SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Maj Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark
|
|
- Frida Mølgaard
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Maj 2011 Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark
2
3 0. Indhold 1. Formålet med og grundlaget for samarbejde om alvorligt syge og døende patienter side 4 2. Definitioner og forløbstyper i den palliative indsats for alvorligt syge og døende patienter side 6 3. Samarbejde og kommunikation ved patientforløb for alvorligt syge og døende patienter side 9 Iværksættelse af palliativ indsats egen læge & kommunen side 9 Iværksættelse af palliativ forløb udskrivning fra sygehus side 10 Palliativ indsats i eget hjem basis forløb side 13 Palliativ indsats på sygehuset side 14 Det Palliative team specialiseret indsats side 16 Hospice tilbud specialiseret indsats side Fysioterapi side 21 3
4 1. Formålet med og grundlag for samarbejdsaftalen om tværsektorielle patientforløb Forord til medarbejderen Denne pjece indeholder en kort version af den regionale samarbejdsaftale, Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Pjecen er til brug for dig, der som medarbejder i en kommune, i almen praksis, på et sygehus eller et hospice er med til at tilrettelægge og koordinere forløb på tværs af sektorer for alvorligt syge og døende patienter. Den komplette udgave af Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark kan du finde på VisInfoSyd.dk og regionsyddanmark.dk/ vm Der henvises i øvrigt til samarbejdsaftalen mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark (SAM BO) og retningslinjer for fælles udskrivningsplanlægning (se Pjecen er udgivet af Region Syddanmark og de 22 kommuner i regionen. Målgruppe og mål Lindring og livskvalitet for alvorligt syge og døende Samarbejdsaftalen vedrører patienter med alvorlig, livstruende, og uhelbredelig sygdom med forventet kort levetid samt palliative problemstillinger med behov for tværfaglig og tværsektoriel indsats. Andre patientgrupper med behov for palliativ indsats er ikke omfattet af samarbejdsaftalen. Begrebet terminal erklæring anvendes ikke. I stedet bruges begrebet socialmedicinsk sagsbehandling. Det er målet, at patienten opnår bedst mulig lindring, samt at patienten og pårørende oplever livskvalitet gennem hele forløbet, trods de symptomer og problemer sygdommen medfører. Sammenhængende patientforløb Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb for patienter. Patienten skal opleve sammenhæng i hele patientforløbet. Udgangspunktet er den enkeltes behov, således at behandlingen og omsorg tilbydes, når behovet er der. Sammenhæng og fleksibilitet gennem dialog Samarbejdsaftalens retningslinjer for kommunikation, ansvar og initiativ i forløbene skal anvendes gennem fagpersonernes dialog og fleksibilitet i opgaveløsningen til gavn for den enkelte borger. 4
5 Dialogen skal foregå mellem de fagpersoner, der er involveret i forløbet. Kun hvis der ikke kan nås enighed, bringes spørgsmålet til nærmeste ledelsesniveau. Patienten inddrages Patientens samtykke skal gives på baggrund af fyldestgørende information fra sundhedspersonalets side, og patienten kan til enhver tid tilbagekalde sit samtykke. Det er kontaktpersonerne i henholdsvis kommuner og sygehus samt patientens egen læge, der forestår informationen, alt efter hvor i patientforløbet man befinder sig. Det er naturligt, at patientens nærmeste pårørende eller netværkspersoner får del i informationerne. Dette forudsætter patientens accept. 5
6 2. Definitioner & forløbstyper i den palliative indsats for alvorligt syge og døende patienter Organisering og ansvar ved basisforløb i primærsektor For de alvorligt syge og døende patienter foregår en stor del af den palliative indsats i borgerens/patientens eget hjem, ved midlertidigt ophold på plejehjem eller aflastning. Her er støtte, omsorg og behandling opretholdt af ekspertisen fra egen læge og sygeplejersken i kommunen. Ifølge denne samarbejdsaftale forudsætter normalt den kommunale indsats, at patientens læge har tilsendt kommunen forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) og følger i øvrigt det kommunalt fastsatte serviceniveau. Visse patienter, for hvem der ikke er taget stilling til forslag til socialmedicinske sagsbehandling, kan have behov for kommunal indsats efter en konkret vurdering. Egen læge og sygeplejersken udgør tilsammen behandlerteamet omkring den enkelte patient/borger og deres pårørende. Egen læge som tovholder Ved alvorlig sygdom er egen læge en væsentlig part i patientforløbet. At være tovholder indebærer i forløb med alvorligt syge og døende patienter: Lægen udfærdiger forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) jf. Serviceloven kapitel 23 Lægen henviser ved behov til sygehusafdeling mhp. en åben indlæggelse jf. afsnit 3.2 åben indlæggelse Lægen kan for patienten sende Ansøgning om Terminaltilskud til Lægemidler jf. Sundhedsloven 148. Der kan ansøges uafhængigt af et evt. forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) Ansøgning om tilskud til ernæringspræparater f.eks. ernæringsrecept jf. Sundhedslovens 159 og Dækning af nødvendige merudgifter jf. Servicelovens 100 Lægen og den kommunale sygepleje sikrer, at medikamenter til behandling og lindring af symptomer forefindes i hjemmet. Det anbefales, at anvende Tryghedskassen. Ved palliative patientforløb kan egen læge kontakte det palliative team mhp. vejledning fra specialistniveau. Egen læge kan ligeledes ved kompliceret palliativt patientforløb, og efter patientens samtykke, henvise til det palliative team. 2 Aftale Region Syddanmark har indgået en 2 aftale med almen praksis om bl.a. deltagelse i udskrivningskonference og mulighed for faglig koordinering med den kommunale sygeplejerske, samt opfølgende samtale med pårørende efter patientens død. 6
7 Tryghedskassen Formålet med Tryghedskassen er at sikre et optimalt afsluttende forløb for patienter, der ønsker at dø i eget hjem. Kassen indeholder medicin, utensilier og informationsmateriale til symptomlindring i de sidste levedøgn. Tryghedskassen indeholder de relevante lægemidler (herunder eks. midazolam og morfin) og kan opbevares i hjemmet og anvendes ved behov af den tilseende læge/vagtlæge/sygeplejerske efter aftale med lægen. Kassen kan ordineres af læger. Regionen dækker hele udgiften til Tryghedskassen. Se under lægemidler. Kommune - sygeplejerske som koordinator Sygeplejersken varetager den koordinerende indsats i pleje- og behandlingsforløb for den alvorligt syge og døende borger i eget hjem. Rollen indbefatter følgende opgaver: Koordinerer patientens pleje- og behandlingsforløb mellem primær- og sekundærsektor samt holder egen læge orienteret herom Vurderer ændringer i plejebehovet hos patienten. Planlægger i samråd med egen læge justeringer af den palliative behandling - evt. i samarbejde med det palliative team Ajourfører sygeplejerapport ved ind- og udskrivelser. Sygeplejersken konfererer om data med egen læge og sikrer, at den lægefaglige behandlingsplan kan effektueres Tilgængelig for telefonisk kontakt med egen læge vedr. de fælles patienter Involveres af udskrivende afdeling ved det komplekse plejeforløb i henhold til SAM:BO Har kontakt til sygehuset ved indlæggelse på stamafdeling Ved evt. udskrivningskonference kan sygeplejersken og evt. visitation/socialrådgiver deltage i tværfaglig udskrivningskonference Forestår koordinationen omkring bevilgede hjælpemidler. Den kommunale sygeplejerske har, som andre offentligt ansatte, en skærpet underretningspligt jf. Serviceloven kapitel 27. Kommunen rådgiverbistand En del af de alvorligt syge og døende patienter især yngre patienter, har behov for helhedsorienteret rådgivning for eksempel socialrådgiverbistand. Denne rådgivning ydes af patientens hjemkommune. I tilfælde af komplekse problemstillinger anbefales det, at kommunen udpeger en koordinerende sagsbehandler for den pågældende patient. 7
8 Sygehuset - Aftale om åben indlæggelse Åben indlæggelse er relevant når: Sygehusets behandling går fra at være kurativ til lindrende/palliativ Såfremt hjemmeplejen og egen læge ikke kan løse patientens plejeog behandlingsproblemer i hjemmet Når patientens problemer kræver observation, udredning og/eller behandling ved specialister eller med specialudstyr. Åben indlæggelse betyder, at patient og pårørende: er visiteret til palliativ behandling har aftalt en stamafdeling på sygehuset, så der er mulighed for at kontakte afdelingen direkte og få svar på spørgsmål kan kontakte stamafdelingen direkte og træffe aftale om indlæggelse, hvis der opstår behov. Hjemmeplejen kan også aftale indlæggelsen kan blive indlagt på stamafdelingen og være tilknyttet de faste kontaktpersoner. 8
9 3. Samarbejde og kommunikation ved patientforløb for alvorligt syge og dødende patienter Iværksættelse af palliativ indsats egen læge og kommunen (basis forløb) Målgruppe: Patienten er uhelbredelig syg og helbredende behandling er indstillet. Den fremtidige behandling er af lindrende karakter, og den forventede levetid er kort. Egen læges opgaver Egen læge kan, hvis patienten er i lægens behandling, og opfylder kriterierne herfor samt samtykker hertil, udfærdige et forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165), således at patienten kan få tildelt ydelser efter den sociale servicelov. Lægen henviser ved behov til sygehus mhp. aftale om åben indlæggelse. Sygehuset kvitterer med oplysning om stamafdeling. Bevilling af hjælpemidler søges efter Servicelovens 112. Ernæringspræparater søges efter Sygesikringsloven og Servicelovens 122. Tilskud kan søges hos kommunen. Fysioterapeutbehandling i eget hjem kan foregå efter henvisning til praktiserende fysioterapeut eller kan varetages af kommunen. I først nævnte tilfælde kan kommunen ansøges om betaling heraf i henhold til Servicelovens 122. Medicin Ifølge Sundhedslovens 148, kan den behandlende læge søge Lægemiddelstyrelsen om bevilling af 100% medicintilskud til lægeordinerede lægemidler. Kommunen modtager forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165). Kommunen modtager forslaget fra lægen, og vurderer de fornødne ydelser. Kommunen kontakter patient/borgeren telefonisk. Kommunens tilbud Kommunen har en række tilbud til patienten og de pårørende. De kommunale tilbud tager udgangspunkt i den enkelte kommunes serviceniveau. Kommunen kan efter visitation på grundlag af en individuel vurdering iværksætte de kommunale ydelser, eksempelvis i form af: Praktisk hjælp Personlig pleje Hjælpemidler f.eks. sygehusseng, toiletforhøjer, specialmadras iht. Servicelovens 112 (redskaber der anvendes i forbindelse med behandling leveres af sygehuset) Boligindretning iht. Servicelovens 116 Sygeplejeartikler m.m. jf. Servicelovens, 122 Plejeorlovsordning iht. Servicelovens 119 Pasningsordningen iht. Servicelovens 118. Aflastning af pårørende Evt. fast vagt i hjemmet Fysioterapi iht. Servicelovens 85 og 86. 9
10 Iværksættelse af palliativt forløb udskrivning fra sygehusafdeling Målgruppe: Patienten er udredt og behandlet. Patienten er uhelbredelig syg og helbredende behandling er indstillet. Den fremtidige behandling er af lindrende karakter, og den forventede levetid er kort. Følgende forløb bygger på den regionale samarbejdsaftale SAM:BO. Hvor denne følges, er der henvist hertil. Hvor særlige forhold gælder for den alvorligt syge og døende patient, er dette beskrevet. Sygehuset afsender forløbsplan elektronisk til kommunen (SAM:BO 4.3.3) Planen indeholder relevante oplysninger som: Forventet forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) Oplysning om: Tilskud til lægemidler jf. Sundhedslovens 148 Oplysning om: Henvisning til palliativt team? Forventet behov for sygepleje Forventet behov for rådgivning herunder socialrådgiverbistand. Kommunen kvitterer for forløbsplan (SAM:BO 4.4.2) Behov for udvidet koordinering løses på den måde, det er aftalt mellem sygehuset og den enkelte kommune, f.eks. ved Uddybet it-kommunikation Sygehusets udskrivningskoordinator kontakter kommunen Sygehusets kontaktperson aftaler udskrivningskonference med den kommunale kontaktperson som afholdes inden for 2 døgn. Sygehuset informerer patientens egen læge elektronisk via en korrespondancemeddelelse om mulighed for at deltage i evt. udskrivningskonference. Aftale om udskrivning (SAM:BO 4.4.3) Sygehuset, praktiserende læge og den kommunale kontaktsygeplejerske er ansvarlige for etablering/formidling af nedenstående: Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) - lægen skal indsende forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) for at patienten kan få tildelt ydelser efter den sociale servicelov f.eks. plejeorlov til nærtstående jf. Servicelovens 119 samt sygeplejeartikler, dækning af egenbetaling i forbindelse med fysioterapi m.v. i henhold til Servicelovens 122 Aftale om åben indlæggelse Der informeres om tilbuddet og indgås aftale om stamafdeling 10
