Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) (vs.1.0: ) Løvsanger. Status og udbredelse

Transkript

1 Løvsanger Løvsanger (Phylloscopus trochilus) (L) Status og udbredelse Løvsangeren er vor talrigeste sangfugl, udbredt over hele landet. Løvsangeren er trækfugl, og overvintrer i tropisk Afrika, syd for Sahara. Løvsangeren har en vid udbredelse, fra Storbritannien og Vestfrankrig, hele Skandinavien, og i et bredt bælte ind over Rusland, Sibirien og Centralasien helt til østkysten. Vinterkvarteret er i stort set hele Afrika syd for Sahara. Data for løvsanger Længde Vingefang Vingelængde Ældste Ynglepar i Art Vægt (g) (cm) (cm) (cm) (år)** DK*** Status# Løvsanger ,5-11,5 16,5-22 6, YT/TG *Varierer både med årstid og tidspunkt på dagen ** Fund af ringmærkede individer ** *2014 Eget estimat ud fra DOF data og ynglefugleindex #Status: YS-ynglestandfugl, YT-yngletrækfugl, TG-Trækgæst, VG-Vintergæst Slægtskabsforhold Løvsangeren hører til den store sangfuglegruppe (Sylvioidae), der inkluderer familier som lærker, svaler, halemejser, og de egentlige sangere i familier som rørsangere, græshoppesangere, havesangere. Løvsangeren hører til løvsangerslægten (Phylloscopus), som er stor, og stadigvæk under udredning med molekylærbiologiske teknikker (DNA). Der bliver således stadigvæk, på baggrund heraf, beskrevet nye arter (arter/underarter som tidligere blev antaget for at tilhøre samme art, men nu ud fra DNA analyser, bliver betragtet som separate arter). Stamarten til de mange forskellige løvsangerarter i Phylloscopus slægten 1

2 menes, at stamme fra skovområderne syd for Himalaya, og har herfra spredt sig i alle retninger, nord, syd, øst og vest med de mange nye arter til følge, indtil videre 60 arter. I Danmark har vi fire ynglende arter i slægten, løvsanger, gransanger, skovsanger, som alle er almindelige, og i de østlige egne af landet fåtalligt, formentlig under indvandring øst fra, lundsanger. Desuden et antal mere eller mindre fåtallige/sjældne trækgæster. En af arterne, hvidbrynet løvsanger er inden for det seneste årti blevet ganske hyppig, sibirisk gransanger konstateres også regelmæssigt, hvorimod arter som fuglekongesanger og Himalayasanger er fåtallige, og endeligt arter som brun og Schwarz løvsanger og nordsanger er meget sjældne gæster. Levested/habitat Løvsangeren lever i mange forskellige habitater, fra næsten nøgne øer i Skærgården, blot nogle få buske er nok, til krat, moser og skov, fortrinsvis åben skov, både med løv eller nåletræer, i parker og haver. Føde Løvsangerens føde består stort set udelukkende af animalsk føde, insekter, insektlarver, spindlere, men om efteråret indgår i begrænset omfang også bær. Toprovdyr Løvsanger Løvsangeren er stort set udelukkende rovdyr, og lever af animalsk føde, insekter, insektlarver, spindlere, og andre små hvirvelløse dyr. Om efteråret kan der indgå en mindre del bær. Det placerer løvsangeren på første og andet rovdyr niveau i fødekæden, med overvægt på første niveau, og med en lille andel som planteæder. Rovdyr Rovdyr Planteædere Primærproduktion Planter Fuglehåndbogen på Nettet (BBJ) Fældning De voksne løvsangere har to fuldstændige fældninger om året, den ene i yngleområdet fra midt juni til august/begyndelsen af september, og en fældning i vinterkvarteret fra december til februar/marts. Muligvis skyldes denne dobbelte fuldstændige fældning at løvsangeren bevæger sig over ret store strækninger i vinterkvarteret, og der derfor sker et stort slid på fjerdragten. Ungfuglene har en delvis fældning, der begynder i en alder af 3-5 uger. Det er fortrinsvis krops og dækfjer der fældes. De fælder igen i vinterkvarteret, som de voksne, inden de begynder trækket mod yngleområderne. Enkelt fælder dog ikke de store fjer svingfjer og halefjer, og som derfor er meget slidte ved ankomsten. 2

3 Træk og vandringer Løvsangerne er trækfugle og tilbringer vinteren i tropisk Afrika syd for Sahara. Man har ikke mange tilbagemeldinger fra danske ynglefugle, men det menes at de overvintrer i Sahelzonen og savannen syd for Sahara i det vestlige Afrika. De danske løvsangere trækker om efteråret mod sydvest, sammen med de sydsvenske og sydnorske fugle, de nordsvenske og finske fugle trækker derimod i en sys sydøstlig retning, og overvintrer formodentligt i det østlige eller sydlige Afrika. I vinterkvartererne er løvsangerne ikke territoriale og ser ud til at vandre en del rundt i deres søgen efter føde. De kan forlade et område, for så senere at komme tilbage. Sammenligner man en stationær og territorial art som den brogede fluesnapper, ser man, at løvsangerens fødeniche i sammenligning er smal, hvilket de så kompenserer for ved at bevæge sig rundt og søge efter føde i et større geografisk område. I vinterkvarteret holder løvsangerne sammen i småflokke, undertiden blandet med andre lokale arter, lidt som de blandede mejseflokke, herhjemme, om vinteren. De er ikke aggressive over for hinanden i småflokkene, og der er desuden jævnligt udskiftning af individerne. Løvsangerne synger i vinterkvarteret, og der kan være forskellige forklaringer, dels, at det er for at perfektionere, og måske udvide sangrepertoiret (repertoirestørrelse er aldersafhængigt hos løvsanger) til forårets konkurrence om hunner, og dels ser det ud til, at sangen bruges i en umiddelbar aggressiv reaktion i konkurrence om føden, på samme måde, som man ser det omkring foderbrættet om vinteren (her dog uden sang). Adfærd og forhold hos broget fluesnapper og løvsanger i deres vinterkvarterer (Efter: Volker Salewski et al IBIS 144, (2002)) Broget fluesnapper Adfærd i vinterkvarter Stationær Holder individuelle territorier Fangstmetodik: Fourageringsniche: Flugt: 51% I luften 8,0% Svirreflugt 15,5% På blade 42,5% Hoppeflugt 9% På kviste 14,5% Hop 0,5% På jorden 21,5% Udfald 21% På stammer 11,0% Pikke (blade) 2,5% Lav vegetation 2,5% Løb 0,5% I vinterkvarter (samme område) fra september til april F ø d e n i c h e Broget Fluesnapper har bred fødeniche og er stationær og territorial Løvsanger har smal fødeniche og er ikke territorial, men vagabond Geografisk område Løvsanger Adfærd i vinterkvarter Omvandrende I flokke uden individuelle territorier Fangstmetodik: Fourageringsniche: Flugt: 5,0% I luften 2,0% Svirreflugt 19,5% På blade 70,0% Hoppeflugt 9,0% På kviste 26,0% Hop 0% På jorden 0% Udfald 0% På stammer 2,0% Pikke(blade)66,5% Lav vegetation 0% Løb 0% I vinterkvarteret (samme område) fra november til januar, og igen fra marts til ind i april. De allerførste (enkelte dog tidligere) løvsangere dukker om foråret op i slutningen af april, men det store indtræk sker først i midten af maj. Illustrationen neden for viser dels, hvornår den første fugl dukker op, og dels hvornår hovedtrækket sætter ind. Som det fremgår kommer de allerførste individer omkring tre uger før hovedtrækket, og der er ligeledes efternølere et stykke tid efter hovedtrækket. Der er ingen tvivl om, at det tidspunkt hvor hovedtrækket foregår, er det der det optimale under de nuværende omstændigheder. Verden er, selvom det intuitivt kan føles sådan, ikke statisk, men ændrer sig faktisk konstant, ligeså livsbetingelserne for fuglene, inklusive klimaet (for godt ti tusinde år siden havde vi istid på vore breddegrader, men set i f.eks. løvsangernes perspektiv, de har eksisteret som art i ca. fire millioner år, er 3

4 det jo ikke alverden). For tiden diskuteres klimaændringernes indflydelse på fuglelivet og specielt trækfuglenes forhold. Timingen af ynglesæsonen er vigtig for fuglene, så de har unger, når der er rigeligt med føde, hvilket kan variere fra år til år, afhængigt af, om vi har haft en lang og kold vinter, eller om den har været kort, og planter og løvspring går i gang tidligt og dermed også føden for de insekter og insektlarver, som fuglene fodrer deres unger med. Spredningen i ankomsten af trækfuglene er i første omgang nok relateret til de årlige variationer, hvor de der ankommer tidligt i år hvor foråret kommer tidligt nok vil være mere succesfulde end dem der kommer sent, og omvendt i år med sene forår. Sker der en klimamæssig forskydning, dvs. at foråret set i gennemsnit over en årrække (30 år), enten kommer senere, eller som nu kommer tidligere, vil der også ske en gradvis forskydning i løvsangernes ankomsttidspunkt. Da spredningen på ankomsttidspunktet er stor, vil der altid være nogle der ankommer på det optimale tidspunkt i et givet år. Fænologi løvsanger Fænologien for løvsanger ved en række træksteder er blevet er blevet analyseret for en 20- årig periode (Sparks et al: Global Change Biology 11(1) (2005)). Som det fremgår går der typisk i størrelsesordenen tre til fire uger fra den første observation til trækket topper: Første Topper Dungeness 6. april 26. april Helgoland 23. april 19. maj Rybachy 19. april 11. maj Jurmo 29. april 23. maj Ladoga 28. april 16.maj 31/3 (6/4) (26/4) (29/4) (23/5) (23/4) (19/5) (19/4) (11/5) Jurmo (28/4) (16/5) Ladoga Helgoland Rybachy Dungeness Ankomsttidspunkter for løvsanger på forårstrækket, som det fremgår er der en ganske stor spredning fra første til sidst fugl. Linjerne markerer skillelinjen imellem de bestande der trækker mod nordøst om efteråret (fra det vestlige Afrika) og de bestande der trækker mod nord nordvest om foråret (fra det østlige og sydlige Afrika), markeret ved dobbeltpile. Illustrationen herunder skitserer de vejr/klimamæssige forhold, der har indflydelse på fuglenes ankomsttider. I løvsangernes tilfælde, og nok for de fleste trækfugles vedkommende har det stor betydning for hannerne, at komme frem til yngleområdet tidligst muligt, og få etableret et yngleterritorium. For løvsangerhannernes vedkommende er det de hanner, der når frem et par uger før hunnerne, og som hurtigt får etableret territorier, der først får tiltrukket en mage, og også dem der får flest unger på vingerne. Hannerne bliver således presset til at nå frem tidligt, men kan, hvis vejret arter sig fra den kolde side, løbe ind i problemer, med mangel på føde. Der er på den måde hele tiden en balance imellem risikoen for at komme så tidligt, og der ikke er føde nok, og risikoen for at komme for sent, og hvor territorierne så allerede kan være besat. 4

5 Fænologi årsager og udvikling af ankomsttidspunkt til ynglepladserne Kortidsårsager: Vejr, kort vinter, tidligt forår medfører tidligere ankomsttidspunk, det følgende år* Langtidsårsager: Varmere klima medfører generelt tidligere ankomsttidspunkt A n t a l Kortidsårsager: Vejr, lang vinter medfører senere ankomsttidspunktet i det givne år Langtidsårsager: Koldere klima medfører generelt et senere ankomsttidspunktet Ankomsttidspunkt April Maj Juni Fuglenes ankomsttidspunkt om foråret afhænger ultimativt af fødetilgængelighed, som igen afhænger af vejr (korttids) og klima (langtids). Dels skal der være føde til de voksne fugle selv, men lige så vigtigt, at der er rigeligt med føde, når ungerne skal opfostres. *Det har vist sig, at de enkelte individer ikke afviger meget i ankomstdato fra år til år, men at det er klækningsdatoen der afgør ankomsttidspunktet, klækkes ungerne tidligere et givent år, vil disse unger ankomme tidligere end forældrefuglene, klækkes de senere, vil de ankomme senere end forældrefuglene (vist for stor kobbersneppe og broget fluesnapper). Kommer foråret tidlig, og er det mildt i vejret, kan æglægningen begynde tidligere, og omvendt, kommer foråret sent og det er koldt i vejret, begynder æglægningen senere, hvilket så vil manifestere sig i ankomsttidspunktet af de etårige fugle det følgende år. Det er de fugle, der vælger det optimale yngletidspunkt, alt andet lige, får flest unger på vingerne, og dermed størst ynglesucces og bidrag til populationen. Da vejret og årstiderne varierer, opstår der således en balance imellem tidligt og sent ynglende individer, i lune forår har de tidligt ynglende størst succes og omvendt i kolde forår. Ændrer klimaet sig. Klimaet ændrer sig også, mere glidende, det kan gå i begge retninger, i øjeblikket i den varmere retning, og det vil i sidste ende afspejle sig i en forskydning i fuglenes ankomsttidspunkt om foråret, som i den nuværende situation med varmere klima, vil gå mod tidligere ankomstdatoer (se også tekst i artikel). Vejr og klimaforholds indflydelse på ankomsttidspunkt for trækfugle. Der er ikke lavet undersøgelser for løvsanger, men forholdene er formodentligt de samme. Fordelingsdiagrammet viser fordelingen af løvsangernes ankomsttider om foråret. Diagrammet er vist symmetrisk, men det kan meget vel være, at højresiden er stejlere, så ankomsttiden reelt ikke strækker sig så langt ind i juni, som diagrammet antyder. Da der ikke er lavet undersøgelser på løvsangeren i denne sammenhæng skitserer figuren neden for forholdet hos hollandske brogede fluesnappere. Fænologi ændringer i trækfuglenes ankomsttider om foråret Man har kunnet konstatere, at en række trækfuglearter i en periode er begyndt at ankomme tidligere og tidligere. Klimaændringerne er blevet brugt som forklaring på forholdet,altså at de lidt højere forårstemperaturer har fremskyndet ankomsten. Det må imidlertid være svært for fuglene, på tusinder af kilometers afstand at afgøre den faktiske temperatur på ynglepladsen, og spørgsmålet er, hvilken mekanisme der egentlig har forårsaget det tidligere ankomsttidspunkt. Det har vist sig at de individuelle fugle ikke ændrer ankomsttidspunkt fra år til år, i det mindste for to undersøgte arter, hollandske brogede fluesnappere og islandske store kobbersnepper. De enkelte individer ankommer meget tæt på samme dag, år efter år. I år med mildt og varmt forårsvejr kan de imidlertid begynde æglægningen tidligt, og det er de tidligt udklækkede unger der har vist sig at ankomme tidligere, ikke forældrefuglene. Kommer fuglene retur tidligt, og vejr og fødeunderlag er gunstigt, kan de naturligvis komme i gang med æglægningen endnu tidligere. Et hollandsk langtidsstudie ( ) af brogede fluesnappere har vist at fluesnapperene har fremskyndet tidspunktet for æglægningen med 12 dage i perioden, studiet viste også at det var de tidligt udklækkede hunner der fremskyndede ankomsten til Holland om foråret, og at der i det seneste årti ( ) ikke skete nogen fremrykning (forårstemperaturen steg heller ikke i den periode). Unger Forældrefugle Unger Forældrefugle Vinterkvarter Klækningstidspunkt dage forskudt i forhold til forældres (5) klækningstidspunkt Ankomsttidspunkt det følgende forår i forhold til forældrefuglenes ankomst Æglægningstidspunkt Dage Tidlig ankomst giver mulighed for, afhængigt af vejr/fødetilgængelighed, at yngle endnu tidligere 5

6 Inden for de senest 10 år har første observation i Danmark, af løvsanger, varieret fra 1. april i 2007 til 14. april i 2013 (rapporteret til DOF basen), men det er meget få fugle der ankommer før midten af april. Hvornår ses løvsangerne i Danmark (Jo mørkere farve, jo flere fugle) Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December Ynglebiologi Løvsangerne bliver ynglemodne i etårs alderen, og de fleste yngler nok i den alder, men ellers udgør de ofte den ikke ynglende bestand, som hurtigt træder til, hvis et territorium bliver ledigt. Da dødeligheden hos småfugle er stor, er det den lange rejse risikoen værd, selvom et ungt individ ikke i første omgang får tilkæmpet sig et territorium Hos mange fuglearter er der ud over de fugle der yngler, ofte en stor bestand af ikke ynglende fugle (læs evt. mere i artiklen om populationsbiologi). Løvsangerne er fortrinsvis monogame i ynglesæsonen, men bigyni (en han to hunner) forekommer i lidt under 10% af tilfældene, og det er for det meste tidligt ankomne hanner der lykkes med at tiltrække mere en én hun. Det er således hunnen der udvælger hannen, sikkert baseret på kvaliteten hannens sang, og hvor attraktivt territoriet er. I selve parringsspillet svirrer begge køn overfor hinanden med vingerne 6

7 Yngleforløbet hos løvsanger Løvsangeren er trækfugl, og dukker op sidst i april, først i maj. De begynder at yngle i maj måned, hvor det første af eventuelt to kuld lægges. Det består af 4-8 æg (flest 5-7), og de lægges med én dags mellemrum. De størst kuld lægges i begyndelsen af sæsonen. Det er kun hunnen der ruger og hun begynder fra sidste eller næstsidste æg. æggene klækker lidt asynkront i løbet af 1-2 dage, afhængig af hvornår hunnen har begyndt rugningen. Fodring og føring af unger fortages i fælleskab af hun og han. Der bliver lagt om, hvis kuldet ødelægges. Føringstid Redetid Klækning Rugning Æglægning De enkelte perioder Æglægning: 3-7 dage Rugning: dage Klækning: 1-2 dag Redetid: dage Føringstid: 2-3 uger Føringstiden er tiden fra ungerne forlader reden, indtil de bliver selvstændige. Angivelser for første kuld. Andet kuld som ofte har færre æg, gennemføres hurtigere. April Maj Juni Juli August September Oktober Det er hunnen der udvælger redestedet i territoriet, og hun bygger også selv reden. Den anbringes som oftest direkte på jorden, i skjul under en busk. Reden er overdækket, og kamufleret med mos og græs. Mellemlaget er fine græsstrå, og inderst er den foret med småfjer. Hun er 5-7 dage om at bygge reden, og det tager hende flyveture for at få samlet tilstrækkeligt med redemateriale. Hun lægger typisk 5-7 æg, og som det gælder for de fleste fuglearter, er det de tidligst lagte kuld, der er de største. Æggene bliver lagt i maj, de fleste nok fra midten til slutningen af måneden. Det kun hunnen der ruger. Begge forældre deltager i opfostringen af ungerne, selv ved bigyni ser det ud til at hannen hjælper til ved begge kuld. Almindeligvis har løvsangeren kun et kuld, men to kan forekomme, og hvis kuldet ødelægges, lægges der for det meste om. Ungerne forlader reden efter små to uger, og bliver passet i yderligere 2-3 uger inden de må tage vare på sig selv. Sang Fuglenes sang har flere funktioner, dels bruges sangen til at etablere og forsvare et territorium, dels bruger hannerne sangen til at tiltrække en mage, men fuglene bruger også sangen til at identificerer hinanden, både som art og individ. Mange sangfugle har beskedent farvede fjerdragter i gråbrune nuancer, og flere nærtstående arter ligner hinanden til forveksling. Deres sang derimod er forskellig (brug link til Xeno- Canto). For arter som løvsanger og gransanger er sangen er afgørende for om en fugl erkendes som en artsfælle og mulig konkurrent, eller en anden og som konkurrent uinteressant art 7

8 Det er skitseret i illustrationen her under. Sang som artsidentifikation Hos sangfugle der af udseende ligner hinanden til forveksling, udgør sangen den afgørende identifikation af art, også for fuglene selv. F.eks. hos de nært beslægtede arter som løvsanger og gransanger Løvsanger Gransanger Præsenterer man en gransanger for en udstoppet løvsanger og afspiller løvsangersang reagerer gransangeren ikke Præsenterer man en gransanger for en udstoppet løvsanger og afspiller gransangersang reagerer gransangeren med sang og aggressiv adfærd Illustrationen her under viser hvorledes gransangerne kender hinanden som individer, men det samme gælder for løvsangeren. Sker der ændringer i naboterritorierne, er fuglene således klar over det, og hvis der kommer en ny nabo kan de straks markere territoriegrænserne. Individuel genkendelse hos gransanger og løvsanger i forbindelse med naboterritorier Gransangere og løvsangere i naboterritorier kan individuelt genkende hinanden på sangen, og ved hvilket individ der hører til et givet naboterritorium. Bytter man om på sangen (ved afspilning), således at en given han synger fra et andet naboterritorium reagerer de andre naboer aggressivt Gransanger Ændring af adfærd: Korrekt naboterritorium Andet naboterritorium Latenstid (sek.) Nærmest afstand (m) 8,5 (0-20) 0,5 (0-15) Indenfor 7 m (sek.) Sang (antal) 12 1 Generel aktivitet (relativ) 4 27 Gransangerne kender hinanden individuelt i et naboskab, og reagerer ikke aggressivt på hinandens sang, når den kommer fra det naboterritorium hvor den hører hjemme Byttes der om på sangen, fra en nabofugl, så den kommer fra et andet tilgrænsende territorium, reagerer gransangerne aggressivt 8

9 Alder og dødelighed Som hos andre småfugle er den gennemsnitlige levealder hos løvsangerne meget lav, gennemsnitsalderen ligger formodentligt i omkring 1½ år, og af ungfuglene dør omkring 75% i løbet af første år, hvor de voksne klarer sig en anelse bedre med 60-65%. Den ældste fritlevende løvsanger nåede dog en alder på over 10 år, og en del er nået over 7 år (ringmærkede individer). 9