Fagleksikografisk speciale

Transkript

1 Speciale CLM spansk Forfatter: Anne Irene Harboe Iversen Studienr: Vejleder: Anne Lise Laursen Institut for Sprog og Erhvervskommunikation, undervisningsgruppe spansk, HHÅ Fagleksikografisk speciale Dansk-spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer Redegørelse for og kritik af ordbogens koncept Teoretisk diskussion af brugervejledninger i ordbøger samt udarbejdelse af en sådan til brug for ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer Dansk-spansk ordliste fra T-ret til tyndt marked og fra value aktie til værdiudvikling Handelshøjskolen i Århus November 2005

2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning og formålsbeskrivelse Kritik og kommentering af ordbogens koncept Ordbogens type Brugerprofil Ordbogens funktion Ekstern og intern fagsystematik Maksimerende/minimerende ordbog Ordbogens byggedele Rammestruktur Lemmaselektionskriterier Ordklasse Selektion og lemmatisering af forkortelser og fuldform Selektion og lemmatisering af kollokationer og flerordstermer Kollokationer Flerordstermer Eksempelsætninger Makrostruktur Mikrostruktur Lemma Dansk grammatik Ækvivalent Spansk grammatik Faglig forklaring Kollokationer Synonymer Antonymer Henvisninger Henvisningsstruktur Fordelingsstruktur

3 2.13 Prøveartikler Den praktiske udarbejdelse af ordlisten Ordbogens empiriske basis Den praktiske lemmaselektion Selektion af faglige forklaringer, kollokationer, synonymer og antonymer Selektion af ækvivalenter Sammenfatning Teoretisk diskussion og undersøgelse af brugervejledninger i ordbøger samt udarbejdelse af en sådan for ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer Indledning og formålsbeskrivelse Hvad er en brugervejledning Nødvendigheden af en brugervejledning Teoretisk behandling af brugervejledninger Brugervejledningens indhold Brugervejledningens præsentationsformer Undersøgelse af eksisterende ordbøgers brugervejledninger Præsentation af undersøgelsen Tjekliste Gennemgang af undersøgelsen Undersøgelsens resultater En god og brugervenlig brugervejledning Kriterier for brugervejledningens indhold Kriterier for brugervejledningens præsentationsform Brugervejledning Sammenfatning Ordbogsdel: Handel med børsnoterede værdipapirer Symbol- og forkortelsesliste Dansk-spansk ordliste fra T-ret til tyndt marked og fra value aktie til værdiudvikling

4 5 Konklusion Resumen Litteraturliste

5 1 Indledning og formålsbeskrivelse Fire cand.ling.merc. studerende ved Handelshøjskolen i Århus tog i 1997 initiativet til at påbegynde et fagleksikografisk gruppeprojekt, der bestod i at udarbejde en bilingval dansk-spansk ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. De fire studerende manglede i deres studieforløb et udvalg af kvalificerede fagordbøger, hvilket var baggrunden for deres motivation. Med udgangspunkt i fagleksikografien konciperede de fire specialestuderende et koncept for nærværende ordbog og udarbejdede hver især deres bidrag til denne, med den hensigt at skabe et forbedret arbejdsredskab inden for fagordbøger, der med fordel kan benyttes dels af andre studerende i den økonomiske undervisning og dels af professionelle oversættere. Eftersom fagområdet, handel med børsnoterede værdipapirer, er meget omfattende, har det ikke været muligt for konceptgruppen 1 at dække hele emnet, men derimod kun bogstaverne a-c. Anden generation 2 af specialestuderende tiltrådte derefter og behandlede bogstaverne e-j, mens tredje generation 3 dækkede bogstaverne k-p. Fjerde generation på projektet 4 bidrog med bogstaverne d, r, s og u, mens jeg selv udgør den femte generation; jeg har behandlet bogstaverne t og v. Jeg har i løbet af cand.ling.merc. studiet arbejdet meget med børsrelaterede tekster, oversættelser og termregistreringer og har her oplevet min egen stigende interesse for emnet. Det har dog til tider vist sig at være en tidskrævende affære at finde de nødvendige oplysninger til ovenstående arbejdsprocesser, hvorfor jeg har fundet nærværende projekt tiltrækkende. Ved at tilslutte mig projektet kan jeg tage del i udarbejdelsen af en fagordbog, der kan være til glæde for andre studerende. Det overordnede formål med specialet er således at videreføre det fagleksikografiske projekt og bidrage med eventuelle ændringer eller forslag til, hvordan man kan forbedre det foreliggende koncept. Specialet er opdelt i tre overordnede kapitler, hvoraf de to første kapitler udgør specialets teoretiske afsnit, mens det sidste udgør det praktiske afsnit, nemlig ordlisten. I specialets første teoretiske del, 1 Konceptgruppen er de oprindelige fire cand.ling.merc. studerende, nemlig Andersen 1998, Damberg 1998, Larsen 1998 og Pedersen Anden generation består af Bruun 1999, Christensen 1999, Hansen 1999 og Hesselby Tredje generation består af Haugaard 2002, Gravesen 2003 og Toft Fjerde generation består af Aagaard 2004, Petersen 2004 og Poulsen

6 kapitel 2, vil jeg give en kritik af det foreliggende koncept og kommentere på og opsummere de betragtninger og tiltag, som foregående generationer har bidraget med. Jeg vil desuden selv fremkomme med forslag til forbedring af konceptet og redegøre for min praktiske udarbejdelse af ordlisten. Fordelen ved at tiltræde projektet på nuværende tidspunkt er umiddelbart, at jeg, ligesom anden, tredje og fjerde generation, undgår at deltage i al forarbejdet så som de konceptuelle overvejelser i forbindelse med ordbogen samt indsamlingen og scanningen af empirisk materiale. Ulempen er imidlertid, at det kan være svært på en og samme tid at sætte sig ind i konceptgruppens beslutninger og tage højde for de uoverensstemmelser, der er opstået generationerne imellem. Jeg har som den femte generation på projektet erfaret, at det er en ulempe at være alene om et så omfattende projekt, da man står alene med vurderingen og kritikken af konceptet samtidig med, at man forsøger at bevare overblikket over 14 andre specialer. Jeg har dog alligevel haft den fordel, at der ikke har været nogen til at påvirke mine holdninger eller beslutninger i forbindelse med kritikken af konceptet. Hensigten med dette første teoretiske kapitel er derfor at opnå den nødvendige indsigt i fagleksikografien til at kunne give en så overordnet kritik som muligt af det foreliggende koncept samt frembringe forslag til forbedring heraf. Specialets anden teoretiske del, dvs. kapitel 3, er mit teoretiske bidrag, som består af en diskussion om brugervejledninger i ordbøger og en udarbejdelse af en sådan for nærværende ordbog. Med udgangspunkt i en teoretisk behandling samt en undersøgelse af brugervejledninger er formålet med denne teoretiske del at undersøge, hvordan man udarbejder en brugbar og brugervenlig brugervejledning, således at jeg kan udarbejde en sådan for nærværende ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Forhåbentlig vil mit bidrag kunne hjælpe andre til at udarbejde en god og brugervenlig brugervejledning. Specialets tredje og sidste del, kapitel 4, udgør specialets praktiske udarbejdelse af en lemmaliste på ca. 350 lemmata over bogstaverne t og v. I samråd med min vejleder Anne Lise Laursen valgte jeg at gennemføre behandlingen af begge bogstaver i håb om at kunne færdiggøre ordbogen. Bogstaverne w, x, y, z, æ, ø og å mangler dog stadig at blive behandlet, og spørgsmålet er, om det 5

7 ikke skal være op til en sidste specialestuderende at behandle dem og dermed færdiggøre ordlisten, således at den er klar til redigering. Formålet med denne del er at bidrage til den samlede ordliste over handel med børsnoterede værdipapirer. 6

8 2 Kritik og kommentering af ordbogens koncept I forbindelse med konciperingen af en ordbog er det vigtigt, at leksikografen gør sig en række overvejelser omkring konceptet, herunder udarbejdelsen af et sådant, hvis formålet er at opnå en god og brugervenlig ordbog. Idet konceptet for ordbogen allerede foreligger, vil jeg blot i dette kapitel diskutere og kommentere de retningslinjer og kriterier, som konceptgruppen har opstillet for ordbogen samt give kritik af anden, tredje og fjerde generations overvejelser i forbindelse med konceptet. Endelig vil jeg give udtryk for mine egne overvejelser i forbindelse hermed og tilføje eventuelle nye anskuelser. 2.1 Ordbogens type Ordbogen er en bilingval dansk-spansk økonomisk fagsproglig ordbog om handel med børsnoterede værdipapirer. Man taler om, at ordbogens emne er delvist kulturbundet. Med delvis kulturbunden menes der, at selvom emnet for denne ordbog historisk og kulturelt set har udviklet sig forskelligt i Danmark og i Spanien, eksisterer der også en del ligheder inden for området pga. en vis harmonisering af mange økonomiske begreber inden for EU, herunder begreber inden for værdipapirhandel. I de enkelte ordbogsartikler, der indeholder en kulturbunden term, vil der derfor være en uddybende og redegørende faglig forklaring at finde, så brugeren af ordbogen er klar over den forskel, der er fra dansk til spansk. 2.2 Brugerprofil Inden man udarbejder en bilingval fagordbog skal man fastlægge en brugerprofil, da det kun er muligt at tilfredsstille brugerens behov, hvis man kender til dennes faglige indsigt samt kendskab til fremmedsproget, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:17. Konceptgruppen har, ud fra nedenstående figur over de fire hovedtyper af brugere i forbindelse med bilingvale ordbøger, valgt at arbejde med en primær og en sekundær brugergruppe: 7

9 faglighed 3. stor faglig og lille 4. stor faglig og stor fagfolk fremmedsproglig fremmedsproglig indsigt indsigt 1. lille faglig og 2. lille faglig og stor lægfolk lille fremmedsproglig fremmedsproglig indsigt indsigt ikke kyndig kyndig fremmedsproglig indsigt Kilde: Bergenholtz/Tarp 1994:18 Den primære brugergruppe er lægfolk med lille faglig og stor fremmedsproglig indsigt: spanskstuderende og undervisere i spansk på Handelshøjskolen professionelle oversættere sprogmedarbejdere i den finansielle sektor Det formodes dog, at enkelte af disse primære brugere, blandt andet undervisere og sprogmedarbejdere i den finansielle sektor, sagtens kan besidde en stor faglig viden. Der vil imidlertid ikke blive taget højde herfor i selve ordbogen. Den sekundære brugergruppe er: fagfolk med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt fagfolk med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt 5 5 Konceptgruppen er enige om, at den sekundære brugergruppe skal bestå af fagfolk med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt, men Damberg 1998:7 og Larsen 1998:5 medtager også fagfolk med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt i den sekundære brugergruppe. 8

10 Der tages i ordbogen ikke særlige hensyn til den sekundære brugergruppe, da dette dels ville kræve en faglig forklaring på et højere fagligt niveau og dels flere sproglige informationer af hensyntagen til fagfolk med lille fremmedsproglig indsigt, jf. Toft 2003:7. Allerede da ordbogsprojektet blev påbegyndt, var der uenigheder omkring brugerprofilen og dennes opdeling i en primær og sekundær brugergruppe. I konceptgruppen er det den sekundære brugergruppe, der giver anledning til uenighed, eftersom to fra gruppen, Pedersen 1998:5 og Andersen 1998:4, kun berører fagfolk med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt, mens de andre to, Damberg 1998:7 og Larsen 1998:5, både omtaler fagfolk med stor faglig og stor fremmedsproglig indsigt samt fagfolk med stor faglig og lille fremmesproglig indsigt som mulige sekundære brugere. Anden generation genoptager diskussionen omkring den sekundære brugergruppe og betvivler især, at fagfolk med stor faglig og lille fremmedsproglig indsigt vil få brug for ordbogen, idet en sådan person tvivlsomt vil gå i gang med at oversætte økonomiske fagtekster netop på grund af hans manglende fagsproglige indsigt, jf. Hansen 1999:7. Tredje generation mener, jf. Toft 2003:7, at springet er for stort mellem konceptgruppens primære og sekundære brugergruppe og giver derfor ideen til en helt ny brugerprofil: Den primære brugergruppe: spanskstuderende på højere læreanstalter, der beskæftiger sig med værdipapirhandel Den sekundære brugergruppe: undervisere professionelle oversættere sprogmedarbejdere i den finansielle sektor Fjerde generation mener, at ovenstående er en udmærket tilpasning af brugerprofilen. Til trods for at fjerde generation sætter spørgsmålstegn ved den sekundær brugergruppe, eftersom der ikke er taget højde for denne i udarbejdelsen af ordbogen, er de positive over for denne modificering, da den fjerner den store afstand, der er mellem den oprindelige primære og sekundære brugergruppe, jf. Aagaard 2004:6-7. 9

11 Anden generation havde i deres overvejelser omkring den sekundære brugergruppe efter min mening fat i noget af det rigtige, og med tredje generations nye opdeling af en brugerprofil er de inde på noget af det samme. Ved den nye opdeling er afstanden mellem den primære og den sekundære brugergruppe ikke længere så stor, og begge grupper er karakteriseret ved et højt fremmedsprogligt niveau. Selvom det primært vil være spanskstuderende, der anvender ordbogen, kan jeg nu se et formål med, at den nye sekundære brugergruppe også kan drage nytte af den. Som Petersen 2004:6 nævner, er dette ikke en ændring som sådan af brugerprofilen, men det kunne uden de store problemer sagtens være det. Det må derfor være op til de personer, der engang skal redigere ordbogen at tage stilling hertil. 2.3 Ordbogens funktion Når brugergruppen er lagt fast, er det dernæst vigtigt at undersøge, i hvilke situationer ordbogen skal bruges og hvilke funktioner den skal have. Disse funktioner skal være i overensstemmelse med brugergruppens behov og forudsætninger med hensyn til modersmål, fremmedsproglig kompetence og faglig indsigt. Konceptgruppen har valgt at tage udgangspunkt i Bergenholtz/Tarp 1994:21, hvor der skelnes mellem seks ordbogsfunktioner: 1. Produktion på modersmål 2. Reception fra modersmål 3. Produktion på fremmedsprog 4. Reception fra fremmedsprog 5. Oversættelse til fremmedsprog 6. Oversættelse fra fremmedsprog Konceptgruppen har ud fra ovennævnte bestemt, at ordbogens primære funktion skal være oversættelse af danske fagtekster til spansk, altså oversættelse til fremmedsprog. Som sekundær funktion har konceptgruppen vurderet, at man godt kan anvende ordbogen til produktion på fremmedsprog og produktion på modersmål, og derudover har Andersen 1998:6 og Pedersen 1998:6 nævnt muligheden for reception fra modersmål. Der er en del tvivl, når det kommer til ordbogens funktion, hvilket allerede kan ses i uoverensstemmelsen mellem konceptgruppens holdninger. Herudover giver tredje generation udtryk for sine tvivl omkring produktion på fremmedsprog, dvs. produktion af fagtekster på spansk, jf. Haugaard 2002:6. Begrundelsen for 10

12 denne tvivl er, at ordbogen tager udgangspunkt i det danske sprog og danske forhold, og at der derfor ved produktion af en spansk fagtekst vil være brug for andre opslagsbøger. Fjerde generation har en anden mening om dette, jf. Petersen 2004:7, hvor de giver udtryk for, at den eneste mulige sekundære funktion netop er produktion af spanske fagtekster. Grunden til at produktion af danske fagtekster og reception fra dansk ikke er en mulighed begrundes med, at det vil være mere sandsynligt, at en bruger til de formål vil anvende en monolingval ordbog eller en encyklopædi frem for en bilingval ordbog som nærværende. Jeg finder den primære funktion meget hensigtsmæssig, eftersom især spanskstuderende, som tilhører den primære brugergruppe, kunne få brug for nærværende ordbog til oversættelse af børsrelaterede tekster. Den sekundære funktion har voldt problemer for de fleste andre specialegrupper og har været meget omdiskuteret. Jeg er enig i fjerde generations anskuelser og mener, at kun produktion af fagtekster på spansk er en mulig sekundær funktion, eftersom det er meget usandsynligt, at man til reception og produktion af danske fagtekster vil vælge nærværende ordbog frem for en monolingval ordbog eller en encyklopædi. Afslutningsvis vil jeg blot nævne, at jeg er enig med Petersen 2004:8 i, at den primære bruger ikke nødvendigvis behøver at anvende ordbogen til dens primære funktion, men også uden problemer kan anvende den til produktion på fremmedsproget, altså dens sekundære funktion. Ligeledes kan man sagtens forestille sig, at en sekundær bruger vil anvende ordbogen til oversættelse til fremmedsprog. 2.4 Ekstern og intern fagsystematik Fagsystematik udgør en vigtig del af forarbejdet til samt selve arbejdet med ordbogen. Ved hjælp af denne systematik kan man skabe et overblik over emneområdet til ordbogen og herudfra bestemme, hvilke emner der skal være maksimerende og hvilke der skal være minimerende. Konceptgruppen fik hjælp fra Frank Pedersen fra Institut for Finansiering ved Handelshøjskolen i Århus. Sammen fik de udarbejdet en ekstern og intern fagsystematik ud fra Manual i Fagleksikografi. Den eksterne fagsystematik er kort sagt en afgrænsning og afdækning af emneområdet. I dette tilfælde vil formålet derfor være at afgrænse finansielle aktiver over for realaktiver og børsnoterede 11

13 finansielle aktiver over for ikke-børsnoterede finansielle aktiver. Konceptgruppen er således kommet frem til, at ordbogen skal behandle børsnoterede finansielle aktiver, nemlig aktier, obligationer og derivater. Den interne fagsystematik er således en videre udbygning af fagområdet og er med til at skabe et overblik over ovennævnte finansielle aktiver. Konceptgruppen har valgt at inddele den interne fagsystematik i I aktietyper, II obligationstyper, III aktiemarkedet, IV obligationsmarkedet og V derivattyper. For så vidt angår den eksterne fagsystematik er jeg af den opfattelse, at konceptgruppen har gjort et fornuftigt stykke arbejde, hvor de på den ene side har forsøgt at gøre emnet så bredt som muligt og på den anden side afgrænset det på en sådan måde, at det stadig er overskueligt for både brugeren af ordbogen samt for leksikografien. Den interne fagsystematik fungerer umiddelbart fint med en meget overskuelig inddeling af typer og markeder. Jeg mener dog ligesom tredje generation, jf. Haugaard 2002:8 samt Petersen 2004:8 fra fjerde generation, at man godt kunne medtage derivatmarkeder som en del af den interne fagsystematik. Min begrundelse herfor er, at jeg under min udarbejdelse af ordlisten har haft forbindelse til en investeringsrådgiver i Sydbank 6, som har forsikret mig om, at derivater og dermed derivatmarkedet er faktorer, der vinder mere og mere ind på det danske værdipapirmarked. Jeg mener derfor, det vil være forkert ikke at inkorporere derivatmarkedet i den interne fagsystematik (se afsnit 2.5 Maksimerende/minimerende ordbog). Det skal i forbindelse med ovenstående nævnes, at konceptgruppen ligeledes har udarbejdet en decimalklassificeret udgave samt en skematisk oversigt over den eksterne og den interne fagsystematik, som er med til at overskueliggøre emnet, og som samtidig fungerer som en oversigt til det faglige supplement 7. Dette er et fornuftigt valg, som jeg kun kan bifalde. 2.5 Maksimerende/minimerende ordbog Når fagsystematikken er på plads, kan man dernæst afgøre, om ordbogen skal være maksimerende eller minimerende. At ordbogen er maksimerende betyder, at der er medtaget flest mulige lemmata 6 Investeringsrådgiveren i Sydbank er Bo Pedersen (se litteraturlisten). 7 For nærværende ordbog er det blevet bestemt, at det skal kaldes fagligt supplement og ikke faglig indledning, idet supplementet forekommer bagest i ordbogen. I afsnit 2.7 Rammestruktur findes der en mere udførlig diskussion omkring de to begreber. 12

14 inden for et vist fagområde, hvilket med andre ord betyder, at dette emneområde er fuldt dækket ind, og at man vil kunne finde alle relevante udtryk om emnet i ordbogen. En minimerende ordbog betyder derimod, at der kun vil blive medtaget en begrænset del af et fagområde, dvs. at kun de lemmata, der er de vigtigste inden for et fagområde, vil blive inkluderet. Konceptgruppen har med baggrund i fagsystematikkerne valgt, at de interne fagsystematikker, med undtagelse af derivattyper, skal behandles maksimerende. Det er på opfordring af Frank Pedersen blevet bestemt, at ordbogen skal være minimerende inden for derivattyper, da kun få aktier er velegnede til future- og optionshandel pga. det danske aktiemarkeds beskedne størrelse, jf. Damberg 1998:10. Jeg synes, det lyder fornuftigt at have en maksimerende dækningsgrad inden for de første fire interne fagsystematikker, altså aktietyper, obligationstyper, aktiemarkedet og obligationsmarkedet. Konceptgruppen har allerede formået at afgrænse ordbogens emne så meget, at en minimerende behandling blot vil resultere i en ufuldstændig ordbog. Jeg mener i modsætning til konceptgruppen og i overensstemmelse med de resterende tre generationer, at derivater også skal behandles maksimerende. Jeg er enig med Toft 2003:11, som påpeger, at derivater til trods for deres beskedne størrelse skal behandles på lige fod med de andre områder. Selvom derivater måske ikke optræder i børsrelaterede tekster i samme omfang som aktier og obligationer, vil en bruger af nærværende ordbog stadig og måske netop få brug for, at de er behandlet maksimerende. Samtidig er det vel heller ikke optimalt, at en ordbog, der indeholder emner, der er så tæt relaterede, er behandlet både maksimerende og minimerende, jf. Hansen 1999:9. Desuden kan det være svært for os som leksikografer og specialestuderende med begrænset viden inden for derivater at fravælge lemmata, idet området i forvejen er meget begrænset. Jeg mener i princippet, at ovenstående diskussion vedrørende derivater og derivatmarkedet er grund nok til i sig selv, at alle interne fagsystematikker skal behandles maksimerende. Jeg mener imidlertid slet ikke, at denne diskussion ville være opstået, hvis projektet var blevet påbegyndt i år 2005, da man ved at konsultere en investeringsrådgiver ville erfare, at derivater nu er en meget stor del af det danske værdipapirmarked. Man ville derfor aldrig gøre sig de samme overvejelser om, hvorvidt der skulle foretages en maksimerende eller minimerende dækningsgrad af området, men hurtigt indse at førstnævnte ville være det mest optimale. Efter min mening bør alle interne 13

15 fagsystematikker derfor behandles ens, dvs. maksimerende, inklusive derivattyper og derivatmarkedet. 2.6 Ordbogens byggedele En ordbog består af et antal selvstændige komponenter, der tilsammen udgør en helhed. Disse komponenter kaldes ordbogens byggedele. Byggedelene uden om ordlisten, også kaldet omteksten, kan således siges at være nødvendige eller relevante oplysninger, der gør den centrale del, nemlig ordlisten, mere brugervenlig, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:173. Omteksten kan deles op i to størrelser, nemlig en fortekst og en bagtekst, hvor forteksten er de byggedele, der står før ordlisten og bagteksten er de byggedele, der står umiddelbart efter ordlisten, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:231. Enkelte byggedele er obligatoriske såsom forord og selvfølgelig ordlisten, mens andre er fakultative, f.eks. ordbogsgrammatik og faglig indledning. Det er vigtigt at tage hensyn til bl.a. brugergruppens behov og ordbogens formål, når man skal beslutte, hvilke byggedele ordbogen skal indeholde. Ud fra dette har konceptgruppen valgt følgende byggedele: 1. Skematisk fremstilling af eksterne og interne fagsystematikker samt decimalklassificeret fagsystematik 2. Faglig indledning 3. Symbol- og forkortelsesliste 4. Ordliste dansk-spansk ordbogsdel Jeg mener, at dette er et fornuftigt valg fra konceptgruppens side. Fagsystematikkerne samt den decimalklassificerede fagsystematik giver brugeren et klart overblik over emnet samtidig med, at sidstnævnte fungerer som en indholdsfortegnelse til den faglige indledning. Den faglige indledning er en fordel for den primære brugergruppe med lille faglig indsigt, idet den giver en kort, men præcis introduktion til emnet. Således er det heller ikke nødvendigvis en forudsætning, at brugeren skal søge i andre opslagsværker for en sådan introduktion. Symbol- og forkortelseslisten virker som en oversigt over de symboler og forkortelser, der er indeholdt i ordlisten. Dette må siges at være en uundværlig del for en bruger af ordbogen, idet de fleste symboler og forkortelser i en ordbog kræver en definition. Sluttelig er ordlisten selvfølgelig obligatorisk. Det undrer mig dog, at konceptgruppen 14

16 ikke har taget stilling til, hvordan den samlede ordbog skal se ud med indholdsfortegnelse, forord og brugervejledning. Først i tredje generation gør man sig disse overvejelser omkring den samlede ordbog, jf. afsnit 2.7 Rammestruktur. 2.7 Rammestruktur Efter at have besluttet, hvilke byggedele ordbogen skal indeholde, er næste trin at finde ud af, hvorledes disse skal struktureres i forhold til hinanden. Dette kaldes ordbogens rammestruktur, jf. Bergenholtz/Tarp 1994:230. Rammestrukturen er blevet modificeret en del gennem årene. Konceptgruppen har hver især givet deres bud på, hvordan struktureringen af ordbogsdelene skal fremstå, eftersom de ikke sammen har taget stilling til dette. Som Poulsen 2004:13 skriver, så har Pedersen 1998:9, Larsen 1998:11 og Andersen 1998:10 lavet en rammestruktur, der ser således ud: 1. Skematisk fremstilling af fagsystematikkerne 2. Decimalklassificeret fagsystematik 3. Faglig indledning 4. Symbol- og forkortelsesliste 5. Dansk-spansk ordliste Damberg 1998:13 kommer med et andet forslag til rammestrukturen: 1. Symbol- og forkortelsesliste 2. Dansk-spansk ordliste 3. Skematisk opstilling af fagsystematikkerne 4. Decimalklassificeret fagsystematik 5. Faglig indledning Begge disse forslag er i og for sig fornuftige. Ved det første forslag får man ved hjælp af punkterne 1,2 og 3 en indsigt i det emne, som ordlisten behandler, hvilket kan være en stor hjælp for brugeren. Det andet forslag lægger vægt på ordlisten og har derfor den fordel, at brugeren ikke skal igennem et stort antal sider, inden han når frem til selve ordlisten. 15

17 Tredje generation har valgt at udvide rammestrukturen en del, idet de har forsøgt at forestille sig, hvordan den færdige ordbog vil se ud, jf. Gravesen 2003:28: 1. Indholdsfortegnelse 2. Forord 3. Brugervejledning 4. Symbol- og forkortelsesliste 5. Dansk-spansk ordliste 6. Skematisk fremstilling af fagsystematikkerne 7. Decimalklassificeret fagsystematik 8. Fagligt supplement Fjerde generation har modificeret rammestrukturen, idet de mener, at man med fordel kan adskille den skematiske fremstilling af fagsystematikkerne fra den decimalklassificerede fagsystematik og det faglige supplement, jf. Aagaard 2004:13: 1. Indholdsfortegnelse 2. Forord 3. Brugervejledning 4. Skematisk fremstilling af fagsystematikkerne 5. Symbol- og forkortelsesliste 6. Dansk-spansk ordliste 7. Decimalklassificeret fagsystematik 8. Fagligt supplement Hertil skal det nævnes at Petersen 2004:11 har tilføjet et punkt 9: Komparative træk ved handel med børsnoterede værdipapirer i Spanien og Danmark. Fjerde generation har diskuteret muligheden for et sådant kapitel i ordbogen, men kun Petersen har valgt at inkorporere det i rammestrukturen. Jeg mener, at den rammestruktur, som tredje generation foreslår, er den mest fornuftige og brugervenlige, hvorfor jeg har valgt at tilslutte mig denne og anvende den i min udarbejdelse af en brugervejledning for nærværende ordbog, jf. afsnit 3.7 Brugervejledning. Jeg vil nu kort uddybe og 16

18 forklare, hvorfor jeg mener, at tredje generations forslag til rammestrukturen er den mest hensigtsmæssige. Ad 1) Indholdsfortegnelsen er en naturlig start på en ordbog og giver brugeren et godt overblik. Det er naturligvis mest fornuftigt at placere en sådan i begyndelsen af ordbogen. Ad 2) Forordet er som nævnt en obligatorisk del af en ordbog. Forordet er forfatterens oplysninger om ordbogens baggrund, dvs. funktion, fagområde og målgruppe, etc. Ifølge Bergenholtz/Tarp 1994:175 skal forordet altså i bund og grund være en slags varedeklaration. Ad 3) Ifølge Bergenholtz/Tarp 1994: fungerer brugervejledningen som en slags manual i opbygning og indhold, og den skal gøre selve processen med at finde de nødvendige oplysninger i ordbogen både hurtigere og nemmere. Brugervejledningen skal beskrive, hvilke type oplysninger der findes i de enkelte kapitler i ordbogen, hvordan disse oplysninger er systematiseret og organiseret og hvordan det indbyrdes forhold er de enkelte kapitler imellem. Det fremgår ikke direkte af Manual i Fagleksikografi, om brugervejledningen er obligatorisk eller ej. Jeg er imidlertid af den holdning, at en brugervejledning er en uundværlig del i en ordbog, hvis man antager, at brugeren skal kunne anvende ordbogen. Den mest hensigtsmæssige placering af brugervejledningen er umiddelbart efter forordet. Ad 4: Symbol- og forkortelseslisten er en oversigt over, hvilke leksikografiske tegn og forkortelser der er anvendt i ordlisten. Den er ligeledes en vigtig del af ordbogen og bør komme lige efter brugervejledningen, idet den hænger nøje sammen med anvendelsen af ordbogen. Jeg mener, at de symboler og forkortelser, som man har vedtaget i konceptgruppen er fint anvendelige, og det er tydeligt, at de har forsøgt at gøre denne del af ordbogen så overskuelig og brugervenlig som muligt. Fjerde generations diskussion omkring brugen af semikolon (;) i stedet for komma (,) eller skråstreg (/) ved adskillelsen af bl.a. ækvivalenter og synonymer er udmærket, eftersom det er meget forskelligt, hvilke tegn der anvendes i de enkelte ordbøger. Jeg er enig i, at det ville lette arbejdet, hvis man inden for leksikografien kunne blive enige om en række standardsymboler eller generelle retningslinier for tegnsætning, jf. Poulsen 2004:16. Det er dog ikke tilfældet, og desuden mener jeg, at det er irrelevant, hvilke symboler der anvendes til adskillelse af ækvivalenter og synonymer, da der under alle omstændigheder vil være en forklaring på symbolerne samtidig med, at vi antager, at 17

19 en bruger vil konsultere symbol- og forkortelseslisten, inden han går i gang med opslag. Endelig vil jeg blot tilslutte mig tredje generations tiltag om at anvende en prik ( ) mellem kollokationerne i ordlisten. Det giver en vis overskuelighed, der kan være til gavn for brugeren. Ad 5: Den dansk-spanske ordliste er obligatorisk. Den placeres centralt, dvs. mellem fortekst og bagtekst. Ad 6: Den skematiske fremstilling af fagsystematikkerne er en slags visuel oversigt over emnet og virker som en god baggrund for selve det faglige supplement. Der er i tredje og fjerde generation uenighed om, hvor denne skematiske fremstilling af fagsystematikkerne skal placeres. Jeg mener dog i lighed med tredje generation, at det vil fungere bedst at placere den som bagtekst lige inden den decimalklassificerede fagsystematik og det faglige supplement. Der er flere årsager hertil. Dels er det ikke særlig fornuftigt at skille ovennævnte tre dele ad, altså den skematiske fremstilling af fagsystematikkerne, den decimalklassificerede fagsystematik samt det faglige supplement. Dels vil en placering af den skematiske fremstilling i forteksten adskille brugervejledningen og symbol- og forkortelseslisten fra hinanden, hvilket efter min mening ikke er særlig hensigtsmæssigt. Endelig er jeg bange for, at den skematiske fremstilling vil forsvinde i forteksten, således at en bruger slet ikke vil opdage, at den er der. Derfor mener jeg, at den skematiske fremstilling af fagsystematikkerne hører hjemme i bagteksten lige inden den decimalklassificerede fagsystematik. Ad 7: Den decimalklassificerede fagsystematik er opstillet på baggrund af de interne fagsystematikker, og udover at præsentere emnet i punktform fungerer den som en indholdsfortegnelse for det faglige supplement. Derfor mener jeg, at den er placeret meget fornuftigt umiddelbart før supplementet. Ad 8: Et fagligt supplement giver information om de enkelte lemmata i en sammenhæng, dvs. at supplementet fungerer som en uddybende del og en introduktion til emnet handel med børsnoterede værdipapirer. Det faglige supplement kan være en utrolig vigtig del, hvis der som i nærværende ordbog er tale om en bruger med lille faglig indsigt. Her vil brugeren kunne finde udførlige forklaringer og supplerende oplysninger til de enkelte ordbogsartikler i ordlisten. 18

20 Som sagt kan det faglige supplement placeres både i forteksten og bagteksten, hvilket må bero på en individuel beslutning. Ifølge Bergenholtz/Tarp 1994: skal der tages stilling til, om det faglige supplement fungerer bedst før ordlisten eller efter. Ulempen ved at placere den foran ordlisten er, at forteksten i forvejen ofte er meget omfattende. Man kan imidlertid også betragte det som en ulempe at placere den i bagteksten, da brugeren måske ikke vil kigge heri. For ordbogen om handel med børsnoterede værdipapirer er det blevet bestemt, at forteksten skal indeholde indholdsfortegnelse, forord og brugervejledning. Disse byggedele fylder forholdsvis meget, så for at den skematiske fremstilling af fagsystematikkerne, den decimalklassificerede fagsystematik og det faglige supplement ikke skal forsvinde i forteksten, bifalder jeg tredje generations beslutning om at lade dem figurere i ovennævnte rækkefølge efter ordlisten. For at sikre at brugeren ikke overser disse byggedele i bagteksten, kan man i brugervejledningen oplyse om, at de findes bag i ordbogen samt hvilken funktion de har i forhold til ordlisten, jf. afsnit Brugervejledningens indhold. Termen fagligt supplement er opstået under arbejdet med dette projekt. Ifølge Bergenholtz/Tarp 1994:232 er den anvendte term faglig indledning, men flere af de specialestuderende på dette projekt fandt det uhensigtsmæssigt at kalde en byggedel, der figurerer i bagteksten for en indledning. Jeg synes, dette er en positiv ændring, og jeg har selv i min opgave valgt at kalde det for fagligt supplement. Tredje generation foreslår, at der i forbindelse med det faglige supplement kan udarbejdes et komparativt fagligt afsnit om handel med børsnoterede værdipapirer i Spanien og Danmark, jf. Haugaard 2002:11, da dette kan hjælpe brugeren yderligere, specielt i forbindelse med de kulturbundne lemmata. De har imidlertid valgt, hverken at bidrage til det faglige supplement eller et komparativt afsnit, da de er af den mening, at et sådant bedst lader sig udarbejde i det øjeblik den endelige ordliste foreligger. Flere af de specialestuderende har desuden påpeget, at der mangler en definition af, hvad en nøgleterm er i forbindelse med det faglige supplement, og de har i deres arbejde med ordlisten fundet, at mange af de nøgletermer som konceptgruppen har kursiveret i det faglige supplement slet ikke er lemmatiseret i ordlisten, jf. Poulsen 2004: Jeg kan således forstå, at konceptgruppen i arbejdet med det faglige supplement har haft svært ved at forudse, hvilke termer der er nøgletermer og dermed få skabt en overensstemmelse mellem det faglige supplement og ordlisten. Samtidig har det måske ikke været så overskueligt på bedste vis at få udarbejdet et så omfattende supplement. Jeg vil derfor give både tredje og fjerde generation ret i, at 19

21 det faglige supplement og et eventuelt komparativt afsnit ville være blevet mere omfattende og udførligt, hvis det var blevet udarbejdet efter færdiggørelsen af ordlisten. Spørgsmålet er så, om det komparative afsnit skal inkorporeres i det faglige supplement, således at der til fx Værdipapircentralen eller KFX-indekset vil være en tilhørende forklaring til det spanske modstykke, eller om det komparative afsnit skal fungere som et separat kapitel, således som Petersen 2004:11 har foreslået det. En ordbog der indeholder et separat komparativt kapitel er Torben Henriksens spansk-danske juridiske ordbog, jf. Henriksen 1991: Det er klart, at en juridisk ordbog sikkert vil indeholde flere komparative træk end en ordbog om børsnoterede værdipapirer, idet der er utrolig stor forskel på dansk og spansk jura, og det er på baggrund heraf, at jeg mener, at de komparative træk i nærværende ordbog bør inkorporeres i det faglige supplement og ikke fungere som et kapitel for sig selv. Jeg mener ligesom Petersen 2004:12, at man bør lade en fagmand med den nødvendige viden bidrage til denne udarbejdelse af et fagligt supplement, således at man opnår et korrekt og fyldestgørende afsnit. 2.8 Lemmaselektionskriterier Under udarbejdelse af en ordbog, hvortil der er knyttet flere forskellige leksikografer, er det særdeles vigtigt, at de kriterier, der er fastlagt, følges af alle de til projektet tilknyttede leksikografer, således at man opnår et homogent resultat. Konceptgruppen har med udgangspunkt i ovennævnte brugerprofil, funktion og fagsystematikker udarbejdet følgende lemmaselektionskriterier: 1. Rene fagtermer, dvs. fagsproglige termer, der optræder i tekster om handel med børsnoterede værdipapirer, og som har en entydig betydning inden for dette univers, fx vækstaktie. 2. Fællesord med fagterminologisk relevans, dvs. almensproglige ord, der optræder i fagsproglige tekster, og som udgør en naturlig del af ordbogens univers, fx vurdere. 3. Engelske og amerikanske fagtermer, dvs. de termer, der er relevante inden for dansk børsterminologi, fx benchmark bond. Konceptgruppen har ud fra et dansk tekstkorpus, som er sammensat af diverse fagtekster fra børsuniverset, selekteret de enkelte lemmata, jf. afsnit Ordbogens empiriske basis. Det er 20

22 blevet besluttet, at der ikke skal selekteres efter frekvens, hvilket er en udmærket beslutning, idet det er den faglige relevans, der er den afgørende faktor, og ikke hvor ofte et ord optræder i korpus. Jeg vil dog her påpege, at jeg til trods for dette i få tilfælde har fravalgt et ord hovedsagligt på grund af frekvens. Jeg har set mig nødsaget til det i ganske få tvivlstilfælde, fordi jeg har arbejdet med to omfattende bogstaver, t og v, og fordi jeg i modsætning til de andre specialestuderende ikke har kunnet konsultere fagmanden på dette projekt, Frank Pedersen. Jeg er imidlertid overbevist om, at dette ikke vil få videre konsekvenser for selve ordlisten Ordklasse Konceptgruppen har besluttet at selektere og lemmatisere substantiver (enkelt- og flerordslemmata) samt verber og adjektiver, jf. Andersen 1998:11. Herudover skal forkortelser og deres fuldform lemmatiseres med henvisning til den anbefalede term (se afsnit Selektion og lemmatisering af forkortelser og fuldform). Fjerde generation er kommet med en udmærket observation omkring adjektiver. Det er sandt, at der ikke er blevet udarbejdet nogen retningslinier for, hvordan de forskellige ordklasser skal selekteres og lemmatiseres i forhold til hinanden. Det fremgår ligeledes tydeligt af de enkelte ordlister, at det ofte kun er substantiver og verber, men sjældent adjektiver, der optræder, jf. Poulsen 2004:19. Sådanne retningslinjer burde være blevet udarbejdet, således at man i arbejdet med ordlisten kunne have fulgt disse og dermed opnået en mere homogen ordliste. Jeg synes egentlig, at Petersen 2004:17 har opstillet nogle fornuftige kriterier vedrørende adjektiver, således at de lemmatiseres hvis 1) adjektivet kræver en faglig forklaring og det tilhørende substantiv ikke findes, 2) hvis der er tvivl om ordklasse eller 3) hvis der hersker tvivl om oversættelsen, hvilket kunne være i forbindelse med ordklasseskift. Jeg har selv oplevet i min udarbejdelse af ordlisten, at adjektivet bliver prioriteret sidst i forhold til substantiv og verbum. I de tilfælde, hvor jeg har valgt at lemmatisere adjektiver, har det netop været fordi, der ikke har været et tilsvarende substantiv til adjektivet, fx ved vederlagsbetinget og vederlagsfri, eller fordi der kan opstå tvivl om ordklasseskift i forbindelse med oversættelsen, fx ved vigende, som oftest oversættes med caída de eller descenso de. Det samme gør sig gældende med fx venligtsindet virksomhedsovertagelse og velbalanceret portefølje, hvor adjektiverne venligtsindet og velbalanceret har mange synonymer på spansk, hvorfor man nemt vil kunne 21

23 oversætte det forkert, hvis ikke det er lemmatiseret. Desuden optræder et adjektiv ofte i en ordforbindelse, specielt som en flerordsterm som i ovennævnte to eksempler eller i fx defensiv aktie, disponibel rente, effektiv rente, hård valuta, konverterbar obligation, omsætteligt værdipapir, etc. Jeg mener, at dette er en god måde at vise brugen af et adjektiv på, eftersom adjektivet ofte har mange spanske ækvivalenter, og det kan være svært at vælge den rigtige, hvis adjektivet står alene. Hvad angår det indbyrdes forhold mellem substantiv og verbum er jeg enig i, at man, så vidt det er muligt, vælger at lemmatisere et verbum hvis substantiv optræder i ordlisten og omvendt for på den måde at gøre den samlede ordliste så ensartet og brugervenlig som mulig. Fjerde generation har noteret sig, at der ingen retningslinjer er opstillet for selektion af komposita, dvs. de lemmata, hvor to eller flere konstituenter knyttes sammen, jf. Petersen 2004:17. Poulsen 2004:42-67 har dog i sit teoretiske afsnit opstillet en række kriterier for selektion af komposita, som jeg har draget megen nytte af. Da problemet ofte opstår, når kompositummet består af tre eller flere konstituenter, har jeg valgt at fokusere på dem i min fravælgelse, hvor selektionen således foretages på baggrund af både betydningsindholdet og ækvivalensproblemer, jf. Poulsen 2004:49. På trods af at Poulsens kapitel tre for mig har været en stor hjælp, er det stadig en vanskelig proces at selektere komposita, og jeg har derfor som udgangspunkt valgt at selektere alle de komposita, hvor jeg selv eller brugeren kan komme i tvivl om et lemmas betydning eller oversættelsen til spansk. Yderligere er der opstået tvivl omkring selektering og lemmatisering af præsens participium, specielt i forbindelse med flerordstermer, jf. Poulsen 2004:20. Jeg har dog ikke haft de samme bekymringer omkring dette, da jeg har antaget, at en flerordsterm kan indeholde en hvilken som helst ordklasse, og at den skal lemmatiseres i det øjeblik den kræver en faglig forklaring. Jeg har derfor valgt at lemmatisere flerordstermer som fx toneangivende aktie og vedhængende rente, idet konceptgruppen har valgt at gøre det samme, jf. Andersen 1998:72 (bogførende bank). Endelig lemmatiseres substantiver med stærk uregelmæssig pluralisform under den uregelmæssige form med henvisning til singularisformen. De relevante oplysninger, der ellers måtte være til et lemma listes under singularisformen, jf. Larsen 1998:12 22

24 2.8.2 Selektion og lemmatisering af forkortelser og fuldform Det er i konceptgruppen blevet bestemt, at både forkortelser og fuldform skal lemmatiseres med henvisning til den anbefalede term. Under den anbefalede term skal der listes grammatiske oplysninger, ækvivalent(er), faglig forklaring og kollokationer. Den anden artikel, forkortelsen eller fuldformen, skal således kun indeholde en henvisning hertil og en ækvivalent, jf. Andersen 1998: Jeg er dog ligesom blandt andre Pedersen 1998:15-17 og Bruun 1999:8-9 i tvivl om ovenstående. Jeg mener ikke, at man med sikkerhed kan vide, om det er forkortelsen eller fuldformen, der er den anbefalede term. Samtidig kan det være svært at vide, hvad der præcis menes med den anbefalede term; er det den oftest anvendte term, eller er det på forhånd bestemt et sted, hvilken term der er den mest anbefalede osv. Desuden bruges forkortelsen vel oftest i tekster i stedet for fuldformen som en tids- eller pladsbesparende faktor, og herudfra er det næsten umuligt at afgøre, hvad den anbefalede term er. Jeg tilslutter mig derfor fjerde generations opfattelse af, at alle relevante oplysninger som grammatik, ækvivalent(er), faglig forklaring og kollokationer bør listes under fuldformen, og at der kun under forkortelsen figurerer ækvivalent samt henvisning til fuldformen. Jeg stiller mig imidlertid også uforstående over for konceptgruppens brud på deres eget koncept. Opstillingen af forkortelser og fuldform ser ifølge et eksempel af Andersen 1998:13-14 således ud: Forkortelse som den anbefalede term, dvs. at den faglige forklaring er under forkortelsen: Fx Price Earning Ratio PER Fuldform som den anbefalede term, dvs. at den faglige forklaring er under fuldformen: Fx BMS børsmæglerselskab Ud fra eksemplerne kan man udlede, at når der er en henvisning til den anbefalede term med faglig forklaring, er der således ikke andre mikrostrukturelle oplysninger. Tre ud af fire ordlister i konceptgruppen stemmer imidlertid ikke overens med dette, idet enkelte tilføjer et synonymfelt under den mindst anvendte form, fx Pedersen 1998:80 under CFPS og Andersen 1998:74 under 23

25 BSH, mens Damberg 1998:64 tilføjer en henvisning til en anden ordbogsartikel under den mindst anvendte form, fx under AL. Samme fejl begås i enkelte ordlister i anden generation, fx Christensen 1999:75 under Footsie og i tredje generation, fx Toft 2003:63 under OMX. Sammen med fjerde generation og enkelte andre fra de foregående generationer, vil min ordliste derfor på dette punkt komme til at fremstå uhomogen på trods af, at jeg har fulgt konceptgruppens bestemmelser om, at den henvisning, der er fra den mindst anvendte form 8 til formen med faglig forklaring er den eneste oplysning ud over lemmaet selv og ækvivalenten Selektion og lemmatisering af kollokationer og flerordstermer Konceptgruppen har valgt at selektere både kollokationer og flerordstermer, men det er imidlertid kun sidstnævnte, der lemmatiseres. Det kan være svært at skelne mellem kollokationer og flerordstermer, og konceptgruppen har derfor opstillet definitioner, der kan være til hjælp for de andre leksikografer på projektet, jf. Damberg 1998: Kollokationer Kollokationer består af to eller flere ord og skal afspejle det korrekte paradigmatiske valg af kollokator, dvs. anvendelsen af henholdsvis adjektiver, verber, substantiver og præpositioner, der hyppigt optræder i forbindelse med et givent lemma (basis). Kollokationer lemmatiseres aldrig, men er at finde under kollokationsfeltet ved de enkelte ordbogsartikler. Det er blevet bestemt, at kollokationerne skal selekteres ud fra det danske korpus og den tilsvarende ækvivalent i det spanske korpus. Tredje generation foreslår brugen af en asterisk (*) ved de konstruerede kollokationer, dvs. ud for de kollokationer, hvor det ikke har været muligt at finde en oversættelse, jf. Haugaard 2002:23. Dette er et udmærket forslag, da brugeren således er klar over, at der er tale om et forslag til oversættelsen. Anden generation har foreslået at selektere kollokationerne ud fra det spanske korpus i første omgang, da de mener, at kollokationerne vil komme til at bære præg af oversættelse. Både tredje og fjerde generation har kommenteret dette aspekt, og jeg bakker dem op i, at kollokationer bør 8 Den mindst anvendte form i dette tilfælde er forkortelsen, idet det er blevet bestemt, at den faglige forklaring altid skal være under fuldformen. 24