Selvfremstilling. Et studie af unges selvfremstilling på internettet (Dating.dk) Af Linda Rotovnik

Transkript

1 Selvfremstilling Et studie af unges selvfremstilling på internettet (Dating.dk) Af Linda Rotovnik I can add colours to the chameleon, change shapes with Proteus for advantages, (Shakespeare, Henry VI) Studienummer: Vejleder: Bente Meyer Pædagogisk Antropologi, Danmark Pædagogiske Universitetsskole, Århus Universitet, juli

2 Eksamensform: Skriftligt speciale Omfangskrav: anslag inkl. noter, mellemrum og abstract Specialets omfang: anslag inkl. noter, mellemrum og abstract Abstract Title: Self-disclosure A Study among Youth on their self- disclosure online on the Danish dating site: Dating.dk An abstract of the thesis, by Linda Rotovnik, for the Master of Art in Educational Anthropology, made at The Danish School of Education, DPU, summer The purpose of the present study and the fieldwork, it is based on, is to get an understanding of how young online daters disclose themselves on their online dating profiles, how they experience their self-disclosure, from respectively actor and audience perspective, and how the self-disclosure affects their identity construction. The fieldwork consists of observation online, interviewing online via and interviewing offline. The thesis will show, which methods can be used in a field which is orientated in online and offline settings. Online methods are mainly inspired by Christine Hine og Adam N. Joinson, and consists of interviewing online and participant observations, as I as a researcher, had an online profile on a dating internetsite (Dating.dk) to get in contact with the young onlindaters. The offline method, which consisted of qualitative interviews, was inspired by Kvale & Brinkmann and James P. Spradley. The online strategies used by the online daters, will be discussed using, Erving Goffman s dramaturgical concepts such as backstage -frontstage and impression management and Victor Turner and Richard Schechners performance-concept. Sherry Turkle will also be used as she has researched how the Internet is important for establishment of the self. Judith Butler's questioning of gender construction is used to interpret the online daters behavior and opinions according to gender. Moreover, concepts such as categorization, onlinedating behavior and the dichotomy online / offline will be put into perspective. 2

3 I have discussed young people's identity construction and found that online dating actors emerge via the Internet in a new way. They have an identity online that they would not otherwise have had and they relate to themselves in ways they would not otherwise have done. The Internet actor performs his online identity and shapes his online identity through self-reflection on the opponent, what the audience gives or does not give. The online daters learn new social practices, whereby the Internet becomes a facilitator for the formation of the individual. 33 The online daters presents themselves very clearly as real men and real women, they maintain the traditional gender roles. Men focus on being physical, active and being breadwinners, and women are focused on relationships, communication and would like to be looked after. Both men and women produce their gender clearly to distinguish one sex from another. Through this, they maintain, their own gender identification, and help 'the other' to clarify their gender identification. Online meeting make way for more opportunities to fail, in connection with the behavior that are required very individually on the internet. The asynchronous online meeting does not give online daters the opportunity to immediately respond to the impressions given by the other. However the asynchronous meeting gives the online dater the opportunity to plan and identify how she / he wishes to appear. Through this selection the self becomes an idealized self, which can result in the experience that it's hard to live up to the image they produced of themselves, when they go out in the world offline and meet the other. Finally, a perspective is created with the concepts "backstage", "onstage" and "front stage" to embrace the empirical field and see the online dating life as a journey through different selves which provides states of liminality and thereby affects the identity of the online actor. 3

4 Abstract Indledning Problemformulering Specialets opbygning Hvad er det for et felt Målgruppe Ungdomslivet Ungdomslivet og Liquid Love Internettet Internettet som virtuel legeplads Computer medieret kommunikation Internettet som scene for netdatingaktører Dating.dk Hvordan er feltet undersøgt Feltemperi Online - Kvantitativ/kvalitativ Forsker rollen online Kontaktstrategi/performance - egen selvfremstilling Første mail og design af spørgsmål Mit køn som forsker Anonymitet Autenticitet og aktørens Impression management strategier Etiske overvejelser Kritik af online metode Offline kvalitative interviews Etiske overvejelser:

5 Kritik af offline metode Hvordan skal feltet forstås Performance Erving Goffman Victor Turner og Richard Shechner: Selvet, selvfremstilling og selvdannelse Selvfremstillingsstrategier online profilbillede og profiltekst Profilbilleder Profilnavne Profiltekster Delkonklusion Kategorisering Netdatingadfærd Delkonklusion Online og offline dating Delkonklusion Det idealiserede selv og det faktiske selv Delkonklusion Den idealiserede anden Delkonklusion Køn Kønskonstruktionismen køn som gøren og performativ Judith Butler og kønsbegrebskritikken Køn online Delkonklusion Backstage, Onstage og Frontstage

6 05.1 Backstage Onstage Onstage Frontstage Sammenfatning Perspektivering Litteraturliste Indledning Igennem de seneste år har Internettet i høj grad udvidet de måder, hvorpå mennesker kan kommunikere og interagere med hinanden. Internettet har åbnet op for nye måder mennesker kan komme i kontakt med hinanden og danne nye sociale fællesskaber på, i form af f. eks: Skype, Facebook, Twitter, blogs, nyhedsgrupper, interesseforums og datingportaler. Mødet på internettet er anderledes end mødet udenfor nettet, fordi internettet i et vist omfang giver mennesker mulighed for at fremstille og iscenesætte sig selv, som de har lyst til, uafhængig af sted, tid, køn og race. (Turkle 1995,Turner1987). Det medfører interessante nye forskningsområder, hvor nye sociale praksisser og nye måder, mennesket kan fremstille sig på, kan undersøges. Internettets interaktionsmuligheder er mangfoldige. Jeg har valgt primært at fokusere på spændingsfeltet mellem online og offline. Jeg kunne have valgt at foretage mit feltarbejde i et univers, hvor aktørerne er anonyme og derfor kan lege frit med deres selvfremstilling, så som Second World, World of Warcraft, Itgirl m.fl, som alle er virtuelle verdener, hvor aktøren skaber sin figur. Det interesserede mig i højere grad at afsøge et område hvor internetbrugeren i udgangspunktet, må formodes, at præsentere sig med en virkelighedstro identitet online, fordi identiteten skal anvendes offline, og det derfor kunne formodes at der skulle være en vis forenelighed mellem online og offlineidentiteten. 6

7 For et fagområde som pædagogisk antropologi, er internettets påvirkning af de unge interessant. De unge er i en proces, hvor de opbygger deres identitet, og når computeren bliver anvendt til selvfremstilling, og dermed giver rum til refleksioner over, hvem er jeg og hvem vil jeg gerne være, får det betydning for de unges udvikling og dannelsesproces. Identitetsdannelse bliver dermed et væsentligt aspekt, af at fremstille sig online. Mit feltarbejde består af observation og deltagende observation på netdatingportalen Dating.dk. af henholdsvis 30 unge netdatingaktørers profiler, onlineinterview med 7 unge netdatingaktører og offline interview med henholdsvis 2 unge netdatingaktører og 2 unge internetbrugere med henholdsvis en Facebookprofil og en Myspaceprofil. Mit teoretiske afsæt er overordnet sociale samhandlingsteorier som de er anvendt af sociologen Erving Goffman, antropologen Victor Turner, performance forskeren Richard Schechner og forsker i kønnets konstruktion Judith Butler. Disse forskere har alle begrebet performance med i deres teorier om hvorfor mennesker handler som de gør og hvordan de gør det. Performance begrebets muligheder blev undervejs i feltarbejdet stadigt tydeligere, da det viste sig at dating på nettet i høj grad handler om at fremstille sig selv, at udstille sig selv, at optræde med sit selv og samlet set agere i en ny rolle. Med hensyn til skrifttyper, har jeg bevidst valgt, at lade alt hvad der er hentet fra nettet, profiler, profiltekster og onlinecitater stå i en anden skrifttype end resten af specialet. Det er både for, at tydeliggøre forskellen på online empiri og offline empiri, og fordi jeg syntes det er vigtigt, at læseren får, det autentiske billede af den empiri, der er hentet online. Online empiri illustreres med skrifttype Arial str.10, og jeg retter ikke på deres onlinesvar med mindre meningen går tabt. Når jeg citerer fra offline interviews anvender jeg kursiv. Ord der består af STORE bogstaver illustrerer, at informanten taler med eftertryk. Teoretikerne citeres med anførselstegn og ikke i kursiv, for at adskille dem fra informanterne. Bilag med datingprofiler og online/offline interviews er vedlagt på medfølgende cd, kun til vejleder og censors brug. Her i indledningen har jeg valgt at indsætte 3 citater fra feltarbejdet, der omhandler netaktørernes egne internetprofiler og deres udtalelser om andres internetprofiler. Det er for at læseren kan få et indblik i hvilken verden, vi befinder os i, og hvilke områder der blandt andet skal ses nærmere på i følgende speciale. 7

8 En af mine informanter, DamenDorit 24 år, har selv henvendt sig til nogle mænd på Dating.dk. Hun har ikke altid fået svar fra dem, og jeg spørger, om hun hellere ville have haft en afvisning end det manglende svar: Ja præcis. At man ikke ved HVORFOR, for på en eller anden måde kunne jeg godt tænke mig at høre, hvad de siger. Syntes du jeg er grim og utiltrækkende, syntes du at min tekst er åndsvag, er jeg ikke lige inden for det, du søger. Hvad er det, der gør, at du ikke gider skrive. Det kunne også være spændende at skrive til dem og høre, jamen hvorfor er det du ikke har reageret, er det en forkert henvendelsesmetode eller? For i virkeligheden kan jeg heller ikke finde en kæreste, så hvad ER det. Er det noget jeg GØR, er det noget jeg kan gøre noget VED, eller er det bare at jeg simpelthen ikke har mødt vedkommende endnu. Så det kan godt være lidt frustrerende. Skal jeg fortsætte, som jeg gør nu, og lægge op til snak, eller skal jeg gøre det på en anden måde eller? Hvad er det, der fanger?( DD:21) Lokalhelt år, svarer følgende, på spørgsmålet om, hvad der er en god profiltekst, når han kigger på kvindernes netdatingprofiler: Overordnet at have en LEVENDE profiltekst, det FANGER mig. Det kan faktisk være en, der starter med at fortælle en lille historie fra sit liv, så det er sådan prosaagtigt. I stedet for det er en, der starter på den klassiske måde (det følgende siges karikeret kedeligt): Hej, jeg hedder Ulla, jeg bor i Brøndby, jeg er glad for at lytte til P1 og nogen gange, hvis det er helt vildt, så går jeg en tur på 10 minutter Så bliver det kedeligt ikk. Man skal fortælle lidt mere levende, prøv at overraske mig lidt ikk - i stedet for.(lh:4) Rasmus på 24 om det at have en myspaceprofil: at det, som man laver på nettet med de der profiler, det er sådan, man laver på en måde en idealiseret version af sig selv, hvor du kun vælger, det der gir.. det her er mig fra min allerbedste side. Du viser kun din bedste side, det kan godt være, du kan vise nogle billeder, hvor du ser dum ud, og så n, men stadig, du styrer det, og alting du lægger op, har du haft tid til at udvælge, hvor, når du møder en person ansigt til ansigt, så er der stadig en spontanitet, der gør, at du kan ikke rigtig holde styr på, hvad du siger. Du kan ikke sige det helt rigtige hele tiden. Men hver gang, du har tid til at sidde og skrive noget, så idealiserer du ligesom det udtryk, du gir af dig selv. Jeg syntes, at spontaniteten, den forsvinder lidt, når man laver de der net ting, altså fordi man netop kan styre så meget. Hvis der er en, der 8

9 skriver noget til dig, så har du god tid til at tænke over, hvordan skal du svare, æhm.., på den bedst mulige måde. Hvor, når du sidder overfor en person, så flyver tingene bare ud på en eller anden måde. Det blev jeg sådan lidt, det følte jeg mig lidt fremmedgjort overfor, netop fordi det er en fremmedgjort version af dig selv, det er ikke rigtig dig selv. Det er den version af dig selv, du selv har valgt og selv skaber, og øh, det syntes jeg bare på en måde bliver lidt uhyggeligt, og jeg fandt ud af, at på en eller anden måde, så gjorde det kun mig selv mere usikker, fordi jeg hele tiden havde det, som om jeg sku opretholde det der image, jeg havde lagt ud på nettet. Så er det endnu en ting og gå at være usikker på og stresse over og desuden, når jeg har lavet den der net profil, så skal jeg jo også gå og leve op til den i den virkelige verden. Og jeg kan jo ikke leve op til den idealiserede version af mig selv hele tiden vel æhm, så det bryder jeg mig ikke så meget om øh.. og.. jeg vil i hvert fald sige at, og det vil alle mennesker sikker være enige med mig i, jeg vil i hvert fald sige, at jeg tror ikke rigtig, du har mødt en person, før du møder dem ansigt til ansigt, for der er der ikke så meget, du kan styre, som når du er på nettet. (Rasmus: 6) Igennem mine netaktørers udtalelser blev jeg særlig interesseret i området omkring selvfremstilling på nettet, og hvad denne selvfremstilling får af betydninger for netdatingaktørerne. Det førte til følgende problemformulering for specialet: 01.1 Problemformulering Hvordan fremstiller de unge sig selv via netdatingportalen Dating.dk? - hvordan påvirker selvfremstillingen de unges identitetskonstruktion? - hvad betyder selvfremstillingen for aktørens oplevelse af sig selv? - hvordan opleves selvfremstillingen fra henholdsvis aktør- og publikumperspektivet? 9

10 01.2 Specialets opbygning. Specialet er inddeles i fire afsnit. Hvad er det for et felt? Hvordan er feltet undersøgt? Hvordan kan feltet forstås? Og hvad kan sammenfattende udledes? 1. Hvad er det for et felt? I dette afsnit introduceres begreber som, ungdom, kærlighed, internettet og netdatingportalen Dating.dk. Det er for at kontekstualisere empirien: hvem handler det om? hvad søger de? og hvordan gør de det? 2. Hvordan er feltet undersøgt? Feltet er både undersøgt online og offline og onlinedelen vil blive præsenteret understøttet af Christine Hine, forsker i etnografiske tilgange til internettet og Adam N. Joinson, hvis forskningsinteresse er selvfremstilling på internettet og online metodestrategier. Offlinedelen, som består af interviews er inspireret af Kvale & Brinkmann som sammen har forfattet bogen InterView Introduktion til et håndværk. (2009) og desuden af James Spradley og Bolette Christensen. 3. Hvordan kan feltet forstås? Jeg vil se på aktørernes onlinestrategier. Ved hjælp af sociologen Erving Goffmans dramaturgiske begrebsapparat vil begreber som rolledistance og impression management blive brugt til at kaste et analytisk blik på netdatingprofilindehavernes fremstilling i deres profiltekster og i deres interview. Richard Schechners anvendelse af performance- begrebet vil blive brugt til at se på netdatingaktørernes profiler og udtalelser om adfærd på netdatingportalen og desuden anvendes Sherry Turkle, forsker i teknologi og dens betydninger for selvet. Judith Butlers problematisering af kønskonstruktioner anvendes til at tolke på netdatingaktørernes udtalelser om køn. Herudover vil begreber som kategorisering, netadfærd og begreberne online/offline blive perspektiveret. Ud over de nævnte teoretikere, vil relevante undersøgelser også blive inddraget. 4. Som sammenfatning vil begreberne backstage, onstage og frontstage blive anvendt til at se på om aktørernes måder at fremstille sig selv på nettet, tillige ændrer deres 10

11 opfattelse af sig selv. Sagt på en anden måde: Når aktørerne i det virtuelle miljø skaber deres udtryk deres fremtoning - vil det så betyde, at deres udtryk og fremtoning i livet offline ændres. Ordforklaringer: Profil: De unges egen præsentation af sig selv i tekst og billede på netdatingportalen Dating.dk Netaktør: Aktør på internettet. Netdatingaktør: Aktør med en profil på en datingportal (i denne opgave Dating.dk). Online: Det der foregår via computeren og internettet, den virtuelle verden. Offline: om det der foregår ansigt til ansigt når aktørerne ikke er online. Jeg har valgt udelukkende at bruge udtrykket offline om det ikke at være på nettet. De udtryk der ellers anvendes som dikotomi til online er i den virkelige verden, in real life = irl eller i den fysiske verden (Turkle 1995, Hine 2005). Da internettet i tiltagende grad er virkeligheden for mange en stor del af tiden, syntes jeg ikke distinktionen giver mening længere. Den fysiske verden syntes jeg ligeledes heller ikke kan anvendes til at illustrere det modsatte af online, da den fysiske verden smelter sammen med den virtuelle i form af iphones, ipads m.m., der betyder, at online kan foregå mange steder og måske i den nære fremtid i form af cyberdragter med sensorer forbundet til nettet, der betyder, at fysisk og virtuel ikke længere er dikotomier. Det er vigtigt at adskille det offline jeg anvender fra de tekniske muligheder computer, iphones, ipads m.fl. giver for at være offline. Når jeg anvender udtrykket offline i denne opgave, betyder det ikke hvorvidt der er adgang til internettet fra maskinen, men hvorvidt den menneskelige aktør er i gang med aktivitet online, eller ikke og dermed offline. 11

12 02. Hvad er det for et felt Internettet har haft stor samfundsmæssig betydning, blandt andet på områder som international videndeling, kommunikation, handel, mediebranchen og sociale netværk (Turkle 1995,2005,Wessel 2010). Det er interessant at, mennesket kan skabe sociale relationer via nettet uden den fysiske krops tilstedeværelse, med hvad den indebærer af dufte, gestik, karisma etc. Mennesker kan via nettet skabe relationer til interessefæller, få nye venner og finde partnere til sex og kærlighed. Datingportalerne har åbnet mulighed for decideret at søge partnere til sex og kærlighed. Aktørerne på datingportalerne må, for at søge eller for at blive fundet, oprette en profil og herigennem fremstille sig selv. De må desuden interagere via netdatingportalen for at finde frem til, hvorvidt de selv er interesserede i de andre netdatingaktører og hvorvidt, de er interessante for de andre netdatingaktører. Interaktionen mellem aktørerne fordrer, at aktørerne forbliver interesserede og aktørens selvfremstilling har betydning for dette. Det er selvfremstillingen i profilerne og aktørernes udtalelser om disse, der er genstandsfeltet for denne opgave Målgruppe Min målgruppe for undersøgelsen har været de unge internetbrugere. Gruppen for hvem, computeren og internettet har eksisteret siden de var børn, og som de derfor sandsynligvis finder ligeså naturlig anvendelse for, som generationen før, - gør for at cykle. Da jeg desuden i forundersøgelsen til mine empiriske valg opdagede, at de helt unge havde ligeså mange profiler på dating.dk, som de der var ældre, blev jeg nysgerrig efter at forstå netdatingen i den unges perspektiv. I min forforståelse var netdating et fænomen, der optrådte blandt en ældre befolkningsgruppe, de 30 til 50-årige. Gruppen for hvem de/det første parforhold var forlist, og for hvem byen ikke længere bød på så mange muligheder for at møde potentielle kærester. Det høje antal af unge netdatingprofiler vakte min interesse for at forstå, hvad det betød for de unge, at de nu også søgte flirts/dates/kærester/sexpartnere online. Desuden betød min egen status som ikke netdatende, 45-årig single, at jeg for at undgå at have for mange forfoståelser 12

13 af min målgruppes livssituation, valgte ikke at udforske min egen aldersgruppe. Adskillelse mellem informant og interviewer er vigtig i forhold til ikke at have for mange områder, som opleves som selvfølgelige, med den følge at forskeren bliver blind overfor det særlige ved informantgruppen der undersøges (Christensen 1994: 35). Desuden ville jeg også undgå eventuelle misforståelser omkring mine hensigter, i de henvendelser jeg foretog til netdatingaktører. De skulle ikke forveksle mig med en undercover netdatingaktør, der havde valgt en forskningsidentitet til at skjule andre hensigter. Jeg valgte derfor gruppen af unge og fravalgte bevidst min egen aldersgruppe Ungdomslivet De sociale og kulturelle opfattelser af, hvad der forstås ved begrebet ungdom, har ændret sig dramatisk, ikke mindst indenfor det sidste halve århundrede. Ungdommen er blevet en livsfase, som børn i tiltagende grad ønsker at indtræde i, og som voksne ønsker at forblive i. Det, at være ung, tiltrækker altså både yngre og ældre og i dag kan man leve ungdomslivet fra man er år, til man er over de 30 (Illeris 2009: 19). Ungdomsforskeren Knud Illeris skriver, at analytisk set varer ungdomsfasen fra pubertetens begyndelse år til man har etableret et nogenlunde stabilt voksenliv og en personlig identitet, ofte et godt stykke op i 20érne eller ind i 30érne (Illeris 2009:19). Man kan derfor sige at begrebet ungdom er en social og samfundsmæssig konstruktion, snarere end en biologisk (ibid.). Professor i pædagogik, Thomas Ziehe, fortalte i sit foredrag på DPU i marts 2006 om de unge, der i dag selv skal vælge og sortere i deres liv. De har ikke længere en normreguleret dagligdag, men er henvist til egne valg. Der hersker liberaliserede og pluraliserede normer og værdier i dag og tendensen er, at moderne mennesker praktisk og ideologisk er godt på vej til at være frigjort fra bindinger til sted, stand, slægt, religion, og til dels køn; fra alle de instanser, der i traditionelle samfund medvirker, til at adfærd, normer og holdninger bliver ens og fasttømrede fra generation til generation inden for den enkelte klasse eller gruppe og inden for hvert af kønnene. Ziehe bruger udtrykket den kulturelle frisættelse om denne frigørelse fra normer og traditioner og betydningen af den kulturelle frisættelse er at vi er gået fra et 13

14 skæbnesamfund ind i et valgsamfund. Identiteten skabes ved at vælge og fravælge livsstil, interesser, partnere m.m. (Ziehe 2006, Illeris 2009:33-34). De unge kan i højere grad selv vælge, hvem de vil være, og hvordan de vil leve. De unge kunne let få opfattelsen af, at ansvaret dermed er deres eget, da valgene er frie, men så simpelt er det ikke. Statistikker viser, at social placering og livsmønstre i vid udstrækning overføres fra forældre til børn (Illeris:34). Det kunne tyde på, at den unges frie valg er begrænset til de valgmuligheder de genkender. Ungdomslivet spiller en stor rolle i samfundet både som et arnested for nye strømninger i oplevelsesmåder, adfærdsformer og symbolbrug og samtidig som et kommercielt felt, der har ekspanderet med ekspresfart fx omkring tøjstil, musikstil og livsstil i det hele taget, og det er blevet stadigt vigtigere for de unge at fokusere på deres image, at være ung på den rigtige måde, som de unge kan opleve, de selv har valgt og kan identificere sig med.(ibid.:28-29) Sammenfattende vil jeg sige, at disse imagevalg kan de unge markedsføre overfor et potentielt publikum i deres daglige offline liv, men i tiltagende grad kan de nu også markedsføre sig selv online. Mobiltelefoner og internettet, har fået en markant indflydelse på de unges dagligdag, interaktionsmuligheder og selvfremstillingsmuligheder Ungdomslivet og Liquid Love De unge lever som skrevet, i en tid hvor normer og traditioner er i opbrud, og det får også en betydning for, hvordan kærligheden skal findes, og hvad kærligheden betyder for dem. Sociologen Zygmund Bauman bruger udtrykket Liquid Love (2003)om kærligheden i den vestlige senmoderne verden. Det, Bauman beskriver med udtrykket, er konsekvensen af, at kærlighedsforholdet ikke længere nødvendigvis er en relation, der skal holde, til døden os skiller. Det er heller ikke længere nødvendigvis den første eller sidste romantiske/seksuelle oplevelse mennesker har. Bauman påpeger, at kærlighedsforhold i dag holder så længe, som parterne får noget ud af forholdet og herefter afsluttes det. Han tilføjer et forbrugerperspektiv, hvor kærligheden er som en vare, der forbruges og smides væk når den opbrugt. Konsekvensen af dette perspektiv er ifølge Bauman, at et kærlighedsforhold ikke må have 14

15 stærkere bånd, end at disse bånd nemt kan løses op igen. Derfor er kærligheden flydende og ikke fast, deraf udtrykket Liquid Love. Sociologen Anthony Giddens omtaler disse kærlighedsforhold som pure relationships (Giddens 1992). Giddens skriver om pure relationships, at det er forhold som ikke længere nødvendigvis er begrænset af sociale og økonomiske rammer. Pure relationships skal ikke godtages af familien og samfundet. Det er kun de enkelte aktører der skal forholde sig til, hvad de ønsker sig i et forhold. Det bliver derfor en selvrefleksiv aktivitet. Aktøren må forholde sig, til hvad aktøren oplever som værende sig selv, og hvem aktøren ønsker at være, når aktøren skal finde en partner at indgå forhold med. Forholdet er kun forankret i den unge selv og Giddens argumenterer for at det kræver et frivilligt engagement og evnen til at stole på den anden, hvis forholdet skal holde. Forholdet til den anden bekræfter at du(dit selv/din identitet) er god nok. I dette lys bliver det også en trussel mod selvet at involvere sig følelsesmæssigt, fordi risikoen for en afvisning samtidig er en risiko for et tab af selvaccept (Giddens 1992:186). For den moderne vestlige unge er partneren og det potentielle kærlighedsforhold altså ikke noget der skal accepteres af familien, som det var for bare årtier tilbage og som det stadig ses i store dele af den sydlige og østlige verden. I vesten handler partnersøgen i højere grad på den ene side om den unges egen glæde og tilfredsstillelse og på den anden side om ikke at føle sig ensom. Bauman skriver om parforholdet, at det er: mænd og kvinder ( ) der gruer for at blive overladt til sig selv og føler, at de let kan skaffes af vejen, mennesker, der længes efter samhørighedens tryghed og en hjælpende hånd i nøden og derfor brænder efter at indlede forhold men ikke desto mindre er på vagt overfor det at være i et forhold og især overfor det at være bundet for alvor (Bauman 2004: 8). Kærligheden bliver et spejl, der reflekterer de samfundsmæssige betingelser i og med, at den unge på den ene side vælger, hvornår den skal forekomme, hvordan den skal foregå, samt med hvem den skal udfolde sig, og på den anden side betyder det frisatte valg, at det alene er den unges ansvar at opnå succes med at finde kærligheden. Kærligheden skal findes og 15

16 internettet faciliterer i dag muligheden for, at interesserede aktører kan mødes online og måske udvikle sociale, romantiske og seksuelle relationer (Whitty & Carr2006:124) Internettet Danskerne er globalt set blandt de nationer der bruger internettet mest i forhold til indbyggerantal.. I 2008 havde 94 procent af de årige danskere adgang til internettet fra hjemmet og flere end 90 procent var aktive på nettet dagligt. (Danmarks Statistik 1 ). Med to millioner danske profiler er Danmark det land i verden med flest Facebookbrugere i forhold til indbygger tal (Stuedahl 1998). Internettet har været en naturlig del af opvæksten for de unge og dermed dannelsen af dem som individer. Wessel skriver at: Nettet formes i processerne af den moderne sociale teknologiske forandring samtidig med, at nettet konstituerer sig og bliver institutionaliseret i den sociale og kulturelle orden. (Wessel 2010:14). Selvom McKenna and Bargh s, på baggrund af en række undersøgelser (2000) konkluderer, at der ikke kan udledes nogen generelle effekter, af den enkelte almindelige aktørs brug af internettet, er internet forskere dog enige om, at internettet har åbnet for nye sociale praksisser og for uendeligt mange nye forskningsområder, som er i lige så hurtig udvikling som internettet selv (Turkle1996,Wessel 2010,m.fl.). Internettets indflydelse på det sociale liv er afhængigt af, hvordan det bruges, og hvem der bruger det. Der er allerede forsket en del i hvordan internettet påvirker social interaktion og udviklingen af nye identitetsformer. Majoriteten af forskningen er udført inden for de seneste årtier og beskæftiger sig blandt andet med konsekvenserne af de mange timer på nettet i forhold til det sociale liv offline, om kommunikationsformer på nettet, om at lege med anonyme identitetsfremstillinger og om de forestillinger, mennesker skaber, når de 1 Befolkningens brug af internet Befolkningens brug af internet

17 kommunikerer online med mennesker, de ikke har mødt offline (Turkle 1995, Hine 2000,2005, Katz and Rice 2002,Jensen 2002, Daneback 2006, Romm-Livermore & Setzekorn 2009, Wessel 2010 ). De undersøgelser jeg har fundet, som vedrører netdating og/eller selvfremstilling online med offline mødet som mål, har haft det til fælles at de ikke var danske, men Amerikanske, Asiatiske og Australske. Desuden var det kvantitative undersøgelser, hvor datingportaludbyderne oftest initierede kontakten til informanterne, på vegne af forskerne. Undersøgelserne er derfor ikke direkte sammenlignelige med min undersøgelse. Jeg har dog trukket på de resultater jeg fandt velegnede til denne opgave. Tiden på nettet er en mere individualiseret forbindelse til omverdenen. Det er individet, der skaber sin forbindelse og styrer sine forbindelser, og ikke som i gruppen af mennesker offline, hvor gruppedynamikken har en direkte indflydelse, samme tid og sted. Sproget får også en ny betydning. Der skabes ved hjælp af internettet en ny social form, som er en del af hverdagslivet ( Wessel 2010:134 ) Internettet som virtuel legeplads De fleste børn elsker fri leg. De fleste voksne elsker fri tid. At noget er frit, tiltaler mennesker, fordi de oplever, at de selv kan få lov at udfylde det frie rum af tid, og efter omstændighederne, - skabe det frie rum af rammer. Internettet giver i teorien mennesker nye muligheder for at vælge og skabe rammer og endnu vigtigere, i teorien, muligheden for at lege frit, - i form af måder at fremstille sig selv på. Mennesker har, når de agerer på nettet, uendelige muligheder for at fremstille sig selv indenfor kategorier som køn, alder, udseende, interesser, race, klasse, etc. (Whitty & Carr 2006, Rheingold 1993, Turkle 1996). Det blev i forbindelse med mit feltarbejde, tydeligt for mig, at de netdatingaktører, jeg var i kontakt med, eksperimenterede med deres selvfremstilling. Både i kraft af, hvordan de kategoriserede sig selv, og måden hvorpå de gjorde det. Når der opnås kontakt mellem aktørerne på netdatingscenen, starter udvekslingen af skreven tekst, kommunikation med computeren som medie. 17

18 Computer medieret kommunikation 2 Computeren kan anvendes til computer medieret kommunikation, både i form af skrift, lyd, billede og video. Den tekstbaserede kommunikation har sin egen kompleksitet i sit univers af sociale og kulturelle tegn og koder der afgives af de implicerede, som kommunikationen i offlinemødet mellem mennesker. Den manglende kropslige tilstedeværelse blotter ikke mødet for symbolik og signalværdier, de bliver bare nogle andre (Whitty & Carr:14). I det skrevne mediebaserede møde kan aktøren anvende smileys forkortelser: lol (= laughing out loud) osv., som angiver stemninger, for at tilføre kommunikationen noget af det, virkeligheden ellers byder på, i form af kropssprog, blikke, stemme/tonelejer etc. (Hine 2000:12). De netdatingprofiler, jeg har observeret, brugte næsten alle smileys og flirtende udtryk til at krydre teksten med. De begrænsninger, som den computer-medierede kommunikation tidligere blev tillagt i kraft af, at aktørerne ikke var tilstede fysisk i det samme rum og dermed havde begrænsede muligheder for at danne intime relationer, er siden hen blevet revurderet. Nye undersøgelser fra 1990 erne og frem til i dag har vist, at der netop ved fraværet af sanseelementer som det visuelle, auditive, taktile, lugt og berøring det som Hine kalder Sensory cues (Hine 2005), kan udvikles en mere intim og social kommunikation via den computer medierede kommunikation (Hine2005, Katz & Rice 2002). Parks & Floyd (1996) og Bargh, Mckenna & Fitzsimons (2002), som alle har forsket i sociale relationer på nettet, skriver samstemmende, at deres informanter svarer, at de tør være mere intime, sige mere om sig selv og de føler, at de bedre kan udtrykke deres sande jeg gennem cmc end i virkeligheden. Udtrykket hyperpersonal communication anvendes om samtalen som er mere eftertragtet end den, der foregår offline. (Hine 2005:23) Mine informanter udtrykte både fordele og ulemper ved den computer medierede kommunikation. Lidt forenklet sagt udspringer fordelen og ulempen af det samme, nemlig det manglende offlinekendskab til 2 Fra engelsk: computer mediated communication som her refereres, som CMC. 18

19 de, der interageres med. Fordelen ved ikke at kende de, der interageres med offline, er at aktøren tør at være mere åben, intim og direkte online. Ulempen er, at når aktøren ikke kender vedkommende interagerer med, kan det være svært at vide, om de signaler aktøren afsender, forstås rigtigt af den anden Internettet som scene for netdatingaktører Netdatingaktøren har mulighed for at oprette flere profiler og afprøve, hvordan de tiltrækker et potentielt publikum. Flere af mine informanter havde ikke kun profiler på Dating.dk, men også på andre netdatingportaler, og desuden omtalte flere, at de også anså Facebook, som anvendes af mere end 90 % af unge danskere, som et muligt sted at tage kontakt og flirte med en potentiel partner. Kærlighedsrelationer kan altså skabes andre steder end via netdatingportaler, og dating foregår mange steder på nettet. En undersøgelse foretaget af Jonathan Bishop i USA viste, at den største dating service var Facebook. Herefter bl.a. Second Life, My Space og Friendster. Først på en 7.plads optrådte en decideret datingportal, Match.com (Romm-Livermore & Setzekorn, 2009: ). At folk vælger at netdate for at finde kærligheden, kan have mange årsager. En af dem kunne være, at konsekvensen af det senmoderne, frisatte partnervalg, betyder at det i højere grad alene er individets opgave, at finde sin udkårne. De unges i forvejen mange frisatte muligheder inden for valg af uddannelse, livsstil osv. gælder også i forhold til, at de via netdating i teorien er frisat til at søge indenfor alle kategorier af mennesker på deres vej for at finde kommende kærlighedspartnere. Netdating åbner muligheden for uendelige antal netdatingrelationer, og en af de store danske netdatingportaler netdating.dk åbnede i foråret 2010 op for, at brugerne kan søge partnere i flere europæiske lande. I teorien kan den kommende kærlighedspartner søges globalt. 19

20 02.5 Dating.dk Internetdating er et kraftigt ekspanderende fænomen. I USA, som er ophavsland for internetdating, havde de 3 største netdatingportaler: Match.com, Yahoo Personals og Dreammates tilsammen 12.1 million besøgende årligt i Match.com er verdens formodentlig største internationale datingportal, med mere end 15 millioner brugere på verdensplan, som er repræsenteret i 37 lande og på 12 forskellige sprog. En undersøgelse viser, at amerikanske borgere brugte 470 mil. $ i 2004 på datingrelaterede netsider (Romm- Livermore & Setzekorn 2009). I Danmark er den største netdatingportal Dating.dk. Jeg valgte Dating.dk som genstand for mit feltarbejde, fordi der var mange unge profiler. Dating.dk blev etableret i 1998 og har siden da udviklet sig. I februar 1999 var der profiler og i dag, maj 2011, er der mere end profiler. Der må naturligvis tages forbehold for at enkelte af profilerne kan være duplikater eller profiler, som ikke er i brug. Flere af netdating profilerne har været aktive i både 1, 2 og 3 år, så noget tyder også på, at det heller ikke bare er nemt at møde en kærlighedspartner online. 03. Hvordan er feltet undersøgt Antropologiske undersøgelser spænder vidt, både hvad angår, hvad der kan forskes i og hvordan der kan forskes i det. Hvor de første antropologer næsten udelukkende forskede i at forstå hele eksotiske kulturer i fjerne egne af verden, har udviklingen af kulturbegrebet betydet, at der i dag forskes med lige så stor, om ikke større, interesse i den lokale og mere afgrænsede specifikke kultur (Hastrup 2004). Verden er måske ikke blevet større, men mangfoldigheden og mulighederne er blevet uendelige og forskerne har indset, at der var mindst lige så meget at få øje på i den nære kultur som i den fjerne. Opfindelsen af computeren - og her igennem adgangen for det enkelte menneske til en verdensomspændende kommunikationsmulighed via internettet betyder, at antropologen har fået et utal og til stadighed accelererende antal muligheder for at undersøge nye felter og - nye måder at 20

21 undersøge felterne på (Hine, 2000,2005 Turkle1995,2005). Fysisk tilstedeværelse er ikke længere en forudsætning for antropologisk forskning, og mit eget feltarbejde forud for dette speciale er foretaget online suppleret med fire interviews offline Feltemperi Min feltempiri er indhentet både online og offline og består af tre dele: Observation af netdatingprofiler af årige kvinder og mænd på Dating.dk. med netdatingprofilindehavere. Kvalitative offline interviews med unge netdatingaktører og internetaktører. Der skal ikke nødvendigvis skelnes skarpt mellem online og offline undersøgelser (Hine, 2005). Noget kan alene undersøges online(eks. vis følge en chat) og andet offline (eksempelvis vinsmagning). Jeg valgte en kombination, som jeg formodede, ville give en større vidde i undersøgelsen. Det viste sig at være rigtigt. De onlineinterviews jeg indhentede, via , gav ikke de fyldige og uddybende informationer som de offlineinterviews jeg foretog. Desuden ville jeg gerne, om muligt, validere mine onlineundersøgelser ved at have en offline backup, da online undersøgelser altid vil have den risiko, at informanterne ikke er dem, de udgiver sig for at være (Hine, 2000: ). Når der forskes online, kan forskeren undersøge feltet forskudt af den tid, hvor aktiviteten udføres. Forsker og deltager er ikke længere afhængig af at være til stede samtidig (Hine 2000:21). For mit feltarbejde betød det, at jeg i ro og mag kunne sidde i min stue, backstage og fremstille mig som værende forsker på internettets scene, onstage. Jeg har valgt at anvende begrebet performance både i dette afsnit som et metodisk greb og senere i afsnittet om, hvordan feltet kan forstås, hvor det vil blive anvendt som analytisk begreb til at forstå netdatingaktørerne. Antropologer og performere har det tilfælles, at de begge fortolker den verden de fremstiller (Schechner 2002). Min tilgang til feltet er derfor hermeneutisk i den forstand, at jeg vælger at se på og tale med netaktørerne for derefter at anvende begreberne performance, identitet og køn til at fortolke netdatingaktørernes fremstilling af sig selv og deres udtalelser om samme. 21

22 03.2 Online - Kvantitativ/kvalitativ. Som nævnt ovenfor giver internettet, rige muligheder for kvantitative undersøgelser som surveys og kontakt til et hypotetisk uendeligt antal respondenter uafhængigt af geografiske afstande og tidszoner (Hine, 2000, 2005, Katz & Rice 2002). Majoriteten af de undersøgelser, jeg fandt, der vedrørte unge og selvfremstilling på nettet og undersøgelser blandt netdatende, var kvantitative undersøgelser. Jeg ville foretage en kvalitativ undersøgelse. Antropologiske undersøgelser tager ofte deres udgangspunkt i kvalitative undersøgelser. Den kvalitative undersøgelse er kendetegnet ved, at den til forskel fra den kvantitative i langt højere grad har fokus på den rigdom af særegne detaljer, som erfares gennem den nære, observerende, deltagende og længerevarende tilstedeværelse i en felt. Det var interessant for mig at finde ud af, hvordan nettet kunne anvendes til kvalitative undersøgelser. Hvordan det kunne give mulighed for at komme tæt på informanterne uafhængig af fysisk tilstedeværelse og alligevel give mulighed for at undersøge feltet kvalitativt (Hine 2000,2005). Shani Orgad sociolog og antropolog med speciale i medier og kommunikation, skriver om forholdet mellem interviewer og informant i en online relation. Han mener at den helt grundlæggende udfordring er at opbygge et tillidsfuldt forhold. Informanten skal føle sig overbevist om at forskeren er den hun udgiver sig for at være og at der ikke er andre og skjulte motiver bag henvendelsen (Orgad i Hine 2005:54-55). Da internettet er så forholdsvist nyt og i konstant udvikling, er de metodiske erfaringer i forhold til onlineundersøgelser stadig under udforskning og i stadig udvikling (Hine 2005). Jeg måtte derfor opfinde min egen fremgangsmåde inspireret af andre netforskere (Hine 2005, Turkle 1995, Joinson i Hine2005m.fl.). En markant forskel på de internetundersøgelser jeg har læst, og min egen, var udgangspunktet for undersøgelserne. Turkle, Hine og Joinson har henvendt sig via mails, deltaget i chatforums eller observeret anonymt. Jeg kunne ikke frit vælge, hvordan jeg ville fremstå i min henvendelse da det er ikke muligt selv at tage kontakt til netdatingaktører på en datingportal uden at have en egen profil. Jeg skulle oprette en profil i et fora, der var beregnet på potentielle kærlighedsmøder, og her skulle jeg tydeligt 22

23 tilkendegive, at jeg var der af en anden grund. Det, at oprette en profil og derigennem performe mit selv, viste sig at give indsigt i netdatingaktørens verden på en måde, som jeg ikke havde forudset, og det blev et positivt bidrag til min forståelse af, hvad netdatingaktørerne oplever online Forsker rollen online Jeg har valgt at anvende performance som et metodisk begreb i forbindelse med min egen selvfremstilling som forsker. Goffman skriver om performance A performance is that arrangement which transforms an individual into a stage performer [who is] being an object that can be looked at in the round and at length without offense, and by persons in an audience role (Goffman 1974:124). Jeg skulle optræde i en rolle som studerende kvinde igennem en netdatingprofil. Jeg skulle fremstille en identitet, der fandtes i forvejen, på en ny måde. Identiteten skulle fremstilles online og for et publikum, som skulle opfatte mig som seriøs forsker, og samtidig skulle jeg gennem min performance opbygge tillid til, at intime emner kunne udforskes. Netdatingaktørerne skulle blive interesseret i kontakten til mig, alene ud fra min henvendelse via Dating.dk. Mine potentielle informanter var aktive netdatingaktører og måtte derfor formodes at have interesse enten i at kigge, interagere via nettet og /eller mødes i det virkelige liv med potentielle kærligheds eller sexpartnere. Jeg tog højde for, at nogle kunne være blufærdige omkring det at skulle udforskes på baggrund af deres interesse for at kigge på/finde partnere. Derfor skulle henvendelsen være tillidsvækkende og virke professionel. Adam N. Joinson skriver, at onlineforskeren skal være særligt opmærksom på sin selvpræsentation, og at alt afhængig af, hvor og hvad der undersøges, skal forskeren være opmærksom på at informanterne skal føle sig trygge, ikke udstillede (Joinson 2005:27-30). På Dating.dk er det som nævnt ikke muligt at observere profiler uden at have en egen profil. Så første trin på vejen for mig som forsker var at oprette en profil, og det krævede, at jeg foretog en række valg. 23

24 Jeg udviklede onlinestrategier med det formål at opnå kontakt på samme måde, som netdatingaktørerne havde onlinestrategier for at opnå kontakt med hinanden. Netdatingaktørernes onlinestrategier vil blive belyst senere i afsnittet om, hvordan feltet skal forstås. Som forsker / studerende skulle jeg vælge, med hvem og hvordan jeg tog kontakt, på samme måde som aktørerne skulle vælge, hvem de ville i kontakt med, og hvordan de skulle henvende sig Der er paralleller mellem det at være forsker med en profil i et netdatingunivers og det at være netdatingaktør med en datingprofil i samme univers. Netdatingaktøren og forskeren fremstiller sig selv gennem deres billede og tekst, begge parter søger og læser andres profiler, begge parter kontakter andre via Dating.dk., afventer svar og oplever både at få kontakt og at blive ignoreret. Jo mere jeg bevægede mig ind i processen med at oprette en profil, udvælge søgekriterier for, hvilke informanter jeg ønskede at se på, udvælge informanter, se og læse profiler, kontakte informanter, vente på svar, få svar, få uventede henvendelser og blive ufrivilligt matchet med andres profiler af Dating.dk, desto flere følelser som forventning, glæde, ærgrelse, generthed oplevede jeg. Det førte mig fra at være anonym observatør til at blive observerende deltager. Netdatingaktørerne og jeg som forsker, blev coperformers i en performanceevent. Jeg skulle performe min selvfremstilling online på samme måde, som de skulle performe deres selvfremstilling online Kontaktstrategi/performance - egen selvfremstilling. Når forskeren vil i kontakt med sine informanter over nettet, skal strategien udtænkes i forhold til i hvilket internetområde undersøgelsen foregår i og hvilke informanter, forskeren ønsker kontakt til (Joinson 2005:28). Jeg vil nu invitere læseren med på en tur ind på Dating.dk for at vise, hvad der sker når aktøren gør sin entre. Velkommen til arenaen som er Dating.dk s brugerflade. (Screensave 1) Brugerfladen er designet så alle aktører fremstiller sig i den samme virtuelle ramme. Velkomstsiden kræver, at 24

25 aktøren træffer tre valg. Hvilket køn søges, hvilken aldersgruppe søges og indenfor hvilket geografisk område søges der. Screensave1 Billedbjælken i nederste del af skærmbilledet(screensave1) er profilbilleder, der repræsenterer begge køn og et bredt aldersspektrum. På den måde appelleres der fra Dating.dk til hele det potentielle publikum. Herefter klikker aktøren sig videre til fase to, hvor de næste valg skal træffes. 25

26 Screensave2 Allerede nu er de første ønsker tilgodeset i profilbilledbjælken nederst på siden. Hvor billedbjælken var vilkårlig udvalgt på velkomstsiden, er den nu tilpasset til at repræsentere det køn og den aldersgruppe, som valgtes på velkomstsiden. Aktøren får den første oplevelse af, at Dating.dk opfylder ønsker og aktivt hjælper til med at finde en partner. De obligatoriske kategorier, der i fase 2 (Screensave 2) og fase 3 (bilag1) skal udfyldes, er aktørens selvvalgte Profilnavn, alder, højde og vægt og hvad de søger (kæreste, ven, flirt, date). Jeg valgte at søge ven, da ingen af de tre andre kategorier kunne anvendes til mit formål. Herudover er der en række valgfrie interessekategorier, der kan udfyldes som musik, livretter, sport, film med flere. Desuden er der mulighed for at indsætte billede/billeder og til sidst muligheden for at indsætte egen tekst under de fortrykte overskrifter: Om mig og Jeg søger I tekstfeltet Om mig er der lagt op til at lave en Overskrift (f. eks en one-liner der beskriver dig som person). 26

27 Det var vigtigt, for at opnå mit mål, at informanten kunne føle sig sikker på, at jeg var den, jeg udgav mig for at være, og derfor valgte jeg at mit profilnavn skulle være Forsker. Da jeg allerede inden for det næste døgn modtog en mail fra profilnavn BlockBuster : ska forskeren udforskes? og fra profilnavnn fyr-nice : yo!.kan du lege?mvh jan, blev jeg opmærksom på at jeg ikke havde været specifik nok og at navnet forsker, kunne misforstås. Jeg ændrede navn til Forsker-spec.studerende. Desuden valgte jeg, at der på min profilside (Screensave 3)skulle stå at jeg søgte i aldersgruppen (min. max.). Selvom min første målgruppe var årige syntes jeg, det var problematisk hvis andre, end de, jeg henvendte mig til, kom forbi min profil og uden at nærlæse min tekst ville kunne opfatte mig som en cougar 3. På trods af at aldersgruppen årige nu kun blev nævnt i forbindelse med mit forskningsprojekt længere nede i profilteksten, gik der ikke mere end et par dage, før jeg fik en henvendelse fra en 51-årig mand, der spurgte ind til, om jeg virkelig kun var interesseret i unge mænd. Han syntes, jeg skulle prøve ham. Allerede her måtte jeg erkende, og selv erfare, at publikum på en datingside er stort og ukendt og med Erving Goffmans rollebegreb om at indtræde i rollen på en måde, så publikum opfatter de indtryk, man ønsker at afgive, måtte jeg i endnu højere grad satse på, at jeg spillede rollen rigtigt overfor det publikum, jeg ønskede at tiltrække. I tekstfeltet Om mig valgte jeg en kortfattet beskrivelse af mit specialeområde. Kvale & Brinkman skriver at fuldstændig information om design og formål medvirker, at deltagerne kan vildledes. Det kræver en nøje balance at informere om en undersøgelse. På den ene side kan der informere for meget, og for udførligt, og på den anden side kan der udelades aspekter af designet, som kan have betydning for deltagerne (Kvale & Brinkmann 2009). Jeg oprettede nedenstående profil. 3 Cougar = an older woman who frequents clubs in order to score with a much younger man. 27

28 Om mig "Dine ord er vigtige for mig" Jeg er specialestuderende og jeg skriver en opgave om unge åriges netdating profiler. Mine fokusområder er køn og selvfremstilling. Jeg søger Har du nogensinde spekuleret over hvad du vil med din dating profil eller hvilke signaler den sender til det andet køn? Jeg ville meget gerne have lov at stille dig nogle spørgsmål, her, eller via e- mail, omkring din brug og oplevelse af netdating og høre din mening om profiler og mødet med andre, på nettet. Undersøgelsen er anonym. Venlig hilsen Linda Screensave 3 Jeg valgte oprindeligt kategorien årige 4, og mænd og kvinder boende i Storkøbenhavn. Den geografiske afgrænsning var af hensyn til mulige fremtidige offline interview. Desuden valgte jeg kun profiler med billede, fordi at en stor del af profilerne uden billede heller ingen tekst havde, og jeg forestillede mig, at disse profiler i mindre grad var interesseret i kontakt og i højere grad var oprettet for at få lov til at kigge rundt og anonymt afsøge området. Efter klik på søg knappen dukkede der 16 mænd og kvinder frem med profilbillede og tekst. Jeg ville ikke udvælge særlige informanter og valgte derfor de første fire kvinder og første fire 4 Jeg udvidede senere til kategorien til årige da jeg ikke havde fået kontakt til en mandlig datingaktør til mit offlineinterview i min først udvalgte alderskategori. 28

29 mænd på siden og kontaktede dem med invitationsmailen. Dette gjorde jeg to gange mere med et par ugers mellemrum, hvor jeg henvendte mig til yderligere 10 og 8 profiler.( Bilag 5,6 og7 er profiler og onlineinterview) Det viste sig at være en god fremgangsmåde for overskueligheden i de besvarelser, jeg fik retur, og det gav desuden mulighed for at redigere i de spørgsmål, jeg havde sendt ud i første omgang, og som informanterne enten ikke rigtig forstod eller svarede meget kortfattet på. Jeg lavede en oversigt over, hvem jeg havde kontaktet.og hvem jeg havde fået 1., 2. og 3. svar fra, for at kunne bevare overblikket. (Bilag2) Første mail og design af spørgsmål Joinson understreger, på baggrund af en række undersøgelser, at den bedste kontakt opnås ved at henvende sig personligt til den enkelte informant og desuden, at forskeren til en start sætter foden i døren frem for at sende en række spørgsmål af sted med det samme. (Joinson 2005:28) Jeg startede med at kontakte netdatingaktørerne, med en mail via Dating.dk (se nedenstående) hvor jeg kort fortalte om undersøgelsen og spurgte, om de ville deltage i denne. Dine ord er guld værd for mig. Samtale mellem: Dig og Profil slettet (læst :49) Vis samtaleoversigt Slet samtale Markér som ulæst forsker-spec.studerende online 18. november :3 Hej Tango2 Har du nogensinde spekuleret over hvad du vil med din dating profil eller hvilke signaler den sender til det andet køn? Jeg er specialestuderende og jeg skriver en opgave om unge åriges netdating profiler. Jeg ville meget gerne have lov at stille dig nogle spørgsmål, her, eller via , omkring din brug og oplevelse af netdating og høre din mening om profiler og mødet med andre, på nettet. Undersøgelsen er anonym og skal kun læses af mine lærere på universitetet. Hvis du vil hjælpe mig, kan du svare herinde, eller skrive til mig på linda@rotovnik.dk så sender jeg dig mine spørgsmål. 29

30 Jeg håber rigtig meget du har lyst til at hjælpe mig. Venlig hilsen Linda Rotovnik På dating.dk er der både debatforums og blogs. Debat-forum-områderne er klassificeret fra Dating.dk s side, og der er blandt andre Adfærden på Dating.dk og Date inspiration. Under overskrifterne i debatforum kan den enkelte bruger oprette et emne, som brugerne kan diskutere. Jeg forfulgte et emne om gode måder at tage kontakt på diskuteret af brugerne selv. Flere netdatingportalbrugere kommenterer vigtigheden i, at der ved henvendelse tages udgangspunkt i vedkommendes profiltekst, idet henvendelsen derved føles personlig og som om, at der er en særlig interessere for profilindehaveren. Flere kvinder taler om at have modtaget standardbreve som de ikke gider svare på. Inspireret af brugernes indlæg og Joinsons understregning af vigtigheden ved den personlige henvendelse valgte jeg at gøre mine egne henvendelser personlige ved at henvende mig med Hej (profilnavn) og herefter en appetitvækkende intro om mit emne og desuden valgte jeg at bede om lov til at stille spørgsmål frem for at sende dem med i første henvendelse. Jeg henvendte mig til 30 tilfældigt udvalgte profiler lige mange mænd og kvinder i november måned Jeg designede 25 spørgsmål. I første omgang sendte jeg halvdelen ud til de af informanterne, der havde takket ja. Den første omgang spørgsmål var af mere faktuel karakter og ikke for intime. (Bilag 3). Afhængig af informantens velvilje og interesse i at svare ville jeg derefter kontakte dem yderligere med resten af spørgsmålene, som var af en anelse mere intim og personlig karakter. (Bilag 3). Hine skriver om det at e forsker og informant imellem, at det kræver en personlig indsats fra forskerens side, hvis denne ønsker at opnå kvalitative data. udveksling kan føre til en personlig, intim og givtig kommunikation. Det kræver, at forskeren kan finde balancen mellem at forfølge sine forskningsspørgsmål og samtidig bevare en interessant, personlig og rar stemning, der medfører at informanten har lyst til at fortsætte udvekslingen (Hine 2000). I forhold til undersøgelser offline, hvor informant og interviewer er til stede samtidig, har det en række af konsekvenser at møde informanten online. Informanten kan langt nemmere hoppe fra undersøgelsen pga. kedsomhed, distraktion af andet i omgivelserne og en mindre følelse af forpligtelse, da informanten er forholdsvis 30

31 anonym. Af de i alt 30 profiler, jeg henvendte mig til, svarede 8, at de gerne ville deltage. 7 af de 8 (4 kvinder og 3 mænd) svarede på første omgang spørgsmål og kun 3 (1 kvinde og 2 mænd) på anden omgang spørgsmål. Jeg mailede engang yderligere til de, der ikke svarede, mindede dem venligt om min interesse og medsendte spørgsmålene engang mere. Jeg understregede altid, at det var frivilligt, om de ville svare på alle spørgsmål eller bare udvælge få, og jeg takkede altid for hjælpen, uanset om de ville svare på resten af spørgsmålene. Spørgsmålene var designet med udgangspunkt i Steiner Kvales bog InterView(2009), og fokus var lagt på at få så uddybende svar som muligt ved ikke at stille spørgsmål, der bare kunne svares ja og nej til Mit køn som forsker Det, at jeg som kvinde oprettede en profil på en datingside, resulterede i, at jeg fik henvendelser fra mænd på trods af mit forsøg på at fremstå som ikke kæreste/date søgende aktør. (Jeg siger ikke, at en mandlig forsker ikke også kunne have oplevet det samme.)på denne måde oplevede jeg, som tidligere beskrevet, følelser som nysgerrighed, interesse, afvisningstrang, og blev som tidligere omtalt, om end ufrivilligt, i højere grad end jeg havde forventet, deltagende observatør. Jeg fik både mere seriøse henvendelser, der havde bemærket, at jeg var inde på sitet for at forske, og ville høre om, jeg også kunne være interesseret i andet, og henvendelser af mere flirtende karakter som allerede beskrevet. Det, at jeg som kvinde henvendte mig til både mænd og kvinder, kan have haft indflydelse på, hvordan og hvad de valgte at svare. Jeg er opmærksom på at mit køn, og de kodninger, det indebærer for både mig og aktørerne, kan have betydning for, hvilke positioner jeg kan indtage i felten og hvilke positioner, jeg kan erkende fra i felten. De der valgte at svare, var ligeligt fordelt mellem mænd og kvinder. 31

32 Anonymitet. Ifølge Joinson er der forskellige aspekter af anonymitet. Det ene aspekt, der fremhæves er; hensynet til informantens anonymitet i undersøgelsen som initieres fra forskerens side, hvor forskeren kan tilbyde informanten en vis grad af anonymitet. Dog ud fra den forudsætning, at informanten er fundet via nettet og derfor kan siges at være tilgængelig for alle, det måtte interessere (Joinson 2005: 21-34). For nærværende undersøgelses vedkommende gælder det, at alle og enhver kan oprette en profil på datingsitet Dating.dk, og dermed have fri adgang til at læse alle andre profiler, som inkluderer profilnavne, profiltekster og profilbilleder. Et andet aspekt af anonymitet er informantens anonymitet i forhold til, at forskeren kun møder informanten online via cmc, med fraværet af den kropslige samtidige tilstedeværelse og de eventuelle komplikationer ved autenticiteten i selvfremstillingen for både informant og forskers vedkommende. For at validere min identitet som forsker, og at jeg var den, jeg udgav mig for at være, henvendte jeg mig i It afdelingen på DPU og fik lov at oprette et link til DPU med mig som studerende: 32

33 Jeg satte linket ind i min profiltekst og herudover skrev jeg også min adresse: linda@rotovnik.dk i profilteksten. Ben-Zeév skriver: The relative anonymity of cyberspace decreases our vulnerability and so reduces the necessity for such secrecy in private matters (Ben-Zeév 2003:452). Det, at aktøren er relativt anonym på nettet, betyder at aktøren kan beholde en del af sig selv privat, og i datingsammenhæng kan det betyde, at aktøren kan være mindre sårbar overfor en afvisning end offline. Netdatingprofil indehavere vælger selv, hvad de vil fremstille, og samtidig kan de tillade sig at være mere åbne omkring deres tanker og drømme, end personen ville turde være det i en face to face interaktion. Da jeg selv i forbindelse med mit feltarbejde, som danner grundlag for dette speciale startede med at bevæge mig rundt på datingsiden og kigge på profiler, inden jeg tilkendegav mig via 33