Kvalitetsrapport Borup Skole

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2007 Borup Skole

2 Indhold: 1. Indledning Sammenfattende helhedsvurdering Rammebetingelser Pædagogiske processer Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skole/hjemsamarbejdet Den specialpædagogiske bistand Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Samarbejdet mellem skole og SFO Særlige indsatsområder og aktuelle projekter Resultater Det har vi lagt vægt på: Det er forvaltningen, der i denne kvalitetsrapport har vurderet skolen. Udgangspunktet for vurderingen er Køge Kommunes vision for skolevæsenet: Køge Kommune ønsker et skolevæsen, der er rummeligt, inkluderende og kendetegnet ved et stærkt fagligt fokus. Sagt med andre ord: Kvalitet betyder for os, at alle børn får mulighed for at lære alt det, deres evner rækker til, og at færrest muligt ekskluderes fra den almene undervisning. Vi vil se på følgende temaer: 1. Det faglige niveau hos ledelse og medarbejdere 2. Skolens evalueringskultur 3. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 4. Skole/hjemsamarbejdet 5. Den specialpædagogiske bistand 6. Dansk som andetsprog 7. Samarbejdet mellem skole og SFO 8. Det kommunale indsatsområde Inklusion og rummelighed Vi fokuserer på processerne Forvaltningens vurdering af skolen vil i år primært basere sig på beskrivelsen af de pædagogiske processer. Det er skolen, der i sin selvevaluering for 2007 har beskrevet de pædagogiske processer. Selvevalueringen er efterfølgende blevet drøftet med forvaltningen ved de årlige tilsynsbesøg. Kvalitetsrapportens talmæssige del rammebetingelserne skal udvikles mere for at kunne udgøre et mere sikkert grundlag i vurderingen af det faglige niveau. 2

3 1. Indledning Borup Skole har sin begyndelse i 1940, hvor den første bygning på den nuværende matrikel blev bygget. Borup by har haft sin lokale skole siden den første danske skolelov fra 1814 så dagens lys. Skolen har ligget forskellige steder i byen, men den første skole fra den tid eksisterer stadig, hvor den i dag fungerer som en del af Borup kirkes aktiviteter. Borup Skole fungerede langt op i tresserne som central/realskole for et stort opland, fra Kværkeby til Bjæverskov, til Viby osv. Skolen er siden 1940 om-, til- og udbygget 8 gange, og fremstår i dag som en stor moderne folkeskole. Skolen rummer i dag ca. 620 elever med en fuldt udbygget skolefritidsordning som er integreret i skolens dagligliv. Skolens samlede personale udgør ca. 90 personer Borup Skoles pædagogik bygger på et tæt samarbejde i selvstyrende team omkring den enkelte årgang, hvor der oftest er tre klasser på årgangen. Undervisningsdelen og skolefritidsdelen udgør i et tæt samarbejde rammen omkring det enkelte barn. Særlige indsatsområder på Borup Skole har igennem mange år været den praktiskmusiske dimension i skolens hverdag, og særligt faget musiks placering. Igennem de senere år har skolen endvidere udviklet sig kraftigt indenfor brugen af IT i dagligdagen, læsning samt udeliv og praktisk arbejde særligt i skolefritidsordningens dagligdag. Personlig trivsel, sociale kompetencer samt muligheden for fordybelse står også højt placeret blandt skolens indsatsområder. Borup Skole står i de kommende år overfor store udfordringer. Dette skyldes demografiske årsager som betyder et stigende elevtal, samt skolens almene fysiske tilstand, hvor man må betegne skolen som nedslidt. Jakob Dalgas

4 2. Sammenfattende helhedsvurdering Det faglige niveau Resultaterne fra folkeskolens afgangsprøve juni 2006 ligger i de fleste fag over landsgennemsnittet. De kommunale læsetest i indskolingen viser på samme måde, at skolen ligger bedre end gennemsnittet. 1 Skolen har således en meget stærk faglig profil. Undersøgelsen af liniefagsdækningen viser, at skolen på de fleste områder vil kunne matche de faglige udfordringer. Dog er områderne matematik, biologi og geografi og i særdeleshed natur/teknik i en situation, hvor der ligger et klart efteruddannelsesbehov. På samme måde viser opgørelsen over andre uddannelser, at skolen også mangler læsevejledere og praktiklærere. Men skolens faglige profil er generelt meget tilfredsstillende. Skolens evalueringskultur Skolens praksis på dette område er ikke så tydeligt formuleret. Den enkelte lærer er ikke bundet til at skulle anvende særlige evalueringsredskaber eller modeller, men skolen giver dog udtryk for, at den løbende evaluering er det bærende element i skolehjemsamarbejdet. Skolens ledelse tilkendegiver, at der skal arbejdes på at udvikle mere funktionelle og operative målsætninger på området. Forvaltningen anbefaler, at dette arbejde bør igangsættes i skoleåret 2007/2008. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Skolen tilkendegiver, at dette område er et udviklingstema på skolen. Den nuværende praksis er, at elevinddragelsen ofte sker på baggrund af elevernes ønsker om evaluering af et undervisningsforløb. Forvaltningen vurderer, at skolen i arbejdet med at udvikle rammer for elevinddragelsen skal tage udgangspunkt i, at denne først og fremmest skal ske som et element i lærerens tilrettelæggelse af undervisningen, frem for i den efterfølgende evaluering. Skole/hjemsamarbejdet Borup Skole har valgt at satse meget på skolens elektroniske kommunikationsplatform, forældreintra. Derudover er der en helt traditionel praksis med skole- /hjemsamtaler, forældremøder, sociale arrangementer samt fagenes fest (præsentation af nye fag for de store elever/forældre) Op til 5. klasse deltager SFO-pædagoger i disse møder og arrangementer. Skolen har en meget tydelig uskreven lov om at der ikke må forekomme overraskende nyt fra skolens side på disse møder. Her skal der i stedet ske umiddelbar kontakt. Skolen nævner, at det kan være vanskeligt at fastholde et kontinuerligt engagement i samarbejdet mellem forældrekredsen og ledelsen/bestyrelsen. Forvaltningen vurderer, at skolen bør tydeliggøre sine mål og delmål for forældresamarbejdet. Den specialpædagogiske bistand Skolens målsætning er at leve op til kommunes mål om en rummelig og inkluderende folkeskole, samt folkeskolelovens 18, stk. 2. Der er ikke herudover udarbejdet lokale mål eller rammer for den praktiske specialpædagogiske indsats. Indsatsen er fordelt på den faglige specialundervisning (25%), AKT (40%), og støtte til enkelte børn (35%). Forvaltningen vurderer, at skolen med fordel kan gøre sig overvejelser over denne fordeling. Det bør f.eks. overvejes, om det store forbrug på AKT-området kunne mindskes ved i højere grad at målrette indsatsen på dette område fra skolens side. Herudover har skolen tilkendegivet, at arbejdet i specialcenteret skal udvikles. 1 Oplysninger om de nationale tests er udeladt i denne version af kvalitetsrapporten, da de er fortrolige. Forvaltningen har i sin helhedsvurdering forholdt sig til resultaterne af de nationale tests. 4

5 Dansk som andetsprog Det er en udfordring på Borup Skole, at antallet af tosprogede elever er forholdsvis beskedent, og at der derfor ikke er et tydeligt fokus på området. Dette er et generelt problem i Køge Kommune, som vil blive taget op på centralt plan i skolevæsenet. I praksis betyder det, at der ikke foregår en systematisk undervisning i dansk som andetsprog på skolen. Området tages dog op lejlighedsvis. Skolen peger på, at der er en særlig udfordring på tosprogsområdet, idet en væsentlig del af de tosprogede elever kommer med massive problemer af adfærdsmæssig/familiemæssig karakter. Forvaltningen vurderer, at den nødvendige indsats på dette område kan sikres gennem det omtalte centrale initiativ. Samarbejdet mellem skole og SFO Skolen oplever, at samarbejdet er velfungerende. Der er faste aftaler om pædagogernes tilstedeværelse i indskolingen ud fra en målsætning om, at give børnene de bedste udviklingsmuligheder både i undervisning og fritid. Der er et veletableret samarbejde mellem lærere og pædagoger i indskolingen omkring tilrettelæggelsen af fælles aktiviteter m.v. Pædagoger bruges derudover i forbindelse med integration af børn, der kræver særlig støtte. Forvaltningen vurderer, at samarbejdet og den pædagogik, der opstår i dette samarbejde, med fordel kan formuleres tydeligere. Vi ser i den forbindelse frem til det interne kursusforløb, der er tilrettelagt på skolen omkring temaet Samarbejde mellem lærer og pædagog. Det kommunale indsatsområde Inklusion og rummelighed Skolen ser en udvikling af arbejdet i specialcenteret som en særlig væsentlig del af arbejdet med rummelighed og inklusion. Grundtanken er, at dette center skal indeholde den pædagogiske ekspertise, der skal til for at rådgive ledelse og medarbejdere i de forskellige konkrete sammenhænge. Forvaltningen vurderer, at dette er et godt tiltag, som dog bør suppleres af en fortsat generel drøftelse af begreberne Inklusion og rummelighed og deres betydning i forhold til den almindelige undervisningspraksis på skolen, sådan at almenundervisningen i sit udgangspunkt er tænkt rummelig og inkluderende. Handleforslag Efter en dialog mellem skolen og forvaltningen foreslås en indsats på følgende områder: 1. Mål og delmål for skole/hjemsamarbejdet 2. Skolens mål for evaluering. 3. Arbejdet i specialcenteret kan blive endnu bedre. Herudover anbefaler forvaltningen, at skolen arbejder målrettet på sikring af stærkere faglige kompetencer i natur/teknik og matematik på begynderniveau. Skolen skal herudover sætte fokus på uddannelse af: AKT medarbejdere (både lærere og pædagoger) Læsevejledere Praktiklærere Et andet område, som bør tildeles særlig interesse er Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse med henblik på at sikre, at indsatsen samler sig om elevens egen forståelse af gode læringsrum, som tager hensyn til elevens læringsstil. 5

