Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet"

Transkript

1 Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut for Fødevaresikkerhed og ernæring, Fødevaredirektoratet December

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og konklusion Baggrund og datagrundlag Interesse, motivation og barrierer for at spise sundt blandt kvinder og mænd Kostvaner blandt kvinder og mænd Sociale determinanter for kvinders og mænds kostvaner Interesse, motivation og barrierer for fysisk aktivitet blandt kvinder og mænd Referencer

3 1. Sammenfatning og konklusion Ansvaret for madlavningen var ifølge kostundersøgelsen 1995 fortsat i høj grad kvindernes, men nye undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet peger på, at kønsforskellene er ved at udjævnes for den unge generation. Kostundersøgelserne viser, at både mænd og kvinder er sundhedsbevidste. Dog giver flere kvinder end mænd udtryk for, at de bestræber sig på at spise sundt. Dette gælder både i 1995 og 2000, men en lidt større andel af mænd end kvinder er blevet mere sundhedsbevidste i løbet af perioden. Der er ikke store forskelle på kvinders og mænds motivation til at spise sundt. Dog lægger kvinder lidt mere vægt på hensynet til helbredet og kropsvægten samt børnene som begrundelse for at spise sundt. Den gruppe, som ikke bestræber sig på at spise sundt til daglig, begrunder det først og fremmest med at de har det godt uden. Der er ikke større forskelle på kvinders og mænds begrundelser. Flere kvinder i denne gruppe giver udtryk for, at de ikke er interesseret i mad, mens flere mænd svarer, at de ikke har tid. Lidt flere mænd end kvinder nævner også, at de ikke synes, at sund mad smager godt. Der er en lidt større andel af mænd end kvinder, som vurderer, at deres kostvaner er sunde nok. Dette står i modsætning til analyserne af kostregistreringerne, som viser, at kvinder gennemgående spiser sundere end mænd. Det er således 27% af kvinderne mod kun 15% af mændene, som i 2000/01 spiser i overensstemmelse med anbefalingerne om højst 30 energiprocent fedt i kosten, samtidig med at kvinder i 2000/01 spiser mere frugt og grøntsager end mændene. Der er således flere mænd, som har en fejlagtig opfattelse af deres kost, idet de har en mere optimistisk vurdering af dens sundhedsmæssige værdi end der er grundlag for. Mændene nævner især mangel på tid og gammel vane som barriere for sunde kostvaner. Lidt flere mænd end kvinder nævner også smagen, mens lidt flere kvinder nævner familien som en barriere. Forskellene mellem piger og drenges kost er små, men mønsteret er det samme som for de voksne: pigerne spiser mere frugt og grønt end drengene. 3

4 Mænd drikker betydeligt mere alkohol end kvinder. Hver fjerde af mændene og 17% af kvinderne har i 2000/01 drukket mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser i løbet af ugen. Mændene foretrækker øl, mens kvinder i 2000/01 foretrækker vin. Uddannelsen har stor betydning for mænds kostvaner. For kvinderne har både uddannelse, alder og til dels indkomst og husstandens sammensætning betydning for, hvor sund kost, de spiser. Mænd dyrker mere fysisk aktivitet i deres fritid end kvinder. Især dyrker mænd mere anstrengende fysisk aktivitet, hvor kvinderne foretrækker den lettere form. Mænd ser ud til i større udstrækning at forbinde motion med noget sjovt, men kvinderne i større udstrækning forbinder det med pligt, og oplever helbred, mangel på energi og sporty type som barrierer for at være aktiv Konklusion Undersøgelsen viser en større sundhedsbevidsthed og sundere kostvaner hos kvinder end mænd. Til gengæld har mænd en mere sund adfærd i forhold til fysisk aktivitet. Der er en øget sundhedsbevidsthed blandt mænd nu i forhold til tidligere, men samtidig tyder undersøgelsen på at en del mænd har en fejlagtig opfattelse af, hvor sunde deres kostvaner reelt er. Der kan derfor være grund til i det forebyggende arbejde at skærpe opmærksomheden på mænds kostvaner. En styrket oplysning vedrørende kostens betydning for helbredet, herunder hjertesygdom og overvægt, der i særlig grad rammer mænd, kan være berettiget. Det er også nødvendigt at formidle mere faktuel viden til mænd om, hvad der kendetegner en sund kost. Mangel på tid og gammel vane er barrierer for sunde kostvaner, som hyppigere nævnes af mænd. Derfor kan det være vigtigt at formidle budskaber om, at sunde kostvaner godt kan forenes med hurtigmad, lige som det ikke er nødvendigt at bryde radikalt med gamle vaner for at ændre kosten i en sundere retning. Øget tilgængelighed af sund mad, fx i kantiner kan være en af måderne at imødegå disse barrierer. Mænds kost indeholder mere fedt og mindre frugt og grønt. Ved formidling af sundhedsbudskaber er det vigtigt at tage højde for, at mænds energibehov er større end kvinders. Sund mad til mænd skal derfor være mad, der mætter. Fx appellerer grønsager som en del af en sammenkogt ret mere til mænd end den grønne salatskål, der hovedsagelig består af vandholdige grønsager, som ikke mætter ret meget. 4

5 Kvinder er mindre fysisk aktive i fritiden end mænd. De har en opfattelse af, at fysisk aktivitet kræver godt helbred, energi og at man er sporty. For at fremme kvinders fysiske aktivitet i fritiden kan det være væsentligt at fremhæve, at fysisk aktivitet kan opnås på mange andre måder end gennem sport. Endvidere kan man med fordel fremhæve, at man kan få mere energi ved at være fysisk aktiv, ligesom fx lidelser i bevægeapparatet typiske kvindesygdomme ikke er en hindring for at være fysisk aktiv, men tværtimod kan bedres gennem fysisk aktivitet. 5

