1. januar til d. 30. september 2013

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. januar til d. 30. september 2013"

Transkript

1 Følge-op ordningen 3.udgave 15.januar 2014 Midtvejsevaluering 1. januar til d. 30. september 2013 Camilla Freltoft Junge Stud. Cand.scient.san.publ Inge Jekes Projektleder Følge-op Region Sjælland Kvalitet og Udvikling 0

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Opgørelse for perioden 1. januar til 30. september Antal screenet patienter på afdelingsniveau... 2 Antal patienter der er screenet til besøg pr. kommune... 4 Afholdte besøg ifølge 2 aftalen Antal gennemførte besøg pr. kommune Opgørelse af screenede og afholdte besøg pr. kvartal... 6 Opgørelse for 3. kvartal... 7 Antal screenet og henviste patienter for 3. kvartal... 7 Opgørelse på kommuner for 3. kvartal... 8 Årsager til manglende gennemførelse af besøg Patientperspektiv... 9 Patienttilfredshed Planlægning af følge-op besøget Først, andet og tredje følge-op besøg...12 Borgerens oplevelse af følge-op besøget Fremtidsperspektiv...13 Bilag

3 1. Indledning Midtvejsevalueringens formål er at evaluere implementeringen af følge-op ordningen herunder det tværfaglige samarbejde mellem kommunerne, sygehusene og almen praksis i forhold til gennemførelse af følge-op besøget hos ældre sårbare medicinske patienter. Følge-op besøgene skal sikre, at patienter der udskrives fra sygehus får et kvalificeret og sammenhængende behandlingsforløb. Der er indgået aftale med de praktiserende læger i regionen om gennemførelse af besøg inden for en uge efter udskrivelse med mulighed for yderligere to opfølgende besøg ved behov. Sygehusets læger visiterer målgruppen(bilag 1) af patienter til følge-op besøg, som udføres af egen læge og primærsygeplejersken. Primærsygeplejersken har aftalt tidspunkt for hjemmebesøg med den praktiserende læge samt fremskaffet relevant journalmateriale. I følge den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, er formålet blandt andet at reducere antallet af genindlæggelser, samt at styrke koordineringen af et sammenhængende patientforløb. Der er økonomisk afsat midler til, at der skal foretages opfølgende hjemmebesøg på landsplan til og med Hvorfor det forventes, at der afvikles 1500 besøg om året i gennemsnit i Region Sjælland. Medicinsk og ortopædkirurgisk afdeling i Køge, medicinske og geriatriske afdeling i Slagelse, Holbæk, Næstved, Nykøbing Falster samt Roskilde og de 17 kommuner i Region Sjælland er omfattet af ordningen. I midtvejsevalueringen for følge-op ordningen indgår data fra landspatientregisteret på antal patienter, som er kodet til ordningen, og fra sygesikringsregistreret på antal lægekontakter, endvidere data fra de kommunale omsorgssystemer. Dertil indgår erfaringer indhentet via løbende klyngemøder samt audits. Endvidere patienttilfredshedsundersøgelse foretaget ved fokusgruppeinterview fra én af de deltagende kommuner og to individuelle interviews. Midtvejsevalueringen omhandler perioden fra 1. januar 2013 til d. 30. september Opgørelse for perioden 1. januar til 30. september 2013 Antal screenet patienter på afdelingsniveau Nedenstående tabel 1 viser, antal patienter som er blevet screenet 2 på sygehusene opgjort på afdelingsniveau. Det er sygehus afdelingen, der udfører screeningen og informerer patient og pårørende om ordningen. I forbindelse med udskrivelse tildeles patienten koden X021F i sygehusets journaliseringssystem (Opus). Lægen indfører henvisningen til Følge-op i epikrisen 1 Fælles udmøntningsplan for den nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, juni Med screenet skal forstås, at patienten har opfyldt screeningskriterierne og er dermed vurderet til at være indenfor målgruppe til at modtage opfølgende besøg med den praktiserende læge og primærsygeplejersken. 2

4 til praktiserende læge samt angiver på hvilken baggrund, patienten er henvist. Sygeplejerskerne sender udskrivningsrapport til patientens kommune, hvor det fremgår af Fremtidige aftaler i de elektroniske udskrivningsrapporter. Som det fremgår af tabellen, er der store variationer i antal screenet patienter. I alt er der screenet 1428 patienter i perioden. Afdeling Jan. Feb. Mar. April Maj Juni Juli Aug. Sept I alt Roskilde Ao Roskilde Gea A Køge E2.0 og E2.D Køge Med. D Holbæk Med.H Holbæk Nefro/endo HO Holbæk Kardiologisk H Holbæk Lunge H Holbæk Neu HO Holbæk Gea HO Næstved Med N Næstved Gea N Slagelse R Slagelse R Nykøbing Falster med V Nykøbing Falster Gea V Total Tabel 1 3

5 Antal patienter der er screenet til besøg pr. kommune Antallet af patienter der er screenet til besøg i den enkelte kommune fremgår af tabel 2, som det ses, er der er væsentlige divergens fra kommune til kommune, selvom der korrigeres for indbyggertal. Kommune Jan Feb. Marts April Maj Juni Juli August Sept. I alt Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg Øvrige I alt Tabel 2 3 Øvrige er patienter, hvor det ikke er angivet kommune kode, eller hvor kommunen geografisk ikke er i region sjælland. 4

