Årets roadshow stod i fremtidens tegn. - fremtiden for kommunale tandpleje!

Transkript

1 Årets roadshow stod i fremtidens tegn - fremtiden for kommunale tandpleje! Hvad skal der ske i fremtidens kommunale tandpleje? Sådan lød spørgsmålet i årets fem roadshows. For ligesom politikerne er optaget af, hvordan Danmark sikrer sit velfærdssamfund i årene, der kommer, er De Offentlige Tandlæger optaget af, hvad den kommunale tandpleje kan og bør levere i fremtiden. DOFT havde bedt overtandlæge Birthe Cortsen, Lolland Kommunale Tandpleje, indlede diskussionen, og hun gav personlige bud på, hvilken rolle den kommunale tandpleje kan spille i den borgerrettede forebyggelse (sundhedsfremme). Med sig havde hun Birgitte Sindrup, formand for DOFT, der fremlagde Hovedbestyrelsens input til emnet. Tekst: Lene Outzen Foghsgaard. Foto: Ejgil Lihn. (Fotos er fra roadshowet i Kolding). Da Birthe Cortsen introducerede emnet Fremtidens tandpleje tog hun udgangspunkt i den rapport, hun i foråret 2013 udgav i KORA med titlen "Voksentandplejen i Danmark". Rapporten er baseret på to tidligere rapporter vedr. Tandundersøgelsen ved Kram-undersøgelsen, og efter at have gennemgået resultater og konklusioner, fortalte Birthe Cortsen, at hun selvfølgelig havde fået en masse gode ideer i sit arbejde med rapporten og nu brændte for at afprøve dem i praksis i sit nye job som overtandlæge på Lolland. Et job, hun tiltrådte i august "Ideerne skal til at stå deres prøve, så inviter mig igen om to år, opfordrede Birthe Cortsen, opfordrede Birthe Cortsen, så må vi se, hvordan det er gået. Hun fortalte, at hun ser et stort potentiale for fremtidens tandpleje på Lolland. FAKTA -Faglig baggrund Overtandlæge, Lolland Kommune, august Senior projektleder, DSI (Dansk Sundhedsinstitut) og KORA (Det Nationale Institut for Kommuner og Regioners Analyse og Forskning.) Ansvarlig for afrapportering af data fra Tandundersøgelsen ved KRAM undersøgelsen Odontologisk konsulent, Tandlægeforeningen (Koordinator på gennemførelse af Tandundersøgelsen ved KRAM undersøgelsen) 2002 Projektkoordinator, Sundhedsstyrelsen Den kommunale tandpleje, Roskilde 2001 Den kommunale tandpleje, Skælskør Master of Public Health (MPH) Klinikejer, Birkerød 1990 Ansat tandlæge, privat praksis i Sønderborg 1989 Cand. odont., København Tandlægeskole. "Jeg vil nu tage jer med 150 km. sydpå. Ned til Sydhavsøerne, som vi kalder os på Lolland, for vi vil så gerne af med tilnavne som "Den rådne banan" og Udkantsdanmark, også selvom vi jo ikke kommer uden om, at Lolland ligger i udkanten af Danmark. Det kan ses på normeringen. Vi har en rigtig god normering, fordi der er behov for det. Ser vi på Scor-tallene, har vi gennemsnitligt færre cariesfri børn end i resten af landet og dét uanset hvilken aldersgruppe, vi kigger på. Vi har ringere tal, fordi vi først og fremmest har rigtigt mange socialt belastede familier og dermed også belastede børn og unge. 50 procent af vores børn kommer fra familier, hvor man kan finde ud af at børste tænder, mens de sidste 50 procent bor i familier, der ikke kan klare opgaven. Der er noget at se til." FAKTA om tandplejen Lolland To nye tandklinikker er etableret i kommunens sundhedscentre i Maribo og Nakskov børn og unge er tilknyttet

2 plus 452 børn og unge, som tandplejen hjemtager per 1. januar Der er 104 omsorgstandplejepatienter og 82 specialtandplejepatienter i behandling. I tandplejen Lolland arbejder 28 medarbejdere fordelt på 5 tandlæger, 1 overtandlæge, 1 specialtandlæge i ortodonti, 1 tandplejer, 1 tandtekniker, 14 klinikassistenter (heraf 2 på barsel), 2 sekretærer + 1 seniormedarbejder. Desuden er et narkoseteam tilkoblet de to klinikker, bestående af en læge og en sygeplejerske. Børnetallet i frit fald Selvom ambitionen er, at Scor-tallene på Lolland inden for en kort årrække kommer op på samme niveau som resten af landet, deler børne- og unge tandplejen på Sydhavsøerne skæbne med en lang række andre kommuner i Danmark, når det kommer til fremtidens børnetal. Tallet er faldende, i hvert fald når vi taler en lang række yder- og landkommuner. På Lolland ser den barske virkelighed sådan ud: "Befolkningsprognosen, der er lavet i 2004 og indtil videre har holdt, siger, at landsdelen indenfor en tidsramme på tyve år vil miste 40 procent af sine børn og unge. Så hvad gør vi? Nu er jeg jo lige startet i jobbet og har ikke tænkt mig, at det skal være en afviklingsforretning. Vi skal til at folde en masse ting ud, så jeg har set mig omkring efter nogle nye kunder til butikken. Fokus på omsorgstandplejepatienter Tandplejen Lolland behandler i dag 104 omsorgstandplejepatienter, hvilket svarer til godt en procent af de 65+-årige, der bor hernede. Det tal er virkelig lavt. For mig at se findes der et kæmpe potentiale for kommunal tandpleje blandt de plus 65+-årige, for det er en gruppe i stor vækst hernede. Her er førtidspensionister, invalidepensionister og andre ældregrupper, som kan bo billigt for pensionen på Lolland, og jeg skulle hilse at sige, at de aldrig har passet deres tænder, heller ikke da de var yngre. Den gruppe af potentielle omsorgstandplejepatienter skal vi selvfølgelig have fat i." Omsorgstandplejen skal hjemtages, konkluderede overtandlægen på roadshowet, hvilket hun forklarede, at tandplejen var godt i gang med. Eneste udfordring var at skaffe ordentlige arbejdsvilkår. Så hvad gør vi? Nu er jeg jo lige startet i jobbet og har ikke tænkte mig, at det skal være en afviklingsforretning. Vi skal til at folde en masse ting ud, så jeg har set mig omkring efter nogle nye kunder til butikken. Birthe Cortsen. Jeg er ved at få overbevist politikerne om, at vi skal have en tandbus stillet til rådighed med lift og rampe osv. så vi kan køre ud og behandle omsorgspatienter på stedet. Vi skal selvfølgelig også have øget visitationen, hvilket vi arbejder på." Status i øvrigt på Lolland Birthe Cortsen forklarede, at produktivitetskommissionen for nylig har udnævnt Lolland til at være blandt de mest produktive kommuner i landet. For hver krone, kommunen opkræver i skat, opnås mest mulig effektive indsats for pengene, også inden for kommunal tandpleje. Det hænger sammen med, at mulighederne for at nytænke mange, forklarede overtandlægen, fordi kommunen af økonomiske årsager har været og fortsat er nødt til at være på forkant og være innovative i løsningen af de kommunale opgaver.

3 På Lolland har man stor ulighed i sundhed og tandsundhed, men man er enormt åbent for tværfaglige og tværorganisatoriske indsatser. Har man derfor nogle medarbejder, som kan skabe synergi i samarbejde med andre, så sætter man dem sammen. Der er hernede en stor interesse for og et ønske om, at vi udvikler nye måder, metoder og ordninger, og kan de nye initiativer spare penge eller skabe gode historier fra Lolland, så oplever jeg, at man hurtigt få grønt lys til sine ideer. Birthe Cortsens visioner for fremtidens tandpleje i Lolland: Nå op på den gennemsnitlige tandsundhed i Danmark. Hjemtage omsorgstandplejen og lave indberetning a la SCOR til Københavns Tandlægeskole Beholde årige i BUT, evt. på abonnementsordning som i Sverige Opsøgende indsats i forhold til hjemløse, misbrugere og kontanthjælpsmodtagere Formaliseret samarbejde med sundhedsplejen om f.eks. rygning, udsatte børn og unge, fede børn, tandtraumer osv. Kvalitetssikring Den Danske Kvalitetsmodel Synliggøre Tandplejens indsats internt i kommunen Sommerskoleophold for kommende kandidater (rekruttering, fastholdelse) Men er mine visioner så svaret på fremtidens tandpleje? Måske måske ikke I nogen kommuner ja, men ikke nødvendigvis i alle kommuner. Men helt sikkert i Tandplejen Lolland. Birthe Cortsen. Konklusioner fra Hovedbestyrelsen Først og fremmest en stor tak til alle jer medlemmer, som mødte op til foreningens roadshows og tog del i debatten! I DOFT og i Hovedbestyrelsen lægger vi vægt på, at vi er en demokratisk forening i tæt dialog med medlemmerne. Det er grunden til, at DOFT nu for tredje gang er taget landet rundt med vores roadshow. En tradition, der er kommet for at blive - en tradition, der ligger hvert andet år. De år, hvor vi ikke afholder generalforsamling. Se Birthe Cortsens powerpoint-præsentation her Hovedbestyrelsen takker for jeres input og bringer her konklusionerne: På årets roadshow 2013 lagde hovedbestyrelsen op til en diskussion af den fremtidige kommunale

4 tandpleje. Baggrunden for debatten er det faldende børnetal og en fortsat forbedret tandsundhed hos børn og unge kombineret med en stram kommunal økonomi. En økonomi, der bl.a. skal finansiere velfærds- og sundhedsydelser på ældreområdet, der har en stærk stigende efterspørgsel alene som følge af denne befolkningsgruppes numeriske vækst. Hvis den kommunale tandpleje vil bevare og udvikle den kommunale tandpleje som organisatorisk enhed, skal vi så tage nye udfordringer op? Det mener DOFT. De nye udfordringer kunne være: Tilbud til de årige om at forblive i kommunal tandpleje Få alle omsorgstandplejepatienter visiteret til det kommunale tandplejetilbud i overensstemmelse med lovens intention og borgerens retskrav på et sådant tilbud Tilbyde tandpleje til socialt udsatte voksne (Herlevmodellen) Andre sundhedsopgaver Deltage aktivt i kommunens løsning af opgaver i relation til den borgerrettede forebyggelse (sundhedsfremme) Medlemmernes reaktioner på udspillet: Der var bred tilslutning til at udvide tilbuddet til de årige. Gerne helt bredt og som et minimum til de, der med stor sandsynlighed ville droppe ud af regelmæssig tandpleje ved overgang til voksentandplejesystemet. Der var rimelig tilslutning til, at alle ældre, der skal tilbydes omsorgstandpleje, også får det, ligesom der var bred tilslutning til, at omsorgstandplejetilbuddet skulle opgraderes til et egentligt opsøgende, sundhedsfremmende, forebyggende og behandlende tandplejetilbud under klinikforhold i specialindrettede klinikker. Modstand blev mest udtrykt af medlemmer, der arbejdede i kommuner, hvor omsorgstandplejen var udliciteret til andre aktører samt af medlemmer, der var nervøse over, at udvidelsen ville ske ved intern omprioritering og dermed på bekostning af børne- og unge tandplejen. Der var stor tilslutning til at arbejde for, at Herlevmodellen blev gjort til en landsdækkende mulighed. I områder med stabilt eller voksende børnetal kunne der fornemmes en generel uvilje mod at tage denne patientgruppe ind i det kommunale tandplejetilbud ligesom nogle medlemmer ikke fandt målgruppen interessant, fordi patientgruppen ikke hensigtsmæssigt kunne integreres i en tandpleje med børn og unge. Der var bred modvilje mod at tage ikke-tandplejeopgaver ind i den kommunale tandpleje. Hovedbegrundelsen for dette var, at tandlægerne ikke havde de fornødne kompetencer, og at der var andre personalegrupper, som var både bedre og billigere til dette. Enkelte udtrykte sig positivt for et tværfagligt samarbejde, hvor tandplejens personale kunne bidrage f.eks. tidlig opsporing af overvægtige, rygere m.fl. Se Hovedbestyrelsens indlæg her

5 Fremtidens tandpleje og medlemmernes input ved de afholdte roadshow vil også indgå i drøftelser om emnet i fagpolitisk råd.

6 Medlemmer på roadshow i Kolding reflekterer over fremtidens tandpleje I Kolding blev der debatteret, ligesom på de øvrige fire roadshows, og redaktionen spurgte efterfølgende fire medlemmer om deres reaktioner og refleksioner i forhold til de udfordringer og muligheder kommunal tandpleje står overfor i fremtiden. Birgit Klausen, leder i Odense Kommunale Tandpleje. Velfærden er under pres i kommunerne, og dermed også i tandplejen. Der er stigende forventninger til, at tandsundheden forbedres, og der er et ønske om mere lighed i tandsundhed i en tid med begrænsede ressourcer. Der er faglige og politiske ambitioner om at levere sundhedsfremme, forebyggelse og behandlinger af høj kvalitet. Endvidere står tandplejen over for udfordringer i forhold til højrisikoindivider, som vi ikke kan løse alene eller med flere penge. Faste indkaldeintervaller på 24 måneder I Odense har vi tilpasset tandplejetilbuddet til de løbende besparelser ved at effektivisere og forsøgt på faglig forsvarlig og innovativ måde at ændre praksis. Vi har bl.a. indført faste indkaldeintervaller mellem undersøgelser for alle børn og unge på 24 måneder. På baggrund af anamnese, grundig undersøgelse, diagnosticering og risikovurdering lægger vi en individuel behovsorienteret tandplejeplan for både symptombehandling og risikorelateret adfærd.

7 Udfordringen er, at rette fokus på sundhedsfremme og få udviklet sundhedspædagogiske kompetencer hos medarbejderne. Det kan forstærke patienternes egen motivation og engagement til at ændre adfærd i tandsundhedsmæssig gunstig retning. En anden udfordring er, at ændre praksis fra overvejende symptombehandlende til forebyggende behandling samt at vælge den mindst invasive metode for f.eks. standsning af cariesprogression ved symptombehandling. Integration i den generelle sundhed Hvis tandplejen skal være i stand til at varetage det aktuelle tandsundheds- og -sygdomsbehov inklusivt for højrisikoindivider, skal tandsundhed integreres i den generelle sundhed. Tandplejen kan forsøge at påvirke uhensigtsmæssige kost-, drikke-, tandpleje- og rygevaner, men der er mange andre faktorer af betydning for tandsundheden, vi ikke har direkte indflydelse på. Der er behov for sunde børn- og ungemiljøer, hvilket kan skabes ved samarbejde på tværs og med flere fagligheder som bl.a. lærer, pædagoger, sundhedsplejersker mv. Hvis tandplejen skal være i stand til at varetage det aktuelle tandsundheds- og -sygdomsbehov inklusivt for højrisikoindivider, skal tandsundhed integreres i den generelle sundhed. Tandplejen kan forsøge at påvirke uhensigtsmæssige kost-, drikke-, tandpleje- og rygevaner, men der er mange andre faktorer af betydning for tandsundheden, vi ikke har direkte indflydelse på. Der er behov for sunde børn- og ungemiljøer, hvilket kan skabes ved samarbejde på tværs og med flere fagligheder som bl.a. lærer, pædagoger, sundhedsplejersker mv. Jeg forventer, at ressourcerne fortsat vil være begrænsede, og vores praksis og evt. lovgivningen vil blive udfordret. Der bliver fortsat brug for dygtige ledere, der kan sætte tydelige mål relateret til vores kerneopgave og klogt styre på mål og resultater, til gavn for vores patienter/brugere. For at løse opgaven er der måske brug for at tænke ind i boksen og arbejde sammen i tandplejerne på tværs af kommunerne. Birgit Klausen. Det er ligeledes en stor udfordring at inddrage up to date forskningsbaseret viden samt løbende indsamlet og anvende viden om, hvad der virker. I Odense er tandplejen akkrediteret, og vi arbejder systematisk efter Den Danske Kvalitetsmodel, hvilket løbende giver små forbedringer af kvaliteten. Kommunal tandpleje i fremtiden I kommunerne vil der være tilbud til alle om sundhedsfremme og profylakse i form af undersøgelser, sundhedsfremmende samtaler og forebyggelse af initiale tandsygdomme og tilstande. Tandsundhedsleverandørerne vil være tandplejere og klinikassistenter. Der vil opstå færre og større enheder på tværs af kommunerne f.eks. fælles ortodonticentre der varetages af ortodontister, orale kliniske tandlægespecialister til højteknologiske behandlinger inkl. cariesbehandling, og fælles omsorgstandplejeordninger med udvidelse af målgrupper f.eks. socialt udsatte. Behandling af komplekse sygdomme og lidelser vil fortsat høre til i regionerne eller til videnscentrene. Jeg forventer, at ressourcerne fortsat vil være begrænsede, og vores praksis og evt. lovgivningen vil blive udfordret. Der bliver fortsat brug for dygtige ledere, der kan sætte tydelige mål relateret til vores kerneopgave og klogt styre på mål og resultater, til gavn for vores patienter/brugere. For at løse opgaven er der måske brug for at tænke ind i boksen og arbejde sammen i tandplejerne på tværs af kommunerne. Margit Lassen, overtandlæge i Billund Kommunale Tandpleje

8 Vores kommuner og vilkår er meget forskellige, og derfor er vores udfordringer også forskellige. Nogen har tilvækst i antallet af børn, nogen har nedgang i antallet af børn. Nogen har let ved at få ansat tandlæger, nogen har svært ved det. På roadshowet fremkom der gode ideer til, både hvis ressourcerne bliver mindre, eller hvis der skal opsøges nye patientgrupper, som kan få gavn af den kommunale tandplejes kompetencer. Vores største udfordringer er at tilpasse vores struktur og service til vores ressourcer. Der har hvert år siden kommunesammenlægningen været besparelser af budgettet. Fra næste år bliver det det en demografimodel, som bestemmer budgettet. Vores personalesituation er vanskelig, da nyuddannede tandlæger typisk bliver bosiddende i Aarhus og kun bliver hos os kortvarigt pga. lang køreafstand eller behov for nye udfordringer. Det er et problem at få tandlægerne (og deres ægtefæller) til at flytte tættere på kommunen. Vi bliver fortsat en oplagt samarbejdspartner i det sundhedsfremmende arbejde i kommunerne. Der er behov for at skabe fokus på tandpleje for misbrugere og socialt svage. Vibeke Thrane. Specialister i behandling af omsorgspatienter Jeg ser den kommunale tandpleje som klinikken med den bedste behandling, herunder opsøgende tandpleje, af børn og unge. Hvis muligt meget gerne også for dropout gruppen år. Endvidere er vi specialister til behandling af omsorgsgruppen. Vores forebyggelse bliver udført tæt på borgeren (evt. i mobil klinikker) mens reel behandling foretages mere centralt for at effektivisere midlerne. Vi bliver fortsat en oplagt samarbejdspartner i det sundhedsfremmende arbejde i kommunerne. Der er behov for at skabe fokus på tandpleje for misbrugere og socialt svage. Vibeke Thrane, konstitueret overtandlæge i Tønder. Jeg synes at Birthe Cortsens oplæg var rigtig godt og inspirerende, og allerede der blev mine tanker sat i gang, for Tønder Kommune minder en del om Lolland med faldende børnetal, men vi har en 80/20 fordeling og ikke en 50/50. Jeg er ret ny i jobbet som konstitueret overtandlæge og har egentlig kun tænkt fængselstandpleje ind som mulig udvidelse af tandplejens brugere. Jeg synes at abonnementsordningen for de unge, lyder som en spændende mulighed, samtidig er det så muligt, at de ikke senere dukker op som 82 eller 82a patienter med et stort behandlingsbehov. Debatten viste den store forskel i interessen for at udvide gruppen af patienter, der er blandt kommunale tandplejer med faldende børnetal og de tandplejer, der ikke har dette problem. Faldende børnetal som udfordring De største udfordringer i min kommune er det faldende børnetal, der regulerer budgettet, oveni er der to procent besparelsen, der fortsætter i årene fremover. Så besparelser, rekruttering af tandlæger og specialtandlæge er de store udfordringer. Vi er den femtestørste kommune i Danmark rent geografisk og har politikere, der gerne vil bevare en decentral struktur og også tilgodese privatpraksis i den tidligere praksiskommune i den nuværende kommune. Så hvis det var muligt at reducere antallet af klinikker og få de sidste børn med fra privatpraksis og måske udvide klientellet med fængselstandpleje, kunne vi måske klare besparelserne og samtidig have så attraktiv en arbejdsplads med faglig sparring, at det var muligt at rekruttere tandlæger og specialtandlæge.

9 Debatten viste den store forskel i interessen for at udvide gruppen af patienter, der er blandt kommunale tandplejer med faldende børnetal og de tandplejer, der ikke har dette problem. Vibeke Thrane. Den kommunale tandpleje giver det rigtige tilbud til alle børn og unge, hvis de skal bevare tænder og kæber i funktionsdygtig tilstand gennem hele livet. Omsorgs- og specialtandplejen er ligeledes det rigtige tilbud til denne gruppe svækkede personer. Det tror jeg også at rigtig mange politikere godt ved, så jeg regner bestemt med, at den kommunale tandpleje fortsat består mange år fremover. Britta Eriksen, tandlæge i Odder Kommunale Tandpleje. Omsorgstandplejens udfordringer i fremtiden: Det netop overståede roadshow handlede bl.a. om omsorgstandplejen og de største udfordringer i fremtiden. Som led i finanslovsaftalen for 2013 er det besluttet, at der skal foretages et serviceeftersyn af omsorgstandplejen. Formålet er at sikre, at de relevante målgrupper benytter ordningen samt at undersøge behovet for, at brugerne kan få behandling på klinik frem for i hjemmet. Tilbuddet om omsorgstandpleje har eksisteret siden 1994 og er rettet mod personer, der på grund af nedsat førlighed eller vidtgående fysisk eller psykisk handicap, vanskeligt kan benytte det almindelige tandplejetilbud hos privatpraktiserende tandlæger. Siden kommunerne fik pligt til at tilbyde omsorgstandpleje er der sket flere ting, der gør, at en nyfortolkning af loven er en nødvendighed. Omsorgstandplejen har langt fra fået den udbredelse, som Sundhedsstyrelsen oprindeligt havde estimeret. Tilslutningen er kun fra halvdelen af de borgere, der skønnes berettigede til at deltage i ordningen, og visitationskriterierne er ikke specielt præcise, og derfor overlades det til kommunerne at afgøre og afgrænse den gruppe borgere, som tilbydes omsorgstandpleje. Det kunne være ønskeligt, om der indføres ensartede landsdækkende retningslinjer for hvem, der skal visiteres til ordningen, og udbredelsen skal fremmes. Flere ældre tænder I samme periode er antallet af ældre steget og ældres tandsundhed er forbedret. På den måde er der flere ældre, der har bevaret en del naturlige tænder og avancerede tandproteser. Dette øger behovet for forebyggelse, og behandlingernes kompleksitet øges. Det nuværende palliative tilbud er tænkt leveret i hjemmet, men i dag er behandlingsbehovet mere omfattende, mere omkostningstungt og kræver tandbehandling på klinik. Udfordringen her er hvilke muligheder og rettigheder borgeren har for transport og ledsagelse til tandklinikken. I de senere år er der kommet dokumentation for sammenhængen mellem mangelfuld mundhygiejne og forekomsten af lungeinfektioner og hjerte-kar sygdomme. Det generelle billede er, at mundhygiejnen blandt plejehjemsbeboere ikke er god nok. Plejepersonalet har en vigtig rolle i at forebygge tandproblemer hos de ældre, og et godt og engageret tværfagligt samarbejde mellem personale og tandplejen er yderst vigtig. Der skal fokuseres på videreuddannelse af plejere, hjemmehjælpere sygeplejesker og andet kommunalt relevant personale, der har borgerkontakt. Omsorgstandplejen bør forblive en kommunal opgave. Her er et område, som vi kommunale medarbejdere kan være med til at videreudvikle med større inddragelse af etiske aspekter og socioøkonomiske gevinster til følge. Britta Eriksen De relevante skal opspores Tværfaglighed om omsorgspatienter vedrører også det slip, der er fra privat praksis til de kommunale ordninger. Det er vigtigt at få opsporet de ældre, der ikke længere har regelmæssig kontakt til deres praktiserende tandlæge. En patient kan glide helt ud af tandplejen i flere år som følge af et hospitalsophold, og tænderne kan være i stærkt forfald som følge af for sen visitation. Hvordan vi får opsporet disse patienter er også en af fremtidens udfordringer i omsorgstandplejen.

10 Hvilke fysiske rammer skal kommunen tilbyde, for at skabe et ordentligt arbejdsmiljø i omsorgstandplejen? De arbejdsmiljømæssige problemstillinger er også et af fremtidens udfordringer i omsorgstandplejen. Fysiske belastninger i form af dårlige adgangsforhold, løft af udstyr, belastende arbejdsstillinger samt den ringe hygiejnestandard der er ved lænestolstandpleje. Der er behov for en modernisering så tandplejetilbuddet lever op til arbejdsmiljømæssige forsvarlige forhold. Der er mange emner at tage fat på vedrørende modernisering af omsorgstandplejen, og der var på roadshowet livlig debat omkring et tema som i fremtiden bør få større fokus i takt med at ældrebefolkningen øges. Omsorgstandplejen bør forblive en kommunal opgave. Her er et område, som vi kommunale medarbejdere kan være med til at videreudvikle med større inddragelse af etiske aspekter og socioøkonomiske gevinster til følge.

11 Leder: Tandplejeprognosen opdateres Af DOFT's repræsentanter i prognoseudvalget: Erik Sørensen, overtandlæge i Silkeborg og Birgitte Sindrup, overtandlæge og formand for DOFT. Den seneste tandplejeprognose blev offentliggjort i 2010 og dækker behovet for tandplejepersonale i perioden Sundhedsstyrelsen er - efter et udvalgsarbejde med deltagelse af de relevante organisationer herunder De Offentlige Tandlæger - på vej med en opdatering af denne prognose for perioden Prognoseudvalget har afholdt to møder med henblik på en opdatering af tandlægeprognosen, der også omhandler tandplejere og kliniske tandteknikere. Baggrunden har primært været, at der skal indstilles en dimensioneringsplan i Det Nationale Råd for Tandlægers videreuddannelse i januar I februar 14 oversendes anbefalinger for kandidatproduktionen på grunduddannelserne til Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser. Det er en vanskelig opgave at fastlægge hvor mange, der skal uddannes inden for de forskellige kategorier. At spå om den fremtidige efterspørgsel efter tandplejepersonale er en form for kvalificeret gæt. Men det er efterspørgslen, der bør bestemme udbuddet. Det, der laves er primært en udbudsprognose, dvs. et bud på, hvor mange tandlæger, specialtandlæger, tandplejere m.v., der forventes at være til rådighed på arbejdsmarkedet. Det styrende er derfor antallet af uddannelsespladser, gennemførselsprocenter på uddannelserne, præsterede arbejdstimer, arbejdsstyrkens aldersfordeling, tilbagetrækningsmønsteret for de enkelte personalegrupper og lignende data. Flere ældre med egne tænder Prognosen beskæftiger sig beklageligvis meget lidt med den forventede efterspørgsel efter tandplejepersonale. Hvilken betydning for efterspørgslen får det eksempelvis, at befolkningen ældes, samtidig med at den stærkt voksende andel af ældre bevarer deres naturlige tænder og får et øget behov for regelmæssig tandpleje, hvis tandsættet skal bevares funktionsdygtigt livet igennem? Hvilken betydning for efterspørgslen får de syreskader, der i stigende omfang konstateres hos de yngre generationer? Kan tandsundheden hos børn og unge opretholdes og fortsat forbedres under de stadigt forringede ressourcemæssige forhold for børne- og ungdomstandplejen? Efterspørgslen påvirkes endvidere af udviklingen i tilskudssystemet, udviklingen af strukturen i tandplejen både forstået som klinikkernes størrelse og geografiske placering som, hvem (offentlig, privat), der kan og må udbyde tandplejeydelserne til forskellige befolkningsgrupper. Endelig er udviklingen i befolkningens privatøkonomi af stor betydning for efterspørgslen. Konsensus i prognoseudvalget Når effekten af tandlægemanglen ikke allerede kan mærkes, skyldes det primært den økonomiske krise, der har betydet en nedsat efterspørgsel efter tandplejeydelser og dermed for tandlæger. Der var en høj grad af konsensus i prognoseudvalget, hvilket er positivt. Tandplejerne var ikke enige. De mener, at de skal være flere, selv om der endnu ikke er aldersbetinget afgang, da uddannelsen i den sammenhæng er forholdsvis ny. Diskussionerne i prognoseudvalget udmøntede sig i følgende foreløbige konklusioner fra SST: Færre eller samme antal tandplejere bør uddannes. Og der bør uddannes samme antal kliniske tandteknikere, evt. lidt flere. Antallet af specialtandlægeuddannede i kæbekirurgi bør øges, og dette bør implementeres hurtigt. Dimensioneringen af specialtandlæger i ortodonti bør være syv pr. år. Der bør uddannes flere tandlæger, men det er usikkert hvor mange. Færre tandlægestuderende trods løfte om meroptag De Offentlige Tandlæger har en forventning om, at de senere års meroptag på specialtandlægeuddannelsen i ortodonti udfases og normaliseres, da der nu synes at være genskabt balance i udbud og efterspørgsel. I prognosen kunne det konstateres, at der i perioden ville blive færre erhvervsaktive tandlæger. Sundhedsstyrelsens konklusion var for så vidt angår tandlæger, at der var behov for et moderat meroptag af studerende. På trods af denne anbefaling er der sket et lille fald i det samlede antal tandlægestuderende, der er optaget på tandlægeskolerne i perioden efter denne anbefaling. Dette forværrer kun den tandlægemangel De Offentlige Tandlæger imødeser i de kommende år, når store årgange trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Det er fortsat De Offentlige Tandlægers opfattelse, at der skal uddannes flere tandlæger for at imødekomme efterspørgslen. Sundhedsstyrelsen m.fl. har som baggrund for sin oprindelige konklusion om et moderat meroptag på tandlægestudiet påpeget, at der var rum for yderligere jobglidning. Jobglidning i den private sektor vil - som i det offentlige - forudsætte større klinikker og en virksomhedsstrategi, der inkluderer LEON princippet. Det vil ikke være politisk muligt at gennemtvinge en sådan udvikling i forhold til et liberalt erhverv, og derfor er Sundhedsstyrelsens forventninger i relation til jobglidning helt urealistiske. Aldersbetinget afgang skal erstattes I den private sektor er det efterspørgslen på tandplejeydelser, der bestemmer efterspørgslen på tandplejepersonale.

12 Der er her og nu mange udækkede behov i voksenbefolkningen, men de omsættes ikke alle til efterspørgsel uden strukturelle og økonomiske ændringer. De Offentlige Tandlæger finder ikke belæg for dette i forhold til den offentlige tandpleje. Klinikcentraliseringer i langt de fleste af landets kommuner samt de kommunale tandplejers arbejdstilrettelæggelse efter LEON princippet gør, at den forudsete jobglidning stort set er gennemført i den offentlige sektor. I kommunal tandpleje ligger vi altså tæt på en personalesammensætning, der svarer til den, der blev anbefalet i strukturrapporten. En del kommuner har dog for få ressourcer til helt at kunne leve op til denne anbefaling. Der vil være en marginal øget efterspørgsel efter tandlæger i omsorgs- og specialtandplejen. Generelt kan man sige, at vi skal have erstattet den aldersbetingede afgang, der kommer i de kommende år - alt andet lige. December 2013 DOFT har i sit høringssvar tilkendegivet, at vi ønsker væsentligt flere tandlæger uddannet. Vi har en forventning om, at Sundhedsstyrelsen i sine 2013 / 2014 konklusioner bliver mere præcis i en egentlig anbefaling til et større optagelsestal, og at dette implementeres. Det er helt afgørende, at prognosen følges tæt, og at der sker en implementering hurtigst muligt, da der er en produktionstid på minimum 5 år!

13 NYT UDEFRA Fire medlemmer gennemlæser og refererer fra hver deres internationale tidsskrift. Det drejer sig om følgende fire: "Det Svenske Tandlægeblad". "Community Dentistry". Det Det norske Tandlægeblad". "Community Dentistry". "Dental Traumatology". "European Archives of Paediatric Dentistry". I nyhedsbrevet bringer vi løbende anbefalinger af relevante artikler og nyheder. Af Lea Grønbæk, Overtandlæge i Næstved. Læser af Tidskriftet:"Community Dentistry". 2013; 41: Life Course experiences and lay diagnosis explain low-income parents' child dental decisions: a qualitative study. Muirhead VE, Levine A, Nicolau B, Landry A, Bedos C. Life course experiences and lay diagnosis explain low-income parents' child dental decisions: a qualitative study. Community Dent. Oral Epidemiol. Abstract- Objective: This study aimed to better understand low-income parents' child dental care decisions through a life course approach that captured parents' experiences within the social context of poverty. Methods: We conducted 43 qualitative life history interviews with 10 parents, who were long-term social assistance recipients living in Montreal, Canada. Thematic analysis involved interview debriefing, transcript coding, theme identification and data interpretation. Results: Our interviews identified two emergent themes: lay diagnosis and parental oral health management. Parents described a process of 'lay diagnosis' that consisted of examining their children's teeth and interpreting their children's oral signs and symptoms based on their observations. These lay diagnoses were also shaped by their own dental crises, care experiences and oral health knowledge gained across a life course of poverty and dental disadvantage. Parents' management strategies included monitoring and managing their children's oral health themselves or by seeking professional recourse. Parents' management strategies were influenced both by their lay diagnoses and their perceived ability to manage their children's oral health. Parents felt responsible for their children's dental care, empowered to manage their oral health and sometimes forgo dental visits for their children because of their own self-management life history. Conclusion: This original approach revealed insights that help to understand why low-income parents may underutilize free dental services. Further research should consider how dental programs can nurture parental empowerment and capitalize on parents' perceived ability to diagnose and manage their children's oral health. Essens: Dette kvalitative studie sætter spørgsmålstegn ved om dental neglect altid er dental neglect, hvilket vil virke meget provokerende på enhver tandlæge, som beskæftiger sig med børn. Undersøgelsen er godt nok foretaget i Montreal i Canada og blandt få meget fattige familier og er ikke generaliserbar, men giver alligevel stof til eftertanke Hvordan når vi de underprivilegerede børn med den dårlige tandsundhed? Formålet med studiet var at opnå en bedre forståelse for lavindkomst forældres beslutninger vedr. deres børns tandpleje, set i en social kontekst af fattigdom, selv med et gratis tandplejetilbud. Der blev gennemført 43 kvalitative interviews med 10 forældre mellem 28 og 38 år, som havde levet af kontanthjælp i mange år. De fleste havde ikke fuldført high-school og havde derfor haft sporadisk lavtlønsarbejde.

14 Forældrene havde erfaring med flere af de udfordringer som kan følge med et underprivilegeret liv, såsom misbrug, hjemløshed, vold, fysisk og psykisk sygdom m.v. På trods af det demonstrerede de en selvopholdelsesdrift og stærk interesse i at opfostre deres børn de ville deres børn. Undersøgelsen afdækkede at forældrene udmærket var i stand til, på lægmandsvis, at opdage huller i tænderne, samt tolke årsag til tandpine. Evnen til at diagnosticere og beslutningen om hvordan tandsundhedsproblemerne skulle håndteres afhang af deres egne erfaringer som børn. Egne erfaringer gav større handlekompetence i forhold til børnenes tandsundhedsproblemer, som ikke nødvendigvis var at søge tandlæge/få behandlet tanden professionelt. Beslutningen om professionel behandling var generelt ikke en beslutning isoleret til tandsundhedsproblemerne alene, men knyttet sammen med egne erfaringer erfaring med tandsygdomme og håndtering af dem - social struktur og miljø. Måden at håndtere tandsygdomme på overføres på denne måde fra generation til generation og er kulturelt bestemt. Forældrene følte sig i stand til selv at tage ansvaret for deres børns tænder og vejede deres erfaring op i mod de professionelles råd. Til trods for manglende formel uddannelse, ugunstige levevilkår og en større sygdomsfrekvens end gennemsnittet, havde livet givet dem en personlig indsigt i håndtering af tandsundhedsproblemer, ligesom de var i stand til at håndtere mange andre problemer, ikke nødvendigvis på en professionel måde, men de blev håndteret. Dette udfordrer resultater fra tidligere studier, hvor tandlæger har rapporteret om manglende viden og bevidsthed om betydning af god tandsundhed og evne til at handle hos forældre i lavindkomst grupper. Samtidig er det ofte dokumenteret, at vidensformidling og andre interventioner overfor denne gruppe oftest har en begrænset effekt på tandsundheden. Studiet udfordrer også betegnelsen Dental neglect og stigmatiseringen af de forældre, som udebliver gang på gang til tandbehandling af deres børn og ikke følger Tandplejens råd. Forældrene i dette studie udsatte ikke deres børn for vanrøgt eller ignorerede børnenes tandproblemer, men havde andre måder at håndtere dem på bygget på egne tidligere erfaringer med tandsygdomme og mestring af dem og egne værdier om tænders betydning rundet af miljøet de levede i. Konklusion: At dental neglect ikke altid er dental neglect må naturligvis ikke medvirke til, at vi lukker øjnene for børn, som er udsat for vanrøgt fysisk, som psykisk, men vi må erkende, at tænder har forskellig værdi i forskellige befolkningsgrupper, og at man godt kan være en god forældre, selv om tænderne ikke har første prioritet. Hvad kan Tandplejen så gøre? Det er nødvendigt at vi forstår det underprivilegerede miljø, værdisættet og tankegangen og derefter anvender en anerkendende tilgang til børn og forældre. Etablering af sunde rammer og muligheden for sunde valg i nærmiljøet har måske størst betydning, hvilket er en stor udfordring, og som ikke kan løftes af Tandplejens personale alene.

15 Munkebjerg Hotel danner rammen om Årsmødet Årsmøde for tandplejens ledere afholdes (-26.) april 2014 i nye rammer, da Hotel Nyborg Strand udskiftes med Munkebjerg Hotel i Vejle, hvor vi har mulighed for at have kursusstedet lidt mere for os selv. Vi håber desuden, at de nye rammer vil indbyde til ny dynamik på årsmødet. Vi har spurgt vores kolleger om ønsker og forventninger til årsmødet, og har fået mange gode bud. De indkomne ønsker er selvfølgelig ikke enslydende, for eksempel vil nogle gerne have flere vægtige foredrag og oplæg, og andre vil have mere tid til netværk og erfaringsudveksling. Som arrangører har vi forsøgt at imødekomme flest muligt. Årsmødet vil de to første dage være genkendeligt opbygget med ledelses- og samfundsrelevante emner fra eksterne oplægsholdere og pauser i naturskønne omgivelser. Oplæggene vil bl.a. handle om, hvordan man som leder agerer i et spændingsfelt af modsatrettede forventninger, hensyn og rationaler. Der vil være bud på, hvordan fremtidens offentlige tandpleje styrkes og ledes, herunder hvordan tandlægers professionalisme udfordres og hvordan man som leder koordinerer samspillet mellem styring og motivation af medarbejdere og også udfordringen at lede tandplejen gennem et generationsskifte. Og så forsøger vi os med noget helt nyt, og vi er meget spændt på jeres reaktioner! Årsmødet vil de to første dage være genkendeligt opbygget med ledelses- og samfundsrelevante emner fra eksterne oplægsholdere og pauser i naturskønne omgivelser. Kursusudvalget. Tillægsmodul - uformel tid Vi tilbyder nemlig et tillægsmodul fra fredag den 25. til lørdag den 26. april 2014, hvor der er mulighed for at forlænge årsmødet med uformel interessetid. Her er den fornødne tid til at bearbejde inspiration fra årsmødet. Der vil være mulighed for at fordybe sig i ledelsesmæssige problematikker sammen med kolleger og få kollegial sparring omkring aktuelle sager, der fylder i hverdagen. Under hyggelige former kan erfaringer om f.eks. sammenlægning af klinikker, sikring af den faglige kvalitet, bevarelse af tandplejens gode omdømme drøftes. Deltagerne bestemmer selv indholdet vi sørger for gode rammer. Men der er kun 30 pladser, så det gælder om at beslutte sig hurtigt, når tilmeldingerne ligger klar. Vi glæder os til at se jer i Vejle! Arrangørerne af årsmødet 2014 er: Ida Lichtenberg, Karin Nysted, Kitte Nottelmann, Mette Borum og Marianne Blegvad. Programmet er klar den 15. januar

16 Rundt om Navn: Christina Krohn Titel: Souschef Arbejdssted: Odder Kommunale Tandpleje 1: Anbefal en artikel du har læst? Review Article fra Journal of Oral Rehabilitation "A functional natural dentition for all and for life?" The oral healthcare system needs revision O. FEJERSKOV*, G. ESCOBAR, M. JØSSING & V. BAELUM *Department of Biomedicine, University of Aarhus, Aarhus, Denmark, Faculty of Dentistry, Universidad de Antioquia, Medellin, Colombia, Odder Municipality, Odder and Department of Dentistry, University of Aarhus, Aarhus, Denmark. I artiklen foreslås at man gentænker den eksisterende tandpleje, der bygger på diagnosticering og behandling - i stedet fokuserer på forebyggelse i hjemmet. Tandplejen i Odder bruges som et eksempel. Det vurderes, at der er behov for at gentænke de roller, som de forskellige faggrupper i tandplejen har, tandpleje skal integreres som en del af den generelle sundhedstjeneste, og det er nødvendigt at omstrukturere uddannelsen af fagpersoner. Vi anbefaler en radikal reform af tandplejesystemet, med oplæring af to typer behandlere: Én slags behandler med fokus på tandog mundsundhed, og en klinisk specialist, der kan behandle mennesker med komplekse kroniske sygdomme. Rigtig spændende og visionær læsning. 2: Er der forskning eller nye tiltag indenfor Odontofobi som du gerne vil fremhæve? I 2009 blev Dansk Selskab For Odontofobi stiftet. Medlemmerne kommer fra alle faggrupper og alle grene inden for tandplejen alle med særlig interesse for at forebygge tandlægeangst og hjælpe den behandlingsangste patient. I sit virke med afholdelse af medlemsmøder og årskurser har selskabet skabt et forum, hvor der gennem oplæg, diskussion af cases, workshop m.m. gives medlemmerne mulighed for at styrke deres kompetancer inden for dette felt. I de senere år har der været mere fokus på Odontofobi. Der er stor bevågenhed i div. medier om emnet. Tandlægeforeningen valgte på deres Årskursus at lade Dansk Selskab for Odontofobi stå for en dag med oplæg og workshops, og der var stor søgning til dagen. Det er ikke længere unormalt, at tandplejepersonale videreuddanner sig inden for området, og f.eks. har kurser om tankefeltsterapi, hypnoseuddannelser, akupunktur o.a tiltrukket mange. Den 1. februar 2014 afholder Selskabet sit Årsmøde i Odder

17 se nærmere på 3: Hvilket felt inden for tandplejen optager dig mest pt.? Hvorfor? Jeg er mest optaget af at skabe gode trygge rammer for "Børn og Unge og den sårbare voksne" på en måde, så der patienten gives mulighed for at tackle et tandlægebesøg bedst muligt. Det er væsentlig for mig, at patientens grænser respekteres, og jeg arbejder dagligt med: *Patienten bestemmer chefens stol *Den gode dialog. *Gennemgang og accept af behandlingsforløb. * Pausehånd, som altid respekteres. * Hypnose - jeg gennemførte i 2012 diplomuddannelse i Hypnose VAS- skala. 4: Er der et særligt tiltag hos jer, som du gerne vil fremhæve. Beskriv gerne kort. I foråret blev der iværksat en undersøgelse i samarbejde med Psykologisk Institut, Århus Universitet med titlen: Accept af tandbehandling i overgangen fra kommunal- til voksentandpleje: Effekten af erindringer omtandpleje og tandlægeskræk. I forbindelse med udskrivning af de 18årige opfordres de unge til at deltage i en spørgeskemaundersøgelse. De fleste har taget positivt imod muligheden for at deltage i undersøgelsen - det bliver spændende at se resultaterne, og hvilke ændringer i vores tilgang til patienterne, undersøgelse vil medføre. 5: Hvis du ikke var blevet tandlæge, hvad var du så blevet? Måske antropolog.

18 Nu kan du ansøge Forskningskontoen Det er nu muligt at søge om støtte fra De Offentlige Tandlægers Forskningskonto. Der ydes støtte til dækning af direkte udgifter i forbindelse med gennemførelse og forberedelse af projekter/forsøgsvirksomhed og til konsulenthjælp og til planlægning. Der kan også ydes rådgivning og i særlige tilfælde støtte til publicering. Der ydes som udgangspunkt ikke støtte til løn eller andre udgifter, der kan ligestilles med løndele. De Offentlige Tandlægers Forskningskonto har til formål at støtte forskning inden for følgende områder: a) Samfundsmæssige og adfærdsmæssige faktorer, der påvirker oral sundhed og oral sygdom i befolkningen. b) Odontologisk Sundhedstjenesteforskning Forskning, der sigter mod øget anerkendelse inden for diagnostik, forebyggelse og klinisk intervention over for orale sygdomme og anomalier. Forskning vedrørende organisation af tandpleje på populationsniveau. c) Tandplejens arbejdsmiljø Ansøgninger skal være hos De Offentlige Tandlæger senest den 1. februar Ansøgningsblanket kan findes her: Forskningskontoen_ansoegningsskema.docx Ansøgning i seks eksemplarer sendes til: De Offentlige Tandlæger Peter Bangs Vej 30, Frederiksberg Har du spørgsmål, ring på

19 DKTE opgave: Ganeplader a.m. Castillo Morales. Hvad ved vi om deres effekt? Dorthe Diederichsen har skrevet opgaven "Ganeplader a.m. Castillo Morales. Hvad ved vi om deres effekt " i forbindelse med afslutning af DKTE-forløb 2012/2013. Jeg arbejder i Greve Kommunes Tandpleje, hvor jeg bl.a. behandler børn og voksne med handicap. Derudover er jeg en del af det tværfaglige OralmotoriskeTeam på Herlev Hospital, det Oralmotoriske Team i Greve Kommune og det Oralmotoriske Team under CSU-Slagelse. Titlen på min opgave er: Ganeplader a.m. Castillo Morales. Hvad ved vi om deres effekt? Effekten af ganeplader Min baggrund for at vælge dette emne var ønsket om at undersøge, hvad der findes af litteratur om og klinisk evidens for effekten af ganeplader. Jeg blev i 2005 uddannet Castillo Morales terapeut og siden har jeg, takket været min overtandlæge Ida Lichtenbergs positive indstilling, været så heldig at få lov til at arbejde med konceptet, herunder orofacial regulationsterapi og ganeplader. Jeg har dels anvendt konceptet til børn med handicap, som jeg har behandlet i Greve Kommunes Tandpleje, dels i forbindelse med deltagelse i de tidligere nævnte tværfaglige Oralmotoriske Teams. Min erfaring er, at mange børn med oralmotoriske vanskeligheder har stor glæde af en ganeplade, men at kendskabet til behandling med ganeplader ikke er så udbredt, og der er stor usikkerhed omkring effekten af dem. Derfor er der formentlig også uklarhed om, hvem der skal betale for ganepladebehandlingen, og det kan være meget vanskeligt at få en ganepladebehandling bevilliget af kommunen. Positiv indvirkning på børn med Down Syndrom Min opgave har dels bestået af litteraturstudie og dels af beskrivelse af eget patienttilfælde. Resultaterne fra de forskellige undersøgelser viser generelt, at det umiddelbare resultat af tidlig behandling med ganeplade på orofacial funktion (tungeprotrusion, mundlukning, hypotoni af læberne og savlen) viser en væsentlig forbedring af den orofaciale funktion hos børn med Down syndrom. Det er endvidere af afgørende betydning for effekten, at behandling med ganeplade udføres i kombination med orofacial regulationsterapi. Jeg håber, at jeg med denne opgave kan være med til at udbrede kendskabet til Castillo Morales konceptet og behandling med ganeplader og være med til at bane vejen for, at det måske vil blive lettere at få bevilliget en ganepladebehandling. Læs DKTE-opgaven her

20 Et kig ind i alt det nye! Så er det halvanden uge siden, at x- antal mange flyttekasser blev fragtet fra Peter Bangs Vej 36 og seks numre ned ad gaden til Peter Bangs Vej 30, hvor vi nu har lejet os ind under Dansk Magisterforening. Flere organisationer under samme tag DM- Dansk Magisterforening har udvidet deres areal til kvadratmeter, hvilket jo har gjort plads til en række nye forbund og foreninger. Udover MA (Magistrenes A-kasse), der flyttede ind i sommeren 2013, har seks AC-forbund sagt ja til at flytte under samme tag, og det er DOFT, Dansk Kiropraktor Forening (som vi deler køkken og etage med), Arkitektforbundet, Den Danske Dyrlægeforening, Jordbrugsakademikerne (JA), Danske Skov- og Landskabsingeniører, Have og Parkingeniører (DSL) (Fællessekretariatet). Lars nye kontor