Psykiatrisk Afdeling Odense. Universitetsfunktion. Klinisk retningslinje. Compliancefremmende tiltag

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Psykiatrisk Afdeling Odense. Universitetsfunktion. Klinisk retningslinje. Compliancefremmende tiltag"

Transkript

1 Psykiatrisk Afdeling Odense. Universitetsfunktion. Klinisk retningslinje. Compliancefremmende tiltag Dokumentansvarlig: Hanne Skarsholm, Anders Christensen. Opdateret Formål Denne retningslinje, hvis målgruppe er alle patientgrupper og den samlede personalestab, har som formål at øge opmærksomheden på complianceproblemer i al vores pleje- og behandlingsvirksomhed. Det forventes, at dette fokus vil forbedre vores behandlingsresultater. Der henvises til algoritme sidst i dokumentet og de respektive kliniske retningslinjer for psykofarmakologisk behandling. Baggrund Definition og terminologi Adherence versus compliance Compliance er defineret som graden af overensstemmelse mellem en persons adfærd, hvad angår medicinordination, diætforskrifter og/eller udførte livsstilsændringer og de foreslåede, accepterede anbefalinger givet af sundhedspersonale. Adherence er den grad, i hvilken en persons adfærd, f. eks. at tage medicin, at følge en slankekur eller et givet livsstilsråd, svarer til de anbefalinger, der er givet af en læge eller anden fagperson i sundhedssystemet. At indtaget af medicin svigter, eller at en patient i øvrigt ikke følger behandlingen, er velkendt i alle medicinske specialer. Det gamle compliancebegreb er som følge af sit paternalistiske islæt ved at blive erstattet af begrebet adherence, der tager udgangspunkt i, at der er indgået aftale omkring en given behandling.

2 Boks 1 Compliance Adherence Concordance Grad af overensstemmelse mellem ordination og indtagelse af medicin Grad af opfyldelse af indgåede aftaler Den i fællesskab afklarede handling Compliance- og adherenceproblemer er universelle, og der er en meget varierende opfyldelse af indgåede aftaler. Figuren nedenfor illustrerer, hvor svært det er at opnå tilstrækkelig adherence til at en given behandling vil få effekt. Det er således forholdsvis let at få en patient til at huske behandlingen af nyrestenssmerter, hvorimod det er meget sværere at huske at bruge tandtråd. Figur 1 Hvor svært er det at overholde behandlingen i tilstrækkelig grad til at opnå effekt? Slankekur Skizofreni Dyrke motion Bruge tandtråd Hypertension Diabetes (insulin) Diabetes (tablet) Depression Overholde klinisk retningslinje P piller Nyresten Let Svært (Efter J Kane, personlig meddelelse)

3 Retningslinjen vil bruge compliance som terminologi. Ofte omtales compliance som et enten-eller fænomen, men hyppigt er der tale om en vis grad eller udstrækning af compliance, dvs. delvis compliance. Nogle bruger indtagelse af minimum 80 % af en ordineret dosis til at afgrænse compliance og manglende compliance. Årsager til lav eller manglende compliance Det er almindeligt accepteret, at der er complianceproblemer hos 10 til 30 % af de patienter, der er indlagte, og % af ambulante patienter. Skal man identificere disse patienter, kan det være en hjælp at kende de hyppigste faktorer, der kan medføre at patienterne udviser manglende compliance. Hvis patientens symptombillede er domineret af tankeforstyrrelser og vrangforestillinger, vil patienten oftest afvise medicinsk behandling, da symptomerne forhindrer indsigt i egen sygdom. Kognitive deficit, især nedsat evne til at fastholde fokuseret opmærksomhed, forstyrrelser i korttidshukommelsen og nedsat evne til kategorisering, planlægning og udførelse af handlinger kan medføre, at patienten ikke kan overskue, hvad han skal gøre med medicinen, hvad der skal tages og hvornår. Kognitive deficit medfører en passiv afbrydelse af medicinindtagelsen i modsætning til de psykotiske symptomer, der medfører at patienten aktivt fravælger medicinen. Også aktivt misbrug af rusmidler øger risikoen for at patienterne ophører med den medicinske behandling. Der er ikke påvist en entydig sammenhæng mellem bivirkninger af den antipsykotiske medicin og manglende compliance. Det er nok ikke så meget tilstedeværelsen af bivirkninger som sådan, men mere hvilken subjektiv relevans de har for patienterne, der er afgørende for om der opstår complianceproblemer. Generelt er det vigtigt at være opmærksom på, at virkningen af antipsykotika først ses efter en tid, og oftest forekommer der bivirkninger før den antipsykotiske virkning. Udover det antipsykotiske præparats virkninger og bivirkninger har administrationsformen også betydning for compliance. En kompleks medicinsk behandling med flere præparater administreret på forskellige tidspunkter øger sandsynligheden for complianceproblemer alene på grund af de tidligere nævnte kognitive deficit, som ses hos mange patienter med skizofreni. Det psykiatriske behandlingssystem har indbygget flere elementer, der kan bidrage til complianceproblemer. Der kan være uoverensstemmelser mellem de enkelte lægers ordinationspraksis, hvis man ikke følger de kliniske retningslinjer. Den forskellige ordinationspraksis blandt lægerne kan skabe usikkerhed blandt patienterne, der vil opleve at de får forskellige behandling

4 afhængigt af, hvilken læge de møder. Patienterne vil derved kunne miste tiltroen til lægernes kompetence. En dårlig patient-lægerelation, manglende information og mødet med mange forskellige læger er alle forhold, der øger risikoen for complianceproblemer. Man skal specielt være opmærksom på, at overdragelsesfasen mellem hospital og efterbehandling udgør en særlig risiko for, at patienterne ophører med medicinen. Endelig kan nævnes betydningen af omgivelsernes holdning til den antipsykotiske behandling. En negativ holdning til medicinen blandt pårørende eller kontaktpersoner vil oftest medføre, at patienten ophører med medicinen. Den samme risiko ses, hvis patienten er socialt isoleret, bor alene eller sygdommen generelt i samfundet opleves stigmatiserende. Boks 2 Faktorer der kan medføre complianceproblemer Patientrelaterede faktorer Manglende sygdomsindsigt Symptomerne er forsvundet Kognitive deficit, glemsomhed Misbrug Holdninger til sygdommen og medicinen Følelse af stigmatisering i forbindelse med medicinering Medicinen for dyr Medicinrelaterede faktorer Langsom indsættende effekt, manglende effekt af medicinen Bivirkninger Uoverskuelig, kompliceret medicinering Systemrelaterede faktorer Manglende compliance hos lægen, uvidenhed om kliniske retningslinjer Patient-læge relationen Information Mange behandlere Dårlig kommunikation og manglende opfølgning Systemskift Faktorer relateret til omgivelserne Manglende støtte fra netværk Negativ holdning til medicin i patientens miljø Lav socialklasse Dårlig økonomi Alene boende

5 Hvad siger litteraturen om måling af compliance og compliancefremmende tiltag? Mange tiltag er forsøgt til måling og forbedring af compliance. Ingen metode til måling af compliance er endnu kategoriseret som gylden standard og intet enkeltstående tiltag har haft potentiale til at løse problemet med manglende compliance. Nedenfor gennemgås overordnede konklusioner fra litteraturen omkring måling og forbedring af compliance. Måling af compliance: De hidtil anvendte metoder har alle deres begrænsninger, og generelt set overvurderer de compliance (1). Den mest nøjagtige vurdering opnås, hvor man kombinerer flere metoder (2). 1. At spørge patienten om compliance At spørge patienten selv er en let, billig og meget hyppigt brugt måde at opnå oplysninger om compliance på, både i klinisk dagligdag og talrige studier. Imidlertid viser litteraturen, at selvrapportering er behæftet med stor usikkerhed og fører til overestimering af compliance (3). Selv når patienter indikerer ikke at have taget al den ordinerede medicin til punkt og prikke, overestimerer de deres compliance. Et studie viste, at hvis der svares bekræftende på spørgsmålet Har du glemt at tage mindst én enkelt pille i den forgangne uge?, signalerede det lav compliance på mindre end 60 %, også hvis det kun drejede sig om én pille (4). Også rapportering ved læge overestimerer compliance (5). 2. Overholdelse af aftaler med behandlingssystemet Metoden, der går ud på, at man undersøger om patienten overholder sine aftaler med behandleren, er enkel og billig. At udeblive fra aftaler med behandlersystemet kan i det daglige synes at være en ubetydelig hændelse, måske endda en lettelse for behandleren i en travl hverdag. Det er imidlertid første skridt i retning af den mest alvorlige form for non-compliance, nemlig total frasigelse af behandling, og korreleret med kompromitteret adherence til ordineret medicinsk behandling (4). Total non-compliance vil som regel medføre, at patienten ikke møder op til aftaler med behandler. Udeblivelse kan derfor også være en metode til at give mistanke om non-compliance (4;6), og er i et review vist at være et ret præcist mål for compliance (7)

6 I de tilfælde, hvor aftale med behandleren skulle udmønte sig i injektion af depot-medicin, bliver det i særlig grad et udtryk for non-compliance, hvis patienten udebliver, og udtryk for forbedret compliance, såfremt det lykkes at få patienten til at overholde aftaler i højere grad (7). 3. Mangel på dømmekraft og indhold Talrige undersøgelser har vist, at manglende sygdomsindsigt og dømmekraft omkring egen sygdom og behovet for behandling af denne, er medvirkende årsager til dårlig compliance (1;8-10). 4. Drug Attitude Inventory (DAI-10) Ønskes en mere grundig og struktureret vurdering af compliance kan man anvende en rating skala (DAI-10). Skalaen blev udviklet med henblik på at prædiktere compliance versus non-compliance. I det initiale studie blev 89 % kategoriseret korrekt (11). Skalaen er særdeles velafprøvet. I seks items gives der udtryk for subjektiv erfaring med medicin og i de resterende fire udtryk for holdning til medicin. Der er altså en relation mellem subjektivt respons på medicin og compliance. Antagelsen er, at patientens velbefindende, både følelses- og funktionsmæssigt under medicinering i høj grad påvirker patientens compliance (12;13). Compliancefremmende tiltag: Det fremgår af et Cochrane-review fra 2008 omhandlende compliancefremmende tiltag (14), at komplekse interventioner er mest effektive, dvs. interventioner, der kombinerer flere forskellige tiltag. Tiltagene kan omhandle information, reminders, rådgivning og psykoedukation, monitorering af compliance, familieterapi og forskellige former for psykosocial støtte. Dette bekræftes af andre oversigtsartikler, der også påpeger effekt ved kombination af forskellige tiltag (4;15-17). Dette gælder ikke mindst, når interventionen målrettes den enkelte patient ud fra en individuel vurdering. I et studie (18) tilrettelagde man individuelle, miljømæssige støtteforanstaltninger indenfor en række områder i patientens dagligdag. Det drejede sig om skilte, tjeklister, alarmer og systematisering af ejendele m.v. som skulle hjælpe patienten med at strukturere og huske daglige gøremål som personlig hygiejne, fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter, indtagelse af medicin og overholdelse af aftaler med behandlingssystemet. Resultaterne indikerede, at metoden var effektiv til forbedring af compliance.

7 Mange af de hidtil udførte studier omhandlende forbedring af compliance har taget udgangspunkt i Motivational Interviewing, og haft en vis evidens. Det blev tidligere anset for at være en af de mest lovende interventionstyper til afhjælpning af complianceproblemer (19). Siden er kommet et kritisk Cochrane review (20) samt flere studier, der har haft mere tvivlsomme resultater. Anbefalinger På baggrund af den eksisterende litteratur anbefales følgende omkring måling af compliance og compliancefremmende tiltag: Måling af compliance: Boks 3 Vurder patientens compliance ud fra følgende parametre: Spørg patienten om compliance Undersøg om patienten overholder aftaler Vurder patientens dømmekraft i forhold til egen sygdom og behandling Drug Attitude Inventory (DAI-10) Evt. serum-monitorering Spørg patienten om compliance Det har formentlig indvirkning på svaret, hvordan man spørger. En ikke-fordømmende måde, hvor intervieweren giver udtryk for det faktum, at mange glemmer at tage deres medicin af og til, vil sandsynligvis gøre det lettere for patienten at tale ærligt omkring complianceproblemer. Undersøg om patienten overholder aftaler Spørg relevant behandler (distriktspsykiatri eller egen læge) om patienten overholder sine aftaler med behandlingssystemet Vurder patientens dømmekraft i forhold til egen sygdom og behandling PANSS item G12 Mangel på dømmekraft og indsigt omhandler netop dette. Patienten rates her ud fra sin evne til at vurdere sin egen psykiske sygdom og situation, før og nu, samt det subjektive behandlingsbehov og evnen til realistisk kort- og langtidsplanlægning.

8 Drug Attitude Inventory (DAI-10) DAI-10 består af 10 items, som besvares skriftligt af patienten selv med korrekt eller forkert. De rigtige svar i forhold til at udvise compliance scores med +1 points, de forkerte svar scores med -1. Den samlede score er den opsummerede positive score minus den negative. Såfremt den samlede score er positiv, er det et udtryk for et positivt subjektivt respons på antipsykotisk behandling, og en stærk prædiktor for compliance hos patienten. Såfremt den er negativ, er det udtryk for et negativt subjektivt respons på antipsykotisk behandling, og en stærk prædiktor for manglende compliance (11;21). Serum-monitorering Serum-monitorering kan give indtryk af, om patienten er ophørt med indtagelse af medicin, og i nogen grad også, hvorvidt der er tale om delvis compliance. Compliancefremmende tiltag: Boks 4 Compliancefremmende tiltag: Information omkring den farmakologiske behandling Regelmæssigt fokus på compliance Brug af reminders Medicinafstemning Information omkring den farmakologiske behandling Forståelig information om fordele og ulemper ved en given medicinsk behandling er obligat og bidrager til at patienten føler sig accepteret som en aktiv partner i behandlingen. En indlægsseddel i medicinpakningen er ikke nok, og ofte vil den være uforståelig for patienten. Studier viser, at skriftlige instruktioner, skrevet i et for patienten forståeligt sprog uden fagtermer og mundtligt gennemgået med patienten, er effektivt i forhold til compliance for både patient og pårørende (22). Regelmæssigt fokus på compliance Compliance er et ofte overset og undervurderet problem. Det er vigtigt, at der regelmæssigt sættes fokus på compliance i samtalen med patienten, bl.a. for at kunne intervenere så tidligt som muligt

9 ved complianceproblemer (23). Det kan f.eks. være, at økonomien er en hindrende faktor for compliance. I så fald kan man forsøge at finde et billigere præparat. Det kan være, at patienten oplever, at det er blevet uoverskueligt, hvilke doser, der skal indtages, og hvornår. Patienten kan måske ikke hente medicinen på apoteket, eller andet. Brug af reminders Problemer med at huske medicinindtagelse er meget udbredte. Derfor er brug af huskesystemer eller reminders velindiceret og fremmende for compliance. Dette gælder i særlig grad, hvor patienten har kognitive deficits. Et studie viste, at jo mere der blev gjort brug af reminders, f.eks. huskeseddel på køleskabet og ur, jo mere faldt antallet af kvantitative fejl i medicinindtag (24). Reminders kan være medicinkort, tabletdoseringsæsker, alarmer af forskellig art og meget andet. Medicinafstemning Fejl i medicinsk behandling udgør et stort patientsikkerhedsproblem. I et studie fandt man fejl i 39 % af ordinationerne (25). En stor del af fejlene opstår ved skift mellem forskellige sektorer, idet der er manglende eller mangelfulde oplysninger om medicin ved ca. halvdelen af alle indlæggelser på hospital. Også udskrivelse er et sårbart tidspunkt for fejlagtig ordination med fejl i ca. halvdelen af epikriserne (26). Medicinafstemning er et effektivt hjælpemiddel til at sikre korrekt overførsel af oplysninger om lægemidler mellem forskellige sektorer, og har i nogle undersøgelser næsten udryddet problemet. Anvendelse kliniske retningslinjer for farmakologisk behandling Hensigten med de kliniske retningslinjer for behandling med antipsykotika er at sikre en korrekt psykofarmakologisk behandling baseret på den bedste videnskabeligt dokumenterede viden. Målet er at opnå mest mulig effekt af medicinen og færrest mulige bivirkninger, hvilket er fremmende for compliance (16;27). Resume Complianceproblemer er universelle, er oftest uerkendte og forekommer i forskellig grad i enhver behandlings- eller rådgivningsrelation og der ofres forbavsende lidt opmærksomhed på fænomenet. Retningslinjen anviser veje til bedre overblik over complianceforhold og redskaber til monitorering. Bedre compliance i pleje, behandling og ved rådgivning vil medføre bedre resultater, færre tilbagefald og højere livskvalitet og bedret funktionsniveau samtidigt med at udgifter til pleje og behandling reduceres.

10 Referencer (1) Lacro JP, Dunn LB, Dolder CR, Leckband SG, Jeste DV. Prevalence of and risk factors for medication nonadherence in patients with schizophrenia: a comprehensive review of recent literature. J Clin Psychiatry 2002 Oct;63(10): (2) Lindberg MJ, Andersen SE, Christensen HR, Kampmann JP. [Compliance to drug prescriptions]. Ugeskr Laeger 2008 May 26;170(22): (3) Lam Y. Accurate Assessment of Adherence Is Difficult for Both Patients and Clinicians Ref Type: Slide (4) Haynes RB, McDonald HP, Garg AX. Helping patients follow prescribed treatment: clinical applications. JAMA 2002 Dec 11;288(22): (5) Byerly M, Fisher R, Whatley K, Holland R, Varghese F, Carmody T, et al. A comparison of electronic monitoring vs. clinician rating of antipsychotic adherence in outpatients with schizophrenia. Psychiatry Res 2005 Feb 28;133(2-3): (6) Cramer JA. Microelectronic systems for monitoring and enhancing patient compliance with medication regimens. Drugs 1995 Mar;49(3): (7) Macharia WM, Leon G, Rowe BH, Stephenson BJ, Haynes RB. An overview of interventions to improve compliance with appointment keeping for medical services. JAMA 1992 Apr 1;267(13): (8) Kampman O, Lehtinen K. Compliance in psychoses. Acta Psychiatr Scand 1999 Sep;100(3): (9) Kane JM. Treatment adherence and long-term outcomes. CNS Spectr 2007 Oct;12(10 Suppl 17):21-6. (10) Nose M, Barbui C, Tansella M. How often do patients with psychosis fail to adhere to treatment programmes? A systematic review. Psychol Med 2003 Oct;33(7): (11) Hogan TP, Awad AG, Eastwood R. A self-report scale predictive of drug compliance in schizophrenics: reliability and discriminative validity. Psychol Med 1983 Feb;13(1): (12) Awad AG, Hogan TP, Voruganti LN, Heslegrave RJ. Patients' subjective experiences on antipsychotic medications: implications for outcome and quality of life. Int Clin Psychopharmacol 1995 Sep;10 Suppl 3: (13) Awad AG, Voruganti LN, Heslegrave RJ, Hogan TP. Assessment of the patient's subjective experience in acute neuroleptic treatment: implications for compliance and outcome. Int Clin Psychopharmacol 1996 May;11 Suppl 2:55-9.

11 (14) Haynes RB, Ackloo E, Sahota N, McDonald HP, Yao X. Interventions for enhancing medication adherence. Cochrane Database Syst Rev 2008;(2):CD (15) Dolder CR, Lacro JP, Leckband S, Jeste DV. Interventions to improve antipsychotic medication adherence: review of recent literature. J Clin Psychopharmacol 2003 Aug;23(4): (16) Masand PS, Narasimhan M. Improving adherence to antipsychotic pharmacotherapy. Curr Clin Pharmacol 2006 Jan;1(1): (17) Skarsholm H. Individuel versus systemorienteret intervention til optimering af psykofarmakologisk compliance hos patienter med skizofreni (18) Velligan DI, Diamond PM, Mintz J, Maples N, Li X, Zeber J, et al. The use of individually tailored environmental supports to improve medication adherence and outcomes in schizophrenia. Schizophr Bull 2008 May;34(3): (19) Zygmunt A, Olfson M, Boyer CA, Mechanic D. Interventions to improve medication adherence in schizophrenia. Am J Psychiatry 2002 Oct;159(10): (20) McIntosh AM, Conlon L, Lawrie SM, Stanfield AC. Compliance therapy for schizophrenia. Cochrane Database Syst Rev 2006;3:CD (21) Mohamed S, Rosenheck R, McEvoy J, Swartz M, Stroup S, Lieberman JA. Cross-sectional and longitudinal relationships between insight and attitudes toward medication and clinical outcomes in chronic schizophrenia. Schizophr Bull 2009 Mar;35(2): (22) Bostelman S, Callan M, Rolincik LC, Gantt M, Herink M, King J, et al. A community project to encourage compliance with mental health treatment aftercare. Public Health Rep 1994 Mar;109(2): (23) Fleischhacker WW, Oehl MA, Hummer M. Factors influencing compliance in schizophrenia patients. J Clin Psychiatry 2003;64 Suppl 16:10-3. (24) Baker EK, Kurtz MM, Astur RS. Virtual reality assessment of medication compliance in patients with schizophrenia. Cyberpsychol Behav 2006 Apr;9(2): (25) Lisby M, Nielsen LP, Mainz J. Errors in the medication process: frequency, type, and potential clinical consequences. Int J Qual Health Care 2005 Feb;17(1): (26) Balle H, Jepsen H, Bjørn C, Skak T, Rønholt F, Hellebæk A. Medicinafstemning - erfaringer fra Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital Dansk Selskab for Patientsikkerhed; (27) Fleischhacker W, Hofer A, Hummer M. Managing Schizophrenia: The Compliance Challenge. Second edition ed. Innsbruck: Current Medicine Group; 2007.

12 Bilag 1 Mangel på dømmekraft og indsigt (PANSS G-12) Forringet opmærksomhed på eller forståelse for ens egen psykiatriske tilstand og livssituation. Dette er påviseligt ud fra svigtende erkendelse af fortidig eller nutidig psykiatrisk sygdom eller symptomer, benægtelse af behov for psykiatrisk indlæggelse eller behandling, beslutninger karakteriseret ved ringe forestillinger om konsekvenser, og urealistisk korttids- og langtidsplanlægning. Grundlag for rating: Tankeindholdet som udtrykkes under interviewet. Rating Kriterier 1 Fraværende Definitionen kan ikke anvendes. 2 Minimalt Usikkert om der er tale om patologi kan være i den øvre ende inden for grænserne af det normale. 3 Svagt Erkender at have en psykiatrisk sygdom, men undervurderer klart dens alvor, behovet for behandling eller vigtigheden af at tage forholdsregler for at forhindre tilbagefald. Fremtidig planlægning foreligger måske kun i ringe grad. 4 Moderat Patienten udviser kun svag eller overfladisk sygdomserkendelse. Der kan være fluktuationer i anerkendelsen af at være syg eller en anelse opmærksomhed på centrale symptomer, der er tilstede såsom vrangforestillinger, disorganiseret tænkning, mistænksomhed og social tilbagetrukkethed. Patienten kan måske forklare behovet for behandling ved at forstå den som afhjælpning af symptomer mht. angst, anspændthed og søvnbesvær. 5 Moderat Svær grad Anerkender tidligere, men ikke nuværende psykiatriske forstyrrelser. Udfordret kan det være at patienten indrømmer nogle ikke-relaterede eller ubetydelige symptomer, men dog med en tilbøjelighed til at de bliver bortforklarede med grove misfortolkninger eller vrangforestillinger. Tilsvarende forbliver behovet for psykiatrisk behandling uindset. 6 Svær grad Patienten benægter nogensinde at have en psykiatrisk sygdom. Afviser tilstedeværet af nogen som helst psykiatriske symptomer i fortiden eller i nutid, og selv om patienten er føjelig benægter han el. hun behovet for behandling og indlæggelse. 7 Ekstremt Eftertrykkelig benægtelse af fortidig eller nutidig psykiatrisk sygdom. Nuværende indlæggelse og behandling tolkes på en forvrænget måde (f.eks. som straf for misgerninger, forfølgelse fra plageånder etc.) og patienten kan evt. nægt at samarbejde med terapeuten, medicineringen eller andre aspekter af behandlingen.

13 Bilag 2 Drug attitude inventory (DAI-10) Nu følger et spørgeskema. Formålet med dette spørgeskema er at få en forståelse af hvad folk tænker om medicinsk behandling, og hvilke erfaringer folk har med den. Sådan udfyldes dette spørgeskema: 1. Læs hvert udsagn og beslut hvorvidt det er korrekt eller forkert, hvad angår dig. 2. Hvis et udsagn er KORREKT eller HOVEDSAGELIGT KORREKT, hvad angår dig, sætter du en cirkel rundt om K i slutningen af linjen 3. Hvis et udsagn er FORKERT eller HOVEDSAGELIGT FORKERT, hvad angår dig, sætter du en cirkel rundt om F i slutningen af linjen. 4. Hvis du ønsker at ændre et svar, sætter du et X over det forkerte svar og en cirkel rundt om det korrekte svar. 5. Hvis ordlyden af et udsagn ikke er helt i overensstemmelse med måden, du ville udtrykke det på, beder vi dig venligst beslutte om udsagnet er mest korrekt eller mest forkert hvad angår dig. Der findes ingen rigtige og ingen forkerte svar. Vi beder dig venligst angive DIN MENING, og ikke hvad du tror, vi gerne vil høre - Brug ikke for meget tid på et enkelt spørgsmål - Besvar venligst alle spørgsmål - Den medicinske behandling, der henvises til, er udelukkende til brug for den psykiske sundhed

14 Medicinsk behandlingsspørgeskema 1. Jeg synes, at fordelene ved medicinsk behandling mere end opvejer ulemperne K F 2. Jeg føler mig underlig dopet på medicin K F 3. Jeg tager medicin af min egen frie vilje K F 4. Medicinen får mig til at føle mig mere afslappet K F 5. Medicinen får mig til at føle mig træt og sløv K F 6. Jeg tager udelukkende medicin, når jeg føler mig syg K F 7. Jeg føler mig mere normal, når jeg har taget medicin K F 8. Det er unaturligt for min sjæl og krop at være kontrolleret af medicin K F 9. Mine tanker er mere klare, når jeg tager medicin K F 10. Medicin forhindrer, at jeg får et sammenbrud K F Hvis du har yderligere kommentarer om medicinen eller om dette spørgeskema, beder vi dig venligst skrive disse her: PS NS TS

# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59

# '#%!! ' '! ',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59 !"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery

Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser?

Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Hvordan sikrer vi optimal medicinsk behandling af patienter med skizofreni og andre psykoser? Videndeling og budskaber fra Lægemiddelindustriforeningens konference 4. juni 2013 Juli 2013 Indledning Psykiske

Læs mere

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind

ALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W

Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

Patientsikkerhed til patientorganisationer

Patientsikkerhed til patientorganisationer Læringssæt 7 PowerPoint præsentation 1 Patientsikkerhed til patientorganisationer November 2006 Patientsikkerhed til patientorganisationer PowerPoint præsentationen findes i elektronisk form på den medfølgende

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv.

Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. Sundhedsstyrelsen 6. februar 1998 Vejledning om medicinadministration og patienters selvadministration af medicin mv. (Til læger, sygehuse, plejehjem og lignende institutioner samt hjemmepleje) 1. INDLEDNING

Læs mere

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team

Trondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa)

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) KOMMISSORIUM Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske for behandling af moderat og svær bulimi (Bulimia nervosa) Baggrund og formål I Danmark findes ca.22.000 personer med bulimi 1. Forekomsten

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus

Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression

Læs mere

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed

Stregkoder i klinikken barrierer for brug. Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Stregkoder i klinikken barrierer for brug Hanne Fischer SAFE Sygehusapotekernes og Amgros Forsknings- og udvilingsenhed Barrierer for brug af stregkodesystemer ved dispensering og administration af lægemidler

Læs mere

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier

Fremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for

Læs mere

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem

Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

personlighedsforstyrrelser

personlighedsforstyrrelser Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)

MORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Curriculum. Publications

Curriculum. Publications Kirubakaran Balasubramaniam PhD Student Research Unit of General Practice J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Denmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direct phone: 65503739 Curriculum Født

Læs mere

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN

COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Y Brugerindsi Sundhedshus med online fælle COMPLIANCE SUPPORT SPØRGESKEMA TIL NY MEDICIN Brugerindsigter ITU Mødestedet Brugerindsigter K Om Lev Vel FOPI Robotteknologiske træningsf Nordic Walking Sticks

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Medicineringsfejl 2008

Medicineringsfejl 2008 H:S Enhed for Patientsikkerhed og H:S Klinisk Farmakologisk Enhed Medicineringsfejl 2008, Risikomanager, Hvidovre Hospital Defintioner Omfang og inddeling af medicineringsfejl Hvis skyld er det? Systemanalyse

Læs mere

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer.

Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling af nye spørgeskemaer. Enheden for Brugerundersøgelser Nordre Fasanvej 57, opgang 13, 1. sal 2000 Frederiksberg C. Høring vedr. ændring af konceptet for den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser (LUP) og udvikling

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Dødelighed i ét tal giver det mening?

Dødelighed i ét tal giver det mening? Dødelighed i ét tal giver det mening? Jacob Anhøj Diagnostisk Center, Rigshospitalet 2014 Hospitalsstandardiseret mortalitetsrate, HSMR Definition HSMR = antal d/odsfald forventet antal d/odsfald 100 Antal

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Adult Sensory Profile

Adult Sensory Profile Adult Sensory Profile 1 For yderligere oplysninger eller spørgsmål: Mailadresse: Henriette.Kiirdal.Niemann@regionh.dk Videnskabelige artikler kan findes i: Adolescent/Adult Sensory Profile and Obsessive-Compulsive

Læs mere

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?

Udvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,

Læs mere

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig?

Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Kan immunterapi kobles til livskvalitet? - og kan det betale sig? Karin Dam Petersen Seniorforsker, MPH, PhD Center for Folkesundhed, MarselisborgCentret Resumé Baggrund Forskningsspørgsmål 1-5 Diskussion

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus!

Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Guidet Egen-Beslutning i forbindelse med behandling - gøre patienten til herre i eget hus! Brugerinddragelse i Psykiatrien Hvordan inddrager du? DSR Temadag 20 januar 2015 Rikke Jørgensen, sygeplejerske,

Læs mere

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition

Kompetencecenter for Debuterende Psykose. Plan. erkendelse om erkendelse Metakognition MAS et undersøgelses- og assessment redskab af metakognitive evner University of Copenhagen & Early Psychosis Intervention Center Kompetencecenter for Debuterende Psykose Ulrik Haahr Hanne-Grethe Lyse

Læs mere

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme

Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM UNGE, MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED MISTRIVSEL OG MENTAL SUNDHED 1 PROGRAM Fremme af Unges Mentale Sundhed Ung og mistrivsel Ung og mental sundhed

Læs mere

IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere

IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere IDÉ-KATALOG Mobile intelligente pilledispensere INTRODUKTION Forkert medicindosering og forglemmelser melser af medi- cinindtag er en af de største utilsigtede e hændelser - i sundhedssektoren. dssektoren.

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm

PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER. Dorte Damm PIGER MED ADHD NEUROPSYKOLOGISKE OG SOCIALE ASPEKTER Dorte Damm Projekt deltagere Dorte Damm Per Hove Thomsen Ellen Stenderup Lisbeth Laursen Rikke Lambek Piger med ADHD Underdiagnosticeret gruppe Få studier

Læs mere

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance

Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed

Læs mere

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser. Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Kognition og kognitive forstyrrelser ved affektive lidelser Seniorforsker, ph.d. Kamilla Miskowiak Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Hvad er kognition? Mentale processer som inkluderer opmærksomhed,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt

Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt Ekstern prøve i sygepleje Bachelorprojekt Hvilken aktuel viden findes der om, hvilke faktorer, der har betydning for adherencen hos patienter, der lider af skizofreni? - Et systematisk litteraturstudie

Læs mere

"Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov

Klik her og indsæt billede eller slet teksten Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om livsstil og sundhed for borgere med særlige behov En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en

Læs mere

Maskinel dosisdispensering

Maskinel dosisdispensering Maskinel dosisdispensering - Hvad er fakta? Resultater fra projektet Dosisdispensering fra maskine til mund Der har været debat om maskinel dosisdispensering siden ordningen blev indført i 2001. Mange

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

En tablet daglig mod forhøjet risiko

En tablet daglig mod forhøjet risiko En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge

Læs mere

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013

Specialambulatoriet. Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M. Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Specialambulatoriets behandlingstilbud, august 2013 Region Hovedstadens Psykiatri Psykiatrisk Center Sct. Hans Afdeling M Specialambulatoriet Dagtilbud Opsøgende psykiatrisk team Psykiatrisk Center Sct.

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering

Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Anvendelse af patientrelaterede data til kvalitets-monitorering Afdelingslæge, Ph.D. Klinisk lektor, Alma Becic Pedersen KCEB-Nord/Klinisk Epidemiologisk Afdeling Introduktion Der foregår indenfor sundhedsvæsenet

Læs mere

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet

Publikationer. Født 1983. Uddannelse: 2009 Cand. med. Syddansk Universitet Kirubakaran Balasubramaniam Ph.d.-studerende, læge Forskningsenheden for Almen Praksis J.B. Winsløws Vej 9, indgang B, 1. Sal 5000 Odense C Danmark E-mail: kiruba@health.sdu.dk Direkte telefon: 65503739

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi?

KOMPLEMENTÆRE STRATEGIER. Hvad tilbyder vi? Introduktion til redskabet I redskabet kan det enkelt tilbud (botilbud, bostøtte m.v. ) beskrive hvordan og hvorfor I arbejder med komplementære strategier. I kan beskrive hvilken hjælp og hvilke strategier,

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström

IPS og Sherpa. Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström x IPS og Sherpa Rehabilitering i praksis - de mange virkeligheder 30. oktober 2013 Nyborg Strand Thomas Nordahl Christensen Lone Hellström IPS Individual placement and support Beskæftigelsesindsats til

Læs mere

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden)

HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) HoNOS Health of the Nation Outcome Scales (Resultatskalaer for folkesundheden) Dansk oversættelse Juni 1997 Psykiatrisk Forskningsenhed Psykiatrisk Sygehus Dyrehavevej 48 3400 Hillerød Danmark Tel: (+45)

Læs mere

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI

ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI ERGOTERAPI OG FYSIOTERAPI Ergoterapi og fysioterapi, august 2012 Psykiatrisk Center Hvidovre Brøndbyøstervej 160 2605 Brøndby Psykiatrisk Center Hvidovre Psykiatrisk Center Hvidovre 2 Indledning På Psykiatrisk

Læs mere

Video som patientbeslutningsstøtte

Video som patientbeslutningsstøtte Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE

KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE KERNEÅRSAGSANALYSE METODEBESKRIVELSE ISBN nr. 978-87-989872-6-0 Udgivet af Dansk Selskab for Patientsikkerhed Hvidovre Hospital, Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre 2/14 INDHOLD INDHOLD INDHOLD...3

Læs mere

Hvad træning kan føre til

Hvad træning kan føre til Hvad træning kan føre til Rehabilitering Hvad sker der med KOL-patienten? Dyspnoe Angst Depression Tab af muskelmasse Immobilitet Social isolation Hvad er KOL-patientens problem? Reduktionen i muskelstyrke

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Selskabsmeddelelse. H. Lundbeck A/S

Selskabsmeddelelse. H. Lundbeck A/S H. Lundbeck A/S Ottiliavej 9 Tlf 36 30 13 11 E-mail investor@lundbeck.com DK-2500 Valby, København Fax 36 43 82 62 www.lundbeck.com CVR-nummer: 56759913 Selskabsmeddelelse Otsukas og Lundbecks Abilify

Læs mere

Skrevet af. Hanne Pedersen

Skrevet af. Hanne Pedersen Skrevet af Hanne Pedersen Vidste du, at mange mennesker slider med følelsen af "ikke at være god nok"? Mange mennesker tror, at de er helt alene med oplevelsen af "ikke at føle sig gode nok" eller "ikke

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

8 gode grunde til at behandle demens

8 gode grunde til at behandle demens 1580-06 Lundb 8 gode grunde 25/08/06 11:46 Side 1 8 gode grunde til at behandle demens - længst muligt i eget liv Af speciallæge i almen medicin Kim Kristiansen og speciallæge i psykiatri Ole Skausig 1580-06

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Familiedannelse efter assisteret befrugtning

Familiedannelse efter assisteret befrugtning Psykosociale konsekvenser af infertilitet Familiedannelse efter assisteret befrugtning U-kursus 30. januar 2014 Lone Schmidt Lektor, dr.med., ph.d. lone.schmidt@sund.ku.dk Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview

Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview Adult ADHD Self-Report Scale-V1.1 (ASRS-V1.1) Symptoms Checklist from WHO Composite International Diagnostic Interview World Health Organization 2010 All rights reserved. Based on the Composite International

Læs mere