6 Afholdte besøg ifølge 2 aftalen 2013 Tabel 3 angiver antal besøg, som er afholdt med deltagelse af praktiserende læge. Datatræk er foretaget fra sygesikringsregisteret. Lægen modtager henvendelse fra primærsygeplejersken, samt information i epikrisen. Det er lægen, der vurderer, om det er relevant at afvikle følge-op besøgene. Der er meget store variationer i antal besøg pr. kommune. Yder punkterne er Vordingborg med 1 gennemført besøg og Slagelse med 80 gennemførte besøg. kommune jan Feb. marts april maj juni juli august Sept. i alt Greve Køge Roskilde Solrød Odsherred Holbæk Faxe Kalundborg Ringsted Slagelse Stevns Sorø Lejre Lolland Næstved Guldborgsund Vordingborg I alt Tabel 3 5

7 Antal gennemførte besøg pr. kommune Succeskriteriet for følge-op ordningen for 2013 er, at der skal gennemføres minimum 50 % af de henviste patienter fra sygehuset ifølge kommissoriet. Der er meget store variationer i antal gennemførelse i de enkelte kommuner, den eneste kommune, der opfylder dette procesmål er Sorø. Kommune Antal screenede Antal gennemførte besøg Gennemførelses procent i hele tal Greve % Køge % Roskilde % Solrød % Odsherred % Holbæk % Faxe % Kalundborg % Ringsted % Slagelse % Stevns % Sorø % Lejre % Lolland % Næstved % Guldborgsund % Vordingborg % I alt % Tabel 4 3. Opgørelse af screenede og afholdte besøg pr. kvartal Ifølge datatræk er der sket en udvikling i antal gennemførte besøg fra 1. kvartal til 2. og 3. kvartal, dog er gennemførelsesprocenten langt fra succeskriteriet på de 50 %, som det ses af tabel 5. Kvartal Antal screenede Antal gennemførte besøg Gennemførelses procent 1.kvartal % 2. kvartal % 3. Kvartal % I alt % Tabel 5 6

8 Opgørelse for 3. kvartal Følgende afsnit omhandler datatræk, som er foretaget fra perioden fra d.3. juli til d.4.oktober Data er tilsendt kommunerne med henblik på at kunne foretage en monitorering af henviste patienter i forhold til screenet og afholdte besøg, samt antal dage fra patienten blev udskrevet, til der blev foretaget besøg i hjemmet. Det har desværre ikke været muligt at få tilsendt data eller brugbare data fra alle kommuner. Følgende data bygger på tilbagemelding fra 12 kommuner 4. Antal screenet og henviste patienter for 3. kvartal Følgende tabel 6 viser antal af patienter for de 12 kommuner, som er screenet, tildelt koden X021F i sygehusets journaliseringssystem på afdelingen, samt antal af henvisninger som kommunerne har modtaget i udskrivningsrapporten eller på anden vis modtaget besked om. Som det ses, er der samlet screenet 446 patienter, men kommunerne har kun modtaget besked om dette i 301 af tilfældene. Sygehus afdeling Screenet ptt på sygehuse Henvist til kommunen Roskilde A Roskilde A Køge D Køge E Køge E2.D 1 0 Holbæk H Holbæk H Holbæk H Holbæk H Holbæk H Holbæk H Næstved No Næstved N Slagelse R Slagelse R Slagelse ukendt afd. (13) Nykøbing Falster 1 1 Nykøbing Falster V I alt Tabel 6 Ud fra informationer på klyngemøderne og audits ses, at sygehus personalet ikke altid får noteret i udskrivningsrapporten, at patienten er henvist til følge-op ordningen. Henvisning til følge-op ordning skal fremgå af tekstfeltet fremtidige aftaler. I nogle tilfælde har 4 Greve kommuner har kun delvist sendt data, hvorfor det ikke er relevant at medtage disse i en samlet opgørelse. Solrød kommune har ikke modtaget datatræk til tiden, da det ikke har været muligt at sende sikkerpost på grund af IT tekniske problemer. Der er ikke modtaget data fra Lolland, Næstved, Guldborgsund kommune. 7

9 sygehuspersonalet ikke brugt ordene følge-op, men kun oplistet udvælgelseskriterierne fra screeningsskemaet. Dette er oftest ikke opdaget af den kommunale visitation. Der er forskel fra de enkelte sygehusafdelinger, om det er lægen eller sygeplejerskerne, der screener. Der er flere problematikker i disse arbejdsgange. Når sygeplejerskerne screener, er der risiko for, at sygehuslægerne ikke modtager besked, og derfor noteres det ikke i epikrisen til de praktiserende læger, og sekretæren får dermed ikke kodet patienten til følge-op. Den omvendte problemstilling opstår, når lægerne screener, er det ikke altid, at sygeplejerskerne får besked, og dermed noteres det ikke i udskrivningsrapporten til kommunerne. Endvidere har det vist sig, at hvis den udskrivende sygeplejerske ikke har deltaget i stuegang, hvor det er blevet besluttet, at patienten er henvist til følge-op, er det risiko for at kommunerne ikke orienteres. Opgørelse på kommuner for 3. kvartal Kommune Indbyg ger antal Screenet på sygehus Henvist til kommunen Visiterede til besøg Gennemført besøg Dage fra udskrivelse til besøg i gennemsnit Køge uoplyst Roskilde ,3 Odsherred ,5 Holbæk ,6 Faxe ,2 Kalundborg ,2 Ringsted ,0 Slagelse ,2 Stevns ,0 Sorø ,2 Lejre Vordingborg ,1 I alt ,3 Tabel 7 Som tidligere nævnt overses henvisningen fra sygehuset til visitationen i kommunen, hvis det ikke fremgår tydeligt af fremtidige aftaler. Årsager til manglende gennemførelse af besøg Nedenstående tabel 8 angiver årsagerne til manglende gennemførelse af besøg. Ifølge tabellen var der 13 patienter, som boede på plejehjem eller midlertidig plads, disse patienter er ifølge ordningen ikke omfattet at tilbuddet om følge-op besøg. Den manglende respons fra lægerne kan tyde på, at kommunikationsformen med de praktiserende læger ikke er afklaret. I 9 tilfælde har lægerne vurderet, at besøget ikke er relevant, hvilket stiller spørgsmål ved, om det er muligt med de korte indlæggelser, at vurdere om patienten vil have gavn af besøg, eller om kriterierne for besøgene er de rigtige. Genindlæggelse er sket i 11 tilfælde, hvilket kan 8

