Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Kristian S. Frederiksen Læge, PhD-studerende

Transkript

1 Kan motion afhjælpe demenssymptomer? Læge, PhD-studerende Nationalt Videnscenter for Demens Rigshospitalet

2 Disposition Motion og behandling af demenssymptomer Mulige virkningsmekanismer Studier Alzheimer s disease: The effect of physical exercise (ADEX) Et blindet, randomiseret studie af moderat fysisk motion ved mild til moderat Alzheimers sygdom

3 Motion og sygdom Kardio- og cerebrovaskulære risikofaktorer - Hypertension, hypercholesterolæmi Diabetes Fedme Depression Demenssygdomme? (Alzheimers sygdom)

4 Hvordan kunne motion virke på demenssymptomer Funktionsniveau Individ Den fysiske form ADL, styrke, kondition Psykologiske faktorer Social interaktion Kognitive symptmer Livskvalitet Depression Organ Celle Neurale og vaskulære mekanismer Cerebral atrofi, beta-amyloid

5 Funktionsniveau Demens Livskvalitet Depression ADL Morbiditet Institutionalisering Nedsat kondition Nedsat over- og underekstremitetsstyrke Nedsat balance og fleksibilitet Tab af funktionsniveau/adl funktioner Nedsat evne til at vedligeholde den fysiske form Modificeret fra Blankevoort et al

6 Neurale og vaskulære mekanismer Neurogenese Oxidativ stress Angiogenese Regulation af beta-amyloid aflejring (produktion/clearance) Neurotransmittere Neurotrofiske faktorer (BDNF) Van Praag et al 2009

7 Beta-amyloid Yuede et al, 2009 Tg2576

8 Neurogenese Øget forekomst af nye nerveceller Øget forekomst af dendritic spines Van Praag et al, 2005

9 Humane studier Burns et al 2008 Honea et al, 2009 Kondition Alzheimers sygdom Alzheimers sygdom kondition?

10 Humane studier Liang et al, Alzheimerlignende forandringer

11 En forenet model Neurale og vaskulære faktorer Modificerende faktorer Genetiske faktorer (APOE) Epigenetiske faktorer Køn (østrogen) Funktionsniveau Den demente Kognition QoL ADL Social interaktion

12 En forenet model Neurale og vaskulære mekanismer Modificerende faktorer Genetiske faktorer (APOE) Epigenetiske faktorer Køn (østrogen) Funktionsniveau model Konditionstræning med relativt høj intensitet og frekvens Social interaktion Den demente Kognition QoL ADL Patienter tidligt i sygdommen, der har et vist funktionsniveau

13 En forenet model Neurale og vaskulære faktorer Funktionsniveau Træning rettet mod specifikke dagligdags funktioner Modificerende faktorer Genetiske faktorer (APOE) Epigenetiske faktorer Køn (østrogen) Den demente Kognition QoL ADL Social interaktion Patienter senere i sygdommen

14 Hvilke studier findes der? Der findes mange, men... Metodeproblemer Kontrolgruppe Randomisering Træning/intervention

15 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Endepunkter Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) Gangfunktion og kognition (ERFC) Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) Fysisk funktion, kognition (Boston naming test, Hopkins Verbal learining test oa.), depression, QoL Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) Kognition (Rivermead behavioural memory test, Wechsler memory Scale) Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) Fysisk funktion Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance Kognition (urskivetesten, verbal fluency test oa.), balance, gang Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke Gangfunktion, balance, ernæringstilstand, depression, adfærdsforstyrrelser, ADL Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser Kommunikation, gangfunktion, psykiatriske symptomer Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) Gangfunktion Baker et al Lautenschlager et al 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) Kondition, kognition (Stroop, trailmaking oa.), forskellige biomarkører

20 En forenet model Neurale og vaskulære faktorer Funktionsniveau Træning rettet mod specifikke dagligdags funktioner Modificerende faktorer Genetiske faktorer (APOE) Epigenetiske faktorer Køn (østrogen) Den demente Kognition QoL ADL Social interaktion Patienter senere i sygdommen

21 Studie MMSE Patienter Alder Intervention Intervention Kemoun et al 13 (7-20) (n=38) 82 år Ergometercykling, dans, gang (superviseret) 13 uger 3 gange/uge 40 min pr gang Steinberg et al (5.4) 20.1 (5.1) (n=27) 75 år Gang i rask tempo, styrke balance (hjemmeprogram) 12 uger Ikke fastlagt, patienten bestemmer selv Eggermont et al (10-24) (n=104) 85 år (Superviseret) 6 uger 5 gange/uge 30 min Santana- Sosa et al (2) (n=16) 76 år Gang uden at blive forpustet, balance, udstrækning, koordination (superviseret) 12 uger 5 gange/uge 75 min pr gang Christofoletti et al ,7 (1,7) 12,7 (2,1) 14,6 (1,2) 75 år Styrke og balance 26 uger 3 gange/uge 60 min Rolland et al ,8 (6,6) (n=134) (63-103) Gang indtil moderat anstrengelse (vurderet ud fra forpustethed), balance, styrke 52 uger 2 gange/uge 60 min Cott et al (0-21) (n=86) (8) Gang i eget tempo med de nødvendige pauser 16 uger 5 gange/uge 30 min Tappen et al (0-23) (n=71) 89 år (65-105) 16 uger 3 gange/uge 30 min Baker et al Lautenschlager et al (2008) 27 OBS amci Subjektive hukommelsesklager 70 (55-85) Hård aerob træning (delvist superviseret) Gang (hjemmeprogram) 26 uger 4 gange/uge min 26 uger Minimum 150 min træning/uge

26 Studie kognition ADL Fysisk funktion Kemoun et al N.A. Steinberg et al 2009 Eggermont et al 2008 N.A. N.A. Santana- Sosa et al 2008 N.A. Christofoletti et al 2008 Rolland et al 2007 N.A. Cott et al 2002 N.A. N.A. N.A. Tappen et al 2000 N.A. N.A. Baker et al N.A. N.A. Lautenschlager et al (2008) N.A. N.A.

27 Meta-analyser Forbes et al 2008

28 Meta-analyser Potter et al,

29 Studie Kemoun et al Bivirkninger/utilsigtede hændelser (fraktur, fald, død, hospitalisering) Ikke rapporteret 80 % Deltagelse (træning/kontrol) 56 % Drop-out (træning/kontrol) 20 % 17 % Steinberg et al 2009 Eggermont et al 2008 Ingen forskel mellem de to grupper 75 % 41 % 43 % Ikke rapporteret Ikke rapporteret 12 % (usikkert) Santana-Sosa et al 2008 Ingen 98,9 % 0 % 0 % Christofoletti et al 2008 Ikke rapporteret Ikke rapporteret 29 % 15 % Rolland et al 2007 Ingen forskel mellem de to grupper 19,4 % > 2/3 28,4 % 1-2/3 41,8 % < 1/3 16 %? Cott et al 2002 Tappen et al 2000 Ikke rapporteret Ikke rapporteret 7 % 7 % Ingen % 8 % 90 % 8 % Baker et al Ikke Kristian rapporteret S. Frederiksen 94 % 94 % 4 % 0 %

30 Konklusioner Sikker. Ingen øget forekomst af utilsigtede hændelse såsom fald, hospitalisering, død * Evidens for effekt af motion/træning på kondition, styrke og balance hos demente Usikker effekt på kognition, ADL og psykiatriske symptomer Varighed af minimum 3 måneders varighed *** Træning muligt i alle stadier af sygdom Få studier med tilfredsstillende metodologi **** *Rolland et al, 2007; Steinberg et al, 2009 *** Blankevoort et al, **** Forbes et al, 2008

31 ADEX Alzheimer s Disease: the effects of physical EXercise

32 Aalborg hospital Århus hospital Institut for idrætsmedicin, Bispebjerg Hospital, Roskilde hospital Bispebjerg hospital Rigshospitalet (NVD) Glostrup hospital Odense hospital Svendborg hospital Slagelse hospital

33 ADEX 200 patienter med mild til moderat AD Motion N=100 Kontrolgruppe N=100

34 Kondition Styrke Balance Intervention Start N=12 Kognition ADL Livskvalitet Depressive symptomer Kondition Styrke Balance Blodprøver Slut Kontrolgruppe N=12

35 ADEX pilot study Feasibility Træningsmængde og intensitet Træningsform Tests Ikke designet til at teste om træning virker

36 ADEX pilot study 1 times træning 3 gange ugentligt 14 uger Konditionstræning Styrke og balance Intervention N=8 Kognition ADL Livskvalitet Depressive symptomer Kondition Styrke Balance Blodprøver

37 Afsluttende konklusioner Sikker. Ingen øget forekomst af utilsigtede hændelse såsom fald, hospitalisering, død * Evidens for effekt af motion/træning på kondition, styrke og balance hos demente Usikker effekt på kognition, ADL og psykiatriske symptomer Varighed af minimum 3 måneders varighed *** Træning muligt i alle stadier af sygdom Deltagelse muligvis afhængig af længde af træningsperiode, social interaktion, komorbiditet og kognitive symptomer ved inklusion ** Få studier med tilfredsstillende metodologi **** *Rolland et al, 2007; Steinberg et al, 2009 ** Cott et al, 2002, Tappen et al, 2000; Stenvall et al, 2011 *** Blankevoort et al, **** Forbes et al, 2008

38 Der er mange ubesvarede spørgsmål Hvad er effekten Hvornår i sygdomsforløbet er motion gavnlig Intensitet og frekvens Hvilken type træning for hvilke patienter