6 3. Rammebetingelser Klassetrin og elever Borup Skole udbyder klassetrin Der er 3 spor på hvert klassetrin, dog 2 spor på 4., og 9. klassetrin Skolen har i alt 621 elever Nøgletal 2006/07 Antal elever 590 Heraf tosprogede 31 Antal elever, der modtager undervisning i dansk som andetsprog 16 Antal elever, der modtager specialpædagogisk bistand i specialklasser 31 Antal elever pr. klasse i gennemsnit 21,5 Antal elever pr. lærer (inkl. bh. klasse) 12,8 Antal elever pr. lærer (ekskl. bh. klasse) 12,2 Antal elever pr. nyere computer (under 5 år) 5,3 Gennemsnitlige udgifter pr. elev i 2006 i kr Afholdte udgifter til undervisningsmidler pr. elev 2006 i kr. 559 Andel af lærernes arbejdstid der anvendes til undervisning 36,8 % Gennemsnitligt antal fraværsdage pr. elev 7,5 Andel af planlagte timer, der bliver gennemført Antal timer (gns.) pr. lærer anvendt til uddannelse og kompetenceudvikling i.o. i.o. Kilde: Tallene ovenfor er baseret på skolens indberetning til Undervisningsministeriet d. 5. september Skolen har efterfølgende sagt god for tallene og suppeleret med oplysninger om antal elever i SFO og antal tosprogede. Klassekvotient pr. 5. sept Andel elever i SFO 30,0 25,0 20, % 100% 80% 95% 87% 88% 92%96%98% 72% 15,0 60% 10,0 5,0 0, % 20% 0% 19% 0% 0% Bemærk: Børn der går i fritidshjem Olympen er ikke medtaget i SFO tallene 6

7 Planlagte timer Kl Kl Kl. Humanistiske fag Naturfag Musisk kreative fag Klassens tid I Planlagte timer Minimumstimetal Planlagte timer Minimumstimetal Planlagte timer Minimumstimetal Kilde: Skolens indberetning til undervisningsministeriet 5. september. alt Linjefagsdækning i udvalgte fag Linjefagsdækning betyder andelen af klasser, der undervises i det pågældende fag af en lærer med linjefag i faget eller tilsvarende kompetencer. Bemærk, at tallene ikke er direkte sammenligneligt skolerne imellem. Linjefagsdækning Andel klasser der undervises af lærere m. linjefags- eller tilsv. uddannelse Fysik/kemi Biologi 0% Geografi 33% 33% 67% 0% 33% Natur/teknik Mat. på beg. trin Mat. på mellemtrinnet 6% 11% 6% 11% 50% 25% Mat. på sluttrin Engelsk Dansk 33% 52% 0% 88% 9% 0% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Linjefag Kompetencer svarende til linjefag Andet Kilde: Køge Kommunes linjefagsundersøgelse januar Vær opmærksom på, at det kan være problematisk at sammenligne de enkelte skoler. Øvrige oplysninger om lærernes uddannelse 2006/07 Linjefagsdækning, undervisning af børn med særlige behov Linjefagsdækning, dansk som andetsprog Antal AKT vejledere i januar Antal læsevejledere i januar Antal praktiklærere i januar Kilde: Køge Kommunes linjefagsundersøgelse januar Tal i parentes betyder, at der er personer under uddannelse. i.o. i.o. 7