10 tyder på, at det er en sårbare gruppe af patienter, som henvises. Undersøgelser viser, at hvis genindlæggelse skal forebygges, skal besøget afvikles inden for de første 4 dage 5 efter udskrivelse, hvilket sjældent er muligt, som ordningen på nuværende tidspunkt er organiseret. Perioden fra udskrivning til følge-op besøget ligger i gennemsnit 13,3 dage efter udskrivelse med yderpunkter fra 0 til 40 dage for 3. kvartal, hvilket er senere end forventet, da succeskriteriet er inden for en uge. Årsag til manglende gennemførelse antal Manglende henvisning til kommunen 145 Manglende visitering til sygeplejen 53 Ukendt årsag 21 Patienten ønskede ikke besøg 15 Plejebolig eller midlertidigt ophold 13 Manglende respons fra læge, ønsker ikke at deltage 12 Genindlæggelse 11 Lægen vurderede det ikke relevant 9 Overset af hjemmesygeplejen 5 Ferie 4 Lægen aflægger besøg alene 2 Manglende besked i epikrise 1 Mors 1 Henvist til anden ordning 1 Besked modtaget for sent 1 Borgeren har selv været hos egen læge 1 Læge ikke kontaktet 1 Tidligere fået følge-op 1 I alt 297 Tabel 8 Følgende afsnit beskriver patientens oplevelse af følge-op ordningen. 4. Patientperspektiv 5 Effektiv kommunalforebyggelse med fokus på forebyggelse af indlæggelser og genindlæggelser. April 2013 Udarbejdet af KL. DR, Finansministeriet, Økonomi- og indenrigsministeriet, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse. 9

11 Patienttilfredshed Da målet var at undersøge patienttilfredshed i henhold til følge-op ordningen, blev der foretaget et fokusgruppeinterview fra en af de deltagende kommuner, samt to individuelle interviews af borgere i hjemmet i en anden kommune. De borgere som var ekskluderet i forhold til at deltage i interviewene var borgere som var demente borgere eller havde et kendt misbrug. Fokusgruppe interviewet blev afholdt i november 2013, hvor seks ældre sårbare borgere deltog, der var to mænd og fire kvinder. De seks borgere var i aldersgruppen mellem år, hvor gennemsnitsalder var 81 år. Efterfølgende blev to kvindelige borgere på 80 år og 91 år interviewet i eget hjem. Endvidere fik vi en tilbagemelding fra en pårørende til en afdød borger, som skulle have medvirket i fokusgruppeinterviewet. Planlægning af følge-op besøget To borgere fra fokusgruppe interviewet fortalte, at de ikke havde fået information om planlægningen af følge-op besøget ved udskrivelse på sygehuset. Den ene borger blev dog orienteret af primærsygeplejersken, mens den anden borger aldrig fik besked om, at han deltog i følge-op ordningen, hvilket borgeren oplevede som frustrerende samt skuffende. Dette beskrives i Vi fik snakket igennem, hvad jeg havde behov for at vide, og sikkert også hvad de [den praktiserende læge og hjemmesygeplejerske] ville vide. Man glor jo noget, når der var tre personer, der træder ind af døren og siger: Goddag ikke. Ingen, ingen forberedelser til det eller noget. Så tænker man jo i grunden: Hvad fanden vil I? på godt dansk ikke. Men det skuffede mig. At der ikke lige var en telefonopringning. Jeg synes man kom vejen rundt citatet til højre. Ligeledes pointerede en borger, at på trods af, at hun var orienteret om forekomsten af følge-op besøget, var indholdet af følge-op besøget ikke kendt. Dette indikerer, at orienteringen om forekomsten af følge-op besøget, samt dagsordenen var to aspekter, som borgerne pegede på er essentielle. Endvidere udtrykte borgerne, at det primært var den praktiserende læge samt en primærsygeplejerske, som deltog på følge-op besøget. På tre af følge-op besøgene medvirkede endvidere pårørende. Desuden var der stor enighed, blandt de seks borgere, at følge-op besøget havde varet én time til halvanden, hvilket de havde oplevede som tilfredsstillende og passende. To borger sagde ligeledes: Primærsygeplejersken og den praktiserende læge havde deltaget på samme tid til følge-op besøget, hvilket var et succeskriterie. I modsætning hertil fortalte en pårørende, i et 10

