EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE"

Transkript

1 EVALUERING AF SKOLENS SAMLEDE UNDERVISNING PÅ VEJLE PRIVATSKOLE Al undervisning kan altid blive bedre For at skolen som samlet organisation hele tiden udvikler sig og bliver bedre, er det et grundvilkår, at skolens samlede undervisning evalueres på forskellig måde og igennem forskellige tilsyn. Undervisningen er tilrettelagt for at opfylde ministeriets mål fælles mål. For at evalueringen kan give et reelt billede af undervisningens kvalitet må den vurderes fra forskellige vinkler: Evalueringskultur på Vejle Privatskole. På vores friskole evalueres undervisningen fortløbende gennem: - Eksternt tilsyn fortaget af skolen tilsynsførende. - Folkeskolens afgangsprøver - Forældregruppens evaluering gennem fælles skolemøder. - Skolehjem samtaler - Intern elevevaluering. - Intern lærerevaluering. Folkeskolens afgangsprøver Vejle Privatskole har klasser op til 7.klasse, men forventer i skoleåret 2016/2017, at fortsætte op til 9.klasse. Herefter opgøres eksamensresultaterne på Ministeriets hjemmeside. Forældregruppens evaluering gennem fælles skolemøder Forældregruppen holder 4 møder om året i samarbejde med skolelederen og souschefen. Til møderne drøftes centrale perspektiver ved skolens undervisning og det daglige forløb. Forældregruppen arrangerer også forskellige sociale arrangementer, hvor hele skolen og de nærmeste inviteres. Forældregruppen har bl.a. afholdt en forældremøder, hvor der har været foredrag med temaet børneopdragelse. Skole- / hjem samtaler To gange årligt inviteres forældre til møde, for at blive orienteret om, og diskutere og forholde sig til undervisningen herunder elevens faglige, personlige og sociale udvikling. På det første møde i november gennemgås tankerne og planerne for det kommende skoleår. I disse planer indgår naturligt erfaringerne fra tidligere år, med inddragelse af forældre-, bestyrelses- og lærerevalueringer. På det andet møde som holdes i maj, har forældrene mulighed for at sætte dagsordenen og herigennem bestemme, hvilke områder der skal debatteres og evalueres på. Til dette møde klargøres der også elevplaner i alle fag for den enkelte elev. Det har været naturligt, at alle elever har deltaget i disse møder, for at give deres holdning til kende.

2 Lærerne opfordrer forældrene til at henvende sig, hvis der er noget de ikke forstår ikke er enige i - eller ikke er tilfredse med. Udfra devisen: Hvad kan vi sammen gøre, for at skolen bliver endnu bedre Alle børn og forældre kan til enhver tid henvende sig til deres barns lærer og få en snak. Herudover tilbydes alle 2 gange årligt en personlig uddybende samtale omkring elevens skolegang. I denne snak indgår bl.a. elevens - generel trivsel - faglig udvikling - social udvikling - arbejdsindsats og udbytte Der aftales i fællesskab en plan for hvilke områder eleven kan udvikle sig på. Fokuspunktet drøftes til næste møde eller efter behov. Intern elevevaluering Som et vigtigt element i den samlede evaluering indgår naturlig elevernes holdning og udtalelser omkring undervisningen. Eleverne bliver fra Børnehaveklasse vænnet til at tage stilling og forholde sig til deres egen undervisning - indsats og udbyttet heraf. For at udføre den interne evaluering har vi, som skole udarbejdet en målskive til indskoling, mellemtrin og udskoling. I udskolingen er det naturligt, at eleverne har konkret indflydelse på indholdet af undervisningen, ved at komme med konkrete forslag til emner og projekter. I udskolingen evalueres undervisningen og skolegangen generelt 2 gange årligt eller efter behov. Intern lærerevaluering En af lærernes fornemste opgaver er hele tiden at udvikle undervisningen ved at evaluere og gøre den endnu bedre. Således evalueres et hvert fællesforløb samlet i lærergruppen, ligesom de enkelte teams som et naturligt led, hele tiden evaluerer undervisningsforløb i planlægningen af nye forløb, for at gøre dem bedre. Generelt er der på skolen et ønske om og gejst til at videreudvikle og komme med nye ideer til undervisningen. Lærerne planlægger meget i fællesskab, og har mødedage hver onsdag. Hertil kommer små planlægningsmøder på tværs af lagene i forbindelse med temaer og tværfaglige projekter. Tre gange årlig afholdes pædagogiskdag, hvor alle ansatte evaluerer - inspirerer og planlægger undervisningen. Vurdering af skolens samlede undervisning Udfra ovenstående beskrivelse af evalueringskulturen på Vejle Privatskole kan det konkluderes, at den til fulde lever op til de af ministeriet overordnede fastsatte tilsynskrav: - At undervisningen står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen - At forberede eleverne til at leve i et samfund med frihed og folkestyre. Al undervisning på Vejle Privatskole har til formål at leve op til ordlyden i skolens

3 Pædagogiske målsætning (Se denne) Vejle Privatskole er et levende sted, hvor børn, og forældre og ansatte vil gøre deres ypperste for at samskabe en skole og et levested, der grundlæggende er funderet i et menneskesyn, hvor alle har samme værdi og betydning. Uanset hvor i skoleforløbet barnet befinder sig, skal det opleve at være en del af et forpligtende fællesskab, hvor tillid, tolerance, medbestemmelse og demokrati er nøgleord, og hvor ansvarlighed og respekt for egne og fælles trufne beslutninger håndhæves. Hele skolens virksomhed evalueres og udvikles hele tiden i forhold til målsætningen af børn, forældre og ansatte. Opfyldte fokuspunkter (igennem de sidste 2 år) Effektivisere de praktiske fag og inddrage dem i dansk og matematik faget. Hertil er to nye fag dannet; praktisk dansk og praktisk matematik, hvor de kreative og praktiske fag indgår i dansk undervisningen. Udvikle læseplaner for religion, praktisk dansk og praktisk matematik. Lus. Arbejde fælles med læsning og læsestrategier udfra LUS metoden på alle lag. Fokuspunkter fremover: Fællesplaner. Gennemgå alle fællesmål hæfter i lærergruppen Emnedage. Projektorienteret undervisning Om undervisningen på Vejle Privatskole Som udgangspunkt pålægger Friskoleloven til enhver friskole "at give en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i Folkeskolen". På Vejle Privatskole har vi fra starten i 2013 valgt, at eleverne, som en naturlig del af deres skolegang afslutter med at tage folkeskolens afgangsprøve. Selvom afgangsprøven i udvalgte fag, ikke på tilstrækkelig måde, kan være dækkende for indholdet af et 10-årigt skoleliv på Vejle Privatskole, anser vi det for vigtigt, at vore elever kommer ud med de samme formelle forudsætninger, som gælder for undervisningen i den danske folkeskole. Samtidig ved vi, at eleverne har mange andre og vigtigere kompetencer med sig i rygsækken, når de forlader Vejle Privatskole. Kompetencer og færdigheder, der ikke umiddelbart lader sig måle, eller som kan gøres til genstand for statistiske sammenligninger, men som rent menneskeligt giver eleverne større livskompetencer. Disse personlige kompetencer omfatter ansvarlighed og tillid til sig selv og andre, samt rummelighed og respekt overfor de andre. Undervisningens struktur Ud fra vores viden om børn og deres udvikling, er det vores pædagogiske udgangspunkt, at børn ikke nødvendigvis behøver, at være samme sted m.h.t. parathed og motivation, blot fordi de har samme alder. Derfor praktiserer vi i vid udstrækning aldersintegreret undervisning. På den måde sikres en god dynamik, hvor hvert enkelt barn lever og udfordres ud fra aktuelt udviklingstrin i stedet for alder. Samtidig åbnes rig mulighed for gensidig inspiration, hvor de mindre lærer af de større, og de større tager ansvar og hjælper de mindre.

4 På den måde skabes der en sammenhængende kæde, hvor alle kender hinanden og føler ansvar for hinanden. Børnene deles fra skoleåret 2014/15 på 3 alderslag: Indskolingen spænder over elever fra børnehaveklasse - 3. klasse. Mellemtrinnet spænder over elever fra 4. klasse - 6. klasse. Udskolingen spænder over elever fra 7. klasse - 9. klasse. (Dog skal det nævnes, at vi er en skole op til 7.klasse, men forventer at udvide til 9.klasse) Alle eleverne i indskolingen har deres egen klasse og deres "egen" lærer. Men da de samtidig har klasser tæt på hinanden, åbnes der rig mulighed for samarbejde på kryds og tværs af aldre og de enkelte klassetrin. Det gælder både i det daglige arbejde, men også i forbindelse med projekter og temaer. Det væsentligste for arbejdet i indskolingen er, at hvert enkelt barn føler sig accepteret, afholdt og er tryg og glad for at komme i skole. Det må være fundamentet for, at indlæring overhovedet kan finde sted. Eleverne i mellemtrinnet har ligeledes deres egen klasse og deres egen lærer. Nøgleordene for arbejdet i mellemtrinnet er, at arbejde videre på den eksisterende viden med større fordybelse, udvælgelse og målrettethed. De unge mennesker i udskolingen føler sig ligeledes, som en stor gruppe. Da kravene op igennem skoleforløbet bliver mere og mere fagspecifikke for at kunne udmønte sig i afgangsprøven, bliver undervisningen her naturligt mere fagdelt og aldersdelt. Det er et mål, at skolelivet i udskolingen bliver en langsom tilvænning til udskolingsfasen i kl. Derfor fastholdes langt hen ad vejen de arbejdsmetoder og en del forandring, så mange af skolens mærkesager omkring aldersintegration og projektarbejdet fastholdes. I Udskolingen rettes undervisningen naturligt hen mod, at kvalificere eleverne til at tage Folkeskolens Afgangsprøve. Alligevel bruges mange kræfter på, at få udskolingen til at fungere, som en social enhed, hvor man tager sig af hinanden og hjælper hinanden ud fra, hvor man fagligt og menneskeligt er. Undervisningens indhold Fælles for undervisningen på alle lag, er at den som udgangspunkt søges tilrettelagt ikke fagdelt - tværfagligt, således at tilegnelsen af viden og verden i det hele taget opleves, som en sammenhængende helhed i temaer og projekter, og ikke som løsrevne informationer, der ikke har noget med hinanden at gøre. Alligevel er der selvfølgelig basale færdigheder, der bedst indlæres adskilt og individuelt. Samtidig søges al undervisning tilrettelagt, så den stimulerer og udfordrer flere forskellige "intelligenser"; gerne både kreativt, musisk/praktisk og bogligt. Test og evaluering På Vejle Privatskole testes eleverne løbende og efter behov. Eleverne testes i dansk og matematik, samt de øvrige skole fag. Dansk og matematik testene bestilles gennem Hogrefe. I de øvrige fag udarbejder den enkelte lærer testene selv med fokus på de gennemgåede emner, som er eller har været en del af klassens pensum. Testene

5 tages af skolens læsevejleder samt de øvrige faglærere. Eleverne testes to gange årligt henholdsvis november og april. Grunden til at vi tester eleverne to gange årligt er, at se den enkelte elevs faglige udvikling fra første test til anden test. Resultaterne af testene drøftes til skole-/hjemsamtalen i samarbejde med forældrene og eleven, samtidig med, at der kan laves indbyrdes aftaler for at eleven kan blive endnu bedre. Karakter To gange årligt uddeles karakter til elever fra 5.klasse og op efter. Til elever uddeles elevplaner med beskrivelse af elevens stærke sider og bemærkninger til fagene. Emneuger I løbet af et skoleår brydes skemaet op en 1-2 gange til fordel for længerevarende temaperioder, typisk af 1 uges varighed. Her tænkes ind i forskellige temaer, hvor alle de "redskaber", man har tilegnet sig, får mulighed for at gå op i en højere enhed. Således har vi igennem de sidste år indgående været igennem temaer, der udfra beskrivelserne i Fælles mål, dækker flere forskellige fag på en gang. Fagene bliver levendegjort i en overordnet sammenhæng og får herved reel værdi, i stedet for blot at fremstå som enkeltstående fag. Der kan fortælles meget mere og uddybende om denne form for undervisning, ligesom der vil kunne tilvejebringes meget godt evalueringsmateriale i form af skrift - film - billeder omkring udbyttet af denne form for undervisning. Eksempler på emneuger kan nævnes iværksætteri og journalistik. Elever og lærere har her arbejdet på tværs af skel og tilhørsforhold. Ved de historiske temaer, har der været arbejdet udfra en storyline, hvor skolen den sidste uge er lavet om til f.eks. en virksomhed eller redaktion, hvor alle skulle leve sig ind i de forskellige roller og gøremål, der fandtes dengang. Lejr og rejse Fast ligger også en periode, hvor mellemtrinnet og udskolingen er på lejr eller studietur. Den ligger typisk i april/maj måned. Eleverne i 5., 6. og 7. klasse har været på rejse til Paris og London. Praktik Fast bestanddel i årets løb, er også praktik, hvor alle elever kommer ud og mærker det virkelige liv uden for skolen. Vores mål er, at få alle elever fra børnehaveklasse til 9. klasse i en form for erhvervspraktik. For indskolingens og mellemtrinnets vedkommende mere, som besøg på forskellige arbejdspladser, samt besøgende udefra. Udskolingen skal som regel i erhvervspraktik. Her får eleverne erfaringer, der kan gøre deres valg mere nuanceret, når den tid kommer. Pædagogiskdag og kompetenceudvikling For hele personalet på Vejle Privatskole afholdes, der to gange årligt Pædagogiskdag, hvor særlige relevante emner tages op og drøftes nærmere sammen med en udefra kommende kursusleder. Eksempler på emner, som friskolen har haft fokus på, har været læringsstile og positiv psykologi m.m. Desuden har hele personalet på Vejle Privatskole mulighed for kompetenceudvikling, så de udvikles og udfordres på deres særlige kompetencer og færdigheder. Skolen har haft lærere på læsevejlederkurset, matematikvejlederkurset, konflikthåndtering, m.m.

6 Det skal hermed tydeliggøres, at Vejle Privatskole vægter den enkelte lærers kompetenceudvikling højt. Smartboard Vejle Privatskole har fra skoleåret august 2014 fået smartboard tavler i udskolingen for at stimulere og udvikle elevernes kunnen. Disse tavler bruges fornuftig af både lærere og elever og de er meget tilfredse. Skolen forventer, at få smartboard tavler til alle klasser i den kommende skoleår. Friskolens undervisning og fælles mål Som alle andre friskoler er, vi overordnet forpligtede til at give en undervisning, der skal stå mål med det, der sædvanligvis kræves af undervisningen i folkeskolen. Vejle Privatskole har fra starten i 2013 valgt, at eleverne afslutter deres skolegang med Folkeskolens Afgangsprøve. Som en konsekvens heraf leder Friskolens samlede undervisning naturligt hen imod Folkeskolens slutmål. Vejle Privatskole har benyttet sig af retten til at søge fritagelse for prøve i historie og kristendomskundskab med henvisning til, at det strider imod vores overbevisning af lade to så dannelsesmæssige vigtige fag blive gjort til genstand for prøve. I forhold til Folkeskolelovens trin- og delmål for de forskellige fag, vil der på vores skole naturligt være nuancer og forskelle med hensyn til planlægning, indhold og gennemførsel af undervisningen, men det er vores overbevisning, at vi til fulde lever op til Fælles mål. Hvis der er afvigelser i forhold til folkeskolens trin- og delmål, vil det typisk være indenfor orienteringsfagene. Det kan være svært, at afgøre præcist på, hvilke klassetrin man skal kunne hvad, og hvordan det efterprøves, men efter nøje gennemarbejdning af faghæfterne for de enkelte fag, mener vi, at vi sagtens kan stå inde for vores måde, at prioritere undervisningen på, i forhold til de krav, der stilles til del- og delmål. Lærernes arbejde med fælles mål Lærergruppen har igennem de seneste 2 år gennemgået centrale fag udfra Folkeskolens Fælles Mål. Lærerrepræsentanter fra hvert af skolens undervisningslag, har spejlet Fælles mål i forhold til vores målsætning og virkelighed, og bragt det til fælles drøftelse I lærergruppen og bestyrelsen. Offentliggørelse af disse interne evalueringer for de enkelte fag drøftes for indeværende i lærergruppen. Karakterer og offentliggørelsen heraf Det er vores overbevisning, at udbyttet af et helt skoleliv ikke udelukkende kan gøres op ved hjælp af en samlet gennemsnitskarakter for hele skolen. Der er mange andre kompetencer, der på sigt mindst, er lige så vigtige, som karakterer. Eksempelvis kan et 7-tal for én elev være udtryk for en langt større præstation fra både lærers og elevs side sammenlignet med et 10-tal for en anden elev. Alligevel er vi forpligtede til at offentliggøre karakterer på hjemmesiden. Der henvises til følgende hjemmesider, der indeholder opgørelse af karaktererne opnået ved folkeskolens afgangsprøver. Undervisningsministeriets hjemmeside :

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål

Forord. Folkeskoleloven. Kapitel 1 Folkeskolens formål Målsætning - Borbjerg Skole. Forord Denne målsætning for Borbjerg Skole bygger på: 1. Folkeskoleloven af 1993. Formålsparagraffen kap. 1-1 og 2 2. Pædagogisk målsætning for Holstebro Kommunale Skolevæsen

Læs mere

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen

Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Kapitel 2: Evaluering af elevernes udbytte af undervisningen På Hindholm Privatskole er evaluering en naturlig del af undervisningen. Den foregår dels løbende og i forskellig form - dels på fastlagte tidspunkter

Læs mere

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008

Tilsynserklæring for Ådalens Privatskole 2014 skolekode 183008 1. Indledning Denne tilsynserklæring er udarbejdet af tilsynsførende Lisbet Lentz, der er certificeret til at føre tilsyn med frie grundskoler. Vurderingerne i erklæringen bygger på data fra interview

Læs mere

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole

Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Langeskov Skole 5550 LANGESKOV Principper og retningslinjer for evaluering på Langeskov Skole Lovgrundlag Folkeskolelovens 13, 14, 19f+h, 55 b. Bekendtgørelse nr. 393 af 26. maj 2005 og lov nr. 313 af

Læs mere

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014

Solhverv Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 2014 Privatskole Tilsynserklæring / Tilsynsrapport 20 Tilsynet er gennemført i perioden marts september i.h.t. Bekendtgørelse om certificeret tilsyn på frie grundskoler. Skolens navn: Privatskole, Nr. Truevej

Læs mere

Hvor skal folkeskolen evalueres hen?

Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Hvor skal folkeskolen evalueres hen? Om intern evaluering i skolens hverdag Af Signe Holm Larsen Intern evaluering hvad og hvorfor? Nyt om evaluering i folkeskoleloven Fra høringsforslag af 17.10.05: 13,

Læs mere

Folkeskolerne i Lolland Kommune

Folkeskolerne i Lolland Kommune Lolland Kommune Skolesektoren Jernbanegade 7 4930 Maribo Telefon: 54676767 lolland@lolland.dk www.lolland.dk Folkeskolerne i Lolland Kommune - en pjece specielt henvendt til forældre til børn med et andet

Læs mere

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014

Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Bestyrelsen Skørbæk-Ejdrup Friskole Ejdrupvej 33, Skørbæk 9240 Nibe Eksternt tilsyn med Skørbæk-Ejdrup Friskole 30.03.2014 Tilsynet med Skørbæk-Ejdrup Friskole, skolekode 831 006, er foretaget af chefkonsulent

Læs mere

Evaluering kort og godt

Evaluering kort og godt Evaluering kort og godt Om målsætning, dokumentation & elevplaner Dette hæfte er et supplement til filmen "Når evaluering er læring Kan bestilles til alle lærere i grundskolen Dette hæfte er et supplement

Læs mere

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole

Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Evaluering af undervisningen på Halsnæs lilleskole Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v.: 1 b. Skolen skal regelmæssigt underrette eleverne og forældrene, jf. 38, om sit syn på

Læs mere

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole

læsning indskoling trivsel og undervisningsmiljø sund mad/skole Al-Hilal skolen Evaluering Ifølge Friskolelovens krav til evaluering i de frie skoler skal skolen regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning

Læs mere

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen.

Hovedopgaven består i at vurdere, om undervisningen i friskolen står mål med undervisningen i folkeskolen. Tilsynserklæring for: Margrethelyst Friskole Persievej 2 8300 Odder Telefon: 77348529 www.margrethelyst.dk Email:info@margrethelyst.dk Skolekode:280214 Tilsynsførende: Pædagogisk konsulent ML- Consult

Læs mere

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole

Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evalueringskultur på Sæby Hallenslev Friskole Evaluere kommer af latin og betyder at anslå eller værdsætte. Evaluering i skolen handler om at beskrive, reflektere og vurdere undervisningen og elevernes

Læs mere

Principper: Forældresamarbejdet

Principper: Forældresamarbejdet Principper: Forældresamarbejdet Principper - Skolebestyrelsen Besluttet af: Skolebestyrelsen Oktober 2007 Skole-hjem-samarbejdet er et bærende princip på Asgård Skole. Der lægges vægt på dialog mellem

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål

Bøvling Friskole. Skolens navn, hjemsted og formål Bøvling Friskole Skolens navn, hjemsted og formål 1. Bøvling Fri- og Idrætsefterskole er en uafhængig selvejende undervisningsinstitution med hjemsted i Bøvlingbjerg, Lemvig Kommune, Region Midtjylland.

Læs mere

Fokusområder 2015-2016

Fokusområder 2015-2016 Fokusområder 2015-2016 Formål (Visionen) Børns læring - Udfordringer for alle 2015-2016 Mål (Hvad vil vi opnå?) Udtryk Handleplan (Sådan gør vi) Børnene udfordres og udvikler deres faglige, personlige

Læs mere

Lovgrundlag. Lovgrundlag:

Lovgrundlag. Lovgrundlag: Lovgrundlag: Lovgrundlag. Tilsynet har sit grundlag i Lov om friskoler og private grundskoler mv.. Tilsynets indhold og krav er beskrevet i lovens kap. 3. 1. Formålet med tilsynet. Tilsynets formål er

Læs mere

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis.

Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Vordingborgskolens selvevaluring 2014/2015. Tese: Fokus på Vordingborgskolens indholdsplan optimerer brugen af denne som styringsredskab for den pædagogiske gøremåls-praksis. Def. på gøremål: Ud af huset

Læs mere

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt

Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Hvad siger loven? Formelle bestemmelser om skole-hjemsamarbejdet Af lektor Jens Peter Christiansen, Læreruddannelsen i Odense, UC Lillebælt Artiklen gennemgår i kort form, hvordan samarbejdet mellem skole

Læs mere

SFO pædagogik skal frem i lyset

SFO pædagogik skal frem i lyset SFO pædagogik skal frem i lyset Af Niels Brockenhuus, pædagogisk konsulent SFOerne har eksisteret i 25 år og næsten alle landets kommuner har indført SFOer. De er nævnt nærmest som et appendiks i folkeskoleloven

Læs mere

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012

Tilsynsrapport for Furesø Privatskole. Skoleåret 2011/2012 Tilsynserklæring 21. Tilsynserklæringen, der skal være skrevet på dansk, skal mindst indeholde følgende oplysninger: 1) Skolens navn og skolekode. 2) Navn på den eller de tilsynsførende. 3) Dato for tilsynsbesøg

Læs mere

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening

Faglighed i. Fællesskabets skole. Danmarks Lærerforening Faglighed i Fællesskabets skole Danmarks Lærerforening Folkeskolens opgave er i samarbejde med forældrene at fremme elevernes tilegnelse af kundskaber, færdigheder, arbejdsmetoder og udtryksformer, der

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14

Holme SKole på vej mod nye udfordringer. - velkommen til skoleåret 2013-14 Holme SKole på vej mod nye udfordringer - velkommen til skoleåret 2013-14 2 Velkommen til det nye skoleår Velkommen tilbage til Holme Skole efter en forhåbentlig dejlig sommerferie. Vi har lagt et turbulent

Læs mere

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med:

I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg som tilsynsførende varetage tilsynet med: Tilsynserklæring 2014-2015 Hammer Frie Privatskole Hammer Skolevej 1A, Hammer 4700 Næstved Skolekode: 280538 Tilsynsførende: Iben Lindemark Baggrund for tilsynet I henhold til Friskolelovens 9 a skal jeg

Læs mere

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan:

Evalueringsplan for Landsbyskolen Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1 Evalueringsplan for Landsbyskolen 1/6 Samlet beskrivelse af skolens evalueringsplan: 1. Med denne evalueringsplan redegøres for en samlet plan over, hvordan vi arbejder med evaluering. Planen skal dels

Læs mere

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder:

Selvevaluering 2013. I år har vi valgt at fokusere på følgende metoder: Selvevaluering 2013 Introduktion til selvevalueringen Vi forstår evaluering som en systematisk, fremadskuende proces, der har til hensigt at indsamle de oplysninger, der kan forbedre vores pædagogiske

Læs mere

Frederiksberg Kommunelærerforening

Frederiksberg Kommunelærerforening Notat vedr. Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Efter at have læst KL s rapport Partnerskab om effektiv anvendelse af lærernes arbejdstid Frederiksberg Kommune har vi i Frederiksberg

Læs mere

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014.

TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. TILSYNSERKLÆRING FOR TØMMERUP FRISKOLE FOR SKO- LEÅRET 2013/2014. Så er foråret atter ved at bryde frem og endnu et spændende og givende skoleår på Tømmerup Friskole nærmer sig sin afslutning for afgangsklassen

Læs mere

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007

Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Selam Friskole Elmegårdsvej 1 8361 Hasselager Tilsynserklæring vedrørende skoleåret 2006/2007 Der har været gennemført tilsynsbesøg 16. november 2006 samt 8. marts 2007. Selam Friskole er oprettet i 1993.

Læs mere

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for

I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for Spørgeskema til de kommunale skoleforvaltninger Kære kommune I har i foråret 2014 besvaret et spørgeskema fra KL, som handlede om rammerne for omstillingsprocessen til en ny folkeskole. Endnu engang rigtig

Læs mere

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole

Djurslandsskolen. Indskolingen på Djursvej. En kommunal specialskole Djurslandsskolen Indskolingen på Djursvej En kommunal specialskole Indskolingen på Djursvej Djurslandsskolen er placeret på tre adresser: Djursvej i Ørum Djurs, hvor indskoling og mellemtrin samt administration

Læs mere

Velkommen til Stavnsholtskolen

Velkommen til Stavnsholtskolen Velkommen til Stavnsholtskolen 1 Velkommen til Stavnsholtskolen Jeg vil sammen med skolens personale byde velkommen til en folkeskole i rivende udvikling. Stavnsholtskolen er en visionær skole, hvor alle

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning

Folkeskolereformen. Indhold og udmøntning Folkeskolereformen Indhold og udmøntning Aftale om et fagligt løft af folkeskolen Aftale mellem regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti om et fagligt løft af folkeskolen (7. juni 2013) Ny forligskreds

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser.

Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. www.sct-knud.dk Sct. Knuds Skole bygger på: det kristne livs- og menneskesyn. skole/hjem samarbejde barnets evner og interesser. Sct. Knuds Skole arbejder for: at give barnet de bedst mulige forudsætninger

Læs mere

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle 8410 Rønde Telefon: 25200700

ML - CONSULT. Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle 8410 Rønde Telefon: 25200700 Tilsynserklæring for: Ugelbølle Friskole Langkær 2, Ugelbølle 8410 Rønde Telefon: 25200700 Skoleleder: Michael Kjær. Hjemmeside: www.ugelboellefriskole.dk Email:info@ugelboellefriskole.dk CVR.nr. 32819087

Læs mere

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole

Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Bliv så dygtig som du kan - på Katrinedals Skole Forord På vegne af Katrinedals Skole er jeg glad for at byde både nye og nuværende elever velkommen på 7. klassetrin og til en ny udskolingsmodel, der er

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2014/2015

Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2014/2015 Tilsynserklæring for Vejle Privatskole 2014/2015 Af tilsynsførende Esen Hayaloglu Vejle d. 23. marts 2015 Baggrund for tilsynet Tilsynsdagen på Vejle Privatskole (skolekode 280474) starter med opsamling

Læs mere

Mellemtrinnet på Nordagerskolen

Mellemtrinnet på Nordagerskolen Juni 2015 Mellemtrinnet på Nordagerskolen Vi har valgt at arbejde med en trinopdeling i dansk og matematik som en del af folkeskolereformen. På de følgende sider, kan I med udgangspunkt i forskellige forældre

Læs mere

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018

Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Hedegård Friskoles Evalueringsplan 2015-2018 Årlige trivselsundersøgelser på klasseniveau (klasselærere / klassetrivsel.dk) indgår ikke i planen Tid Fokus / Evalueringsmetode Organisering Deltagere Bemærkninger

Læs mere

Evalueringsrapport 2011

Evalueringsrapport 2011 Evalueringsrapport 2011 Undervisningen på Odder lille Friskole tager udgangspunkt i skolens egne læseplaner. Disse er blevet til på baggrund af Folkeskolens Fælles Mål samt ud fra skolens praksis i den

Læs mere

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15

Evaluering af Davidskolens samlede undervisning 2014-15 Årets evaluering af skolens samlede undervisning har flg. indhold: 1. Karakterer side 1 - Evaluering 1. - 2. kl side 2 - Evaluering 3. - 6. kl. side 3 - Evaluering 7. - 9. kl. side 4 2. IT-hverdag 2014-15

Læs mere

EN VÆRDIBASERET SKOLE

EN VÆRDIBASERET SKOLE Lyst og evne til at bidrage til fællesskab Glæde og ansvarlighed Nye tanker ført ud i livet Høj faglighed der kan anvendes Evne til at udtrykke sig At forstå sig selv og andre EN VÆRDIBASERET SKOLE Det

Læs mere

Indskolingen. - velkommen i skole

Indskolingen. - velkommen i skole Indskolingen - velkommen i skole Profil for indskolingen på Holme Skole KÆRE FORÆLDRE I denne pixiudgave kan I læse om, hvordan vi organiserer og vægter undervisningen, mens jeres barn går i indskolingen

Læs mere

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016

Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Dragør Skole Nord Uddannelsesplan 2015/1016 Kontaktoplysninger Dragør Skole Nord Hartkornsvej 30 2791 Dragør Tlf kontor: 32890400 Tlf sygemelding: 32890403. Skal ske inden kl. 07.00. Mail: nordstrandskolen@dragoer.dk

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras

vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180 Sorø for skoleåret 2012-13 v/ forældrekredsens valgte tilsynsførende Jens Pietras Jens Pietras, Møllebakken 3 4300 Holbæk Tlf.: 59-435954, mobil: 51240330 E-mail: jens@clioonline.dk eller jepi@ucc.dk Holbæk 30. april 2013 Tilsynserklæring vedr. Sorø Privatskole, Frederiksvej 8, 4180

Læs mere

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7

Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 HNX Hjørring Ny 10. Indhold : Intro side 3 Velkomst side 4 Afklaring, kundskaber og profil side 5 Skolens hverdag side 6 Brobygning, OSO, Paktik, Vejledning side 7 Dramaprojekt side 7 Obligatoriske fag

Læs mere

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008

DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 DEN SAMORDNEDE INDSKOLING2008 1 Indhold Den Samordnede Indskoling Den samordnede Indskoling............ 3 Indskolningen.......................... 4 Teori bliver praksis...................... 5 Vælg mere

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Tilbud til elever i læsevanskeligheder

Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder Tilbud til elever i læsevanskeligheder i Faaborg-Midtfyn Kommune - en beskrivelse Faaborg-Midtfyn Kommune opretter pr. 1. august 2014 et tilbud til elever i vanskeligheder

Læs mere

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed.

I 0.-1. Klasse starter hver dag med en blok med sproglig opmærksomhed. Evaluering af den samlede undervisning på Hoven Friskole Ifølge den på hjemmesiden tilgængelige 5 års evalueringsplan for den samlede undervisning på Hoven Friskole skal der i 2014 evalueres på følgende

Læs mere

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013

Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Tilsynets beretning ved Aarhus Friskoles generalforsamling 16. maj 2013 Skolens tilsyn er forældrekredsens øjne og ører på, hvad der sker på skolen, hvordan der under-vises, hvad der undervises i, og om

Læs mere

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse

Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Undervisningsevaluering Sorø Husholdningsskole Skoleåret 2013-2014 10. klasse Indledning Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af.

Det er mit håb er, at I vil gå herfra med en tiltro og opbakning til, at vi kan gøre Vangeboskolen til en skole, vi alle kan være stolte af. Talen Kære forældre, Jeg er rigtig glad for at se, at så mange af jer er mødt op i aften. Det betyder meget for os, både ledelse, medarbejdere og bestyrelsen. Det er mit håb er, at I vil gå herfra med

Læs mere

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag.

Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Konkrete forslag til hvordan der arbejdes med IT og digitale kompetencer i alle fag. Arbejdsgruppen har valgt at sætte fokus på de nedenstående tre områder, der både har en naturlig sammenhæng i skolens

Læs mere

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014

MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 MØDE FOR NYE FORÆLDRE PÅ ÅLØKKESKOLEN D. 11. NOVEMBER 2014 Deltagere i mødet Børnehaveklasseleder: Nicoline Tams SFO-leder: Søren Toft Jepsen Lærer i indskolingen: Lene Juul Kejser Mortensen Souschef:

Læs mere

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen

Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 2 af 9. januar 2009 om evaluering og dokumentation i folkeskolen I henhold til 17, stk. 4, og 18, stk. 1-3, i landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen,

Læs mere

Principper på Gribskolen

Principper på Gribskolen Principper på Gribskolen Indholdsfortegnelse Principper... 3 Undervisniningens organisering... 3 Princip for sen klassedannelse ved skolestart... 3 Ved skolestart tilstræbes det at danne homogene klasser.

Læs mere

Selvevaluering på Broby Friskole 2013-14

Selvevaluering på Broby Friskole 2013-14 Selvevaluering på Broby Friskole 2013-14 Fodnoter i denne tekst henviser til Bekendtgørelse af lov om friskoler og private grundskoler m.v. 1 til 9 Broby Friskole har fra skoleåret 2011/12 valgt at overgå

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13

I praktik på Børnenes Friskole 2013-14. Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 I praktik på Børnenes Friskole 2013-14 Uddannelsesplan for 1.årsstuderende på læreruddannelsen LU 13 Kære studerende Velkommen på Børnenes Friskole. Vi håber, I får nogle ind- holdsrige, udviklende og

Læs mere

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14

Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Kontraktmål for Frydenhøjskolen 2013-14 Mål 1: Mål der knytter sig til Højere faglighed Styrke faglig læsning og skrivning (målet er 2-årigt) Vi vil fortsætte arbejdet med at styrke den faglige læsning

Læs mere

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet:

BIKVA. opsamling fra fokusgruppeinterview. Tusind tak for jeres deltagelse. Andet: Andet: Sociale medier i undervisningen fra hvornår? Evt. allerede fra 3. klasse. Computere med fra hvornår? Og hvad må de bruges til? Spilleregler. Kan skolen være en større debattør i Silkeborgs kulturliv?

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie.

-Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie. Tilsynserklæring 2015 Retningslinjer for tilsynserklæring -Tilsynets vurdering af elevernes standpunkt i dansk, matematik og engelsk og, hvis skolen er omfattet af friskolelovens 8 a, stk. 5, historie.

Læs mere

1 Samarbejdet mellem skole og hjem

1 Samarbejdet mellem skole og hjem 1 Samarbejdet mellem skole og hjem Skole-hjem samarbejdet praktiseres under mange former som fx Forældremøder Skole-hjem samtaler med fokus på underretning om elevens udbytte af undervisningen og alsidige

Læs mere

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer:

SKOLEÅRET 2014-15. I forældre vil blive orienteret om det kommende skoleår og skoledag på følgende 3 niveauer: Kære forældre Tak for det gode skolehjemsamarbejde som vi har haft i skoleåret 2013-14. I forældre har været rigtig gode til at støtte op om alle skolens møder, arrangementer og aktiviteter. I har bidraget

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole.

Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Side 1 af 5 Det grundlæggende skolesyn for Herning Friskole. Institutionens formål er at drive en friskole efter de til enhver tid gældende love og andre retsregler for friskoler og private grundskoler

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE

... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE ... Undervisningsvejledning 0.-3. KLASSE Indhold Til læreren side 3 Hele tre på én gang Målgruppe, tidsforbrug og anvendelse af materialet Målene giver ramerne nye Fælles Mål side 4 side 5 side 7 Redaktion:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole

En ny start for folkeskolen. - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole December 2010 En ny start for folkeskolen - S og SF s reform for en fælles og fagligt stærk folkeskole Danmark skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Reformens hovedindhold.

Reformens hovedindhold. Engum Reformens hovedindhold. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan! Mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater! Tillid og trivsel skal styrkes bl. a. gennem

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN

FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN FOLKESKOLEREFORM KL-INSPIRATION OM PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN AUGUST 2015 KL INSPIRATION PÆDAGOGER I FOLKESKOLEN 2 Forord FORORD Folkeskolen er midt i en stor omstilling. Et af reformens centrale elementer

Læs mere

Skolebestyrelsens principper

Skolebestyrelsens principper Skolebestyrelsens principper Principper for forældresamarbejde: Skole og forældre samarbejder i overensstemmelse med skolens værdier for Det gode skole hjemsamarbejde, regler i henhold til Folkeskoleloven

Læs mere

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30

Folkeskolereformen. Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 Folkeskolereformen Informationsmøde Torsdag den 19. juni 2014 kl. 19 20.30 1 Program for aftenen Velkomst og program Folkeskolereformen overordnet set Folkeskolereformen på BRS Arbejdsprocessen med folkeskolereformen

Læs mere

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder

Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Evaluerings og opfølgningsplan samt en oversigt over tidligere indsatsområder Indskoling (0-2 klasse) Tidligere år Fortsat et team om indskoling (2 lærere) Bevægelse hver morgen 15 min varetaget af idrætslærer.

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015

SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 SAMARBEJDSAFTALE UUH OG GRUNDSKOLER I HALSNÆS OG HILLERØD SKOLEÅRET 2014/2015 1 Indhold 7. KLASSE... 3 KOLLEKTIV VEJLEDNINGSAKTIVITETER 2 lektioner pr klasse... 3 8. KLASSE... 4 PARATHEDSVURDERING... 4

Læs mere

Kommunikationsstrategi på Korup Skole

Kommunikationsstrategi på Korup Skole Kommunikationsstrategi på Korup Skole Skolens hverdag fungerer bedst, når den er baseret på et respektfuldt samarbejde mellem skolens personale, elever og forældre. En kvalificeret kommunikation og information

Læs mere

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning

Mål og handleplan Korsvejens Skole 2013-2014 Sammenhæng / Status Mål Tiltag/Handleplan Tegn Evaluering - opfølgning Med udgangspunkt i Folkeskoleloven, Målsætning for Tårnby Kommunale Skolevæsen og Korsvejens Skoles værdigrundlag vil vi: Skabe et skolemiljø hvor selvværdet styrkes, og hvor arbejdsglæden bygger på fleksibilitet,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for C afdelingen: at eleverne undervises i folkeskolens fagrække og at de, i den udstrækningen de har forudsætningerne, kan gå til Folkeskolens

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik

I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik I. Forældreinddragelse på Vesterbro Ny Skole - overblik Hvem Organisering Hvad kan de? Hvordan deltager jeg? Skolebestyrelsen Bestyrelsesmøder (10 årlige) Arbejdsgrupper & udvalg Sætte mål, lave principper,

Læs mere

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen:

Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: Udover skolens generelle målsætning, er den specifikke målsætning for A-afdelingen: at give eleverne oplevelser og muligheder for at udvikle deres mange intelligenser at der arbejdes for at forældre og

Læs mere