Forsikringsenhedens årsrapport. Faxe Kommune 2016

Transkript

1 s årsrapport Faxe Kommune 2016 Eksempel på indbrud i Faxe Kommune Tænk dig om det skader ikke

2 Indholdsfortegnelse 0. RESUMÉ FORMÅL LOVGIVNING ADMINISTRATION OG RÅDGIVNING FORSIKRINGSLØSNINGER TAKSTFINANSIERET OMRÅDE FORSIKRINGER ARBEJDSSKADER Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage Arbejdsulykker fordelt på fravær Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Arbejdsulykker fordelt på skadens art AES erhvervssygdomme sker over tid Brilleskader Borgere i aktivering ANSVARSSKADER TINGSKADER AKTIVITETER FORSIKRINGSENHEDEN FORSIKRINGSSELSKABERS KRAV SIKRING / RISIKOSTYRINGSAKTIVITETER ADMINISTRATION AF ARBEJDSSKADER UDVIKLING AF TINGSKADESYSTEM ERFARINGSUDVEKSLING, UDDANNELSE, KURSER OG KONFERENCER RISIKOSTYRING - FØLGEGRUPPEN VAGTORDNING SAMARBEJDE STEVNS/FAXE KOMMUNER FAKTA OM FORSIKRINGSENHEDENS BUDGET KOMMENDE AKTIVITETER...21 Side 2 af 22

3 0. Resumé Denne rapport er en status over det forgangne år inden for forsikrings- sikrings- og risikostyringsområdet. Der er udarbejdet opgørelser over skadesforløbet på arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader (bygning/løsøre/biler). I 2016 har der været i alt 197 arbejdsulykker og 7 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt kr. På erhvervssygdomme er kommunen fuld forsikret og har haft en udgift til AES (Arbejdsmarkedets Erhvervs- Sygdom) på kr. For ultimo 2016 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr. På ansvarsskadeområdet har der været i alt 22 skader. Der er sket udbetaling på 15 sager med i alt kr. Der er 7 sager, som er blevet afvist. På tingskadeområdet har der været i alt 143 tingskader med en samlet udgift på kr. På sikrings- og risikostyringsområdet er der iværksat forskellige aktiviteter i årets løb med en samlet udgift på kr. Et af de vigtigste indsatser fremover vurderes fortsat at være inden for arbejdsskadeområdet. Succeskriterier for alle arbejdsulykker må være, at de enkelte ulykker analyseres i de enkelte arbejdsmiljøgrupper ved en undersøgelse af årsager og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. Det er vigtigt, at kommunen er proaktiv på arbejdsskadeområdet med minimering af ulykker og en nødvendighed, da kommunen skal betale en ekstra afgift til staten på 12 %. Denne afgift har i 2016 været på kr. Denne afgift beregnes på alle udbetalte erstatninger vedrørende erhvervsevnetab og mén. Via denne afgift er det Regeringens ønske at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Afgiften pålægges de enkelte institutioner via AES. Den overordnede økonomi ses i nedenstående diagram med fordeling på udgifter til præmier, skader, administration og sikringstiltag: Side 3 af 22

4 Kilde: 1. Formål Formålet med denne rapport er at give et overblik over kommunens forsikringer og skadesforløb. Endvidere er formålet at give direktionen, økonomiudvalget og byrådet en generel orientering om risikostyringen i kommunen, jfr. de godkendte politikker, hvoraf det fremgår, at der årligt skal udarbejdes en rapport over området. 2. Lovgivning Det fremgår af Styrelsesvedtægtens kapitel 4, 11, at Økonomiudvalget fastsætter regler om risikostyringspolitik og risikoforebyggelse, og i hvilket omfang kommunens værdier skal forsikres. Det betyder at ansvar og kompetence er placeret hos Økonomiudvalget. 3. Administration og rådgivning Administrationen af kommunens forsikringer sker efter den vedtagne forsikringspolitik, hvor formålet er at sikre, at der administreres efter ensartede retningslinjer ved samtlige institutioner. rådgiver institutionerne om forsikringsforhold i form af nyhedsbreve, temadage, kurser og institutionsbesøg med henblik på en forebyggende indsats til minimering af risiko og nedbringelse af skader. Herudover er der indgået administrationsaftaler med mæglerfirmaet Willis Towers Watson på nedenstående områder med henblik på rådgivning af: 1) Udarbejdelse af aktuarrapport til arbejdsskadeområdet 2) Ansvarsskadeområdet 3) Forsikringsområdet over selvrisikoen (dvs. sagsbehandler stort set alle sager selv) 4. Forsikringsløsninger Faxe kommunes forsikringer var senest i udbud i Aftaleperioden for de enkelte forsikringsselskaber er valgt fra den 1. januar 2014 til 31. december 2016 med ret til forlængelse i yderligere 2 år. Denne forlængelse har kommunen benyttet sig af, så næste udbud vil være i 2018 med virkning fra den Forsikringsprogrammet er etableret med nedenstående forsikringer: Bygningsbrand Gjensidige Løsøre Gjensidige Motorkøretøjer Gjensidige Entreprise Gjensidige Arbejdsskade, katastrofedækning - Protector Rejse AIG Kollektive ulykker AIG Kriminalitet AIG Lystfartøjer -Gjensidige Erhvervs- og produktansvar selvforsikret med enkelt undtagelser: o Kommunalt ledelsesansvar (bestyrelses ansvar) Gjensidige Passager ansvar Gjensidige Drone ansvar - AXA Kommunen er selvforsikret på ansvars- og arbejdsskadeområdet, vand- og tyveriskader samt kaskoskader på biler. Generelt er der høje selvrisikoer for kommunen, men den enkelte institution har kun en selvrisiko på kr. Undtaget herfra er dog arbejdsskadeområdet, ansvarsska- Side 4 af 22

5 deområdet, rejseforsikringsområdet samt kriminalitetsforsikringen, hvor der ikke er nogen selvrisiko. Selvrisikoen anvendes til at forøge det forebyggende arbejde med at mindske skader. 5. Takstfinansieret område Der er etableret eget forsikringsprogram for udlejningsejendomme. Dette område er fuldt forsikret uden selvrisiko. Udlejningsejendomme er placeret hos Gjensidige. 6. Forsikringer For at kunne udarbejde en kvalificeret bedømmelse af skadeforløbet og som grundlag for denne rapport, skelnes der mellem arbejdsskader, ansvarsskader og tingskader. Det skyldes at forløbet på en arbejdsskade først kan bedømmes endeligt efter 5-10 år. 7. Arbejdsskader Arbejdsskader er delt i 2 områder, nemlig arbejdsulykker, der er pludselige skader sket inden for 5 dage og erhvervssygdomme, der sker over tid. Erhvervssygdomme skal altid anmeldes af egen læge. I 2016 har der været i alt 197 arbejdsulykker og 7 erhvervssygdomme. Den samlede udgift på ulykkesdelen har været på i alt kr. På erhvervssygdomme er kommunen fuldt forsikret og har haft en udgift til AES på kr. Hertil kommer en ekstra afgift til staten på 12 %. Denne afgift har i 2016 været på kr. Alle ulykker skal inddateres senest 9 dage efter ulykken, da kommunen ellers kan risikere at få en bøde. Gentagne gange har oplevet, at arbejdsulykker ikke er anmeldt rettidigt. Efter arbejdsskadelovens 32 er det arbejdsgivers pligt at anmelde ulykker og fristen for dette fremgår af 31, hvor det skal ske snarest muligt og seneste 9 dage efter skadens indtræden. Hvis ikke dette overholdes kan Arbejdsmarkedets Erhvervssikring pålægge det enkelte center/institution et bødeforlæg, jfr. 82 a. I Faxe Kommune er der 71 sager, hvor institutionerne ikke har overholdt tidsfristen ud af i alt 197 arbejdsulykker. Kommunens held er, at AES ikke har fået kendskab til disse sager, da de er behandlet internt. Så ingen bøder endnu! De anmeldte skader har fordelt sig på centrene som angivet i skema nedenfor: Ulykker fordelt på centre: Center for Børn & Undervisning Center for Familie, Social & Beskæftigelse Center for Sundhed & Pleje Center for Plan & Miljø Center for Ejendomme Center for Kultur, Frivillighed & Borgersevice Center for HR, Økonomi & IT Direktionssekretariat Politisk & juridisk sekretariat Side 5 af 22

6 Arbejdsulykker i alt Kilde: 7.1. Arbejdsulykker pludselige skader inden for 5 dage På arbejdsskadeområdet (ulykker) er kommunen selvforsikret og har dermed påtaget sig forpligtigelserne til at udbetale erstatninger til de ansatte i henhold til Lov om arbejdsskadesikring. Der er dog tegnet en katastrofeforsikring der dækker, hvis mere end to personer ved samme begivenhed kommer til skade, der vil kunne udløse mén-, erhvervsevnetabs- eller dødsfaldsdækning. Arbejdsulykker udbetales over en meget lang årrække. Hvor kommunen tidligere har betalt en forsikringspræmie, som repræsenterer kommunens samlede udgift for et skade år, så medfører selvforsikring et anderledes krav til dokumentation af kommunens reelle skadeomkostninger. Efter loven skal kommunen hensætte midler i regnskabet, så der er dækning for alle fremtidige udbetalinger på skader, der er sket i den periode, hvor kommunen har været selvforsikret. Der er udarbejdet en aktuaropgørelse af kommunens forpligtigelser for skete, men endnu ikke forfaldne arbejdsulykker, der sikrer, at der bliver afsat korrekte hensættelser på arbejdsskadeområdet. For ultimo 2016 er kommunens samlede forpligtigelse på arbejdsskadeområdet opgjort til i alt kr. Afskrivningsprofilen fremgår nedenfor: Arbejdsskadeforpligtigelsen fordeler sig på følgende poster: Hensættelse til rentereserven kr kr. Hensættelser til sagsreserver / RBNS kr kr. Hensættelser til IBNR / IBNER kr kr. I alt kr kr. Forklaring på: Rentereserve: Denne beskriver hensættelser på de arbejdsulykker, hvor der er tilkendt en erhvervsevne tabs erstatning med løbende ydelse og hvor ikke alt er kapitaliseret. RBNS: RBNS er et udtryk for den reserve der er på åbne skader som vi har fået kendskab til, men som endnu ikke er behandlet færdig. IBNR: Skader der er sket, men endnu ikke kendte / IBNER: Dette er hensættelse til skader, der er indtruffet og anmeldt, men for tidligt i processen til, at der er afsat sagsreserver. Den samlede hensættelse er faldet med kr., svarende til et fald på 2%. Den samlede sagsreserve er faldet med 3,2 mio. kr. Årsagen til dette er både en økonomisk gunstig udvikling af de igangværende sager, samt en forsinket sagsbehandlingstid i AES. IBNR/IBNER er steget med 2,9 mio. kr., hvilket er en konsekvens af den forlængede sagsbehandlingstid og dermed en modvægt til den del af faldet i den samlede sagsreserve, der skyldes en forlænget sagsbehandlingstid. Rentereserven er yderligere faldet med kr. Kommunens rådgiver Willis Towers Watson har udarbejdet et skøn over udviklingen i de kommende 5 budgetår. Resultatet ses i tabellen nedenfor: Budgetår Forpligtigelse ultimo året 1 Erstatningsudgifter i budgetåret 2 Administrator & aktuarrapport AES, AST- & 3 Arbejdsmiljøbidrag Årlig likviditets påvirkning Side 6 af 22 1 Samtlige arbejdsulykker kapitaliseret til en samlet opgørelse 2 Erstatningsdgifter i budgetåret, Administration Willis Towers Watson og administration AES + DSA 3 AES = Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring

7 Budgetår Forpligtigelse ultimo året 3 Erstatningsudgifter i budgetåret 4 Administrator & aktuarrapport AES, AST- & 3 Arbejdsmiljøbidrag Årlig likviditets påvirkning Der er i budgettet afsat penge til de løbende udbetalinger i forhold til den årlige likviditetspåvirkning. Budgettet tager udgangspunkt i den seneste opgjorte hensættelse, samt tendensen i skadesudgifterne. Hensættelsen er på niveau med hensættelsen angivet i sidste års budget, og dermed er budgettet i år, også på niveau med budgettet i sidste årsrapport. Det forventes, at den samlede forpligtigelse stiger de kommende år, idet de forventede udgifter til nye skadeår er større end afløbet på gamle skadeår. Det forventes yderligere, at erstatningsudgifterne til det kommende år vil være på niveau eller med et lille fald i forhold til sidste år, men generelt forventes en lille stigning i de årlige erstatningsudgifter. Den % vis fordeling af økonomien er en oversigt over de udgifter, der har været på arbejdsskadeområdet. Kilde: I øjeblikket har kommunen 8 sager med løbende udbetalinger på erhvervsevnetab, det vil sige månedlige ydelser til personer, der er kommet til skade i tjenesten og hvor erhvervsevnetabet har været over 15 %. Folketinget har ved lov ændret pensionsalderen til 68 år for personer født efter 1. januar 1963 og senere. Afgørelser DSA = Den Sociale Ankestyrelse 3 Samtlige arbejdsulykker kapitaliseret til en samlet opgørelse 4 Erstatningsdgifter i budgetåret, Administration Willis Towers Watson og administration AKS + DSA 3 AES = Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring DSA = Den Sociale Ankestyrelse Side 7 af 22

8 beregnes ud fra denne dato og har betydet, at erstatninger på erhvervsevnetabet er reguleret med ca. 1 mio. kr. i Endvidere er der afgjort sager om mén erstatning, som er blevet udbetalt. For at få udbetalt mén skal det have været på mindst 5 %. Endelig er der løbende behandlingsudgifter til de skadelidte indtil sagerne er endeligt afgjort hos Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Udgifter til Den Sociale Ankestyrelse, Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og Arbejdsmiljøbidrag er afgifter, som kommunen skal betale alt efter, hvor mange skader der har været. Administration er hovedsagelig udgifter til udarbejdelse af aktuarrapport. Udgiften på katastrofeforsikringen er en præmie, da kommunen har tegnet katastrofeforsikring, der dækker, hvis mere end 2 personer kommer til skade ved samme begivenhed Arbejdsulykker fordelt på årsagskategorier Kilde: De hyppigste skader i kommunen sker som følge af fysisk uheld, herunder eget fald/snublen. Herefter kommer fysisk og psykisk vold, personforflytning og personhåndtering, uheld med udsættelse for smitterisiko, håndtering af værktøj/ting/-maskiner, gribe/afværge ved fald samt kemisk uheld. De 58 skader under vold fysisk og psykisk kan helt præcist opdeles med: Fysisk og psykisk vold = 16 Fysisk vold = 23 Psykisk vold = 19 Som det ses er der mange skader under vold - fysisk og psykisk. De fleste af de fysiske og psykiske skader er på skoleområdet. Disse skader skyldes elever, der ofte er udad reagerende. Herudover sker skaderne på Faxe Sociale Udviklingscenter. En væsentlig forebyggende indsats mod arbejdsulykker er, at det sikres, at der generelt gives den nødvendige instruktion i arbejdets udførelse. Side 8 af 22

9 De fysiske uheld kan umiddelbart være vanskelige at nedbringe. Succeskriterier for alle arbejdsulykker må være, at de enkelte ulykker analyseres i de enkelte arbejdsmiljøgrupper ved en undersøgelse af årsager og iværksættelse af forebyggende foranstaltninger. vil derfor anbefale, at der på de enkelte institutioner skabes et overblik over, hvilke arbejdsopgaver der blandt andet kræver instruktion Arbejdsulykker fordelt på fravær De fleste arbejdsulykker har fravær under 1 dag med 144 personer. 28 personer har været fraværende mellem 1-3 dage og 21 personer har været fraværende mellem 4-29 dage. Der er 4 personer, der har været uarbejdsdygtige i mindst 1 måned, men mindre end 3 måneder på grund af en skade på jobbet. Kilde: Al erfaring siger, at en hurtig og effektiv indsats er afgørende, hvis skadens omfang skal begrænses. Indsatsen er medvirkende til, at skadelidte vender hurtigere tilbage på jobbet til fordel for såvel medarbejder som for kommunen Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Antal Sygeplejerskearbejde, basisfunktioner Fysioterapeutarbejde Afspændingspædagog Undervisning på grundskoleniveau, (børn, klasse) Undervisning på grundskoleniveau, børnehaveklasseniveau 8 Side 9 af 22

10 Pædagogisk arbejde i skolefritidsordninger/fritidshjem og på 4 skoler Andet pædagogisk arbejde 7 Arbejdsulykker fordelt på jobtyper Antal Specialpædagogisk arbejde, aktivering mv Specialpædagogisk arbejde, børn og unge Arbejde med analyse og rådgivning indenfor HR Chef- og direktionssekretærarbejde Almindeligt kontorarbejde Ejendomsinspektørarbejde Dagplejearbejde Pædagogisk medhjælp Social og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, medhjælpere Social og sundhedsarbejde på institutioner og hospitaler, assistenter Andet omsorgsarbejde på institutioner og hospitaler Social og sundhedsarbejde i private hjem, medhjælpere Social og sundhedsarbejde i private hjem, assistenter Rengøring af kontorer og beboelsesområder Jord, kloak og andet anlægsarbejde Tilberedning af fastfood 1 I alt 197 Kilde: Inden for området jobtype sker der flest skader med social- og sundhedspersonale, undervisning på grundskoleniveau efterfulgt af pædagogisk arbejde. Her er det vigtigt igen at pointere, at der skal gives instruktion og vejledning over for de ansatte, så skaderne på disse områder kan minimeres. Det anbefales arbejdsmiljøgrupperne at få analyseret og udarbejdet en handlingsplan til, hvordan fremtidige ulykker kan undgås Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Antal Hoved, hjerne samt hjernenerver og -kar 6 Ansigtsområdet 13 Øje (øjne) 1 Øre (ører) 3 Tænder 3 Hals, herunder hvirvelsøjle og halshvirvler 7 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af halsen 2 Ryg, herunder hvirvelsøjle og ryghvirvler 23 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af ryggen 4 Brystkasse og ribben, herunder led og skulderblade 2 Brystområdet, herunder organer 1 Skader på flere del af kroppen 2 Skulder og skulderled 9 Arm, herunder albue 17 Hånd 12 Side 10 af 22

11 Finger (fingre) 12 Håndled 5 Skader på flere dele af overkroppens lemmer 2 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af kroppens lemmer 1 Arbejdsulykker fordelt på legemsdel Hofte og hofteled 5 Ben, herunder knæ 17 Ankel 8 Fod 2 Tå (tæer) 2 Andre, ikke ovenfor nævnte dele af underkroppens lemmer 1 Skader på flere dele af legemet, incl chok, psykisk traume (stress, trusler,mobning,psykisk vold) Skader på flere dele af legemet 9 Skader på andre, ikke ovenfor nævnte dele af legemet 1 I alt 197 Kilde: 27 De fleste skader inden for legemsdele er rygskader, skader på flere dele af legemet, ben, arme, fingre, hånd, og skulder samt skulderled. Skader på flere dele af legemet indeholder også psykisk og fysisk vold. Også her skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og vejledning i forbindelse med udførelse af arbejdet. Mange skader sker for nyansatte inden for de første år Arbejdsulykker fordelt på skadens art Arbejdsulykker fordelt på skadens art Antal Overfladiske skader 25 Åbne sår 4 Andre former for sår og overfladiske skader 19 Lukkede brud 6 Luksation og subluksation - dvs ledskred 6 Forstuvninger og forstrækninger 79 Hjernerystelse og intrakranielle skader 5 Indre skader 2 Forbrænding og skoldning (termisk) 2 Ætsning (kemisk) 1 Akut tab af hørelsen 1 Skader, der skyldes tryk (barotraume) 2 Chok som følge af aggression og trusler 29 Traumatisk chok 9 Andre oplyste skader, som ikke er anført her 7 I alt 197 Kilde: Langt de fleste skader sker ved forstuvninger og forstrækninger, overfladiske skader, sår og chok som følge af aggression og trusler. Side 11 af 22

12 Gennem årene har det vist sig, at det er på de samme områder ulykkerne sker og endnu engang skal det nævnes, at det er vigtigt med instruktion og vejledning i forbindelse med udførelse af arbejdet. 7.2 AES erhvervssygdomme sker over tid AES (Arbejdsmarkedets Erhvervs Sygdom) betaler erstatninger til personer, der har fået anerkendt en erhvervssygdom, der skyldes arbejdsforhold på arbejdspladsen. AES dækker også andre udgifter, f.eks. lægeregninger m.v. i forbindelse med sagsbehandlingen. Disse skader anmeldes direkte af lægen eller tandlægen og ses ikke af, da det er et mellemværende direkte mellem skadelidte og lægen/tandlægen/arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Alle kommuner, forsikrede såvel som selvforsikrede, er bidragspligtige til AES. Faxe Kommune har haft en udgift på erhvervssygdomme til AES på i alt kr. Hertil kommer statens afgift på 12 % af udbetalinger på mén og erhvervsevnetab med henblik på minimering af arbejdsskader med i alt kr. Denne afgift skal ses i lyset af Regeringens ønske om, at skabe yderligere incitament til nedbringelse af arbejdsskader gennem forbedring af arbejdsmiljøet. Beløbet betales af de enkelte institutioner. Antal anmeldte erhvervssygdomme i : Hoveddiagnosegruppe Hudlidelser, psykiske lidelser & andre lidelser Kilde: Arbejdsmarkedets erhvervssygdomssikring v/atp s aktuar 7.3 Brilleskader Brilleskader anmeldes direkte til via specielle skemaer. Selvom det betragtes som en arbejdsskade har valgt at holde disse skader uden for, da de ellers ville være medvirkende til en højere skadesstatistik på arbejdsulykker generelt. Der har i 2016 været 4 brilleskader med en samlet udgift på i alt kr. Det kan oplyses, at udgiften til brilleglas erstattes fuldt ud, hvorimod stel kun erstattes med den takst, som anvendes af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring. Hvis brillerne er helt nye under 1 år erstattes stel også fuldt ud. 7.4 Borgere i aktivering Det fremgår af lab-lovens (Lov om Aktiv Beskæftigelse) 113, at kommunen har et hæftelsesansvar overfor personerne sendt ud efter kapitel 10 og 11. Det er borgere under disse kapitler, hvor kommunen kan blive gjort erstatningsansvarlig. I 2016 er der i erstatninger på dette område udbetalt: Arbejdsskader: 2 skader og der er udbetalt kr. Ansvarsskadesager: 3 skader og der er udbetalt kr. På arbejdsskadeområdet er der en løbende udbetaling med et fast beløb hver måned. Dvs. skadelidte har fået et erhvervsevnetab på mere end 15%. Denne ydelse skal udbetales indtil der er bedring i vedkommendes arbejdssituation alternativt udbetales indtil pensionsalderen. Side 12 af 22

13 8. Ansvarsskader Ansvarsskader er skader, hvor borgeren gør krav mod kommunen. I henhold til dansk ret skal der være noget at bebrejde en, for at man er erstatningsansvarlig for en handling eller undladelse. Man er således erstatningsansvarlig, hvis man har handlet forsætligt eller uagtsomt den såkaldte culpa-regel. Det er den skadelidte, der skal bevise eller sandsynliggøre, at der er sket en fejl eller forsømmelse, og at denne er årsag til skaden. Kilde: I 2016 har der været i alt 22 henvendelser fra borgere, som har ment, at kommunen har været erstatningsansvarlig. Som det ses af skemaet ovenfor fordeler de sig med 3 skader med hul i vejen, 1 faldskade i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 9 skader sket ved brug af arbejdsredsskaber, 4 skader på indbo i borgers hjem og 5 skader sket på anden måde. Ud af de 22 skader er der sket udbetaling på 15 sager. 7 sager er blevet afvist. Der er udbetalt i alt kr., hvoraf ca. halvdelen af beløbet er advokatsalær, da kommunen har advokat på 2 sager, hvor der er sket stævning. Helt konkret drejer det sig om en faldulykke på Vibeeng skolen og en faldulykke på brønddæksel på en sti i Faxe Ladeplads. Disse sager vil blive afgjort i løbet af Tingskader I 2016 har der været i alt 143 tingskader (bygning/løsøre/biler) med en samlet udgift på kr. Fordelingen af skadestyper i 2016 ses af nedenstående diagram: Side 13 af 22

14 Kilde: På auto området har der været i alt 66 skader. Skaderne er hovedsagelig inden for Center for Sundhed & Pleje samt Center for Ejendomme efterfulgt af Center for Familie- Social & Beskæftigelse og Center for Børn & Undervisning. Det er vigtigt, at alle skader løbende meldes ind, så bilerne fremstår præsentable uden buler. Orden og ryddelighed og bulefri biler passes der mere på. Så fokus på området er en nødvendighed, hvis skaderne skal nedbringes. De kørende medarbejdere bør endvidere gøres opmærksom på, at alle har et ansvar for, at bilerne fremstår ordentlige og ryddelige. De 36 bygning/løsøre skader skyldes hovedsagelig indbrud. Derudover har der været skader i forbindelse med lynnedslag, vandskader, stormskade, rørskader og påsat brand på flygtningebolig samt påkørsel af bygning. Løsøre på 4 skader er sket på skoler og Center for Familie- Social & Beskæftigelse med stjålet arbejdstelefon, tyveri fra lokale, indbrud i bil med stjålet pc og stjålet mooncar /cykel. 22 ansvarsskader fordeler sig med 3 skader med hul i vejen, 1 faldskade i forbindelse med niveauforskel/glat føre, 9 skader sket ved brug af arbejdsredsskaber, 4 skader på indbo i borgers hjem, og 5 skader sket på anden måde. Der er ingen skader under kollektiv ulykkesforsikring. De 15 hærværksskader skyldes smadret udendørsbelysning, ruder og hærværk mod bygninger, herunder graffiti samt vold mod yderdør på biblioteket. De fleste hærværksskader er sket på skolerne og et par enkelte på daginstitutioner samt biblioteket i Haslev. Der er ingen skader under Kriminalitet. Det samlede antal skader fordelt på centrene ser ud, som angivet nedenfor. Side 14 af 22

15 Kilde: Som det ses af diagrammet er det Center for Sundhed & Pleje, Center for Børn & Undervisning og Center for Ejendomme, der har de fleste skader efterfulgt af Center for Familie, Social & Beskæftigelse og Center for Kultur, Frivillighed & Borgerservice. De enkelte områder vil blive beskrevet nærmere nedenfor, hvor skaderne er fordelt ud på skadestyper. På Centrene for nedenstående områder har der ikke været nogen eller kun få skader og de vil derfor ikke blive nærmere omtalt. Plan & Miljø HR, Økonomi & IT Direktionssekretariatet Politisk- og Juridisk sekretariat Kilde: Der er fortsat en stigning på autoskader inden for ældreplejens område i forhold til året før. Skaderne er sket ved ligeud kørsel, svingninger, bakkeskader og parkeringsskader. Ud af de 45 skader er de 26 skader meldt ind som ukendt, der må skyldes, at skaderne er opdaget af andre. Side 15 af 22

16 Det anbefales, at der iværksættes en bedre procedure ved chaufførskift af bilerne. Dette kan eksempelvis ske via et Autolog system. På bygning/løsøre har de 2 skader været stormskade og et indbrud. På ansvarsområdet skyldes skaderne ting, som er blevet ødelagt hos borgeren, eks. i forbindelse med personlig pleje, køkkenarbejde og rengøringsarbejde. Der har ikke været nogen hærværksskader. Kilde: Der har været 4 uheld med autoskader inden for skoleområdet. Skaderne er ligeud kørsel, stenslag og hærværk efter parkering af bil. På bygning/løsøre har der været i alt 27 skader, som hovedsageligt har været i forbindelse med lynnedslag, indbrud, hærværk, og vandskader. Der har været 1 ansvarsskade på skoleområdet, hvor en elevs jakke blev ødelagt. De 12 hærværksskader er sket på bygning med ødelagte ruder, hærværk på selve bygningen, graffiti og ødelagt udendørsbelysning/skilte. Kilde: På hele området har der været i alt 10 autoskader, som er et fald i forhold til året før. De fleste skader er sket ved lige ud kørsel, parkarbejde og en enkelt hærværksskade. Side 16 af 22

17 På bygning/løsøre området har der været 2 skader på administrationsbygningen på Tingvej. Skaderne skyldes rørskade og skybrud. De fleste ansvarsskader er niveauforskelle i fortov, manglende saltning og udgravningsarbejde samt vej-, skov- og parkarbejde. Hærværksskaden er sket på udendørsareal med ødelagte lamper. Kilde: Der har været 7 uheld med autoskader. De fleste skader er sket på parkeringsplads på Lysholm skolevej. Øvrige skader har været bakkeskader og en enkelt hærværksskade. På bygning/løsøre har der været 6 skader. Skaderne er sket i forbindelse med indbrud, brand, lynnedslag og simpelt tyveri. Af større skader kan nævnes brandskaden på Flygtningeboligen, Haslev. Ansvarsskaden er en person i virksomhedspraktik, hvor kommunen har ansvaret og har måttet betale erstatning for ødelagt udstyr. Hærværksskaden er en smadret rude på bil. Kilde: Der er ingen auto skader på dette område. Der har været 3 bygning/løsøre skader, der skyldes indbrud, påkørsel af bygning og en rørskade. Side 17 af 22 Skaderne er sket på bibliotek og Haslev Musikskole.

