Sundhedspolitik Furesø Kommune Stiager Værløse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedspolitik 2008. Furesø Kommune Stiager 2 3500 Værløse www.furesoe.dk"

Transkript

1 Social & Sundhed Sundhedspolitik 2008 Furesø Kommune Stiager Værløse Oplag: Udgivet: August 2008 Redaktion: Sundhed & Forebyggelse Billeder: Colourbox m.fl. Tryk: Bendt Wikke Marketing A/S

2 Indholdsfortegnelse Mere sundhed til flere... 5 Indledning... 7 Vision... 8 Kost Rygning Motion Stress Misbrug Alkohol Indeklima Trafik Natur Miljø og klima Bag om Sundhedspolitikken SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 3

3 Mere sundhed til flere Det er en stor fornøjelse at kunne præsentere Furesø Kommunes sundhedspolitik. En sundhedspolitik, som ikke mindst skal bane vejen for en målrettet, samlet indsats for sundhedsfremme og forebyggelse. Borgerne i Furesø Kommune er generelt sunde og raske, viser kommunens sundhedsprofil. Det ønsker vi med sundhedspolitikken ikke blot at bevare vi vil gerne gøre det endnu bedre. Og bedre for flere, for sundhedsprofilen viser også, at alle ikke er lige sunde og raske. Der skal med andre ord være mulighed for mere sundhed til flere. Derfor skal vi styrke det store arbejde og fortsat sætte nye initiativer i gang i tæt samarbejde med kommunens mange interessenter og samarbejdspartnere. Sundhedspolitikken kommer også til at spille en rolle for, hvordan vi løser de nye opgaver, som Furesø Kommune har overtaget med strukturreformen og sundhedsloven. Kommunen har nu hovedansvaret for sundhedsfremme og forebyggelse for furesøborgerne. Det er en stor opgave, som går på tværs af alle forvaltninger. Alle kommunens medarbejdere skal være med til at løfte denne store opgave, og sundhedspolitikken skal give os en fælles retning. Men vi skal også i dialog med borgerne og kommunens mange samarbejdspartnere, hvis vores mål skal opfyldes. Med sundhedspolitikken har vi taget de første skridt i den retning, for det er kommunens Sundhedsråd bestående af borgere i kommunen der har stået i spidsen for sundhedspolitikken. Sundhedspolitikken skal godkendes i byrådet hvert 4. år, eller efter hvert byrådsvalg. Vi vil give borgerne et KRAM Rigtig mange ting spiller ind på vores sundhed. Men vi ved, at især fire forhold har kolossal stor betydning: Kost, Rygning, Alkohol og Motion de såkaldte KRAM-faktorer. Derfor vil kommunen sætte særligt ind over for de forhold. Men vi stopper ikke der. Stress i store mængder har i disse år mange sygedage og forringet livskvalitet på samvittigheden. Det har bolig-, trafik-, natur- og miljøforhold også. De områder har derfor også fået en fremtrædende plads i sundhedspolitikken. Det betaler sig at leve sundt både for den enkelte og for fællesskabet. Kun hvis vi står sammen om de mange udfordringer på sundhedsområdet, kan vi opnå, at Furesø Kommune også i fremtiden er en af Danmarks sundeste kommuner. På Social- og Sundhedsudvalgets vegne Susanne Mortensen 4 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 5

4 Indledning Sundhedspolitikken er et pejlemærke for kommunens borgere, politikere og ansatte. Ligeledes skal sundhedspolitikken fungere som et pejlemærke for samarbejdspartnere både i og uden for Furesø Kommune. I denne sammenhæng ses sygehuse, speciallæger, praktiserende læger og tandlæger som vigtige samarbejdspartnere. Det er håbet, at det kommunale og regionale samarbejde kan blive frugtbart også når det handler om sundhedsfremme og forebyggelse for borgerne. Derudover samarbejder kommunen gerne med relevante patientforeninger og andre interesseorganisationer. Vision 8 Kost 10 Rygning 12 Social- og Sundhedsudvalget har vedtaget de indsatsområder, som beskrives i sundhedspolitikken. Under hvert indsatsområde beskrives mål for indsatsen og de overordnede handlinger, som Furesø Kommune vil arbejde med. Sundhedsrådet vil efterfølgende lave et oplæg til prioritering af fokusområder for en 1-2-årig periode. Oplægget fra Sundhedsrådet fremlægges for Social- og Sundhedsudvalget til drøftelse og endelig godkendelse. Sundhedspolitikken er skrevet på et overordnet plan. Det betyder fx, at når der i teksten står alle borgere, så betyder det børn, unge, voksne, ældre, handicappede og plejekrævende. Med andre ord er alle borgere tænkt med i sammenhængen. På samme vis dækker ordet institution over alle typer af institutioner for børn, unge, handicappede og plejekrævende borgere. Desuden er idrætsog sportshaller tænkt ind i dette begreb. Motion 14 Stress 16 Misbrug 18 Furesø Kommune er en stor arbejdsplads med godt 3600 medarbejdere. Sundhedspolitikken fungerer ligeledes som en overordnet politik for alle medarbejdere i kommunen. For at hjælpe det mere konkrete arbejde med sundhedspolitikken på vej er der også udarbejdet et idékatalog til kommunens forvaltninger. Her vil medarbejdere i forvaltninger og afdelinger kunne finde inspiration til, hvordan sundhedspolitikken kan praktiseres i hverdagen det enkelte sted. Alkohol 20 Indeklima 22 Trafik 24 Natur 26 Miljø og klima 28 6 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 7

5 Vision Det skal være let for alle borgere i Furesø Kommune at leve et sundt og godt liv hele livet. De gode betingelser Vores måde at leve på og de valg, vi træffer i hverdagen, er påvirket af vores omgivelser. Det vil sige familie, venner, lokalt miljø, samfundet, kultur, uddannelse og økonomi. Når furesøborgerne hver dag foretager valg, som har betydning for deres sundhed, påvirkes de af kommunens tilbud og tiltag i forskellige institutioner og af de faciliteter, såsom cykelstier og sportshaller, som kommunen stiller til rådighed. Furesø Kommune kan derfor gøre det let for alle furesøborgere at træffe sunde valg og selv tage ansvar for egen sundhed ved at sikre betingelser i nærmiljøet, institutioner og arbejdspladser, der understøtter en sund levevis. Furesø Kommune kan også forsøge at præge den offentlige debat og på den måde forsøge at ændre kulturelle værdier og normer. Værdier Grundlaget for sundhedsarbejdet Sundhed er et delt ansvar mellem individ, foreninger, kommune og erhvervsliv Det er kommunens ansvar at skabe gode betingelser for et sundt liv og sunde valgmuligheder Det er borgerens og medarbejderens ansvar at foretage sunde valg og forme sit liv Særligt børn og unge skal sikres optimale vilkår for en sund opvækst Der skal være lighed i sundhed Der skal være tilbud til alle. For at leve op til visionen og værdierne skal vi arbejde med sundhedsfremme og forebyggelse på følgende måde: Alle ansatte i kommunen skal medtænke sundhed i deres daglige arbejde i forhold til borgere, herunder have særlig opmærksomhed på børn, unge, og kollegaer Alle sundhedsindsatser skal vurderes i forhold til deres bidrag til at skabe lighed i sundhed Indsatser skal så vidt muligt bygge på eksisterende viden og registreres og evalueres. Der arbejdes systematisk med sundhedsprofiler, og når det er muligt, effektmåles indsatserne også. Arbejdet med at udmønte sundhedspolitikken i hverdagen vil desuden tage udgangspunkt i en dialog med borgere, foreninger, erhvervsliv og i et tværfagligt samarbejde internt i kommunen. Det skal være med til at sikre engagement og kvalitet i de handlinger, som sundhedspolitikken lægger op til. Sundhedspolitikken bliver rettesnor for udviklingen i Furesø Kommune i forhold til sundhed i de kommende år, og arbejdet vil blive udført i respekt for forskelligheder, men også i respekt for alle borgeres og medarbejderes behov for at opleve motivation til at træffe sunde valg. Dokumentation kan foregå på forskellige planer: 1. Registrere indsatsen 2. Evaluere indsatsen i brede formuleringer 3. Videnskabeligt effektmåle indsatsen Forebyggelse har til formål at forhindre, hæmme eller reducere et uønsket fænomen, fx sygdom. Sundhedsfremme søger at fremme den enkeltes sundhed ved at skabe rammer og muligheder, der støtter borgerens ressourcer og handlekompetencer. Inspireret af Sundhedsstyrelsens Terminologi - Forebyggelse, sundhedsfremme og folkesundhed. 8 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 9

6 Kost Mad optager de fleste mennesker og kan være en kilde til stor nydelse. Sammensættes den rigtigt, kan den også være kilde til sundhed og velvære. At spise sundt blandt andet ved at spise frugt og grønt i tilstrækkelige mængder forebygger udviklingen af overvægt og en række livsstilssygdomme som type 2-sukkersyge, hjerte-kar-sygdomme og visse former for kræft. Sund mad er desuden afgørende for børns vækst og udvikling. Kost handler imidlertid om meget mere end mad og drikke. Måden vi spiser på, og hvad vi spiser, er en del af vores kultur madkulturen og vi udvikler igennem livet særlige kostvaner under indflydelse af familie, venner, institutioner m.m. Når overvægt er et stigende problem i Danmark, særligt blandt børn og unge, skyldes det, at vi har udviklet en madkultur med store indtag af sukker og fedt, fx gennem fast food. Omvendt ses underernærede ældre på grund af manglende lyst til mad. Heldigvis kan en madkultur påvirkes, og det er aldrig for sent at ændre på sine kostvaner. Sunde vaner grundlægges dog enklest i barndommen. Alle borgere og medarbejdere i Furesø Kommune ved, hvad sunde kostvaner er, og hvad de betyder for helbred og sundhed Mad og drikke i alle institutioner og ved offentlige arrangementer er ernæringsrigtigt sammensat og gerne økologisk Andelen af borgere, som spiser frugt og grønt flere gange om dagen, forøges inspirere og vejlede alle borgere og medarbejdere til at spise sundt arbejde for, at børn får gode kostvaner udarbejde handleplaner for kost i institutioner sikre kompetenceudvikling af personalet i institutionernes køkkener, herunder i skolernes og sportshallernes kantiner eller boder tilstræbe at indkøbe årstidens friske, evt. økologiske grøntsager og frugter i kommunens institutioner have fokus på tidlig indsats over for spiseforstyrrelser skabe sunde kostvaner for dig og din familie gøre måltidet til en hyggelig stund for hele familien spise frugt og grønt hver dag engagere dig i udvalget af mad i institutionen, skolen, din arbejdsplads m.m. Se de aktuelle tiltag om kost i Furesø Kommune på Find også links til sider med sunde og lækre opskrifter, quizzer og tests. For sødt 8 ud 10 børn får for meget sukker Danskerne spiser i gennemsnit 20 kg sukker om året Sodavandssalget er steget 40 % siden 1995 Sluk tørsten i vand Lækkert frugt og grønt Seks stykker frugt og grønt om dagen gavner helbred og velvære 4 % af alle dødsfald hænger sammen med for lidt frugt og grønt Årstiden frugt og grønt smager bedst, indeholder flest vitaminer og er mere miljøvenligt 10 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 11

7 Rygning Rygning er én af de største risikofaktorer i forhold til sundhed. Det gælder også passiv rygning. Rygning koster både liv og sygedage. Rygning er nemlig medvirkende årsag til en lang række sygdomme, bl.a. rygerlunger (KOL), kræft og hjerte-kar-sygdomme. Rygere er også mere modtagelige over for almindelige infektionssygdomme og har dermed flere sygedage end ikkerygere. Et rygestop gavner altid den enkelte ryger, uanset alder. Passiv rygning har også konsekvenser, fx allergi, øget risiko for kræft, lungesygdomme og hjerte-kar-sygdomme, og det gælder også for mennesker, der i forvejen ryger. De helbredsmæssige konsekvenser ved rygning øges, jo tidligere en person starter. Faktisk er det også sværere at stoppe, når man er startet tidligt. Det er altså vigtigt at forebygge rygning blandt unge. Alle borgere og medarbejdere er oplyste og bevidste om såvel rygning som den passive rygnings negative betydning for helbredet Andelen af rygende borgere og medarbejdere reduceres Andelen af borgere og medarbejdere med rygerelaterede sygdomme reduceres styrke den tobaksforebyggende indsats over for gravide, børn og unge sikre et røgfrit miljø i alle offentlige bygninger tilbyde rygestopkurser til alle borgere, ansatte og virksomheder have varierede rygestoptilbud bidrage til at sikre et røgfrit miljø i den private sektor bidrage til, at unge ikke ryger undlade at ryge undgå passiv rygning Se de aktuelle tiltag over for rygning i Furesø Kommune på Find også links til sider med hjælp til rygestop. Kedelige tal Ca. 20 % af de årige ryger hver dag Ca. 10 % ryger af og til Hvert 4. dødsfald skyldes rygning Storrygere dør i snit 8-10 år for tidligt Statens Institut for Folkesundhed Det betaler sig Chancen for et succesfuldt rygestop stiger for hver gang, du forsøger 1 år efter rygestop er risikoen for hjerte-kar-sygdomme halveret Drop 20 cigaretter om dagen og spar ca kr. om året Sundhedsstyrelsen 12 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 13

8 Motion Motion og bevægelse er til gavn for sundhed og velvære. Motion i hverdagen kan også forebygge en række lidelser og sygdomme, fx hjerte-kar-sygdomme, type 2-sukkersyge, knogleskørhed, visse former for kræft og depression. En person, der normalt ikke bevæger sig, kan optjene op til 3-4 ekstra gode leveår alene ved at være fysisk aktiv. Motion er også godt mod stress. Regelmæssig motion giver også overskud og energi, og det forbedrer koncentrations- og indlæringsevner. Barndommens motions- og bevægelsesvaner er afgørende for motionsvaner senere i livet. Imidlertid bevæger børn og unge sig mindre i hverdagen nu, end børn gjorde for år siden. Derfor er en særlig indsats nødvendig. Dét at bevæge sig behøver ikke at være anstrengende. Al bevægelse er godt for krop og sind, også havearbejde, rengøring, cykling og gang. Det handler altså om at få nye vaner i hverdagen, og det er aldrig for sent at starte. Alle borgere og medarbejdere kender til Sundhedsstyrelsens anbefalinger vedrørende motion samt til motionens positive betydning for helbred og velvære Andelen af borgere og medarbejdere, som lever op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, forøges, herunder andelen af aktive børn og unge Alle borgere og medarbejdere har let adgang til at motionere i hverdagen sikre, at alle kommunale institutioner arbejder bevidst med motion og bevægelsens positive betydning for børn og voksne, herunder arbejde hen imod, at alle børn bevæger sig minimum én time dagligt arbejde for at bringe mere bevægelse ind i alle borgeres og medarbejderes hverdag informere om motions positive betydning for den enkeltes sundhed styrke samarbejde med foreninger og frivillige organisationer arbejde for, at den selvorganiserede idræt får bedre adgangsmuligheder for at benytte de mange idræts- og motionsfaciliteter lave mindst én årlig motionsbegivenhed i Furesø Kommune i samarbejde med foreninger gøre motion til en del af din og familiens hverdag være aktiv i lokalmiljøet og det organiserede foreningsliv med motionsaktiviteter for børn og voksne gå, cykle og tage trappen, når det er muligt Se de aktuelle motionstiltag i Furesø Kommune på Find også links til sider med forslag til ture, motionsaktiviteter, foreninger og tests. Bevægelse gør godt Motion er det at bevæge sig, og ordet dækker derfor alle former for bevægelse lige fra rengøring og gåture til idræt og løbeture 30 minutter om dagen Sundhedsstyrelsen anbefaler, at voksne og ældre bevæger sig 30 minutter om dagen, og børn 60 minutter, så de bliver forpustede Desuden anbefales det, at alle træner med høj intensitet minutter to gange om ugen 14 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 15

9 Stress Stress er noget, de fleste kender til også børn. Ofte skyldes den en kombination af flere ting, fx mange og store krav på arbejde, i hjemmet eller til sig selv. Det kan også være oplevelsen af uvished, eller mangel på støtte og indflydelse på arbejdet eller i hjemmet. At opleve stress kortvarigt kan få os til at præstere mere, men langvarig stress er skadeligt for vores helbred. Når vi udsættes for stress gennem en lang periode, er vi mere tilbøjelige til at leve usundt på andre måder: Ryge mere, drikke mere alkohol, spise mere slik eller fed mad og motionere mindre. En lang periode med stress kan føre til hjerte-kar-sygdomme, smerter, depression, søvnbesvær og udbrændthed. Hvordan de ydre stressfaktorer påvirker os, afhænger af den indre modstandskraft, det enkelte menneske er i besiddelse af. Denne modstandskraft styrkes af en god fysisk form. Forebyggelse af langvarig stress kan først og fremmest ske ved at fjerne det, som stresser. Men det lader sig ikke altid gøre. Derfor kan det hjælpe at dyrke motion samt lære teknikker til at håndtere en stresssituation og ikke mindst, hvordan man støtter andre. Andelen af borgere og medarbejdere, som ofte føler sig stressede, reduceres Alle arbejdspladser sætter fokus på et godt arbejdsmiljø arbejde for børns trivsel på skoler, institutioner og fritidsklubber informere om trivsel, stress og stresshåndtering som individ og som familie opfordre kommunale arbejdspladser og private virksomheder til at arbejde for at nedbringe/håndtere stress etablere tilbud/kurser i stresshåndtering til borgere, ansatte og ansatte på virksomheder i kommunen arbejde for at etablere ordninger og tilbud, der tilgodeser familielivet arbejde for at etablere kulturelle tilbud, der skaber kreativitet og livsglæde huske at slappe af og sige fra prioritere tid til fritidsaktiviteter, gerne for hele familien, fx motion og naturoplevelser deltage i kulturelle oplevelser og aktiviteter alene og sammen med andre støtte kollegaer, familie og venner i stressede situationer og tale åbent om stress og trivsel opsøge viden om stresshåndtering Se de aktuelle tiltag i forhold til stress i Furesø Kommune på Find også links til sider med gode råd, baggrundsviden og tests. Hvad er stress? I Danmark defineres stress som en tilstand af anspændthed og ulyst hos den enkelte. Kroppen er med andre ord kampberedt Stress er ikke en sygdom, men langvarig stress øger risikoen for en sygdom 10 % af de erhvervsaktive føler sig stressede ind imellem Videnscenter for Arbejdsmiljø Vær opmærksom på faresignaler søvnløshed irritabilitet skænderier fravær øget blodtryk Videnscenter for Arbejdsmiljø 16 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 17

10 Misbrug Mange borgere lever med et misbrug. Misbrug er overforbrug og afhængighed af ulovlige rusmidler, medicin og alkohol. Et misbrug har mange konsekvenser. Dels pådrager en person med et misbrug sig ofte mange fysiske skader, fx på lever og hjerte. Dels kan et misbrug af medicin, alkohol og visse ulovlige rusmidler give psykiske problemer. Et misbrug har også mange sociale konsekvenser. Det kan være årsag til arbejdsløshed eller boligproblemer, og det påvirker familien og de øvrige omgivelser. Et liv tæt på misbrug kan have en negativ påvirkning på børns udvikling, og de har større risiko for selv at blive misbrugere. Det er derfor vigtigt, at der tages særlig hånd om børn ved kendskab til misbrug i familien. Årsagerne til et misbrug kan være mange. Trivsel er et vigtigt omdrejningspunkt. Misbrug i forhold til medicin, fx soveog smertestillende medicin, er en særlig problemstilling. Der er nemlig tale om et lægeordineret forbrug, som i starten har været hensigtsmæssig, men som udvikler sig til afhængighed. Her spiller den praktiserende læge en vigtig rolle. Færre unge prøver ulovlige rusmidler Alle børn af misbrugere får psykosocial støtte Færre borgere og medarbejdere har et misbrug styrke børn og unges evne til at træffe egne og velovervejede beslutninger i forhold til ulovlige rusmidler og alkohol gennem afprøvede undervisningsmetoder uddanne nøglepersoner til at håndtere misbrugsproblemer med særligt fokus på børn og børnefamilier fortsat prioritere samarbejdet mellem skole - socialforvaltning og politi sikre nem og hurtig adgang til rådgivning og behandling informere om misbrug og trivsel samarbejde med de praktiserende læger og andre relevante aktører gennemgå medicinforbrug hos ældre, tilknyttet hjemmeplejen, for at forebygge fald være opmærksom på og handle ved tegn på misbrug hos familie, venner eller kollegaer, fx ved at kontakte kommunens misbrugskonsulent opsøge viden om misbrug og trivsel Se de aktuelle tiltag i forhold til misbrug i Furesø Kommune på Find også links til sider om behandlings- og vejledningsmulighed. Misbrugskonsulenten kan hjælpe I kommunen er der hjælp at hente hos Misbrugskonsulenten, hvis du har eller kender én, der har et problem med alkohol eller andre rusmidler. Tlf Rå tal Omkring danskere lever med et misbrug 5 % af alle børn har en forælder, der har været hospitalsindlagt på grund af alkohol 4000 dødsfald årligt skyldes alkohol- eller stofmisbrug Sundhedsstyrelsen 18 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 19

11 Alkohol I Danmark er det helt almindeligt at drikke alkohol til hverdag og fest. Alkohol er et nydelsesmiddel, som i moderate mængder har en positiv effekt for de fleste. Men man kan blive afhængig af alkohol, og drikker du meget, kan det være skadeligt for dig selv og for andre. Alkoholmisbrug er hvert år skyld i sygelighed og mange dødsfald. Dels fordi et stort alkoholforbrug kan medføre reduceret hjernefunktion, forhøjet blodtryk, leversvigt og kræft. Dels på grund af trafikuheld, vold og andre ulykker som følge af et stort indtag af alkohol. Et stort alkoholforbrug går ud over evnen til at fungere i hverdagen på grund af uoplagthed, manglende energi og træthed. Det påvirker også familie og kollegaer. Her er det vigtigt at gribe ind tidligt. Det er altså vigtigt at få skabt en sund alkoholkultur, især i forhold til børn og unge. Her er de voksnes alkoholvaner afgørende, fordi den smitter af på de unge. Forældre kan også udskyde de unges debut med klare signaler. Børns alkoholdebut udskydes længst muligt Alle borgere og medarbejdere er oplyste og bevidste om sunde alkoholvaner Andelen af borgere, som overskrider grænsen for maks. antal anbefalede genstande om ugen, reduceres arbejde for, at børn og unge udvikler en sund alkoholkultur udarbejde en alkoholpolitisk handleplan på tværs af forvaltninger informere om sunde alkoholvaner sikre nem og hurtig adgang til rådgivning om og behandling af alkoholmisbrug sikre adgang til sunde, attraktive alternativer til alkoholservering ved offentlige arrangementer, fx ved kultur- og sportsarrangementer respektere Sundhedsstyrelsens anbefaling om at drikke maks. 14 (som kvinde) eller 21 (som mand) genstande om ugen, og maks. 5 ad gangen respektere Sundhedsstyrelsens anbefaling om, at unge under 16 år ikke bør drikke alkohol gå i dialog med og være et godt eksempel for børn og unge handle ved tegn på et stort alkoholforbrug hos familie, venner eller kollegaer Se de aktuelle tiltag i forhold til alkohol i Furesø Kommune på Find også links til sider med gode råd, baggrundsviden og tests. Genstandsgrænser Det anbefales, at gravide ikke drikker alkohol Derudover anbefales maks. 14 genstande om ugen for kvinder og 21 for mænd danskere overskrider disse genstandsgrænser Sundhedsstyrelsen Unge og alkohol Unge, der får alkohol hjemme, drikker mere også når de er ude Unge, der tidligt drikker alkohol, får ofte senere i livet et stort forbrug af alkohol Sundhedsstyrelsen 20 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 21

12 Indeklima Langt de fleste af os bruger 16 timer i døgnet i vores bolig og hele 80-90% af døgnet inden døre. Derfor har indeklimaet stor betydning for vores sundhed. På kort sigt kan et dårligt indeklima give træthed og hovedpine. På lang sigt giver et dårligt indeklima en større risiko for at udvikle sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, kræft og infektioner. Det er især fugt, luftforurening og kemiske stoffer, som giver et dårligt indeklima. Fugt er årsag til både skimmelsvamp, husstøvmider og bakterier. Luftforurening i hjemmet, derimod, kan skyldes rygning og partikler fra trafik, madlavning, stearinlys, støv og ikke mindst afgivelse af kemiske stoffer fra diverse produkter og elektronik, som binder sig til støv. Langt de fleste gener i indeklimaet kan forebygges. Det handler dels om god udluftning og ventilation, dels om at bygge og vedligeholde sin bolig godt og bruge sundhedsrigtige byggematerialer. Fugt kan fx skyldes dårlig isolering. Alle borgere og medarbejdere ved, hvad godt indeklima er Alle kommunens bygninger har et godt indeklima og gode hygiejniske forhold Flere bæredygtige boliger og bygninger informere og vejlede om godt indeklima arbejde for et godt indeklima i kommunens bygninger, herunder gode hygiejniske forhold, udluftning og støjreduktion udarbejde retningslinjer for bæredygtigt byggeri i byggearbejder, hvor kommunen er bygherre begrænse støj og forurening fra trafik og industri i boligområder give dine børn gode vaner, når det gælder hygiejne og adfærd i boligen udvise god adfærd i boligen, fx at lufte ud tit opsøge viden om indeklima sørge for en god vedligeholdelse af egen bolig med brug af sundhedsrigtigt materiale Se aktuelle tiltag i forhold til indeklima i Furesø Kommune på Find også links til sider med gode råd, fakta og quizzer. God adfærd i din bolig Gennemtræk 2x5 min. om dagen Ingen rygning indendørs Hyppig rengøring tør støv af Sov ikke med elektronik tændt Brug kemiske produkter korrekt og gerne udenfor Brug næsen, når du køber nyt lugter det? Spar på stearinlysene Miljøstyrelsen Bæredygtighed Bæredygtigt byggeri tager hensyn til miljø og indeklima, fx ved at bruge økologiske materialer eller materialer, som har et lavt indhold af kemikalier, eller energibesparende materialer. Kig efter Indeklimamærket eller Svanemærket 22 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 23

13 Trafik Trafikken er vigtig for kommunens udvikling. Vi har behov for at kunne komme fra a til b let og hurtigt. Derfor kører der rigtig mange biler og lastbiler på vores veje. Imidlertid har netop de transportformer store konsekvenser for vores sundhed og miljø, først og fremmest på grund af luftforurening. Luftforurening er årsag til hjerte-kar-sygdomme, luftvejssygdomme, allergi og kræft. Trafikken er også skyld i mange ulykker, og den støj, som trafikken forårsager, kan give gener i form af stress, hovedpine og forhøjet blodtryk. Endelig er disse transportformer stillesiddende og derfor dårlige for den enkeltes sundhed. Heldigvis er der andre måder at komme fra a til b på: på cykel, til fods eller med de kollektive transportmidler. At få flere til at bruge de former for transport er den bedste form for forebyggelse. Andelen af borgere og medarbejdere, som bruger bilen som primært transportmiddel, reduceres Andelen af borgere, som bruger cykel som primært transportmiddel, forøges Antallet af alvorlige ulykker i trafikken falder Støj i forbindelse med trafikken begrænses informere om og motivere til gode trafikvaner også for børn og unge sikre tilgængelighed og sikkerhed på veje og stier for alle borgere arbejde for at gøre det attraktivt at cykle i hverdagen medvirke i kampagner for trafiksikkerhed etablere realistiske støjdæmpende foranstaltninger på baggrund af støjkortlægning af Furesø Kommune arbejde for en mere effektiv og let tilgængelig kollektiv trafik lære dine børn gode trafikvaner lade bilen stå, specielt når børnene skal i skole cykle eller gå vise hensyn i trafikken benytte delebilsordninger Se aktuelle tiltag i forhold til trafik i Furesø Kommune på Find også links til sider, der beregner dit energiforbrug samt gode råd, fakta og quizzer. Trafikken tager liv Partikelforurening fra bl.a. biler og lastbiler er årsag til, at 3400 danskere hvert år dør for tidligt Hvert år dør omkring 370 som følge af trafikuheld Bil eller ikke bil? 6 ud 10 husstande i Danmark har bil Ca. 30 % af danskerne cykler til arbejde eller uddannelsessted Cykler eller går du på de korte ture i stedet for at tage bilen, så skåner du miljøet for næsten 1 kilo CO2 pr. tur Tager du bus eller tog til og fra arbejde (20 km) i stedet for bil, så sparer du 800 kg CO2 eller 300 l benzin Natur og Miljø 24 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 25

14 Natur Naturen er vores alles gode. I Furesø Kommune har vi både vand, strand, skov og marker og ikke mindst parker og haver. Naturen er også et gode i forhold til sundhed. Undersøgelser viser, at ophold i naturen mindsker stress selv et kort ophold eller udsigt til natur får blodtrykket til at falde. Mange naturoplevelser er også lig med mindre sygdom, mindre hovedpine og ikke mindst bedre humør og tilfredshed. Og det gælder for såvel børn som voksne og ældre, syge som raske. Naturen skal også være tæt på. Er der langt til et grønt område, bruger vi det mindre. Altså gælder det om at sikre, at alle har nem og hurtig adgang til det grønne. Dog er det vigtigt at holde sig for øje, at naturen kan benyttes, men skal også beskyttes! Når vi planlægger aktiviteter i naturen, skal vi gøre det i respekt for planter, dyreliv etc. Alle borgere og medarbejdere kender til betydningen af naturoplevelser Mange borgere bruger de grønne områder arbejde for at bevare de eksisterende naturområder og sikre tilgængelighed fokusere på adgang til grønne områder af varierende art i forbindelse med nybyggeri arbejde for at bevare og udbygge stisystemer til og i grønne områder motivere alle borgere til at bruge naturen og de grønne områder informere om den positive betydning for sundheden af naturoplevelser skabe forskellige aktivitetsmuligheder i natur og grønne områder lære dine børn om naturen tage familie, venner, kollegaer osv. med ud i naturen benytte naturen og de grønne områder, fx gå, løbe, cykle, lege, læse osv. passe på naturen og de grønne områder Se aktuelle tiltag i forhold til naturen i Furesø Kommune på Find også links til sider med forslag til ture og aktiviteter i det grønne. Brug naturen Naturen kan bruges til næsten alt Gå på opdagelse i naturens skatkammer Brug naturen som fitnesscenter eller forhindringsbane Brug naturen som kulturel oplevelse Find links til inspiration på Grønt gør godt Ophold i natur og grønne områder 1-4 gange om ugen mindsker stress Jo tættere vi bor på grønne områder, jo oftere er vi der, og jo mindre stressede er vi Ophold i natur og grønne områder øger modstandsdygtigheden over for sygdomme Skov og Landskab 26 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 27

15 Miljø og klima Miljøet omkring os påvirker vores sundhed. Det er vandet, vi drikker, luften vi indånder, jorden vi bor og går på, og de ting, vi bruger i hverdagen. Forringes kvaliteten af disse ting, går det ud over vores alles sundhed. Pesticider i vandet, partikler i luften og kemikalier i jord og hverdagsprodukter er bare nogle af de ting, som påvirker os negativt. Men det handler også om knappe ressourcer. Hvis vores forbrug af vand og energi og vores udledning af pesticider, CO2 og andre farlige stoffer fortsætter som i dag, går vi en fremtid i møde med begrænsede ressourcer og klimaændringer. Derfor gælder det om, at alle borgere, kommunens ansatte, virksomheder og foreninger skaber miljøvenlige vaner. De sidste år er vores forbrug af vand og energi faldet i takt med stigende priser og udvikling af nye teknologier. Men det kan stadig bringes meget længere ned. Affaldsmængden pr. person er til gengæld steget kraftigt, og selv om vi også genbruger mere, er der behov for en stor indsats her. Affald skal sorteres og genbruges, brugen af emballage minimeres osv. Furesø Kommune mindsker egen miljø- og klimabelastning Furesø Kommune udvikler gode rammer for, at borgerne kan agere miljørigtigt i det daglige Flere borgere vælger cykel- eller offentlig transport Flere børn cykler eller går til skole Den Grønne Nøgle garanterer, at virksomheden blandt andet arbejder aktivt for: at mindske forbruget af vand, varme og elektricitet at sortere og genbruge affaldet at benytte miljøvenlige rengøringsmidler at tilbyde og henvise til grønne aktiviteter Gode vaner er vejen frem Køb en bil med energimærket A-C. Det kan spare op til 1000 kg CO2-udslip om året Cykl på de korte ture, og spar 1 kg CO2 pr. gang Grundig efterisolering af huset kan spare op imod 4900 kg CO2-udslip om året Køb danske varer og sæsonens frugt og grønt, så sparer du 30 kg CO2 om året Hæng vasketøjet op frem for at bruge tørretumbler, så skåner du miljøet for 200 kg CO2 om året overvåge og reducere energiforbruget i de kommunale bygninger undlade at bruge pesticider på kommunalt ejede arealer vejlede om, hvordan børn beskyttes mod jordforurening give borgere og ansatte viden om miljø- og klimarigtige vaner i dagligdagen bevidstgøre børn og unge om natur og miljø indgå i dialog og samspil med erhvervslivet om en bæredygtig udvikling arbejde for, at der anvendes bæredygtige materialer ved opførelse eller vedligeholdelse af kommunale bygninger fremme certificering af idrætsanlæg med Den Grønne Nøgle lære dine børn miljø- og klimavenlige vaner have miljø- og klimarigtige vaner, dvs. at formindske forbrug af vand, el, varme og miljøbelastende forbrugsgoder samt evt. købe økologiske produkter bruge brændeovn korrekt undlade at bruge pesticider i haven Se aktuelle tiltag i forhold til miljø og klima i Furesø Kommune på Find også links til sider med gode råd, fakta og tests. 28 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 29

16 Bag om Sundhedspolitikken Sundhedspolitikken er udarbejdet af Furesø Kommunes Social- og Sundhedsudvalg i samarbejde med kommunens Sundhedsråd. Sundhedsrådet har været styregruppe for udarbejdelsen af politikken, mens Social- og Sundhedsudvalget har været opdragsgiver og tovholder. Social- og Sundhedsudvalget Sundhedsrådet Susanne Mortensen (formand) Kurt Bork Christensen Berit Torm Ulla Rasmussen Lisbeth Lykke Harsvik Lasse Zetterström Jane Isdal Torben Hellebek (formand) Jørgen Flodin Henning Kirk Sanne Mürer Hanne Vedersø Sanne Høck Just Mette Simonsen Ümmü Karateke Peder Sundgaard Ole Esmark Susanne Mortensen Jane Isdal Sundhedsrådets referencegruppe har desuden medvirket ved en workshop, hvor der var lejlighed til at komme med input til sundhedspolitikken. 30 SUNDHEDSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK 31

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version

Sundheden frem i hverdagen. Sundhedsstrategi Kort version Sundheden frem i hverdagen Sundhedsstrategi Kort version Forord Vi taler om det. Vi bliver bombarderet med det. Vi gør det eller vi får dårlig samvittighed over ikke at gøre det. Sundhed er blevet en vigtig

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Din livsstil. påvirker dit helbred

Din livsstil. påvirker dit helbred Din livsstil påvirker dit helbred I denne pjece finder du nogle råd om, hvad sund livsstil kan være. Du kan også finde henvisninger til, hvor du kan læse mere eller få hjælp til at vurdere dine vaner.

Læs mere

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune

1 of 14. Alkoholpolitik for. Syddjurs Kommune 1 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 1 2 of 14 Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre Kommune. sundhedsprofil for lejre Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Lejre sundhedsprofil for lejre Indhold Indledning................................................ 3 Folkesundhed i landkommunen..............................

Læs mere

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune

Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune 2 Sundhed er en del af kulturen i Jammerbugt Kommune Forord Velkommen til Jammerbugt Kommunes sundhedspolitik 2008 2012! Med kommunalreformen har kommunerne fået nye opgaver på sundhedsområdet. Det er

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK

SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD SUNDHEDSPOLITIK INDHOLD Vision, mål og værdier... 4 Sundhed - et fælles ansvar... 5 Lighed i sundhed... 7 Sundhed og trivsel blandt børn og unge... 9 Den mentale sundhed skal styrkes...11 Sunde arbejdspladser og en sund

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Sundhedspolitik Lemvig Kommune

Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik Lemvig Kommune Sundhedspolitik for Lemvig Kommune Forord Lemvig Kommunes sundhedspolitik er en del af kommunens planstrategi og skal danne grundlag for kommunens planlægning af sundhedsrelaterede

Læs mere

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune

Alkoholpolitik for Syddjurs Kommune Borgere og ansatte 2014-2018 Forord Syddjurs Kommune skal være den kommune i Danmark, der giver borgerne de bedste muligheder for at leve et godt, sundt og langt liv med overskud til også at være noget

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. xx.xx.xxxx Sundhe Forord Forord udarbejdes efter endt høring, således der også kan takkes for bidrag mv. Af Anny Winther Borgmester

Læs mere

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne?

Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Hvad er de største sundheds- og forebyggelsespolitiske udfordringer for kommunerne? Temadag om Aalborg Kommunes næste sundhedspolitik, 17. juni 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet

Læs mere

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013

Sundhedspolitik 2014 2018. Sundhe. Sundhed i sammenhæng. Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhedspolitik 2014 2018 Sundhed i sammenhæng Godkendt af Byrådet, d. 19. december 2013 Sundhe Forord Rebild Kommune har fået en ny sundhedspolitik for 2014-2018: Sundhed i sammenhæng. Sundhedspolitikken

Læs mere

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune

Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg Kommune. sundhedsprofil for Kalundborg Kommune Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Kalundborg sundhedsprofil for Kalundborg Indhold Et tjek på Kalundborgs sundhedstilstand..................... 3 Beskrivelse af Kalundborg.........................

Læs mere

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune

Sundhedspolitik. Svendborg Kommune Sundhedspolitik Svendborg Kommune UDKAST TIL SUNDHEDSPOLITIK VERSION 16, AF 09.03.07 Indholdsfortegnelse Forord... 1 Vision... 2 Overordnede mål og principper... 2 Politiske strategier... 4 Politik er

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2013 Hvordan har du det? 2013 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel i Region Midtjylland. Undersøgelsen

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020

3.1 SUNDHED. Randers Kommune - Visionsproces 2020 3.1 SUNDHED Randers Kommune - Visionsproces 2020 Forekomst af udvalgte sygdomme i 7- byerne Procent af de adspurgte (voksne) Bronkitis, for store lunger, rygerlunger Blodprop i hjertet Diabetes Muskel/skelet

Læs mere

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen

Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater. Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Hvordan har borgerne det i Region Hovedstaden? - Et udpluk af profilens resultater Videnskabelig medarbejder Maj Jeppesen Fokusområder Rygning (dagligrygning, passiv rygning, rygning i hjem med børn) Alkohol

Læs mere

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010

Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Region Midtjyllands folkesundhedsundersøgelse: Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 er en spørgeskemaundersøgelse af borgernes sundhed, sygelighed og trivsel. I kraft af en stikprøvens størrelse

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015

SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 SUNDHEDSPOLITIK 2012-2015 - Det lette valg bliver det gode og sunde valg - Mere lighed i sundhed - Et aktivt fritidsliv for alle - Arbejdspladsen, et godt sted at trives INDLEDNING Sundhed vedrører alle

Læs mere

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik

Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Forebyggelses- og sundhedsfremmepolitik Vedtaget af Byrådet den 31. august 2011 Indhold Forord.... 3 Forord - Forebyggelsesudvalget....4 Indledning....6 Værdier...8 Målsætninger....9 Principper for arbejdet

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide

Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Side 1 af 5 Eksempel på individuel tilrettelagt interviewguide Intro Kort introduktion af PoHeFa. Mål med interviewet. Etik og spilleregler. Tema 1: Borgerens sundhed Hvordan vil I definere begrebet sundhed?

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet

Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,

Læs mere

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune

2008-2012. Det hele menneske. Sundhedspolitik. Gentofte Kommune 2008-2012 Det hele menneske Sundhedspolitik Gentofte Kommune Vision Gentofte Kommune ønsker at være en god kommune at bo og leve i for alle borgere. Sundhedspolitikken skal bidrage til: at sikre gode muligheder

Læs mere

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune

Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Overordnet politik for: Mad, Måltider og Bevægelse en indsats for sundere børn og unge i Billund kommune Forord Af børne og kulturudvalgs formand Preben Jensen Betydningen af sund mad og bevægelse for

Læs mere

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013

Sundhed og forebyggelse. Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Sundhed og forebyggelse Privat Service Branchemøde del I TR-Forum 2013 Dagsorden Helle Gullacksen, PensionDanmark: Status på PensionDanmarks sundhedsindsats Peter Hamborg Faarbæk, 3F: 3F s sundhedsprojekt

Læs mere

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2010. Sundhedsprofil 2010. Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner. Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2010 Sundhedsprofil 2010 Hvordan har du det? Sundhedsprofil for Region Sjælland og kommuner Lanceringskonference 24. januar 2010 Charlotte Glümer, forskningsleder, overlæge, Forskningscenter

Læs mere

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1

Indsatskatalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 katalog til udmøntning af sundhedspolitikken Sammen om Sundhed 2012-2018 del 1 1 Oversigt over sundhedsindsatser til udvikling/udmøntning Forebyggelsespakke/ sundhedsområde Tobak Udvikling af målrettede

Læs mere

Mad og måltidspolitik

Mad og måltidspolitik Mad og måltidspolitik for dagtilbud, SFO, klub og skoler i Albertslund Kommune Albertslund Kommune Nordmarks Allé 2620 Albertslund www.albertslund.dk albertslund@albertslund.dk T 43 68 68 68 F 43 68 69

Læs mere

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil

NYT NYT NYT. Sundhedsprofil NYT NYT NYT Kom og få lavet en Sundhedsprofil - en udvidet bodyage Tilmelding på kontoret eller ring på tlf. 86 34 38 88 Testning foregår på hold med max. 20 personer pr. gang; det varer ca. tre timer.

Læs mere

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder

SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder SUNDHED I KOMMUNEN - nye opgaver og muligheder Indhold De nye opgaver Kommunen kan og skal gøre en forskel Folkesygdomme skal forebygges Borgerne skal have tilbud Sundhed er skævt fordelt Sundhed går på

Læs mere

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED

SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED SUNDHEDSPOLITIK 2008-2010 VÆR MED Det skal være nemt at vælge det sunde ! Fakta om Slagelse Kommune Der er 76.949 borgere fordelt på følgende aldersgrupper: 17.085 i alderen 0-17 år 41.834 i alderen 18-59

Læs mere

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune

Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune LOGO1TH_LS_POSrød Kolding Kommunes Borgerrettede alkoholpolitik Information fra Kolding Kommune Indhold 1. Baggrund side 4 2. Kolding Kommunes borgerrettede alkoholpolitik side 4 3. Vision og overordnede

Læs mere

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune

Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune Udkast Revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Sundhedspolitikken består - efter et kort

Læs mere

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE

TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE TYPE 2-DIABETES FAKTA OG FOREBYGGELSE Type 2-diabetes - en folkesygdom 200.000-300.000 danskere har type 2- diabetes. Derudover får 10.000-20.000 hvert år sygdommen, der også kaldes type 2-sukkersyge.

Læs mere

Københavns Kommunes Sundhedspolitik

Københavns Kommunes Sundhedspolitik Bilag 1: Udkast til Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011-14 Længe Leve København Københavns Kommunes Sundhedspolitik 2011 2014 UDKAST INDHOLD 1. FORORD S. 3 2. LÆNGE LEVE KØBENHAVN S. 4 3. FRA VISION

Læs mere

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER

NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER NÅR ARBEJDSPLADSEN SÆTTER SUNDHEDSFREMME PÅ DAGSORDENEN Sundhed handler om at være i stand til mestre de vilkår, livet byder. BST ser Sundhedsfremme på arbejdspladsen som balance og samspil mellem indsatser

Læs mere

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk

Sund mad og motion. lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed. www.pension.dk Sund mad og motion lille indsats hver dag gør en stor forskel for din sundhed www.pension.dk Du lever længere, hvis du cykler hver dag. Også havearbejde, lange gåture og motions løb forlænger dit liv med

Læs mere

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland

Sundhedsmappe. Indflydelse på egen sundhed. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Sundhedsmappe Indflydelse på egen sundhed CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Region Midtjylland Min sundhedsmappe I denne mappe kan du samle dine ting om sundhed. Der er i forvejen sat noget ind, men

Læs mere

side 1 af 7 Din biologiske alder

side 1 af 7 Din biologiske alder side 1 af 7 Din biologiske alder En ting er din kronologiske alder, altså hvor mange år, der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i

Alkoholstrategi for. Ballerup Kommune. Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Alkoholstrategi for Ballerup Kommune Vi tager stilling til alkohol og griber ind over for alkoholproblemer i Ballerup Kommune Forord Det er med glæde, at Ballerup Kommune kan præsentere denne alkoholstrategi,

Læs mere

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland

Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland Sundhedsprofil Det gode liv på Langeland februar 2010 I efteråret 2008 opfordrede Langeland Kommune sine borgere til at deltage i sundhedsundersøgelsen Det gode liv på Langeland. I undersøgelsen blev langelændere

Læs mere

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009

Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Alkoholpolitik Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 28. maj 2009 Indledning Med strukturreformen i 2007 fik kommunerne det samlede ansvar for den vederlagsfri alkoholbehandling og -rådgivning og den borgerrettede

Læs mere

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE

Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 2010 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden i Jammerbugt Kommune 21 JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til MED SUNDHEDEN i jammerbugt Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Jammerbugt Kommune i samarbejde med Region Nordjylland

Læs mere

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer?

Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? Kapitel 15 Hvilken betydning har over v æ g t for helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer? Kapitel 15. Hvilken betydning har overvægt for helbred, trivsel og sociale relationer? 153 Forekomsten

Læs mere

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer

med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer Til forældre på ungdomsuddannelsen: Hjælp din teenager med at skabe rammer for alkohol, tobak og stoffer 2011 Myter og fakta om rusmidler og tobak 13 tips om at tackle alkohol og tobak med en teenager

Læs mere

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed

Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland. Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Fakta om social ulighed i sundhed - tal fra Region Midtjylland Finn Breinholt Larsen Center for Folkesundhed Definition: Hvad forstår vi ved social ulighed i sundhed? Årsager: Hvorfor er der social ulighed

Læs mere

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE

MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE Vi SPRINGER over sukkeret 1 STRATEGI FOR MAD, MÅLTID OG BEVÆGELSE 0-18 år vi SP RINGER over sukkeret 2 Vi SPRINGER over sukkeret Vi SPRINGER over sukkeret 3 Børn og unges sundhed ET FÆLLES ANSVAR Børn

Læs mere

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014

Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Forebyggelsespakken om alkohol som instrument i forebyggelsen Alkoholforebyggelse, hvad virker? 24. februar 2014 Tine Curtis, centerchef Adj. professor, Syddansk Universitet Kommunernes forebyggelsesopgave

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Din biologiske alder. side 1 af 6

Din biologiske alder. side 1 af 6 Din biologiske alder side 1 af 6 En ting der din kronologiske alder, altså hvor mange år der er gået, siden du blev født. Noget andet er din biologisk alder. Altså hvor gammel din krop er rent fysisk.

Læs mere

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik

Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Vordingborg Kommunes Sundhedspolitik Indhold Anbefalinger for kost, rygning, alkohol og motion (KRAM)...1 Vision...2 Sundhedspolitikkens opbygning...2 Baggrund...2 Overordnede mål og principper...3 Beskrivelse

Læs mere

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE

HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE HJERTESYGDOM FAKTA OG FOREBYGGELSE Iskæmisk hjertesygdom - en folkesygdom Iskæmisk hjertesygdom er en fælles betegnelse for sygdomme i hjertet, der skyldes forsnævring af de årer, der forsyner hjertet

Læs mere

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress

Vi giver et kram. Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress K R AM Vi giver et kram Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress Kost K R A M Forekomsten af overvægt i Danmark er steget 30-40 gange i løbet af de seneste 50 år, hvilket betyder at 40% af alle danskere

Læs mere

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI

HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI HR OG PERSONALE SUNDHEDSSTRATEGI SUNDHEDSSTRATEGI Sundhedsstrategien i store træk Sundhed og trivsel et godt arbejdsmiljø i det hele taget er vigtige elementer i den attraktive arbejdsplads. Strategien

Læs mere

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund

Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Bilag - Sundhedsprofil Frederikssund Frederikssund Kommune adskiller sig demografisk på en række parametre i forhold til Region H, som helhed. I Frederikssund Kommune har vi således en større andel af

Læs mere

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018

VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK. Varde Kommune 2014-2018 VISIONSPOLITIK SUNDHEDSPOLITIK Varde Kommune 2014-2018 Godkendt af Byrådet den 01.04.2014 1. Indledning Alle borgere i Varde Kommune skal have mulighed for at leve et godt liv hele livet have mulighed

Læs mere

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv

Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Sundhedspolitik i Samsø Kommune Vision Alle borgere på Samsø har mulighed for at vælge et sundt og meningsfyldt liv Værdier Vi skaber sundhed sammen Sundhed er for alle Det er sjovt at leve sundt Det er

Læs mere

Notat. Retningslinjer for rygning

Notat. Retningslinjer for rygning Notat Center for Politik og Organisation Stengade 59 3000 Helsingør Dato 05.03.14 Sagsbeh. pho44 Retningslinjer for rygning Formål Blandt KRAM faktorerne Kost, Rygning, Alkohol og Motion er rygning den

Læs mere

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen

tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen Sundhedspolitikken.. skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det gode liv understøtter borgernes mulighed for at træffe sunde valg i hverdagen styrker borgernes personlige

Læs mere

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model

15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model 15 skridt til forebyggelse af alkoholproblemer den gode kommunale model M I N I U D G A V E Anbefalinger, strategier og redskaber til kommunernes alkoholforebyggende indsats Indledning Denne miniudgave

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE

KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL FAKTA OG FOREBYGGELSE KOL - en folkesygdom KOL er en sygdom, hvor lungevævet langsomt ødelægges. Efterhånden som sygdommen udvikler sig, medfører det problemer med vejrtrækningen. KOL er en forkortelse

Læs mere

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn

Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Anbefalinger fra Sundhedsstyrelsens Forebyggelsespakker Område: Dagpleje og daginstitutioner Målgruppe: Spæd- og småbørn Ledere Medarbejdere 1. Sikrer at der udarbjedes handleplaner for: - Fysisk aktivitet

Læs mere

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune

Sundhedspolitik. Albertslund Kommune Sundhedspolitik F O R A L B E R T S L U N D K O M M U N E E T S U N D T L I V F O R A L L E Albertslund Kommune Forord 3 Indhold Albertslund Kommunes Sundhedspolitik 4 Grundlaget 5 Sundhedspolitikken 6

Læs mere

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg

Ren luft til ungerne. Beskyt børn mod tobaksrøg Ren luft til ungerne Beskyt børn mod tobaksrøg Børn og tobaksrøg I tobaksrøg er der over 4000 kemiske stoffer i form af gasser og ultrafine partikler. Lige efter der er blevet røget, kan man se og lugte

Læs mere

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI

BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI BABY PÅ VEJ? GODE RÅD OM KEMI OG GRAVIDITET GRAVID MED GOD KEMI GRAVID MED GOD KEMI Kemikalier findes i alt, hvad vi omgiver os med. De hjælper os i hverdagen for eksempel når vi bruger kosmetik og rengøringsmidler

Læs mere

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm?

Sundhedspolitik. 1. Forord. 2. Hvad er sundhed i Hørsholm? Sundhedspolitik 1. Forord Sundhedspolitikken udgør fundamentet for Hørsholm Kommuners visioner og mål samt for de konkrete indsatser for borgernes fysiske såvel som psykiske velbefindende. Vi har kortlagt

Læs mere

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen

Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Lev livet - længere - om arbejdsmiljø og sundhed i hotel- og restaurationsbranchen Arbejdsmiljøcirkel GODT ARBEJDSMILJØ Tekst: Foto: Design: Peter T. Petersen og Signe Bonnén Magnesium Topp AD ISBN: 87-7904-124-8

Læs mere

Stress. Hvad er stress?

Stress. Hvad er stress? Stress Hvad er stress? Stress er en normal reaktion, som vi alle kommer ud for i mindre eller større grad. Stress kan hjælpe os til at præstere ekstra i kortvarige tidsperioder eller overskue en mulig

Læs mere

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord

Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Udspil: Kommunal forebyggelse, der rykker! Forord Med dette udspil fremlægger KL sit bud på, hvilke kommunerne kan igangsætte for at bedre folkesundheden. Udspillet skal stimulere diskussionen om, hvad

Læs mere

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden

JAMMERBUGT KOMMUNE. Sådan står det til med sundheden JAMMERBUGT KOMMUNE Sådan står det til med sundheden Jammerbugt Kommune 213 Sådan står det til med sundheden jammerbugt kommune 213 I Jammerbugt Kommune har vi med den tredje sundhedsprofil fået et godt

Læs mere

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network

Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Gør sunde valg til gode vaner Vækstgruppeforløb med Green Network Kost Rygning Alkohol Motion (Stress) KRAM(S) DI s sundhedsfremmekonference, oktober 2 Vattenfall A/S Gør sunde valg til gode vaner hvorfor?

Læs mere

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15

-- et KRAMM til sundheden. Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 -- et KRAMM til sundheden Sundhedspolitik i Faaborg-Midtfyn Kommune 2012-15 Marts 2012 Sundhedspolitikken... skaber rammerne for sunde liv tager udgangspunkt i borgernes indstilling til Det Gode Liv understøtter

Læs mere

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk

Social ulighed i sundhed. Arbejdspladsens rolle. Helle Stuart. KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen www.kk.dk Social ulighed i sundhed Arbejdspladsens rolle Helle Stuart www.kk.dk Hvad er social ulighed i sundhed? Mænd Kvinder Forventet restlevetid totalt Forventet restlevetid med mindre godt helbred Forventet

Læs mere

Sundhedsindsatser til inspiration

Sundhedsindsatser til inspiration Sundhedsindsatser til inspiration Nedenstående papir, skal ses som støttemateriale til de decentrale institutioners arbejde med at lave lokale strategier til udmøntning af Sundhedspolitikken Materialet

Læs mere

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk

Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF. Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Idræt og Sundhed - et samarbejde mellem kommunerne, idrætsforeningerne og DIF Henriette Boye Kyhl DIF Konsulent hbk@dif.dk Sundhed i kommunerne Sundhedsloven trådte i kraft den 1. januar 2007. Loven erstatter

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget

En ny Cykelpolitik. Thomas Lykke Pedersen Borgmester i Fredensborg Kommune. Lars Simonsen Formand for Plan-, Miljø og Klimaudvalget Cykelpolitik En ny Cykelpolitik Det er med glæde at vi på Byrådets vegne kan præsentere Fredensborg Kommunes nye Cykelpolitik. En Cykelpolitik som fortæller, hvad vi mener om cykling i Fredensborg Kommune,

Læs mere

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet Præsentation ved konference om udvikling af det almene byggeri 13. juni 2012 Hvad er et godt indeklima? Indeklima som begreb og i praksis Lars Gunnarsen Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Menneskers behov i indeklimaet

Menneskers behov i indeklimaet Tiltrædelsesforelæsning 19. maj 2011 Menneskers behov i indeklimaet - Et godt indeklima er vejen til sundhed og rigdom Lars Gunnarsen, professor mso Statens Byggeforskningsinstitut Aalborg Universitet

Læs mere

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10

Sundhedspolitik. Skive Kommune 2007-10 Sundhedspolitik Skive Kommune 2007-10 1 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning:...3 1.1 Skive Kommune har følgende definition af sundhed:...3 2. Sundhedstilstanden i Skive Kommune...4 2.1 Sundhedsprofilen

Læs mere

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom

VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom VIA politik for arbejdsmiljø, sundhed og sygdom Mål for politikken Målet for politikken er at VIA er en arbejdsplads med et fysisk og psykisk arbejdsmiljø, som udvikler og fremmer medarbejdernes trivsel,

Læs mere

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION

Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION Psykiatri RYGNING ALKOHOL MOTION KRAM RYGNING OG PSYKISK SYGDOM Undersøgelser viser at: Mennesker med psykisk sygdom lever med en større risiko for at udvikle tobaksrelaterede sygdomme som kræft, hjerte-karsygdom

Læs mere

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det!

HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! HVEM VINDER? Mænds sundhedsuge Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Fodbold er sundt - især hvis du spiller det! Når du spiller fodbold eller dyrker anden sport, hvor sveden springer fra din pande

Læs mere

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18

Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Emne _Sundhed ved fødsel både før og efter ind tænkt ressourcesvage familier f.eks. 1 + 4 alm. Gruppes nr. 6_ Nr. 18 Sundhedsfremme i tidlig stadie Sundhedsplejen + frivillige Sundhedsplejen + frivillige

Læs mere

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner

Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.

Læs mere

Sådan står det til med sundheden

Sådan står det til med sundheden Sådan står det til med sundheden Rebild Kommune 213 Sådan står det til med sundheden rebild kommune 213 Sundhed og trivsel betyder meget for hvordan vi går rundt og har det. Derfor vil vi i byrådet også

Læs mere

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3

Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 April 2013 Gode råd om INDEKLIMAET i din bolig Brøndbyparken Afdeling 3 De fleste af os opholder os inden døre mere end 90 % af tiden. Derfor er indeklimaet meget vigtig for vores sundhed. Mange forskellige

Læs mere

Sundhedspolitik for Regnbuen

Sundhedspolitik for Regnbuen Sundhedspolitik for Regnbuen Børn og unges trivsel og sundhed nu, er vigtig for deres fremtidige sundhed og trivsel. Forskning viser at helbred, trivsel og sundhedsadfærd tidligt i livet er af stor betydning

Læs mere

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune

Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Ballerup Kommune Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes

Læs mere