Psykiatrisk Afdeling Odense. Universitetsfunktion. Klinisk retningslinje. Compliancefremmende tiltag
|
|
- Minna Frederiksen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Psykiatrisk Afdeling Odense. Universitetsfunktion. Klinisk retningslinje. Compliancefremmende tiltag Dokumentansvarlig: Hanne Skarsholm, Anders Christensen. Opdateret Formål Denne retningslinje, hvis målgruppe er alle patientgrupper og den samlede personalestab, har som formål at øge opmærksomheden på complianceproblemer i al vores pleje- og behandlingsvirksomhed. Det forventes, at dette fokus vil forbedre vores behandlingsresultater. Der henvises til algoritme sidst i dokumentet og de respektive kliniske retningslinjer for psykofarmakologisk behandling. Baggrund Definition og terminologi Adherence versus compliance Compliance er defineret som graden af overensstemmelse mellem en persons adfærd, hvad angår medicinordination, diætforskrifter og/eller udførte livsstilsændringer og de foreslåede, accepterede anbefalinger givet af sundhedspersonale. Adherence er den grad, i hvilken en persons adfærd, f. eks. at tage medicin, at følge en slankekur eller et givet livsstilsråd, svarer til de anbefalinger, der er givet af en læge eller anden fagperson i sundhedssystemet. At indtaget af medicin svigter, eller at en patient i øvrigt ikke følger behandlingen, er velkendt i alle medicinske specialer. Det gamle compliancebegreb er som følge af sit paternalistiske islæt ved at blive erstattet af begrebet adherence, der tager udgangspunkt i, at der er indgået aftale omkring en given behandling.
2 Boks 1 Compliance Adherence Concordance Grad af overensstemmelse mellem ordination og indtagelse af medicin Grad af opfyldelse af indgåede aftaler Den i fællesskab afklarede handling Compliance- og adherenceproblemer er universelle, og der er en meget varierende opfyldelse af indgåede aftaler. Figuren nedenfor illustrerer, hvor svært det er at opnå tilstrækkelig adherence til at en given behandling vil få effekt. Det er således forholdsvis let at få en patient til at huske behandlingen af nyrestenssmerter, hvorimod det er meget sværere at huske at bruge tandtråd. Figur 1 Hvor svært er det at overholde behandlingen i tilstrækkelig grad til at opnå effekt? Slankekur Skizofreni Dyrke motion Bruge tandtråd Hypertension Diabetes (insulin) Diabetes (tablet) Depression Overholde klinisk retningslinje P piller Nyresten Let Svært (Efter J Kane, personlig meddelelse)
3 Retningslinjen vil bruge compliance som terminologi. Ofte omtales compliance som et enten-eller fænomen, men hyppigt er der tale om en vis grad eller udstrækning af compliance, dvs. delvis compliance. Nogle bruger indtagelse af minimum 80 % af en ordineret dosis til at afgrænse compliance og manglende compliance. Årsager til lav eller manglende compliance Det er almindeligt accepteret, at der er complianceproblemer hos 10 til 30 % af de patienter, der er indlagte, og % af ambulante patienter. Skal man identificere disse patienter, kan det være en hjælp at kende de hyppigste faktorer, der kan medføre at patienterne udviser manglende compliance. Hvis patientens symptombillede er domineret af tankeforstyrrelser og vrangforestillinger, vil patienten oftest afvise medicinsk behandling, da symptomerne forhindrer indsigt i egen sygdom. Kognitive deficit, især nedsat evne til at fastholde fokuseret opmærksomhed, forstyrrelser i korttidshukommelsen og nedsat evne til kategorisering, planlægning og udførelse af handlinger kan medføre, at patienten ikke kan overskue, hvad han skal gøre med medicinen, hvad der skal tages og hvornår. Kognitive deficit medfører en passiv afbrydelse af medicinindtagelsen i modsætning til de psykotiske symptomer, der medfører at patienten aktivt fravælger medicinen. Også aktivt misbrug af rusmidler øger risikoen for at patienterne ophører med den medicinske behandling. Der er ikke påvist en entydig sammenhæng mellem bivirkninger af den antipsykotiske medicin og manglende compliance. Det er nok ikke så meget tilstedeværelsen af bivirkninger som sådan, men mere hvilken subjektiv relevans de har for patienterne, der er afgørende for om der opstår complianceproblemer. Generelt er det vigtigt at være opmærksom på, at virkningen af antipsykotika først ses efter en tid, og oftest forekommer der bivirkninger før den antipsykotiske virkning. Udover det antipsykotiske præparats virkninger og bivirkninger har administrationsformen også betydning for compliance. En kompleks medicinsk behandling med flere præparater administreret på forskellige tidspunkter øger sandsynligheden for complianceproblemer alene på grund af de tidligere nævnte kognitive deficit, som ses hos mange patienter med skizofreni. Det psykiatriske behandlingssystem har indbygget flere elementer, der kan bidrage til complianceproblemer. Der kan være uoverensstemmelser mellem de enkelte lægers ordinationspraksis, hvis man ikke følger de kliniske retningslinjer. Den forskellige ordinationspraksis blandt lægerne kan skabe usikkerhed blandt patienterne, der vil opleve at de får forskellige behandling
