Innovative elever. Undervisning i FIRE faser

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Innovative elever. Undervisning i FIRE faser"

Transkript

1 Akademisk Forlag Lilian Rohde og Anja Lea Olsen Innovative elever Undervisning i FIRE faser

2 Akademisk forlag Lilian Rohde og Anja Lea Olsen Innovative elever Undervisning i FIRE faser

3 Indhold Forord 6 I: FIRE-Design 9 1 FIRE-Design en didaktisk model for udvikling af innovative elever 10 Mennesket er entreprenant 11 Tænkningen bag FIRE-Design 13 Faglighed og innovation 15 Innovationskompetence 17 Læringsmål og læringsmiljø 18 Modellen FIRE-Design 28 2 Forståelse 34 Hvad går forståelsesfasen ud på? 36 Mål for forståelsesfasen 38 Opstart: Et indledende arbejdsspørgsmål og opstilling af mål 39 Proces F1: Forståelse gennem tilegnelse af eksisterende viden 40 Proces F2: Forståelse gennem undersøgelser i og af verden 42 Organisering og fastholdelse af viden 46 Afrunding af forståelsesfasen 48 3 Ideudvikling 52 Hvad går ideudviklingsfasen ud på? 54 Mål for ideudviklingsfasen 55 Proces I1: Idegenerering 56 Proces I2: Ideudvælgelse 59 Afrunding af ideudviklingsfasen 62 2

4 4 Realisering 64 Hvad går realiseringsfasen ud på? 65 Mål for realiseringsfasen 66 Proces R1: Produktion af prototyper 67 Proces R2: Præsentation af prototypen for modtagerne/kunden 70 Afrunding af realiseringsfasen 72 5 Evaluering 74 Hvad går evalueringsfasen ud på? 76 Mål for evalueringsfasen 77 Proces E1: Evaluering gennem personlig refleksion 78 Proces E2: Erfaringsudveksling med andre 80 6 Lærerens planlægning og evaluering 84 Fastsæt pejlemærker og mål 84 Inddel eleverne i arbejdsgrupper 87 Arbejdsspørgsmål 87 Læringsmiljø 88 Planlægning af hver fase 89 Drejebogen 90 Lærerens egen evaluering 90 3

5 Indhold II: Metoder 95 F1: Forståelse gennem eksisterende viden Min viden vores viden 96 Hjernekort 98 Vidensønsker 100 Hvor finder vi viden? 101 Vidensvæg 103 Båndoptageren 104 Interview en fagperson 106 I1: Idegenerering - at få mange ideer Tegn cirkelting 130 Regler for brainstorm 132 Brainstorm 134 Omvendt brainstorm 136 Visuel brainstorm 138 På kryds og tværs 139 Papirprototyper 141 F2: Forståelse gennem undersøgelser i og af verden Edderkoppespind 108 Feltnoter 110 Online fotojagt 111 Observation 113 Interview en bruger 115 Hvor trykker skoen? 117 Op-ned 119 Power of Ten 221 Spot brugeren 123 Empatikort 125 Rejsekort 126 Mindmap 127 Wiki 129 I2: Ideudvælgelse - at vælge den bedste ide 2x2-sortering 143 Valg 145 Idehjulet 146 Elevatortale 148 Rejseholdet for & 3 imod spørgsmål 151 Tænkehatte 153 4

6 R1: Realisering gennem konkrete prototyper Prototyper: Byg for at tænke 155 Prototyper: Q&A s feedback 159 Tjek med vidensvæggen 161 Test med brugerne 163 Fremtidsinterview 165 E1: Evaluering gennem personlig refleksion En for alle Refleksionscirkel 174 Værdilinje 176 Fotorefleksion 178 Samtaleark til evaluering 180 R2: Realisering gennem præsentation eller udførelse 21-punkts-liste 167 Projektplan 168 Aflevering 170 E2: Erfaringsudveksling at give ny viden videre Posterpræsentation 182 Pecha Kucha 184 Reklamefilm 186 Oversigt over kopiark 188 Litteratur 189 5

7 Forord Forord Der er fokus i det danske uddannelsessystem på at ændre skoler og undervisning og på at uddanne børn og unge til at kunne indgå i innovation og entreprenørskab, både mens de er under uddannelse og senere i deres arbejdsliv. Vi tror, at den store ændring, som nok er nødvendig i skolesystemet, kan hente næring fra danske erfaringer med kreative undervisningsformer. Mange lærere har kastet sig entusiastisk over opgaven med at arbejde med innovation og entreprenørskab, men mange er også tøvende over for, hvordan det helt konkret kan gøres, og hvad forskellen er i forhold til andre kreative arbejdsformer. Vi har skrevet denne bog for at dele en model, som vi udviklede, fordi vi syntes, der manglede nogle konkrete værktøjer. Det er en håndbog for lærere, og den har til hensigt at sætte alle i stand til at starte et innovationsforløb uanset tidligere erfaringer med sådanne forløb. Modellen, der præsenteres, gør forløbene overskuelige og nemme at gå til. Når man som lærer føler sig lidt på hjemmebane, vil vi anbefale, at man læser videre i de mange spændende bøger, der efterhånden findes om emnet, for derigennem at udvikle sine egne metoder til nye forløb. Vi giver nogle anbefalinger til bøger, links, film og hjemmesider til sidst i bogen til inspiration. Vi har selv efterhånden mange erfaringer med forløb i innovation og entreprenørskab. Vi brænder stadig for det, fordi vi kan se, at studerende og elever blomstrer op, når de bliver engagerede i at løse 6

8 problemer for andre, og når de er med til at innovere og skabe nyt. Vi ser studerende og elever, der tager fagligheden alvorligt på en ny måde, og som handler ud fra deres faglighed med større naturlighed. Det giver i øvrigt ofte gode eksamensresultater, fordi man som elev forstår sit fagområde på en mere dybdegående måde, når man har omsat den i handling i forhold til andre mennesker. FIRE-Design, som vi kalder modellen, er afprøvet af lærerstuderende, lærere og elever, og den har været læst af kolleger og netværkskontakter. Vi vil gerne sige tak for al denne hjælp, som har været uvurderlig i forhold til at give os mulighed for at udvikle nye versioner af vores egen prototype hen mod det produkt, som foreligger her. Vi lærer hele tiden nyt. Vi glæder os til at se, hvad FIRE-Design kan føre til af prototyper og nyskabelser, som vi selv kan lære mere af. God fornøjelse med læsningen! 7

9

10 I: FIRE-Design

11 FIRE-Design Kapitel 1: FIRE-Design en didaktisk model for udvikling af innovative elever Hellere tænde et lys end klage over mørket. (Kinesisk ordsprog) FIRE-Design er en model til planlægning af innovation og entreprenørskab i undervisningen. Den kan bruges i faglige og tværfaglige forløb, der skal give eleverne såvel faglige som innovative/entreprenante kompetencer. Modellen kan derfor anvendes i et enkelt fag, i temauger og i særlig grad til projektopgaven. Modellen består af fire faser, hvor hvert bogstav i navnet dækker over en fase. F står for forståelse, I for ideudvikling, R for realisering og E for evaluering. Design står for, at læreren designer et forløb, og at eleverne designer ideer til innovative produkter og procedurer. FIRE-Design er skrevet som en opskrift, som er lige til at gå til. Ligesom en dygtig kok benytter en dygtig lærer sig af grundopskrifter, som ændres undervejs til lærerens personlige opskrift. Læreren skal under alle omstændigheder tillempe metoderne til elevernes alder, viden og andre læringsforudsætninger. Målet er at nå frem til en undervisning, der sætter eleverne i stand til at opfinde og udvikle nye ideer og at sætte dem i værk, så de er med til at skabe ny værdi for andre. Med innovation forstår vi her i bogen nyskabelse, og det omfatter kreativitet. Nyskabelse kan både være den store ændring, som revolutionerer verden, men det kan også være den lille ændring som at kombinere kendte ting på nye måder. 10

12 Med entreprenørskab forstår vi, at der bliver handlet på muligheder og gode ideer, og at disse bliver omsat til værdi for andre. Den værdi, der skabes, kan være af økonomisk, kulturel eller social art. Kreativitet er grundlæggende for hele vores tænkning, og alle fire faser indeholder derfor kreative tilgange til arbejdet i fasen. Med kreativitet forstår vi det at kunne kombinere kendte elementer til en ny, sammenhængende ide (Qvortrup, 2006, s. 28; Kostler ifølge Kupferberg, 2006, s. 21). Bogens 1. del er en beskrivelse og forklaring af hver af de fire faser. Bogens 2. del indeholder metoder til de fire faser, som er lige til at bruge. Der findes kopiark til nogle af metoderne og til lærerens planlægning på bogens side på Mennesket er entreprenant I det danske uddannelsessystem har der i flere år været fokus på klare mål, på faglige færdigheder og kundskaber og på testning og evaluering. Ønsket er, forståeligt nok, at kunne styre undervisning og læring, i forhold til hvad samfundet og den enkelte har brug for. Spørgsmålet er imidlertid, om denne tilgang er svaret på fremtidens behov. Samfund, viden og teknologi udvikler sig med voldsom hast. 11

13 FIRE-Design Dagens syvårige skolebarn bliver pensioneret fra arbejdsmarkedet om mere end 60 år, og det er nærmest umuligt at forudse, hvordan arbejdsmarkedet endsige det personlige liv ser ud til den tid. Hvad skal man kunne? Hvad skal man vide? I en sådan hastigt forandrende verden er det nødvendigt at kunne udvikle både sig selv og sin omverden. Mennesker har til alle tider opfundet nye ting og måder at gøre noget på og har derfor bevæget sig fra enkle til mere komplekse samfundsformer med flere muligheder. Man kan hævde, at ønsket om at gøre tilværelsen lettere, mere retfærdig, mere indholdsrig, mere meningsfyldt eller på anden måde bedre at leve i har været drivkraften bag den menneskelige udviklingshistorie (jf. Kirketerp, 2010). Set i det lys kan man forstå mennesket som et grundlæggende entreprenant væsen i den brede betydning af ordet, at vi ønsker at ændre tingenes tilstand til det bedre. Det er godt at kunne ændre ting til det bedre, og det er især godt at kunne ændre sammen med andre. Det er ikke noget, man bare kan som noget medfødt. Derfor er udviklingen af innovative og entreprenante kompetencer en vigtig del af skolens opgave, når elever forberedes til livet som mennesker og samfundsborgere i en globaliseret verden. Det er ikke nok i et moderne samfund at være fokuseret på snævre faglige kundskaber og færdigheder i klassisk forstand. Man skal også kunne handle sammen med andre, og man skal kunne gøre det på tværs af landegrænser for at løse globale problemer. Det ligger dybt forankret i dansk uddannelsestænkning, at leg, kreativitet, social læring, alsidig personlig udvikling og musikalitet er vigtige elementer i børns og unges dannelsesprocesser, selvom de måske er svære at sætte på præcise mål og evalueringsformler. Det kan læses i folkeskolens formålsparagraf og i faghæfterne, herunder det særlige faghæfte Elevernes alsidige udvikling. Det ligger indbygget i mange læreres tænkning om undervisning, at den skal være varieret og involvere eleverne på flere måder. Vi kan noget i dansk uddannelsestænkning og -praksis, som vi skal holde fast i og udvikle. 12

14 Vi skal holde fast i at anvende klare mål og systematisk evaluering, og vi skal også holde fast i at arbejde kreativt og problemløsende i skolen, for begge gavner både læreprocessen og den enkeltes mulighed for at skabe et bedre samfund i fællesskab med andre. Tænkningen bag FIRE-Design FIRE-Design giver struktur og systematiske processer, der fremmer elevernes evne til at være innovative og deres tiltro til, at de kan udrette noget og bidrage med forbedringer til omverdenen. FIRE-Design er baseret på design thinking. Design thinking kan kort beskrives som en måde at nyskabe på gennem processer, der efterligner en designers måde at arbejde på. Læreprocessen i FIRE-Design kan forstås som problembaseret læring med særlig fokus på undersøgelse, begrebslæring, kreativitet, visualisering, konkretisering og handlinger. Der er nogle grundlæggende forståelser bag FIRE-Design og de tilhørende metoder, som gør, at modellen er konstrueret, som den er. I tråd med tankerne om erfaringsbaseret læring bygger FIRE- Design på, at viden og færdigheder skabes gennem handling kombineret med refleksion, at den enkelte konstruerer sin viden og færdigheder selv med hjælp fra omgivelserne, og at det følelsesmæssige såvel som det sociale indgår i læreprocesser på linje med det kognitive (jf. fx Dewey ifølge Brinkman, 2006, og Green, 2007). FIRE-Design bygger desuden på, at læreren styrer elevernes læreproces og holder øje med, hvilken effekt undervisningen har på elevernes læring (jf. Hattie, 2013). Det, eleverne skal lære, er dels noget fagligt, dels at være innovative og entreprenante. Det er svært som lærer at tilrettelægge en undervisning, der sigter mod, at eleverne udvikler bestemte kompetencer, samtidig med at processen er problemløsende og resulterer i uforudsete løsninger. For at det skal kunne lade sig gøre, inddeler FIRE-Design processen i fire klare faser og opstiller mål, som både lærer og elever kan styre efter. 13

15 FIRE-Design Det endelige sigtepunkt er elever, der bliver innovative og entreprenante voksne i såvel arbejdsliv som personligt liv, til gavn og glæde for både sig selv og andre. En fortælling om hjælpeløshed Anne Kirketerp (2010) fortæller historien om et klassisk psykologisk eksperiment fra 1980 erne, som viser, at hjælpeløshed kan læres: Den amerikanske psykolog Seligman og nogle kolleger lavede et forsøg med tre hunde, der kom i hver sit bur. I alle tre bure var der en elektrisk strøm i gulvet, der var stærk nok til, at det var ubehageligt. I bur 1 var der en udgang, og hund 1 fandt forholdsvis hurtigt ud af, hvordan den skulle komme væk fra det ubehagelige bur. I bur 2 var der en kontakt, der slukkede for strømmen, og hund 2 fandt også efterhånden ud af, hvordan den skulle slukke for den ubehagelige strøm i gulvet. I bur 3 var strømmen i gulvet koblet til bur 2 og blev altså slukket, når hund 2 slukkede for strømmen i sit eget bur. Hund 3 kunne derfor ikke gøre noget, og den lagde sig snart ned i et hjørne af buret og peb. Efter et stykke tid blev de to sidste hunde lukket ud af deres bure, og man ventede nogle uger. Derefter blev de tre hunde lukket ind i burene igen, men denne gang var der udgange fra alle burene. Hund 1 gjorde som første gang: Den fandt lynhurtigt udgangen og smuttede ud. Hund 2 fandt også udgangen efter kort tid og smuttede ud. Det interessante var hund 3. Den gjorde ikke engang et forsøg på at finde en udgang, men lagde sig straks hen i et hjørne og peb ligesom under første del af forsøget. Som forklaring på denne forskning skabte man begrebet tillært hjælpeløshed. Forskerne sluttede, at hvis man ikke har kontrol over en ubehagelig situation, ophører man med at tro på, at man kan forbedre ubehagelige situationer fremover. Det kan give stof til eftertanke i forhold til undervisning også selvom vi ikke ligefrem sætter strøm til gulvet i klasselokalerne. Hvis elever går i skole i mange år og oplever, at de ikke har kontrol over deres situation, at de ikke kan forstå, hvad der foregår, og ikke har succes med det, de arbejder med, kan resultatet blive en sådan tillært hjælpeløshed. Slutresultatet af skolens undervisning må ikke blive voksne, der grundlæggende føler sig hjælpeløse i arbejdsliv og/eller privatliv. 14

16 Denne tænkning har konsekvens for undervisningen. I de næste afsnit beskriver vi, dels hvad eleverne gerne skal lære, dels hvad læreren især skal lægge vægt på i innovations- og entreprenørskabsundervisning. Eleverne skal i undervisningsforløb have opbygget kompetencer. Kompetencer er grundlæggende for at kunne håndtere de sammenhænge, man indgår i (Illeris, 2011, s. 36). Kompetencer er noget, som alle udvikler, i forhold til hvad de beskæftiger sig med, og ikke mindst hvad de går op i og engagerer sig i. Kompetencer, til forskel fra kvalifikationer, har karakter af dispositioner og potentialer, som kan udvikles gennem samspil med omverdenen (ibid., s ). Faglighed og innovation I forbindelse med innovation og entreprenørskab taler flere om, at samfundet har brug for T-shaped people (jf. Brown, 2009, s. 26). Innovation og fornyelse iværksættes ofte i et samarbejde mellem professionelle, der på den ene side er dybt forankrede i deres egen faglighed (stammen i T) og på den anden side har kompetencer, der gør, at de kan arbejde sammen med andre, så alle kan støtte hinanden (tværbjælken i T). 15

17 FIRE-Design Vi vil gerne med denne bog være med til at udvikle eleverne til T-shaped people. De skal have faglige kompetencer, som er beskrevet i faghæfterne til de forskellige fag, for at opbygge en stærk stamme i T et. Disse faglige kompetencer kommer vi ikke nærmere ind på her i bogen, men de skal medtænkes i alle forløb. Undervisningen skal sigte både mod faglighed og innovation. Eleverne skal også udvikle en stærk tværbjælke i T et, så de kan arbejde innovativt sammen med andre. Faglige traditioner er et udtryk for menneskelig erfaring i kondenseret form. Når en biolog bruger særlige metoder til undersøgelse af en sø, er der tale om metoder, der er udviklet gennem mange år. Eleverne skal naturligvis have adgang til en sådan faglig viden og sådanne traditioner, og de skal inddrages i arbejdet med at finde på nyt og skabe værdi. Hvis man kender til og forstår en faglig tradition, får man adgang til at forstå resultater fra de dygtigste udøvere på området. Jo mere man ved om noget, jo bedre er man til at finde på noget nyt inden for det område (jf. Tanggaard, 2010, s. 118). Vi ser således ikke en modsætning mellem faglig fordybelse og kreativitet. Derimod kan eleverne arbejde med den faglige fordybelse på en kreativ måde. Stor faglig viden kan dog også gøre det vanskeligt at se og acceptere nye og helt anderledes tilgange inden for fagområdet. Derfor taler Darsø (2011) om, at der både kræves viden og ikke-viden for at arbejde med innovation. Eleverne skal altså blive i stand til både at fordybe sig fagligt og at forholde sig kritisk til og træde helt-ud-afboksen i forhold til den faglige viden. Ud over faglige kompetencer skal eleverne opbygge innovative kompetencer i innovations- og entreprenørskabsundervisning. For at finde frem til målene for undervisningen er det nødvendigt at overveje, hvad det egentlig vil sige at være innovativ og entreprenant, og hvordan man arbejder hen mod at blive det. 16

18 Innovationskompetence Det omgivende miljø er vigtigt for læring, og det gode læringsmiljø er naturligvis også nødvendigt for forløb i innovation og entreprenørskab. I dette afsnit opstiller vi mål for elevernes læring og pejlemærker for lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, så den støtter eleverne i at nå disse mål. Vi foreslår, som Fonden for Entreprenørskab, at det overordnede mål er, at eleverne kan skabe og handle på muligheder og gode ideer, både selvstændigt og i samarbejde med andre, med henblik på at skabe værdi i verden omkring sig af økonomisk, kulturel eller social art. Denne kompetence kalder vi innovationskompetence. Innovationskompetence udgør en af de nøglekompetencer, der indgår i EU s arbejde med uddannelse og læring i det moderne samfund, og den beskrives således af EU: Initiativ og entreprenørskab er evnen til at ændre ideer til handling. Den omfatter kreativitet, innovation og risikovillighed samt evnen til at planlægge og styre projekter for at opnå bestemte mål. Den enkelte er opmærksom på konteksten for eget arbejde og i stand til at gribe muligheder, der opstår. Den er grundlaget for at opbygge mere specifik viden og færdigheder, som er nødvendige for at etablere eller bidrage til social eller økonomisk aktivitet. Dette omfatter opmærksomhed på etiske værdier og fremme af god ledelse. (EU, 2006, vores oversættelse) Kompetencen er indarbejdet i det danske Nationale Kompetenceregnskab som en af ti nøglekompetencer og er i kort form beskrevet således af Undervisningsministeriet: Kreativ og innovativ kompetence er en persons evne til at gennemføre synlige fornyelser inden for et givet viden- og praksisdomæne. (Undervisningsministeriet, 2006) 17

19 FIRE-Design I FIRE-Design arbejder vi med en underopdeling af innovationskompetencen, som ud over ovenstående bygger på Wagner (2012), Illeris (2011), Stanford Universitets d.schools arbejde (se stanford.edu/) samt diskussioner med kolleger og studerende. Vi er kommet frem til følgende fem overordnede kategorier i innovationskompetencen: 1. nysgerrighed 2. samarbejde 3. divergent tænkning 4. handlekraft og eksperimenteren 5. tro på egen formåen. Alle fem kategorier er overordnede mål for alle faserne i FIRE-Design, og læreren skal have fokus på at støtte udviklingen af dem alle i hele forløbet. Læringsmål og læringsmiljø For hvert af de fem overordnede mål beskriver vi i dette afsnit både læringsmålene: Hvad eleverne skal sigte mod at lære, og læringsmiljøet: Hvad læreren skal gøre for at indrette undervisningen til støtte for elevernes arbejde hen mod de overordnede mål. 18

20 1. Nysgerrighed Nysgerrighed er at have lyst til at undersøge ting, skaffe sig oplysninger om dem og generelt have behov for at udforske omgivelserne. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: stille gode spørgsmål udforske deres omgivelser få øje på interessante problemfelter og løsninger i deres omgivelser. Læringsmiljø Undervisningen skal støtte eleverne i at være nysgerrige. Nysgerrighed er en af drivkræfterne i læring, fordi den kan få eleverne til at blive ved med at arbejde med stof, indtil de forstår det. Nysgerrighed er også central i forhold til at finde ud af, hvordan noget kan forbedres, og om nye forslag kommer til at virke. Hvis elevernes nysgerrighed kan bevares igennem hele skoletiden, er de godt rustet til videre uddannelse. Læreren skal: give eleverne mange muligheder for at stille forståelsesspørgsmål give plads til såvel sin egen som elevernes nysgerrighed. vise eleverne, hvordan man hensigtsmæssigt arbejder nysgerrigt med sin faglighed. 19

21 FIRE-Design 2. Samarbejde At kunne samarbejde er en vigtig del af innovationskompetencen. I vores forståelse af innovation opstår det nye meget ofte i samarbejde mellem flere personer med forskellige kompetencer. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: lytte til og lære af andre, der ved og kan noget andet, end de selv kan indleve sig empatisk i andres situation, se andres perspektiver og bygge videre på dem være både selvstændige og fleksible og dermed bidrage positivt til gode gruppeprocesser. Læringsmiljø Innovation har gode betingelser i grupper, hvor man udvikler ideer sammen, får benspænd af, at andre forstår tingene på en anden måde, og kan støtte hinanden. Kreative firmaer som fx det amerikanske designfirma IDEO fungerer med flade strukturer og tværfaglige grupper. Det er ikke givet på forhånd, hvordan man samarbejder. Det skal læres, og eleverne skal lære det i skolen. I nogle klasser er samarbejdsevnen allerede trænet, men hvis den ikke er det, må læreren give hjælp og strategier til, hvordan eleverne kan samarbejde om læring og innovation. Læreren skal: sikre, at mange forskellige synspunkter og holdninger ses som en styrke støtte eleverne i både at holde fast i egne synspunkter og at acceptere og bygge videre på andres hjælpe grupperne med fælles processer og struktur for arbejdet. 20

22 3. Divergent tænkning Konvergent tænkning er struktureret, følger bestemte mønstre og er ofte fokuseret på en enkelt løsning af et problem. Divergent tænkning er det modsatte. Den er helhedsorienteret, åben for forskellige perspektiver, fantasirig, ikke-konform, risikopræget og sigter mod mange løsninger. Alle mennesker har brug for begge former for tænkning. I kreative og innovative processer er den divergente tænkning imidlertid særlig vigtig, og for nogle elever er det en udfordring at skulle arbejde med denne åbne form for tænkning, hvor der ikke findes en enkelt korrekt løsning. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: anvende egne erfaringer fra forskellige sammenhænge og fra andre innovationsprocesser være kreative ved at gøre eller kombinere kendte ting på nye måder forestille sig, at noget kan være anderledes, og få billeder på, hvordan noget kunne se ud. Læringsmiljø Skolen understøtter traditionelt konvergent tænkning med fokus på analyse og strukturelle tilgange til læringen. Konvergent tænkning er stadig central, også i arbejdet med innovation og entreprenørskab. Det er imidlertid også nødvendigt, at eleverne kan anvende divergent tænkning, og at læringsmiljøet er så trygt, at de vilde ideer, fantasi og intuition kan komme frem og blive værdsat. Nogle elever har meget svært ved at åbne for denne form for tænkning og føler sig utrygge. Det stopper både deres læring og innovationsprocessen. Men divergent tænkning kan trænes og udvikles i et trygt rum. 21

23 FIRE-Design Læreren skal: give plads til det vilde, det skæve, det mærkelige og det ufærdige intet er irrelevant inddrage elevernes erfaringer fra andre sammenhænge i så høj grad som overhovedet muligt vise eleverne eksempler på processer og resultater fra andres divergente tænkning. 22

24 4. Handlekraft og eksperimenteren En person, der har tendens til at handle og eksperimentere, vil ofte kaste sig ud i afprøvninger, projekter og forsøg, før tingene er tænkt helt igennem, og vil også gerne afprøve teoretiske forståelser i praksis. Dette ønske om at handle konkret er nødvendigt for at være entreprenant. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: handle på basis af deres intuition uden helt at kunne forklare, hvad de har i sinde ændre adfærd og handlemåder i forhold til de muligheder, som omgivelserne giver være vedholdende i forhold til at eksperimentere med forståelser og løsninger. Læringsmiljø Nyt opstår kun, hvis man eksperimenterer. Forskere, der har til opgave at finde ny viden, kan kun gøre det ved at eksperimentere, afprøve forskellige hypoteser, fejle mange gange og derigennem nærme sig det nye og banebrydende. Elever er ikke forskere, men hvis de skal lære at skabe ny værdi, er et eksperimenterende læringsmiljø en forudsætning. Når eleverne eksperimenterer, laver de fejl, og fejl er vigtige i en læreproces. Når eleverne sammen bygger konkrete produkter, får de afprøvet deres hypoteser om, hvordan ting fungerer, og derigennem lærer de noget nyt. Elever kan sagtens eksperimentere i et almindeligt klasseværelse, men lokalet skal gerne signalere, at eksperimenter og et vist niveau af kaos accepteres. Der skal være plads til længerevarende udstillinger af forslag og konkrete ideer som en del af processen, og det kan ikke nødvendigvis være smukke og velordnede udstillinger. Læreren skal: 23

25 FIRE-Design åbne op for, at eleverne kan eksperimentere, forsøge sig frem og lave fejl skabe tydelige rammer for selve processerne lade eleverne handle selv, både inden for og uden for skolens rammer. 24

26 5. Tro på egen formåen Vores forståelse af tro på egen formåen bygger på Kirketerp (2010) og Kähler (2012), som begge har gengivet den canadiske psykolog Albert Banduras arbejde med begrebet self-efficacy, som de kalder henholdsvis mestringsforventninger og selvkompetence. Udgangspunktet er, at mange menneskers frygt for, om de kan leve op til krav og forventninger, af holder dem fra at gøre det, de gerne vil, eller: Det er styrken af menneskers tro på deres formåen, der sandsynligvis afgør, om de overhovedet tør prøve at klare de situationer, de kommer i Mennesker frygter og har tendens til at undgå situationer, de tror, overstiger deres kompetencer, mens de engagerer sig i aktiviteter og optræder selvsikkert i situationer, som de vurderer, at de er i stand til at klare. (Kähler, 2012, s. 10) Tro på egen formåen er nødvendig i alle forhold, hvor elever skal lære noget, men det er måske særligt vigtigt i innovationsprocesser, hvor udfaldet er åbent, og processerne kan opfattes lettere kaotiske, og hvor eleverne skal have en tro på, at de kan finde en løsning, som andre vil sætte pris på. Læringsmål Målet er, at eleverne kan: tro på, at de kan klare de stillede opgaver, og tør gå i gang med nye og uprøvede opgaver anvende strategier til opgave- og problemløsning vurdere egne styrker, svagheder og potentialer gennem feedback. Læringsmiljø Tro på egen formåen hviler i høj grad på succesoplevelser. Tro på egen formåen stammer fra fire kilder, som derfor er gode pejlemærker for, hvordan læringsmiljøet skal indrettes: mestringserfaringer, iagt- 25

27 FIRE-Design tagelse af rollemodeller, verbal feedback, tegn fra krop og følelser (Kähler, 2012). Mestringserfaringer Elever skal have mange succesoplevelser og mange erfaringer med, at de mestrer innovation og entreprenørskab. Små opgaver, der lykkes, er bedre end store opgaver, der ikke lykkes. Iagttagelse af rollemodeller Rollemodeller er nødvendige for eleverne uanset baggrund. Hvis elever oplever, at andre, der ligner dem, lykkes med noget, styrkes de i troen på, at de også selv kan lykkes. Derfor skal det være rollemodeller, som ikke er alt for langt væk, i forhold til hvor de selv er. Læreren kan arrangere, at rollemodeller præsenteres for eleverne, både i form af kammerater fra klassen, elever fra andre klasser og personer udefra, som vil være relevante. Enkelte elever kan også tilbydes rollemodeller, ved at læreren sammensætter grupper til gruppearbejde, hvor nogle af eleverne vil være rollemodeller for andre. Læreren kan også sætte ord på det, rollemodellerne gør og kan, så deres handlinger kan blive til strategier for opgaveløsning for andre. Verbal feedback Hvis det i undervisningen er i orden at prøve sig frem og fejle, at efterligne de gode, at søge og blive glad for succes, så er det nemmere at udvikle sig til at blive innovativ og entreprenant. Derfor er det afgørende, hvordan eleverne får verbal feedback og opmuntring. Det kan være vanskeligt at vide, hvad der skal siges, så det virker. Når læreren gennem verbal feedback forsøger at få eleven til at tro på sig selv, må hun derfor overveje, hvilke formuleringer der virker for den enkelte elev. Formålet med feedback er at mindske kløften mellem det, eleven kan og tør, og det, eleven skal mestre. Konkret feedback, i forhold til hvordan det kan gøres af netop denne elev med de styr- 26

28 ker, svagheder og potentialer, eleven har, virker selvfølgelig bedst (Hattie, 2012, s. 183). Tegn fra krop og følelser Anspændthed, nervøsitet, træthed og mavepine kan være tegn på, at vi føler os inkompetente, men ikke at vi dermed er det. Læreren kan sørge for et trygt læringsmiljø med minimalt følelsesmæssigt pres, sætte øget positivt fokus på kroppen gennem fysiske læringsaktiviteter og hjælpe elever med at blive klar over, at tegn fra krop og følelser ikke betyder, at man er inkompetent. Læreren kan desuden hjælpe elever med at få forklaret, hvad de er bange eller nervøse for i en situation, give dem strategier til at overkomme frygten og sørge for en positiv stemning i klassen. 27

29 FIRE-Design Modellen FIRE-Design FIRE-Design består af fire faser, som læreren kan bruge i sin forberedelse og tilrettelæggelse af et innovations- og entreprenørskabsforløb. Faserne kan genfindes i den form for problemløsning, vi kender fra hverdagen, og som man anvender i en undersøgende, problemløsende proces, som når man fx ikke kan få samlet et nyt skab fra IKEA. Som ved alle modeller er der tale om en simplificering af en kompleks virkelighed, men modellen kan guide lærere til at tilrettelægge en bestemt række af processer, som tager højde for læringsmål og læringsmiljø som beskrevet ovenfor. De fire faser er forståelsesfasen, ideudviklingsfasen, realiseringsfasen og evalueringsfasen. I forståelsesfasen undersøger eleverne med forskellige metoder et fagligt område eller problemfelt med udgangspunkt i den forskellige viden, de hver især har, og opbygger nye hypoteser om mulige forklaringer på det område/problem, der skal findes en innovativ løsning på. I ideudviklingsfasen danner eleverne hypoteser om mulige løsningsforslag, og i realiseringsfasen bliver disse hypoteser konkret afprøvet og derigennem be- eller af kræftet. Forløbet afsluttes med evalueringsfasen, hvor eleven organiserer sine erfaringer fra hypoteseafprøvningerne i faglige kategorier. Det foregår gennem refleksion og videreformidling til andre, og på denne måde konstruerer den enkelte elev sin viden og forståelse i et fagligt fællesskab med andre elever. Disse fire faser er kernen i FIRE-Design. Det er grundtanken, at de foregår i den nævnte rækkefølge, men hvis læreren fx midt i ideudviklingsfasen finder ud af, at eleverne mangler noget central viden, vil hun kunne bruge metoder fra forståelsesfasen, så den manglende viden opbygges. På samme måde kan de andre faser i princippet tages ind når som helst, hvis læreren skønner det nødvendigt. Hver fase består af to processer, så der er tale om i alt fire faser med otte processer. Hver proces har sine egne metoder, som findes i metodeafsnittet bagest i bogen. Man kan bygge et helt forløb i innovation og entreprenørskab op ved hjælp af metoderne fra 28

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE

Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Innovation i læreruddannelsen NORDISK LÆRERUDDANNELSESKONGRES 2014 LILIAN ROHDE Oplægget 1. Projektets interesse 2. Begrebsafklaring 3. Baggrunden: Regering Fonden for Entreprenørskab curriculum læreruddannelsen

Læs mere

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB

UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB UNDERVISNINGSMODEL I INNOVATION OG ENTREPRENØRSKAB HVAD ER UDFORDRINGEN? PRÆSENTATION HVEM ER VI? LAVE PROTOTYPER FINDE IDEER 5-TRINS MODELLEN I EN PIXIUDGAVE INDLEDNING Innovation og entreprenørskab er

Læs mere

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen

august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier august 2009 Sygeplejerskeuddannelsen Pædagogiske værdier for Sygeplejerskeuddannelsen UCN Den pædagogiske praksis i Sygeplejerskeuddannelsen UCN tilrettelægges med udgangspunkt i fem

Læs mere

Mellemtrin. Verdens bedste skole

Mellemtrin. Verdens bedste skole Verdens bedste skole Verdens bedste skole Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Dagens tema Hvad er en opfindelse/ innovation? Verdens bedste skole - idéfasen Verdens bedste skole - udvikling Verdens bedste

Læs mere

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser

HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser 1 Bilag 1 - Projektbeskrivelse: HITTE PÅ - en innovations- og læringskampagne i to faser målrettet landets 1. klasser Kreativitet og innovation er på trods af mange gode intentioner og flotte ord en mangelvare

Læs mere

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger.

Eleverne skal kunne arbejde i team med at udvikle viden om innovative processer på virkelighedsnære problemstillinger. Innovation C 1. Fagets rolle Innovation C omfatter viden inden for invention, innovation og diffusion. Innovation beskæftiger sig med innovative processer, projektstyring, projektforløb og forretningsplaner.

Læs mere

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014

Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 Innovationsnetværk for VUC 2013-2014 VUC Videnscenter har fokus på innovation og anvendelsesorientering. Derfor tilbyder Videnscenteret nu alle VUC er, der arbejder med innovationsprojekter eller har planer

Læs mere

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag

HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag HÅNDVÆRK & DESIGN - et nyt fag DESIGN I DIALOG MED STEDET På denne workshop skal I arbejde med, hvordan man i dialog med et udvalgt sted og andre dogmer, kan inddrage arbejdet med forskellige designparametre

Læs mere

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune Det er for børn Trivsel og læring i de vigtigste år Forord Det er for børn trivsel og læring i de vigtigste år er Vejle Kommunes delpolitik for dagtilbudsområdet

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN

PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN PÆDAGOGISKE LÆRERPLANER I MARIEHØNEN Følgende opridser de mål og planer for børnenes læring, vi arbejder med i Mariehønen. Vi inspireres af Daniels Sterns formuleringer omkring barnesynet med udgangspunkt

Læs mere

Corporate Communication

Corporate Communication Corporate Communication Uddrag af artikel trykt i Corporate Communication. Gengivelse af denne artikel eller dele heraf er ikke tilladt ifølge dansk lov om ophavsret. Børsen Ledelseshåndbøger er Danmarks

Læs mere

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud

Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Vision for fremtidens dagtilbud 2020 i Ballerup 18. september, 2014 v7 Dagtilbud med mening - et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens tre overordnede mål Alle børn trives og udvikler sig

Læs mere

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB

K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB K REATIVITET I NNOVATION E NTREPRENØRSKAB MODELLEN HVAD ER KIE-MODELLEN? KIE-modellen er et pædagogisk, didaktisk redskab til planlægning af innovativ læring. Modellen kan bruges til at beskrive og styre

Læs mere

LÆRING DER SÆTTER SPOR

LÆRING DER SÆTTER SPOR LÆRING DER SÆTTER SPOR Faglighed Relationer Bevægelse Kreativitet - Initiativ Min drømmeskole - tegnet af Viktor, 3.A. VISION FOR SKOLEN PÅ NYELANDSVEJ LÆRING DER SÆTTER SPOR Vi er stolte af den kvalitet

Læs mere

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen

Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen Innovation og entreprenørskab - en del af skolereformen 2 ffe-ye.dk Innovation og entreprenørskab Innovation og entreprenørskab (I&E) er gennem de seneste år blevet en større del af det samlede danske

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING

UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING UDDANNELSESBESKRIVELSE 2012 INNOVATION OG NYTÆNKNING Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte som deltager... 2 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 3 Seminarer... 3 Læringsform...

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

Personprofil og styrker

Personprofil og styrker Personprofil og styrker Et redskab til at forstå dine styrker gennem din personprofil Indhold Dette værktøj er udviklet med henblik på at skabe sammenhæng mellem de 24 karakterstyrker udviklet af The VIA

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Nyt gratis tilbud til skoler Skøn

Læs mere

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller

Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller Innovation som begreb og praksis set med AMU-briller EPOS Augustseminar 2012 17. august 2012 i Nyborg Mette Vase chefkonsulent i ARGO mette@argo.dk 2616 0032 Tilmeld dig ARGOs Nyhedsbrev Navnet ARGO ARGO

Læs mere

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen

Camp. - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Camp - Idegenerering og ideudvikling i udskolingen Introduktion Dette undervisningsforløb er tilrettelagt til at vare seks timer, hvilket gør det anvendeligt til fagdage eller lignende, hvor eleverne skal

Læs mere

Læreplaner Børnehuset Regnbuen

Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring i Børnehuset Regnbuen. Læreplaner Børnehuset Regnbuen Læring er: Læring er når børn tilegner sig ny viden, nye kompetencer og erfaringer. Læring er når barnet øver sig i noget det har brug for,

Læs mere

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012

UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 UDDANNELSESBESKRIVELSE KREATIV LÆRING 2012 Indhold Målgruppe for uddannelsen... 2 Dit udbytte på uddannelsen... 2 Den Kreative Platform... 3 Uddannelse på diplom niveau... 3 Uddannelses omfang... 4 Seminarer...

Læs mere

Nyt gratis tilbud til skoler

Nyt gratis tilbud til skoler Vær så god: Her er der inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. om kreativitet, innovation, selvstædighed og fællesskab f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp

Læs mere

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION

Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION VISION Skolen'på'Nyelandsvej& MISSION Vores mission er, at hvert eneste barn udvikler livsduelighed i samtid og fremtid at de kan skabe sig et meningsfuldt liv i egne øjne og i omverdenens, som barn og som voksen

Læs mere

Første del: indsatsen

Første del: indsatsen Første del: indsatsen Beskriv den indsats I vil sætte i gang Hvilke konkrete aktiviteter består jeres indsats af, og hvem skal gøre hvad? Elever i 5.a skal arbejde med emnet design Et tværfagligt forløb

Læs mere

Innovationspædagogik og kreativitet

Innovationspædagogik og kreativitet Innovationspædagogik og kreativitet Lotte Darsø Lektor, PhDi innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvad er

Læs mere

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole

Innovation i praksis 19-01-2010. Indhold. Præsentation. Undervisning på Rørkjær skole Innovation i praksis Indhold Kort præsentation Business Class på Rørkjær skole Edison og camp-tanken Den innovative skole Afrunding Præsentation Læreruddannet fra Ribe Seminarium Lærer på Rørkjær skole

Læs mere

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL.

Tilmelding foregår via www.startup.ffe-ye.dk og alle teams får ved tilmelding tildelt en TEAMPROFIL. Start Up Programme Start Up Programme Start Up Programme er et entreprenørskabsforløb med konkurrencer, mødet med omverdenen og inspiration til undervisning i entreprenørskab. I forløbet arbejdes der med

Læs mere

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk

LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING. Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk LÆREMIDLER STØTTE OG UDVIKLING Lektor, ph.d. Bodil Nielsen bon@cvukbh.dk Læremidler og undervisningsmidler Et ræsonnement om læreres behov i en uophørlig omstillingstid. Læremidler er også undervisningsmidler

Læs mere

Læremidler støtte og udvikling

Læremidler støtte og udvikling Læremidler støtte og udvikling Lektor ph.d. Bodil Nielsen Læremidler skal udarbejdes med henblik på at de bedst muligt støtter og udfordrer elever i deres læreprocesser, men samtidig er det vigtigt at

Læs mere

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011

Bilag H: Transskription af interview d. 14. december 2011 : Transskription af interview d. 14. december 2011 Interviewer (I) 5 Respondent (R) Bemærk: de tre elever benævnes i interviewet som respondent 1 (R1), respondent 2 (R2) og respondent 3 (R3). I 1: jeg

Læs mere

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014

Definition af pædagogiske begreber. Indhold. Praksisbaseret, praksisnær og praksisrelateret undervisning. Pædagogiske begreber, oktober 2014 Definition af pædagogiske begreber I tekster om reformen af erhvervsuddannelserne anvendes en række pædagogiske begreber. Undervisningsministeriet beskriver i dette notat, hvordan ministeriet forstår og

Læs mere

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge?

Skoleåret 2015-2016. Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? Udskolingslinje Hvilken interesse vil du følge? 1 Kære forældre og elever i kommende 7. årgang Alle elever skal lære bedre og trives mere i en sund og varieret skoledag Det er nu ved at være tid til orienteringsmøder

Læs mere

Linjer / valgfag på Skåde Skole

Linjer / valgfag på Skåde Skole Linjer / valgfag på Skåde Skole GENERELT Skåde Skole tilbyder fire linjer for elever i kommende 7., 8. og 9. klasse. Linjerne fortsætter i det resten af skoleforløbet. Eleverne skal vælge mellem: International

Læs mere

Børnepolitik for Tårnby Kommune

Børnepolitik for Tårnby Kommune Børnepolitik for Tårnby Kommune 154037-14_v1_Udkast til Børnepolitik pr. 1.1.2015.DOCX181 Forord Tårnby Kommunes børnepolitik er vedtaget af Kommunalbestyrelsen den 19.12.2006 og gældende fra 1.1.2007.

Læs mere

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017

Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Vi vil være bedre Skolepolitik 2014-2017 Indhold Vi vil være bedre Læring i fokus Læring, motivation og trivsel Hoved og hænder Hjertet med Form og fornyelse Viden og samarbejde Fordi verden venter 3 6

Læs mere

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet

Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet Beskrivelse af undervisningsmodellen Faglig læring pa Den Kreative Platform Søren Hansen, Aalborg universitet I en ny pædagogisk model fra Aalborg universitet tilrettelægges den faglige undervisning som

Læs mere

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl.

LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN UEA-ORIENTERING m.fl. LÆRERVEJLEDNING INNOVATIONSSKOLEN -ORIENTERING m.fl. Intro Opbygning og brug Ekstramateriale Fagene - fælles mål/trinmål for fagene Intro Tænk kreativt, tænk anderledes, vær innovativ. Temaet Innovationsskolen

Læs mere

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE.

Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. UDVALGET FOR KULTUR OG FRITID - i Lejre Kommune Kære Borger, Kære Gæst - i Lejre Velkommen til vort bud på en Kultur-, Fritids- og Turismepolitik for Lejre. Velkommen til OPLEV LEJRE. Meningen med vore

Læs mere

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode

Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Introduktion til Kaleidoskopet - mindset og metode Innovativt lederskab, kommunikation og idéudvikling Husker du magien i at sætte et kaleidoskop for øjet og forsvinde ind i de smukke mønstre, denne lille,

Læs mere

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi

2015-2019. Sprog- og Læsestrategi 2015-2019 Sprog- og Læsestrategi Strategien omfatter tale, sprog og skriftsproget (både læsning og skrivning). Forord For at kunne tage aktivt del i livet har vi brug for sproglige kompetencer. Det drejer

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14)

Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Fagplan for valgfag i folkeskolen Fagets navn: Virksomhedsstart og iværksætteri sådan skaber du din egen business /(dok 22968/14) Klassetrin: 8.- 9.klassetrin Antal timer: Faget kan udbydes som 1 årigt

Læs mere

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave

Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Pædagogiske læreplaner Yggdrasil fribørnehave Du sidder nu med Yggdrasils pædagogiske læreplan. Teksten er delt op i forskellige afsnit, som skal give dig et indblik i: Baggrunden for loven om de pædagogiske

Læs mere

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013

STUDIEBESKRIVELSE DESIGN TO IMPROVE LIFE EDUCATION FORÅR 2013 STUDIEBESKRIVELSE 1 Bredgade 66, stuen DK 1260 København K designtoimprovelifeeducation.dk The project is co-financed by: The European Regional Development Fund (ERDF) through the EU project Interreg IV

Læs mere

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA

DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA DANISH ENTREPRENEURSHIP AWARDS DNA Hvorfor afholder vi Danish Entrepreneurship Award - DNA Med Danish Entrepreneurship Award vil vi skabe inspiration og motivation til

Læs mere

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor

Læringsstile. er kun en del af løsningen. Af Morten Stokholm Hansen, lektor Læringsstile er kun en del af løsningen Af Morten Stokholm Hansen, lektor Gauerslund Skole og skoleleder Magnus te Pas blev landskendt i efteråret 2008, da de forsøgte at blive en skole i verdensklasse

Læs mere

Introduktion til IBSE-didaktikken

Introduktion til IBSE-didaktikken Introduktion til IBSE-didaktikken Martin Krabbe Sillasen, Læreruddannelsen i Silkeborg, VIA UC IBSE-didaktikken tager afsæt i den opfattelse, at eleverne skal forstå, hvad det er de lærer, og ikke bare

Læs mere

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning

Læringsbegrebet i SFO. Legens særlige betydning 1 Læringsbegrebet i SFO SFO ens læringsrum er kendetegnet ved, at læring sker i praksis, og udviklingen finder sted på baggrund af konkrete aktiviteter og sociale erfaringer. Udfordringen ligger i, hvorledes

Læs mere

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst:

Skabelon til uddannelsesspecifikt fag. Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Skabelon til uddannelsesspecifikt fag Bilag 2 Skolen skal angive uddannelsesnavn, varighed og erstatte de firkantede parenteser med tekst: Uddannelsesspecifikt fag i uddannelsen til: [uddannelsens navn]

Læs mere

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser

Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Artfulness i læring og undervisning: et forskningsprojekt om kreativitet og æstetiske læreprocesser Af Tatiana Chemi, PhD, Post Doc. Forsker, Universe Research Lab/Universe Fonden i og Danmarks Pædagogiske

Læs mere

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET]

[DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] 2013 Kolding Kommune Børne- og Uddannelsesforvaltningen [DESIGNSTRATEGI FOR 0-18 ÅRS OMRÅDET] Visionen, Vi designer livet, integreres i alle politikker, indsatser og praksisser i Kolding Kommune. Den har

Læs mere

Avnø udeskole og science

Avnø udeskole og science www.nts-centeret.dk Avnø Avnø Avnø udeskole og science Hvad kan uderummet gøre for naturfagene?... og hvordan kan udeskolelærere bruge NTS centrene? 12.4.2011 Nationalt center for undervisning i natur,

Læs mere

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse

19.7 ALMEN PÆDAGOGIK. Pædagogisk diplomuddannelse Pædagogisk diplomuddannelse 19.7 ALMEN PÆDAGOGIK Mål for læringsudbytte skal opnå kompetencer inden for pædagogisk virksomhed i offentlige og private institutioner, hvor uddannelse, undervisning og læring

Læs mere

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces

Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Der skal være en hensigt med teksten - om tilrettelæggelse og evaluering af elevers skriveproces Af Bodil Nielsen, Lektor, ph.d., UCC Det er vigtigt at kunne skrive, så man bliver forstået også af læsere,

Læs mere

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for

Ejby Private Børnehave. Pædagogisk læreplan. for Pædagogisk læreplan for 1 Indhold 1. Idégrundlag 2. Læring og pædagogik 3. De 6 temaer: Sproglig udvikling Sociale kompetencer Personlig udvikling Natur og naturfænomener Kulturelle udtryksformer Krop

Læs mere

Modulbeskrivelse for TPM 2015

Modulbeskrivelse for TPM 2015 Modulbeskrivelse for TPM 2015 Titel Fælles tværprofessionelt modul (TPM 2015) ECTS Modulet udgør 4.5 ECTS fordelt over 3 uger. Formål Formålet med TPM er, at den studerende udvikler kompetencer til at

Læs mere

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb.

Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Denne folder er lavet af Skøn Skole - som inspiration til skoler, efterskoler, gymnasier mv. f.eks. som tværfagligt emneugeforløb. Skøn Skole giver jer gratis hjælp til selvhjælp. Alt materiale på hjemmesiden

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin 6. 8. 2010 juni 2011 Institution Københavns tekniske Gymnasium, Sukkertoppen Uddannelse Fag og niveau Lærer(e)

Læs mere

Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME

Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME Undervisningsmateriale for START UP PROGRAMME www.ffe-ye.dk Innovationstrappen Af Dorrit Sørensen,Professionshøjskolen Metropol, Nationalt Center for Erhvervspædagogik, 2011 I det følgende introduceres

Læs mere

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion

Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2011-12 FIV alm. del Bilag 182 Offentligt Uddannelse for Bæredygtig Udvikling (UBU) - en kort introduktion Arbejdsversion Oktober 2011 Udarbejdet

Læs mere

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling

Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015. 10 hands-on til talentudvikling Talentvejen Afslutningskonference d. 24/3 2015 10 hands-on til talentudvikling En global økonomi øger konkurrencen Virksomheder skal forbedre og forny sig SMV er udgør 99,6 % af det samlede antal virksomheder

Læs mere

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge.

Elevernes skal have redskaber og kompetencer, så de med et fagligt perspektiv kan indgå i drøftelser om markedskommunikation i sociale sammenhænge. Markedskommunikation C 1. Fagets rolle Markedskommunikation omfatter viden inden for sociologi, forbrugeradfærd, målgruppevalg, kommunikation samt markedsføringsstrategi og -planlægning. Faget beskæftiger

Læs mere

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17

Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Visions- og strategiplan for Jyllinge Skole 2014-17 Med denne plan er der lagt op til markante ændringer inden for de rammer og metoder vi traditionelt har benyttet i undervisningen. For hver fase henholdsvis

Læs mere

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1

Strategi. Fremtidens folkeskole 2012-2016. Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Fremtidens folkeskole 2012-2016 Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 1 Strategi Dokumentnr.: 727-2012-7467 side 2 Sammen skaber vi udfordrende læringsmiljøer med plads til fællesskaber, fornyelse og

Læs mere

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent)

LAB. Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) LAB Et innovativt samarbejde med skoler Gentofte Bibliotek, 14. januar 2015 LAB Virksomheder udformer udfordring til 3.-6. klasse (bib. inviterer+konsulent) Lærerne vælger udfordring (bib. inviterer+ koordinerer)

Læs mere

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6

Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3. Vores mål... 5. Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 INDHOLD Kompetencekrav til børn og unge i det 21. Århundrede... 3 Vores mål... 5 Vi iværksætter 5 indsatser for at nå målene... 6 1. Vi styrker og sætter mål for den digitale udvikling... 7 2. Vi skaber

Læs mere

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt?

Projekt 9. klasse. Hvad er et projekt? Projekt 9. klasse Hvad er et projekt? Et projektarbejde handler om at finde forklaringer, tage stilling og finde løsninger på problemer. I skal ikke bare beskrive et emne eller fortælle om noget, som andre

Læs mere

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence

Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Innovationskompetence - fremtidens kernekompetence Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@edu.au.dk

Læs mere

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål

Fælles mål 2014. Fokus på It i folkeskolen 1994. Fokus på It i folkeskolen 2014. Fokus på It i folkeskolen 2004. Læringsperspektivet i Fælles Mål 7-05-0 Eleverne ved noget om Harald Blåtand Fælles 0 It og mediedag Eleverne har fornemmelser for indbyggertal i Europas hovedstæder Fokus på It i folkeskolen 99 lighed Alm. pæd Teknologisk perspektiv

Læs mere

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale

Den lange projektbeskrivelse. Projektets erhvervspolitiske rationale Den lange projektbeskrivelse Projektets erhvervspolitiske rationale Region Syddanmark ønsker i sin erhvervsudviklingsstrategi at støtte de erhvervspolitiske, beskæftigelses- og uddannelsesmæssige rammer

Læs mere

Kompetenceudvikling EUD reform workshop

Kompetenceudvikling EUD reform workshop Kompetenceudvikling EUD reform workshop Susanne Gottlieb Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser 9.2.2. Markant løft af lærernes pædagogiske kompetencer alle lærere [skal] inden 2020 have

Læs mere

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed

Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Observationsark: Intentionalitet og gensidighed Dato: Tidspunkt/lektion: Mediator: Mediatee: Observatør: Beskrivelse af setting: Intentionalitet og gensidighed Point 1-10 Beskrivelse Hvad gør mediator?

Læs mere

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring

Oplæg til debat. Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv 03/09/13. 1. Den politiske udfordring Bæredygtig pædagogik i et organisatorisk og ledelsesmæssigt perspektiv Oplæg til debat 1. Den politiske udfordring 2. Er bæredygtig pædagogik svaret? 3. Fokusering alles ansvar samlet strategi 4. Paradigmeskifte?

Læs mere

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014

Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Bilag 33 1. Identitet og formål 1.1 Identitet Forsøgslæreplan for psykologi B valgfag, marts 2014 Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt

Læs mere

Kreativitetskonsulentuddannelse

Kreativitetskonsulentuddannelse Kreativitetskonsulentuddannelse Valgfagspakke til Diplom i ledelse Har du brug for at kunne levere nyskabende resultater? Skal du kunne produktudvikle og stå i spidsen for processer, hvor forskellige menneskers

Læs mere

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10

INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 1 INTENSIVT KURSUS I PROCESLEDELSE 2013, HOLD 10 Fire dage fra 5. september til 2. oktober 2013 Kursusleder: Per Krull Undervisning og træning i: Procesdesign og ledelse Systemisk teori, -tænkning og -ledelse

Læs mere

Psykologi B valgfag, juni 2010

Psykologi B valgfag, juni 2010 Psykologi B valgfag, juni 2010 1. Identitet og formål 1.1. Identitet Psykologi er videnskaben om, hvordan mennesker sanser, tænker, lærer, føler, handler og udvikler sig universelt og under givne livsomstændigheder.

Læs mere

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe.

Georgs Æske er en integreret institution med en vuggestuegruppe en børnehavegruppe og en specialgruppe. Læreplan 2006 Indeks Grundlaget for det pædagogiske arbejde i Georgs Æske Vores syn på læring Vores målsætning og værdigrundlag Hvordan arbejder vi Barnets alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer

Læs mere

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B]

Innovation i praksis. Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium. Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Innovation i praksis Rikke Slot Kristensen Aalborg Tekniske Gymnasium Studieretningen Industrielt Design [Teknologi A og design B] Industrielt Design kunstnerisk konference? Underviser indenfor teknologisk

Læs mere

ressourceaktiverende vejledning

ressourceaktiverende vejledning Certificeringskursus i ressourceaktiverende vejledning Dette kursus udbydes af Lederforeningen for VUC s udvalg for udvikling og efteruddannelse i samarbejde med Gnist. Kurset sigter på at udvide din eksisterende

Læs mere

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor

LIFE SKILLS Læring og Innovation gennem fremmedsprog og entreprenørskab. LIFE SKILLS- Projektet er godkendt af det franske nationalkontor Issue 1 September 2014 Dette projekt er finansieret med støtte fra Europakommissionen. Denne udgivelse afspejler kun forfatterens synspunkter, og Kommissionen kan ikke blive holdt ansvarlig for brug af

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med

Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Workshop 7 Flersproglighed som resurse Placer jer efter sprog sid sammen med nogen du deler sprog med Faglige og sproglige mål udvikling af fag og sprog følges ad * Deltagerne får ideer til at inddrage

Læs mere

Psykologi & Innovation

Psykologi & Innovation Psykologi & Innovation Lotte Darsø Cand.Psych., PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) Aarhus Universitet, Campus Emdrup (DPU) Email: LDA@dpu.dk Indhold 1. Hvorfor er innovation

Læs mere

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN

PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN 2 Kirsten Dyssel Pedersen PROJEKT ARBEJDE I UNDERVISNINGEN Frydenlund 3 Projektarbejde i undervisningen Frydenlund grafisk, 1997 1. udgave, 2. oplag, 2006 Isbn 978-87-7118-187-6 Tryk: Pozkal, Polen Forlagsredaktion:

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Mål og evaluering i børnehøjde

Mål og evaluering i børnehøjde Mål og evaluering i børnehøjde Refleksion Mål Kriterier Portfoliopædagogik og praksis Et eksemplarisk forløb? Helle Frost CFU Aalborg d. 20.9.10 Synliggørelse Medindsigt Medinddragelse Bevidsthed Medansvar

Læs mere

Mit indlæg omkring transfer

Mit indlæg omkring transfer Mit indlæg omkring transfer Hvad er det for faktorer, der påvirker en transfer? Hvordan kan vi reducere udfordringerne omkring en transfer? Hvad skal man overhovedet forstå ved transfer? Anvendelsesorienteret

Læs mere

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1

Indledning. Søren Mønsted: Visionsfilm som projektmål 24. november 2004. Side 1 Indledning Alle projekter har et mål. Hvad enten det drejer sig om et personligt projekt om at holde op med at ryge, projektet med at bygge en bro eller projektet med at arrangere en havefest for hele

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Omsorg for personer med demens

Omsorg for personer med demens Omsorg for personer med demens Fag og læringskonsulent Lene Larsen SOPU København & Nordsjælland Hvem er jeg? Fag og læringskonsulent i SOPU, kursusafdelingen Ergoterapeut Omsorg og demens går hånd i hånd

Læs mere

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.

Professionslæring og læremidler. DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu. Professionslæring og læremidler DADI Danskfagenes didaktik Læreruddannelsen og forskningen SDU 14. juni 2012 Jens Jørgen Hansen hansen@sitkom.sdu.dk Hvor får vi viden fra? Hvilke pædagogiske eksperimenter

Læs mere

Novelleskrivning med IBog

Novelleskrivning med IBog Novelleskrivning med IBog AD-ugen 2013 Katrine Ellen Rasmussen 30110709 Josephine Lunøe 30110726 Anne Sonne Mortensen 30110715 Indholdsfortegnelse Lærervejledning... 3 Undervisningsforløb... 4 Dannelses-

Læs mere

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk

Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Lotte Darsø Lektor, PhD i innovation og leder af LAICS Master uddannelse (www.laics.net) DPU, Aarhus Universitet Email: LDA@dpu.dk Formål: Inspiration til fornyelse Hvad er innovationskompetence? Hvorfor

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere