin produktion på investeringer for at bryde ud af fattigdomscirklen. Det giver os for det første en bedre idé om situationen i Nigeria, men rejser også spørgsmålet om, hvorvidt den manglende kønsligestilling kan være en hindring for opsparing og investering, som er kravet for at nå til fase 3. Det er derfor oplagt at undersøge det. 15 af 22

16 6.2. Antagelser. Den følgende gennemgang er baseret på dokumentaren,verdens største problemer (DR2 2011) 8 Dokumentaren inddrager diverse fortalere for kvinderetten, herunder kenyansk ligestillingsminister, Esther Murugi Mathenge, kvinderetsforkæmper, Wangari Maathai og direktør for Equity Bank, Winnie Kathurima-Imanyara. De har en række påstande, som de bygger på erfaring og observationer, og det er nødvendigt at holde sig for øje, at det følgende er baseret på de antagelser, som kvinderne fremlægger: Antagelse 1. Afrikanske kvinder har, som helhed, mere disciplin, kan få penge til at række længere, har større teknologisk kunnen og er bedre til at forrente investeringer end afrikanske mænd. Antagelse 2. Mænd bruger, som helhed, en betydelig portion af deres budget på spiritus og andre ikke-produktivitetsfremmende eller direkte produktivitetshæmmende fødevarer. Antagelse 3. Mændene indoktrineres, som helhed, med en bevidsthed om, at de er bedre og har en større værdi end kvinder, at de er mere effektive, og at kvindens primære rolle er at elske med manden og føde og passe deres børn Kønsligestillingens betydning. Vi decifrerer følgende nøgleområder fra dokumentaren for at besvare, hvilken betydning kønsligestilling har på et lands velstand og velfærd. Kvinder har svært ved at optage lån uden en mands underskrift Piger nedprioriteres ift. drenge, når det gælder uddannelse Piger har større ansvarsområder og derfor mindre tid til at læse lektier Arbejdsmarkdet har kun sporadisk adgang til den kvindelige arbejdskraft, der bl.a. udmærker sig ved en høj teknologisk kunnen Mange kvinder, både piger, voksne og ældre, voldtages, hvilket spreder HIV og uønskede graviditeter 6.4. Afledte effekter. Nu kigger vi kvalitativt på følgerne af disse afledte effekter. Med udgangspunkt i antagelse 1, kan vi udlede følgende Betydningen af øgede investeringer. Kønsligestilling Større opsparing Større investering Kønsligestilling Flere mikrokreditlån Flere investeringer på lokalt plan 8 Der kigges på Afrika som helhed og altså ikke kun Nigeria. Vi antager, at ligestillingens påvirkning er ens i mange afrikanske lande 16 af 22

17 En økonomisk sætning siger, at S = I (Biede 2008, p.45), altså, at opsparing er lig med investering, men det er dog ikke nødvendigvis sandt i Nigeria, hvor ikke alle sætter deres penge i banker. I et vist omfang må vi dog antage, at det gælder. Her nævner dokumentaren også mikrokreditlån, som er fleksible, tilgængelige og relativt billige. De kombineres ofte med træning og mentorskaber, samt mulighed for at kvinderne kan udbygge deres netværk. Antager vi, at de investeringer vil skabe den vækst, som Rostow foreskriver, ser vi: Flere investeringer Større efterspørgsel i adskillige sektorer Større forbrug... Flere investeringer Lavere arbejdsløshed Større efterspørgsel Større forbrug... Dette sætter altså gang i en positiv vækst, som driver væksten fremad. Øget vækst Øget efterspørgsel Efterspørgselsbaseret & forventet inflation Nigeria har, som beskrevet i afsnit 4.1 på side 8, 1) realvækst og 2) en høj inflation. Inflationen er i øjeblikket på et niveau, hvor der er mulighed for at kontrollere det, men en forhøjet inflation kan tvinge landet ind i en ond spiral: Øget inflation Højere priser Større lønninger Omkostningsbaseret inflation Højere priser Human kapital. I dokumentaren bliver det også påpeget, at kvinderne besidder en højere grad af teknologisk kunnen end mænd, da de har ofte har haft bijob som sekretærer i små virksomheder (ejet af mænd). På den lange bane ser vi også forbedringer i sundhed og uddannelse, idet færre piger bliver voldtaget og smittet med HIV eller bliver gravide. Samtidig får flere piger muligheden for at færdiggøre en uddannelse, der, sammen med deres economic empowerment (læs: økonomiske frihed), giver dem værktøjerne til at skabe vækst. Det sænker antallet af analfabeter og øger både medianalderen og den forventede levetid, hvor de sidste to punkter var med til at male det negative billede i afsnit 4.2 på side 9. Kønsligestillingen har altså, må vi indse, en betydelig indflydelse på et lands økonomi og generelle velstand. Det ses bl.a. i listen i afsnit 6.3 på side 16, men også i det potentiale og den økonomiske fremgang i form af et faseskift, som de går glip af. Udstyret med denne viden kan vi nu vende tilbage til Adichie og undersøge, hvordan hun behandler kønsligestillingsproblematikkerne i sine noveller. 17 af 22

18 7. Adichie & den nigerianske økonomi Inden vi behandler novellernes syn på kønsligestilling ift. den økonomiske situation, må vi først understrege, at her er tale om fiktion, og at man ikke kan bruge det som en kilde til f.eks. en økonomisk analyse. Man kan dog, trods det, lære meget om et land, når en forfatter som Adichie tager sine egne erfaringer, oplevelser og historier og forfatter dem, sådan så vi får dannet et stemningsindtryk. Når vi nu sammenligner de stemningsbilleder, som Adichie præsenterer, med den økonomiske realitet, sker sidstnævnte især på baggrund af dokumentarfilmen Verdens største problemer samt de uddybende kommentarer. Hvor Adichies noveller giver os indtrykket af, at en kvindes rolle er at 1) passe og opdrage børn (Nkem) og 2) lave mad, gøre rent og have elskov med manden (Chinaza), ser vi i dokumentaren, at mange kvinder er hjemmegående, hvorfor der også er en stor hjemmeproduktion. I mange tilfælde udspringer problemet af, at unge piger bliver voldtaget og gjort gravide dette tvinger dem ud af en eventuel uddannelse og ud på jobmarkedet, hvor de skal skaffe penge til at forsørge sig selv og barnet. Det ender ofte i en ond spiral, hvor de får flere og flere børn, hvorfor de fanges i den samme situation. Adichies billede er derfor ikke helt retvisende, da det primært fokuserer på den mere velhavende del af nigerianerne. Adichie giver desuden teksten en kvælende stemning, fordi hovedpersonerne er fanget i den stereotype forestilling af, hvordan en kvinde skal være. Hverken dokumentaren eller den økonomiske analyse kan, naturligvis, belyse dette; men novellerne undersøger dog Nkems og Chinazas ønsker om selvstændighed. Her ser vi dokumentaren, at direktøren for Equity Bank, Winnie Kathurima- Imanyar har observeret en stigende tendens til, at kvinder selv tager vare på sig selv, optager lån og skaber vækst. Der er tilmed stigninger i antallet af selvforsvarstimer og samtalegrupper for kvinder. Adichies ønske om selvstændighed er imidlertid også et ønske om mere magt over mændene, hvilket vi ser i Nkems reaktion til sidst, hvor hun tager et standpunkt, samt Chinazas hemmelige planer om at forlade Ofodile senere og skabe sin egen indkomst. Det er selvfølgelig umuligt at gå ind og undersøge, hvad de nigerianske kvinder tænker, men heldigvis kan vi se den kollektive bevidsthed afspejlet i den nuværende udvikling. Især i The Arrangers of Marriage betragtes en kvinde som en mands ejendom. Ifølge dokumentaren var der en nedgroet tendens hos mændene, der overbeviste dem om, at kvinder ikke havde ret til uddannelse, og at de var dem undlegne. En af mændene i de mange interviews udtalte: A woman is like a can of food. You buy it, you open it, you eat it and then you throw it away. 18 af 22

19 8. Konklusion Vi har kigget på en udviklingsøkonomisk landeanalyse med særligt fokus på demografien og indset, at selvom Nigeria har mange fællestræk med andre u-lande, har de dog potentiale til vækst og videreudvikling, blandt andet igennem deres mange naturresurser. Fattigdommen og de få investeringer er dog en stor kæp i hjulet. Vi så desuden kønsligestillingens betydning, da vi indså, at nøglen til væksten lå hos kvinderne, særligt ved at lade dem investere på lokalt plan. Derefter var det muligt at analysere Chimamanda Ngozi Adichies to noveller: Imitation og The Arrangers of Marriage, som vi betragtede som øjebliksbilleder af stemningen i Nigeria ved at sammenligne novellerne med den økonomiske analyse, kunne vi vurdere, at novellernes stemning var nogenlunde retvisende ift. det billede, vi havde malet i afsnit 6 på side 14. Det lod altså til, at Adichie behandlede problematikken om manglende kønsligestilling ved at tage udgangspunkt i den økonomiske situationen i Nigeria for derefter at tage et kritisk standpunkt gennem hovedpersonerne, som udsættes for flashbacks og refleksioner over deres egen rolle i systemet. I historiernes baggrund kommer det gennemsyrede skel mellem mand og kvinde til udtryk, og selvom vi ikke kunne anvende historierne til en analyse af virkeligheden, kunne vi anvende virkeligheden til en analyse af historierne, som i sidste ende blot er øjebliksbilleder af et land, hvor kulturel indoktrinering spænder ben for en økonomisk udvikling. Altså må vi også konkludere, at den manglende ligestilling forhindrer en nødvendig udvikling, og at en frigørelse af kvinderne kan stimulere vækst og skabe mange nye arbejdspladser. Man kan altså kapitalisere på en øget ligestilling, både kulturelt og økonomisk: Det kræver blot, at Nkem, Chinaza og alle andre nigerianske kvinder ikke giver op. 19 af 22

20 9. Refleksion Jeg har altid været begejstret for Joakim von And, fordi han symboliserer rå viljestyrke og succes gennem hårdt arbejde. Siden starten på elitegymnasiet, har der dog flydt meget vand under broen, og jeg har lært at kanalisere min energi mere effektivt samt at tage en proaktiv rolle i gruppearbejde. Der vil altid være en sur, gammel and inden i mig, men nu har min personlighed fået flere facetter Personlig udvikling. I det første halvår havde jeg en enorm fremgang, selvom jeg var plaget af dårlig forberedelse: Vi har om velfærd, som er ret spøjst, da jeg jo netop valgte at have om velfærd til 9. klassesprojektet, men det er uanset hvad svært at følge med, når man har glemt alle sine papirer. (SO1) Dette hang også sammen med, at jeg var aldeles generet. Det ændrede sig dog op gennem det første og andet år, særligt fordi det fagligt gik så godt, at jeg fik opbygget en del selvtillid. Det var også utroligt motiverende at være omkring andre personer, der mindede om mig med hensyn til faglig interesse, men i særdeleshed også med hensyn til personlighed Social udvikling. Jeg har aldrig været en fan af gruppearbejde. Det udspringer sandsynligvis fra folkeskolen, hvor de andre elever var så umotiverede, at jeg måtte løfte fire mands arbejde alene og jeg havde trods alt bedre ting at bruge min tid på. I gymnasiet har det ikke ændret sig fuldstændigt: Inderst inde vil jeg altid være en individualist, for jeg kan godt lide at gøre tingene på min måde, selvom det nødvendigvis ikke altid er det smarteste. (SO1) Her kommer min indre Joakim von And frem igen, da han jo også er en individualist. Min holdning blev dog blødt en del op i grundforløbet, da jeg her blev sat i nogle gode grupper: Noget, der blandt andet har ændret sig markant, er min holdning til gruppearbejde. Før i tiden var jeg stærkt imod det, og det er jeg til dels stadig. Nu har jeg filosoferet over forskellen mellem gruppearbejde og samarbejde, og deri ligger en enorm forskel. Gruppearbejde er påtvunget, hvor man ufrivilligt skal lave tre-fire mands arbejde. Det gjorde sig til dels gældende i iværksætterprojektet, som det også fremgår af min logbog [Det var en ufrivillig gruppe, hvor jeg følte, at jeg igen måtte trække hele læsset]. Samarbejde er, som navnet antyder, en gruppe, hvor man arbejder sammen, og hvor alle inspirerer hinanden. (SO1) 20 af 22

21 I SO2 var det nødvendigt at fokusere på at blive bedre til gruppearbejde, så jeg tog det som en udfordring og prøvede at få det bedste ud af det. Det lykkedes også, og der kom en række gode cases ud af det. Jeg skrev bl.a. At arbejde intenst sammen om en case var bedre end forventet. Måske er det fordi gruppen er god, eller fordi arbejdsfordelingen er fornuftig. Men det virker. (SO2) Jeg må dog erkende, at jeg nok altid vil foretrække at arbejde alene, da jeg føler, at det går hurtigere, jeg får det, som jeg vil have det, og, vigtigst af alt: Jeg lærer mest af det. Det er selvfølgelig en skam at miste positive input fra andre gruppemedlemmer. Min evne til at arbejde i grupper er dog blevet markant bedre: Det så jeg her i DIO-forløbet, hvor min gruppe lavede en fremlæggelse om bloddiamanter i Sierra Leone og fik en hel del ros for det Faglig udvikling. Det punkt, hvor jeg har rykket mig allermest på det faglige plan, er med hensyn til metodiske overvejelser. Det var først i DIO-forløbet, at jeg lærte om metode, men jeg har anvendt dem flittigt før i bl.a. mit studieretningsprojekt. Derudover har det været forfriskende at lave en række projekter, som f.eks Portfolioopgaven (SO1), erhvervscases (SO2), Dansk/historie-opgaven, studieretningsprojektet, DIO-synopsis og nu DIO-rapporten (SO3), hvor en stringent struktur og rød tråd har været imperativt. Det har jeg også anvendt til denne rapport, hvor jeg har forsøgt at 1) besvare problemformuleringerne, 2) integrere fagene på mest flydende vis, 3) skabe overgange mellem alle afsnit og 4) forsøgt at holde en rød tråd gennem opgaven. Det har endvidere været nødvendigt at sortere en hel del materiale fra for at gøre den skarpere og for at holde mig under maksimumsgrænserne. Udover metode og struktur, er jeg nu også udstyret med en del viden, der går på tværs af fag. Det skyldes sandsynligvis de mange tværfaglige projekter, hvor fagenes kernestof er blevet integreret. Overordnet set føler jeg mig mere moden og mere ansvarlig. Jeg var knapt nok klar til gymnasieniveau, da jeg startede og nu føler jeg mig rustet, både fagligt og personligt, til at studere videre på videregående uddannelse. 21 af 22

22 Litteratur Chimamanda Ngozi Adichie. The Thing Around Your Neck. Fourth Estate, Hans Jørgen Biede. Makroøkonomi for videregående uddannelser. Academica, 1. edition, CIA. The World Factbook - Nigeria. the-world-factbook/geos/ni.html, DR2. Verdens Største Problemer, del 1, Holyoke. W.W. Rostow, The Stages of Economic Growth: A Non-Communist Manifesto. http: // Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren. International økonomi A. Systime, 1. edition, 2006a. Henrik Kureer og Svend Erik Lundgren. International økonomi A. Systime, 1. edition, 2006b. Karl Marx og Friedrich Engels. Die Deutsche Ideologie. David Riazanov, af 22