Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning"

Transkript

1

2 Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) Hjemmeside: 1. udgave, 1. oplag, december 2005 ISBN:

3 Indhold Forord 5 1. Nogle begreber 7 2. Kontakt til privatpraktiserende læge 8 3. Kontakt til hospital 9 4. Psykiske sygdomme Fysiske sygdomme Forbrug af medicin Litteraturliste Hvor henvender man sig? 25

4

5 Forord Dette hæfte Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker og selvmordsadfærd. Dette faktahæfte henvender sig til alle, der vil vide noget om, hvordan helbredet påvirker risikoen for selvmord og selvmordsforsøg. Hæftet kan også læses med udbytte af personer, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Nogle af de resultater, som præsenteres, stammer fra Center for Selvmordsforskning, der siden 2003 har gennemført et registerforskningsprojekt om risikofaktorer for det første selvmordsforsøg. Øvrige resultater stammer fra andre danske forskningsprojekter i selvmordsadfærd og fra et væld af udenlandske undersøgelser. December 2005 Børge F. Jensen 5

6

7 1. Nogle begreber I dette faktahæfte bruges nogle begreber, som her defineres nærmere. Ved en risikofaktor for selvmord forstås en egenskab hos en person, der gør at han/hun har en forøget risiko for at begå selvmord eller på anden måde karakteriserer vedkommende. Man kan således sige, at psykisk sygdom er en risikofaktor for selvmord. Selvmordsforsøg er efter WHO s definition en handling, der har til hensigt at forandre personens situation, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som et dødsønske. Med andre ord er et selvmordsforsøg ikke nødvendigvis det samme som et mislykket selvmord. Flere mænd end kvinder begår fuldbyrdet selvmord, og aldersmæssigt ligger selvmordere især blandt midaldrende og ældre. Flere kvinder end mænd har selvmordsforsøg, og forsøgere er generelt yngre end personer med fuldbyrdede selvmord. Det er vanskeligere at forske i risikofaktorer for selvmordsforsøg end for selvmord, da mange personer har mere end ét forsøg. Risikofaktorer ligger tidsmæssigt forud for selvmord eller selvmordsforsøg. I forbindelse med selvmordsforsøg er det derfor vigtigt at kunne skelne mellem risikofaktorer for det første selvmordsforsøg og de efterfølgende forsøg. 7

8 2. Kontakt til privatpraktiserende læge Danske undersøgelser har vist, at 2 ud af 3 personer kontakter deres egen læge mindre end en måned forud for et selvmordsforsøg eller et selvmord. Efter lægens vurdering havde mellem en tredjedel og halvdelen af kontakterne fra selvmordsforsøgerne relevans for det senere forsøg, mens det var mindre udtalt i forbindelse med senere selvmord. Hos patienter, der senere begik selvmord, havde godt en fjerdedel svære legemlige sygdomme som kontaktårsag. Registerforskningsprojektet på Center for Selvmordsforskning viste ligeledes, at året før det første selvmordsforsøg havde disse patienter flere kontakter til egen læge end patienter uden efterfølgende selvmordsforsøg. Lægen får typisk besked om selvmord fra politi og pårørende, mens selvmordsforsøg normalt underrettes af sygehus, pårørende og i mindre omfang af patienten selv. Kontakt til psykiatrisk speciallæge Omkring halvdelen af de personer, der havde et selvmordsforsøg eller et selvmord, havde tidligere haft kontakt til en psykiatrisk speciallæge. Alene inden for den sidste måned havde 5 % af forsøgerne og 11 % af selvmorderne haft en sådan kontakt. Dette er en langt mindre andel end de, der havde kontakt til egen læge. Registerforskningsprojektet på Center for Selvmordsforskning viste, at året før det første selvmordsforsøg havde en større andel af disse patienter med selvmordsforsøg kontakt til psykiater eller psykolog betalt af sygesikringen end patienter uden efterfølgende selvmordsforsøg. 8

9 3. Kontakt til hospital Det danske hospitalsvæsen er delt op i somatiske sygehuse, der behandler legemlige sygdomme og psykiatriske sygehuse, der tager sig af psykiske lidelser. Kontakt til et psykiatrisk hospital eller afdeling Blandt alle selvmordsforsøgere, der indgik i Center for Selvmordsforsknings registerforskningsprojektet, havde omkring halvdelen tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling. En anden undersøgelse viste, at 12 % havde haft kontakt til psykiatrisk hospital inden for den sidste måned før forsøget. Blandt unge selvmordsforsøgere under 30 år er det dog kun omkring 6 %, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Tilsvarende havde næsten 50 % af selvmordere været indlagt på et psykiatrisk hospital. Til sammenligning var andelen af indlæggelser blandt den øvrige befolkning omkring 5 %. Psykisk sygdom var den største risikofaktor for begge køn, men risikoen for selvmord var større blandt kvindelige psykiatriske patienter. To andre undersøgelser angiver en kontakthyppighed til psykiatriske hospitaler en måned før selvmordet på henholdsvis 17 % og 13 %. Risikoen for selvmord og selvmordsforsøg i forbindelse med en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling varierer over tid. Personer der er indlagt på en psykiatrisk afdeling har en selvmordsrisiko, der er 90 gange højere end resten af befolkningen, hvor især den første uge af indlæggelsen er risikofyldt. Selvmordsrisikoen er dog størst den første uge efter udskrivelsen fra psykiatrisk afdeling, hvor den er mere end 500 gange forhøjet i forhold til normalbefolkningen. Selvmordsrisikoen falder med ti 9

