Føringstid. Redetid. Klækning. Rugning. Æglægning. April Maj Juni Juli August September Oktober

Transkript

1 Ynglediagrammer for danske ynglefugle (vs.1.18: ) Den grønne del af pilene angiver et typisk enkeltforløb, og den gule del det tidsspand hvor den givne aktivitet kan finde sted. Diagrammet skal læses nede fra, begyndende med æglægning og afsluttende med føringstid, hvorefter de unge fugle er selvstændige. I dette tilfælde kan æglægningen finde sted i hele maj måned, og de sidste ungfugle vil ved føringstidens afslutning være selvstændige fra begyndelsen af august. : x dage : x dage : x dage : ca. x måned : ca. x måned en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Anvendt litteratur: Hovedkilde; Das Kompendium der Vögel Mitteleuropas (Bauer/Bezzel/Fiedler) 2. udgave (Aula 2005) Desuden: Danmarks Fugle (Finn Salomonsen/Gustav Rudebeck) (Branner og Korch 1961) og Fuglene i Danmark (Redigeret af Hans Meltofte og Jon Fjeldså) Særudgave (Gyldendal 2009)

2 Yngleforløbet hos agerhøne Agerhøns lægger et årligt kuld, men omlægninger på grund krager og skader forekommer hyppigt. Agerhøns har store kuld, så derfor strækker æglægningsperioden over lang tid, og omlægninger kan finde sted helt hen i juni/juli. De første kuld lægges i slutningen af april, men de fleste i begyndelsen af maj. Kuldstørrelsen i Danmark ligger på gennemsnitligt 16 æg. Sene kuld nok lidt mindre. Der ruges fra sidste æg, og det er kun hunnen der ruger, hvor hannen holder vagt i nærheden. Nå hunnen i æglægningsperioden forlader reden tildækkes æggene. Æggene klækkes synkront, og ungerne forlader reden samme dag. *Begge fugle fører ungerne, med hannen som den mest vagtsomme. Ungerne kan flagre efter ca. 10 dage, og er flyvedygtige efter ca. 2 uger, og er selvstændige efter ca. 5 uger, men familien bliver ofte sammen vinteren igennem. : dage : dage : 1 dag, synkront : Redeflyende : *Ca. 5 uger en er tiden fra

3 Yngleforløbet hos alk Alken lægger kun et æg, og de første lægger ægget i de allersidste dage af april, men størstedelen et godt stykke ind i maj, og nogle helt ind i juli, inklusive eventuelle omlægninger. Begge fugle ruger, og skiftes ofte.. Rugetiden er typisk omkring 35 dage. Når ægget er klækket, vil der altid være en af forældrefuglene ved reden, mens den anden fanger føde. en er på knap tre uger, hvor de voksne fugle lokker de ikke flyvefærdige unger til havs. *en er ikke nøjagtigt bestemt, men ligger vel omkring 1½ måned.?* : 1 dag : dage : 1 dag : Ca. tre uger : *Formodentligt omkring 1½ måned en er tiden fra til de er selvstændige

4 Yngleforløbet hos allike Danske alliker lægger et kuld, de fleste i første halvdel af maj. Kuldstørrelsen kan variere fra 2-7 æg, men oftest 4-6, og de lægges med en dags mellemrum. en begynder før sidste æg er lagt og de klækkes lidt asynkront, opdelt således at ca. halvdelen klækker på én dag og de resterende den næste dag. Det er kun hunnen der ruger, men hannen bringer føde i rugeperioden. Ungerne forlader reden efter ca. 1 måned og bliver fodret af forældrene yderligere ca. 4 uger. Hvor man kan se dem på marker, i vejkanter, på plæner mm. i familieflokkene. : 3-5 dage : dage : 1-2 dage, asynkront : ca. 1 måned : ca. 1 måned en er tiden fra til de er selvstændige

5 Yngleforløbet hos almindelig ryle Danske almindelige ryler har et kuld, og de lægger deres 4 æg fra slutningen af april til et stykke ind i maj. Ved ødelæggelse af rede lægges om, men så ofte med færre end de for vadefugle typisk 4 æg. Begge forældrefugle ruger når sidste æg er lagt. Hunnen mest om natten. Ungerne er redeflyende og forlader reden så snart de er tørre. *Hunnen forlader ofte familiegruppen efter ca. 10 dage, medens hannen bliver ved ungerne i yderligere 10 dage, hvorefter de er flyvefærdige.. : ca. 6 dage : dage : <1dag : <1 dag : dage* en er tiden fra

6 Yngleforløbet hos atlingand Atlinganden har et årligt kuld på 7-11 æg, som lægges med 1 døgns intervaller. Lægningsperioden kan begynde fra slutningen af april, men for det meste fra begyndelsen af og et stykke ind i maj, omlægninger kan forekomme senere. Der ruges fra sidst lagte æg af hunnen alene, men hannen kan i begyndelsen holde vagt i nærheden af reden. Hunnen er alene om føringen af ungerne, der er flyvedygtige efter dage og dermed selvstændige. : 6-10 dage : dage : <1 dag : 1 dag : dage en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

7 Yngleforløbet hos biæder Biæderene er tilfældige ynglefugle i Danmark, men fra 2000 har der været flere ynglefund. Biæderne ankommer sent til Danmark, sjældent før de sidste majdage, og de begynder straks at grave redehuller i skrænter, på samme måde som digesvaler. De lægger 5-7 æg med 1-2 døgns mellemrum. Begge ruger (ca. tre uger), om natten mest hunnen, de begynde for det meste rugningen efter tredje æg. Æggene klækkes dog synkront. I de første dage varmes ungerne konstant af forældrefuglene, og begge fugle deltager ligeligt i pasning og fodring af ungerne. Ungerne forlader reden efter ca., 1 måned, og de fodres i yderligere ca. tre uger. Familien bliver dog ofte sammen på trækket, sammen med andre familier, da de typisk yngler i mindre kolonier. : 5-10 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : *Ca. 3 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

8 Yngleforløbet hos bjergvipstjert De danske bjergvipstjerte begynder æglægningen i sidste halvdel af april, de flest dog nok lidt ind i maj. De har typisk to kuld. Begge ruger, hannen dog kun om dagen, og de begynder efter sidste æg, og æggene klækker synkront indenfor et døgn. Hannen bringer de første dage føde, hvor hunnen varmer ungerne, derefter deltager begge i fødesøgning og fodring af ungerne. Ungerne bliver i reden i små to uger, hvorefter de opholder sig i nærheden af reden i et par dage, og derefter i hele yngleterritoriet. Efter ca. tre uger tager han føringen over alene, så hunnen kan gå i gang med næste kuld. De er selvstændige efter 4-5 uger, men bliver ofte i territoriet og trækker væk sammen med forældrefuglene. : 3-5 dage : dage : 1 dag : dage : 4-5 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

9 Yngleforløbet hos blishøne Lægningen af første kuld på 5-11 æg (større kuld er registreret, men skyldes æg fra andre hunner) kan begynde allerede i marts, men de fleste kuld påbegyndes i april ( ). Der lægges ét æg i døgnet. Sæsonen kan dog strække sig helt hen i sommeren, hvor der kan være tale om omlægninger, andet yngleforsøg, eller yngre fugle der ikke har kunnet tilkæmpe sig rede territorium tidligere på sæsonen. en der foretages af begge køn begynder efter andet æg, og æggene klækkes derfor asynkront over et par dage. *Ungerne bliver for det mest i reden de først 3-4 dage, eller bliver lige i nærheden og søger ofte tilbage til reden. Begge forældre er med i føringen af ungerne, undertiden med ungerne delt imellem sig. De bliver madet 4-5 uger, men er først helt selvstændige efter ca. 2 måneder. : 7-9 dage : dage : Asynkront 1-3 dage : *1-3 dage : *2 måneder en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Tidlige kuld er større end senere og omlægningskuld Marts April maj Juni Juli August September

10 Yngleforløbet hos blå kærhøg Den blå kærhøg er en uregelmæssig ynglefugl i Danmark, men den yngler både nord og syd for os. Den kan begynde æglægningen slut april, men oftest et stykke ind i maj, og evt. helt hen til juni. Kuldet består af 4-6 æg der lægges med 2-3 dages mellemrum (undertiden længere). en begynder efter første eller andet æg, og det er hunnen alene der ruger, men hannen bringer føde i perioden. (I tilfælde af polygeni kun delvist). Der ruges i op til 39 dage, men de enkelte æg klækker efter ca. én måned. Æggene klækker asynkront i løbet af op til en uges tid. Det er hunnen der passer og fodrer ungerne, men hannen bringer mad. : : 4-15 dage : dage Rugetid/æg: dage : 3-8 dage, de første 2-3 æg ofte samme dag : *31-42 dage : Yderligere 2-3 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

11 Yngleforløbet hos blåhals De danske ynglende blåhalse er af den sydlige race (hvid strubeplet), de ankommer til ynglepladserne i løbet af april, og de første begynder at lægge æg fra over midten af april, de flest nok i maj. Det almindeligste er nok et kuld, men to kan sikkert forekomme, ligesom omlægninger, hvis kuldet bliver ødelagt. Det typiske kuld er på 5-6 æg, som lægges med intervaller på 1 døgn. Der ruges fra sidste æg, og stort set kun af hunnen, som dog ind imellem kan afløse. Æggene klækker synkront. Begge forældrefugle tager nogenlunde ligeligt del i fodringen af ungerne. Ungerne forlader reden efter ca. to uger, inden de kan flyve. Efter yderligere tre til fire uger er de selvstændige. : 4-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : 3-4 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

12 Yngleforløbet hos blåmejse Blåmejser i Danmark har 1 til 2 kuld, det er mest ældre erfarne fugle der når at gennemføre to kuld og bliver et kuld ødelagt lægges om. Blåmejsen begynder at lægge æg før musvitten, allerede fra slutningen af april. Et typisk kuld er på 9-11 æg, men kan variere fra 6-14 æg. Æggene lægges med en dags mellemrum. Hunnen alene ruger fra men kan begynde både før og efter (i sidste tilfælde, hvis vejret er ugunstigt for fødetilgængelighed). Hannen bringer føde til hunnen i rugeperioden. Æggene klækkes asynkront med fra 2 til 4 dages mellemrum. Begge forældrefugle skaffer føde til ungerne som bliver i reden omkring tre uger, og bliver ført yderligere to til tre uger. : 8-10 dage : dage : 2-4 dage, asynkront : dage : Ca. 3 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

13 Yngleforløbet hos bogfinke Bogfinker har i Danmark har 1 kuld, nogle par dog 2. Det første kuld påbegyndes fra slutningen af april til helt ind i juni. Der lægges typisk 4-6 æg, med et interval på 1 dag. Der ruges fra næstsidste æg af hunnen alene. Æggene klækkes lidt asynkront indenfor et døgns tid eller to. Begge forældre er med til at samle føde til ungerne, der forlader reden efter ca. 2 uger. De bliver i forældrenes nærhed yderligere ca. en måned. : 3-5 dage : dage : 1-2 dage : dage : 4-5 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

14 Yngleforløbet hos bomlærke De fleste bomlærker har kun et årligt kuld, enkelte sikkert to kuld. De begynder forholdsvist sent, hen i maj, men nogle lægger først æg hen i juli. En typisk han har to til flere hunner, og hunnen alene tager sig af de 4-5 æg og unger, undertiden kan hannen dog når ungerne efter godt en uges tid forlader reden, deltage i fodringen af et af kuldene. Ungerne er ikke flyvefærdige når de forlader reden. : 4-5dage : dage : 1-2 dage : 9-12 dage : ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

15 Yngleforløbet hos bramgås Bramgåsen er først for nyligt blevet konstateret som dansk ynglefugl (1992). I Arktis begynder ynglesæsonen først i juni, men hos os nok i begyndelsen af maj til ind i juni. Bramgåsen lægger 4-5 æg, med ca. 1 døgns mellemrum imellem æggene. Der ruges efter sidste æg, og det er hunnen alene der ruger, men hannen holde vagt nær reden. Efter dage klækkes æggene indenfor én dag og ungerne forlader reden. Begge forældrefugle passer og fører ungerne der er flyvedygtige efter ca. 1½ måned, men familien bliver sammen på efterårstrækket og vinterkvarteret (de fleste bramgæs yngler i Arktis, og overvintrer i den tempererede zone). : 3-4 dage : dage : 1 dag, synkront : 1 dag : * en er tiden fra

16 Yngleforløbet hos broget fluesnapper Broget fluesnapper har et årligt kuld. De første begynder æglægningen i midten af maj, men helt hen i juni startes der kuld op. Kuldet er sædvanligvis på 6-7 æg (4-8), og de lægges med 1 døgns intervaller. Der ruges fra sidste, undertiden næstsidste æg, af hunnen alene. Hannen bringer undertiden føde til hunnen i rugeperioden, men nok kun til den primære hun (i tilfælde af bi/polygyni). Hannen deltager ved monogami på lige fod i fodringen af ungerne. I tilfælde af bigyni eller polygyni er det den primære hun der bliver hjulpet mest. *Ungerne kan efter godt 3 uger selv begynde at fange bytte, men bliver ofte ved forældrefuglene endnu en 2-3 ugers periode. Broget fluesnapper er hulruger, og går ofte i kasser. : 5-6 dage : dage : 1-2 dage : dage : *4-6 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

17 Yngleforløbet hos brushane Brushønsene har et årligt kuld, som oftest lægges i anden halvdel af maj. Som hos de fleste vadefugle er kuldet på 4 æg. Der ruges fra sidste æg, og det er hunnen alene, der står for både rugning og ungeføring (Parringerne sker på hannernes spillepladser, hvor hunnerne så vælger hvilke(n) han hun ønsker at parre sig med. Derefter er hun alene om familieansvaret. *Undertiden noget før : ca. 4dage : dage : <1 dag synkront : <1 dag redeflyende : ca. 3-4 uger* en er tiden fra

18 Yngleforløbet hos bynkefugl Bynkefuglen har et årligt kuld. De første begynder æglægningen fra godt ind i maj og nogle først ind i juni. Kuldstørrelsen er på 5-7 æg. Det er hunnen alene der ruger, og hun begynder når kuldet er færdiglagt. Hannen deltager i fodringen af ungerne. * De forlader reden efter små to uger, det er før de er flyvefærdige i en alder af dage. De bliver selvstændige 2-3 uger efter at de har forladt reden. : 4-6 dage : dage : 1-2 dage : dage : *Ca. 2-3 uger en er tiden fra

19 Yngleforløbet hos bysvale Første kuld lægges over midten af maj til juni, og en stor del af bysvalerne lægger et andet kuld i juli. Kuldstørrelsen er på 4-5 æg. Æggene lægges med et døgns intervaller, og der ruges når kuldet er fuldlagt. Begge fugle ruger, hunnen dog mest *For det meste klækkes æggene synkront, men undertiden asynkront over et par dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen, hvor føden ofte bliver bragt i strubeposen. Er det dårligt vejr med få flyvende insekter kan fodringen helt ophøre i en periode, og **redetiden kan blive forlænget tilsvarende. I den første tid efter at de begynder at flyve fra reden bliver de ført til og fra af forældrefuglene. Ved sene kuld, kan andre individer hjælpe med til fodringen af ungerne. : 4-5 dage : dage : 1-2 dage* : **22-32 dage : ca. 2-3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

20 Yngleforløbet hos canadagås Canadagåsen er en fåtallig ynglefugl i Danmark, og det er oprindeligt fugle indført til Sverige og Norge, som nu optræder som ynglefugle herhjemme. De begynder lægningen af det ene kuld fra slutningen af marts, til ind i april. Kuldet er på 5-6 æg, som lægges med 1-2 dages mellemrum imellem de enkelte æg. Hvis kuldet ødelægges tidligt kan der evt. lægges omdet er kun hunnen der ruger, som begynder efter sidste æg. Ungerne klækkes synkront, og forlader samme dag reden. *Ungerne er flyvedygtige efter 2-3 måneder, men familien bliver som hos mange gåsearter sammen på trækket og i vinterkvarteret. : 4-8 dage : dage : <1 dage, synkront : <1 dage : *Familien holder sammen til følgende forår. en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

21 Yngleforløbet hos digesvale Digesvalerne har normalt kun et årligt kuld, som lægges i juni. Det består af 4-6 æg, som lægges med 1 døgns intervaller, og æggene lægges i den tidlige morgen. Der ruges af begge forældrefugle, om natten dog kun hunnen, men om dagen deltager hannen også, han har i øvrigt ikke rugepletter. Hvis det er dårligt vejr, uden flyvende insekter, kan rugtiden trække ud. **I begyndelsen af ungetiden er begge forældrefugle i redehullet om natten, men efter ca. 10 dage overnatter forældrefuglene udenfor redehullet. Efter udflyvningen søger ungerne de første nætter tilbage til redehullet for at overnatte. Den første uges tid efter udflyvningen fodres ungerne stadigvæk af forældrefuglene. : 4-6 dage : *14-15 dage : <1 dag, synkront : **20-24 dage : ca. 1 uge en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

22 Yngleforløbet hos dobbeltbekkasin Dobbeltbekkasinerne i Danmark har normalt to kuld på hver 4 æg, som lægges med 1 døgns intervaller, det første kuld lægges i sidste halvdel af april, og andet omkring midten af juni. Dobbeltbekkasinens sang hvor den får de yderste halefjer til at vibrere høres derfor også i slutningen af juni. Det er kun hunnen der ruger, men hannen er i nærheden. *Ungerne forlader straks reden, og bliver madet den første tid. De kan så småt begynde at flyve efter tre uger, men er først helt flyvefærdige efter yderligere et par uger. Begge forældrefugle deltager i føringen, og ofte deles ungeflokken imellem forældrefuglene. Transport af ungerne i næbbet er iagttaget. : ca. 3 dage : dage : <1 dag, synkront : <1 dage, redeflyende : *Ca. 4 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige.

23 Yngleforløbet hos dompap Danske dompapper har normalt to kuld, det først lægges omkring månedsskiftet april/maj, og det andet kuld ca. midten af juni. Der lægges 4-6 æg med et interval på 1 døgn imellem æggene. Der ruges for det meste når det fjerde æg er lagt, og det er alene hunnen der ruger, men hannen bringer føde i rugeperioden (første kuld). Æggene klækkes asynkront i løbet af 2-4 dage. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne, men i begyndelsen er det udelukkende hunnen der mader ungerne med føde, bragt af hannen, men senere mader hannen også. Efter godt to uger forlader ungerne reden, og er selvstændige efter yderligere 2-3 uger. *Hunnen begynder at lægge andet kuld i føringstiden af det første kuld og hannen overtager helt føringen. : ca. 3-5 dage : dage : 2-4 dage : dage : 2-3 uger* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

24 Yngleforløbet hos duehøg De første duehøge begynder at lægge æg i slutningen af marts, de flest nok ind i april, og enkelte helt hen til maj. Kuldet der er på 2-5 æg lægges med intervaller på 2-4 dage, og der ruges fra første eller andet æg, dog først intensivt efter sidste æg. Det er hunnen der ruger, undertiden kan hannen overtage, men kun for korte perioder og uden den store virkning, da han mangler rugepletter. Derimod bringer han i perioden føde til hunnen. Rugetiden er på dage, og æggene klækkes asynkront i løbet af 2-3 dage. I de første tre uger er det hannen der bringer føde, og ungerne passes og fodres af hende med føden, som hannen bringer. Derefter jager begge fugle. Ungerne er i reden i dage, hunnerne længst, og derefter i de nærmeste omgivelser, hvor de stadigvæk bliver fodret ca. 1½ måned. De er på dette tidspunkt flyvefærdige, og som sådan selvstændige, men kan dog godt blive lidt længere tid i redeomgivelserne. : 4-12 dage : dage : 2-3 dage, asynkront : dage : *ca. 1½ måned sammen til følgende forår. en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Marts April Maj Juni Juli August September

25 Yngleforløbet hos dværgterne Dværgterner har et årligt kuld men der lægges om, hvis det første kuld bliver ødelagt (f.eks. oversvømmelse). De tidligste kuld startes typisk i slutningen af maj/begyndelsen af juni, og kuldstørrelsen er sædvanligvis på 2 æg, sjældent 3, som lægges med 1 døgns mellemrum. Der ruges fra sidste æg (sidder dog ofte på æggene fra første æg), og begge forældrefugle ruger, i begyndelsen mest hunnen, som får bragt føde af hannen.**ungerne føres hurtigt væk fra det ofte åbent eksponerede redested, familien holder sædvanligvis sammen, og ungerne bliver fodret til borttrækket i august. : 1-2 dage : dage : <1 dage, synkront : **få dage : **5-6 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

26 Yngleforløbet hos ederfugl Danske ederfugle har et årligt kuld, og de først bliver påbegyndt i midten af april, de allerseneste i midten af maj. Kuldstørrelsen er på 4-6 æg. **Ungerne forlader reden, så snart de er klækkede, og ofte føres de sammen med andre unger i større flokke af unger og forældrefugle (hunner) og plejeforældre (nok unge hunner der ikke har ynglet) : 4-6 dage : dage : <1 dage : <1 dage** : To måneder+** en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

27 Yngleforløbet hos engpiber Danske engpibere gennemfører formentligt to kuld, de første påbegyndes fra sidste halvdel af april til begyndelsen af maj, og det andet i juni, undertiden helt ind i juli. Der lægges 4-6 æg pr. kuld, med intervaller på ét døgn. Det er hunnen der alene ruger, og begynder når sidste æg er lagt. I de første dage efter klækningen bliver hunnen på reden, og det er udelukkende hannen der bringer føde, senere deltager hunnen, og overtager undertiden al fodringen.*ungerne forlader reden inden de er flyvefærdige. en er variabel og ungerne må ofte selv finde føde efter ca.10 dage. Formodentligt tager hannen over, når hunnen påbegynder andet kuld : 3-5 dage : ca. 13 dage : 1 dag, synkront : dage : dage* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

28 Yngleforløbet hos engsnarre Engsnarren begynder ynglesæsonen ret sen, først i juni begynder de at lægge æg, undtagelsesvist allersidst i maj. Den lægger 7-12 æg med intervaller af et døgn. en begynder når kuldet er fuldlagt, og det er kun hunnen der ruger. Æggene klækkes synkront, og ungerne forlader straks reden. *Hunnen fodrer ungerne i en 3-4 dages tid, hvorefter de selv må finde føden, og de bliver selvstændige efter godt en måned, et par dage før de er helt flyvefærdige. Den har et årligt kuld, men lægger eventuelt om, hvis kuldet bliver ødelagt. : 6-11 dage : dage : <1 dage, synkront : Redeflyende : *Godt en måned en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

29 Yngleforløbet hos fasan Fasanen lægger sin 6-12 æg fra slutningen af april, flest nok i begyndelsen maj, og enkelte helt ind i juni. Æggene lægges med godt 1 døgns intervaller, og hunnen begynder rugningen, som hun er alene om, fra sidste æg. Æggene klækkes synkront og kyllingerne forlader reden efter et par timer. I begyndelsen bruger hun megen tid på at varme kyllingerne, som allerede efter dage kan flyve en smule. Efter en lille måneds tid kan de flyve op til overnatning i træer, men er først helt selvstændige efter ca. 2½ måned. En fasanhane holder et mindre harem (typisk 3-4 høner) i sit revir, men så snart hønerne har lagt æg passer hver sit, og hannen deltager ikke i yderligere yngleaktiviteter. : 8-15 dage : dage : Synkront : Redeflyende : 2-2½ måned en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld eller omlægning har færre æg.

30 Yngleforløbet hos Fiskehejre Fiskehejrerne har en langstrakt ynglesæson, de første kan begynde at lægge æg i begyndelsen af marts, men de sidste kuld først bliver lagt hen i maj. Kuldstørrelsen er på 3-5 æg, og lægges med et interval på 2 dage imellem æggene. *Æggene klækkes asynkront og den samlede rugetid er derfor nogle dage længere 32 dage, end for det enkelte æg. Begge forældrefugle ruger og fodrer unger.**den sidste måned klatrer de ud på grenene nær reden, men overnatter dog i selve reden, og de unge fugle er selvstændige når de flyver fra reden/redetræet **Rede og føringstid Se føringstid/tekst : 6-10 dage : dage/æg* : ca. 5 dage, asynkront : Ca. 2 måneder** : en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Februar Marts April Maj Juni Juli August

31 Yngleforløbet hos Fiskeørn Fiskeørnen begynder æglægningen i de sidste aprildage eller i begyndelsen af maj. Kuldet er på 2-4 æg, det almindeligste er nok 2-3. *Det er overvejende hunnen der ruger, og hannen bringer føde i rugeperioden. en begynder efter første eller evt. andet æg, og ungerne klækkes asynkront. **Selvom de unge fugle kan flyve rundt, foregår fodringen oftest på reden. Ligesom hannen bringer føde under rugningen er det også ham der sørger for føde til ungerne, men det er hunnen der findeler byttet og mader ungerne. ** Se føringstid : 4-6 dage : 35 dage/æg* : 3-5 dage : dage : 1-2 måneder** en er tiden fra

32 Yngleforløbet hos fjordterne Fjordterne har et årligt kuld, de første kan begynde æglægningen allerede i begyndelsen af maj, men størsteparten venter til over midten af maj til ind i juni. Genlægninger kan finde sted helt til slutningen af juni. Der lægges typisk 2-3 æg med 1-2 dages mellemrum. De tidlige kuld er hyppigere på tre æg, end de senere. Begge forældrefugle ruger, hunnen mest, og ofte sidder de på æggene inden den egentlige rugning begynder når kuldet er færdiglagt. Æggene klækkes indenfor ca. to dage. De søger allerede efter et par dage lidt væk fra reden til bedre dækning. I begyndelsen bliver hunnen ved ungerne og hannen sørger for at bringe føde**bliver kun i selve reden i få dage, men opholder sig i nærheden af reden og i territoriet. De er flyvefærdige efter 3-4 uger, men bliver fodret i yderligere ca. 6 uger. : 3-5 dage : dage : 2 dage : få dage** : ca. 10 uger** en er tiden fra ungerne forlader reden, Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

33 Yngleforløbet hos fuglekonge Fuglekongerne har typisk to kuld, et der påbegyndes i slutningen af april, og et andet der påbegyndes i juni. Kuldet består af 7-11 æg, og de lægges med et interval af 1 døgn imellem æggene. Hunnen der er alene om rugningen begynder at ruge inden kuldet er færdiglagt, og æggene klækkes derfor asynkront (1-4 dage, afhængigt af kuldstørrelse). Begge forældrefugle fodrer ungerne, men når hunnen begynder på andet kuld overlades pasningen til hannen. Ungerne bliver fodret små to uger efter udflyvning og er selvstændige når de er ca. 7 uger gamle. Man kan bemærke den relativt lange tid ungerne opholder sig i reden, flere dage længere end normalt for fugle med åbne reder. : 6-10 dage : dage : 1-4 dage : dage : Ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

34 Yngleforløbet hos gransanger Gransangere har i Danmark typisk et til to kuld i løbet af en sæson. Første kuld med 4-6 æg lægges for det meste i begyndelsen af maj, men nogle kan begynde allerede i slutningen af april. Æggene lægges med et interval på 1 døgn imellem hvert æg. Omlægninger og eventuelt andet kuld kan blive påbegyndt til helt hen i juli. Ynglesæsonen kan således strække sig fra slutningen af april til begyndelsen af september. Hunnen der er alene om rugningen begynder når sidste æg er lagt og de klækkes for det meste synkront indenfor en dag. I de første dage er det stort set kunne hunnen der fodrer ungerne, og hannen begynder først at deltage efter en uges tid. Ungerne forlader reden efter ca. 2 uger og er flyvefærdige efter dage. De bliver ført af begge forældre, undertiden i delte grupper. De bliver selvstændige ca. 2 uger efter, at de har forladt reden. : 4-5 dage : dage : 1(2) dage : dage : Ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

35 Yngleforløbet hos gravand Gravandens ynglesæson begynder relativt sent, med æglægning i løbet af maj, til ind i juni. De har ét kuld som typisk består af 8-10 æg, men en enkelt rede kan ofte indeholde flere, da andre hunner kan lægge æg i samme rede. Det er dog ejeren af reden der ruger. Det er kun hunnen der ruger og hun begynder når kuldet er fuldlagt. Begge forældrefugle fører ungerne til et opvoksningsområde, som undertiden kan ligge et stykke fra reden.*undertiden noget kortere tid, da en stor del af forældrefuglene efter 2-3 uger tager på fældningstræk. Ungerne søger så ofte sammen i større flokke, hvor med en enkelt voksen fugl. Ungerne er flyvefærdige efter godt 1½ måned, og er derefter selvstændige. : 7-9 dage : dage : <1 dag : <1 dag : Godt1½ måned* en er tiden fra

36 Yngleforløbet hos grønbenet rørhøne De danske grønbenede rørhøns har ofte to kuld, men undertiden måske hele tre, hvor det første, afhængigt af vejret kan lægges fra slutningen af marts eller i begyndelsen af april, og det sidste helt hen i august. Den lægger 5-11 æg i et kuld, færrest i de senere kuld. Der lægges æg i andre reder, selv hos andre arter kan det forekomme, og der således konstateret reder med over 20 æg. *Første kuld ofte synkront, senere asynkrone. Det er hannen der står for størstedelen af rugningen. Ungerne er først flyvedygtige efter 1½-2 måneder. Der er et store tab på grund af ægrøveri (op til 70%), specielt de tidlige kuld, hvor der stadigvæk er sparsom vegetation, og der er derfor mange omlægninger. Marts April Maj Juni Juli August September (kun forløb for første kuld (af to til tre mulige) vist (grøn pil)) : 5-10 dage : 1-5 dage* : Godt 1 måned (fra ungerne forlader reden til selvstændighed) : : 2-7 dage (mades ca. 2 dage på reden derefter nogle dage hvor natten tilbringes i reden)

37 Yngleforløbet hos grønirisk Danske grønirisker har typisk to kuld i sæsonen, nogle muligvis tre. Det første kuld lægges fra slutningen af april til ind i maj. Kuldstørrelsen varierer fra 4-7 æg, de tidligste de største. Tokulds forløb vist. Det er kun hunnen der ruger, og hun begynder, når kuldet er fuldlagt. Hannen bringer føde til hunnen i rugeperioden. Hunnen bliver i reden de første dage og varmer ungerne. Derefter deltager begge forældrefugle i fodringen, der foregår med føde opbevaret i kroen. Næste kuld begyndes før føringsperioden for første kuld er overstået, og som så foretages af hannen. *en for første kuld er ofte kort, hvorimod familien ofte bliver længere sammen for andet kulds vedkommende. * * : ca. 3-6 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : 2-3 uger* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

38 Yngleforløbet hos grønsisken Danske grønsiskener har typisk to kuld i sæsonen. Det første kuld lægges fra slutningen af april til ind i maj. Kuldstørrelsen er på 4-5 æg, de tidligste de største. To-kulds forløb vist. Æggene lægges med intervaller af 1 døgn imellem de enkelte æg. Det er alene hunnen der ruger fra næstsidste eller sidste æg, og hannen bringer hende føde i rugperioden. Æggene klækkes synkront. Begge forældrefugle fodre ungerne med mad direkte fra kroen. I de første dage er det dog kun hunnen der mader ungerne, med mad overbragt af hannen. Ungerne bliver ført af forældrefuglene i mindst tre uger efter, at de har forladt reden. : 3-4 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : 3+ uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

39 Yngleforløbet hos grønspætte Grønspætten begynde æglægningen fra slutningen af april, de fleste dog nok i maj måned. De lægger 5-8 æg med intervaller på et døgn. Begge fugle ruger, for det meste fra sidste æg, men hannen begynder ofte natrugning allerede fra første æg. Æggene klækkes efter godt 2 ugers rugning. De første 3-5 dage varmes ungerne hele tiden. Begge fugle deltager, men om natten er det kun hannen der er i reden. Ungerne forlader efter godt tre op mod fire uger. De to forældrefugle splitter i de fleste tilfælde kuldet op imellem sig og fører ungerne uafhængigt af hinanden. Grønspætten er som andre spætter hulruger, og udhugger selv redehullerne, men vil ofte genbruge huller i reviret. Begyndes der på ny rede, tager færdiggørelsen imellem to og fire uger. : 4-7 dage : dage : Synkront : dage : 3-7 uger en er tiden fra

40 Yngleforløbet hos grå fluesnapper Grå fluesnappere har nok kun et årligt kuld, men omlægning forekommer til hen i juli. Kuldet er på 3-5 æg, og æggene lægges med intervaller på én dag. Hunnen der er alene om udrugningen begynder at ruge efter sidste æg, men de klækkes for det meste asynkront i op til tre dage fra første til sidste. Hannen bringer af og til føde til hunnen i rugeperioden, men hun må nok selv sørge for størstedelen. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne, som bliver i reden i små 2 uger. en kan trække ud, hvid vejret er dårligt og der kun er få flyvende insekter. Ungerne føres et par uger efter udflyvningen, hvorefter de bliver selvstændige : 2-3 dage : dage : 1-3 dage : dage : 2-3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

41 Yngleforløbet hos gråand Gråænderne har et kuld, og de begynder æglægningen ret tidligt, afhængigt af vejret. Efter milde vintre begynder de første nok allerede lige efter midten af marts, ellers er det i månedsskiftet marts/april at de fleste kuld bliver påbegyndt, men nye kuld kan begyndes helt hen i juni, ligesom omlægninger. Kuldstørrelsen varierer fra 7-13 æg og det forekommer at hunner lægger æg i andres reder, så kuldstørrelsen bliver større. Det er udelukkende hunnen der ruger og tager sig tager sig af ungerne. Rugetiden er lidt under en måned, og æggene klækkes synkront, ungerne bliver i den første tid varmet, og er efter ca. 2 måneder flyvefærdige og dermed selvstændige. Herefter begynder hunnen sin fældning. : 6-13 dage : dage : <1 dage, synkront : <1 dage : Ca. 2 måneder en er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

42 Yngleforløbet hos grågås Grågæs har et kuld, og de begynder æglægningen ret tidligt, afhængigt af vejret. Efter milde vintre begynder de første nok allerede lige efter midten af marts, men når vinteren er lang, kan æglægningen udskydes til hen imod midten af april, men ikke senere, da de så oftest helt opgiver at yngle. Som hos andre gæs, holder familien sammen i længere tid, og opbruddet sker først når næste ynglesæson går i gang. Der lægges typisk 5-6 æg, som ruges af hunnen alene, når kuldet er fuldlagt. Gæslingerne kan forlade reden samme dag som de er udruget, men søger i længere tid, sammen med hunnen, tilbage til reden for at overnatte. Begge forældrefugle deltager i føringen og beskyttelsen af ungerne, som er flyvefærdige efter et par måneder Undertiden ses større kuld af unger, men det er formodentligt sammenrend fra flere kuld. : 4-5 dage : dage : <1 dage, synkront : <1 dage : *Familien holder sammen til følgende forår. en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

43 Yngleforløbet hos gråkrage/sortkrage Gråkragerne har et årligt kuld men lægger om hvis kuldet ødelægges. Omlægning kan foregå til helt hen i begyndelsen af juni, men kuldene bliver mindre. Det er hunnen alene der ruger, men bliver fodret af hannen. Ungerne fodres af både han og hun, men i begyndelsen er det hovedsagligt ahnnen der bringer føden. Der er en forholdsvis lange redetid. *en er omkring to måneder, men familien holder ofte sammen til hen på vinteren. Kuldestørrelsen er på 3-6 æg : 4-7 dage : dage : 2-3 dage : ca. 1½ måned : *Ca. 3-6 måneder en er tiden fra Ved omlægninger er kuldene mindre. Marts April Maj Juni Juli August September

44 Yngleforløbet hos gråsisken Danske gråsiskener har typisk to kuld i sæsonen. Det første kuld lægges fra slutningen af april til ind i maj. Kuldstørrelsen varierer fra 4-6 æg, de tidligste de største. To-kulds forløb vist. Rugetiden er forholdsvis kort, da hunnen, der er alene om udrugningen, kun meget kortvarigt forlader reden. Hun fodres af hannen. Hun ruger fra tredje æg, og æggene klækkes asynkront i løbet af 2-3 dage. I den første tid mader hunnen ungerne med føde bragt af hannen, derefter deltager hun også i fødsøgningen, men det er stadigvæk hannen der bringer det meste. Efter små to uger forlader ungerne reden, og bliver opvartet endnu ca. 2 uger, før de er selvstændige. : 3-5 dage : dage : 2-3 dag, asynkront : dage : ca. 2 uger en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

45 Yngleforløbet hos gråspurv Gråspurvene har en lang ynglesæson, hvis vejret er til det, begynder de allerede i slutningen af marts, de sidst unger er måske først selvstændige i begyndelsen af september. Kuldstørrelsen er afhængigt af tidspunktet, og der lægges typisk 2-3 kuld (3 vist) med 4-6 æg, (første kuld i gennemsnit 4,9, andet kuld 4,1 og tredje kuld 3,4 æg). Æggene lægges med intervaller af ét døgn. Der ruges af begge forældrefugle, og selvom der for det meste ruges fra første æg, klækkes de synkront, undertiden med det sidste æg, som en efternøler. Begge forældrefugle deltager i fodringen af ungerne i reden, mest hunnen, som undertiden en om det. De forlader reden efter små to uger, og bliver ført i yderligere to før selvstændighed. : ca. 3-5 dage : dage : 1 dag : dage : Ca. 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

46 Yngleforløbet hos gråstrubet lappedykker Den gråstrubede lappedykker har et kuld på 3-5 æg, og begynder æglægningen i anden halvdel af april til ind i maj, men ved omlægninger til godt ind i juni. Æggene lægges med 1 døgns intervaller. Begge fugle ruger, for det meste først når alle æg er lagt. Æggene klækkes synkront.* Begge forældrefugle deltager i føringen af ungerne, og den første uges tid opholder ungerne sig på ryggen af en af forældrefuglene. Ungerne er for det meste selvstændige efter 1½ måned, og er flyvefærdige efter små to måneder. : 2-4 dage : dage : 1 dag, synkront : 1 dag : Ca. 1½ måned* en er tiden fra

47 Yngleforløbet hos Gul vipstjert Gul vipstjert har normalt kun et kuld på 5-6 æg, men der lægges om hvis kuldet ødelægges. Æggene lægges med 1 døgns intervaller, og der ruges når kuldet er fuldlagt. Det er hovedsagligt hunnen der ruger, men hannen kan i kortere tidsrum, i dagtimerne, afløse hunnen. Æggene klækkes synkront i løbet af én dag. *Begge fodrer ungerne, som forlader reden efter godt 10 dage, og bliver fodret yderligere nogle dage, inden de efter tre uger er selvstændige. Selvom ungerne er blevet selvstændige bliver de i yngleområdet, og trækker ofte afsted sammen med de voksne fugle. : 4-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : *2-3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld eller omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Maj Juni Juli August September Oktober November

48 Yngleforløbet hos gulbug Gulbugen ankommer sent, for det meste først i anden halvdel af maj, og begynder derfor også æglægningen sent, fra lidt ind i juni. Der lægges 4-5 æg, med et interval på 1 døgn. Der ruges fra sidste æg, og det er stort set kun hunnen der ruger. Hannen bringer en del føde til hunnen i rugeperioden. I den første uges tid bliver hunnen ved reden, og hannen bringer føde, som overleveres til hunnen, der mader ungerne. Derefter deltager hunnen også i fødesøgningen. Ungerne bliver i reden i godt to uger, og føres herefter ca. 1½ uge før de bliver selvstændige. : 3-4 dage : dage : 1 dag : dage : Ca. 1½ uge en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld eller omlægninger, som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. maj Juni Juli August September Oktober November

49 Yngleforløbet hos gulirisk Gulirisken er en meget fåtallig ynglefugl i DK, mest i den sydøstlige del af landet. Den har i DK nok kun et enkelt kuld på 3-6 æg, som lægges fra maj til ind i juni. Æggene lægges med intervaller på 1 døgn, og der ruges af hunnen alene, efter andet eller tredje æg, men klækker alligevel synkront. Hannen fodrer hunnen i rugeperioden. Begge bringer føde til ungerne, men hanne giver sin del til hunnen, der så mader ungerne. Ungerne bliver i reden i ca. to uger, og er efter yderligere små ti dage selvstændige. *Ungerne forlader efter yderligere 2 uger yngleterritoriet. : 2-5 dage : dage : 1 dag : dage : ca. 10 dage* en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

50 Yngleforløbet hos gulspurv Gulspurven lægger sine 3-5 æg lige i begyndelsen af maj. For det meste to kuld og omlægninger, hvis et kuld bliver ødelagt. Æggene lægges med intervaller af et døgn, og hunnen alene ruger fra sidste æg, men fodres af hannen i rugeperioden. Æggene klækkes synkront, og ungerne mades i første omgang af hunnen med føde bragt af hannen, derefter bringer og mader begge forældrefugle ungerne, som bliver i reden i små to uger. De bliver flyvedygtige et par dag efter, og er så stort set selvstændige *Det vil ofte være hannen alene, der fører ungerne når der lægges to kuld. : 2-4 dage : dage : 1 dag : dage : 8-14 dage* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

51 Yngleforløbet hos gærdesanger Gærdesangeren har et årligt kuld, og lægger sine ca. 5 æg i slutningen af maj. Omlægninger forekommer. Æggene lægges med intervaller af 1 døgn, og der ruges af begge fugle, mest af hunnen, som altid ruger om natten. Der ruges fra sidste æg, men æggene kan alligevel klække asynkront, undertiden over tre dage. Ungerne bliver i reden i dage og bliver varmet og fodret af begge forældrefugle (hvis der er tale om bigyni, er det hovedsagligt den primære hun, som bliver assisteret). Herefter bliver ungerne passet i yderligere 3-4 uger. : Ca. 4 dage : dage : 1-3 dage : dage : 3-4 uger en er tiden fra Maj Juni Juli August September Oktober November

52 Yngleforløbet hos gærdesmutte Gærdesmutten lægger sine 5-7 æg fra midten af april. De har et til to kuld og lægger om hvis et kuld bliver ødelagt. Æggene lægges med intervaller af 1 døgn, og de ruges af hunnen alene, der begynder rugningen i løbet af æglægningsperioden, og de klækkes derfor asynkront indenfor 1-3 dage. Hunnen må selv sørge for føde i rugeperioden. Begge sørger for føde til ungerne, men hannen begynder ofte først efter en uges tid *Det er hannen alene, der fører ungerne når der lægges to kuld. I mange tilfælde overnatter kuldet i en af de ikke benyttede reder i territoriet. en varierer en del men er ofte omkring 2 uger. : 4-6 dage : dage : 1-3 dage : dage : godt 2 uger* en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. Marts April Maj Juni Juli August September

53 Yngleforløbet hos gøg Gøgen er som bekendt redeparasit og lægger sine æg i fuglearters (værtsfugl) rede. Det kan være mange forskellige arter, som rørsanger, sivsanger, jernspurv, vipstjerter, engpibere etc. De enkelte gørgehunner specialiserer muligvis på en enkelt eller et par arter, for at æggene skal ligne mest muligt. Typisk lægger hunnen ca. 10 æg, men det kan variere meget, alt efter konkurrence om værtsfugle * : 9-10 uger : Som værtspar, ægget klækker typisk efter dage, ofte en dag tidligere en værtsfuglenes : /føringstid: Værtsspecifik 4-5 uger : * Består af fodring af ungen tæt ved reden

54 Yngleforløbet hos halemejse Halemejserne begynder tidligt på foråret med deres yngleforberedelse, allerede i marts er de i gang med redebyggeriet. De første lægger de æg i april, men da reden ofte er udsat for plyndring er der en del omlægninger, som finder sted til ind i juni. Æggene lægges med 1 døgns intervaller, det er fortrinsvis hunnen der ruger når kuldet er fuldlagt, hannen deltager også, men har ingen rugepletter.*ikke ynglende halemejser kan fungere som hjælpere og bringe føde i rede og føringstiden, hvor de både kan varme unger, og bringe ekstra føde. Det er ofte et voksent individ, som er mislykket med sit yngleforsøg, og som kender parret (hannen) i forvejen, måske fra vinterflokken.**ungerne bliver ofte delt imellem forældrene i føringstiden : dage : dage : 1 dag, synkront *: dage **: Godt. 2 uger en er tiden fra Marts April Maj Juni Juli August September

55 Yngleforløbet hos havesanger Havesangeren er en af de trækfuglearter der ankommer sent, fra midten af maj, og følgelig lægges de 4-5 æg først i begyndelsen af juni med intervaller på én dag. Begge køn ruger, men hunnen mest, og rugningen begynder oftest efter 3-4 æg. Omlægninger er sjældne på grund af den sene start. *Ungerne bliver, i føringstiden, når de forlader reden, ofte delt imellem forældrene. : 3-4 dage : dage : 1-2 dage : 9-14 dage : *Godt 2 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld, andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.

56 Yngleforløbet hos havterne Havternen har et årligt kuld, æggene lægges fra begyndelsen af maj, til ind i juni. Der lægges typisk 2 æg (1-3) med 1½-2 døgn imellem æggene. Begge forældrefugle ruger, og rugningen begyndes ved første eller andet æg. Æggene klækkes dog synkront og ungerne passes og fodres af begge forældrefugle, de kan svømme efter et par dage, de er flyvefærdige efter tre uger, men føres og fodres i op til tre måneder. : 2-4 dage : dage : 1 dag : 1-2 dage : Er flyvefærdige efter godt tre uger, men oppasses af forældrefuglene yderligere 9-10 uger.

57 Yngleforløbet hos havørn Havørnen begynder at lægge æg fra slutningen af februar, de flest nok i marts, og enkelte helt ind i april, formodentligt nyetablerede par eller omlægninger, som en sjælden gang forekommer. Almindeligste kuldstørrelse er 2 æg, og de lægges med et interval på 2-5 dage. Begge ruger, men mest hunnen, som altid ruger om natten. I begyndelsen er det fortrinsvis hannen der jager, og hunnen der mader ungerne, senere deles de om arbejdet. I den første måned er en af de gamle fugle altid på reden. De første flyveøvelser foretages efter 6-7 uger, og efter 10 uger gennemføres de første korte flyveture. Først efter ½ år bliver ungerne selvstændige. Februar Marts April Maj Juni Juli August : : 5-10 dage, : dage (det enkelte æg ruges ca. 38 dage), : 3-6 dage, : uger : 5-6 uger. er fra ungerne forlader reden til selv

58 Yngleforløbet hos hedehøg Hedehøgen der er trækfugl og ankommer ret sent, og begynder æglægningen fra midten af maj, nogle gange ind i juni. Et kuld med typisk 4-5 æg, nogle gange flere. De yngre hunner dog oftest færre, ligesom omlægningskuld er mindre. Æggene lægges med intervaller af 1.5 til 3 dage. Det er kun hunnen der ruger, men hun får bragt føde af hannen. Hun begynder rugningen fra første æg, og æggene klækkes asynkront i løbet af 6-8 dage. Det er også hannen der bringer føde til ungerne, og hunnen der mader dem. Ungerne begynder at vandre rundt i redens nærhed efter ca. 3 uger men overnatter i reden helt op til 1½ måned. Efter redetiden fører og mader hunnen ungerne endnu en små 14 dages tid. Yngler undertiden koloniagtigt, og i disse tilfælde kan voksne fugle fodre og made unger fra andre kuld. : 6-10 dage : dage, pr. æg : 6-8 dage : dage : dage en er tiden fra

59 Yngleforløbet hos hedelærke Hedelærken har for det meste to årlige kuld. Det første lægges i maj, og det sidste helt hen i juli. Kuldet varierer fra 3-6 æg, hvor 4 nok er det mest almindelige. Andet kuld vil typisk have færre æg. Hedelærken har en anden sangperiode fra slut juni til lidt ind i juli, som sikkert hænger sammen med andet kuld. Æggene lægges med intervaller på 1 døgn. Der er kun hunnen der ruger, men hannen opholder sig for det meste lige i nærheden. Der ruges, når kuldet er fuldlagt, og æggene klækkes synkront i løbet af en dag. Begge forældrefugle fodrer ungerne, som forlader reden lige før de kan flyve, hvor de som 12 dage gamle kan flyve korte strækninger, og efter 16 dag er fuldt flyvefærdige. Godt to uger efter, at de har forladt reden er de selvstændige, men familien bliver ofte sammen igennem efteråret, også ungerne fra første kuld. : 2-5 dage : dage : 1 dag, synkront : dage : 2+ uger en er tiden fra

60 Yngleforløbet hos hjejle Hjejlerne har et årligt kuld på fire æg (som vadefugle almindeligvis har). Hvis kuldet ødelægges lægges om. Der er forholdsvis lang afstand imellem de enkelte æg bliver lagt (2-7 dage, gennemsnitligt godt 4 dage), men der ruges først når kuldet er fuldlagt, og æggene klækker synkront. Begge forældrefugle deltager i rugningen, men om natten for det meste kun hunnen. Ungerne forlader reden i løbet af første eller anden dag, og begge fører ungerne, ofte opdelt imellem forældrefuglene. De er flyvefærdige efter godt en måned, og er derefter selvstændige. : ca. 2 uger : dage : 1 dag (stort set samtidigt) : 1-1½ dag, men varmes fortsat ofte under forældrefuglene et par uger : I alt godt en måned en er tiden fra

61 , : ca. 4 dage, : dage, : 1 dag, : dage, : Meget kort, ungerne bliver næsten selvstændige idet de forlader reden, og slutter sig ofte sammen i småflokke. en er tiden fra indtil de bliver selvstændige. Yngleforløbet hos huldue Hulduer yngler, som navnet antyder, i huller i træer. De er trækfugle og ankommer tilbage fra vinterkvarteret fra slut februar til ind i marts. De lægger som andre duer oftest 2 æg, og det første af nok tre kuld påbegyndes i slutningen af marts eller begyndelsen af april. De to æg lægges med et par dages mellemrum. Der ruges af begge fugle fra første æg, og æggene klækkes indenfor 1 dag. en varierer med årstiden kortest ved midsommer. Begge forældrefugle tager sig af ungerne, men hunnen kan allerede være i gang med næste kuld hvor hannen stadigvæk tager sig af de endnu ikke flyvefærdige unger. Er selvstændige, så snart de er flyvefærdige. Marts April Maj Juni Juli August September

62 Yngleforløbet hos husrødstjert Husrødstjerten påbegynder første kuld i slutningen af april eller i begyndelsen af maj. For det mest har de to kuld med 4-6 æg. Det er alene hunnen der ruger, og hun begynder efter sidste æg er lagt. I begyndelsen er det hannen der bringer føden til ungerne, men hunnen mader dem. I tilfælde af bigyni bringer hannen ofte føde til begge reder. Efter godt en uge overlades føringen af første kuld til hannen. en for sidste kuld er 3-4 uger. Ungerne begynder delvist selv at finde føde efter ca. 10 dage. : 5-6 dage : dage : 1 dag : dage : Ca. 3 uger en er tiden fra Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere.