Gennemgang af høringssvar fra den første offentlige fremlæggelse

Transkript

1 Bilag 4 Gennemgang af høringssvar fra den første offentlige fremlæggelse Høringssvar fra den offentlige fremlæggelse af Forslag til Lokalplan nr. 937 og Forslag til tillæg nr. 20 til Kommuneplan Lokalplan og kommuneplantillæg har været offentligt fremlagt fra den 22. januar til den 19. marts Der er i perioden indkommet 33 høringssvar fra: 1. Ejerforeningen Langelinieparken Beboere Skovvejen 6-10, samt 34 og 46H, ved Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen. 2a. Beboere og ejere Skovvejen 6-10, samt 34 og 46H. Indsigelse og underskrifter fra Ved Lars Elgaard, med i alt 43 underskrifter. 3. Beboere og ejere Skovvejen 21-51, ved Michael Harrebek, Skovvejen 41, med i alt 12 underskrifter. 4. Beboer Skovvejen 46 L. Manfred Kjær. 5. Ejer Langelinie Parken 1-3, Claus Søgaard Poulsen. 6. Beboer Langelinieparken 3A, Jesper Lajer. 7. Beboere Langelinieparken 3B, Ulla og Per Møller. 8. Beboer Langelinieparken, Eva Salenius. 9. Beboere Skovvejen 71, ved Ivan Carsten Petersen. 10. Beboere Skovvejen 69, ved Frederik Læssøe Arendt. 11. Beboer Skovvejen 69B, Carsten René Nielsen. 12. Beboer Skovvejen 67, Annemarie Bjerkø. 13. Beboere Skovvejen 61, Len og Brian Hansen. 14. Ejere og Beboere Skovvejen 57, ved Jens Chr. Haaning, Klostergade 58A I. 15. Beboer Skovvejen 57, Jonna Stockholm Wernicke. 16. Beboer Skovvejen 55, Dorthe Mortensen. 17. Beboer Skovvejen 55, Lars Uggerhøj. 18. Beboere Skovvejen 53, Karin og Gunnar Jepsen. 19. Beboere Skovvejen 51, Vibe og Joakim Garde. 20. Beboer Skovvejen 46I, Ove Nyrnberg. 21. Beboere Skovvejen 45, Anders Grönbeck og Anett Brøgger 22. Beboer Skovvejen 33, Anders Balslev Jørgensen 23a og 23b, Ejer Skovvejen 31, Poul Erik Find 24. Beboere Skovvejen 27, Andreas Østergaard Poulsen og Susanne Boel Graversen. 25. Beboer Skovvejen 25, Gunnar Kramp 26. Beboer Skovvejen 25, Pennie Teglborg. 1

2 27. Ejer, Sandgravvej 2 og Skovvejen 55, ved Claus Lundgren Pedersen, DEAS, Saralyst Allé, Højbjerg. 28. Beboer Mejlgade 91, Solveig Munk. 29. Beboer i Risskov, Preben Bjerkø. 30. Beboere i Egå, Astrid Sloth og Preben Torntoft. 31. Beboer i Odder, Bente Tofte Jespersen. 32. Klage over manglende miljøvurdering, ved Advokatfirmaet Tommy V. Christiansen på vegne af Beboerforeningen udsigten, Skovvejen Udvalget til Bygnings og Miljøbevaring Efter udløbet af høringsperioden er der indkommet yderligere et høringssvar fra: 34. Beboer Skovvejen 44b, Henrik Moltke. Høringssvarene handler om emnerne: Udformning og Højde af byggeri Anvende grunden til andet end boliger Trafikale forhold, placering af vej adgang og parkering Visualisering i lokalplanen Proces ved Kommuneplan, lokalplan og offentligt møde Erstatning på grund af ejendommes værdiforringelse. Høringssvarene er grupperet i emnerne. Sammenfaldende høringssvar er resumeret under et. Tal i parentes henviser til det enkelte høringssvar. Efter høringen som er beskrevet i dette bilag har der været afholdt yderligere en høring på baggrund af et revideret lokalplanforslag. Denne høring nr. to er gennemgået i Bilag 4. Teknik og Miljøs kommentarer til høringssvarene er sammenfattet i Bilag 4, hvor der er tale om sammenfladende høringssvar. Her i Bilag 3 er der således kun Teknik og Miljø kommentarer, hvor der er tale om forhold, der ikke er gennemgået i Bilag Placering, højde og udformning af byggeri Beboere på Skovvejen og Langelinieparken samt Udvalget til Bygnings og Miljøbevaring mener at det byggeri som lokalplanen giver mulighed for vil blive en mur, der adskiller kvarteret langs Skovvejen fra havneområdet. Det er dels udformningen og højden på byggeriet der er problematisk (2, 3, 7, 8, 10, 11, 12, 13, 14, 17, 19, 21, 22, 24, 25, 26, 27, 30, 31, 33 og 34). De henviser til, at det tidligere af Kommuneplanen har fremgået at højden i 2002 maksimalt kunne være 8,5 m og siden er dette øget til 12 m i midten af 00 erne. Lokalplanens mulighed for at bygge i en maksimal højde på 17,7 m, mener de er for høj. Det vil være meget generende for bebyggelsen langs Skovvejen især vil det skabe dårlige udsigts- og lysforhold, tillige vil der være indsigtsgener. Højt byggeri kan i stedet placeres på Nordhavnen. Højde og placering ødelægger den kultur- og bygningshistoriske sammenhæng, der er med de engelskinspi- 2