8 4. Pædagogiske processer Sådan har vi beskrevet de pædagogiske processer Alle skoler i Køge Kommune har i 2007 lavet en selvevaluering. Skolerne har beskrevet mål og rammer, den pædagogiske praksis og deres overvejelser om fremtidige udviklingsmuligheder i et selvevalueringsnotat. Dette notat har dannet grundlag for en drøftelse mellem skoleledelsen og forvaltningen på det årlige tilsynsbesøg. Skolernes selvevalueringsnotat indgår her i kvalitetsrapporten som skolens beskrivelse af de pædagogiske processer. Alle skolers selvevalueringsnotater har samme struktur. Alle skoler har forholdt sig til de samme spørgsmål indenfor 7 temaer: 1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen 2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse 3. Skole/hjemsamarbejdet 4. Den specialpædagogiske bistand 5. Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog 6. Samarbejdet mellem skole og SFO 7. Særlige indsatsområder og udviklingsprojekter 8

9 4.1. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen Mål og rammer for den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: 13. Eleverne og forældrene, jf. 54, skal regelmæssigt underrettes om skolens syn på elevernes udbytte af skolegangen. Forældrene skal underrettes skriftligt om resultaterne af test, jf. stk. 3. Stk. 2. Som led i undervisningen skal der løbende foretages evaluering af elevernes udbytte heraf, herunder af elevens tilegnelse af kundskaber og færdigheder i fag og emner set i forhold til trin- og slutmål, jf. 10. Evalueringen skal danne grundlag for vejledning af den enkelte elev og for den videre planlægning og tilrettelæggelse af undervisningen, jf. 18, og for underretning af forældrene om elevens udbytte af undervisningen, jf. stk. 1. Til brug for den løbende evaluering skal hver elev have en elevplan, som indeholder resultater af og den besluttede opfølgning på evalueringen. Undervisningsministeren fastsætter regler om elevplanen. Den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen finder sted på tre niveauer: Den enkelte elev Klassen Årgangen Den enkelte elev Alle klasser bruger port folio eller personlige logbøger. Der udarbejdes en elevplan for den enkelte elev. Materialet gennemgås med den enkelte elev i systematiserede elevsamtaler og med forældrene i skole-hjem samtaler Klassen Alle klasser testes i dansk/læsning. Testresultaterne samt klassens funktionsniveau gennemgås på systematiske screeningskonferencer. Årgangen På hver årgang afholder ledelsen systematiske teamsamtaler med teamets lærere, hvor årgangens funktionsniveau gennemgås Hvad karakteriserer den løbende evaluering af elevernes udbytte af undervisningen: Den løbende evaluering danner udgangspunkt for diskussionen om, hvorvidt der skal etableres særlige indsatser i forhold til børn og grupper med særlige behov. Den løbende evaluering danner udgangspunkt for diskussionen om hvordan almenundervisningen i klassen kan forbedres, og hvordan der skabes udfordringer for alle elever - også de dygtigste. Den løbende evaluering danner udgangspunkt for overvejelser omkring, hvorvidt den planlagte undervisning fungerer efter hensigten for den enkelte elev og for gruppen af elever. Den løbende evaluering er det bærende element i skole-hjem samarbejdet Hvordan forestiller vi os, at praksis kan udvikles fremover? Der skal arbejdes på at udvikle mere funktionelle og operative målsætninger Elevplanen: Elevplanen kan blive et godt redskab til den løbende evaluering. Der skal udvikles metoder til at beskrive det samlede (faglighed + sociale, praktiskmusiske, kulturelle og trivselsmæssige kompetencer) udbytte af undervisningen for den enkelte elev, klassen og gruppen (årgangen) af elever. 9

10 Det er et vigtigt udviklingspunkt at SFO bliver en aktiv del af elevplanen for det enkelte barn. Test: Test kan blive en yderligere aktiv del af den løbende evaluering. Det er meget vigtigt at der udvikles test som kan beskrive elevernes samlede ( ) udbytte af undervisningen og opholdet i SFO. Det er vigtigt at der udvikles metoder til at vurdere børnenes udbytte af opholdet på skolen og i SFO i forhold til en lang række områder af skolens og SFO'ens virksomhed. Her tænkes bl.a. på: Sociale kompetencer Trivsel Sundhed Praktisk-musiske-æstetiske kompetencer 10

11 4.2. Elevernes inddragelse i undervisningens tilrettelæggelse Mål og rammer for elevernes inddragelse i tilrettelæggelsen af undervisningen: Målsætningen med dette arbejde er at leve op til folkeskolelovens 18.4: Stk. 4. På hvert klassetrin og i hvert fag samarbejder lærer og elev løbende om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt. Elevens arbejde tilrettelægges under hensyntagen til disse mål. Fastlæggelse af arbejdsformer, metoder og stofvalg skal i videst muligt omfang foregå i samarbejde mellem lærerne og eleverne. I SFO er det en aktiv del af den samlede pædagogik. Der afholdes børnemøder og det enkelte barn er aktivt med til at designe aktiviteterne i SFO. I undervisningsdelen er det en knap så synlig del af undervisningens tilrettelæggelse. Oftest foregår det ved, at eleverne er medbestemmende omkring valg af undervisningsform og i få tilfælde fagligt tema. Der er her et udviklingstema! Eksempler på god praksis i elevinddragelsen: 8.klasse matematik: (oplevet af skolelederen!) Klassen har på et evalueringsmøde efter et undervisningsforløb en snak om undervisningens organisering. Klassen har en række ønsker til lærerne og lærerne har en række ønsker til børnene. Klassens ønsker til lærerne handler om: Lærerens sprogbrug Feedback til enkeltelever Muligheden for at arbejde i grupper Lærerens måde at forklare den svære matematik Lærernes ønsker til eleverne handler om: Elevernes undervisningsparathed Komme til tiden og ikke forstyrre Aflevere opgaver Markere hvis der er noget man ikke forstår Samtalen ender med en række skriftlige aftaler (skrevet på tavlen) som begge parter skal forsøge at overholde, samt en dato for evaluering af disse aftaler. På hvilken måde vurderer I, at arbejdet med at inddrage eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen kan udvikles? Særligt omkring det sociale miljø, trivsel, mobning, undervisningsmiljøet og undervisningsmetoder kunne vi godt blive endnu bedre til at inddrage børnene et meget vigtigt læringspunkt! I forhold til det faglige indhold bliver det sværere, idet dette i høj grad er bestemt udefra gennem fagenes curriculum beskrevet i Klare Mål og i form af diverse kanons osv. 11

12 4.3. Skole/hjemsamarbejdet Mål og rammer for skole/hjemsamarbejdet: Mål: Målsætningen er tilfredse forældre som føler sig godt orienteret om skolens arbejde med deres børn. Den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem er baseret på skolens elektroniske kommunikationsplatform: FORÆLDREINTRA Rammer: Der gennemføres skole-hjem samtaler om det enkelte barn med deltagelse af lærere og pædagoger. Der gennemføres forældremøder i alle klasser. Der afholdes fagenes fest vedr. de enkelte fag for de store elever. Der afholdes sociale arrangementer med lærere og pædagogers deltagelse. SFO afholder egne forældrerådsmøder og sociale arrangementer i de enkelte afdelinger. Hvad karakteriserer den nuværende praksis: Praksis er temmelig traditionel. Skole-hjemsamtaler, forældremøder og sociale arrangementer. Op til 5. klasse deltager der også SFO pædagoger i skole-hjemsamarbejde. Der findes en uskreven regel/værdi i dette arbejde om, at der fra skolens side ikke må forekomme overraskende nyt i skole-hjem samtalerne. (særligt omkring vanskeligheder). Hvis der er særlige ting af nødvendighed som skal drøftes med forældre, skal dette gøre umiddelbart. Særlige problemer kan ikke vente til planlagte skole-hjem samtaler! Skole-hjem samarbejdet fungerer efter vores opfattelse godt på det decentrale plan omkring det enkelte barn og den enkelte klasse. På det skolepolitiske plan i samarbejdet mellem skolens bestyrelse/ledelse og forældrekredsen på skolen er det svært at fastholde et kontinuerligt engagement. Sådan indgår elevplanen i skole/hjemsamarbejdet i 2006/07: Elevplanen udarbejdes inden den 1.juni. Elevplanen udleverestil hjemmene via skolens elektroniske kommunikationsplatform. Hvis der er hjem som ønsker elevplanen udleveret på papir efterkommes dette ønske. I enkelte tilfælde er lykkedes at elevplanen kunne være udgangspunktet for planlagte skole-hjem samarbejdet Sådan forestiller vi os, at elevplanen fremover skal indgå i skole/hjemsamarbejdet: Elevplanen vil i fremtiden indgå aktivt i elevsamtalerne mellem elev lærer og den vil danne baggrund for den systematiske skole-hjemsamtale mellem lærer/pædagog og forældre/barn. 12

