Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Faktaserien Nr. 22. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006"

Transkript

1

2 Faktaserien Nr. 22 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade Odense C Tel: (+45) Fax: (+45) E mail: Hjemmeside: 2. udgave, 1. oplag, april 2008 ISBN 10: ISBN 13:

3 Indhold Forord 4 1. Definitioner og begreber 7 2. Antallet af indvandrere og efterkommere fra 9 ikke vestlige lande 3. Teorier om selvmordsadfærd Selvmordsadfærd blandt indvandrere 15 og efterkommere 5. Selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark Forebyggelse af selvmordsadfærd Litteraturliste Hvor henvender man sig? 25

4 Forord til 2.udgave Center for Selvmordsforskning har i februar 2008 udgivet to rapporter Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter og Selvmordsadfærd og selvskade blandt etniske minoriteter. Rapporterne omhandler selvskade og selvmordsadfærd blandt indvandrere og efterkommere. Udgivelserne belyser tanker om selvskade, omfanget af selvmordsadfærd og de beskyttende strategier, som ofte benyttes. På grund af ovennævnte publikationer er der nye tilføjelser i afsnit 4. April 2008 Susanne Mouazzene 4

5 Forord til 1.udgave Dette hæfte indgår i en række hæfter om fakta og forskning vedrørende selvmordstanker, selvmordsforsøg og selvmord. Hensigten med hæfterne er at formidle viden som grundlag for forebyggelse. Målgruppen er derfor alle, der enten i uddannelsesforløb eller i forbindelse med deres arbejde kommer i kontakt med selvmordstruede mennesker. Nærværende hæfte handler om selvmord og selvmordsforsøg blandt indvandrere, efterkommere og asylansøgere fra ikke vestlige lande. Det er i hverdagen, i skolen, i familien, på arbejdspladsen og i fritiden, de første tegn på selvmordsadfærd viser sig. Hver gang et menneske forsøger selvmord eller dør af det, er der fem mennesker, som bliver berørt af det. Selvmordsadfærd forekommer i alle socioøkonomiske grupper. Økonomiske problemer kan spille en rolle, men en væsentlig faktor er graden af integration i samfundet og kulturen. Man må imidlertid ikke lade sig forlede til at tro, at selvmord og selvmordsforsøg udelukkende skyldes sociologiske faktorer. Det foreliggende hæfte er tænkt som en orientering. Det er ambitionen at beskrive emnet på sådan en måde, at alle med interesse for forebyggelse af selvmordsadfærd blandt indvandrere, efterkommere og asylansøgere kan få udbytte af læsningen. November 2006 Susanne Mouazzene 5

6

7 1. Definitioner og begreber I bestræbelserne på at formulere en entydig definition på selvmord og selvmordsforsøg nedsatte WHO i 1986 en arbejdsgruppe, som udarbejdede nedennævnte definitioner, som Center for Selvmordsforskning også benytter. Hvad er et selvmord? Selvmord er ifølge WHOʹs definition: ʺEn handling med dødelig udgang, som afdøde, med viden eller forventning om et dødeligt udfald, havde foranstaltet og gennemført med det formål at fremkalde de af den afdøde ønskede forandringer.ʺ Hvad er et selvmordsforsøg? Der findes forskellige definitioner på selvmordsforsøg, men WHO`s definition er følgende: ʺEn handling uden dødelig udgang, hvor en person med vilje indtager en overdosis medicin eller lignende eller udviser anden ikkevanemæssig adfærd, der vil være skadevoldende, hvis andre ikke griber ind, og hvor hensigten har været at fremme vedkommendes ønskede forandringer via handlingens forventede konsekvenser.ʺ Hvad er selvmordsadfærd? Selvmordsadfærd er et begreb, som dækker en adfærd, hvorved en person verbalt, skriftligt eller på anden måde fremsætter trusler om at ville begå selvmord, forsøger at begå selvmord eller gennemfører selvmord (Sundhedsstyrelsen, 1998). Indvandrere og efterkommere En person betegnes som dansk, hvis mindst en af forældrene både er dansk statsborger og født i Danmark. Det har således 7

8 ikke betydning, om personen selv er dansk statsborger eller født i Danmark. Hvis personen ikke er dansk, er den pågældende: Indvandrer, hvis personen er født i udlandet Efterkommer, hvis personen er født i Danmark Indvandrere og efterkommere forbliver henholdsvis indvandrere og efterkommere, også selvom de opnår dansk statsborgerskab (Danmarks Statistisk, 2006). Asylansøgere En asylansøger er en person, der er flygtet fra sit hjemland og har søgt om beskyttelse i Danmark. Myndighederne skal undersøge, hvorvidt han/hun kan opnå asyl og få lov til at blive i Danmark. Indtil afgørelsen træffes, har personen status af asylansøger (Dansk Røde Kors, 2006). Vestlige og ikke vestlige lande Vestlige lande: EU, Nordamerika, Australien og New Zealand. Ikke vestlige lande: Alle øvrige lande, udover de ovennævnte (Danmarks Statistik, 2006). 8

