Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser

Transkript

1 Opgaveskriver: Bettina Brøndberg Olesen Eksamensnr.: Fransk Institut Cand.ling.merc.-studiet Speciale Vejleder: Kirsten Wølch Rasmussen Dansk - fransk ordbogsprojekt inden for salgs- og leveringsbetingelser Ordbogsprojektet omfatter: Teoretiske overvejelser i forbindelse med udarbejdelse af ordbogen Ordbogsdel Handelshøjskolen i Århus Maj 2004

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse Indledning Problemformulering og formål Målgruppe og fagområde Specialets opbygning Særlige oplysninger vedrørende specialet Koncipering af ordbogen Fagleksikografisk litteratur Ordbogskoncept Brugerprofil Ordbogens funktion Empirisk basis Præsentation af genren salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison Definition Formål Anvendelse/Kontekst Indhold Stil/Sproglige karakteristika Ordbogens opbygning Lemmata Lemmaselektion Lemmatisering Makrostruktur Ækvivalenter Ækvivalentselektion Mono- og polysemi Mikrostruktur Grammatiske oplysninger Ordforbindelser Kollokationer og sætningseksempler Selektion af kollokationer Angivelse og placering af kollokationer Selektion af sætningseksempler Angivelse og placering af sætningseksempler Henvisninger Faglige oplysninger Tilgangsstruktur Ydre tilgangsstruktur Indre tilgangsstruktur

3 3.6 Omtekst Forord Brugervejledning Liste over anvendte forkortelser og liste over anvendte tegn og symboler Konklusion Résumé français Bibliografi Dansk-fransk ordbogsdel

4 1. Indledning Som en følge af udbredelsen af Internettet har langt de fleste virksomheder i dag hjemmesider, hvor virksomheden og dennes produkter/ydelser præsenteres. For virksomheder, der har internationale ambitioner, er det et must at disse hjemmesider findes i en engelsksproget udgave, da det ellers vil være nærmest umuligt for udenlandske kunder at forstå, hvad der står. Mange af disse hjemmesider indeholder også virksomhedens salgs- og leveringsbetingelser. Salgs- og leveringsbetingelser er kontrakter mellem køber og sælger, der indeholder de betingelser, der gælder i forbindelse med en handel. De udgør en utrolig vigtig del af en handel, da det er her, parternes rettigheder og forpligtelser klarlægges. Salgs- og leveringsbetingelserne udgør det juridiske grundlag for en given handel, og det er derfor af stor betydning, at kunden forstår disse. Det kan, på grund af den særlige juridisk sprogbrug, der anvendes i salgs- og leveringsbetingelser, som kan være svær at forstå især på et fremmedsprog, være en fordel for alle parter, at salgs- og leveringsbetingelserne oversættes til andre sprog 1.1 Problemformulering og formål Det afgørende i denne sammenhæng bliver derfor, om det er muligt at oversætte salgs- og leveringsbetingelser til fransk ved hjælp af de eksisterende hjælpemidler. Der eksisterer ikke en dansk-fransk ordbog, der specifikt er udarbejdet til brug ved oversættelse af salgs- og leveringsbetingelser. De hjælpemidler oversætteren har til rådighed er, ud over Internettet, handelsog erhvervsordbøger, der er de ordbøger, hvor brugeren har størst mulighed for at få hjælp i forbindelse med oversættelse af salgs- og leveringsbetingelser. Disse handels- og erhvervsordbøger 1 er ikke udarbejdet med henblik på oversættelse af salgs- og leveringsbetingelser eller juridisk sprog, hvorfor de ikke udgør optimale hjælpemidler i forbindelse med oversættelse af salgs- og leveringsbetingelser. På baggrund af dette og salgs- og leveringsbetingelsernes vigtighed vil det være interessant at udarbejde en ordbog, som har til formål at være et optimalt hjælpemiddel ved oversættelse af salgs- og leveringsbetingelser. Formålet med dette speciale er derfor at definere et ordbogskoncept og udarbejde en eksemplarisk ordbog på baggrund heraf, således at ordbogen vil kunne opfylde de behov, som brugeren måtte have. 1 Dansk-fransk erhvervsordbog (1999) af Patrick Leroyer et al., dansk-fransk handelsordbog pour de bonnes raison (1992) af Anna Thordal-Christensen og handelsfaglig ordbog dansk-fransk (1988) af Gurli Hauschildt 3

5 I forbindelse med oversættelse har brugeren især behov for oplysninger om sprogbrugen på målsproget. De enkelte ordbogsartikler vil derfor indeholde denne type oplysninger i form af kollokationer og autentiske sætningseksempler. Udvælgelsen af termer samt kollokationer og sætningseksempler sker i et tekstkorpus sammensat til dette formål. Det er desværre ikke muligt, inden for rammerne at et speciale som dette, at udarbejde en ordbog, der behandler alle relevante termer. Derfor er ordbogsarbejdet koncentreret om et begrænset antal termer, hvor der i høj grad vil blive lagt vægt på behandlingen af disse, og dermed indholdet i ordbogsartiklerne. 1.2 Målgruppe og fagområde Ordbogen, der udarbejdes med henblik på at varetage funktionen oversættelse, er tiltænkt som et hjælpemiddel til oversættere og sprogstuderende ved handelshøjskolerne. At ordbogen udarbejdes til denne specifikke målgruppe udelukker ikke, at andre, eksempelvis jurister, også vil kunne få glæde af den. Salgs- og leveringsbetingelser findes i utallige variationer. Der findes dog to grundtyper nemlig: agreed documents og standard salgs- og leveringsbetingelser også kaldet almindelig/generelle salgs- og leveringsbetingelser (adhæsionskontrakter). 2 Agreed documents udarbejdes ved forhandling mellem sælger og køber, hvorimod standard salgs- og leveringsbetingelser vil være udarbejdet på forhånd af sælger. Der er mange ligheder mellem de to former for salgs- og leveringsbetingelser, men agreed documents vil adskille sig ved at indeholde specifikke detaljer, der udelukkende er gældende for den pågældende handel. Den ordbog, der udarbejdes på baggrund af dette speciale, vil udelukkende være baseret på standard/almindelige salgs- og leveringsbetingelser. 1.3 Specialets opbygning Dette speciale består af en teoretisk del og en dansk-fransk ordbog inden for salgs- og leveringsbetingelser. Den teoretiske del, der består af 2 kapitler, indeholder de betragtninger, der ligger til grund for ordbogens indhold og opbygning. Kapitel 2 indledes med en kort præsentation af noget af den grundlæggende leksikografiske litteratur (2.1). Dette for at give et overblik over den eksisterende litteratur, og en præsentation af 2 Arendorff, Peter; Sørensen, Sten (2002): Internationale erhvervskontrakter 1 * kommentarer. Schultz Lovkommentar. p

6 den litteratur, som specialet udarbejdes på baggrund af. Derefter følger i afsnit 2.2 selve ordbogskonceptet. I afsnit defineres den brugergruppe, som ordbogen konciperes til, da det er af stor betydning at få klarlagt brugergruppens sproglige og faglige forudsætninger. I forbindelse med fastlæggelse af ordbogens funktion i afsnit er det nødvendigt at se på, hvilke behov der skal opfyldes, da dette har betydning for hvilke typer af oplysninger ordbogsartiklerne kommer til at indeholde. Desuden indeholder dette afsnit en beskrivelse af den juridiske kontekst (CISGkonventionen). Ordbogens empiriske basis, der beskrives i afsnit 2.2.3, udgøres af et dansk tekstkorpus sammensat af autentiske salgs- og leveringsbetingelser og et fransk tekstkorpus bestående af autentiske conditions générales de vente et de livraison. Derefter følger (i afsnit 2.2.4) en præsentation af genren salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison. Kapitel 3 indeholder en præsentation af ordbogens opbygning og af indholdet i ordbogsartiklerne samt en redegørelse for, hvilke overvejelser der ligger bag. I Afsnit 3.1 redegøres der for, hvilke kriterier der anvendes ved udvælgelsen af lemmata (opsalgsord). Desuden indeholder dette afsnit en beskrivelse af, hvorledes lemmataene opføres i ordlisten samt en beskrivelse af makrostrukturen, hvilket vil sige strukturen af ordlistens lemmata. Efterfølgende i afsnit 3.2 beskrives baggrunden for ækvivalentselektionen - herunder betydningen af Internettet. Endvidere forklares begreberne monosemi og polysemi. Derefter gøres der i afsnit 3.3 rede for ordbogens mikrostruktur. Det vil sige, strukturen af og begrundelsen for de oplysninger ordbogsartiklerne indeholder. I afsnit omtales de grammatiske oplysninger. Afsnit behandler begrebet ordforbindelser, der her anvendes som overbegreb til kollokationer og sætningseksempler. Der gøres rede for, hvilke kriterier der ligger til grund for kollokationsbestemmelsen, og hvordan der skelnes mellem de to typer af ordforbindelser. Derudover beskrives det, hvorledes kollokationerne og sætningseksemplerne angives og placeres i ordbogsartiklerne. I afsnit forklares strukturen af de henvisninger, der anvendes i ordbogen. Dernæst, i afsnit 3.4, gives der en beskrivelse af, hvilke faglige oplysninger ordbogen indeholder, og hvordan de opføres i en faglig indledning. I afsnit 3.5 redegøres der for ordbogens tilgangsstruktur. Det forklares, hvordan ordbogen og ordbogsartiklerne opbygges, og hvorledes det gøres muligt at skelne de forskellige oplysningstyper fra hinanden. Endelig i afsnit 3.6 beskrives ordbogens omtekst - det vil sige, de andre dele som ordbogen består af ud over ordlisten: nemlig forord, brugervejledning, lister over forkortelser og tegn/symboler og det alfabetiske register. Kapitel 4 indeholder specialets konklusion. 5

7 1. 5 Særlige oplysninger vedrørende specialet Ud fra den betragtning, at det er ganske enkelt at finde utallige eksempler på salgs- og leveringsbetingelser og conditions générales de vente et de livraison ved at anvende og søge på salgs- og leveringsbetingelser og conditions générales de vente (et de livraison), indeholder specialet ikke en kildeliste over teksterne i de to tekstkorpora. Desuden er det ikke muligt at genfinde alle de anvendte salgs- og leveringsbetingelserne og les conditions générales de vente et de livraison på nettet, da nogle har skiftet adresse og andre ikke længere eksisterer. 6

8 2. Koncipering af ordbogen 2.1 Fagleksikografisk litteratur Det er nødvendigt, når man påbegynder et speciale, at gøre sig klart, hvad der findes af litteratur på det valgte område og foretage en vurdering af brugbarheden af denne litteratur. Mængden af leksikografisk litteratur er stærkt forøget siden 1970 erne. Der findes derimod ikke overvældende meget litteratur om fagleksikografi 3. Forskellige søgninger på emnet fagleksikografi i diverse bibliotekers databaser har givet begrænsede resultater, hvorfor bibliografier/litteraturhenvisninger i andre fagleksikografiske specialer har været en stor hjælp. Manual i fagleksikografi af Henning Bergenholtz og Sven Tarp m.fl. fra 1994 definerer sig selv som en lærebog for kommende fagordbogsforfattere. Den omhandler fagleksikografi i overordnede træk og berører de områder, der er relevante i forbindelse med udarbejdelse af en fagordbog. Desuden er manualen lettilgængelig for ikke-leksikografer, og den er derfor blevet anvendt som grundbog i utroligt mange fagleksikografiske specialer især fra Handelshøjskolen i Århus. Manualen kan selvfølgelig ikke gå i dybden med alle fagleksikografiske emner, men er god som udgangspunkt til give et grundlæggende billede af fagleksikografien. Til uddybning af diverse områder, og for at få andre fagleksikografiske tilgange, har der dog været behov for at finde yderligere materiale. Fagleksikografi som speciale, redigeret af Sven Tarp og udgivet i 1998, er en samling af specialer (den teoretiske del), der hver især fordyber sig i et fagleksikografisk emne. Specialerne er udarbejdet af studerende og udgør, ifølge Sven Tarp, nogle af de bedste specialer på det fagleksikografiske område. De giver en god gennemgang af og en dybere forståelse for de emner, der undersøges. Desuden bliver der sat spørgsmålstegn ved og taget stilling til den eksisterende litteratur inden for de områder, der behandles. Nordiske studier i leksikografi er rapporter fra konferencer om leksikografi i Norden udgivet af Nordisk forening for leksikografi, og de består af artikler om diverse emner inden for leksikografien - både almensproglig leksikografi og fagleksikografi. Nordisk forening for leksikografi er en forening bestående af folk, der arbejder med eller har interesse for nordisk leksikografi. Formålet 3 Bergenholtz, Henning; Tarp, Sven et al. (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Systime p. 5 7

9 med foreningen er at arbejde for at udvikle praktisk og videnskabelig ordbogsarbejde i Norden, og at fremme det nordiske samarbejde om leksikografi. Foreningen afholder konferencer cirka hvert andet år, og i forbindelse hermed bliver der udgivet en rapport, som indeholder artikler omhandlende de foredrag, der blev holdt på konferencen 4. Der bliver både fremlagt resultater af ny forskning/undersøgelser og kritik af eksisterende arbejder. Disse artikler kan bruges til at uddybe visse emner, og give nyere viden på nogle områder i forhold eksempelvis til Manual i fagleksikografi. Ordbøger som et redskab i fagsproglige oversættelser: mikrostrukturens profil af Grete Duvå og Anna-Lise Laursen fra Nordiska studier i lexikografi 4 er et eksempel på en artikel, der vil blive anvendt i afsnit i det efterfølgende kapitel 3 ordbogens opbygning. Denne artikel tager blandt andet stilling til visse vejledninger(definitioner) i Manual i fagleksikografi og giver forslag til andre og ifølge artiklen bedre vejledninger(definitioner). Derudover er der i nordisk leksikografisk forenings regi blevet udarbejdet en Nordisk leksikografisk ordbok, der giver en kort indføring i leksikografien, og hvor selve ordbogsdelen indeholder forklaringer til de leksikografiske termer. Nordisk leksikografisk ordbok er en stor hjælp for ikke-leksikografer, da den er let at anvende og giver præcise forklaringer på de leksikografiske termer. Desuden er der litteraturhenvisninger til de enkelte ordbogsartikler, hvis der skulle være behov for at få uddybet forklaringerne. På basis af den nævnte litteratur vil der blive udarbejdet et ordbogskoncept for en dansk-fransk ordbog inden for salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison. 2.2 Ordbogskoncept Et ordbogskoncept indeholder de overvejelser og beslutninger, der ligger til grund for en ordbogs indhold og struktur. I de efterfølgende afsnit vil de overvejelser og beslutninger, der tilsammen udgør konceptet for denne dansk-fransk fagordbog inden for salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison blive fremlagt. Konceptet 4 Fjeld, Ruth Vatvedt (red.) (1992): Nordiske studier i leksikografi. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden mai 1991 (forord + vedtægter) 8

10 udarbejdes med udgangspunkt i Manual i fagleksikografi 5. Da fagordbøger udarbejdes med henblik på at tilfredsstille en bestemt målgruppes behov, er det vigtigt at gøre sig klart, for det første, hvem ordbogen udarbejdes til definere en målgruppe, og for det andet, i hvilke situationer ordbogen skal bruges - fastlægge ordbogens funktion(er). Det er med udgangspunkt i brugerprofilen og ordbogens funktion, at de resterende elementer i ordbogskonceptet fastlægges Brugerprofil Denne ordbogs målgruppe består af professionelle oversættere (translatører) og sprogstuderende ved højere uddannelsesinstitutioner (især cand.ling.merc.-studerende), da det er dem, der mest sandsynligt vil kunne få til opgave at skulle oversætte salgs- og leveringsbetingelser. Personerne i målgruppen har alle en stor fremmedsproglig kompetence og derudover en stor viden om juridisk sprogbrug både på modersmålet og på fremmedsproget. I forbindelse med undervisning i juridisk sprog vil de have opnået en vis faglig kompetence, idet visse områder inden for juraen vil være blevet bearbejdet grundigt. Selvom personerne i målgruppen må betegnes som lægfolk, har de alligevel flere forudsætninger for at forstå juridiske tekster end lægfolk i almindelighed, da de, igennem arbejdet med juridisk sprogbrug og forskellige juridiske tekster, har opnået et generelt kendskab til juridiske forhold i de to lande og dermed en grundlæggende faglig viden. Det kan dog ikke forventes, at de har faglig indsigt og dermed sproglig kompetence i lige præcis området salgsog leveringsbetingelser. Derfor vil ordbogen indeholde en kort introduktion til emnet, der kan anvendes efter behov. Derudover vil ordbogsartiklerne indeholde sætningseksempler og eksempler på kollokationer, sådan at brugeren kan se, hvorledes og i hvilke sammenhænge en bestemt term anvendes. På grund af den intenderede målgruppes sproglige niveau, vil der kun blive medtaget et minimum af grammatiske informationer i ordbogsartiklerne. Ordbogen konciperes til brugere med dansk som modersmål, derfor vil omtekst m.m. være på dansk. Med hensyn til leksikografisk erfaring 6 må man som udgangspunkt gå ud fra, at personerne i målgruppen er vant til at arbejde med ordbøger, hvilket medfører, at de vil foretage en kritisk 5 Bergenholtz, Henning; Tarp, Sven et al. (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Systime 6 Tarp, Sven (red.) (1998): Fagleksikografi som speciale. Handelshøjskolen i Århus. p. 17 9

11 vurdering af en ny/ukendt ordbog på baggrund af disse erfaringer og i forhold til den aktuelle opgave. Det formodes, at de fleste almindelige ordbogsbrugere ikke læser forord 7, og at de stoler på indholdet i ordbogsartiklerne, hvorimod personerne i målgruppen i kraft af deres leksikografiske erfaring m.m. er mere kritiske. Det er derfor meget vigtigt, at brugeren får et godt vurderingsgrundlag, og at ordbogen holder, hvad den lover. En sådan vurdering vil oftest tage udgangspunkt i de oplysninger, der gives i forordet, og derudover i selve ordbogsartiklerne både hvad angår udformning og korrekthed. Forordet i denne ordbog vil derfor indeholde baggrundsoplysninger om ordbogens funktion, formål, omfang, anvendelse og begrænsninger. Ved hjælp af oplysninger om tekstkorpora, lemma- og ækvivalentselektion gives der mulighed for at vurdere, på hvilken baggrund indholdet i ordbogsartiklerne er udvalgt, og dermed mulighed for at vurdere, hvad der kan findes i ordbogen samt kvaliteten af ordbogsartiklerne. I forbindelse med udformning af ordbogsartikler vil overskuelighed spille en stor rolle og en kort forklaring af mikrostrukturen - en brugervejledning - vil derfor være at finde umiddelbart efter forordet Ordbogens funktion Det er som nævnt vigtigt at fastlægge ordbogens funktion, da den har stor betydning for, hvad ordbogsartiklerne kommer til at indeholde. Ordbogen vil blive konciperet til at varetage funktionen oversættelse fra modersmål (dansk) til fremmedsproget (fransk). Dette betyder, at brugeren skal kunne finde de oplysninger, såvel sproglige som faglige, der sætter ham/hende i stand til at foretage en korrekt oversættelse. Med henblik på det faglige indhold i ordbogsartiklerne, er det vigtigt at være opmærksom på, om det er et kulturbundet fag der arbejdes med. Sædvanligvis anses jura i fagleksikografisk sammenhæng for at være et kulturbundet fag, da udviklingen indenfor dette område vil være påvirket af hvert enkelt lands specifikke historiske og kulturelle udvikling. I forbindelse med funktionen oversættelse har denne kulturbundethed betydning for indholdet i ordbogsartiklerne, da en bruger både vil have behov for oplysninger om faget i det konkrete kulturområde (Frankrig) og for sammenlignende beskrivelser i forhold til sit eget kulturområde (Danmark). Et andet aspekt af kulturbundethed er, at det, på grund af kulturforskelle, ofte kan være vanskeligt, eller faktisk helt umuligt, at finde en ækvivalent med samme betydningsmæssige indhold som lemmaet. Det betyder, at der i nogle tilfælde ikke har været muligt at finde en ækvivalent, og der er derfor konstrueret et 7 Fjeld, Ruth Vatvedt (red.) (1992): Nordiske studier i leksikografi. Rapport fra Konferanse om leksikografi i Norden Oslo mai Nordisk forening for leksikografi. p. 1 10

12 oversættelsesforslag. Dette markeres i ordbogsartiklerne ved hjælp af anførselstegn omkring oversættelsesforslaget. Hvad angår salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison er det dog et af de underområder inden for juraen, hvor der ikke eksisterer de helt store forskelle mellem Frankrig og Danmark, hvilket blandt andet skyldes, at begge lande har tiltrådt flere internationale konventioner - blandt andre Haager-konventionen af (om lovvalget ved internationale løsørekøb), og CISG 9 (De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb fra 1980). Derudover har ICC (International Chamber of Commerce) udarbejdet et sæt retningslinier 10 på grundlag af eksisterende sædvane/kutyme, som virksomhederne også kan vælge at benytte ved udarbejdelse af salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison. Disse retningslinier, i form af en kontraktmodel, er selvfølgelig udarbejdet i henhold til CISG. CISG Der vil her blive set nærmere på CISG-konventionen, da både Frankrig og Danmark som nævnt har tiltrådt og ratificeret denne - Danmark har dog valgt ikke at være bundet af konventionens del II om aftalers indgåelse. Der er således, for begge landes vedkommende, tale om den gældende lovgivning inden for området international handel. CISG-konventionens hovedregel er, at den finder anvendelse på løsørekøb, der indgås mellem parter, som er hjemmehørende i forskellige lande, når de pågældende lande har tiltrådt konventionen, eller når internationale privatretlige regler fører til anvendelse af det tiltrædende lands ret 11. Da begge lande har tiltrådt CISG vil konflikter/tvister blive afgjort i henhold hertil. Der er dog visse områder, der har betydning for salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison, som ikke omfattes af CISG nemlig: kontraktens gyldighed. hvem der har ejendomsretten til det solgte. sælgers ansvar for personskade forvoldt ved leverancen. (produktansvar) 8 der ved lov nr. 122 af 15. april 1964 er blevet en bestanddel af dansk ret 9 CISG United Nations Convention on Contracts for the International Sale of Goods/De Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb. Der blev sat i kraft i Danmark med virkning fra 1. marts Danmark har valgt ikke at tiltræde CISG del II om aftalers indgåelse. 10 The ICC model international sale contract 11 Arendorff, Peter; Sørensen, Sten (2002): Internationale erhvervskontrakter 1 * kommentarer. Schultz LovKommentar p.2 11

13 leverancer, som i hovedsagen består af arbejdsydelser eller andre tjenesteydelser. 12 I tilfælde af, at der skulle opstå konflikter vedrørende et af ovennævnte områder, vil disse skulle afgøres i henhold til det valgte lands lovgivning (lovvalgsklausulen). Det vil sige, at udgangspunktet er, at tvister afgøres i henhold til CISG. Dog vil tvister på områder, der ikke reguleres af CISG, skulle afgøres efter national lov. CISG-konventionen er forholdsvis ny, og det vil tage tid før alle vælger udelukkende at anvende CISG, og ifølge Bent Iversen er der ikke noget, der tyder på, at handelslivet uden videre helt vil opgive standardkontrakterne og i stedet følge de løsningsmodeller, som lovgivningen, herunder CISG, stiller til disposition 13. Det kan derfor ikke undgås, at salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison vil bære nationale præg, da den udarbejdende part fortsat vil være påvirket af den praksis inden for området, som hidtil har været anvendt og dermed den nationale lovgivning. Derudover er reglerne i CISG deklaratoriske, hvilket betyder, at de kan fraviges, blot det nævnes i kontrakten, og den udarbejdende part har derfor mulighed for at følge den nationale lovgivning eller en branches særlige sædvane ved udarbejdelsen af salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison. Et eksempel på et område, der kan være problematisk i tilfælde af at CISG fraviges, er Force majeure. Dette begreb defineres ikke ens i de forskellige lande, og ofte er definitionerne ikke særlig omfattende i forhold til, hvad der normalt medtages i force majeure klausuler. Derfor anbefales det, at klausuler vedrørende force majeure er meget specifikke, og at det udførligt beskrives, hvad force majeure dækker i de pågældende salgs- og leveringsbetingelser 14. Det anbefales faktisk, at termen force majeure ikke anvendes, men at termen ansvarsfrihed bruges i stedet for. Som det fremgår af ovenstående, er der flere områder, der ikke reguleres af CISG. Derfor er det især vigtigt at være opmærksom herpå, da disse områder reguleres af nationale love, og dermed er der mulighed for, at eventuelle kulturelle forskelle vil komme til at spille en rolle. På de områder 12 Arendorff, Peter; Sørensen, Sten (2002): Internationale erhvervskontrakter 1 * kommentarer. Schultz LovKommentar p. 2f 13 Iversen, Bent (2002): International handelsre. Gjellerup GEC Gads Forlag. p Det Internationale handelskammer har for nylig udarbejdet et nyt hæfte, der omhandler force majeure klausuler med titlen: ICC Force Majeure Clause ICC Hardship Clause 2003 (Kilde: 12

14 der ikke reguleres af CISG, vil de kulturelle forskelle kunne få indflydelse, hvis det i salgs- og leveringsbetingelserne/conditions générales de vente et de livraison markeres, at CISG fraviges. I tilfælde af at CISG fraviges, vil eventuelle tvister, som nævnt, skulle afgøres efter national lovgivning. Det vil være inden for ovennævnte områder, at ækvivalensgraden vil spille en rolle. Det er vigtigt for brugeren at få at vide, hvori forskellene består, og hvordan eventuelle problemer løses. I forbindelse med funktionen oversættelse gælder det om at give brugeren størst mulig støtte i forhold til at forstå eventuelle kulturforskelle og dermed den hjælp, der er nødvendig for, at denne kan foretage en korrekt oversættelse Empirisk basis Det materiale, der udgør den empiriske basis for denne ordbog, er et dansk tekstkorpus bestående af autentiske salgs- og leveringsbetingelser og et fransk tekstkorpus, der består af autentiske conditions générales de vente et de livraison, da ordbogens formål er at være hjælpemiddel ved oversættelse af salgs- og leveringsbetingelser. Det forekommer mest hensigtsmæssigt, at den empiriske basis består af autentiske tekstkorpora, da det således vil være den relevante, nutidige sprogbrug på området, der ligger til grund for lemma- og ækvivalentselektionen. Det danske tekstkorpus bruges til lemmaselektion og desuden til udvælgelse af sætningseksempler og kollokationer, og det franske tekstkorpus bruges til ækvivalentselektion og til at finde oversættelser til de danske sætningseksempler og kollokationer. I forbindelse med funktionen oversættelse fra modersmål til fremmedsprog er det af stor værdi for brugeren, at der medtages autentiske kollokationer og sætningseksempler, da det er en hjælp i selve oversættelsessituationen. Desuden vil kollokationer og sætningseksempler i denne forbindelse være til stor hjælp på grund af salgs- og leveringsbetingelsernes formularagtige form, som medfører, at der er mange faste vendinger der går igen. Alle teksterne er fundet på Internettet, da det giver mulighed for at indsamle et stort korpus. Desuden er salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison indholdsmæssigt ens, hvad enten man finder dem på Internettet eller får tilsendt en papirudgave. De to tekstkorpora består af vilkårligt udvalgte salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de 13

15 vente et de livraison. Der er altså hverken taget hensyn til brancher eller varesortiment. Der er kun medtaget tekster affattet på original sproget Præsentation af genren salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison Før der arbejdes videre med selve ordbogskonceptet, er det vigtigt at få en forståelse for genren, det vil sige, bestemme hvad salgs- og leveringsbetingelser er for en størrelse, hvad de indeholder og hvorfor. En præsentation af genren kan desuden anvendes i selve ordbogens indledning, hvor den kan give brugeren mulighed for at bedømme, om ordbogen kan bruges i en given situation Definition Salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison er standardkontrakter, der angiver de vilkår, som den sælgende virksomhed mener skal gælde for et givent salg. Følgende er et eksempel på en definition af salgs- og leveringsbetingelser: On entend par Conditions générales de vente, un ensemble de dispositions préétablies, applicable à toutes commandes, qui n est pas en principe soumis à discussion et doit être accepté tel quel par le client 15. Det vil sige, at salgs- og leveringsbetingelser er udarbejdet på forhånd, og de samme betingelser bruges ved alle virksomhedens handler. Det er den ene af kontraktparterne, typisk sælger, der ensidigt har affattet disse betingelser, og de er derfor udtryk for, hvad denne anser for at være den bedste retsstilling for sig selv. 16 Det skal dog nævnes, at det er uhensigtsmæssigt at have salgs- og leveringsbetingelser, der stiller køber i en alt for dårlig position, da dette vil kunne give anledning til konflikter eller minus salg Formål Salgs- og leveringsbetingelser er et forsøg på at undgå fremtidige konflikter og bør derfor hovedsagligt fastlægge parternes indbyrdes rettigheder og forpligtelser. 17 Det er vigtigt, at kunden bliver gjort opmærksom på salgs- og leveringsbetingelserne allerede i forbindelse med tilbuddet, så denne har mulighed for at gøre indsigelse, hvis disse betingelser ikke kan accepteres, da 15 Weisz, Henri; de Zelicourt, Jacques (1985) : Conditions générales de vente. Artikelserie fra MOCI Nº 675/2 Septembre Iversen, Bent (2002): International handelsret. GEC Gads forlag p. 116 & Arendorff, Peter; Sørensen, Sten (2002): Internationale Erhvervskontrakter 1 * Kommentarer. Schultz LovKommentar. p Arendorff, Peter; Sørensen, Sten (2002): Internationale Erhvervskontrakter 1 * Kommentarer. Schultz LovKommentar. p

16 betingelserne ellers ikke vil være gældende i forbindelse med en tvist eller retssag. Derfor vil salgsog leveringsbetingelser oftest udgøre en del af virksomhedernes tilbudsmateriale både i papirudgaver og på hjemmesider Anvendelse/Kontekst Salgs- og leveringsbetingelser vil ofte blive anvendt, når det drejer sig om standard- eller katalogvarer, altså færdige varer, der ikke kræver særlig tilpasning/bearbejdning eller medhørende tjenesteydelser. Derudover kan der også være tale om at bruge standard salgs- og leveringsbetingelser ved gentagne ordrer, hvor de samme betingelser vil gælde hver gang. Visse virksomheder, der sælger varer med dertil knyttede ydelser af den ene eller anden art, bruger et sæt almindelige salgs- og leveringsbetingelser indeholdende de mest generelle betingelser, og udarbejder dertil et tillæg indeholdende de specifikke betingelser for den pågældende handel. Dette speciale omhandler udelukkende almindelige/generelle salgs- og leveringsbetingelser Indhold Der er ingen faste rammer for hvad salgs- og leveringsbetingelser som minimum bør indeholde, og i hvilken rækkefølge punkterne skal komme. Der findes dog visse anbefalinger - eksempelvis et hæfte med en kontraktmodel som ICC har udarbejdet (ICC Model International Sale Contract) - og i visse brancher har brancheforeningerne udarbejdet standardvilkår, som virksomhederne kan benytte sig af f.eks. «Almindelige leveringsbetingelser for leverancer af maskiner og andet mekanisk, elektrisk og elektronisk udstyr mellem Danmark, Finland, Norge og Sverige samt inden for disse lande». Desuden er der i lærebøger og artikler udarbejdet flere lister (både danske og franske) over hvilke punkter salgs- og leveringsbetingelser/conditions générales de vente et de livraison, kan og bør indeholde. Når de franske og danske lister sammenlignes, fremgår det, at de indeholder stort set det samme, hvilket må anses for at være en følge af den øgede internationale handel og de internationale konventioner. Nogle lister er meget udførlige, hvorimod andre kun medtager nogle få punkter, sådan som det også er tilfældet med de autentiske salgs- og leveringsbetingelser. Man kan sige at desto flere punkter salgs- og leveringsbetingelserne indeholder, des lettere er det for parterne at løse eventuelle konflikter, da der vil være taget højde for selv de mindste problemer. På den anden side kan salgs- og leveringsbetingelserne blive så lange og gå så meget op i petitesser, at 15

17 køberen opgiver at læse dem. Det gælder selvfølgeligt om at anvende lige præcis de punkter, der er relevante for den enkelte virksomhed og dennes varesortiment. Nedenstående er et eksempel på en liste over punkter, der kan medtages i salgs- og leveringsbetingelserne: Salgs- og leveringsbetingelser Anvendelse 2. Produktinformation 3. Tegninger 4. Leveringsprøver 5. Levering 6. Leveringstid forsinkelse konventionalbod 7. Betaling forsinkelsesrente 8. Ejendomsforbehold 9. Ansvar for mangler 10. Produktansvar 11. Ansvarsfrihed (force majeure) 12. Tvister og lovvalg Disse lister kan opfattes som en form for indholdsfortegnelser over, hvad salgs- og leveringsbetingelser består af. Listerne kan være en hjælp til at sikre, at alle områder bliver taget op til overvejelse, og de giver desuden et overblik og dermed en overskuelig indgang til emnet. I forhold til det aktuelle ordbogsprojekt har listerne haft betydning for forståelsen af genren salgs- og leveringsbetingelser, idet de har bidraget til at give det ovennævnte overblik Stil/Sproglige karakteristika I forbindelse med kontrakter generelt er der nogle generelle sproglige karakteristika som fagterminologi (juridiske fagtermer), mange fagspecifikke juridiske vendinger (kollokationer) og en 18 Arendorff, Peter (1996): Erhvervslivets kontrakthåndbog. Børsens Forlag. p

18 del særlige syntaktiske træk, der gør at kontrakter ofte kan være vanskelig at forstå for ikke-jurister, da sprogbrugen adskiller sig fra almensproget. Den specifikke juridiske sprogbrug har til formål at forhindre sproglige misforståelser og er derfor nødvendig. Som nævnt ovenfor udgør salgs- og leveringsbetingelser ofte en del af en virksomheds markedsførings- eller salgsmaterialet, og der er sket en sproglig afsmitning fra disse genre, der gør, at der er en tendens til at salgs- og leveringsbetingelser udformes i et enklere og lettere tilgængeligt sprog, end det der typisk ses i kontrakter. Det betyder, at salgs- og leveringsbetingelser ofte er mere læservenlige, hvilket har stor betydning, da det ikke kun er jurister, der skal læse og forstå salgs- og leveringsbetingelser, men også almindelige mennesker skal kunne forstå, hvad der står. Salgs- og leveringsbetingelser er et juridisk bindende dokument, så derfor vil sproget alligevel adskille sig fra almensproget, da der er behov for en præcis sprogbrug, netop for at forhindre sproglige misforståelser. 17

19 3. Ordbogens opbygning 3.1 Lemmata Lemma (pluralis lemmata) er den metaleksikografiske betegnelse for det som i verkstedsspråket og i ordbøkers omtekst kalles oppslagsord eller inngangsord 19. Det er altså lemmaet der, som en form for overskrift til ordbogsartiklen, er indgangen til ordbogsartiklernes informationer, og der bør derfor lægges stor vægt på lemmaselektionen under udarbejdelsen af en ordbog. I de efterfølgende afsnit vil der blive gjort rede for hvilke overvejelser, der ligger til grund for ordbogens lemmaselektionen (udvælgelsen af opslagsord) og deres lemmatisering (hvorledes de opføres i ordlisten) Lemmaselektion Lemmaselektionen udgør, som allerede nævnt, en vigtig del af ordbogsarbejdet, og er af stor betydning for ordbogens kvalitet, da det er i forbindelse med lemmaselektionen, at ordbogens omfang og indhold bestemmes. Da en ordbogs formål er at opfylde de behov for oplysninger, der opstår hos brugeren, i nærværende ordbog i oversættelsessituationen, er det vigtigt, at ordbogen indeholder de lemmata, brugeren har behov for. Det er således af stor betydning for kvaliteten af ordbogen, at lemmaselektionen tager hensyn til brugerens behov. Derudover er det vigtigt, at brugeren får at vide, hvilke slags lemmata ordbogen indeholder for at kunne undgå unødvendige opslag. 20 Lemmaselektionen kan foretages på baggrund af to principper det maksimerende princip, hvor der sigtes mod at dække den størst mulige del af ordforrådet inden for et fag, og det minimerende princip, hvor det er en begrænset del af ordforrådet der dækkes. Fordelen ved det maksimerende princip er, at ordbogen vil kunne indeholde alle fagspecifikke termer samt en række almensproglige og andre juridiske termer. Inden for rammerne af dette speciale vil det dog ikke være muligt at producere en maksimerende ordbog, derfor vil lemmaselektionen tage udgangspunkt i det minimerende princip. Fordelen herved er, at de selekterede lemmata kan behandles grundigt. Det betyder, at brugeren har mulighed for at finde mere end blot ækvivalenten i ordbogsartiklen. Der vil være yderligere informationer at hente i form af kollokationer og sætningseksempler, og herved får brugeren informationer om, hvordan og i hvilke sammenhænge et lemma anvendes. Ulempen 19 Bergenholtz, Henning et al. (1997): Nordisk leksikografisk ordbok. Universitetsforlaget AS. p Bergenholtz, Henning; Tarp, Sven et al. (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Systime. p. 99f 18

20 ved at selektere lemmata udfra det minimerende princip er, at der kan forekomme lemmahuller (lemma findes ikke i ordbogen), og brugeren vil derved kunne komme til at søge forgæves i ordbogen. Som følge af lemmaselektion ud fra det minimerende princip bør ordbogen anvendes sammen med almensproglige ordbøger og evt. andre juridiske og erhvervssproglige ordbøger. Som nævnt under afsnit om sproglige karakteristika er salgs- og leveringsbetingelser ofte skrevet i et lettere og mere enkelt sprog end andre typiske juridiske tekster. Endvidere udgør sproget i salgs- og leveringsbetingelser ikke en fagterminologi for sig, men er en blanding af juridiske termer fra blandt andet aftaleretten, og termer der kan defineres som erhvervssproglige termer. Da der ikke er udarbejdet en fagsystematik, er det nødvendigt at bestemme en anden form for afgrænsning af emnet. Lemmata selekteres udelukkende i det danske tekstkorpus, der som beskrevet består af autentiske salgs- og leveringsbetingelser, og lemmaselektionen afgrænses på denne måde af genren. Det vil sige, at de lemmata der selekteres er genrerelevante, og med genrerelevante lemmata menes de lemmata, der typisk forekommer i salgs- og leveringsbetingelser. Der vil, på grund af dette selektionskriterium, ikke blot være selekteret fagtermer, men også lemmata der generelt må anses for at være almensproglige, men som er selekteret på grund af deres anvendelse i salgs- og leveringsbetingelser, eksempelvis som en del af en kollokation. Hyppigheden af lemmata udgør ikke et selektionskriterium. Det vil sige, at et lemma der kun forekommer én eller få gange i tekstkorpus selekteres på lige fod med lemmata, der forekommer et utal af gange, hvis det pågældende lemma anses for at være genrerelevant Lemmatisering Ved lemmatisering forstås, som nævnt ovenfor, hvorledes lemmata opføres i ordlisten. Lemmataene i denne ordbog opføres sådan, som der er tradition for inden for dansk leksikografi, det vil sige, at substantiver lemmatiseres i singularis, verber i infinitiv og adjektiver i ubestemte fælleskønsform Makrostruktur Makrostruktur defineres som rekkefølge av og relasjoner mellom lemmaer som inngår i en bestemt lemmaliste 22. En beskrivelse af makrostrukturen er altså en beskrivelse af strukturen af lemmata i 21 Bergenholtz, Henning; Tarp, Sven et al. (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Systime. p Bergenholtz, Henning et al. (1997): Nordisk leksikografisk ordbok. Universitetsforlaget AS. p

21 ordlisten. Makrostrukturen kan enten være systematisk, det vil sige, være opbygget på baggrund af en fagsystematik, eller den kan være alfabetisk. Da denne ordbogs funktion er oversættelse, og udgangspunktet for at slå op i ordbogen er at finde en ækvivalent til et givent lemma, er det vigtigt for brugeren hurtigt at kunne finde frem til dette lemma i ordlisten. Der anvendes som følge deraf en alfabetiske makrostruktur i ordbogen, da det er hurtigt og nemt at slå op i en alfabetisk liste i forhold til en systematisk ordnet liste, der kræver et hvis kendskab til fagets systematik eller et alfabetisk register. I forbindelse med den alfabetisk makrostruktur er der flere måder ordlisten kan opbygges på - nemlig glatalfabetisk eller efter rede-/nicheprincippet. Denne ordbogs ordliste er opbygget i henhold til det glatalfabetiske princip, hvor hver ordbogsartikel kun behandler et lemma, og alle oplysninger i ordbogsartiklen vedrører derfor lemmaet. Det er desuden nødvendigt at tage stilling til, hvilken alfabetiseringsmetode der skal arbejdes efter. Det kan være enten ord-for-ord metoden eller bogstav-for-bogstav metoden. I nærværende ordbog anvendes ord-til-ord metoden. Det betyder, at mellemrum mellem ord i flerordstermer tælles som tegn. 3.2 Ækvivalenter En ækvivalent er en leksikalsk enhet som viser ekvivalens med en bestemt leksikalsk enhet i et annet språk. I forbindelse med udarbejdelsen af en bilingval ordbog, hvis primære funktion er oversættelse, spiller ækvivalenterne en meget vigtig rolle, da det først og fremmest er ækvivalenten og oplysninger om denne, brugeren har behov for i oversættelsessituationen. Ved ækvivalent forstås der, i nærværende ordbog, den franske oversættelse af et dansk lemma Ækvivalentselektion Ækvivalentselektion foretages på baggrund af det tidligere omtalte franske tekstkorpus, der består af autentiske conditions générales de vente et de livraison. Desuden har Internettet spillet en stor rolle i forbindelse med ækvivalentselektionen. Søgemaskinen Google 23 har været en uvurderlig hjælp i forbindelse med bekræftelse/verifikation af ækvivalenter og ækvivalerende kollokationer. At kunne søge efter en bestemt term og få afgjort om den pågældende term anvendes i conditions générales de vente et de livraison, og hvordan og i hvilke sammenhænge den bruges, er en stor hjælp i forbindelse med ækvivalentselektionen. Det sikres dermed, at brugeren får korrekte og nutidige oplysninger om sprogbrugen inden for conditions générales de vente et de livraison

22 I forbindelse med begrebet ækvivalentselektion skal begrebet ækvivalens omtales. Der skelnes mellem tre grader af ækvivalens: fuld ækvivalens, delvis ækvivalens og nulækvivalens. Ved fuld ækvivalens forstås at lemma og ækvivalent har samme betydningsmæssige indhold. Delvis ækvivalens betegner de tilfælde hvor lemma og ækvivalent har samme betydning, men hvor der også er visse karakteristiske forskelle, og nulækvivalens forekommer i de tilfælde, hvor begrebet ikke eksisterer på målsproget. Som tidligere nævnt eksisterer der ikke de store kulturelle forskelle for så vidt angår salgs- og leveringsbetingelser og conditions générales de vente et de livraison, derfor vil emnet ækvivalensgrad ikke blive uddybet yderligere. Det skal dog nævnes, at der forekommer visse lemmahuller, hvor det har været nødvendigt at konstruere oversættelsesforslag. Disse oversættelsesforslag markeres ved hjælp af anførselstegn (.. ). Ved fuld ækvivalens, som forekommer i langt de fleste ordbogsartikler, anvendes der ingen markering, og delvis ækvivalens markeres med enkelt anførselstegn (.. ). I forhold til funktionen oversættelse anses ækvivalenten for at være den vigtigste information i ordbogsartiklen, da det først og fremmest er den, brugeren søger. Det har indflydelse på ækvivalentens placering i ordbogsartiklen. Ækvivalenten placeres så tæt på lemma som muligt på ny linie lige efter lemmaet, og ækvivalenten skrives med kursiv for at fremhæve den Mono- og polysemi Et lemma kan have én eller flere betydninger, og det er vigtigt at skelne mellem disse monoseme og polyseme lemmata, både i tilfælde med mere end en ækvivalent og ved polyseme lemmata med en enkelt ækvivalent. Ved monoseme lemmata forstås lemmata med én betydning, det vil sige, at hvis der er flere ækvivalenter er de synonyme/nær synonyme. Ved monoseme lemmata angives ækvivalenterne i alfabetisk rækkefølge, som vist i følgende eksempel (1). (1) aftale <sub> accord <m>, contrat <m>, convention <f> kollokationer sætningseksempler Polyseme lemmata har flere forskellige betydninger og til hver betydning svarer én eller flere ækvivalenter. Ordbogsartikler indeholdende polyseme lemmata opdeles i henhold til de forskellige 21

23 betydninger. Hver betydning nummereres og betydningen angives i parentes, hvorefter den tilsvarende ækvivalent placeres. Se (2) (2) anvendelse <sub> 1) (til bestemt formål) application <f> kollokationer sætningseksempler 2) (brug) utilisation <f> kollokationer sætningseksempler 3.3 Mikrostruktur Mikrostruktur er det leksikografiske udtryk for strukturen af de oplysninger, der bringes i den enkelte ordbogsartikel 24. Formålet med en velovervejet og ensartet mikrostruktur er at give brugeren ordbogsartikler, der er overskuelige, og hvor det er let at finde de oplysninger, der søges. Det brugeren har behov for er klare, præcise og relevante oplysninger. For at kunne leve op til dette krav og gøre ordbogsartiklerne informative og læsevenlige er det vigtigt at strukturere de forskellige oplysninger, der gives i ordbogsartiklerne. 25 Derfor opbygges ordbogsartiklerne af felter, hvor hvert felt indeholder en bestemt type oplysninger, og alle ordbogsartiklerne opbygges over samme skabelon (se afsnit Indre tilgangsstruktur). Denne ordbogs mikrostruktur indeholder følgende elementer: ækvivalenter, grammatiske oplysninger, ordforbindelser og henvisninger. Disse elementer behandles i de følgende afsnit, på nær ækvivalenter der er beskrevet ovenfor i afsnit Grammatiske oplysninger Der medtages, som tidligere nævnt, kun et minimum af grammatiske oplysninger. Ved danske lemmata drejer det sig om angivelse af ordklasse, hvilket realiseres med følgende forkortelser: adj - adjektiv, adv - adverbium, sub substantiv og v - verbum. De grammatiske oplysninger til lemmaet anbringes i en spids parentes lige efter lemmaet. Ved de franske ækvivalenter består de grammatiske oplysninger ligeledes af ordklasseangivelser. Ved substantiver angives køn 24 Bergenholtz, Henning; Tarp, Sven et al. (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Systime. p Duvå, Grete; Lauersen, Anna-Lise (1999): Ordbøger som et redskab i fagsproglige oversættelser: mikrostrukturens profil. p. 13. I Nordiska studier i lexikografi 4. Rapport från Konferensen om lexikografi i Norden, Esbo maj Nordisk forening for lexikografi. p

24 (femininum/maskulinum), ved verber angives konstruktion, og adjektiver og adverbier markeres med forkortelserne adj og adv. Det angives desuden, hvis ækvivalenten kun bruges i ental eller flertal ( kun sing / kun pl 26 ). Grammatiske oplysninger til ækvivalenten anbringes ligeledes i spids parentes lige efter den pågældende ækvivalent. Der angives mere uddybende grammatiske oplysninger til ækvivalenten, da det er de oplysninger, brugeren har størst behov for i forbindelse med oversættelse Ordforbindelser Inden for genren salgs- og leveringsbetingelser, som generelt for juridisk sprog, er der en del faste vendinger, der går igen i de fleste salgs- og leveringsbetingelser. Ved at medtage disse faste vendinger samt tilhørende ækvivalenter i ordbogsartiklerne gives brugeren mange nyttige oplysninger til hjælp i oversættelsessituationen. Især i en fagordbog, som denne, hvor det er en meget specialiseret sprogbrug, der anvendes på modersmålet og ikke mindst på fremmedsproget, er det vigtigt, at brugeren gøres bekendt med denne særlige sprogbrug. Det vil sige, hvordan og i hvilke sammenhænge et lemma bruges. Dette kan gøres ved at medtage ordforbindelser i ordbogsartiklerne. Ordforbindelser er et meget omfattende begreb, og der findes ikke en klar definition. Begrebet kan bestemmes på baggrund af flere forskellige kriterier, blandt andre på baggrund af ordforbindelsens betydning og ordforbindelsens syntagmatiske status. 27 Som udgangspunkt for nedenstående behandling af kollokationer og sætningseksempler anvendes følgende forklaring på en ordforbindelse: syntagmatisk forbindelse av minst to graford som hyppigt forekommer som mer eller mindre konstant syntaktisk enhet 28. Med andre ord forstås der ved en ordforbindelse, en forbindelse af to eller flere ord, der opfattes som en syntaktisk enhed. Det anses for mest hensigtsmæssigt, at ordforbindelserne opdeles i kollokationer og sætningseksempler, da det, som det fremgår af nedenstående, er forskellige informationer, der gives i de to typer ordforbindelser. Det vil sige, at i denne sammenhæng bruges begrebet ordforbindelse som overbegreb til kollokationer og sætningseksempler. 26 Disse angivelser anvendes udelukkende efter, at de er blevet bekræftet i en fransk-fransk ordbog. 27 Bergenholtz, Henning et al. (1997): Nordisk leksikografisk ordbok. Universitetsforlaget AS. p. 206f 28 Ibid, p

25 Kollokationer og sætningseksempler I denne ordbog skelnes der altså mellem kollokationer og sætningseksempler. For at kunne adskille de to typer af ordforbindelser, er det nødvendigt at gøre sig klart, hvori forskellene består. Dette kan gøres ved at definere og afgrænse de to begreber i forhold til hinanden. Den eksisterende litteratur på området yder ikke den store hjælp, da de forskellige leksikografer ikke er enige om en entydig definition på begrebet kollokation. Det ses derfor i mange ordbøger, at der ikke skelnes mellem sætningseksempler og kollokationer 29, hvilket medfører, at brugeren så selv skal afgøre, hvad der er hvad. Det kan ikke, især ikke inden for fagsprog, forventes at brugeren besidder den nødvendige faglige viden til at kunne bestemme dette. Der vil i det følgende blive set nærmere på kollokationer og sætningseksempler. I Manual i fagleksikografi defineres kollokationer på følgende måde: ordforbindelser, hvor to eller flere ord udgør eller indgår i en syntaktisk enhed, men hvor betydningen af denne enhed kan forklares som en kombination af de enkelte ords betydning. 30. Denne definition er så bred, at der ikke på baggrund af den på tilfredsstillende vis kan skelnes mellem kollokationer og sætningseksempler. Bergenholtz 31 kunne med stor fordel have anvendt eksempler til at illustrerer hvori forskellen i forhold til sætningseksempel består, og dermed understøtte sin definition, således at det ville fremstå klart, hvad en kollokation er. At dette ikke sker, skyldes velsagtens, at det ikke er ligetil på baggrund af denne relativt vage definition. Endvidere skal det nævnes, at der ikke er særlig stor forskel på denne definition og ovenstående forklaring på en ordforbindelse, det er faktisk kun den sidste del af definitionen på en kollokation men hvor betydningen der adskiller de to, og det anses ikke for værende tilstrækkeligt til at kunne sondre mellem ordforbindelser, kollokationer og sætningseksempler. Det har derfor været nødvendigt at finde uddybende litteratur om kollokationsbestemmelse og forskellene mellem kollokationer og sætningseksempler. 29 Duvå, Grete; Lauersen, Anna-Lise (1999): Ordbøger som et redskab i fagsproglige oversættelser: mikrostrukturens profil. p. 3. I Nordiska studier i lexikografi 4. Rapport från Konferensen om lexikografi i Norden, Esbo maj Nordisk forening for lexikografi. p Bergenholtz, Henning; Tarp, Sven et al. (1994): Manual i fagleksikografi. Udarbejdelse af fagordbøger problemer og løsningsforslag. Systime. p Bergenholtz har skrevet afsnit 7.2 om ordforbindelser i Manual i fagleksikografi, hvorfra definitionen er hentet. 24