13 4.4. Den specialpædagogiske bistand Mål og rammer for den specialpædagogiske bistand: Målsætningen er endvidere at leve op til Køge Kommunes mål om en rummelig og inkluderende folkeskole. Målsætningen er endvidere at leve op til folkeskolelovens 18 stk. 2: Stk. 2. Det påhviler skolelederen at sikre, at klasselæreren og klassens øvrige lærere planlægger og tilrettelægger undervisningen, så den rummer udfordringer for alle elever. Borup Skole afsætter indenfor den samlede tildelte ramme, midler til specialpædagogisk bistand. I skoleåret er bruger Borup Skole i undervisningsdelen ca. fire fuldtidsstillinger, mens SFO bruger ca. 1,0 fuldtidsstilling. Midlerne til disse indsatser er fremkommet fra den almindelige tildeling samt ekstra timer til enkelte børn. Den specialpædagogiske indsats forsøges tilrettelagt så fleksibelt som muligt. Alle indsatser planlægges og koordineres i skolens specialcenter som et Forum for Specialpædagogik, hvor skoleledelsen får rådgivning i forhold til de enkelte indsatser. Indsatserne er konkrete i forhold til den fælles vurdering af behovet. Specialpædagogisk bistand gives indenfor tre hovedområder: Faglig specialundervisning ca. 25 % af indsatsen AKT ca. 40 % af indsatsen Særlig støtte til enkeltbørn faglig/akt ca. 35 % af indsatsen Sådan indgår holddannelse i den specialpædagogiske bistand: Holddannelse kan ske som følge af praktiske eller pædagogiske overvejelser i op til 50 % af undervisningstiden. Holddannelse praktiseres som hovedregel ikke som en specialpædagogisk indsats rettet mod børn med faglige eller adfærdsmæssige problemer. Holddannelse praktiseres som en mulighed for undervisningsdifferentiering i forhold til mange ting. (f.eks. dreng/pige, en gruppe for de dygtige, værkstedsaktiviteter/valg af aktivitet osv.) Holddannelse bruges dog også til undervisningsdifferentiering i forhold til børn med særlige behov. Der foregår holddannelse på alle årgange i de selvstyrende team, som er tillagt timer til dette i undervisningstiden. Skolen anvender ca. en fuldtidsstilling på holddannelse. Et eksempel på, hvordan skolen inddrager SFO i den specialpædagogiske bistand: På 2. og 5. klassetrin har skolen to børn (søskende) som af flere forskellige årsager har brug for støtte i deres dagligdag, såvel i undervisningstiden omkring det faglige, som i dagens øvrige tid. Skolen har besluttet i specialcentret at disse børn skal tilbydes specialpædagogisk bistand. Borup Skole har valgt at dette samlede støttebehov kan tilgodeses ved at en SFO pædagog, som kender børnene fra SFO tiden, varetager opgaven i samarbejde med børnenes lærere. 13

14 Indsatsen evalueres og debatteres i specialcentret, hvor berørte lærere og pædagoger deltager sammen med centrets faste personale. Overvejelser om, hvordan den specialpædagogiske bistand kan udvikles: Arbejdet i specialcentret er godt, men kan blive endnu bedre. Specialcentret skal udvikle sin rådgivende indsats i forhold til lærere og pædagoger. Specialcentrets kompetencepersoner skal blive endnu bedre til at yde konkret pædagogisk sparring omkring børn med særlige behov. Både på det faglige og det Adfærd-Kontakt trivselsmæssige område. Specialcentret skal også blive endnu bedre til at koordinere indsatsen i undervisningsdelen og i SFO. Samarbejde med PPR er godt, men kan blive bedre. Psykologen deltager som oftest i specialcentrets arbejde. Derfor er der altid samtykkeerklæringer fra de berørte børns forældre. Efter skolens mening skal psykologen blive bedre til at varetage den konsultative opgave omkring konkrete anvisninger til den enkelte lærer og pædagog i forhold til børn med særlige problemstillinger Tilrettelæggelsen af undervisningen i dansk som andetsprog Mål og rammer for arbejdet med de tosprogede børn: Borup skole er tildelt 12 lektioner til dansk for tosprogede. Arbejdet koordineres af en to-sprogskoordinator som er særligt uddannet til dette. Arbejdet evalueres i specialcentret. Hvordan inddrager skolen dansk som andetsprog i alle fag: Dette foregår ikke systematisk på Borup Skole I temauger og projektarbejder arbejdes der ofte med særlig opmærksomhed rettet imod denne dimension. Disse udfordringer ser vi lige nu i arbejdet med de tosprogede børn: Borup Skole har ikke så mange tosprogede børn. Enkelte børn/unge blandt disse relativt få tosprogede er dog meget vanskeligt stillede. Der er tale om massive problemer af såvel fagligt som adfærd/familiemæssig karakter. Sagerne behandles i specialcentret og ofte i SSP Sådan vil vi gribe udfordringerne an: Vi vil fortsat behandle sagerne i specialcentret og i SSP Vi håber på et bedre samarbejde med familieafdelingen omkring disse sager. 14

15 4.6. Samarbejdet mellem skole og SFO Mål og rammer for samarbejdet mellem skole og SFO: Samarbejdet er velfungerende. Samarbejdet foregår på flere planer: Samarbejde omkring den enkelte klasse/elev via klasselærer primærpædagog op til 4.klasse Samarbejde i de enkelte afdelinger omkring lokaler og fælles aktiviteter Samarbejde i hele personalegruppen ved pædagogiske arrangementer og møder Samarbejde i ledelsen omkring fælles mål og retning Samarbejdets målsætning er, at give børnene den bedst mulige skoledag på Borup Skole. Undervisningsdelen og SFO-aktiviteterne bidrager til Borup Skoles målsætning for børnenes ophold på Borup Skole. Borup Skoles målsætning: På Borup Skole ønsker vi: at udvikle hele mennesker. Vi tilrettelægger undervisningen og fritiden med udgangspunkt i det enkelte barns evner, ressourcer og muligheder. Dagen søges tilrettelagt således, at børnene i løbet af dagen får mulighed for at fordybe sig og reflektere. at lægge vægt på arbejdsvaner der udvikler børnenes musiske, kreative og motoriske kompetencer. at fastholde traditionen for et godt musikliv på skolen. at lægge vægt på arbejdsvaner der styrker børnenes personlige, demokratiske og sociale kompetencer. at tilbyde et trygt miljø, der er præget af ansvar, tolerance og respekt. at lægge vægt på arbejdsvaner, der fremmer børnenes fortsatte faglige udvikling. På Borup Skole ønsker vi at være: skolen for skoledistriktets elever et rart sted at være for børn og ansatte en aktiv skole i det lokale samfund. Vi ønsker et godt og velfungerende samarbejde med foreninger, ungdomsskole, musikskole samt andre brugere. På Borup Skole lægger vi vægt på at have et højt informationsniveau mellem børn, forældre, ansatte og ledelse. Skolens praksis omkring pædagogers medvirken i undervisningen: I skoleåret er der fast tilknyttet SFO pædagoger 9 timer om ugen i hver børnehaveklasse. Som tidligere nævnt deltager SFO pædagoger i undervisningen omkring specialpædagogiske indsatser. I skoleåret har Borup Skole planlagt at SFO pædagoger deltager i undervisningen således: Børnehaveklassen 15 timer ugentligt frem til derefter 5 timer om ugen 1.klasse 5 timer om ugen frem til klasse 2 timer om ugen frem til klasse 2 timer om ugen frem til

16 Et eksempel på, hvordan SFO understøtter rummelighed og inklusion: I den ene børnehaveklasse har vi netop modtaget et barn som kommer fra et undervisningsmæssigt segregeret specialtilbud, men som har gået i Borup Skoles SFO. I forbindelse med indslusningen på Borup Skole har den SFO pædagog som til daglig har kontakt med barnet fået tildelt særlig arbejdstid til at give barnet personlig støtte i en periode. Vores overvejelser om udviklingen af den fremtidige praksis på området: I første omgang skal vi have den nye ordning med pædagoger i undervisningen til at fungere godt. Samtidig skal vi evaluere vores indsats i forhold til at kommende børnehaveklassebørn starter på Borup Skole allerede pr I det fremtidige forløb vil vi særligt rette vores opmærksomhed på brobygning og tilfredsstillende overgange for børnene fra den ene afdeling til den anden. Der er planlagt et internt udviklings/kursus forløb omkring temaet: Samarbejde mellem lærer og pædagog 16

17 4.7. Særlige indsatsområder og aktuelle projekter Sådan udmønter skolen det kommunale indsatsområde rummelighed og inklusion: Fokus: Arbejdet i specialcentret Det kommunale indsatsområde vedr. inklusion og rummelighed udmøntes igennem et særligt fokus på arbejdet i skolens specialcenter. Specialcentret er et forum for specialpædagogik, som rådgiver skolens ledelse, lærere og pædagoger i forhold til at inkludere og rumme børn med særlig behov i almenundervisningen. Arbejdet er intensiveret, og skolen har ansat lærere med specielle kompetencer indenfor dette felt i håbet om, at skolens pædagogiske personale kan blive endnu bedre til dette. Specialcentret sætter, sammen med skoleledelsen, rummeligheden og den inkluderende tanke på dagsordenen ved forskellige møder på skolen. Skolens ønsker til fremtidige udviklingsprojekter: Den praktisk-musiske dimension i skolens hverdag Det er vigtigt at denne del af hverdagen i skole og SFO tillægges betydning. Børnenes alsidige udvikling Det er vigtigt at hverdagen i skole og SFO styrker udviklingen af hele mennesker og ikke kun faglige kundskaber og færdigheder. Samarbejdet lærer/pædagog skole/sfo Er til stadighed et særdeles vigtigt element i hverdagen på Borup Skole. Der skal skabes sammenhæng i det pædagogiske tilbud Faglighed i undervisningsdelen Der er et stort ønske om - og behov for - faglig udvikling indenfor hele skolens fagrække 17

18 5. Resultater Folkeskolens afgangsprøve Landsgennemsnit 9. klasse 9. klasse 9. klasse Borup Skole 2006 juni 2006 juni 2005 juni 2004 Dansk. Retstavning. 7,7 7,7 7,4 7,2 Dansk. Skriftlig. 8,0 7,7 7,4 7,8 Dansk. Orden. 7,8 7,7 8,0 7,8 Dansk. Mundtlig. 8,4 8,5 7,8 8,4 Matematik. Skriftlig. 7,8 8,7 7,6 7,6 Matematik. Mundtlig. 8,0 8,7 8,4 7,5 Engelsk. Mundtlig. 8,3 9,3 8,7 8,5 Tysk. Mundtlig. 7,7 7,1 7,7 8,4 Fransk. Mundtlig. 8,0 8,7 Biologi. Skriftlig. 7,7 7,9 Biologi. Mundtlig. 8,2 8,3 Fysik/kemi. Skriftlig. 7,9 8,0 Fysik/kemi. Mundtlig. 7,8 7,5 Uddannelsesvalg Borup Skole Afgangselever 9. klasse % Køge Kommune gennemsnit Afgangselever 9. klasse % 6% 37% 38% 81% 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. 20% 10. klasse Erhvervsfaglige uddannelser Gymnasiale uddannelser Andet/ikke direkte i udd. Nationale tests Testresultaterne er fortrolige, men skal indgå i det grundlag, som kommunalbestyrelsen baserer sin vurdering af kommunens skolevæsen på. Testresultaterne udleveres som et særskilt bilag. 18

19 Læsetest i indskolingen Læsning 1. klasse Læsning 2. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Borup 2007 Borup 2006 Køge gns Landsnorm 2003 Hurtig og sikker langsom og sikker Usikker 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Borup 2007 Køge gns Landsnorm 2003 Hurtig og sikker langsom og sikker Usikker Læsning 4. klasse 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Borup 2007 Køge gns Landsnorm 2003 Hurtig og sikker Lidt usikker Langsom og sikker Usikker Kilde: PUC. Bemærk, at der altid vil være større variation når det drejer sig om små skoler og små klasser, fordi få elever udgør relativt mange procent i figuren. 19