6 2. Baggrund og datagrundlag Baggrund Der er store forskelle på kvinders og mænds helbredstilstand. Kvinder lever i gennemsnit godt 5 år længere end mænd. Til gengæld lever kvinder i længere tid med sygdomme og lidelser fx sygdomme i bevægeapparatet eller psykiske sygdomme og symptomer på nedsat trivsel (Knudsen, 2002). Der er fremsat mange forskellige antagelser om årsagerne til, at kvinder lever længere end mænd. Mange undersøgelser har vist, at kvinder går hyppigere til læge, og i større udstrækning benytter sig af forebyggende undersøgelser. Det kunne være en af forklaringerne. Når kvinder oftere end mænd præsenterer en lang række helbredssymptomer kunne det skyldes en større kropsbevidsthed blandt kvinder, som igen kunne være en del af forklaringen på, at der bliver reageret tidligere på sygdomssymptomer (Knudsen, 2002). Andre undersøgelser har vist, at kvinder har en større sundhedsbevidsthed og på flere områder har en sundere livsstil end mænd. Således drikker de mindre alkohol, ryger mindre og spiser en sundere kost end mænd. Der er også færre overvægtige kvinder end mænd. Mænd er til gengæld mere fysisk aktive og har på dette område en sundere livsstil (Kjøller & Rasmussen, 2002, Richelsen et al, 2002). De store forskelle på kvinders og mænds helbred, og deres livsstil har fået WHO til at opfordre til, at man i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme overvejer at gennemføre kønsspecifikke indsatser ud fra ønsket om at målrette indsatserne mere præcist til de berørte grupper. Formålet med denne rapport er at skabe indsigt i forskelle i kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, motivation og barrierer for at have en sund livsstil samt deres faktiske adfærd. Rapporten beskriver kostbevidsthed, motivation og barrierer for at spise sundt og være fysisk aktiv samt faktisk adfærd i form af kostvaner og fysisk aktivitet. Datagrundlag Rapporten tager udgangspunkt i data fra de to landsdækkende kostundersøgelser gennemført af Fødevaredirektoratet i 1995 og 2000/01. Begge baserer sig på stikprøver af befolkningen udtrukket 6

7 fra CPR- registeret. I kostundersøgelsen 1995 indgik personer i alderen 1-80 år. I kostundersøgelsen 2000/01 indgik personer i alderen 4-75 år. I denne rapport indgår kun voksne, dvs. personer i alderen år (af hensyn til sammenlignelighed mellem de to undersøgelser medtages aldersgruppen år ikke). I alt indgår 897 kvinder og 849 mænd i undersøgelsen i 1995 og 991 kvinder og 827 mænd i undersøgelsen i 2000/01 (Andersen et al, 1996; Fagt et al, i trykken) I enkelte figurer indgår også data fra kostundersøgelsen i I denne indgik 1156 kvinder og 1086 mænd i alderen år (Haraldsdottir et al, 1987). Oplysningerne om motivation og barrierer for sund adfærd samt fysisk aktivitet er indsamlet ved hjælp af personlige interviews. Efter afslutning af interviewet blev deltagerne bedt om at udfylde et kostregistreringsskema (kostspørgeskema) i 7 på hinanden følgende dage. Disse oplysninger danner grundlaget for afsnittet om kvinders og mænds kostvaner. Der var i % af de voksne, der blev udtrukket, som deltog i interviewet og efterfølgende udfyldte kostspørgeskemaet. I 2000/01 var der i alt 64%, som deltog i interviewet, mens i alt 54% efterfølgende returnerede kostspørgeskemaet. 7

8 3. Interesse, motivation og barrierer for at spise sundt blandt kvinder og mænd Ansvar for madlavning I kostundersøgelsen er der spurgt om, hvem i husstanden, der for det meste sørger for madlavningen. Resultaterne fra undersøgelsen i 1995 viste, at det i to tredjedele af husstandene var kvinden, mens det kun i godt hver tiende var manden. I knapt en femtedel af husstandene var det et fælles ansvar for kvinden og manden, mens større børn var inddraget i madlavningen i kun 2% af husstandene. Ansvaret for madlavningen var lidt mere ligeligt fordelt mellem kønnene i den yngste aldersgruppe. Blandt de årige havde kvinden hovedansvaret i 57% af husstandene, og mændene i 12%, mens det også her var et fælles ansvar i hver femte husstand. Resultaterne for kostundersøgelsen 2000/01 er endnu ikke analyseret. En undersøgelse af danskernes tidsforbrug fra Socialforskningsinstituttet sammenlignede kvinders og mænds tidsforbrug til madlavning i 1987 og Den viste, at kvinder i gennemsnit brugte 49 minutter til den daglige madlavning, mens mænd brugte 18 minutter i I 2001 var kvindernes daglige tidsforbrug faldet med 5 minutter til 44 minutter, mens mændenes var steget med 6 minutter til 24 minutter. Altså fortsat betydelige kønsforskelle i Blandt de unge var der imidlertid mindre kønsforskelle. I 2001 brugte de unge kvinder 21 minutter, mens de unge mænd brugte 18 minutter i gennemsnit (Bonke, 2002). Altså mindre tid, men større lighed mellem kønnene. Det ser ud til, at de unge kvinder i større udstrækning overtager mændenes normer end omvendt. Intention om sundhed I modeller for sundhedsadfærd fremhæves bl.a., at intentioner om sund adfærd kan være et første skridt i retning af at ændre adfærd (se fx Meillier, 1994). De voksne deltagere i undersøgelsen er derfor blevet spurgt, hvorvidt de til daglig bestræber sig på at spise sundt. Formålet har været at afdække, hvor mange, der giver udtryk for sundhedsbevidsthed og formulerer en intention om at spise sundt. Tabel 3.1 viser resultatet opdelt på kvinder og mænd. 8

9 Tabel 3.1: Intention om sundhed: Bestræber de Dem til daglig på at spise sundt?. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal Ja, meget ofte Ja, ofte En gang imellem Nej, aldrig Ved ikke Procent i alt Uoplyst, antal Det fremgår, at der er betydelige forskelle imellem kønnene, idet langt flere kvinder end mænd svarer, at de bestræber sig på at spise sundt til daglig enten ofte eller meget ofte. Det gælder både i 1995 og i 2000/01. I 2000/01 er det 78% af kvinderne og 58% af mændene. Samtidig er der tre til fire gange så mange mænd som kvinder, der svarer, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt. For begge køn ses en stigning i andelen, som bestræber sig på at spise sundt og et fald i andelen, som svarer, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt fra 1995 til 2000/01. Der er en tendens til, at en lidt større andel af mændene end kvinder har ændret holdning i retning af større sundhedsbevidsthed. Statistiske analyser af data fra 1995 viste en stærk sammenhæng mellem intentionen om at spise sundt og sunde kostvaner (Groth & Fagt, 2003). Det tyder på, at en af forklaringerne på forskelle i kvinders og mænds kostvaner er en større sundhedsbevidsthed i forhold til kosten blandt kvinder end blandt mænd. Motivation for at spise sundt De deltagere, som har svaret, at de bestræbte sig på at spise sundt, er efterfølgende blevet spurgt om, hvorfor. Spørgsmålet er stillet som et åbent spørgsmål, hvor deltagerne selv havde mulighed for at formulere deres spontane svar. Formålet hermed var at undgå at styre svarene i en bestemt retning. Der var mulighed for at angive op til 3 forskellige begrundelser. De hyppigst anførte ses i tabel 3.2 opdelt på kvinder og mænd. Svarmuligheden øget viden om sund mad indgik ikke som selvstændig kategori i 1995, og er derfor ikke anført for dette år. Da den blev nævnt en del gange 9

10 af svarpersonerne, blev den trukket frem som selvstændig kategori i interviewskemaet benyttet i Tabel 3.2: Motivationen for at spise sundt: Hvorfor bestræber De Dem på at spise sundt? (Højst 3 svar). De 6 hyppigst anførte begrundelser. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal i alt På grund af helbredet Ønsker at tabe sig eller holde vægten På grund af velværet På grund af øget viden om sund mad Det smager bedst Af hensyn til børnene Ved ikke Irrelevant/uoplyst, antal Primært personer, der har svaret, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt. Der er ikke store forskelle på kvinders og mænds motivation for at spise sundt. Helbredet og ønsket om at tabe sig eller holde vægten er de hyppigst nævnte begrundelser for både kvinder og mænd. Dog ses en tendens til, at kvinder lidt oftere nævner helbred og ønsket om at tabe sig eller bevare vægten som begrundelse. Lidt flere kvinder end mænd lægger vægt på hensynet til børnene som motivation for at spise sundt. Begrundelser for ikke at spise sundt 4% af kvinderne og 16% af mændene har i 2000/01 svaret, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt, mens det i 1995 er en større andel (tabel 3.1). Denne gruppe er tilsvarende blevet spurgt hvorfor. De to svarkategorier ikke interesseret i mad og ligeglad med sundhed indgik ikke som selvstændige kategorier i 1995 interviewskemaet, men blev tilføjet i 2000/01 skemaet, idet de blev nævnt hyppigt af svarpersonerne i

11 Tabel 3.3: Begrundelser for ikke at spise sundt: Hvorfor bestræber De Dem ikke på at spise sundt? (Højst 3 svar). De 6 hyppigst anførte begrundelser. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal i alt Har det godt uden Ikke interesseret i mad Ikke tid Sund mad smager ikke godt Er ligeglad med sundhed Andet Ved ikke Irrelevant/uoplyst, antal Primært personer, der har svaret, at de bestræber sig på at spise sundt. Som det fremgår af tabel 3.3 er den største forskel på svarene er, at flere kvinder end mænd siger, de ikke er interesseret i mad. Umiddelbart en overraskende forskel, som antyder, at denne lille gruppe kvinder, som aldrig bestræber sig på at spise sundt, er en selekteret gruppe, som måske kan være vanskeligere at få til at ændre adfærd end gruppen af mænd, der ikke bestræber sig på at spise sundt. Det er vigtigt at understrege, at langt færre kvinder end mænd svarer, de aldrig bestræber sig på at spise sundt. For de øvrige svar er der ikke store forskelle mellem kvinder og mænd. Lidt flere kvinder svarer, at de har det godt uden at spise sundt, mens flere mænd svarer, at de ikke har tid. Der er også lidt flere mænd, som svarer, at sund mad ikke smager godt. Egen vurdering af kostvaner Deltagerne i kostundersøgelsen er blevet spurgt om deres egen vurdering af deres kostvaner: Synes De, Deres kostvaner er sunde nok? Hvis man selv oplever, at kostvanerne er tilstrækkeligt sunde, er man måske ikke motiveret til at ændre dem i en sundere retning. Tabel 3.4 viser resultaterne opdelt på kvinder og mænd. 11

12 Tabel 3.4: Oplevelse af egne kostvaner: Mener De Deres kostvaner er sunde nok? Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal i alt Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Ved ikke 1 0,2 1 0,4 Procent i alt Uoplyst, antal Det ses, at der ikke er større forskelle på hvor mange kvinder og mænd, som oplever deres kostvaner som sunde. Tendensen er, at lidt flere mænd end kvinder svarer, at de mener, at deres kostvaner er sunde nok. Som vist i det følgende må kvinders kost som helhed vurderes som sundere end mænds, idet det gennemsnitlige indhold af fedt og alkohol er lavere for kvinder end mænd, og samtidig er indholdet af kostfiber højere. Desuden spiser kvinder mere frugt og grønt end mænd, både i absolutte mængder og relativt. Der er således 27% af kvinderne og 15% af mændene, som lever op til anbefalingerne om højst 30 energiprocent fedt i kosten (Fagt et al., i trykken). Når lidt flere mænd end kvinder vurderer deres kost som tilstrækkelig sund, indebærer det, at flere mænd end kvinder har en fejlagtig opfattelse af deres kost, idet de har en mere optimistisk vurdering af dens sundhedsmæssige værdi end der er grundlag for. Det svækker deres motivation for at ændre kostvaner i sundere retning. ( Jeg spiser jo sundt nok hvorfor skal jeg så spise sundere? ). Kvinderne er således ikke blot mere sundhedsbevidste de har også en mere korrekt vurdering af om deres egen kost er sund. Barrierer for sunde kostvaner Knapt en femtedel af undersøgelsesdeltagerne har svaret, at de bestræber sig på at spise sundt, men samtidig ikke synes, deres kostvaner er sunde nok. De er efterfølgende blevet spurgt, hvorfor de ikke spiser så sundt som de gerne vil (tabel 3.5). De to svarkategorier gammel vane og ikke interesseret/engageret indgik ikke som selvstændige kategorier i 1995 interviewskemaet, men 12

13 blev tilføjet i 2000 skemaet, idet de blev nævnt hyppigt af svarpersonerne i Til forskel fra gruppen, der besvarede spørgsmålet om, hvorfor de ikke bestræbte sig på at spise sundt, udgør denne gruppe personer, som har givet udtryk for, at de bestræber sig på at spise sundt. Tabel 3.5: Barrierer for sunde kostvaner: Hvorfor spiser De ikke så sundt, som De gerne vil? (Højst 3 svar). De 6 hyppigst anførte begrundelser. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal i alt Fordi jeg ikke har tid Gammel vane Usund mad smager bedre Fordi det er for dyrt Er ikke interesseret/engageret Andet Ved ikke Irrelevant/uoplyst, antal Primært personer, som enten bestræber sig på at spise sundt og mener, deres kostvaner er sunde nok eller ikke bestræber sig på at spise sundt. Gruppen er derfor interessant ud fra et forebyggelsesperspektiv, fordi den må anses for at være motiveret til at ændre vaner i sundere retning. Det ses, at flere mænd end kvinder nævner mangel på tid og gammel vane som barriere for at spise sundt, og lidt flere mænd nævner også smagen. Kvinder oplever lidt hyppigere familien som en barriere (9% af kvinderne og 2% af mændene. Data ikke vist), og i 1995 nævnte lidt flere kvinder også prisen. 13

14 4. Kostvaner blandt kvinder og mænd I det følgende belyses kostvaner for kvinder og mænd. Grundlaget er analyserne af kostregistreringerne gennemført i de to kostundersøgelser 1995 og 2000/01. En enkelt tabel medtager også resultater fra kostundersøgelsen gennemført i Resultaterne beskriver dels forskelle i hvilke fødevarer kvinder og mænd spiser. Dels forskelle i indtaget af energi og næringsstoffer beregnet ud fra oplysningerne i kostspørgeskemaet om hvilke fødevarer, man spiser. Vi har valgt at sætte specielt fokus på om kosten er i overensstemmelse med anbefalingerne for en sund kost. Kostens ernæringsmæssige kvalitet. Voksne Tabel 4.1 viser udviklingen i kostens indhold af energi og de energigivende næringsstoffer (makronæringsstoffer) for kvinder og mænd fra 1985 til 2000/01. Energien er opgjort i megajoule (MJ). Det totale energiindhold i kosten er faldet. Lidt mere for mænd end for kvinder. Det fremgår samtidig, at det gennemsnitlige energiindtag i alle årene er større for mænd end for kvinder. Mænd har brug for mere energi end kvinder. Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger for en sund kost, bør andelen af energi fra fedt i kosten højst udgøre 30% af kostens samlede energi uden alkohol. Desuden anbefales det, at kostens indhold af kulhydrater udgør 55-60% af energien, at sukker udgør højst 10% og alkohol højst 5% af den samlede energi. Kostens indhold af kostfiber anbefales til mindst 30 gram pr. 10 MJ (svarende omtrent til en dagskost for mænd). Det fremgår af tabel 4.1, at der siden 1985 er sket et betydeligt fald i fedtenergiprocenten fra i gennemsnit 44 til i gennemsnit 34 energiprocent (E%). Det fremgår også, at kvinderne igennem hele perioden har ligget en smule lavere end mændene, og således tættere på anbefalingerne. E% fedt i kosten er i 2000/01 36 for mænd og 33 for kvinder. 14

15 Tabel 4.1: Indhold af energi og makronæringsstoffer samt energifordeling, gennemsnit for voksne (15-75 år). Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal Energi (MJ) 13,9 11,7 10,4 9,2 8,8 8,2 Fedt energi % Fedt energi % Fedt, g pr. dag Kulhydrat, total E (%) tilsat sukker E (%) 8,1 8,4 8,7 8,5 9,1 9,9 Tilsat sukker, g/dag Kostfiber, g/10 MJ Protein energi (%) Alkohol energi (%) 4,0 6,1 7,6 2,7 3,9 4,8 Alkohol (g pr. dag) % eksklusive alkohol 2 % inklusive alkohol Kostens indhold af kulhydrat er ligeledes steget i perioden. Fra i gennemsnit godt 40% til nu 48%. Igen ligger kvinderne i hele perioden nærmere ved anbefalingerne med nu gennemsnitligt 50 E% mod 46 E% for mændene. Både kvinder og mænd ligger langt fra anbefalingerne for fiber i kosten, men igen ligger kvinderne nærmest ved anbefalingerne. Udviklingen i perioden viser en svagt faldende tendens, dvs. en negativ udvikling ud fra et sundhedsperspektiv. Kun for sukker finder vi, at kvinders kost er mindre sund end mænds, idet kvinder har en større andel af kostens samlede energi fra sukker, men dog ikke over de anbefalede max 10% af energien. Både kvinder og mænd har øget deres alkoholforbrug i løbet af perioden. Kostens indhold af alkohol ligger nu i gennemsnit på 7,6 E% for mænd og 4,8 E% for kvinder. Igen ligger kvinderne tættere på anbefalingerne for en sund kost. Den samlede konklusion er altså at kvinders kost er sundere end mænds. Begge grupper har ændret kostvaner i sundere retning i perioden. Der er en svag tendens til, at kvinders kost har ændret sig mere end mændenes, og forskellene dermed er øget. 15

16 Hvilke fødevarer spiser kvinder og mænd? Hvorledes sammensætter kvinder og mænd deres kost? Hvad er det, der danner grundlag for de resultater vi ser, når vi omregner fødevarer til næringsstoffer? I tabel 4.2 er kvinders og mænds forbrug af forskellige fødevarer opgjort i nogle overordnede fødevaregrupper. Udviklingen i perioden 1995 til 2000/01 ses i tabellen. Tabel 4.2: Indtaget i de 13 overordnede fødevaregrupper, g pr. dag, voksne år. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal Mælk og mælkeprodukter Ost og osteprodukter Korn og brød Grøntsager (ekskl. kartofler) Kartofler Frugt (inkl. juice/saftkoncentrat) Kød og kødprodukter Fisk og fiskeprodukter Fjerkræ og fjerkræprodukter Fedtstoffer og fede produkter Sukker og slik * Drikkevarer ekskl. Mælk, juice og saftkoncentrat * ikke sukker fra sodavand, saft, iste m.m. Det fremgår af tabel 4.2, at både blandt kvinder og mænd er indtaget af mælk, ost, brød, kød, fjerkræ, fisk og fedtstoffer gået ned fra 1995 til 2000/01. Derimod er indtaget af frugt og grønt øget. Kvindernes forbrug af sukker og slik er også øget. Som nævnt tidligere har mænd et større energibehov end kvinder og derfor spiser de nødvendigvis mere af stort set alt. Dog ses det af tabel 4.2 at kvinder spiser mere frugt, grøntsager og i 2000/01 mere sukker/slik end mænd. I tabel 4.3 er indtaget udtrykt i både gram pr. dag og i gram pr. 10 Megajoule (MJ). Ved at se på forskelle i fødevareindtaget pr. 10 MJ, justeres der for det forskellige energiindtag blandt mænd og kvinder og kostens kvalitet træder dermed tydeligere frem. 16

17 Tabel 4.3: Indtaget i de 13 overordnede fødevaregrupper, g pr. dag og pr. 10 MJ, voksne år. Køn Mænd Kvinder g pr. dag g pr. 10 MJ g pr. dag g pr. 10 MJ Antal Mælk og mælkeprodukter Ost og osteprodukter Korn og brød Grøntsager Frugt (inkl. juice/saftkoncentrat) Kød og kødprodukter Fisk og fiskeprodukter Fjerkræ og fjerkræprodukter Fedtstoffer og fede produkter Sukker og slik * Drikkevarer ekskl. mælk, juice og saftkoncentrat * ikke sukker fra sodavand, saft, iste m.m. Tabel 4.3 viser interessante undtagelser fra formodningen om at mænd spiser mere end kvinder. Kvinders kost (udtrykt i gram pr. 10 MJ) indeholder i forhold til mændenes kost mere mælk og ost, og selvfølgelig mere af de fødevarer de i forvejen i absolutte mængder spiser mere af (frugt, grønt og slik). 17

18 Kostens ernæringsmæssige kvalitet. Børn Tabel 4.4 viser kostens indhold af energi og energigivende næringsstoffer (makronæringsstoffer) for børn i alderen 4-14 år. Det fremgår, at forskellene i energiindtaget mellem piger og drenge er mindre end for kvinder og mænd. Der er ikke forskelle på kostens ernæringsmæssige kvalitet for piger og drenge. Andelen af energi fra fedt, kulhydrat, sukker, protein og alkohol er den samme. Det er også tilfældet for kostens indhold af kostfiber. Tabel 4.4: Indhold af energi og makronæringsstoffer samt energifordeling, gennemsnit for børn (4-14 år). Køn Drenge Piger Årstal / /01 Antal Energi (MJ) 9,6 9,1 8,6 7,8 Fedt energi (%) Fedt, g pr. dag Kulhydrat, total energi (%) Tilsat sukker energi (%) 13,6 14,1 13,8 13,9 Tilsat sukker, g pr. dag Kostfiber, g pr. 10 MJ Protein energi (%) Alkohol energi (%) Mindre end 0,5%. Hvilke fødevarer spiser piger og drenge? Det ses af tabel 4.4, at drengene spiser mere af de fleste fødevarer, hvilket er en naturlig konsekvens af deres højere energiindtag. Vi genfinder imidlertid det samme mønster som for de voksne. Undtagelserne er frugt og grøntsager, hvor pigerne spiser lidt mere (frugt) i absolutte mængder eller spiser omtrent samme mængde (grøntsager). Derimod spiser pigerne ikke mere sukker og slik end drengene. Der ses en tendens til, at drengene har øget deres indtag af grøntsager lidt mere end pigerne, mens pigerne har reduceret deres slikforbrug i modsætning til de voksne kvinder. 18

19 Tabel 4.5: Indtaget i de 13 overordnede fødevaregrupper, g pr. dag, børn 4-14 år. Køn Drenge Piger Årstal / /01 Antal Mælk og mælkeprodukter Ost og osteprodukter Korn og brød Grøntsager (ekskl. kartofler) Kartofler Frugt (inkl. Juice/saftkoncentrat) Kød og kødprodukter Fisk og fiskeprodukter Fjerkræ og fjerkræprodukter Fedtstoffer og fede produkter Sukker og slik * Drikkevarer ekskl. mælk, juice og saftkoncentrat * ikke sukker fra sodavand, cider m.m. Alkoholvaner blandt kvinder og mænd Der er forskel på kvinders og mænds alkoholvaner. Ifølge kostundersøgelsen 2000/01 drikker kvinder i gennemsnit 1,1 genstande dagligt, mens mænd drikker det dobbelte, nemlig 2,2 genstande dagligt (Fagt et al, i trykken). Figur 4.1 og 4.2 viser udviklingen i andelen af kvinder og mænd, som har drukket mere end anbefalingerne for kostens indhold ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) og ifølge genstandsgrænserne, som Sundhedsstyrelsen (SST) har opstillet. Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger bør alkohol højst udgøre fem procent af kostens samlede energi. Begrundelsen er de helbredsmæssige skadevirkninger af alkohol og hensynet til kostens kvalitet og optagelsen af næringsstoffer. SST s genstandsgrænser er fastsat for at forebygge overdødelighed på grund af alkohol. 19

20 100% 75% Mænd Kvinder % > 10 E% 5-10 E% 0-5 E% 0 E% 25% % / /01 Figur 4.1: Energiprocent alkohol i kosten blandt mænd og kvinder (15-75 år) /01. Det fremgår, at kvinder drikker mindre end mænd. Dobbelt så mange kvinder som mænd rapporterer, at de ikke har drukket alkohol i ugens løb. Flere mænd har overskredet genstandsgrænserne for både SST og NNA. Godt hver fjerde af mændene og 17% af kvinderne har i 2000/01 drukket mere end SST s genstandsgrænser i løbet af ugen. Langt flere har overskredet det niveau, som NNA anbefaler, nemlig godt halvdelen af mændene og knapt 40% af kvinderne. 20

21 100% 14 Mænd Kvinder % 50% > 21 gen gen gen. 0 gen. 25% 0% / /01 Figur 4.2: Antal genstande alkohol, der drikkes ugentligt blandt mænd og kvinder (15-75 år) / Øl Vin Spiritus Mænd Mænd Kvinder Kvinder / /01 Figur 4.3: Indtag af øl, vin og spiritus blandt mænd og kvinder 1995 og 2000/01. Gram pr. dag. 21

22 Kvinder og mænd drikker forskellige former for alkohol, hvilket fremgår af figur 4.3. Mændenes foretrukne form for alkohol er øl. De drikker langt mere øl end kvinderne, og deres ølforbrug er betydeligt højere end deres forbrug af vin og spiritus selv om forbruget af øl viser en faldende tendens i perioden. For kvinderne er vinen i 2000/01 den foretrukne form for alkohol. De drikker dog stadig mindre vin end mændene. 22

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...

Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn... ! Indholdsfortegnelse...0 Indholdsfortegnelse...1 Indledning og formål...2 Hvem er de langvarigt syge?...3 Langvarig sygdom og køn...3 Langvarig sygdom og alder...3 Langvarig sygdom og erhvervsuddannelse...4

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor.

Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Skolens kantine Kantinen arbejder som grundbegreb ud fra de 10 råd, se dem samlet nedenfor. Derudover arbejder vi med sundheden, og vi tilbyder dagligt sunde alternativer. Du finder disse alternativer

Læs mere

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk

Sociale forskelle i kosten. Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Sociale forskelle i kosten Sisse Fagt, Seniorrådgiver DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for ernæring sisfa@food.dtu.dk Hvad jeg vil tale om Fakta om social ulighed i sundhed, forebyggelsesstrategier 2

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Danskernes forbrug af kosttilskud

Danskernes forbrug af kosttilskud E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 2, 2014 Danskernes forbrug af kosttilskud Af Vibeke Kildegaard Knudsen Afdeling for Ernæring DTU Fødevareinstituttet ISSN: 1904-5581 En opgørelse fra DTU Fødevareintituttet

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE?

BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? FYSISK SUNDHED JANUAR 2010 BLIV SUND OG UNDGÅ OVERVÆGT HVAD MENER EKSPERTERNE? Selv blandt danske forskere inden for folkesundhed kan der være forskellige holdninger til sundhed. Denne artikel er fremkommet

Læs mere

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash

Kapitel 4. Hash. Andel elever, der har prøvet at ryge hash Kapitel 4. Hash Selvom hash har været ulovligt i Danmark siden 1953, er det et forholdsvis udbredt stof. Regeringens Narkotikaråd skønner, at det årlige hashforbrug er på over 25 tons eller omregnet i

Læs mere

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011

Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Sundhedsprofil for region og kommuner 2010 Lancering 20 januar 2011 Lene Hammer-Helmich, Lone Prip Buhelt, Anne Helms Andreasen, Kirstine Magtengaard Robinson, Charlotte Glümer Oversigt Baggrund Demografi

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en dreng på 3 5 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 5900 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 300 kj/dag svarende til 5 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1435

Læs mere

LAMINAT på 2 A4 sider

LAMINAT på 2 A4 sider Den sundhedsprofessionelle taler med patienten om livsstil og helbred Ingen helbredsmæssig risiko Helbredsmæssig risiko, som ikke påvirker behandlingsforløbet Helbredsmæssig risiko, som kan påvirke behandlingsforløbet

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner

Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Anbefalinger for sund frokost i daginstitutioner Hvem skal bruge anbefalingerne? Anbefalingerne for sund frokost i vuggestuer og børnehaver er udviklet til dig, der tilbereder mad i daginstitutionen. Kommuner

Læs mere

Selvvurderet helbred et spørgeskema

Selvvurderet helbred et spørgeskema Green Network Selvvurderet helbred et spørgeskema Uddrag af Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 - Statens Institut for Folkesundhed, august 2006 Juli 2010. Selvvurderet helbred Spørgeskema Generelt:

Læs mere

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT

TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT TEMARAPPORT OM BØRN OG OVERVÆGT 1 Temarapport om børn og overvægt Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen kan læses på: www.sst.dk Kategori: Faglig rådgivning

Læs mere

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000.

Tak for godt samarbejde til forældre og personale som påbegyndte arbejdet med Klippigårdens kostpolitik foråret 2000. 1 2 Indhold: Forord og formål Kostpolitik Aldersvarende mad Småt spisende børn Allergi Kontakt med børnehaven Børn fra fremmed kulturer Morgenmad Madpakken Eftermiddag Drikkevarer Fødselsdag Slik Festlige

Læs mere

DANSKERNES ALKOHOLVANER

DANSKERNES ALKOHOLVANER DANSKERNES ALKOHOLVANER 2008 Danskernes alkoholvaner 2008 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: Hhttp://www.sst.dk Udarbejdet for Sundhedsstyrelsen af: Center for Alkoholforskning,

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen)

KANTINETJEK BUFFET. Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) KANTINETJEK BUFFET Version 2012:1 Ernæringsmæssig evaluering af buffetudbuddet i kantiner (salatbar og/eller snackgrønt inkluderet i buffetprisen) Skemaet udfyldes for én konkret dag Da udbuddet kan veksle

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag.

Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter. ind. Spis ikke for store portioner. Bevæg dig min. 30 minutter hver dag. 1. Spis varieret, ikke for meget og vær fysisk aktiv Varier mellem forskellige typer fisk, magre mejeriprodukter og magert kød hen over ugen. Kartofler hører med i en varieret kost. Gå efter Nøglehulsmærket

Læs mere

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer)

Matematik D. Almen voksenuddannelse. Skriftlig prøve. (4 timer) Matematik D Almen voksenuddannelse Skriftlig prøve (4 timer) AVU132-MAT/D Mandag den 27. maj 2013 kl. 9.00-13.00 KRAM (Kost, Rygning, Alkohol og Motion) Matematik niveau D Skriftlig matematik Opgavesættet

Læs mere

Kost. Kostvaner som risikofaktor og som sundhedsfremmende faktor

Kost. Kostvaner som risikofaktor og som sundhedsfremmende faktor Kost 20 n Kostvaner i samspil med fysisk aktivitet har afgørende betydning for risikoen for overvægt og fedme. n Det er anslået, at 17 % færre danskere ville dø af hjerte-kar-sygdom, hvis befolkningens

Læs mere

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005

UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-2005 7 UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 5 - samt udviklingen fra 1997-5 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024:

Befolkning. Befolkningsudvikling i procent. Herunder præsenteres to diagrammer og en tabel, der viser befolkningens relative størrelse frem til 2024: Befolkning Udviklingen i både antallet af borgere og borgerens aldersfordeling den demografiske udvikling har stor betydning for hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt

Læs mere

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER

ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER ALDERSRELATERET ERNÆRING TIL SVØMMERE ERNÆRINGSVEJLEDERE: ANDERS MIKKELSEN RIKKE SCHWANER PRÆSTATIONSFREMME TRÆNING RESTITUTION ERNÆRING ATK ROADSHOW ERNÆRING TIL SVØMMERE VI KÆMPER FOR GULD TIL DANMARK

Læs mere

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker

FIF til hvordan. du styrer din trang. til sukker FIF til hvordan du styrer din trang til sukker af. Hanne Svendsen, klinisk diætist og forfatter 1 Håber du får inspiration og glæde af denne lille sag. Jeg ønsker for dig, at du når det, du vil. Valget

Læs mere

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år

Kostpolitik. Kostpolitik 0-6 år Kostpolitik Kostpolitik 0-6 år Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik - for børn i kommunale dagtilbud Denne pjece indeholder Vesthimmerlands Kommunes kostpolitik for børn i alderen 0 til 6 år i dagtilbud

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006

Unges RYGNING VENNER ALKOHOL HELBRED STOFFER MULD-RAPPORT NR 6. livsstil og dagligdag 2006 Unges livsstil og dagligdag 26 STOFFER KROP LIVSSTIL ALKOHOL VENNERRYGNING HELBRED MULD-RAPPORT NR 6 LIVSSTIL KROP HELBRED ALKOHOL RYGNING VENNER FRITID STOFFER Unges livsstil og dagligdag 26 Forfattere:

Læs mere

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008

Ernæring for atletikudøvere. Foredrag FIF 4/3 2008 Ernæring for atletikudøvere Foredrag FIF 4/3 2008 Kasper Hansen Kasper Hansen 16 år i BAC Professions bachelor i ernæring og sundhed Speciale: Atletikudøvere og ernæring Tro på mig Sandt eller falsk Hvis

Læs mere

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange

Mad og hjertesvigt. kl. diætist Anette Lange Mad og hjertesvigt kl. diætist Anette Lange Program Graden af hjertesvigt. Anbefalinger for maden i forhold til graden af hjertesvigt. Vægten? Hvordan handler jeg fornuftigt ind? Aktiv hverdag New York

Læs mere

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse:

KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN. Indholdsfortegnelse: KOSTPOLITIK FOR MADEN DER SERVERES PÅ BØDKERGÅRDEN Indholdsfortegnelse: 1. Formålet med en kostpolitik på Bødkergården 2. Fødevarestyrelsens anbefalinger for kost til børn. 3. Børnenes energi- og væskebehov

Læs mere

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen. Kostpolitik I Dr. Alexandrines børnehave vægter vi kosten højt, hvorfor vi har ansat en økonoma, der med sin faglige baggrund har en dybere indsigt i produktionen af mad. Vi har fuldkostordning, hvilket

Læs mere

Varedeklarationer. Og lightprodukter

Varedeklarationer. Og lightprodukter Varedeklarationer Og lightprodukter Varedeklarationer skal være anført på varen eller på en vedhæftet etiket skal indeholde mængdeangivelse af ingredienser varebetegnelse ingrediensliste Varedeklarationer

Læs mere

Kosten og dens betydning.

Kosten og dens betydning. MBK 31.august 2009. Det er ikke nok, at du er en dygtig spiller og træner meget. Din kost kan afgøre, om du vinder eller taber en kamp. Rigtig kost kan også sikre at du undgår skader. For at yde må du

Læs mere

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008

Skolebørnsundersøgelsen Århus, 2008 Århus Kommune Børn og Unge Videncenter for Sundhed og Trivsel Skolebørnsundersøgelsen Århus, 28 Sundhed og trivsel blandt elever i femte, syvende og niende klasse på Rapporten er udarbejdet af Katrine

Læs mere

Guide: Få flad mave på 0,5

Guide: Få flad mave på 0,5 Guide: Få flad mave på 0,5 Er maven lidt for bulet for din smag, så er der masser at gøre ved det og det kan sagtens gøres hurtigt, lover eksperterne. Af Julie Bach, 9. oktober 2012 03 Få den flade mave

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual

Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Sund kost til fodboldspillere Undervisningsmanual Side 1 af 21 Indhold Indledning...3 Hvad er kulhydrat?...4 Hvad er protein?...5 Hvad er fedt?...6 Hvad med væske?...7 Timing af kost...8 Undervisningsmanual...10

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Børn, unge og alkohol 1997-2002

Børn, unge og alkohol 1997-2002 Børn, unge og alkohol 1997-22 Indledning 3 I. Alder for børn og unges alkoholdebut (kun 22) 4 II. Har man nogensinde været fuld? III. Drukket alkohol den seneste måned 6 IV. Drukket fem eller flere genstande

Læs mere

Børn og unges måltidsvaner 2005-2008

Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Børn og unges måltidsvaner 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Jeppe Matthiessen Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet Afdeling

Læs mere

Danskernes kostvaner 2003-2008

Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Danskernes kostvaner 2003-2008 Hovedresultater Udarbejdet af: Agnes N. Pedersen Sisse Fagt Margit Velsing Groth Tue Christensen Anja Biltoft-Jensen Jeppe Matthiessen Niels

Læs mere

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter

Patientinformation. Kostråd. til hæmodialysepatienter Patientinformation Kostråd til hæmodialysepatienter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Afdeling Indledning Kosten er en vigtig del af behandlingen, når man er hæmodialysepatient Sammen med selve dialysen,

Læs mere

Kostpolitik i Dagmargården

Kostpolitik i Dagmargården Kostpolitik i Dagmargården Dagmargårdens kostpolitik er baseret på de 8 kostråd. De 8 kostråd De 8 kostråd er hverdagens huskeråd til en sund balance mellem mad og fysisk aktivitet. Lever du efter kostrådene,

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06)

En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) En undersøgelse af de inaktive danskere (2005-06) Præsenteret på Idræt, sundhed og sociale faktorer 2008 Laila Ottesen, lektor, ph.d. Institut for Idræt, Københavns Universitet Institut for Idræt Dias

Læs mere

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008

Livsstilsundersøgelse. 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne. Frederikshavn Kommune 2008 Livsstilsundersøgelse 7 10 klasse samt ungdomsuddannelserne Frederikshavn Kommune 2008 Indholdsfortegnelse: side Forord --------------------------------------------------------- 3 Undersøgelsens metode

Læs mere

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008

Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Måltidsvaner for voksne med kort uddannelse 2005-2008 Udarbejdet af: Lene Møller Christensen Karsten Kørup Ellen Trolle Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU

SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU SUND OG LÆKKER MAD PÅ SU Skal du i gang med din egen husholdning for første gang i forbindelse med enten studie, uddannelse eller arbejde? Så har du her den korte lyn guide til, hvordan du let kommer i

Læs mere

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken

Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Effektevaluering af Mad- og Måltidspolitikken Indhold Baggrund og formål... 2 Sammenfatning af rapporten... 2 Design og afvikling af undersøgelsen... 3 Effektevalueringens design... 3 Metodiske overvejelser...

Læs mere

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre

350 unges forhold til alkohol. - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre 35 unges forhold til alkohol - et oplæg til samtaler om unge, alkohol og forældre Oktober 26 35 unges forhold til alkohol Børnerådet har spurgt 35 unge om deres oplevelser med og holdninger til alkohol.

Læs mere

5.6 Overvægt og undervægt

5.6 Overvægt og undervægt Kapitel 5.6 Overvægt og undervægt 5.6 Overvægt og undervægt Svær overvægt udgør et alvorligt folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Risikoen for udvikling af alvorlige komplikationer, bl.a. type

Læs mere

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2

1. Indledning og læseguide s. 1. 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 Maj 21 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning og læseguide s. 1 2. Elevfordelingen fordelt på klasse og køn s. 2 3. Hashforbruget s. 3-3.1. Hashforbruget sammenlignet med landsgennemsnittet s. 5-3.2. Elevernes

Læs mere

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser

Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og motion blandt elever i fynske 7. og 9. klasser Cast Center for Anvendt Sundhedstjenesteforskning og Teknologivurdering Winsløwparken 19,3 5000 Odense C tlf.: 6550 1000 Fax: 6591 8296 Undersøgelse om adfærd og holdninger til tobak, alkohol, kost og

Læs mere

Befolkning i Slagelse Kommune

Befolkning i Slagelse Kommune Befolkning i Slagelse Kommune Befolkningsudviklingen har stor betydning for, hvordan kommunen skal udvikle og drive de kommunale servicetilbud, samt hvordan udgifterne må forventes at udvikle sig i de

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

om sukker & sundhed nordic sugar

om sukker & sundhed nordic sugar om sukker & sundhed nordic sugar Om sukker & sundhed! Interessen for sundhed er større end nogensinde. Næsten hver dag kan man læse om sundhed i medierne der refereres til nye undersøgelser, eksperter

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning

Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning 1 Afsnit 1 Baggrund, formål, metode og læsevejledning Baggrund De fem regioner i Danmark og Statens Institut for Folkesundhed ved Syddansk Universitet (SIF) har i 2013 gennemført en undersøgelse af den

Læs mere

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014

Baseline spørgeskema Version 2.1 Dato 01.11.2014 Spørgeskema til udfyldelse ved start Randomiseringsnummer: Initialer for forsøgsdeltager: CPR: - Dato for udfyldelse af skema: / - 20 Navn: Hvad er din civilstand? (1) Gift / samlevende (2) Enke / enkemand

Læs mere

Kost og ernæring for løbere

Kost og ernæring for løbere Kost og ernæring for løbere 1 Hvad er sund kost? Kilde: Alt om kost - Fødevarestyrelsen 2 Energikrav til marathon Forbrænder ca. 1kcal/kg/km Løber på 75kg: 3165kcal = 13293kJ Realistisk forhold ved MT(ca.75%

Læs mere

Sund mad og kostmodeller

Sund mad og kostmodeller Sund mad og kostmodeller Sund levevis indebærer lødig kost og passende fysisk aktivitet Sund mad og kostmodeller Ilinniarfissuaq 20. maj 2008. HBH. 1 Sund mad i praksis Følger næringsstofanbefalingerne

Læs mere

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag

KOST & ERNÆRING. Idræt. Biologi KEMI. Fysik. Matematik. Samfundsfag Idræt Biologi KEMI Molekylestruktur - fordøjelse - energiindhold Matematik Energiindtag - Energiforbrug Præstation Helbred, Fedme Energiforbrug & undervægt KOST & ERNÆRING Fysik Energibalance Måling af

Læs mere