Innovative elever. Undervisning i FIRE faser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovative elever. Undervisning i FIRE faser"

Transkript

1 Akademisk Forlag Lilian Rohde og Anja Lea Olsen Innovative elever Undervisning i FIRE faser

2 Akademisk forlag Lilian Rohde og Anja Lea Olsen Innovative elever Undervisning i FIRE faser

3 Indhold Forord 6 I: FIRE-Design 9 1 FIRE-Design en didaktisk model for udvikling af innovative elever 10 Mennesket er entreprenant 11 Tænkningen bag FIRE-Design 13 Faglighed og innovation 15 Innovationskompetence 17 Læringsmål og læringsmiljø 18 Modellen FIRE-Design 28 2 Forståelse 34 Hvad går forståelsesfasen ud på? 36 Mål for forståelsesfasen 38 Opstart: Et indledende arbejdsspørgsmål og opstilling af mål 39 Proces F1: Forståelse gennem tilegnelse af eksisterende viden 40 Proces F2: Forståelse gennem undersøgelser i og af verden 42 Organisering og fastholdelse af viden 46 Afrunding af forståelsesfasen 48 3 Ideudvikling 52 Hvad går ideudviklingsfasen ud på? 54 Mål for ideudviklingsfasen 55 Proces I1: Idegenerering 56 Proces I2: Ideudvælgelse 59 Afrunding af ideudviklingsfasen 62 2

4 4 Realisering 64 Hvad går realiseringsfasen ud på? 65 Mål for realiseringsfasen 66 Proces R1: Produktion af prototyper 67 Proces R2: Præsentation af prototypen for modtagerne/kunden 70 Afrunding af realiseringsfasen 72 5 Evaluering 74 Hvad går evalueringsfasen ud på? 76 Mål for evalueringsfasen 77 Proces E1: Evaluering gennem personlig refleksion 78 Proces E2: Erfaringsudveksling med andre 80 6 Lærerens planlægning og evaluering 84 Fastsæt pejlemærker og mål 84 Inddel eleverne i arbejdsgrupper 87 Arbejdsspørgsmål 87 Læringsmiljø 88 Planlægning af hver fase 89 Drejebogen 90 Lærerens egen evaluering 90 3

5 Indhold II: Metoder 95 F1: Forståelse gennem eksisterende viden Min viden vores viden 96 Hjernekort 98 Vidensønsker 100 Hvor finder vi viden? 101 Vidensvæg 103 Båndoptageren 104 Interview en fagperson 106 I1: Idegenerering - at få mange ideer Tegn cirkelting 130 Regler for brainstorm 132 Brainstorm 134 Omvendt brainstorm 136 Visuel brainstorm 138 På kryds og tværs 139 Papirprototyper 141 F2: Forståelse gennem undersøgelser i og af verden Edderkoppespind 108 Feltnoter 110 Online fotojagt 111 Observation 113 Interview en bruger 115 Hvor trykker skoen? 117 Op-ned 119 Power of Ten 221 Spot brugeren 123 Empatikort 125 Rejsekort 126 Mindmap 127 Wiki 129 I2: Ideudvælgelse - at vælge den bedste ide 2x2-sortering 143 Valg 145 Idehjulet 146 Elevatortale 148 Rejseholdet for & 3 imod spørgsmål 151 Tænkehatte 153 4

6 R1: Realisering gennem konkrete prototyper Prototyper: Byg for at tænke 155 Prototyper: Q&A s feedback 159 Tjek med vidensvæggen 161 Test med brugerne 163 Fremtidsinterview 165 E1: Evaluering gennem personlig refleksion En for alle Refleksionscirkel 174 Værdilinje 176 Fotorefleksion 178 Samtaleark til evaluering 180 R2: Realisering gennem præsentation eller udførelse 21-punkts-liste 167 Projektplan 168 Aflevering 170 E2: Erfaringsudveksling at give ny viden videre Posterpræsentation 182 Pecha Kucha 184 Reklamefilm 186 Oversigt over kopiark 188 Litteratur 189 5

7 Forord Forord Der er fokus i det danske uddannelsessystem på at ændre skoler og undervisning og på at uddanne børn og unge til at kunne indgå i innovation og entreprenørskab, både mens de er under uddannelse og senere i deres arbejdsliv. Vi tror, at den store ændring, som nok er nødvendig i skolesystemet, kan hente næring fra danske erfaringer med kreative undervisningsformer. Mange lærere har kastet sig entusiastisk over opgaven med at arbejde med innovation og entreprenørskab, men mange er også tøvende over for, hvordan det helt konkret kan gøres, og hvad forskellen er i forhold til andre kreative arbejdsformer. Vi har skrevet denne bog for at dele en model, som vi udviklede, fordi vi syntes, der manglede nogle konkrete værktøjer. Det er en håndbog for lærere, og den har til hensigt at sætte alle i stand til at starte et innovationsforløb uanset tidligere erfaringer med sådanne forløb. Modellen, der præsenteres, gør forløbene overskuelige og nemme at gå til. Når man som lærer føler sig lidt på hjemmebane, vil vi anbefale, at man læser videre i de mange spændende bøger, der efterhånden findes om emnet, for derigennem at udvikle sine egne metoder til nye forløb. Vi giver nogle anbefalinger til bøger, links, film og hjemmesider til sidst i bogen til inspiration. Vi har selv efterhånden mange erfaringer med forløb i innovation og entreprenørskab. Vi brænder stadig for det, fordi vi kan se, at studerende og elever blomstrer op, når de bliver engagerede i at løse 6

8 problemer for andre, og når de er med til at innovere og skabe nyt. Vi ser studerende og elever, der tager fagligheden alvorligt på en ny måde, og som handler ud fra deres faglighed med større naturlighed. Det giver i øvrigt ofte gode eksamensresultater, fordi man som elev forstår sit fagområde på en mere dybdegående måde, når man har omsat den i handling i forhold til andre mennesker. FIRE-Design, som vi kalder modellen, er afprøvet af lærerstuderende, lærere og elever, og den har været læst af kolleger og netværkskontakter. Vi vil gerne sige tak for al denne hjælp, som har været uvurderlig i forhold til at give os mulighed for at udvikle nye versioner af vores egen prototype hen mod det produkt, som foreligger her. Vi lærer hele tiden nyt. Vi glæder os til at se, hvad FIRE-Design kan føre til af prototyper og nyskabelser, som vi selv kan lære mere af. God fornøjelse med læsningen! 7

9

10 I: FIRE-Design

11 FIRE-Design Kapitel 1: FIRE-Design en didaktisk model for udvikling af innovative elever Hellere tænde et lys end klage over mørket. (Kinesisk ordsprog) FIRE-Design er en model til planlægning af innovation og entreprenørskab i undervisningen. Den kan bruges i faglige og tværfaglige forløb, der skal give eleverne såvel faglige som innovative/entreprenante kompetencer. Modellen kan derfor anvendes i et enkelt fag, i temauger og i særlig grad til projektopgaven. Modellen består af fire faser, hvor hvert bogstav i navnet dækker over en fase. F står for forståelse, I for ideudvikling, R for realisering og E for evaluering. Design står for, at læreren designer et forløb, og at eleverne designer ideer til innovative produkter og procedurer. FIRE-Design er skrevet som en opskrift, som er lige til at gå til. Ligesom en dygtig kok benytter en dygtig lærer sig af grundopskrifter, som ændres undervejs til lærerens personlige opskrift. Læreren skal under alle omstændigheder tillempe metoderne til elevernes alder, viden og andre læringsforudsætninger. Målet er at nå frem til en undervisning, der sætter eleverne i stand til at opfinde og udvikle nye ideer og at sætte dem i værk, så de er med til at skabe ny værdi for andre. Med innovation forstår vi her i bogen nyskabelse, og det omfatter kreativitet. Nyskabelse kan både være den store ændring, som revolutionerer verden, men det kan også være den lille ændring som at kombinere kendte ting på nye måder. 10

12 Med entreprenørskab forstår vi, at der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og at disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Kreativitet er grundlæggende for hele vores tænkning, og alle fire faser indeholder derfor kreative tilgange til arbejdet i fasen. Med kreativitet forstår vi det at kunne kombinere kendte elementer til en ny, sammenhængende ide (Qvortrup, 2006, s. 28; Kostler ifølge Kupferberg, 2006, s. 21). Bogens 1. del er en beskrivelse og forklaring af hver af de fire faser. Bogens 2. del indeholder metoder til de fire faser, som er lige til at bruge. Der findes kopiark til nogle af metoderne og til lærerens planlægning på bogens side på Mennesket er entreprenant I det danske uddannelsessystem har der i flere år været fokus på klare mål, på faglige færdigheder og kundskaber og på testning og evaluering. Ønsket er, forståeligt nok, at kunne styre undervisning og læring, i forhold til hvad samfundet og den enkelte har brug for. Spørgsmålet er imidlertid, om denne tilgang er svaret på fremtidens behov. Samfund, viden og teknologi udvikler sig med voldsom hast. 11

13 FIRE-Design Dagens syvårige skolebarn bliver pensioneret fra arbejdsmarkedet om mere end 60 år, og det er nærmest umuligt at forudse, hvordan arbejdsmarkedet endsige det personlige liv ser ud til den tid. Hvad skal man kunne? Hvad skal man vide? I en sådan hastigt forandrende verden er det nødvendigt at kunne udvikle både sig selv og sin omverden. Mennesker har til alle tider opfundet nye ting og måder at gøre noget på og har derfor bevæget sig fra enkle til mere komplekse samfundsformer med flere muligheder. Man kan hævde, at ønsket om at gøre tilværelsen lettere, mere retfærdig, mere indholdsrig, mere meningsfyldt eller på anden måde bedre at leve i har været drivkraften bag den menneskelige udviklingshistorie (jf. Kirketerp, 2010). Set i det lys kan man forstå mennesket som et grundlæggende entreprenant væsen i den brede betydning af ordet, at vi ønsker at ændre tingenes tilstand til det bedre. Det er godt at kunne ændre ting til det bedre, og det er især godt at kunne ændre sammen med andre. Det er ikke noget, man bare kan som noget medfødt. Derfor er udviklingen af innovative og entreprenante kompetencer en vigtig del af skolens opgave, når elever forberedes til livet som mennesker og samfundsborgere i en globaliseret verden. Det er ikke nok i et moderne samfund at være fokuseret på snævre faglige kundskaber og færdigheder i klassisk forstand. Man skal også kunne handle sammen med andre, og man skal kunne gøre det på tværs af landegrænser for at løse globale problemer. Det ligger dybt forankret i dansk uddannelsestænkning, at leg, kreativitet, social læring, alsidig personlig udvikling og musikalitet er vigtige elementer i børns og unges dannelsesprocesser, selvom de måske er svære at sætte på præcise mål og evalueringsformler. Det kan læses i folkeskolens formålsparagraf og i faghæfterne, herunder det særlige faghæfte Elevernes alsidige udvikling. Det ligger indbygget i mange læreres tænkning om undervisning, at den skal være varieret og involvere eleverne på flere måder. Vi kan noget i dansk uddannelsestænkning og -praksis, som vi skal holde fast i og udvikle. 12

14 Vi skal holde fast i at anvende klare mål og systematisk evaluering, og vi skal også holde fast i at arbejde kreativt og problemløsende i skolen, for begge gavner både læreprocessen og den enkeltes mulighed for at skabe et bedre samfund i fællesskab med andre. Tænkningen bag FIRE-Design FIRE-Design giver struktur og systematiske processer, der fremmer elevernes evne til at være innovative og deres tiltro til, at de kan udrette noget og bidrage med forbedringer til omverdenen. FIRE-Design er baseret på design thinking. Design thinking kan kort beskrives som en måde at nyskabe på gennem processer, der efterligner en designers måde at arbejde på. Læreprocessen i FIRE-Design kan forstås som problembaseret læring med særlig fokus på undersøgelse, begrebslæring, kreativitet, visualisering, konkretisering og handlinger. Der er nogle grundlæggende forståelser bag FIRE-Design og de tilhørende metoder, som gør, at modellen er konstrueret, som den er. I tråd med tankerne om erfaringsbaseret læring bygger FIRE- Design på, at viden og færdigheder skabes gennem handling kombineret med refleksion, at den enkelte konstruerer sin viden og færdigheder selv med hjælp fra omgivelserne, og at det følelsesmæssige såvel som det sociale indgår i læreprocesser på linje med det kognitive (jf. fx Dewey ifølge Brinkman, 2006, og Green, 2007). FIRE-Design bygger desuden på, at læreren styrer elevernes læreproces og holder øje med, hvilken effekt undervisningen har på elevernes læring (jf. Hattie, 2013). Det, eleverne skal lære, er dels noget fagligt, dels at være innovative og entreprenante. Det er svært som lærer at tilrettelægge en undervisning, der sigter mod, at eleverne udvikler bestemte kompetencer, samtidig med at processen er problemløsende og resulterer i uforudsete løsninger. For at det skal kunne lade sig gøre, inddeler FIRE-Design processen i fire klare faser og opstiller mål, som både lærer og elever kan styre efter. 13

15 FIRE-Design Det endelige sigtepunkt er elever, der bliver innovative og entreprenante voksne i såvel arbejdsliv som personligt liv, til gavn og glæde for både sig selv og andre. En fortælling om hjælpeløshed Anne Kirketerp (2010) fortæller historien om et klassisk psykologisk eksperiment fra 1980 erne, som viser, at hjælpeløshed kan læres: Den amerikanske psykolog Seligman og nogle kolleger lavede et forsøg med tre hunde, der kom i hver sit bur. I alle tre bure var der en elektrisk strøm i gulvet, der var stærk nok til, at det var ubehageligt. I bur 1 var der en udgang, og hund 1 fandt forholdsvis hurtigt ud af, hvordan den skulle komme væk fra det ubehagelige bur. I bur 2 var der en kontakt, der slukkede for strømmen, og hund 2 fandt også efterhånden ud af, hvordan den skulle slukke for den ubehagelige strøm i gulvet. I bur 3 var strømmen i gulvet koblet til bur 2 og blev altså slukket, når hund 2 slukkede for strømmen i sit eget bur. Hund 3 kunne derfor ikke gøre noget, og den lagde sig snart ned i et hjørne af buret og peb. Efter et stykke tid blev de to sidste hunde lukket ud af deres bure, og man ventede nogle uger. Derefter blev de tre hunde lukket ind i burene igen, men denne gang var der udgange fra alle burene. Hund 1 gjorde som første gang: Den fandt lynhurtigt udgangen og smuttede ud. Hund 2 fandt også udgangen efter kort tid og smuttede ud. Det interessante var hund 3. Den gjorde ikke engang et forsøg på at finde en udgang, men lagde sig straks hen i et hjørne og peb ligesom under første del af forsøget. Som forklaring på denne forskning skabte man begrebet tillært hjælpeløshed. Forskerne sluttede, at hvis man ikke har kontrol over en ubehagelig situation, ophører man med at tro på, at man kan forbedre ubehagelige situationer fremover. Det kan give stof til eftertanke i forhold til undervisning også selvom vi ikke ligefrem sætter strøm til gulvet i klasselokalerne. Hvis elever går i skole i mange år og oplever, at de ikke har kontrol over deres situation, at de ikke kan forstå, hvad der foregår, og ikke har succes med det, de arbejder med, kan resultatet blive en sådan tillært hjælpeløshed. Slutresultatet af skolens undervisning må ikke blive voksne, der grundlæggende føler sig hjælpeløse i arbejdsliv og/eller privatliv. 14

16 Denne tænkning har konsekvens for undervisningen. I de næste afsnit beskriver vi, dels hvad eleverne gerne skal lære, dels hvad læreren især skal lægge vægt på i innovations- og entreprenørskabsundervisning. Eleverne skal i undervisningsforløb have opbygget kompetencer. Kompetencer er grundlæggende for at kunne håndtere de sammenhænge, man indgår i (Illeris, 2011, s. 36). Kompetencer er noget, som alle udvikler, i forhold til hvad de beskæftiger sig med, og ikke mindst hvad de går op i og engagerer sig i. Kompetencer, til forskel fra kvalifikationer, har karakter af dispositioner og potentialer, som kan udvikles gennem samspil med omverdenen (ibid., s ). Faglighed og innovation I forbindelse med innovation og entreprenørskab taler flere om, at samfundet har brug for T-shaped people (jf. Brown, 2009, s. 26). Innovation og fornyelse iværksættes ofte i et samarbejde mellem professionelle, der på den ene side er dybt forankrede i deres egen faglighed (stammen i T) og på den anden side har kompetencer, der gør, at de kan arbejde sammen med andre, så alle kan støtte hinanden (tværbjælken i T). 15

17 FIRE-Design Vi vil gerne med denne bog være med til at udvikle eleverne til T-shaped people. De skal have faglige kompetencer, som er beskrevet i faghæfterne til de forskellige fag, for at opbygge en stærk stamme i T et. Disse faglige kompetencer kommer vi ikke nærmere ind på her i bogen, men de skal medtænkes i alle forløb. Undervisningen skal sigte både mod faglighed og innovation. Eleverne skal også udvikle en stærk tværbjælke i T et, så de kan arbejde innovativt sammen med andre. Faglige traditioner er et udtryk for menneskelig erfaring i kondenseret form. Når en biolog bruger særlige metoder til undersøgelse af en sø, er der tale om metoder, der er udviklet gennem mange år. Eleverne skal naturligvis have adgang til en sådan faglig viden og sådanne traditioner, og de skal inddrages i arbejdet med at finde på nyt og skabe værdi. Hvis man kender til og forstår en faglig tradition, får man adgang til at forstå resultater fra de dygtigste udøvere på området. Jo mere man ved om noget, jo bedre er man til at finde på noget nyt inden for det område (jf. Tanggaard, 2010, s. 118). Vi ser således ikke en modsætning mellem faglig fordybelse og kreativitet. Derimod kan eleverne arbejde med den faglige fordybelse på en kreativ måde. Stor faglig viden kan dog også gøre det vanskeligt at se og acceptere nye og helt anderledes tilgange inden for fagområdet. Derfor taler Darsø (2011) om, at der både kræves viden og ikke-viden for at arbejde med innovation. Eleverne skal altså blive i stand til både at fordybe sig fagligt og at forholde sig kritisk til og træde helt-ud-afboksen i forhold til den faglige viden. Ud over faglige kompetencer skal eleverne opbygge innovative kompetencer i innovations- og entreprenørskabsundervisning. For at finde frem til målene for undervisningen er det nødvendigt at overveje, hvad det egentlig vil sige at være innovativ og entreprenant, og hvordan man arbejder hen mod at blive det. 16

18 Innovationskompetence Det omgivende miljø er vigtigt for læring, og det gode læringsmiljø er naturligvis også nødvendigt for forløb i innovation og entreprenørskab. I dette afsnit opstiller vi mål for elevernes læring og pejlemærker for lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, så den støtter eleverne i at nå disse mål. Vi foreslår, som Fonden for Entreprenørskab, at det overordnede mål er, at eleverne kan skabe og handle på muligheder og gode ideer, både selvstændigt og i samarbejde med andre, med henblik på at skabe værdi i verden omkring sig af økonomisk, kulturel eller social art. Denne kompetence kalder vi innovationskompetence. Innovationskompetence udgør en af de nøglekompetencer, der indgår i EU s arbejde med uddannelse og læring i det moderne samfund, og den beskrives således af EU: Initiativ og entreprenørskab er evnen til at ændre ideer til handling. Den omfatter kreativitet, innovation og risikovillighed samt evnen til at planlægge og styre projekter for at opnå bestemte mål. Den enkelte er opmærksom på konteksten for eget arbejde og i stand til at gribe muligheder, der opstår. Den er grundlaget for at opbygge mere specifik viden og færdigheder, som er nødvendige for at etablere eller bidrage til social eller økonomisk aktivitet. Dette omfatter opmærksomhed på etiske værdier og fremme af god ledelse. (EU, 2006, vores oversættelse) Kompetencen er indarbejdet i det danske Nationale Kompetenceregnskab som en af ti nøglekompetencer og er i kort form beskrevet således af Undervisningsministeriet: Kreativ og innovativ kompetence er en persons evne til at gennemføre synlige fornyelser inden for et givet viden- og praksisdomæne. (Undervisningsministeriet, 2006) 17

19 FIRE-Design I FIRE-Design arbejder vi med en underopdeling af innovationskompetencen, som ud over ovenstående bygger på Wagner (2012), Illeris (2011), Stanford Universitets d.schools arbejde (se stanford.edu/) samt diskussioner med kolleger og studerende. Vi er kommet frem til følgende fem overordnede kategorier i innovationskompetencen: 1. nysgerrighed 2. samarbejde 3. divergent tænkning 4. handlekraft og eksperimenteren 5. tro på egen formåen. Alle fem kategorier er overordnede mål for alle faserne i FIRE-Design, og læreren skal have fokus på at støtte udviklingen af dem alle i hele forløbet. Læringsmål og læringsmiljø For hvert af de fem overordnede mål beskriver vi i dette afsnit både læringsmålene: Hvad eleverne skal sigte mod at lære, og læringsmiljøet: Hvad læreren skal gøre for at indrette undervisningen til støtte for elevernes arbejde hen mod de overordnede mål. 18

20 1. Nysgerrighed Nysgerrighed er at have lyst til at undersøge ting, skaffe sig oplysninger om dem og generelt have behov for at udforske omgivelserne. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: stille gode spørgsmål udforske deres omgivelser få øje på interessante problemfelter og løsninger i deres omgivelser. Læringsmiljø Undervisningen skal støtte eleverne i at være nysgerrige. Nysgerrighed er en af drivkræfterne i læring, fordi den kan få eleverne til at blive ved med at arbejde med stof, indtil de forstår det. Nysgerrighed er også central i forhold til at finde ud af, hvordan noget kan forbedres, og om nye forslag kommer til at virke. Hvis elevernes nysgerrighed kan bevares igennem hele skoletiden, er de godt rustet til videre uddannelse. Læreren skal: give eleverne mange muligheder for at stille forståelsesspørgsmål give plads til såvel sin egen som elevernes nysgerrighed. vise eleverne, hvordan man hensigtsmæssigt arbejder nysgerrigt med sin faglighed. 19

21 FIRE-Design 2. Samarbejde At kunne samarbejde er en vigtig del af innovationskompetencen. I vores forståelse af innovation opstår det nye meget ofte i samarbejde mellem flere personer med forskellige kompetencer. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: lytte til og lære af andre, der ved og kan noget andet, end de selv kan indleve sig empatisk i andres situation, se andres perspektiver og bygge videre på dem være både selvstændige og fleksible og dermed bidrage positivt til gode gruppeprocesser. Læringsmiljø Innovation har gode betingelser i grupper, hvor man udvikler ideer sammen, får benspænd af, at andre forstår tingene på en anden måde, og kan støtte hinanden. Kreative firmaer som fx det amerikanske designfirma IDEO fungerer med flade strukturer og tværfaglige grupper. Det er ikke givet på forhånd, hvordan man samarbejder. Det skal læres, og eleverne skal lære det i skolen. I nogle klasser er samarbejdsevnen allerede trænet, men hvis den ikke er det, må læreren give hjælp og strategier til, hvordan eleverne kan samarbejde om læring og innovation. Læreren skal: sikre, at mange forskellige synspunkter og holdninger ses som en styrke støtte eleverne i både at holde fast i egne synspunkter og at acceptere og bygge videre på andres hjælpe grupperne med fælles processer og struktur for arbejdet. 20

22 3. Divergent tænkning Konvergent tænkning er struktureret, følger bestemte mønstre og er ofte fokuseret på en enkelt løsning af et problem. Divergent tænkning er det modsatte. Den er helhedsorienteret, åben for forskellige perspektiver, fantasirig, ikke-konform, risikopræget og sigter mod mange løsninger. Alle mennesker har brug for begge former for tænkning. I kreative og innovative processer er den divergente tænkning imidlertid særlig vigtig, og for nogle elever er det en udfordring at skulle arbejde med denne åbne form for tænkning, hvor der ikke findes en enkelt korrekt løsning. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: anvende egne erfaringer fra forskellige sammenhænge og fra andre innovationsprocesser være kreative ved at gøre eller kombinere kendte ting på nye måder forestille sig, at noget kan være anderledes, og få billeder på, hvordan noget kunne se ud. Læringsmiljø Skolen understøtter traditionelt konvergent tænkning med fokus på analyse og strukturelle tilgange til læringen. Konvergent tænkning er stadig central, også i arbejdet med innovation og entreprenørskab. Det er imidlertid også nødvendigt, at eleverne kan anvende divergent tænkning, og at læringsmiljøet er så trygt, at de vilde ideer, fantasi og intuition kan komme frem og blive værdsat. Nogle elever har meget svært ved at åbne for denne form for tænkning og føler sig utrygge. Det stopper både deres læring og innovationsprocessen. Men divergent tænkning kan trænes og udvikles i et trygt rum. 21

23 FIRE-Design Læreren skal: give plads til det vilde, det skæve, det mærkelige og det ufærdige intet er irrelevant inddrage elevernes erfaringer fra andre sammenhænge i så høj grad som overhovedet muligt vise eleverne eksempler på processer og resultater fra andres divergente tænkning. 22

24 4. Handlekraft og eksperimenteren En person, der har tendens til at handle og eksperimentere, vil ofte kaste sig ud i afprøvninger, projekter og forsøg, før tingene er tænkt helt igennem, og vil også gerne afprøve teoretiske forståelser i praksis. Dette ønske om at handle konkret er nødvendigt for at være entreprenant. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: handle på basis af deres intuition uden helt at kunne forklare, hvad de har i sinde ændre adfærd og handlemåder i forhold til de muligheder, som omgivelserne giver være vedholdende i forhold til at eksperimentere med forståelser og løsninger. Læringsmiljø Nyt opstår kun, hvis man eksperimenterer. Forskere, der har til opgave at finde ny viden, kan kun gøre det ved at eksperimentere, afprøve forskellige hypoteser, fejle mange gange og derigennem nærme sig det nye og banebrydende. Elever er ikke forskere, men hvis de skal lære at skabe ny værdi, er et eksperimenterende læringsmiljø en forudsætning. Når eleverne eksperimenterer, laver de fejl, og fejl er vigtige i en læreproces. Når eleverne sammen bygger konkrete produkter, får de afprøvet deres hypoteser om, hvordan ting fungerer, og derigennem lærer de noget nyt. Elever kan sagtens eksperimentere i et almindeligt klasseværelse, men lokalet skal gerne signalere, at eksperimenter og et vist niveau af kaos accepteres. Der skal være plads til længerevarende udstillinger af forslag og konkrete ideer som en del af processen, og det kan ikke nødvendigvis være smukke og velordnede udstillinger. Læreren skal: 23

25 FIRE-Design åbne op for, at eleverne kan eksperimentere, forsøge sig frem og lave fejl skabe tydelige rammer for selve processerne lade eleverne handle selv, både inden for og uden for skolens rammer. 24

26 5. Tro på egen formåen Vores forståelse af tro på egen formåen bygger på Kirketerp (2010) og Kähler (2012), som begge har gengivet den canadiske psykolog Albert Banduras arbejde med begrebet self-efficacy, som de kalder henholdsvis mestringsforventninger og selvkompetence. Udgangspunktet er, at mange menneskers frygt for, om de kan leve op til krav og forventninger, af holder dem fra at gøre det, de gerne vil, eller: Det er styrken af menneskers tro på deres formåen, der sandsynligvis afgør, om de overhovedet tør prøve at klare de situationer, de kommer i Mennesker frygter og har tendens til at undgå situationer, de tror, overstiger deres kompetencer, mens de engagerer sig i aktiviteter og optræder selvsikkert i situationer, som de vurderer, at de er i stand til at klare. (Kähler, 2012, s. 10) Tro på egen formåen er nødvendig i alle forhold, hvor elever skal lære noget, men det er måske særligt vigtigt i innovationsprocesser, hvor udfaldet er åbent, og processerne kan opfattes lettere kaotiske, og hvor eleverne skal have en tro på, at de kan finde en løsning, som andre vil sætte pris på. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: tro på, at de kan klare de stillede opgaver, og tør gå i gang med nye og uprøvede opgaver anvende strategier til opgave- og problemløsning vurdere egne styrker, svagheder og potentialer gennem feedback. Læringsmiljø Tro på egen formåen hviler i høj grad på succesoplevelser. Tro på egen formåen stammer fra fire kilder, som derfor er gode pejlemærker for, hvordan læringsmiljøet skal indrettes: mestringserfaringer, iagt- 25

27 FIRE-Design tagelse af rollemodeller, verbal feedback, tegn fra krop og følelser (Kähler, 2012). Mestringserfaringer Elever skal have mange succesoplevelser og mange erfaringer med, at de mestrer innovation og entreprenørskab. Små opgaver, der lykkes, er bedre end store opgaver, der ikke lykkes. Iagttagelse af rollemodeller Rollemodeller er nødvendige for eleverne uanset baggrund. Hvis elever oplever, at andre, der ligner dem, lykkes med noget, styrkes de i troen på, at de også selv kan lykkes. Derfor skal det være rollemodeller, som ikke er alt for langt væk, i forhold til hvor de selv er. Læreren kan arrangere, at rollemodeller præsenteres for eleverne, både i form af kammerater fra klassen, elever fra andre klasser og personer udefra, som vil være relevante. Enkelte elever kan også tilbydes rollemodeller, ved at læreren sammensætter grupper til gruppearbejde, hvor nogle af eleverne vil være rollemodeller for andre. Læreren kan også sætte ord på det, rollemodellerne gør og kan, så deres handlinger kan blive til strategier for opgaveløsning for andre. Verbal feedback Hvis det i undervisningen er i orden at prøve sig frem og fejle, at efterligne de gode, at søge og blive glad for succes, så er det nemmere at udvikle sig til at blive innovativ og entreprenant. Derfor er det afgørende, hvordan eleverne får verbal feedback og opmuntring. Det kan være vanskeligt at vide, hvad der skal siges, så det virker. Når læreren gennem verbal feedback forsøger at få eleven til at tro på sig selv, må hun derfor overveje, hvilke formuleringer der virker for den enkelte elev. Formålet med feedback er at mindske kløften mellem det, eleven kan og tør, og det, eleven skal mestre. Konkret feedback, i forhold til hvordan det kan gøres af netop denne elev med de styr- 26

28 ker, svagheder og potentialer, eleven har, virker selvfølgelig bedst (Hattie, 2012, s. 183). Tegn fra krop og følelser Anspændthed, nervøsitet, træthed og mavepine kan være tegn på, at vi føler os inkompetente, men ikke at vi dermed er det. Læreren kan sørge for et trygt læringsmiljø med minimalt følelsesmæssigt pres, sætte øget positivt fokus på kroppen gennem fysiske læringsaktiviteter og hjælpe elever med at blive klar over, at tegn fra krop og følelser ikke betyder, at man er inkompetent. Læreren kan desuden hjælpe elever med at få forklaret, hvad de er bange eller nervøse for i en situation, give dem strategier til at overkomme frygten og sørge for en positiv stemning i klassen. 27

29 FIRE-Design Modellen FIRE-Design FIRE-Design består af fire faser, som læreren kan bruge i sin forberedelse og tilrettelæggelse af et innovations- og entreprenørskabsforløb. Faserne kan genfindes i den form for problemløsning, vi kender fra hverdagen, og som man anvender i en undersøgende, problemløsende proces, som når man fx ikke kan få samlet et nyt skab fra IKEA. Som ved alle modeller er der tale om en simplificering af en kompleks virkelighed, men modellen kan guide lærere til at tilrettelægge en bestemt række af processer, som tager højde for læringsmål og læringsmiljø som beskrevet ovenfor. De fire faser er forståelsesfasen, ideudviklingsfasen, realiseringsfasen og evalueringsfasen. I forståelsesfasen undersøger eleverne med forskellige metoder et fagligt område eller problemfelt med udgangspunkt i den forskellige viden, de hver især har, og opbygger nye hypoteser om mulige forklaringer på det område/problem, der skal findes en innovativ løsning på. I ideudviklingsfasen danner eleverne hypoteser om mulige løsningsforslag, og i realiseringsfasen bliver disse hypoteser konkret afprøvet og derigennem be- eller af kræftet. Forløbet afsluttes med evalueringsfasen, hvor eleven organiserer sine erfaringer fra hypoteseafprøvningerne i faglige kategorier. Det foregår gennem refleksion og videreformidling til andre, og på denne måde konstruerer den enkelte elev sin viden og forståelse i et fagligt fællesskab med andre elever. Disse fire faser er kernen i FIRE-Design. Det er grundtanken, at de foregår i den nævnte rækkefølge, men hvis læreren fx midt i ideudviklingsfasen finder ud af, at eleverne mangler noget central viden, vil hun kunne bruge metoder fra forståelsesfasen, så den manglende viden opbygges. På samme måde kan de andre faser i princippet tages ind når som helst, hvis læreren skønner det nødvendigt. Hver fase består af to processer, så der er tale om i alt fire faser med otte processer. Hver proces har sine egne metoder, som findes i metodeafsnittet bagest i bogen. Man kan bygge et helt forløb i innovation og entreprenørskab op ved hjælp af metoderne fra 28

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål

Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang. Formål. Læringsmål Læseplan for Iværksætteri på 8. og 9. årgang I Tønder Kommunes strategiplan fremgår det under Uddannelsesstrategien, at iværksætteri skal fremmes i Tønder Kommune som et bidrag til at hæve det generelle

Læs mere

Hvorfor skal innovation struktureres?

Hvorfor skal innovation struktureres? Hvorfor skal innovation struktureres? BLIV PRÆSENTERET FOR EN DIDAKTISK METODE TIL UDVIKLING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I ALLE FAG SAMT PROCESSER OG STRUKTURER, DER BIDRAGER TIL ØGET KREATIVITET KONFERENCE

Læs mere

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE

IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE IVÆRKSÆTTERMESSEN KØGE KOMMUNE FORMÅL MED DAGEN Få forståelse for innovationsbegrebet i undervisningen Kompetencer og fagfaglige mål Fire-modellen Case vi skal prøve det selv! Vigtigst: At I som team omkring

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole

Valgfag Innovation. Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole Valgfag Innovation F Fra menneske til menneske - Medborgerskab - Kommunikation & formidling Birkerød Skole 1 Valgfaget Innovation Indledning Formål med valgfaget Overordnet opbygning af valgfaget Overordnede

Læs mere

Pædagogisk Læreplan. Teori del

Pædagogisk Læreplan. Teori del Pædagogisk Læreplan Teori del Indholdsfortegnelse Indledning...3 Vision...3 Æblehusets børnesyn, værdier og læringsforståelse...4 Æblehusets læringsrum...5 Det frie rum...5 Voksenstyrede aktiviteter...5

Læs mere

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år

Læsning sprog leg læring. Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Læsning sprog leg læring Læsepolitik i Københavns Kommune 0 18 år Indledning Københavns Kommune har med det brede forlig Faglighed for Alle skabt grundlag for en styrket indsats på blandt andet læseområdet.

Læs mere

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning

Herning. Indhold i reformen Målstyret undervisning Herning 3. november 2015 Indhold i reformen Målstyret undervisning Slides på www.jeppe.bundsgaard.net Professor, ph.d. Jeppe Bundsgaard De nye Fælles Mål Hvordan skal de nye Fælles Mål læses? Folkeskolens

Læs mere

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil

Roskilde Ungdomsskole. Fælles mål og læseplan for valgfaget. Sundhed, krop og stil Roskilde Ungdomsskole Fælles mål og læseplan for valgfaget Sundhed, krop og stil November 2014 Indledning Faget Sundhed, krop og stil som valgfag, er etårigt og kan placeres i 7./8./9. klasse. Eleverne

Læs mere

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger

Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag. Skolens Vision, Værdigrundlag & Målsætninger Forord til Ullerup Bæk Skolens Vision & Værdigrundlag Ullerup Bæk Skolen skal være en tryg og lærerig folkeskole, hvor børnenes selvværdsfølelse, fællesskab, selvstændighed, ansvarlighed, evne til at samarbejde

Læs mere

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag

Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Fra antologien Læremiddelanalyser eksempler på læremidler fra fem fag Den indledende artikel fra antologien Mål, evaluering og læremidler v/bodil Nielsen, lektor, ph.d., professionsinstituttet for didaktik

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever!

Gåsetårnskolen. Oprettes linjen i skoleåret 2015/16? Hvor mange elever er tilmeldt linjen? Evt. øvrige bemærkninger fra skolen! elever! Gåsetårnskolen Krop og bevægelse Vil du vide mere om kroppen og dens funktioner? På linjen arbejder eleverne med at øge deres viden om kroppen og dens funktioner, med fokus på at vi bruger denne viden

Læs mere

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2

Forbered dag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 2 Forbered dag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 2 Læringsmål At deltagerne får kendskab til og øver handlinger i Forbered fasen, og hvordan de kan træne innovationskompetencer gennem disse

Læs mere

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi?

Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? Vision på Hummeltofteskolen Hvem er vi? VSON: DYBDE, BEVÆGELSE & BREDDE Hummeltofteskolen er et aktivt fællesskab, hvor elever, lærere, pædagoger og forældre bringer viden, kompetencer og relationer i

Læs mere

Forståelsesfase. Ideudviklingsfasen. Fortæl en god historie. Forståelsesfasen kan lede frem til større empati, indsigt og nysgerrighed. Uge 2.

Forståelsesfase. Ideudviklingsfasen. Fortæl en god historie. Forståelsesfasen kan lede frem til større empati, indsigt og nysgerrighed. Uge 2. Forløb til indskoling: Uge 1 Uge 2 Uge 3 Uge 4 Læringsmål: Fortæl en god historie 2-4 lektioner Forståelsesfase Læse børnelitteratur, billedbøger for klassen. Forstå modtagers behov/problem: Litteratursamtaler

Læs mere

Aktionslæring som metode

Aktionslæring som metode Tema 2: Teamsamarbejde om målstyret læring og undervisning dag 2 Udvikling af læringsmålsstyret undervisning ved brug af Aktionslæring som metode Ulla Kofoed, uk@ucc.dk Lisbeth Diernæs, lidi@ucc.dk Program

Læs mere

Science i børnehøjde

Science i børnehøjde Indledning Esbjerg kommunes indsatsområde, Science, som startede i 2013, var en ny måde, for os pædagoger i Børnhus Syd, at tænke på. Det var en stor udfordring for os at tilpasse et forløb for 3-4 årige,

Læs mere

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune Forord: Dette materiale er sammen med Strategi for Pædagogisk Praksis grundlaget for det pædagogiske arbejde i Hjørring kommunes dagtilbud. Det omfatter formål,

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Innovationskompetence

Innovationskompetence Innovationskompetence Innovation i skolen Når vi arbejder med innovation i grundskolen handler det om at tilrette en pædagogisk praksis, der kvalificerer eleverne til at skabe og omsætte nye idéer, handle

Læs mere

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen

Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11. Innovation Metropol Dorrit Sørensen Innovation er mere end et fag konference innovativt mod 09.09.11 Innovation Metropol Dorrit Sørensen Tilgang Hvis eleverne skal lære at være innovative, skal vi nytænke hele vores måde at tænke viden,

Læs mere

Efteruddannelsestilbud

Efteruddannelsestilbud Efteruddannelsestilbud GLOBALE GYMNASIERS 2015/2016 Interkulturel kommunikation sprog og medier Ved deltagelse af 10 hold à to lærere og to elever er prisen pr. hold 40.000 kr. Over tre adskilte kursusdage

Læs mere

Workshop om Innovation og Entrepenørskab

Workshop om Innovation og Entrepenørskab Rom og cola er en innovation; To kendte ting kombineres og skaber noget nyt Workshop om Innovation og Entrepenørskab v/ Per Bak Christensen og Torben 1 Entreprenørskab er, når der bliver handlet på muligheder

Læs mere

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1

Introdag. BOOST- Innovativ skole i Helsingør. Grundkursus dag 1 Introdag BOOST- Innovativ skole i Helsingør Grundkursus dag 1 Læringsmål At deltagerne får præsenteret sig selv og egne forventninger til kurset At deltagerne får viden om visionen for BOOST At deltagerne

Læs mere

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål.

Fælles Mål. Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. Fælles Mål Formål med oplægget: At deltagerne fra centralt hold får et fælles indblik i baggrunden for og opbygningen af Fælles Mål. www.emu.dk Side 1 Nationale mål for Folkeskolereformen 1) Folkeskolen

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Håndværk og design KiU modul 2

Håndværk og design KiU modul 2 Håndværk og design KiU modul 2 Modultype, sæt kryds: Basis, nationalt udarb.: Modulomfang: 10 ECTS Basis, lokalt udarb.: Særligt tilrettelagt modul X Modulbetegnelse (navn): Modul 2. Kompetencer i håndværk

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK

FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING. MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK FONDEN FOR ENTREPRENØRSKAB MEDLEM AF JA WORLDWIDE LÆRERVEJLEDNING MATFLIP Et undervisningsmateriale for 8. klasse MATEMATIK ISBN 978-87-90386-83-2 Copyright 2016 Fotografisk, mekanisk eller anden gengivelse

Læs mere

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole

Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole Sådan kan I styrke arbejdet med at differentiere undervisningen på jeres skole GUIDE Denne guide er til jer, der ønsker at dele jeres erfaringer med at gennemføre en undervisning, der tager højde for jeres

Læs mere

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt

INDLEDNING. Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog. Kompetencemål som udgangspunkt INDLEDNING Undervisningskendskab et kompetenceområde og en bog Denne bog er tænkt som en introduktion og et arbejdsredskab til brug i kompetenceområdet undervisningskendskab i læreruddannelsen. Kompetenceområdets

Læs mere

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.

Læs mere

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode.

Det er vigtigt, at du i din praktik er opsøgende og læringsaktiv i forhold til dine mål for din uddannelsesperiode. Læringskatalog for social og sundhedsassistentelever i alle 3 praktikker. At lære sygepleje i klinisk praksis i afdeling Z2 I afdeling Z2 arbejder vi ud fra mål om at fremme et godt samarbejde med dig

Læs mere

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde?

1. Hvad handler det om? 2. Associationer - hvad får det jer til at tænke på? 3. Problemanalyse - hvilke temaer eller problemer kan I finde? Et udvalg af de metoder vi på Utterslev Skole bruger i undervisningen: Her er nogle af de metoder vi som undervisere på Utterslev skole særligt har fokus på. Det er både indenfor det naturfaglige område

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen.

Kompetencemålene beskriver hvilke kompetencer børnene skal tilegne sig i deres tid i dagtilbuddene inden de skal begynde i skolen. Fælles kommunale læreplansmål For at leve op til dagtilbudslovens krav og som støtte til det pædagogiske personales daglige arbejde sammen med børnene i Ruderdal kommune er udarbejdet kompetencemål indenfor

Læs mere

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014

De pædagogiske læreplaner for Daginstitution Bankager 2013-2014 Overordnet tema: Overordnede mål: Sociale kompetencer X Krop og bevægelse Almene Kompetencer Natur og naturfænomener Sproglige kompetencer Kulturelle kompetencer De overordnede mål er, at den pædagogiske

Læs mere

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION

Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Notat vedrørende 2 stillinger som konsulenter i INSERO EDUCATION Vores formål og hovedopgaver Vores team udvikler læringskoncepter inden for innovation og entreprenørskab, praktisk problemløsning og samspil

Læs mere

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS

Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Din guide til Innovation PÅ TVÆRS Kære studerende. Dette er en guide for dig, der snart skal starte på Innovation PÅ TVÆRS. Her har vi samlet svarene på de spørgsmål, som vi tænker, at du har, og vi håber,

Læs mere

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser

PROJEKT X:IT Undervisningsvejledning til konkurrence for X. IT klasser til konkurrence for X. IT klasser Indledning Konkurrencen for 7.-9. klasser på X:IT skoler har to formål: Dels skal konkurrencen være med til at fastholde elevernes interesse for projektet og de røgfri

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole

Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Undervisningsplan for faget sløjd på Sdr. Vium Friskole Formål og indhold for faget sløjd Formålet med undervisningen i sløjd er, at eleverne tilegner sig kundskaber og færdigheder, der knytter sig til

Læs mere

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt

Kolb s Læringsstil. Jeg kan lide at iagttage og lytte mine fornemmelser 2. Jeg lytter og iagttager omhyggeligt Kolb s Læringsstil Denne selvtest kan bruges til at belyse, hvordan du lærer bedst. Nedenfor finder du 12 rækker med 4 forskellige udsagn i hver række. Du skal rangordne udsagnene i hver række, sådan som

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL

FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FÆLLES KOMMUNALE LÆREPLANSMÅL FOR BØRNEOMRÅDET Udgivet oktober 2014 De fælles kommunale læreplansmål 1 I Rudersdal har vi valgt at have fælles kommunale læreplansmål for det pædagogiske arbejde. De fælles

Læs mere

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen.

Læreplan for dagplejen. Pædagogisk målsætning for dagplejen. Dagplejens læringssyn. Børnemiljø i dagplejen. 1 Læreplan for dagplejen. Forvaltningen på dagtilbudsområdet har udarbejdet en fælles ramme for arbejdet med læreplaner, som dagplejen også er forpligtet til at arbejde ud fra. Det er med udgangspunkt

Læs mere

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi

Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi 12 Innovation lægger vægt på fagenes nytteværdi Af Lasse Skånstrøm, lektor Med Globaliseringsrådets udspil Verdens bedste folkeskole blev det pointeret, at: Folkeskolen skal sikre børnene og de unge stærke

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman

Workshop: Aktionslæring. 10. November Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman Workshop: Aktionslæring 10. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk AKTIONSLÆRING Aktionslæring drejer sig om at udvikle sin praksis ved løbende at eksperimentere

Læs mere

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG

METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG METODE TIL TRÆNING AF INNOVATIVE KOMPETENCER I SAMFUNDSFAG You cannot sit and wait for innovation. You have to go after it with a club. - Jack London Hvad er det? Innovation - Hvad er det? Nyt, nyttigt,

Læs mere

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis

Aktionslæring som metode til at udvikle praksis. Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis Aktionslæring som metode til at udvikle praksis Eksperimenter, observation, refleksion Udvikling af praksis individuals learn only when they wish to do so Reg Revans, 1982 Hvad er AL? At udvikle sin kompetence

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed

Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed Ledelse og udvikling af fælles grundfaglighed 1 Begrundelse 2 Læring fælles grundfaglighed 3 Trivsel fælles grundfaglighed 4 Facilitering af fælles grundfaglig praksis 5 Professionskompetencer fælles 6

Læs mere

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1

sproget Tag 1 fat på Samarbejde Løsninger Grammatik Voksne udlændinge, sprogindlæring og LEGO Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Tag 1 fat på sproget Arbejde, fritid og transport Lærervejledning side 1 Samarbejde At tilegne sig et nyt sprog er vanskeligt og for de fleste en lang, omstændelig proces. Vi tror på, at det er muligt

Læs mere

Elevens alsidige personlige udvikling

Elevens alsidige personlige udvikling Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer)

idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed. 2 (6 timer) Undervisningsforløb, der inddrager ipads Undervisningsforløb, der inddrager ipads Fagligt tema/indhold/kompetencemål: Tema: "Kroppen-skabt til at bevæge sig" - idrætsteori om kroppen, kredsløbet og sundhed

Læs mere

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces

INTERVENTIONSDESIGNET. Formål, mål og proces INTERVENTIONSDESIGNET Formål, mål og proces FORMÅL Forskning Udvikling UDVIKLINGSFORMÅL At understøtte lærerens planlægning af målstyret undervisning og de aktiviteter, der støtter målstyret undervisning

Læs mere

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger

Fokus på kompetencemål. Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Fokus på kompetencemål Gode råd om grundforløbspakker og kompetencevurderinger Introduktion 3 Kompetencemål i erhvervsuddannelserne 6 Vigtigt at vide om grundforløbspakker og kompetencemål 8 Vigtigt at

Læs mere

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING

BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING BEVÆGELSE I UNDERVISINGEN INSPIRATION TIL BEVÆGELSE I DEN FAGOPDELTE UNDERVISNING TIL BRUG I INDSKO- LINGEN Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 3 HÆFTETS OPBYGNING:... 4 LÆSEVEJLEDNING:... 4 GARMANNS GADE...

Læs mere

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes

1 Stress af! - Få energien tilbage Malte Lange, Mind-Set.dk. Alle rettigheder forbeholdes 1 Stress af! - Få energien tilbage Dette er en light version Indholdet og indholdsfortegnelsen er STÆRKT begrænset Køb den fulde version her: http://stress.mind-set.dk 2 Stress af! - Få energien tilbage

Læs mere

Refleksion over interview med Jan Boddum, 13. februar 2014.

Refleksion over interview med Jan Boddum, 13. februar 2014. Refleksion over interview med Jan Boddum, 13. februar 2014. Interviewet er et semistruktureret interview, hvor vi først spørger ind til Jans forståelse af innovation og hans erfaringer med innovationsforløbene

Læs mere

Mange professionelle i det psykosociale

Mange professionelle i det psykosociale 12 ROLLESPIL Af Line Meiling og Katrine Boesen Mange professionelle i det psykosociale arbejdsfelt oplever, at de ikke altid kan gøre nok i forhold til de problemer, de arbejder med. Derfor efterlyser

Læs mere

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel

Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategi for alle børn og unges læring, udvikling og trivsel Strategiens tre kerneområder Læring Udvikling Trivsel Børn og unges alsidige og personlige udvikling Strategi for alle børn og unges læring,

Læs mere

Fælles læreplaner for BVI-netværket

Fælles læreplaner for BVI-netværket Fælles læreplaner for BVI-netværket Lærings tema Den alsidige personlige udvikling/sociale kompetencer Børn træder ind i livet med det formål at skulle danne sig selv, sit selv og sin identitet. Dette

Læs mere

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.

Eleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling. International økonomi A 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse

Læs mere

Erhvervsrettet innovation

Erhvervsrettet innovation Erhvervsrettet innovation PROGRAM 1: KOMPETENCER I VERDENSKLASSE UDVIKLINGSLABORATORIET FOR PÆDAGOGISK OG DIDAKTISK PRAKSIS Hvad er på spil? Undervisning i innovation er ofte placeret i særskilte fag frem

Læs mere

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO

Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet

Læs mere

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik

Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Sammenfatning af erfaringer med forenklede Fælles Mål i dansk og matematik Forår 2014 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfatning for Fælles Mål i matematik... 4 3. Sammenfatning for Fælles

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN

Innovation i historieundervisningen. Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Innovation i historieundervisningen Kirsten Lauta / Københavns åbne Gymnasium og INNOVATIONSFABRIKKEN Uddannelsens formål stx. Stk. 4. Uddannelsen skal have et dannelsesperspektiv med vægt på elevernes

Læs mere

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen

Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Silkeborg den 10.11.2015 Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: Grundforløbets 2. del pædagogisk assistentuddannelsen Vejledende uddannelsestid: 12 uger 1. Fagets formål og profil 1.1 Fagets formål

Læs mere

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film

Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film - 7 gode argumenter for at arbejde med film Film er så stor en del af børns hverdag, at det er vigtigt at arbejde pædagogisk med film helt ned til børnehavealderen og i hele skoleforløbet. Der er

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen

Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Lektor Ole Goldbech Vestergårdsvej 7 DK - 3630 Jægerspris +45 47 52 33 36 ole.goldbech@skolekom.dk 28. maj 2004 Evaluering af MatNatVerdensklasse projekt C Natur/teknikdelen Evalueringen omfatter dels

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Undervisning. Verdens bedste investering

Undervisning. Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Undervisning Verdens bedste investering Lærerne har nøglen The principles show how important are design and the orchestration of learning rather than simply providing

Læs mere

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt, Engelsk B 1. Fagets rolle Engelsk er et færdighedsfag, et vidensfag og et kulturfag, der beskæftiger sig med sprog, kultur og samfundsforhold i engelsksprogede områder og i globale sammenhænge. Faget omfatter

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

Pædagogiske læreplaner i SFO erne

Pædagogiske læreplaner i SFO erne Pædagogiske læreplaner i SFO erne Oplæg til skolereformsudvalgsmødet den 12.09.13 Ved Hanne Bach Christiansen SFO Leder Arresø Skole Historik Pædagogiske læreplaner har været brugt som arbejdsredskab i

Læs mere

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring

Børns læring. Et fælles grundlag for børns læring Børns læring Et fælles grundlag for børns læring Udarbejdet af Børn & Unge - 2016 Indhold Indledning... 4 Vigtige begreber... 6 Læring... 8 Læringsbaner... 9 Det fælles grundlag... 10 Balancebræt... 11

Læs mere