4 afhængigt af, hvilken læge de møder. Patienterne vil derved kunne miste tiltroen til lægernes kompetence. En dårlig patient-lægerelation, manglende information og mødet med mange forskellige læger er alle forhold, der øger risikoen for complianceproblemer. Man skal specielt være opmærksom på, at overdragelsesfasen mellem hospital og efterbehandling udgør en særlig risiko for, at patienterne ophører med medicinen. Endelig kan nævnes betydningen af omgivelsernes holdning til den antipsykotiske behandling. En negativ holdning til medicinen blandt pårørende eller kontaktpersoner vil oftest medføre, at patienten ophører med medicinen. Den samme risiko ses, hvis patienten er socialt isoleret, bor alene eller sygdommen generelt i samfundet opleves stigmatiserende. Boks 2 Faktorer der kan medføre complianceproblemer Patientrelaterede faktorer Manglende sygdomsindsigt Symptomerne er forsvundet Kognitive deficit, glemsomhed Misbrug Holdninger til sygdommen og medicinen Følelse af stigmatisering i forbindelse med medicinering Medicinen for dyr Medicinrelaterede faktorer Langsom indsættende effekt, manglende effekt af medicinen Bivirkninger Uoverskuelig, kompliceret medicinering Systemrelaterede faktorer Manglende compliance hos lægen, uvidenhed om kliniske retningslinjer Patient-læge relationen Information Mange behandlere Dårlig kommunikation og manglende opfølgning Systemskift Faktorer relateret til omgivelserne Manglende støtte fra netværk Negativ holdning til medicin i patientens miljø Lav socialklasse Dårlig økonomi Alene boende
5 Hvad siger litteraturen om måling af compliance og compliancefremmende tiltag? Mange tiltag er forsøgt til måling og forbedring af compliance. Ingen metode til måling af compliance er endnu kategoriseret som gylden standard og intet enkeltstående tiltag har haft potentiale til at løse problemet med manglende compliance. Nedenfor gennemgås overordnede konklusioner fra litteraturen omkring måling og forbedring af compliance. Måling af compliance: De hidtil anvendte metoder har alle deres begrænsninger, og generelt set overvurderer de compliance (1). Den mest nøjagtige vurdering opnås, hvor man kombinerer flere metoder (2). 1. At spørge patienten om compliance At spørge patienten selv er en let, billig og meget hyppigt brugt måde at opnå oplysninger om compliance på, både i klinisk dagligdag og talrige studier. Imidlertid viser litteraturen, at selvrapportering er behæftet med stor usikkerhed og fører til overestimering af compliance (3). Selv når patienter indikerer ikke at have taget al den ordinerede medicin til punkt og prikke, overestimerer de deres compliance. Et studie viste, at hvis der svares bekræftende på spørgsmålet Har du glemt at tage mindst én enkelt pille i den forgangne uge?, signalerede det lav compliance på mindre end 60 %, også hvis det kun drejede sig om én pille (4). Også rapportering ved læge overestimerer compliance (5). 2. Overholdelse af aftaler med behandlingssystemet Metoden, der går ud på, at man undersøger om patienten overholder sine aftaler med behandleren, er enkel og billig. At udeblive fra aftaler med behandlersystemet kan i det daglige synes at være en ubetydelig hændelse, måske endda en lettelse for behandleren i en travl hverdag. Det er imidlertid første skridt i retning af den mest alvorlige form for non-compliance, nemlig total frasigelse af behandling, og korreleret med kompromitteret adherence til ordineret medicinsk behandling (4). Total non-compliance vil som regel medføre, at patienten ikke møder op til aftaler med behandler. Udeblivelse kan derfor også være en metode til at give mistanke om non-compliance (4;6), og er i et review vist at være et ret præcist mål for compliance (7)
6 I de tilfælde, hvor aftale med behandleren skulle udmønte sig i injektion af depot-medicin, bliver det i særlig grad et udtryk for non-compliance, hvis patienten udebliver, og udtryk for forbedret compliance, såfremt det lykkes at få patienten til at overholde aftaler i højere grad (7). 3. Mangel på dømmekraft og indhold Talrige undersøgelser har vist, at manglende sygdomsindsigt og dømmekraft omkring egen sygdom og behovet for behandling af denne, er medvirkende årsager til dårlig compliance (1;8-10). 4. Drug Attitude Inventory (DAI-10) Ønskes en mere grundig og struktureret vurdering af compliance kan man anvende en rating skala (DAI-10). Skalaen blev udviklet med henblik på at prædiktere compliance versus non-compliance. I det initiale studie blev 89 % kategoriseret korrekt (11). Skalaen er særdeles velafprøvet. I seks items gives der udtryk for subjektiv erfaring med medicin og i de resterende fire udtryk for holdning til medicin. Der er altså en relation mellem subjektivt respons på medicin og compliance. Antagelsen er, at patientens velbefindende, både følelses- og funktionsmæssigt under medicinering i høj grad påvirker patientens compliance (12;13). Compliancefremmende tiltag: Det fremgår af et Cochrane-review fra 2008 omhandlende compliancefremmende tiltag (14), at komplekse interventioner er mest effektive, dvs. interventioner, der kombinerer flere forskellige tiltag. Tiltagene kan omhandle information, reminders, rådgivning og psykoedukation, monitorering af compliance, familieterapi og forskellige former for psykosocial støtte. Dette bekræftes af andre oversigtsartikler, der også påpeger effekt ved kombination af forskellige tiltag (4;15-17). Dette gælder ikke mindst, når interventionen målrettes den enkelte patient ud fra en individuel vurdering. I et studie (18) tilrettelagde man individuelle, miljømæssige støtteforanstaltninger indenfor en række områder i patientens dagligdag. Det drejede sig om skilte, tjeklister, alarmer og systematisering af ejendele m.v. som skulle hjælpe patienten med at strukturere og huske daglige gøremål som personlig hygiejne, fritidsaktiviteter, sociale aktiviteter, indtagelse af medicin og overholdelse af aftaler med behandlingssystemet. Resultaterne indikerede, at metoden var effektiv til forbedring af compliance.