10 den, men er stadig 10 gange større et år efter udskrivelsen. Patienter med flere indlæggelser har også en større risiko for selvmord end patienter med kun en enkelt indlæggelse. Registerundersøgelsen på Center for Selvmordsforskning viste ligeledes en forøget risiko på 500 gange for selvmordsforsøg i den første uge efter udskrivelsen fra en psykiatrisk afdeling. Kontakt til somatisk sygehus En undersøgelse af 472 selvmord i Fyns Amt viser, at 7 % var udskrevet fra et somatisk hospital indenfor den sidste måned før selvmordet. Sammenlignet med at 13 % indenfor den sidste måned var udskrevet fra et psykiatrisk hospital, viser det, at psykisk sygdom er en langt større risikofaktor for selvmordsadfærd end somatisk sygdom. 10

11 4. Psykiske sygdomme Ved kontakten til det psykiatriske system får patienten én eller flere diagnoser, der angiver, hvilken sindslidelse vedkommende har. Der har været en lang række undersøgelser danske og udenlandske der belyser, hvor høj en risikofaktor forskellige typer af sindslidelser udgør. Det at have en psykisk sygdom betyder ikke nødvendigvis, at man har selvmordsadfærd. Risikoen er størst for mænd, der lever isoleret uden partner og arbejde. Ligeledes vil tidligere selvmord i familien, negative livsbegivenheder og kronisk, fysisk sygdom samt tidligere selvmordsforsøg forstærke risikoen. Med andre ord reagerer psykisk syge med selvmordsadfærd på de samme sociale faktorer som personer, der ikke er psykisk syge. Forskellen ligger især i, at psykisk sygdom er mere belastende. Depressioner Depression optræder i flere sammenhænge, bl.a. som et træk ved de allerfleste affektive sindslidelser og som en reaktion på svære psykiske og fysiske belastninger. Det skønnes, at der til enhver tid er omkring , der har en depression, der er så alvorlig, at de har brug for behandling. Affektive sindslidelser Affektive lidelser kendetegnes ved forstyrrelser i stemningslejet, enten i retning af depression eller opstemthed (mani). Bipolære affektive lidelser (tidligere kaldet maniodepressiv psykoser) indeholder flere maniske eller depressive perioder. Desuden kan depressioner optræde som enkeltepisoder, som evt. kan være tilbagevendende. 11

12 Depression som en belastningsreaktion Depression kan optræde som en reaktion på en svær belastning som f.eks. skilsmisse eller dødsfald, sygdom eller arbejdsløshed en begivenhed, hvor man mister sin selvfølelse. Sammenhængen mellem depression og fysisk sygdom er beskrevet i et senere afsnit. Depression kan også optræde sammen med andre psykiske sygdomme som skizofreni eller angstlidelser, eller i forbindelse med alkoholmisbrug. Der findes mange grader fra let til svær depression. Depressioner behandles i dag med psykoterapi, medicin (eventuelt i kombination) eller i svære tilfælde med elektrochok. Sammenhæng mellem depression og selvmordsadfærd Der har været lavet mange undersøgelser af sammenhængen mellem depression og selvmordsadfærd. Hvis man har en alvorlig depression, hvor man har tanker om selvmord, er der stor risiko for, at man også tager sit eget liv. I registerundersøgelsen fra Center for Selvmordsforskning havde personer med affektive sindslidelser 22 gange så stor risiko for selvmordsforsøg i forhold til resten af befolkningen. Personer med depression har en risiko for selvmord, der er i størrelsesordenen 10 til 20 gange så stor som resten af befolkningen afhængig af depressionens karakter. Blandt patienter, der har været indlagt på psykiatriske hospitaler udgør affektive lidelser en større risiko for selvmord end andre psykiatriske lidelser. For depressive personer udløses selvmordstanker i højere grad i forbindelse med håbløshed, skyldfølelse, lavt selvværd og interessetab. 12

13 Hovedkonklusionen er, at depression er en væsentlig risikofaktor for både selvmord og selvmordsforsøg. Adskillige undersøgelser påpeger, at depressive patienter ikke behandles i tilstrækkelig grad, og at selvmordsadfærd vil kunne forebygges, hvis flere af de depressive blev opsporet og behandlet. Skizofreni De mest karakteristiske symptomer på skizofreni er hallucinationer og vrangforestillinger. Men der er også andre symptomer, de såkaldt negative symptomer, hvor man bliver sløv, mister initiativ og har en tendens til at isolere sig fra andre. Sygdommen opstår typisk i teenage årene. Der findes medicin mod de psykotiske symptomer, men medicinen virker ikke på alle. Antipsykotisk medicin har oftest bivirkninger, og den afhjælper ikke de negative symptomer. 1 % af befolkningen får typisk skizofreni. Årsagen kendes ikke med bestemthed, men der er en høj grad af arvelig disposition for sygdommen. I registerundersøgelsen fra Center for Selvmordsforskning havde personer med selvmordsforsøg 17 gange så stor risiko for affektive lidelser forud for det første selvmordsforsøg. Selvmordsrisikoen blandt skizofrene er stor. På baggrund af internationale undersøgelser anslår man, at ca. 10 % af alle skizofrene patienter dør på grund af selvmord. Risikoen for selvmord er størst blandt de yngre i års alderen, dvs. typisk i begyndelsen af sygdomsforløbet, og risikoen falder med alderen. Ligeledes forøges risikoen, hvis den skizofrene tidligere har forsøgt selvmord, og der har været selvmordsadfærd i familien. Selvmordsforsøg er karakteriseret ved anvendelse af farlige metoder, som kan tages som udtryk for, at ønsket om at dø er stort. 13

14 Angst Angst er en oplevelse af at der er fare på færde, og man bliver derfor anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Mange angstsygdomme er enkeltfobier, som angst for lukkede rum (klaustrofobi). De værste angstsygdomme er utvivlsomt socialfobi (angst for social kontakt med andre mennesker), panikangst og generaliseret angst. Desuden ses angst som en reaktion på belastning og stress og kan forekomme hos personer, der plages af tvangstanker og tvangshandlinger. Hver femte får på et tidspunkt angst, som er så udtalt, at der er tale om en sygdom. Angst kan også være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni. Angst kan dæmpes med medicin eller behandles med psykoterapi. I registerforskningsprojektet på Center for Selvmordsforskning viste det sig, at diagnosticerede angstlidelser hos psykiatriske patienter er en risikofaktor i sig selv for selvmordsforsøg (22 gange forøget risiko), men en større risikofaktor er angst kombineret med affektive lidelser eller skizofreni. Dette stemmer overens med en ny canadisk befolkningsundersøgelse, hvor angstlidelser generelt øger risikoen for selvmordsforsøg med tre til fire gange. Der er ikke lavet så mange internationale undersøgelser om angst som risikofaktor for selvmordsadfærd, men enkelte internationale undersøgelser angiver, at der er en forøget risiko for både selvmord og selvmordsforsøg hos personer med panikangst. Spiseforstyrrelser Den alvorligste spiseforstyrrelse er utvivlsomt anorexi (nervøs spisevægring), hvor man spiser utroligt lidt og dyrker meget 14

15 motion. Dette medfører en så lav vægt, at det kan være livsfarligt. Én procent af alle teenage piger får anoreksi. Drenge kan også få sygdommen, men der er ti gange så mange piger som drenge, der får anoreksi. I registerforskningsprojektet fra Center for Selvmordsforskning, vistes at en diagnosticeret spiseforstyrrelse hos psykiatriske patienter er en risikofaktor for selvmordsforsøg (21 gange forøget risiko i forholdt til personer uden selvmordsforsøg) En dansk registerundersøgelse af dødsårsager blandt diagnosticerede spiseforstyrrede viste, at omkring 20 % af disse var selvmord. Personlighedsforstyrrelser (også kaldet karakterafvigelser) En personlighedsforstyrrelse viser sig ved, at en person føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre mennesker på en måde, der afviger meget fra gennemsnittet i den kultur, som han/hun lever i. Personligheden udvikles indtil års alderen. Derefter er personligheden færdigdannet, og resten af livet er personlighedstrækkene normalt ret fastlåste og ændrer sig kun langsomt. Alligevel sker der for mange en senmodning, dvs. at personlighedstrækkene efter års alderen gradvist bliver mindre fremtrædende, så personlighedsforstyrrelser aftager med alderen. Internationale undersøgelser anslår, at % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. Personer med personlighedsforstyrrelser ser ud til at have en lige så stor selvmordsrisiko som personer med psykoser. Derfor ses der forholdsmæssigt mange personlighedsforstyrrelser blandt yngre mennesker med selvmord og selvmordsforsøg. 15

16 I registerforskningsprojektet på Center for Selvmordsforskning viste det sig, at en diagnosticeret personlighedsforstyrrelse generelt hos psykiatriske patienter er en risikofaktor for selvmordsforsøg (27 gange forøget risiko i forhold til personer uden selvmordsforsøg). Blandt personlighedsforstyrrelserne har der i sammenhæng med selvmordsadfærd været speciel fokus på borderline personlighedsforstyrrelse (også kaldet emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline type), fordi et af kriterierne for at få denne diagnose, er at selvskadende adfærd (herunder selvmordsforsøg) i mange tilfælde forekommer hos borderlinere. Personer med en borderline personlighedsforstyrrelse handler impulsivt og uoverlagt og har svært ved at styre deres temperament og vrede, især hvis de bliver bremset i at følge deres impulser. De har også problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker. Forholdene bliver intense, men ustabile, og der er tendens til splitting, dvs. at andre mennesker inddeles i de gode og de onde. Følelserne svinger mellem meget positive og meget negative, og de har en forstyrret og usikker identitetsfølelse. Internationale undersøgelser anslår, at tre ud af fire diagnosticerede borderlinere har selvmordsforsøg, og at 10 % begår selvmord. Misbrug af alkohol og narkotika Narko og alkoholmisbrug udgør en væsentlig risiko for selvmordsforsøg og selvmord. Mange selvmordsforsøg og selvmord bliver begået af personer, der aktuelt er påvirkede af alkohol, medicin eller stoffer, men herudover udgør personer med et egentligt stof eller alkoholmisbrug en betydelig del af de personer, der begår selvmord eller selvmordsforsøg. 16

17 Psykiske lidelser kombineret med alkoholmisbrug Blandt alkoholikere er risikoen for at få en psykisk lidelse fordoblet. Alkoholproblemer findes især blandt antisociale personlighedsforstyrrelser, skizofreni, affektive lidelser og angstlidelser. Alkoholmisbrug kan forværre forløbet af en psykisk sygdom. Psykiske lidelser generelt hænger sammen med misbrug, og det formodes, at psykisk lidelse i højere grad forøger risikoen for misbrug end omvendt, selvom alvorligt misbrug kan medføre udvikling af sindssygdomme. Sammenhængen mellem alkoholmisbrug og selvmordsadfærd er mere grundigt behandlet i Faktahæfte nr. 8. Narkotikamisbrug Der er mere begrænset viden om narkomisbrug blandt personer med selvmordsadfærd. Stofmisbrugere har uden tvivl en øget selvmordsrisiko, men det kan være vanskeligt at afgøre om et forgiftningsdødsfald skyldes et ulykkestilfælde eller en egentlig selvmordshandling. 17

18 5. Fysiske sygdomme Somatisk sygdom har været undersøgt som risikofaktor for selvmordsadfærd. Disse undersøgelser har nogle begrænsninger med hensyn til fortolkningen af resultaterne. Alvorlige sygdomme hos patienter medfører ofte angst, depression og misbrug af eksempelvis alkohol. Disse psykiske lidelser betyder stor risiko for selvmordsadfærd, og det er i denne sammenhæng vanskeligt at sige, om adfærden skyldes den somatiske lidelse eller de efterfølgende psykiske problemer. Eksempelvis er det påvist, at patienter med mavesår har en forøget risiko for selvmord. Da mavesår hyppigere findes hos alkoholikere end hos andre personer, er spørgsmålet om selvmordsadfærden skyldes mavesåret, eller at vedkommende har et alkoholmisbrug. Mange undersøgelser er desuden af ældre dato og stammer fra en tid, hvor behandlingen var mindre god. Der savnes nye undersøgelser af, om nye og forbedrede behandlingsmuligheder har nedsat risikoen for selvmordsadfærd. En række undersøgelser har vist, at mange selvmordsforsøgere lider af somatiske sygdomme. Kombinationen af sygdom, psykisk og social stress og depression er specielt farlig som udløsende faktor for selvmordsforsøg. Krisereaktion i forbindelse med alvorlige sygdomme Ved kroniske sygdomme, som ikke kan helbredes, gennemløber patienten ofte en krisereaktion. Den første periode før en endelig diagnose stilles er præget af angst både hos patienten og de pårørende. Når en endelig diagnose foreligger, oplever patienten 18

19 en chokfase, hvor han/hun føler kaos og ofte ikke kan se sandheden i øjnene. Denne fase varer højest nogle dage, hvorefter patienten erkender tingenes tilstand og reagerer med sorg, fortvivlelse og afmagt. Denne reaktionsfase kan vare flere måneder. I bearbejdningsfasen begynder patienten at forholde sig til den nye situation og at indstille sig på at livet skal gå videre. Endelig indgår erfaringerne fra forløbet som en del af ens liv i nyorienteringsfasen. Neurologiske sygdomme Sygdomme i nervesystemet (neurologiske lidelser) må ikke forveksles med psykiske sygdomme, da sygdommen i sig selv ikke medfører en ændring af bevidsthedsopfattelsen. Multipel sklerose er et eksempel på en kronisk sygdom, som er præget af langsomt fremadskridende invaliditet med synsnedsættelse, lammelser og føleforstyrrelser på grund af nedbrydning af den hvide substans i hjernen. Den har været grundigt udforsket, idet man her i landet har et velfungerende register over sklerosepatienter. En række undersøgelser viser, at yngre patienter med multipel sklerose har en forøget risiko for selvmord, f.eks. viste en dansk registerundersøgelse mere end dobbelt så stor risiko for selvmord. Epilepsi skyldes forstyrrelser i hjernecellernes impulser. Symptomerne er tab af bevidsthed, taleforstyrrelser og kramper. En engelsk undersøgelse fra 1979 om selvmord, og en tilsvarende fra 1987 om selvmordsforsøg viste begge 5 gange forøget risiko for selvmordsadfærd hos epilepsipatienter. Siden da er behandlingen af epilepsi væsentligt forbedret både medicinsk og kirurgisk, hvilket kan have formindsket selvmordsrisikoen. Huntingtons chorea er en arvelig sygdom, risikoen er 50 % hvis en af forældrene har sygdommen. Sygdommen bryder ud i års alderen. Bestemte dele af hjernen nedbrydes og medfører 19

20 manglende kontrol over bevægelser og demens. Sygdommen er heldigvis ikke almindelig, men undersøgelser tyder på at der findes en forøget risiko for selvmord. Rygmarvsskader opstår typisk i forbindelse med ulykker. De medfører lammelser, og patienten ender ofte i rullestol eller respirator. Selvmordsrisikoen er ca. 4 gange større end i baggrundsbefolkningen, og er større især blandt unge. Hjerneskader medfører en lang række symptomer, afhængig af hvilke dele af hjernen der rammes. Disse undersøgelser er lavet på krigsskadede fra anden verdenskrig. De viser, at der er en forøget risiko for selvmord. Da undersøgelserne er fra 1960 erne ved man ikke om dette stadig gælder, da behandling og støtte i mellemtiden er forbedret. Parkinsons sygdom (også kaldet rystelammelse) medfører rystelser, der skyldes ændringer i hjernecellernes overførsel af impulser og i nogle tilfælde demens. Der er ikke en forøget risiko for selvmord, som kan skyldes, at der er gode behandlingsmuligheder, og at sygdommen kommer sent i livet. Slagtilfælde (apopleksi) dækker over både blødning og blodprop i hjernen, og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. Efter en apopleksi vil man som regel få det bedre af sig selv den første uge, men derefter skal der genoptræning til for, at tilstanden bliver bedre. Hvor godt resultatet bliver, kan man ikke sige noget bestemt om i de enkelte tilfælde, men så længe det går fremad, er der håb om yderligere forbedringer. Og der er flere eksempler på gode resultater efter selv svære apopleksier på grund af ihærdig genoptræning. Der er en forøget risiko for selvmord. 20

21 Migræne er meget smertefulde anfald af hovedpine, som en amerikansk undersøgelse har vist har en 3 gange forøget risiko for selvmordsforsøg. Kræft Kræft er en frygtet sygdom, som kan være forbundet med smerte, både på grund af sygdommen og behandlingen. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, viste at mænd med kræft havde en risiko for selvmord, der var 70 % højere end i befolkningen generelt, og blandt kvinder var risikoen 40 % forøget efter en kræftdiagnose. Risikoen var størst det første år efter diagnosen. Den faldt med tiden, men var stadig forøget efter 5 år. En anden undersøgelse viste, at kvinder, der havde fået stillet en diagnose for brystkræft, havde en forøget risiko for efterfølgende psykiatriske indlæggelser på grund depression og angst. Tilsvarende er der en forøget risiko for selvmordsforsøg. Andre legemlige sygdomme I almindelighed mangler der undersøgelser af en lang række almindelige sygdomme og risiko for selvmordsadfærd. Nogle somatiske sygdomme har dog været undersøgt. Blandt dem viser personer med nyresygdomme, AIDS og sukkersyge at have en forhøjet selvmordsrisiko, og for sukkersyge ligeledes en forøget risiko for selvmordsforsøg. I andre tilfælde mangler klare konklusioner, som eksempelvis for patienter der har fået levertransplantationer, åndedræts og kredsløbssygdomme (herunder forhøjet kolesterolniveau i blodet) og tinnitus. 21

22 6. Forbrug af medicin En anden metode til at undersøge helbredsmæssige forhold hos personer med selvmordsadfærd er gennem deres forbrug af medicin. Center for Selvmordsforskning har undersøgt forbruget året forud for det første selvmordsforsøg. Af psykofarmaka (medicin mod psykiske lidelser) havde 40 % af forsøgerne fået udskrevet angstdæmpende eller beroligende medicin, knap 30 % havde fået udskrevet sovemedicin og samme andel medicin mod depression. 15 % havde fået antipsykotisk medicin (medicin til behandling af psykotiske tilstande). Dette svarer til, at personer, der bruger de pågældende typer af medicin, er karakteriserede ved at have omkring 15 gange større sandsynlighed for at foretage selvmordsforsøg. Ligeledes havde 9 % af forsøgerne fået ordineret antabus. Undersøgelsen viste også, at mange af forsøgerne får en kombination af flere typer medicin. En undersøgelse af selvmord på Fyn viste, at andelen, der havde fået medicin mod depression, også var knap 30 %. Derimod fik en større andel i forhold til selvmordsforsøgerne antipsykotisk medicin (24 %), mens andelen der fik beroligende medicin og sovemedicin var meget mindre (i alt 11 %). Forbruget af smertestillende medicin var stort. Godt en tredjedel fik smertestillende medicin over sygesikringen. 22

23 7. Litteraturliste Agerbo E, Nordentoft M, Mortensen PB. Selvmord blandt unge - familiemæssige, psykiatriske og socioøkonomiske risikofaktorer. En nested case-kontrol-undersøgelse. Ugeskrift for Læger Dec 2;164(49): Andersen UA, Andersen M, Rosholm JU, Gram LF. Contacts to the health care system prior to suicide: a comprehensive analysis using registers for general and psychiatric hospital admissions, contacts to general practitioners and practising specialists and drug prescriptions. Acta Psychiatr Scand Aug;102(2): Andersen UA, Andersen M, Rosholm JU, Gram LF. Psychopharmacological treatment and psychiatric morbidity in 390 cases of suicide with special focus on affective disorders. Acta Psychiatr Scand Dec;104(6): Christoffersen MN, Poulsen HD, Nielsen A. Attempted suicide among young people: risk factors in a prospective register based study of Danish children born in Acta Psychiatr Scand Nov;108(5): Damsbo N, Friborg S. Den suicidale patient. 1. Hyppighed og relevans af kontakten til praktiserende læger forud for suicidale handlinger. Ugeskrift for Læger Mar 27;151(13): Hawton K, van Heering K (eds). The International Handbook of Suicide and Attempted Suicide. Wiley & Sons. Chichester Jensen BF, Christiansen E. Selvmordsforsøgeres kontakt til den primære sundhedssektor. Ugeskrift for Læger Sep 19;167(38):

24 Qin P, Agerbo E, Mortensen PB. Suicide risk in relation to socioeconomic, demographic, psychiatric, and familial factors: a national register-based study of all suicides in Denmark, Am J Psychiatry Apr;160(4): Qin P, Nordentoft M. Suicide risk in relation to psychiatric hospitalization: evidence based on longitudinal registers. Arch Gen Psychiatry Apr;62(4): Stenager EN, Stenager E. Disease, Pain and Suicidal Behavior. The Haworth Medical Press. New York Netadresser: Sundhedsstyrelsens hjemmeside På Socialforskningsinstituttet hjemmeside kan man hente rapporter om selvmordsforsøg blandt unge af Mogens N Christoffersen 24

25 8. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne Ungerådgivning Gratis kommunal rådgivning (jf. Serviceloven, kap.2 3) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

26 Centre for selvmordsforebyggelse Fyns Amt Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. Storstrøms Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon

27 Psykologisk behandlingstilbud til personer i Storstrøms Amt der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. Århus Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Nordjyllands Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud til borgere, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Alle tilbudene er gratis Læs mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: 27

28 De seneste faktahæfter i serien: 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen 18. Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer (2005) Børge F. Jensen 19. Travellers et tilbud til sårbare unge (2006) Anne Samuelsen 20. Selvmord. Lovgivning, etik og moral (2006) Lilian Zøllner Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter.

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2010 Faktaserien nr. 31 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 31 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis

Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Personlighedsforstyrrede patienter i almen praksis Overlæge Charlotte Freund Specialist og supervisor i psykoterapi Klinik for Personlighedsforstyrrelser Afd. Q Århus Universitetshospital, Risskov Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED

FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED PSYKIATRIFONDENS PROGRAM ANGST ANGST 1 PROGRAM Viden om: Hvad er angst? Den sygelige angst Hvor mange har angst i Danmark? Hvorfor får man angst? Film Paulinas historie

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 17 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni?

Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af skizofreni? I det danske sundhedsvæsen har man valgt at organisere behandlingen af skizofrene patienter på forskellige måder. Alle steder bestræber man sig

Læs mere

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse

Depression. Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Depression Peter Christoffersen, overlæge, Psykiatrien i Distrikt Slagelse Hvad er depression Fakta: 200.000 personer i DK har depression En femtedel af befolkningen vil udvikle depression Depression er

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri

ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016. Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri ALKOHOL OG PSYKISK SYGDOM Vingstedkonference den 11. maj 2016 Susanne Helmstedt Speciallæge i psykiatri Bekiendtgiørelse 1803 Da det er fornummet, at Brændevinsdrik i St. Hans Hospital har forvoldet adskillige

Læs mere

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann

Bipolar Lidelse. Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann Bipolar Lidelse Marianne Borch Anne-Lene Kjeldmann 1 Forekomst af bipolar lidelse Ca. 40-80.000 danskere har en bipolar lidelse Risikoen for at udvikle en bipolar lidelse i løbet af livet er ca. 2-3 %

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien

Vidste du, at. Fakta om psykiatrien. I denne pjece kan du finde fakta om. psykiatrien Vidste du, at Fakta om psykiatrien I denne pjece kan du finde fakta om psykiatrien Sygdomsgrupper i psykiatrien Vidste du, at følgende sygdomsgrupper behandles i børne- og ungdomspsykiatrien? 3% 4% 20%

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017

Angst diagnosen. Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst diagnosen Underviser: Majbrith Schioldan Kusk, April 2017 Angst Hvorfor taler vi ikke så meget om stress, angst og depression? Hvorfor beskæftige sig med angst? Rammer 350.000 voksne danskere Yderligere

Læs mere

ANGST VIDEN OG GODE RÅD

ANGST VIDEN OG GODE RÅD ANGST VIDEN OG GODE RÅD HVAD ER ANGST? Hvad er angst? Angst er en helt naturlig reaktion på noget, der føles farligt. De fleste af os kender til at føle ængstelse eller frygt, hvis vi fx skal til eksamen,

Læs mere

Nordjysk Praksisdag 2016

Nordjysk Praksisdag 2016 Skal man have en diagnose for at få hjælp? Målgruppe: læger Beskrivelse af indholdet. Alt for mange børn henvises til psykiatrisk udredning uden at der er afprøvet en relevant indsats i primær sektoren

Læs mere

Misbrug eller dobbeltdiagnose?

Misbrug eller dobbeltdiagnose? Misbrug eller dobbeltdiagnose? Introduktion til differential diagnostiske problemer ved dobbelt diagnose Robert Elbrønd Hierarkisk diagnostik Hierarki F0x Organiske hjernelidelser Primære eller sekundær

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden

REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT. Psykiatrifonden REDSKABER TIL ANGST 17. MARTS 2014 V/ CHARLOTTE DIAMANT Psykiatrifonden DET SUNDE SIND 10 BUD At fungere selvstændigt og tage ansvar for sit eget liv At have indre frihed til at tænke og føle At kunne

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Pårørende & Depression

Pårørende & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Borderline forstået som mentaliseringssvigt

Borderline forstået som mentaliseringssvigt Borderline forstået som mentaliseringssvigt PsykInfo Af specialsygeplejerske i psykiatri Nadine Benike PsykInfo Den mest almindelige diagnose inden for personlighedsforstyrrelser er borderline. Det er

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

depression Viden og gode råd

depression Viden og gode råd depression Viden og gode råd Hvad er depression? Depression er en langvarig og uforklarlig oplevelse af længerevarende tristhed, træthed, manglende selvværd og lyst til noget som helst. Depression er en

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge

Psykiatri. Information om DEPRESSION hos børn og unge Psykiatri Information om DEPRESSION hos børn og unge 2 HVAD ER DEPRESSION hos børn og unge? Depression er en sygdom, der påvirker både sind og krop. Børn og unge med depression oplever at være triste,

Læs mere

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.*

En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd mellem mennesker belastes eller forstyrres af alkohol.* En familie har et alkoholproblem, når brugen af alkohol virker forstyrrende ind på de opgaver og funktioner, som skal varetages i familien.* En familie har et alkoholproblem, når de følelsesmæssige bånd

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

SOLISTEN - psykose på det store lærred

SOLISTEN - psykose på det store lærred SOLISTEN - psykose på det store lærred PsykInfo 5. marts 2013 Ledende overlæge, Psykiatrien Øst Region Sjælland Litteratur Skizofreni og andre psykoser Psykiatrifonden 2011 ISBN: 978-87-90420-79-6 Litteratur

Læs mere

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe?

Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Kulturcenter Limfjord, Skive Torsdag d. 10. oktober 2013 Angst & OCD Angst & OCD Angstreaktioner er livsvigtige Flygt

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion

Patientinformation. Depression. - en vejledning til patienter og pårørende. Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Patientinformation Depression - en vejledning til patienter og pårørende Psykiatrisk Afdeling, Odense - universitetsfunktion Depression er en folkesygdom Ca. 150.000 danskere har til hver en tid en depression.

Læs mere

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk

Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012. Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk Unge og depression PsykInfo: Kjellerup d. 17. april 2012 Lisbeth Jørgensen Psykolog www.phuset.dk 29-årig mand om depression For mig er depressionens farve ikke sort, men grå. Ligegyldighedens farve. Under

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Psykolog John Eltong

Psykolog John Eltong Psykolog John Eltong Undervisningens formål Give dig en forståelse af, hvad angst er Hjælpe til bedre at kunne formulere hypoteser om, hvad der måske kunne være på færde med en borger Blive bedre til at

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center

Angst og Autisme. Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst og Autisme Psykolog Kirsten Callesen Psykologisk Ressource Center Angst i barndommen Er den mest udbredte lidelse i barndommen Lidt mere udbredt blandt piger end drenge 2 4% af børn mellem 5 16 år

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen

Velkommen til Temaaften om skizofreni. Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Velkommen til Temaaften om skizofreni Katrine Lindebjerg Birthe Bruun Olsen Karin Bonde Jessen Hvad er OPUS? Startede 1998 som projekt Intensiv psykosocial behandling Tidlig intervention virker 2-årigt

Læs mere

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt

Angst & OCD. Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? PsykInfo Midt Angst & OCD Hvad er det? Hvordan kan det forstås? Hvad kan man gøre for at hjælpe? Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til

Læs mere

Information om PSYKOTERAPI

Information om PSYKOTERAPI Til voksne Information om PSYKOTERAPI Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er psykoterapi? 03 Hvad er kognitiv terapi? 04 Hvem kan få kognitiv terapi? 04 Den kognitive diamant 06 Hvordan

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom?

Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Q1 Har du, eller har du haft, en psykisk sygdom? Besvaret: 932 Sprunget over: 0 Ja Nej Ved ikke 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Ja Nej Ved ikke 98,18% 915 1,07% 10 0,75% 7 I alt 932 1 / 12

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 22 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Information om BEHANDLING MED ECT

Information om BEHANDLING MED ECT Til voksne Information om BEHANDLING MED ECT Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ECT? 03 Hvem kan behandles med ECT? 05 Hvordan virker ECT? 05 Hvem møder du i ECT-teamet? 06 Forundersøgelse

Læs mere

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014

WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 WWW.VIDENSRAAD.DK FAKTA OM BØRN OG UNGES MENTALE HELBRED DATO 27. SEPTEMBER 2014 Hvad er mentalt helbred? Det engelske begreb mental health kan på dansk oversættes til mental sundhed og mentalt helbred.

Læs mere

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE

[Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE [Caption] - TIL PATIENTER OG PÅRØRENDE Kære læser Pjecen, du her sidder med, er lavet i samarbejde mellem Patienterstatningen og BEDRE PSYKIATRI Landsforeningen for pårørende. Vi er i stigende omfang blevet

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D.

Angst, depression, adhd hos de unge. Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. Angst, depression, adhd hos de unge Ebeltoft Kommune 16. maj 2015 Lars Søndergård, speciallæge i psykiatri, Ph.D. De psykiatriske diagnoser Psykiatriens dilemma! Ingen blodprøver, ingen skanninger osv.

Læs mere

Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser 1 C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser Søndergade 17 5000 Odense C Tlf: 66 13 88 11 Fax:

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 8.3.2012 Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb Symptomer og funktionsniveau

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Information om behandling for Panikangst og agorafobi

Information om behandling for Panikangst og agorafobi Information om behandling for anikangst og agorafobi sykiatri og Social Regionspsykiatrien Viborg-Skive Team for OCD og Angstlidelser Du er henvist til behandling for panikangst og/eller agorafobi på en

Læs mere

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser COPING AF AGNETE LYNGBYE KRAMME OG SUSANNE MOUAZZENE SELVMORDSADFÆRD Forekomsten af selvmordsforsøg herhjemme er bekymrende høj for teenagere og i særlig grad dem med spiseforstyrrelser. På Center for

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

Temadag om Førtidspensionsreform

Temadag om Førtidspensionsreform Temadag om Førtidspensionsreform Visioner for og erfaringer med samarbejdet fra psykiatrien Konst. psykiatridirektør Susanne Jensen Region Nordjylland 2 Psykisk sygdom og arbejdsmarkedet 1. Hvor mange

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011

Koncert mod Angst. Rådhushallen. Ringkøbing. Onsdag d. 16. november 2011 Koncert mod Angst Rådhushallen Ringkøbing Onsdag d. 16. november 2011 Angst & OCD Angst & OCD Angst og frygt er et eksistentielt grundvilkår en del af det at være menneske. Det bliver til egentlige angstlidelser,

Læs mere

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark

Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Affektiv lidelse: udfordringer og behandlingsmuligheder i Danmark Projektgruppen Professor, overlæge, dr.med. Lars Vedel Kessing* (formand) Overlæge Hanne Vibe Hansen* (lægefaglig sekretær) Professor,

Læs mere

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk

GS Online. Information om. Sygdommen, behandling og forebyggelse K O R R E K T U R. Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Information om Depression hos voksne Sygdommen, behandling og forebyggelse Psykiatri og Social psykinfomidt.dk Hver morgen er der ca. 200.000 danskere, der går dagen i møde med en depression. Det påvirker

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Sorghandleplan for Østerbyskolen

Sorghandleplan for Østerbyskolen Sorghandleplan for Østerbyskolen Denne omsorgsplan indeholder planer for hvordan skolen/medarbejderne skal handle i svære livssituationer for: skolens elever forældre/søskende til skolens elever personale

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende

Omsorg, sorg og krise. - information til offer og pårørende Omsorg, sorg og krise - information til offer og pårørende Denne pjece er til personer, der har oplevet en alvorlig og voldsom hændelse - samt deres pårørende. VOLDSOMME HÆNDELSER Denne pjece er til personer,

Læs mere

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse?

Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse? Dagsorden 1. Hvad vil det sige at have en personlighedsforstyrrelse 2. Hvordan diagnosticerer man en personlighedsforstyrrelse 3. Hvad er årsagerne til at man udvikler en personlighedsforstyrrelse med

Læs mere

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge

Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Til forældre og unge Information om MEDICIN MOD ADHD Til børn og unge Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er ADHD? 04 Hvordan behandler man ADHD? 05 Medicin mod ADHD 06 Opstart af medicin

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Analyse af borgere i misbrugsbehandling

Analyse af borgere i misbrugsbehandling Analyse af borgere i misbrugsbehandling Af Bodil Helbech Hansen, bhh@kl.dk Formålet med dette analysenotat er at give en karakteristik af misbrugere i behandlingssystemet. Det gøres ved at afdække forekomsten

Læs mere

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION

Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Til voksne Information om MEDICIN MOD DEPRESSION Psykiatri og Social psykinfomidt.dk INDHOLD 03 Hvad er en depression? 04 Hvad er medicin mod depression? 04 Typer af medicin 06 Hvilken medicin passer til

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr.12 2004 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er

Læs mere