18 Der har ikke været nogen ansvarsskader på område. Hærværksskaderne skyldes smadrede ruder på Haslev Museum. 10. Aktiviteter 10.1 Forsikringsselskabers krav Efter indgåelse af aftale med forsikringsselskab på bygning er der i deres klausuler fremhævet særlige forhold. Dette er eksempler på krav, selskabet har stillet. 1. Installering af ABA på alle skolers idrætshaller vil give en yderligere præmiereduktion på kr. på den årlige præmie 2. Løsøre direkte på kældergulv vil ikke være dækket ved vandskader, hvis ikke det er anbragt 40 cm. over kældergulv 3. Affaldscontainere skal være placeret væk fra bygning, jfr. DBI s (Dansk Brandteknisk Institut)vejledning. Hvis en container er skyld i brand vil kommunen have en selvrisiko på yderligere kr. 4. Ubemandede biblioteker vil have en forhøjet selvrisiko på kr. ved brand, hvis der ikke er installeret ABA-anlæg. På baggrund af ovenstående klausuler har iværksat forskellige aktiviteter til imødegåelse af disse krav, så præmien kan bevare sit niveau Sikring / Risikostyringsaktiviteter Der er en løbende proces i gang med etablering af sikringstiltag til minimering af skader. Dette er i tråd med de vedtagne politikker på området og en del af risikostyringen i kommunen på hele forsikringsområdet. Formålet er at sikre kommunens borgere og ansatte mod skader, undgå tab og driftsforstyrrelser samt at risikoforebygge der, hvor det har størst effekt. Efter sikringsgennemgang bliver der udarbejdet en anbefalingsrapport til den enkelte institution hvoraf det fremgår, hvilke indsatser der bør tages vare på. I sikringsgennemgangen ses der også på forsikringsselskabets krav, så de kan blive bragt i orden. Det fremgår af Faxe Kommunes sikringspolitik, at sikringsforanstaltninger skal udføres ved bygge- og anlægssager i kommunen, så sikringsniveauet bevares også ved om- til- og nybyggeri og ændring af lokaler. Ved sikringsgennemgange er det konstateret, at ikke alle institutioner overholder denne politik. I det forløbne år er der foretaget sikring på udvalgte institutioner vedrørende Sikringsskabe: nøgler / pengeskabe Containergårde, så de er placeret væk fra bygning Diverse: Røgalarmer til Søndergade 14, Krydsfelt til rehabilitering og sikringsgennemgang Frøgården og Søndergade Termografering Mærkningsudstyr ADK adgangskontrol Udskiftning af låse Vandalarmer Transientbeskyttelse til forebyggelse af skader ved lynnedslag Videoovervågning Ovennævnte aktiviteter er helt eller delvist finansieret af s budget med i alt på kr. Side 18 af 22

19 Kilde: Der er ingen tvivl om, at sikringen i kommunen har en positiv effekt, da der er sket et fald i alle skader set over årene. Udsving i 2013 skyldes eksempelvis alene stormen Allan. I 2014 var der stormen Bodil og 2015 er det aflevering af biler til leasingselskab, der har været med årsag til højere skadestatistik. For 2016 er det fortsat biler, der forstyrrer skadesbilledet eks. i forhold til Kilde: 10.3 Administration af arbejdsskader Faxe Kommune er selvforsikret på arbejdsulykker, der betyder, at kommunen selv bærer risikoen modsat, hvis kommunen valgte at være forsikret hos et forsikringsselskab. Ved et forsikringsselskab ville kommunen skulle betale en årlig præmie. Ved at være selvforsikret sparer Faxe Kommune ca. 10 mio. kr. årligt. Her er fratrukket de årlige faktiske udgifter til skader og administration. I 2016 har der været i alt 197 sager, hvor sagsbehandlingen er: 154 sager er vurderet omfattet af loven, men er vurderet til ikke at kræve behandlingsudgifter eller mén/erhvervsevnetab, Side 19 af 22

20 29 sager er ikke afsluttet endnu, da de er ved at blive udredt, 11 sager er sendt videre til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring til afgørelse om mén-/erhvervsevnetab 3 sager er blevet afvist i Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og betragtes ikke som en arbejdsulykke 10.4 Udvikling af tingskadesystem Faxe Kommune har i samarbejde med leverandør udviklet et nyt tingskadesystem i det eksisterende system til arbejdsskader. Udviklingen er begrundet i, at det daværende ISAP-skadesregistreringssystem ikke længere blev vedligeholdt og dermed ikke PPfulgt med udviklingen. Det har krævet tid og ressourcer, men har været en god proces. Belønningen er nu et velfungerende system og at alle skader, såvel arbejdsskader som tingskader bliver anmeldt og behandlet i dette system Erfaringsudveksling, uddannelse, kurser og konferencer Der er i sikret grundlag for udvikling via vidensdeling, inspiration og efteruddannelse med deltagelse i nedenstående aktiviteter i årets løb: Årskonference om risikostyring i Århus Danske risikorådgivere Temadag hos det Kriminalpræventive Råd Konference hos mægler om forsikringer og risikostyring (Contea) Konference om udvikling og vedligeholdelse af arbejdsskadesystemet A-skade Arbejdsskadeseminar Faaborg - Midtfyn kommune Gjensidige - statusmøder Willis Towers Watson statusmøder kommunens mægler ERFA-møder mellem kommunerne i Region Sjælland Cunningham, Lindsey Psykiske arbejdsskader har deltaget i kurser om ansvarsforsikringer og anderkendelse af arbejdsskader på Forsikringsakademiet 10.6 Risikostyring - Følgegruppen Følgegruppen afspejler Faxe kommunes administrative organisering og har til formål at sætte fokus på forbedring af sikkerheden på alle niveauer, så ulykker og fejl begrænses mest muligt og der skabes trygge rammer. Endvidere er formålet at udbrede kendskabet til risikostyring, så vi i fællesskab får skabt øget opmærksomhed på området og der igennem er med til at passe på vores værdier. Der har været afholdt i alt 3 møder i løbet af året, hvor der overordnet har været nedenstående sager på dagsordenen: - Gruppens sammensætning - Indkomne ansøgninger om tilskud til projekter - Præsentation af skadestatistikker - Forsikringsforhold for frivillige - Arbejdsulykker anmeldelse ved vold - Projekt biler uden buler - Ny videoovervågningspolitik - Adgangskort administrationen - Stævningssager - Udvikling af nyt tingskadesystem i A-skade - Aktuarrapport - Krav til flygtningeboliger stillet af selskaber Side 20 af 22

21 11. Vagtordning Faxe kommunes vagter har for 2016 udarbejdet en oversigt over, hvad de har lukket og slukket for, jfr. nedenstående skema: Inder døre Lys Vinduer Yderdøre Karise skole Sofiendalskolen Nordskovskolen Terslev Skole Vibeengskolen Rådhuset Bibliotek/Haslev Bibliotek/Faxe Tingvej Adm. bygning Rådhusvej 2, Faxe Inder døre Lys Vinduer Yderdøre Industrivej 2, Rønnede Park og Vej Valmuen Maglegården Skolen ved Skoven Det gamle Seminarium Der er stadig mange døre og vinduer, der ikke bliver lukket. Som nævnt de tidligere år er det uheldigt på mange måder, bl.a. skal det præciseres, at kun dækker skader, hvis der har været tegn på indbrud og det er der jo ikke, hvis der er fri adgang til at komme ind via døre og vinduer på eks. en skole. Så bliver det betragtet som simpelt tyveri, der ikke dækkes. Vagterne skal sikre, at døre og vinduer er lukkede ved vagtrunderingen, men det er institutionens ansvar, at der er en lukkeprocedure for ansatte/brugere af institutionen. Det anbefales de enkelte institutioner, at der bliver udarbejdet en sådan procedure for lukning af specielt yderdøre. Side 21 af 22

22 12. Samarbejde Stevns/Faxe kommuner Samarbejdet mellem Faxe & Stevns kommuner har nu været etableret i 6½ år og har fungeret optimalt. Det har vist sig hensigtsmæssigt, at der er en ramme at arbejde inden for i form af en politisk godkendt samarbejdsaftale samt politikker, tids- og handleplan og økonomi på området. Til evaluering af samarbejdet er nedsat en styregruppe med repræsentanter fra Faxe & Stevns Kommuner med henblik på kontraktopfølgning og fælles opgaver i øvrigt. Inden for det seneste år har der været afholdt 1 møde, hvor der er givet udtryk for, at alle er tilfredse med samarbejdet. 13. Fakta om s budget Det er tidligere politisk godkendt, at der er fuld overførselsadgang af ikke forbrugte midler, der foretages aktuarmæssig beregning på arbejdsskadeområdet, projekterne på bygninger er nødvendige for at overholde de krav Forsikring & Pension stiller i forhold til sikringsniveauer og fremtidig forsikringsdækning, projekterne finansieres via s budget og der er samtidig en pulje til udbetaling af arbejdsulykker. 14. Kommende aktiviteter Ved flygtningeboliger kræves ekstra sikring / krav fra selskaber er igang Mekanisk sikring på yderdøre udskiftning af ikke godkendte nøglesystemer Automatiske indbrudsalarmer på udvalgte institutioner Termografering af el-tavler Transientbeskyttelse - minimering af skader efter lynnedslag Løbende opfølgning på sikringsgennemgang, bl.a. luk hullet Vandalarmer på resterende bygninger Fortsat mærkning af IT-udstyr Øget fokus på arbejdsskadeområdet, herunder fokus på vold Udvikling af Willis Towers Watson View sammen med leverandør, der vil blive en erstatning for Faxe Kuben Haslev, den 10. april 2017 Tove Bjørklund Forsikringsrådgiver Godkendt på Økonomiudvalgets møde den Side 22 af 22