12 telefoninterview, at primærsygeplejersken var kommet halvanden time efter at den praktiserende læge havde deltaget i følge-op besøget, hvilket blev erfaret som uhensigtsmæssigt, og peger på en central pointe. Interessant var det faktum, at der var stor forskel på, hvornår følge-op besøget var foregået, efter borgerne var blevet udskrevet fra sygehuset forskellen udgjorde fra en dag til tre måneder. På trods af denne forskellighed var det overraskende, at borgerne hver især var tilfredse. Dog var det problematisk for nogle borgere at få indpasset genoptræning samt ambulante aftaler sideløbende med følge-op besøget. Indhold af følge-op besøget Der var en generel opfattelse blandt borgerne, at den praktiserende læge og primærsygeplejerske var godt orienteret og forberedt, inden de deltog på følge-op besøget, hvilket havde stor betydning for borgerne, at den praktiserende læge og primærsygeplejerske havde kendskab til borgerens forløb af den forudgående indlæggelse. Ydermere stemte indholdet af følge-op besøgene overens, og der blev talt om borgerens fysiske helbred, psykiske tilstand, forholdende i hjemmet og behovet for hjælpemidler. Flere af borgerne havde fået forskellige hjælpemidler efter udskrivelsen, og på trods af at borgerne, der deltog i fokusgruppe interviewet og et individuel interview i hjemmet, var gangbesværet, havde ingen af disse fået foretaget en rejse-sig-sættesig test på følge-op besøget, selvom funktionsevnetesten indgår i følge-op ordningen for at vurdere borgerens helbred. Men altså han [den praktiserende lægen]snakkede om medicinen, og hvad skulle jeg nu have, og hvordan det ville gå bagefter. Og sygeplejersken hun supplerede, og det jeg kunne få brug for af hjemmeplejen, det ordnede hun så også, det gik i gang lige efter. Medicingennemgang var et centralt tema på dagsordenen på følge- besøget, som det fremgår af citatet til højre. op I og med at medicinen blev gennemgået, er det tankevækkende, at der bliver ændret på borgernes medicin i alle cases, da de lige var udskrevet fra sygehuset. Der var forskellighed omkring, hvordan borgerne fik deres medicin doseret, men mulighederne var at medicinen blev doseret af borgeren selv, primærsygeplejersken, ægtefællen eller af apoteket. Derfor tyder det på, at selvom borgerens medicin for nylig er blevet gennemgået på sygehuset, sker der alligevel medicinændringer på følge-op besøget ved den praktiserende læge. 11

13 Først, andet og tredje følge-op besøg Ingen af borgerne havde fået et andet eller tredje følge-op besøg. Én af grundene hertil var, at størstedelen af disse borger i forvejen blev fulgt tæt af deres praktiserende læge pga. kroniske Og det, at der er mere tid, det er meget meget vigtigt for mig. At man ikke sidder der og tænker på, hvornår går han [den praktiserende læge] hen og lukker døren op. Det er ikke rart, når der er noget, man gerne vil. Som du siger, det er rart, at man kan komme af med to ting, hvis man har det lige nu og her. Det, synes jeg nok, er ret væsentligt. sygdomme, og en borger fortalte, at hun gik til diabetes kontrol hos egen læge hver tredje måned. Blandt de seks borgere var der enighed og tilfredshed med, at det første følge-op besøg foregik i borgerens eget hjem, hvilket gav borgeren mulighed for at kunne stille den praktiserende læge flere spørgsmål om forskellige emner, samt at andet og tredje følgeop besøg foregik hos den praktiserende læge, hvor der fokuseres mere på behandling og diagnose. Supplerende fremhævede flere borgere at på første følge-op besøg, som foregik i eget hjem, havde tidsfaktoren stor betydning for det fremgår af citatet. I og med borgerne oplevede, der var god tid på første følge-op besøg, udtrykte bekymring for, første følgeop besøg foregik hos den én borger Det er jo det der med, at man sidder alene med lægen eller sygeplejersken, eller hvem det er, og ikke har den der nervøsitetsfornemmelse, at man kun lige har ét kvarter. Det der med at det er privat, det har virkelig meget at sige. hvis praktiserende læge, om der ligeledes ville være afsat samme mængde tid? Endvidere undrede borgerne sig over, at de praktiserende læger havde tid til at besøge borgerne i eget hjem i forhold til, at borgerne generelt oplevede, at lægerne havde meget travlt. En fordel ved at følge-op besøget foregik i borgerens hjem var, at borgerne følte øget tryghed ved at befinde sig i private omgivelser. Borgerne fortalte, at det gav stor tryghed, at den praktiserende læge kom hjem til dem, hvilket bekræftes af citaterne fra to borgere. 12

