1. Indledning Intro Problemfelt & motivation Problemformulering Begrebspræcisering... 5

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "1. Indledning... 4. 1.1 Intro... 4. 1.2 Problemfelt & motivation... 4. 1.3 Problemformulering... 5. 1.4 Begrebspræcisering... 5"

Transkript

1

2 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Intro Problemfelt & motivation Problemformulering Begrebspræcisering Afhængighed/Addiction: Afhængighed/Dependency: Internet Dependency: Internet Addiction (IAD) Technology dependency: Semesterbindinger Afgrænsning Metode Indledning Opbygning Dataindsamling Overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen Kritisk syn på spørgeskemaundersøgelsen Opbygning af spørgeskemaundersøgelsen Pålidelighed Digitalisering af samfundet Fremtidig digitalisering Ulemper ved digitalisering Fordele ved digitalisering Delkonklusion Generel afhængigheds teori... 20

3 3 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 4.1 Indledning Afhængighed Technology dependency Internet addiction Indledning De to fløje Internet afhængighed part I Internet afhængighed part II Delkonklusion Samfundets internet dependency Vores tanker om internet addiction Spørgeskemaundersøgelse analyse Indledning Generel info Privat brug af internettet Nødvendigt brug af internettet Holdninger til, og brug af offentlige internetbaserede services Delkonklusion Analyse Indledning Internet Addiction Internet addiction vs. Addiction Internet Addiction vs. Internet Dependency Konklusion Litteratur liste... 56

4 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Indledning 1.1 Intro Bjarne er ung flot fyr på 22 år og læser på universitetet. Netop har han sat sig til rette til dagens forelæsning før han op af tasken hiver, sin prangende skinnende MacBook Pro. Da der stadig er fem minutter tilbage før forelæsningen begynder, tænker Bjarne, at han da godt lige kan nå at tjekke sine vante forum, mails og nyhedssites. Efter dette kan han godt lige nå at tjekke sin Facebook, hvor han ser, at hans venner har linket et nyt undergrunds band på MySpace, som han lige bliver nød til at lytte til derudover skal han da lige nå at opdatere sin Twitter og skrive om dette nyopdagede band, en information der naturligvis også skal deles på Facebook efterfølgende. Nu da Bjarne igen er på Facebook, bliver han straks opmærksom på nogle billeder fra weekendens bytur som der lige skal kommenteres på. Pludselig kigger Bjarne op og opdager, at forelæsningen startede for knap tyve minutter siden. Panisk forsøger Bjarne at følge med, kradse nogle notater ned men inden der er gået fem minutter kommer trangen tilbage som en sulten bjørn efter fersk kød og han er lige nød til at tjekke Facebook igen. Der er ingen opdateringer, men når nu han er på nettet føler Bjarne en trang til at tjekke det forum han var på tidligere for opdateringer. Før Bjarne ved af det, er forelæsningen slut og Bjarne har ikke fået noget ud af det. Hans trang til internet har ødelagt hans studiedag, som senere vil blive til et ødelagt studie. Bjarne er fanget i en ond cirkel og kan ikke komme ud. 1.2 Problemfelt & motivation Gennem sidste semester har vi haft nogle diskussioner om vores egen afhængighed af internettet. Vi har bemærket en påtvungen nødvendighed i samfundet, i forbindelse med primært vores studie, men også ens personlige økonomi, kommunale opgaver og arbejdsmæssige forhold; ud fra dette, har vi konkluderet, at vi er dybt afhængige af internettet. På en mere personlig side, har vi opdaget, at vi i høj grad er afhængige af internettet til at underholde os og bruge vores fritid på internettet let adgang til spil, film, musik, nyheder og viden om alt og intet har gjort os interesserede i internettet og vi har vænnet os til at have alt på nettet indenfor et musekliks rækkevidde. Gik internettet ned, var der stor enighed i gruppen vi følte os frustrerede, irriterede og tjekkede konstant hvorvidt forbindelsen var kommet igen. Det tyde-

5 5 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem de på at det var et udbredt problem, især da vi skulle mene, at vi ikke var de mest internetafhængige i verden. Forskningsemnet var et relativt nyt område, der blev betragtet fra flere forskellige fagområder, desuden var der ikke megen konsensus blandt de mest anerkendte forskere på området for internetafhængighed. Dette gav os en forhåbning om, at kunne skabe noget ny viden, eller komme ind på et knapt så velbeskrevet område. Da internetafhængighed overordnet set blev behandlet som lidelse på samme plan som f.eks. afhængighed af shopping, sex, gambling o. lign., mente vi, at vi havde et grundlag for at skrive et semesterprojekt om emnet. I vores sideløbende kursus Brugerdrevet IT-design har vi arbejdet med dansk offentlig digitaliseringsstrategi. I den forbindelse har vi tænkt over først og fremmest samfundets generelle afhængighed af teknologi og i det seneste halvandet årti, mere specifikt internettet. Med statens planer for yderligere digitalisering af mange offentlige funktioner og instanser (pt. frem til 2010) og en konstant rivende udvikling af muligheder på internettet og udbredelse af adgangen hertil, synes vi det kunne være interessant også at kigge nærmere på den samfundsmæssige påvirkning af fænomenet internetafhængighed - om hvorvidt en højere samfundsmæssig brug af internettet vil kunne medvirke til at komplicere og udbrede problemet. At være afhængig og samtidig leve et liv konstant omgivet af, og med mulighed for adgang til genstanden for sin afhængighed, i dette tilfælde internettet, må være en enorm fristelse og kan ikke være gavnligt for afhængighedskomplekset. På området der dækker skellet mellem samfundets øgede afhængighed og den individuelle afhængighed, har vi ikke kunnet finde megen eksisterende litteratur, og har derfor fundet det yderst interessant at beskæftige os med dette område, da det virker åbenlyst problematisk. 1.3 Problemformulering Kan den nuværende digitalisering af samfundet føre til samfundsskabt internet afhængighed, og hvilke problemstillinger skaber det? 1.4 Begrebspræcisering I dette afsnit vil vi kort forklare visse begreber vi kommer til at bruge undervejs i rapporten. Dette vil vi bl.a. gøre, da afhængighed kan betyde flere ting. Disse begreber er nødvendigvis ikke nogle der vil være direkte indlysende for den almene læser.

6 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Afhængighed/Addiction: Afhængighed bruger vi, som defineret i den danske ordbog. For strømlining vil det engelske ord Addiction blive brugt i rapporten. Den Danske Ordbog afhængighed sb. fk. 1 det at have meget brug for el. ikke kunne undvære noget el. nogen; ant uafhængighed det at være fysisk tilvænnet et vanedannende stof så man får abstinenser hvis stoffet ikke indtages;. 2 det at noget er bestemt el. betinget af noget andet; ant uafhængighed Afhængighed/Dependency: Med begrebet dependency refererer vi til forståelse af ordet dependence som dependency kommer af, I følgende citat fra Encyclopædia Britanica 1 tager vi specifikt udgangspunkt i forståelse 2 og 3: 1: the quality or state of being dependentespecially: the quality or state of being influenced or determined by or subject to another 2: reliance, trust 3: one that is relied on 4 a: drug addiction <developed a on painkillers>b: habituation Internet Dependency: Vi bruger internet dependency til at udfylde et begreb vi arbejder med i vores rapport. For at forstå begrebet skal vi først have defineret ordets konkrete betydning. Dependency kommer af ordet dependence som vi har fundet en definition af på Encyclopædia Britanica 2 1: the quality or state of being dependentespecially: the quality or state of being influenced or determined by or subject to another 2: reliance, trust 3: one that is relied on 4 a: drug addiction <developed a on painkillers>b: habituation 1 2

7 7 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Vi tager specifikt udgangspunkt i mening nr 2: reliance, trust og nr 3: one that is relied on (Encyclopædia Britanica). Men i stedet for at være afhængig af en specifik person, er man i vores begreb afhængig af en specifik kommunikationsform, en samfundsskabt nødvendig internet afhængighed, i vores rapport refereret til som Internet dependency Internet Addiction (IAD) Internet Afhængighed, refereres til som internet addiction, IA eller IAD (Internet Addiction Disorder) i resten af rapporten. IAD bliver i vores rapport brugt som det negative begreb, der definerer en fysisk/psykisk afhængighed af internettet Technology dependency: Teknologi afhængighed, eller technology dependency, som vi skriver, er teorien om at vi er afhængige af teknologi for at løse vores problemer, Technology dependency is the reliance on health care technology to resolve af health-related problem. (Marden, 2000, s. 251) Hvis man fjerner health care og health-related fra citatet står vi tilbage med en grundsætning der hedder: Technology dependency is the reliance on technology to resolve a problem. Dette ser vi som den konkrete forståelse af hvad technology dependecy er, en afhængighed af en specifik teknologi for at løse et problem. 1.5 Semesterbindinger Da vores rapport omhandler relationer mellem internettet og mennesket dækker vores rapport tredje semesters binding subjektivitet, teknologi og samfund. Dette underbygges yderligere ved, at vi ser på hvorledes en bestemt teknologi (internettet) påvirker mennesket og hvordan denne påvirkning er blevet forandret, desto mere denne teknologi er blevet udbredt i samfundet her tænkes der f.eks. også på, hvordan samfundet nu til dags præger mennesket til at benytte denne teknologi, i og med, at visse service køres mere eller mindre kun over denne teknologi (internettet). På baggrund af dette, kan vi også inkludere videnskabsteori og metode dimensionen, da vores projekt indeholder metodisk indgang til vidensindsamling, herunder empiri. 1.6 Afgrænsning Vi vil primært beskæftige os med materiale indenfor felterne afhængighed og internettet. Vi vil beskrive den måde samfundets funktioner bygger på internettet, og hvordan individets liv i samfundet bliver mere og mere baseret på dette.

8 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe 12 8 På det individbaserede plan vil vi beskæftige os med generel afhængighedsteori og mere specifikt også internetafhængighed. Vi vil ikke beskrive de forskellige afhængigheder man kan nære og udvikle gennem internettet direkte, men nærmere hvordan man får lettere adgang til genstanden for sin afhængighed. Desuden vil vi ikke beskrive behandlingsmetoder. Dette er der flere grunde til, for det første er det et stort felt i sig selv, og for det andet er der ingen generel konsensus om effektive behandlingsmetoder for internetafhængighed, men kun for de specifikke afhængigheder.

9 9 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 2. Metode 2.1 Indledning Dette kapitel har til formål, at forklare og argumentere nærmere omkring vores valg og overvejelser indenfor den metodiske del af rapporten. Vi vil i dette kapitel også beskrive hvilke arbejdsteknikker vi har valgt at bruge. Kapitlet er opdelt i 6 underpunkter, og lægger ud med en kort beskrivelse af rapportens opbygning (2.2 Opbygning). Dernæst kommer 2.3 Dataindsamling, der omhandler hvilke måder vi har indsamlet viden, samt empiri om vores projektemne. (2.4 Overvejelser om spørgeskemaundersøgelsen giver en mere dybde gående forklaring på vores tanker omkring opbygningen af dette og hvorfor vi ser disse som gyldige og brugbare for vores projekt. Til slut i 2.5 Pålidelighed vil vi argumentere for, hvorfor vi mener at vores rapport, litteratur og empiriske undersøgelse er gyldige. 2.2 Opbygning Vores rapport er bygget klassisk op, først med et indledende kapitel der introducerer til vores emne med en kort realistisk fortælling, der beskriver problemet ved internet afhængighed dette afsnit indeholder også vores problemformulering og beskrivelse af vores problemfelt. Næste hovedkapitel af vores rapport er metode, dette kapitel kapitlets funktion findes i indledningen til det. Efterfølgende kommer et afsnit der omhandler digitaliseringen og dennes fordele og ulemper - afsnittet tager udgangspunkt i Statens digitaliserings plan De følgende fire kapitler er teoretiske kapitler. Det første omhandler generel afhængighedsteori, dernæst et kapitel om samfundets teknologi dependency og efterfølgende kapitel omhandler teori omkring internet addiction. Til sidst vil vi have et kapitel hvor vi redegører for vores egne tanker og oplevelser om det at være dependent og addictet af internettet. Følgende afsnit er analysen, hvor vi starter ud med at analysere på vores spørgeskema. Derefter en analyse af først internet addiction, dernæst internet addiction overfor generel afhængighed og til sidst internet dependency overfor internet addiction.

10 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Rapporten afsluttes i en konklusion hvor vi opsummerer, det vi mener, at kunne konkludere ud fra rapporten som helhed. Til slut kommer litteraturliste, opdelt efter bøger, artikler og hjemmesider. 2.3 Dataindsamling Da vores valgte emne er en forholdsvis ny problemstilling, har vi primært valgt, at benytte os af de informations kilder internettet tilbyder. Vi har bl.a. indsamlet videnskabelige artikler fra Scopus 3 og EBSCOhost 4, disse databaser indeholder mere specifikt artikler inden for det samfundsvidenskabelige forskningsfelt. Derudover har vi benyttet os af faglige bøger, e-books og internetsider. For størstedelen af vores indhentede viden, har vi valgt at kigge med kritiske øjne på ældre artikler/viden dette er gjort for at sikre pålidelighed for projektet, da vi efter de første søgninger om emnet opdagede, at de ældre artikler behandler emnet anderledes end i de nyeste tekster. Ser vi nærmere på litteraturen vi har brugt til at afdække den almindelige addiction og dependency teori, har vi været lidt mindre kritiske med hensyn til publicerings år. Vi har haft lidt svært ved at skaffe kilder, vi mente der ramte vores emne præcist nok og derudover ikke var for farvet af forfatteren. En grund til dette, mener vi, er, at emnet stadig er så nyt og at det endnu ikke ses som et samfundsmæssigt problem den dag hvor det bliver stemplet som et større problem, vil mere fokus vendes mod dette og deraf kan det formodes at der med tiden vil komme flere videnskabelige artikler om emnet. 2.4 Overvejelser omkring spørgeskemaundersøgelsen Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at afdække brug, adfærd og holdninger omkring generel og mere specifik brug af internettet. Den specifikke brug omhandler i vores tilfælde, tid brugt privat og arbejds/studiemæssigt på internettet og holdninger vedrørende offentlige internet baserede service. Vi mener, at vi med denne spørgeskemaundersøgelse kan underbygge nogle af vores hypoteser og at den på denne led kan hjælpes os med at besvare vores problemformulering så kor- 3 Adgang via RUB 4 Adgang via RUB

11 11 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem rekt som muligt. Det har desuden været svært at finde data, der både var up-to-date og i det hele taget brugbare, så vi besluttede os for denne empiriske løsning, for at give et indblik i hvilke bevæggrunde folk har inden for dette område. Vi har valgt at uddele vores spørgeskemaundersøgelse til venner, arbejdskollegaer og familie. Dette giver en målgruppe der repræsenterer mennesker med mange forskellige baggrunde og gøremål mht. internettet. Deres brug af offentlige service kan være lige fra at søge om s.u. til at ordne næste års skatte beregning om det så er via internettet eller ej. Vi har valgt primært at sprede spørgeskemaundersøgelsen via og msn. Dette er udover at være en hurtig distributions form også en uforpligtende form. Vi har i alt modtaget 54 antal besvarelser, hvoraf 52 var fuldt udfyldt og deraf brugbare. Dette giver en svarprocent på 62%, da spørgeskemaundersøgelsen var sendt ud til 87 personer. Da vi primært har adspurgt venner og arbejdskollegaer var en forholdsvis høj svarprocent at forvente og dette har holdt stik. Til spørgeskemaundersøgelsen har vi benyttet LimeSurvey, som er et online spørgeskema software RUC stiller til rådighed. Da vores spørgeskemaundersøgelse omhandler internet brug, fandt vi det naturligt, at bruge et online baseret spørgeskema. Dette er desuden nemt tilgængeligt og kan hurtigt og let besvares. Da vi netop har valgt at udføre spørgeskemaundersøgelsen online, giver det fejl kilde i og med at vi ikke kan kontrollere om den adspurgte vælger at sende vores spørgeskema videre af ren hjælpsomhed. Dog går vi ud fra at dette ikke er tilfældet, således at vores svarprocent er korrekt. Spørgeskemaet kan findes som bilag X og på denne adresse: Kritisk syn på spørgeskemaundersøgelsen Vi har valgt, at komme med disse kritiske punkter vedrørende vores spørgeskemaundersøgelse, da vi under udarbejdelsen af spørgeskemaundersøgelsens analyse opdagede følgende fejl og mangler:

12 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Ensformig svargruppe; Da vi primært har sendt det til venner og kollegaer har det givet en relativ ensartet svargruppe (studerende i alderen 20-25). Dette skal ikke ses som en decideret dårlig ting, men det afspejler resultaterne. Opbygningen af spørgsmålene er ikke fordelagtig, og vi burde have byttet om på visse spørgsmål, således at forståelsen af spørgeskemaundersøgelsen havde været lettere og mere overskuelig. En af svarmulighederne er beskrevet på en måde, således, at det er let at misforstå og vi har en mistanke om, at en stor del af de adspurgte har fejltolket dette. Flere af spørgsmålene/svarmulighederne burde være defineret bedre og der burde have været flere svarmuligheder der alt i alt havde givet et mere nuanceret resultat Opbygning af spørgeskemaundersøgelsen Vi har valgt at bygge spørgeskemaundersøgelsen op i tre hoveddele, plus en afsluttende del. Vi har valgt at de adspurgte bliver præsenteret for alle spørgsmål i hver gruppe på engang (se fig. 1). Dette har vi valgt at gøre for at spørgeskemaundersøgelsen skal være så overskuelig som muligt. Fig.1

13 13 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem I del 1 bliver den adspurgte præsenteret for spørgsmål vedrørende køn, alder og beskæftigelse. Dette er et par standard spørgsmål, der skal hjælpe med at give større indblik i målgruppen. Desuden giver de mulighed for at krydse resultater, og f. eks. se hvad enten mænd eller kvinder mener om et specifikt spørgsmål fra en af de andre dele. Del 2, internet brug, har til formål at afdække de adspurgtes vaner og brug af internettet både privat og på arbejde/studie. Størstedelen af spørgsmålene i denne gruppe tillader kun et svar, dog er der undtagelser, f.eks. ved spørgsmålet Hvad bruger du internettet til privat?. Vi har valgt at give de adspurgte nogle prædefinerede svarmuligheder for lettere at have mulighed for at køre statistik på dette til brug i analyse. Hvis vi havde valgt at lade den adspurgte svare frit i en tekstboks ville dette ikke kunne lade sig gøre. Denne del har desuden en del skjulte spørgsmål, der primært består af tekstbokse hvor den adspurgte har mulighed for at uddybe sin holdning. Disse skjulte spørgsmål kommer frem hvis den adspurgte har svaret en bestemt mulighed på de udvalgte spørgsmål. Del 3, omhandler holdninger samt brug af online service som det offentlige stiller til rådighed, f.eks. su.dk eller borger.dk. Denne del skal forsøge at give et indblik i, hvordan de adspurgtes holdninger til den offentlige skabte dependency er. Denne del indeholder ligesom del 2, spørgsmål der kun aktiveres ved specifikke svar og består igen af frivillige kommentarbokse. Vi har valgt at lave en kort pilottest på vores spørgeskemaundersøgelse for at afdække fejl og eller mangler vi selv havde overset. Til dette har vi benyttet vores opponentgruppe. Dette resulterede i, at vi har ændret i formuleringen i visse spørgsmål, tilføjet/fjernet svarmuligheder og tilføjet en forklarende tekst. 2.5 Pålidelighed Vi mener det er relevant at stille spørgsmålet kan man stole på vores rapport?. At besvare det er ikke så lige til som man først skulle tro men dette afsnit vil forsøge at forklare hvorfor. Vi mener, at vi med vores kritiske dataindsamling (som beskrevet ovenfor) allerede har taget det første skridt mod at sikre vores rapports gyldighed og pålidelighed.

14 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Derudover har vi så vidt som muligt forsøgt at benytte os af triangulering 5, som kort forklaret går ud på at benytte mere end et data-sæt til at belyse en problemstilling. Som navnet antyder, er tre data-sæt (i vores tilfælde kilder) det optimale og dette har vi i så stor stil som muligt forsøgt at efterleve når vi har indsamlet viden og skrevet vores afsnit. Dette har dog i visse tilfælde vist sig at gøre vores arbejde en smule sværere, da en del af vores indsamlede læsestof til dels modsiger hinanden. Dette kan skyldes, at forskning inden for dette felt er et problem af de nyere tider, samtidig med at det er et stigende og aktuelt problem. På baggrund af vores videns indsamling samt brug af triangulering mener vi, at vi har samlet nok viden ind til at besvare vores problem formulering korrekt og samtidig opretholde pålideligheden for projektet. 5 Yin, Robert K.: Case study research. Design and Methods (Third Edition). London: SAGE Publications. 2003

15 15 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem 3. Digitalisering af samfundet Alle offentlige instanser i Danmark er blevet pålagt af staten, at størstedelen af kommunikationen mellem borgeren og det offentlige skal foregå digitalt. Vi vil her prøve at give et overblik over statens strategi for denne udlægning af digital kommunikation. Dette gør vi for at underbygge vores teori om, at vi er på vej ind i et samfund der til stadighed bliver mere internet dependent. 3.1 Fremtidig digitalisering Det offentlige har gennem flere år benyttet sig af digital kommunikation med borgerne, f.eks. har man kunnet søge SU gennem Fra den første juli 2009 overgik al ansøgning om SU til at foregå digitalt 6. Dette viser, at staten meget gerne vil have så meget kommunikation som muligt, og de rutineprægede opgaver, til at foregå digitalt, da dette på sigt skulle lette arbejdsopgaven for de ansatte, og derved spare staten for penge (Statens Digitale forvaltning). Ideen ved at digitalisere samfundet, er ifølge den digitale forvaltning at digitalisering fremadrettet i højere grad bidrager til effektivisering af opgavevaretagelsen 7, altså vil det bliver nemmere for det offentlige at holde styr på de forskellige borgere og deres sager. Alt i alt, er der nogle opgaver der ifølge digitaliseringsstrategien, skal gå over til kun at kunne udføres digitalt, ligesom det er tilfældet med SU systemet. De første grupper af folk der kommer til at undergå obligatorisk digitalisering, er studerende og ny opstartede virksomheder, da disse anses for at være kompetente e-brugere 8. Fremtidsvisionerne for digitaliseringen, af det offentlige, bygger på, at gøre det nemmere og mere overskueligt for borgeren. Blandt andet er der en ny og mere brugervenlig digital signatur under udvikling, der burde ligge klar i februar Endvidere skal der fokuseres på at involvere borgeren i udviklingen, da det er dem der skal bruge det. Tidligere er det kun 16% af de offentlige løsninger der udvikles i samarbejde med 6 7 Strategi_for_digital_forvaltning_ _endelig, side Digitaliseringsstrategi , guldborgsund kommune, side 7.

16 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe borgerne, hvilket staten ser som for lidt 10. Overordnet er det meningen, at alle offentlige services skal være forbundet, så borgerne kan få et overblik over deres kommunikation med kommunen. Derved lettes kommunikationen. F.eks. ville en given borger kunne se status på sin ansøgning om handicap hjælp via kommunens hjemmeside hvilket gør, at denne borger slipper for at ringe til flere forskellige mennesker for at få en opdatering på hvad der foregår. Inden 2012 er det meningen at alle offentlige services skal samles i en borgerportal 11. Som nogle af de services der er under udvikling kan nævnes dokumentboks/nemsms, hvilket vil blive en tovejskommunikation mellem borger/virksomhed og det offentlige. Ideen er at begge parter kan lægge relevante dokumenter op i denne delte mappe, hvorved begge parter kan læse disse. Nemsms er ment som en reminder til borgeren, for eksempel for at huske borgeren på møder med det offentlige osv Ulemper ved digitalisering I det følgende vil vi forsøge, at redegøre for de ulemper og mangler som digitalisering fører med sig. Vi vil tage udgangspunkt i statens Strategi for digitalisering af den offentlige sektor og drage paralleller til vores egne tanker, om hvilke problemer en dependency af digital kommunikation kan skabe. I tidligere afsnit, har vi beskrevet hvad afhængighed er, rent medicinsk og psykisk. Vi antager, at internetafhængighed er et stigende problem, der kan skabe problemer for borgere i samfundet; både i privatlivet og erhvervslivet. Staten ser en digitalisering som en positiv ting, og beskriver alle de positive sider der er ved at effektivisere og digitalisere kommunikations processer, borgere og offentlige instanser imellem. Staten kigger ikke på hvilke negative sider det kan medføre. Skabes der en dehumanise- 10 Strategi_for_digital_forvaltning_ _endelig, side Strategi_for_digital_forvaltning_ _endelig, side Strategi for digitalisering af den offentlige sektor : Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Regeringen, KL og Danske Regioner Juni 2007

17 17 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem ring af de offentlige instanser? Bliver de fremmedgjorte overfor den enkelte borger? Bliver de sat op på en piedestal, så de virker uopnåelige og svære at kommunikere med, i stedet for at blive nemmere og mere brugervenlige, som er den nuværende plan? Et problem, der har været med udvikling af digitalisering af offentlige instanser, har indtil videre været, at kun 16 % af tiltagene er blevet udviklet i samarbejde med brugere 14. Denne metode, med involvere brugere i designprocessen, har ellers vist sig at være yderst effektivt i den private sektor, hvilket en stor del af projektgruppen har tillært sig i kurset Brugerdrevet design, og som blandt andet kan læses i bogen Professionel IT-Forundersøgelse 15. Et andet problem der har været i digitaliseringen af offentlige instanser er, at finde i sygehus sektoren. Elektroniske patientjournaler er blevet udviklet på forskellige hospitaler, i stedet for at blive udviklet centralt. Dette gør, at man ikke kan udveksle de elektroniske patientjournaler hospitaler imellem 16, ydermere har digitaliseringen af patientjournalerne medført, at der bruges enorm megen tid på at logge ind på de forskellige systemer. Denne tid kræver, ifølge souschef på nefrologisk afdeling på Herlev hospital, at der tidsmæssigt bliver brugt omkring 37 lægetimer ekstra om ugen, blot på at logge ind i patientjournaler for at ordinere medicin eller tjekke patienters status 17. Som det ses, i dette eksempel, så har der været vitale fejl i den digitalisering der er sket indtil videre, specielt når digitaliseringsplaner priser fælles åbne standarder. Derfor undrer vi os over, hvordan det kan være, at der er blevet udviklet systemer så lokalt, uden tanke for samspil med andre systemer. Et andet problem, der er ved digitalisering af offentlige instanser er, at en stor del af den danske befolkning aldrig har brugt en computer eller er svage brugere. 19% af danskerne har aldrig brugt en pc og 22% betegnes som svage brugere 18. Denne høje procent, som enten ikke kan finde ud af, at bruge en pc eller har svært ved det, vil have de samme problemer ved brug af de digitaliserede kommunikationsformer. Vi snakker her om 41 % af alle danskere der ikke ser en sådan modernisering, af kontakten til det offentlige, som en positiv udvikling. Dette er noget, som staten er opmærksom på og der er tiltag der skal uddanne svage brugere, men er 14 Regeringen Et al, Bødker, Kensing, Simonson, Foredrag ved souschef af nefrologisk afdeling på Herlev hospital, HumTek Techlife kursus, feltbesøg på herlev hospital Foredrag ved souschef af nefrologisk afdeling på Herlev hospital, HumTek Techlife kursus, feltbesøg på herlev hospital

18 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe det nok? Kan disse svage brugere uddannes til at bruge det, eller er det for sent? Det er desværre ikke muligt at forudse, men man kan håbe på, at staten ikke fjerner muligheden for personlig kontakt i denne digitaliseringstid. Denne dependency, som staten skaber ved at digitalisere kommunikation, borgeren og staten imellem, gør, at grænsen mellem dependency og addiction bliver udvisket og uklar. 3.3 Fordele ved digitalisering Digitalisering har dog ikke kun ulemper. Ved at skabe en digitalstruktur for kontakt mellem borgeren/virksomheden og det offentlige, vil der opstå hurtigere og mere overskuelige udvekslinger af information. Tiltaget er dog hovedsageligt henvendt mod unge og IT stærke danskere. F.eks. er der visse digitale selvbetjeningslæsninger, der er blevet eller skal gøres obligatoriske. I første omgang overvejes obligatorisk anvendelse af digitale løsninger for ansøgning af SU, virksomheders indberetning af sygefravær, registrering af nye virksomhedsoplysninger hos myndigheder samt stiftelse af aktie- og anpartsselskaber. 19 Ved at gøre dette obligatorisk, spares der ressourcer i det offentlige, da de ikke skal behandle en del af f.eks. SU ansøgninger manuelt. I dette tilfælde har vi med en IT stærk del af den danske befolkning at gøre. Det anses af os, som værende en nem måde at ansøge om SU på. Dog skaber det en internet dependency. Hvis du som ung studerende ikke har adgang til internettet eller eventuelt har et anstrengt forhold til internettet, grundet en mulig addiction, kan det skabe problemer for individet. Dette er et grænseland, som der skal tages højde for i fremtidig digital planlægning. Som studerende og ung i det danske samfund, ser vi store dele af digitaliseringen som værende en positiv udvikling. Specielt fordi, det giver os en større frihed for at kommunikere med staten på vores præmisser og ikke kun inden for de givne åbningstider eller via brevudveksling. Det letter klart hverdagen hvor der skal være plads til job, studie og fritidsaktiviteter. 19 Strategi for digitalisering af den offentlige sektor : Mod bedre digital service, øget effektivisering og stærkere samarbejde. Regeringen, KL og Danske Regioner Juni 2007

19 19 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Ved at staten frigør ressourcer i den offentlige sektor, ved at automatisere og digitalisere forskellige kommunikationsformer og ansøgning gør forhåbentligt, at den service der stadig foregår manuel bliver bedre, grundet større overskud hos personalet. 3.4 Delkonklusion Den totale digitalisering, af Danmark, er allerede begyndt blandt de mest it-kyndige grupperinger. Det er allerede fastslået, at digitaliseringen vil blive mere omfattende gennem den næste årrække. Formålet er at simplificere og effektivisere kommunikation og arbejdsopgaver. Visse ulemper er dog stadig til stede. En af disse er, at der er svage it brugere blandt befolkningen. Et problem vi regner med vil blive mindre med tiden, efterhånden som samfundet vænner sig til internettet. Herudover kan der være brugsmæssige problemer med de konkrete systemer, bl.a. da de ikke er udviklet i samarbejde med brugerne. På den positive side kan det nævnes, at kommunikationen mellem borger og stat vil blive hurtigere og mere effektiv. Ydermere vil digitaliseringen kunne frigøre ressourcer der kan bruges andetsteds.

20 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Generel afhængigheds teori 4.1 Indledning I dette afsnit vil vi beskrive det generelle begreb afhængighed. Dette vil vi gøre for at læseren kan få en bedre forståelse, for den afhængiges bevæggrunde og handlemønstre, samt baggrunden for disse, og endelig de mulige konsekvenser dette kan have. Dette håber vi vil give læseren en grundlæggende forståelse for de følgende afsnit. 4.2 Afhængighed Der er ret stor konsensus omkring de generelle definitioner ved addiction og dependence, både på psykologiske og fysiologiske områder. Afsnittet er skrevet ud fra 2 artikler. Den første er skrevet af Stanton Peele A General Theory of Addiction (2006) 20. Peele er psykolog/psykoterapeut og advokat og har skrevet adskillige bøger og et væld af artikler. Han arbejder med alkoholisme, afhængighed og behandling af afhængige. Den anden artikel er skrevet af Dr. Aviel Goodman Addiction: definition and implications (1990). Goodman forsker ved Minnesota Institute of Psychiatry, i felterne psykologi, psykoanalyse og videnskabsfilosofi. Afhængighed sættes ofte automatisk i forbindelse med misbrug af euforiserende stoffer, alkohol, cigaretter og lignende. Man kan dog også væres processafhængig, hvilket vil sige at være afhængig af f.eks. shopping, sex, spil, at spise, internettet, eller et utal af andre aktiviteter. Står man i et afhængighedsproblem kan der være op til tre dimensioner der trækker en mod, og binder en til sit problematiske stimulus. Den fysiske afhængighed, den psykiske afhængighed og den socialt-relaterede afhængighed. En virkelig afhængig person har ikke kontrol over sit eget forbrug, eller trangen til at udføre disse handlinger, på trods af tydeligt negative konsekvenser for personens liv og sundhed. Psykisk afhængighed betragtes som en sindslidelse, et psykologisk kompleks der driver personen mod den givne substans eller aktivitet. Der er delte meninger om den præcise definition af psykisk afhængighed, men her vil vi blot beskrive det grundlæggende. At tilfredsstille sin afhængighed aktiverer belønningssystemerne i hjernen og frigør stoffer som dopamin og endorfin, som giver personen det 'kick' eller den belønning de søger. Psykisk afhængighed kan, ved stop, eller mangel på det pågældende element, fremprovokere abstinenser i form af depression, irritabilitet, søvnløshed og andre problemer. Mange af disse vil også kunne sættes i gang af 20

21 21 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem en fysisk afhængighed. Den socialt relaterede afhængighed, handler om den sociale omgangskreds og omgangsmåde. Man har en omgangskreds, med hvem man deler en interesse overfor genstanden for sin afhængighed. Samlingspunktet i gruppen vil sandsynligvis være genstanden for ens afhængighed. At være i selskab og venskab med ligesindede, gør også at den afhængige har et forum, hvor man ikke bliver dømt eller kritiseret for sit uhensigtsmæssige forbrug. Afhængighedsdelen på dette område er således ikke direkte f.eks. internetspillene eller stofferne, men de venner og kontakter man har i miljøet/gruppen. Den socialt relaterede afhængighed bliver først rigtig problematisk, når man forsøger at stoppe. At forlade omgangskredsen, eller bryde den sædvanlige kontakt kan være ligeså svært som at bryde sit eget afhængighedsforhold. Bibeholder man kontakt og omgang med disse, er der rig mulighed for tilbagefald, når man derigennem er i kontakt med sit problemfelt, og oplever den vante rytme og den tilfredsstillelse den kan give en. Fysisk afhængighed relateres hovedsageligt til substans-misbrug. Dog kan meget af det også let relateres til teknologier som f.eks. internettet. Dette vil vi komme ind på senere. Det er kroppens tilvænning til et stof, og dens øgede behov for dette stof for at fungere normalt og optimalt. Et stof og den tilstand der opnås ved brugen, udløser som nævnt visse signalstoffer i hjernen, men udover at give et pludseligt kick, skaber den konstante påvirkning fra disse stoffer, ved omfattende brug, også ændringer i hjernen og nervesystemet. Løbende kan der opbygges tolerance og individet kan opleve abstinenser ved mindsket adgang til substansen. Personen opbygger en større og større tolerance overfor det enkelte stof, og vil ved et eventuelt stop (kold tyrker) opleve kropsligt ubehag, eller ligefrem store smerter, og man vil føle at kroppen ikke fungerer normalt uden påvirkningen fra det pågældende stof. I starten af et fysisk afhængighedsforhold, er motivationsfaktoren normalt den positive følelse, som brugen af stoffet producerer, mens det efterfølgende brug i højere grad er udløst af et behov for at kurere følelser af angst, ubehag eller dysfunktionalitet når man ikke har fået sin rettidige dosis. Tilfredsstillelse af afhængigheden bliver en måde, at opnå sin sædvanlige tilstand, normale funktionsniveau og undgå abstinenser. Dependency er en tilstand, hvor tilfredsstillelse af afhængigheden er en forudsætning for optimal funktion. Dette relateres let til internettet og dets funktioner, hvilket vil blive beskrevet senere i rapporten.

22 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Afhængighed er en direkte lidelse, og kan give mange problemer. Kontrollen med individets forbrug af substans eller proces er gået tabt, og personens viljestyrke er ikke stærk nok til at kunne løsrive sig fra dette, på trods af de negative konsekvenser man også ofte selv kan se. Disse konsekvenser kan udspringe af at individet bruger for meget tid og opmærksomhed på sit problemfelt. Dette kan primært få konsekvenser for sociale og familiemæssige relationer men også økonomiske/arbejdsmæssige forhold og eget selvværd. En følelse af skam og mangel på vilje til at indrømme problemet overfor andre end sig selv er en naturlig adfærd. En afhængighed kan være yderst problematisk for individet, og vil ofte være et forhold der er svært at komme ud af, især uden udefrakommende assistance. Afhængigt af dybden af forholdet, kan det trække dybe psykologiske sår, man kan være påvirket af resten af livet. Trangen efter at tilfredsstille afhængigheden kan blive så stor at personen vil tilsidesætte andre behov og tanker. Afhængighed vil også ofte følges af en skyldfølelse, både overfor en selv, men det kan også være overfor verden, eller for andre personer i ens omgangskreds. En trang til at skjule de aktiviteter man inderst inde skammer sig over, er en normal udvikling for den afhængige - dette kan udvikle sig til at blive et manisk problem, hvor man frygter en afsløring. På det samfundsmæssige internetdependence-plan er perspektivet dog et helt andet. Betragter man internettet, eller over de sidste par århundreder; teknologi og mekanik generelt, på et samfundsmæssigt plan derimod, vil man kunne genkende mange tendenser for fysisk dependence, på trods af at det er tænkt som to vidt forskellige verdener. Samfundet har taget internettet til sig, og skal i takt med udviklingen bruge det til flere og flere ting, til større og mere omfattende opgaver. (se digitalisering) Samfundets opretholdte funktion bygger i stigende grad på adgang til internettet, hvilket også bliver set som en selvfølgelighed, en menneskeret ligefrem. Det kan dog ikke direkte betragtes i sig selv som et problem, da det selvfølgelig er yderst gavnligt for vort samfund. Selvfølgelig kan internettet også give problemer i mange specifikke sammenhænge. Præcis som en stofmisbruger vil lide af store personlige problemer og abstinenser i tiden efter et stop, ville hele verdenssamfundet lide svære problemer på næsten alle administrations og funktionsområder i lang tid efter, i det tilfælde at internettet forsvandt. Dette er selvfølgelig ikke en særlig realistisk situation, medmindre vi bliver udsat for en reel atomkrig. Tendensen vil dog være det samme blot i mindre omfang i tilfælde som fx nationale driftsproblemer, vidt udspredte vira, blackouts o. lign. Kort kan det siges at samfundet kan lide af abstinenser på samme måde som afhængige individer.

23 23 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Et afhængighedsforhold kan være utroligt svært at komme ud af. Graden af dette afhænger selvfølgelig af hvor slemt det står til i forvejen, om man blot er fysisk afhængig, eller om man også inkluderer andre dimensioner i sit afhængighedsforhold.

24 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Technology dependency I det følgende afsnit, vil vi gennemgå hvad technology dependency er, både set fra en normal brugers synspunkt, men også fra et medicinsk synspunkt, da der skabes en stor dependency af teknologi i hospitalsverdenen. Vi vil forsøge, at definere forskellen på en samfunds dependency og en fysisk dependency af teknologi. Hvis man søger på Google efter Technology dependency, vil man hurtigt finde flere personlige, ikke-forsker baserede artikler 21, som beskriver hvor dependent folk er blevet af forskellige teknologier for at komme igennem dagen. Der bliver refereret til hvor afhængige af teknologi vi er blevet, for at klare hverdagen. I det følgende afsnit, vil vi definere teknologiske apparater, som apparater der kræver elektricitet for at fungerer. Næsten alle husholdnings- og underholdnings-apparater kræver elektricitet for at fungere, så hvis strømmen går, vil vi virkelig føle hvor afhængige af teknologi vi er blevet. Madlavning vil i de fleste hjem være næsten umuligt, kontakt med venner og bekendte vil blive fjernet, da næsten alt kontakt som vi udføre i dag foregår via telefon eller internet, som begge er strømkrævende kommunikationsformer. Denne form for dependency er en samfundsrelateret form, her er det den daglige kommunikation og væren der bliver påvirket af teknologi og eventuel forsvinden af denne. I den medicinske verden ses technology dependecy en smule anderledes. Her er der stadig snak om mange strømkrævende teknologier, men der ses mere på en direkte livsnødvendig brug af disse teknologier. F.eks. vil mange livsnødvendige operationer ikke kunne udføres uden strøm, nogle livsforlængende Fig. 2 teknologier vil blive sat ud af drift ved strøm afbrydelse, f.eks. vil dialyse 22 ikke være muligt. Hvis man kigger på digitaliseringen af hospitaler, skabes der en yderligere dependency, da Rensning af blodet for affaldsstoffer, f.eks. ved nyresvigt.

25 25 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem mistet adgang til patientjournaler kan forsage fejlbehandling eller fejlmedicinering af patienter. Feudtner Et Al, har I deres undersøgelse af technology dependency, fundet ud af at en stor del af de børn der har haft et hospitalsophold er technology dependent efter opholdet. Der bliver som teknologi refereret til både medicin og artefakter. Feudner Et Al referer også til en amerikansk definition, af hvornår et barn er technology dependenten fig. 2. Dette skaber en definition for en direkte fysisk dependence af technology.

26 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe Internet addiction 6.1 Indledning Dette afsnit handler om internet addiction, som er et psykisk fænomen, hvor internettet kan spille en dominerende og ofte ødelæggende rolle i individets liv. Vi finder det relevant at have dette afsnit med, da det redegør for selve den psykiske lidelse og den forskning der siden 1996 har prøvet at definere det præcist. Da vores projekt omhandler sammenhængen mellem internet addiction og internet dependency er det essentielt, at have afklaret dette felt. Vi har valgt at dele afsnittet op således at vi først redegør for én type forskning indenfor internet addiction, og derefter et afsnit, hvor vi fokuserer på andre, der ser med et andet synspunkt på den førnævnte forskning. Til sidst vil vi inddrage vores egne holdninger og lave en delkonklusion over kapitlet som helhed. 6.2 De to fløje Forskningen i internet addiction har eksisteret siden Vi har valgt at dele forskningen ind i to hovedfløje, hvoraf den ene, her eksemplificeret af Kimberly S. Young og David Greenfield, der betragter internet afhængighed som et reelt problem. Resultaterne fra denne forskning tegner et billede af, at en betydelig del af befolkningen lider af internet afhængighed, her er specielt emnerne cybersex og chatrooms er i fokus. Den anden fløj, som bl.a. består af Griffiths og Widyanto er mere tvivlende i sit billede af hvor stor en del af befolkningen er internetafhængige. Denne forskning tegner mere et billede af internettet som en katalysator der sætter ekstra skub i allerede eksisterende psykiske problemer.

27 27 Internet Addiction: Et samfunds dependent problem Internet afhængighed part I Siden Kimberly S. Young i 1996 fremlagde den første forskning i internet addiction 23, er der blevet forsket mere i den psykiske afhængighed af internettet. Siden internettets udvikling og udbredelse for alvor tog fart midt i 90 erne, er brugen af og funktionerne på internettet eskaleret. For nogle af brugerne i så stor grad, at der måske kunne være tale om et internetforbrug der decideret kunne være skadeligt for individets liv og dennes omverden. Young påpeger i sin tidlige forskning, at man begyndte at kunne se problemet i, at nogen brugte internettet i så overdrevet en grad, at det kunne have en ødelæggende effekt frem for den normalt gavnlige effekt, fra brug af den nye teknologi. Hun eksemplificerer i sin bog Caught in the net med et eksempel på at et par blev skilt fordi manden brugte mere tid i diverse chatrooms end med sin familie 24. Det var ikke et enkeltstående problem og der var brug for en metode til at diagnosticere de internetafhængige. Da internet addiction ikke var en fysisk afhængighed, som eksempelvis alkohol eller narkotika, men en psykisk afhængighed benyttede man sig af en model til at diagnosticere gambling afhængighed, som i nogen udstrækning minder om internet addiction. Til gambling havde man benyttet sig af DSM-IV (Diagnostic and Statistical Manual of Mental Disorders) 25 og Young omskrev det til en model der var tiltænkt at kunne diagnosticere internet addiction. Modellen hed Internet Addiction Diagnostic Questionnaire (IADQ, se fig. 3) 26. Kunne man svare ja til 5 eller flere af spørgsmålene var man afhængig af internettet. De resultater der udsprang af denne forskning viste, at de individer der faldt under gruppen af afhængige brugte omkring 38 timer om ugen IADQ 1. Do you feel preoccupied with the Internet (think about previous online activity or anticipate next online session)? 2. Do you feel the need to use the Internet with increasing amounts of time in order to achieve satisfaction? 3. Have you repeatedly made unsuccessful efforts to control, cut back, or stop Internet use? 4. Do you feel restless, moody, depressed, or irritable when attempting to cut down or stop Internet use? 5. Do you stay online longer than originally intended? 6. Have you jeopardized or risked the loss of significant relationship, job, educational or career opportunity because of the Internet? 7. Have you lied to family members, therapist, or others to conceal the extent Figur 3 of involvement with the Internet? 23 Young, K (1996) Internet addiction: the emergence of a 8. new Do you clinical use disorder the Internet as a way of 24 Young, K(1998) Caught in the net: how to recognize the escaping signs of from internet problems addiction, or of side relieving 1 a dysphoric mood (e.g., feelings of helplessness, guilt, anxiety, depression)? Kilde:

28 Hum*Tek December 09 Hus 9.1 Gruppe online 23. Derudover var det en klar majoritet af de adspurgte der blev klassificeret som dependent, ud af 496 adspurgte faldt 396 ind under denne kategori (ca. 80%). Som Widyanto og Griffiths siger i deres tekst Internet Addiction : A critical review Participants who answered yes to five or more of the eight criteria were classified as addicted to the internet (i.e., dependents ). 27. Hvilket bl.a. vil sige, at hun tillægger ordet dependency samme betydning som addiction. Resultatet for denne undersøgelse er usædvanligt højt, og som Widyanto og Griffiths også pointerer i teksten nævnt ovenfor, er resultaterne af studiet tvivlsomme. De nævner bl.a., at gruppen af adspurgte personer var selvvalgt ud fra en gruppe af meget ivrige internetbrugere, derudover var gruppen også for lille til at dette rent faktisk kunne bruges som gyldigt resultat 28. Trods disse kritikker, kan der ikke sås tvivl om at det var denne undersøgelse der satte fokus på dette relativt nyopdagede emne, internet addiction. Hvis man ser på hovedemnerne i både Young og Greenfields forskning omhandler det hvordan det kan være ødelæggende for de internet afhængige personers liv. I Young s artikel fra 2004 ser vi i resultaterne hvordan det påvirker de unges liv. Resultaterne viser, at 58% af de studerende oplevede faldende karakterer, dårligere resultater og dårligere studievaner som følge af overdrevet internetforbrug 29. Young påpeger at grunden til at så mange studerende befinder sig i risikozonen for internet afhængighed, er de mange fristende faktorer der spiller ind. Bl.a. at de har fri internetadgang overalt, meget ustruktureret tid, selvstændig fritid og det faktum at internettet har så mange muligheder for det enkelte individ til at udfolde sig socialt på nettet. Denne sociale udfoldelse på internettet kan være gavnlig, men også farlig, da det samtidig kan begrænse relationer til andre mennesker udenfor internettet. Et andet vigtigt element i Youngs forskning er at familielivet og traditionelle kristne principper kan blive ødelagt af internettet. Her er det primært med fokus på chat, netforhold og cybersex, som Young eksemplificerer med familier der er gået fra hinanden, fordi en eller flere af parterne har været så opslugt af internettet, at de tilbringer mere tid online end de gør med deres familier 29. Young påpeger også, at skilsmisseadvokater ser internettet som en stor faktor i skilsmissesager i USA. 27 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 2 28 Widyanto, L., Griffiths, M.(2006) Internet Addiction : A Critical Review, side 3 29 Young, K (2004) Internet Addiction: A New Clinical Phenomenon and Its Consequences, side 6

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE

FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE FREMME AF MENTAL SUNDHED HOS UNGE VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 2014-2016 PSYKIATRIFONDEN.DK VEJLEDNING TIL TRIVSELSMÅLINGEN WHO-5 WHO-5 Sundhedsstyrelsen skriver: WHO-5 er et mål for trivsel.

Læs mere

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål

Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13. Formulering af forskningsspørgsmål + Forskningsprojekt og akademisk formidling - 13 Formulering af forskningsspørgsmål + Læringsmål Formulere det gode forskningsspørgsmål Forstå hvordan det hænger sammen med problemformulering og formålserklæring/motivation

Læs mere

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008

E-ydelser på sundhed.dk. v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 E-ydelser på sundhed.dk v. Morten Elbæk Petersen Konference 26.11.2008 Side2 Internettet står centralt i sundhedsvæsenet Nettet på få år er blevet danskernes foretrukne medie til at støtte kontakten med

Læs mere

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre

Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Guide: Utroskab - sådan kommer du videre Ingen af os har lyst til, at vores partner er os utro. Det får os til at føle os fravalgt, nedprioriteret og svigtet og gør rigtig ondt. Alligevel er utroskab udbredt

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1

Fokusgruppeinterview. Gruppe 1 4 Fokusgruppeinterview Gruppe 1 1 2 3 4 Hvorfor? Formålet med et fokusgruppeinterview er at belyse et bestemt emne eller problemfelt på en grundig og nuanceret måde. Man vælger derfor denne metode hvis

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241

INDHOLDSFORTEGNELSE. Skriv selv: 1. Mit liv med alkohol... 238 2. Dagbog om at lære at drikke med måde... 241 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning............................................ 6 2. Læsevejledning......................................... 14 3. Min egen historie.......................................

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Identitet og digital kommunikation

Identitet og digital kommunikation Identitet og digital kommunikation Vi lever i et internetomsluttet samfund, hvor vi hele tiden er online og tilgængelige. Mængden af smartphones på perronerne og restauranterne stiger støt, som årene går,

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Elektroniske netværk og online communities

Elektroniske netværk og online communities Elektroniske netværk og online communities BD272 Business Danmark juni 2010 Indholdsfortegnelse Hovedkonklusioner... 2 Indledning... 2 Metode og validitet... 2 Medlemmernes kendskab til online netværk

Læs mere

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D

Informationsteknologi D Gruppe 16 Opgaver. Gruppe 16. Informationsteknologi D Opgaver Gruppe 16 Informationsteknologi D IT Opgaver Her kan du se alle de IT opgaver som vi har lavet i løbet at vores informationsteknologi D periode. Media College Aalborg Side 0 af 7 Indholdsfortegnelse

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2015 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen April 2015 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Gruppeopgave kvalitative metoder

Gruppeopgave kvalitative metoder Gruppeopgave kvalitative metoder Vores projekt handler om radikalisering i Aarhus Kommune. Vi ønsker at belyse hvorfor unge muslimer bliver radikaliseret, men også hvordan man kan forhindre/forebygge det.

Læs mere

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012

Metode. Periode. Dataindsamling. Univers. Svarprocent. Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Metode Periode Indsamling af data er startede d. 3. og sluttede den 21. september 2012 Dataindsamling Indsamlingen er foregået via webpanel, som er repræsentativt i forhold til den danske befolkning Der

Læs mere

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE

Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Kom It Rapport ROSKILDE MESTERSKABERNE Nanna Søderquist & Christian Thorsø Kom it 18. maj 2014 Indhold Roskilde Mesterskaberne Kommunikationsprodukt... 2 Problemanalyse... 2 Laswell... 2 Teser... 3 K-strategi...

Læs mere

Julies rejsebrev fra Thailand

Julies rejsebrev fra Thailand Julies rejsebrev fra Thailand Navn: Julie Lind Faurschou Hjeminstitution: VIA University college, Holstebro. Hold: E2007 Semester: Udveksling som valgfag på 7. semester. Udvekslingsland: Thailand Klinisk

Læs mere

Indledning og problemstilling

Indledning og problemstilling Indledning og problemstilling Det er svært at blive ældre, når ens identitet har været tæt forbundet med dét at være fysisk aktiv. Men det går jo ikke kun på undervisningen, det har noget med hele tilværelsen

Læs mere

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner

Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Bliv opdaget på Internettet! - 10 gode råd til at optimere din hjemmeside til søgemaskiner Af Henrik Bro og Martin T. Hansen I har måske allerede en flot, og informativ hjemmeside. Og alle jeres kursister

Læs mere

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne

Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Vågn op til dit liv! Den virkelige opdagelsesrejse er ikke at finde nye landskaber, men at se dem med nye øjne Kilde: Mindfulness Mark Williams & Danny Penman At skifte perspektiv Du sidder på en bakketop

Læs mere

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose

Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg. 9. semester, 2003. Videnskabsteori. Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Aalborg Universitet, Institut for Architektur&Design Gammel Torv 6 9000 Aalborg 9. semester, 2003 Titel: Videnskabsteori Jeppe Schmücker Skovmose Videnskabsteori Udgangspunktet for opgaven

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Find værdierne og prioriteringer i dit liv

Find værdierne og prioriteringer i dit liv værdierne og prioriteringer familie karriere oplevelser tryghed frihed nærvær venskaber kærlighed fritid balance - og skab det liv du drømmer om Værktøjet er udarbejdet af Institut for krisehåndtering

Læs mere

Alternativ markedsføring

Alternativ markedsføring Alternativ markedsføring Kom/IT Projekt HTX Roskilde Joachim K. Bodholdt 05-05-2009 Indholdsfortegnelse Alternativ markedsføring online.... 3 Projekt beskrivelse:... 3 Case: Projekt 'Mørk & Juhl'... 4

Læs mere

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen

Projekt Reklamefilm Kom/IT. 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projekt Reklamefilm Kom/IT 18-03-2014 2.y, HTX, EUC Syd Sønderborg Sahra M. Andersen Projektbeskrivelse Projektet går ud på at der skal udarbejdes en reklamefilm, der reklamere for en virksomhed/institution/produkt,

Læs mere

Når motivationen hos eleven er borte

Når motivationen hos eleven er borte Når motivationen hos eleven er borte om tillært hjælpeløshed Kristina Larsen Stud.mag. i Læring og Forandringsprocesser Institut for Læring og Filosofi Aalborg Universitet Abstract Denne artikel omhandler

Læs mere

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet.

certifiedkid.dk Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år. Skal vi skrive sammen? 50.000 gange om året oplever børn og unge en skjult voksen på internettet. Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Bilag 287 Offentligt TIL ELEVER OG FORÆLDRE certifiedkid.dk ONLINE SECURITY FOR KIDS 9 16 POWERED BY TELENOR Hej, jeg hedder Lotte og er 12 år.

Læs mere

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind

Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Psykologiske og terapeutiske erfaringer fra klinikken. Oplæg ved Psykolog Birgitte Lieberkind Birgitte Lieberkind. Jeg er psykolog og arbejder i København, hvor jeg har min egen klinik/ praksis. Jeg har

Læs mere

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10

Test af koncept. Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 Test af koncept Indholdsfortegnelse FORMÅL...2 METODE...2 SPØRGESKEMAETS UDFORMNING...4 RESULTATERNE...10 UDDANNELSESVALG...11 SØGNING AF INFORMATION...12 EN HJEMMESIDE FOR EN HANDELSSKOLE...12 HJEMMESIDENS

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 7 Indholdsfortegnelse INDLEDNING................................................. 7 1 HVAD ER VELFÆRD?....................................... 13 1.1. Velfærd................................................................

Læs mere

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt

TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TIDSSYN 2004 et forskningsprojekt TEORI OG ANTAGELSER TIDSSYN 1995 KVALITATIV UNDERSØGELSE 10 interview KVANTITATIV UNDERSØGELSE 22 spørgsmål TIDSSYN 2004 Tidssynsundersøgelsens metode Tidssyn er en ny

Læs mere

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1

GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 GODE RÅD OM... sociale medier SIDE 1 Indhold 1. Indledning 3 2. Privat brug af sociale medier i arbejdstiden 3 3. Kontrol af privat brug af sociale medier i arbejdstiden 4 4. Loyalitetspligt kontra ytringsfrihed

Læs mere

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark

D. 07/07-2008. Rasmus Schjermer. Nørholm kollegiet Afd. A1. 2. lønnede praktik Ikast Seminariet. Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark D. 07/07-2008 Rasmus Schjermer Nørholm kollegiet Afd. A1 2. lønnede praktik Ikast Seminariet Praktikvejleder Nørholm kollegiet: Richard Clark Praktikvejleder Ikast Seminariet Karsten Johansen ! "# $ %&

Læs mere

Indledning. Ole Michael Spaten

Indledning. Ole Michael Spaten Indledning Under menneskets identitetsdannelse synes der at være perioder, hvor individet er særlig udfordret og fokuseret på definition og skabelse af forståelse af, hvem man er. Ungdomstiden byder på

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Seksuelle krænkeres barrierer

Seksuelle krænkeres barrierer Seksuelle krænkeres barrierer - mod at gennemføre et seksuelt overgreb på et barn Af psykolog Kuno Sørensen / Red Barnet Fire forhåndsbetingelser Det er en udbredt misforståelse, at seksuelle overgreb

Læs mere

------------------------------------------------------------------------------------------------------

------------------------------------------------------------------------------------------------------ INDLEDNING Bogen Anonyme Alkoholikere, almindelig kendt som Store Bog, er basisteksten for fællesskabet Anonyme Alkoholikere (AA). Den blev udgivet i 1939 med det formål at vise andre alkoholikere nøjagtigt,

Læs mere

Dansk/historie-opgaven

Dansk/historie-opgaven Dansk/historie-opgaven - opbygning, formalia, ideer og gode råd Indhold 1.0 FORMELLE KRAV... 2 2.0 OPGAVENS OPBYGNING/STRUKTUR... 2 2.1 FORSIDE... 2 2.2 INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 2.3 INDLEDNING... 2 2.4

Læs mere

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13

Parforhold anno 2010. Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering. Institut for Krisehåndtering november 2010 Side 1 af 13 Parforhold anno 2010 Undersøgelse udarbejdet af Institut for Krisehåndtering Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse: Forord:... 3 Formål med undersøgelsen:... 3 Analysens fakta:... 3 Hvor meget tid bruger par

Læs mere

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING.

TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. 3 TRIN TIL ØGET OMSÆTNING. Tlf. 70 268 264 info@relationwise.dk København - London - Stockholm Introduktion Loyalitets-guruen Frederick Reichheld beskriver, at loyale kunder er en fantastisk profit-generator,

Læs mere

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005

Engelsk for alle. Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 Projekt Engelsk for alle. Bilag 1. Brugerundersøgelse Overordnet konklusion Engelsk for alle Brugerundersøgelse på Roskilde Bibliotek 5.-17. september 2005 630 brugere deltog i bibliotekets spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning

Evaluering. Opland Netværkssted og mentorordning Evaluering Opland Netværkssted og mentorordning Oktober 2015 1 Indholdsfortegnelse Indhold Evalueringsrapportens struktur... 3 Intro til spørgeskemaundersøgelsen... 3 Antal brugere gennem Oplands første

Læs mere

Guide til en. SOCIAL mediestrategi

Guide til en. SOCIAL mediestrategi 9 essentielle spørgsmål Guide til en SOCIAL mediestrategi 1 At bruge sociale medier handler om at styrke relationen til familie, venner, bekendte, men de kan også bruges til at styrke relationen til kunder,

Læs mere

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den

Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den Evaluering af klinisk undervisningsseance i Kvalitetssikring og Patientsikkerhed for MedIS på 4. semester den 29.02.2012. Antal tilbagemeldinger: 37 ud af 40 mulige. 1: Har du på sygehuset fået den fornødne

Læs mere

Studieforløbsbeskrivelse

Studieforløbsbeskrivelse 1 Projekt: Josef Fritzl manden bag forbrydelserne Projektet på bachelormodulet opfylder de givne krav til studieordningen på Psykologi, da det udarbejdede projekts problemstilling beskæftiger sig med seksualforbryderen

Læs mere

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug

Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Manual til Groupcare: Indhold, formål og brug Indledning Groupcare er en elektronisk, internetbaseret kommunikationsform som vi bruger i forbindelse med din DOL-uddannelse. Grundlæggende set er Groupcare

Læs mere

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester

Hvordan du bruger medier: Bibliotekets hjemmeside bliver brugt af og til, nettet bruges til kortere info, tv, mobil, sms tjenester A Du bruger biblioteket en del, både i forbindelse med dit arbejde, men også sammen med dine børn. Du synes, det er en fantastisk mulighed for at introducere børnene til leg og læring og samtidig bruge

Læs mere

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande

Kundeanalyse. blandt 1000 grønlandske husstande Kundeanalyse 2012 blandt 1000 grønlandske husstande Udarbejdet af Tele-Mark A/S Carl Blochs Gade 37 8000 Århus C Partner: Allan Falch November 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Formålet

Læs mere

Store skriftlige opgaver

Store skriftlige opgaver Store skriftlige opgaver Gymnasiet Dansk/ historieopgaven i løbet af efteråret i 2.g Studieretningsprojektet mellem 1. november og 1. marts i 3.g ( årsprøve i januar-februar i 2.g) Almen Studieforberedelse

Læs mere

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015

FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 FULD DIGITAL KOMMUNIKATION I 2015 Regeringen, kommunerne og regionerne arbejder sammen om at skabe et digitalt Danmark, som frigør resurser til bedre kernevelfærd samtidig med at servicen moderniseres

Læs mere

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab

Anja Lysholm. Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Hvem er du utro? en anderledes bog om kærlighed og utroskab Anja Lysholm:

Læs mere

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008

Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 NOTAT Referat af workshop om tema 4 (Isolerede nydanske kvinder) 27. august 2008 Formiddags workshop Sophie Bruun bød velkommen til den første af dagens workshops, som primært fokuserede på årsager til,

Læs mere

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11

Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Rejsebrev Australien Forår 2011 modul 11 Navn: Karen Sloth, email: 98402@viauc.dk, Viborg Sygeplejeskole. Holdnr. 98402. UTAS University of Tasmania. Concord Hospital, Sydney. Operations afdeling fra den

Læs mere

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012

Kvantitative og kvalitative metoder. Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Kvantitative og kvalitative metoder Søren R. Frimodt-Møller, 29. oktober 2012 Dagens program 1. Diskussion af jeres spørgeskemaer 2. Typer af skalaer 3. Formulering af spørgsmål 4. Interviews 5. Analyse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005

Engelsk på langs. Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt elever på gymnasiale uddannelser Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning

4.2. Opgavesæt B. FVU-læsning. 1. januar - 30. juni 2009. Forberedende Voksenundervisning 4.2 Opgavesæt B FVU-læsning 1. januar - 30. juni 2009 Prøvetiden er 45 minutter til opgavesæt 1 15 minutters pause 1 time og 15 minutter til opgavesæt 2 Prøvedeltagerens navn Prøvedeltagernummer Prøveinstitution

Læs mere

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT

Engelsk på langs DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse blandt studerende på videregående. Gennemført af NIRAS Konsulenterne fra februar til april 2005 DANMARKS EVALUERINGSINSTITUT Engelsk på langs Spørgeskemaundersøgelse

Læs mere

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015

Almen studieforberedelse. - Synopsiseksamen 2015 Almen studieforberedelse - Synopsiseksamen 2015 - En vejledning Thisted Gymnasium - stx og hf Ringvej 32, 7700 Thisted www.thisted-gymnasium.dk post@thisted-gymnasium.dk tlf. 97923488 - fax 97911352 REGLERNE

Læs mere

Digital mobning og chikane

Digital mobning og chikane Film 3 7. 10. klasse Lærervejledning >> Kolofon Digital mobning er udgivet af Børns Vilkår. Materialet er produceret i samarbejde med Feldballe Film og TV. Kort om materialet Tidsforbrug To til tre lektioner.

Læs mere

Behandling af børn, unge og deres familier

Behandling af børn, unge og deres familier Behandling af børn, unge og deres familier Navlestrengen er ligesom en sikkerhedssele, så barnet ikke falder ud af moderen. Nu er der kommet et ozonhul i himmelen. Så er Guds gulv ikke længere helt tæt,

Læs mere

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14

Evaluering Arbejdsmiljøledelse, F14 Følgende spørgsmål omhandler den faglige del af modulet: - Hvordan vurderer du planlægningen af modulet? Hvordan vurderer du modulets relevans for dig? 1 Hvordan vurderer du modulets faglige indhold? Hvordan

Læs mere

10-En ting du ikke kan skjule.

10-En ting du ikke kan skjule. 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 37 38 39 40 41 42 43 44 45 46 47 48 10-En ting du ikke kan skjule. Du vil sikkert give mig ret i at vi

Læs mere

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities

Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Guide til Succesfuld Administration af Facebook Side Communities Side 2 Indholdsfortegnelse: Succesfuld Facebook administration side 3 Den positive spiral Side 4 Sørg for at poste hver dag Side 5 Fokuser

Læs mere

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen

Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen Internetbaseret borgerinddragelse i planlægningen I dag er borgerinddragelse en vigtig del af kommunernes hverdag. Men hvordan fastholder kommunerne borgernes interesse for at deltage i kommunens planlægning?

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Interviewguide til fokusgruppeinterviews 1.Når unge, som jer, skal finde information om uddannelser sker det ikke gennem Facebook

Interviewguide til fokusgruppeinterviews 1.Når unge, som jer, skal finde information om uddannelser sker det ikke gennem Facebook Empiri Pige Dreng 1 Dreng 2 Dreng 3 Dreng 4 Dreng 5 Kernekategori 1.Underkategori 2.Underkategori Interviewguide til fokusgruppeinterviews 1.Når unge, som jer, skal finde information om uddannelser sker

Læs mere

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009

Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer. Årgang 2006-2008 pr. 1. august 2009 Beskæftigelsesundersøgelse for markedsføringsøkonomer Årgang 06-08 pr. 1. august 0 Udarbejdet af Gitte Damgaard, Erhvervsakademi Århus, Oktober 0 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Agri College Aalborg

Agri College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Landbrugsudd. 64,9 75,3 52,6 Administration og information Rekruttering af elever 64,0 Skoleperiodernes indhold 64,7 69,4

Læs mere

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet

Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx. Tema: Studieretningsprojektet Nyhedsbrev om teknologi B og A på htx Tema: Studieretningsprojektet Ministeriet for Børn og Undervisning Departementet Kontor for Gymnasiale Uddannelser September 2012 Hvorfor dette nyhedsbrev? I august

Læs mere

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem

Projektrapporten. - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk. - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling Indsnævre et problem Projektrapporten Krav til projektrapporten - At I kan skrive en sammenhængende rapport - Rød tråd - At I kan disponere et emne/område Arbejde systematisk - At I kan undersøge og afgrænse en problemstilling

Læs mere

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1

KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 KANALSTRATEGI Fredensborg Kommune 2012-2015 1 1. Formål og baggrund Fredensborg Kommunes kanalstrategi er en tværgående strategi, der angiver målsætninger for, hvilke kanaler 1 vi benytter og hvordan vi

Læs mere

Ældres anvendelse af internet

Ældres anvendelse af internet ÆLDRE I TAL 2014 Ældres anvendelse af internet Ældre Sagen Marts 2014 Ældre Sagen udarbejder en række analyser om ældre med hovedvægt på en talmæssig dokumentation. Hovedkilden er Danmarks Statistik, enten

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE?

HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? KAPITEL 6: HVAD SKER DER, NÅR MAN HOLDER OP MED AT RYGE? 48 www.op-i-røg.dk GÅ OP I RØG Kræftens Bekæmpelse www.op-i-røg.dk 49 Kapitel 6: Indhold Dette kapitel beskriver, hvad der sker, når man holder

Læs mere

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet

POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI. Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet POKER ROOM - MÆND, SPIL, MISBRUG & LUDOMANI Simon Sjørup Simonsen, Ph.d. Roskilde Universitet 2011 INDHOLD Afsnit 1: Liv & Spil - Introduktion 1 Afsnit 2: Ludomani og penge - mænd og misbrug 6 Afsnit 3:

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation)

Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk digital kommunikation) Erhvervs- og Vækstministeriet Slotsholmsgade 10-12 1216 København K Sendt til: om2@evm.dk Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om aktie- og anpartsselskaber og forskellige love (Obligatorisk

Læs mere

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF

Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF Formalia AT 2 på Svendborg Gymnasium og HF AT 2 ligger lige i foråret i 1.g. AT 2 er det første AT-forløb, hvor du arbejder med et skriftligt produkt. Formål Omfang Produktkrav Produktbedømmelse Opgavens

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du

Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du Min intention med denne ebog er, at vise dig hvordan du får en bedre, mere støttende relation til dig selv. Faktisk vil jeg vise dig hvordan du bliver venner med dig selv, og især med den indre kritiske

Læs mere

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster.

Hensigten har været at træne de studerende i at dele dokumenter hvor der er mulighed for inkorporering af alle former for multimodale tekster. Projekt edidaktik Forsøg med multimodal tekstproduktion På Viden Djurs er der I to klasser blevet gennemført et forsøg med anvendelse af Microsoft Office 365. Hensigten har været at træne de studerende

Læs mere

Hvad er socialkonstruktivisme?

Hvad er socialkonstruktivisme? Hvad er socialkonstruktivisme? Af: Niels Ebdrup, Journalist 26. oktober 2011 kl. 15:42 Det multikulturelle samfund, køn og naturvidenskaben. Konstruktivisme er en videnskabsteori, som har enorm indflydelse

Læs mere

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt.

Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Metoder og struktur ved skriftligt arbejde i idræt. Kort gennemgang omkring opgaver: Som udgangspunkt skal du når du skriver opgaver i idræt bygge den op med udgangspunkt i de taksonomiske niveauer. Dvs.

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Dental College Aalborg

Dental College Aalborg VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2012 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Tandklinikassistent 57,0 77,0 62,0 Administration og information Rekruttering af elever 68,3 61,5 Skoleperiodernes indhold

Læs mere

Dansk Epilepsiforening

Dansk Epilepsiforening Dansk Epilepsiforening Fleksjob og epilepsi sådan ser virkeligheden ud Dansk Epilepsiforening, 17. april 2012 Ledige fleksjob-visiterede, som uheldigvis har epilepsi er topmotiverede og flittige med at

Læs mere

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk

Kommunikatørens. Guide til Platforme. lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme lahme.dk Kommunikatørens Guide til Platforme 2 Kære læser, Ja, måske ved du allerede alt det, jeg vil fortælle dig i det nedenstående. Måske har du slet ikke brug for

Læs mere

MINDFULNESS FOR BØRN

MINDFULNESS FOR BØRN MINDFULNESS FOR BØRN MENTOR UDDANNELSEN (MBM- UDDANNELSEN) Vi fødes alle med bevidst nærvær Det er ikke hokus pokus nærværet har vi alle med os. Stille og roligt fjerner vi os fra nærværet, og bliver mere

Læs mere

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA

Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af

Læs mere

Den kollegiale omsorgssamtale

Den kollegiale omsorgssamtale Af Birgitte Wärn Den kollegiale omsorgssamtale - hvordan tager man en samtale med en stressramt kollega? Jeg vidste jo egentlig godt, at han havde det skidt jeg vidste bare ikke, hvad jeg skulle gøre eller

Læs mere

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj?

Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Er de sociale medier også et ledelsesværktøj? Bodil Damkjær er uddannet cand. phil og adm. direktør i PLINGyou A/S. Bodil hjælper dansk erhvervsliv med deres professionelle brand på LinkedIn. Bodil holder

Læs mere

PULS Den vildeste sveder

PULS Den vildeste sveder PULS Den vildeste sveder ChristinaHaslundJungersen JonasBreumHerlev LeneMøllerChristensen NadiaTindPedersen NicklasHackenbergAndersen Vejleder:StellaKræmer Folkesundhedsvidenskab 2.Semester AalborgUniversitet

Læs mere

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.

guide livsstilsændring Skab en varig sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b. guide Juni 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Skab en varig livsstilsændring Varig livsstilsændring INDHOLD I DETTE HÆFTE: Skab en varig livsstilsændring...

Læs mere

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.)

Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) Oktober 2014 Vejledning til at skrive bachelorafhandling på HA(jur.) På 6. semester på HA(jur.)-studiet skal I skrive bachelorafhandling. Det er den største opgave, I skal skrive på jeres bachelorstudie,

Læs mere

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse

VTU. Metal College. Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse VTU Virksomhedstilfredshedsmåling 2014 Via spørgeskemaundersøgelse Uddannelser: Industriteknikerudd. Tilfredshed 65,0 Loyalitet 81,6 52,8 Administration og information Rekruttering af elever 54,0 67,8

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere