Vindkraft og CO2-kvoter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindkraft og CO2-kvoter"

Transkript

1 Faktablad M 7 Vindkraft og CO2-kvoter Siden Klimakonventionen blev forhandlet på plads i FN og underskrevet i Rio i 1992, er der gennemført en række internationale forhandlinger for at konkretisere aftalen bl.a. er der fastsat mål, procedurer og instrumenter. Særligt med vedtagelsen af Kyoto-protokollen i 1997 blev der truffet en række vigtige beslutninger. Det er f.eks. fastlagt, hvor meget de enkelte lande skal reducere udledningerne af drivhusgasser. Danmark er omfattet af en samlet EU-forpligtelse og skal som led i EU s interne byrdefordeling reducere udledningerne med 21 % i forhold til 199-niveauet. EU skal samlet reducere udledningerne med 8 %. Kvoter og fleksible mekanismer Med Kyoto-protokollen blev det også besluttet, at udledningerne af drivhusgasser kan reduceres ved hjælp af fleksible mekanismer. De fleksible mekanismer betyder, at lande og virksomheder ikke alene kan leve op til de internationale forpligtelser ved selv at reducere udledningerne af drivhusgasser. De kan også anskaffe sig tilladelser til at udlede drivhusgasser ved at købe kvoter på et kvotemarked eller få kreditter ved at gennemføre projekter i andre lande. EU har fra 1. januar 25 indført en kvoteordning for CO 2. Kvoteordningen betyder, at de mest energitunge virksomheder skal have kvoter, der svarer til den mængde CO 2, de udleder. Virksomhederne får tildelt et antal kvoter, og hvis det ikke svarer til de reelle udledninger, skal de skaffe flere kvoter på markedet. Princippet i kvotehandel Det centrale princip i denne form for regulering er omsættelige udledningstilladelser. Energistyrelsen udsteder udledningstilladelserne til de virksomheder, der er omfattet af reguleringen. I første omgang får virksomhederne tilladelserne direkte, eller de kan købe dem på auktion. Senere kan tilladelserne købes på markedsvilkår, eller man kan lave projekter i udlandet, der reducerer udledninger, hvilket udløser en bonus i form af et antal udledningstilladelser. Når udledningstilladelserne kan omsættes på et marked, vil der danne sig en markedspris på tilladelserne. Hvis en virksomhed skal bruge mange penge på at reducere sin udledning, kan det være mere økonomisk fornuftigt at købe en udledningstilladelse til markedspris. Hvis en virksomhed omvendt kan reducere udledningen til lavere priser, er det mere økonomisk fornuftigt end at købe en udledningstilladelse. En sådan virksomhed kan måske ligefrem tjene penge ved selv at nedbringe sin udledning og så sælge de tilladelser, som virksomheden har i overskud. Udledningen reduceres dermed, hvor omkostningerne er lavest, hvilket betyder, at de samlede samfundsomkostninger ved at begrænse forureningen bliver lavere. Hvem er omfattet af kvoteordningen? I Europa er omkring 12. produktionsenheder omfattet af kvoteordningen. I EU har man besluttet at anvende gratis uddeling af kvoter til de omfattede produktionsenheder i stedet for muligheden for auktionering. Ved auktionering må man sikre sig kvoter, før der kan ske en reel udledning, hvorimod man ved gratiskvoter får rådighed over kvoter fra start og først skal gøre regnskabet op med udgangen af perioden. Man får hermed rådighed over en ganske betydelig kapital. EU s kvotesystem omfatter i omkring 45 % af EU s samlede udledning af CO 2. I Danmark var 377 produktionsenheder omfattet af ordningen ved starten 1. januar 25: 244 el- og varmeproducenter 126 industrivirksomheder 7 offshore-virksomheder Kvoteloven omfatter følgende typer virksomheder: Energiproducerende anlæg over 2 MW indfyret effekt. Herunder også industrianlæg, men ikke affaldsbehandlingsanlæg. Raffinaderier og koksværker. Virksomheder over en vis størrelse, der arbejder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller. Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Nationale allokeringsplaner Til hver periode skal miljøministrene udarbejde en national allokeringsplan, der beskriver, hvordan kvoterne år for år fordeles mellem de produktionsenheder, der er omfattet af ordningen. Den nationale allokeringsplan skal godkendes af EU-Kommissionen. EU-Kommissionen ser på, om kvotetildelingen Klimakonventionen I efteråret 199 vedtog FN s generalforsamling, at man i FN-regi skulle etablere en konvention på klimaområdet. Klimakonventionen blev skrevet under på FN s Konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992 og den trådte i kraft i Den er i dag tiltrådt af 19 lande, hvilket i praksis vil sige stort set alle verdens lande. Klimakonventionens formål er at opnå en stabilisering af drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet, og at dette skal ske inden for en tidsramme, der tillader økosystemer at tilpasse sig naturligt til klimaforandringer, sikrer at fødevareproduktionen ikke er truet, og muliggør fortsat økonomisk udvikling på en bæredygtig måde. Klimakonventionen rummer en hensigtserklæring om, at de industrialiserede lande skal have stabiliseret deres udledninger af CO 2 og andre drivhusgasser på 199-niveauet inden år 2. Næsten ingen industrilande havde opfyldt denne målsætning i 2.

2 vil kunne sætte landene i stand til at leve op til de internationale forpligtelser. Endvidere vurderes det, om tildelingen af kvoter er problematisk i forhold til reglerne om statsstøtte og konkurrence på det indre marked. Allokeringsplanerne skal også redegøre for, hvordan det enkelte land samlet set kan opfylde sin nationale forpligtelse. Der skal således redegøres for effekten af nationale virkemidler, national implementering af EU-direktiver, og effekten af nationale JI og CDM-programmer (se forklaring i boks). Alle EU-lande skulle inden udgangen af juli 26 have afleveret deres udkast til National Allokeringsplan for til EU-Kommissionen. Denne proces blev meget forsinket og i begyndelsen af december 26 havde EU-Kommissionen kun givet sine kommentarer til 1 lande ud af de 27 lande, som skal aflevere en plan. Mål for I Danmark er der i perioden et samlet antal kvoter på 1,5 mio. tons totalt i de tre år. 92,5 mio. tons tildeles som gratis kvoter til eksisterende produktionsenheder og 3 mio. tons er reserveret til gratis kvoter til nye produktionsenheder. De sidste 5 mio. tons bortauktioneres. Mål for I perioden skal mindst 9% af kvoterne uddeles gratis. Danmark offentliggjorde sin allokeringsplan den 21. december 26. Planen tager udgangspunkt i, at Danmark mangler 13 mio. tons CO 2 om året i , for at kunne opfylde sin Kyoto-forpligtelse. I 23 var det regeringens vurdering, at mankoen var på 25 mio. tons CO 2 om året. Planen foreslår, at der sker en samlet kvotetildeling på 24,5 mio. tons CO 2 om året til de danske virksomheder, der er omfattet af EU s kvotedirektiv. Heraf tildeles industrien 9% af kvotegrundlaget, varmesektoren 85%, off-shore 9% og elsektoren 57% af kvotegrundlaget. Derudover afsættes en pulje på i alt 2,5 mio. tons CO 2 til nye produktionsenheder og ny kapacitet i eksisterende produktion, og det nuværende program for CDM og JI videreføres. Danmark har valgt ikke at anvende auktionering i Prisen på kvoter Markedspriserne på kvoter og kreditter er ikke gennemsigtige, og det er også uklart, i hvilket omfang de vil blive det. Dette skyldes flere forhold: Det er endnu usikkert, hvor stor en del af handlen med kvoter og kreditter som vil ske på børser (spot-markeder) med synlig prisdannelse Der er en betydelig usikkerhed om prisoversigter udarbejdet af bl.a. analytikere. Det kan ikke forventes, at de har adgang til alle informationer om priserne. Derudover udarbejdes der kun én gang årligt en samlet regnskabsoversigt Priserne påvirkes af mange forskellige faktorer. Disse faktorer vil variere over tid, og vil derfor kunne give betydelige prisvariationer. Der mangler desuden tilstrækkelig viden om en række af disse faktorer. Etableringen af spot-markeder, som f.eks. Nordpool, bidrager klart til større gennemsigtighed, men volumen på disse markeder er endnu begrænset i forhold til den samlede omsætning. Hvis nogle af spot-markederne som er etableret eller i færd med at blive det, opnår en tilstrækkelig volumen, må det forventes at bidrage væsentligt til gennemsigtigheden på handlen med kvoter. Specielt forhåndskøbsaftaler (forward-handler) med kreditter vil højest sandsynligt fortsat være vanskelige at vurdere prismæssigt. kr./ton CO april 5 maj 5 juni 5 Spotpris Pris forhåndskøb 28 juli 5 august 5 september 5 oktober 5 november 5 december 5 januar 6 Hvad bestemmer prisen på kvoter Hvis kvoter og kreditter skal være et incitament til at reducere udledningen af drivhusgasser, skal de i sagens natur ikke være gratis, men have en vis pris. Det er vanskeligt at forudsige, hvorledes priserne udvikler sig, da de vil afspejle forholdet mellem udbud og efterspørgsel. I det følgende beskrives ni centrale faktorers betydning for udbud og efterspørgsel. Listen er ikke udtømmende, men den viser, at udbud og efterspørgsel og dermed priser påvirkes af mange variable. Kvoteprisen for Prisen er i løbet af 2. halvår 26 faldet til omkring 5 kr. pr. ton CO 2. Prisen for kvoter i Kyoto-perioden var i december 26 på omkring 13 kr. pr. ton CO 2. I starten af 26 var prisen over 225 kr. pr. ton CO 2. Kilde: ECON/Point Carbon februar 6 JI/CDM-projekter CDM-projekter (Clean Development Mechanism) gør det muligt for et I- land f eks. Danmark at lave et projekt i et udviklingsland. Danske parter kan indgå i gennemførelsen af projektet, men det kan også alene være udenlandske parter, som står for projektet og sælger kreditterne til en dansk part. Projektet kan også helt eller delvist finansieres af danske parter. JI-projekter (Joint Implementation) svarer til et CDM-projekt, men her er begge lande I-lande (OECD-lande eller et af de øst- og centraleuropæiske lande). marts 6 april 6 maj 6 juni 6 juli 6 august 6 september 6 oktober 6 november 6 december 6

3 1. Mængden af kvoter og de nationale allokeringsplaner Mængden af gratis kvoter i forhold til behovet er en helt afgørende faktor i prisdannelsen. Der er ikke noget fast loft over, hvor mange kvoter de enkelte lande kan udstede. I vurderes det, at der samlet set er udstedt et større antal gratis kvoter, end der har været behov for, hvorfor prisen også er faldet ganske betydeligt i løbet af 26. Det vides endnu ikke, hvor mange kvoter der tildeles i , men det er sikkert, at der såvel i Danmark som EU generelt set bliver tale om et mindre antal end i første periode. EU-Kommissionen meldte i januar 26 ud, at EUlandene samlet set skulle reducere 6 % i forhold til niveauet i Dette vil alt andet lige give højere priser i end i , og denne forventning ses også i markedsprisen. Handlede kvoter, mio. tons Februar 5 Marts 5 April 5 Maj 5 Juni 5 Juli 5 August 5 September 5 Oktober 5 November 5 December 5 Det daglige volume der omsættes på EU s kvotemarked er øget ganske betydeligt i løbet af 2. halvår 26. Fra omkring 2 mio. ton CO 2 om dagen i august til omkring 5 mio. ton om dagen i november. Kilde ECON/Point Carbon Januar 6 Februar 6 Marts 6 April 6 Maj 6 Juni 6 Juli 6 August 6 September 6 Oktober 6 November 6 2. Bødernes størrelse Basalt vil prisen på kvoter/kreditter være påvirket af bødestørrelsen. Prisen vil alt andet lige ikke blive højere end omkostningen ved at bryde reduktionsforpligtelsen. Da bøderne stiger i 28 fra 4 til 1 euro (3-75 kr.) pr. tons CO 2, kan det afføde højere priser. Prisen kan endda blive højere endnu, da betaling af bøden ikke friholder virksomheden fra at indlevere det manglende antal kvoter i næste periode. Det reelle strafniveau vil derfor være bøden plus den forventede kvotepris det efterfølgende år. 3. Økonomiske faktorer Desto større økonomisk vækst desto større forbrug af energi i alle sektorer i samfundet. Omvendt vil nedgang i økonomien, betyde mindre brug af energi. Nogle landes industrier er mere energitunge end andre landes, og derfor vil behovet for kvoter også kunne påvirkes mere af de økonomiske konjunkturer i nogle lande end i andre. I løbet af 25 og 26 har prisudviklingen på olie- og gasmarkedet haft stor indflydelse på kvoteprisen. Den høje olie- og gaspris har gjort det økonomisk interessant at skifte til kul, med heraf følgende større efterspørgsel på kvoter, hvilket har været medvirkende til, at kvoteprisen omkring årsskiftet 25/26 var over 3 euro (225 kr.) per ton CO Mængden af varm luft Nogle lande har meget let ved at reducere udledningerne til 199-niveau. Det kan bl.a. skyldes tilbagegang i økonomien og ændrede industri- og energistrukturer. Disse lande - det gælder særligt Rusland og Ukraine - er i besiddelse af en stor mængde kvoter, de kan sælge. Disse overskudskvoter er blevet døbt varm luft. Det er af betydning for prisdannelsen, hvornår og i hvilket omfang disse kvoter vil komme på markedet. 5. Vejret Jo varmere vintre desto mindre energiforbrug, og i sagens natur vil koldere vintre give større energiforbrug. Dermed vil vejret også være en faktor, der kan få betydelig indflydelse på priserne og især give anledning til midlertidige udsving. 6. Reserver til nye virksomheder De fleste lande reserverer en pulje med kvoter til nye virksomheder i perioden. Hvis denne pulje ikke bliver brugt til nye virksomheder, vil store mængder kvoter pludseligt kunne sælges på markedet. Det vil kunne reducere priserne. 7. JI/CDM-projekter JI- og CDM-projekter (se forklaring i boks på foregående side) skaber kreditter, og desto flere kreditter der skabes, desto lavere bliver prisen på kvoter og kreditter. Frem til 28 kan kun CDMkreditter indgå i kvoteordningen, og dermed påvirke prisen. Endnu er kun få CDM-projekter godkendt, men der er en meget væsentlig vækst på markedet og med udgangen af 26 var der over 14 projekter på vej gennem godkendelsessystemet. Det gælder for både CDM og JI, at køberlandet og de virksomheder der er omfattet af kvotedirektivet, kun må anvende kreditter som et supplement til indfrielsen af forpligtelsen. Landene skal altså gennemføre en del reduktioner i eget land. I EU har man vedtaget et Linkingdirektiv, som skal regulere sammenhængen mellem kvotemarkedet i EU og handel med kreditter fra CDM og JI. Det fremgår af direktivet, at de enkelte lande fra 28 skal fastsætte et nationalt loft for, hvor meget de enkelte produktionsenheder må anvende kreditter fra CDM og JI. I den danske allokeringsplan er fastsat et loft for virksomhedernes brug af kreditter til omkring 19 % af kvotetildelingen. 8. Politiske udmeldinger og aftaler Løbende vil udmeldinger fra politisk side kunne påvirke prisen. Eksempelvis kan et regeringsskift i et land føre til, at landet ikke vil dække en del af sine forpligtelser ved at købe kvoter/kreditter på det internationale marked, men derimod vil lave energibesparelser i landet. Det vil alt andet lige føre til lavere priser, fordi efterspørgslen efter kvoter falder. Forhandlingerne om fremtidige klimaforpligtelser efter 212 under Klimakonventionen vil også være en faktor. Ubrugte kvoter og kreditter fra Kyotoperioden kan gemmes til efterfølgende perioder. Ambitiøse forpligtelser efter 212 vil give forventninger om stigende priser og øge efterspørgslen i perioden Teknologisk udvikling På kort sigt vil den teknologiske udvikling næppe spille den store rolle for prisdannelsen. På længere sigt vil det

4 kunne få betydning i hvilket omfang og tempo, der udvikles teknologier, der begrænser energiforbruget og CO 2 -udledningen, og dermed reducerer udledningerne af drivhusgasser: Jo større teknologiske landvindinger, desto lavere priser. Hvad vil der ske efter 212 Det er endnu uafklaret om kvotehandel og brug af JI og CDM efter 212 vil fortsætte inden for Kyoto-protokollens ramme. På klimamødet i Montreal i december 25 blev det besluttet at igangsætte to forhandlingsprocesser. En med basis i de lande som har ratificeret Klimakonventionen, dvs. incl. USA og Australien, og en proces med udgangspunkt i Kyoto-Protokollen og hermed uden USA. I praksis foregår drøftelserne i sammenhæng, og der stiles mod, at der kan opnås en aftale på det årlige klimamøde i 29. I forhold til de politiske signaler som kommer dels fra G-8 møderne, men også fra USA, EU og en række U-lande er der behov for en aftale på klimaområdet efter 212. De politiske signaler er blevet understøttet af en række nye naturvidenskabelige og økonomiske rapporter, og FN s klimapanel forventes af komme med deres 4. vurderingsrapport i 27. Den vil formodentlig understøtte behovet for politisk handling. Hvad betyder kvotemarkedet for elprisen? Hele baggrunden for kvotemarkedet har været et ønske om at værdisætte CO 2 -udledningen. Elproducenterne lægger kvoteprisen oveni de øvrige produktionsomkostninger og sætter denne pris som marginalpris for, hvornår de vil producere. Da brændslerne har forskelligt CO 2 -indhold, ændrer kvotemarkedet dermed også produktionsprisen afhængig af brændsler og produktionsformer. I det europæiske marked slår kvoteprisen forskelligt igennem på markedsprisen, fordi de enkelte markeder har forskellig sammensætning af produktionen, og der er forskel på hvor CO 2 - intensiv produktionen er. ECON har beregnet, at 45 % af kvoteprisen i 25 blev overført i elprisen i det nordiske elmarked, hvorimod det i det tyske og hollandske marked er 7-8 %. Når der ikke er større gennemslag i elprisen i Norden, skyldes det at prissætningen sker på Nordpool, hvor vind og især vandkraft med lavere marginalomkostningerne er prissættende for elprisen i mange timer. Selvom kvoterne uddeles gratis sker denne overførsel i markedsprisen, fordi kvoterne har en værdi på markedet. Bruger man ikke kvoten selv, har man altså mulighed for at sælge den. Elproducenterne opnår dermed indirekte at få en kapitaltilførsel, som ideelt set gerne skulle resultere i investeringer i mindre CO 2 -intensiv produktion på et senere tidspunkt. ECON har beregnet, at den gennemsnitlige kvotepris på det europæiske marked i 25 har været på 12 kr. per tons CO 2, hvilket i 25 har givet en gennemsnitlig priseffekt i det nordiske elmarkedet på 5,7 øre per kwh. På det tyske marked har priseffekten været på ca. 9,5 øre per kwh. Med den nuværende (december 26) lave kvotepris for på omkring 5 kr. pr. ton CO 2, bliver priseffekten kun 2,5 øre per kwh. Kvoter for handles til p.t. 135 kr. pr. tons CO 2, og vil med den samme afsmitning på det nordiske elmarked som i 25 give en priseffekt på 6,4 øre per kwh. Kvotemarkedets indflydelse på afregning for vindmøllestrøm Vindkraft og andre vedvarende energikilder er ikke omfattet af EUs kvotedirektiv. Baggrunden for dette er, at de fleste EU-lande har forskellige støtteordninger til vedvarende energi, og man ikke politisk ønskede at have flere støtteformer. Kvotemarkedet har derfor i sin nuværende form først og fremmest interesse for vindkraft i den udstrækning, det har indflydelse på afregningsprisen i elmarkedet. For nye møller giver kvoteprisen et direkte pristillæg i markedsprisen, i 25 beregnet til 5,7 øre per kwh. Vindmøllerne får et pristillæg på op til 1 øre/kwh for vindmøllestrømmens merværdi. For vindmøller opstillet inden 25 beskæres dette pristillæg, når markedsprisen for strøm kommer over 26 øre/kwh. For nye vindmøller er det skrotningsbevisets pristillæg på 12 øre/ kwh, der beskæres, når markedsprisen passerer 26 øre/kwh. For disse møller gælder, at de i størstedelen af tiden i perioden november 25 til november 26 ikke har fået udbetalt det fulde pristillæg, da markedsprisen har været over de 26 øre per kwh (se graferne nederst). Vindmøller har således kun i stærkt begrænset grad fået glæde af CO 2 -kvotemarkedets indflydelse på elprisen. F.eks. har kvotesystemets virkning på markedsprisen i 25 betydet, at fradraget i pristillægget i gennemsnit begyndte 5,7 øre/kwh under det niveau, hvor det ellers ville have haft virkning. Den nuværende afregningsform med en beskæring af pristillæg giver dermed ikke vindmøllestrømmen den samme virkning på den markedsmæssige afregning pr kilowatt-time som andre elproducenter opnår. Afregning af vindmøllestrøm Østdanmark Afregning af vindmøllestrøm Vestdanmark øre/kwh Markedspris Beskæringsgrænser Pristilæg øre/kwh Markedspris Beskæringsgrænser Pristilæg Nov. 6 Okt. 6 Sept. 6 Aug. 6 Juli 6 Juni 6 Maj 6 Apr. 6 Mar. 6 Feb. 6 Jan. 6 Dec. 5 Nov. 5 Nov. 6 Okt. 6 Sept. 6 Aug. 6 Juli 6 Juni 6 Maj 6 Apr. 6 Mar. 6 Feb. 6 Jan. 6 Dec. 5 Nov. 5 Når markedsprisen for el ligger mellem 26 og 36 øre/kwh beskæres pristilægget for vindmøllestrøm for eksisterende vindmøller. Vindmølleejerne får derfor kun begrænset glæde af stigninger i elprisen som følge af CO2-kvotemarkedet, nemlig de få perioder markedsprisen er over 36 øre/kwh.

5 Tidsperiode Periodens karakter Landenes forpligtelser Kvoter til danske virksomheder Bøder Undtagelser Overflytning fra perioder Gratis kvoter og bortauktionering Optjening af CDM-kreditter og JI-kreditter Brug af CDMog JI-kreditter EU s kvoteordning fungerer uafhængig af forpligtelserne i Kyotoprotokollen. EU-landene er forpligtet til at tage skridt på vej mod forpligtelserne i Virksomhedernes tildeles 1,5 millioner kvoter. Det svarer til en reduktion på 15% i forhold til euro (3 kr.) pr. ton CO2, der udledes uden, at der afleveres en tilsvarende mængde kvoter/ kreditter. Blandt de virksomheder, der er omfattet af ordningen, kan Kommissionen godkende midlertidig undtagelse af anlæg eller aktiviteter i de enkelte lande. I Danmark kan kvoter udstedt i denne periode ikke bruges i perioden Andre lande kan vælge at annullere kvoterne og automatisk erstatte med nye kvoter, der gælder for næste periode. Langt hovedparten af EU-landene har samme tilgang som Danmark. Kreditter optjent i perioden kan godt bruges i Mindst 95% af kvoterne tildeles gratis. Resten kan bortauktioneres. I Danmark bortauktioneres 5%. Allerede fra 2 har det været muligt at optjene kreditter i CDMprojekter. Det er ikke muligt at optjene kreditter i JI-projekter. Kun CDM-kreditter kan bruges. Første forpligtelsesperiode i Kyoto-protokollen. EU s kvoteordning fungerer efter de regler, der gælder i Kyotoprotokollen. EU har samlet forpligtet sig til at reducere den gennemsnitlige årlige CO2-udledning med 8%, mens Danmark som led i EU s byrdefordeling har forpligtet sig til at reducere med 21%. Virksomhederne tildeles 24,5 mio. tons om året i Industrien tildeles 9 % af kvotegrundlaget, varmesektoren 85 %, offshore 9 % og elsektoren 57 % af kvotegrundlaget. Kvotegrundlaget er et gennemsnit af den historiske udledning i perioden , eller udledningen i 24, hvis den er højere. 1 euro (75 kr.) pr. tons CO2, der udledes uden, at der afleveres en tilsvarende mængde kvoter/kreditter. Alle omfattede virksomheder skal deltage. Kvoter udstedt i denne periode kan bruges i efterfølgende perioder. Det er op til de enkelte lande at afgøre, om de vil acceptere kvoter fra den tidligere periode. Kreditter optjent i perioden kan anvendes i efterfølgende perioder. Mindst 9% af kvoterne skal tildeles gratis. Resten kan bortauktioneres. Danmark bortauktionerer ikke. Der kan optjenes kreditter i både CDM-projekter og JI-projekter. Både CDM-kreditter og JI-kreditter kan bruges. Kvotemarkedets betydning for investeringer i vindmøller På kort sigt kan man ikke forvente at EU s kvotemarked har reel indflydelse på, om investeringsmulighederne for vindmøller forbedres. Der er usikkerhed om de nationale kvoter i og dermed også om kvoteprisen og hvad overvæltningen i elprisen bliver. De fleste EU-lande har på nuværende tidspunkt nationale støtteordninger, som er uafhængig af markedsprisen, hvorfor kvotemarkedet kun i beskedent omfang har indflydelse på investeringerne. EU s energipolitik kan betyde nye markedsrammer Regerings- og statscheferne i EU skal i 27 forhandle EU s fremtidige energipolitik på plads. EU s oplæg til energistrategi vil måske foreslå bindende målsætninger for udbygning med vedvarende energi. Det vil muligvis lægge op til indførelse af et marked for grønne certifikater, som vil give et markedsbaseret pristillæg til vindmøller. EU s energiplitiske beslutninger vil hermed kunne bane vejen for for et elmarked med mulighed for mere lige konkurrencevilkår for vindkraften. Yderligere oplysninger EU-Kommissionen: environment/climat/emission.htm Miljøstyrelsen: Energistyrelsen: Dansk Energi: Internationale Emission Trading Association, IETA: pages/index.php Point Carbon: Nordpool: ECON: Fakta om Vindenergi: M2 Vindmøller og drivhuseffekten Fakta om Vindenergi: Ø5 Afregningsregler for vindmøller Faktablad M 7, januar 27 Fakta om Vindenergi Fakta om Vindenergi udgives af Danmarks Vindmølleforening. Faktabladene, der giver faktaoplysninger om en række udvalgte emner, kan rekvireres fra sekretariatet eller hentes på Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47, Bygning 6 8 Århus C Tlf (kl. 9-15, fredag 9-13) Fax

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

Kort&Godt om CO 2 -kvoter

Kort&Godt om CO 2 -kvoter Kort&Godt om CO 2 -kvoter Indhold 1. Indledning 2. Generelt om CO 2 -kvoter 3. Tildeling af kvoter i 2008-12 4. Brug af JI/CDM-kreditter 5. Register for kvoter 6. Køb og salg af kvoter 7. Tilladelse til

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Huller i Kyotoaftalen

Huller i Kyotoaftalen Nr. 146 november 2000 Huller i Kyotoaftalen Fleksibiliteten i Kyotoaftalen giver store muligheder for at undgå reelle besparelser Industrilande kan slippe uden om deres forpligtelser fra Kyoto-aftalen

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Sept. 2013 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af salgsaftale

Læs mere

Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter

Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter Omfang af dobbeltregulering af CO 2 -udledningerne ved kvoter og afgifter Arbejdsgruppen om CO 2 - og energiafgifter Marts 2006 1 Indhold FORORD...3 Deltagere...5 SAMMENFATNING OG KONKLUSION...6 1. PRINCIPIELLE

Læs mere

Erhvervslivets energiforbrug

Erhvervslivets energiforbrug Introduktion og baggrund Brændende spørgsmål Den energimæssige udfordring Erhvervslivets energiforbrug Dette notat giver en kort indføring til området Erhvervslivet : Hvordan ser de økonomiske incitamentstrukturer

Læs mere

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND

KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND KONGERIGET DANMARK FOR SÅ VIDT ANGÅR GRØNLAND Indlæg til Ad-Hoc Arbejdsgruppen om yderligere forpligtelser for parter opført i bilag I til Kyoto-protokollen (AWG-KP) Synspunkter og forslag vedrørende forhold

Læs mere

Analyse 27. september 2012

Analyse 27. september 2012 27. september 2012. Subsidieringen af privatejede solcelleanlæg Af Jens Hauch Antallet af privatejede solcelleanlæg udbygges kraftigt i 2012, og regeringens målsætning vil være nået ved årsskiftet. I notatet

Læs mere

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv

Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv Er Danmarks energipolitik økonomisk fordelagtig? Et samfundsøkonomisk perspektiv af Eirik S. Amundsen Formand for De Økonomiske Råd ( økonomisk vismand ) Professor Københavns Universitet og Universitetet

Læs mere

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark

Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Samspil mellem vindkraft, varmepumper og elbiler RESUME VARMEPUMPER Effektiv anvendelse af vindkraftbaseret el i Danmark Udgivet af Oplag: 500 Rapporten

Læs mere

FAKTA Energi. Lovgrundlag

FAKTA Energi. Lovgrundlag Side 1 af 5 FAKTA Energi Lovgrundlag Myndigheder og andre aktører Kortlægning Se gældende love og bekendtgørelser på Energistyrelsens og Miljøstyrelsens hjemmeside. Energistyrelsen, Miljøstyrelsen og Sikkerhedsstyrelsen

Læs mere

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen

EU-reguleringens indvirkning på dansk transport- og energipolitik Lisa Bjergbakke, lbj@ens.dk Energistyrelsen Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603-9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale

Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Vejen mod COP15 og en international klimaaftale Peder Lundquist og Gro Iversen Klima- og Energiministeriet Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne)

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Mere vindkraft hvad så?

Mere vindkraft hvad så? Mere vindkraft hvad så? Vindtræf 2009, Danmarks Vindmølleforening 7. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Agenda Udfordringen for det danske elsystem Effektiv indpasning af vindkraft

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter!

Klimaforandringer. Vi kan - og vi skal! Indhold. Danmark er verdensmestre - både i vindkraftandel og CO2-udledning. Begge verdensrekorder forpligter! SUND FORNUFT VEDVARENDE ENERGI GOD SAMFUNDSØKONOMI UAFHÆNGIGHED FORSYNINGSSIKKERHED VINDMØLLER DANSKE ARBEJDSPLADSER SELVFORSYNING REN ENERGI LOKALT MEDEJER SKAB GRØN STRØM GODT NABOSKAB MEGET MERE END

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

Handel med klimaet. NOAHs Forlag

Handel med klimaet. NOAHs Forlag Handel med klimaet I 1997 blev den såkaldte Kyoto-protokol vedtaget ved et FN-møde i Kyoto, Japan. Kyoto-protokollen er et sæt regler, som skal sikre, at FN s medlemslande reducerer udledningen af CO2

Læs mere

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt

Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik. dansk, europæisk, globalt Peter Nedergaard & Peter Fristrup (red.) Klimapolitik dansk, europæisk, globalt Jurist- og Økonomforbundets Forlag 2009 Forord 9 Klimaproblemet i et samfundsøkonomisk perspektiv 11 Af Eirik S. Amundsen,

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon 1 Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269)

Grønbog om forbedret ophugning af skibe (KOM (2007) 269) Europaudvalget 2006-07 EUU Alm.del EU Note 73 Offentligt Folketinget Europaudvalget, Erhvervsudvalget og Miljø- og Planlægningsudvalget Christiansborg, den 3. august 2007 EU-Konsulenten Til udvalgets medlemmer

Læs mere

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året.

Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Klimaleksikon Hver dansker udleder i gennemsnit 10 ton CO2 om året. Meget af det kan vi selv være med til at påvirke ved at nedsætte vores eget forbrug. Men det kræver internationale samarbejdsaftaler

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

Kampen om biomasse og affald til forbrænding

Kampen om biomasse og affald til forbrænding til forbrænding Kommunernes Landsforening Politisk Forum den 14. april Forsyningsdirektør Astrid Birnbaum Københavns Energi 1 Hvad laver Københavns Energi? Vand Afløb Bygas Fjernvarme Fjernkøling Vind

Læs mere

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet

Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Fakta om Kinas udfordringer på klima- og energiområdet Side 1 1. Kinas voksende energiforbrug Kina har siden slutningen af 1970 erne haft økonomiske vækstrater på 8-10 pct. om året og er i dag et øvre

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning

Den rigtige vindkraftudbygning Den rigtige vindkraftudbygning Jan Serup Hylleberg Direktør Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning 5% vind i 22 7. 6. 5. 4. 3. 2. 1. Vindkraftkapacitet i MW og vindkraftdækning af elforbruget

Læs mere

Kul, olie, gas og CO2

Kul, olie, gas og CO2 Kul, olie, gas og CO2 Prisudvikling i lyset af den finansielle krise Henrik Gaarn Christensen Senior Portfolio Manager Energy Markets Dong Energy Brændslernes udvikling siden 27 5 1 15 2 25 jan-7 mar-7

Læs mere

Priser og risici på internationale markeder for de fleksible mekanismer

Priser og risici på internationale markeder for de fleksible mekanismer Miljøprojekt Nr. 762 2003 Priser og risici på internationale markeder for de fleksible mekanismer Jesper Jensen Copenhagen Economics Aps Miljøstyrelsen vil, når lejligheden gives, offentliggøre rapporter

Læs mere

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme.

Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Bedre vindmølleøkonomi gennem lokalt ejerskab, flere landmøller og integration af el og varme. Nordisk folkecenter 18 April 2013 Frede Hvelplund Aalborg Universitet Department of Development and Planning

Læs mere

Klimaplan del 1 - Resumé

Klimaplan del 1 - Resumé Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Klimaplan del 1 - Resumé Kortlægning af drivhusgasser fra Næstved Kommune 2007 Udarbejdet af: Rambøll Danmark A/S Teknikerbyen

Læs mere

Fremtidens danske energisystem

Fremtidens danske energisystem Fremtidens danske energisystem v. Helge Ørsted Pedersen Ea Energianalyse 25. november 2006 Ea Energianalyse a/s 1 Spotmarkedspriser på råolie $ pr. tønde 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 1970 '72 '74 '76 '78

Læs mere

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO

Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO Aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO 14. juli 2014 Aftaler om Vækstpakke 2014 Juli 2014 1 Indhold 1. Indledning til aftale om tilbagerulning af FSA mv. og lempelser af PSO (juli 2014)...

Læs mere

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv

Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Energibeskatning i dansk og europæisk perspektiv Mikael Skou Andersen EEA: Det Europæiske Miljøagentur EEA understøtter en bæredygtig udvikling og sigter mod at opnå afgørende og målbare forbedringer i

Læs mere

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler

Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler Økonomien i ejerskab (også) set i lyset af de fremtidige afregningsregler VERDENS-REKORD: 1) SWT82,4 2,3 MW: 84,6 GWh 9,7 år, 8750 MWh/år = 3800 Fuldlasttimer 2) V80 2 MW 78,5 GWh 9,8 år, 8000 MWh/år =

Læs mere

Vilsbæk Møllelaug I/S

Vilsbæk Møllelaug I/S Beretning til Generalforsamling i Vilsbæk Møllelaug I/S den 22. april 2009 på Holbøl Landbohjem kl. 19.30. Møllelaugets 3 møller har i 2008 produceret 3.432.681 kwh. Vindmæssigt er vi dermed tilbage på

Læs mere

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet?

Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Hvad styrer prisudviklingen i elmarkedet? Vindenergi Danmarks 10 års jubilæum Horsens den 11. november 2009 Hans Henrik Lindboe a/s www.eaea.dk Elforbrug i Danmark ca. 35 TWh Elsystemet i Danmark Et internationalt

Læs mere

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder

Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Fremtidens elsystem - scenarier, problemstillinger og fokusområder Net Temadag 2009 24. november 2009 Dorthe Vinther, udviklingsdirektør Energinet.dk 1 Indhold Udfordringen for det danske elsystem Fremtidsscenarier

Læs mere

Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder

Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2. En analyse af de forskellige muligheder Danmarks omkostninger ved reduktion af CO 2 En analyse af de forskellige muligheder KØBENHAVN 28. OKTOBER 2002 ISBN.: 87-7992-003-9 Udarbejdet af : Anders Kristoffersen Rapporten udgives kun elektronisk.

Læs mere

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen

Går jorden under? Replik Djævlen ligger i detaljen Går jorden under? det historiske perspektiv og menneskets rolle Replik Djævlen ligger i detaljen Professor Jørgen E. Olesen De langsigtede mål for 2050 (Klimakommissionen) Uafhængige af olie, kul og gas

Læs mere

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.

INDSIGT. Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked. Erhvervspolitisk. Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4. Erhvervspolitisk INDSIGT Nyhedsbrev fra Dansk Industri nr. 13/d. 4.9-2002 Behov for fleksibelt elforbrug i et liberaliseret elmarked AF CHEFKONSULENT HANS-ERIK KRISTOFFERSEN, hkn@di.dk, OG CHEFKONSULENT

Læs mere

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006

Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 Udvikling i dansk vindenergi siden 2006 De vigtigste faktorer for de seneste års vindenergi i Danmark - Færre, men større møller - Vindens energiindhold, lavt i 2009 og 2010 - højere i 2011? - De 2 seneste

Læs mere

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen

Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning. Finn Bertelsen Energistyrelsen Hvor vigtig er fast biomasse i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen Energistyrelsen Seminar om handlingsplan for udvikling og demonstration inden for kraftvarme fra fast biomasse den 15. juni

Læs mere

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.

Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre

Læs mere

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet

EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet EU's kriterier for grønne offentlige indkøb af elektricitet Grønne offentlige indkøb (Green Public Procurement GPP) er et frivilligt instrument. Dette dokument indeholder de kriterier for grønne offentlige

Læs mere

1. Dansk energipolitik for træpiller

1. Dansk energipolitik for træpiller 1. Dansk energipolitik for træpiller En aktiv dansk energipolitik har gennem mere end 25 år medvirket til, at Danmark er blevet førende indenfor vedvarende energi. Deriblandt at skabe rammerne for en kraftig

Læs mere

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6

Dansk Energi F:\Statistikdata\Uddata\Energipriser\Elpris-sammensætning-måned-4000kWh.xlsx/Elpris Side 1 af 6 Denne opgørelse viser den gennemsnitlige elpris pr. kwh - abonnement er indregnet. Øre/kWh jan-13 feb-13 mar-13 apr-13 maj-13 jun-13 jul-13 aug-13 sep-13 okt-13 Kommerciel el (fpligt) 38,43 38,43 38,43

Læs mere

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler

vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler vejen mod et dansk energisystem uden fossile brændsler UDFORDRING: STORT PRES PÅ OLIE OG GASRESSOURCER mb/d 120 100 80 60 40 20 0 1990 2000 2010 2020 2030 Natural gas liquids Non conventional oil Crude

Læs mere

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000

6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP. Den 21. januar 2000 ENERGISTYRELSEN 6. kt. J.nr. 6031-0006 Ref. SLP Besvarelse af Kommissionens spørgsmål af 22. december 1999 (henholdsvis 14. januar 2000 for så vidt angår den danske version) vedrørende statsstøttesag nr.

Læs mere

Regeringsgrundlaget og realismen

Regeringsgrundlaget og realismen Politiken 02.11.2011 Regeringsgrundlaget og realismen Det, der for alvor vil betyde noget i klimakampen, er, hvornår vi udvikler en energi, der er billigere end fossil energi. Af Bjørn Lomborg DANMARK

Læs mere

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register

Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Til høringsparterne se bilag 1 17. september 2013 Sag 2013-0034700 /SORHOU Høring vedr. udkast til bekendtgørelse om EU's CO 2 -kvoteregister og Det Danske Kyoto-register Vedlagt fremsendes i høring udkast

Læs mere

Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration. 1. Kvoteperiode (indtil ultimo 2006)

Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration. 1. Kvoteperiode (indtil ultimo 2006) Evaluering af Energistyrelsens kvoteadministration 1. Kvoteperiode (indtil ultimo 2006) Marts 2007 Indholdsoversigt Forord 4 Sammenfatning af evalueringens resultater 6 Indledning 6 Evalueringens resultater

Læs mere

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk

Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder. Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Kraftvarmeværkernes fremtid - udfordringer og muligheder Kraftvarmedag 21. marts 2015 v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk Ambitiøs dansk klima- og energipolitik Bred politisk opbakning i Folketinget om at

Læs mere

RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr: 08.403-053

RAMMEBETINGELSER DANMARK. Regeringsgrundlag. Energiforlig. 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 23. april 2009 Jnr: 08.403-053 RAMMEBETINGELSER Anvendelsen af biomasse og vedvarende energi i det danske energisystem, er reguleret af rammebetingelser i form af love og målsætninger. Disse rammebetingelser

Læs mere

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system

Decentral Kraftvarme. Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral Kraftvarme Har det en berettigelse i fremtidens el-system Decentral kraftvarme relationer mod el-systemet Et lille tilbage blik 1. CHP relation mod el markedet 2. Elforbrug til varmeproduktion

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 4. kvartal 2014 7. januar 2015 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Sekretariatet for Energitilsynet Carl Jacobsensvej 35 2500 Valby Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 4. kvartal 2014 tlf. 41 71 54

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM STØTTE TIL GRØNNE VIRKSOMHEDER Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

Lovgivning om emissioner fra skibe

Lovgivning om emissioner fra skibe Lovgivning om emissioner fra skibe Dorte Kubel Civilingeniør Miljøstyrelsen Industri Ansvarsområder: Emissioner fra køretøjer og skibe Brændstoffer til køretøjer og skibe Lovgivning om emissioner fra skibe

Læs mere

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011

Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver

Læs mere

Vedrørende husstandsmøller

Vedrørende husstandsmøller Ellemarksvej 47 8000 Århus C Telefon 8611 2600 Telefax 8611 2700 info@dkvind.dk www.dkvind.dk Giro 6 33 79 10 CVR. 88 46 85 11 Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2012-13 Til Klima-, energi- og bygningsminister

Læs mere

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand

Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand Det Nordiske Elmarked Seminar på Hotel Ebeltoft Strand 2011.10.27 1 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall 2 Det Nordiske Elmarked Per B. Christiansen 27/10/2011 Vattenfall er

Læs mere

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi

Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi Europæisk infrastruktur og europæisk indre marked for energi DEO møde 14. November, København Klaus Thostrup Energinet.dk 1 Om Energinet.dk 2 Elnet 3 Gasnet Dato - Dok.nr. 4 Det europæiske gassystem- stor

Læs mere

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne

Aarhus Kommune. vil give grøn varme til borgerne vil give grøn varme til borgerne v/jan B. Willumsen, afdelingschef Hvem er vi Hvad har vi nået hvad kan vi Målsætninger Hvad er planen Udfordringer, samspil, samarbejde hvem er vi? En offentlig virksomhed

Læs mere

Dansk økonomi på slingrekurs

Dansk økonomi på slingrekurs Dansk økonomi på slingrekurs Af Steen Bocian, cheføkonom, Danske Bank I løbet af det sidste halve år er der kommet mange forskellige udlægninger af, hvordan den danske økonomi rent faktisk har det. Vi

Læs mere

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune

Århus CO2 neutral i 2030. Århus. CO2 neutral 2030. Jan Nielsen, Klimachef. Aftenmøde 1. december 2010. Århus Kommune Visionen CO2030 - Århus uafhængig af fossile brændsler Århus CO2 neutral 2030 Aftenmøde 1. december 2010 Jan Nielsen, Klimachef Århus Kommune Indhold 1. Visionen for Århus CO2030 2. Hvad er status for

Læs mere

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning

Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening Den rigtige vindkraftudbygning Regionsmøde Konklusionen først: At planlægge for nye møller - er ikke en stor og vanskelig opgave - er populært hos borgerne - er økonomisk fordelagtig

Læs mere

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper

Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Analyse af tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 16. december 2014 Udarbejdet af: Nina Detlefsen & Jesper Koch Kontrolleret af: Kim Clausen Beskrivelse: Denne

Læs mere

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger

CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger 4. marts 2009 CONCITO: Tænk vækstpakke og energibesparelser i bygninger sammen Det danske samfund står over for store udfordringer med at mindske udledningen af CO2. Både på kort sigt frem til 2020, hvor

Læs mere

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10)

Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Til Folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg Folketinget Christiansborg 1240 København K Vedr. forespørgselsdebatten d. 28. maj om FN-topmødet om bæredygtig udvikling i 2002 (Rio+10) Kære udvalgsmedlemmer,

Læs mere

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke

Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Store effekter af koordineret europæisk vækstpakke Verdensøkonomien er i dyb recession, og udsigterne for næste år peger på vækstrater langt under de historiske gennemsnit. En fælles koordineret europæisk

Læs mere

Afkast rapportering - oktober 2008

Afkast rapportering - oktober 2008 HP Hedge Ultimo oktober 2008 I oktober gav afdelingen et afkast på -13,50%. Det betyder, at afkast Å-t-d er -30,37% mens afkastet siden afdelingens start, medio marts 2007, har været -27,39%. Index 100

Læs mere

19. april 2011 SHM/JLI

19. april 2011 SHM/JLI Taksationsmyndighedens afgørelse om værditab vedr. eksisterende vindmølle nr. 3 på Rodhøjvej 25, 9610 Nørager som følge af opstilling af vindmøller ved Brorstrup i henhold til lokalplan nr. 244 for Rebild

Læs mere

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014

Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked. 1. kvartal 2014 11. april 2014 Sag 14/03001 / LVM Deres ref. Elprisstatistik for el-handelsprodukter på det frie el-marked 1. kvartal 2014 Siden markedsåbningen i 2003 har forbrugerne frit kunne vælge elleverandør. For

Læs mere

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15.

Jeg er glad for at få lejlighed til at gøre rede for regeringens overvejelser om kort og langsigtet klimafinansiering efter COP15. Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 106 Offentligt Samrådsspørgsmål E [samrådet finder sted den 25.2.2010 kl. 13] Vil ministeren redegøre for, hvorledes man fra dansk side påtænker

Læs mere

Klima- og Miljøudvalget

Klima- og Miljøudvalget Klima- og Miljøudvalget By, Kultur og Miljø Plan og Udvikling Sagsnr. 208403 Brevid. 1774454 Ref. PKA Dir. tlf. 4631 3548 peterka@roskilde.dk NOTAT: Muligheder for at opfylde klimamål ved vedvarende energianlæg

Læs mere

Referat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december)

Referat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december) Klima2005-08: 1.2 20. december 2005 10. februar 2006 Referat af klimagruppens 8. møde/2005 (København 19. december) Deltagere: Lars Georg Jensen (LGJ), Danmark, ordstyrer Hanne Siikavirta (HS), Finland

Læs mere

Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter

Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter Arbejdsgruppe om CO2- og energiafgifter Dato: 28. marts 2007 J.nr. 2005-203-0001 Papir nr. 85 Et omkostningseffektivt CO2- og energiafgiftssystem i en økonomi med CO2-kvoter Indhold 1. Indledning... 4

Læs mere

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020.

Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. Mere natur og nye investeringer i klima og energi. 1 mia. kr. frem mod 2020. mere natur, nye investeringer i klima og energi 1 mia. kr. frem mod 2020 Det Danmark, vi leverer videre til vores børn, skal

Læs mere

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger

Prisfølsomt elforbrug i husholdninger Prisfølsomt elforbrug i husholdninger DI Energibranchen SydEnergi a.m.b.a. SEAS/NVE a.m.b.a. Siemens A/S Danfoss A/S Ea Energianalyse A/S Sammenfatning af resultater af forsøg med kunder med elvarme August

Læs mere

UDKAST TIL BETÆNKNING

UDKAST TIL BETÆNKNING EUROPA-PARLAMENTET 2009-2014 Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse 10.5.2012 2012/2037(INI) UDKAST TIL BETÆNKNING om gennemførelsen af direktiv 2008/48/EF om forbrugerkreditaftaler (2012/2037(INI))

Læs mere

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark

Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark Fjernvarmens grønne omstilling i Danmark x Hvem er vi? indkøber varme hos DONG/Studstrupværket Forbrændingsanlægget i Lisbjerg RenoSyd i Skanderborg Skanderborg Fjernvarme Overskudsvarme leverer varme

Læs mere

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften

Roadpricing - halvering af registreringsafgiften 1 Socialdemokraterne Analyse- og Informationsafdelingen Roadpricing - halvering af registreringsafgiften Massiv sænkning af registreringsafgiften for miljøvenlige biler med lavt CO2-udslip skal sikre hidtil

Læs mere

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER Kim Brinck Rambøll, WtE RØGGASFLOW OG AFGIFTER Flere afgifter m.v. betales i dag på baggrund af anlæggenes emitterede forurening: Svovl (SO 2 ) NO X CO 2 (afgift/kvote)

Læs mere