Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet"

Transkript

1 Kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, kostvaner og fysiske aktivitet Beskrevet ud fra den landsdækkende kostundersøgelse 1995 og 2000/01. Margit Velsing Groth og Sisse Fagt Afdeling for Ernæring Institut for Fødevaresikkerhed og ernæring, Fødevaredirektoratet December

2 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfatning og konklusion Baggrund og datagrundlag Interesse, motivation og barrierer for at spise sundt blandt kvinder og mænd Kostvaner blandt kvinder og mænd Sociale determinanter for kvinders og mænds kostvaner Interesse, motivation og barrierer for fysisk aktivitet blandt kvinder og mænd Referencer

3 1. Sammenfatning og konklusion Ansvaret for madlavningen var ifølge kostundersøgelsen 1995 fortsat i høj grad kvindernes, men nye undersøgelser fra Socialforskningsinstituttet peger på, at kønsforskellene er ved at udjævnes for den unge generation. Kostundersøgelserne viser, at både mænd og kvinder er sundhedsbevidste. Dog giver flere kvinder end mænd udtryk for, at de bestræber sig på at spise sundt. Dette gælder både i 1995 og 2000, men en lidt større andel af mænd end kvinder er blevet mere sundhedsbevidste i løbet af perioden. Der er ikke store forskelle på kvinders og mænds motivation til at spise sundt. Dog lægger kvinder lidt mere vægt på hensynet til helbredet og kropsvægten samt børnene som begrundelse for at spise sundt. Den gruppe, som ikke bestræber sig på at spise sundt til daglig, begrunder det først og fremmest med at de har det godt uden. Der er ikke større forskelle på kvinders og mænds begrundelser. Flere kvinder i denne gruppe giver udtryk for, at de ikke er interesseret i mad, mens flere mænd svarer, at de ikke har tid. Lidt flere mænd end kvinder nævner også, at de ikke synes, at sund mad smager godt. Der er en lidt større andel af mænd end kvinder, som vurderer, at deres kostvaner er sunde nok. Dette står i modsætning til analyserne af kostregistreringerne, som viser, at kvinder gennemgående spiser sundere end mænd. Det er således 27% af kvinderne mod kun 15% af mændene, som i 2000/01 spiser i overensstemmelse med anbefalingerne om højst 30 energiprocent fedt i kosten, samtidig med at kvinder i 2000/01 spiser mere frugt og grøntsager end mændene. Der er således flere mænd, som har en fejlagtig opfattelse af deres kost, idet de har en mere optimistisk vurdering af dens sundhedsmæssige værdi end der er grundlag for. Mændene nævner især mangel på tid og gammel vane som barriere for sunde kostvaner. Lidt flere mænd end kvinder nævner også smagen, mens lidt flere kvinder nævner familien som en barriere. Forskellene mellem piger og drenges kost er små, men mønsteret er det samme som for de voksne: pigerne spiser mere frugt og grønt end drengene. 3

4 Mænd drikker betydeligt mere alkohol end kvinder. Hver fjerde af mændene og 17% af kvinderne har i 2000/01 drukket mere end Sundhedsstyrelsens genstandsgrænser i løbet af ugen. Mændene foretrækker øl, mens kvinder i 2000/01 foretrækker vin. Uddannelsen har stor betydning for mænds kostvaner. For kvinderne har både uddannelse, alder og til dels indkomst og husstandens sammensætning betydning for, hvor sund kost, de spiser. Mænd dyrker mere fysisk aktivitet i deres fritid end kvinder. Især dyrker mænd mere anstrengende fysisk aktivitet, hvor kvinderne foretrækker den lettere form. Mænd ser ud til i større udstrækning at forbinde motion med noget sjovt, men kvinderne i større udstrækning forbinder det med pligt, og oplever helbred, mangel på energi og sporty type som barrierer for at være aktiv Konklusion Undersøgelsen viser en større sundhedsbevidsthed og sundere kostvaner hos kvinder end mænd. Til gengæld har mænd en mere sund adfærd i forhold til fysisk aktivitet. Der er en øget sundhedsbevidsthed blandt mænd nu i forhold til tidligere, men samtidig tyder undersøgelsen på at en del mænd har en fejlagtig opfattelse af, hvor sunde deres kostvaner reelt er. Der kan derfor være grund til i det forebyggende arbejde at skærpe opmærksomheden på mænds kostvaner. En styrket oplysning vedrørende kostens betydning for helbredet, herunder hjertesygdom og overvægt, der i særlig grad rammer mænd, kan være berettiget. Det er også nødvendigt at formidle mere faktuel viden til mænd om, hvad der kendetegner en sund kost. Mangel på tid og gammel vane er barrierer for sunde kostvaner, som hyppigere nævnes af mænd. Derfor kan det være vigtigt at formidle budskaber om, at sunde kostvaner godt kan forenes med hurtigmad, lige som det ikke er nødvendigt at bryde radikalt med gamle vaner for at ændre kosten i en sundere retning. Øget tilgængelighed af sund mad, fx i kantiner kan være en af måderne at imødegå disse barrierer. Mænds kost indeholder mere fedt og mindre frugt og grønt. Ved formidling af sundhedsbudskaber er det vigtigt at tage højde for, at mænds energibehov er større end kvinders. Sund mad til mænd skal derfor være mad, der mætter. Fx appellerer grønsager som en del af en sammenkogt ret mere til mænd end den grønne salatskål, der hovedsagelig består af vandholdige grønsager, som ikke mætter ret meget. 4

5 Kvinder er mindre fysisk aktive i fritiden end mænd. De har en opfattelse af, at fysisk aktivitet kræver godt helbred, energi og at man er sporty. For at fremme kvinders fysiske aktivitet i fritiden kan det være væsentligt at fremhæve, at fysisk aktivitet kan opnås på mange andre måder end gennem sport. Endvidere kan man med fordel fremhæve, at man kan få mere energi ved at være fysisk aktiv, ligesom fx lidelser i bevægeapparatet typiske kvindesygdomme ikke er en hindring for at være fysisk aktiv, men tværtimod kan bedres gennem fysisk aktivitet. 5

6 2. Baggrund og datagrundlag Baggrund Der er store forskelle på kvinders og mænds helbredstilstand. Kvinder lever i gennemsnit godt 5 år længere end mænd. Til gengæld lever kvinder i længere tid med sygdomme og lidelser fx sygdomme i bevægeapparatet eller psykiske sygdomme og symptomer på nedsat trivsel (Knudsen, 2002). Der er fremsat mange forskellige antagelser om årsagerne til, at kvinder lever længere end mænd. Mange undersøgelser har vist, at kvinder går hyppigere til læge, og i større udstrækning benytter sig af forebyggende undersøgelser. Det kunne være en af forklaringerne. Når kvinder oftere end mænd præsenterer en lang række helbredssymptomer kunne det skyldes en større kropsbevidsthed blandt kvinder, som igen kunne være en del af forklaringen på, at der bliver reageret tidligere på sygdomssymptomer (Knudsen, 2002). Andre undersøgelser har vist, at kvinder har en større sundhedsbevidsthed og på flere områder har en sundere livsstil end mænd. Således drikker de mindre alkohol, ryger mindre og spiser en sundere kost end mænd. Der er også færre overvægtige kvinder end mænd. Mænd er til gengæld mere fysisk aktive og har på dette område en sundere livsstil (Kjøller & Rasmussen, 2002, Richelsen et al, 2002). De store forskelle på kvinders og mænds helbred, og deres livsstil har fået WHO til at opfordre til, at man i arbejdet med forebyggelse og sundhedsfremme overvejer at gennemføre kønsspecifikke indsatser ud fra ønsket om at målrette indsatserne mere præcist til de berørte grupper. Formålet med denne rapport er at skabe indsigt i forskelle i kvinders og mænds sundhedsbevidsthed, motivation og barrierer for at have en sund livsstil samt deres faktiske adfærd. Rapporten beskriver kostbevidsthed, motivation og barrierer for at spise sundt og være fysisk aktiv samt faktisk adfærd i form af kostvaner og fysisk aktivitet. Datagrundlag Rapporten tager udgangspunkt i data fra de to landsdækkende kostundersøgelser gennemført af Fødevaredirektoratet i 1995 og 2000/01. Begge baserer sig på stikprøver af befolkningen udtrukket 6

7 fra CPR- registeret. I kostundersøgelsen 1995 indgik personer i alderen 1-80 år. I kostundersøgelsen 2000/01 indgik personer i alderen 4-75 år. I denne rapport indgår kun voksne, dvs. personer i alderen år (af hensyn til sammenlignelighed mellem de to undersøgelser medtages aldersgruppen år ikke). I alt indgår 897 kvinder og 849 mænd i undersøgelsen i 1995 og 991 kvinder og 827 mænd i undersøgelsen i 2000/01 (Andersen et al, 1996; Fagt et al, i trykken) I enkelte figurer indgår også data fra kostundersøgelsen i I denne indgik 1156 kvinder og 1086 mænd i alderen år (Haraldsdottir et al, 1987). Oplysningerne om motivation og barrierer for sund adfærd samt fysisk aktivitet er indsamlet ved hjælp af personlige interviews. Efter afslutning af interviewet blev deltagerne bedt om at udfylde et kostregistreringsskema (kostspørgeskema) i 7 på hinanden følgende dage. Disse oplysninger danner grundlaget for afsnittet om kvinders og mænds kostvaner. Der var i % af de voksne, der blev udtrukket, som deltog i interviewet og efterfølgende udfyldte kostspørgeskemaet. I 2000/01 var der i alt 64%, som deltog i interviewet, mens i alt 54% efterfølgende returnerede kostspørgeskemaet. 7

8 3. Interesse, motivation og barrierer for at spise sundt blandt kvinder og mænd Ansvar for madlavning I kostundersøgelsen er der spurgt om, hvem i husstanden, der for det meste sørger for madlavningen. Resultaterne fra undersøgelsen i 1995 viste, at det i to tredjedele af husstandene var kvinden, mens det kun i godt hver tiende var manden. I knapt en femtedel af husstandene var det et fælles ansvar for kvinden og manden, mens større børn var inddraget i madlavningen i kun 2% af husstandene. Ansvaret for madlavningen var lidt mere ligeligt fordelt mellem kønnene i den yngste aldersgruppe. Blandt de årige havde kvinden hovedansvaret i 57% af husstandene, og mændene i 12%, mens det også her var et fælles ansvar i hver femte husstand. Resultaterne for kostundersøgelsen 2000/01 er endnu ikke analyseret. En undersøgelse af danskernes tidsforbrug fra Socialforskningsinstituttet sammenlignede kvinders og mænds tidsforbrug til madlavning i 1987 og Den viste, at kvinder i gennemsnit brugte 49 minutter til den daglige madlavning, mens mænd brugte 18 minutter i I 2001 var kvindernes daglige tidsforbrug faldet med 5 minutter til 44 minutter, mens mændenes var steget med 6 minutter til 24 minutter. Altså fortsat betydelige kønsforskelle i Blandt de unge var der imidlertid mindre kønsforskelle. I 2001 brugte de unge kvinder 21 minutter, mens de unge mænd brugte 18 minutter i gennemsnit (Bonke, 2002). Altså mindre tid, men større lighed mellem kønnene. Det ser ud til, at de unge kvinder i større udstrækning overtager mændenes normer end omvendt. Intention om sundhed I modeller for sundhedsadfærd fremhæves bl.a., at intentioner om sund adfærd kan være et første skridt i retning af at ændre adfærd (se fx Meillier, 1994). De voksne deltagere i undersøgelsen er derfor blevet spurgt, hvorvidt de til daglig bestræber sig på at spise sundt. Formålet har været at afdække, hvor mange, der giver udtryk for sundhedsbevidsthed og formulerer en intention om at spise sundt. Tabel 3.1 viser resultatet opdelt på kvinder og mænd. 8

9 Tabel 3.1: Intention om sundhed: Bestræber de Dem til daglig på at spise sundt?. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal Ja, meget ofte Ja, ofte En gang imellem Nej, aldrig Ved ikke Procent i alt Uoplyst, antal Det fremgår, at der er betydelige forskelle imellem kønnene, idet langt flere kvinder end mænd svarer, at de bestræber sig på at spise sundt til daglig enten ofte eller meget ofte. Det gælder både i 1995 og i 2000/01. I 2000/01 er det 78% af kvinderne og 58% af mændene. Samtidig er der tre til fire gange så mange mænd som kvinder, der svarer, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt. For begge køn ses en stigning i andelen, som bestræber sig på at spise sundt og et fald i andelen, som svarer, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt fra 1995 til 2000/01. Der er en tendens til, at en lidt større andel af mændene end kvinder har ændret holdning i retning af større sundhedsbevidsthed. Statistiske analyser af data fra 1995 viste en stærk sammenhæng mellem intentionen om at spise sundt og sunde kostvaner (Groth & Fagt, 2003). Det tyder på, at en af forklaringerne på forskelle i kvinders og mænds kostvaner er en større sundhedsbevidsthed i forhold til kosten blandt kvinder end blandt mænd. Motivation for at spise sundt De deltagere, som har svaret, at de bestræbte sig på at spise sundt, er efterfølgende blevet spurgt om, hvorfor. Spørgsmålet er stillet som et åbent spørgsmål, hvor deltagerne selv havde mulighed for at formulere deres spontane svar. Formålet hermed var at undgå at styre svarene i en bestemt retning. Der var mulighed for at angive op til 3 forskellige begrundelser. De hyppigst anførte ses i tabel 3.2 opdelt på kvinder og mænd. Svarmuligheden øget viden om sund mad indgik ikke som selvstændig kategori i 1995, og er derfor ikke anført for dette år. Da den blev nævnt en del gange 9

10 af svarpersonerne, blev den trukket frem som selvstændig kategori i interviewskemaet benyttet i Tabel 3.2: Motivationen for at spise sundt: Hvorfor bestræber De Dem på at spise sundt? (Højst 3 svar). De 6 hyppigst anførte begrundelser. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal i alt På grund af helbredet Ønsker at tabe sig eller holde vægten På grund af velværet På grund af øget viden om sund mad Det smager bedst Af hensyn til børnene Ved ikke Irrelevant/uoplyst, antal Primært personer, der har svaret, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt. Der er ikke store forskelle på kvinders og mænds motivation for at spise sundt. Helbredet og ønsket om at tabe sig eller holde vægten er de hyppigst nævnte begrundelser for både kvinder og mænd. Dog ses en tendens til, at kvinder lidt oftere nævner helbred og ønsket om at tabe sig eller bevare vægten som begrundelse. Lidt flere kvinder end mænd lægger vægt på hensynet til børnene som motivation for at spise sundt. Begrundelser for ikke at spise sundt 4% af kvinderne og 16% af mændene har i 2000/01 svaret, at de aldrig bestræber sig på at spise sundt, mens det i 1995 er en større andel (tabel 3.1). Denne gruppe er tilsvarende blevet spurgt hvorfor. De to svarkategorier ikke interesseret i mad og ligeglad med sundhed indgik ikke som selvstændige kategorier i 1995 interviewskemaet, men blev tilføjet i 2000/01 skemaet, idet de blev nævnt hyppigt af svarpersonerne i

11 Tabel 3.3: Begrundelser for ikke at spise sundt: Hvorfor bestræber De Dem ikke på at spise sundt? (Højst 3 svar). De 6 hyppigst anførte begrundelser. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal i alt Har det godt uden Ikke interesseret i mad Ikke tid Sund mad smager ikke godt Er ligeglad med sundhed Andet Ved ikke Irrelevant/uoplyst, antal Primært personer, der har svaret, at de bestræber sig på at spise sundt. Som det fremgår af tabel 3.3 er den største forskel på svarene er, at flere kvinder end mænd siger, de ikke er interesseret i mad. Umiddelbart en overraskende forskel, som antyder, at denne lille gruppe kvinder, som aldrig bestræber sig på at spise sundt, er en selekteret gruppe, som måske kan være vanskeligere at få til at ændre adfærd end gruppen af mænd, der ikke bestræber sig på at spise sundt. Det er vigtigt at understrege, at langt færre kvinder end mænd svarer, de aldrig bestræber sig på at spise sundt. For de øvrige svar er der ikke store forskelle mellem kvinder og mænd. Lidt flere kvinder svarer, at de har det godt uden at spise sundt, mens flere mænd svarer, at de ikke har tid. Der er også lidt flere mænd, som svarer, at sund mad ikke smager godt. Egen vurdering af kostvaner Deltagerne i kostundersøgelsen er blevet spurgt om deres egen vurdering af deres kostvaner: Synes De, Deres kostvaner er sunde nok? Hvis man selv oplever, at kostvanerne er tilstrækkeligt sunde, er man måske ikke motiveret til at ændre dem i en sundere retning. Tabel 3.4 viser resultaterne opdelt på kvinder og mænd. 11

12 Tabel 3.4: Oplevelse af egne kostvaner: Mener De Deres kostvaner er sunde nok? Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal i alt Ja, i høj grad Ja, i nogen grad Nej Ved ikke 1 0,2 1 0,4 Procent i alt Uoplyst, antal Det ses, at der ikke er større forskelle på hvor mange kvinder og mænd, som oplever deres kostvaner som sunde. Tendensen er, at lidt flere mænd end kvinder svarer, at de mener, at deres kostvaner er sunde nok. Som vist i det følgende må kvinders kost som helhed vurderes som sundere end mænds, idet det gennemsnitlige indhold af fedt og alkohol er lavere for kvinder end mænd, og samtidig er indholdet af kostfiber højere. Desuden spiser kvinder mere frugt og grønt end mænd, både i absolutte mængder og relativt. Der er således 27% af kvinderne og 15% af mændene, som lever op til anbefalingerne om højst 30 energiprocent fedt i kosten (Fagt et al., i trykken). Når lidt flere mænd end kvinder vurderer deres kost som tilstrækkelig sund, indebærer det, at flere mænd end kvinder har en fejlagtig opfattelse af deres kost, idet de har en mere optimistisk vurdering af dens sundhedsmæssige værdi end der er grundlag for. Det svækker deres motivation for at ændre kostvaner i sundere retning. ( Jeg spiser jo sundt nok hvorfor skal jeg så spise sundere? ). Kvinderne er således ikke blot mere sundhedsbevidste de har også en mere korrekt vurdering af om deres egen kost er sund. Barrierer for sunde kostvaner Knapt en femtedel af undersøgelsesdeltagerne har svaret, at de bestræber sig på at spise sundt, men samtidig ikke synes, deres kostvaner er sunde nok. De er efterfølgende blevet spurgt, hvorfor de ikke spiser så sundt som de gerne vil (tabel 3.5). De to svarkategorier gammel vane og ikke interesseret/engageret indgik ikke som selvstændige kategorier i 1995 interviewskemaet, men 12

13 blev tilføjet i 2000 skemaet, idet de blev nævnt hyppigt af svarpersonerne i Til forskel fra gruppen, der besvarede spørgsmålet om, hvorfor de ikke bestræbte sig på at spise sundt, udgør denne gruppe personer, som har givet udtryk for, at de bestræber sig på at spise sundt. Tabel 3.5: Barrierer for sunde kostvaner: Hvorfor spiser De ikke så sundt, som De gerne vil? (Højst 3 svar). De 6 hyppigst anførte begrundelser. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal i alt Fordi jeg ikke har tid Gammel vane Usund mad smager bedre Fordi det er for dyrt Er ikke interesseret/engageret Andet Ved ikke Irrelevant/uoplyst, antal Primært personer, som enten bestræber sig på at spise sundt og mener, deres kostvaner er sunde nok eller ikke bestræber sig på at spise sundt. Gruppen er derfor interessant ud fra et forebyggelsesperspektiv, fordi den må anses for at være motiveret til at ændre vaner i sundere retning. Det ses, at flere mænd end kvinder nævner mangel på tid og gammel vane som barriere for at spise sundt, og lidt flere mænd nævner også smagen. Kvinder oplever lidt hyppigere familien som en barriere (9% af kvinderne og 2% af mændene. Data ikke vist), og i 1995 nævnte lidt flere kvinder også prisen. 13

14 4. Kostvaner blandt kvinder og mænd I det følgende belyses kostvaner for kvinder og mænd. Grundlaget er analyserne af kostregistreringerne gennemført i de to kostundersøgelser 1995 og 2000/01. En enkelt tabel medtager også resultater fra kostundersøgelsen gennemført i Resultaterne beskriver dels forskelle i hvilke fødevarer kvinder og mænd spiser. Dels forskelle i indtaget af energi og næringsstoffer beregnet ud fra oplysningerne i kostspørgeskemaet om hvilke fødevarer, man spiser. Vi har valgt at sætte specielt fokus på om kosten er i overensstemmelse med anbefalingerne for en sund kost. Kostens ernæringsmæssige kvalitet. Voksne Tabel 4.1 viser udviklingen i kostens indhold af energi og de energigivende næringsstoffer (makronæringsstoffer) for kvinder og mænd fra 1985 til 2000/01. Energien er opgjort i megajoule (MJ). Det totale energiindhold i kosten er faldet. Lidt mere for mænd end for kvinder. Det fremgår samtidig, at det gennemsnitlige energiindtag i alle årene er større for mænd end for kvinder. Mænd har brug for mere energi end kvinder. Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger for en sund kost, bør andelen af energi fra fedt i kosten højst udgøre 30% af kostens samlede energi uden alkohol. Desuden anbefales det, at kostens indhold af kulhydrater udgør 55-60% af energien, at sukker udgør højst 10% og alkohol højst 5% af den samlede energi. Kostens indhold af kostfiber anbefales til mindst 30 gram pr. 10 MJ (svarende omtrent til en dagskost for mænd). Det fremgår af tabel 4.1, at der siden 1985 er sket et betydeligt fald i fedtenergiprocenten fra i gennemsnit 44 til i gennemsnit 34 energiprocent (E%). Det fremgår også, at kvinderne igennem hele perioden har ligget en smule lavere end mændene, og således tættere på anbefalingerne. E% fedt i kosten er i 2000/01 36 for mænd og 33 for kvinder. 14

15 Tabel 4.1: Indhold af energi og makronæringsstoffer samt energifordeling, gennemsnit for voksne (15-75 år). Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal Energi (MJ) 13,9 11,7 10,4 9,2 8,8 8,2 Fedt energi % Fedt energi % Fedt, g pr. dag Kulhydrat, total E (%) tilsat sukker E (%) 8,1 8,4 8,7 8,5 9,1 9,9 Tilsat sukker, g/dag Kostfiber, g/10 MJ Protein energi (%) Alkohol energi (%) 4,0 6,1 7,6 2,7 3,9 4,8 Alkohol (g pr. dag) % eksklusive alkohol 2 % inklusive alkohol Kostens indhold af kulhydrat er ligeledes steget i perioden. Fra i gennemsnit godt 40% til nu 48%. Igen ligger kvinderne i hele perioden nærmere ved anbefalingerne med nu gennemsnitligt 50 E% mod 46 E% for mændene. Både kvinder og mænd ligger langt fra anbefalingerne for fiber i kosten, men igen ligger kvinderne nærmest ved anbefalingerne. Udviklingen i perioden viser en svagt faldende tendens, dvs. en negativ udvikling ud fra et sundhedsperspektiv. Kun for sukker finder vi, at kvinders kost er mindre sund end mænds, idet kvinder har en større andel af kostens samlede energi fra sukker, men dog ikke over de anbefalede max 10% af energien. Både kvinder og mænd har øget deres alkoholforbrug i løbet af perioden. Kostens indhold af alkohol ligger nu i gennemsnit på 7,6 E% for mænd og 4,8 E% for kvinder. Igen ligger kvinderne tættere på anbefalingerne for en sund kost. Den samlede konklusion er altså at kvinders kost er sundere end mænds. Begge grupper har ændret kostvaner i sundere retning i perioden. Der er en svag tendens til, at kvinders kost har ændret sig mere end mændenes, og forskellene dermed er øget. 15

16 Hvilke fødevarer spiser kvinder og mænd? Hvorledes sammensætter kvinder og mænd deres kost? Hvad er det, der danner grundlag for de resultater vi ser, når vi omregner fødevarer til næringsstoffer? I tabel 4.2 er kvinders og mænds forbrug af forskellige fødevarer opgjort i nogle overordnede fødevaregrupper. Udviklingen i perioden 1995 til 2000/01 ses i tabellen. Tabel 4.2: Indtaget i de 13 overordnede fødevaregrupper, g pr. dag, voksne år. Køn Mænd Kvinder Årstal / /01 Antal Mælk og mælkeprodukter Ost og osteprodukter Korn og brød Grøntsager (ekskl. kartofler) Kartofler Frugt (inkl. juice/saftkoncentrat) Kød og kødprodukter Fisk og fiskeprodukter Fjerkræ og fjerkræprodukter Fedtstoffer og fede produkter Sukker og slik * Drikkevarer ekskl. Mælk, juice og saftkoncentrat * ikke sukker fra sodavand, saft, iste m.m. Det fremgår af tabel 4.2, at både blandt kvinder og mænd er indtaget af mælk, ost, brød, kød, fjerkræ, fisk og fedtstoffer gået ned fra 1995 til 2000/01. Derimod er indtaget af frugt og grønt øget. Kvindernes forbrug af sukker og slik er også øget. Som nævnt tidligere har mænd et større energibehov end kvinder og derfor spiser de nødvendigvis mere af stort set alt. Dog ses det af tabel 4.2 at kvinder spiser mere frugt, grøntsager og i 2000/01 mere sukker/slik end mænd. I tabel 4.3 er indtaget udtrykt i både gram pr. dag og i gram pr. 10 Megajoule (MJ). Ved at se på forskelle i fødevareindtaget pr. 10 MJ, justeres der for det forskellige energiindtag blandt mænd og kvinder og kostens kvalitet træder dermed tydeligere frem. 16

17 Tabel 4.3: Indtaget i de 13 overordnede fødevaregrupper, g pr. dag og pr. 10 MJ, voksne år. Køn Mænd Kvinder g pr. dag g pr. 10 MJ g pr. dag g pr. 10 MJ Antal Mælk og mælkeprodukter Ost og osteprodukter Korn og brød Grøntsager Frugt (inkl. juice/saftkoncentrat) Kød og kødprodukter Fisk og fiskeprodukter Fjerkræ og fjerkræprodukter Fedtstoffer og fede produkter Sukker og slik * Drikkevarer ekskl. mælk, juice og saftkoncentrat * ikke sukker fra sodavand, saft, iste m.m. Tabel 4.3 viser interessante undtagelser fra formodningen om at mænd spiser mere end kvinder. Kvinders kost (udtrykt i gram pr. 10 MJ) indeholder i forhold til mændenes kost mere mælk og ost, og selvfølgelig mere af de fødevarer de i forvejen i absolutte mængder spiser mere af (frugt, grønt og slik). 17

18 Kostens ernæringsmæssige kvalitet. Børn Tabel 4.4 viser kostens indhold af energi og energigivende næringsstoffer (makronæringsstoffer) for børn i alderen 4-14 år. Det fremgår, at forskellene i energiindtaget mellem piger og drenge er mindre end for kvinder og mænd. Der er ikke forskelle på kostens ernæringsmæssige kvalitet for piger og drenge. Andelen af energi fra fedt, kulhydrat, sukker, protein og alkohol er den samme. Det er også tilfældet for kostens indhold af kostfiber. Tabel 4.4: Indhold af energi og makronæringsstoffer samt energifordeling, gennemsnit for børn (4-14 år). Køn Drenge Piger Årstal / /01 Antal Energi (MJ) 9,6 9,1 8,6 7,8 Fedt energi (%) Fedt, g pr. dag Kulhydrat, total energi (%) Tilsat sukker energi (%) 13,6 14,1 13,8 13,9 Tilsat sukker, g pr. dag Kostfiber, g pr. 10 MJ Protein energi (%) Alkohol energi (%) Mindre end 0,5%. Hvilke fødevarer spiser piger og drenge? Det ses af tabel 4.4, at drengene spiser mere af de fleste fødevarer, hvilket er en naturlig konsekvens af deres højere energiindtag. Vi genfinder imidlertid det samme mønster som for de voksne. Undtagelserne er frugt og grøntsager, hvor pigerne spiser lidt mere (frugt) i absolutte mængder eller spiser omtrent samme mængde (grøntsager). Derimod spiser pigerne ikke mere sukker og slik end drengene. Der ses en tendens til, at drengene har øget deres indtag af grøntsager lidt mere end pigerne, mens pigerne har reduceret deres slikforbrug i modsætning til de voksne kvinder. 18

19 Tabel 4.5: Indtaget i de 13 overordnede fødevaregrupper, g pr. dag, børn 4-14 år. Køn Drenge Piger Årstal / /01 Antal Mælk og mælkeprodukter Ost og osteprodukter Korn og brød Grøntsager (ekskl. kartofler) Kartofler Frugt (inkl. Juice/saftkoncentrat) Kød og kødprodukter Fisk og fiskeprodukter Fjerkræ og fjerkræprodukter Fedtstoffer og fede produkter Sukker og slik * Drikkevarer ekskl. mælk, juice og saftkoncentrat * ikke sukker fra sodavand, cider m.m. Alkoholvaner blandt kvinder og mænd Der er forskel på kvinders og mænds alkoholvaner. Ifølge kostundersøgelsen 2000/01 drikker kvinder i gennemsnit 1,1 genstande dagligt, mens mænd drikker det dobbelte, nemlig 2,2 genstande dagligt (Fagt et al, i trykken). Figur 4.1 og 4.2 viser udviklingen i andelen af kvinder og mænd, som har drukket mere end anbefalingerne for kostens indhold ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger (NNA) og ifølge genstandsgrænserne, som Sundhedsstyrelsen (SST) har opstillet. Ifølge de Nordiske Næringsstofanbefalinger bør alkohol højst udgøre fem procent af kostens samlede energi. Begrundelsen er de helbredsmæssige skadevirkninger af alkohol og hensynet til kostens kvalitet og optagelsen af næringsstoffer. SST s genstandsgrænser er fastsat for at forebygge overdødelighed på grund af alkohol. 19

20 100% 75% Mænd Kvinder % > 10 E% 5-10 E% 0-5 E% 0 E% 25% % / /01 Figur 4.1: Energiprocent alkohol i kosten blandt mænd og kvinder (15-75 år) /01. Det fremgår, at kvinder drikker mindre end mænd. Dobbelt så mange kvinder som mænd rapporterer, at de ikke har drukket alkohol i ugens løb. Flere mænd har overskredet genstandsgrænserne for både SST og NNA. Godt hver fjerde af mændene og 17% af kvinderne har i 2000/01 drukket mere end SST s genstandsgrænser i løbet af ugen. Langt flere har overskredet det niveau, som NNA anbefaler, nemlig godt halvdelen af mændene og knapt 40% af kvinderne. 20

21 100% 14 Mænd Kvinder % 50% > 21 gen gen gen. 0 gen. 25% 0% / /01 Figur 4.2: Antal genstande alkohol, der drikkes ugentligt blandt mænd og kvinder (15-75 år) / Øl Vin Spiritus Mænd Mænd Kvinder Kvinder / /01 Figur 4.3: Indtag af øl, vin og spiritus blandt mænd og kvinder 1995 og 2000/01. Gram pr. dag. 21

22 Kvinder og mænd drikker forskellige former for alkohol, hvilket fremgår af figur 4.3. Mændenes foretrukne form for alkohol er øl. De drikker langt mere øl end kvinderne, og deres ølforbrug er betydeligt højere end deres forbrug af vin og spiritus selv om forbruget af øl viser en faldende tendens i perioden. For kvinderne er vinen i 2000/01 den foretrukne form for alkohol. De drikker dog stadig mindre vin end mændene. 22

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten

Kapitel 3. Kost. Tabel 3.1 Anbefalinger for energifordeling i kosten Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge De unge spiser oftere mere

Læs mere

Del 2. KRAM-profil 31

Del 2. KRAM-profil 31 Del 2. KRAM-profil 31 31 32 Kapitel 3 Kost Kapitel 3. Kost 33 Mænd spiser tilsyneladende mere usundt end kvinder De ældre spiser oftere mere fedt og mere mættet fedt end anbefalet sammenlignet med de unge

Læs mere

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet

Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Nye kostråd social lighed i sundhed? Sociale forskelle i danskernes kostvaner og fysiske aktivitet Landbrug & Fødevarer, 25. oktober 2013 Margit Velsing Groth, Seniorforsker, Mag.scient.soc Afd. for Ernæring,

Læs mere

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet

Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet Hvor meget frugt og grønt spiser danskerne. Cand. brom Ellen Trolle og cand. brom Sisse Fagt Afd. f. Ernæring, Fødevarederektoratet 2. maj 21 Danskere spiser i gennemsnit 3 g om dagen Den landsdækkende

Læs mere

Sodavand, kager og fastfood

Sodavand, kager og fastfood Anne Illemann Christensen Ola Ekholm Michael Davidsen Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sodavand, kager og fastfood Resultater fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2013 Sodavand, kager og

Læs mere

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen

Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 300 gram frugt og grønt om dagen Karakteristika for familier med 4-6-årige børn, der spiser mindre end 3 frugt og grønt om dagen Notat til 6 om dagen Mette Rosenlund Sørensen Sisse Fagt Karsten Kørup Margit Velsing Groth Afdeling for

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner. Delrapport. Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Mette Rosenlund Sørensen, Margit Velsing Groth & Sisse Fagt DTU Fødevareinstituttet, Afdeling for Ernæring, juni 2012 Indhold Sammenfatning...

Læs mere

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne

Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Hvilke næringsstoffer og fødevarer indtager danskerne Agnes N. Pedersen Seniorrådgiver Colourbox Seminar om danskernes kostvaner 12 marts 2015 Danskernes kostvaner 2011-2013 Hovedresultater Agnes N. Pedersen

Læs mere

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer

Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning

5.4 Kost. I Danmark har Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskning Kapitel 5.4 Kost 5.4 Kost Kosten har stor betydning for befolkningens sundhedstilstand. Således kan et usundt være en medvirkende årsag til udviklingen af de store folkesygdomme, såsom hjerte-kar-sygdomme,

Læs mere

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER

3 DANSKERNES ALKOHOLVANER 3 DANSKERNES ALKOHOLVANER Dette afsnit belyser danskernes alkoholvaner, herunder kønsforskelle og sociale forskelle i alkoholforbrug, gravides alkoholforbrug samt danskernes begrundelser for at drikke

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag

Danskernes fuldkornsindtag E-artikel fra DTU Fødevareinstituttet, nr. 4, 2014 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2013 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle, Karsten Kørup og Tue Christensen Afdeling for Ernæring,

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Downloaded from orbit.dtu.dk on: Nov 03, 2015 Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Delrapport Sørensen, Mette Rosenlund; Groth, Margit Velsing; Fagt, Sisse Publication date: 2012 Document

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål...

Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... Forord... 3 Læsevejledning... 4 Baggrund og formål... 5 Delrapport I. Kvantitativ del... 7 Sammenfatning... 7 Baggrund og formål... 7 Population og metode... 8 Resultater... 10 Kostens ernæringssammensætning

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer?

Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvorfor og hvilke konsekvenser har det? Hvad kan der gøres ved de forgående problemer? Indledning Rapport vil gå ind på forskellige emner omkring overvægt og motion blandt unge. Rapporten vil besvare følgende: Hvilke forskelle er der på dyrkning af motion i forskellige grupper unge? Hvorfor

Læs mere

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK

ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK ALLERØD KOMMUNE KOSTPOLITIK OVERORDNET KOSTPOLITIK FOR ALLERØD KOMMUNE 2016-2019 Indholdsfortegnelse Forord... 3 Baggrund... 4 kens formål... 5 kens målsætninger... 6 De officielle kostråd... 7 2 Forord

Læs mere

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring

Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner. Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Fakta om danskernes sundhed, ernæring og kostvaner Af Gitte Gross Afdelingschef, Afdeling for Ernæring Hvad vil jeg snakke om? Afdeling for Ernæring på Fødevareinstituttet Hvad er nyt ift NNR 2012 Hvad

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner

Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Danskernes faktiske kost og oplevelsen af sunde kostvaner Fisk Mælk Mad Kød Faktisk kost Danskerne Befolkningen Hygge Madpyramide Sunde kostvaner Fornuft Følelse Lyst Fødevarer Frugt & grønt Hverdag Weekend

Læs mere

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012

Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Danskernes fuldkornsindtag 2011-2012 Af Heddie Mejborn, Karin Hess Ygil, Sisse Fagt, Ellen Trolle og Tue Christensen Afdeling for Ernæring, DTU Fødevareinstituttet DTU Fødevareinstituttet har i samarbejde

Læs mere

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %).

Figur 1. Vægtmæssig fordeling af dagens sukker fordelt på måltiderne (i %). Sukker i børn og unges kost Af cand.brom. Sisse Fagt og cand.scient. Anja Biltoft-Jensen, Fødevareinstituttet, Danmarks Tekniske Universitet Børn og unge får for meget tilsat sukker gennem kosten. De primære

Læs mere

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød

Nedenstående er vores retningslinjer for alle måltider i Børnehusene Niverød Fredensborg kommune vil være en sund kommune. Vi vil skabe gode rammer for at gøre sunde valg til det nemme valg. Sådan lyder forordene til Fredensborg Kommunes kostpolitik der er udarbejdet i foråret

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).

Kapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004). Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,

Læs mere

De nye Kostråd set fra Axelborg

De nye Kostråd set fra Axelborg De nye Kostråd set fra Axelborg Susan Vasegaard, srh@lf.dk Hanne Castenschiold, hca@lf.dk Line Damsgaard, lda@lf.dk Handel, Marked & Ernæring Landbrug & Fødevarer Nye kostråd 2013 Mejeriprodukterne er

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Notat vedr. KRAM-profilen

Notat vedr. KRAM-profilen Notat vedr. KRAM-profilen Udarbejdet af: Jørgen J. Wackes Dato: 15. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: KRAM-profilen for Faaborg-Midtfyn Kommune - kort fortalt Indledning Faaborg-Midtfyn Kommune var KRAM-kommune

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................

Læs mere

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3):

5.3 Alkoholforbrug. På baggrund af forskningsresultater har Sundhedsstyrelsen formuleret syv anbefalinger om alkohol (3): Liter Kapitel 5.3 Alkoholforbrug 5.3 Alkoholforbrug Alkohol er en af de kendte forebyggelige enkeltfaktorer, der har størst indflydelse på folkesundheden i Danmark. Hvert år er der mindst 3.000 dødsfald

Læs mere

6 Sociale relationer

6 Sociale relationer Kapitel 6 Sociale relationer 6 Sociale relationer I litteraturen er det veldokumenteret, at relationer til andre mennesker har betydning for helbredet. Personer med stærke sociale relationer har overordnet

Læs mere

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017

Markedsanalyse. Alle vil gerne leve sundt men hvordan? 5. januar 2017 Markedsanalyse 5. januar 2017 Axelborg, Axeltorv 3 1609 København V T +45 3339 4000 F +45 3339 4141 E info@lf.dk W www.lf.dk Alle vil gerne leve sundt men hvordan? Danskerne beskriver deres mad og drikke

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk

Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Downloaded from orbit.dtu.dk on: Feb 28, 2017 Modelberegninger bag kostråd til ældre over 65 år Notat til Fødevarestyrelsen, Altomkost.dk Pedersen, Agnes N. Publication date: 2017 Document Version Forlagets

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden

Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Ernæringsmærkning i Danmark og Norden Heddie Mejborn Afdeling for Ernæring CBS 15. maj 2008 2 Dansk SPIS-mærke Svensk Nøglehul Finsk Hjertemærke GDA-mærkning 3 Dansk SPIS-mærke Krav Anvendes på alle fødevarer

Læs mere

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen

Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Inter99 Beskrivelse af kost- og motionsinterventionen på livsstilssamtalen Ved Læge, ph.d. Charlotta Pisinger og klinisk diætist Lis Kristoffersen 1 Indledning Overordnet De kost- og motionsråd, der blev

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013

Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Mænds måltidsvaner, viden om og holdninger til at spise sundt i forhold til uddannelse 2011-2013 Udarbejdet

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark

Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge Kommune. sundhedsprofil for køge Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Køge sundhedsprofil for køge Indhold Et tjek på Køges sundhedstilstand............................ 3 De sunde nærmiljøer.......................................

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse Kommune. sundhedsprofil for slagelse Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Slagelse sundhedsprofil for slagelse Indhold Fokus på sundheden i Slagelse..................... 3 Fakta om Slagelse................................ 4 Fakta om

Læs mere

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN

KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN KOST, MOTION, HYGIEJNE OG SØVN TIPSKUPON UDEN SVAR DEBAT OMKRING MAD OG ERNÆRING Ò Hvordan er dine kostvaner? Ò Hvorfor er det vigtigt at få næringsstoffer, vitaminer og mineraler? Ò Det anbefales at leve

Læs mere

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000. www.madklassen.dk Bakterier i maden Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c 1.000.000 X Bakterier i maden Hvordan undgår du at blive syg

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Hvor meget energi har jeg brug for?

Hvor meget energi har jeg brug for? Hvor meget energi har jeg brug for? Du bruger energi hele tiden. Når du går, når du tænker, og selv når du sover. Energien får du først og fremmest fra den mad, du spiser. Den kommer fra proteiner, og

Læs mere

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE?

ER FRISKE GRØNTSAGER SUNDERE END FROSNE? Indeholder de nyopgravede gulerødder flere vitaminer end dem, du graver frem i frysedisken? Er almindeligt sukker mindre usundt end kunstige sødestof- fer? Bør man undlade at drikke mælk, når man er ude

Læs mere

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016

Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Madpræferencer og livsstil? Anja Biltoft-Jensen 22/9 2016 Sociale forskelle i kostvaner Social ulighed i sundhed: levetid Forventet restlevetid for en 30-årig efter uddannelse Forventet restlevetid (år)

Læs mere

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag.

Denne bog tilhører: Hej! Navn: Skole: Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. MIN AFTALE BOG Denne bog tilhører: Hej! Dette er din personlige bog, som vi håber vil være en hjælp til dig på vejen mod en sjov og sund hverdag. I bogen kan du finde de kost- og motions råd, som vi alle

Læs mere

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet

FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig:

Læs mere

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft

Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost hvad skaber forandring? Ulla Toft Hjertesund kost Stærk evidens Grøntsager Nødder Transfedt Højt GI/GL Monoumættet fedt Moderat evidens Fisk Frugt Fuldkorn Kostfibre Omega-3 fedtsyrer Folat

Læs mere

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost

Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost 1 Projekt Sund Start -Fysisk aktivitet og kost Mina Händel og Jeanett Pedersen 1 Program Baggrund Resultater fysisk aktivitet i Sund Start Resultater kost i Sund Start Fremtidig forskning Spørgsmål 2 Baggrund

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen

Sammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Beskæftigelsen i fødevareindustrien

Beskæftigelsen i fødevareindustrien DI Den 3. januar 214 Beskæftigelsen i fødevareindustrien 1. Sammenfatning I dette notat beskrives udviklingen i beskæftigelsen i fødevareindustrien. Notatets hovedkonklusioner er følgende: Faldet under

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød Kommune. sundhedsprofil for solrød Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Solrød sundhedsprofil for solrød Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Solrød................................. 4 Fakta

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø Kommune. sundhedsprofil for Sorø Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Sorø sundhedsprofil for Sorø Indhold Om borgernes sundhed..................................... 3 Fakta om Sorø................................... 4 Fakta om

Læs mere

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand

Sundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland

Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland Odsherred Kommunesocialgrupper i Region Sjælland Kommune socialgruppe 1 Kalundborg Holbæk Lejre Roskilde Greve Kommune socialgruppe 2 Kommune socialgruppe

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview

Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview

Læs mere

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen.

1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan siges at være behov for et socialpædagogisk tilbud for målgruppen. Forord Børne- Fritids- og Kulturudvalget har onsdag den 13. august 2014 bedt om en undersøgelse af målgruppen 18-24 år. Udvalget ønskede en todelt undersøgelse: 1. En undersøgelse af hvorvidt, der kan

Læs mere

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner

Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner Anbefalinger for frokostmåltidets ernæringsmæssige kvalitet til børn i daginstitutioner 1 Anbefalinger for det sunde frokostmåltid til børn i daginstitutionen Det fælles frokostmåltid anbefalinger og inspiration

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18

Sundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal

Læs mere

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende

Mental sundhed blandt årige. 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed blandt 16-24 årige 13. oktober 2011 Anne Illemann Christensen Ph.d. studerende Mental sundhed handler om Mental sundhed handler om at trives, at kunne udfolde sine evner, at kunne håndtere

Læs mere

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1

Børneernæring. Ernæringsfaglig undervisning i CBH. Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Børneernæring Ernæringsfaglig undervisning i CBH Trine Klindt, Klinisk diætist 1 Trine Klindt 41 år 2 drenge på 12 og 14 år, gift med efterskolelærer Jakob Klindt Privatpraktiserende diætist i Slagelse

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer

Sund mad i børnehøjde. Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Sund mad i børnehøjde Sundhedskonsulent Kirstine Gade SundhedscenterStruer Program Madens betydning for børn Generelle kostanbefalinger til børn Madens betydning for børn Børn har brug for energi, vitaminer,

Læs mere

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?

Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75

Læs mere

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion

Kapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe Kommune. sundhedsprofil for Faxe Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Faxe sundhedsprofil for Faxe Indhold Indledning................................................ 3 Beskrivelse af Faxe................................ 4 Fakta

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

Forslag til dagens måltider

Forslag til dagens måltider Forslag til dagens måltider for en kvinde på 31 60 år med normal vægt og fysisk aktivitet, som ikke indtager mælkeprodukter 8300 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 900 kj/dag svarende til 10 % af energiindtaget

Læs mere

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier

Sociale medier. Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Sociale medier Undersøgelse om lederes og virksomheders brug af sociale medier Lederne April 2014 Indledning Undersøgelsen belyser i hvilket omfang ledere bruger de sociale medier, og hvilke sociale medier

Læs mere

8.3 Overvægt og fedme

8.3 Overvægt og fedme 8.3 Overvægt og fedme Anni Brit Sternhagen Nielsen og Nina Krogh Larsen Omfanget af overvægt og fedme (svær overvægt) i befolkningen er undersøgt ud fra målinger af højde, vægt og taljeomkreds. Endvidere

Læs mere

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet

Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Forslag til dagens måltider for en pige på 10 13 år med normal vægt og fysisk aktivitet Ca. 8000 kj/dag + råderum til tomme kalorier på 600 kj/dag svarende til 7 % af energiindtaget (Svarer til ca. 1900

Læs mere

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred

Randers Sundhedscenter Tjek dit helbred Side 1 1. CPR-nummer - 1.a Angiv din alder år 2. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 3. Hvordan synes du, dit helbred er alt i alt? Fremragende Vældig godt Godt Mindre godt Dårligt De følgende spørgsmål

Læs mere

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN...

1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... Social- og Sundhedsforvaltningen og Skole- og Kulturforvaltningen, efterår 2008 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUNDEN FOR UNDERSØGELSEN... 3 1.1 DATAGRUNDLAGET... 3 1.2 RAPPORTENS STRUKTUR... 4 2. OPSAMLING

Læs mere