Forsikringsenhedens årsrapport. Faxe Kommune 2018

Transkript

1 s årsrapport Faxe Kommune 2018 Fri adgang efter nogen har glemt at lukke og slukke efter sig på en af kommunens skoler Tænk dig om det skader ikke

2 Indholdsfortegnelse 0. RESUMÉ FORMÅL LOVGIVNING ADMINISTRATION OG RÅDGIVNING FORSIKRINGSLØSNINGER TAKSTFINANSIERET OMRÅDE FORSIKRINGER ARBEJDSSKADER Krænkende hændelser Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage Arbejdsulykker fordelt på fravær Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Arbejdsulykker fordelt på skadens art AES erhvervssygdomme sker over tid Brilleskader Borgere i aktivering ANSVARSSKADER TINGSKADER AKTIVITETER FORSIKRINGSENHEDEN UDBUD AF FORSIKRINGER UDBUD AF SERVICEAFTALER PÅ TEKNISKE INSTALLATIONER SIKRING / RISIKOSTYRINGSAKTIVITETER FORSKNINGSPROJEKT SKAL PÅVISE EFFEKTEN AF AT FOREBYGGE SKADER ADMINISTRATION AF ARBEJDSSKADER ERFARINGSUDVEKSLING, UDDANNELSE, KURSER OG KONFERENCER RISIKOSTYRING - FØLGEGRUPPEN SAMARBEJDE STEVNS/FAXE KOMMUNER FAKTA OM FORSIKRINGSENHEDENS BUDGET KOMMENDE AKTIVITETER...22 Side 2 af 23

3 0. Resumé Denne rapport er en status over det forgangne år inden for forsikrings- sikrings- og risikostyringsområdet. Der er udarbejdet opgørelser over skadesforløbet på arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader (bygning/løsøre/biler). I 2018 har der været i alt 227 arbejdsulykker og 2 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har i 2018 været på i alt kr. På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en udgift til AES (Arbejdsmarkedets ErhvervsSygdom) på kr. For ultimo 2018 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr. På ansvarsskadeområdet har der været i alt 32 skader. De 18 skader er anerkendte og kommunen har i årets løb udbetalt erstatninger på i alt kr. 10 sager er blevet afvist. 4 sager er endnu ikke afsluttet. På tingskadeområdet har der været i alt 149 skader og en samlet udgift på kr. På sikrings- og risikostyringsområdet er der iværksat forskellige aktiviteter i årets løb med en samlet udgift på kr. En af de vigtigste indsatser fremover vurderes fortsat at være inden for arbejdsskadeområdet. Instruktion og vejledning i arbejdets udførelse skønnes at være medvirkende til færre ulykker på området og en nødvendighed, da kommunen skal betale en ekstra afgift til staten på 12 %. Afgiften har i 2018 været på kr. Denne afgift beregnes på alle udbetalte erstatninger vedrørende erhvervsevnetab og mén. Via denne afgift er det Regeringens ønske at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Afgiften pålægges de enkelte institutioner via AES. Fordeling af udgifter til præmier, skader og sikringstiltag m.v. er vist i nedenstående diagram: Kilde: Side 3 af 23

4 1. Formål Formålet med denne rapport er at give et overblik over kommunens forsikringer og skadesforløb. Endvidere er formålet at give direktionen, økonomiudvalget og byrådet en generel orientering om risikostyringen i kommunen, jfr. de godkendte politikker, hvoraf det fremgår, at der årligt skal udarbejdes en rapport over området. 2. Lovgivning Det fremgår af Styrelsesvedtægtens 15, at Økonomiudvalget fastsætter regler om risikostyringspolitik og risikoforebyggelse, og i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Det betyder at ansvar og kompetence er placeret hos Økonomiudvalget. 3. Administration og rådgivning Administrationen af kommunens forsikringer sker efter den vedtagne forsikringspolitik, hvor formålet er at sikre, at der administreres efter ensartede retningslinjer ved samtlige institutioner. rådgiver institutionerne om forsikringsforhold i form af nyhedsbreve, temadage, kurser og institutionsbesøg med henblik på en forebyggende indsats til minimering af risiko og nedbringelse af skader. Herudover er der indgået administrationsaftaler med mæglerfirmaet Willis Towers Watson på nedenstående områder med henblik på rådgivning af: 1) Udarbejdelse af aktuarrapport til arbejdsskadeområdet 2) Ansvarsskadeområdet 3) Forsikringsområdet over selvrisikoen (dvs. sagsbehandler stort set alle sager selv) 4. Forsikringsløsninger Faxe kommunes forsikringer var senest i udbud i Aftaleperioden for de enkelte forsikringsselskaber er valgt fra den 1. januar 2019 til 31. december 2021 med ret til forlængelse i yderligere 2 år. Forsikringsprogrammet er etableret med nedenstående forsikringer: Bygningsbrand Gjensidige Løsøre Gjensidige Motorkøretøjer Protector Entreprise Gjensidige Arbejdsskade, katastrofedækning - Protector Rejse Europæiske Kollektive ulykker AIG Kriminalitet Gjensidige Lystfartøjer -Gjensidige Erhvervs- og produktansvar selvforsikret med enkelt undtagelser: o Kommunalt ledelsesansvar (bestyrelses ansvar) AIG Drone ansvar Risk Point Kommunen er selvforsikret på ansvars- og arbejdsskadeområdet, vand- og tyveriskader samt kaskoskader på biler. Hvis værdien er over kr. på biler er der tegnet fuld forsikring. Generelt er der høje selvrisikoer for kommunen, men den enkelte institution har kun en selvrisiko på kr. Undtaget herfra er dog arbejdsskadeområdet, ansvarsskadeområdet, rejseforsikringsområdet samt kriminalitetsforsikringen, hvor der ikke er nogen selvrisiko. Side 4 af 23

5 Selvrisikoen anvendes til at forøge det forebyggende arbejde med at mindske skader. 5. Takstfinansieret område Der er etableret eget forsikringsprogram for udlejningsejendomme. Dette område er fuldt forsikret uden selvrisiko. Udlejningsejendomme er forsikret hos Gjensidige. 6. Forsikringer For at kunne udarbejde en kvalificeret bedømmelse af skadeforløbet og som grundlag for denne rapport, skelnes der mellem arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader. Det skyldes at forløbet på en arbejdsskade først kan bedømmes endeligt efter 5-10 år. 7. Arbejdsskader Arbejdsskader er delt i 2 områder, nemlig arbejdsulykker, der er pludselige skader sket inden for 5 dage og erhvervssygdomme, der sker over tid. Erhvervssygdomme skal altid anmeldes af egen læge. I 2018 har der været i alt 227 arbejdsulykker og 2 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt kr. På erhvervssygdomme er kommunen fuldt forsikret og har haft en udgift til AES på kr. Hertil kommer en ekstra afgift til staten på 12 %. Denne afgift har i 2018 været på kr. Alle arbejdsulykker skal inddateres senest 9 dage efter ulykken, da kommunen ellers kan risikere at få en bøde. Gentagne gange har oplevet, at arbejdsulykker ikke er anmeldt rettidigt. Efter arbejdsskadelovens 32 er det arbejdsgivers pligt at anmelde arbejdsulykker og fristen for dette fremgår af 31, hvor det skal ske snarest muligt og seneste 9 dage efter skadens indtræden. Hvis ikke dette overholdes kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring pålægge det enkelte center/institution et bødeforlæg, jfr. 82 a. I Faxe Kommune er der 74 sager, hvor institutionerne ikke har overholdt tidsfristen ud af i alt 227 arbejdsulykker. Kommunens held er, at AES ikke har fået kendskab til disse sager, da de er behandlet internt. Så ingen bøder endnu! De anmeldte skader har fordelt sig på centrene som angivet i skema nedenfor: Ulykker fordelt på centre: Center for Børn & Undervisning Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Sundhed & Pleje Center for Plan & Miljø Center for Ejendomme Center for Kultur, Frivillighed & Borgersevice Center for HR, Økonomi & IT Direktionssekretariat Arbejdsulykker i alt Kilde: Side 5 af 23

6 Generelt har der været et fald på arbejdsulykkerne fra 2017 til 2018 på 11,3%. Mange skader er småskader, der ikke kræver yderligere behandling, men hver enkelt sag bliver selvfølgelig vurderet Krænkende hændelser Faldet i arbejdsulykkerne skyldes formentlig, at der i A-skade systemet nu er mulighed for at anmelde krænkende hændelser. De krænkende hændelser erstatter også de tidligere skufferegnskaber. De krænkende hændelser fordeler sig på centrene, som angivet nedenfor. Krænkende hændelser fordelt på centre: 2018 Center for Børn & Undervisning 62 Center for Familie, Social & Beskæftigelse 13 Center for Sundhed & Pleje 15 Center for Plan & Miljø 0 Center for Ejendomme 1 Center for Kultur, Frivillighed & Borgersevice 0 Center for HR, Økonomi & IT 0 Direktionssekretariat 0 Krænkende hændelser i alt Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage På arbejdsskadeområdet (ulykker) er kommunen selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtigelserne til at udbetale erstatninger til de ansatte i henhold til Lov om arbejdsskadesikring. Der er dog tegnet en katastrofeforsikring der dækker, hvis mere end to personer ved samme begivenhed kommer til skade, der vil kunne udløse mén-, erhvervsevnetabs- eller dødsfaldsdækning. Erstatning på arbejdsulykker udbetales over en meget lang årrække. Hvor kommunen tidligere har betalt en forsikringspræmie, som repræsenterer kommunens samlede udgift for et skade år, så medfører selvforsikring et anderledes krav til dokumentation af kommunens reelle skadeomkostninger. Efter loven skal kommunen hensætte midler i regnskabet, så der er dækning for alle fremtidige udbetalinger på skader, der er sket i den periode, hvor kommunen har været selvforsikret. Der er udarbejdet en aktuaropgørelse af kommunens forpligtigelser for skete, men endnu ikke forfaldne arbejdsulykker, der sikrer, at der bliver afsat korrekte hensættelser på arbejdsskadeområdet. For ultimo 2018 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr. Arbejdsskadeforpligtigelsen fordeler sig på følgende poster: Side 6 af 23 Hensættelse til rentereserven kr kr. Hensættelser til sagsreserver / RBNS kr kr. Hensættelser til IBNR / IBNER kr kr. I alt kr kr.

7 Forklaring på: Rentereserve: Denne beskriver hensættelser på de arbejdsulykker, hvor der er tilkendt en erhvervsevne tabs erstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. RBNS: RBNS er et udtryk for den reserve der er på åbne skader som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig. IBNR: Skader der er sket, men endnu ikke kendte / IBNER: Dette er hensættelse til skader, der er indtruffet og anmeldt, men for tidligt i processen til, at der er afsat sagsreserver. Den samlede hensættelse er steget med 19,1 mio.kr., hvilket er usædvanligt meget. Stigningen består af en stigning i de samlede rentereserver på 14,7 mio.kr. og en stigning i de samlede sagsreserver på 5,4 mio. kr. En stigning i rentereserverne på 14,7 mio. kr. skyldes, at der er fire skadelidte i løbet af 2018 der har fået tilkendt varige løbende ydelser, hvilket giver en samlet hensættelse for de fire på 9,6 mio.kr. Derudover er der en rentereserve på 5,4 mio kr., der er tilkendt før 2018 og som skulle have været medtaget i sidste års aktuarrapport, men som først opgøres i dette års aktuarrapport. Stigningen i den samlede sagsreserve på 5,4 mio. kr. skyldes specielt to skadesager, der har en samlet stigning på 7,7 mio.kr. Kommunens rådgiver Willis Towers Watson har udarbejdet et skøn over udviklingen i de kommende 5 budgetår. Resultatet ses i tabellen nedenfor: Budgetår Forpligtigelse ultimo året 1 Erstatnings-udgifter i budgetåret Administrator & aktuarrapport Årlig likviditets påvirkning Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditetspåvirkning. Administrationsudgifterne til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, Den Sociale Ankestyrelse og Arbejdsmiljøbidrag er indeholdt i erstatningsudgifterne i det enkelte budgetår. Det betyder, de er fordelt ud på de enkelte skader. Budgettet tager udgangspunkt i den samlede hensættelse, samt de faktiske erstatningsudgifter de seneste år. Det forventes, at den samlede hensættelse vil stabilisere sig de kommende år i omegnen af 34 mio.kr. Niveauet af erstatningsudgifter i 2018 var højere end i 2017, hvilket blandt andet skyldes de nye tilkendte løbende ydelser. Forventningen til erstatningsudgifterne de kommende år, afhænger meget af omfaget af EET-kapitaliseringer på de løbende ydelser, der er tilkendt i løbet af Antages det, at der ikke vil være nogen EET-kapitaliseringer, vil det forventede niveau for erstatningudgifter ligge på 3,4 mio.kr. Udsving kan dog forekomme, da arbejdsskade er en løbende risiko. Den % vis fordeling af økonomien er en oversigt over de udgifter, der har været på arbejdsskadeområdet. Side 7 af 23 1 Samtlige arbejdsulykker kapitaliseret til en samlet opgørelse

8 Kilde: I øjeblikket har kommunen 12 sager med løbende udbetalinger på erhvervsevnetab, det vil sige månedlige ydelser til personer, der er kommet til skade i tjenesten og hvor erhvervsevnetabet har været over 15 %. Endvidere er der afgjort sager om mén erstatning, som er blevet udbetalt. For at få udbetalt mén skal det have været på mindst 5 %. Endelig er der løbende behandlingsudgifter til de skadelidte indtil sagerne er endeligt afgjort hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Udgifter til Den Sociale Ankestyrelse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmiljøbidrag er afgifter, som kommunen skal betale alt efter, hvor mange skader der har været. Administration er hovedsagelig udgifter til udarbejdelse af aktuarrapport. Udgiften på katastrofeforsikringen er en præmie, da kommunen har tegnet katastrofeforsikring, der dækker, hvis mere end 2 personer kommer til skade ved samme begivenhed Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier Side 8 af 23 Kilde:

9 De hyppigste skader i kommunen sker som følge af fysisk uheld, herunder eget fald/snublen. Herefter kommer fysisk og psykisk vold, personforflytning og personhåndtering, uheld med udsættelse for smitterisiko, gribe/afværge ved fald, håndtering af værktøj/ting/-maskiner, samt kemisk uheld og et par skader under andet, dvs. skader, hvor der ikke er nogen årsagskategori, der passer på hændelsen. Skader de seneste 3 år under vold fysisk og psykisk kan helt præcist opdeles med: Vold fysisk og psykisk Vold - Fysisk Vold -Psykisk I alt Ulykker med vold - fordelt på centre 2018 Center for Børn & Undervisning 28 Center for Ejendomme 1 Center for Familie, Social & Beskæftigelse 16 Center for Sundhed & Pleje 6 Arbejdsulykker pga vold 51 Kilde: På øvrige centre har der ikke været ulykker med vold. En væsentlig forebyggende indsats mod arbejdsulykker er, at det sikres, at der generelt gives den nødvendige instruktion i arbejdets udførelse. De fysiske uheld kan umiddelbart være vanskelige at nedbringe. Succeskriterier for alle arbejdsulykker må være, at de enkelte ulykker analyseres i de enkelte arbejdsmiljøgrupper ved en undersøgelse af årsager og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. vil derfor anbefale, at der på de enkelte institutioner skabes et overblik over, hvilke arbejdsopgaver der blandt andet kræver instruktion Arbejdsulykker fordelt på fravær Side 9 af 23 Kilde:

10 De fleste arbejdsulykker har fravær under 1 dag med 173 personer. 34 personer har været fraværende mellem 1-3 dage og 17 personer har været fraværende mellem 4-29 dage. Der er 3 personer, der har været uarbejdsdygtige i mindst 1 måned, men mindre end 3 måneder på grund af en skade på jobbet. Al erfaring siger, at en hurtig og effektiv indsats er afgørende, hvis skadens omfang skal begrænses. Indsatsen er medvirkende til, at skadelidte vender hurtigere tilbage på jobbet til fordel for såvel medarbejder som for kommunen Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Antal Ledelse inden for offentlig administration samt sundhedsområdet 1 Ledelse af hovedaktiviteten inden for undervisningsområdet 1 Sygeplejerskearbejde 9 Fysioterapeut- og afspændingspædagogarbejde 2 Kost- og ernæringsarbejde 1 Sundhedsarbejde ikke klassificeret andetsteds 3 Almen undervisning efter grundskoleniveau 4 Undervisning på grundskoleniveau, (Inkl. 10. klasse) 50 Pædagogisk arbejde 36 Specialpædagogisk arbejde 6 Socialrådgivningsarbejde 1 Arbejde med tandpleje 1 Jobformidning 1 Chef- og direktionssekretærarbejde 1 Ejendomsinspektørarbejde 1 Børneomsorgsarbejde inkl. dagpleje og pædagogisk medhjælp 9 Omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler (ekskl. plejehjem) 29 Social og sundhedsarbejde i private hjem (inkl. Plejehjem) 52 Håndværkspræget arbejde 2 Rengøringsarbejde 7 Jord, kloak og andet anlægsarbejde 7 Tilberedning af fastfood 2 Andet manuelt arbejde 1 Kilde: I alt 227 Inden for området jobtype sker der flest skader med social- og sundhedspersonale, undervisning på grundskoleniveau efterfulgt af pædagogisk arbejde. Her er det vigtigt igen at pointere, at der skal gives instruktion og vejledning over for de ansatte, så skaderne på disse områder kan minimeres. Det anbefales arbejdsmiljøgrupperne at få analyseret og udarbejdet en handlingsplan til, hvordan fremtidige ulykker kan undgås. Side 10 af 23

11 7.1.5 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Kranium, Hjerne samt hjernenerver og -kar 4 Ansigtsområdet 7 Øjne 3 tænder 1 Skader på andre/flere dele af hovedet 3 Hals inkl. Halshvirvler 3 Andre dele af halsen 2 Ryg inkl. Rygsøjle 28 Andre dele af ryggen 13 Brystkasse og ribben, herunder led og skulderblade 4 Bækken - og maveregion inkl. organer 2 Skader på flere del af kroppen 2 Skulder og skulderled 12 Arm, herunder albue 26 Hånd 5 Fingre 21 Håndled 7 Skader på flere dele af overkroppens lemmer 3 Andre dele af overkroppens lemmer 1 Hofte og hofteled 2 Ben, herunder knæ 22 Ankel 7 Fod 9 Skader på flere dele af legemet, incl chok, psykisk traume (stress, trusler,mobning,psykisk vold) Skader på andre/flere dele af underkroppens lemmer 5 Hele legemet (systemisk påvirkning) 17 Kilde: 18 I alt 227 De fleste skader inden for legemsdele er rygskader, arme, ben, skader på flere dele af legemet, fingre og skulder samt skulderled. Skader på flere dele af legemet indeholder også psykisk og fysisk vold. Også her skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og vejledning i forbindelse med udførelse af arbejdet. Mange skader sker for nyansatte inden for de første år Arbejdsulykker fordelt på skadens art Arbejdsulykker fordelt på skadens art Antal Overfladiske skader 40 Åbne sår 5 Andre former for sår og overfladiske skader 29 Lukkede brud 2 Luksation og subluksation - dvs ledskred 7 Forstuvninger og forstrækninger 111 Side 11 af 23

12 Arbejdsulykker fordelt på skadens art Antal Hjernerystelse og intrakranielle skader 5 Forbrænding og skoldning 4 Ætsning (kemisk) 1 Chok som følge af aggression og trusler 17 Traumatisk chok 4 Andre oplyste skader, som ikke er anført her 2 I alt 227 Kilde: Langt de fleste skader sker ved forstuvninger og forstrækninger, overfladiske skader, sår samt chok som følge af aggression og trusler. Gennem årene har det vist sig, at det er på de samme områder ulykkerne sker og endnu engang skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og vejledning i forbindelse med udførelse af arbejdet. 7.2 AES erhvervssygdomme sker over tid AES (Arbejdsmarkedets Erhvervs Sygdom) betaler erstatninger til personer, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, der skyldes arbejdsforhold på arbejdspladsen. AES dækker også andre udgifter, f.eks. lægeregninger m.v. i forbindelse med sagsbehandlingen. Disse skader anmeldes direkte af lægen eller tandlægen og ses ikke af, da det er et mellemværende direkte mellem skadelidte og lægen/tandlægen/arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Alle kommuner, forsikrede såvel som selvforsikrede, er bidragspligtige til AES. Faxe Kommune har haft en udgift på erhvervssygdomme til AES på i alt kr. Hertil kommer statens afgift på 12 % af udbetalinger på mén og erhvervsevnetab med henblik på minimering af arbejdsskader med i alt kr. Denne afgift skal ses i lyset af Regeringens ønske om, at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Beløbet betales af de enkelte institutioner. Antal anmeldte erhvervssygdomme i : Hoveddiagnosegruppe Hudlidelser, psykiske lidelser & andre lidelser Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring v/atp s aktuar 7.3 Brilleskader Brilleskader anmeldes direkte til via specielle skemaer. Selvom det betragtes som en arbejdsskade har valgt at holde disse skader uden for, da de ellers ville være medvirkende til en højere skadesstatistik på arbejdsulykker generelt. Der har i 2018 været 9 brilleskader med en samlet udgift på i alt kr. Det kan oplyses, at udgiften til brilleglas erstattes fuldt ud, hvorimod stel kun erstattes med den takst, som anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis brillerne er helt nye under 1 år erstattes stel også fuldt ud. Side 12 af 23

13 7.4 Borgere i aktivering Det fremgår af lab-lovens (Lov om Aktiv Beskæftigelse) 113, at kommunen har et hæftelsesansvar overfor personer sendt ud efter kapitel 10 og 11. Det er borgere under disse kapitler, hvor kommunen kan blive gjort erstatningsansvarlig. I 2018 har der været i alt 3 skader med 2 arbejdsskader og 1 ansvarsskade. På arbejdsskadeområdet er der en løbende udbetaling med et fast beløb hver måned. Dvs. skadelidte har fået et erhvervsevnetab på mere end 15%. Denne ydelse skal udbetales indtil der er bedring i vedkommendes arbejdssituation alternativt udbetales indtil pensionsalderen. 8. Ansvarsskader Ansvarsskader er skader, hvor borgeren gør krav mod kommunen. I henhold til dansk ret skal der være noget at bebrejde en, for at man er erstatningsansvarlig for en handling eller undladelse. Man er således erstatningsansvarlig, hvis man har handlet forsætligt eller uagtsomt den såkaldte culpa-regel. Det er den skadelidte, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der er sket en fejl eller forsømmelse, og at denne er årsag til skaden. Kilde: I 2018 har der været i alt 32 henvendelser fra borgere, som har ment, at kommunen har været erstatningsansvarlig. Som det ses af skemaet ovenfor fordeler de sig med 4 skader med hul i vejen, 6 faldskade i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 2 skader sket ved brug af arbejdsredsskaber, 10 skader på indbo i borgers hjem og 10 skader sket på anden måde. Andet dækker over skader, der hovedsagelig er blevet afvist. Ud af de 32 skader er de 18 sager blevet anerkendt. 10 sager er blevet afvist. Og 4 sager er endnu ikke afsluttet i skrivende stund. Der er udbetalt i alt kr. Ud af dette beløb er der udbetalt administrationsudgifter til vores mægler på kr. Side 13 af 23 I udbetalingsbeløbet er også indeholdt advokatsalær på kr., da kommunen har advokat på 2 sager, hvor der er sket stævning. Helt konkret drejer det sig om

14 en faldulykke på Vibeengskolen og en oversvømmelsessag i en kælder hos en borger. Der er endnu ikke faldet dom i disse sager. 9. Tingskader I 2018 har der været i alt 149 tingskader (bygning/løsøre/biler) med en samlet udgift på kr. Fordelingen af skadestyper i 2018 ses af nedenstående diagram: Kilde: På auto området har der været i alt 74 skader. Skaderne er sket inden for Center for Sundhed & Pleje, Center for Ejendomme, Center for Familie- Social & Beskæftigelse og Center for Børn & Undervisning efterfulgt af Center for HR, Økonomi & IT. Det er vigtigt, at alle skader løbende meldes ind, så bilerne fremstår præsentable uden buler. Orden og ryddelighed og bulefri biler passes der mere på. Så fokus på området er en nødvendighed, hvis skaderne skal nedbringes. De kørende medarbejdere bør endvidere gøres opmærksom på, at alle har et ansvar for, at bilerne fremstår ordentlige og ryddelige. De 24 bygning/løsøre skader skyldes hovedsagelig indbrud. Derudover har der været skader i forbindelse med skybrud, vand/røranlæg, oversvømmelsesskade i kælder og stormskade. Løsøre på 3 skader er sket på Vestskolen, Dagplejen og Center for Familie- Social & Beskæftigelse med stjålet IT-udstyr og indbrud i container/atv, crosser og tilbehør. De 2 af skaderne er stjålet IT-udstyr tilhørende kommunen. Tyveriet er sket fra fra private biler/hjem. 32 ansvarsskader fordeler sig 4 skader med hul i vejen, 6 faldskade i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 2 skader sket ved brug af arbejdsredsskaber, 10 skader på indbo i borgers hjem og 10 skader sket på anden måde. Der er ingen skader under kollektiv ulykkesforsikring. De 16 hærværksskader skyldes smadrede ruder og hærværk mod bygninger, herunder smadret udendørslampe og garageport på Sofiendalsskolen. Vibeengsko- Side 14 af 23

15 len har alene haft 6 af skaderne med smadrede ruder, ødelagte døre og træterasse. De fleste hærværksskader er sket på skoler/haller og et par enkelte på daginstitutionen Frøen samt Musikskolen og Rådhuset i Haslev. Der er ingen skader under Kriminalitet. Det samlede antal skader fordelt på centrene ser ud, som angivet nedenfor. Kilde: Som det ses af diagrammet er det Center for Sundhed & Pleje, Center for Ejendomme og Center for Børn & Undervisning, der har de fleste skader efterfulgt af Center for Familie, Social & Beskæftigelse og Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice samt Center for HR, Økonomi & IT. De enkelte områder vil blive beskrevet nærmere nedenfor, hvor skaderne er fordelt ud på skadestyper. På centrene for nedenstående områder har der ikke været nogen eller kun få skader og de vil derfor ikke blive nærmere omtalt. Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice HR, Økonomi & IT Plan & Miljø Direktionssekretariatet Side 15 af 23

16 Kilde: Autoskader inden for ældreplejens område er på samme niveau i forhold til året før. Skaderne er sket ved ligeud kørsel, svingninger, bakkeskader og parkeringsskader. 6 af skaderne skyldes en modpart, hvor det ikke er kommunens skyld. På bygning/løsøre har der ikke været skader. På ansvarsområdet skyldes skaderne ting, som er blevet ødelagt hos borgeren, eks. i forbindelse med personlig pleje og rengøringsarbejde. Der har ikke været nogen hærværksskader. Kilde: På området har der været i alt 13 autoskader, som er en stigning i forhold til året før. Skaderne er sket ved græsslåning med plændeklippere, hvor sten er slynget op og ramt biler/rude i bygninger, påkørselsskader i forbindelse med rabatklipning, skader ved kørsel ind i parkerede biler/maskiner, bakning/vendig og lige ud kørsel. På bygning/løsøre området har der været 14 skader. Mere end halvdelen af skaderne er sket på skoler/haller, men anmeldt under Center for ejendomme, da det er dem, der har ansvaret for bygningerne. Det kan give et lidt skævt billede i forhold til Center for Ejendomme. Skaderne skyldes hovedsagligt vandskader og et par indbrud. Der har været en enkelt brandskade i køkkenet ved flygtningeboliger i Søndergade. En af vandskaderne er sket på Rådhuset i kælder. De 19 ansvarsskader er af meget forskellig karakter lige fra huller i vejen, fald på fortov til påkørsel af lygepæl og målerskab og til kabel er blevet beskadiget. Side 16 af 23

17 De 13 hærværksskader er smadrede ruder, døre, udendørs lampe og garageport samt ødelagt bord/bænkesæt og træ-terasse. Kilde: Der har været et uheld med autoskade, som er sket på ungdomsskolens bus. På bygning/løsøre har der været i alt 9 skader, som hovedsageligt har været i forbindelse med indbrud, en mindre vandskade på gulv på Sofiendalskolen og en stormskade med en knækket flagstang på Vibeengskolen. Ungdomsskolen har fået stjålet knallerter. Det store fald i skaderne skyldes, at skaderne ligger under Center for Ejendomme. Der har været 3 ansvarsskader på området, hvor kommunen er gjort erstatningsansvarlige med bl.a. uheld i idrætstime. De 3 hærværksskader er sket på bygning med smadrede ruder og et offentlig toilet på Vibeengskolen er blevet smadret to gange i træk. Kilde: Der har været 6 uheld med autoskader. Skaderne er sket ved bakke- og vendeskader, ligeudkørsel og parkeringsskader. På bygning/løsøre har der været 2 skader. 1 skade vedrører en vandskade på Faxe Sociale Udviklingscenter og 1 skade er indbrud i Ungdomsskolen, hvor kommunens ATV Crosser og tilbehør er stjålet. Der har ikke været nogen ansvarsskader eller hærværksskader. Side 17 af 23

18 10. Aktiviteter 10.1 Udbud af forsikringer Forinden udbud med kommunens forsikringsportefølje blev der afholdt en ½ temadag i kommunen for eksisterende og potentielle samarbejdspartnere til et besøg om, hvordan der arbejdes med risikostyring inden for forsikringsområdet. Da der har været meget fokus på flygtningeboliger blev mødet afholdt på Haslev Gl. Seminarium, da det er en stor bygningsmasse med forskelligartede aktiviteter, som har selskabernes store bevågenhed. Programmet for dagen var en generel orientering om risikostyring samt udviklingen over årene på kontrete tiltag i kommunen. Den ½ temadag gav et godt indblik i hele området og tilbuddene på de indkomne forsikringer afspejlede, at kommunen stadig er i superligaen. Kommunen er blevet belønnet for de planlagte skadeforebyggende tiltag, så efter markedssituationen har Faxe Kommune opnået et flot udbudsresultat. Det er et krav fra selskaberne, at der fortsat arbejdes med sikringsaktiviteter de kommende år, så kommunen fortsat kan forblive i superligaen og dermed opnå gode resultater på forsikringspræmier. Til sammenligning kan det oplyses, at mange kommuner har fået stigninger på flere hundrede procent, hvor Faxe Kommune samlet set stadig har opnået besparelser Udbud af serviceaftaler på tekniske installationer Faxe & Stevns Kommuner har indgået en aftale om et fælles udbud på serviceaftaler for sikringsanlæg og udstyr i begge kommuner. Det overordnede formål med gennemførelse af udbuddet er o o o o At udnytte muligheden for stordriftsfordele via rammeaftaler på serviceydelserne. At sikre en høj kvalitetsmæssig og ensartet serviceportefølje. At opnå besparelser på de årlige driftsomkostninger. At sikre, at den fremtidige sikring i de kommunale bygninger i begge kommuner overholder kommunernes sikringspolitik. De endelige aftaler med nye leverandører er nu faldet på plads og er indgået med nedenstående leverandører: Delaftale 1: AIA, ADK og TVO Actas - Servicering af Automatiske indbrudsalarmer, Adgangskontrol og Videoovervågning. Delaftale 2: ABA, ABDL og varsling G4S - Servicering af automatisk brand alarmering, Automatiske brandalarmeringsdøre og varsling. Delaftale 3: Kontrolcentralydelser Danske Jydske Kontrolcentral - Døgnbemandet servicecenter, der overvåger alle kommunens sikringssystemer Delaftale 4: Brandslukningsmateriel Falck Teknik - Servicering af brandslukningsmateriale Side 18 af Sikring / Risikostyringsaktiviteter Der er en løbende proces i gang med etablering af sikringstiltag til minimering af skader. Dette er i tråd med de vedtagne politikker på området og en del af risikostyringen i kommunen på hele forsikringsområdet. Formålet er at sikre kommu-

19 nens borgere og ansatte mod skader, undgå tab og driftsforstyrrelser samt at risikoforebygge der, hvor det har størst effekt. Efter sikringsgennemgang bliver der udarbejdet en anbefalingsrapport til den enkelte institution hvoraf det fremgår, hvilke indsatser der bør tages vare på. I sikringsgennemgangen ses der også på forsikringsselskabets krav, så de kan blive bragt i orden. Det fremgår af Faxe Kommunes sikringspolitik, at sikringsforanstaltninger skal udføres ved bygge- og anlægssager i kommunen, så sikringsniveauet bevares også ved om- til- og nybyggeri og ændring af lokaler. Ved sikringsgennemgange er det konstateret, at ikke alle institutioner overholder denne politik. I det forløbne år er der foretaget sikring på udvalgte institutioner vedrørende Sikringsskabe Faldunderlag Skalsikring (sikring af knallerter, vindue og dør) Udbud af serviceaftaler ABA-anlæg på materielgårdene Vandalarm Transientbeskyttelse ved lynnedslag Videoovervågning Ovennævnte aktiviteter er helt eller delvist finansieret af s budget med i alt på kr. Kilde: Der er ingen tvivl om, at sikringen i kommunen har en positiv effekt, da der er sket et fald i alle skader set over årene. Udsving i 2013 skyldes eksempelvis alene stormen Allan. I 2014 var der stormen Bodil og 2015 er det aflevering af biler til leasingselskab, der har været med årsag til højere skadestatistik. For 2016, 2017 og 2018 er det fortsat biler, der forstyrrer skadesbilledet eks. i forhold til Side 19 af 23

20 Kilde: 10.4 Forskningsprojekt skal påvise effekten af at forebygge skader Faxe og Stevns Kommuner er med den fælles Forsikringsenhed inviteret med i et nyt forskningsprojektet. Projektet skal indsamle data om de skader, der opstår i kommuner og belyse effekten af investeringerne i forebyggelse og sikring. Faxe og Stevns Kommuner er to ud af blot 13 danske kommuner, Region Syddanmark og fire forsikringsselskaber, som er med i et nyt ph.d-projekt. Danske kommuner og regioner bruger hvert år millioner af kroner på at forhindre brand- og vandskader, tyveri og hærværk, samt skader forårsaget af vejrforhold. Det nye ph.d.-projekt skal i løbet af de næste tre år afdække den økonomiske værdi af aktiv skadesforebyggelse. Målet med ph.d.-projektet er at give organisationerne et mere kvalificeret beslutningsgrundlag, når der skal prioriteres mellem forskellige forebyggelsesinitiativer og at supplere med redskaber, der kan hjælpe organisationerne med at skabe den rette balance mellem indsats og risiko. Projektet er begyndt 1. januar 2019 og bliver gennemført over de næste tre år under ph.d.-ordningen på Syddansk Universitet ved Institut for Sociologi, Miljø- og Erhvervsøkonomi på Syddansk Universitet i Esbjerg Administration af arbejdsskader Faxe Kommune er selvforsikret på arbejdsulykker, der betyder, at kommunen selv bærer risikoen modsat, hvis kommunen valgte at være forsikret hos et forsikringsselskab. Ved et forsikringsselskab ville kommunen skulle betale en årlig præmie. Selvforsikringen kræver kommunen overholder Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings rettigheder og pligter. Ved tilsynsbesøg vil de kunne kræve fuld forsikring, hvis disse krav ikke overholdes. En af pligterne er blandt andet, at der skal være tætte skodder mellem arbejdsgiverrollen og forsikringsrollen. Det vil sige, at arbejdsgiver kun har krav på at få oplyst, om en skade er anerkendt eller afvist. Altså ikke nogen oplysninger om udbetalinger af mén eller erhvervsevnetab. Denne rolle forsøger at være på vagt overfor i administrationen af hele arbejdsskadeområdet. Ved at være selvforsikret sparer Faxe Kommune ca mio. kr. årligt. Her er fratrukket de årlige faktiske udgifter til skader og administration. Side 20 af 23

21 I 2018 har der været i alt 227 sager, hvor sagsbehandlingen er: 165 sager er vurderet omfattet af loven, men er vurderet til ikke at kræve behandlingsudgifter eller mén/erhvervsevnetab, 39 sager er ikke afsluttet endnu, da de er ved at blive udredt, 17 sager er sendt videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til afgørelse om mén-/erhvervsevnetab 4 sager er blevet afvist i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og betragtes ikke som en arbejdsulykke 1 sager er anerkendt i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. En anerkendelse af en arbejdsulykke behøver ikke nødvendigvis være lig med udbetaling af mén eller erhvervsevnetab, da der er en minimumsgrænse før der kan ske udbetaling. Mén kræver minimum 5% og erhvervsevnetab 15%. 1 sag er anket til den Sociale Ankestyrelse, hvor skadelidte ikke er enig i afgørelsen, der er truffet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. I skemaet nedenfor ses et flow over de seneste 5 år med andelen af ulykker, der er videresendt til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til behandling. De resterende ulykker er behandlet i. Kilde: 10.6 Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer Der er i sikret grundlag for udvikling via vidensdeling, inspiration og efteruddannelse med deltagelse i nedenstående aktiviteter i årets løb: Årskonference om risikostyring Danske Risikorådgivere Temadage Danske Risikorådgivere Konference hos mægler om forsikring/ab-regler Konference om udvikling og vedligeholdelse af arbejdsskadesystemet A-skade - FrontAvenue Willis Towers Watson statusmøder kommunens mægler ERFA-møder mellem kommunerne i Region Sjælland Cunningham, Lindsey arbejdsskadeseminar Forsikringsakademiet - forsikringskurser - ting/arbejdsskade Ankestyrelsen kursus om arbejdsskader - ulykker Ph.d.-projekt om skadeforebyggelse i Danske Kommuner 10.7 Risikostyring - Følgegruppen Følgegruppen afspejler Faxe kommunes administrative organisering og har til formål at sætte fokus på forbedring af sikkerheden på alle niveauer, så ulykker og fejl begrænses mest muligt og der skabes trygge rammer. Side 21 af 23

22 Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til risikostyring, så vi i fællesskab får skabt øget opmærksomhed på området og der igennem er med til at passe på vores værdier. Der har været afholdt i alt 3 møder i løbet af året, hvor der overordnet har været nedenstående sager på dagsordenen: - Sikringsgennemgang Willis Blue - Indkomne ansøgninger om tilskud til projekter - Præsentation af skadestatistikker - Udbud/resultat af serviceaftaler - Udbud/resultat af forsikringer - Godkendelse af nye politikker Risikostyring Sikring - og Forsikring - Håndtering af vold elektronisk skema til krænkende hændelser - Stævningssager - P.hd.-projekt om skadesforebyggelse i Danske Kommuner - gør det en forskel - Årsrapporter - Styregruppemøde Faxe/Stevns om forsikringer 12. Samarbejde Stevns/Faxe kommuner Samarbejdet mellem Faxe & Stevns kommuner har nu været etableret i 8½ år og har fungeret optimalt. Det har vist sig hensigtsmæssigt, at der er en ramme at arbejde inden for i form af en politisk godkendt samarbejdsaftale samt politikker, tids- og handleplan og økonomi på området. Til evaluering af samarbejdet er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Faxe & Stevns Kommuner med henblik på kontraktopfølgning og fælles opgaver i øvrigt. Inden for det seneste år har der været afholdt et møde, hvor der er givet udtryk for, at alle er tilfredse med samarbejdet. 13. Fakta om s budget Det er tidligere politisk godkendt, at der er fuld overførselsadgang af ikke forbrugte midler, der foretages aktuarmæssig beregning på arbejdsskadeområdet, projekterne på bygninger er nødvendige for at overholde de krav Forsikring & Pension stiller i forhold til sikringsniveauer og fremtidig forsikringsdækning, projekterne finansieres via s budget og der er samtidig en pulje til udbetaling af arbejdsulykker. 14. Kommende aktiviteter Brandsikring ved elektrisk udstyr, eks. ladestationer til rengøringsmaskiner Varmt arbejde tagarbejde, ukrudsbrænding ABA på udvalgte institutioner, jfr. sikringsrapporter Placering af affaldscontainere Fokus på autoskader Automatiske indbrudsalarmer på udvalgte institutioner Videoovervågning på udvalgte institutioner Udskiftning af ikke godkendte nøglesystemer Termografering af el-tavler hindrer varmeudvikling Transientbeskyttelse - minimering af skader efter lynnedslag Vandalarmer på resterende bygninger Opfølgning på sikringsrapporter ved egenkontrol Fortsat mærkning af IT-udstyr Øget fokus på Arbejdsskadeområdet Side 22 af 23

23 Haslev, den 6, marts 2019 Godkendt på Økonomiudvalgets møde den Side 23 af 23