Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende"

Transkript

1 Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Læge, PhD-studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet

2 Disposition Motion og behandling af demenssymptomer Mulige virkningsmekanismer Studier Alzheimer s disease: The effect of physical exercise (ADEX) Et blindet, randomiseret studie af moderat fysisk motion ved mild til moderat Alzheimers sygdom

3 Motion og sygdom Kardio- og cerebrovaskulære risikofaktorer - Hypertension, hypercholesterolæmi Diabetes Fedme Depression Demenssygdomme? (Alzheimers sygdom)

4 Hvordan kunne motion virke på demenssymptomer Funktionsniveau Individ Den fysiske form ADL, styrke, kondition Psykologiske faktorer Social interaktion Kognitive symptmer Livskvalitet Depression Organ Celle Neurale og vaskulære mekanismer Cerebral atrofi, beta-amyloid

5 Funktionsniveau Demens Livskvalitet Depression ADL Morbiditet Institutionalisering Nedsat kondition Nedsat over- og underekstremitetsstyrke Nedsat balance og fleksibilitet Tab af funktionsniveau/adl funktioner Nedsat evne til at vedligeholde den fysiske form Modificeret fra Blankevoort et al

6 Neurale og vaskulære mekanismer Neurogenese Oxidativ stress Angiogenese Regulation af beta-amyloid aflejring (produktion/clearance) Neurotransmittere Neurotrofiske faktorer (BDNF) Van Praag et al 2009

7 Beta-amyloid Yuede et al, 2009 Tg2576

8 Neurogenese Øget forekomst af nye nerveceller Øget forekomst af dendritic spines Van Praag et al, 2005

9 Humane studier Burns et al 2008 Honea et al, 2009 Kondition Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom kondition?

10 Humane studier Liang et al, Alzheimerlignende forandringer

11 En forenet model Neurale og vaskulære faktorer Modificerende faktorer Genetiske faktorer (APOE) Epigenetiske faktorer Køn (østrogen) Funktionsniveau Den demente Kognition QoL ADL Social interaktion

12 En forenet model Neurale og vaskulære mekanismer Modificerende faktorer Genetiske faktorer (APOE) Epigenetiske faktorer Køn (østrogen) Funktionsniveau model Konditionstræning med relativt høj intensitet og frekvens Social interaktion Den demente Kognition QoL ADL Patienter tidligt i sygdommen, der har et vist funktionsniveau

13 En forenet model Neurale og vaskulære faktorer Funktionsniveau Træning rettet mod specifikke dagligdags funktioner Modificerende faktorer Genetiske faktorer (APOE) Epigenetiske faktorer Køn (østrogen) Den demente Kognition QoL ADL Social interaktion Patienter senere i sygdommen

14 Hvilke studier findes der? Der findes mange, men... Metodeproblemer Kontrolgruppe Randomisering Træning/intervention

15 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Endepunkter Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) Gangfunktion og kognition (ERFC) Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) Fysisk funktion, kognition (Boston naming test, Hopkins Verbal learining test oa.), depression, QoL Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) Kognition (Rivermead behavioural memory test, Wechsler memory Scale) Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) Fysisk funktion Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance Kognition (urskivetesten, verbal fluency test oa.), balance, gang Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke Gangfunktion, balance, ernæringstilstand, depression, adfærdsforstyrrelser, ADL Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser Kommunikation, gangfunktion, psykiatriske symptomer Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) Gangfunktion Baker et al Lautenschlager et al 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) Kondition, kognition (Stroop, trailmaking oa.), forskellige biomarkører

16 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Endepunkter Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) Gangfunktion og kognition (ERFC) Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) Fysisk funktion, kognition (Boston naming test, Hopkins Verbal learining test oa.), depression, QoL Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) Kognition (Rivermead behavioural memory test, Wechsler memory Scale) Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) Fysisk funktion Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance Kognition (urskivetesten, verbal fluency test oa.), balance, gang Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke Gangfunktion, balance, ernæringstilstand, depression, adfærdsforstyrrelser, ADL Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser Kommunikation, gangfunktion, psykiatriske symptomer Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) Gangfunktion Baker et al Lautenschlager et al 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) Kondition, kognition (Stroop, trailmaking oa.), forskellige biomarkører

17 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Endepunkter Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) Gangfunktion og kognition (ERFC) Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) Fysisk funktion, kognition (Boston naming test, Hopkins Verbal learining test oa.), depression, QoL Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) Kognition (Rivermead behavioural memory test, Wechsler memory Scale) Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) Fysisk funktion Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance Kognition (urskivetesten, verbal fluency test oa.), balance, gang Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke Gangfunktion, balance, ernæringstilstand, depression, adfærdsforstyrrelser, ADL Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser Kommunikation, gangfunktion, psykiatriske symptomer Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) Gangfunktion Baker et al Lautenschlager et al 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) Kondition, kognition (Stroop, trailmaking oa.), forskellige biomarkører

18 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Endepunkter Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) Gangfunktion og kognition (ERFC) Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) Fysisk funktion, kognition (Boston naming test, Hopkins Verbal learining test oa.), depression, QoL Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) Kognition (Rivermead behavioural memory test, Wechsler memory Scale) Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) Fysisk funktion Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance Kognition (urskivetesten, verbal fluency test oa.), balance, gang Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke Gangfunktion, balance, ernæringstilstand, depression, adfærdsforstyrrelser, ADL Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser Kommunikation, gangfunktion, psykiatriske symptomer Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) Gangfunktion Baker et al Lautenschlager et al 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) Kondition, kognition (Stroop, trailmaking oa.), forskellige biomarkører

19 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Endepunkter Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) Gangfunktion og kognition (ERFC) Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) Fysisk funktion, kognition (Boston naming test, Hopkins Verbal learining test oa.), depression, QoL Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) Kognition (Rivermead behavioural memory test, Wechsler memory Scale) Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) Fysisk funktion Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance Kognition (urskivetesten, verbal fluency test oa.), balance, gang Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke Gangfunktion, balance, ernæringstilstand, depression, adfærdsforstyrrelser, ADL Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser Kommunikation, gangfunktion, psykiatriske symptomer Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) Gangfunktion Baker et al Lautenschlager et al 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) Kondition, kognition (Stroop, trailmaking oa.), forskellige biomarkører

20 En forenet model Neurale og vaskulære faktorer Funktionsniveau Træning rettet mod specifikke dagligdags funktioner Modificerende faktorer Genetiske faktorer (APOE) Epigenetiske faktorer Køn (østrogen) Den demente Kognition QoL ADL Social interaktion Patienter senere i sygdommen

21 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Intervention Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) 13 uger 3 gange/uge 40 min pr gang Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) 12 uger Ikke fastlagt, patienten bestemmer selv Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) 6 uger 5 gange/uge 30 min Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) 12 uger 5 gange/uge 75 min pr gang Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance 26 uger 3 gange/uge 60 min Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke 52 uger 2 gange/uge 60 min Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser 16 uger 5 gange/uge 30 min Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) 16 uger 3 gange/uge 30 min Baker et al Lautenschlager et al (2008) 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) 26 uger 4 gange/uge min 26 uger Minimum 150 min træning/uge

22 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Intervention Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) 13 uger 3 gange/uge 40 min pr gang Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) 12 uger Ikke fastlagt, patienten bestemmer selv Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) 6 uger 5 gange/uge 30 min Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) 12 uger 5 gange/uge 75 min pr gang Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance 26 uger 3 gange/uge 60 min Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke 52 uger 2 gange/uge 60 min Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser 16 uger 5 gange/uge 30 min Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) 16 uger 3 gange/uge 30 min Baker et al Lautenschlager et al (2008) 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) 26 uger 4 gange/uge min 26 uger Minimum 150 min træning/uge

23 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Intervention Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) 13 uger 3 gange/uge 40 min pr gang Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) 12 uger Ikke fastlagt, patienten bestemmer selv Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) 6 uger 5 gange/uge 30 min Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) 12 uger 5 gange/uge 75 min pr gang Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance 26 uger 3 gange/uge 60 min Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke 52 uger 2 gange/uge 60 min Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser 16 uger 5 gange/uge 30 min Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) 16 uger 3 gange/uge 30 min Baker et al Lautenschlager et al (2008) 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) 26 uger 4 gange/uge min 26 uger Minimum 150 min træning/uge

24 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Intervention Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) 13 uger 3 gange/uge 40 min pr gang Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) 12 uger Ikke fastlagt, patienten bestemmer selv Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) 6 uger 5 gange/uge 30 min Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) 12 uger 5 gange/uge 75 min pr gang Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance 26 uger 3 gange/uge 60 min Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke 52 uger 2 gange/uge 60 min Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser 16 uger 5 gange/uge 30 min Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) 16 uger 3 gange/uge 30 min Baker et al Lautenschlager et al (2008) 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) 26 uger 4 gange/uge min 26 uger Minimum 150 min træning/uge

25 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Endepunkter Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) Gangfunktion og kognition (ERFC) Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) Fysisk funktion, kognition (Boston naming test, Hopkins Verbal learining test oa.), depression, QoL Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) Kognition (Rivermead behavioural memory test, Wechsler memory Scale) Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) Fysisk funktion Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance Kognition (urskivetesten, verbal fluency test oa.), balance, gang Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke Gangfunktion, balance, ernæringstilstand, depression, adfærdsforstyrrelser, ADL Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser Kommunikation, gangfunktion, psykiatriske symptomer Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) Gangfunktion Baker et al Lautenschlager et al 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) Kondition, kognition (Stroop, trailmaking oa.), forskellige biomarkører

26 Studie kognition ADL Fysisk funktion Kemoun et al N.A. Steinberg et al 2009 Eggermont et al 2008 N.A. N.A. Santana- Sosa et al 2008 N.A. Christofoletti et al 2008 Rolland et al 2007 N.A. Cott et al 2002 N.A. N.A. N.A. Tappen et al 2000 N.A. N.A. Baker et al N.A. N.A. Lautenschlager et al (2008) N.A. N.A.

27 Meta-analyser Forbes et al 2008

28 Meta-analyser Potter et al,

29 Studie Kemoun et al Bivirkninger/utilsigtede hændelser (fraktur, fald, død, hospitalisering) Ikke rapporteret 80 % Deltagelse (træning/kontrol) 56 % Drop-out (træning/kontrol) 20 % 17 % Steinberg et al 2009 Eggermont et al 2008 Ingen forskel mellem de to grupper 75 % 41 % 43 % Ikke rapporteret Ikke rapporteret 12 % (usikkert) Santana-Sosa et al 2008 Ingen 98,9 % 0 % 0 % Christofoletti et al 2008 Ikke rapporteret Ikke rapporteret 29 % 15 % Rolland et al 2007 Ingen forskel mellem de to grupper 19,4 % > 2/3 28,4 % 1-2/3 41,8 % < 1/3 16 %? Cott et al 2002 Tappen et al 2000 Ikke rapporteret Ikke rapporteret 7 % 7 % Ingen % 8 % 90 % 8 % Baker et al Ikke Kristian rapporteret S. Frederiksen 94 % 94 % 4 % 0 %

30 Konklusioner Sikker. Ingen øget forekomst af utilsigtede hændelse såsom fald, hospitalisering, død * Evidens for effekt af motion/træning på kondition, styrke og balance hos demente Usikker effekt på kognition, ADL og psykiatriske symptomer Varighed af minimum 3 måneders varighed *** Træning muligt i alle stadier af sygdom Få studier med tilfredsstillende metodologi **** *Rolland et al, 2007; Steinberg et al, 2009 *** Blankevoort et al, **** Forbes et al, 2008

31 ADEX Alzheimer s Disease: the effects of physical EXercise

32 Aalborg hospital Århus hospital Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, Roskilde hospital Bispebjerg hospital Rigshospitalet (NVD) Glostrup hospital Odense hospital Svendborg hospital Slagelse hospital

33 ADEX 200 patienter med mild til moderat AD Motion N=100 Kontrolgruppe N=100

34 Kondition Styrke Balance Intervention Start N=12 Kognition ADL Livskvalitet Depressive symptomer Kondition Styrke Balance Blodprøver Slut Kontrolgruppe N=12

35 ADEX pilot study Feasibility Træningsmængde og intensitet Træningsform Tests Ikke designet til at teste om træning virker

36 ADEX pilot study 1 times træning 3 gange ugentligt 14 uger Konditionstræning Styrke og balance Intervention N=8 Kognition ADL Livskvalitet Depressive symptomer Kondition Styrke Balance Blodprøver

37 Afsluttende konklusioner Sikker. Ingen øget forekomst af utilsigtede hændelse såsom fald, hospitalisering, død * Evidens for effekt af motion/træning på kondition, styrke og balance hos demente Usikker effekt på kognition, ADL og psykiatriske symptomer Varighed af minimum 3 måneders varighed *** Træning muligt i alle stadier af sygdom Deltagelse muligvis afhængig af længde af træningsperiode, social interaktion, komorbiditet og kognitive symptomer ved inklusion ** Få studier med tilfredsstillende metodologi **** *Rolland et al, 2007; Steinberg et al, 2009 ** Cott et al, 2002, Tappen et al, 2000; Stenvall et al, 2011 *** Blankevoort et al, **** Forbes et al, 2008

38 Der er mange ubesvarede spørgsmål Hvad er effekten Hvornår i sygdomsforløbet er motion gavnlig Intensitet og frekvens Hvilken type træning for hvilke patienter

Effekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet

Effekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet Effekt af fysisk træning ved Alzheimers sygdom: Resultater fra ADEX projektet Kristine Hoffmann, læge Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Hvordan fik vi denne ide? Inspiration

Læs mere

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens

Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Når hukommelsen svigter hvilke muligheder er der for at udsætte demens? Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Nationalt Videnscenter for Demens Demensforandringer udvikler sig gennem mange år (hele livet?)

Læs mere

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent

Demens. Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent Demens Onsdag den 18/112015 Ulla Vidkjær Fejerskov, demenskoordinator og udviklingskonsulent 1 Program Hvad er tegnene på demens? Hvad siger den nyeste forskning om forebyggelse af demens? Hvilken betydning

Læs mere

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen?

Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Nationalt Videnscenter for Demens Alzheimers sygdom - hvad sker der i hjernen og hvornår starter sygdommen? Steen G. Hasselbalch, professor, overlæge, dr.med. Nationalt Videnscenter for Demens, Neurologisk

Læs mere

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE

FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE FORSØG MED LÆRING I BEVÆGELSE Workshop 2 Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer Forhold mellem fysisk aktivitet og kognition. Fysiologiske og biologiske mekanismer

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Effekt af fysisk træning på kognition og psykiske symptomer ved Alzheimers Sygdom. Resultater fra ADEX-studiet

Effekt af fysisk træning på kognition og psykiske symptomer ved Alzheimers Sygdom. Resultater fra ADEX-studiet Effekt af fysisk træning på kognition og psykiske symptomer ved Alzheimers Sygdom. Resultater fra ADEX-studiet Steen Hasselbalch, professor, overlæge, Hukommelsesklinikken, Nationalt Videnscenter for Demens

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.stud. Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Obs kun udvalgte

Læs mere

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion

Demens og træning af opmærksomhedsfunktion Demens og træning af opmærksomhedsfunktion 1 Demens er fællesbetegnelsen for en række sygdomme, der alle har det til fælles, at de indebærer en svækkelse af hjernens funktioner. Demens kan ramme de intellektuelle

Læs mere

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag

Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Ny med demens Udfordringer og muligheder for en god hverdag Neuropsykolog Laila Øksnebjerg Nationalt Videnscenter for Demens www.videnscenterfordemens.dk Ny med demens Udfordringer og muligheder for en

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8

Model for risikovurdering modul 4, 6 og 8 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009

MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009 MMSE skalaen Demensforskning med relevans for hverdagen Lundbecks satellitsymposium 11.9.2009 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken og Psykiatrisk afdeling P Odense Universitetshospital

Læs mere

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress

Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Prognose for hukommelses- og koncentrationsproblemer ved arbejdsrelateret stress Anita Eskildsen, autoriseret psykolog og ph.d.studerende Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning Baggrund for

Læs mere

Demenssygdomme og høretab

Demenssygdomme og høretab Demenssygdomme og høretab - Neuropsykolog Hukommelsesklinikken - Rigshospitalet Nationalt Videnscenter for Demens Hørekonference november 2012 NB! Materialet her er stillet til rådighed for Høreforeningen

Læs mere

Teknologi i kognitiv intervention

Teknologi i kognitiv intervention Demensdagene 2015 Symposium 1: Teknologiske muligheder Teknologi i kognitiv intervention Laila Øksnebjerg Neuropsykolog laila.oeksnebjerg.02@regionh.dk Nationalt Videnscenter for Demens Agenda Mit fokus:

Læs mere

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.

Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats

Læs mere

Fra evidens til anbefalinger

Fra evidens til anbefalinger Fra evidens til anbefalinger National klinisk retningslinje for hjerterehabilitering - Fase II rehabilitering af patienter med iskæmisk hjertesygdom, hjertesvigt og efter hjerteklapoperation. 1. Systematisk

Læs mere

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter

Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,

Læs mere

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen Gunhild Waldemar Nationalt Videnscenter for Demens National handlingsplan for demens Overordnede mål 2025 1. Danmark skal være et demensvenligt land, hvor mennesker

Læs mere

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose

Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Yngre risikerer fejlagtig demensdiagnose Læge, ph.d. Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet DKDK Årskursus 11/9-15 Publicerede artikler I. Salem, LC; Andersen, BB; Nielsen R; Jørgensen MB; Rasmussen,

Læs mere

Fysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet

Fysisk Træning som Behandling. Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk Træning som Behandling Bente Klarlund Pedersen Rigshospitalet og Købehavns Universitet Fysisk træning som behandling I det danske sundhedsvæsen vil vi gerne give den behandling, der er den mest

Læs mere

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT

NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR REHABILITERING AF PATIENTER MED PRO- STATAKRÆFT National klinisk retningslinje for rehabilitering af patienter med prostatakræft Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

Hjertetransplantation og træning

Hjertetransplantation og træning Hjertetransplantation og træning Christian Dall Ph.d.-stud, cand.scient.san, fysioterapeut Institut for idrætsmedicin, kardiologisk afdeling & Fysioterapiens forskningsenhed Bispebjerg & Frederiksberg

Læs mere

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens

Hvad er demens. Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er demens Hanne Friberg og Tove Buk Uddannelseskonsulenter Nationalt Videnscenter for Demens Nationalt Videnscenter for Demens 5. maj 2017 Demenssygdomme Demens er ikke en naturlig følge af at blive

Læs mere

Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Psyken og Fysisk Aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Fokuserede spørgsmål NKR 38, Rehabilitering af patienter med prostatakræft Indhold

Fokuserede spørgsmål NKR 38, Rehabilitering af patienter med prostatakræft Indhold Fokuserede spørgsmål NKR 38, Rehabilitering af patienter med prostatakræft Indhold PICO 1 Bør alle patienter med prostatakræft tilbydes systematisk vurdering for depression fremfor vanlig praksis? 2 PICO

Læs mere

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie

Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Neuropsykologiske tests i forskningsprojektet Metropolit - et aldringsstudie Naja Liv Hansen, læge, Ph.d. Stud. Center for Sund Aldring, Kbh. Universitet Enhed for funktionel billeddiagnostik, Glostrup

Læs mere

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk

Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Sekundær forebyggelse og fysisk aktivitet www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet,

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by

Læs mere

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen

Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Hjerneskaderehabilitering en medicinsk teknologivurdering Henrik Stig Jørgensen Forfatterne Teknologi 1 - Effektvurdering af rehabiliteringsinterventioner: Henrik Stig Jørgensen Overlæge, dr.med., Afdeling

Læs mere

Fysioterapi til mennesker med demens. Fysioterapi virker

Fysioterapi til mennesker med demens. Fysioterapi virker Fysioterapi til mennesker med demens Mennesker med en demenssygdom kan allerede i de tidlige stadier af sygdommen have et nedsat fysisk aktivitetsniveau samt nedsat fysisk funktionsevne. Fysisk aktivitet

Læs mere

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET

RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Bispebjerg RISIKOEN FOR DEPRESSION VED UDSÆTTELSE FOR MOBNING I ARBEJDSLIVET Jens Peter Bonde Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Dias 1 MODENA projektet 2010-2014 AMK Bispebjerg: Maria

Læs mere

DAISY. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5

DAISY. The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5 DAISY Hverdagen med demens The Danish Alzheimer Intervention Study Delrapport 5 Forfattet af DAISY gruppen, Nationalt Videnscenter for Demens, Rigshospitalet Projektkoordinator, cand. jur., ph.d. Dorthe

Læs mere

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj

Demens og svækkede ældre medicinske patienter. Frederikshavn Jørgen Peter Ærthøj Demens og svækkede ældre medicinske patienter Frederikshavn 21.1.2014 Jørgen Peter Ærthøj Program - formiddag Kl. 08.30-08.45 Velkomst og kaffe Kl. 08.45-09.45 Kognitiv funktion og dysfunktion v/neuropsykolog

Læs mere

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling

Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser. Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Evidens for fysisk aktivitet ved psykiske lidelser Merete Nordentoft Bispebjerg Hospital Psykiatrisk afdeling Fysisk sundhed hos psykisk syge 6 Incidence rate ratio for død blandt psykisk syge mænd sammenlignet

Læs mere

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi

Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese. Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Konkrete ideer til fysioterapi til børn med cerebral parese Hanne Christensen & Helle Mätzke Rasmussen Dansk Selskab for Pædiatrisk Fysioterapi Workshop Baggrund: Evidensbaseret praksis Præsentation af

Læs mere

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH

DEMENS. Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012. Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH DEMENS Fagdage for fodterapeuter 1. og 2. november 2012 Lone Vasegaard kliniksygeplejerske Demensklinikken OUH telefon: 6541 4163. mail: lone.vasegaard@ouh.regionsyddanmark.dk Verden opleves med hjernen,

Læs mere

21-03-2016. Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark

21-03-2016. Træning er den mest effektive nonoperative behandling af knæartrose. Behandlingsanbefalinger. Godt Liv med Artrose i Danmark 21-3-216 1 -et non-profit projekt under ledelse af postdoc Søren Thorgaard Skou og professor Ewa Roos Godt Liv med Artrose i Danmark Evidensbaseret behandling af knæ- og hofteartrose i klinisk praksis

Læs mere

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS

SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS SKADE PÅ DET MEST KOMPLEKSE ORGAN: HJERNESKADE- REHABILITERING ER EN HELT SPECIEL UDFORDRING FOR FORSKNING OG PRAKSIS Palle Møller Pedersen Neuropsykolog cand.psych. dr.med. Neuropsykologisk Klinik BETYDNINGSFULD

Læs mere

Hjemmemonitorering CTG

Hjemmemonitorering CTG Hjemmemonitorering CTG Workshop om komplicerede graviditeter AUH 5.9.2014 Lone Hvidman 1 Formål fosterovervågning n Forebygge skader hos mor og barn n Identificere de normale n Identificere og graduere

Læs mere

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark

Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Kliniske retningslinier for forebyggelse af kardiovaskulær sygdom i Danmark Formålet med disse kliniske retningslinjer er at give alle læger et fælles grundlag for forebyggelse af cardiovaskulære sygdomme

Læs mere

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne?

Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Hvad er effekten af rehabilitering til ældre med nedsat funktionsevne? Forskningsfysioterapeut Carsten Juhl, MPH, PhD. Forskningsenheden for musculoskeletal funktion og fysioterapi (FOF) Institut for idræt

Læs mere

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens

Biomarkører. Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Biomarkører Anja Hviid Simonsen Post Doc Nationalt Videnscenter for Demens Hvad er en biomarkør? En biomarkør er: En karakteristik, som måles objektivt og vurderes som indikator for normale biologiske

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Model for risikovurdering modul 4 og 6

Model for risikovurdering modul 4 og 6 Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:

Læs mere

3.32 Stress. Baggrund

3.32 Stress. Baggrund 3.32 Stress Baggrund I 2006 definerede Arbejdsmiljøinstituttet stress således: Tilstanden viser sig ved anspændthed og ulyst. Man er meget anspændt og parat til handling. Men samtidig føler man ulyst og

Læs mere

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp?

Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Livet med kræft - hvad kan jeg selv gøre? - hvor får jeg hjælp? Maja Schick Sommer Fysioterapeut, cand.scient.san., Ph.d stud. Carina Nees Fysioterapeut, Master i Idræt og Velfærd Center for Kræft og Sundhed,

Læs mere

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014

Mary Jarden Seniorforsker. d. 26. sept. 2014 UCSF Universitetshospitalernes Center for Sundhedsfaglig Forskning CIRE Center for Integreret Rehabilitering af Kræftpatienter Hæmatologisk klinik, Rigshospitalet og Herlev Hospital Mary Jarden Seniorforsker

Læs mere

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup

Depression, stress og hjernefunktion. Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup Depression, stress og hjernefunktion Poul Videbech, professor, overlæge, dr.med. Psykiatrisk Center Glostrup 1 Hvorfor er dette emne interessant på demensdagene? Der er et betydeligt overlap mellem depression

Læs mere

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem

Demensdiagnoser hos yngre: Lise Cronberg Salem Demensdiagnoser hos yngre: Kan vi stole på registrene? Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet Disposition Definition af yngre demente Sygdomsfordeling Forskningsprojekt Demens hos yngre < 65

Læs mere

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning

Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Abstract Indledning Mor-barn samspillet - når mor har alvorlige psykiske vanskeligheder. Af Katrine Røhder, Kirstine Agnete Davidsen, Christopher Høier Trier, Maja Nyström- Hansen, og Susanne Harder. Abstract Denne artikel

Læs mere

Konsekvenser ved demens

Konsekvenser ved demens Gør tanke til handling VIA University College Konsekvenser ved demens De kognitive funktioner i demensforløbets forskellige faser. Behovene for velfsomærdsteknologi og hjælpemidler med demens, deres pårørende

Læs mere

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv?

1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? 1. Bør personer tidligere diagnosticeret med depression tilbydes tidlig opsporing for recidiv? Vedr. hvilken anbefaling man kunne forestille sig: Der vil ikke være tale om en systematisk opsporing. Der

Læs mere

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1

Evaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 Resultater: Karakteristik af brugere i perioden august - december 2009, p. 1 BRUGERPROFIL 2009 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk

Læs mere

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens

Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens 2015 - Viden i fællesskab Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles

Læs mere

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre

Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Hvad er god rehabilitering til kræftpatienter? Rehabilitering og kræft et skridt videre Rehabilitering og kræft et skridt videre? Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor, overlæge Vi har jo ingen retningslinjer

Læs mere

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni

Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Fysioterapi til behandling af mennesker med skizofreni Skizofreni kan føre til forstyrrede kropslige oplevelser og forandringer i åndedræt, muskulær spænding og kan føre til øget risiko for diabetes og

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens 42902 Udviklet af: Helle Akselbo Efter- og videreuddannelsesafdelingen Social og sundhedsskolen Fyn Vestre Stationsvej

Læs mere

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse

Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup

Læs mere

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010

Målgruppeafgrænsning. Bilagsrapport. Region Hovedstadens Psykiatri. Implementering af den udvidede behandlingsret. 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Målgruppeafgrænsning Bilagsrapport 7. januar 2010 Region Hovedstadens Psykiatri Indhold Bilag 1: Bilag 2: Oversigt over projektgruppens medlemmer Oversigt over målgruppeafgrænsning

Læs mere

Forekomst af demens hos ældre i Danmark

Forekomst af demens hos ældre i Danmark Nationalt Videnscenter for Demens Forekomst af demens hos ældre i Danmark Region Nordjylland og 11 kommuner, 211-24 Indhold Forekomst af demens hos ældre i Danmark... 3 Region Nordjylland... 5 Brønderslev

Læs mere

Program Træning som behandling af hjertepatienter

Program Træning som behandling af hjertepatienter Læringsmål Program Træning som behandling af hjertepatienter Modul 1: 4. 6. oktober 2016 Modul 2: 24. november 2016 Hvidovre Hospital, Undervisningsbygningen Kettegård Allé 30, 2650 Hvidovre Modul 1: Lokale

Læs mere

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér

Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Hverdagen med demens - Ergoterapeut Jeanette With Lindér Præsentation Rehabilitering Neuropædagogisk screening Teknologi 1 Forekomst af demens sygdomme Prognose for antal demente i Danmark 2014-2040: 2014-83.830

Læs mere

Telemedicinsk træning og vejledning for patienter med svær KOL

Telemedicinsk træning og vejledning for patienter med svær KOL Telemedicinsk træning og vejledning for patienter med svær KOL Lungemedicinsk Afdeling Medicinsk Afdeling Rehabiliteringsafdelingen Forsknings- og MTV-afdelingen Odense Universitets hospital Svendborg

Læs mere

Kognitiv adfærdsterapi ved behandling af overvægt og fedme

Kognitiv adfærdsterapi ved behandling af overvægt og fedme Kognitiv adfærdsterapi ved behandling af overvægt og fedme Af Ingela Melin og Regitze Siggaard Metoder indenfor adfærdsændringer og den kognitive adfærdsterapeutiske tilgang har pga. deres brede spektre

Læs mere

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling

Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Dato 13-06-2016 Sagsnr. 4-1012-51/11 Vejledning for personers adgang til tilskudsberettiget psykologbehandling Indledning Det følger af sundhedsloven 69, at regionsrådet yder tilskud til behandling hos

Læs mere

Psykosocial arbejdsmiljø og depression

Psykosocial arbejdsmiljø og depression Psykosocial arbejdsmiljø og depression Finn Diderichsen professor dr.med Københavns Universitet Depression som folkesundhedsproblem Måler man sygdomsbyrde som antal år som går tabt i for tidlig død, og

Læs mere

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D

FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER RN, P H D FOREBYGGELSE AF POST-OPERATIV OBSTIPATION BLANDT ÆLDRE ORTOPÆDKIRURGISKE PATIENTER METTE TRADS RN, P H D 1 Baggrund 9000 patienter med hoftenær fraktur pr. år(www.dst.dk) Iindlæggelsestid: 8.5 til 4.0

Læs mere

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden

BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden BRAIN+, kognitionstræning og spil Om hjernetræning nu og i fremtiden 2. Nationale teknologikonference Velfærdsteknologi i praksis 31 oktober 2013 Postdoc Inge Wilms, Ph.D, daglig leder af BRATLab, Institut

Læs mere

Ældre og alkohol - måltettet indsats

Ældre og alkohol - måltettet indsats Ældre og alkohol - måltettet indsats Kjeld Andersen Professor, overlæge, MSc, PhD Gerontopsykiatrisk Team, Odense, Region Syddanmark UCAR, Klinisk Institut, SDU Take home messages Alkohol er et ofte overset

Læs mere

Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen. Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk

Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen. Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk Faktorer der påvirker barnets jernstatus i 9 mdr s alderen Ulla Holmboe Gondolf uhgon@food.dtu.dk Disposition Baggrund Den danske officielle jernanbefaling for spædbørn Hvorfor er det nødvendigt? Konsekvenser

Læs mere

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge

Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Forebyggelse af psykisk sygdom blandt børn og unge Psykiatrifondens konference d. 20. marts 2016 Mikael Thastum Psykologisk Institut, Aarhus Universitet mikael@psy.au.dk Hjemmeside www.psy.au.dk/angstklinik

Læs mere

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom

Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Symptomer ved kropslig stresstilstand/bodily distress syndrom Almene symptomer 1. Koncentrationsbesvær 2. Hukommelsesbesvær 3. Træthed 4. Hovedpine 5. Svimmelhed Symptomer fra hjerte, lunge og kroppens

Læs mere

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed

Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk. Det Nationale Råd for Folkesundhed Børn og Fysisk Aktivitet Aktive børn er sunde børn www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM)

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk

Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Fysisk træning som behandling www.inflammation-metabolism.dk Bente Klarlund Pedersen, professor, overlæge Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme (CIM) Rigshospitalet, Københavns

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Vores opgave At beskrive evidensen for træning, så det kan omsættes til praksis herunder træningsindhold,

Læs mere

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis

Fysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de

Læs mere

Behandling af Stress (BAS) - projektet

Behandling af Stress (BAS) - projektet Behandling af Stress (BAS) - projektet David Glasscock, Arbejdsmedicinsk klinik, Herning. Stressbehandlings konferencen Københavns Universitet 8. januar 2016 Bagrund Internationalt har der været mange

Læs mere

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030

ViSS.dk Videnscenter Skanderborg, Sølund Side 1 Dyrehaven 10 C, Pavillon 3 8660 Skanderborg viss@skanderborg.dk telefon: 87948030 Velfærdsteknologi målrettet mennesker med demens Demens udvikles i mange tilfælde langsomt og snigende. Symptomerne er i begyndelsen ofte uspecifikke, lette at overse og kan forveksles med fx milde symptomer

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Oversigtsdias. gravhunde - Status. Normal disk-opbygning Dias 1 Oversigtsdias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Dias Viden på Bordet: Avlsprogrammet for diskusprolaps hos gravhunde - Status Baggrund for avlsprogrammet Arvelighed

Læs mere

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og

Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo. CFK-Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Koncern Kvalitet, Region Midtjylland og Hvordan monitorerer vi så det kan bruges? Tværgående klinisk perspektiv på monitorering et samarbejdsprojekt mellem sygehuse og kommuner i Region Midtjylland Klinisk lektor, seniorforsker Thomas Maribo

Læs mere

5.5 Fysisk aktivitet

5.5 Fysisk aktivitet Kapitel 5.5 Fysisk aktivitet 5.5 Fysisk aktivitet Ved fysisk aktivitet forstås ethvert muskelarbejde, der øger energiomsætningen. Det dækker derfor over alt fra mere ustruktureret aktivitet som havearbejde,

Læs mere

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose

Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Fysioterapi og ergoterapi til voksne med nedsat funktionsevne som følge af multipel sklerose Anbefalinger og evidens: En forklaring af de anvendte symboler Foran anbefalingerne i de kliniske retningslinjer

Læs mere

Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder

Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder PROLED, Deltagerinformation, Kontrolgruppe 22-08-2016 1 TUSIND TAK Vi er rigtig glade for, at du overvejer at være med i vores forskning

Læs mere

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse

HoNOS Status 2003. Genindlæggelsesopgørelse HoNOS Status 2003 Genindlæggelsesopgørelse Siden 2000, hvor HoNOS blev implementeret på Psykiatrisk Sygehus, har vi løbende udgivet statusrapporter i hvilke der er blevet fokuseret på, at hver patient

Læs mere

Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse

Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer

Læs mere

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et individ perspektiv

Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et individ perspektiv Forebyggelse af arbejdsrelateret muskelskeletbesvær ud fra et individ perspektiv Ergonomiseminar 2015 4.5.2015 10.30-11.30 aagaard, Marina Aagaard, MFT, ekstern lektor, idræt, AAU Marina Aagaard Master

Læs mere

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012

Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde. Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Parallelsession B Det tværsektorielle samarbejde Ringe hjem ordning, Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg Hospital 2012 Baggrund og struktur for Ringe hjem projektet Lungemedicinsk afdeling i har 2010 søgt

Læs mere

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser

Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser Fysisk aktivitet i forebyggelse og behandling af bevægeapparatlidelser David Christiansen Fysioterapeut, cand. scient san. Arbejdsmedicinsk Klinik Regionshospitalet Herning Gl. Landevej 61 DK 7400 Herning

Læs mere

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens. Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland farvedesign opmenuen edesign fra PU-designs højreklik på farvenet og vælg algte slides Uhensigtsmæssig adfærd og udadreageren ved demens Fag og læringskonsulent Maria Pedersen SOPU København & Nordsjælland

Læs mere

Nye GOLD Guidelines. 1. Vurder symptomer 2. Mål lungefunktion. 3. Vurder risiko. 1. Symptomer: CAT-score. 1. Symptomer: MRC-skala for åndenød

Nye GOLD Guidelines. 1. Vurder symptomer 2. Mål lungefunktion. 3. Vurder risiko. 1. Symptomer: CAT-score. 1. Symptomer: MRC-skala for åndenød nye GOLD-guidelines og -REHABILITERING Nye GOLD Guidelines 1. Vurder symptomer 2. Mål lungefunktion (spirometri) 3. Vurder risiko Korsika 213 1. Symptomer: MRC-skala for åndenød 1. Symptomer: CAT-score

Læs mere

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt

FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Afsluttende formidlingsmøde FINALE Forebyggende Intervention mod Nedslidning i Arbejdet; Langsigtet Effekt Professor Karen Søgaard, SDU Seniorforsker Andreas Holtermann, NFA 26. og 28. oktober 2011 Overordnet

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014

12/11/2015. Mobning og depression, årsag og virkning? Kan mobning på arbejdspladsen medføre sygdom? MODENA projektet 2010-2014 Bispebjerg Mobning og depression, årsag og virkning? Navn oplægsholder Navn KUenhed Jens Peter Bonde Professor, overlæge, dr.med. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling Bispebjerg Hospital Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten

Menneskets hjerne. Fra aldringsprocesser til Alzheimers hjernesygdom. ca 1500 g. 78% vand, 10% fedt, 12% protein. < 2 % af kropsvægten PROGRAM 9. sept. 2009: Aldringens biologi Fra aldring til Alzheimers (AD) AD hjerneskader og udfordringer Medicinsk udvikling ift. AD Anti-ageing livsstil og AD Milena Penkowa Afdelingsleder Læge, Dr.

Læs mere

Forsøg med kræftmedicin hvad er det?

Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Herlev og Gentofte Hospital Onkologisk Afdeling Forsøg med kræftmedicin hvad er det? Dorte Nielsen, professor, overlæge, dr. med. Hanne Michelsen, ledende projektsygeplejerske Birgitte Christiansen, klinisk

Læs mere

Det handler om din sundhed

Det handler om din sundhed Til patienter og pårørende Det handler om din sundhed Vælg farve Vælg billede Endokrinologisk Afdeling M Det handler om din sundhed Der er en række sygdomme, som for eksempel diabetes og hjertekarsygdomme,

Læs mere

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi

Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Evaluering af højintens fysisk træning til cancerpatienter i kemoterapi Region Nordjylland den 22. november 2011 Birgitte Rittig-Rasmussen Fysioterapeut, cand.scient.san., adjunkt VIA University College

Læs mere