3 rerede rækkehuse (Skovvejen 21 Sandgravvej) sammen med Østbanegården (23, 29). Rækkehusene har en værdi, der bliver sammenlignet med Nyboder og Kartoffelrækkerne i København (23). I stedet er der forslag fra beboere på Skovvejens østside (2) og Langelinieparken (7) om en højde som den sydlige del af Langeliniebebyggelsen. Beboere på Skovvejens vestside foreslår 12 m (10, 11, 12, 24). Beboere længere mod syd på Skovvejens vestside (3) finder en reduktion af højden til 12 m for de to sydligste byggefelter som passende. Der er andre forslag om: Bilparkering under jorden (2, 9, 10, 11, 12, 13, 19, 24, 34) Flade tage uden udluftning, elevator tårne mm. (9, 12) Maksimalt 2 etager (13). Reducere byggemuligheden til m 2 (22) Reduceret højde på eventuelt parkeringsdæk (21) ingen parkering (28) Fællesrum, værksted, vaskerum, depoter og billigere leje (28) Fastholde stokbebyggelse (2), større afstand mellem husene (11, 14, 24, 28) En karrébebyggelse med en højde som den sydlige del af Langelinieparken (2) Større og mere grønne friarealer forslag om 35 % af etagearealet (28), Endelig er der også en beboer i Langelinieparkern, der mener det er en god plan, det er især det grønne område ved Langelinieparken der bliver fremhævet. (6) Teknik og miljøs kommentarer er sammenfattet i Bilag 4. Anvende grunden til andet end boliger En række beboere på Skovvejen mener, at området i stedet skal være et grønt område (7, 11, 17, 20, 28), at det grønne område med offentlig adgang skal binde Skovvejen sammen med Fiskerivej (11), at det skal være et grønt område med offentlig kulturel funktion (33). Andre synes området skal være med offentligt formål og bevare eksisterende udsigt fra lystbådehavnen (9).) Der er et ønske om, at området skal rumme kolonihavehuse med vejadgang til Skovvejen 2a, der skaber forbindelse på tværs mellem Kvarteret ved Skovvejen og havnen samt byen og Risskov på langs (18). En beboer ønsker at bevare udsigt (15) og en anden er imod byggeriet (16). Kommentar Teknik og Miljø Det er DSB der har solgt grunden til ejendomsselskabet, Aarhus Kommune er ikke og har ikke været involveret som grundejer. Lokalplanområdet er omfattet er en kommuneplanramme, der indeholder en byggemulighed for området med maksimalt tre etager ovenpå en parkeringsetage. Kommuneplanrammen er vedtaget er byrådet i 2012 i forbindelse med vedtagelsen af Dispositionsplan for Fiskeri, Træskibs og Lystbådehavnen. Det er derfor ikke muligt for Aarhus Kommune, at udlægge området til anden anvendelse som for eksempel en park som det er foreslået. Uden at det vil medføre erstatningskrav fra ejeren af grunden. 3

4 Trafikale forhold, placering af vej adgang og parkering Ejerforening og beboere i Langelinieparken (1, 6, 7) samt beboere på Skovvejen (2, 10, 14) foreslår og spørger til om ikke lokalplanområdet kan få vejadgang direkte fra Skovvejen, hvor der i dag er parkering i lokalplanens delområde II. På den måde undgår vejen Langelinieparken den ekstra trafikbelastning og en uhensigtsmæssig binding af lokalplanområdets bebyggelse bortfalder. Alternativt ønsker ejerforeningen at Langelinieparken bliver offentlig vej eller at de kommende brugere er med til at afholde udgifter vedrørende vejen. Ejer af Langelinieparken (5) ønsker parkering på vejen Langelinieparken nedlagt, idet de mener der vil være for lidt plads på vejen. Ligeledes ønsker de vendeplads i lokalplanområdet placeret et andet sted. Beboere på Skovvejen (2, 14) foreslår, at der bliver set på alternative vejadgange. Nogle indsigere mener der er for få parkeringspladser til boligbebyggelsen (2, 4, 20, 27). Der er ønske om en støjundersøgelse, der viser reflektionsstøj (3) samt at inddrage trafikstøj og forurening i sagens behandling (21). En beboer på Skovvejen mener, at kaotiske trafikforhold i området vil blive forværrede (16). En beboer i Mejlgade mener ikke der er kapacitet på vejene til den ekstra trafik og foreslår at der bliver planlagt for beboere uden bil (28). Teknik og miljøs kommentarer er sammenfattet i Bilag 4. Visualisering i lokalplanen Beboere på Skovvejen stiller krav om supplerende visualiseringer fra Skovvejen (3, 21). Andre beboere på Skovvejen mener at modellen i Pakhus 27 skal vise det lokalplanlagte byggeri og kræver i øvrigt flere visualiseringer i tegning (2). Ejer i Langelinieparken ønsker visualisering fra altaner i Langelinieparken 1-3 (5). En indsiger mener visualiseringerne er useriøse (9), en anden at de er manipulerende (21) Der er en opfordring til at Aarhus Kommune selv laver dem (9). Beboere på Skovvejen anfører, at der er en uoverensstemmelse mellem illustration og visualisering (3). En indsiger mener at illustrationer er misvisende fordi bygningshøjden fremstår lavere end den mulighed for byggehøjde lokalplanen rummer. Endvidere er det forkert, at vise den rekreative forbindelse fordi den ikke bliver til noget(11). Teknik og Miljøs kommentarer 4

5 Modellen i Pakhus 27 viser de byggemuligheder der er omfattet af den første overordnede disponering af De Bynære Havnearealer i træklodser. Når et område er lokalplanlagt bliver den oprindelige træmodel udskiftet med en mere detaljeret model, der viser det byggeri det nu er vedtaget at gøre muligt. Derfor viser modellen ikke det byggeri lokalplanforslaget giver mulighed for, idet det ikke er endeligt vedtaget. Det er praksis kun at lave visualiseringer fra offentligt tilgængelige steder. Teknik og Miljø har efter sædvanlig praksis eftervist at de viste visualiseringer er korrekt udført. Visualiseringerne viser det skitseprojekt der er grundlaget for lokalplanen og samtidig er der i teksten til visualiseringen gjort opmærksom på at lokalplanforslaget indeholder en maksimal højde, der er en meter højere. Teknik og Miljø planlægger i henhold til Aarhus Byråds beslutning om at det skal være muligt, at etablere den rekreative forbindelse. Proces ved Kommuneplan, lokalplan og offentligt møde Nogle indsigelser omhandler kommuneplanprocessen. Hvorfor har de ikke tidligere hørt om mulighed for højt byggeri (21, 25). Hvorfor har sidetræk af Grenåbanen ikke betydet at byggemuligheden er reduceret (14). Det er en ændret forudsætning at Grenåbanen bliver bevaret mener Bevaringsudvalget (33). En indsiger spørger om bevaringsudvalget har været inddraget (2). En beboer har klaget over, at det er besluttet ikke at gennemføre en miljøvurdering (32) Beboere ønsker oprydning på DSB grunden (7, 9). Ejer i Langelinieparken oplyser at der er indgået en aftale med bygherre bag lokalplanen om areal til adgangsvej mm. Han spørger om aftalen er indarbejdet i lokalplanforslaget og hæfter sig ved, at der tilsyneladende er mere areal afsat i lokalplanen end aftalen omfatter. (5) Beboere på Skovvejen ønsker en redegørelse for hvordan, der er indkaldt til offentligt møde. Samme beder om et nyt offentligt møde ved en ny lokalplanfremlæggelse (2). En anden gør indsigelse mod at mødet blev flyttet med kort varsel, at det var for kort og beder om et nyt møde hvor blandt andet Stadsarkitekten deltager (23). Teknik og Miljøs kommentarer Forhold der vedrører kommuneplanen er kommenteret i Bilag 4. Teknik og Miljø har ved en screening vurderet at lokalplanen og kommuneplantillægget ikke vil medføre en væsentlig (negativ) påvirkning af miljøet. Dermed er der ikke krav om en miljøvurdering af planen. Afgørelsen træffes på baggrund af 4 i Lov om miljøvurdering af planer og programmer, idet planerne ikke vurderes at kunne få væsentlig indvirkning på miljøet jf. 5

6 lovens 3, stk. 1 nr. 3. I tidsrummet efter lokalplanforslagets offentlige fremlæggelse har bygherre ryddet op på grunden. Lokalplanen omfatter mere areal end selve vejudlægget udgør. Det er af hensyn til en projektmæssig tilpasning når vejen bliver endeligt projekteret. Teknik og Miljø beklager, at der opstod forvirring om det offentlige mødes afholdelse. Ikke desto mindre var mødet meget velbesøgt. Erstatning på grund af ejendommes værdiforringelse Beboere og ejere på Skovvejen oplyser, at de vil gå videre med erstatningskrav som følge af værdiforringelse af deres ejendom da det nye byggeri vil forringe deres forhold ikke mindst den nuværende udsigt (18, 19, 21, 23). Teknik og Miljøs kommentarer Lokalplanlægning betragtes som en erstatningsfri regulering med mindre ganske særlige forhold gør sig gældende. Om der på naboretligt grundlag kan kræves erstatning for gener som følge af vedtagelse af lokalplanen afhænger af, om generne vurderes at gå ud over, hvad der må forventes som led i den almindelige samfundsudvikling. Et naboretligt krav må rettes mod bygherren. 6