Vindkraft og CO2-kvoter

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Vindkraft og CO2-kvoter"

Transkript

1 Faktablad M 7 Vindkraft og CO2-kvoter Siden Klimakonventionen blev forhandlet på plads i FN og underskrevet i Rio i 1992, er der gennemført en række internationale forhandlinger for at konkretisere aftalen bl.a. er der fastsat mål, procedurer og instrumenter. Særligt med vedtagelsen af Kyoto-protokollen i 1997 blev der truffet en række vigtige beslutninger. Det er f.eks. fastlagt, hvor meget de enkelte lande skal reducere udledningerne af drivhusgasser. Danmark er omfattet af en samlet EU-forpligtelse og skal som led i EU s interne byrdefordeling reducere udledningerne med 21 % i forhold til 199-niveauet. EU skal samlet reducere udledningerne med 8 %. Kvoter og fleksible mekanismer Med Kyoto-protokollen blev det også besluttet, at udledningerne af drivhusgasser kan reduceres ved hjælp af fleksible mekanismer. De fleksible mekanismer betyder, at lande og virksomheder ikke alene kan leve op til de internationale forpligtelser ved selv at reducere udledningerne af drivhusgasser. De kan også anskaffe sig tilladelser til at udlede drivhusgasser ved at købe kvoter på et kvotemarked eller få kreditter ved at gennemføre projekter i andre lande. EU har fra 1. januar 25 indført en kvoteordning for CO 2. Kvoteordningen betyder, at de mest energitunge virksomheder skal have kvoter, der svarer til den mængde CO 2, de udleder. Virksomhederne får tildelt et antal kvoter, og hvis det ikke svarer til de reelle udledninger, skal de skaffe flere kvoter på markedet. Princippet i kvotehandel Det centrale princip i denne form for regulering er omsættelige udledningstilladelser. Energistyrelsen udsteder udledningstilladelserne til de virksomheder, der er omfattet af reguleringen. I første omgang får virksomhederne tilladelserne direkte, eller de kan købe dem på auktion. Senere kan tilladelserne købes på markedsvilkår, eller man kan lave projekter i udlandet, der reducerer udledninger, hvilket udløser en bonus i form af et antal udledningstilladelser. Når udledningstilladelserne kan omsættes på et marked, vil der danne sig en markedspris på tilladelserne. Hvis en virksomhed skal bruge mange penge på at reducere sin udledning, kan det være mere økonomisk fornuftigt at købe en udledningstilladelse til markedspris. Hvis en virksomhed omvendt kan reducere udledningen til lavere priser, er det mere økonomisk fornuftigt end at købe en udledningstilladelse. En sådan virksomhed kan måske ligefrem tjene penge ved selv at nedbringe sin udledning og så sælge de tilladelser, som virksomheden har i overskud. Udledningen reduceres dermed, hvor omkostningerne er lavest, hvilket betyder, at de samlede samfundsomkostninger ved at begrænse forureningen bliver lavere. Hvem er omfattet af kvoteordningen? I Europa er omkring 12. produktionsenheder omfattet af kvoteordningen. I EU har man besluttet at anvende gratis uddeling af kvoter til de omfattede produktionsenheder i stedet for muligheden for auktionering. Ved auktionering må man sikre sig kvoter, før der kan ske en reel udledning, hvorimod man ved gratiskvoter får rådighed over kvoter fra start og først skal gøre regnskabet op med udgangen af perioden. Man får hermed rådighed over en ganske betydelig kapital. EU s kvotesystem omfatter i omkring 45 % af EU s samlede udledning af CO 2. I Danmark var 377 produktionsenheder omfattet af ordningen ved starten 1. januar 25: 244 el- og varmeproducenter 126 industrivirksomheder 7 offshore-virksomheder Kvoteloven omfatter følgende typer virksomheder: Energiproducerende anlæg over 2 MW indfyret effekt. Herunder også industrianlæg, men ikke affaldsbehandlingsanlæg. Raffinaderier og koksværker. Virksomheder over en vis størrelse, der arbejder inden for produktion og forarbejdning af ferrometaller. Cement-, glas- og teglvirksomheder over en vis størrelse. Papir- og papvirksomheder over en vis størrelse. Nationale allokeringsplaner Til hver periode skal miljøministrene udarbejde en national allokeringsplan, der beskriver, hvordan kvoterne år for år fordeles mellem de produktionsenheder, der er omfattet af ordningen. Den nationale allokeringsplan skal godkendes af EU-Kommissionen. EU-Kommissionen ser på, om kvotetildelingen Klimakonventionen I efteråret 199 vedtog FN s generalforsamling, at man i FN-regi skulle etablere en konvention på klimaområdet. Klimakonventionen blev skrevet under på FN s Konference om Miljø og Udvikling i Rio de Janeiro i 1992 og den trådte i kraft i Den er i dag tiltrådt af 19 lande, hvilket i praksis vil sige stort set alle verdens lande. Klimakonventionens formål er at opnå en stabilisering af drivhusgaskoncentrationer i atmosfæren på et niveau, der forhindrer farlig menneskelig påvirkning af klimasystemet, og at dette skal ske inden for en tidsramme, der tillader økosystemer at tilpasse sig naturligt til klimaforandringer, sikrer at fødevareproduktionen ikke er truet, og muliggør fortsat økonomisk udvikling på en bæredygtig måde. Klimakonventionen rummer en hensigtserklæring om, at de industrialiserede lande skal have stabiliseret deres udledninger af CO 2 og andre drivhusgasser på 199-niveauet inden år 2. Næsten ingen industrilande havde opfyldt denne målsætning i 2.

2 vil kunne sætte landene i stand til at leve op til de internationale forpligtelser. Endvidere vurderes det, om tildelingen af kvoter er problematisk i forhold til reglerne om statsstøtte og konkurrence på det indre marked. Allokeringsplanerne skal også redegøre for, hvordan det enkelte land samlet set kan opfylde sin nationale forpligtelse. Der skal således redegøres for effekten af nationale virkemidler, national implementering af EU-direktiver, og effekten af nationale JI og CDM-programmer (se forklaring i boks). Alle EU-lande skulle inden udgangen af juli 26 have afleveret deres udkast til National Allokeringsplan for til EU-Kommissionen. Denne proces blev meget forsinket og i begyndelsen af december 26 havde EU-Kommissionen kun givet sine kommentarer til 1 lande ud af de 27 lande, som skal aflevere en plan. Mål for I Danmark er der i perioden et samlet antal kvoter på 1,5 mio. tons totalt i de tre år. 92,5 mio. tons tildeles som gratis kvoter til eksisterende produktionsenheder og 3 mio. tons er reserveret til gratis kvoter til nye produktionsenheder. De sidste 5 mio. tons bortauktioneres. Mål for I perioden skal mindst 9% af kvoterne uddeles gratis. Danmark offentliggjorde sin allokeringsplan den 21. december 26. Planen tager udgangspunkt i, at Danmark mangler 13 mio. tons CO 2 om året i , for at kunne opfylde sin Kyoto-forpligtelse. I 23 var det regeringens vurdering, at mankoen var på 25 mio. tons CO 2 om året. Planen foreslår, at der sker en samlet kvotetildeling på 24,5 mio. tons CO 2 om året til de danske virksomheder, der er omfattet af EU s kvotedirektiv. Heraf tildeles industrien 9% af kvotegrundlaget, varmesektoren 85%, off-shore 9% og elsektoren 57% af kvotegrundlaget. Derudover afsættes en pulje på i alt 2,5 mio. tons CO 2 til nye produktionsenheder og ny kapacitet i eksisterende produktion, og det nuværende program for CDM og JI videreføres. Danmark har valgt ikke at anvende auktionering i Prisen på kvoter Markedspriserne på kvoter og kreditter er ikke gennemsigtige, og det er også uklart, i hvilket omfang de vil blive det. Dette skyldes flere forhold: Det er endnu usikkert, hvor stor en del af handlen med kvoter og kreditter som vil ske på børser (spot-markeder) med synlig prisdannelse Der er en betydelig usikkerhed om prisoversigter udarbejdet af bl.a. analytikere. Det kan ikke forventes, at de har adgang til alle informationer om priserne. Derudover udarbejdes der kun én gang årligt en samlet regnskabsoversigt Priserne påvirkes af mange forskellige faktorer. Disse faktorer vil variere over tid, og vil derfor kunne give betydelige prisvariationer. Der mangler desuden tilstrækkelig viden om en række af disse faktorer. Etableringen af spot-markeder, som f.eks. Nordpool, bidrager klart til større gennemsigtighed, men volumen på disse markeder er endnu begrænset i forhold til den samlede omsætning. Hvis nogle af spot-markederne som er etableret eller i færd med at blive det, opnår en tilstrækkelig volumen, må det forventes at bidrage væsentligt til gennemsigtigheden på handlen med kvoter. Specielt forhåndskøbsaftaler (forward-handler) med kreditter vil højest sandsynligt fortsat være vanskelige at vurdere prismæssigt. kr./ton CO april 5 maj 5 juni 5 Spotpris Pris forhåndskøb 28 juli 5 august 5 september 5 oktober 5 november 5 december 5 januar 6 Hvad bestemmer prisen på kvoter Hvis kvoter og kreditter skal være et incitament til at reducere udledningen af drivhusgasser, skal de i sagens natur ikke være gratis, men have en vis pris. Det er vanskeligt at forudsige, hvorledes priserne udvikler sig, da de vil afspejle forholdet mellem udbud og efterspørgsel. I det følgende beskrives ni centrale faktorers betydning for udbud og efterspørgsel. Listen er ikke udtømmende, men den viser, at udbud og efterspørgsel og dermed priser påvirkes af mange variable. Kvoteprisen for Prisen er i løbet af 2. halvår 26 faldet til omkring 5 kr. pr. ton CO 2. Prisen for kvoter i Kyoto-perioden var i december 26 på omkring 13 kr. pr. ton CO 2. I starten af 26 var prisen over 225 kr. pr. ton CO 2. Kilde: ECON/Point Carbon februar 6 JI/CDM-projekter CDM-projekter (Clean Development Mechanism) gør det muligt for et I- land f eks. Danmark at lave et projekt i et udviklingsland. Danske parter kan indgå i gennemførelsen af projektet, men det kan også alene være udenlandske parter, som står for projektet og sælger kreditterne til en dansk part. Projektet kan også helt eller delvist finansieres af danske parter. JI-projekter (Joint Implementation) svarer til et CDM-projekt, men her er begge lande I-lande (OECD-lande eller et af de øst- og centraleuropæiske lande). marts 6 april 6 maj 6 juni 6 juli 6 august 6 september 6 oktober 6 november 6 december 6

3 1. Mængden af kvoter og de nationale allokeringsplaner Mængden af gratis kvoter i forhold til behovet er en helt afgørende faktor i prisdannelsen. Der er ikke noget fast loft over, hvor mange kvoter de enkelte lande kan udstede. I vurderes det, at der samlet set er udstedt et større antal gratis kvoter, end der har været behov for, hvorfor prisen også er faldet ganske betydeligt i løbet af 26. Det vides endnu ikke, hvor mange kvoter der tildeles i , men det er sikkert, at der såvel i Danmark som EU generelt set bliver tale om et mindre antal end i første periode. EU-Kommissionen meldte i januar 26 ud, at EUlandene samlet set skulle reducere 6 % i forhold til niveauet i Dette vil alt andet lige give højere priser i end i , og denne forventning ses også i markedsprisen. Handlede kvoter, mio. tons Februar 5 Marts 5 April 5 Maj 5 Juni 5 Juli 5 August 5 September 5 Oktober 5 November 5 December 5 Det daglige volume der omsættes på EU s kvotemarked er øget ganske betydeligt i løbet af 2. halvår 26. Fra omkring 2 mio. ton CO 2 om dagen i august til omkring 5 mio. ton om dagen i november. Kilde ECON/Point Carbon Januar 6 Februar 6 Marts 6 April 6 Maj 6 Juni 6 Juli 6 August 6 September 6 Oktober 6 November 6 2. Bødernes størrelse Basalt vil prisen på kvoter/kreditter være påvirket af bødestørrelsen. Prisen vil alt andet lige ikke blive højere end omkostningen ved at bryde reduktionsforpligtelsen. Da bøderne stiger i 28 fra 4 til 1 euro (3-75 kr.) pr. tons CO 2, kan det afføde højere priser. Prisen kan endda blive højere endnu, da betaling af bøden ikke friholder virksomheden fra at indlevere det manglende antal kvoter i næste periode. Det reelle strafniveau vil derfor være bøden plus den forventede kvotepris det efterfølgende år. 3. Økonomiske faktorer Desto større økonomisk vækst desto større forbrug af energi i alle sektorer i samfundet. Omvendt vil nedgang i økonomien, betyde mindre brug af energi. Nogle landes industrier er mere energitunge end andre landes, og derfor vil behovet for kvoter også kunne påvirkes mere af de økonomiske konjunkturer i nogle lande end i andre. I løbet af 25 og 26 har prisudviklingen på olie- og gasmarkedet haft stor indflydelse på kvoteprisen. Den høje olie- og gaspris har gjort det økonomisk interessant at skifte til kul, med heraf følgende større efterspørgsel på kvoter, hvilket har været medvirkende til, at kvoteprisen omkring årsskiftet 25/26 var over 3 euro (225 kr.) per ton CO Mængden af varm luft Nogle lande har meget let ved at reducere udledningerne til 199-niveau. Det kan bl.a. skyldes tilbagegang i økonomien og ændrede industri- og energistrukturer. Disse lande - det gælder særligt Rusland og Ukraine - er i besiddelse af en stor mængde kvoter, de kan sælge. Disse overskudskvoter er blevet døbt varm luft. Det er af betydning for prisdannelsen, hvornår og i hvilket omfang disse kvoter vil komme på markedet. 5. Vejret Jo varmere vintre desto mindre energiforbrug, og i sagens natur vil koldere vintre give større energiforbrug. Dermed vil vejret også være en faktor, der kan få betydelig indflydelse på priserne og især give anledning til midlertidige udsving. 6. Reserver til nye virksomheder De fleste lande reserverer en pulje med kvoter til nye virksomheder i perioden. Hvis denne pulje ikke bliver brugt til nye virksomheder, vil store mængder kvoter pludseligt kunne sælges på markedet. Det vil kunne reducere priserne. 7. JI/CDM-projekter JI- og CDM-projekter (se forklaring i boks på foregående side) skaber kreditter, og desto flere kreditter der skabes, desto lavere bliver prisen på kvoter og kreditter. Frem til 28 kan kun CDMkreditter indgå i kvoteordningen, og dermed påvirke prisen. Endnu er kun få CDM-projekter godkendt, men der er en meget væsentlig vækst på markedet og med udgangen af 26 var der over 14 projekter på vej gennem godkendelsessystemet. Det gælder for både CDM og JI, at køberlandet og de virksomheder der er omfattet af kvotedirektivet, kun må anvende kreditter som et supplement til indfrielsen af forpligtelsen. Landene skal altså gennemføre en del reduktioner i eget land. I EU har man vedtaget et Linkingdirektiv, som skal regulere sammenhængen mellem kvotemarkedet i EU og handel med kreditter fra CDM og JI. Det fremgår af direktivet, at de enkelte lande fra 28 skal fastsætte et nationalt loft for, hvor meget de enkelte produktionsenheder må anvende kreditter fra CDM og JI. I den danske allokeringsplan er fastsat et loft for virksomhedernes brug af kreditter til omkring 19 % af kvotetildelingen. 8. Politiske udmeldinger og aftaler Løbende vil udmeldinger fra politisk side kunne påvirke prisen. Eksempelvis kan et regeringsskift i et land føre til, at landet ikke vil dække en del af sine forpligtelser ved at købe kvoter/kreditter på det internationale marked, men derimod vil lave energibesparelser i landet. Det vil alt andet lige føre til lavere priser, fordi efterspørgslen efter kvoter falder. Forhandlingerne om fremtidige klimaforpligtelser efter 212 under Klimakonventionen vil også være en faktor. Ubrugte kvoter og kreditter fra Kyotoperioden kan gemmes til efterfølgende perioder. Ambitiøse forpligtelser efter 212 vil give forventninger om stigende priser og øge efterspørgslen i perioden Teknologisk udvikling På kort sigt vil den teknologiske udvikling næppe spille den store rolle for prisdannelsen. På længere sigt vil det

4 kunne få betydning i hvilket omfang og tempo, der udvikles teknologier, der begrænser energiforbruget og CO 2 -udledningen, og dermed reducerer udledningerne af drivhusgasser: Jo større teknologiske landvindinger, desto lavere priser. Hvad vil der ske efter 212 Det er endnu uafklaret om kvotehandel og brug af JI og CDM efter 212 vil fortsætte inden for Kyoto-protokollens ramme. På klimamødet i Montreal i december 25 blev det besluttet at igangsætte to forhandlingsprocesser. En med basis i de lande som har ratificeret Klimakonventionen, dvs. incl. USA og Australien, og en proces med udgangspunkt i Kyoto-Protokollen og hermed uden USA. I praksis foregår drøftelserne i sammenhæng, og der stiles mod, at der kan opnås en aftale på det årlige klimamøde i 29. I forhold til de politiske signaler som kommer dels fra G-8 møderne, men også fra USA, EU og en række U-lande er der behov for en aftale på klimaområdet efter 212. De politiske signaler er blevet understøttet af en række nye naturvidenskabelige og økonomiske rapporter, og FN s klimapanel forventes af komme med deres 4. vurderingsrapport i 27. Den vil formodentlig understøtte behovet for politisk handling. Hvad betyder kvotemarkedet for elprisen? Hele baggrunden for kvotemarkedet har været et ønske om at værdisætte CO 2 -udledningen. Elproducenterne lægger kvoteprisen oveni de øvrige produktionsomkostninger og sætter denne pris som marginalpris for, hvornår de vil producere. Da brændslerne har forskelligt CO 2 -indhold, ændrer kvotemarkedet dermed også produktionsprisen afhængig af brændsler og produktionsformer. I det europæiske marked slår kvoteprisen forskelligt igennem på markedsprisen, fordi de enkelte markeder har forskellig sammensætning af produktionen, og der er forskel på hvor CO 2 - intensiv produktionen er. ECON har beregnet, at 45 % af kvoteprisen i 25 blev overført i elprisen i det nordiske elmarked, hvorimod det i det tyske og hollandske marked er 7-8 %. Når der ikke er større gennemslag i elprisen i Norden, skyldes det at prissætningen sker på Nordpool, hvor vind og især vandkraft med lavere marginalomkostningerne er prissættende for elprisen i mange timer. Selvom kvoterne uddeles gratis sker denne overførsel i markedsprisen, fordi kvoterne har en værdi på markedet. Bruger man ikke kvoten selv, har man altså mulighed for at sælge den. Elproducenterne opnår dermed indirekte at få en kapitaltilførsel, som ideelt set gerne skulle resultere i investeringer i mindre CO 2 -intensiv produktion på et senere tidspunkt. ECON har beregnet, at den gennemsnitlige kvotepris på det europæiske marked i 25 har været på 12 kr. per tons CO 2, hvilket i 25 har givet en gennemsnitlig priseffekt i det nordiske elmarkedet på 5,7 øre per kwh. På det tyske marked har priseffekten været på ca. 9,5 øre per kwh. Med den nuværende (december 26) lave kvotepris for på omkring 5 kr. pr. ton CO 2, bliver priseffekten kun 2,5 øre per kwh. Kvoter for handles til p.t. 135 kr. pr. tons CO 2, og vil med den samme afsmitning på det nordiske elmarked som i 25 give en priseffekt på 6,4 øre per kwh. Kvotemarkedets indflydelse på afregning for vindmøllestrøm Vindkraft og andre vedvarende energikilder er ikke omfattet af EUs kvotedirektiv. Baggrunden for dette er, at de fleste EU-lande har forskellige støtteordninger til vedvarende energi, og man ikke politisk ønskede at have flere støtteformer. Kvotemarkedet har derfor i sin nuværende form først og fremmest interesse for vindkraft i den udstrækning, det har indflydelse på afregningsprisen i elmarkedet. For nye møller giver kvoteprisen et direkte pristillæg i markedsprisen, i 25 beregnet til 5,7 øre per kwh. Vindmøllerne får et pristillæg på op til 1 øre/kwh for vindmøllestrømmens merværdi. For vindmøller opstillet inden 25 beskæres dette pristillæg, når markedsprisen for strøm kommer over 26 øre/kwh. For nye vindmøller er det skrotningsbevisets pristillæg på 12 øre/ kwh, der beskæres, når markedsprisen passerer 26 øre/kwh. For disse møller gælder, at de i størstedelen af tiden i perioden november 25 til november 26 ikke har fået udbetalt det fulde pristillæg, da markedsprisen har været over de 26 øre per kwh (se graferne nederst). Vindmøller har således kun i stærkt begrænset grad fået glæde af CO 2 -kvotemarkedets indflydelse på elprisen. F.eks. har kvotesystemets virkning på markedsprisen i 25 betydet, at fradraget i pristillægget i gennemsnit begyndte 5,7 øre/kwh under det niveau, hvor det ellers ville have haft virkning. Den nuværende afregningsform med en beskæring af pristillæg giver dermed ikke vindmøllestrømmen den samme virkning på den markedsmæssige afregning pr kilowatt-time som andre elproducenter opnår. Afregning af vindmøllestrøm Østdanmark Afregning af vindmøllestrøm Vestdanmark øre/kwh Markedspris Beskæringsgrænser Pristilæg øre/kwh Markedspris Beskæringsgrænser Pristilæg Nov. 6 Okt. 6 Sept. 6 Aug. 6 Juli 6 Juni 6 Maj 6 Apr. 6 Mar. 6 Feb. 6 Jan. 6 Dec. 5 Nov. 5 Nov. 6 Okt. 6 Sept. 6 Aug. 6 Juli 6 Juni 6 Maj 6 Apr. 6 Mar. 6 Feb. 6 Jan. 6 Dec. 5 Nov. 5 Når markedsprisen for el ligger mellem 26 og 36 øre/kwh beskæres pristilægget for vindmøllestrøm for eksisterende vindmøller. Vindmølleejerne får derfor kun begrænset glæde af stigninger i elprisen som følge af CO2-kvotemarkedet, nemlig de få perioder markedsprisen er over 36 øre/kwh.

5 Tidsperiode Periodens karakter Landenes forpligtelser Kvoter til danske virksomheder Bøder Undtagelser Overflytning fra perioder Gratis kvoter og bortauktionering Optjening af CDM-kreditter og JI-kreditter Brug af CDMog JI-kreditter EU s kvoteordning fungerer uafhængig af forpligtelserne i Kyotoprotokollen. EU-landene er forpligtet til at tage skridt på vej mod forpligtelserne i Virksomhedernes tildeles 1,5 millioner kvoter. Det svarer til en reduktion på 15% i forhold til euro (3 kr.) pr. ton CO2, der udledes uden, at der afleveres en tilsvarende mængde kvoter/ kreditter. Blandt de virksomheder, der er omfattet af ordningen, kan Kommissionen godkende midlertidig undtagelse af anlæg eller aktiviteter i de enkelte lande. I Danmark kan kvoter udstedt i denne periode ikke bruges i perioden Andre lande kan vælge at annullere kvoterne og automatisk erstatte med nye kvoter, der gælder for næste periode. Langt hovedparten af EU-landene har samme tilgang som Danmark. Kreditter optjent i perioden kan godt bruges i Mindst 95% af kvoterne tildeles gratis. Resten kan bortauktioneres. I Danmark bortauktioneres 5%. Allerede fra 2 har det været muligt at optjene kreditter i CDMprojekter. Det er ikke muligt at optjene kreditter i JI-projekter. Kun CDM-kreditter kan bruges. Første forpligtelsesperiode i Kyoto-protokollen. EU s kvoteordning fungerer efter de regler, der gælder i Kyotoprotokollen. EU har samlet forpligtet sig til at reducere den gennemsnitlige årlige CO2-udledning med 8%, mens Danmark som led i EU s byrdefordeling har forpligtet sig til at reducere med 21%. Virksomhederne tildeles 24,5 mio. tons om året i Industrien tildeles 9 % af kvotegrundlaget, varmesektoren 85 %, offshore 9 % og elsektoren 57 % af kvotegrundlaget. Kvotegrundlaget er et gennemsnit af den historiske udledning i perioden , eller udledningen i 24, hvis den er højere. 1 euro (75 kr.) pr. tons CO2, der udledes uden, at der afleveres en tilsvarende mængde kvoter/kreditter. Alle omfattede virksomheder skal deltage. Kvoter udstedt i denne periode kan bruges i efterfølgende perioder. Det er op til de enkelte lande at afgøre, om de vil acceptere kvoter fra den tidligere periode. Kreditter optjent i perioden kan anvendes i efterfølgende perioder. Mindst 9% af kvoterne skal tildeles gratis. Resten kan bortauktioneres. Danmark bortauktionerer ikke. Der kan optjenes kreditter i både CDM-projekter og JI-projekter. Både CDM-kreditter og JI-kreditter kan bruges. Kvotemarkedets betydning for investeringer i vindmøller På kort sigt kan man ikke forvente at EU s kvotemarked har reel indflydelse på, om investeringsmulighederne for vindmøller forbedres. Der er usikkerhed om de nationale kvoter i og dermed også om kvoteprisen og hvad overvæltningen i elprisen bliver. De fleste EU-lande har på nuværende tidspunkt nationale støtteordninger, som er uafhængig af markedsprisen, hvorfor kvotemarkedet kun i beskedent omfang har indflydelse på investeringerne. EU s energipolitik kan betyde nye markedsrammer Regerings- og statscheferne i EU skal i 27 forhandle EU s fremtidige energipolitik på plads. EU s oplæg til energistrategi vil måske foreslå bindende målsætninger for udbygning med vedvarende energi. Det vil muligvis lægge op til indførelse af et marked for grønne certifikater, som vil give et markedsbaseret pristillæg til vindmøller. EU s energiplitiske beslutninger vil hermed kunne bane vejen for for et elmarked med mulighed for mere lige konkurrencevilkår for vindkraften. Yderligere oplysninger EU-Kommissionen: environment/climat/emission.htm Miljøstyrelsen: Energistyrelsen: Dansk Energi: Internationale Emission Trading Association, IETA: pages/index.php Point Carbon: Nordpool: ECON: Fakta om Vindenergi: M2 Vindmøller og drivhuseffekten Fakta om Vindenergi: Ø5 Afregningsregler for vindmøller Faktablad M 7, januar 27 Fakta om Vindenergi Fakta om Vindenergi udgives af Danmarks Vindmølleforening. Faktabladene, der giver faktaoplysninger om en række udvalgte emner, kan rekvireres fra sekretariatet eller hentes på Danmarks Vindmølleforening Ellemarksvej 47, Bygning 6 8 Århus C Tlf (kl. 9-15, fredag 9-13) Fax

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006

Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 306 Offentligt Model for markedsbaseret udbygning med vindkraft. Vindenergi Danmark, september 2006 Indledning og resume: I dette efterår skal der udformes

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 7. ordinære generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Vindåret Vindåret 2005

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 2008 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 9. ordinære generalforsamling lørdag den 5. april 28 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM

MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM MARKEDSPRIS PÅ VINDMØLLESTRØM Frederica april 2015 Navn Dato Øre/kWh Marginalomkostning på kulkraft Lav kulpris skyldes; 34 32 30 28 26 24 Lav efterspørgsel Stort udbud Lave omkostninger på udvinding og

Læs mere

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen

Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt. Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Klimapolitikken globalt, regionalt og nationalt Oplæg ved Det Miljøøkonomiske Råds konference 1. september 2008 Peter Birch Sørensen Oversigt Baggrund: Energiforbrug og CO 2 -udledning Global klimapolitik:

Læs mere

Baggrundsnotat om klima- og energimål

Baggrundsnotat om klima- og energimål 12. april 2016 Baggrundsnotat om klima- og energimål Indledning Der er indgået en række aftaler i såvel FN- som EU-regi om klima- og energimål. Aftalerne har dels karakter af politiske hensigtserklæringer,

Læs mere

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter

Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter Organisation for erhvervslivet August 29 Klimaet har ingen gavn af højere elafgifter AF CHEFKONSULENT TROELS RANIS, TRRA@DI.DK, chefkonsulent kristian koktvedgaard, KKO@di.dk og Cheføkonom Klaus Rasmussen,

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Energipriserne har overordnet haft

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 Prisen på energi har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

EU s klima- og energipakke

EU s klima- og energipakke EU s klima- og energipakke Hvilke rammebetingelser sætter klima- og energipakken for EU s CO2-reduktioner, herunder i transporten og landbruget? Stig Kjeldsen, EU og International Energipolitik Klima-

Læs mere

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd

Anvendelse af oprindelsesgarantier. Notat fra Det Økologiske Råd Anvendelse af oprindelsesgarantier Notat fra Det Økologiske Råd Resumé Oprindelsesgarantier er jf. direktiv om vedvarende energi beviser på, at den elproduktion som ligger til grund for garantien, er produceret

Læs mere

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba

Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 2003. Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Vindtræf hos Vestas Wind System A/S den 8. november 23 Afregning af vindmøllestrøm v/niels Dupont DV-Energi amba Dagsorden Præsentation af DV-Energi DV-Energis strategi Tilrettelæggelse af salg og afregning

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 4. KVARTAL 2015 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Gasprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Priserne på energimarkederne har

Læs mere

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12

Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 7. februar 2007 Greenpeace kommentarer til Forslag til national allokeringsplan for Danmark i perioden 2008-12 Indledende bemærkninger Vi skal indledningsvist bemærke, at vi finder en høringsperiode på

Læs mere

Vindenergi Danmark din grønne investering

Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi Danmark din grønne investering Vindenergi og vindmøller svaret blæser i vinden Vindkraft er en ren energikilde, der ikke bidrager til den globale opvarmning. I Vindenergi Danmark arbejder vi

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 11. ordinære generalforsamling lørdag den 17. april 2010 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. 2009 Året har som

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter 1

Forslag. Lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter 1 Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 114 Offentligt Fremsat den {FREMSAT} af transport- og energiministeren (Flemming Hansen) Høringsudgave 17. januar 2007 Forslag til Lov om ændring af lov

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 Prisen på brændsler har været opadgående de sidste måneder.

Læs mere

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. 15. august 2003 Greenpeace s kommentarer til Forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter for elproduktion. Greenpeace støttede i sin tid indførelsen af et loft for elsektorens CO2-emission, men havde

Læs mere

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2.

For EU-27 vil det hjemlige udslip i 2008-12 med fuld brug af tilladte kreditter ligge 66 mio. tons eller kun 1,1 procent under 1990-niveau 2. 23. september 2008 Klimapolitik på kredit EU Både Klimakonventionen og Kyoto-Protokollen bygger på den fælles forståelse af, at det er de rige lande, der har hovedansvaret for de historiske udslip af drivhusgasser

Læs mere

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 10. ordinære generalforsamling lørdag den 18. april 2009

Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 10. ordinære generalforsamling lørdag den 18. april 2009 Bestyrelsens skriftlige beretning ved den 1. ordinære generalforsamling lørdag den 18. april 29 Denne beretning suppleres med formandens mundtlige beretning på generalforsamlingen. Produktionen Vindmøllerne

Læs mere

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller

Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Danmarks vindmølleforening Nye vindmøller Vindenergi Danmark Niels Dupont Februar 2014 Vindenergi Danmark Navn Dato Markedsopdatering Dagsorden Om Vindenergi Danmark Vindmøller efter 1.1. 2014 Valg af

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen.

EUROPA-KOMMISSIONEN. 2) Ved brev af 28. september 2012 anmeldte de danske myndigheder en ændring af foranstaltningen. EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 22.7.2013 C(2013) 4772 final TIL OFFENTLIGGØRELSE Dette dokument er et internt kommissionsdokument, som der udelukkende gives indsigt i til orientering. Emne: Statsstøtte

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 3. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Det seneste

Læs mere

For yderligere informationer henvises til Energistyrelsens høringsnotat vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter.

For yderligere informationer henvises til Energistyrelsens høringsnotat vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om CO2-kvoter. Notat Klima J.nr. MST-311-00004 Ref. STKJE Den 21. februar 2007 Høringsnotat vedrørende miljøministerens udkast til allokeringsplan. Udkast til allokeringsplan og JI/CDM strategi blev sendt i høring med

Læs mere

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Dato: 7. november 2005 Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening Baggrund Det er ønsket at forbedre energiudnyttelsen mindske

Læs mere

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD

Klima og Grøn Strøm. Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Kun få danske Grøn Strøm produkter gør en faktisk forskel DET ØKOLOGISKE RÅD Klima og Grøn Strøm Notatet er udarbejdet af Det Økologiske Råd Forfatter: Søren Dyck-Madsen ISBN: 87-92044

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling

Klimavenlige energiløsninger. Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Klimavenlige energiløsninger Virksomheder, klimaprofil og VE-omstilling Christian Ege Miljøforum Midtjylland, 31.10.2012 Hvem er? En uafhængig miljøorganisation med fokus på bl.a. energibesparelser, med

Læs mere

Program. 9.30 10.00: Ankomst

Program. 9.30 10.00: Ankomst 9.30 10.00: Ankomst Program 10.00 10.15: Velkomst og præsentation af dagens program 10.15 10.35: National allokeringsplan for 2008 12 og ny kvotelov Lisbeth Nielsen Pause 10.50 12.00: EU s nye retningslinjer

Læs mere

Mekanismen forklares i det følgende.

Mekanismen forklares i det følgende. Er EU's kvotedirektiv fordelingspolitik eller miljøpolitik? - Hvorfor har alle EU-landes NAPs slappe kvoter? - Hvorfor er CO 2 -kvoter ikke integrerede med grønne certifikater? Wolfgang@mostert.dk De kvoteomfattede

Læs mere

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten

Sæt pris på klimaet. Få svar på alle spørgsmålene lige fra Kyoto til drivhuseffekten Hvad er drivhuseffekten egentlig og hvad går Kyoto-aftalen ud på? Danmark har forpligtet sig til at reducere udledningen af drivhusgasser svarende til, at alle biler, busser og tog i Danmark skal stå stille.

Læs mere

Spørgsmål & svar vedrørende emissionshandel og nationale tildelingsplaner (ajourført version pr. 6. januar 2005)

Spørgsmål & svar vedrørende emissionshandel og nationale tildelingsplaner (ajourført version pr. 6. januar 2005) MEMO/04/44 Bruxelles, den 4. marts 2004 Spørgsmål & svar vedrørende emissionshandel og nationale tildelingsplaner (ajourført version pr. 6. januar 2005) 1) Hvad er sigtet med emissionshandel? Emissionshandelsordningen

Læs mere

2/2012. Beretning om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen

2/2012. Beretning om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen Statsrevisorerne 2012-13 Beretning nr. 2 Beretning om Danmarks reduktion af CO2-udledningen Offentligt 2/2012 Beretning om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen 2/2012 Beretning om Danmarks reduktion

Læs mere

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB

EUROPA-KOMMISSIONEN. Bruxelles, den 12.04.2000. Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter. Hr. minister, 1. SAGSFORLØB EUROPA-KOMMISSIONEN Bruxelles, den 12.04.2000 SG(2000) D/ Vedr.: Statsstøttesag nr. N 653/99 CO 2 -kvoter Hr. minister, 1. SAGSFORLØB Ved brev af 16. juli 1999, der indgik til Kommissionens Generalsekretariat

Læs mere

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark?

- Hvor stor en el-produktion ønsker vi i Danmark? Hvis Danmark omvendt skulle satse på en betydelig netto el-eksport vil dette medføre en kraftig vækst i landets CO 2 -udledning, og nødvendiggøre omkostningskrævende CO 2 -reduktioner indenfor andre sektorer.

Læs mere

NOTAT 12. marts 2007 J.nr. 030205/30029-0017 Ref. ENS.JBE/MFS/SSJ. Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter.

NOTAT 12. marts 2007 J.nr. 030205/30029-0017 Ref. ENS.JBE/MFS/SSJ. Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter. Det Energipolitiske Udvalg L 183 - Bilag 1 Offentligt NOTAT 12. marts 2007 J.nr. 030205/30029-0017 Ref. ENS.JBE/MFS/SSJ Side 1/8 Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om CO 2 -kvoter.

Læs mere

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP

J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP VINDKR AF T OG ELOVERL ØB 9. maj 2011 J.nr. 3401/1001-2921 Ref. SLP Indledning Danmark har verdensrekord i vindkraft, hvis man måler det i forhold til elforbruget. I 2009 udgjorde vindkraftproduktionen

Læs mere

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990.

NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis. Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 200 Offentligt NOTAT 12. december 2008 J.nr. 070101/85001-0069 Ref. mis Side 1/5 Om tiltag til reduktion af klimagasudledningen siden 1990. Miljøstyrelsen

Læs mere

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen

Oplæg til klimastrategi for Danmark. Regeringen Oplæg til klimastrategi for Danmark Regeringen Februar 2003 , februar 2003 Publikationen kan bestilles hos: Schultz Information Herstedvang 12, 2620 Albertslund Telefon 43 63 23 00 Fax: 43 63 19 69 E-mail:

Læs mere

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3. Miljø- og Planlægningsudvalget MPU alm. del - Bilag 162 Offentligt Talepapir til klima- og energiministerens besvarelse af samrådsspørgsmål Y til Miljø- og Planlægningsudvalget om CO2-udledninger Den 3.

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050. Status 2013 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2013 November 2013 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Kort&Godt om CO 2 -kvoter

Kort&Godt om CO 2 -kvoter Kort&Godt om CO 2 -kvoter Indhold 1. Indledning 2. Generelt om CO 2 -kvoter 3. Tildeling af kvoter i 2008-12 4. Brug af JI/CDM-kreditter 5. Register for kvoter 6. Køb og salg af kvoter 7. Tilladelse til

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012

Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2. - udledningen. Oktober 2012 Beretning til Statsrevisorerne om Danmarks reduktion af CO 2 - udledningen Oktober 2012 BERETNING OM DANMARKS REDUKTION AF CO 2 -UDLEDNINGEN Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning...

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 3 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Efter længere tids nedafgående

Læs mere

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030

Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Rosenørns Allé 9, 5 DK-1970 Frederiksberg C Tel: +45 3373 0330 Bemærkninger til meddelelse fra Kommissionen om en ramme for EU s klima- og energipolitik i perioden 2020-2030 Vindmølleindustrien hilser

Læs mere

CO 2 kvoteordningen: Tilladelse, godkendelse af overvågningsplan og kvotetildeling.

CO 2 kvoteordningen: Tilladelse, godkendelse af overvågningsplan og kvotetildeling. Vorskla Steel Denmark A/S Havnevej 31 3300 Frederiksværk E-mail: jdp@vorskla.dk 23. februar 2009 J.nr. 1605/1120-0230 Ref. EL Værk-nr.:1870 Side 1/11 CO 2 kvoteordningen: Tilladelse, godkendelse af overvågningsplan

Læs mere

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv

Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Fremtidens energiforsyning - et helhedsperspektiv Gastekniske dage 18. maj 2009 Dorthe Vinther, Planlægningschef Energinet.dk 1 Indhold 1. Fremtidens energisystem rammebetingelser og karakteristika 2.

Læs mere

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning

15. maj Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger. 1. Indledning 15. maj 2017 Reform af ordning for landvind i Danmark sammenhængen mellem rammevilkår og støtteomkostninger 1. Indledning Dette notat beskriver forskellige støtteformer til vindenergi og notatet illustrerer

Læs mere

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012

Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan Status 2012 Er Danmark på rette vej? - en opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2012 November 2012 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin

Læs mere

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH

COP 15. EU og klimaforhandlingerne. Reduktioner. Fleksible mekanismer. Klimatilpasningsfonde NOAH EU og klimaforhandlingerne Reduktioner Fleksible mekanismer International klimakonference, klimatopmøde, COP 15. Der skrives og snakkes meget om det store klimamøde i København i december. Forventningerne

Læs mere

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø

Indstilling. Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den 28. maj 2013 Indkøb af bæredygtig energi og Aarhus som første WindMade kommune i verden Denne indstilling skal fremme anvendelsen af vedvarende

Læs mere

Klimapolitikken. muligheder og udfordringer i de fleksible mekanismer

Klimapolitikken. muligheder og udfordringer i de fleksible mekanismer Klimapolitikken muligheder og udfordringer i de fleksible mekanismer Klimapolitikken muligheder og udfordringer i de fleksible mekanismer Marts 2003 1 Udgivet af CO-Industri og Dansk Industri Tryk: Kailow

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Fakta om klima og energi

Læs mere

Deklarering af el i Danmark

Deklarering af el i Danmark Til Deklarering af el i Danmark 4. juni 2015 CFN/CFN Elhandlere er, ifølge Elmærkningsbekendtgørelsen, forpligtet til at udarbejde deklarationer for deres levering af el til forbrugerne i det forgangne

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 1. KVARTAL 2016 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 2 > > Kulprisen 3 > > Gasprisen 4 > > Eltariffer 4 > > Kvoteprisen 5 Der har overordnet set været en

Læs mere

Formandens mundtlige beretning ved Vindenergi Danmarks generalforsamling lørdag den 14. april 2006

Formandens mundtlige beretning ved Vindenergi Danmarks generalforsamling lørdag den 14. april 2006 Formandens mundtlige beretning ved Vindenergi Danmarks generalforsamling lørdag den 14. april 2006 Denne beretning er et supplement til den skriftlige beretning, som er udsendt sammen med indkaldelsen

Læs mere

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet.

Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. 6. marts 2014 NOTAT Dette notat præsenterer det svensk-norske system for grønne VE-certifikater og belyser mulige fordele ved eventuel dansk deltagelse i systemet. Notatet er et baggrundsnotat til hovedrapporten

Læs mere

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats

Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Behovet for reduktioner i drivhusgasudslippet og den hjemlige danske indsats Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd for 92-gruppen Klimakrav til reduktioner IPCC udmeldte i 2007 et behov for reduktioner

Læs mere

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt

Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget (2. samling) EU-note - E 18 Offentligt Europaudvalget EU-konsulenten Til: Dato: Udvalgets medlemmer og stedfortrædere 25. januar 2008 Europa-Kommissionens klima- og energipolitiske udspil

Læs mere

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien

Den rigtige vindkraftudbygning. Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien Den rigtige vindkraftudbygning Anbefaling fra Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien 2 Den rigtige vindkraftudbygning Danmarks Vindmølleforening og Vindmølleindustrien anbefaler, at der politisk

Læs mere

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig

Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit Ataqatigiit. Besvarelse af 37- spørgsmål nr Kære Sara Olsvig Naalakkersulsoq lor Erhverv. A!be}dsmarlted. Handel og NAALAKKERSUISUT UdenrigsanUggender N8alakkersulsoq for Natur, Milja og Juslil50mmdel GOVERNMENT OF GREENLAND Medlem af Inatsisartut Sara Olsvig, Inuit

Læs mere

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag.

Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. Notat 25. juni 2007 J.nr. 2006-101-0084 Virkning på udledning af klimagasser og samproduktion af afgiftsforslag. 1 De senere års ændringer har i almindelighed ført til et styrket incitament til samproduktion,

Læs mere

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen

Solceller og det danske energisystem. Professor Poul Erik Morthorst Systemanalyseafdelingen Solceller og det danske energisystem Professor Systemanalyseafdelingen Analyse af solcellers fremtid udført tilbage i 2005-06 MW MW % Solceller år 2005 Udvikling i den Globale solcelle-kapacitet 4000,00

Læs mere

Vejledning om CO 2 -kvoteordningen. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K www.ens.dk/co2-kvoter. December 2008. wwwisbn: 978-87-7844-771-5

Vejledning om CO 2 -kvoteordningen. Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K www.ens.dk/co2-kvoter. December 2008. wwwisbn: 978-87-7844-771-5 Vejledning om CO 2 -kvoteordningen Energistyrelsen Amaliegade 44 1256 København K www.ens.dk/co2-kvoter December 2008 wwwisbn: 978-87-7844-771-5 Vejledning om kvoteordningen Indhold 1. Forord... 1 2. Generelt

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger Læs om: 2. KVARTAL 2015

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger Læs om: 2. KVARTAL 2015 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2015 Læs om: > > Elprisen 2 > > Gasprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Eltariffer 5 > > Kvoteprisen 6 Energimarkederne har ligget

Læs mere

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION

ENERGIFORSYNING DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 DEN KORTE VERSION ENERGIFORSYNING 23 Fjernvarmen i Danmark Fjernvarmen leveres i dag af mere end 4 fjernvarmeselskaber. Fjernvarmen dækker 5 % af det samlede behov for opvarmning. 1,7

Læs mere

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug

Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug G1 Efter Klimatopmødet i København Klimatopmødets konsekvenser for dansk jordbrug Søren Korsholm Chef for plante- og energipolitik MILJØ & ENERGI sok@lf.dk 1 12. januar 2010 Klimatopmødets konsekvenser

Læs mere

Klimavenlige energiløsninger

Klimavenlige energiløsninger Klimavenlige energiløsninger CO 2 -neutralitet kvoter og kreditter - og andre løsninger Søren Dyck-Madsen Virksomheders frivillige reduktioner Samfundsansvar er blevet en del af virksomheders markedsføring

Læs mere

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed.

Notat. EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed. Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om energisikkerhed. Notat Dok. ansvarlig: AST Sekretær: LGU Sagsnr.: s2014-394 Doknr: d2014-7501-8.0 28-05-2014 EU-kommissionens initiativ om energiafhængighed Onsdag den 28. maj offentliggør EU-kommissionen sit udspil om

Læs mere

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september:

Markedsrapporten. Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser. Nr. 12 September Elmarkedet i september: Markedsrapporten Nr. 12 September 6 Elmarkedet i september: Fald i elspotpris men stadig forventning om høje vinterpriser Septembers nedbør i Norge og Sverige kombineret med faldende priser på olie og

Læs mere

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007

Energisparebeviser. Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Energisparebeviser Energisparebeviser ERFA-Konference 30. August 2007 Richard Schalburg Chefkonsulent Afdeling for innovation og energibesparelser Dansk Energi ris@danskenergi.dk Tlf.: 35300932 Mob.: 25291932

Læs mere

En virksomhed med visioner

En virksomhed med visioner En virksomhed med visioner Muligheder på elmarkedet Elmarkedet i korte træk Spot Sikring Influenter på prisen Udbuddet af strøm Hvor meget er der tilråde i markedet Efterspørgslen Dagsbasis Årskontrakter

Læs mere

Omkostninger ved VE-støtte

Omkostninger ved VE-støtte Omkostninger ved VE-støtte Baseret på Miljø og Økonomi, 2014 (den miljøøkonomiske vismandsrapport) John Smidt De Økonomiske Råds sekretariat 29. August 2014 Energipolitiske rammer EU har mål og virkemidler

Læs mere

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15

Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Status for de internationale klimaforhandlinger - Vejen frem mod COP15 Udfordringen Kyotoprotokollens forpligtelser løber kun til 2012 USA er ikke med (ca. 20% af udledningerne) De store udviklingslande

Læs mere

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet.

JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Europaudvalget 2008 2895 - transport, tele og energi Bilag 7 Offentligt 29. september 2008 JI og CDM kreditters andele af reduktionsindsatsen i EU's klima- og energipakke i 20 % reduktionsscenariet. Nærværende

Læs mere

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Vindkraft I Danmark Erfaringer, økonomi, marked og visioner Energiforum EF Bergen 21. november 2007 Hans Henrik Lindboe Ea Energianalyse a/s www.eaea.dk Danmarks energiforbrug i 25 år PJ 900 600 300 0

Læs mere

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007)

Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) Notat 28. juni 2007 J.nr. Besvarelse af spørgsmål fra MF Anne Grethe Holmsgaard (af 26. juni 2007) 1.Kan det bekræftes at den gaspris, de små værker betaler, er betydeligt højere end spotprisen på naturgas

Læs mere

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015

Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Er Danmark på rette vej? En opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Status 2015 Marts 2015 Opfølgning på IDAs Klimaplan 2050 Indledning I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret

Læs mere

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige

Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige Det Energipolitiske Udvalg EPU alm. del - Bilag 115 Offentligt Aftalen af den 10. juni 2005 om den fremtidige energispareindsats Mål for energibesparelser i perioden 2006 2013 Årligt energisparemål på

Læs mere

2. Opfyldelse af MHP s mål, aktiviteter og forventet resultat. 3. Gruppens konkrete aktiviteter som skal forelægges EK-M og MR-M

2. Opfyldelse af MHP s mål, aktiviteter og forventet resultat. 3. Gruppens konkrete aktiviteter som skal forelægges EK-M og MR-M KLIMAGRUPPEN Forslag til arbejdsprram for 1. Sammenfatning arbejdsprrammet Udgangspunkt for gruppens arbejde er mandatet beslut vejledning fra embedsmandskomitéerne ministerråd for henholdsvis - respektive

Læs mere

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends

Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts

Læs mere

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet

CO2 og VE mål for EU og Danmark. Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet CO2 og VE mål for EU og Danmark Afdelingschef Susanne Juhl, Klima- og Energiministeriet Disposition 1. EU: Klima- og energipakken 2. Danmark: Energiaftalen af 21.02.2008 3. Opfølgninger herpå EU s klima-

Læs mere

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31.

Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i Folketingets Skatteudvalg den 31. Skatteudvalget 2014-15 SAU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 84 Offentligt DET TALTE ORD GÆLDER Klima-, energi- og bygningsministerens besvarelse af samrådsspørgsmål J om omlægning af bilafgifterne i

Læs mere

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan

Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan Er Danmark på rette vej en opfølgning på IDAs klimaplan November 2011 Opfølgning på IDAs klimaplan I 2009 udarbejdede IDA en plan over, hvordan Danmark i 2050 kan have reduceret sin udledning af drivhusgasser

Læs mere

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen

Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen Markedsrapporten Nr. 14 November 26 Elmarkedet i november: Lavere spotpriser i det nordiske marked pga. yderligere forbedring af vandsituationen I november fortsatte tendensen fra oktober med øget nedbør

Læs mere

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017

Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug. Klima - Plantekongres 2017 Betydningen af EU's klimamål for dansk landbrug Klima - Plantekongres 2017 Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet 19. januar 2017 Side 1 Indhold EU s oveordnede klimamål for 2030 Det danske klimamål

Læs mere

Formandens mundtlige beretning ved Vindenergi Danmarks generalforsamling lørdag den 1. april 2006

Formandens mundtlige beretning ved Vindenergi Danmarks generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Formandens mundtlige beretning ved Vindenergi Danmarks generalforsamling lørdag den 1. april 2006 Denne beretning er et supplement til den skriftlige beretning, som er udsendt sammen med indkaldelsen til

Læs mere

Bilag 1 downloaded ,

Bilag 1 downloaded , Bilag 1 downloaded 2013-04-24, http://search.ens.dk/search?q=cache:67ec5cr_hhwj:www.ens.dk+oversigt%20over%20afregningsregler Oversigt over afregningsreglerne og støttemulighederne for VE Tilskuddene til

Læs mere

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15 Miljø- og Planlægningsudvalget 2009-10 MPU alm. del Svar på Spørgsmål 327 Offentligt Uofficiel oversættelse af Copenhagen Accord Foreløbig uredigeret udgave Partskonferencen Beslutning -/CP.15 tager Københavnssaftalen

Læs mere

Investér i produktion af grøn energi

Investér i produktion af grøn energi Investér i produktion af grøn energi EWII, European WInd Investment A/S, er din mulighed for at investere direkte i produktion af grøn energi og blive medejer af et vindenergiselskab. Alle kan blive aktionærer

Læs mere

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen

ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen ENERGIUNION? Søren Dyck-Madsen Energiunion eller Gas-indkøbsaftale? Polen har længe foreslået en europæisk Energiunion og støttes nu af den nye Kommission. Men hvad ligger der i tankerne? Fælles indkøb,

Læs mere

STATUS PÅ EL- OG GASMARKEDERNE. Senior Trader Henrik Gaarn Christensen

STATUS PÅ EL- OG GASMARKEDERNE. Senior Trader Henrik Gaarn Christensen STATUS PÅ EL- OG GASMARKEDERNE Senior Trader Henrik Gaarn Christensen Agenda Elmarkedet -Historisk lave elpriser -Kapacitetsudbygning -Kul -CO2 Gas -Historisk lave priser -Olie -Groningen -Ukraine -Lagersituationen

Læs mere

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker

Forsyningssikkerheden og de decentrale værker Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.

Læs mere

KAPITEL II ENERGIPOLITIK, ENERGIFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING. Økonomi og Miljø 2008. II.1 Indledning

KAPITEL II ENERGIPOLITIK, ENERGIFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING. Økonomi og Miljø 2008. II.1 Indledning Økonomi og Miljø 2008 KAPITEL II ENERGIPOLITIK, ENERGIFORBRUG OG CO 2 -UDLEDNING II.1 Indledning Tema om dansk energipolitik og klimamål Kapitel II: Målsætninger og fremskrivninger Kapitel III: Samspil

Læs mere

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017

overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 overblik Statistisk Virksomhedernes energiomkostninger 2. KVARTAL 2017 > > Udvalgte brændsler 2 > > Elprisen 2 > > Olieprisen 3 > > Kulprisen 4 > > Gasprisen 4 Prisen på energi har været relativt stabil

Læs mere

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting

Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Problemer ved CO 2 -handel og offsetting Kim Ejlertsen NOAH - Friends of the Earth Denmark Handel med klimaet? Skal Danmark fortsat bruge CO 2 -handel og offsetting i klimapolitikken? 27. oktober 2011

Læs mere

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25.

OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København. Elektronisk fremsendelse. Selskabsmeddelelse 27/2007. Silkeborg, den 25. OMX Den Nordiske Børs København Nikolaj Plads 6 1007 København Elektronisk fremsendelse Selskabsmeddelelse 27/2007 Silkeborg, den 25. oktober 2007 ITH Industri Invest A/S har fokuseret sin investeringsstrategi

Læs mere

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. Teknisk dokumentationsnotat. Energistyrelsen, 21. juni 2005. Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005. 1. Indledning I Regeringens Energistrategi

Læs mere

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Samrådsspørgsmål AL. Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009? Udenrigsudvalget 2009-10 URU alm. del Svar på Spørgsmål 24 Offentligt Samrådsspørgsmål AL Vil ministeren redegøre for hovedemnerne på dagsordenen for Verdensbankens årsmøde i Istanbul den 6. -7. 2009?

Læs mere