7 Mange af de hidtil udførte studier omhandlende forbedring af compliance har taget udgangspunkt i Motivational Interviewing, og haft en vis evidens. Det blev tidligere anset for at være en af de mest lovende interventionstyper til afhjælpning af complianceproblemer (19). Siden er kommet et kritisk Cochrane review (20) samt flere studier, der har haft mere tvivlsomme resultater. Anbefalinger På baggrund af den eksisterende litteratur anbefales følgende omkring måling af compliance og compliancefremmende tiltag: Måling af compliance: Boks 3 Vurder patientens compliance ud fra følgende parametre: Spørg patienten om compliance Undersøg om patienten overholder aftaler Vurder patientens dømmekraft i forhold til egen sygdom og behandling Drug Attitude Inventory (DAI-10) Evt. serum-monitorering Spørg patienten om compliance Det har formentlig indvirkning på svaret, hvordan man spørger. En ikke-fordømmende måde, hvor intervieweren giver udtryk for det faktum, at mange glemmer at tage deres medicin af og til, vil sandsynligvis gøre det lettere for patienten at tale ærligt omkring complianceproblemer. Undersøg om patienten overholder aftaler Spørg relevant behandler (distriktspsykiatri eller egen læge) om patienten overholder sine aftaler med behandlingssystemet Vurder patientens dømmekraft i forhold til egen sygdom og behandling PANSS item G12 Mangel på dømmekraft og indsigt omhandler netop dette. Patienten rates her ud fra sin evne til at vurdere sin egen psykiske sygdom og situation, før og nu, samt det subjektive behandlingsbehov og evnen til realistisk kort- og langtidsplanlægning.
8 Drug Attitude Inventory (DAI-10) DAI-10 består af 10 items, som besvares skriftligt af patienten selv med korrekt eller forkert. De rigtige svar i forhold til at udvise compliance scores med +1 points, de forkerte svar scores med -1. Den samlede score er den opsummerede positive score minus den negative. Såfremt den samlede score er positiv, er det et udtryk for et positivt subjektivt respons på antipsykotisk behandling, og en stærk prædiktor for compliance hos patienten. Såfremt den er negativ, er det udtryk for et negativt subjektivt respons på antipsykotisk behandling, og en stærk prædiktor for manglende compliance (11;21). Serum-monitorering Serum-monitorering kan give indtryk af, om patienten er ophørt med indtagelse af medicin, og i nogen grad også, hvorvidt der er tale om delvis compliance. Compliancefremmende tiltag: Boks 4 Compliancefremmende tiltag: Information omkring den farmakologiske behandling Regelmæssigt fokus på compliance Brug af reminders Medicinafstemning Information omkring den farmakologiske behandling Forståelig information om fordele og ulemper ved en given medicinsk behandling er obligat og bidrager til at patienten føler sig accepteret som en aktiv partner i behandlingen. En indlægsseddel i medicinpakningen er ikke nok, og ofte vil den være uforståelig for patienten. Studier viser, at skriftlige instruktioner, skrevet i et for patienten forståeligt sprog uden fagtermer og mundtligt gennemgået med patienten, er effektivt i forhold til compliance for både patient og pårørende (22). Regelmæssigt fokus på compliance Compliance er et ofte overset og undervurderet problem. Det er vigtigt, at der regelmæssigt sættes fokus på compliance i samtalen med patienten, bl.a. for at kunne intervenere så tidligt som muligt
9 ved complianceproblemer (23). Det kan f.eks. være, at økonomien er en hindrende faktor for compliance. I så fald kan man forsøge at finde et billigere præparat. Det kan være, at patienten oplever, at det er blevet uoverskueligt, hvilke doser, der skal indtages, og hvornår. Patienten kan måske ikke hente medicinen på apoteket, eller andet. Brug af reminders Problemer med at huske medicinindtagelse er meget udbredte. Derfor er brug af huskesystemer eller reminders velindiceret og fremmende for compliance. Dette gælder i særlig grad, hvor patienten har kognitive deficits. Et studie viste, at jo mere der blev gjort brug af reminders, f.eks. huskeseddel på køleskabet og ur, jo mere faldt antallet af kvantitative fejl i medicinindtag (24). Reminders kan være medicinkort, tabletdoseringsæsker, alarmer af forskellig art og meget andet. Medicinafstemning Fejl i medicinsk behandling udgør et stort patientsikkerhedsproblem. I et studie fandt man fejl i 39 % af ordinationerne (25). En stor del af fejlene opstår ved skift mellem forskellige sektorer, idet der er manglende eller mangelfulde oplysninger om medicin ved ca. halvdelen af alle indlæggelser på hospital. Også udskrivelse er et sårbart tidspunkt for fejlagtig ordination med fejl i ca. halvdelen af epikriserne (26). Medicinafstemning er et effektivt hjælpemiddel til at sikre korrekt overførsel af oplysninger om lægemidler mellem forskellige sektorer, og har i nogle undersøgelser næsten udryddet problemet. Anvendelse kliniske retningslinjer for farmakologisk behandling Hensigten med de kliniske retningslinjer for behandling med antipsykotika er at sikre en korrekt psykofarmakologisk behandling baseret på den bedste videnskabeligt dokumenterede viden. Målet er at opnå mest mulig effekt af medicinen og færrest mulige bivirkninger, hvilket er fremmende for compliance (16;27). Resume Complianceproblemer er universelle, er oftest uerkendte og forekommer i forskellig grad i enhver behandlings- eller rådgivningsrelation og der ofres forbavsende lidt opmærksomhed på fænomenet. Retningslinjen anviser veje til bedre overblik over complianceforhold og redskaber til monitorering. Bedre compliance i pleje, behandling og ved rådgivning vil medføre bedre resultater, færre tilbagefald og højere livskvalitet og bedret funktionsniveau samtidigt med at udgifter til pleje og behandling reduceres.
10 Referencer (1) Lacro JP, Dunn LB, Dolder CR, Leckband SG, Jeste DV. Prevalence of and risk factors for medication nonadherence in patients with schizophrenia: a comprehensive review of recent literature. J Clin Psychiatry 2002 Oct;63(10): (2) Lindberg MJ, Andersen SE, Christensen HR, Kampmann JP. [Compliance to drug prescriptions]. Ugeskr Laeger 2008 May 26;170(22): (3) Lam Y. Accurate Assessment of Adherence Is Difficult for Both Patients and Clinicians Ref Type: Slide (4) Haynes RB, McDonald HP, Garg AX. Helping patients follow prescribed treatment: clinical applications. JAMA 2002 Dec 11;288(22): (5) Byerly M, Fisher R, Whatley K, Holland R, Varghese F, Carmody T, et al. A comparison of electronic monitoring vs. clinician rating of antipsychotic adherence in outpatients with schizophrenia. Psychiatry Res 2005 Feb 28;133(2-3): (6) Cramer JA. Microelectronic systems for monitoring and enhancing patient compliance with medication regimens. Drugs 1995 Mar;49(3): (7) Macharia WM, Leon G, Rowe BH, Stephenson BJ, Haynes RB. An overview of interventions to improve compliance with appointment keeping for medical services. JAMA 1992 Apr 1;267(13): (8) Kampman O, Lehtinen K. Compliance in psychoses. Acta Psychiatr Scand 1999 Sep;100(3): (9) Kane JM. Treatment adherence and long-term outcomes. CNS Spectr 2007 Oct;12(10 Suppl 17):21-6. (10) Nose M, Barbui C, Tansella M. How often do patients with psychosis fail to adhere to treatment programmes? A systematic review. Psychol Med 2003 Oct;33(7): (11) Hogan TP, Awad AG, Eastwood R. A self-report scale predictive of drug compliance in schizophrenics: reliability and discriminative validity. Psychol Med 1983 Feb;13(1): (12) Awad AG, Hogan TP, Voruganti LN, Heslegrave RJ. Patients' subjective experiences on antipsychotic medications: implications for outcome and quality of life. Int Clin Psychopharmacol 1995 Sep;10 Suppl 3: (13) Awad AG, Voruganti LN, Heslegrave RJ, Hogan TP. Assessment of the patient's subjective experience in acute neuroleptic treatment: implications for compliance and outcome. Int Clin Psychopharmacol 1996 May;11 Suppl 2:55-9.
11 (14) Haynes RB, Ackloo E, Sahota N, McDonald HP, Yao X. Interventions for enhancing medication adherence. Cochrane Database Syst Rev 2008;(2):CD (15) Dolder CR, Lacro JP, Leckband S, Jeste DV. Interventions to improve antipsychotic medication adherence: review of recent literature. J Clin Psychopharmacol 2003 Aug;23(4): (16) Masand PS, Narasimhan M. Improving adherence to antipsychotic pharmacotherapy. Curr Clin Pharmacol 2006 Jan;1(1): (17) Skarsholm H. Individuel versus systemorienteret intervention til optimering af psykofarmakologisk compliance hos patienter med skizofreni (18) Velligan DI, Diamond PM, Mintz J, Maples N, Li X, Zeber J, et al. The use of individually tailored environmental supports to improve medication adherence and outcomes in schizophrenia. Schizophr Bull 2008 May;34(3): (19) Zygmunt A, Olfson M, Boyer CA, Mechanic D. Interventions to improve medication adherence in schizophrenia. Am J Psychiatry 2002 Oct;159(10): (20) McIntosh AM, Conlon L, Lawrie SM, Stanfield AC. Compliance therapy for schizophrenia. Cochrane Database Syst Rev 2006;3:CD (21) Mohamed S, Rosenheck R, McEvoy J, Swartz M, Stroup S, Lieberman JA. Cross-sectional and longitudinal relationships between insight and attitudes toward medication and clinical outcomes in chronic schizophrenia. Schizophr Bull 2009 Mar;35(2): (22) Bostelman S, Callan M, Rolincik LC, Gantt M, Herink M, King J, et al. A community project to encourage compliance with mental health treatment aftercare. Public Health Rep 1994 Mar;109(2): (23) Fleischhacker WW, Oehl MA, Hummer M. Factors influencing compliance in schizophrenia patients. J Clin Psychiatry 2003;64 Suppl 16:10-3. (24) Baker EK, Kurtz MM, Astur RS. Virtual reality assessment of medication compliance in patients with schizophrenia. Cyberpsychol Behav 2006 Apr;9(2): (25) Lisby M, Nielsen LP, Mainz J. Errors in the medication process: frequency, type, and potential clinical consequences. Int J Qual Health Care 2005 Feb;17(1): (26) Balle H, Jepsen H, Bjørn C, Skak T, Rønholt F, Hellebæk A. Medicinafstemning - erfaringer fra Gentofte Hospital og Hvidovre Hospital Dansk Selskab for Patientsikkerhed; (27) Fleischhacker W, Hofer A, Hummer M. Managing Schizophrenia: The Compliance Challenge. Second edition ed. Innsbruck: Current Medicine Group; 2007.
12 Bilag 1 Mangel på dømmekraft og indsigt (PANSS G-12) Forringet opmærksomhed på eller forståelse for ens egen psykiatriske tilstand og livssituation. Dette er påviseligt ud fra svigtende erkendelse af fortidig eller nutidig psykiatrisk sygdom eller symptomer, benægtelse af behov for psykiatrisk indlæggelse eller behandling, beslutninger karakteriseret ved ringe forestillinger om konsekvenser, og urealistisk korttids- og langtidsplanlægning. Grundlag for rating: Tankeindholdet som udtrykkes under interviewet. Rating Kriterier 1 Fraværende Definitionen kan ikke anvendes. 2 Minimalt Usikkert om der er tale om patologi kan være i den øvre ende inden for grænserne af det normale. 3 Svagt Erkender at have en psykiatrisk sygdom, men undervurderer klart dens alvor, behovet for behandling eller vigtigheden af at tage forholdsregler for at forhindre tilbagefald. Fremtidig planlægning foreligger måske kun i ringe grad. 4 Moderat Patienten udviser kun svag eller overfladisk sygdomserkendelse. Der kan være fluktuationer i anerkendelsen af at være syg eller en anelse opmærksomhed på centrale symptomer, der er tilstede såsom vrangforestillinger, disorganiseret tænkning, mistænksomhed og social tilbagetrukkethed. Patienten kan måske forklare behovet for behandling ved at forstå den som afhjælpning af symptomer mht. angst, anspændthed og søvnbesvær. 5 Moderat Svær grad Anerkender tidligere, men ikke nuværende psykiatriske forstyrrelser. Udfordret kan det være at patienten indrømmer nogle ikke-relaterede eller ubetydelige symptomer, men dog med en tilbøjelighed til at de bliver bortforklarede med grove misfortolkninger eller vrangforestillinger. Tilsvarende forbliver behovet for psykiatrisk behandling uindset. 6 Svær grad Patienten benægter nogensinde at have en psykiatrisk sygdom. Afviser tilstedeværet af nogen som helst psykiatriske symptomer i fortiden eller i nutid, og selv om patienten er føjelig benægter han el. hun behovet for behandling og indlæggelse. 7 Ekstremt Eftertrykkelig benægtelse af fortidig eller nutidig psykiatrisk sygdom. Nuværende indlæggelse og behandling tolkes på en forvrænget måde (f.eks. som straf for misgerninger, forfølgelse fra plageånder etc.) og patienten kan evt. nægt at samarbejde med terapeuten, medicineringen eller andre aspekter af behandlingen.
13 Bilag 2 Drug attitude inventory (DAI-10) Nu følger et spørgeskema. Formålet med dette spørgeskema er at få en forståelse af hvad folk tænker om medicinsk behandling, og hvilke erfaringer folk har med den. Sådan udfyldes dette spørgeskema: 1. Læs hvert udsagn og beslut hvorvidt det er korrekt eller forkert, hvad angår dig. 2. Hvis et udsagn er KORREKT eller HOVEDSAGELIGT KORREKT, hvad angår dig, sætter du en cirkel rundt om K i slutningen af linjen 3. Hvis et udsagn er FORKERT eller HOVEDSAGELIGT FORKERT, hvad angår dig, sætter du en cirkel rundt om F i slutningen af linjen. 4. Hvis du ønsker at ændre et svar, sætter du et X over det forkerte svar og en cirkel rundt om det korrekte svar. 5. Hvis ordlyden af et udsagn ikke er helt i overensstemmelse med måden, du ville udtrykke det på, beder vi dig venligst beslutte om udsagnet er mest korrekt eller mest forkert hvad angår dig. Der findes ingen rigtige og ingen forkerte svar. Vi beder dig venligst angive DIN MENING, og ikke hvad du tror, vi gerne vil høre - Brug ikke for meget tid på et enkelt spørgsmål - Besvar venligst alle spørgsmål - Den medicinske behandling, der henvises til, er udelukkende til brug for den psykiske sundhed
14 Medicinsk behandlingsspørgeskema 1. Jeg synes, at fordelene ved medicinsk behandling mere end opvejer ulemperne K F 2. Jeg føler mig underlig dopet på medicin K F 3. Jeg tager medicin af min egen frie vilje K F 4. Medicinen får mig til at føle mig mere afslappet K F 5. Medicinen får mig til at føle mig træt og sløv K F 6. Jeg tager udelukkende medicin, når jeg føler mig syg K F 7. Jeg føler mig mere normal, når jeg har taget medicin K F 8. Det er unaturligt for min sjæl og krop at være kontrolleret af medicin K F 9. Mine tanker er mere klare, når jeg tager medicin K F 10. Medicin forhindrer, at jeg får et sammenbrud K F Hvis du har yderligere kommentarer om medicinen eller om dette spørgeskema, beder vi dig venligst skrive disse her: PS NS TS
Håndtering af multisygdom i almen praksis
30/09/2017 1 19. møde i Dansk Forum for Sundhedstjenesteforskning Mandag 25. september 2017 Håndtering af multisygdom i almen praksis Marius Brostrøm Kousgaard Forskningsenheden for Almen Praksis i København
Læs mereMEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN
MEDICINGENNEMGANG OG HØJRISIKOMEDICIN Medicingennemgang og højrisikomedicin Indledning Projektet Sikker Psykiatri er et samarbejde mellem Danske Regioner, TrygFonden, Det Obel-ske Familiefond og Dansk
Læs merePatientkomplians Begreber og definitioner. 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev
Patientkomplians Begreber og definitioner 24. november2010 Mats Lindberg Ledende overlæge Medicinsk Afdeling Aabenraa-Haderslev Mats Ugeskr Laeger 2008;170:1912-6 Hvilket ord skal vi bruge? Compliance
Læs merePatientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion
Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.
Læs mere# '#%!! ' '!" "',.) '+ /0. ( ) ()1&&2. Side 2 af 59
!"# #%& # #%!!!" ()! ) ( (*+,*- ( )+( ",.) + /0. ( ) ()1&&2 Side 2 af 59 1. COMPLIANCE I HISTORISK PERSPEKTIV... 5 2. DEFINITIONER OG BEGREBER... 7 2.1. COMPLIANCE... 7 2.2. COMPLIANCE VS. CONCORDANCE
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs merePsykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser
Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager
Læs merev/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI
v/jens Peter Dam Eckardt, BEDRE PSYKIATRI I anledning af arrangementet "Fup og fakta om psykofarmaka" Region Hovedstadens Psykiatri og Psykiatriforeningernes Fællesråd den 27. januar 2015 MX, 22. januar
Læs mereMomentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery
Momentum Smartphone APP til fælles beslutninger og recovery Lisa Korsbek, seniorforsker, Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery, Region Hovedstadens Psykiatri Illustration: Eva Christensen, forunderli@gmail.com
Læs mereFup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København
Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!
Læs mereHvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?
Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig
Læs mereUnderudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009
REGION HOVEDSTADEN Underudvalget vedr. psykiatri- og socialområdets møde den 29. april 2009 Sag nr. 2 Emne: Medicinering i psykiatrien 1 bilag Region Hovedstaden Underudvalget for psykiatri og socialområdet
Læs mereEnsomhed og hjertesygdom
Ensomhed og hjertesygdom - resultater fra det nationale DenHeart studie Anne Vinggaard Christensen PhD studerende 1 1) Ensomhed er et resultat af selvopfattet utilstrækkelighed i en persons sociale forhold.
Læs mereTræthed efter apopleksi
Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt
Læs mereHvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige?
Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? Indhold 1. Hvilke typer antipsykotisk medicin er tilgængelige? 2. Gamle eller såkaldte typiske antipsykotika 3. Nyere eller såkaldte atypiske antipsykotika
Læs mereKognitiv indsigt. Klinisk indsigt 09-10-2014. Baseline 3M 6M 12M Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej Ja /Nej. Birchwood Insight Scale
Sygdoms indsigt eller udsigt Rikke Jørgensen, cand.cur. ph.d. Postdoc Forskningskonference 2014 Psykiatrisk sygepleje Fra forskning til praksis fra praksis til forskning 2 Forskning viser, at det er en
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED GENERALISERET ANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved generaliseret angst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. generaliseret angst i Collabri er udarbejdet med baggrund
Læs mereMinVej.dk OM PROJEKTET
MinVej.dk OM PROJEKTET Scenen sættes... Projektets formål MinVej.dk er en brugerstyret platform med det primære formål at engagere psykisk sårbare og syge i egen sundhed. Kommunikationen er tilpasset brugerens
Læs merePilottest af epilepsi proxy spørgeskema
Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk
Læs mereRehabilitering set med hjertepatienternes øjne
Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/
Læs mereKognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?
Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereOptimering af hjertepatienters medicin-compliance
Optimering af hjertepatienters medicin-compliance Apotekerforeningen og Hjerteforeningen samarbejder Lotte Fonnesbæk, sundhedsfaglig direktør Danmarks Apotekerforening Apotekerne har visioner Faglighed
Læs mereBEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI
BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens
Læs mereDanmark har et alvorligt sundhedsproblem
Workshop D. 9. jan. 2015 Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Sundhedsfremme og forebyggelse med særligt sigte på risikofaktorer Elisabeth Brix Westergaard Psykiatri og Social Den Nationale Sundhedsprofil
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereALT OM TRÆTHED. www.almirall.com. Solutions with you in mind
ALT OM TRÆTHED www.almirall.com Solutions with you in mind HVAD ER DET? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereAlt om. træthed. www.almirall.com. Solutions with you in mind
Alt om træthed www.almirall.com Solutions with you in mind Hvad er det? Træthed defineres som en følelse af mangel på fysisk og/eller psykisk energi, hyppigt oplevet som udmattelse eller træthed. Det er
Læs mereNational Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb
National Klinisk Retningslinje for behandling af patienter med skizofreni og komplekse behandlingsforløb Merete Nordentoft Formand for arbejdsgruppen mn@dadlnet.dk Forventet livslængde for mænd med skizofreni
Læs mereJanssen-Cilag A/S Hammerbakken Birkerød Tlf Fax Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Janssen-Cilag A/S Hammerbakken 19 3460 Birkerød Tlf. +45 4594 8282 Fax. +45 4594 8283 Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Det er vigtigt at undgå tilbagefald Denne folder
Læs mereIndivider er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme
Individer er ikke selv ansvarlige for deres livsstilssygdomme Baggrunden Både i akademisk litteratur og i offentligheden bliver spørgsmål om eget ansvar for sundhed stadig mere diskuteret. I takt med,
Læs mereEt bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center
Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer
Læs mereKomorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient
Komorbiditet og vurderingen af den ældre kræftpatient Lars Erik Matzen Ledende overlæge Geriatrisk Afdeling G Odense Universitetshospital 1 Funktionsevne og overlevelse 8 år 6 år 4 år Funktionsevnen har
Læs mereOverdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem
Overdødeligheden blandt psykisk syge: Danmark har et alvorligt sundhedsproblem Jan Mainz Professor, vicedirektør, Ph.D. Aalborg Universitetshospital - Psykiatrien Case En 64-årig kvinde indlægges akut
Læs mereFordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni
Fordelene ved langtidsvirkende behandling af skizofreni INTRODUKTION Denne folder er skrevet for at hjælpe dig, når du overvejer om en langtidsvirkende behandling mod skizofreni kan gavne din tilstand.
Læs mereInformation om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge
Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin
Læs mereTrondheim 15-16 marts 2010. Hvilke patienter har mest gavn af OP - team
Trondheim 15-16 marts 2010 Hvilke patienter har mest gavn af OP - team Forventede resultater af ACTmodellen (MTV-raporten) Udgiftneutral Færre indlæggelser Stabilitet i behandlingen Færre misbrugsproblemer
Læs mereAdherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau
Adherence og Health Literacy blandt HIV-smittede i Bissau,Guinea Bissau Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD, lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk
Læs mereSkizofreni Skizofreni 1 April 2017 Underviser: Majbrith Schioldan Kusk
Skizofreni Skizofreni April 2017 1 Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige, forudsigelige Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab Skyldes dårlige forældre Kan ikke helbredes
Læs mereKlar tale med patienterne
Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,
Læs mereAf Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen
Af Christina Kaarup Rasmussen og Line Bang-Olsen Vejledt af Christina W. Schnohr, Finn Diderichsen og Sarah Fredsted Villadsen, Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet Relevans og definition
Læs mereLotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus
Lotte Helmark Sygeplejerske, SD Kardiologisk Ambulatorium Roskilde Sygehus Hjertepatienter med depression har signifikant højere morbiditet og mortalitet end hjertepatienter uden depression Depression
Læs mereSlutrapportering. For projektet: Den gode psykiatriske afdeling. Bevilliget under satspuljen
Afdeling: Planlægning Journal nr.: 10/17999 Dato: 31. marts 2014 Udarbejdet af: Kjeld Andersen Afrapportering til Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Slutrapportering For projektet: Den gode psykiatriske
Læs mereEn tablet daglig mod forhøjet risiko
En tablet daglig mod forhøjet risiko Af: Dorte Glintborg, Institut for Rationel Farmakoterapi, Sundhedsstyrelsen. Der kommer flere og flere lægemidler på markedet, som ikke skal helbrede men forebygge
Læs mereDIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes
DIABETES OG DEMENS Omsorgs og behandlingsmæssige tiltag hos personer med demens og diabetes V. Diabetessygeplejerske Susanne Myrup Houe ERFARINGER MØDET MED PERSONEN Indlagte patienter med demens/hukommelsesbesvær
Læs mereCompliance. Stig Ejdrup Andersen Klinisk farmakologisk Enhed H:S Bispebjerg Hospital
Compliance Stig Ejdrup Andersen Klinisk farmakologisk Enhed H:S Bispebjerg Hospital En patient, som behandles med et antipsykotikum, genindlægges med hallucinationer og tiltagende angst. Før behandlingen
Læs mereHVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen Demensdatabasen
ARBEJDET MED RKKP-DATABASER - LEDELSESPERSPEKTIVET DIREKTØR PSYKIATRIEN REGION NORDJYLLAND ANETTE SLOTH HVILKE KLINISKE DATABASER HAR VI I PSYKIATRIEN? Skizofrenidatabasen Depressionsdatabasen ADHD-databasen
Læs mereResume af forløbsprogram for depression
Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.
Læs mere14-Jan-09. Anvendelse af AP I Praksis. Anvendelse af AP I Praksis. Antipsykotika Indikationer. Spørgsmål om Antipsykotika
Behandling med Antipsykotika Psykotiske Tilstande og Adfærdsforstyrrelser hos Demente Rationel Brug af Psykofarmaka Januar 2009 Centerchef, dr. med. Psykiatrisk Center Glostrup Københavns Universitets
Læs mereMedicinsk behandling af depression hos demente
Medicinsk behandling af depression hos demente patienter Demensdagene 2012 Annette Lolk Specialeansvarlig overlæge ph.d. Demensklinikken, OUH og psykiatrisk afdeling Odense, Psykiatrien i Region Syddanmark
Læs mere- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien
- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic
Læs mereKommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS
Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer
Læs mereLøb og styrk din mentale sundhed
Løb og styrk din mentale sundhed Af Fitnews.dk - torsdag 25. oktober, 2012 http://www.fitnews.dk/artikler/lob-og-styrk-din-mentale-sundhed/ Vi kender det alle sammen. At have en rigtig dårlig dag, hvor
Læs mereErfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv
Erfaringer med metode til start og opfølgning af medicinsk behandling til hiv Lotte Ørneborg Rodkjær Forskningsspl. MPH, Ph.D. stud. Infektionsmedicinsk afdeling Q Århus Universitetshospital, Skejby lottrodk@rm.dk
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs merePatienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W
Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis S U S A N N E R E V E N T L O W Patienter med flere sygdomme: En udfordring for almen praksis Fokuspunkter: Hvad er multimorbiditet? Forekomst
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED
1 NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR BEHANDLING AF ALKOHOLAFHÆNGIGHED Quick guide Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutisk familieorienteret alkoholbehandling til personer med alkoholafhængighed med en familie.
Læs mereBilag 1b til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien
Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1B Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla
Læs mereTerminologi. Patientperspektivet. Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning
Adherence til antidepressiv behandling: Patientperspektiver på medicintagning Lektor Niels Buus Professor Helle Johannessen Institut for Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet Forskningslektor
Læs mereNår sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom. Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup
Når sorg bliver til depression. Hvornår bliver sorgen en sygdom Ledende liaisonsygeplejerske Elsebeth Glipstrup Liaisonpsykiatri Liaison= forening/forbindelse Forening mellem psyke og soma. Opgør med dualistisk
Læs mereOdense Kim Balsløv
Odense. 07.10.2011 Kim Balsløv Akut regi Under indlæggelse, men bredere set kan behandling i ambulant regi godt have akut karakter Nyopdaget sygdom, sjældent. Forværring i eksisterende sygdom, enten som
Læs mereFremtidens velfærdsløsninger. Aldring. Aldring. Antal ældre. Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen. Vi fødes som kopier
Fremtidens velfærdsløsninger Forebyggelse frem for pleje forbliv aktiv og selvhjulpen 1. november 2011 Vi fødes som kopier Carsten Hendriksen Overlæge, lektor, dr. med. Bispebjerg Hospital og Center for
Læs mereInvolvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak
Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak 1 Præsentation Om projektet Viden fra litteraturen Resultater: Involvering i
Læs mereKAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?
KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,
Læs mereAstma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek
Astma Og hvad så? Stine Lindrup, Frederikssund apotek Projektets baggrund Non-compliance (manglende efterlevelse af en behandling) er et stort problem trods det, at der er stor fokus på implementeringen
Læs mereDen kognitive model og DoloTest
Den kognitive model og DoloTest I udviklingen af DoloTest har vi sørget for, at den tager udgangspunkt i den kognitive model, da det er af stor betydning for anvendeligheden i den pædagogiske indsats med
Læs mereTilbagevisning Skal visiteres ind til udredning OFTE AKUTTE HENVISNINGER ELLER TIL INDLÆGGELSE
CGI Psykose Depression Depression i remission Ønske om udtrapning af medicinsk behandling 2 måske mental syg Let/moderat depression, hvor der ikke er afprøvet behandling med psykologforløb. med anbefaling
Læs mereInformation om skizofreni Til patienter og pårørende
1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte
Læs mereangst og social fobi
Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer
Pårørende til borgere med hjerneskade: reaktioner og relationer PLANEN Pårørendes emotionelle reaktioner efter erhvervet hjerneskade i familien - knyttet til de forskellige rehabiliteringsfaser fra den
Læs mereMultimorbiditet og geriatrisk screening
Multimorbiditet og geriatrisk screening Ledende overlæge phd MPA Medicinsk afdeling O Multimorbiditet og geriatrisk screening Geriatri og diskussion Geriatri og dokumentation Geriatri og organisation Geriatri
Læs mereFælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil
Psykiatri og Social Udkast til godkendelse oktober 2015 Fælles regional retningslinje vedrørende borgere med medicinsk risikoprofil Udgave til godkendelse hos PSL (med forbehold for kriterierne for medicinsk
Læs mere30 Borgerrettede add ons til Fælles Medicinkort
Formålet med Borgerrettede Add Ons til Fælles Medicinkort er at udvikle innovative løsninger, der støtter ældre i at tage deres medicin. Løsninger, der giver dem en bedre forståelse for medicineringen
Læs merePrincipper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske
N O T A T Principper for vederlagsfri udlevering af medicin til ikke-indlagte psykiatriske patienter 28-02-2007 Sag nr. 05/5144 Dokumentnr. 73005/06 Sagsbehandler Jeppe Lynggaard Thøgersen Tel. 35 29 82
Læs mereTALEPAPIR. Det talte ord gælder. Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske. bocentre på Amager. Sundhedsudvalget, tirsdag den 1.
Sundhedsudvalget SUU alm. del - Svar på Spørgsmål 57 Offentligt TALEPAPIR Det talte ord gælder Tilhørerkreds: Folketingets Sundhedsudvalg Anledning: Åbent samråd om dødsfald på psykiatriske bocentre på
Læs mereGODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE
GODE RÅD TIL DIG - OG DINE PÅRØRENDE Som ung med skizofreni har du måske oplevet at føle dig magtesløs, frustreret eller fortabt at livet føles kaotisk. Men der er ting, man kan gøre for at få det bedre.
Læs mere6/ Brørup. Psykinfo arrangement om skizofreni. v/annette Gosvig overlæge
1 6/11 2017 Brørup Psykinfo arrangement om skizofreni 2 v/annette Gosvig overlæge Myter om skizofreni Flere personligheder Kriminelle, farlige uforudsigelige 3 Skyldes dårlig opdragelse, forkælelse, dovenskab
Læs mereForløbsprogram for demens. Den praktiserende læges rolle og opgaver
Forløbsprogram for demens Den praktiserende læges rolle og opgaver 2013 Region Sjællands Forløbsprogram for demens er beskrevet i en samlet rapport, som er udsendt til alle involverede aktører i foråret
Læs merepersonlighedsforstyrrelser
Danske Regioner 29-10-2012 Personlighedsforstyrrelser voksne (DF60.3, DF60.6) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for personlighedsforstyrrelser Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række
Læs merePsykiatri. VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre
Psykiatri VELKOMMEN til ADHD klinikken information til forældre 2Billederne i pjecen viser patienter og medarbejdere i situationer fra hverdagen i Region Hovedstadens Psykiatri. Navn: Behandlingsansvarlig
Læs mereklik uden for dit slide Vælg et passende layout PSYKISK FØRSTEHJÆLP
PSYKISK FØRSTEHJÆLP PROGRAM Præsentation Hvad er psykisk førstehjælp Dokumentation Handleplanen INDSÆT PRÆSENTATIONSNAVN VIA INSERT>HEADER & FOOTER 28.01.2016 2 PSYKISK FØRSTEHJÆLP HVAD ER PSYKISK FØRSTEHJÆLP?
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereUNG? Biologisk: Socialt: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer
med nyresygdom UNG? Biologisk: fysiske, emotionelle og kognitive forandringer Socialt: identitetsskabelse frigørelse fra forældre sociale behov ændres- vennerne bliver vigtigere UNG + nyresygdom -en stor
Læs merereaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Pakkeforløb for Danske Regioner 21-06-2012
Danske Regioner 21-06-2012 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion (DF43.1 DF43.2) Samlet tidsforbrug: 27 timer Pakkeforløb for reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktion Forord I psykiatrien
Læs mereBilag 22. Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien. Hvilke spørgsmål ønskes besvaret
Bilag 22 Beslutningsgrundlag: Hjemmebehandling/mobilteam i psykiatrien Hvilke spørgsmål ønskes besvaret Er hjemmebehandling/mobilteam et fornuftigt alternativ til indlæggelse for patienter med depressioner
Læs mereFÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE
FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk
Læs mereDen første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse
Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs merePsykiatri. INFORMATION til pårørende
Psykiatri INFORMATION til pårørende 2 VELKOMMEN Som pårørende til et menneske med psykisk sygdom er du en vigtig person både for patienten og for os som behandlere. For patienten er du en betydningsfuld
Læs mereUdvikling af en ny strategi for IRF. Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge?
Udvikling af en ny strategi for IRF Åbent spørgsmål: Er der områder du vurderer IRF særligt kan støtte dig som almen praktiserende læge? Fortsat super arbejde som nu 9 15 Præparater og behandling Information,
Læs mereHvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende
Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet
Læs mereTILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER. Center for Børn og Unges Sundhed. Praksisdag i Københavns Kommune 2018
TILBUD TIL BØRN MED SVÆR OVERVÆGT OG DERES FAMILIER Center for Børn og Unges Sundhed Praksisdag i Københavns Kommune 2018 Julie Tonsgaard Kloppenborg Læge, PhD Center for Børn og Unges Sundhed, Københavns
Læs merePårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov
Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN
Læs mereKLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB
KLINISK RETNINGSLINJE OM INTERVENTIONER, DER STØTTER VOKSNE PÅRØRENDE TIL KRÆFTPATIENTER I PALLIATIVT FORLØB LINK Landskursus, Fagligt Selskab for Palliationssygeplejersker. 2013. Retningslinjens formål
Læs mereHvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen
Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med
Læs mereUdarbejdet af Gitte Rohr og AMJ
Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere
Læs mereområder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015
områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema
Læs mereEn ny begyndelse med skizofreni. Arbejdsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
En ny begyndelse med skizofreni Arbejdsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Arbejdspapirer, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation til samarbejde
Læs mere- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien
- en smartphone app til understøttelse af fælles beslutningstagning i psykiatrien Lisa Korsbek, seniorforsker Esben Sandvik Tønder, daglig projektleder Kompetencecenter for Rehabilitering og Recovery,
Læs mere