Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning"

Transkript

1

2 Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) Hjemmeside: 1. udgave, 1. oplag, december 2005 ISBN:

3 Indhold Forord 5 1. Nogle begreber 7 2. Kontakt til privatpraktiserende læge 8 3. Kontakt til hospital 9 4. Psykiske sygdomme Fysiske sygdomme Forbrug af medicin Litteraturliste Hvor henvender man sig? 25

4

5 Forord Dette hæfte Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker og selvmordsadfærd. Dette faktahæfte henvender sig til alle, der vil vide noget om, hvordan helbredet påvirker risikoen for selvmord og selvmordsforsøg. Hæftet kan også læses med udbytte af personer, der enten i deres uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Nogle af de resultater, som præsenteres, stammer fra Center for Selvmordsforskning, der siden 2003 har gennemført et registerforskningsprojekt om risikofaktorer for det første selvmordsforsøg. Øvrige resultater stammer fra andre danske forskningsprojekter i selvmordsadfærd og fra et væld af udenlandske undersøgelser. December 2005 Børge F. Jensen 5

6

7 1. Nogle begreber I dette faktahæfte bruges nogle begreber, som her defineres nærmere. Ved en risikofaktor for selvmord forstås en egenskab hos en person, der gør at han/hun har en forøget risiko for at begå selvmord eller på anden måde karakteriserer vedkommende. Man kan således sige, at psykisk sygdom er en risikofaktor for selvmord. Selvmordsforsøg er efter WHO s definition en handling, der har til hensigt at forandre personens situation, hvilket ikke nødvendigvis er det samme som et dødsønske. Med andre ord er et selvmordsforsøg ikke nødvendigvis det samme som et mislykket selvmord. Flere mænd end kvinder begår fuldbyrdet selvmord, og aldersmæssigt ligger selvmordere især blandt midaldrende og ældre. Flere kvinder end mænd har selvmordsforsøg, og forsøgere er generelt yngre end personer med fuldbyrdede selvmord. Det er vanskeligere at forske i risikofaktorer for selvmordsforsøg end for selvmord, da mange personer har mere end ét forsøg. Risikofaktorer ligger tidsmæssigt forud for selvmord eller selvmordsforsøg. I forbindelse med selvmordsforsøg er det derfor vigtigt at kunne skelne mellem risikofaktorer for det første selvmordsforsøg og de efterfølgende forsøg. 7

8 2. Kontakt til privatpraktiserende læge Danske undersøgelser har vist, at 2 ud af 3 personer kontakter deres egen læge mindre end en måned forud for et selvmordsforsøg eller et selvmord. Efter lægens vurdering havde mellem en tredjedel og halvdelen af kontakterne fra selvmordsforsøgerne relevans for det senere forsøg, mens det var mindre udtalt i forbindelse med senere selvmord. Hos patienter, der senere begik selvmord, havde godt en fjerdedel svære legemlige sygdomme som kontaktårsag. Registerforskningsprojektet på Center for Selvmordsforskning viste ligeledes, at året før det første selvmordsforsøg havde disse patienter flere kontakter til egen læge end patienter uden efterfølgende selvmordsforsøg. Lægen får typisk besked om selvmord fra politi og pårørende, mens selvmordsforsøg normalt underrettes af sygehus, pårørende og i mindre omfang af patienten selv. Kontakt til psykiatrisk speciallæge Omkring halvdelen af de personer, der havde et selvmordsforsøg eller et selvmord, havde tidligere haft kontakt til en psykiatrisk speciallæge. Alene inden for den sidste måned havde 5 % af forsøgerne og 11 % af selvmorderne haft en sådan kontakt. Dette er en langt mindre andel end de, der havde kontakt til egen læge. Registerforskningsprojektet på Center for Selvmordsforskning viste, at året før det første selvmordsforsøg havde en større andel af disse patienter med selvmordsforsøg kontakt til psykiater eller psykolog betalt af sygesikringen end patienter uden efterfølgende selvmordsforsøg. 8

9 3. Kontakt til hospital Det danske hospitalsvæsen er delt op i somatiske sygehuse, der behandler legemlige sygdomme og psykiatriske sygehuse, der tager sig af psykiske lidelser. Kontakt til et psykiatrisk hospital eller afdeling Blandt alle selvmordsforsøgere, der indgik i Center for Selvmordsforsknings registerforskningsprojektet, havde omkring halvdelen tidligere været indlagt på en psykiatrisk afdeling. En anden undersøgelse viste, at 12 % havde haft kontakt til psykiatrisk hospital inden for den sidste måned før forsøget. Blandt unge selvmordsforsøgere under 30 år er det dog kun omkring 6 %, der har været indlagt på en psykiatrisk afdeling. Tilsvarende havde næsten 50 % af selvmordere været indlagt på et psykiatrisk hospital. Til sammenligning var andelen af indlæggelser blandt den øvrige befolkning omkring 5 %. Psykisk sygdom var den største risikofaktor for begge køn, men risikoen for selvmord var større blandt kvindelige psykiatriske patienter. To andre undersøgelser angiver en kontakthyppighed til psykiatriske hospitaler en måned før selvmordet på henholdsvis 17 % og 13 %. Risikoen for selvmord og selvmordsforsøg i forbindelse med en indlæggelse på en psykiatrisk afdeling varierer over tid. Personer der er indlagt på en psykiatrisk afdeling har en selvmordsrisiko, der er 90 gange højere end resten af befolkningen, hvor især den første uge af indlæggelsen er risikofyldt. Selvmordsrisikoen er dog størst den første uge efter udskrivelsen fra psykiatrisk afdeling, hvor den er mere end 500 gange forhøjet i forhold til normalbefolkningen. Selvmordsrisikoen falder med ti 9

10 den, men er stadig 10 gange større et år efter udskrivelsen. Patienter med flere indlæggelser har også en større risiko for selvmord end patienter med kun en enkelt indlæggelse. Registerundersøgelsen på Center for Selvmordsforskning viste ligeledes en forøget risiko på 500 gange for selvmordsforsøg i den første uge efter udskrivelsen fra en psykiatrisk afdeling. Kontakt til somatisk sygehus En undersøgelse af 472 selvmord i Fyns Amt viser, at 7 % var udskrevet fra et somatisk hospital indenfor den sidste måned før selvmordet. Sammenlignet med at 13 % indenfor den sidste måned var udskrevet fra et psykiatrisk hospital, viser det, at psykisk sygdom er en langt større risikofaktor for selvmordsadfærd end somatisk sygdom. 10

11 4. Psykiske sygdomme Ved kontakten til det psykiatriske system får patienten én eller flere diagnoser, der angiver, hvilken sindslidelse vedkommende har. Der har været en lang række undersøgelser danske og udenlandske der belyser, hvor høj en risikofaktor forskellige typer af sindslidelser udgør. Det at have en psykisk sygdom betyder ikke nødvendigvis, at man har selvmordsadfærd. Risikoen er størst for mænd, der lever isoleret uden partner og arbejde. Ligeledes vil tidligere selvmord i familien, negative livsbegivenheder og kronisk, fysisk sygdom samt tidligere selvmordsforsøg forstærke risikoen. Med andre ord reagerer psykisk syge med selvmordsadfærd på de samme sociale faktorer som personer, der ikke er psykisk syge. Forskellen ligger især i, at psykisk sygdom er mere belastende. Depressioner Depression optræder i flere sammenhænge, bl.a. som et træk ved de allerfleste affektive sindslidelser og som en reaktion på svære psykiske og fysiske belastninger. Det skønnes, at der til enhver tid er omkring , der har en depression, der er så alvorlig, at de har brug for behandling. Affektive sindslidelser Affektive lidelser kendetegnes ved forstyrrelser i stemningslejet, enten i retning af depression eller opstemthed (mani). Bipolære affektive lidelser (tidligere kaldet maniodepressiv psykoser) indeholder flere maniske eller depressive perioder. Desuden kan depressioner optræde som enkeltepisoder, som evt. kan være tilbagevendende. 11

12 Depression som en belastningsreaktion Depression kan optræde som en reaktion på en svær belastning som f.eks. skilsmisse eller dødsfald, sygdom eller arbejdsløshed en begivenhed, hvor man mister sin selvfølelse. Sammenhængen mellem depression og fysisk sygdom er beskrevet i et senere afsnit. Depression kan også optræde sammen med andre psykiske sygdomme som skizofreni eller angstlidelser, eller i forbindelse med alkoholmisbrug. Der findes mange grader fra let til svær depression. Depressioner behandles i dag med psykoterapi, medicin (eventuelt i kombination) eller i svære tilfælde med elektrochok. Sammenhæng mellem depression og selvmordsadfærd Der har været lavet mange undersøgelser af sammenhængen mellem depression og selvmordsadfærd. Hvis man har en alvorlig depression, hvor man har tanker om selvmord, er der stor risiko for, at man også tager sit eget liv. I registerundersøgelsen fra Center for Selvmordsforskning havde personer med affektive sindslidelser 22 gange så stor risiko for selvmordsforsøg i forhold til resten af befolkningen. Personer med depression har en risiko for selvmord, der er i størrelsesordenen 10 til 20 gange så stor som resten af befolkningen afhængig af depressionens karakter. Blandt patienter, der har været indlagt på psykiatriske hospitaler udgør affektive lidelser en større risiko for selvmord end andre psykiatriske lidelser. For depressive personer udløses selvmordstanker i højere grad i forbindelse med håbløshed, skyldfølelse, lavt selvværd og interessetab. 12

13 Hovedkonklusionen er, at depression er en væsentlig risikofaktor for både selvmord og selvmordsforsøg. Adskillige undersøgelser påpeger, at depressive patienter ikke behandles i tilstrækkelig grad, og at selvmordsadfærd vil kunne forebygges, hvis flere af de depressive blev opsporet og behandlet. Skizofreni De mest karakteristiske symptomer på skizofreni er hallucinationer og vrangforestillinger. Men der er også andre symptomer, de såkaldt negative symptomer, hvor man bliver sløv, mister initiativ og har en tendens til at isolere sig fra andre. Sygdommen opstår typisk i teenage årene. Der findes medicin mod de psykotiske symptomer, men medicinen virker ikke på alle. Antipsykotisk medicin har oftest bivirkninger, og den afhjælper ikke de negative symptomer. 1 % af befolkningen får typisk skizofreni. Årsagen kendes ikke med bestemthed, men der er en høj grad af arvelig disposition for sygdommen. I registerundersøgelsen fra Center for Selvmordsforskning havde personer med selvmordsforsøg 17 gange så stor risiko for affektive lidelser forud for det første selvmordsforsøg. Selvmordsrisikoen blandt skizofrene er stor. På baggrund af internationale undersøgelser anslår man, at ca. 10 % af alle skizofrene patienter dør på grund af selvmord. Risikoen for selvmord er størst blandt de yngre i års alderen, dvs. typisk i begyndelsen af sygdomsforløbet, og risikoen falder med alderen. Ligeledes forøges risikoen, hvis den skizofrene tidligere har forsøgt selvmord, og der har været selvmordsadfærd i familien. Selvmordsforsøg er karakteriseret ved anvendelse af farlige metoder, som kan tages som udtryk for, at ønsket om at dø er stort. 13

14 Angst Angst er en oplevelse af at der er fare på færde, og man bliver derfor anspændt, får uro i kroppen og hjertebanken. Mange angstsygdomme er enkeltfobier, som angst for lukkede rum (klaustrofobi). De værste angstsygdomme er utvivlsomt socialfobi (angst for social kontakt med andre mennesker), panikangst og generaliseret angst. Desuden ses angst som en reaktion på belastning og stress og kan forekomme hos personer, der plages af tvangstanker og tvangshandlinger. Hver femte får på et tidspunkt angst, som er så udtalt, at der er tale om en sygdom. Angst kan også være en del af andre psykiske sygdomme, f.eks. depression eller skizofreni. Angst kan dæmpes med medicin eller behandles med psykoterapi. I registerforskningsprojektet på Center for Selvmordsforskning viste det sig, at diagnosticerede angstlidelser hos psykiatriske patienter er en risikofaktor i sig selv for selvmordsforsøg (22 gange forøget risiko), men en større risikofaktor er angst kombineret med affektive lidelser eller skizofreni. Dette stemmer overens med en ny canadisk befolkningsundersøgelse, hvor angstlidelser generelt øger risikoen for selvmordsforsøg med tre til fire gange. Der er ikke lavet så mange internationale undersøgelser om angst som risikofaktor for selvmordsadfærd, men enkelte internationale undersøgelser angiver, at der er en forøget risiko for både selvmord og selvmordsforsøg hos personer med panikangst. Spiseforstyrrelser Den alvorligste spiseforstyrrelse er utvivlsomt anorexi (nervøs spisevægring), hvor man spiser utroligt lidt og dyrker meget 14

15 motion. Dette medfører en så lav vægt, at det kan være livsfarligt. Én procent af alle teenage piger får anoreksi. Drenge kan også få sygdommen, men der er ti gange så mange piger som drenge, der får anoreksi. I registerforskningsprojektet fra Center for Selvmordsforskning, vistes at en diagnosticeret spiseforstyrrelse hos psykiatriske patienter er en risikofaktor for selvmordsforsøg (21 gange forøget risiko i forholdt til personer uden selvmordsforsøg) En dansk registerundersøgelse af dødsårsager blandt diagnosticerede spiseforstyrrede viste, at omkring 20 % af disse var selvmord. Personlighedsforstyrrelser (også kaldet karakterafvigelser) En personlighedsforstyrrelse viser sig ved, at en person føler, tænker, opfatter og forholder sig til andre mennesker på en måde, der afviger meget fra gennemsnittet i den kultur, som han/hun lever i. Personligheden udvikles indtil års alderen. Derefter er personligheden færdigdannet, og resten af livet er personlighedstrækkene normalt ret fastlåste og ændrer sig kun langsomt. Alligevel sker der for mange en senmodning, dvs. at personlighedstrækkene efter års alderen gradvist bliver mindre fremtrædende, så personlighedsforstyrrelser aftager med alderen. Internationale undersøgelser anslår, at % af befolkningen har en personlighedsforstyrrelse. Personer med personlighedsforstyrrelser ser ud til at have en lige så stor selvmordsrisiko som personer med psykoser. Derfor ses der forholdsmæssigt mange personlighedsforstyrrelser blandt yngre mennesker med selvmord og selvmordsforsøg. 15

16 I registerforskningsprojektet på Center for Selvmordsforskning viste det sig, at en diagnosticeret personlighedsforstyrrelse generelt hos psykiatriske patienter er en risikofaktor for selvmordsforsøg (27 gange forøget risiko i forhold til personer uden selvmordsforsøg). Blandt personlighedsforstyrrelserne har der i sammenhæng med selvmordsadfærd været speciel fokus på borderline personlighedsforstyrrelse (også kaldet emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse af borderline type), fordi et af kriterierne for at få denne diagnose, er at selvskadende adfærd (herunder selvmordsforsøg) i mange tilfælde forekommer hos borderlinere. Personer med en borderline personlighedsforstyrrelse handler impulsivt og uoverlagt og har svært ved at styre deres temperament og vrede, især hvis de bliver bremset i at følge deres impulser. De har også problemer med at bevare et nært forhold til andre mennesker. Forholdene bliver intense, men ustabile, og der er tendens til splitting, dvs. at andre mennesker inddeles i de gode og de onde. Følelserne svinger mellem meget positive og meget negative, og de har en forstyrret og usikker identitetsfølelse. Internationale undersøgelser anslår, at tre ud af fire diagnosticerede borderlinere har selvmordsforsøg, og at 10 % begår selvmord. Misbrug af alkohol og narkotika Narko og alkoholmisbrug udgør en væsentlig risiko for selvmordsforsøg og selvmord. Mange selvmordsforsøg og selvmord bliver begået af personer, der aktuelt er påvirkede af alkohol, medicin eller stoffer, men herudover udgør personer med et egentligt stof eller alkoholmisbrug en betydelig del af de personer, der begår selvmord eller selvmordsforsøg. 16

17 Psykiske lidelser kombineret med alkoholmisbrug Blandt alkoholikere er risikoen for at få en psykisk lidelse fordoblet. Alkoholproblemer findes især blandt antisociale personlighedsforstyrrelser, skizofreni, affektive lidelser og angstlidelser. Alkoholmisbrug kan forværre forløbet af en psykisk sygdom. Psykiske lidelser generelt hænger sammen med misbrug, og det formodes, at psykisk lidelse i højere grad forøger risikoen for misbrug end omvendt, selvom alvorligt misbrug kan medføre udvikling af sindssygdomme. Sammenhængen mellem alkoholmisbrug og selvmordsadfærd er mere grundigt behandlet i Faktahæfte nr. 8. Narkotikamisbrug Der er mere begrænset viden om narkomisbrug blandt personer med selvmordsadfærd. Stofmisbrugere har uden tvivl en øget selvmordsrisiko, men det kan være vanskeligt at afgøre om et forgiftningsdødsfald skyldes et ulykkestilfælde eller en egentlig selvmordshandling. 17

18 5. Fysiske sygdomme Somatisk sygdom har været undersøgt som risikofaktor for selvmordsadfærd. Disse undersøgelser har nogle begrænsninger med hensyn til fortolkningen af resultaterne. Alvorlige sygdomme hos patienter medfører ofte angst, depression og misbrug af eksempelvis alkohol. Disse psykiske lidelser betyder stor risiko for selvmordsadfærd, og det er i denne sammenhæng vanskeligt at sige, om adfærden skyldes den somatiske lidelse eller de efterfølgende psykiske problemer. Eksempelvis er det påvist, at patienter med mavesår har en forøget risiko for selvmord. Da mavesår hyppigere findes hos alkoholikere end hos andre personer, er spørgsmålet om selvmordsadfærden skyldes mavesåret, eller at vedkommende har et alkoholmisbrug. Mange undersøgelser er desuden af ældre dato og stammer fra en tid, hvor behandlingen var mindre god. Der savnes nye undersøgelser af, om nye og forbedrede behandlingsmuligheder har nedsat risikoen for selvmordsadfærd. En række undersøgelser har vist, at mange selvmordsforsøgere lider af somatiske sygdomme. Kombinationen af sygdom, psykisk og social stress og depression er specielt farlig som udløsende faktor for selvmordsforsøg. Krisereaktion i forbindelse med alvorlige sygdomme Ved kroniske sygdomme, som ikke kan helbredes, gennemløber patienten ofte en krisereaktion. Den første periode før en endelig diagnose stilles er præget af angst både hos patienten og de pårørende. Når en endelig diagnose foreligger, oplever patienten 18

19 en chokfase, hvor han/hun føler kaos og ofte ikke kan se sandheden i øjnene. Denne fase varer højest nogle dage, hvorefter patienten erkender tingenes tilstand og reagerer med sorg, fortvivlelse og afmagt. Denne reaktionsfase kan vare flere måneder. I bearbejdningsfasen begynder patienten at forholde sig til den nye situation og at indstille sig på at livet skal gå videre. Endelig indgår erfaringerne fra forløbet som en del af ens liv i nyorienteringsfasen. Neurologiske sygdomme Sygdomme i nervesystemet (neurologiske lidelser) må ikke forveksles med psykiske sygdomme, da sygdommen i sig selv ikke medfører en ændring af bevidsthedsopfattelsen. Multipel sklerose er et eksempel på en kronisk sygdom, som er præget af langsomt fremadskridende invaliditet med synsnedsættelse, lammelser og føleforstyrrelser på grund af nedbrydning af den hvide substans i hjernen. Den har været grundigt udforsket, idet man her i landet har et velfungerende register over sklerosepatienter. En række undersøgelser viser, at yngre patienter med multipel sklerose har en forøget risiko for selvmord, f.eks. viste en dansk registerundersøgelse mere end dobbelt så stor risiko for selvmord. Epilepsi skyldes forstyrrelser i hjernecellernes impulser. Symptomerne er tab af bevidsthed, taleforstyrrelser og kramper. En engelsk undersøgelse fra 1979 om selvmord, og en tilsvarende fra 1987 om selvmordsforsøg viste begge 5 gange forøget risiko for selvmordsadfærd hos epilepsipatienter. Siden da er behandlingen af epilepsi væsentligt forbedret både medicinsk og kirurgisk, hvilket kan have formindsket selvmordsrisikoen. Huntingtons chorea er en arvelig sygdom, risikoen er 50 % hvis en af forældrene har sygdommen. Sygdommen bryder ud i års alderen. Bestemte dele af hjernen nedbrydes og medfører 19

20 manglende kontrol over bevægelser og demens. Sygdommen er heldigvis ikke almindelig, men undersøgelser tyder på at der findes en forøget risiko for selvmord. Rygmarvsskader opstår typisk i forbindelse med ulykker. De medfører lammelser, og patienten ender ofte i rullestol eller respirator. Selvmordsrisikoen er ca. 4 gange større end i baggrundsbefolkningen, og er større især blandt unge. Hjerneskader medfører en lang række symptomer, afhængig af hvilke dele af hjernen der rammes. Disse undersøgelser er lavet på krigsskadede fra anden verdenskrig. De viser, at der er en forøget risiko for selvmord. Da undersøgelserne er fra 1960 erne ved man ikke om dette stadig gælder, da behandling og støtte i mellemtiden er forbedret. Parkinsons sygdom (også kaldet rystelammelse) medfører rystelser, der skyldes ændringer i hjernecellernes overførsel af impulser og i nogle tilfælde demens. Der er ikke en forøget risiko for selvmord, som kan skyldes, at der er gode behandlingsmuligheder, og at sygdommen kommer sent i livet. Slagtilfælde (apopleksi) dækker over både blødning og blodprop i hjernen, og viser sig typisk ved pludselig lammelse af dele af kroppen. Efter en apopleksi vil man som regel få det bedre af sig selv den første uge, men derefter skal der genoptræning til for, at tilstanden bliver bedre. Hvor godt resultatet bliver, kan man ikke sige noget bestemt om i de enkelte tilfælde, men så længe det går fremad, er der håb om yderligere forbedringer. Og der er flere eksempler på gode resultater efter selv svære apopleksier på grund af ihærdig genoptræning. Der er en forøget risiko for selvmord. 20

21 Migræne er meget smertefulde anfald af hovedpine, som en amerikansk undersøgelse har vist har en 3 gange forøget risiko for selvmordsforsøg. Kræft Kræft er en frygtet sygdom, som kan være forbundet med smerte, både på grund af sygdommen og behandlingen. En ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, viste at mænd med kræft havde en risiko for selvmord, der var 70 % højere end i befolkningen generelt, og blandt kvinder var risikoen 40 % forøget efter en kræftdiagnose. Risikoen var størst det første år efter diagnosen. Den faldt med tiden, men var stadig forøget efter 5 år. En anden undersøgelse viste, at kvinder, der havde fået stillet en diagnose for brystkræft, havde en forøget risiko for efterfølgende psykiatriske indlæggelser på grund depression og angst. Tilsvarende er der en forøget risiko for selvmordsforsøg. Andre legemlige sygdomme I almindelighed mangler der undersøgelser af en lang række almindelige sygdomme og risiko for selvmordsadfærd. Nogle somatiske sygdomme har dog været undersøgt. Blandt dem viser personer med nyresygdomme, AIDS og sukkersyge at have en forhøjet selvmordsrisiko, og for sukkersyge ligeledes en forøget risiko for selvmordsforsøg. I andre tilfælde mangler klare konklusioner, som eksempelvis for patienter der har fået levertransplantationer, åndedræts og kredsløbssygdomme (herunder forhøjet kolesterolniveau i blodet) og tinnitus. 21

22 6. Forbrug af medicin En anden metode til at undersøge helbredsmæssige forhold hos personer med selvmordsadfærd er gennem deres forbrug af medicin. Center for Selvmordsforskning har undersøgt forbruget året forud for det første selvmordsforsøg. Af psykofarmaka (medicin mod psykiske lidelser) havde 40 % af forsøgerne fået udskrevet angstdæmpende eller beroligende medicin, knap 30 % havde fået udskrevet sovemedicin og samme andel medicin mod depression. 15 % havde fået antipsykotisk medicin (medicin til behandling af psykotiske tilstande). Dette svarer til, at personer, der bruger de pågældende typer af medicin, er karakteriserede ved at have omkring 15 gange større sandsynlighed for at foretage selvmordsforsøg. Ligeledes havde 9 % af forsøgerne fået ordineret antabus. Undersøgelsen viste også, at mange af forsøgerne får en kombination af flere typer medicin. En undersøgelse af selvmord på Fyn viste, at andelen, der havde fået medicin mod depression, også var knap 30 %. Derimod fik en større andel i forhold til selvmordsforsøgerne antipsykotisk medicin (24 %), mens andelen der fik beroligende medicin og sovemedicin var meget mindre (i alt 11 %). Forbruget af smertestillende medicin var stort. Godt en tredjedel fik smertestillende medicin over sygesikringen. 22

23 7. Litteraturliste Agerbo E, Nordentoft M, Mortensen PB. Selvmord blandt unge - familiemæssige, psykiatriske og socioøkonomiske risikofaktorer. En nested case-kontrol-undersøgelse. Ugeskrift for Læger Dec 2;164(49): Andersen UA, Andersen M, Rosholm JU, Gram LF. Contacts to the health care system prior to suicide: a comprehensive analysis using registers for general and psychiatric hospital admissions, contacts to general practitioners and practising specialists and drug prescriptions. Acta Psychiatr Scand Aug;102(2): Andersen UA, Andersen M, Rosholm JU, Gram LF. Psychopharmacological treatment and psychiatric morbidity in 390 cases of suicide with special focus on affective disorders. Acta Psychiatr Scand Dec;104(6): Christoffersen MN, Poulsen HD, Nielsen A. Attempted suicide among young people: risk factors in a prospective register based study of Danish children born in Acta Psychiatr Scand Nov;108(5): Damsbo N, Friborg S. Den suicidale patient. 1. Hyppighed og relevans af kontakten til praktiserende læger forud for suicidale handlinger. Ugeskrift for Læger Mar 27;151(13): Hawton K, van Heering K (eds). The International Handbook of Suicide and Attempted Suicide. Wiley & Sons. Chichester Jensen BF, Christiansen E. Selvmordsforsøgeres kontakt til den primære sundhedssektor. Ugeskrift for Læger Sep 19;167(38):

24 Qin P, Agerbo E, Mortensen PB. Suicide risk in relation to socioeconomic, demographic, psychiatric, and familial factors: a national register-based study of all suicides in Denmark, Am J Psychiatry Apr;160(4): Qin P, Nordentoft M. Suicide risk in relation to psychiatric hospitalization: evidence based on longitudinal registers. Arch Gen Psychiatry Apr;62(4): Stenager EN, Stenager E. Disease, Pain and Suicidal Behavior. The Haworth Medical Press. New York Netadresser: Sundhedsstyrelsens hjemmeside På Socialforskningsinstituttet hjemmeside kan man hente rapporter om selvmordsforsøg blandt unge af Mogens N Christoffersen 24

25 8. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) Børne Ungerådgivning Gratis kommunal rådgivning (jf. Serviceloven, kap.2 3) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere Landsforeningen mod Spiseforstyrrelser

26 Centre for selvmordsforebyggelse Fyns Amt Center for Forebyggelse af Selvmordsadfærd Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer (over 15 år) med bopæl i Fyns Amt, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. Storstrøms Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon

27 Psykologisk behandlingstilbud til personer i Storstrøms Amt der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. Århus Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer i Århus Amt, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Nordjyllands Amt Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Professionelt behandlingstilbud til borgere, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Alle tilbudene er gratis Læs mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: 27

28 De seneste faktahæfter i serien: 10. Ludomani og selvmordsadfærd (2003) Søren Møller 11. Selvmordsprocessen (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 12. Arbejdsløshed og selvmordsadfærd (2004) Søren Møller & Iben Stephensen 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen 18. Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer (2005) Børge F. Jensen 19. Travellers et tilbud til sårbare unge (2006) Anne Samuelsen 20. Selvmord. Lovgivning, etik og moral (2006) Lilian Zøllner Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter.

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol

Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol Belastende og beskyttende faktorer for selvmordsadfærd før udsendelse en nested casekontrol undersøgelse Anna Mejldal / 2012 Oversigt 1. Formål 2. Metode 3. Simpel analyse 4. Samlet model og konklusion

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser

Psykiske problemer hos misbrugere. Udbredelse og konsekvenser Psykiske problemer hos misbrugere Udbredelse og konsekvenser Introduktion til oplægget Jeg gennemgår først overhyppigheder baseret primært på befolkningsundersøgelser Dernæst nogle få kommentarer til årsager

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Information om skizofreni Til patienter og pårørende

Information om skizofreni Til patienter og pårørende 1 2 Information om skizofreni Til patienter og pårørende Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom, der påvirker hjernens normale funktion. Sygdomsbilledet er meget varierende, men påvirker ofte

Læs mere

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion

Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende. Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Bipolar affektiv sindslidelse Patienter og pårørende Session 9 KRAM: Kost Rygning Alkohol Motion Hvordan hænger kost og psyke sammen? 2 3 Sammenhænge imellem livsstil og livskvalitet Livsstil Sund mad

Læs mere

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog

UNGE OG DEPRESSION. Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing. Klinisk psykolog UNGE OG DEPRESSION Psyk info 6.9-2012 Ringkøbing Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup krisstra@rm.dk Ambulatorium for Mani og Depression Aarhus Universitetshospital Risskov Dagsorden Forekomst og forløb

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf.

Fakta & Depression LANDSINDSATSEN MOD DEPRESSION I KØBENHAVNS AMT. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Skizofreni Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Epidemiologi 1 ud af 100 personer udvikler skizofreni 25.000 i DK 500 nye hvert år Debut oftest i 18-25 års alderen Starter 3 år tidligere

Læs mere

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital

AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom. Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital AT VÆRE PÅRØRENDE - Lær at leve med kronisk sygdom Hysse B. Forchhammer Glostrup Hospital Gennem de seneste årtier er: opfattelser af kronisk sygdom forandret vores forventninger til behandling og til

Læs mere

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd

Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Søren Møller & Iben Stephensen Arbejdsløshed og selvmordsadfærd Faktaserien nr.12 2004 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 12 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er

Læs mere

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE

DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE DEPRESSION FAKTA OG FOREBYGGELSE Depression - en folkesygdom 200.000 danskere har en depression, og omkring halvdelen af dem kommer aldrig til lægen. Mange, der går til læge, fortæller ikke, at de føler

Læs mere

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen

Hvad er skizofreni? Symptomerne på skizofreni og diagnosen Hvad er skizofreni? Skizofreni er en psykisk sygdom en sygdom i hjernen - som giver en række karakteristiske symptomer: hallucinationer, vrangforestillinger, forstyrret tænkning og tab af færdigheder med

Læs mere

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København

Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Fup og fakta om Antidepressiv medicin Lars Vedel Kessing, professor, speciallæge i psykiatri, Psykiatrisk Center København Mediebomber om depression Læger overdiagnosticerer og overbehandler depression!

Læs mere

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse

Den første psykose. Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Den første psykose Psykolog Marlene Buch Pedersen Afd. Sygeplejerske Hanne-Grethe Lyse Oversigt Den første psykose og vejen til behandling Relationer og Psykose Hvordan påvirker psykosen familien? Hvad

Læs mere

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen "..." angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere.

Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen. Markeringen ... angiver at sætningen bliver afbrudt eller fortsat senere. Debat mellem professor Peter Gøtzsche og psykiater Henrik Day Poulsen Skrevet af Johnny Boesen http://www.bedremedicin.dk/ Det følgende er en afskrift at en debat mellem Peter

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006

Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM 12.-18. JUNI 2006 Mænds FOKUS psykiske sundhed PROGRAM G 12.-18. JUNI 2006 9. JUNI ÅRHUS 12. JUNI KØBENHAVN Lysthuset i Århus Teaterforestillingen Man O Man PH-Caféen, København 16.00-18.00 Åbningsmøde Pause 12. JUNI ÅRHUS

Læs mere

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger

Kapitel 11. vigtige adresser og telefonnumre. rådgivninger Kapitel 11 HAR DU BRUG FOR NOGEN AT TALE MED ELLER SAVNER DU HJÆLP TIL at KOMME VIDERE MED DIT LIV? vigtige adresser og telefonnumre Alle disse rådgivninger er gratis at benytte. Du kan ringe, chatte eller

Læs mere

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015

DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 DEPRESSION KAN DET OGSÅ RAMME MIG? Oplæg af udviklingssygeplejerske Irene Amby Regionspsykiatrien Vest Herning d 28-1 - 2015 Arbejdet med mennesker med psykiske lidelser gennem mange år. Undervist både

Læs mere

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling

100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Dobbeltdiagnoser hvad er muligt på et kommunalt misbrugscenter? John Schmidt, psykiater 100 dage på Stoffer Christoffer en stofmisbrugende mand der søger misbrugsbehandling Stoffer - 23 år gammel - Hash

Læs mere

SKizofreNi viden og gode råd

SKizofreNi viden og gode råd Skizofreni viden og gode råd Hvad er skizofreni? Skizofreni er en alvorlig psykisk sygdom, som typisk bryder ud, mens man er ung. Men det er ikke automatisk en livstidsdom. Hver femte kommer sig af sygdommen

Læs mere

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R

Stolpegård P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R 2 0 0 6 P S Y K O T E R A P E U T I S K C E N T E R Stolpegård BEHANDLING AF: ANGST DEPRESSION SPISEFORSTYRRELSER PERSONLIGHEDSFORSTYRRELSER PSYKISKE VANSKELIGHEDER, DER KNYTTER SIG TIL STRESS OG TRAUMER.

Læs mere

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden

Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Skizofreni og psykose At miste grebet om virkeligheden Odense Efterår 2011 Udarbejdet af cand. med. Huong Hoang Epidemiologi Myter og fordomme om skizofreni Hvad er psykose? Symptomer på skizofreni Case

Læs mere

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det

Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det Mænd har også psykiske problemer: Hvordan har du det? DK 2013 Mænds mentale sundhed fordi: Mange mænd med psykiske problemer får ikke behandling for det Kun halvdelen af de mænd, der har depression, er

Læs mere

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015

Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Nyt om mentalt helbred hos unge Konference med Det Sociale Netværk i Roskilde 4. maj 2015 Pernille Due, professor, dr.med. Forskningsleder for Forskningsprogrammet Børn og Unges Sundhed og Trivsel Statens

Læs mere

Når det gør ondt indeni

Når det gør ondt indeni Når det gør ondt indeni Temahæfte til udviklingshæmmede, pårørende og støttepersoner Sindslidelse Socialt Udviklingscenter SUS & Videnscenter for Psykiatri og Udviklingshæmning 1 Sygdom Når det gør ondt

Læs mere

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG

TIL ELEVERNE. fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG TIL ELEVERNE fra 6. 10. klasse NÅR ÉN I FAMILIEN BLIVER PSYKISK SYG Materialet er indsamlet og redigeret af Joan Stæhr, børnegruppeleder i SIND s Pårørenderådgivning. Lay-out: Morten Lind Pedersen, SIND

Læs mere

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser

Psykiatri og søfart. - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Psykiatri og søfart - om lægeundersøgelse af søfolk og fiskere og psykiske lidelser Oplægeholder: Ledende embedslæge, Ph.D., Henrik L Hansen Lægefaglig sagkyndig i Ankenævnet for Søfartsanliggender MSSM

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ

Affektive lidelser. Fysioterapeuter Forår 2011. Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelser Fysioterapeuter Forår 2011 Udarbejdet af Gitte Rohr og AMJ Affektive lidelse l Kendetegnes af ændringer i stemningslejet sværhedsgraden forsænket eller forhøjet l Ikke bare almindelige

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd

Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Iben Stephensen & Søren Møller Alkoholmisbrug og selvmordsadfærd Faktaserien nr. 8 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 8 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er

Læs mere

Personlighedsforstyrrelser

Personlighedsforstyrrelser Personlighedsforstyrrelser Overlæge i psykiatri Jørn Sørensen www.socialmedicin.rm.dk Personlighedsforstyrrelser Diagnoser: ICD10 Herunder afgrænsning i forhold til det normale og ift. andre psykiske lidelser/forstyrrelser

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED SOCIAL FOBI I COLLABRI Behandlingsvejledning ved depression i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. social fobi i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER

FOREBYGGELSESPAKKE STOFFER FOREBGGELSESPAKKE STOFFER Begreber Stoffer: Euforiserende stoffer, herunder hash, amfetamin, kokain, ecstasy samt andre stoffer, der kan have en euforiserende virkning, fx receptpligtig medicin og lightergas.

Læs mere

Angst i kølvandet på en kræftsygdom

Angst i kølvandet på en kræftsygdom Angst i kølvandet på en kræftsygdom Foredrag i Senfølgergruppen Onsdag den 29. februar 2012 Psykolog Gitte Bowman Bak, Kræftens Bekæmpelse Kræftrådgivningen i København Hvad vil det sige at være angst?

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI

BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI BEHANDLINGS- VEJLEDNING VED PANIKANGST I COLLABRI Behandlingsvejledning ved panikangst i Collabri Denne behandlingsvejledning vedr. panikangst i Collabri er udarbejdet med baggrund i Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015

Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Programbeskrivelse af Psykisk Førstehjælp 2015 Baggrund WHO forudser, at psykisk sygdom de kommende år vil rykke op på andenpladsen over de meste belastende sygdomme både for den enkelte og for samfundet.

Læs mere

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen

ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen ADHD - (damp) Kilde : ADHD-Foreningen Hvad er ADHD? Bogstaverne ADHD står for Attention Deficit/Hyperactivity Disorder - det vil sige forstyrrelser af opmærksomhed, aktivitet og impulsivitet. ADHD er en

Læs mere

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018

Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Handleplan for bedre psykisk sundhed 2015-2018 Med Københavns sundhedspolitik ønsker vi, at københavnerne skal leve med bedre livskvalitet og have lige muligheder for et godt og langt liv. Mange københavnere

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor?

Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? Komorbiditet og ADHD Hvor meget, hvornår og hvorfor? ADHD konferencen 2014, Kolding Christina Mohr Jensen Psykolog Forskningsenheden for Børne- og Ungdomspsykiatri Aalborg Vi skal se på følgende emner:

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter

Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser. Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Fysisk sygdom har psykiske konsekvenser Rundspørge blandt medlemsorganisationerne i Danske Patienter Sommer 2011 Indledning Mennesker med alvorlig eller kronisk sygdom har øget risiko for at få en psykisk

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale

VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale 2007 VURDERING OG VISITATION AF SELVMORDSTRUEDE Rådgivning til sundhedspersonale Vurdering og visitation af selvmordstruede Rådgivning

Læs mere

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug

Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri og misbrug 92 Begrebskort: Rollen som medicinsk ekspert - psykiatri misbrug Begrebskortet viser at mødet mellem læge patient kan skyldes forskellige henvendelsesårsager, som opstår i spændet mellem normalitet afvigelse.

Læs mere

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012

Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012 Netværksforum Region Midt Forebyggende hjemmebesøg November 2012. Bente Høy, MPH, Ph.D. 1 Styregruppe Margit Andersen, Anne Marie Olsen, Karen Grøn, Lene Dørfler, Henning Jensen, Bente Høy Bente Høy, MPH,

Læs mere

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv

Kolding 16.4.2012. Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Kolding 16.4.2012 Diagnosesamfundet - i psykiatrisk perspektiv Theser: Diagnosesamfundet gavner ikke den svageste, men den mindre syge del af klientellet. Diagnosesamfundet er udtryk for befolkningens

Læs mere

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet

Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Psykiatrisk Center København, Rigshospitalet Anoreksiklinikken Edel Sauntes alle 10, Opg. 62 2100 København Ø Psykiatrisk Center København Anoreksiklinikken Døgnbehandling: 10 sengepladser.

Læs mere

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen?

Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Hvad kan den psykologiske undersøgelse? Hvornår er det relevant at inddrage psykologen? Faglig temadag d. 2. marts 2010 Ledende psykolog Joanna Wieclaw Psykolog Rikke Lerche Psykolog Finn Vestergård www.socialmedicin.rm.dk

Læs mere

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil.

Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. 20.07.12/PV Psykiatrisk personales opfattelse af mennesker som har skizofreni, af psykiatrisk behandling og egen adfærd i relation hertil. Per Vendsborg (1), Johanne Bratbo (2), Anders Dannevang (2), Julie

Læs mere

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S

CURRICULUM VITAE KOMPETENCER ERHVERVSERFARING. Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S CURRICULUM VITAE Navn Adresse Gunvor Schlichtkrull Hf. Sundbyvester, Topasgangen 23 2300 Kbh.S Telefon +4529884489 E-mail gunvor00@gmail.com Hjemmeside www.gunvor.net KOMPETENCER Personlige Jeg er god

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

Knogleskørhed og prostatakræft

Knogleskørhed og prostatakræft Mads Hvid Poulsen, Læge, Ph.d. Knogleskørhed og prostatakræft Urinvejskirurgisk forskningsenhed, Urologisk Afdeling, Odense Universitets Hospital Folderen er udarbejdet på baggrund af eksisterende litteratur

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med.

Folketinget. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15. november 2014. Professor, overlæge, dr.med. Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2014-15 SUU Alm.del Bilag 134 Offentligt Folketinget Per Per Hove Hove Thomsen Sundheds-og forebyggelsesudvalget, november 2014 Børne-og Ungdomspsykiatri anno 2014 Følgende

Læs mere

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder

Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Når skizofreni er en del af familien roller og muligheder Jens Einar Jansen Psykolog og Ph.d.-studerende Kompetencecenter for debuterende psykose jenj@regionsjaelland.dk Oversigt Syn på Skizofreni tidligere

Læs mere

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark.

Lad være med at blande dig udenom. - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Lad være med at blande dig udenom - at være tæt på depressionsramte. Psykologens indspark. Hvem er jeg? Psykolog, Ansat i Region Sjælland. Også uddannet sygeplejerske. Har ikke privat klinik såjeg skal

Læs mere

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre?

Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Kognitive vanskeligheder Hvad kan du selv gøre? Depressionsforeningen GF 26 marts Valby Klinisk psykolog Krista Nielsen Straarup Klinik for Mani og Depression Århus Universitetshospital, Risskov krisstra@rm.dk

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014

Angstens Ansigter. Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Angstens Ansigter Tove Niljendahl, sundhedsfaglig rådgiver PsykInfo 27-01-2014 Edward Munch s : Skriget Angst Angst er en grundlæggende følelse som er en naturlig del af menneskets overlevelsesmekanismer

Læs mere

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger.

Forord. Du vil finde links til hjemmesider og artikler, hvor du finder flere oplysninger. 5 Forord Formålet med denne bog er at overbevise dig om, at der ofte er naturlige og medicinfri løsninger på tilstande som depression, nedtrykthed og modløshed. Jeg vil ikke forsøge at gøre mig klog på

Læs mere

Forebyggelse & Depression

Forebyggelse & Depression Psykiatrisk Center Gentofte Niels Andersens Vej 65 2900 Hellerup Tlf. 39 77 76 00 Psykiatrisk Center Ballerup Ballerup Boulevard 2 2750 Ballerup Tlf. 44 88 44 03 Psykoterapeutisk Center Stolpegård Stolpegårdvej

Læs mere

Støtte til manden i krise

Støtte til manden i krise Støtte til manden i krise Rigshospitalet 12000 Depression Et paradoks Selvmord 10000 8000 6000 4000 2000 0 Depression Mænd Kvinder Selvmord Alder og selvmord Og endnu et Depression Alkoholmisbrug Alkohol

Læs mere

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien

Bilag 1a til kontrakt vedrørende ambulant behandling i voksenpsykiatrien Økonomi- og Planlægningsafdelingen BILAG 1A Kristineberg 3 2100 København Ø. Telefon 38 64 00 01 Direkte 38 64 00 72 Fax 38 64 00 07 Mail psykiatri@regionh.dk Web www.psykiatri-regionh.dk Ref.: Micalla

Læs mere

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen.

Sorg og krise. Chokfasen er forholdsvis kort, selvom det for den sorgramte kan føles som en evighed. Fasen er præget. Chokfasen. Sorg og krise En traumatisk (akut) sorg er altid forbundet med en form for tab. Når en nærstående dør, udsættes man for en akut sorg og krise. Dette er en psykisk reaktion på en udefra kommende begivenhed

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer

Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Lev med dine følelser og forebyg psykiske problemer Psykolog Casper Aaen Lev med dine følelser Svært ved at håndtere følelser Man viser glæde, selvom man er trist Man overbevise sig selv om at man ikke

Læs mere

Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel

Indhold. 7 Forord. 41 Skam, selvdestruktivitet og en frelsende engel Indhold 7 Forord 11 En pige delt i to 12 Mors øjne og en længsel efter fred 12 Fandt sammen med nabobyens rødder 13 Tillidsbrud, ensomhed og for mange Panodil 14 Tre måneders observation på psykiatrisk

Læs mere

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK

Hjertedepression - og andre somatiske depressioner. Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Hjertedepression - og andre somatiske depressioner Jens Nørbæk Overlæge Liaisonpsykiatrisk Enhed PCK Liaison = Forbindelse Liaisonpsykiatrisk Enhed, Psykiatrisk Center København Tilsyn (ca. 1600/år) Somatoforme

Læs mere

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling

Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling Misbrug og psykisk sygdom -udredning og behandling PsykInfo Køge 30.01.2013 Ledende overlæge Michael Bech-Hansen Psykiatrien Øst Region Sjælland Hvad taler vi om? vores sprogbrug Dobbelt-diagnoser = to

Læs mere

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger

Stress og Hovedpine. Indhold. Overordnet om stress. Det psykologiske aspekt. Bio-psyko-social model: Tre betydninger Indhold Stress og Hovedpine Bruno Vinther, Cand. Psych. Aut. Dansk Hovevdpinecenter Neurlogisk afdeling Glostrup Hospital Stress, afklaring, udredning og behandling Trods- og acceptadfærd Den kognitive

Læs mere

Bodily Distress Syndrome (BDS)

Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome (BDS) Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser Aarhus Universitetshospital 1 Lidt om Bodily Distress Syndrome (BDS) Bodily Distress Syndrome er en ny diagnose der bruges i

Læs mere

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen

Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Depression Ved aut. psykolog Aida H. Andersen Bethesda, Aalborg D. 21. november 2014 Depression o Hyppighed o Hvad er en depression, og hvordan kan det opleves? o Hvorfor får man en depression? o Hvad

Læs mere

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland

SAYLE. Sårbarhedsundersøgelser 2008/09. på gymnasiale uddannelser i. regionerne Syddanmark og Midtjylland SAYLE Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 på gymnasiale uddannelser i regionerne Syddanmark og Midtjylland Center for Selvmordsforskning - www.selvmordsforskning.dk Sårbarhedsundersøgelser 2008/09 Center for

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966

Fredericia Bibliotek 27.10.2014. Socialfobi. Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Fredericia Bibliotek 27.10.2014 Socialfobi Chefpsykolog Michael R. Danielsen mrd@psykiatrifonden.dk 2484 0966 Program Hvad er angst Angstens funktion Hvad er socialfobi Hvorfor får nogle mennesker socialfobi

Læs mere

Det diagnosticerede liv

Det diagnosticerede liv Det diagnosticerede liv Svend Brinkmann, Cand. Psych., PhD, Professor Institut for Kommunikation Aalborg Universitet svendb@hum.aau.dk Forskningsmæssig baggrund: Projektet Diagnostic Culture www.dc.aau.dk

Læs mere

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks

Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks Stress instruktion: Teoretisk og praktisk gennemgang af baggrund og instruks David Glasscock, Arbejds- og Miljømedicinsk Årsmøde Nyborg d. 17. marts 2011 Klinisk vejledning: Tilpasnings- og belastningsreaktioner

Læs mere

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel

PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel PTSD hos flygtninge og indvandrere forståelse og behandlingsmodel Torsdag 9. oktober 2014 Psykiatridage i København Sigurd Wiingaard Uldall Læge Kompetence Center for Transkulturel Psykiatri Flygtninge

Læs mere

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet.

DEPRESSION DEPRESSION. både arv og de påvirkninger, du får gennem livet. Depression DEPRESSION Alle mennesker oplever kortvarige skift i deres humør. Det er helt normalt. Ved en depression derimod påvirkes både psyken og kroppen, og humøret svarer ikke til det, man normalt

Læs mere

Diagnoser, symptomer mv.

Diagnoser, symptomer mv. Psykotraumatologi Diagnoser, symptomer mv. Kognitiv Terapi Stress og Traumer Thomas Iversen, aut. psykolog Personalepsykolog, ekstern lektor F 43 Reaktion på svær belastning og tilpasningsreaktioner F

Læs mere

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge

Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15. Stress hos unge. Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge Nyborg Strand 13. november 2012 Workshop - kl. 10.45-12.15 om Stress hos unge Charlotte Diamant psykolog og underviser PsykiatriFonden Børn og Unge PsykiatriFonden Børn og Unge Unge og stress Stressniveau

Læs mere

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken...

INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET. Ondt i nakken... INFOSERIEN OM BEVÆGEAPPARATET Ondt i nakken... Det er meget almindeligt at have ondt i nakken... Nakkesmerter skal behandles aktivt Det er meget almindeligt at have ondt i nakken, og det kan give meget

Læs mere

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD

2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD 20 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 1 I OM SORG 2 SORG EFTER ÆGTEFÆLLENS DØD Livet, når vi bliver ældre, indeholder mange tab af forældre, søskende, ægtefælle, venner og børn. Set i forhold til alder sker

Læs mere

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning

Undervisning i lægefaglig sprogtolkning af stud.med. Shahid Qamar Manan. Almen om Tolkning Almen om Tolkning - Vær så præcis som mulig - hvis noget ikke giver mening for dig, så gør det hellere ikke for pt. pas på sort snak (oversættelse ord for ord). - Omtal ikke patienten i 3. person. Pt.

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere