ESCO. Kommune-erfa nr. 6

Transkript

1 Kommune-erfa nr. 6 ESCO Når en kommune gør brug af energitjenester, eksempelvis i form af energirenovering af bygninger, bliver det ofte kaldt for et ESCOsamarbejde. ESCO står for Energy Service Company og er den internationale betegnelse for en virksomhed, der planlægger, gennemfører og driver energibesparelsesprojekter for andre. Kommunen kan låne penge til rene energibesparelser eller til besparelser, der er anvist i bygningens energimærke. Derfor er det vigtigt at være opmærksom på byggeriets energimærkning. Ved ESCO-partnerskaber i den offentlige sektor er der tale om en form for Offentligt Privat Partnerskab (OPP) mellem en i dette tilfælde offentlig kunde og et privat selskab eller konsortium (ESCO-selskabet). Et vigtigt element i ESCO-samarbejdet er EPCgarantien (Energy Performance Contract).ESCOvirksomheden udskriver en garanti på besparelsen inden de går i gang med energirenoveringen. Ved indgåelse af kontrakt fastfryses bygningens årlige energiudgift, og overskuddet går til ESCOvirksomheden. Besparelsen dækker både afdrag på investeringen og betaling til ESCOvirksomheden. Hvis ESCO-renoveringen ikke sparer så meget som aftalt, skal firmaet betale forskellen tilbage til kommunen.

2 Typer energitjenester: Der findes 4 overordnede typer energitjenesteaftaler. I den ene ende af skalaen har energitjenesteselskabet (ESCO) hele ansvaret, i den anden deltager ESCO en kun som rådgiver: Type 1: Rådgivning - Kommunen finansierer aftaler og gennemfører effektiviseringerne og står for driften bagefter. ESCO rådgiver alene og betales efter, hvor godt målene for besparelser bliver nået. Aftalen er med andre ord incitamentsbaseret rådgivning. Type 2: Rådgivning og drift - Kommunen ejer bygninger og anlæg, finansierer selv renoveringen og indgår selv aftale om energieffektiviseringerne. Aftalen med ESCO består af en rådgivningsaftale og en driftsaftale. Type 3: Rådgivning, drift og udførelse - Ud over rådgivning og drift står ESCO også for at gennemføre energieffektiviseringerne. Type 4: Full service - ESCO varetager alle opgaver, dvs. at selskabet ejer, finansierer og gennemfører energieffektiviseringerne og står for driften bagefter. Faser: Et partnerskab med en energitjenestevirksomhed (Energy Service Company, ESCO) foregår typisk i en række faser Screeningsfase: Hvor meget kan vi spare? Analysefase: Projekt og besparelsesgaranti vælges Udførelsesfase: Energibesparelserne gennemføres Driftsfase: Energiforbruget måles og afrapporteres side 2

3 Selv om et ESCO samarbejde og partnerskab skal bygge på høj grad af tillid mellem Kommune/ institutionen og ESCO virksomheden, vil det være en rigtig god ide at have en ekstern rådgiver med på sidelinien, særligt i store projekter, i den indledende screeningsfase eller evt. tidligere, hvor der kan være behov for sparring mm. Eksempelvis om hvorvidt ESCO er den rigtige løsning. Altså i situationer, hvor Kommunen/Institutionen ellers vil stå meget alene med opgaverne. I den situation vil erfaringsdeling med andre kommuner også være oplagt. Hvor ligger ansvaret i kommunen Afhængig af hvilket projekt der er tale om. Typisk i Forsyningen hvis der er tale om energianlæg, men vil ofte være i selve Bygningsdriften. Der kan også laves ESCO aftaler på rådgivning, således at stort set alle kommunens forvaltninger kan være aktuelle. Førende energitjenestelande Ud over Østrig er Tyskland, Frankrig og Spanien førende inden for energitjenester. Tyskland og Italien har et stort marked, og Italien og Frankrig har haft stor vækst inden for området. Danmark halter bagefter Danmark, Letland og Rumænien er de 3 medlemslande, der har udviklet færrest energitjenester. EU: Direktiv skal skubbe markedet i gang I EU skal et direktiv om energitjenester fra 2006 fremme et marked for energitjenester. Direktivet pålægger regeringerne at hjælpe markedet i gang både økonomisk og juridisk. Kommunens ressourceforbrug i forbindelse med ESCO ligger meget i det indledende arbejde i forbindelse med research af projektet og i ESCOkontraktudarbejdelsen. Der kan dog også skulle bruges en del ressourcer til at følge projektet til dørs, særligt på store projekter og/eller hvis opgavefordelingen i kontraktudformningen ikke er udført godt nok. Det anbefales derfor at søge ekstern assistance ved kontraktudarbejdelsen, særligt ifm. store projekter. Udenlandske erfaringer (pdf) Guidelines fra Østrig, Sverige og Tyskland (pdf) EU-Parlamentets og Rådets Direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og ESCO energitjenester/udenlandske-projekter side 3

4 Cases Eksempler på hvordan det kan gøres Lovgivning Aftaleloven (i forbindelse med kontrakt) Lov om offentlig udbud Lov om fremme af energibesparelser i bygninger, LOV nr 585 af 24/06/2005 Bygningsrelementet 2010 lov om fremme af energibesparelser i bygninger Mange gode cases om ESCO i kommuner på Center for Energibesparelser hjemmeside, bl.a. Cases og publikationer, plus en oversigt over, hvilke kommuner der er igang med ESCO: Middelfart Gribskov Høje Taastrup København, den gamle by Kalundborg Vallensbæk Greve Halsnæs kwh kroner Video med casehistorie fra Greve og Middelfart kommuner. Erhvervs og byggestyrelsen: Potentiale - energibesparelse, kwh Erfaringer fra udlandet viser, at man kan spare % ved at benytte energitjenester. Under de enkelte casehistorier er der specifikke sparepotentialer mm. Potentiale besparelse i kr. Leveres energibesparelser udover det i kontrakten fastsatte deler ESCO virksomheden og institutionen/kommunen typisk besparelsen, hvilket er et yderligere incitament til at effektivisere energiarbejdet i institutionen/kommunen. Hvad er bagsiden af medaljen egentlig? Der kan være et problem, hvis kontrakten ikke er udarbejdet ordentligt: såldes at kommunen ikke bliver kompenseret godt nok, hvis energibesparelserne ikke overholdes forrentningen af energibesparelsen er sat for lavt, således at kommunen reelt går glip af en bedre forrentning ved selv at finansiere investeringen. side 4 Analyse af ESCO samarbejder i kommuner, maj 2009: Middelfart, Gribskov, Vallensbæk Kolding, Hedensted (ikke realiserede) Sverige: Vingåkers Kommune, Örebro Kommue Detaljeret case beskrivelse fra Nyrupskolen, Kalundborg, Teknologisk Institut 2009:

5 Høje Taastrup Kommunes ESCO-projekt Forstudie på 30 ejendomme Rådgiver til at skrive udbudsmaterialet Prækvalifikation Udbud af 270 ejendomme Kontrakt med Schneider electric A/S Fase 1 Analysen Garantiordningen Forbrug i dag Nyt energiniveau Faserne Analysefasen (½ år) Entreprisefasen (2-2½ år) Driftsfasen (10-12 år) Garanteret besparelse Overpræstation 18 % 15 % 50/50 ESCO-erfaringer fra Høje Taastrup Kommune Fordele Hurtig energioptimering - Besparelser følger snart = Øger likviditet - Fokus er alle steder lige nu og 12 år frem Alle ejendomme er med - Mulighed for optimering af ydelser - Rummelighed for forsyningsløsninger - Fælles mål og individuelle tiltag Indeholder også undervisning - På 3 niveauer Mulighed for stort budget Lav risiko for kommunen Overblik Ulemper Betaler for analysen, udover EMO Deler besparelsen (til dels) Fåtal af ESCO-leverandører Samarbejdet Workshop Arbejdsgruppe og styregruppe Dataindsamling og feltanalyse Partnering Internt samarbejde i kommunen Information til personalet Alle valg træffes i samarbejde/samråd Forudsætninger Et vist besparelsespotentiale Kendskab til bygninger og energiforbrug Ressourcer Kommunen er indstillet på at følge en plan for drift og vedligehold Analysefasen Besigtigelse Interview af personale Kortlægge brugsmønster Temperaturlogning Identificere energikrævende anlæg og potentielle indsatsområder Projektopstart Definering af krav Finansielle Komponent/materiale Forsyningsformer Indsamling af bygningsdata Feltstudier Bygningens energibehov = registrerede forbrug Energiforbrug Plantegninger Kontaktpersoner Forsyningssammenhæng Referenceforbrug Bygningssimulering Tiltag indtastes Baseline aftales Justeringer ift. Ændret forbrugsmønster Ombygninger/forbedringer Konsekvens af forslåede tiltag side 5

6 Kommune-erfa projektet Potentialet for energibesparelser i det offentlige er stort, vurderet af SBi til 40% af det nuværende forbrug. Mens der er krav til statslige institutioner om at gennemføre rentable energibesparelser med udgangspunkt i energimærkningen, er det stadig frivilligt for kommunerne. Derfor er det vigtigt, at gøre handling let for kommunerne både gennem erfaringsudveksling og gennem udbredelse af konkret gennemførte projekter, hvor investering, besparelsespotentiale og løsninger beskrives konkret. Kommune-erfa projektet bestod af en møderække ud fra hvilken der af Energitjenesten er udarbejdet en række faktaark med beskrivelse af konkrete projekter, med udgangspunkt i kommunernes gennemførte projekter. Faktaarkene udbredes til alle interesserede kommunerne, ligesom de bliver tilgængelige for alle via Energitjenestens hjemmeside. Kommune-erfa projektet er kommet i stand med midler fra Energistyrelsen. Arbejder du i en kommune og ønsker du at høre mere om Kommune-erfa, så kontakt Kirsten Sander, Energitjenesten: ks@energitjenesten.dk tlf.: Kommune-erfa faktaark: Nr. 1 - Beregningsprogrammer Nr. 2 - BR10 Nr. 3 - Ventilation Nr. 4 - Ventilation - kommunale bygninger Nr. 5 - Ventilation - institutioner Nr. 6 - ESCO Nr. 7 - Energiledelse Nr, 8 - Energistyring Nr. 9 - Energiforbrug i serverrum Nr Vedvarende energi Nr Belysning Nr Lavenergibyggeri Nr Varmeplaner ESCO: Referencer, links Sådan fungerer ESCO i praksis: energitjenester/saadan-fungerer-energitjenester-ipraksis Konferencer, Byggecentrums konference: ESCO som garanti for læring, øget værdi for ESCO projekter indenfor ventilation og belysning, Teknologisk Institut 2009: ESCO%20vent_lys.pdf Kontaktpersoner Greve Kommune, Finn Bloch, ejendomschef Middelfart Kommune, Morten Westergaard, klimachef Gribskov Kommune, Mads Bo Bøjesen, servicechef København, Niels-Arne Jensen, Mobil: Kalundborg Kommune, Thomas Nielsen, Vej, Park og Ejendom, Tlf.: Vallensbæk Kommune, Kommunale Ejendomme, Hans Ewald Christensen, Tlf.: Halsnæs Kommune, Miljø & Teknik, Jens N. Jørgensen, Tlf.: / Udenlandske eksempler GoEnergi Nrgi har for Center for Energibesparelser stået for opsamling af internationale erfaringer fra brugen af ESCO (Sverige, Østrig, USA, Tyskland, Italien, Frankrig), samt interviews og møder med ESCOeksperter i to foregangslande, Sverige og Østrig. Kommune-erfa faktaark nr. 6 ESCO Udarbejdet af Energitjenesten / Det Grønne Hus. Yderligere oplysninger Kirsten Sander, ks@energitjenesten.dk tlf.: Marts 2011