9 2. Antallet af indvandrere og efterkommere fra ikke vestlige lande Hovedparten af indvandrere og efterkommere i Danmark kommer fra ikke vestlige lande. De udgør 6,0 pct. af befolkningen. Antallet af efterkommere fra ikke vestlige lande var den 1. januar personer, og antallet af indvandrere fra ikkevestlige lande var 1. januar personer. Man kan sige, at andelen af indvandrere er mere end dobbelt så stor som antallet af efterkommere. Andelen af efterkommere har været stigende igennem mange år, men de seneste par år har stigningen ikke været så kraftig. Andelen af indvandrere fra ikke vestlige lande har også været stigende, men de sidste par år er der sket et lille fald. Top ti nationaliteter med størst tilvækst i Danmark. 2 kvartal antal personer Polen Litauen Irak Ukraine Filippinerne Thailand Serbien- Montenegro Libanon Tyrkiet Afganistan Indvandere Efterkommere (Kilde: Danmarks Statistik, 2006) 9

10 3. Teorier om selvmordsadfærd Det kan være svært at sætte sig ind i, hvad det er, der kan få et menneske til at forsøge at tage sit eget liv eller vælge døden. Nogle forskere har forsøgt at forklare, hvorfor nogle grupper forsøger selvmord, mens andre ikke gør. Men det er kun mulige forklaringer på selvmordsadfærd. En af forskerne er den franske sociolog Emile Durkheim, som er kendt på grund af sin bog Selvmordet, hvor han forsøger at give bud på, hvorfor nogle grupper er mere udsatte end andre til at forsøge selvmord. En anden forsker Edwin Shneidman fandt ud af, at mange af dem, som begik selvmord (95 ud af 100), havde nogle fællestræk. Emile Durkheim Den franske sociolog Emile Durkheim havde i 1890 indført begrebet anomi i hans bog «Le suicide» (Selvmordet). Anomi er afledt af det græske ord for lov, nomos, og kan oversættes med lovløshed, strukturløshed og normløshed. Den hurtige skiften i samfundet gør, ifølge Durkheim, normer diffuse og øger upersonligheden i det sociale liv. Dette kan til sidst lede til en relativ normløshed, dvs. en udviskning af faste normer som adfærdsregulatorer. Durkheim kaldte denne tilstand for anomi. Fra denne tilstand af anomi kunne Durkheim forklare tilstedeværelsen af alle former for afvigende adfærd, især selvmord. I forbindelse med det anomiske selvmord, mente Durkheim, at mennesker begår selvmord, hvis samfundet undlader at sætte begrænsninger for deres udfoldelse, udfra en menneskeopfattelse af at menneskers behov er grænseløse og umættelige af natur. 10

11 Durkheim undersøgte de varierende selvmordsrater blandt protestanter og katolikker og forklarede, hvorledes større social kontrol blandt katolikker resulterede i lavere selvmordsrater. Han mente, at unormalt høje eller lave grader af social integration kan resultere i et uorganiseret samfund, som får folk til at ty til selvmord som en sidste udvej. Durkheim sammenlignede samfundet med et bål. Han sagde, at hvis det enkelte menneske bevægede sig langt væk fra bålet, så kan det risikere at fryse ihjel. Ligeledes er det, at såfremt man kommer for tæt på bålet, så brænder man ihjel. Sagt på en anden måde så kan det gå galt, når individet bliver underkastet henholdsvis for meget og for lidt fællesskab. Eller med rumlig metafor: når samfundet henholdsvis omklamrer eller trækker sig bort fra individet. Durkheim opstillede 4 idealtyper, der klassificerer selvmord: 1. Altruistisk selvmord Den enkelte er motiveret af en utilstrækkelig individualisering og en tilsvarende overdreven internalisering (overtager andre gruppers normer og gør dem gældende for sig selv) af værdier og modsætninger, der i udpræget grad placerer livets mening uden for individet f.eks. familiens ære eller det højeste man kan opnå er at tjene sit fædreland. Selvmordet begås fordi den enkelte oplever, at tilværelsen ligger uden for selve livet. 2. Egoistisk selvmord Den enkelte er præget af en overdreven individualisering, hvor individet er frigjort fra religion, familie og fællesskab. Denne underdrivelse af værdier og målsætninger efterlader individet i en tilstand, hvor man 11

12 bliver ligeglad med alt. Ifølge Durkheim begår den enkelte egoistisk selvmord, når båndende til samfundet bliver svage og livslysten aftager. 3. Fatalistisk selvmord Det fatalistiske selvmord motiveres af en overdreven regulering af adfærden, der på et tidligt tidspunkt fastlægger livsbanen for det enkelte individ. Selvmordet foretages, fordi tilværelsen opleves som et fængsel. Her er selvmordet en konsekvens af, at fællesskabet formulerer værdier og mål for individet, samtidig med at individets muligheder for at realisere disse ikke er til stede. 4. Anomisk selvmord Her motiveres selvmordet af en underdrivelse af den normative regulering af adfærden. Det efterlader individet med alt for mange muligheder for at opfylde mere eller mindre spontane former for begær, ønsker og ideer. Selvmordet foretages, fordi individet savner regler, normer og sanktioner for sin adfærd og oplever dette som en plage. Her er fællesskabet ikke tilstede hos den enkelte ( Durkheim 1997). Edwin Shneidman Den amerikanske selvmordsforsker Edwin Shneidman identificerede en række fællestræk ved mennesker med selvmordsadfærd. Edwin Shneidman (1996) påpegede, at selvmordet ikke er en tilfældig eller formålsløs handling. Det enkelte individ ønsker ofte med selvmordet at bringe den lidelsesfulde tilstand, vedkommende er i, til ophør. Verden opleves som meget begrænset af den selvmordstruede, han/hun kan ikke se, at der er andre mu 12

13 ligheder eller udveje. Selvmordet ses som den ultimative løsning ud af den situation, vedkommende befinder sig i. Shneidman identificerede ti fællestræk hos mennesker, som begik selvmord. Han fandt ud af, at 95 ud af 100, som havde begået selvmord, havde nogle af følgende fællestræk. Shneidmans ti fællestræk: 1. Hensigten med selvmordet er at søge en løsning. Løsningen på problemet er selvmordshandlingen. Med selvmordet kunne den enkelte komme ud af sit dilemma, problemet. 2. Målet med selvmordet er at bringe den enkeltes bevidsthed til ophør. På den måde prøver den enkelte at komme væk fra sin smerte. 3. Formålet med selvmordet er en stræben efter at undslippe en ubærlig smerte, som den enkelte føler. 4. Selvmordsadfærd er en reaktion på den enkeltes uopfyldte psykiske behov som f.eks. omsorg, tryghed og kærlighed. 5. De fremherskende følelser hos den selvmordstruede er hjælpeløshed, skuffelse og håbløshed. 6. Ambivalensen hos den selvmordstruede fylder en del. F.eks. eksisterer følelsen af, at der ikke findes en anden udvej side om side med følelsen af håb. Der er nogle, som planlægger et selvmordsforsøg i håb om, at nogen finder dem og tilbyder dem hjælp. 7. Et fællestræk for mennesker med selvmordsadfærd er, at de har uhensigtsmæssige mestringsstrategier. En problemfyldt situation løses f.eks. ofte ved at den selvmordstruede flygter fra den. Den selvmordstruede har ingen redskaber til at arbejde sig gennem en krise. 8. Den selvmordstruede oplever ofte et problem som noget meget stort og voldsomt. Selve problemet hos den enkelte overskygger alt. Han/hun kan ikke se mulighederne for støtte eller værdien af selve livet. 13

14 9. Den selvmordstruede forsøger ofte at formidle sine tanker og handlinger ud til omverdenen. F.eks. ved at sige jeg har ikke lyst til at leve mere eller jeg kan ikke holde det ud længere 10. Selvmordsadfærd er et udtryk for flugt. Selvmord er udtryk for den ultimative flugt, hvor selvmordsforsøget er et ønske om hjælp. Det skal påpeges, at døden ikke er målet for den selvmordstruede men et middel til at opnå målet. Målet er at undslippe håbløsheden og smerten, som præger og overskygger hele livssituationen hos den enkelte. 14

15 4. Selvmordsadfærd blandt indvandrere og efterkommere Bille Brahe (2001) gennemførte en undersøgelse om forekomsten af selvmord og selvmordsforsøg blandt indvandrere og efterkommere. Undersøgelsen omfattede alle indvandrere og deres efterkommere, som var registreret af Danmarks Statistik i årene Undersøgelsen viste, at der var store forskelle mellem indvandrere og efterkommere. Selvmordsrisikoen for indvandrere var ikke signifikant højere end for etniske danskere. Mandlige indvandrere havde faktisk en signifikant lavere risiko, og blandt efterkommere var der slet ikke registreret selvmord. Men man skal huske, at der tales om relativt sjældne hændelser, og dette gør, at selv små svingninger kan forårsage store udsving i raterne. Selvmordsrater for indvandrere, fordelt på årstal og køn rater per Mænd Kvinder (Kilde: Brahe, Center for Selvmordsforskning, 2001) 15

