Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler"

Transkript

1 Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler 1 Beskrivelse af områdene Administrationen Center for Dagtilbud & Skoler Center for Dagtilbud & Skoler skal sikre den faglige kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet og skoleområdet i Greve Kommune. Lovgivningsmæssigt hører dagtilbudsområdet under dagtilbudsloven med berøringsflader til både folkeskoleloven og serviceloven. Lovgivningsmæssigt hører skoleområdet under folkeskoleloven, ungdomskoleloven og friskoleloven. Den overordnede opgave er, at sikre at dagpleje, daginstitutioner og skoler lever op til de respektive loves intentioner, og at de overholder de af kommunens fastsatte mål og rammer på områdene. I relation hertil varetager centeret en række driftsopgaver: - Budget- og regnskab i forhold til kommunale og selvejende daginstitutioner, dagplejen, folkeskoler og ungdomsskoler samt afregning vedr.til frie grundskoler - mellemkommunal betaling - kapacitetsstyring - kvalitetsstyring - pædagogisk og økonomisk tilsyn - rådgivning og sagsbehandling - løn- og personaleadministration - generelle administrative opgaver på områderne Dagtilbudsområdet har i budget 2013 et nettobudget til drift af dagtilbud på ca. 200 mio. kr. Skoleområdet har i budget 2013 et nettobudget til drift af skoler og Ungdomsskolen mv. på ca. 350 mio. kr. Dertil skal lægges et budget ca. 9 mio. til produktionskoler og Ungdommens Uddannelsesvejledning. Til administration og udvikling af området er der et lønbudget på ca. 11,5 mio. og knap 21 årsværk. Det skal indskydes, at administrations- og udviklingsområdet fra 2012 er reduceret med 2 årsværk (er fratrukket i ovennævnte.) 1.a - Beskrivelse af dagtilbudsområdet Fakta om dagtilbudsområdet I Greve Kommune er der pasningsgaranti på 0-6 års området. Alderssvarende tilbud gives i enten dagpleje (0-2 år), vuggestue (0-2 år), børnehave (3-6 år) eller integreret institution (0-6 år). Derudover ydes tilskud til pasning af egne børn samt privat pasning. Det er desuden muligt at vælge pasningstilbud i en anden kommune Fritvalgsordningen hvor Greve Kommune betaler den kommunale udgift i den pågældende kommune, dog maksimalt det beløb en tilsvarende plads koster i Greve Kommune. Modsat passes der i Greve Kommune børn, som er bosat i andre kommuner, og hvor opholdskommunen betaler den kommunale udgift. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

2 Pr. 1. januar 2013 forventes det, at der er 25 kommunale daginstitutioner og 12 selvejende daginstitutioner, i alt 37 daginstitutioner. Institutionerne er organiseret i 4 kommunale børnehuse og 3 selvejende børnehuse. De 37 institutioner er fordelt på følgende måde: 4 vuggestuer 11 børnehaver 22 integrerede institutioner Pr. 1. januar 2012 blev 7 kommunale institutioner lagt sammen til 4 og pr. 1. august 2012 lægges 6 selvejende institutioner sammen til 3, således at der i alt er 37 daginstitutioner i Greve Kommune. Et børnehus består typisk af mellem 5 og 8 institutioner, der ledes af en distriktsleder. Distriktslederen er ansvarlig for driften og den pædagogiske udvikling i børnehuset. I den enkelte institution er den pædagogiske leder ansvarlig for den daglige ledelse, personaleledelse og drift. På institutionsområdet er der ansat ca. 500 medarbejdere. Udover daginstitutionerne er der dagplejen, som pr. 1. maj 2012 har ca. 70 dagplejere og 3 pædagogiske ledere ledere tilknyttet. Oversigt over antal børn/personer der maximalt kan passes på området pr. 1. maj 2012 (maxkapacitet) Institutionstype Vuggestue Børnehave Special Bus Institutioner pladser pladser gruppe gruppe Børnehave Dagpleje Integrerede Vuggestuer Hovedtotal Ressourcetildelingen på området Ressourcetildelingen på området foregår med udgangspunkt i princippet om, at pengene følger barnet og anvendes i alle daginstitutioner. Institutionerne tildeles ressourcer i forhold til antal enheder, hvor et vuggestuebarn tæller for 2 enheder og et børnehavebarn tæller for 1 enhed. Institutionerne får i efteråret udmeldt et forventet børnetal for det kommende budgetår. Hvis børnetallet bliver højere eller lavere, tilpasses budgettet principielt i op- eller nedadgående retning. Hver institution har dog en øvre grænse for antal børn, som er styret af antallet af kvadratmeter. Små institutioner sikres et minimum antal enheder, så institutionen rent personalemæssigt har mulighed for at dække åbningstiden. I Greve Kommune udgør forældrebetalingen for en plads i dagtilbud til børn i alderen 0 år til skolestart 25 % af de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn. Ved bruttodriftsudgifter menes driften af dagtilbuddet, dvs. driftsbudget og løn. Lønudgifter er en stor post på driften og er langt den største andel af de udgifter, der kan indregnes i forældrenes egenbetaling. Herudover indregnes forskellige ejendomsrelaterede udgifter, som f.eks. udgifter til rengøring, renovation og energi. Hvis kommunen ikke overholder pasningsgarantien, skal forældrebetalingen med virkning fra den 1. i den følgende måned ændres, således at den maksimalt udgør 22 % af bruttodriftsudgiften vedr. pasning af børn i daginstitutioner. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

3 Demografi Budgettet på 0-6årsområdet tager udgangspunkt i befolknings- og daginstitutionsprognosen, og er tæt reguleret i forhold hertil. De seneste prognoser viser en nedgang i børnetallet generelt i årene fremover. Desuden viser de seneste daginstitutionsprognoser bl.a., at der i perioden vil være et overskud af pasningskapacitet til vuggestue og dagplejebørn (0-2årige), mens der i spidsbelastningsperioder vil være et underskud af pasningskapacitet til børnehavebørn (3-6årige). Hvis der er overskud af vuggestuepladser i de integrerede institutioner, vil disse pladser kunne bruges til at dække en eventuel mangel på pladser til børnehavebørn. De børnetal, som ligger til grund for budgettet for 2013, fremgår af demografien, der bliver politisk behandlet i forbindelse med vedtagelsen af budgettet. Kapacitetsstyring Kapaciteten på området følges tæt, så den på et hvert tidspunkt, så vidt muligt, svarer til efterspørgslen i lokalområderne. Dette sikres bl.a. ved efter behov at anvende de integrerede institutioners fleksibilitet til at opjustere eller nedjustere antallet af henholdsvis vuggestuepladser og børnehavepladser. Dog er der truffet politisk beslutning om, at Greve Kommune i princippet er ét distrikt. Lovgivning Dagtilbudsområdet er reguleret af dagtilbudsloven, men er på enkelte punkter reguleret af anden lovgivning. Det gælder fx specialpædagogisk bistand til småbørn, der er reguleret af folkeskolelovens 4. Ligeledes er der grænseflader til serviceloven, fx 19 om indsats i forhold til børn med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne og kravet om udarbejdelse af en sammenhængende børnepolitik samt 32 om etableringen af særlige dagtilbud. Kommunen skal Ifølge dagtilbudsloven fastsætte og offentliggøre kommunens mål og rammer for dagtilbudsområdet bl.a. i forhold til en sammenhængende børnepolitik, pædagogiske læreplaner, herunder børnemiljø samt sprogvurderinger og sprogstimulering af treårige børn med behov, forebyggelse af negativ social arv, frokostordning og tilsyn. Derudover er der i loven krav om offentliggørelse af diverse brugerinformation og dokumentation. Greve Kommune har indenfor de rammer dagtilbudsloven sætter fastlagt mål og rammer for bl.a. følgende områder: Pædagogisk tilsyn Ifølge dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen føre tilsyn med indholdet af tilbuddene. Dette sikres bl.a. gennem pædagogisk tilsyn, som udføres af pædagogiske konsulenter fra Center for Dagtilbud og Skoler. Tilsynsbesøget foregår i den enkelte institution og varer typisk 1½-2 timer. Tilsynsbesøg er uanmeldt og efterfølges af et dialogmøde, som er opdelt i to dele. En del hvor det samlede ledelsesteam, forældrebestyrelsesrepræsentanter, medarbejderrepræsentanter og den pædagogiske konsulent deltager og en anden del, hvor kun ledelsesteamet og konsulenten deltager. På dialogmøderne drøftes valgte emner/problemstillinger, hvor både institution og konsulent har udvalgt nogle punkter. Der udarbejdes et skriftligt tilsynsnotat, som den pædagogiske konsulent er ansvarlig for. Tilsynet godkender eller godkender ikke institutionens pædagogiske virke efter dagtilbudsloven. Pædagogiske læreplaner Alle dagtilbud skal desuden udarbejde en skriftlig pædagogisk læreplan for børn i aldersgruppen 0-2 år og børn i aldersgruppen fra 3 år til barnets skolestart. Den pædagogiske læreplan skal beskrive det enkelte dagtilbuds mål for børnenes læring indenfor følgende temaer: Alsidig CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

4 personlig udvikling, sociale kompetencer, sproglig udvikling, krop og bevægelse, naturen og naturfænomener, kulturelle udtryksformer og værdier. Derudover skal det fremgå af læreplanen, hvordan arbejdet med et godt børnemiljø bliver en integreret del af det pædagogiske arbejde. Børnemiljøet skal vurderes i et børneperspektiv, og børns oplevelser af børnemiljøet skal inddrages under hensyn til børnenes alder og modenhed. Den pædagogiske læreplan skal beskrives lokalt af det enkelte børnehus i samarbejde med forældrebestyrelserne. Derudover skal det beskrives, hvordan arbejdet med børnene dokumenteres og evalueres. Kommunalbestyrelsen skal godkende læreplanerne og drøfte evalueringerne mindst hvert andet år. I Greve Kommune er det besluttet, at evalueringen skal ske hvert andet år. Sprogvurdering og -stimulering Der skal gennemføres en sprogvurdering af børn i treårsalderen, som er optaget i et dagtilbud, hvis der er sproglige, adfærdsmæssige eller andre forhold, som giver en formodning om, at barnet kan have behov for sprogstimulering. Alle børn i treårsalderen (både tosprogede og etnisk danske børn), som ikke er i dagtilbud, skal sprogvurderes og ved behov modtage sprogstimulering tosprogede børn i form af 15 timer ugentligt sprogstimulering eller et 30-timers dagtilbud. Hvis barnet har en eller to forældre, der ikke er i beskæftigelse, skal barnet, hvis det har behov for sprogstimulering, have et sprogstimuleringstilbud i form af et gratis dagtilbud på 30 timer ugentligt. Ifølge dagtilbudsloven er et tosproget barn, som har behov for sprogsstimulering og som ikke er i dagtilbud, berretigtet til et 15 timers gratis sprogstimuleringstilbud, når begge forældre er i arbejde. I Greve Kommune er det politisk besluttet, at der i stedet tilbydes en gratis 30 timers dagtilbudsplads, da det generelle behov for et 15 timers tilbud vurderes som minimalt, da det kræver at begge forældre er i arbejde. Der er oprettet timers daginstitutionspladser i den integerede institution Kernehuset. Alle forældre har pligt til at lade deres børn deltage i en sprogvurdering og sprogstimulering, hvis barnet har behov for det, både i tilfælde af, at børnene er optaget i et dagtilbud eller ikke. Med virkning fra 1. januar 2012 skal kommunalbestyrelsen standse udbetalingen af børneydelsen til de forældre, der ikke lever op til denne pligt. Forældrene skal informeres herom. Forældre kan selv varetage sprogstimuleringen, hvis den står mål med den sprogstimulering, som kommunalbestyrelsen tilbyder. Kommunen skal føre tilsyn hermed. Forebyggelse af negativ social arv Et af dagtilbudslovens overordnede formål er at forebygge negativ social arv og eksklusion. For at sikre, at alle børn fra alle sociale lag bliver så velfungerende som muligt, skal der i institutionerne arbejdes målrettet med et forebygge negativ social arv, herunder fastholdelse af de ressourcesvage familier i tæt tilknytning til institutionerne. Frokost i daginstitutioner Ifølge dagtilbudsloven skal kommunalbestyrelsen tilbyde et sundt frokostmåltid til alle børn i daginstitution, hvilket kan ske på to måder: A) Tilbuddet kan gives som en del af dagtilbudsydelsen, hvor udgifterne til frokosten indgår i beregningen af forældretaksten med 25 % eller B)uden for dagtilbudsydelsen, hvor forældrene afholder udgiften til frokostmåltidet, fastsat i en særlig frokosttakst. Hvis frokosten gives uden for dagtilbudsydelsen kan forældrebestyrelsen/et flertal af forældrene fravælge kommunens tilbud om frokost. Byrådet i Greve Kommune traf den 26. oktober 2010 beslutning om, at den eksisterende frokostordning til vuggestuebørnene fortsætter uændret som en del af dagtilbudsydelsen og at børnehavebørnene tilbydes et sundt frokostmåltid pr. 1. august 2011, men ikke som en del af CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

5 dagtilbudsydelsen. Greve Kommune giver et tilskud til nedbringelse af frokosttaksten for børnehavebørnene. Tre integrede institutioner har indført frokostordning til børnehavebørnene på baggrund af afstemning blandt forældrene. Senest i december 2012 skal der igen gennemføres en afstemning blandt alle børnehaveforældrene om fravalg af kommunens frokostordning med udgangspunkt i den tidligere politisk valgte model. Kvalitet i dagtilbud Greve Kommune har udviklet et kvalitetsstyringskoncept på dagtilbudsområdet, som har til formål at samle og dokumentere de forskellige indsatser på dagtilbudsområdet i Greve Kommune, i henhold til dagtilbudsloven. Den fælles kvalitetsrapport bidrager desuden til indfrielsen af kravet om offentliggørelse af faglige kvalitetsoplysninger på dagtilbudsområdet fra 2011, som fremgår af økonomiaftalen mellem regeringen og KL for Kvalitetsstyringskonceptet består af en kvalitetsrapport for det enkelte børnehus og for dagplejen og en fælles kvalitetsrapport for det samlede dagtilbudsområde, der udarbejdes hvert andet år. Endvidere er dagtilbudsområdet omfattet af Greve Kommunes aftalestyringskoncept, som har til hensigt at understøtte det strategiske udviklingsarbejde i fagcentret og institutionerne og skabe sammenhæng til direktionens Strategiplan. Der indgås årlige aftaler om udviklingsprojekter på både centerniveau og institutionsniveau. Der vil blive udarbejdet kvalitetsrapporter på dagtilbudsområdet igen i b - Beskrivelse af skoleområdet Fakta om skoleområdet Folkeskoler Greve Kommunes skolevæsen består på almenområdet af 10 skoler fordelt med 3 skoler i Greve Nord, 4 skoler i Greve Midt og 3 skoler i Greve Syd. På de 10 skoler tilsammen er der pr. 5. september 2011 indskrevet 5706 elever på almenområdet. Elevtallet opgøret én gang årligt. Elevtallene på skolerne fordeler sig som nedenstående: Skole Elever i alt (pr ) Elever i SFO pr Damagerskolen (inklusive 10. klasse) Arenaskolen Hedelyskolen Holmeagerskolen Karlslunde Skole Krogårdskolen Mosedeskolen Strandskolen Tjørnelyskolen Tune Skole Total CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

6 Skolerne ledes af et ledelsesteam bestående af skoleleder, viceskoleleder og SFO-leder, samt afdelingsleder på enkelte skoler. Den centralt tildelte tid til ledelse svinger mellem 1,6-2,2 årsværk for skoledelen (Tune Skole 3,0 årsværk ifølge med politisk beslutning) og mellem 0,9-1,2 årsværk til SFO-ledelse. Tildelingen gives efter en såkaldt trappemodel, og er afhængig af elevtal. På de ti folkeskoler er der i alt ansat ca. 440 lærere udregnet i årsværk og ca. 124 pædagoger og medhjælpere udregnet i årsværk på SFO-delen. Som følge af besparelser på undervisningsområdet vil der pr være ca. 425 lærere udregnet i årsværk. Ungdomsskolen Ud over folkeskolerne har kommunen en kommunal ungdomsskole (Greve Ungdomsskole), der tilbyder en række fag og kurser for eleverne i alderen (juniorungdomsskole) og (den almindelige ungdomsskole). Undervisningen foregår på semesterhold, helårshold eller på kortere kurser (eks. weekendhold). Fagindholdet på de tilbudte hold varierer fra hold med et bogligt indhold til hold med kreativt indhold. Ressourcetildelingen på skoleområdet Greve Kommune har en lektionsbaseret tildelingsmodel. Inden for modellen bruges der to principper: Klassetildelingsprincippet hvor ca. 40 % af ressourcerne fordeles efter antal klasser. Elevtildelingsprincippet hvor ca. 60 % af ressourcerne fordeles efter antallet af elever. Det betyder, at skolen skal have en vis størrelse for at være økonomisk rentabel. Tildelingsmodellen tilgodeser skoler med høje klassekvotienter, hvilket betyder, at udviklingen i elevtallet ikke automatisk får lineær virkning på de udmøntede ressourcer. Derfor har fokus på klassedannelser stor betydning i forhold til økonomisk styring af området. Børne- og Ungeudvalget beslutter antallet af klasser i kommunen (jf. Skolestyrelsesvedtægten). Ressourcer til den almindelige specialundervisning (ikke ekskluderende specialundervisning) er indeholdt i ressourcetildelingsmodellen. SFO Skolefritidsordninger er Folkeskolens pasningstilbud til børn i klasse, som er indskrevet i Greve Kommunes skoler. Der er pladsgaranti på SFO, og der er etableret SFO på alle skoler. Pr. 1. januar 2012 var der budgetlagt med børn. Ressourcetildelingen til SFO foregår efter en pengene følger barnet model, hvor SFO erne reguleres 2 gange årligt for det konkrete antal børn, der er indmeldt. Forældrebetalingsprocenten på SFO-området er ikke lovbestemt, hvorfor Byrådet fastsætter forældrebetalingen hvert år ved budgetvedtagelsen. I Greve Kommune svarer forældrebetalingen til godt 50 % af driftsudgiften ekskl. ejendomsudgifter, hvilket i 2012 betyder en forældrebetaling på kr. Demografi Elevtalsprognosen viser, at der i de kommende år vil være et fald i antallet af elever i det samlede skolevæsen. Nedenstående er prognosetal for 0-9. klasse på skolevæsensniveau. 16/4 År / / / / / /17 Skolevæsenet elever CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

7 Kapacitetsstyring Sammenlægningerne pr af henholdsvis Lundegårdskolen/Tune Skole og Geragerskolen/Hundigeskolen er nu i drift. Med udgangspunkt i de kendte prognoser, som viser et faldende elevtal, vil der også fremadrettet være behov for at arbejde med struktur, herunder muligvis antallet af skoler i kommunen. Lovgivning Fagene Fagudbuddet i folkeskolen styres af folkeskoleloven. Undervisningen gives inden for tre blokke: 1. Humanistiske fag: a) Dansk på alle klassetrin. b) Engelsk på klassetrin. c) Kristendomskundskab på alle klassetrin bortset fra det klassetrin, hvor konfirmationsforberedelsen finder sted. d) Historie på klassetrin. e) Samfundsfag på 8. og 9. klassetrin. 2. Praktiske/musiske fag: a) Idræt på alle klassetrin. b) Musik på klassetrin. c) Billedkunst på klassetrin. d) Håndarbejde, sløjd og hjemkundskab på et eller flere klassetrin inden for klassetrin. 3. Naturfag: a) Matematik på alle klassetrin. b) Natur/teknik på klassetrin. c) Geografi på klassetrin. d) Biologi på klassetrin. e) Fysik/kemi på klassetrin. Ud over de nævnte fag skal der tilbydes eleverne undervisning i tysk (tilbudsfag) på klassetrin.der kan som alternativ for den enkelte elev som tilbudsfag tilbydes eleverne undervisning i fransk i stedet for tysk på klassetrin. SFO Landets kommuner er forpligtet til ifølge folkeskolelovens 40 stk. 4 at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet SFO. Bekendtgørelsen beskriver bl.a., at mål- og indholdsbeskrivelsen skal være med til at angive, hvordan SFO erne skal medvirke til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik, og hvordan sammenhængen sikres i overgangen fra dagtilbud til SFO. Bl.a. med udgangspunkt i disse krav er beskrivelsen af otte forskellige temaer, som blev udarbejdet i Greve i 2007, fortsat det pædagogiske fundament i mål- og indholdsbeskrivelsen. De otte temaer, der er valgt, er dækkende for temaerne i Greve Kommunes børne- og ungepolitik. Ligeledes er temaerne i god overensstemmelse med de seks temaer i børnehavernes pædagogiske læreplaner, Faghæfte 24: Fælles for elevernes alsidige personlige udvikling og Faghæfte 25: Fælles mål for børnehaveklassen. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

8 Som en fællesnævner for arbejdet med, og evalueringen af, de otte temaer vil SFO erne arbejde med den inkluderende praksis. - og indholdsbeskrivelsen skal revideres i efteråret 2012, og bliver udarbejdet således, at der er størst mulig sammenhæng med skolepolitikken. Undervisningstimetal Undervisningsministeriet fastsætter et vejledende og et minimum for antallet af timer inden for de respsktive fagblokke. Skolerne i Greve er forpligtet til at overholde ministeriets minimum. Den enkelte skoles prioriteringer af antallet af lektioner planlægges i et samarbejde mellem ledelsen og skolebestyrelsen. Dog gælder det særligt, at Byrådet i Greve har vedtaget, at alle klasser på 0-2. årgang skal have minimum 25 lektioner om ugen, hvilket er over lovens minimnum. Undervisningens tilrettelæggelse, herunder undervisningsdifferentiering og holddannelse Undervisningsministeren fastsætter regler om formålet med undervisningen og om centrale kundskabs- og færdighedsområder (slutmål) i fag og obligatoriske emner. Undervisningsministeren fastsætter desuden regler om mål for bestemte klassetrin (trinmål) i de enkelte fag/emner, bortset fra de fag, der kan tilrettelægges over 1 eller 2 år. Undervisningsdifferentiering har været en del af folkeskoleloven siden 1993, og er stadig aktuelt, ikke mindst med tanke på målet om at inkludere et større antal børn i almenundervisningen, samt at udfordre de særligt dygtige. I Greve Kommune arbejdes der med en omfattende plan for inklusion af de elever, der har særlige vanskeligheder. Ud over uddannelsen af et stort antal medarbejdere udarbejder hver skole en strategi for deres inklusionsarbejde. Tosprogede dansk som andetssprog Der gives i fornødent omfang undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn i grundskolen. Undervisningsministeren fastsætter regler om undervisning i dansk som andetsprog til tosprogede børn og om modersmålsundervisning af børn fra medlemsstater i Den Europæiske Union, fra lande, som er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, samt fra Færøerne og Grønland. Børne- og Ungeudvalgets i Greve har bl.a. vedtaget, at der skal udarbejdes planer for undervisning af tosprogede elever for at styrke deres skoleresultater. En nedskrevet plan skal medvirke til at skabe klarhed over, hvordan skolens arbejde kan styrkes i konkrete mål og handleplaner. Indsatsen sker i samarbejde med Skolestyrelsens Tosprogs- Taskforce. Der er nedsat en arbejdsgruppe på hver skole bestående af fem lærere. Arbejdsgruppen har som opgave at udarbejder en plan for, hvordan skolen skal arbejde med de forskellige udfordringer på området i samarbejde med Center for Skoler. Specialundervisning Ifølge ændringsforslag til folkeskoleloven vedtaget d skal: børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte, gives specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i specialklasser og specialskoler. Der gives desuden specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til børn, hvis undervisning i den almindelige klasse kun kan gennemføres med støtte i mindst 9 undervisningstimer ugentlig. Ifølge Kvalitetesrapporten for 2011 modtager 6,5 % af eleverne på almenskolerne i Greve specialpædagogisk bistand. Bistanden planlægges efter de behov, som er på den enkelte skole. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

9 Kvalitetsrapport Ifølge folkeskoleloven skal der årligt udarbejdes en kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal beskrive kommunens skolevæsen, skolernes faglige niveau, de foranstaltninger, kommunalbestyrelsen har foretaget for at vurdere det faglige niveau, og kommunalbestyrelsens opfølgning på den seneste kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten skal drøftes på et møde i kommunalbestyrelsen, der tager stilling til rapporten og til opfølgning herpå. Forinden drøftelsen i kommunalbestyrelsen indhentes der en udtalelse fra skolebestyrelserne om kvalitetsrapporten. I Greve Kommune udarbejdes kvalitetsrapporten i to dele: 1. En datarapport, som indeholder en række oplysninger om skolernes rammebetingelser, karakterer, udgifter, principper på skolerne etc. 2. En beskrivelsesrapport, hvor en række temaer og fokuspunkter behandles, og som danner grundlag for fastsættelse af nye mål og politiske ønsker/krav. Greve Kommune ansøgte i 2009 Undervisningsministeriet om dispensation til at gøre beskrivelsesdelen to-årig. Dispensationen blev givet med effekt for skoleårene 2010/2011. Administrationen vil undersøge muligheden for også fremadrettet at gøre beskrivelsesdelen to-årig. 10. klasse Ifølge folkeskoleloven er undervisningen i 10. klasse er et uddannelsestilbud til unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering og afklaring af uddannelsesvalg for at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse. Nyt i folkeskoleloven er, at kommunalbestyrelsen i samarbejde med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, kan tilbyde et 10.-klasses-forløb, der består af 20 uger i folkeskolen efterfulgt af 20 uger i en erhvervsuddannelses grundforløb. Forløbet på institutionen, der udbyder erhvervsuddannelse, skal omfatte undervisning, hvis indhold og niveau svarer til de obligatoriske 10.-klasses-fag dansk, matematik og engelsk samt eventuelt tilbudsfagene fysik/kemi, tysk og fransk. Folkeskolens prøver i de nævnte fag kan aflægges efter afslutning af forløbet. Frem mod skoleåret 2012/2013 har Greve Kommune og flere ungomdsuddannelser samarbejdet om etableringen af en sådan 20/20 ordning. Det har dog vist sig, at det ikke er muligt at etablere ordningen grundet for få elever, der ønsker den. Byrådet besluttede d ny placering af kommunens 10. klassetilbud. Pr rykker 10. klasseafdelingen således ind i den tidligere Bugtskole på Rådhusholmen. Afdelingen er stadig organisatorisk tilknyttet Damagerskolen. Ifølge med den politiske beslutning om ny placering blev det også godkendt, at afdelingslederen for 10. klasse tildeles 0,8 ledelsesstilling mod tidligere 0,5. Endvidere er det nyt ved starten af skoleåret 2012/2013, at alle elever på 10. klasse får udleveret en ipad til at understøtte den digitale læring, som er væsentlig for eleverne i forhold til både deres videre ungdomsuddannelse og fremtidige arbejdsliv. Ungdomsskolen Loven foreskriver, at ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Kommunalbestyrelsen skal sikre kommunens unge et alsidigt tilbud om ungdomsskolevirksomhed. Tilbudet skal stå åbent for unge mellem 14 og 18 år, der er tilmeldt kommunens folkeregister. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

10 Kommunalbestyrelsen kan beslutte, at unge under 14 år og over 18 år kan optages i ungdomsskolen. Dette er tilfældet i Greve Kommune, hvor der er etableret JuniorUngdomsskole for de årige. Ungdomsskoletilbudet SKAL omfatte: 1) Almen undervisning. 2) Prøveforberedende undervisning. 3) Specialundervisning. 4) Undervisning særligt tilrettelagt for unge indvandrere i dansk sprog og danske samfundsforhold. Derudover kan kommunalbestyrelsen beslutte, at Ungdomsskolen kan varetage en række andre opgaver. I Greve er undervisningen i knallertkørsel således henlagt under Ungdomsskolen. Greve Kommunes EGU-vejleder er organisatorisk ansat under ungdomsskolens leder. Herfra organiseres kommunens EGU-forløb. Der gennemføres gennemsnitligt et flow på ca elever årligt. En del af disse forløb aftales gennemført af Produktionsskolen i Greve og Høje- Tåstrup. Til grund for denne ordning ligger en politisk vedtaget samarbejdsaftale mellem Greve Kommune og Produktionsskolen i Greve og Høje-Tåstrup. 2 - Udfordringer og tilhørende indsatsområder på dagtilbudsområdet og skoleområdet (Dette afsnit ikke endeligt redigeret. Det vil ske forud for fagudvalgenes septembermøderække) Udfordring 1: Befolkningsudvikling kapacitet Det er en udfordring på både dagtilbudsområdet og skoleområdet, at befolkningsprognosen samlet set skønner, at der bliver færre børn i kommunen, der fremover skal have et pasningstilbud og skoletilbud. Hvis prognoserne holder, betyder det, at der vil være behov for kapacitetstilpasninger på både dagtilbudområdet og skoleområdet på længere sigt. Dagtilbudsområdet er pt. udfordret af, at børnetallet ikke falder så hurtigt som tidligere forventet i befolkningsprognosen. Derfor er det en udfordring i 2012 at sikre pasningskapacitet i alle områder af kommunen. Indsats på dagtilbudsområdet: På dagtilbudområdet er der løbende sket en tilpasning af kapaciteten både i antallet af daginstitutioner og antal dagplejere. Det vil være nødvendigt også fremadrettet løbende at følge og tilpasse området, fx i form af personaletilpasninger, sammenlægning og lukning af institutioner samt tilpasning af dagplejen, jf. også beskrivelsen under udfordring 4. I 2012 kan udfordringen med manglende pasningskapacitet i nogle områder løses ved, at børnene tilbydes pasning i andre områder i kommunen end, hvor de er bosat. Indsats på skoleområdet: Skolebørnsprognosen viser et fald på ca. 300 elever over de kommende 5 år. Det er især i områderne Midt og Nord, at elevtallet går ned. I Syd viser prognosen stort set status quo. Administrationen vil følge elevtalsudviklingen tæt i alle tre områder, så forslag til klassesammenlægninger og strukturændringer kan blive forelagt med rettidig omhu. Her tænkes ikke alene på skolesammenlægninger, men også på en alternativ organisering som f.eks. storskoler, overbygningsskoler og lignende. Mange kommuner tager i disse år initiativer til nye tiltag mht. skolestruktur og organisering. Center for Dagtilbud & Skoler vil være opmærksom herpå og bl.a. lade sig inspirere af udviklingen andre steder. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

11 Udfordring 2: Inklusion og børn med særlige behov Det er en generel tendes på landsplan, at udgifterne til børn med særlige behov udgør en større og større andel i forhold til almenområdet. I Økonomiaftalen mellem KL og regeringen for 2012 blev det aftalt, at der skal ske en omstilling af specialundervisningsområdet, så en stigende del af eleverne inkluderes. Greve Kommune er i gang med denne omstilling og gennemfører i perioden et stort inklusionsprojekt på dagtilbuds- og skoleområdet, børne- og familieområdet samt på kultur- og fritidsområdet. Projektet har som mål at sikre børn og unges mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fælleskab indenfor eller så tæt på almenområdet som muligt. Der er igangsat et stort kompetenceudviklingsforløb om inklusion i praksis for både ledere og medarbejdere på alle områder. Det vil være en udfordring på alle områder at få omsat og implementeret den nye viden om inklusion i praksis. Det vil ligeledes være en udfordring at få alle forældre (både forældre til børn med særlige behov og forældre til børn uden særlige behov) til positivt at medvirke til implementeringen af inklusionstankegangen. På skoleområdet skal der indføres en ny økonomisk incitamentmodel fra skoleåret 2012/2013 med henblik på, at flere elever undervises så tæt på almenområdet så muligt. Det vil være en udfordring for både lærere, ledelse og forældre. Indsats på dagtilbudsområdet: For at sikre, at kompetenceudviklingen omsættes i praksis ude i institutionerne, vil det være afgørende at prioritere indsatsen i forhold til tid, medarbejdere og andre opgaver. I forhold til forældrene vil det være afgørende at sætte fokus på, hvad inklusion tilfører af ressourcer og muligheder for den samlede børnegruppe, frem for at have fokus på, hvad det koster af ressourcer mv. En del af indsatsen overfor forældrene vil være information på forældremøder og en informationsfolder om de muligheder inklusion giver den samlede børnegruppe. Iforhold til basisgrupperne for børn med særlige behov vil der forsat være behov for at have fokus på samarbejdet mellem det daglige pædagogiske personale og andre faggrupper, fx støttepædagoger, som er en vigtig del af opgaveløsningen og helt afgørende for om det lykkes at inkludere børn fra basisgrupperne i de øvrige børnegrupper. Indsats på skoleområdet: Greve Kommunes Skolevæsen har påbegyndt et inklusionsprojekt på skoleområdet rettet mod almenområdet i folkeskolen. Skolernes inklusionsprojekt vil især rette sig mod: 1. Styrkelse af personalets inklusionsværktøjer gennem uddannelse af både medarbejdere og ledere. 2. Styrke arbejdsmiljø og trivsel vha. styrket medarbejderkompetence på inklusionsområdet gennem uddannelse og gennem trivselsundersøgelser. 3. Forældrerollen i et samarbejde mellem skole og hjem. Samarbejdet skal være præget af tillid og gensidig anerkendelse og respekt. Konkret vil forældrene modtage forskellig information, og der vil blive afholdt temamøder for alle forældre både på kommunalt plan og på den enkelte skole. På alle almenskoler er der udpeget 2-3 inklusionskontaktpersoner, som i samarbejde med den enkelte skoles ledelse og administrationen skal være et informationsbindeled mellem det centrale og det lokale og derudover i samarbejde være med-udviklende af inklusionsindsatsen på skoleog klasseniveau. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

12 For at bedre den interne og eksterne kommunikation vil der blive oprettet en fast procedure for udsendelse af informationer og materialer til dels medarbejderne dels forældrene og i den forbindelse er der etableret en informationswebsite for alle forældre og ansatte i Greve Kommune. Udfordring 3: Faglig kvalitet I en tid med stor fokus på økonomi og ressourceudnyttelse kan det være en udfordring forsat at have fokus på den faglige kvalitet i den kommunale opgaveløsning. Dette kræver innovation og nytænkning og nye måder at samarbejde på. På dagtilbuds- og skoleområdet i Greve Kommune er det en ambition, at den faglige kvalitet forstat sættes højt samtidig med, at der er fokus på løbende udvikling af kvaliteten. På dagtilbudsområdet vil en af udfordringerne i 2012 og 2013 være implementeringen af BørneIntra i kommunens dagtilbud. BørneIntra er en kommunikationsplatform, der har til formål at styrke forældresamarbejdet og lette kommikationen mellem dagtilbud og forældre. På dagtilbudsområdet har der ikke været tradition for at bruge it på samme måde som fx på skoleområdet, og området er ej heller udrustet it-mæssigt i samme omfang. Derfor vil implementeringen af BørneIntra både være en udfordring i forhold til udrulningen af teknik og itmateriel samt i forhold til brugen af konceptet blandt medarbejdere, ledelse og forældre. På dagtilbuds- og skoleområdet er der en fælles ambition om at udforme en fælles sprogpolitk, som har til formål at skabe en rød tråd i sprog- og læseindsatsen på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet, der i højere grad end i dag tilgodeser børnenes og elevernes sproglige udvikling. Det vil være en udfordring at udforme en politik, der faktisk sikrer en større sammenhæng i praksis. På skoleområdet vil den store udfordring i 2012 være formuleringen og implementeringen af en ny skolepolitik. Politikken skal være visionær, helhedsorienteret og medinddragende. Politikken lægger op til, at der politisk besluttes fem fokusområder: Trivsel og Sundhed Børnene skal være glade for at gå i skole og have venner Børnene skal lære om sundhed og trivsel og betydningen heraf for dem selv KRAM i undervisningen (Kost, Rygning, Alkohol, Motion) Børnenes fysiske og psykiske sundhed skal understøttes af læringsmiljøet Børnenes forældre skal involveres i og bidrage til børnenes sundhed og læringsparathed Læring Børnenes faglighed og dannelse skal være i centrum for læringen Børnenes uddannelsesparathed skal styrkes ved, at deres lyst til at lære stimuleres Børnenes forandringsparathed skal fremmes gennem læringsmiljø og undervisning Skolen skal tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov og forudsætninger og understøtte børnenes læring gennem undervisningsdifferentiering - også de dygtige børn Den digitale skole 1:1 skolen Børnenes motivation for læring og deres deltagelse og inddragelse i undervisningen skal styrkes Børnenes digitale kompetencer skal styrkes gennem brug af it i den daglige undervisning Børnenes faglige udbytte af undervisningen skal understøttes gennem en tidsvarende og varieret undervisning, der tilgodeser det enkelte barns måde at lære på Skolen skal understøtte et læringsmiljø, som fremmer kommunikation og videndeling mellem børn, mellem medarbejdere og på tværs af skoler CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

13 Innovation og kreativitet Børnenes nysgerrighed og kreativitet skal stimuleres gennem nye inspirerende og varierende læringsmiljøer Skolens undervisning og læringsmiljø skal styrke entreprenørskab, dvs. børnenes evne til at få ideer og omsætte dem i praksis, lige fra idégenerering og proces, til udførelse De kreative og praktisk/musiske momenter i alle fag skal styrkes gennem hele skoleforløbet Inklusion Flest mulige børn skal inkluderes i kommunens almene skoletilbud - bedst muligt. sætningen er, at 97 % af børnene undervises i kommunens almene skoletilbud i 2014 og kun 3 % i specialtilbud Skolen og forældrene har i samarbejde et ansvar for at skabe og styrke forpligtende fælleskaber blandt børnene Forældrene skal inddrages aktivt i arbejdet med at skabe en inkluderende skole med plads til forskellige læringsbehov og forudsætninger Ud over arbejdet med skoleplitikken vil der bl.a. blive sat fokus på børn med særlige forudsætninger. Greve skolevæsen skal udvikle en strategi for, hvordan undervisning af elever med særlige forudsætninger kan blive en væsentlig del af arbejdet med at udvikle den inkluderende skole. Indsats på dagtilbudsområdet: I forhold til implementeringen af BørneIntra er der planlagt en opfølgning på det pilotprojekt, som blev gennemført i Opfølgningen vil danne baggrund for udrulningen af den it-mæssige del og der vil blive gennemført kurser for medarbejderne i de enkelte børnehuse og institutioner i takt med, at de kobles på. Forældrene vil i takt med implementering blive informeret og introduceret til konceptet. Den sammenhængende sprog- og læsepolitik vil indgå som aftalestyringsprojekt for 2012 og vil blive udfoldet yderligere i den sammenhæng. Følgende indsatser forventes at indgå: Sammentænke af sprogvurderings- og sprogstimuleringsmaterialer, læsematerialer og indsatser Arbejde med hvordan forældre bedst muligt kan inddrages i opfølgningen på sprog- og læseindsatsen Udvilke metoder til at give forældrene praksisanvisninger på, hvordan de kan støtte deres barns sprog- og læseudvikling Udvilke og afprøve metoder til opbygning af tværgående netværk bestående tværproffesionelle og forældre omkring børnenes sprog- og læseudvikling. Udvikle strukturer og organisationsformer i skole og dagtilbud, der understøtter en sammenhængende sprog- og læsepolitik. Indsats på skoleområdet: I et samarbejde mellem skolerne og administrationen udarbejdes der, som beskrevet ovenstående, et forslag til en ny skolepolitik. Skolepolitikken fremlægges til politisk behandling i foråret Udfordring 4: Optimering af ressourceudnyttelsen Dagtilbuds- og skoleområdet står over for store udfordringer dels som følge af den demografiske udvikling og dels grundet de økonomiske udfordringer, som kommunen generelt står over for. Det er udfordringer, som kræver innovation, nytænkning, forandring og samarbejde. Udfordringerne CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

14 kan bl.a. imødekommes ved ændringer af administrative og institutionelle strukturer, samtidig med at kvaliteten fastholdes og udvikles. Både på dagtilbuds- og skoleområdet pågår der institutionelle ændringer i På dagtilbudsområdet i form af en ny distriktsstruktur og sammenlægning af fysisk tætliggende institutioner til integrerede institutioner, jf. budgetbemærkningen fra vedtagelsen af budget : Vurdering af muligheden for sammenlægning af fysisk tætliggende institutioner til integrerede institutioner. 7 kommunale institutioner er besluttet sammenlagt til 4 pr. 1. januar Men størstedelen af de institutioner, der foreslås sammenlagt er selvejende institutioner, hvilket kræver forhandlinger med de selvejende institutioners bestyrelser om en ændring af ledelsesforholdene, driftsoverenskomster og vedtægter.der gennemføres forhandlinger med de selveejende institutioners bestyrelser med henblik på sammenlægninger i Et andet vigtigt område at have fokus på vil være de berørte medarbejderes oplevelse af strukturændringerne, fordi eksisterende arbejdsfællesskaber og værdier brydes og nye skal skabes. På skoleområdet skal der også ske organisatoriske ændringer i I de seneste fire skoleår, inklusive indeværende, har der blandt elever med bopæl i Greve været en stadig større søgning af 10. klassetilbud uden for kommunen. De mange elever i nabokommunernes tilbud påfører kommunen en ekstra udgift. Med beslutningen om en ny fysisk placering er det administartionens vurdering, at færre elever vil søge udenbys i fremtiden. Der skal fortsat søges etableret et tæt samarbejde med en række ungdomsuddannelsesinstitutioner. På det øvrige skoleområde er udfordringen, at overvåge elevtalsudviklingen i bestræbelserne på at optimere driften gennem mulige klassesammenlægninger. Desuden rettidigt at overveje tilpasninger af kapaciteten gennem strukturelle og organisatoriske ændringer. Indsats på dagtilbudsområdet: I forhold til sammenlægning af de selvejende institutioner er der indledt forhandlinger. Forhandlingerne er individuelle, således at der kan tages hensyn de konkrete forhold i de enkelte sammenlægninger. I forhold til de berørte medarbejdere både i de kommunale og selvejende institutioner, der sammenlægges, tages der initiativ til arrangementer, der kan bidrage til opbygningen af en ny fælles kultur og give sparring i forhold til sammenlægningsprocessen. Indsats på skoleområdet: Der skal skabes et mere attraktivt 10. klassetilbud i Greve Kommune. Tilbuddet skal være konkurrencedygtigt i forhold til omegnskommunernes tilbud, og det skal medvirke til, at færre unge søger 10. klasse uden for kommunen. Tilbuddet skal skærpes i forhold til ny lovgivning på området, der giver mulighed for at etablere såkaldte 20/20 forløb for elever på 10. klasse. I forbindelse med en ny skolepolitik skal kapaciteten vurderes på det øvrige skoleområde og der overvejes muligheder for struktur- og/eller organisationsændringer. 3 - Leverancer Under punkt 3, leverancer, redegøres der for aktivitetstallene på dagtilbuds- og skoleområdet: Antal børn i dagtilbud, skoler og SFO, samt belægningsprocenten i dagpleje og daginstitutioner. Derefter skitseres kvalitetsmålene på dagtilbuds- og skoleområdet i relation til Greve Kommunes kvalitetskonkrakt. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

15 Aktivitetstal på dagtilbudsområdet Antal børn i dagtilbud Nedenstående figur viser det faktiske børnetal i samt det forventede børnetal i 2012 og 2013, fordelt på dagplejebørn og børn i institutioner. Det forventes, at der i 2013 vil være 240 årsbørn i dagplejen, og årsbørn i institutionerne. Børnetallet for 2012 og 2013 i institutionerne samt dagplejen er beregnet med udgangspunkt i Daginstitutionsprognosen pr. april Det er derfor de samme tal, som ligger til grund for demografiberegningerne for Faktisk antal årsbørn samt forventet antal årsbørn 2012 og Dagpleje Institutioner I alt Belægningsprocent i dagpleje og institutioner Nedentående figur viser den gennemsnitlige belægningsprocent i , samt den forventede gennemsnitlige belægningsprocent 2012 og 2013 fordelt på hhv. dagplejen og institutionerne. Bemærk, at den forventede belægningsprocent i dagplejen i 2012 og 2013 er beregnet på baggrund af de forudsætninger vedr. kapacitetsudnyttelse, der ligger i budgettet for Den faktiske gennemsnitlige belægningsprocent i dagpleje og daginstitutioner i , samt den forventede i 2012 og % 96% 94% 92% 90% 88% 86% 84% 82% Faktisk 2009 Faktisk 2010 Faktisk 2011 Forventet 2012 Forventet 2013 Dagpleje Daginstitutioner CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

16 Aktivitetstal på skoleområdet Antal elever og klasser i folkeskolerne Figuren viser klassekvotienten samlet for kommunens 10 folkeskoler de seneste 3 skoleår, samt den budgetterede for skoleåret 2012/2013. Derudover viser grafen forskellen på den faktiske klassekvotient mod den budgetterede. Pr. 5. september 2011 var der indskrevet elever fordelt på 262 klasser (incl børnehaveklasser og 10. klasser) En ændring i elevtal i løbet af et skoleår har ikke umiddelbart en økonomisk konsekvens på skoleområdet. Det skyldes, at der ikke tildeles flere eller færre ressourcer pr. elev, med mindre det skulle udløse en nyoprettelse af en klasse på en enkelt skole. Gennemsnitlig klassekvotient i Greve Kommunes folkeskoler 22,0 21,8 21,6 21,4 21,2 21,0 Faktisk klassekvotient Budgetteret klassekvotient 20,8 20,6 2009/ / / /2013 Nedenstående figur viser udviklingen i antal indkrevsne børn i SFO erne. I 2011 oplevedes en positiv tilgang af børn, hvilket gav et årsgennemsnit på børn mod det budgetlagte tal på I 2010 havde vi ca. 50 ekstra skoleudsættere, hvilket resulterede i flere børn i børnehaverne og færre i SFO erne. Stigningen i antallet af børn i 2011 skyldes til dels, at alle børn (undtaget Strandskolen) nu overflyttes fra børnehave til SFO pr. 1. maj. Antal SFO-børn Budgetteret antal børn Faktisk antal børn CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

17 Kvalitetsmål på dagtilbudsområdet Nye mål til kvalitetskontrakten Dagtilbudsområdet har ikke i 2010 og 2011 indgået i Greve Kommunes kvalitetskontrakt. Nedenfor er der opstillet kvalitetsmål, der kan indgå i kommunens kvalitetskontrakt på dagtilbudsområdet. Kvalitetsmålene referer desuden til direktionens strategiplan 2012 og vil indgå i områdets aftalestyring. Fokusområde: Inklusion Der gennemføres et et stort inklusionsprojekt i perioden på bl.a. dagtilbuds- og skoleområdet, som har til formål at sikre børn og unges mulighed for at indgå som ligeværdige deltagere i et anerkendende og udviklende fælleskab indenfor eller så tæt på almenområdet som muligt. Veje til målet Medarbejdere og ledere gennemfører et kompetenceudviklingsforøb i inklusion for at sikre, at inklusionstankegangen omsættes i praksis ude i institutionerne I forhold til forældrene sættes der fokus på, hvad inklusion tilfører af ressourcer og muligheder for den samlede børnegruppe. En del af indsatsen overfor forældrene vil være information på forældremøder og en informationsfolder om de muligheder inklusion giver den samlede børnegruppe. Iforhold til basisgrupperne for børn med særlige behov er der fokus på samarbejdet mellem det daglige pædagogiske personale og andre faggrupper, fx støttepædagoger, hvilket er helt afgørende for om det lykkes at inkludere børn fra basisgrupperne i de øvrige børnegrupper. Status for Der følges op i forbindelse med kommunens aftalestyring. Opfølgning på I løbet af foråret 2012 har ca. 80% af alle medarbejdere i daginstitutionerne været på et 5 dages kompetenceudviklingskursus om inklusion i dagtilbud. Diplomuddannelse i inklusion er igangsat, og det første forløb målrettet ledere i dagtilbud og skoler er afsluttet. Diplomuddannelse i inklusion målrettet medarbejderne gennemføres i løbet af efteråret Der er udarbejdet en informationsfolder om inklusion, som ligger i alle dagtilbud og som udleveres til nye forældre. Alle dagtilbud har afholdt forældremøder, hvor inklusion har været på dagsordenen. Der er udsendt en powerpoint-præsentation til at understøtte samarbejdet mellem forældre og dagtilbud om inklusionsarbejdet i den enkelte institution. Institutionerne har på baggrund af forældremøderne udarbejdet en handleplan for arbejdet, ligesom emnet inklusion fremover bliver en integreret del af dagtilbuddenes læreplaner. Der er fokus på videndeling i - og imellem institutioner med basisgrupper. Der har været afholdt et stormøde, hvor samtlige ansatte på institutioner med basisgrupper deltog. Formålet med mødet var videndeling om, hvilke metoder og hvilken praksis, de enkelte dagtilbud har haft succes med. Mødet bliver fulgt op af endnu et møde i efteråret Et af målene er på sigt at udbrede den erfaring og viden, som medarbejderne i institutioner med basisgrupper har akkumuleret gennem arbejdet med inklusion, til hele dagtilbudsområdet. CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

18 Fokusområde: Styrket forældresamarbejde ved implementering af Børneintra Implementering af Børneintra har til formål at styrke forældresamarbejdet og lette kommikationen mellem dagtilbud og forældre. Veje til målet Institutionerne vil gradvist over en toårig periode 2012/2013 blive opgraderet itmæssigt og der vil blive gennemført kurser for medarbejderne i takt med, de kobles på. Forældrene vil i takt med implementering blive informeret og introduceret til konceptet. Status for Der følges op i forbindelse med kommunens aftalestyring. Opfølgning på Implementering af BørneIntra sker som planlagt. Medio 2012 er BørneIntra implementeret i Distrikt Midt, som består af 8 institutioner. BørneIntra vil blive implementeret i Distrikt Øst og Distrikt Vest i 2. halvdel af 2012, og vedrører i alt 11 institutioner. I 2013 implementeres BørneIntra i de øvrige distrikter og institutioner i kommunen. Fokusområde: Optimering af ressourceudnyttelsen Etablering af en mere bæredygtig og fleksibel distriktsstruktur og institutionsstruktur Veje til målet Reducering i antallet af distrikter i kommunen. Dette med henblik på bl.a. at skabe større faglighed, professionalisering, innovation og udvikling samtidig med det giver en større bæredygtighed og fleksibilitet. Sammenlægning af fysisk tætliggende institutioner til integrerede institutioner, som er mere fleksible i forhold til forskellige aldersgrupper af børn. Status for Der følges op i forbindelse med kommunens aftalestyring. Opfølgning på 1. januar 2012 er der implementeret ny distriktsstruktur, hvor antallet af distrikter er reduceret fra 6 til 4, og der er sket en sammenlægning af 7 kommunale institutioner til 4, og pr. 1. august 2012 sammenlægges 6 selvejende institutioner til 3. Fokusområde: Sammenhængende sprog- og læsepolitik på dagtilbuds- og skoleområdet Udformning af fælles sprog- og læsepolitk for de 0-16årige, der har til formål at skabe en rød tråd i sprog- og læseindsatsen på tværs af dagtilbuds- og skoleområdet, som i højere grad end i dag tilgodeser børnenes og elevernes Veje til målet sproglige udvikling. Sammentænke sprogvurderings- og sprogstimuleringsmaterialer, læsematerialer og indsatser Arbejde med, hvordan forældre bedst muligt kan inddrages i opfølgningen på sprog- og læseindsatsen Udvilke metoder til at give forældrene praksisanvisninger på, hvordan de kan støtte deres barns sprog- og læseudvikling Udvilke og afprøve metoder til opbygning af tværgående netværk CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

19 bestående tværproffesionelle og forældre omkring børnenes sprog- og læseudvikling. Udvikle strukturer og organisationsformer i skole og dagtilbud, der understøtter en sammenhængende sprog- og læsepolitik. Status for Der følges op i forbindelse med kommunens aftalestyring. Opfølgning på Der er sket en afdækning af allerede eksisterende tiltag på sprog- og læseområdet inden for områderne: PPR, Center for Dagtilbud og Skoler, dagtilbud, SFO og skoler. Endvidere er disponeringen af den kommende sprog- og læsepolitik blevet udfoldet. Der er fastlagt følgende tidsplan for sprog- og læsepolitkken: Udarbejdelse af forslag til politik og overordnet handleplan for implementering - september 2012 Forelæggelse for skole- og institutionsledere - oktober 2012 Forelæggelse til politisk behandling (BUU) november 2012 Udarbejdelse af handleplaner for implementering lokalt i dagtilbud og skoler december 2012 april Kvalitetsmål på skoleområdet Nedenfor er der opstillet kvalitetsmål, der kan indgå i kommunens kvalitetskontrakt på skoleområdet. Kvalitetsmålene referer desuden til direktionens strategiplan 2012 og vil indgå i områdets aftalestyring. Aktuelle mål i kvalitetskontrakten Fokusområde: Inklusion (folkeskolen) sætning er, at øge bestræbelserne på en højere grad af inklusion således, at antallet af børn, der undervises i specialtilbudene, falder fra de nuværende ca. 5 % til ca. 3 % i Veje til målet 1. Styrkelse af personalets inklusionsværktøjer gennem uddannelse af både medarbejdere og ledere. 2. Styrke arbejdsmiljø og trivsel vha. styrket medarbejderkompetence på inklusionsområdet gennem uddannelse og gennem trivselsundersøgelser. 3. Forældrerollen og forældresamarbejdet i et skole-hjemsamarbejde, som skal være præget af tillid og gensidig anerkendelse og respekt gennem forældreinformation og afholdelse af temamøder for alle forældre både på kommunalt plan og på den enkelte skole. Status for De enkelte skoler har i handleplaner beskrevet individuelle mål i forhold til ovenstående mål, som alle vil blive evalueret ved udgangen af juni 2012 af skolernes inklusionskontakter og gennem den kommunale Opfølgning på følgeforskning. På møde med skolernes inklusionskontakter juni 2012 vil der blive foretaget en foreløbig evaluering af de fælles og skolelokale mål og som vil indgå i den CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

20 kommunale følgeforskning (gennem tre år), der påbegyndes juni-august Følgeforskningskonceptet er under endelig udarbejdelse men påtænkes at indgå i kommende opdateringer af sektorredegørelsen inden for dette område. Fokusområde: Det digitale læringsrum/digitale læremidler Formålet er, at kunne tilbyde kommunens elever og medarbejdere på skolerne en omfattende og tidssvarende netbaseret platform samt en portefølje af itlæremidler som altid er til rådighed. It-læremidlerne skal dels medvirke til at styrke elevernes læring dels udvikle elevernes kreative og innovative evner. Veje til målet Ultimo 2011/primo 2012: Kvantitative undersøgelser og click- statistikker på benyttelsen af det digitale læringsrum og anvendelsen af digitale læringsmidler. Ultimo 2011/primo 2012: Delevaluering af første fase af projektet. Juni 2012: Slutevaluering af projektet ved brug af kvantitative og kvalitative undersøgelser. Slutevalueringen vil omfatte en beskrivelse af nye mål for arbejdet med digitale læremidler og brug af computere og tablets som et lærings-, et kreativt- og et innovationsværktøj frem mod Status for Opfølgning sker ifølge med ovenstående. Opfølgning på Fokusområde: Læsning sætning er, at Greve Kommune indfrier de Kommunale Læsemål gennem en målrettet og kvalificeret læseindsats på skolerne. Veje til målet Greve Kommune ønsker fagligt at styrke lærerne i at komme fra indsigt til indsats. En operationalisering af LUS, herunder screening for risiko for dysleksi i slutningen af 2. klasse Hver skole udarbejder en handleplan for den særlige undervisning i 3. klasse af elever i risiko for dysleksi. Læsetest og læseevaluering på alle klassetrin Sprogvurdering i børnehaveklassen Status for Der følges på målene ved udarbejdelsen af læserapporten juni Opfølgning på Som beskrevet under status for vil der blive fulgt op på målet ved udarbejdelsen af læserapporten juni Fokusområde: Undervisningsassistenter i folkeskolen CENTER FOR DAGTILBUD & SKOLER

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler 1 Beskrivelse af områdene Administrationen Center for Dagtilbud & Skoler Center for Dagtilbud & Skoler skal sikre den faglige kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet

Læs mere

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler

Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler Sektorredegørelse Center for Dagtilbud & Skoler 1 Beskrivelse af områdene Administrationen Center for Dagtilbud & Skoler Center for Dagtilbud & Skoler skal sikre den faglige kvalitet og udvikling på dagtilbudsområdet

Læs mere

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre.

Forord. To opgaver, der samlet set skal prikke til vores ambitioner om hele tiden at blive endnu bedre. Forord Kvaliteten er høj og ambitionerne er store på dagtilbudsområdet i Norddjurs Kommune. Det er de, fordi vi ved, at kvalitet i dagtilbuddene er afgørende for børns udvikling og videre færd i livet.

Læs mere

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15

HØRINGSVERSION. Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 HØRINGSVERSION Center for Skoletilbud D 4646 4860 E cs@lejre.dk Dato: 5. februar 2014 J.nr.: 13/13658 Fastsættelse af mål, indsatsområder og rammer for skolerne i Lejre Kommune i skoleåret 2014-15 I de

Læs mere

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud

Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud Kvalitetsrapport Læring i Dagtilbud 2013-2014 Tofteskovvej 4 7130 Juelsminde T: 79755000 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Konklusion og perspektivering side 3 Dagplejen side 4 Team for Inkluderende

Læs mere

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune

Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Mål og indholdsbeskrivelse for SFO er i Hillerød Kommune Godkendt af byrådet juni 2011 Indhold Indledning mål- og indholdsbeskrivelsen indgår i sammenhæng med de øvrige politikker... 3 Værdier i SFO Fritid:

Læs mere

Greve Kommunes skolepolitik

Greve Kommunes skolepolitik Greve Kommunes skolepolitik 2012-2017 Fem fokusområder Trivsel og sundhed Læring Digital skole Innovation og kreativitet Inklusion (Udkast 19. april 2012) Juni 2012 Forord Børn og unge i Greve Kommune

Læs mere

Kvalitetsrapport fra. for 2011

Kvalitetsrapport fra. for 2011 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 12/42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Mørkøv for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Mørkøv Leder, mail, tlf. Majbrit ibsen, mi@holb.dk, tlf. 72

Læs mere

Udvalg Socialudvalget

Udvalg Socialudvalget MÅL OG RAMMEBESKRIVELSE Bevillingsområde 50.50 Dagtilbud til 0-5-årige Udvalg Socialudvalget Afgrænsning af bevillingsområdet Bevillingsområdet omfatter udgifter og indtægter vedrørende dagtilbud til børn

Læs mere

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Frisholm Skole, skoleåret 9/ Frisholm Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Frisholm Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Understøttende undervisning

Understøttende undervisning Understøttende undervisning Almindelige bemærkninger til temaindgangen der vedrører understøttende undervisning: 2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres

Læs mere

Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/2013

Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/2013 Kvalitetsrapport for dagtilbudsområdet 2012/2013 Marts 2014 Center for Dagtilbud & skoler Indhold 1. INDLEDNING... 4 2. RESUMÉ OG OPMÆRSOMHEDSPUNKTER... 5 2.1. Rammerne for dagtilbuddene i Greve Kommune...

Læs mere

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10

Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 2009/10 Kvalitetsrapport for Vestre Skole, skoleåret 9/ Vestre skoles Kvalitetsrapport for skoleåret 9/ Dette er Vestre skoles kvalitetsrapport for skoleåret 9/. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad skolen

Læs mere

Til folkeskoler, kommuner og amter

Til folkeskoler, kommuner og amter Til folkeskoler, kommuner og amter Dette er det første af de nyhedsbreve, Undervisningsministeriet har planlagt at udsende i forbindelse med udmøntningen af ændringen af folkeskoleloven. Målet med nyhedsbrevene

Læs mere

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune

Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Rammer, tidsfrister og retningslinjer for frokostordning i daginstitutioner i Ringsted Kommune Loven om fleksible frokostordninger træder i kraft d. 1. januar 2011. Lover giver kommunerne pligt til at

Læs mere

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud

Dagtilbudsrapporten 2015. Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Dagtilbudsrapporten 2015 Kvalitetsrapport for Rebild Kommunes dagtilbud Forår 2015 Formål Dagtilbudsrapporten henvender sig til dagtilbud, forvaltning og kommunalbestyrelse. Den kan fungere som et dialog-

Læs mere

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg

Mål og indhold i SFO. Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg Mål og indhold i SFO Supplement til Skolepolitikken i Silkeborg 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende

Læs mere

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016

Skole & Børneudvalget Budget 2015. Budget forslag 2016 Velfærdssekretariatet Sagsnr. 270302 Brevid. 2115211 Ref. GIMN Dir. tlf. 46 31 52 11 gittemn@roskilde.dk NOTAT: notat SBUs budget 27. maj 2015 Notatet viser Skole- og Børneudvalgets budget og oplister

Læs mere

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik

Skolepolitik. Silkeborg Kommunes skolepolitik Skolepolitik Silkeborg Kommunes skolepolitik 1 2 Indledning En skole i Silkeborg Kommune består af en undervisningsdel og en fritidsdel. Skolepolitikken angiver, hvad der skal være kendetegnende for Den

Læs mere

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet

Pædagogisk tilsyn. 1. Loven og tilsynet Velfærd, Dagtilbud Rådhusbuen 1 Postboks 100 4000 Roskilde Tlf.: 46 31 30 00 kommunen@roskilde.dk sikkerpost@roskilde.dk www.roskilde.dk Pædagogisk tilsyn 1. Loven og tilsynet Ifølge Dagtilbudsloven 1

Læs mere

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3

Stensnæsskolen. Rammebetingelser. Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Rammebetingelser Elevtal i normalklasser: klasser 1 elever 2 Gennemsnitlig klassekvotient Elever der modtager specialpædagogisk bistand 3 Elever der modtager undervisning i dansk som andetsprog 4 Elever

Læs mere

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune

Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Skive Kommunes godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitutioner i Skive Kommune Indholdsfortegnelse Indledning 5 Lovgivning m.v. 5 Kommunale politikker og retningslinjer 5 Optagelse

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012

Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 R A P P O R T Faglige kvalitetsoplysninger i dagtilbud 2012 Dagtilbud og Undervisning, januar 2013 F a g l i g e k v a l i t e t s o p l y s n i n g e r 2 0 1 2 S i d e 2 I N D H O L D S F O R T E G N

Læs mere

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag

Favrskov Kommune Budget 2016 Driftsforslag Nr. U-301 Fysioterapeut i folkeskolerne Politikområde 301 Folkeskoler og fritidstilbud, 303 Sårbare børn og unge Tiltag (sæt ) Strukturændring Serviceændring Effektivisering Andet Det foreslås, at der

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området

Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Spørgsmål og svar til Tønder Kommunes hjemmeside vedr. inklusion på 0-18 års området Hvad er den politiske holdning til inklusion i Tønder Kommune? Hvad betyder inklusion på 0-18 års området? Er det målet,

Læs mere

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen

arbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen Indledning Denne skolepolitik er 2. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen. Denne anden version er udarbejdet på baggrund af en proces, hvor væsentlige aktører på skoleområdet

Læs mere

Kvalitetsrapport 2012

Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 Kvalitetsrapport 2012 indsæt SKOLENAVN side 2/9 Kvalitetsrapportens afsnit 2: Rammebetingelser ( 7) Kvalitetsrapporten skal omfatte en redegørelse for de mål og rammer for hver af

Læs mere

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling

Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011. Fælles fokus på pædagogisk udvikling Arbejdsgrundlag for dagtilbud i Ringsted Kommune 2009-2011 Fælles fokus på pædagogisk udvikling Børne- og Kulturforvaltningen September 2009 Forord Det enkelte dagtilbud er en selvstændig enhed med forskelligheder,

Læs mere

Godkendelseskriterier Dagtilbud

Godkendelseskriterier Dagtilbud SOLRØD KOMMUNE OMRÅDE/AFDELING Godkendelseskriterier Dagtilbud Oktober 2012 Godkendt af Byrådet 17. september 2012. Indhold Baggrund... 1 Ansøgning... 1 Depositum... 2 Driftsgaranti... 2 Forsyningspligt...

Læs mere

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag

Notat. Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Notat Bilag 2: Oversigt over det væsentligste indhold af Lov om fleksibel frokostordning m.v. og de tilknyttede forslag Nedenstående oversigtsskema er udarbejdet ud fra Sundhedsministeriets Orientering

Læs mere

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007

Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Styrelsesvedtægt for Dagtilbud i Varde Kommune. Vedtaget i Byrådet den 27. marts 2007 Denne styrelsesvedtægt er udarbejdet i henhold til Dagtilbudsloven og Vejledningen om forældrebestyrelser i dagtilbud

Læs mere

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015

Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Dagtilbudsstruktur i Nordfyns Kommune 2015 Skole- og Dagtilbudsafdelingen Oprettet den 16. marts 2015 Dokument nr. 480-2015-137915 Sags nr. 480-2014-143794 Indhold Ny struktur: Dagtilbudsdistrikter og

Læs mere

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje

Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Mål og Rammer for Tilsyn i dagplejen Herning Kommune. Kommunal Dagpleje Baggrund og lovgivning Herning Kommune ønsker et højt fagligt niveau på børne- og unge området, og har derfor også store ambitioner

Læs mere

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune

Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Kravspecifikation for godkendelse af private daginstitutioner i Hillerød Kommune Indledning Hillerød Kommune har udarbejdet følgende kravspecifikation / kriterier for godkendelse af private daginstitutioner.

Læs mere

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012

Syddjurs Kommune - Leverandørkrav private daginstitutioner 2012. Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Leverandørkrav for private daginstitutioner i Syddjurs Kommune 2012 Godkendt af byrådet den 29. marts 2012 (pt. forventet dato) Internt Sagsnr. 12/7052 Ikrafttrædelse med virkning fra datoen for godkendelsen

Læs mere

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag:

Kvalitetsmål / mål: Handleplan / tiltag: Skalmejeskolen Udviklingsplan 2013/2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog

Læs mere

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES

KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES KVALITETSLØFT I HVIDOVRE KOMMUNES DAGTILBUD 2013-2015 Formålet med kvalitetsløftet er, at alle børn i Hvidovre Kommune vil blive stimuleret og motiveret til leg og læring i den tid, de tilbringer i kommunens

Læs mere

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune

Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune Rammer og retning for udmøntning af folkeskolereformen i Faaborg Midtfyn Kommune 1 Fagsekretariat for undervisning 2014 Forord Danmark har en god folkeskole, men den skal udvikles, så den bliver endnu

Læs mere

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie

Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie Præsentation af centre i Børn og Kultur Center for Dag- og Fritidstilbud Center for Undervisning og Tværgående Ungeindsats Center for Familie BUU den 9. januar 2014 Center for Dag- og Fritidstilbud Side

Læs mere

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det

En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det En sammenhængende ledelsesstruktur pa 0-18 a rsomra det Formål En sammenhængende ledelsesstruktur skal understøtte de politiske målsætninger for området: Daginstitutionerne skal målrette det pædagogiske

Læs mere

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT

POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT POLITISK PROCES 2013-2014 SKOLEPOLITIK OG KVALITETSRAPPORT Fase 1 Temadrøftelse august Politiske pejlemærker i august KL-møde for kommunalpolitikere 16.august Politisk møde med skolebestyrelser Udvalget

Læs mere

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune

Sårbare børn og unge. Politik for Herning Kommune Sårbare børn og unge Politik for Herning Kommune Indhold Forord af Lars Krarup, Borgmester 5 Politik for Såbare børn og unge - Indledning - Vision 7 1 - Politiske målsætninger 9 2 - Byrådets Børne- og

Læs mere

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013

Indsats for udvikling af børns. Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 Indsats for udvikling af børns Sprog og sociale kompetencer på dagtilbudsområdet 2012-2013 VI GIVER FLERE BØRN GODE KORT PÅ HÅNDEN OG EN GOD START PÅ LIVET For at give flere børn gode livschancher har

Læs mere

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013)

Skoler Udvalgsaftale 2014-15. Udvalgsversion (06092013) Skoler Udvalgsaftale 2014-15 Udvalgsversion (06092013) Indholdsfortegnelse Indledning...3 Området... 3 Ressourcer...3 Udviklingstendenser...5 Udviklingsmål...5 Tværgående indsatsområder og udviklingsmål...5

Læs mere

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1

10. klasse. Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange. 29-04-2015 Side 1 10. klasse Lone Basse Chefkonsulent Kontor for Vejledning og Overgange 29-04-2015 Side 1 Rammen I 2008 blev 10. klasse målrettet unge, som efter grundskolen har behov for yderligere faglig kvalificering

Læs mere

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09

Ans Skole. Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Kvalitetsrapport for Ans Skole, skoleåret 2008/09 : Ans Skole Kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09 Dette er Ans Skoles kvalitetsrapport for skoleåret 2008/09. Her præsenteres skolens vurdering af, hvad

Læs mere

Det grafiske overblik

Det grafiske overblik Folkeskolereformen Det grafiske overblik Hovedelementer i folkeskoleforliget En sammenhængende skoledag med flere undervisningstimer og med understøttende undervisning: 0.-3.klasse: 30 timer om ugen (28)

Læs mere

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen

1. september 2013 Lokal nøgletalssamling Hvidovre Kommunes Skolevæsen 2012-13 Engstrandskolen 1. september 213 Hvidovre Kommunes Skolevæsen 212-13 Indholdsfortegnelse : Nøgletalssamlinger Side 2 af 36 : Nøgletalssamlinger Indholdsfortegnelse 1. 1.1 2. 2.1 2.2 2.3 2.4 2.5 3. 3.1 3.2 3.3 3.4 3.5

Læs mere

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner.

Kommunen har i henhold til retssikkerhedsloven både ret og pligt til at føre tilsyn med selvejende institutioner. DRIFTSOVERENSK0MST Driftsoverenskomst mellem Frederiksberg Kommune og bestyrelsen for: Den selvejende institution Elverhøj Institutionens vedtægt er godkendt af Frederiksberg Kommune (14.03.1996) Lovgrundlag

Læs mere

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering

Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering Mål og handleplan for sprogvurdering og sprogstimulering i Norddjurs Kommune. Revideret 09.11.12 Udarbejdet af nedsat projektgruppe. Revideret af styregruppen for Mål og handleplan for sprogvurdering og

Læs mere

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune

Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterier for oprettelse og drift af privatinstitution i Esbjerg Kommune Godkendelseskriterierne er revideret i Børn & Familieudvalget 02./10. 2014 Telefon 76 16 16 16 b-k@esbjergkommune.dk

Læs mere

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 forslag til opbygning Baggrund Siden 2006 har det været lovpligtigt at udarbejde kvalitetsrapporter en gang om året. Rapporten er en del af Kommunalbestyrelsens

Læs mere

Virksomhedsaftale Dagtilbud

Virksomhedsaftale Dagtilbud Virksomhedsaftale Dagtilbud Gældende for 2015/16 0-6 års institution Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Grundoplysninger... 4 2.1 Navn og kontakt... 4 2.2 stype og antal pladser... 4 2.3 Ledelsen...

Læs mere

5. Den specialpædagogiske bistand

5. Den specialpædagogiske bistand 5. Den specialpædagogiske bistand 1. DEN SPECIALPÆDAGOGISKE BISTAND I denne boks fremgår Skoleafdelingens vurdering af den specialpædagogiske bistand på skolerne. Baggrund: Ifølge folkeskoleloven påhviler

Læs mere

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud

Faglige kvalitetsoplysninger > Støtte- og inspirationsmateriale > Dagtilbud Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Hvem er målgruppen... 2 Redskabets anvendelsesmuligheder... 3 Fordele ved at anvende HPA-redskabet... 3 Opmærksomhedspunkter ved anvendelse af HPA-redskabet... 4 Rammer

Læs mere

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013

Center for Børn og Undervisning. Frokostordning til børnehavebørn 2014. 16. juli 2013 Center for Børn og Undervisning 16. juli 2013 Frokostordning til børnehavebørn 2014 Som en del af budgetaftalen for 2013 blev det aftalt, at der udarbejdes oplæg til frokostordninger til børnehavebørn.

Læs mere

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet

Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Foreløbig rapport vedrørende analyse af organisering og struktur på skoleområdet Indholdsfortegnelse Indledning... 2 Fakta... 2 Mål... 2 Modeller... 3 Model 1... 3 Model 2... 4 Model 3... 5 Model 4...

Læs mere

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014

Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Udviklingsplan for Gullestrup Skole 2013-2014 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der

Læs mere

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune

Ministeren for Børn og Undervisning. Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K. Aarhus Kommune Ministeren for Børn og Undervisning Børne- og Undervisningsministeriet Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Den 17. september 2012 Aarhus Kommune Ansøgning om dispensation vedrørende delvis fravalg

Læs mere

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution

Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Ansøgningsskema: Ny Nordisk Skole-institution Bemærk, at I kan ansøge, selvom I endnu ikke har fundet jeres netværkspartnere. 1. Grundoplysninger om ansøger A. Ansøger: Kategori (afkrydsning sæt kryds

Læs mere

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune

Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Mål- og indholdsbeskrivelse for SFO i Syddjurs Kommune Indledning Mål- og indholdsbeskrivelser for SFO i Syddjurs Kommune bygger på de fælles visioner og den politik som kommunen har vedtaget indenfor

Læs mere

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE

SPROGVURDERING OG AF 3-ÅRIGE SPROGVURDERING OG SPROGStimulering AF 3-ÅRIGE indhold SIDE 3 SIDE 5 SIDE 6 SIDE 8 SIDE 8 SIDE 10 SIDE 11 SIDE 12 SIDE 12 SIDE 14 SIDE 14 SIDE 16 SIDE 18 SIDE 20 kære forældre som forælder... Man har også

Læs mere

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen

Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a. Skole: Løkkemarkskolen Kvalitetsrapporten 2009/10 jf. folkeskolelovens 40 a Skole: Løkkemarkskolen Opgaven: Skolen skal verificere de fremsendte data, og indtaste de manglende data (tomme felter). Grundskoler (0. til 6. klassetrin)

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015

Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Aftale mellem Varde Byråd og S/I Søndermarken 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring

Læs mere

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015

Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Aftale mellem Varde Byråd og Firkløveret 2015 Varde Kommunes vision 2030 Varde Kommune i ét med naturen Vi lever aktivt i det fri og er i ét med naturen hver dag. Friluftslivet giver sundhed, læring og

Læs mere

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende

C. Privatinstitutionen skal årligt udarbejde en rapport om årets virksomhed og en plan for det kommende Godkendelseskriterier for privatinstitutioner 1. Lovgivningen: Den private leverandør skal dokumentere, at privatinstitutionen lever op til: A. Dagtilbudslovens formålsbestemmelse, Kapitel 1, 1. Formålet

Læs mere

Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune

Godkendelseskriterier for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune for daginstitutioner der drives af private leverandører som privatinstitution i Svendborg Kommune April 2014 Udarbejdet af Børn og Unge Dagtilbudsafdelingen Godkendt i Udvalget for Børn og Unge den 8.

Læs mere

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre

Skolereformen i Greve. - lad os sammen gøre en god skole bedre Skolereformen i Greve - lad os sammen gøre en god skole bedre Dialogforum 12. maj 2014 De overordnede nationale mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Mindst 80% af

Læs mere

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune

Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Handleplan for udvikling af daginstitutionsområdet i Fredericia kommune Bilag til Børne og Ungdomsudvalgsmødet 22.6.2010 Indledning Daginstitutionsområdet skal gennemgå en udvikling, der skal sikre at

Læs mere

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00

DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 DAGSORDEN FOR BØRNE- OG SKOLEUDVALGETS MÅNEDSMØDET MARTS TIRSDAG DEN 20. MARTS 2007 14:00 1 Indholdsfortegnelse 1 Åben - Valg af repræsentant til bestyrelsen for Historisk Værksted i Giver 10 Åben - Meddelelser

Læs mere

Oplæg for deltagere på messen.

Oplæg for deltagere på messen. 1 Oplæg for deltagere på messen. Side 1 2 Baggrunden for skolereformen Den danske folkeskole står over for store udfordringer Det faglige niveau særligt i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af:

Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. 1. Indledning til det samlede materiale. 10. oktober 2007. Materialet vil bestå af: Svendborg Kommune Rådhuset Ramsherred 5 5700 Svendborg Tlf. 62 23 45 10 Fax. 6325 1319 bu@svendborg.dk www.svendborg.dk Oplæg til samlet materiale vedrørende pædagogiske læreplaner. Materialet vil bestå

Læs mere

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger

Kommunernes omstilling til en ny folkeskole. Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Kommunernes omstilling til en ny folkeskole Resultater af spørgeskemaundersøgelse til de kommunale skoleforvaltninger Om undersøgelsen Gennemført i april-maj 2015 Besvarelse fra 98 kommuner Temaer i undersøgelsen:

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN

VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN Ansager Skole / 96631-13 VARDE KOMMUNES SKOLEVÆSEN SKOLEÅRET 2012-2013 KVALITETSRAPPORT for Ansager Skole Østergade 17 6823 Ansager Skoleleder Birthe Christensen Rubrik 1: Kort beskrivelse af skolen Vejledning:

Læs mere

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune

Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Sådan implementerer vi folkeskolereformen i Billund Kommune Baggrund og indledning. Folkeskolereformen træder i kraft august 2014 og er den største og mest ambitiøse reform af folkeskolen i mange år. Det

Læs mere

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation

Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Sproglig opmærksomhed og læsning Fagområde Motivation Af Faaborg-Midtfyn Kommunes Udviklingsstrategi fremgår det, at der overalt på B&U området skal arbejdes med at styrke kvaliteten gennem faglige udviklingsforløb,

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

INDLEDNING... 4 Metode og datagrundlag... 4 Beskrivelse af rapportens opbygning... 6 Fokuspunkter i kvalitetsrapport fra 2010... 6 OVERORDNEDE RAMMER

INDLEDNING... 4 Metode og datagrundlag... 4 Beskrivelse af rapportens opbygning... 6 Fokuspunkter i kvalitetsrapport fra 2010... 6 OVERORDNEDE RAMMER 1 INDLEDNING... 4 Metode og datagrundlag... 4 Beskrivelse af rapportens opbygning... 6 Fokuspunkter i kvalitetsrapport fra 2010... 6 OVERORDNEDE RAMMER FOR DAGTILBUD... 8 Børne- og ungepolitikken... 8

Læs mere

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5

NOTAT 23. oktober 2013. Folkeskolereformen. Arbejdsgruppe 5 NOTAT 23. oktober 2013 Folkeskolereformen Arbejdsgruppe 5 Arbejdsgruppe 5 Aftaler, arbejdstidsregler og kompetenceudvikling Kompetenceudviklingsstrategi Økonomi Opvækst- og Uddannelsesudvalget besluttede

Læs mere

3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10

3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 3. Resultatet af indskrivning til børnehaveklasse 2009/10 Sagsnr.: 1253-63488 Dok.nr: 1253-407176 B7/01.10.08 Baggrund Den 1. oktober 2008 godkendte Børne-og Ungeudvalget administrationens oplæg og kapacitet

Læs mere

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen.

1. klasse 28 timer Der indføres 1 lektion engelsk. Idræt forhøjes med 1 lektion om ugen. Musik forhøjes med 1 lektion om ugen. Folkeskolereform Regeringen, Venstre og Dansk Folkeparti er blevet enige med de Konservative om at lade folkeskoleaftalens hovedelementer træde i kraft allerede i 2014. Nogle elementer træder først i kraft

Læs mere

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger

Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen. Målsætninger Udviklingsplan for 2013-2014 Sinding Ørre Midtpunkt, Skolen Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme

Læs mere

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853

29-01-2014. Dokumentnr. 2014-0013853-85. Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse. Sagsnr. 2014-0013853 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 29-01-2014 Bilag 7. Rammer for lektiehjælp og faglig fordybelse Kort oprids af den nye lovgivning Det fremgår af folkeskoleloven,

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse

NÆSTVED KOMMUNE. Casebeskrivelse NÆSTVED KOMMUNE Casebeskrivelse 70 Overblik Region: Sjælland Kommunestørrelse: 81.163 Socioøkonomisk indeks: Middel Antal folkeskoler: 17 Antal elever: Total: 10505 Heraf kommunale folkeskoler: 8858 Gennemsnitlig

Læs mere

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.)

(Tidlig vejledning i folkeskolen, mentorordning, brobygning og forøget opsøgende vejledning m.v.) LOV nr 559 af 06/06/2007 (Gældende) Lov om ændring af lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv og forskellige andre love og om ophævelse af lov om brobygningsforløb til ungdomsuddannelserne (Tidlig

Læs mere

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet

Inspirationsoplæg om områdeledelse på daginstitutions-, SFO- og klubområdet Sekretariat: Rådmandshaven 20, 4700 Næstved, telefon: 55 78 49 13, fax: 55 78 49 48, e-mail: bkf@bkchefer..dk hjemmeside: http://www.bkchefer.dk/ BKF Notat Dato:13. juni 2003/KHN Inspirationsoplæg om områdeledelse

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune

Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Status for inklusion i skolerne i Stevns Kommune Som opfølgning på inklusionsstrategien fra 2012, gøres der i nærværende rapport overordnet status for inklusionen i Stevnsskolerne. Der er ikke indarbejdet

Læs mere

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk

NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk SKOLER OG INSTITUTIONER NOTAT Rådhuset Hold-an Vej 7 2750 Ballerup Tlf: 4477 2000 www.ballerup.dk Dato: 9. februar 2015 Tlf. dir.: 4477 3339 E-mail: jsw@balk.dk Kontakt: Janne Schwaner ÆNDRING I SØGEMØNSTERET

Læs mere

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013

Holmebækskolen. Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 Holmebækskolen Kvalitetsrapport 2012 og Virksomhedsplan 2013 INDHOLD Forord 3 Virksomhedens rammer 4 Opgaver 4 Organisation 4 Personale (budget 2013) 4 Sygefravær 4 Økonomi 5 elever i tal 5 Specialskoleafdelingen

Læs mere

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution

Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution December 2013 Godkendelseskriterier ved oprettelse af en privat daginstitution Private leverandører kan efter lov om dag-, fritids-, og klubtilbud m.v. til børn og unge(dagtilbudsloven) oprette og drive

Læs mere

Beskrivelse af udskolingen på Som det allerførste i folkeskoleloven hedder det: Folkeskolen skal i samarbejde med forældrene give eleverne kundskaber og færdigheder, der: forbereder dem til videre uddannelse

Læs mere

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne

Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne Undervisningsministeriet 27. maj 2014 Udkast Bekendtgørelse om introduktionskurser og brobygning til Ungdomsuddannelserne I medfør af 10 g i lov om vejledning om valg af uddannelse og erhverv samt pligt

Læs mere

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle

Kolding Kommune Børneområdet. Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013. Leder: Ragnhild Kienle Kolding Kommune Børneområdet Kvalitetsrapport for Daginstitutionen Kernehuset 2013 Leder: Ragnhild Kienle Talfakta 2012* 2013 Antal vægtede børn totalt Antal børn i børnehave Antal børn i vuggestue Antal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere

Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Uddannelse og kompetencer Ansvars- og opgavefordeling Distriktsstruktur Greve Kommune 10. april 2012 Distriktsleder Pædagogisk leder Administrative medarbejdere Pædagogisk uddannet med solid Pædagogisk

Læs mere