Forsikringsenhedens årsrapport. Faxe Kommune Tænk dig om det skader ikke

Transkript

1 s årsrapport Faxe Kommune 2015 Tænk dig om det skader ikke

2 Indholdsfortegnelse 0. RESUMÉ FORMÅL LOVGIVNING ADMINISTRATION OG RÅDGIVNING FORSIKRINGSLØSNINGER TAKSTFINANSIERET OMRÅDE FORSIKRINGER ARBEJDSSKADER Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier Arbejdsulykker fordelt på fravær Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Arbejdsulykker fordelt på skadens art AES erhvervssygdomme sker over tid Brilleskader Borgere i aktivering ANSVARSSKADER TINGSKADER AKTIVITETER FORSIKRINGSENHEDEN FORSIKRINGSSELSKABERS KRAV SIKRING / RISIKOSTYRINGSAKTIVITETER ADMINISTRATION AF ARBEJDSSKADER ERFARINGSUDVEKSLING, UDDANNELSE, KURSER OG KONFERENCER RISIKOSTYRING - FØLGEGRUPPEN VAGTORDNING SAMARBEJDE STEVNS/FAXE KOMMUNER FAKTA OM FORSIKRINGSENHEDENS BUDGET KOMMENDE AKTIVITETER...21 Side 2 af 22

3 0. Resumé Denne rapport er en status over det forgangne år inden for forsikrings- sikrings- og risikostyringsområdet. Der er udarbejdet opgørelser over skadesforløbet på arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader (bygning/løsøre/biler). I 2015 har der været i alt 202 arbejdsulykker og 11 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt kr På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en udgift til AES (Arbejdsmarkedets ErhvervsSygdom) på kr For ultimo 2015 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr På ansvarsskadeområdet har der været i alt 36 skader. Der er sket udbetaling på 22 sager med i alt kr sager er stadig igangværende og 11 sager er blevet afvist. På tingskadeområdet har der været i alt 178 tingskader med en samlet udgift på kr På sikrings- og risikostyringsområdet er der iværksat forskellige aktiviteter i årets løb med en samlet udgift på kr En af vigtigste indsatser fremover vurderes fortsat at være inden for arbejdsskadeområdet. Instruktion og vejledning i arbejdets udførelse skønnes at være medvirkende til færre ulykker på området og en nødvendighed, da kommunen skal betale en ekstra afgift til staten på 12 %. Denne afgift har i 2015 været på kr Denne afgift beregnes på alle udbetalte erstatninger vedrørende erhvervsevnetab og mén. Via denne afgift er det Regeringens ønske at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Afgiften pålægges de enkelte institutioner via AES. Den overordnede økonomi ses i nedenstående diagram med fordeling på udgifter til præmier, skader og sikringstiltag: Kilde: Side 3 af 22

4 1. Formål Formålet med denne rapport er at give et overblik over kommunens forsikringer og skadesforløb. Endvidere er formålet at give direktionen, økonomiudvalget og byrådet en generel orientering om risikostyringen i kommunen, jfr. de godkendte politikker, hvoraf det fremgår, at der årligt skal udarbejdes en rapport over området. 2. Lovgivning Det fremgår af Styrelsesvedtægtens kapitel 4, 11, at Økonomiudvalget fastsætter regler om risikostyringspolitik og risikoforebyggelse, og i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Det betyder at ansvar og kompetence er placeret hos økonomiudvalget. 3. Administration og rådgivning Administrationen af kommunens forsikringer sker efter den vedtagne forsikringspolitik, hvor formålet er at sikre, at der administreres efter ensartede retningslinjer ved samtlige institutioner. rådgiver institutionerne om forsikringsforhold i form af nyhedsbreve, temadage, kurser og institutionsbesøg med henblik på en forebyggende indsats til minimering af risiko og nedbringelse af skader. Herudover er der indgået administrationsaftaler med mæglerfirmaet Willis på nedenstående områder med henblik på rådgivning af: 1) Udarbejdelse af aktuarrapport til arbejdsskadeområdet 2) ansvarsskadeområdet 3) forsikringsområdet over selvrisikoen (dvs. sagsbehandler stort set alle sager selv) 4. Forsikringsløsninger Faxe kommunes forsikringer var senest i udbud i Aftaleperioden for de enkelte forsikringsselskaber er valgt fra den 1. januar 2014 til 31. december 2016 med ret til forlængelse i yderligere 2 år. Forsikringsprogrammet er etableret med nedenstående forsikringer: Bygningsbrand Gjensidige Løsøre Gjensidige Motorkøretøjer Gjensidige Entreprise Gjensidige Arbejdsskade, katastrofedækning - Protector Rejse AIG Kollektive ulykker AIG Kriminalitet AIG Lystfartøjer -Gjensidige Erhvervs- og produktansvar selvforsikret med enkelt undtagelser: o Kommunalt ledelsesansvar (bestyrelses ansvar) Gjensidige Passager ansvar - Gjensidige Kommunen er selvforsikret på ansvars- og arbejdsskadeområdet, vand- og tyveriskader samt kaskoskader på biler. Generelt er der høje selvrisikoer for kommunen, men den enkelte institution har kun en selvrisiko på kr Undtaget herfra er dog arbejdsskadeområdet, ansvarsskadeområdet, rejseforsikringsområdet samt kriminalitetsforsikringen, hvor der ikke er nogen selvrisiko. Side 4 af 22

5 Selvrisikoen anvendes til at forøge det forebyggende arbejde med at mindske skader. 5. Takstfinansieret område Der er etableret eget forsikringsprogram for udlejningsejendomme. Dette område er fuldt forsikret uden selvrisiko. Udlejningsejendomme er placeret hos Gjensidige. 6. Forsikringer For at kunne udarbejde en kvalificeret bedømmelse af skadeforløbet som grundlag for denne rapport, skelnes der mellem arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader. Det skyldes at forløbet på en arbejdsskade først kan bedømmes endeligt efter 5-10 år. 7. Arbejdsskader Arbejdsskader er delt i 2 områder, nemlig arbejdsulykker, der er pludselige skader sket inden for 5 dage og erhvervssygdomme, der sker over tid. Erhvervssygdomme skal altid anmeldes af egen læge. I 2015 har der været i alt 202 arbejdsulykker og 11 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt kr På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en udgift til AES på kr Alle ulykker skal inddateres senest 9 dage efter ulykken, da kommunen ellers kan risikere at få en bøde. Gentagne gange har oplevet, at arbejdsulykker ikke er anmeldt rettidigt. Efter arbejdsskadelovens 32 er det arbejdsgivers pligt at anmelde ulykker og fristen for dette fremgår af 31, hvor det skal ske snarest muligt og seneste 9 dage efter skadens indtræden. Hvis ikke dette overholdes kan Arbejdsskadestyrelsen pålægge det enkelte center/institution et bødeforlæg, jfr. 82 a. I Faxe Kommune er der 116 sager, hvor institutionerne ikke har overholdt tidsfristen ud af i alt 202 arbejdsulykker. Kommunens held er, at ASK ikke har fået kendskab til disse sager, da de er behandlet internt. Så ingen bøder endnu! De anmeldte skader har fordelt sig på centrene som angivet i skema nedenfor: Ulykker fordelt på centre: Center for Børn & Undervisning Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Sundhed & Pleje Center for Plan & Miljø Center for Ejendomme Center for Kultur,Frivillighed & Borgersevice Center for Økonomi & HR Center for IT & Digitalisering Erhvervs- og direktionssekretariat Politisk- og juridisk sekretariat Arbejdsulykker i alt Kilde: Side 5 af 22

6 7.1. Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage På arbejdsskadeområdet (ulykker) er kommunen selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtigelserne til at udbetale erstatninger til de ansatte i henhold til Lov om arbejdsskadesikring. Der er dog tegnet en katastrofedækning der dækker, hvis mere end to personer ved samme begivenhed kommer til skade, der vil kunne udløse mén-, erhvervsevnetabs- eller dødsfaldsdækning. Arbejdsulykker udbetales over en meget lang årrække. Hvor kommunen tidligere har betalt en forsikringspræmie, som repræsenterer kommunens samlede udgift for et skade år, så medfører selvforsikring et anderledes krav til dokumentation af kommunens reelle skadeomkostninger. Efter loven skal kommunen hensætte midler i regnskabet, så der er dækning for alle fremtidige udbetalinger på skader, der er sket i den periode, hvor kommunen har været selvforsikret. Der er udarbejdet en aktuaropgørelse af kommunens forpligtigelser for skete, men endnu ikke forfaldne arbejdsulykker, der sikrer, at der bliver afsat korrekte hensættelser på arbejdsskadeområdet. For ultimo 2015 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr Afskrivningsprofilen fremgår nedenfor: Arbejdsskadeforpligtigelsen fordeler sig på følgende poster: Hensættelse til rentereserven kr kr. Hensættelser til sagsreserver / RBNS kr kr. Hensættelser til IBNR / IBNER kr kr. I alt kr kr. Forklaring på: Rentereserve: Denne beskriver hensættelser på de arbejdsulykker, hvor der er tilkendt en erhvervsevne tabs erstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. RBNS: RBNS er et udtryk for den reserve der er på åbne skader som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig. IBNR: Skader der er sket, men endnu ikke kendte / IBNER: Dette er hensættelse til skader, der er indtruffet og anmeldt, men for tidligt i processen til, at der er afsat sagsreserver. Sammenlignet med 2014 er det et fald på kr Dette skyldes primært udviklingen af igangværende sager, hvilket giver et fald i sags reserver på kr. 1,356 mio. Yderligere er rentereserven og IBNR-reserven faldet med henholdsvis kr og kr Kommunens rådgiver Willis Towers Watson har udarbejdet et skøn over udviklingen i de kommende 5 budgetår. Resultatet ses i tabellen nedenfor: Budgetår Forpligtigel se ultimo året 1 Skadesudg ifter i budgetåret Administrat ion Willis + aktuarrapp ort Adm.ASK + DSA 3 & Arbejdsmilj øbidrag Årlig likviditets påvirkning Samtlige arbejdsulykker kapitaliseret til en samlet opgørelse 2 Skadesudgifter i budgetåret, Administration Willis og administration AKS + DSA 3 ASK = Arbejdsskadestyrelsen DSA = Den Sociale Ankestyrelse Side 6 af 22

7 Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditetspåvirkning. Den % vis fordeling af økonomien er en oversigt over de udgifter, der har været på arbejdsskadeområdet. Kilde: I øjeblikket har kommunen 9 sager med løbende udbetalinger på erhvervsevnetab, det vil sige månedlige ydelser til personer, der er kommet til skade i tjenesten og hvor erhvervsevnetabet har været over 15 %. Endvidere er der afgjort sager om mén erstatning, som er blevet udbetalt. For at få udbetalt mén skal det have været på mindst 5 %. Endelig er der løbende behandlingsudgifter til de skadelidte indtil sagerne er endeligt afgjort hos Arbejdsskadestyrelsen. Udgifter til Den Sociale Ankestyrelse, Arbejdsskadestyrelsen og Arbejdsmiljøbidrag er afgifter, som kommunen skal betale alt efter, hvor mange skader der har været. Administration er hovedsagelig udgifter til udarbejdelse af aktuarrapport. Udgiften på katastrofeforsikringen er en præmie, da kommunen har tegnet katastrofeforsikring, der dækker, hvis mere end 2 personer kommer til skade ved samme begivenhed. Side 7 af 22

8 7.1.2 Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier Kilde: De hyppigste skader i kommunen sker som følge af fysisk uheld, herunder eget fald/snublen. Herefter kommer fysisk og psykisk vold, personforflytning og personhåndtering, uheld med udsættelse for smitterisiko, gribe/afværge ved fald, samt håndtering af værktøj/ting/maskiner og kemisk uheld. De 63 skader under vold fysisk og psykisk kan helt præcist opdeles med: Fysisk vold = 16 Psykisk vold = 18 Fysisk og psykisk vold = 29 Som det ses er der mange skader under vold- fysisk og psykisk. De fleste af de fysiske og psykiske skader er på skoleområdet. Disse skader skyldes elever, der ofte er udad reagerende. Herudover sker skaderne på Rehabiliteringsområdet. En væsentlig forebyggende indsats mod arbejdsulykker er, at det sikres, at der generelt gives den nødvendige instruktion i arbejdets udførelse. De fysiske uheld kan være vanskelige umiddelbart at nedbringe. Succeskriterier for alle arbejdsulykker må være, at de enkelte ulykker analyseres i de enkelte arbejdsmiljøgrupper ved en undersøgelse af årsager og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. vil derfor anbefale, at der på de enkelte institutioner skabes et overblik over, hvilke arbejdsopgaver der kræver instruktion. Side 8 af 22

9 7.1.3 Arbejdsulykker fordelt på fravær Det meste fravær er under 1 dag med 154 personer. 23 personer har været fraværende mellem 1-3 dage og 24 personer har været fraværende mellem 4-29 dage. Der er 1 person, der har været uarbejdsdygtige i mindst 1 måned, men mindre end 3 måneder på grund af en skade på jobbet. Kilde: Al erfaring siger, at en hurtig og effektiv indsats er afgørende, hvis skadens omfang skal begrænses. Indsatsen er medvirkende til, at skadelidte vender hurtigere tilbage på jobbet til fordel for såvel medarbejder som for kommunen Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Side 9 af 22 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Antal Øverste ledelse i offentlige virksomheder Administrativ ledelse i den offentlige sektor Sygeplejerskearbejde, basisfunktioner Ergoterapeutarbejde Kost og ernæringsarbejde, specialfunktioner Undervisning på grundskoleniveau, (børn, klasse) Undervisning på grundskoleniveau, børnehaveklasseniveau Pædagogisk arbejde i skolefritidsordninger/fritidshjem og på 3 skoler Andet pædagogisk arbejde Specialpædagogisk arbejde, aktivering mv Socialpædagogisk arbejde, rådgivning af voksne Specialpædagogisk arbejde, børn og unge Socialrådgivningsarbejde 1

10 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Antal Jobformidling Chef- og direktionssekretærarbejde Almindeligt kontorarbejde Rengøringsinspektørarbejde Ejendomsinspektørarbejde Dagplejearbejde Pædagogisk medhjælp Social og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, 8 medhjælpere Social og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, 26 assistenter Andet omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler Social og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere Andet omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet Brandslukningsarbejde Rengøring af kontorer og beboelsesområder Jord, kloak og andet anlægsarbejde 3 I alt 202 Kilde: Inden for området jobtype sker der flest skader med pædagogisk arbejde og undervisning på grundskoleniveau efterfulgt af social- og sundhedspersonale. Her er det vigtigt igen at pointere, at der skal gives instruktion og vejledning over for de ansatte, så skaderne på disse områder kan minimeres. Det anbefales arbejdsmiljøgrupperne at få analyseret og udarbejdet en handlingsplan til, hvordan fremtidige ulykker kan undgås Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Hoved, hjerne samt hjernenerver og -kar 1 Ansigtsområdet 6 Øje (øjne) 3 Øre (ører) 1 Tænder 5 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af hovedet 1 Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler 2 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af halsen 1 Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler 23 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af ryggen 9 Brystområdet, herunder organer 1 Bækken og bugområdet, herunder organer 1 Skader på flere del af kroppen 1 Skulder og skulderled 14 Arm, herunder albue 16 Hånd 3 Finger (fingre) 25 Håndled 3 Skader på flere dele af overkroppens lemmer 4 Side 10 af 22

11 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Andre, ikke ovenfor nævnte dele af kroppens lemmer 2 Hofte og hofteled 4 Ben, herunder knæ 18 Ankel 3 Fod 1 Tå (tæer) 1 Hele legemet (systemisk påvirkning) 10 Skader på flere dele af legemet, inkl. chok, psykisk traume 29 Skader på flere dele af legemet 14 I alt 202 Kilde: De fleste skader inden for legemsdele er rygskader, skader på flere dele af legemet, skader på fingre, ben, arme og skulder samt skulderled. Skader på flere dele af legemet indeholder også psykisk og fysisk vold. Også her skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og oplæring i forbindelse med udførelse af arbejdet. Mange skader sker for nyansatte inden for de første år Arbejdsulykker fordelt på skadens art Arbejdsulykker fordelt på skadens art Antal Overfladiske skader 24 Åbne sår 8 Andre former for sår og overfladiske skader 24 Lukkede brud 3 Luksation og subluksation - dvs ledskred 6 Forstuvninger og forstrækninger 77 Indre skader 1 Forbrænding og skoldning (termisk) 1 Ætsning (kemisk) 1 Kvælning 2 Akut tab af hørelsen 1 Chok som følge af aggression og trusler 36 Traumatisk chok 5 Flere skader 4 Andre oplyste skader, som ikke er anført her 9 I alt 202 Kilde: Langt de fleste skader sker ved forstuvninger og forstrækninger, overfladiske skader, sår og chok som følge af aggression og trusler. Gennem årene har det vist sig, at det er på de samme områder ulykkerne sker og endnu engang skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og oplæring i forbindelse med udførelse af arbejdet. 7.2 AES erhvervssygdomme sker over tid AES (Arbejdsmarkedets Erhvervs Sygdom) betaler erstatninger til personer, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, der skyldes arbejdsforhold på arbejdspladsen. Side 11 af 22

12 AES dækker også andre udgifter, f.eks. lægeregninger m.v. i forbindelse med sagsbehandlingen. Disse skader anmeldes direkte af lægen eller tandlægen og ses ikke af, da det er et mellemværende direkte mellem skadelidte og lægen/tand-lægen/arbejdsskadestyrelsen. Alle kommuner, forsikrede såvel som selvforsikrede, er bidragspligtige til AES. Faxe Kommune har haft en udgift på erhvervssygdomme til AES på i alt kr Ud af dette beløb vedrører kr statens afgift på 12 % af udbetalinger på mén og erhvervsevnetab med henblik på minimering af arbejdsskader. Denne afgift skal ses i lyset af Regeringens ønske om, at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Beløbet betales af de enkelte institutioner. Antal anmeldte erhvervssygdomme i : Hoveddiagnosegruppe Hudlidelser, psykiske lidelser & andre lidelser Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring v/atp s aktuar 7.3 Brilleskader Brilleskader anmeldes direkte til via specielle skemaer. Selvom det betragtes som en arbejdsskade har valgt at holde disse skader uden for, da de ellers ville være medvirkende til en højere skadesstatistik på arbejdsulykker generelt. Der har i 2015 været 10 brilleskader med en samlet udgift på i alt kr Det kan oplyses, at udgiften til brilleglas erstattes fuldt ud, hvorimod stel kun erstattes med den takst, som anvendes af Arbejdsskadestyrelsen, som i 2015 har været kr Hvis brillerne er helt nye under 1 år erstattes stel også fuldt ud. 7.4 Borgere i aktivering Det fremgår af lab-lovens (Lov om Aktiv Beskæftigelse) 113, at kommunen har et hæftelsesansvar overfor personerne under kapitel 10 og 11. Det er borgere under disse kapitler, hvor kommunen kan blive gjort erstatningsansvarlig. I 2015 er der i erstatninger på dette område udbetalt: Arbejdsskader: 6 skader og der er udbetalt kr Ansvarsskadesager: 3 skader og der er udbetalt kr Ansvarsskader Ansvarsskader er skader, hvor borgeren gør krav mod kommunen. I henhold til dansk ret skal der være noget at bebrejde en, for at man er erstatningsansvarlig for en handling eller undladelse. Man er således erstatningsansvarlig, hvis man har handlet forsætligt eller uagtsomt den såkaldte culpa-regel. Det er den skadelidte, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der er sket en fejl eller forsømmelse, og at denne er årsag til skaden. Side 12 af 22

13 Kilde: I 2015 har der været i alt 36 henvendelser fra borgere, som har ment, at kommunen har været erstatningsansvarlig. Som det ses af skemaet ovenfor fordeler de sig med 3 skader med hul i vejen, 5 faldskader i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 8 skader sket ved brug af arbejdsredsskaber, 12 skader på indbo i borgers hjem og 8 skader sket på anden måde. Ud af de 36 skader er der sket udbetaling på 22 sager med i alt kr sager er stadig igangværende og 11 sager er blevet afvist. 9. Tingskader I 2015 har der været i alt 178 tingskader (bygning/løsøre/biler/ansvar) med en samlet udgift på kr Fordelingen af skadestyper i 2015 ses af nedenstående diagram: Kilde: Side 13 af 22

14 På auto området har der været i alt 67 skader. Skaderne er hovedsagelig inden for Center for Sundhed & Pleje samt Center for Ejendomme. Den store stigning i skader i forhold til året før skyldes, at hjemmeplejens biler er blevet udskiftet. Ved tilbagelevering af disse biler overfor leasingselskabet har der været ca. 30 skader, som ikke løbende er blevet meldt ind til forsikringsenheden. Skaderne indgår derfor i statistikken for Det er vigtigt, at alle skader løbende meldes ind, så bilerne fremstår præsentable uden buler. Orden og ryddelighed og bulefri biler passes der mere på. Så fokus på området er en nødvendighed, hvis skaderne skal nedbringes. I 2016 er der iværksat projekt: biler uden buler, da al erfaring viser, at når der er fokus på området falder skaderne. De kørende medarbejdere bør endvidere gøres opmærksom på, at det ikke har konsekvenser at anmelde skaderne, tværtimod har alle et ansvar for, at bilerne fremstår ordentlige og ryddelige. De 49 bygning/løsøre skader skyldes hovedsagelig indbrud. Derudover har der været skader i forbindelse med lynnedslag, enkelte vandskader, stormskade, rørskader og påsat brand på skole og brand i elektriske apparater samt påkørsel af bygning. Løsøre på 5 skader er indbrud i børnehave, Faxe Sociale Udviklingscenter og Rehabiliteringscentret. 36 ansvarsskader fordeler sig med 3 skader med hul i vejen, 5 faldskader i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 12 skader på indbo i borgers hjem, 8 skader sket ved brug af arbejdsredsskaber og 8 skader sket på anden måde. Der har været en enkelt skade under kollektiv ulykkesforsikring. De 20 hærværksskader skyldes smadret udendørsbelysning, ruder og hærværk mod bygninger, herunder graffiti samt postkasser, der er sprunget i luften. Der er ingen skader under Kriminalitet. Det samlede antal skader fordelt på centrene ser ud, som angivet nedenfor. Kilde: Som det ses af diagrammet er det Center for Sundhed & Pleje, Center for Børn & Undervisning og Center for Ejendomme, der har de fleste skader efterfulgt af Center for Familie, Social & Beskæftigelse og Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice. Side 14 af 22

15 Der har endvidere været en enkelt skade under Politisk- Juridisk sekretariat. De enkelte områder vil blive beskrevet nærmere nedenfor, hvor skaderne er fordelt ud på skadestyper. På Centrene for nedenstående områder har der ikke været nogen eller kun få skader og de vil derfor ikke blive nærmere omtalt. Plan & Miljø IT & Digitalisering Økonomi & HR Erhvervs & Direktionssekretariatet Politisk- og Juridisk sekretariat Kilde: Der er en markant stigning på autoskader inden for ældreplejens område i forhold til året før. I forbindelse med aflevering af biler til leasingselskab er 25 af skaderne ukendte, da de ikke har været meldt ind i skaderegistreringssystemet før ved afleveringen. Øvrige skader er lige ud kørsel, svingning og bakkeskader. På bygning/løsøre har de 4 skader været mindre brand i forbindelse med elektrisk apparat, kortslutning, indbrud og stormskade. På ansvarsområdet skyldes skaderne ting, som er blevet ødelagt hos borgeren, eks. i forbindelse med personlig pleje og forkert tøjvask. Hærværksskaderne er graffiti på mur, smadret rude i kælder og udendørsbelysning, der er ødelagt nytårsaften. Kilde: Der har været 2 uheld med biler inden for skoleområdet. Side 15 af 22

16 På bygning/løsøre har der været i alt 28 skader, som hovedsageligt har været i forbindelse med indbrud, rørskade og lynnedslag og en enkelt påkørsel af bygning. Af større skader kan nævnes den påsatte brand på Karise Skole og en vandskadesag på Vibeengskolen. Begge sager er afsluttet og opklaret. Der har været 2 ansvarsskader på skoleområdet. I den ene sag er kommunen blevet stævnet. Denne retssag forventes afgjort i løbet af foråret De 10 hærværksskader er sket på bygning med ødelagte ruder, hærværk på selve bygningen og graffiti. Kilde: På hele området har der været i alt 13 autoskader, som er et fald i forhold til året før. De fleste skader er sket ved bakkeskader, lige ud kørsel, svingning og ved gravearbejder med arbejdsmaskiner. Enkelte skader er endvidere sket ved parkering. På bygning/løsøre området har der været 7 skader på administrationsbygningerne. Skaderne skyldes lynnedslag, hærværk og indbrud. De fleste ansvarsskader er niveauforskelle i fortov og udgravningsarbejde, hvor kabler er blevet beskadiget. Hærværksskaderne er sket på Rådhuset på tag, skur og lamper og Faxe Sundhedscenter, hvor postkasser er blevet sprængt i luften nytårsaften. Kilde: Side 16 af 22

17 Der har været 12 uheld med biler. Halvdelen af skaderne er hærværk sket på parkeringsplads på Lysholm skole. Øvrige skader har været bakkeskader og ligeud kørsel. På bygning/løsøre har der været 10 skader. Skaderne er sket i forbindelse med indbrud, simpelt tyveri og en enkelt rørskade. De 2 ansvarsskader er personer i virksomhedspraktik, hvor kommunen har ansvaret og har måttet betale erstatning for ødelagt udstyr. Hærværksskaden er en smadret rude på Lysholm skole. Kilde: Der er ingen biler på dette område. Der har været 5 bygning/løsøre skader, der skyldes tøbrud, skybrud, påkørsel af bygning og lynnedslag. Skaderne er sket på bibliotek, Seminariet, Lokalhistorisk arkiv og Haslev Museum. Der har ikke været nogen ansvarsskader på område. Hærværksskaderne skyldes hærværk mod bygning og smadrede ruder. 10. Aktiviteter 10.1 Forsikringsselskabers krav Efter indgåelse af aftale med forsikringsselskab på bygning er der i deres klausuler fremhævet særlige forhold. Dette er eksempler på krav, selskabet har stillet. 1. Installering af ABA på alle skolers idrætshaller vil give en yderligere præmiereduktion på kr på den årlige præmie 2. Løsøre direkte på kældergulv vil ikke være dækket ved vandskader, hvis ikke det er anbragt 40 cm. over kældergulv 3. Affaldscontainere skal være placeret væk fra bygning, jfr. DBI s (Dansk Brandteknisk Institut)vejledning. Hvis en container er skyld i brand vil kommunen have en selvrisiko på yderligere kr Ubemandede biblioteker vil have en forhøjet selvrisiko på kr ved brand, hvis der ikke er tilknyttet en fast vagtordning efter lukketid. På baggrund af ovenstående klausuler har iværksat forskellige aktiviteter til imødegåelse af disse krav, så præmien kan bevare sit niveau. Side 17 af Sikring / Risikostyringsaktiviteter Der er en løbende proces i gang med etablering af sikringstiltag til minimering af skader. Dette er i tråd med de vedtagne politikker på området og en del af

18 risikostyringen i kommunen på hele forsikringsområdet. Formålet er at sikre kommunens borgere og ansatte mod skader, undgå tab og driftsforstyrrelser samt at risikoforebygge der, hvor det har størst effekt. Efter sikringsgennemgang bliver der udarbejdet en anbefalingsrapport til den enkelte institution hvoraf det fremgår, hvilke indsatser der bør tages vare på. I sikringsgennemgangen ses der også på forsikringsselskabets krav, så de kan blive bragt i orden. Det fremgår af Faxe Kommunes sikringspolitik, at sikringsforanstaltninger skal udføres ved bygge- og anlægssager i kommunen, så sikringsniveauet bevares også ved om- til- og nybyggeri og ændring af lokaler. Ved sikringsgennemgange er det konstateret, at ikke alle institutioner overholder denne politik. I det forløbne år er der foretaget sikring på udvalgte institutioner vedrørende Sikringsskabe: nøgler / pengeskabe Containergårde, så de er placeret væk fra bygning Diverse: Kanyleafklippere til minimering af stikskader, antiskrid belægning i glas- og gangarealer og glatførerkursus for busenheden Termografering af eltavler Mærkningsudstyr til IT ABA - automatisk brandalarmeringsanlæg ADK - adgangskontrol Vandalarmer Transiensbeskyttelse til forebyggelse af skader ved lynnedslag Videoovervågning Ovennævnte aktiviteter er helt eller delvist finansieret af s budget med i alt på kr Kilde: Der er ingen tvivl om, at sikringen i kommunen har en positiv effekt, da der er sket et fald i alle skader set over de seneste 5 år. Udsving i 2013 skyldes eksempelvis Side 18 af 22

19 alene stormen Allan. I 2014 var der stormen Bodil og 2015 er det aflevering af biler til leasingselskab, der har været med årsag til højere skadestatistik. Kilde: 10.3 Administration af arbejdsskader Faxe Kommune er selvforsikret på arbejdsulykker, der betyder, at kommunen selv bærer risikoen modsat, hvis kommunen valgte at være forsikret hos et forsikringsselskab. Ved et forsikringsselskab ville kommunen skulle betale en årlig præmie. Ved at være selvforsikret sparer Faxe Kommune ca. kr. 10 mio. årligt. Her er fratrukket de årlige faktiske udgifter til skader og administration. I 2015 har der været i alt 202 sager, hvor sagsbehandlingen er: 165 sager er vurderet omfattet af loven, men er vurderet til ikke at kræve behandlingsudgifter eller mén/erhvervsevnetab, 19 sager er ikke afsluttet endnu, da de er ved at blive udredt, 10 sager er sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse om mén- /erhvervsevnetab 8 sag er blevet afvist i Arbejdsskadestyrelsen og betragtes ikke som en arbejdsulykke 10.4 Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer Der er i sikret grundlag for udvikling via vidensdeling, inspiration og efteruddannelse med deltagelse i nedenstående aktiviteter i årets løb: Årskonference om risikostyring i Nyborg Danske risikorådgivere Konference om udvikling og vedligeholdelse af arbejdsskadesystemet A-skade Nordisk konference Gjensidige Willis konference kommunens mægler ERFA-møder mellem kommunerne i Region Sjælland Kundekurser i skadesforsikring v ia Willis har deltaget i kurser om forsikringer på Forsikringsakademiet 10.5 Risikostyring - Følgegruppen Følgegruppen afspejler Faxe kommunes administrative organisering og har til formål at sætte fokus på forbedring af sikkerheden på alle niveauer, så ulykker og fejl begrænses mest muligt og der skabes trygge rammer. Side 19 af 22

20 Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til risikostyring, så vi i fællesskab får skabt øget opmærksomhed på området og der igennem er med til at passe på vores værdier. Der har været afholdt i alt 4 møder i løbet af året, hvor der overordnet har været nedenstående sager på dagsordenen: - Gruppens sammensætning - Indkomne ansøgninger om tilskud til projekter - Præsentation af skadestatistikker - Resultatet af Sikringsgennemgang - Indsatsområder på baggrund af sikringsgennemgang - Sundhedsforsikringer - Forsikringsforhold for frivillige - Administrationsaftale med Midt- og Sydsjællands Brand og Redning - Ejendomsstrategi entrepriser ved nedrivning - Arbejdsulykker anmeldelse ved vold - Ny videoovervågningspolitik - Aftale om assistance til kommunens køretøjer - Principper for tilskud til risikostyring og sikringspolitikken - Sikringstiltag om igangsatte projekter - Erstatningssager - Aktivlister 11. Vagtordning Faxe kommunes vagter har for 2015 udarbejdet en oversigt over, hvad de har lukket og slukket for, jfr. nedenstående skema: 2015 Inder døre Lys Vinduer Yderdøre Karise skole Sofiendalskolen Nordskovskolen Terslev Skole Vibeengskolen Rådhuset Bibliotek/Haslev Bibliotek/Faxe Tingvej Adm. bygning Rådhusvej 2, Faxe Industrivej 2, Rønnede Park og Vej Valmuen *) Maglegården Side 20 af 22

21 Skolen ved Skoven *)Selvejende Der er stadig mange døre og vinduer, der ikke bliver lukket. Som nævnt de tidligere år er det uheldigt på mange måder, bl.a. skal det præciseres, at kun dækker skader, hvis der har været tegn på indbrud og det er der jo ikke, hvis der er fri adgang til at komme ind på eks. en skole. Så bliver det betragtet som simpelt tyveri, der ikke dækkes. Vagterne skal sikre, at døre og vinduer er lukkede ved vagtrunderingen, men det er institutionens ansvar, at der er en lukkeprocedure for ansatte/brugere af institutionen. Det anbefales de enkelte institutioner, at der bliver udarbejdet en sådan procedure for lukning af specielt yderdøre. 12. Samarbejde Stevns/Faxe kommuner Samarbejdet mellem Faxe & Stevns kommuner har nu været etableret i 5½ år og har fungeret optimalt. Det har vist sig hensigtsmæssig, at der er en ramme at arbejde inden for i form af en politisk godkendt samarbejdsaftale samt politikker, tids- og handleplan og økonomi på området. Til evaluering af samarbejdet er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Faxe & Stevns Kommuner med henblik på kontraktopfølgning og fælles opgaver i øvrigt. Inden for det seneste år har der været afholdt 1 møde, hvor der er givet udtryk for, at alle er tilfredse med samarbejdet. 13. Fakta om s budget Det er tidligere politisk godkendt, at der er fuld overførelsesadgang af ikke forbrugte midler, der foretages aktuarmæssig beregning på arbejdsskadeområdet, projekterne på bygninger er nødvendige for at overholde de krav Forsikring & Pension stiller i forhold til sikringsniveauer og fremtidig forsikringsdækning, projekterne finansieres via s budget og der er samtidig en pulje til udbetaling af arbejdsulykker. 14. Kommende aktiviteter OBS ved flygtningeboliger, der kræver ekstra sikring / krav fra selskaber Mekanisk sikring på yderdøre udskiftning af ikke godkendte nøglesystemer Automatiske indbrudsalarmer på udvalgte institutioner Termografering af el-tavler Transientbeskyttelse - minimering af skader efter lynnedslag Løbende opfølgning på sikringsgennemgang, bl.a. luk hullet Vandalarmer på resterende bygninger Fortsat mærkning af IT-udstyr Øget fokus på arbejdsskadeområdet Udvikling af Willis View sammen med leverandør, der vil blive en erstatning for Faxe Kuben Udvikling af tingsskadesystem sammen med leverandør Haslev, den 11. april 2016 Tove Bjørklund Forsikringsrådgiver Side 21 af 22

22 Godkendt på Byrådets møde den Side 22 af 22