14 Flere af borgerne oplevede det besværligt at komme ud af døren rent mentalt, hvilket yderligere ses, som en fordel ved at følge-op besøget foregår i hjemmet. Derudover fortalte en borger, at der var blevet skabt en relation mellem borgeren, den praktiserende læge samt hjemmesygeplejerske efter følge-op besøget, hvilket borgeren oplevede som værende meget betydningsfuldt. Ud fra ovenstående peger det på, at borgerne så flere fordele i at følge-op besøget foregik i hjemmet. Samt at hvis borgeren i forvejen blev set af den praktiserende læge ville et andet og tredje følge-op besøg være overflødigt. Borgerens oplevelse af følge-op besøget Overordnet gav borgerne tilfredse tilbagemeldinger på følge-op ordningen. Dog ønskede borgerne at blive orienteret om følge-op ordningen, samt at få kendskab til følge-op ordningens indhold. Endvidere undrede borgerne sig over, at de praktiserende læger havde tid til at besøge borgerne i eget hjem i henhold til følge-op ordningen i forhold til travlhed. Generelt var borgerne ordningen fortsætte, og at stor værdi for borgerne. Ja, der er mange, der vil have glæde af det [følge-op besøg], det tror jeg. enige om, at følge-op skulle ordningen gav Borgerne viste tilfredshed med, at følge-op besøget varede én time til halvanden, samt at både den praktiserende læge samt primærsygeplejerske deltog. Der var ikke et entydigt facit, på hvor mange dage efter udskrivelsen følge-op besøget skulle aflægges, idet der var stor forskel på, hvad borgerne havde oplevet, og alle havde udvist tilfredshed. Tilrettelæggelsen af følge-op besøget var problematiske for nogle borgere pga. ambulante aftaler samt genoptræning. Borgerne var enige i, at den praktiserende læge samt primærsygeplejersken havde været forberedt inden følge-op besøget, hvor indholdet var borgerens fysiske helbred, psykiske tilstand, forholdene i hjemmet, behov for hjælpemidler, medicingennemgang samt ændringer, borgeren for nylig havde været indlagt. Der var stor tilfredshed fra borgernes perspektiv, omkring at følge-op besøget foregik i borgerens hjem, da det gav en øget tryghed, samt en vurdering af, den praktiserende læge havde bedre tid til at indgå dialog med borgeren. Slutteligt udtalte en borger om følge-op ordningen. Man spiller bedst på hjemmebane selvom at 5. Fremtidsperspektiv Ifølge national ordning skal der gennemføres besøg om året, hvorfor det forventes, at Region Sjælland gennemfører I forhold til antal screenet patienter på nuværende tidspunkt 13

15 forventes at antallet for 2013 at blive ca Arbejdsgange og kommunikationens problemer såvel internt som tværsektorielt har bevirket at gennemførelsesprocenten er 28 %. Derfor anbefales, at der foretages en nærmere analyse af arbejdsgange og kommunikations former i de enkelte sektorer, for at optimere gennemførelsesprocenten. De elektroniske korrespondancer meddelelser er ikke optimale til at synliggøre behov for forløbskoordination, herunder følge-op ordningen, hvorfor der arbejdes nationalt for at få optimeret MedCom standarderne ved næste opgradering. Desuden viser midtvejsevalueringen, at besøgene i gennemsnit afvikles 13,9 dage efter udskrivelse, hvilket vil påvirke genindlæggelsen, hvorfor der bør ses på om anden organisering vil kunne medføre større effektivitet i forhold til tidsperioden. Desuden er det usikkert om sygehuset får henvist de rette patienter, da indlæggelserne generelt er meget korte. De praktiserende læger i såvel Roskilde som Vordingborg har udvist interesse for at foretage screening af patienter, som har været indlagt, og efterfølgende advisere primærsygeplejerskerne om besøg. Denne organisering vil supplere den nuværende ordning, og vil blive afprøvet i For fortsat at kunne monitorere ordningen er det en forudsætning, at kommunerne fortsat registrerer antal besøg, samt hvornår besøgene afvikles, samt årsag til afvigelser fra det ordinerede besøg. Midtvejsevaluering har fokuseret på procesevaluering og patienttilfredshed. Der er ikke på nuværende tidspunkt vurderet om antal af genindlæggelser er reduceret eller nærmere undersøgt årsag til genindlæggelser, hvilket vil være relevant at få belyst ved slut evaluering. Patienterne har udvist stor tilfredshed med besøget uanset, hvornår besøget blev afviklet. Patienterne manglede information om besøget og dets indhold, hvilket kan lede til spørgsmål om pjecen for følge-op ordningen er udleveret til patienten forud for besøget. Betydningen af at besøget afvikles i eget hjem skaber tryghed for patienten, de føler sig hørt og medinddraget, da de oplever, at lægen har bedre tid til at lytte til dem. Besøgene har endvidere vist at der oftest foretages medicinændring. Hvorfor formålet med følge-op ordningen stadig er yderst relevant, da formålet er at reducere andel af genindlæggelser samt at skabe bedre opfølgning på behandling og pleje herunder at forebygge medicineringsfejl samt sikre koordinering af tiltag i forhold til behandling og støtte i hjemmet. 14

16 15

17 Bilag 1. Screening til Følge-op ordning Medicinske og geriatriske afdelinger i Region Sjælland, samt ortopædkirurgisk afdeling Køge Sygehus Patientlabel Screeningsprocedure: Patienter i alderen 78 år eller ældre screenes. Patienter yngre end 78 år kan screenes, hvis der ud fra et fagligt skøn er behov for dette. Patienter der ikke udskrives til eget hjem inkluderes ikke i ordningen. Patientens adfærd giver mistanke om kognitive forstyrrelser*, herunder demens, der har betydning for, hvordan patienten mestrer sin hverdag. * Eks. Delir, konfusion, koncentrations-, hukommelses- og rumopfattelsesbesvær. Sæt X Patienten har et misbrug af medicin, stoffer og/eller alkohol, der har betydning for, hvordan patienten mestrer sin hverdag. Patienten har en psykiatrisk sygdom, der har betydning for, hvordan patienten mestrer sin hverdag. Patienten har et belastet socialt netværk: Har for nylig mistet ægtefælle Bor sammen med syg eller overbebyrdet ægtefælle Bor alene og har spinkelt netværk Er selv omsorgsgiver. Patienten har et væsentligt lavere funktionsniveau/adl niveau i forhold til før indlæggelsen. Patienten er ud fra ernæringsscreeningen scoret til at være ernæringstruet svarende til en score på 3 eller derover. Patienten lider af svær kronisk, progredierende* somatisk eller psykiatrisk sygdom *Inden for måneder Patienten skal efter udskrivelsen have 6 eller flere forskellige lægemidler*. *Lægemidler der fremgår af det Fælles Medicinkort. Patienten har efter udskrivelsen 2 eller flere udredningsmæssige, behandlingsmæssige og plejemæssige aftaler, der skal koordineres. Patienten har, inden for de forudgående 6 måneder, haft mindst 1 akut hospitalskontakt* ud over den aktuelle. *Herunder også skadestuekontakter 16

18 Der er mistanke om boligforhold, der i patientens aktuelle helbredstilstand, forhindrer patienten i at klare dagligdagen. Patienten har øget behov for praktisk hjælp, personlig pleje og/eller sygepleje efter udskrivelsen. Patienten skal efter udskrivelsen ikke modtage kommunale plejeydelser*. *praktisk hjælp, personlig pleje og/eller sygepleje. Patienten har uforklaret fald-anamnese, hvor årsagen endnu ikke er endeligt fastlagt. Hvis der opnås 3 eller flere X er: SE INSTRUKS PÅ BAGSIDEN Samlet konklusion på screening samt tværfagligt skøn: Patienten visiteres ikke, eller ønsker ikke følge-op Patienten visiteres til følge-op Version: 2.0 Dato: Udarbejdet af: sarfp Godkendt af: Fælles Styregruppe for Følge-op ordning Understøttes af D4 retningslinje: Instruks: Hvis der ud fra screeningen opnås 3 eller flere krydser, skal det vurderes ud fra et tværfagligt skøn*, om patienten skal tilbydes følge-op ordning. Det tværfaglige skøn træffes så vidt muligt i dialog** med kommunen. * I det tværfaglige skøn tages der blandt andet højde for: Plejemæssige såvel som medicinske forhold Sværhedsgraden af de enkelte problematikker/ screeningskriterier **Gælder i tilfælde hvor kontakten er relevant. Herunder Planlægningskonference ved fremmøde, video- eller telefonkonference mv. Videre procedure: HUSK at markere screeningens konklusion på forsiden af dette skema. 1. Hvis patienten skønnes at have behov for følge-op ordning (og ønsker dette), gives besked til patientens hjemkommune via udskrivningsrapporten (tekstfelt; fremtidige aftaler), OG til praktiserende læge via epikrisen. 2. ALLE screeningsskemaer (uanset konklusion) overdrages til sekretær* *Evt. anden fagperson aftales på den enkelte afdeling 3. VIGTIGT: Hvis patienten er visiteret til følge-op ordning, registrerer sekretær*koden: X021f i GS. *Evt. anden fagperson aftales på den enkelte afdeling 4. Screeningsskemaet scannes til OPUS og makuleres. 17

19 18

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015

Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Spørgeskemaundersøgelse af sundhedsaftalen i Region Sjælland, januar/februar 2015 Du inviteres hermed til at deltage i spørgeskemaundersøgelsen af sundhedsaftalen, der er indgået mellem 17 kommuner, almen

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Placeringsstatistik 18 årige

Placeringsstatistik 18 årige Ungdommens Uddannelsesvejledning Region Sjælland UU Lolland Falster UUV Køge Bugt UU Nordvest- Sjælland UU Vestsjælland UU Sjælland Syd Placeringsstatistik 18 årige 1 Placeringsstatistik for 18 årige i

Læs mere

VelfærdsInnovation Sjælland

VelfærdsInnovation Sjælland VelfærdsInnovation Sjælland VIS Velfærdsteknologikonference 2015 Sørup Herregård, d. 4. marts 2015 Hasse Petersen, VelfærdsInnovation Sjælland www.vi-s.dk Udvælgelse og implementering af velfærdsteknologi

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Faxe Kommune juni 2013 1 Som udgangspunkt for Social- og Sundhedsudvalgets ønske om en nøgletalsrapport for aktivitetsbestemt medfinansiering/finansiering

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Den 29. juni 2012 J.nr.: 2011-0007792 Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen af dagpengeperioden Baggrund Beskæftigelsesministeren

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Slagelse

Psykiatrisk Klinik Slagelse Psykiatrisk Klinik Slagelse Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

velkommen til Køge Sygehus

velkommen til Køge Sygehus velkommen til Køge Sygehus Indhold Velkommen til Køge Sygehus I denne folder kan du læse, hvad Køge Sygehus kan tilbyde, og hvad vi som personale kan hjælpe med. 3 Velkommen til Køge Sygehus 4 Til og fra

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR

FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR REGION SJÆLLANDS PERSONALEPOLITISKE PRINCIPPER FOR AT NEDBRINGE SYGEFRAVÆR FRA FRAVÆR TIL NÆRVÆR PROFESSIONELLE ARBEJDSMILJØER VI TAGER ANSVAR Odsherred Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve GENSIDIG

Læs mere

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved

B &U-psykiatrisk klinik, Næstved B &U-psykiatrisk klinik, Næstved Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at

Læs mere

Distriktspsykiatrien Greve

Distriktspsykiatrien Greve istriktspsykiatrien Greve Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

Fokusområder 2014. 2. Senhjerneskade herunder pensionsreformens betydning

Fokusområder 2014. 2. Senhjerneskade herunder pensionsreformens betydning Fokusområder 2014 1. Ministertema 2014: Godkendelse og tilsyn 2. Senhjerneskade herunder pensionsreformens betydning 3. Metodeudvikling herunder evidens & effekt med misbrugsområdet og nyspecialisering

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Velkommen. til Roskilde Sygehus

Velkommen. til Roskilde Sygehus Velkommen til Roskilde Sygehus Indhold 3 Velkommen til Roskilde Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Roskilde Sygehus 10 Når du

Læs mere

Klinik for spiseforstyrrelser

Klinik for spiseforstyrrelser Klinik for spiseforstyrrelser Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at undersøgelse,

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Polyfarmaci - Region Sjælland

Polyfarmaci - Region Sjælland Polyfarmaci - Region Sjælland Kirsten Schæfer og Mikala Holt Havndrup Omfang af polyfarmaci Data fra Lægemiddelstyrelsen (2. halvår 2009): 13 % af Danmarks befolkning er i behandling med 6 eller flere

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide

Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Nordsjællands Hospital Efterfødselssamtaler for gruppe 3 og 4 gravide Afslutningsrapport Conny Kuhlman Jordemoder 01-10-2014 B1 - evaluering - HIH Afslutningsrapport Projekt Efterfødselssamtaler til gruppe

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus

Velkommen. Nykøbing F. Sygehus Velkommen Nykøbing F. Sygehus Indhold 3 Velkommen til Nykøbing F. Sygehus 4 Til og fra sygehuset 5 Praktiske informationer 7 Når du skal behandles ambulant 8 Oversigtskort over Nykøbing F. Sygehus 10 Når

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital.

Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. Sådan inddrager vi patienterne. Apopleksiklinikken, Bispebjerg hospital. ved afd. sygeplejerske Sanne Kjærgaard og klinisk Sygeplejerske specialist Karin Wogensen. 1 Disposition Baggrunden for ændring

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Psykiatrisk Klinik Roskilde

Psykiatrisk Klinik Roskilde Psykiatrisk Klinik Roskilde Velkommen til Psykiatrien, Region Sjælland Psykiatrien, Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling

Læs mere

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen

På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen På trods eller på tværs? - Et oplæg om tværfaglighed, viden og muligheder V. Knud D. Andersen, Ældreenheden i Servicestyrelsen Disposition Introduktion: Hvem er Servicestyrelsen (i den sammenhæng!) Hvorfor

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014

Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest Januar 2014 Hospitalsenheden Vest Holstebro Staben Kvalitet og Udvikling Lægårdvej 12 DK-7500 Holstebro Tel. +45 7843 8700 kvalitetogudvikling@vest.rm.dk www.vest.rm.dk Rapport Internt survey Hospitalsenheden Vest

Læs mere

Præsentation af SAM:BO

Præsentation af SAM:BO Præsentation af SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Folketingets Sundhedsudvalg Præsentation af SAM:BO Samarbejde 11. November om borger/patientforløb 2014 til Sundhedskoordinationsudvalget Ved Sygeplejefaglig

Læs mere

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt

Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Esbjerg Døgnrehabilitering (EDR) - rehabilitering døgnet rundt Baggrund - Formål Opstart marts 2010 med 20 midlertidige boliger pr. 1. februar 2013 har vi 27 midlertidige boliger (inkl. 1 interval stue)

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

MENNESKER OG MULIGHEDER

MENNESKER OG MULIGHEDER MENNESKER OG MULIGHEER Samarbejde med brugere og pårørende Målet for Region Sjællands Psykiatri er at være en helhedspsykiatri, hvor borgeren oplever respekt og sammenhæng, præget af god tilgængelighed

Læs mere

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet

Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Følge-hjem Projektet Medicinsk Afdeling C, Geriatrisk Funktion Spørgeskemaundersøgelse blandt deltagende og involverede parter i Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem Projektet Evaluering af Følge-hjem

Læs mere

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd

Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Afsnit S1, indgang 29 Psykiatrien Syd Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på,

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune

1 Ansøger Pleje- og Omsorgsafdelingen, Gladsaxe Kommune Telefon Direkte Mail Web Koncern Plan og Udviklng Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød 48 20 50 00 48 20 54 16 Henriette.bager@regionh.dk www.regionh.dk Dato: Sagsnr.: Arkiv: Sagsbeh.: henbag

Læs mere

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt

Psykiatri på tværs. Evaluering af projekt Psykiatri på tværs Evaluering af projekt oktober 2012 Psykiatri på tværs Evaluering af projekt Udgivet af Vordingborg Kommune 2012 Udarbejdet af: Dorit Trauelsen Fotos: Logo fra psykiatri på tværs Vordingborg

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012. Afsnitsrapport for indlagte patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2012 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Medicinske Senge Holstebro Medicinsk afdeling Hospitalsenheden Vest 18-04-2013 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009. Indlagte LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2009 Indlagte Denne rapport er udarbejdet for indlagte patienter på Børneafdeling A Skejby Sygehus Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser 2009 for Region

Læs mere

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens

Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Delprojektbeskrivelse meningsfuld hverdag med demens - rehabilitering til borgere med demens Befolkningsprognosen viser, at der på landsplan bliver flere ældre. I takt med en stigende andel af ældre i

Læs mere

En god behandling begynder med en god dialog

En god behandling begynder med en god dialog En god behandling begynder med en god dialog På www.hejsundhedsvæsen.dk kan du finde flere eksempler på, hvad du kan spørge om. Du kan også finde inspiration, videoer, redskaber og gode råd fra fra læger,

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Hjemmehjælp til ældre 2012

Hjemmehjælp til ældre 2012 Ældre Sagen august 2013 Hjemmehjælp til ældre 2012 Færre hjemmehjælpsmodtagere og færre minutter pr. modtager I 2012 var der godt 130.000 over 65 år, der var visiteret til at modtage hjemmehjælp, mens

Læs mere

Generel forløbsbeskrivelse

Generel forløbsbeskrivelse Generel forløbsbeskrivelse Udarbejdet af Godkendt af/dato Arbejdsgruppen for det tværsektorielle samarbejde om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Styregruppe/15.03.2015 Revisionsdato

Læs mere

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark

EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark EPJ og anden It-understøttelse af fremtidens patientforløb - erfaringer og planer i Østdanmark Gitte Fangel Vicedirektør Herlev Hospital Styregruppen for Sundhedsplatformen 1 To regioner i samarbejde 17

Læs mere

Aftale om sammenhængende patientforløb mellem Bornholms Hospital og ældreområdet i Bornholms Regionskommune UDSKRIVELSEN STARTER VED INDLÆGGELSEN

Aftale om sammenhængende patientforløb mellem Bornholms Hospital og ældreområdet i Bornholms Regionskommune UDSKRIVELSEN STARTER VED INDLÆGGELSEN Side 1/21 Aftale om sammenhængende patientforløb mellem Bornholms Hospital og ældreområdet i Bornholms Regionskommune Juni 2015 UDSKRIVELSEN STARTER VED INDLÆGGELSEN Side 2/21 Indholdsfortegnelse: 1. Formål

Læs mere

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP

ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP ÅRSRAPPORT NETVÆRKSGRUPPE VOKSENHANDICAP Januar 2014 Indholdsfortegnelse Resumé... 2 Kommissorium... 3 Vidensdeling... 3 Faglig udvikling... 3 Netværksgruppens medlemmer... 4 Netværksgruppens arbejde i

Læs mere

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE

ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE ANALYSE AF: 15-17-ÅRIGE UDEN UDDANNELSE OM ANALYSEN Fokus på de unge mellem 15-17 år, som ikke er i gang med en uddannelse baseret på kvantitativ data Hvad er sandsynligheden for at de ender i jobcentret

Læs mere

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet

Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Tværsektoriel ledelse på sundhedsområdet Ledelse på tværs med borgerne som samarbejdspartnere Ernæringsforbundet, 18. januar 2014 www.par3.dk Indhold o Udfordringer i ledelse tværs af sektorer o Paradigmeskift

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011

Forældrene har ordet. Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 Forældrene har ordet Undersøgelse på børne- og ungdomspsykiatriske dag- og døgnafsnit Region Syddanmark 2010-2011 LANDSDÆKKENDE PSYKIATRIUNDERSØGELSER MARTS 2012 Forældrene har ordet Undersøgelse i de

Læs mere

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet

Behandlingscenter. Et tilbud til stofmisbrugere. Social- og sundhedsservice - Specialområdet Køge Rådgivnings- og Behandlingscenter Et tilbud til stofmisbrugere Social- og sundhedsservice - Specialområdet Hvem er vi og hvad kan vi tilbyde KRB: Rådgivning og ambulant behandling på Egøjevej 34 2

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3

Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Kvalitetsstandard for behandling af stofmisbrugere i Faxe Kommune Version 3 Lovgrundlag Det er kommunens pligt efter Lov om Social Service 101, at tilbyde behandling af stofmisbrug hos voksne borgere.

Læs mere

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning

Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.

Læs mere

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre

Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Screeningsmanual for projekt Tidlig opsporing af fødselsdepression hos vordende forældre Det er op til den enkelte praksis at vælge hvilken procedure for udlevering af patientinformation og spørgeskemaer,

Læs mere

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv

LEDERRUNDER. Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv LEDERRUNDER Hvordan man kan lede og udvikle ud fra patientens perspektiv Baggrund Patientoplevet kvalitet et specifikt indsatsområde på Amager og Hvidovre Hospital siden 2012. Slide 2, 23-04-2015 Baggrund

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb

SHARED CARE PLATFORMEN. skaber et sammenhængende patientforløb SHARED CARE PLATFORMEN skaber et sammenhængende patientforløb Sammenhængende patientforløb kræver fælles it-løsninger Shared Care platformen er Region Syddanmarks it-løsning til sikring af, at den nødvendige

Læs mere

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet

Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Kvalitetsarbejde i praksis erfaringer fra danske projekter på ældreområdet Oplæg på ekspertmøde vedr. Kvalitet i äldreomsorgen 30.9.2103 Rikke Søndergaard, rso@socialstyrelsen.dk Om Socialstyrelsen Socialstyrelsen

Læs mere

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014. Kommentarsamling for Ambulante patienter på REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2014 Kommentarsamling for Ambulante patienter på ARBEJDSMEDICINSK KLINIK Aarhus Universitetshospital Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

Læs mere

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse

Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Telemedicinsk opfølgning efter KOL-indlæggelse Et projektsamarbejde mellem og Københavns Kommune Klinisk oversygeplejerske Grisja Vorre Strømstad Specialkonsulent Pernille Faurschou www.kk.dk Side 2 /

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej

Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej Sammenfattende evaluering af Faxe LBR projekt Unge på Vej INDHOLD Beskrivelse af projektet... Projektets formål... Projektets succeskriterier... Projektets aktiviteter... Projektets gennemførelse... Om

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere