Forsikringsenhedens årsrapport. Faxe Kommune Tænk dig om det skader ikke

Transkript

1 s årsrapport Faxe Kommune 2014 Tænk dig om det skader ikke

2 Indholdsfortegnelse 0. RESUMÉ FORMÅL LOVGIVNING ADMINISTRATION OG RÅDGIVNING FORSIKRINGSLØSNINGER TAKSTFINANSIERET OMRÅDE FORSIKRINGER ARBEJDSSKADER Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier Arbejdsulykker fordelt på fravær Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Arbejdsulykker fordelt på skadens art AES erhvervssygdomme sker over tid Brilleskader Borgere i aktivering ANSVARSSKADER TINGSKADER AKTIVITETER FORSIKRINGSENHEDEN FORSIKRINGSSELSKABERS KRAV SIKRING / RISIKOSTYRINGSAKTIVITETER ADMINISTRATION AF ARBEJDSSKADER ERFARINGSUDVEKSLING, UDDANNELSE, KURSER OG KONFERENCER RISIKOSTYRING - FØLGEGRUPPEN VAGTORDNING SAMARBEJDE STEVNS/FAXE KOMMUNER FAKTA OM FORSIKRINGSENHEDENS BUDGET KOMMENDE AKTIVITETER Side 2 af 22

3 0. Resumé Denne rapport er en status over det forgangne år inden for forsikrings- sikrings- og risikostyringsområdet. Der er udarbejdet opgørelser over skadesforløbet på arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader (bygning/løsøre/biler). I 2014 har der været i alt 191 arbejdsulykker og 8 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt kr På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en udgift til AES (Arbejdsmarkedets Erhvervs- Sygdom) på kr For ultimo 2014 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr På side 6 i rapporten er dette nærmere beskrevet. På ansvarsskadeområdet har der været i alt 24 skader. Der er sket udbetaling på 13 sager med i alt kr sager er stadig igangværende og 9 sager er blevet afvist. På tingskadeområdet har der været i alt 129 tingskader med en samlet udgift på kr På sikrings- og risikostyringsområdet er der iværksat forskellige aktiviteter i årets løb med en samlet udgift på kr De vigtigste indsatser fremover vurderes fortsat at være inden for arbejdsskadeområdet. Der er mange skader under vold- fysisk og psykisk. Flere af disse skader er på skoleområdet. Skaderne skyldes bl.a. elever, der ofte er udad reagerende. Nedlæggelse af specialskoler og inklusion i folkeskolen kan være årsag til disse skader. Der er nødvendigvis ikke kommet mere personale til at håndtere disse børn, som kræver ekstra opmærksomhed. Instruktion og vejledning i arbejdets udførelse skønnes at være medvirkende til færre ulykker på området og en nødvendighed, da kommunen skal betale en ekstra afgift til staten på 12%. Denne afgift har i 2014 været på kr Denne afgift beregnes på alle udbetalte erstatninger vedrørende erhvervsevnetab og mén. Via denne afgift er det Regeringens ønske at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Afgiften pålægges de enkelte institutioner via AES. Den overordnede økonomi ses i nedenstående diagram med fordeling på udgifter til præmier, skader og sikringstiltag: Kilde: Side 3 af 22

4 1. Formål Formålet med denne rapport er at give et overblik over kommunens forsikringer og skadesforløb. Endvidere er formålet at give direktionen, økonomiudvalget og byrådet en generel orientering om risikostyringen i kommunen, jfr. de godkendte politikker, hvoraf det fremgår, at der årligt skal udarbejdes en rapport over området. 2. Lovgivning Det fremgår af Styrelsesvedtægtens kapitel 4, 11, at Økonomiudvalget fastsætter regler om risikostyringspolitik og risikoforebyggelse, og i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Det betyder at ansvar og kompetence er placeret hos økonomiudvalget. 3. Administration og rådgivning Administrationen af kommunens forsikringer sker efter den vedtagne forsikringspolitik, hvor formålet er at sikre, at der administreres efter ensartede retningslinjer ved samtlige institutioner. rådgiver institutionerne om forsikringsforhold i form af nyhedsbreve, temadage, kurser og institutionsbesøg med henblik på en forebyggende indsats til minimering af risiko og nedbringelse af skader. Herudover er der indgået administrationsaftaler med mæglerfirmaet Willis på nedenstående områder med henblik på rådgivning af: 1) Udarbejdelse af aktuarrapport til arbejdsskadeområdet 2) ansvarsskadeområdet 3) forsikringsområdet over selvrisikoen (dvs. sagsbehandler stort set alle sager selv) 4. Forsikringsløsninger Faxe kommunes forsikringer var senest i udbud i Aftaleperioden for de enkelte forsikringsselskaber er valgt fra den 1. januar 2014 til 31. december 2016 med ret til forlængelse i yderligere 2 år. Forsikringsprogrammet er etableret med nedenstående forsikringer: Bygningsbrand Gjensidige Løsøre Gjensidige Motorkøretøjer Gjensidige Entreprise Gjensidige Arbejdsskade, katastrofedækning - Protector Rejse AIG Kollektive ulykker AIG Kriminalitet AIG Lystfartøjer -Gjensidige Erhvervs- og produktansvar selvforsikret med enkelt undtagelser: o Kommunalt ledelsesansvar (bestyrelsesansvar) Gjensidige Passagerransvar - Gjensidige Kommunen er selvforsikret på ansvars- og arbejdsskadeområdet, vand- og tyveriskader samt kaskoskader på biler. Generelt er der høje selvrisikoer for kommunen, men den enkelte institution har kun en selvrisiko på kr Undtaget herfra er dog arbejdsskadeområdet, ansvarsskadeområdet, rejseforsikringsområdet samt kriminalitetsforsikringen, hvor der ikke er nogen selvrisiko. Side 4 af 22

5 Selvrisikoen anvendes til at forøge det forebyggende arbejde med at mindske skader. 5. Takstfinansieret område Der er etableret eget forsikringsprogram for udlejningsejendomme. Dette område er fuldt forsikret uden selvrisiko. Udlejningsejendomme er placeret hos Gjensidige. 6. Forsikringer For at kunne udarbejde en kvalificeret bedømmelse af skadeforløbet som grundlag for denne rapport, skelnes der mellem arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader. Det skyldes at forløbet på en arbejdsskade først kan bedømmes endeligt efter 5-10 år. 7. Arbejdsskader Arbejdsskader er delt i 2 områder, nemlig arbejdsulykker, der er pludselige skader sket inden for 5 dage og erhvervssygdomme, der sker over tid. Erhvervssygdomme skal altid anmeldes af egen læge. I 2014 har der været i alt 191 arbejdsulykker og 8 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt kr På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en udgift til AES på kr Alle ulykker skal inddateres senest 9 dage efter ulykken, da kommunen ellers kan risikere at få en bøde. Gentagne gange har oplevet, at arbejdsulykker ikke er anmeldt rettidigt. Efter arbejdsskadelovens 32 er det arbejdsgivers pligt at anmelde ulykker og fristen for dette fremgår af 31, hvor det skal ske snarest muligt og seneste 9 dage efter skadens indtræden. Hvis ikke dette overholdes kan Arbejdsskadestyrelsen pålægge det enkelte center/institution et bødeforlæg, jfr. 82 a. I Faxe Kommune er der 92 sager, hvor institutionerne ikke har overholdt tidsfristen ud af i alt 191 arbejdsulykker. Kommunens held er, at ASK ikke har fået kendskab til disse sager, da de er behandlet internt. Så ingen bøder endnu! De anmeldte skader har fordelt sig på centrene som angivet i skema nedenfor: Ulykker fordelt på centre: Center for børn & Familie Center for Undervisning Center for Beskæftigelse & Omsorg Center for Sundhed & Pleje Center for Teknik & Miljø Center for Ejendomme Center for Kultur,Frivillighed & Borgersevice Center for Økonomi & HR Center for IT & Digitalisering Center for Udvikling Arbejdsulykker i alt Kilde: 7.1. Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage På arbejdsskadeområdet (ulykker) er kommunen selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtigelserne til at udbetale erstatninger til de ansatte i henhold til Lov om arbejdsskadesikring. Der er dog tegnet en katastrofedækning der dækker, hvis mere end to personer ved samme begivenhed kommer til skade, der vil kunne udløse mén-, erhvervsevnetabs- eller dødsfaldsdækning. Side 5 af 22

6 Arbejdsulykker udbetales over en meget lang årrække. Hvor kommunen tidligere har betalt en forsikringspræmie, som repræsenterer kommunens samlede udgift for et skade år, så medfører selvforsikring et anderledes krav til dokumentation af kommunens reelle skadeomkostninger. Efter loven skal kommunen hensætte midler i regnskabet, så der er dækning for alle fremtidige udbetalinger på skader, der er sket i den periode, hvor kommunen har været selvforsikret. Der er foretaget en aktuaropgørelse af kommunens forpligtigelser for skete, men endnu ikke forfaldne arbejdsulykker, der sikrer, at der bliver afsat korrekte hensættelser på arbejdsskadeområdet. For ultimo 2014 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr Afskrivningsprofilen fremgår nedenfor: Arbejdsskadeforpligtigelsen fordeler sig på følgende poster: Hensættelse til rentereserven kr. Hensættelser til sagsreserver / RBNS kr. Hensættelser til IBNR / IBNER kr. Forklaring på: Rentereserve: Denne beskriver hensættelser på de arbejdsulykker, hvor der er tilkendt en erhvervsevne tabs erstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. RBNS: RBNS er et udtryk for den reserve der er på åbne skader som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig. IBNR: Skader der er sket, men endnu ikke kendte / IBNER: Dette er hensættelse til skader, der er indtruffet og anmeldt, men for tidligt i processen til, at der er afsat sagsreserver. Sammenlignet med 2013 er det et fald på kr Forklaring på faldet begrundes i: 1. Rentereserven er faldet med 14 mio. kr., hvilket primært er et resultat af, at der for skadesager, hvor der er tilkendt en midlertidig løbende ydelse kun hensættes til udbetalinger i den tilkendte begrænsede periode. Tidligere forudsatte hensættelsesopgørelsen, at de løbende udbetalinger løb frem til pensioneringstidspunktet. 2. RBNS reserve på åbne skader, som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig er faldet med 7 mio. kr., hvilket skyldes at de uafsluttede sager i løbet af 2014, som følge af nye oplysninger i den konkrete sag, er blevet revurderet. Resultatet af disse revurderinger giver en væsentlig lavere forventet skadeudgift, og dermed en væsentlig lavere RBNS. 3. På baggrund af Kammeradvokatens redegørelse er ASK (Arbejdsskadestyrelsen) påbegyndt diverse tiltag i 2014 for at sikre en fremtidig forbedret sagsbehandling i ASK. Som følge heraf kan vi se, at antallet af afgørelser særligt vedrørende EET-skader (erhvervsevnetab) er faldet med ca. 70% i løbet af 2014 sammenlignet med samme periode året før. Dette har medført, at vi har modtaget langt færre afgørelser om EET. Yderligere er antallet af revisioner, dvs. hvor midlertidige afgørelser genoptages for at vurdere om der er grundlag for en varig ydelse faldet til en tredjedel, når sidste kvartal af 2014 sammenlignes med sidste kvartal af Konsekvenserne af alt dette er en længere sagsbehandlingstid og yderligere en forventning om, at der bliver truffet flere afgørelser om midlertidige EET. 4. I november 2013 er der endvidere faldet en dom, som gør, at ASK vurderer, at forbigående smerter, der ikke kræver behandling, men går over af sig selv, normalt ikke vil være en personskade. Denne dom er medvirkende til Side 6 af 22

7 færre anerkendte arbejdsskader. Kommunens rådgiver Willis har udarbejdet et skøn over udviklingen i de kommende 5 budgetår. Resultatet ses i tabellen nedenfor: Budgetår Forpligtigelse ultimo året 1 Skadesudgifter i budgetåret Administration Willis + aktuarrapport Adm.ASK + DSA 3 & Arbejdsmiljøbidrag Årlig likviditets påvirkning Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditetspåvirkning. Generelt bliver 80% af alle anmeldte skader anerkendte som arbejdsulykker og de resterende 20% bliver afvist. I øjeblikket har kommunen 9 sager med løbende udbetalinger på erhvervsevnetab, det vil sige månedlige ydelser til personer, der er kommet til skade i tjenesten og hvor erhvervsevnetabet har været over 15 %. I 2014 er der én sag, hvor personen har fået kapitaliseret sin udbetaling på i alt kr Det vil sige beløb, som er beregnet frem til pensionsalderen og sker som en engangsudbetaling. Dette er muligt, når erhvervsevnetabet er under 50%, men over 15%. Endvidere er der afgjort sager om mén erstatning, som er blevet udbetalt. Endelig er der løbende behandlingsudgifter til de skadelidte indtil sagerne er endelig afgjort hos Arbejdsskadestyrelsen. Kilde: 1 Samtlige arbejdsulykker kapitaliseret til en samlet opgørelse 2 Skadesudgifter i budgetåret, Administration Willis og administration AKS + DSA 3 ASK = Arbejdsskadestyrelsen DSA = Den Sociale Ankestyrelse Side 7 af 22

8 Den % vis fordeling af økonomien er en oversigt over de udgifter, der har været på arbejdsskadeområdet Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier Kilde: De hyppigste skader i kommunen sker som følge af fysisk uheld, herunder eget fald/snublen. Herefter kommer fysisk og psykisk vold, personforflytning og personhåndtering, gribe/afværge ved fald, uheld med udsættelse for smitterisiko samt håndtering af værktøj/ting/maskiner og kemisk uheld. De 52 skader under vold fysisk og psykisk kan helt præcist opdeles med: Fysisk vold = 0 Psykisk vold = 21 Fysisk og psykisk vold = 31 Som det ses er der mange skader under vold- fysisk og psykisk. Mange af de fysiske og psykiske skader er på skoleområdet. Disse skader skyldes elever, der ofte er udad reagerende. I tallet indgår også et par forældre og større søskende, som truer lærere. En af årsagerne kunne måske være i forbindelse med nedlæggelse af specialskoler og inklusion i folkeskolen uden der måske er kommet mere personale med til at håndtere disse børn, som kræver ekstra opmærksomhed. En anden væsentlig forebyggende indsats mod arbejdsulykker er, at det sikres, at der generelt gives den nødvendige instruktion i arbejdets udførelse. De fysiske uheld kan være vanskelige umiddelbart at nedbringe. Succeskriterier for alle arbejdsulykker må være, at de enkelte ulykker analyseres i de enkelte arbejdsmiljøgrupper ved en undersøgelse af årsager og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. Side 8 af 22

9 vil derfor anbefale, at der på de enkelte institutioner skabes et overblik over, hvilke arbejdsopgaver der kræver instruktion Arbejdsulykker fordelt på fravær Kilde: Det meste fravær er under 1 dag eller op til 1-3 dage. 17 personer har været fraværende mellem 4-13 dage Der er i alt 9 personer, der har været uarbejdsdygtige i mere end 14 dage på grund af en skade på jobbet. Al erfaring siger, at en hurtig og effektiv indsats er afgørende, hvis skadens omfang skal begrænses. Indsatsen er medvirkende til, at skadelidte vender hurtigere tilbage på jobbet til fordel for såvel medarbejder som for kommunen. I 2014 har kommunen en udgift på kr til denne indsats Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Antal Sygeplejerskearbejde, basisfunktioner Fysioterapeutarbejde Kost og ernæringsarbejde, specialfunktioner Undervisning på grundskoleniveau, (børn, klasse) Undervisning på grundskoleniveau, børnehaveklasseniveau Andet pædagogisk arbejde Specialpædagogisk arbejde, aktivering mv Specialpædagogisk arbejde, børn og unge Socialrådgivningsarbejde Jobformidling 4 Side 9 af 22

10 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Antal Almindeligt kontorarbejde Ejendomsinspektørarbejde Dagplejearbejde Pædagogisk medhjælp Social og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjælpere Social og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter Andet omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler Social og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere Andet omsorgsarbejde inden for sundhedsområdet Rengøring af kontorer og beboelsesområder Jord, kloak og andet anlægsarbejde Tilberedning af fastfood 1 Kilde: Inden for området jobtype sker der flest skader med social- og sundhedspersonale efterfulgt af pædagogisk arbejde og undervisning på grundskoleniveau. Her er det vigtigt igen at pointere, at der skal gives instruktion og vejledning over for de ansatte, så skaderne på disse områder kan minimeres. Det anbefales arbejdsmiljøgrupperne at få analyseret og udarbejdet en handlingsplan til, hvordan fremtidige ulykker kan undgås Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Side 10 af 22 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Antal Hoved, hjerne samt hjernenerver og -kar 2 Ansigtsområdet 5 Øje (øjne) 3 Øre (ører) 1 Tænder 8 Skader på flere dele af hovedet 1 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af hovedet 2 Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler 2 Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler 19 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af ryggen 10 Brystkasse og ribben, herunder led og skulderblade 1 Brystområdet, herunder organer 1 Bækken og bugområdet, herunder organer 6 Skulder og skulderled 11 Arm, herunder albue 12 Hånd 5 Finger (fingre) 22 Håndled 3 Skader på flere dele af overkroppens lemmer 5 Ben, herunder knæ 22 Ankel 3 Fod 8 Tå (tæer) 4 Skader på flere dele af underkroppens lemmer 1 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af underkroppens lemmer 1

11 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Antal Hele legemet (systemisk påvirkning) 4 Skader på flere dele af legemet, inkl. chok, psykisk traume (stress, 21 trusler, mobning,psykisk vold) Skader på flere dele af legemet 8 Kilde: De fleste skader inden for legemsdele er rygskader, skader på arme, fingre, ben, fod, skulder og skulderled og skader på flere dele af legemet. Skader på flere dele af legemet indeholder også psykisk og fysisk vold. Også her skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og oplæring i forbindelse med udførelse af arbejdet. Mange skader sker for nyansatte inden for det første år Arbejdsulykker fordelt på skadens art Arbejdsulykker fordelt på skadens art Antal Overfladiske skader 32 Åbne sår 4 Andre former for sår og overfladiske skader 21 Lukkede brud 4 Luksation og subluksation - dvs ledskred 4 Forstuvninger og forstrækninger 75 Hjernerystelse og intrakranielle skader 2 Indre skader 1 Forbrænding og skoldning (termisk) 1 Ætsning (kemisk) 2 Chok som følge af aggression og trusler 25 Flere skader 2 Andre oplyste skader, som ikke er anført her 18 Kilde: Langt de fleste skader sker ved forstuvninger og forstrækninger, overfladiske skader, sår og chok som følge af aggression og trusler. Gennem årene har det vist sig, at det er på de samme områder ulykkerne sker og endnu engang skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og oplæring i forbindelse med udførelse af arbejdet. 7.2 AES erhvervssygdomme sker over tid AES (Arbejdsmarkedets Erhvervs Sygdom) betaler erstatninger til personer, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, der skyldes arbejdsforhold på arbejdspladsen. AES dækker også andre udgifter, f.eks. lægeregninger m.v. i forbindelse med sagsbehandlingen. Disse skader anmeldes direkte af lægen eller tandlægen og ses ikke af, da det er et mellemværende direkte mellem skadelidte og lægen/tandlægen/arbejdsskadestyrelsen. Alle kommuner, forsikrede såvel som selvforsikrede, er bidragspligtige til AES. Faxe Kommune har haft en udgift på erhvervssygdomme til AES på i alt kr Ud af dette beløb vedrører kr statens afgift på 12 % af udbetalinger på mén og erhvervsevnetab med henblik på minimering af arbejdsskader. Side 11 af 22 Denne afgift skal ses i lyset af Regeringens ønske om, at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet.

12 Beløbet betales af de enkelte institutioner. Antal anmeldte erhvervssygdomme i 2014: Hoveddiagnosegruppe Hudlidelser, psykiske lidelser & andre lidelser Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring v/atp s aktuar 7.3 Brilleskader Brilleskader anmeldes direkte til via specielle skemaer. Selvom det betragtes som en arbejdsskade har valgt at holde disse skader uden for, da de ellers ville være medvirkende til en højere skadesstatistik på arbejdsulykker generelt. Der har i 2014 været 10 brilleskader med en samlet udgift på i alt kr Det kan oplyses, at udgiften til brilleglas erstattes fuldt ud, hvorimod stel kun erstattes med den takst, som anvendes af Arbejdsskadestyrelsen, som i 2014 har været kr Hvis brillerne er helt nye under 1 år erstattes stel også fuldt ud. 7.4 Borgere i aktivering Det fremgår af lab-lovens (Lov om Aktiv Beskæftigelse) 113, at kommunen har et hæftelsesansvar overfor personerne under kapitel 10 og 11. Det er borgere under disse kapitler, hvor kommunen kan blive gjort erstatningsansvarlig. I 2014 er der i erstatninger på dette område udbetalt kr Ansvarsskader Ansvarsskader er skader, hvor borgeren gør krav mod kommunen. I henhold til dansk ret skal der være noget at bebrejde en, for at man er erstatningsansvarlig for en handling eller undladelse. Man er således erstatningsansvarlig, hvis man har handlet forsætligt eller uagtsomt den såkaldte culpa-regel. Det er den skadelidte, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der er sket en fejl eller forsømmelse, og at denne er årsag til skaden. Kilde: Side 12 af 22 I 2014 har der været i alt 24 henvendelser fra borgere, som har ment, at kommunen har været erstatningsansvarlig. Som det ses af skemaet ovenfor fordeler de sig med

13 5 skader med hul i vejen, 3 faldskader i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 9 skader på indbo i borgers hjem, 4 skader sket ved brug af arbejdsredsskaber og 3 skader sket på anden måde. Ud af de 24 skader er der sket udbetaling på 13 sager med i alt kr sager er stadig igangværende og 9 sager er blevet afvist. 9. Tingskader I 2014 har der været i alt 129 tingskader (bygning/løsøre/biler/ansvar) med en samlet udgift på kr Fordelingen af skadestyper i 2014 ses af nedenstående diagram: Kilde: På auto området har der været i alt 44 skader. Skaderne er hovedsagelig inden for Center for Sundhed & Pleje samt Center for Ejendomme. Med henblik på at nedbringe antallet af skader inden for dette område må det anbefales, at alle kørende indenfor området deltager i køretekniske kurser. Kurserne kan arrangeres et sted i Faxe Kommune, hvor eks. øvelse i bakkeskader vil kunne trænes ved hjælp af professionel underviser. Al erfaring viser, at når der er fokus på området falder skaderne. Det er vigtigt, at alle skader løbende meldes ind, så bilerne fremstår præsentable uden buler. Orden og ryddelighed og bulefri biler passes der mere på. Så fokus på området er en nødvendighed, hvis skaderne skal nedbringes. De kørende medarbejdere bør gøres opmærksom på, at det ikke har konsekvenser at anmelde skaderne, tværtimod har alle et ansvar for, at bilerne fremstår ordentlige og ryddelige. De 31 bygning/løsøre skader skyldes hovedsagelig indbrud. Derudover har der været enkelte vandskader, stormskade og brand i forbindelse med container og levende lys. Glasskader med i alt 4 er sket på skolerne. Side 13 af 22

14 Løsøre på 4 skader er indbrud i IT, Park/Vej og skoler. 24 ansvarsskader fordeler de sig med 5 skader med hul i vejen, 3 faldskader i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 9 skader på indbo i borgers hjem, 4 skader sket ved brug af arbejdsredsskaber og 3 skader sket på anden måde. Der har været i alt 10 brilleskader i hele kommunen. Efter hver brilleskade udleveres der brillesnore ligesom de gamle briller på forlangende skal sendes til. Hærværksskader skyldes smadret udendørsbelysning, ruder og hærværk mod bygninger. Der er ingen skader under Kriminalitet. Det samlede antal skader fordelt på centrene ser ud, som angivet nedenfor. Kilde: Som det ses af diagrammet er det Center for Ejendomme, der har de fleste skader efterfulgt af Center for Børn & Undervisning, Center for Sundhed & Pleje, Center for Familie, Social & Beskæftigelse og Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice. Der er endvidere sket enkeltskader under Center for Økonomi & HR og Center for IT & Digitalisering. De enkelte områder vil blive beskrevet nærmere nedenfor, hvor skaderne er fordelt ud på skadestyper. På Centrene for nedenstående områder har der ikke været nogen eller kun få skader og de vil derfor ikke blive nærmere omtalt. Teknik & Miljø IT & Digitalisering Økonomi & HR Erhverv & Udvikling Side 14 af 22

15 Kilde: På hele området har der været i alt 16 autoskader, som er et fald i forhold til året før. De fleste skader er sket ved indbrud i parkerede biler, bakkeskader, lige ud kørsel og ved gravearbejder med arbejdsmaskine. På bygning/løsøre området har der været 6 skader på administrationsbygningerne. Skaderne skyldes indbrud og en enkelt vandskade. De fleste ansvarsskader er niveauforskelle i fortov og huller i vej. Hærværksskaderne er sket på administrationsbygningerne med smadret glas. Kilde: Der er et fald med 5 skader på autoskader inden for ældreplejens område i forhold til året før. På skaderne i år er de fleste skader typisk bakkeskader, svingning og lige ud kørsel. På bygning/løsøre har de 2 skader været indbrud og brand i forbindelse med levende lys. På ansvarsområdet skyldes skaderne ting, som er blevet ødelagt hos borgeren, eks. i forbindelse med personlig pleje og forkert tøjvask. Side 15 af 22

16 Der har ikke været nogen skader i forbindelse med glas, briller og hærværk. Kilde: Der har været 3 uheld med biler inden for området. På bygning/løsøre har der været i alt 18 skader, som hovedsageligt har været i forbindelse med indbrud, stormvejr og en enkelt containerbrand. De 3 glasskader er sket på skoler og en daginstitution. Der har ikke været nogen ansvarsskader. 5 medarbejdere har haft brilleskader i De 4 hærværksskader er sket på bygning og ødelagte ruder samt udendørs belysning. Kilde: Der har været 7 uheld med biler. Skaderne har været bakkeskader, ligeud kørsel og hærværk. På bygning/løsøre har der været 4 skader. Skaderne er sket i forbindelse med indbrud og simpelt tyveri. Side 16 af 22

17 1 medarbejder har haft brilleskade i Der har ikke været skader på glas, ansvar og hærværk. Kilde: Der har været 6 bygning/løsøre skader, der skyldes indbrud og en enkelt vandskade. 1 enkelt glasskade er sket på et klubhus. 1 ansvarsskade er sket på borgerservice. 2 hærværksskader er sket på biblioteker. 10. Aktiviteter 10.1 Forsikringsselskabers krav Efter indgåelse af aftale med forsikringsselskab på bygning er der i deres klausuler fremhævet særlige forhold. Dette er eksempler på krav, selskabet har stillet. 1. Installering af ABA på alle skolers idrætshaller vil give en yderligere præmiereduktion på kr på den årlige præmie 2. Løsøre direkte på kældergulv vil ikke være dækket ved vandskader, hvis ikke det er anbragt 40 cm. over kældergulv 3. Affaldscontainere skal være placeret væk fra bygning, jfr. DBI s (Dansk Brandteknisk Institut)vejledning. Hvis en container er skyld i brand vil kommunen have en selvrisiko på yderligere kr Ubemandede biblioteker vil have en forhøjet selvrisiko på kr ved brand, hvis der ikke er tilknyttet en fast vagtordning efter lukketid. På den baggrund har iværksat en sikringsgennemgang til belysning af bl.a. disse forhold, jfr. pkt Efterfølgende har det vist sig, at der er ABA på alle skolers idrætshaller, så der vil være en årlig præmiereduktion på kr På de institutioner, hvor der er kælder er der gjort opmærksom på problematikken ved vandskader med løsøre placeret direkte på kældergulv. Der har været holdt møder med alle servicemedarbejderne i efteråret sammen med forsikringsselskabet og givet information om affaldscontaineres placering. Dette arbejde pågår i øjeblikket, så kommunen opfylder DBI s vejledning om, at containerne ikke må stå for tæt på bygning. Side 17 af 22

18 Med hensyn til de ubemandede biblioteker er det ikke et problem på Haslev og Faxe biblioteker, da Faxe Kommune har egne vagter, der kører rundt og tjekker om døre og vinduer er lukkede Sikring / Risikostyringsaktiviteter Der er en løbende proces i gang med etablering af sikringstiltag til minimering af skader. Dette er i tråd med de vedtagne politikker på området og en del af risikostyringen i kommunen på hele forsikringsområdet. Formålet er at sikre kommunens borgere og ansatte mod skader, undgå tab og driftsforstyrrelser samt at risikoforebygge der, hvor det har størst effekt. I efteråret har der været en konkret sikringsgennemgang af alle institutioner. Efter sikringsgennemgangen er der udarbejdet en anbefalingsrapport til den enkelte institution hvoraf det fremgår, hvilke indsatser der bør tages vare på. Disse indsatser vil der blive arbejdet videre med i den kommende periode med respekt for Ejendomsstrategien. I sikringsgennemgangen er der også set på forsikringsselskabets krav, så de kan blive bragt i orden. Det fremgår af Faxe Kommunes sikringspolitik, at sikringsforanstaltninger skal udføres ved bygge- og anlægssager i kommunen, så sikringsniveauet bevares også ved om- til- og nybyggeri og ændring af lokaler. Ved sikringsgennemgangen kunne det konstateres, at ikke alle institutioner overholder denne politik. I det forløbne år er der foretaget sikring på udvalgte institutioner vedrørende Sikringsskabe : nøgler/pengeskabe Containergård Sikring af døre / vinduer Sikringsgennemgang af institutioner Mærkningsudstyr til IT ABA - automatisk brandalarmeringsanlæg ADK - Adgangskontrol Vandalarmer Faldunderlag til legepladser Videoovervågning Ovennævnte aktiviteter er helt eller delvist finansieret af s budget med i alt kr Kilde: Side 18 af 22

19 Der er ingen tvivl om, at sikringen i kommunen har en positiv effekt, da der er sket et markant fald i alle skader set over de seneste 5 år. Udsving i 2013 skyldes eksempelvis stormen Allan. I 2014 var der stormen Bodil og skader på løsøre. Kilde: 10.3 Administration af arbejdsskader Faxe Kommune er selvforsikret på arbejdsulykker, der betyder, at kommunen selv bærer risikoen modsat, hvis kommunen valgte at være forsikret hos et forsikringsselskab. Ved et forsikringsselskab ville kommunen skulle betale en årlig præmie. Ved at være selvforsikret sparer Faxe Kommune ca. kr. 10 mio. årligt. Her er fratrukket de årlige faktiske udgifter til skader og administration. Der har tidligere været indgået aftale med mæglerfirmaet Willis, som har omfattet skadebehandling af arbejdsskader. Efter en række kurser og uddannelse på Forsikringsakademiet om netop dette område er det vurderet, at selv fremadrettet kan håndtere denne opgave. Til administration af arbejdsulykkerne er der i Faxe Kommune nu etableret et velfungerende arbejdsskadesystem til at håndtere denne større opgave. Det gælder alt fra anmeldelse, sagsbehandling til økonomi. Da det er et lukket system, som andre ikke har adgang til overholder Arbejdsskadestyrelsens regler om egen administration. På den baggrund er arbejdsskadeområdet hjemtaget til egen administration fra 1. januar I 2014 har der været i alt 191 sager, hvor sagsbehandlingen er: 161 sager er vurderet omfattet af loven, men er vurderet til ikke at kræve behandlingsudgifter eller mén/erhvervsevnetab, 18 sager er ikke afsluttet endnu, da de er ved at blive udredt, 10 sager er sendt videre til Arbejdsskadestyrelsen til afgørelse om mén- /erhvervsevnetab 1 sag er blevet afvist i Arbejdsskadestyrelsen og betragtes ikke som en arbejdsulykke 1 sag er anket til Den Sociale Ankestyrelse, dvs. skadelidte ikke har været enig i Arbejdsskadestyrelsens afgørelse Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer Der er i sikret grundlag for udvikling via vidensdeling, inspiration og efteruddannelse med deltagelse i nedenstående aktiviteter i årets løb: Side 19 af 22

20 Årskonference om risikostyring i Nyborg Danske risikorådgivere Konference om udvikling og vedligeholdelse af arbejdsskadesystemet A-skade Nordisk konference Gjensidige PRIMA konference Willis konference kommunens mægler ERFA-møder mellem kommunerne i Region Sjælland Arbejdsmiljødag Faxe & Stevns Forsikringsakademiet seminardag vedr. forsikrings- og erstatningsret har deltaget i kurser om forsikringer på Forsikringsakademiet 10.5 Risikostyring - Følgegruppen Følgegruppen afspejler Faxe kommunes administrative organisering og har til formål at sætte fokus på forbedring af sikkerheden på alle niveauer, så ulykker og fejl begrænses mest muligt og der skabes trygge rammer. Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til risikostyring, så vi i fællesskab får skabt øget opmærksomhed på området og derigennem er med til at passe på vores værdier. Der har været afholdt i alt 3 møder i løbet af året, hvor der overordnet har været nedenstående sager på dagsordenen: - Gruppens sammensætning - Indkomne ansøgninger om tilskud til projekter - Præsentation af skadestatistikker - Resultatet af forsikringsudbuddet - Forsikringsselskab nye krav og klausuler vedrørende bygninger - Sikringsgennemgang af alle institutioner - Ejendomsstrategi - Sejlads med elever - Politikker og handleplans revision - Principper for tilskud til risikostyring og sikringspolitikken - Sikringstiltag om igangsatte projekter - Erstatningssager - Aktivlister 11. Vagtordning Faxe kommunes vagter har for 2014 udarbejdet en oversigt over, hvad de har lukket og slukket for, jfr. nedenstående skema: 2014 Inder døre Lys Vinduer Yderdøre Karise skole Sofiendalskolen Nordskovskolen Terslev Skole Vibeengskolen Grøndalsskolen Rådhuset Side 20 af 22

21 2014 Inder døre Lys Vinduer Yderdøre Bibliotek/Haslev Bibliotek/Faxe Tingvej Adm. bygning Rådhusvej 2, Fakse Industrivej 2, Rønnede Park og Vej Valmuen *) Maglegården Skolen ved Skoven *)Selvejende Der er stadig mange døre og vinduer, der ikke bliver lukket. Som nævnt de tidligere år er det uheldigt på mange måder, bl.a. skal det præciseres, at kun dækker skader, hvis der har været tegn på indbrud og det er der jo ikke, hvis der er fri adgang til at komme ind på eks. en skole. Så bliver det betragtet som simpelt tyveri, der ikke dækkes. Vagterne skal sikre, at døre og vinduer er lukkede ved vagtrunderingen, men det er institutionens ansvar, at der er en lukkeprocedure for ansatte/brugere af institutionen. Det anbefales de enkelte institutioner, at der bliver udarbejdet en sådan procedure for lukning af specielt yderdøre. 12. Samarbejde Stevns/Faxe kommuner Samarbejdet mellem Faxe & Stevns kommuner har nu været etableret i 4½ år og har fungeret optimalt. Det har vist sig hensigtsmæssig, at der er en ramme at arbejde inden for i form af en politisk godkendt samarbejdsaftale samt politikker, tids- og handleplan og økonomi på området. Til evaluering af samarbejdet er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Faxe & Stevns Kommuner med henblik på kontraktopfølgning og fælles opgaver i øvrigt. Inden for det seneste år har der været afholdt 1 møde, hvor der er givet udtryk for, at alle er tilfredse med samarbejdet. 13. Fakta om s budget Det er tidligere politisk godkendt, at der er fuld overførelsesadgang af ikke forbrugte midler, der foretages aktuarmæssig beregning på arbejdsskadeområdet, Projekterne på bygninger er nødvendige for at overholde de krav Forsikring & Pension stiller i forhold til sikringsniveauer og fremtidig forsikringsdækning, Projekterne finansieres via s budget og der er samtidig en pulje til udbedring af arbejdsulykker. Side 21 af 22

22 14. Kommende aktiviteter Opfølgning på sikringsgennemgang Mekanisk sikring på yderdøre udskiftning af ikke godkendte nøglesystemer Termografering af el-tavler Transientbeskyttelse - minimering af skader efter lynnedslag Vandalarmer Øvrig løbende proces med sikringstiltag Affaldscontaineres placering i forhold til brand Fortsat mærkning/fastgørelse af IT-udstyr Øget fokus på Arbejdsskadeområdet Samarbejde om administration af forsikringer for Midt- og Sydsjællands Brand & Redning Haslev, den 6. marts 2015 Tove Bjørklund Forsikringsrådgiver Godkendt på byrådets møde den Side 22 af 22