D3.4 Documentation of Training no. 1 including input for D3.5 Evaluation Report DENMARK

Transkript

1 D3.4 Documentation of Training no. 1 including input for D3.5 Evaluation Report DENMARK

2 Transparense project This document has been conducted within the framework of project Transparense Increasing Transparency of Energy Service Markets supported by the EU program Intelligent Energy Europe Date 2. April 2014 Place Aalborg, Denmark Authors Kaj Leonhart Petersen EC Network Denmark Disclaimer The sole responsibility for the content of this report lies with the authors. It does not necessarily reflect the opinion of the European Union. Neither the EACI nor the European Commission are responsible for any use that may be made of the information contained therein.

3 Contents DESCRIPTION AND EVALUATION OF THE TRAINING ANNEX 1-2 INVITATION AND AGENDA ANNEX 3 LIST OF PARTICIPANTS ANNEX 4 PRESENTATIONS

4 Documentation of Training Description and evaluation of the training Country Training No. Date Title Location Denmark 1 2. April 2014 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering / Experiences with ESCO approaches for energy renovation projects Aalborg, Denmark Organised by Municipality of Aalborg, EC Network Co-organised with Municipality of Hjørring, Network for Sustainable Business Development Training duration (hours) 4 Target groups Clients, EPC providers, businesses interested in providing EPC services Number of participants Minutes from the training (few bullet points on the content and approach) 42 The training workshops focused on the following aspects o The needs for quality requirements and transparency in EPC projects (in an European and Danish context) o The relevance of EPC/ESCO projects in energy renovation projects, including benefits o Requirements to ESCO providers and clients for implementing successful EPC/ESCO projects o Opportunities for new actors (EPC providers, facilitators, subcontractors etc.) The workshop initially introduced the Transparense project, the EPC concept, the EPC Code of Conduct and the Transparense EU survey (EC Network) The following presentations presented experience from Denmark and also touched upon the issues to be dealt with through the Code of Conduct, such as the cooperation partnership and the contractual relations between the Client and the EPC provider: o Ole Michael Jensen from the Danish Building Research Institute presented recent research on various approaches used by municipalities in connection with building energy renovation works, including a comparison between the ESCO/EPC model and models related to use of only internal resources o Signe Sønderskov from KUBEN Management (EPC facilitator, Advisor) presented practical experience from the ESCO project 1

5 Documentation of Trainings in the Municipality of Brønderslev, with a particular focus on tender aspects, contractual relations and success factors o Kurt Krogh Christensen from the Municipality of Aalborg presented experience from a small-scale ESCO project in Aalborg, which is now in the tender phase o Alex Røge Hermansen from the Municipality of Hjoerring presented experience from a demonstration project in the Municipality of Hjoerring focusing on renovation into net-zero energy buildings, which happened not to be tendered, due to internal organisational and strutural problems in relation to the EPC concept o Camilla Dam Andersen from the Danish Construction Association presented aspects related to business and employment oppurtunities for construction companies in the EPC/ESCO market o Teo Geer from the Energy Utility Energi Midt (EPC provider) focused on the needed win-win partnership between EPC providers and Clients, including highlighting the oppurtunities for clients in EPC arrangements The training was concluded by a debate, including questions to the presentations 1 Average ratings received from the participants 1 = Disagree Strongly 5 = Agree Strongly 4,1 The difficulty level was about right. 4,4 I can apply the information in my work on implementing EPC projects 3,9 The training met my professional educational needs. 3,7 The trainer actively involved me in the learning process. 3,9 As a result of this training, I feel more confident in my capacity to develop EPC projects **11 resp. 2

6 Documentation of Trainings 2 Summary of the evaluation by participants and response by the partners, especially conclusion on how the future trainings should be improved a) Strengths of this training Summary of the opinions by the participants Interesting to learn about both international and national aspects Good and useful focus on aspects related to success factors in EPC projects, including the interaction between Clients and EPC providers Response by the partner The audience were highly interested in the topics and raised several questions The presentations supplemented each other very well in relation to the overall objectives and the questions raised The issues raised in the Code of Conduct are relevant in relation to the Danish experience and may supplement tender materials and contracts, and serve as s good point of reference for qualitative EPC projects b) Weaknesses of this training Participants More time needed for discussion c) Tips to improve the training Summary of the opinions by the participants More interactive approach (discussion, group work etc.) Response by the partner The programme was compressed, only half an hour left for debate. Not possible to answer all questions during the training, but many questions were covered on a bilateral basis afterwards Response by the partner See comments above (b) d) Additional areas of training to be included Summary of the opinions by the participants General satisfaction with the areas covered Response by the partner According to some of the questions there is a need to cover some areas in more in-depth sessions such as e.g. contractual relations and risk management 3

7 Documentation of Trainings e) Benefits of the training for participants Summary of the opinions by the participants Participants gained a useful update on European aspects as well as barriers and success factors related with planning and implementation of EPC projects in Denmark Response by the partner There was a general very positive feedback on the workshop. All presentation were found highly relevant by the participants and presented in a right manner and sequence e) Feedback to the Code of Conduct from the participants Summary of the opinions by the participants Response by the partner Based on the experience from the first projects in Denmark there is a need to focus on the aspects that are covered by the CoC. Even though the projects have been more or less successful, there is a need to develop a common framework/reference, including a standard model and contract that contribute to ensure quality and transparency in EPC contracts. The CoC could serve as an overall framework/reference for this, and form part of the EPC tender material and contract. There is a concern among small-scale and medium companies as how to enter the market, which is characterised by relatively large projects and dominated by well- experienced multinational large companies. Therefore important to focus on training of local staff and local subcontractors One EPC provider mentioned the CoC as a possible reference material they can use in marketing activities towards clients Through the training the following aspects of relevance to the CoC were highlighted by the trainers/presenters (based on practical experience from Danish EPC projects): EPC projects should be considered as a win-win partnership between the providers and the clients Important to dedicate sufficient time and resources for the initial phases EPC projects should be demand driven Tenders have to be transparent with a clear distribution of risks and responsibilities Important with a good and clear overview over data sets and buildings Important with a reliable baseline There should be high focus on measurement and verification EPC projects should be deeply anchored in the clients organisation, important to allocate the needed resources EPC projects should be clarified in relation to the local political process (political back-up often necessary to allocate sufficient resources) Experienced facilitator hired by the Clients can often make a positive difference in EPC projects EPC projects should contribute to local development / local benefit (employment, sub- contracting etc.) Without a clear focus an EPC project could become expensive, as hedging of risks is a clear deteriorating factor 4

8 Documentation of Trainings Annex 1-2 Invitation and Agenda 5

9 Seminar om ESCO Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering Seminaret sætter fokus på brug af ESCO (Energy Service Company) til gennemførelse af energirenovering og på de fordele og risici der er forbundet hermed for bygherrer. Seminaret vil også formidle Aalborg og Hjørring kommuners erfaringer med ESCO projekter gennemført i projektprogram 2 i SmartCity.dk Seminaret er primært målrettet nordjyske kommuner og virksomheder, byggeerhvervet i Nordjylland og energirådgivningsvirksomheder. Seminaret arrangeres i regi af SmartCityDK og EU-projekterne ManagEnergy og Transparense. Dette sker i samarbejde med Aalborg og Hjørring Kommune og Netværk for Bæredygtig Erhvervsudvikling. Onsdag d. 2. april 2014, kl hos Aalborg Kommune, Miljø- og Energiforvaltningen, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby (mødelokale 157 & 158) Program Kl. 13 Kl Kl Kl Kl. 14 Kl Kl Kl Kl Kl Kl. 16 Velkomst v/ SmartCity.dk, ManagEnergy og Aalborg Kommune ESCO aktiviteter på den europæiske og danske scene Transparense projektet v/ Kaj Leonhart Petersen, EC network Energioptimering fordele og ulemper ved ESCO og andre modeller v/ Ole Michael Jensen, SBI-AUC ESCO hvordan gribes det bedst an - eksempel fra Brønderslev v/ Signe Sønderskov, Kuben og NN, Glenco (tbc) Pause Aalborg Kommunes ESCO projekter v/ Kurt Krogh Christensen, Aalborg Kommune og Morten Grønning Jensen, NIRAS Hjørring Kommunens ESCO projekter v/ Alex Røge Hermansen, Hjørring Kommune Grøn vækst og ESCO samarbejder v/ Camilla Damsø Pedersen, Dansk Byggeri Muligheder og potentialer i ESCO aftaler for bygherre v/ Teo Geer, EnergiMidt Paneldebat med diskussion af eftermiddagens indlæg. v/ Indlægsholderne Afslutning

10 - 2 - ESCO ESCO står for Energy Service Company. Et ESCOpartnerskab er et samarbejde mellem en kunde, som skal have udført energirenovering, og en leverandør, som udfører energirenovering. Det kan f.eks. være en kommune og en entreprenør. ESCO-leverandøren tilbyder tekniske løsninger, som kan give ESCO-kunden besparelser på energiregningen. Kunden betaler renoveringen via energibesparelsen og ESCO-leverandøren bærer den økonomiske risiko for at opnå en på forhånd aftalt energibesparelse. ESCO er mest udbredt i det offentlige, men anvendelse af ESCO i private virksomheder er principielt det samme, men ofte er tidshorisonten, beslutningsparametrene og forventningerne til kortere tilbagebetalingstid anderledes i private virksomheder. Tilmelding Tilmelding til seminaret skal ske på mail til steffen.thomsen@aalborg.dk senest fredag den 28. marts Spørgsmål Har du spørgsmål vedr. seminaret kan du kontakte: Steffen L. Thomsen, Aalborg Kommune Tlf steffen.thomsen@aalborg.dk Henrik Bøgeskov Lolholm Tlf henrik.boegeskov.lolholm@hjoerring.dk Hvad giver seminaret svar på? Er ESCO- aftaler relevante, hvis man kun planlægger renovering af tiltag med under 5 års tilbagebetalingstid? Hvis man har god styring på sit energiforbrug og gennemarbejdede vedligeholdelsesplaner - er ESCO-projekter så relevante? Betyder ESCO-aftaler, at de lokale håndværksvirksomheder i kommunen mister opgaver til store landsdækkende - og måske internationale virksomheder? Hvilken betydning har garantien i ESCOaftaler? Hvordan kan man indgå kontrakter i ESCOprojekter med f.eks. et tiårs perspektiv, når bygningsmassen som følge af strukturforandringer, sammenlægning af institutioner, frasalg af bygninger osv. er under løbende forandring? Efter gennemført energirenovering med en ESCO-aftale vil der vel stadig være behov for nye energirenoveringstiltag? Er det muligt at anvende adfærdsregulerende foranstaltninger i ESCO-projekter? Kan en kommunal ejendomsafdeling gennemføre et ESCO-projekt alene? Kilde:

11 Documentation of Trainings Annex 3 List of participants 6

12 Deltagerliste Senest opdateret 31. marts 2014 ESCO seminar 2. april 2014 kl Aalborg Kommune, Stigsborg Brygge 5, 9400 Nørresundby Navn Organisation Jens Hammer Aalborg Kommune, Aak-Bygninger Kasper Enevoldsen Rebild Kommune Medina Brackovic Energitjenesten Nordjylland Kim Vistisen Tech College Aalborg Sven Buch Boligforeningen Himmerland Allan Revsbech Boligforeningen Himmerland Peter Brunsborg Storm Boligforeningen Himmerland Jesper Nygren Hansson Hjørring Kommune Jens Morild Alabu Bolig Kim Stubbergaard Reese Green Source Jesper Jokumsen Green Source Niels O Hansen Boligforeningen P.M. noh@bolig-pm.dk Vagn Aagaard Sørensen Region Nordjylland v.soerensen@rn.dk Claus Thrysøe Jensen Glenco A/S ctj@glenco.dk Lars Lundsgaard Region Nordjylland lars.lundsgaard@rn.dk Mads Pedersen Energi Nord A/S map@energinord.dk Allan Hesselholt COWI alhe@cowi.dk Lars Andersen Lite A/S lars@lite-led.dk Frank Bilenberg Lite A/S frank@lite-led.dk Annette Krarup Lite A/S annette@lite-led.dk Sisse Falkencrone SmartCityDK sfa@smartcitydk.dk Trine Saaby SmartCityDK ts@smartcitydk.dk Kristian Krogh SmartCityDK Lasse Andersen ClimateConsult la@clco.dk Arne Andersen Arne Andersen Vrå A/S arne@arne-andersen.dk Peter Berg Frede D Nielsen pb@fredednielsen.dk Jacob Justsen Frede D Nielsen jmj@fredednielsen.dk Søren Herdichek Jepsen Frede D Nielsen sj@fredednielsen.dk Michael Bach MT Højgaard A/S Ib Krause-Kjær MT Højgaard A/S ikk@mth.dk Lasse Sloth Andersen MT Højgaard A/S Jakob Søe Lundgaard MT Højgaard A/S Mads Olsson MT Højgaard A/S maol@mth.dk Lene Christensen Jammerbugt Kommune lci@jammerbugt.dk Mogens Bjørnlund Region Midtjylland bjornlund@post.tele.dk Leo Helmer Kærsgaard & Andersen A/S leo@kaai.dk

13 Henrik Staun Lund & Staun A/S Erik Thomsen Nørresundby Boligselskab Kristin Engerstrøm Arkitekt cand.arch Jane Vinter NordDanmarks EU-kontor Steen Lund Sømod Energi Nord A/S Flemming Lund Nordic Energy Group ApS Mette Krogsager Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Anne Klitgaard UCN Henrik Bøgeskov Lolholm Hjørring Kommune Henrik Andersen Aalborg Kommune Steffen Lervad Thomsen Aalborg Kommune Thomas Greniman Schneider Electric Søren Pretzmann evikali a/s Oplægsholdere: Kaj Leonhart Petersen EC network Ole Michael Jensen SBI-AUC Signe Sønderskov Kuben Kurt Krogh Christensen Aalborg Kommune Morten Grønning Jensen NIRAS Alex Røge Hermansen Hjørring Kommune Camilla Damsø Pedersen Dansk Byggeri Teo Geer EnergiMidt

14 Documentation of Trainings Annex 4 Presentations 7

15 ESCO aktiviteter på den europæiske og danske scene Kaj Leonhart Petersen, EC Network ESCO Workshop, 2. april 2014, Aalborg

16 ManagEnergy ManagEnergy Et initiativ fra EU-Kommissionens DG ENERGY under Intelligent Energy Europe har eksisteret siden 2002, først som en tænketank Initiativet har til formål at støtte aktører, som arbejder med energieffektivitet og vedvarende energi på lokalt og regionalt niveau Web portal: Capacity Building Workshops under ledelse af EC Network EU Netværks events (seminarer, konferencer m.v.) ManagEnergy Award 2

17 ManagEnergy EU Energy Performance Contracting Campaign ( ) EU DG Energy i samarbejde med EPEC (EIB Public Private Expertise Centre), ManagEnergy-initiativet og Borgmesteraftalen Support til statslige, regionale og lokale aktører i udbredelse af EPC konceptet gennem: Capacity Building Workshops Networking Events Webinars Vejledningsmateriale EPEC ManagEnergy Covenant of Mayors 3

18 Projekt Summary Transparense Koordinator SEVEn (Tjekkiet) 20 partnere fra 20 EU medlemslande Dansk partner: EC Network (samarbejde med DI) Projektperiode: Overordnet formål: øge tilliden til EPC markedet gennem udvikling af retningslinjer for grundlæggende værdier og kvalitetskrav for EPC Projekter videns- og erfaringsudveksling landene imellem 4

19 Projekt Summary Transparense Advanced EPC markets Østrig Tjekkiet Tyskland Sverige UK Intermediate EPC markets Danmark Italien Norge Portugal Slovenien Spanien Less developed EPC markets Belgien Bulgarien Grækenland Ungarn Letland Litauen Holland Polen Slovakiet 5

20 TRANSPARENSE baggrund Energieffektivitetsdirektivet - EED Skal EU opnå 20% energisparemålet i 2020 skal der gøres mere end vi allerede gør! : 6

21 TRANSPARENSE Energieffektivitetsdirektivet - EED Der er behov for mere dynamik! EU har derfor den 25. oktober 2012, vedtaget Energieffektivitetsdirektivet 2012/27/EU 7

22 Grundlæggende omkring EPC EU Energieffektivitets-direktivet EED EU s Energieffektivitetsdirektiv 2012/27/EU Ophæver Servicedirektivet 2006/32/EC I kraft siden 4 December 2012 Skal være gennemført senest den 5. juni 2014 Etablerer en fælles ramme af foranstaltninger til fremme af energieffektivitet med henblik på at sikre opfyldelsen af EU s 20 % målsætning Direktivet skal medvirke til, at EU som helhed når målet om energibesparelser i det primære energiforbrug på 20 pct. Kommissionen forventer, at direktivet sammen med initiativer på transportområdet vil levere mere end 17 pct. energibesparelser Forpligtiger EU medlemslande til at støtte markedet for energitjenester (energy services - EPC)

23 EPC Support Strategi Implementering af art. 18 (EED) Fremme af energitjenester: Medlemsstaterne skal fremme markedet for energitjenester og små og mellemstore virksomheders adgang hertil bl.a. gennem Information - en liste over energitjenesteleverandører Standardkontrakter (EPC) Fremme udbredelsen af frivillige kvalitetsmærker Formidle oplysninger om finansieringsinstrumenter m.v. Formidle information om best practise Mulig etablering af en uafhængig instans m.h.p. at sikre en effektiv behandling af klager og bilæggelse af tvister, der opstår fra energitjenestekontrakter (EPC kontrakter) 9

24 Grundlæggende omkring EPC Definering af EPC - TRANSPARENSE Gennem Energy Performance Contracting (EPC), udvikler, og implementerer (evt. finansierer) et ESCO et energieffektivitetsprojekt, og bruger indtægterne fra projektets omkostningsbesparelser, til at tilbagebetale projektets omkostninger, herunder investeringer ESCOet vil kun få dækket alle sine omkostninger, hvis projektet leverer alle de garanterede energibesparelser EC Joint Research Centre 10

25 Grundlæggende omkring EPC Omkostningsbesparelser i EPC Klient fordel Uden EPC Driftsomkostninger Garanterede besparelser i forhold til investeringsomfang Med EPC Besparelse I omkostninger Implementering af tiltag Kontraktens udløb tid 11

26 TRANSPARENSE EPC og Energieffektivitetsdirektivet Energy Performance Contracting En vigtig del af EED: Offentlig-privat samarbejde gennem EPC kan sikre gennemførlighed og kvalitet af energiprojekter Opnåelse af EU mål kræver privat involvering og kapital Hovedparten af investeringerne i EE/RES skal komme fra den private sektor EU og nationale fonde skal kun supplere Investeringsbehov : 850 Milliarder EUR Cirka 85 Milliarder EUR per år hvoraf 60 Milliarder EUR er relateret til bygninger 12

27 TRANSPARENSE - EPC Support Strategi EPC Code of Conduct Sikre accept og brug af EPC Code of Conduct blandt EPC markedsaktører Øge gennemsigtighed, kvalitet, og troværdigheden af EPC ydelser Og dermed støtte en stigende efterspørgsel efter EPC ydelser EPC Code of Conduct Omfatter grundlæggende principper for den forventede adfærd af ESCOer og klienter i planlægningen og gennemførelsen af EPC projekter Medvirke til at sikre klarhed over hvilke ydelser der købes, sikre klar opgavefordeling der ikke sår tvivl om de gensidige forpligtelser optimere besparelser og projekternes bæredygtighed 13

28 EPC Support Strategi EPC Code of Conduct EPC Code of Conduct Er en frivillig forpligtigelse -ikke juridisk bindende Grundlæggende mekanismer til sikring af professionalisme i EPC markedet En indikator for nye ESCOer i relation til kvalitetskrav En kvalitetsindikator for klienter: hvad kan de forvente og kræve af leverandører - og hvilke principper skal de selv overholde for at EPC projekterne kan gennemføres til alle involverede parters tilfredshed 14

29 TRANSPARENSE EPC Code of Conduct Principper 1. EPC projekter er økonomisk attraktive 2. EPC-udbyderen påtager sig den tekniske og den økonomiske risici i projekterne 3. Besparelserne er fuldt ud garanteret af EPC-udbyderen 4. ESCOet understøtter opbygning af systematisk og struktureret energiledelse hos klienten 5. Forholdet mellem ESCOet og klienten er langsigtet og på lige vilkår 6. Alle trin i et EPC projekt er transparente og kan begrundes 7. Støtte til finansiering af EPC projekter 8. EPC projekter kræver personale med de nødvendige kvalifikationer 9. ESCOet og klienten overholder kontraktvilkårene 10. ESCOet fokuserer på høj kvalitet og omhu i alle trin af projektets gennemførelse

30 TRANSPARENSE EPC Code of Conduct Principper Vigtigt i en dansk sammenhæng: EPC som et Win-Win partnerskab: Bygherre/Klient: Gennemførelse af energibesparende foranstaltninger på en hurtig og effektiv måde, og med begrænset risiko ESCO: Referencer, forretningsudvikling m.v. Vigtigt at EPC modellen skaber klare incitamenter for begge parter til at gennemføre projektforanstaltningerne, effektivt og professionelt

31 TRANSPARENSE EPC Code of Conduct Principper Vigtigt i en dansk sammenhæng Lokal merværdi: EPC projekter skal bidrage til den lokale udvikling (bl.a. i relation til implementering af strategiske energiplaner): Effektiv træning af klientens personale I videst muligt omfang sikre og styrke lokale arbejdspladser og virksomheder gennem lokale underleverandører (grøn vækst) Fleksibilitet ESCO projekter er langvarige og kan være af et stort omfang: behov for ændringer undervejs i forhold til udgangspunktet

32 TRANSPARENSE EPC Code of Conduct?? Prioriteret af EU foreslået af EU Indledningsvis en blandet modtagelse i de enkelte lande EPC Code of Conduct eksisterer i forvejen i bl.a. UK Er det det vi har brug for i Danmark? Eller hvad er budskabet fra Danmark til den europæiske EPC branche og EU?

33 TRANSPARENSE EPC markedsundersøgelse, sept dec 2013 Respondenter Har adresseret de væsentligste leverandører af EPC ydelser i de 20 projektlande gennem spørgeskemaer og direkte kontakt 141 ESCOer har udfyldt det rundsendte spørgeskema Banker og finaniseringsinstitutter var også adresseret: Ialt 42 svar Koordinator af undersøgelsen: EEVS, Energy Efficiency Verification Specialist, UK 19

34 TRANSPARENSE EPC markedsundersøgelse, sept dec 2013 Den europæiske ESCO/EPC branches nuværende syn på markedet! Udfordringerne i branchen er generelt de samme i alle de 20 lande, der er omfattet af undersøgelsen. Barriererne er hovedsageligt relateret til Lav efterspørgsel EPC konceptets kompleksitet Manglende viden Manglende tillid til leverandører Finansiering Fordelingen af besparelser mellem ejer og lejer af boliger Ineffektiv regulering af markedet og manglende støtte fra statslig hold 20

35 TRANSPARENSE EPC markedsundersøgelse, sept dec 2013 Danmark: Et af de hurtigste voksende markeder i Europa, op mod 30 ESCO projekter siden 2008, især i kommuner Drivkræfter: Vedligeholdelsesefterslæb, Lokal klima- og energipolitik, kapacitetsbehov, energimærker, EEO, fordelagtig finansiering Udfordringer: kompleksitet, tillid, behov for standardisering, manglende politisk support ifølge 50% af respondenterne, mangel på koordinering i sektoren, spredning til andre typer af klienter/sektorer Den mest bemærkelsesværdige udvikling, sammenlignet med andre lande: stigende længde af kontrakterne, op til 20 år, og den stigende projektstørrelse baseret på puljing af flere bygninger 21

36 TRANSPARENSE EPC I Danmark In-house versus Outsourcing Udbudsrådet, januar 2013: Energirenoveringer af offentlige bygninger (Undersøgelse foretaget i 2012) Tid for praktisk udførelse (år) Beløb anvendt 5 seneste år (kr. pr. m2) Besparelser i energiforbruget (pct.) Interne kommunale løsninger ESCOprojekter Andre løsninger / kombinationer af løsninger 6,3 2,2 5, ,8 21,1 11,1 22

37 TRANSPARENSE Markedsundersøgelse Typisk klientel for EPC projekter EPC CLIENTS, EU LEVEL Mixture 31% Public 37% Private 32% 23

38 TRANSPARENSE Typisk klientel for EPC projekter 24

39 TRANSPARENSE Typisk investeringsomfang for EPC projekter Investeringsomkostningerne for EPC projekter er stort set ligeligt fordelt mellem små og store projekter 25

40 TRANSPARENSE Typisk længde af EPC Projekter 26

41 TRANSPARENSE Typiske investeringer i EPC Projekter 27

42 TRANSPARENSE Typiske investeringer i danske EPC Projekter 28

43 TRANSPARENSE Typiske investeringer i EPC Projekter Eksempler på forskelle i projektomfang: Energiledelse: DK: 100% af alle projekter, EU: 68% Klimaskærm: DK: 50%, EU: 30% PV-anlæg: DK: 75%, EU: 40% 29

44 TRANSPARENSE Udviklingen af EPC-markedet over de sidste tre år Ny optimisme i markedet! Mere end halvdelen af respondenterne har observeret en svag eller stærk vækst gennem de sidste tre år. 30

45 TRANSPARENSE Mere information European Energy Service InitiatIve - Søsterprojekt til Transparense EPC i metropolområder: Antwerpen, Barcelona, Berlin, Dublin, Graz, Prag, Oslo, Sofia og Zagreb Samling af materiale fra EU projekter:

46 TRANSPARENSE Tak for opmærksomheden! Kaj Leonhart Petersen Visit: The sole responsibility for the content of this presentation lies with the authors. It does not necessarily reflect the opinion of the European Union. Neither the EACI nor the European Commission are responsible for any use that may be made of the information contained therein. 32

47 E N E R G I O P T I M E R I N G F O R D E L E O G U L E M P E R V E D E S C O - O G A N D R E M O D E L L E R O L E M I C H A E L J E N S E N S E M I N A R O M E S C O O N S D A G D. 2. A P R I L A A L B O R G O G H J Ø R R I N G K O M M U N E R O G N E T V Æ R K F O R B Æ R E D Y G T I G E R H V E R V S U D V I K L I N G

48 SBi og EnegiForum Danmark har set på kommunernes måde at tackle energioptimering på Projektet er støttet af RealDania

49 Tipskupon Screening af de danske kommuner 2 1

50 Fire modeller 2 1

51 Fire modeller for energioptimering Øjeblikkelige besparelser ESCO Interne ressourcer Eksterne ressourcer Trinvise besparelser

52 Interne eller eksterne ressourcer X-købing Y-købing ESCO

53 Interne eller eksterne ressourcer X-købing Y-købing ESCO

54 Trinvise eller øjeblikkelige besparelser ESCO

55 Trinvise eller øjeblikkelige besparelser Forbrug ESCO <<<<<<<<<<<<<<<<<<<< Tid

56 Trinvise eller øjeblikkelige besparelser Forbrug ESCO Tid

57 Trinvise eller øjeblikkelige besparelser Forbrug Trinvise besparelser Øjeblikkelige besparelser <<<<<<<<<<<<<<<<<<<< ESCO Tid

58 Fire modeller for energirenovering Øjeblikkelige besparelser Optimeret drift ESCO Intern Ekstern Integreret vedligehold EMOstyring Trinvise besparelser

59 Fire modeller for energirenovering Øjeblikkelige besparelser Optimeret drift ESCO Intern Ekstern Integreret vedligehold EMOstyring Trinvise besparelser

60 ESCO ESCO-firma leverer en energi-service, afgør hvordan og tager selv en finansiel risiko Et udvalg af kommunens store bygninger indgår i et samlet udbud Fokus på styring og adfærdsregulering Forpligtende energi-service-aftale, hvor ESCO-firma binder sig til bestemte energi-sparemål

61 Optimeret drift Egne serviceledere uddannes til at justere energiforsyningsanlæg Budgetstyring, hvor de afsatte midler refererer til faktiske forbrug (måleraflæsninger) Fortrinsvis investering styring og regulering Adfærdsregulering med pisk og især gulerod: Institutionerne får del i gevinsten de første år

62 Integreret vedligehold Energibesparelser integreret i løbende bygningsvedligehold og -renovering Decentral model, energikontrakter med de involverede institutioner - ingen central overvågning Fast årligt beløb afsat på kommunens budget Løbende Indsats over mange år

63 EMOstyring Energimærkningen (EMO) lægges til grund for gennemførelsen af energispare-projekter Energikonsulenter involveres på én gang i mærkning, planlægning og projektering af energibesparelser EMO-spareforslag med tilbagebetalingstid < 5 år gennemføres Fast beløb til energispare-pulje afsættes i budgettet

64 Fire modeller for energirenovering Fredensborg Øjeblikkelige besparelser Gribskov Optimeret drift ESCO Intern Ekstern Integreret vedligehold EMOstyring Esbjerg Trinvise besparelser Roskilde

65 Økonomi ESCO Optimeret drift Integreret vedligehold EMOstyring Investering, mio. kr Renter -15-3,6 0-7,2 Rådgivning m.m ,5 Interne ressourcer, mio. kr. -2,5-10,5-2,5-5 Energibesparelser, mio. kr. 75,6 61, ,2 Sum 7,1 27 5,5 8,5

66 Måll og midler

67 Principper

68 Vælg den rigtige model! Øjeblikkelige besparelser Optimeret drift ESCO Intern Ekstern Integreret vedligehold EMOstyring Trinvise besparelser

69 Tak for opmærksomheden

70 ESCO hvordan gribes det bedst an? APRIL 2014 KMS 388 Ver. 5.0 Erfaringer med brug af ESCO-samarbejder til energirenovering

71 Agenda Kort firmapræsentation Design af tilpasset ESCO model Formål/behov Forankring, inddragelse og samarbejde Risiko- og ansvar Opsamling

72 Hvem er Kuben Management? En del af NRGi et af Danmarks største energiselskaber Markedsledende indenfor bygherrerådgivning Førende på rådgivning om energioptimering Ca. 115 medarbejdere Landsdækkende Vi udvikler byggeriet - som bygherrerådgivere skaber vi værdi for bygherrer og bygningsejere gennem analyse, planlægning, proces- og projektledelse og driftsrådgivning. Vi vil det gode - vi vil indenfor det byggede miljø bidrage til at virkeliggøre visionen om et bæredygtigt Danmark i 2050 med balance for by, erhverv, mennesker og miljø.

73 Forretningsområder Bygherrerådgivning Rådgivning i byggeriets nøglefaser fra projektidé til drift og renovering By Energi Byggeri Energirådgivning Rådgivning om energioptimering fra korlægning af potentiale til drift og opfølgning Plan - analyse - strategi Analyser af behov og muligheder, strategiudvikling, beslutningsoplæg, planlægning

74 Kort om ESCO Kendetegn Den opnåede besparelse skal finansiere energioptimeringen ESCO leverandøren garanterer besparelsen overfor bestiller i en årrække Der er fokus på faktiske energibesparelser Garantielementet kan ses som en forsikring alternativt kan det ses som en metode til at fastholde energibesparelsen Modellen skal tilpasses det konkrete projekt

75 En god start er, at få tilpasset modellen til bygherren og ikke omvendt I. Få styr på, hvad er formålet med projekt og design modellen her ud fra II. Få skabt en bred forankring af projektet fra start III. Gør jer klart, hvor meget vil i have af sikkerhed

76 Identificering af behov og formål

77 Formål Brønderslev ESCO De overordnede mål for udbuddet er i ikke prioriteret rækkefølge: At reducere energiforbruget via energieffektiviseringer og omkostningerne hertil, at hæve bygningsstandarden, herunder reducere det vedligeholdelsesmæssige efterslæb og at forbedre indeklimaet.

78 Sammenhæng til formål 75 mio. 20 tbt ESCO Fokus på økonomiske besparelser Forbedring af indeklimaet Hæve bygningsstandarden Korte tilbagebetalingstider Fokus rettes mod elforbruget i højere grad end varmeforbruget. Vandforbruget kan blive en del af projektet Stor investering Netto forbruget vil sandsynligvis stige Stor investering Høj grad af optimering begrænset renovering. Solceller kan være attraktive Projektopfang udvides Lang TBT Etablering af vedvarende energi Behov for ekstra økonomisk pulje 32 ejd. Projektopfang indskrænkes

79 Fordeling af tiltag

80 Forankring, inddragelse og samarbejde

81 Brønderslev Forankring Politisk inddragelse og opbakning gennem hele forløbet Styregruppe med repræsentanter fra økonomi, it, kommunale ejendomme og serviceledere Projektgruppe med repræsentanter fra anlæg, drift, energi og serviceledere Ressourcepersoner fra it, økonomi, kommunikation og brugersiden Underkriterier omkring samarbejde vægtede 30 %, da bevidsthed om manglende kompetencer/fokus ESCO leverandør primært ansvar for kommunikation, inddragelse og forankring ude hos brugerne

82 Sikkerhed for besparelsesgaranti

83 Brønderslev Sikkerhed Ønske om ret stor grad af sikkerhed Minimums besparelsesgaranti på baggrund af besigtigelse af lille pulje og fyldigt materiale om øvrige ejendomme Grundigt forarbejde Størrelse af sikkerhedsstillelse for besparelsesgaranti vurderet på baggrund af risiko ved konkurssituation 8 årig kontraktperiode men mulighed for exit tidligere ved godt samarbejde Klar model for justering af baseline og korrektion af baseline Automatisk energiopsamling del af opgaven Klar risiko- og ansvarsdeling

84 Få hjælp til udbuddet enten via ansættelse, ekstern bistand eller tæt sparring med andre, som har prøvet det før

85 Anbefalinger generelt Afsæt tid og ressourcer af til de indledende faser Lad formål og behov styre projektet Udbud skal være gennemsigtigt klar risikodeling og ansvarsfordeling Skab overblik over data og bygningsmasse Sæt fokus på måling og validering Sikre forankring bredt i organisationen Inddrag andre erfaringer eller eksterne kompetencer til planlægning og udbud af projektet

86 Kuben Management Afdelingsleder Signe Fogtmann Sønderskov Mobil:

87 ESCO i Aalborg Kommune

88 ESCO i Aalborg Kommune 2006 Elsampuljen oprettes 26 mio. kr. tbt. 6år. AKE 2007 Kommunesammenlægning 2008 Bæredygtighedsstrategi for Aalborg Kommune med politisk vedtagne mål for energibesparelser: - Varme og el skal reduceres med 2% pr. år. Vigtigste indsatser på energibesparelser: - Energisparekampagner - Energiledelse - Energisparepulje

89 ESCO i Aalborg Kommune 2009 Aalborg bliver klimakommune i DN, forpligtet til årlig CO2 besparelse på 2% fra 2009 til ESCO overvejes AKE sælges til Energi Nord. Elsampulje forsvinder. Ny pulje skal etableres. Stor politisk opbakning, energibesparelser er rykket fra omkostninger til investeringer. Ny pulje på baggrund af lånebekendtgørelsen, der lånes eksternt, årligt lån forøges til 10 mio. og tbt. ændres til max. 25 år

90 ESCO i Aalborg Kommune 2011 Det besluttes at gennemføre et ESCO-pilotprojekt. Der nedsættes intern styre- og projektgruppe som udarbejder kommisorium for pilotprojektet Rådgivningsopgaven i forbindelse med pilotprojektet udbydes i konkurrence til 2 Rådgivende Ingeniørfirmaer. NIRAS vinder opgaven Nye ESCO projekter

91 ESCO-erfaringer i Hjørring Kommune Alex Røge Hermansen Ingeniør, Teamleder for kommunens interne bygherrerådgivningsfunktion Team Kommunale Bygninger Case Energirenovering af Bjergbyhallen

92 Hjørring Kommune har store ambitioner i forhold til energirenovering Handlingsplan for bæredygtighed: Nybyggeri passivstandard (i praksis omsat til 2020 krav) Renoveringer og ombygninger passivstandard om teknisk og økonomisk muligt

93 Borgmesteren ønsker at afprøve ESCO i praksis! Bjergbyhallen udpeges som pilotprojekt; tidstypisk bygning, middelmådigt vedligeholdt, stort efterslæb, forventeligt pænt energibesparelsespotentiale. Administrationen igangsætter i samarbejde med lokal rådgiver forarbejde i forbindelse med udbud af ESCO-projekt for hallen. Meget omfattende proces fastlæggelse af baseline og sikring af at projektets intentioner blev indskrevet i udbuddet.

94 Ambitioner og intentioner for udbuddet Sats på klimaskærmen førend teknik og styring fordi: Høstes de lavthængende frugter først, er der ikke noget til senere at betale de dybe renoveringstiltag i klimaskærmen. Renoveres installationer og teknik først, så står man med et overdimensioneret og for dyrt anlæg, eks. ventilation og varme, når der senere skal efterisoleres. Udnyt den udvidede låneadgang til indhentning af efterslæb på klimaskærmen og til sikring af bedre driftsøkonomi, trivsel og indeklima. Anvend garanti og incitamentsmodel til at sikre gode løsninger. Anvend totalentreprise for at få det bedste ud af såvel rådgiver som entreprenører. Herunder en god arkitekturløsning!

95 Forudsætninger: Baseline fastlagt vha. data 3 år bagud graddagkorrigeret forbrug, ny tilbygning, anvendelse af hallen, forudsætninger for temperaturer i drift, +/- 15 % ændring af aktiviteter acceptabelt uden ændring af baseline. 5,5 % årlig energiprisstigning i aftaleperioden med følsomhedsbetragtninger Egenfinansiering - med option på ekstern finansiering (af ESCO) Bod og bonus 5 års aftaleperiode - over-/underpræstation kapitaliseres i år 5 for hele tilbagebetalingstiden. (deling) Sædvanlig ABT93 garanti + anfordringsgaranti ift. præstation

96 Udbuddet Totalentreprise projektforslag øk. mest fordelagtige tilbud: A. Økonomi max 200 point B. Arkitektur max. 100 point C. Tekniske løsninger og materialer max. 60 point D. Proces og løsningsbeskrivelse max 40 point Suppleret med meget veldefinerede underkriterier = entydig og reel tildeling af forhandlingsretten omkring fase 1 - analysefasen. Resultatet altså ikke et klassisk performanceorienteret ESCO-projekt, men i stedet en fusion af totalentreprise med fokus på arkitektur og design, men i høj grad også med fokus på drift og energibesparelser som finansieringskilde = totaløkonomiske betragtninger.

97 Jan Totalentrepriseudbud (begrænset indbudt) Begrænset indbudt licitation (for kort tidsfrist) 5 større og mindre aktører på markedet anmodet om at afgive bud 2 sprang fra (gav mulighed for 2 nye aktører) 1 konsortium anført af Mariendalgruppen endte med at afgive bud.

98 Tilbuddet Reduktion af energiforbrug til el og varme = 95 % Garanteret årlig energibesparelse på ca kr. Opnået gennem: Isolering til passiv standard Svarende til energimærke A1 Nyt tag, selvbærende stål/pur-elementer (pga. vægt af solceller) Ny pudset facade og udvendig efterisolering Nyt efterisoleret sportsgulv Renoverede omklædningsrum, efterisolerede gulve, vandbesparende sanitet m.v.

99 Tilbuddet 9,6 mio. kr. Ingen gamle installationer indbygget i bygningen Ud med gas - Ind med jord- og strålevarme frem for ventilationsbåret varme Nyt afpasset ventilationsanlæg CTS-styring til overvågning og regulering af adfærd Ind med solceller til at producere el til opvarmning, lys m.v. (selvforsyning varme og el med knap Kwh og loft over energiprisstigninger) Stort set = TOTALRENOVERING

100 Låneadgang en sidebemærkning! Entreprenørens ansvar at sikre opnåelse heraf ved udarbejdelse af anerkendt energimærke omfattende samtlige arbejder. 100 % låneadgang til anlægssummen sikret gennem overholdelse af lånebekendtgørelsens 2 stk.1 nr. 2 litra a og ved udarbejdelse af allonge til energimærket. " 2. En kommunes adgang til i det enkelte regnskabsår at optage lån, jf. 3, svarer til summen af følgende kommunale udgifter: ) Udgiften ved energibesparende foranstaltninger i bygninger eller anlæg, der tilhører kommunen eller en institution, hvis låntagning henføres til kommunen, jf. 3, stk. 1, nr. 3 og 4. Ved energibesparende foranstaltninger forstås: a) sådanne foranstaltninger, vedrørende energiforbrug, som følger af en energimærkning udarbejdet i henhold til bekendtgørelse om energimærkning m.v. i bygninger"

101 Låneadgang en sidebemærkning! Men hvad er egentligt omfattet af låneadgangen? Hvad er følgearbejder og er de omfattet? Kan/skal/bør man skille det ad i almindeligt vedligehold og i energibesparende foranstaltninger? Vil der eksempelvis være låneadgang til udskiftning af tag, hvis det skal efterisoleres eller er der kun adgang til lånoptag til selve efterisoleringen? Intentionen med loven er ikke at sikre kommunerne låneadgang til renovering af bygninger, men til at sikre energibesparelser. Meget forskellig praksis i kommunerne!

102 Finansiering: Servicering af et fastforrentet 25 års lån på 9,6 mio. = kr./år Likviditetsmæssig udfordring kr. = kr. år 0

103 Her standser vi reelt projektet på trods af: At vi har et totalrenoveringsforslag der sikrer hallen en markant forlænget levetid. At ud af i alt 9,6 mio. kr. kan energibesparelsen alene finansiere ca. 3,4 mio. kr. uden energiprisfremskrivning overhovedet. At det altså reelt kun koster 6,2 mio. kr. at totalrenovere hallen og gøre denne uafhængig af fremtidige energiprisstigninger, hvis det var en engangsinvestering At man via låneadgang kunne håndtere udgiften hertil i driftsbudgettet ved evt. omprioritering med servicering af lån på kr. p.a. At der ikke er indregnet de driftsbesparelser der ville være ved at renovere bygningen (376 tkr p.a. for at bevare status quo, men reelt kun afsat ca. 107 tkr i budgettet) At der uden gennemførelse af projektet henstår en tikkende økonomisk bombe i form af nyt tag, nye installationer, nyt halgulv (realiseres faktisk i år) m.v.

104 Operationen var en succes men desværre overlevede patienten ikke! Hvorfor egentlig? Timing - Kommunens generelle økonomiske situation. Bottom up - Ikke en blomst der er groet i vores have! Manglende politisk/administrativ vilje til at gennemføre projektet udvis forsigtighed med prisfremskrivninger! Uhensigtsmæssig kassetænkning ift. drift og anlæg udhulning af drift/ engangsbevillinger = Organisatorisk læring!

105 Operationen var en succes men desværre overlevede patienten ikke! Erfaringer vedr. ESCO Totalentrepriseformen og selve udbuddet var en virkelig god metode til at sikre korrekt fokus og forhandlingsvilje i hele forløbet. Det er muligt at gennemføre selv meget ambitiøse energirenoveringsprojekter hvis man har det rigtige setup og hvis man kan pulje drifts- og anlægsmidler på den rette måde. Påstand - Der vil altid være en negativ likviditetsmæssig virkning af et ESCO-projekt af denne karakter og det har afgørende betydning for om projektet kan realiseres. Viden belaster. Vi stiller spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af hvad der er låneberettiget eller ej. Næste gang vi starter noget lignende op er vi meget klogere!

106 Seminar om ESCO Grøn vækst og ESCO samarbejder Den 2. april 2014 Camila Damsø Pedersen Erhvervspolitisk Afdeling, Dansk Byggeri

107 Hvorfor er ESCO-konceptet interessant for Dansk Byggeri? Dansk Byggeri: virksomheder, der beskæftiger medarbejdere og lønsum på 24 mia. kr byggevirksomheder anlægsvirksomheder 500 industrivirksomheder byggematerialer og komponenter Energirenovering som forretningsområde Murersektionen Tømrersektionen Bygningskonstruktørsektionen Tagdækningssektionen Malersektionen Industrisektionen Glasindustrien mv. 2

108 De energi- og klimapolitiske mål kræver fokus på energirenovering af bygningerne Danske målsætninger: Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050 Regeringen: fossil uafhængig i el- og varmeforsyningen i 2035 Danmarks EU-forpligtigelser: VE skal udgøre 30 % i % reduktion af CO2 i den ikke-kvoteomfattede sektor i 2020 Frivilligt mål for energieffektivitet på 7,2 % af energiforbruget i 2020 ift Den danske stat er af EU forpligtet til at energirenovere 3 % af deres ejendomsportefølje hvert år fra den 1. januar 2014 Ingen krav til kommunerne 3

109 Størstedelen af kommunerne gennemfører energirenoveringer Flest kommuner bruger interne løsninger Kilde: Udbudsrådet, 2012, Energirenovering af kommunale bygninger Note: Fordeling af svar fra 75 kommuner 4

110 Valg af model for energirenovering afhænger af flere forskellige faktorer Ressourcer i kommunen Krav til tilbagebetalingstid Garanti for besparelsen Langsigtet eller kortsigtet perspektiv Bygningsmassens tilstand (energisparepotentialer) Sammentænkning med øvrig indsats i bygningerne Hidtidige erfaringer mv. En ESCO kan også fravælge en kommune pga. utilstrækkeligt energisparepotentiale 5

111 Hvad vægter de enkelte kommuner højest i valg af model? Udbudsrådets analyse, 2012 Top 3 Interne kommunale løsninger: - Integrere energirenoveringer i generelle bygningsrenoveringer (85%) - Økonomiske hensyn (81%) - Kvalitet og faglig ekspertise (57%) Top 3 ESCO-projekt kommuner: - Sikkerhed/garanti for at opnå energibesparelser (86%) - En samlet stor løsning (71%) - Kvalitet og faglig ekspertise (71%) 6

112 Fordele ved ESCO-modellen Kommunen får en garanti for besparelsen - budgetsikkerhed Særlig fordel for mindre og mellemstore kommuner med manglende in-house kapacitet ESCO-leverandøren har ofte specialiseret viden Energirenoveringerne gennemføres typisk over en kort periode Ofte stor politisk bevågenhed I 2013 havde 30 kommuner indgået ESCO-kontrakter eller projekter i udbud 7

113 Udfordringer ved ESCO-modellen Rapport fra Statens Byggeforskningsinstitut, 2013: De hidtidige ESCO-projekter har kun i begrænset omfang været brugt til at indhente vedligeholdelsesefterslæbet i de kommunale bygninger Energiforbedringer tænkes ikke sammen med større bygningsforbedringer Juridisk vanskeligt at udbyde og indgå kontrakter Omkostninger til administration Potentiel uenighed om baseline 8

114 Roskilde kommune integrerer bygningsvedligeholdelse i ESCO-projekt ESCO-projekt: energirenovering af m2 i perioden Gennemsnitlig simpel tilbagebetalingstid på 20 år Dog inkluderes også tiltag, som kan være relevante i forbindelse med anden renovering og vedligehold, herunder forbedring af indeklimaet Garantifase på op til 20 år, hvor leverandøren skal verificere og garantere de opnåede besparelser Uddannelse af driftspersonale forud for overdragelse til bygherre 9

115 Anbefalinger til kommunerne om energirenovering og ESCO-projekter Undersøg om energiforbruget og standarden af bygningsmassen giver anledning til et projekt Er der et tilstrækkeligt besparelsespotentiale? Overvej hvilken model der er den bedste måde at organisere arbejdet på Overvej om og hvordan ESCO-projektet kan være med til at løfte et vedligeholdelsesefterslæb integrer bygningsforbedringer i kontrakten Alternativt hav en plan for at gennemføre de fysiske forbedringer sideløbende med ESCO-projektet. Sikre at udbudsvilkårene giver fair konkurrencebetingelser for budgiverne Se også vejledning om ESCO-udbud på www. udbudsportalen.dk 10

116 Anbefalinger til ny kommunal rammeaftale om energirenovering Kommunerne bør indgå en frivillig rammeaftale med Klima-, Energi-, og Bygningsministeren, hvori kommunerne bl.a. forpligter sig til: at sætte mål for energirenovering at indføre et rapporteringssystem at integrere energirenovering i langsigtede driftsog vedligeholdelsesplaner for deres bygninger Dansk Byggeri har beregnet en beskæftigelseseffekt på 350 mand i 2014 og 2015, og 500 i årene frem, hvis kommunerne påtager sig de samme ambitioner, som staten er pålagt. 11

117 Kilde: Erhvervsmagasinet Installatør 12