11 Medicin - den behandlende læge kan søge Lægemiddelstyrelsen om bevilling af terminaltilskud til lægemidler Ernæring(-spræparater) Behandlingsredskaber Orientering af patient og pårørende om det aftalte og konsekvenserne heraf Behov for plejeorlov Lindrende fysioterapi i hjemmet (sundhedsloven 67). Aftale om udskrivning udarbejdes i så god tid, at kommunen kan forberede det fornødne i relation til ydelser i hjemmet jf. principperne i SAM:BO. Udskrivningen af patienten sker i henhold til Grundprincipperne i samarbejdet SAM:BO. Hvis der ikke kan tilvejebringes et passende tilbud i eget hjem eller primærsektor, og henvisning til hospice ikke er relevant, kan patienten ønske fortsat indlæggelse. Henvisning til kommunale ydelser (SAM:BO 4.5.1) Ved behov for hjælpemidler og forebyggende foranstaltninger aftales dette i forbindelse med planlægningen af udskrivningen. Ved behov for rådgivning herunder socialrådgiverbistand aftales dette i forbindelse med udskrivning. Anføres i udskrivningsrapporten. Sygehuset sender udskrivningsrapport (SAM:BO 4.5.2) Kommunen (re-)etablerer kommunale ydelser i hjemmet og forbereder modtagelse af patienten (jf. SAM:BO ) Modtagelse tilrettelægges ifølge aftale mellem sygehuset og den kommunale kontaktsygeplejerske. Evt. visiteres patienten til nye ydelser, jf. ovenfor. Sygehuset gennemfører udskrivningssamtale (SAM:BO 4.5.4) Udskrivningssamtalen omfatter information til patienten og evt. pårørende og skal omfatte: Gennemgang af aftaler om det videre patientforløb, herunder f.eks.: - Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) og mulighederne herved - Aftale om åben indlæggelse - Tilskud til lægemidler Aftaler med kommunen. 11
12 Patienten hjemsendes (SAM:BO 4.5.5) Sygehuset orienterer patientens egen læge (SAM:BO 4.5.6) Sygehuset afsender epikrise til patientens egen læge. Dette bør for så vidt mulig ske samme dag: Hvis dette ikke er muligt orienteres lægen om udskrivningen telefonisk eller via en elektronisk korrespondancemeddelelse. Epikrisen skal indeholde oplysninger om: Åben indlæggelse Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165). Evt. tilskud til lægemidler eller anden medicin tilskud Evt. genoptræningsplan. 12
13 Palliativ indsats i eget hjem basisforløb Målgruppe: Patienten er uhelbredelig syg og helbredende behandling er indstillet. Den fremtidige behandling er af lindrende karakter og den forventede levetid er kort. Patienten ønsker palliativ behandling i eget hjem. Egen læge og den kommunale sygeplejerske samarbejder om udarbejdelse af en behandlingsplan Behandlingsplanen omhandler: Behandlingsovervejelser Medicin Møder/besøg Kontaktform udenfor aftalte møder/besøg. Ved forværring af patientens tilstand Egen læge og den kommunale sygeplejerske konfererer om mulige initiativer til stabilisering af patienten. Egen læge kan: Tage kontakt til det palliative team i dagtiden mhp. rådgivning Tage kontakt til det palliative team mhp. at få patienten tilknyttet det palliative team Tage kontakt til sygehuset mhp. indlæggelse. Sygeplejersken kan: Vurdere behovet for øget pleje og omsorg i hjemmet Hvis patienten har aftale om åben indlæggelse, iværksætte en indlæggelse. Samarbejde og kommunikation ved dødsfald i hjemmet Den kommunale kontaktsygeplejerske aftaler med pårørende og egen læge tidspunkt og sted for ligsyn. Dødsattest udfærdiges af lægen efter gældende regler. Der skal gives besked til relevante samarbejdspartnere/relationer, herunder det palliative team, hvis teamet er involveret. Opfølgning på dødsfald Se afsnit 6 i Samarbejdsaftalen. 13
14 Palliativ indsats på sygehuset Målgruppe: Patienten er udredt og behandlet. Patienten er uhelbredelig syg og helbredende behandling er indstillet og den fremtidige behandling er af lindrende karakter. Følgende forløb bygger på den regionale samarbejdsaftale SAM:BO. Hvor denne følges, er der henvist hertil. Hvor særlige forhold gælder for den terminale patientgruppe, er dette beskrevet. Ved indlæggelse (Se SAMBO forløb 4.2) Ved indlæggelse under 24 timer (Se SAMBO forløb 3.1) Sygehuset gennemfører indlæggelsessamtale (Se SAM:BO 4.3.1) Indlæggelsessamtalen skal særligt omfatte: Patientens aktuelle tilstand og problemstillinger, herunder socialmedicinsk vurdering. Sygehuset gennemfører diagnostik og behandling. Der lægges behandlingsplan. (Se SAM:BO 4.3.2) Der foretages lægefaglig vurdering, eller vurdering på lægefagligt ansvar, af behovet for: Aftale om åben indlæggelse jf. afsnit 3.2 Evt. forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) Evt. tilskud til lægemidler Sundhedslovens 148 Lindrende fysioterapi, evt. i eget hjem Sundhedsloven 67 Ernæring. Konklusioner på vurderinger angives i forløbsplanen til kommunen for de patienter, hvor en sådan afsendes jf. nedenfor. Sygehuset orienterer kommunen om forløbsplanen (Se SAM:BO 4.3.3) Planen indeholder relevante oplysninger som: Forslag til socialmedicinsk sagsbehandling (blanket LÆ 165) Tilskud til lægemidler Sundhedslovens 148 Henvist til palliativt team? Forventet behov for sygepleje Forventet behov for rådgivning herunder socialrådgiverbistand. 14
15 Patienter med kompliceret udskrivningsforløb Væsentligt ændret funktionsevne Se ovenstående forløb 4.2 (Jf. SAMBO til 4.4.3) Se ovenstående 4.2 (Jf. SAMBO til 4.5.6) Samarbejde og kommunikation ved dødsfald på sygehus Ved dødsfald på sygehus informeres pårørende. Kommunen og egen læge modtager en elektronisk korrespondancemeddelelse om borgerens dødsfald. Dødsattest udfyldes af læge efter gældende regler. Opfølgning på dødsfald Se afsnit 6 i Samarbejdsaftalen. 15
16 Det Palliative Team, specialiseret indsats Målgruppe: Patienter med alvorlig, livstruende, uhelbredelig sygdom med særlige komplekse palliative problemstillinger med behov for specialiseret og/eller tværfaglig indsats. Målet er, at patienten opnår bedst mulig lindring, og at patienten og pårørende oplever livskvalitet gennem hele forløbet, trods de symptomer og problemer sygdommen medfører. Palliativt team modtager henvisning fra egen læge eller sygehuslæge Navn, CPR, adresse og telefon nr. Diagnose Evt. relevant bi-diagnose Problemstilling, kort beskrivelse Vurdering af behov for specialiseret tværfaglig palliativ indsats Ajourført medicinliste. Der kvitteres for elektronisk fremsendt henvisning. Henvisningen behandles i løbet af 1-2 hverdage, hvorefter patient og pårørende kontaktes direkte og aftale indgås. Forløb kan være: hjemmebesøg, telefonsamtaler, ambulante besøg og tilsyn på sygehusafdeling. Efter behov er der løbende kommunikation til og samarbejde med andre behandlere og omsorgspersoner fra primær og sekundærsektor. Ved første hjemmebesøg med patient og pårørende kan den kommunale sygeplejerske og egen læge deltage efter behov. Efter første hjemmebesøg drøftes indsatsmulighederne på teamets tværfaglige konference. Egen læge orienteres af palliativt team Egen læge modtager kopi af journalnotater, hvoraf fremgår behandlingsplaner, ordinationer etc. Patienter indlagt på sygehus Det palliative team kan inddrages i patientforløb på sygehuset som specialistbistand. Samarbejde & kommunikation ved dødsfald i eget hjem Ved dødsfald i eget hjem, orienterer den kommunale sygeplejerske Det Palliative Team herom. Dødsattest udfyldes af lægen efter gældende regler. 16
17 Opfølgning efter dødsfald Nærmeste efterladte kontaktes pr. telefon indenfor nogle uger efter dødsfaldet og evt. yderligere tværfaglig opfølgning kan aftales ved behov. Opfølgning på dødsfald Se afsnit 6 i Samarbejdsaftalen. 17
18 Hospice, specialiseret indsats Målgruppe: Uhelbredeligt syge og døende patienter, der har behov for lindrende behandling og pleje på døgnbasis. Forventet kort levetid. Hospice modtager henvisning af patient til hospice Henvisning skrives af den læge, der kender patient og familie bedst Henvisningen sendes elektronisk, pr. fax eller post til det hospice patienten vælger Henvisningen skal indeholde oplysninger om: - patientens sygdomshistorie og evt. prognose - aktuelle fysiske og psykiske symptomer og deres komplikation - sociale data, evt. tidligere tab i familien - åndelige og eksistentielle problemstillinger - vurdering af patientens behov for tværfaglig lindrende indsats. Patient og pårørende modtager skriftlig besked om modtagelse af henvisning i løbet af 2 hverdage. Kopi af svarbrevet til patient og pårørende sendes til henvisende læge til orientering. Visitation Hospiceledelse og læge gennemgår henvisningen mhp. visitering til hospice. Henvisninger prioriteres efter kompleksitet og behov. Der aftales telefonisk tidspunkt for en visitationssamtale I tilfælde, hvor patienten er tilknyttet eller kendt af et palliativt team, indledes en dialog mellem teamet og hospice. Forud for indlæggelse Dato for indlæggelse aftales ved visitationssamtalen, typisk 1 dag efter samtalen (eller efter patientens ønske). Der gives skriftlig besked til henvisende læge om indlæggelse. For patienter, der har ventet på indlæggelse gives telefonisk orientering til praktiserende læge 1-2 dage, inden opholdet påbegyndes. 18
19 Hjælpemidler under indlæggelsen Hospice har et udvalg af relevante hjælpemidler, men er ikke i stand til at opfylde alle individuelle behov for hjælpemidler, hvorfor: hjælpemidler fra hjemmet medbringes individuelle hjælpemidler rekvireres fra hjemkommunen ved indlæggelse fra sygehus sygehuset medgiver stomiudstyr, mv. ved overflytning efter dødsfald afhentes hjælpemidler via kommunen eller de afleveres vha. pårørende. Medicin Hospice har medicinering, administration og aftaler svarende til sygehusafdelinger. Ved patienter, der kommer hjemmefra, kan det være hensigtsmæssigt at medbringe medicin, så det ikke ligger i et evt. tomt hjem. Ved patienter, der planlægges udskrevet igen (symptomlindrende forløb) anvendes denne medicin ikke under indlæggelsen, og ved udskrivelse har patienten medicinen med hjem igen. Ved patienter, der er planlagt til livsafsluttende forløb, anvendes den medbragte medicin i det omfang, det er relevant. Ikke anvendt medicin sendes retur via apoteket. Ved patienter, der kommer fra sygehusafdeling medbringes medicin til det første døgn, hvis der er ordineret særlige medikamenter, samt f. eks. sondeernæring. Familiesamtaler/ statussamtaler Patient, familie, netværkspersoner og relevante fagpersoner deltager i familiesamtale ca. 10 dage efter indlæggelse, samt regelmæssigt herefter mhp. status af indlæggelsesforløb, justering af intervention og forventninger samt plan for fremtiden. Udskrivning Ved forventet udskrivelse: Patienter henvist til et symptomlindrende pleje- og behandlingsforløb har aftalt en given indlæggelsestid, typisk dage. Disse patienter udskrives til hjemmet / plejebolig og ofte med støtte fra palliativt team og frivillige. der aftales udskrivelsesdato med involverede fagpersoner der afvikles fælles samtale og planlægning af udskrivelse udskrivelsesresumé skrives og sendes med patienten epikrise sendes til egen læge og egen læge kontaktes telefonisk mhp. opfølgning i det videre forløb. 19
20 Ved udskrivelse, der ikke var forventet Patienter henvist til hospice i forbindelse med livets afslutning, og som får det bedre i forløbet (dvs. har fået lindret de komplicerede palliative pleje/behandlingsbehov), vil blive vurderet mhp. udskrivelse og til fortsat palliativ pleje i eget hjem eller plejecenter. der aftales, evt. telefonisk, udskrivelse med fagpersoner og familie egen læge orienteres og inviteres til udskrivelseskonference resume af aftaler føres skriftligt primærsektor varetager rekvirering af relevante hjælpemidler, materialer, relevante fagpersoner mm det aftales, hvorvidt palliativt team skal have konsulentfunktion epikrise sendes til egen læge frivillig støtte tilbydes og etableres eventuelt. Ved dødsfald på hospice Når døden indtræder på hospice markeres det ved flere forskellige ritualer sammen med familien. Desuden foregår følgende: Egen læge informeres Telefonisk besked til hjemmeplejen. Materialer fra hjemmeplejen sendes retur Alle personlige ejendele tælles op og opbevares til afhentning af pårørende Skifteretten orienteres skriftligt Hjælpemidler afhentes. Opfølgning på dødsfald Se afsnit 6 i Samarbejdsaftalen. 20
21 4. Fysioterapi Lindrende fysioterapi sundhedsloven 67 Egen læge og sygehuslæge kan henvise til lindrende fysioterapeutisk behandling. Behandlingen kan foregå på klinik eller i eget hjem. Behandlingen kan også varetages af kommunal fysioterapeut. Til behandling af kropslig ubehag: Massage, afspænding, visualisering, terapeutisk touch, lejring Mindske funktionstab: Forflytningsvejledning, mobilisering og øvelser ud fra patienternes behov og ressourcer, valg af rette hjælpemidler. Lette åndenød: Lungefysioterapi, vejledning i økonomisering med kræfterne. Smertereduktion: TENS, kinesiotex tape, akupunktur, triggerpunktbehandling, massage, visualisering. Ødemer: Lymfødem behandling, lejring, øvelser, manuel behandling, kompressionsbehandling. For yderligere information vedr. fysioterapi jf. serviceloven og/eller Sundhedsloven, se samarbejdsaftalen: Palliativ team fysioterapeutisk tilbud I de palliative teams er der ansat fysioterapeuter med specialviden i palliativ fysioterapi, som har et tæt tværfagligt samarbejde med resten af teamet. De arbejder hovedsagligt som konsulenter, laver vurderinger af behovet for fysioterapeutisk behandling samt igangsættelse af dette. Fysioterapeuterne i de palliative teams ser i tæt samarbejde med de kommunale terapeuter på, hvilke hjælpemidler der vil kunne lette dagligdagen for patienten. Vejledning i forflytningsteknikker, lejringer, mestring af åndenød, osv. Hospice fysioterapeutisk tilbud Her er der ansat fysioterapeuter med specialviden i palliativ fysioterapi. Fysioterapeuterne har kortere eller længere-varende behandlingsforløb, hvor fysioterapeuten med udgangspunkt i patientens ønsker arbejder med at fremme bevægelses- og livsudfoldelsen samt give gode kropsoplevelser. 21
22 Noter 22
23
24 Region Syddanmark Damhaven Vejle Tlf regionsyddanmark.dk Region Syddanmark
SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011
Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorlige syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 0. Indhold 1. Formålet med og grundlaget for samarbejde om alvorligt syge
Læs mereKvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats
Kvalitetsstandard Palliativ og terminal indsats Greve Kommune 2016 Side 1 af 6 Indhold 1.0 Baggrund... 3 1.1 Ændring i borgernes ønsker... 3 1.2 Palliativ behandling... 3 1.3 Palliativ indsats... 3 1.4
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Beskrivelse af nøglebegreber i forbindelse med tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark 1 Indhold Nøglebegreberne i
Læs merePalliative tilbud Kvalitetsstandard 2015
Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2015 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt
Læs mereImplementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft. Region Syddanmark og de 22 kommuner
Implementering af forløbsprogram for rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft Region Syddanmark og de 22 kommuner 1 Baggrund Baggrund i Kræftplan III fra 2010 Herunder Sundhedsstyrelsens Forløbsprogram
Læs mereRevideret oktober 2010.
Samarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Revideret oktober 2010. Med kommunale bemærkninger 29-10-2010 1 Indholdsfortegnelse for tværsektoriel
Læs mereUdkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
ARBEJDSPROCESSEN 1 Opgaven aftalt i forbindelse med sundhedsaftalerne 2007 Kommissorium (uddrag), godkendt august 2007: Udarbejde forslag til fælles målsætninger for samarbejdet om alvorligt syge og døende,
Læs mereServiceinformation. Orlov til pasning af døende. jf. Lov om social service 119-122
Serviceinformation Orlov til pasning af døende jf. Lov om social service 119-122 Som nærtstående til en alvorligt syg, der ønsker at dø i eget hjem, har du mulighed for orlov til pasning af den døende.
Læs mereRevideret udkast juni 2010.
Samarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Revideret udkast juni 2010. 1 Indholdsfortegnelse for tværsektoriel samarbejdsaftale om alvorligt syge
Læs mereInformation om plejeorlov fra socialrådgiverne
Patientinformation Information om plejeorlov fra socialrådgiverne - tilbud til patienter med kræftdiagnose og deres pårørende Velkommen til Vejle Sygehus Onkologisk Afdeling Pjecen er udarbejdet af socialrådgiverne
Læs mereForløbsoversigter for den ældre medicinske patient
Forløbsoversigter for den ældre medicinske patient 2. oktober 2012. 1 Indholdsfortegnelse: 1 Forord og indledning... 3 2 Forløbsoversigt for indsatsen før evt. ambulant forløb eller indlæggelse... 4 3
Læs mere4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer
4. Kommunikation og samarbejde vedr. behandlingsforløb over 48 timer Afgrænsning Retningslinierne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb, Indlæggelsesforløb
Læs mereRetningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med
Forslag til Forløbsbeskrivelse for stationært behandlingsforløb Afgrænsning Retningslinjerne fastlægger kommunikation og samarbejde i forbindelse med Akutte og planlagte indlæggelsesforløb, Borgere, såvel
Læs mere1. Hospitalsenheden Vest
1. Hospitalsenheden Vest 1.1. Geriatrisk Team 1.2. Palliativt Team 1.3. KOL- team og iltsygeplejerske 1.4. Mobil Bioanalytiker 1.5. Peritonal dialyse 1.6. Hjemmehæmodialyse 1.7. Gerontopsykiatrisk Team
Læs mereTilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010
Tilbud til Ældre Kvalitetsstandarder 2010 MÅL OG VÆRDIER Det er Byrådet i Allerød Kommune, som fastsætter serviceniveauet på ældreområdet. Byrådet har dermed det overordnede ansvar for kommunens tilbud.
Læs mere3. november 2015. Notat vedr. kommunale akutfunktioner
3. november 2015 Notat vedr. kommunale akutfunktioner Dette notat er godkendt i Temagruppen for behandling, pleje, træning og rehabilitering 3/11/15 som en 1. version. Der pågår arbejde med en 2. version
Læs mereGrundaftaler for Region Syddanmark og kommuner
Indsatsområde 2: Indlæggelsesforløb Krav 1. Hvilke relevante oplysninger om patientens behov m.v., der skal udveksles mellem kommunen, den praktiserede læge og sygehuset; hvordan det sikres, at informationen
Læs mereUddybet implementeringsplan jf. Implementering af forløbsprogrammet for rehabilitering og palliation ifm. kræft kap. 9
Implementeringsplan for forløbsprogrammet vedr. rehabilitering og palliation ifm. kræft Implementeringen af forløbsprogrammet kræver en koordineret tværfaglig og tværsektoriel indsats, og forankres i sundhedsaftaleregi.
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid i Region Syddanmark 1 Indhold 1. Formålet og grundlag for
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid i Region Syddanmark 1 Indhold 1. Formålet og grundlag for samarbejdsaftalen...........................
Læs mereKompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted
Kompetenceudvikling i den palliative indsats Det Palliative Team, Thisted Temadag Aalborg 20. april 2010 Kirsten Haaber cand.mus.terp., MCP, psykoterapeut, Disposition Palliation? Definition af kompetence
Læs mereVærdigt ældreliv i Ringsted Kommune
Værdigt ældreliv i Ringsted Kommune Ældre- og værdighedspolitikken retter sig både mod borgere over 65 år og borgere med pleje og behandlingsbehov. Eksempelvis alvorligt syge i alle aldre, der har behov
Læs mereKvalitetsstandard Sygepleje. Skanderborg Kommune
Kvalitetsstandard Sygepleje Skanderborg Kommune. Indhold Forord... 3 Kvalitetsstandard - sygepleje... 4 2 Forord Denne kvalitetsstandard skal give borgerne en overordnet information om Skanderborg Kommunes
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Definitioner og forløbstyper i den palliative indsats
3. Definitioner og forløbstyper i den palliative indsats SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og kort forventet levetid i
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune Omfatter både borgere i eget hjem og på plejecenter. Gælder for både kommunal og privat leverandør. Kvalitetstandarden omfatter
Læs mereApril 2010 rettet oktober 2011
April 2010 rettet oktober 2011 10.1. Fælles regionalog tværsektoriel definition på Åben indlæggelse Ved en åben indlæggelse forstås, at patienten ved behov for indlæggelse kan indlægges direkte i stamafdelingen
Læs mereArbejdsgangsbeskrivelse for henvisninger
Arbejdsgangsbeskrivelse for henvisninger Praktiserende læge henviser og adviserer kommunen om at henvisningen er lagt på Refhost (frikommuneloven) Den praktiserende læge henviser efter normal procedure
Læs mereFagprofil social- og sundhedshjælper.
Odder Kommune. Fagprofil social- og sundhedshjælper. For social- og sundhedshjælpere ansat ved Odder Kommunes Ældreservice. I Odder Ældreservice arbejder medarbejderne ud fra: en rehabiliterende tilgang.
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereRapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter
Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn hos borgere, der ikke bor på plejecenter Faxe Syd den 9. oktober 2013 Privat leverandør af hjemmepleje Tilsynet blev udført af konsulent Annelise Dehn og ekstern
Læs mereSamarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Høringsudkast 2009.
Samarbejdsaftale Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark. Høringsudkast 2009. Indholdsfortegnelse for tværsektoriel samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende
Læs mereKvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune
Kvalitetsstandard for personlig pleje og praktisk bistand I Odense Kommune (Omfatter borgere i eget hjem og på plejecenter og gælder for kommunal og privat leverandør) Kvalitetstandarden omfatter Personlig
Læs merePalliative tilbud Kvalitetsstandard 2016
Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2016 Hvad er palliative tilbud? Palliation betyder lindring. Denne kvalitetsstandard indeholder en beskrivelse af de lindrende, og praktiske tilbud til den alvorligt
Læs mereKOMMUNAL SYGEPLEJE SERVICEDEKLARATION
KOMMUNAL SYGEPLEJE SERVICEDEKLARATION 1 2 BORGEREN I EGET HJEM ELLER PLEJEBOLIG KOMMUNAL SYGEPLEJE I GULDBORGSUND KOMMUNE FORMÅL Er at forebygge sygdom, fremme sundhed, yde sygpleje og behandling, øge
Læs mereAnna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin
SAMARBEJDE OG ORGANISATION I ALMEN PRAKSIS PALLIATION Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin Anna Weibull Billede Kim Jørsing HVEM ER INVOLVERET I DEN PALLIATIVE PATIENT? Anna
Læs mereLov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142
/ Lov om Social Service 101 og Sundhedslovens 141 og 142 Social behandling af alkohol - og stofmisbrug Indholdsfortegnelse 1. Lovgrundlag og målgruppe 2. Leverandører 3. Kvalitetsstandardens opbygning
Læs mereInformation om afløsning i eget hjem
Information om afløsning i eget hjem MYNDIGHED Information SUNDHED OG OMSORG Struer Kommunes ældrepolitik Det overordnede mål for Struer Kommunes ældrepolitik er at støtte kommunens ældre i at leve et
Læs mereKvalitetsstandard for Korttidscenter. Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik
Kvalitetsstandard for Korttidscenter Med Korttidspladser og Rehabiliteringsklinik Definitioner Hvad består et Korttidscenter af? Korttidsplads: Et døgntilbud, hvor der kan tilbydes en målrettet specifik
Læs mereKvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118
Kvalitetsstandard - NY Pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom Lov om social service 118 1. Hvad er ydelsens lovgrundlag? 2. Hvad er formålet med ydelsen? Lov om Social Service 118 Vejledning
Læs mereHvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014
Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014 PAVI, Videncenter for Rehabilitering og Palliation - et nationalt center under SIF/SDU, Målet er at styrke den
Læs mereInformation til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit
Information til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der indlægges på et psykiatrisk sengeafsnit i Psykiatrien i Region Nordjylland.
Læs mereKvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947
Kvalitetsstandard for Odder Kommune 2007 sags.id. 917426 /dok.id 917947 Genoptræning 1.Hvad er ydelsens lovgrundlag? 140 - sundhedsloven 86 stk. 1 - serviceloven 2. Hvilket behov dækker ydelsen? Almindelig
Læs mereServiceinformation. Sygepleje
Serviceinformation Sygepleje Lolland Kommunes overordnede kvalitetsmål At borgeren oplever en helhedsorienteret, målrettet og faglig kvalificeret indsats ved kontakt til henholdsvis Visitation og Leverandør
Læs mereKvalitetsstandard for aflastning
Kvalitetsstandard for aflastning 1 Kvalitetsstandard for aflastning Område Randers Kommune tilbyder aflastningsophold til nære pårørende, der passer en person med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne
Læs mereNy nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra
1 Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra 1999. 2 Målgruppe: Patienter med livstruende sygdom og samtidig palliative behov samt deres pårørende.
Læs mereDen Tværsektorielle Grundaftale
Den Tværsektorielle Grundaftale 2015-2018 Sundhedsaftale om indsatsen for voksne med sindslidelse Indsatsområde: Behandling og Pleje Proces: Opdateret august 2014 Indsatsen vedrørende voksne med sindslidelse
Læs mereAmbulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade
Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Hjerne- og Talehuset Ambulant genoptræning og taletræning til borgere med erhvervet hjerneskade Velkommen til Hjerne- og Talehuset
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereFredensborg Kommune Ældre og Handicap. Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg
Fredensborg Kommune Ældre og Handicap 15 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg 2016 Indledning Kvalitetsstandarden skal sikre, at der er sammenhæng mellem det politiske besluttede serviceniveau
Læs mereDEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR
DEN PALLIATIVE INDSATS Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3 1.2 Styregruppe...3 2. Mål...3 3. Målgruppen for den palliative indsats...4 4. Definitioner
Læs mere1 of 6. Kvalitetsstandard. Forebyggende hjemmebesøg. Godkendt af byrådet d.
Kvalitetsstandard Forebyggende hjemmebesøg Godkendt af byrådet d. 1 of 6 2 of 6 Syddjurs Kommunes værdigrundlag: Der arbejdes ud fra kommunes overordnede værdigrundlag: Åbenhed det sikre vi igennem - En
Læs mereGeriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.
4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/
Læs merepalliation lindrende pleje servicedeklaration
palliation lindrende pleje servicedeklaration palliation - lindrende pleje livets slutning Det er Guldborgsund Kommunes politik, at yde en kvalificeret og koordineret indsats, til borgere med behov for
Læs mereinkontinens servicedeklaration
inkontinens servicedeklaration 1 2 LOVENS FORMÅL ER AT AFHJÆLPE NEDSATTE FUNKTIONER VIA HJÆLPEMIDLER SERVICEINFORMATIONER FOR HJÆLPEMIDLER EFTER SERVICELOVENS 112 FORMÅL Lovens formål er at afhjælpe nedsatte
Læs mereRÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE SYGDOMME
JUNI 2015 RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE ME Sundhedsstyrelsens ordning om eksperimentel behandling RÅDGIVNING OM EKSPERIMENTEL BEHANDLING VED LIVSTRUENDE MEME Sundhedsstyrelsens
Læs mereKapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen
Dato: 25. august 2015 Brevid: 2579762 Kapitel til sundhedsplan - det nære sundhedsvæsen Læsevejledning Den følgende tekst skal efterfølgende bygges op på regionens hjemmeside, hvor faktabokse og links
Læs mereKVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING
FREDERIKSHAVN KOMMUNE KVALITETSSTANDARD FOR GENOPTRÆNING OG VEDLIGEHOLDELSESTRÆNING 2007 BESTILLER- OG MYNDIGHEDSKONTORET KVALITETSSTANDARD I denne kvalitetsstandard beskrives det politisk fastsatte serviceniveau
Læs mereAnsøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region:
Ansøgningsskema til pulje på 5 mio. til samfinansiering af projekter mellem kommuner og region: 1 Ansøger Sund i Brøndby, Social- og Sundhedsforvaltningen, Brøndby Kommune 2 Kontaktperson/projektleder
Læs mereHandleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg
Handleplan for sorg og krise Handleplan vedrørende alvorlige ulykker-dødsfald i den nærmeste familie/ i personalegruppen og skilsmisser for børn i Børnehusene Tjæreborg Denne handleplan skal bruges som
Læs mereSAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark
SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark 1. 2. 3. Formålet med og grundlag for samarbejdsaftalen om tværsektorielle
Læs mereStifinder. Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN
Stifinder Samarbejde om TRÆNING OG GENOPTRÆNING I DE 17 KOMMUNER I REGION SJÆLLAND OG REGIONEN August 2015 Stifinderen beskriver samarbejdet om genoptræningsforløb med udgangspunkt i de muligheder, lovgivningen
Læs mereKvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96
Kvalitetsstandard vedr. Borgerstyret Personlig Assistance (BPA) - SEL 95-96 Godkendt i Byrådet den 31-01-2011 Lovgrundlag Servicelovens 95: "Stk. 1 Såfremt Kommunalbestyrelsen ikke kan stille den nødvendige
Læs merePERSONLIG HJÆLP OG PLEJE
PERSONLIG HJÆLP OG PLEJE 2015 Kvalitetsstandard for personlig hjælp og pleje Lovgrundlag Lov om social service 83, stk. 1 nr. 1. Hvilket behov dækker hjælpen Hvad er formålet med hjælpen Hjælp og støtte
Læs mereBørnepsykiatrisk afsnit, U3
Børnepsykiatrisk afsnit, U3 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs mereGuldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard
Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 100 Nødvendige merudgifter Vedtaget af Byrådet, d. 16.5.2013 1 Lovgrundlag for Hvilke behov skal dække Hvad er formålet med Lov om social
Læs mereSamarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune
Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg, Viborg Kommune Samarbejdsaftale mellem Kriminalforsorgen Midtjylland/Vestjylland og Rusmiddelcenter Viborg.
Læs mereInformation ved dødsfald
Information ved dødsfald Dette hæfte er en praktisk vejledning til pårørende om spørgsmål, der kan opstå i forbindelse med dødsfald på Hospice Djursland. Hospice Djursland November 2014 Når døden indtræder
Læs mereKvalitetsstandard for genoptræning 2015
Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Udarbejdet af: Elsebeth Elsted Dato: Godkendt på Sundhedsudvalgsmødet 13.04 2015 Sagsid.: Elel Version nr.: Kvalitetsstandard for genoptræning 2015 Område Sundhed
Læs mereSamarbejdsaftale. den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Udarbejdet af en tværsektoriel arbejdsgruppe nedsat af Styregruppen for Sundhedsaftalesamarbejdet i Horsensklyngen i april 2018. Samarbejde mellem almen praksis,
Læs mereGældende fra maj 2016. Genoptræning. Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune. Ishøj Kommune
Gældende fra maj 2016 Genoptræning Kvalitetsstandard for genoptræning Ishøj Kommune og Vallensbæk Kommune Ishøj Kommune Vi er glade for at kunne præsentere Ishøj og Vallensbæk kommuners kvalitetsstandard
Læs mereBeskrivelse af klinisk undervisningssted
Psykiatrisk Afdeling Kolding-Vejle Beskrivelse af klinisk undervisningssted kontaktperson Susanne Vakker Maass, uddannelseskoordinator Voksenpsykiatrisk afd. Kolding-Vejle Lokalpsykiatrien Vejle Juni 2016
Læs merePatientinformation om frit valg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder
Patientinformation om frit valg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder www.regionsyddanmark.dk Frit sygehusvalg og Region Syddanmarks ventetidsrettigheder Du har som borger i Danmark frit sygehusvalg.
Læs mereVoksenpsykiatrisk Afsnit SL4
Voksenpsykiatrisk Afsnit SL4 Velkommen til Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrien Region Sjælland arbejder ud fra visionen»mennesker og muligheder psykiatri med relationer«. Vi lægger vægt på, at behandling
Læs merePraktisk hjælp til indkøb
Praktisk hjælp til indkøb Efter servicelovens 83 Kvalitetsstandard Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang. Vi tager udgangspunkt i, at du er ansvarlig for dit eget liv og ønsker
Læs mereBilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014
KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Center for Kvalitet og Sammenhæng NOTAT Bilag 1 Referat af alle brugerundersøgelser fra 2014 Bilag 1 til indstilling om brugerundersøgelser 2014. Sundheds-
Læs mereProfil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen
1 Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Hjemmeplejen Sundhedsafdelingen 2 Indhold Profil- og funktionsbeskrivelse for primærsygeplejerske i Vallensbæk Kommunes hjemmesygepleje... 3
Læs mereR A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.
R A P P O R T Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune. Sundhed og Omsorg Faglig drift og udvikling 2017 S i d e 2 INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Indledning side 3 2. Definition af den
Læs mereImplementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder. Regionshospitalet Hammel Neurocenter
Implementering af specialiseringsniveauer hvordan? v/ledende terapeut Mette Schrøder Regionshospitalet Hammel Neurocenter Fire specialiseringsniveauer Almen genoptræning Basalt niveau Avanceret niveau
Læs mereVisitation og levering. Kvalitetsstandard 2015
Visitation og levering Kvalitetsstandard 2015 Kvalitetsstandard for visitation og levering Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af serviceniveauet for visitation og levering af ydelser i Faaborg-Midtfyn
Læs mereDen koordinerende indsatsplan. Informationspjece til fagperson
Den koordinerende indsatsplan Informationspjece til fagperson Tovholder Fagpersonen er tovholder på forløbet med en koordinerende indsatsplan og sikrer i samarbejde med borger, pårørende og relevante fagprofessionelle,
Læs mereSundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis
NOTAT Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling vedr. behandling med biologiske lægemidler på hospital og i speciallægepraksis Revideret version af 25/2 2013 Sundhedsstyrelsen har i samarbejde med
Læs mereServiceloven 98: Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde.
Lov om social service 98, kontaktperson til døvblinde Serviceloven 98: Kommunalbestyrelsen skal i fornødent omfang tilbyde hjælp i form af en særlig kontaktperson til personer, som er døvblinde. Formålet
Læs mere1 of 5. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014
Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. 26. marts 2014 1 of 5 2 of 5 Ydelse Intensiv og målrettet sygeplejeindsats, omsorgs- og plejeindsats, samt tryghed på en akutplads. Kan ved behov suppleres
Læs mereDer findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er.
Værdighedspolitikken 2016 Forord- Værdighed Der findes et sted, hvor værdighed betyder, at vi bliver set og mødt, som dem vi er. Vi har alle forskellige opfattelser af, hvad der er vigtigt, når vi taler
Læs mereViborg Kommune har før sommerferien godkendt, at der etableres et samlet hjerneskaderehabiliteringstilbud
Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Slotholmsgade 10-12 1216 København K Att.: Lone Vicky Pedersen Job & Velfærd Ledelsessekretariatet St. Sct. Hans Gade 4 DK-8800 Viborg Tlf.: 87 87 87 87 Fax.: www.viborg.dk
Læs mereSamordnet Pleje og Omsorg
Information til patienter og pårørende Samordnet Pleje og Omsorg Kvalitet Døgnet Rundt Samordnet Pleje og Omsorg Formålet med samordnet pleje og omsorg Samordnet pleje og omsorg er et tilbud til alvorligt
Læs mereVISITATION TIL PLEJEBOLIGER
VISITATION TIL PLEJEBOLIGER 2013 Kvalitetsstandard for visitation til plejeboliger Lov grundlag Plejeboliger er omfattet af Lov om Social Service 192. Lov om Almene boliger 5 stk. 2. Hvilket behov dækker
Læs mereKvalitetsstandard. Rehabiliteringsforløb. Serviceloven 83a. Lovgrundlag. Formål. Indhold
Kvalitetsstandard Rehabiliteringsforløb Serviceloven 83a Lovgrundlag Formål 83 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et korterevarende og tidsafgrænset rehabiliteringsforløb til personer med nedsat funktionsevne,
Læs mereKommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning
KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af national klinisk retningslinje for ikke-kirurgisk behandling af lumbal nerverodspåvirkning Baggrund og formål Det skønnes, at 1-10 % af danske patienter med
Læs mereMedcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg
Medcom arbejdsgange i Avaleo Omsorg Arbejdsgangene er beskrevet med udgangspunkt i den gældende Sambo aftale i Region Syddanmark. Samarbejdsaftalen skal medvirke til at sikre sammenhæng i borger/patientforløbene
Læs mereAnsvar og opgaver i Omsorgssystemet vedrørende Sam:Bo og elektronisk korrespondance September 2012 Version 6
Ansvar og opgaver i Omsorgssystemet vedrørende Sam:Bo og elektronisk korrespondance September 2012 Version 6 Visitatorer Hjemmepleje, sygepleje, terapeuter Ansvar Gør således Særlig OBS på Diverse Borger
Læs mereUndersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft
Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft PAKKEFORLØB Denne pjece indeholder en generel og kortfattet beskrivelse af, hvad et pakkeforløb for kræft er. Det er den sygehusafdeling,
Læs mereKVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD TRÆNING SUNDHEDSLOVEN 140 Første skoledag 0 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk Indhold 1. INDLEDNING... 2 2. HVAD KAN INDGÅ
Læs mereBesvarelse af spørgsmål nr. 14 (alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til indenrigs- og sundhedsministeren den 13.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 14 Offentligt Indenrigs- og Sundhedsministeriet Dato: Kontor: Regional sundhed J.nr.: 2006-1134-50 Sagsbeh.: JA/KWO Besvarelse af spørgsmål nr. 14 (alm.
Læs mereSamarbejdsaftale den terminale patient
Samarbejdsaftale om den terminale patient Samarbejde mellem almen praksis, hjemmeplejen og palliativt team Horsens om den terminale patient Almen praksis varetager som udgangspunkt palliativ behandling
Læs mereGenoptræning og vedligeholdende træning
Genoptræning & vedligeholdende træning Servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 1 Indhold Kære borger... 3 Genoptræning - Servicelovens 86.1 Formål med genoptræning?... 4 Hvem kan få bevilget
Læs merePolitisk sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland
08. december 2011 Politisk sundhedsaftale om samarbejde om den palliative indsats i Region Midtjylland 1. Formål med sundhedsaftalen Det overordnede formål med sundhedsaftalen om samarbejdet om den palliative
Læs mereKVALITETSSTANDARD VISITATION TIL:
Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL: PLEJEBOLIGER TRYGHEDSBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE PLADSER Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD
Læs mere