16 En anden undersøgelse foretaget blandt unge under 20 år af børnepsykiateren Berit Grøholt i Norge viste, at der ikke fandtes indvandrere eller efterkommere blandt dem, som begik selvmord i årene Sundaram et al. (2006) har undersøgt selvmordsadfærd blandt indvandrere og efterkommere. Undersøgelsen viste, at selvmordsrisikoen var højere blandt personer født i de andre nordiske lande end personer født i Danmark af danske forældre. Derudover viste undersøgelsen, at personer, som er født i Asien, havde en lavere risiko for at begå selvmord end personer født i Danmark af danske forældre. Blandt unge, som er født i Asien havde mænd en lavere risiko for at begå selvmord end kvinder. Men tallene viste også, at der ikke var store forskelle i selvmordsrisikoen mellem kvinder, som er født i Asien og mellem etniske danske kvinder. Berit Grøholts undersøgelse blandt unge efterkommere i Norge viste, at hele 14,3 % af dem, som forsøgte selvmord i årene , havde forældre fra Asien eller Afrika. 5,5 % af gennemsnitsungdommen i Norge havde forældre fra enten Asien eller Afrika. Center for Selvmordsforskning har i februar 2008 offentliggjort to rapporter Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter og Selvmordsadfærd og selvskade blandt etniske minoriteter. Den først nævnte rapport fremlægger forskningsresultater, som belyser sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende handlinger blandt unge med ikke vestlig baggrund (efterkommere). Det overordnede mål med rapporten er, at få øget viden om ikke vestlige unges (efterkommere) selvskade og selvmordsadfærd samt de beskyttende faktorer som knytter sig hertil. Undersøgelsen viser, at der ikke kan påvises forhøjet risiko for selvskade for 16

17 ikke vestlige unge i den undervisningspligtige alder (Zøllner, 2008). Endvidere blev der i februar 2008 offentliggjort en rapport om Selvmordsadfærd og selvskade blandt etniske minoriteter. Rapporten indeholder to studier, som dels belyser omfanget af selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter og dels belyser beskyttende strategier, som benyttes af etniske minoriteter. Undersøgelsen konkluderer, at selvmordsrisikoen blandt ikke etniske danskere (indvandrer og efterkommer) er størst for mennesker, som er født i de nordiske lande(stephensen, 2008). 17

18 5. Selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark Der findes ikke mange publicerede undersøgelser i Danmark over selvmordsadfærd blandt asylansøgere. Psykolog Mia Antoni Stæhr og overlæge Ebbe Munk Andersen foretog en kvantitativ analyse om selvmordsadfærd blandt asylansøgere over 15 år i perioden fra (Stæhr M & Munk E, 2006). Analysen er baseret på data fra indberetninger til Dansk Røde Kors Asylafdeling, samt medicinske journaler på selvmordstruede asylansøgere i Danmark. Selvmordsadfærd, der ikke medførte akutindlæggelser, indgik ikke i analysen. Analysen viste, at selvmordsforsøg blandt asylansøgere var 3,4 gange højere end antallet blandt fastboende borgere i Danmark. Derudover forekom selvmordsadfærd hyppigst blandt asylansøgere på år. Ca. 40 % af asylansøgere med selvmordsadfærd levede i en kernefamilie. De øvrige var enten ugifte eller gifte, men var alene i Danmark. 18

19 Selvmordsadfærd blandt asylansøgere over 15 år rate pr (Kilde: Stæhr M, Munk E, 2006) Selvmordsrater Selvmordsforsøgsrater Selvmordstankerater De metoder, som asylansøgere brugte ved selvmordsforsøgene var følgende: Medicinindtagelse (45 %) Brug af kniv (12 %) Brænding (9 %) Hængning (7 %) Drukning (4 %) Der er fundet et sammenfald mellem torturmetode og metode til selvmordsforsøg. Eksempelvis de personer, som har været udsat for vandtortur, valgte ofte drukning som metode. Mange forskellige sårbarhedsfaktorer kan medvirke til selvmordsadfærd. Dette kan f.eks. være traumatiske oplevelser i hjemlandet, tortur, belastninger eller anden psykisk sårbarhed. F.eks. beskrives bekymringer over asylsagen som en belastning hos ca. en tredjedel af asylansøgere med selvmordsadfærd. Endvidere oplevede en tredjedel fængsling, tortur og krig i deres hjemland. Undersøgelsen viste også, at de personer, der forsøger 19

20 selvmord efter afslag om opholdstilladelse, har haft en længere opholdstid i asylcentrene. I perioden fra steg opholdstiden i asylcentrerne. Dansk Røde Kors Asylafdeling kunne samtidige iagttage, at antallet af asylansøgere med psykiske problemer ligeledes steg i takt med de lange ventetider. Undersøgelsen viser, at asylansøgere er i højrisikogruppe med hensyn til at udvikle selvmordsadfærd (Kilde Stæhr M & Munk E, 2006). 20

21 6. Forebyggelse af selvmordsadfærd Forebyggelse af selvmordsadfærd består i høj grad af, at man spørger ind til sin mistanke. Enhver antydning om selvmordstanker skal tages meget alvorligt. Undersøgelser har vist, at mellem 60 % og 80 % af de personer, der har begået selvmord, har kommunikeret deres tanker forud for handlingen. Det kan være bemærkninger som ʺjeg duer ikke til noget mereʺ, ʺdet var bedre, hvis jeg ikke var her mereʺ eller ʺbare jeg var dødʺ (www.selvmordsforskning.dk). Den selvmordstruede vil ofte prøve at åbne sig over for ægtefællen, familien, venner, kolleger, den praktiserende læge eller andre. Han/hun kan også sende signaler ved at give udtryk for depressive følelser uden decideret at tale om selvmordstanker. Såvel læger som andre kan vige tilbage for at spørge om overvejelser om selvmord af frygt for at ʺgive gode ideerʺ. Der er imidlertid al mulig grund til at mene, at dette ikke vil ske, men at den mest almindelige fejl, der begås, netop er, at man ikke spørger ind til selvmordstanker. Mange mennesker taler først om deres selvmordstanker, når de bliver direkte adspurgt (Langhoff, Pia. 2003). Den første kontakt Det er utroligt vigtigt, at den person som tager den første samtale med den selvmordstruede, er en person som den selvmordstruede ofte har kontakt med og har tillid til. Mange gange er det en ven, et familiemedlem eller egen læge. Samtalen kan dreje sig om bekymringen for den enkelte, om manglende trivsel og om det problem, som den enkelte ikke føler, at han/hun selv kan løse. Som tidligere nævnt oplever den selvmordstruede ofte et 21

22 problem som noget meget stort og voldsomt. Den selvmordstruede kan ikke se muligheder eller hjælpen. Målet er at undslippe håbløsheden og smerten. Selvmordstanker er et middel for at opnå målet. Man skal være ærlig og direkte og tage udgangspunkt i konkrete observationer. F.eks. at man har iagttaget, at den enkelte har haft svært ved at koncentrere sig, eller at han/hun er begyndt at isolere sig fra vennerne eller familien. Risikoen for afvisning er mindre, hvis samtalen handler om mistrivslen, og om det som plager den enkelte. Samtalen kan bidrage til, at den selvmordstruede kan begynde at fokusere på det, som konkret foregår inden i dem. Derudover får de også signaler om, at de ikke er alene, der er nogen som ser og er der for dem. At spørge til selvmordstanker og handle på tilstedeværelsen af disse kan sammenlignes med at yde førstehjælp. Hvis mistanken om selvmordet bliver bekræftet, er det vigtigt, at man støtter den selvmordstruede i at søge hjælp. Det er udmattende at være i krise, og den selvmordstruede vil have svært ved at lave aftaler eller overholde aftaler med f.eks. egen læge. Det kan være nødvendigt, at man følger den enkelte til lægen eller skadestuen og sørger for, at de får den fornødne hjælp (Mehlum, 1999). 22

23 7. Litteraturliste Bille Brahe, Unni (2001): Selvmord og Selvmordsforsøg Blandt Indvandrere og Deres Efterkommere. Center for Selvmordsforskning. Danmarks Statistik: Durkheim, Emile: Selvmordet: en sosiologisk undersøkelse 2. utg. 4. oppl. Gyldendal norsk forlag, 1997 Grøholt, Berit: Selvmord og Selvmordsforsøk blant unge innvandrere. Suicidologi. Nr , årgang 7. Langhoff, Pia (2003): Signaler på Selvmordsadfærd. Faktaserien nr.6. Center for Selvmordsforskning. Mehlum, Lars (red.) (1999). Tilbake til livet. Norge: Høyskoleforlaget AS. Shneidman, Edwin S. (1996) The Suicidal Mind. Oxford University Press. Oxford. Stæhr M. Munk E: Selvmordsadfærd blandt asylansøgere i Danmark i periode Ugeskrift for Læger / Sundaram, Vanita: Qin, Ping; Zøllner, Lilian (2006): Suicide Risk Among Persons with Foreign Background in Denmark. The American Association of Suicidology 23

24 Sundhedsstyrelsen: Forslag til handlingsplan til forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark samt Bilagsdel. Sundhedsstyrelsen, 1998 Stephensen (2008): Selvmordsadfærd og selvskade blandt etniske minoriteter. Center for Selvmordsforskning. Zøllner, Lilian (2008): Selvskade og resiliens blandt etniske minoriteter. Center for Selvmordsforskning. Zøllner, Lilian (2006): Centrale begreber inden for selvmordsforskning. Faktaserien nr. 21. Center for Selvmordsforskning. Center for Selvmordsforskning. 24

25 8. Hvor henvender man sig? Lokalt Familie og venner Kolleger Skolepsykolog Sundhedsplejerske Gratis kommunal rådgivning (jf. Serviceloven, kap ) Socialforvaltningen Praktiserende læge Lægevagten Det nærmeste hospital Præst Nationalt Livslinien Linien Sct. Nicolai Tjenesten PsykiatriFondens TelefonRådgivning TVÆRS telefonrådgivningen Børnetelefonen Forældretelefonen Ældresagen Anonyme Alkoholikere

26 Forebyggelsescentre Fyn/Region Syddanmark Klinik for selvmordstruede, Voksenafdelingen Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Tilbud om samtale, støtte og rådgivning til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, og som ikke har behandlingstilbud andet sted. Personerne bedes henvende sig hurtigst muligt efter forsøget. Klinik for selvmordstruede, Børne og ungeafdelingen Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Tilbud om afklaring, rådgivning og samtale for børn og unge under 18 år, som har selvmordstanker. Der ydes ligeledes rådgivning til forældre. Der kræves henvisning fra en af de fynske kommuner, som har indgået aftale med Klinik for selvmordstruede. Hovedstadsområdet Selvmordsforebyggelse på Psykoterapeutisk Ambulatorium Tlf , telefonen er åben i dagtimerne. Der kan lægges besked døgnet rundt. Professionelt behandlingstilbud i hovedstadsområdet til personer over 18 år, som har forsøgt selvmord, har haft overvejelser herom eller på anden måde udvist selvmordsadfærd. Region Sjælland 26

27 Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Der henvises uden for telefontiden til Psykiatrisk Skadestue, Oringe på telefon Psykologisk behandlingstilbud til personer, der har henvendt sig til somatisk/psykiatrisk skadestue eller praktiserende læge efter forsøg på selvmord eller med svære overvejelser herom. Århus/Region Midtjylland Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Telefonen besvares i øvrigt døgnet rundt, idet der uden for åbningstiden omstilles til Psykiatrisk Skadestue, Psykiatrisk Hospital i Risskov. Professionelt behandlingstilbud til personer, som enten har svære overvejelser om selvmord eller har forsøgt at tage sit eget liv. Aalborg/Region Nordjylland Center for Selvmordsforebyggelse Tlf , mandag torsdag kl , fredag kl Centrets tilbud består i samtaleforløb af kortere eller længere varighed til borgere i Region Nordjylland, som har forsøgt selvmord eller har vedvarende selvmordstanker. Også pårørende og efterladte tilbydes hjælp og rådgivning af centrets personale. Alle tilbuddene er gratis. 27

28 Bemærk at i forbindelse med strukturreformen og nedlæggelsen af amterne er det endnu uvist, hvorvidt centrene dækker det oprindelige område eller hele den nye region, hvori de ligger. Centrene i Region Nordjylland og Region Sjælland dækker hele regionen. Læs mere om forebyggelsescentre samt rådgivnings og informationsmuligheder på Center for Selvmordsforsknings hjemmeside: under menupunktet forebyggelse. 28

29 De seneste faktahæfter i serien: 13. Mobning og selvmordsadfærd (2004) Iben Stephensen & Søren Møller 14. Selvmordsforsøgere en statistisk profil (2004) Erik Christiansen 15. Travellers en interventionsmetode væk fra spiseforstyrrelser (2005) Agnete Lyngbye Kramme og Susanne Mouazzene 16. Sociale relationer en beskyttende faktor for børn og unge (2005) Iben Stephensen 17. Selvmordsforsøg en overlevelsesanalyse (2005) Erik Christiansen 18. Selvmordsadfærd Sundhedsmæssige risikofaktorer (2005) Børge F. Jensen 19. Travellers et tilbud til sårbare unge (2006) Anne Samuelsen 20. Selvmord. Lovgivning, etik og moral (2006) Lilian Zøllner 21. Centrale begreber inden for selvskadende adfærd (2006) Lilian Zøllner 22. Selvmordsadfærd blandt indvandrere, efterkommere og asylansøgere (2006) Susanne Mouazzene 23. Efterladte efter selvmord (2008) Michael Olesen Bjergsø Hele rækken af faktahæfter findes på centrets hjemmeside under Litteratur Publikationer Faktahæfter.

30 Faktaserien præsenterer studerende, kursister og andre med interesse for selvmordsforebyggelse for - fakta om selvmord (antal og udvikling) - fakta om selvmordsforsøg (antal og udvikling) - korte forskningsbidrag - studiemateriale Det er tilladt at citere fra Faktaserien med tydelig kildehenvisning Faktaserien kan rekvireres ved henvendelse til centret. Pris kr. 25,00 Center for Selvmordsforskning er oprettet 1989 og har siden 1999 været en selvejende institution under Socialministeriet Center for Selvmordsforskning indgår i European Network on Suicide Prevention and Research under WHO Center for Selvmordsforskning varetager - forskning i selvmord og selvmordsforsøg - registrering af selvmordsforsøg - registrering af selvmord - vidensformidling - uddannelse

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning

Anne Samuelsen. Travellers. - et tilbud til sårbare unge. Faktaserien nr. 19 2006. Center for Selvmordsforskning Anne Samuelsen Travellers - et tilbud til sårbare unge Faktaserien nr. 19 2006 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 19 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 1990 2008 Faktaserien nr. 28 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 28 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Selvmordsforsøg i Danmark

Selvmordsforsøg i Danmark Agnieszka Konieczna Selvmordsforsøg i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2011 Faktaserien nr. 30 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 30 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker

Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Lilian Zøllner Unges Selvmordsforsøg og selvmordstanker Faktaserien nr. 2 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 2 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 6 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006

Faktaserien Nr. 21. Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Faktaserien Nr. 21 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg

Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 2017 Aftale om nationalt partnerskab til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg 2017-2020 Sundhedsstyrelsen,

Læs mere

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning

Agnieszka Konieczna. Selvmord i Danmark. rateudvikling for perioden Faktaserien nr Center for Selvmordsforskning Agnieszka Konieczna Selvmord i Danmark rateudvikling for perioden 2000 2010 Faktaserien nr. 31 2012 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 31 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

CYBERHUS 11. MARTS 2015

CYBERHUS 11. MARTS 2015 CYBERHUS 11. MARTS 2015 PROGRAM v. Nicolai Køster, Rådgivningsfaglig medarbejder, daglig ansvarlig for Livsliniens Net- og Chatrådgivning Livsliniens holdning til selvmord Definition og lovgivning omkring

Læs mere

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning

Vagn Mørch Sørensen. Travellers. Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen Travellers Faktaserien nr. 26 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 26 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2010 Det er tilladt at citere, kopiere m.v.

Læs mere

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g

C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Sundhedsudvalget 2010-11 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 241 Offentligt C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g 1 Kan Ministeren redegøre for, hvilke generelle selvmordsforebyggende tiltag

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 14 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade

Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Lilian Zøllner Definitioner på selvmordsadfærd og selvskade Faktaserien nr. 1 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 1 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 20 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2006 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE

FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE FÆLLES FORBEDRINGSTEORI SELVMORDSFOREBYGGELSE Udgivet af DANSK SELSKAB FOR PATIENTSIKKERHED November 2016 Hvidovre Hospital Afsnit P610 Kettegård Alle 30 2650 Hvidovre Tel. +45 3862 2171 info@patientsikkerhed.dk

Læs mere

Selvmordsproblematik

Selvmordsproblematik Selvmordsproblematik V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen 1. Hvad ved vi generelt om selvmordsproblematik? 2. Vurdering af selvmordsrisiko Fakta Selvmord I Danmark i 2012: 661 heraf 494 mænd

Læs mere

Kapitel 14. Selvmordsadfærd

Kapitel 14. Selvmordsadfærd Kapitel 14 Selvmordsadfærd 14. Selvmordsadfærd Selvmordsadfærd er en fælles betegnelse for selvmordstanker, selvmordsforsøg og fuldbyrdede selvmord. Kapitlet omhandler alene forekomsten af selvmordstanker

Læs mere

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning

Børge Frank Jensen. Sæsonsvingninger. selvmordsadfærd. Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Børge Frank Jensen Sæsonsvingninger selvmordsadfærd i Faktaserien nr. 9 2003 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 9 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2003 Det er tilladt at

Læs mere

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse

Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse Baggrund for selvmordsadfærd og forebyggelse NOGLE TAL OM SELVMORD: Antallet af selvmord har været faldende gennem de sidste 10 år. i 2009 var antallet af kendte selvmord i Danmark 639, heraf ca. 40 i

Læs mere

Efterladte efter selvmord

Efterladte efter selvmord Michael Olesen Bjergsø Efterladte efter selvmord Faktaserien nr. 23 2008 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 23 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2008 Det er tilladt at citere,

Læs mere

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 3 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning Søndergade

Læs mere

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning

Iben Stephensen. Sociale relationer. - en beskyttende faktor for børn og unge. Faktaserien nr. 16 2005. Center for Selvmordsforskning Iben Stephensen Sociale relationer - en beskyttende faktor for børn og unge Faktaserien nr. 16 2005 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 16 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense,

Læs mere

Selvmordsadfærd hos unge

Selvmordsadfærd hos unge 930 BØRNE- OG UNGDOMSPSYKIATRI Selvmordsadfærd hos unge Lilian Zøllner Hvad kan den praktiserende læge gøre? Denne artikel giver en definition af forskellige begreber inden for selvskadende adfærd. Det

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Lilian Zøllner, Lone Rask og Agnieszka Konieczna Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 2 Sociale medier, søvn og mistrivsel C e n t e r f o r S e l v m o r d s f o r s k n i n g Selvskadende

Læs mere

etniske minoriteter i Danmark

etniske minoriteter i Danmark Selvmordsadfærd blandt etniske minoriteter i Danmark (pilotprojekt) oje t) Baggrund Marlene Harpsøe CFS Faktahæfte nr. 22 Unni Bille-Brahes Brahes undersøgelse Velfærdsministerens svar Pilotprojekt til

Læs mere

Omtale af selvmord i medierne

Omtale af selvmord i medierne Agnieszka Konieczna Omtale af selvmord i medierne - Retningslinjer for journalister og andre mediearbejdere Faktaserien nr. 33 2014 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 33 Forfatteren og Center

Læs mere

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning

SAYLE. Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab. Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Vagn Mørch Sørensen, Børge Jensen og Bo Andersen Ejdesgaard SAYLE Saving Young Lives Everywhere -et screeningsredskab Faktaserien nr. 27 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 27 Forfatteren

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 17 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Unge og selvskadende adfærd

Unge og selvskadende adfærd Bo A. Ejdesgaard, Iben K. Stephensen, Børge F. Jensen & Lilian Zøllner Unge og selvskadende adfærd Faktaserien nr. 25 2010 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 25 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 11 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007

Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 Socialministeriet Tilskudsadministrationen Holmens Kanal 22 1060 København K Ansøgning om økonomisk støtte til forebyggelse af selvmord og selvmordsforsøg. Ansøgningsfrist 15. februar 2007 1. Projektets

Læs mere

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN

AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN AT TALE OM SELVMORDSTANKER V/ CAND.PSYCH. JULIE HOFFMANN JEPPESEN LIVSLINIENS RÅDGIVNINGER Anonym selvmordsforebyggende rådgivning 70 201 201 Åbent alle dage mellem 11-04 Mandag og torsdag kl. 17-21 samt

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå ældre menneskers selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression

Læs mere

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader

Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Definitioner og begreber selvmordsadfærd & selvskader Farum Kulturhus 31. august 2016 Gert Jessen, Livsmod & Signe Storr, BUC Definitioner og begreber Hvad er Selvskade / selvtilføjet skade (herunder cutting)

Læs mere

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse blandt ældre mænd i Region Syddanmark Område: Psykiatri- og Socialstaben Afdeling: Psykiatri- og Socialstaben Journal nr.: 15/20449 Dato: 06-02-2015 Udarbejdet af: Azra Hasanbegovic / Anita Lerche E-mail: Azra.Hasanbegovic@rsyd.dk /Anita.Lerche@rsyd.dk

Læs mere

Klinik for selvmordsforebyggelse

Klinik for selvmordsforebyggelse Klinik for selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere Regionspskyiatrien Vest Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker

Læs mere

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland

Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland Tilbud om information og rådgivning i Region Sjælland PsykInfo s formål PsykInfo er psykiatrisk informationscenter i Region Sjælland for at: øge den generelle viden og åbenhed om psykisk sygdom og psykiatrien

Læs mere

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre

Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Handleplan for personalet i forbindelse med forebyggelse af selvmord hos ældre Formål: at undgå selvmord og selvmordsforsøg Mål: at personalet kan opfange og videregive symptomer på -depression (kender

Læs mere

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V

Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V Verden samlet i 3F FOKUS PÅ ETNISKE MINORITETER FAGLIGT FÆLLES FORBUND F A G P O L I T I S K C E N T E R F O R A R B E J D S L I V 3F, Fagpolitisk Center for Arbejdsliv September 2010 Materialet er baseret

Læs mere

Befolkning i København 1. januar 2011

Befolkning i København 1. januar 2011 31. marts 2011 Befolkning i København 1. januar 2011 Den 1. januar 2011 boede der 539.542 personer i København. I løbet af 2010 steg folketallet med 11.334 personer. I 2010 steg antallet af indvandrere

Læs mere

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08

Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 2004-08 Oplysninger om psykiske problemer hos unge, indskrevet i U-turn 4- Studiestræde 47, 14 København K. Nedenstående gennemgås en række oplysninger om unge, der har været indskrevet i U-turn, Københavns Kommunes

Læs mere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere

Enhed for Selvmordsforebyggelse. Information til samarbejdspartnere Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til samarbejdspartnere 2 Selvmordstanker og selvmordsforsøg skal altid tages alvorligt Alle mennesker kan komme i krise og det er forskelligt, hvordan vi reagerer,

Læs mere

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet

Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet 1 Bilag Selvmordsforsøg og selvmord i Danmark set i lyset af brug af internet Jensen, Børge og Zøllner, Lilian 1. Indledning Internettet rummer store muligheder for indhentning af information om alle livets

Læs mere

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København

Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle. Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København Selvmordsrisikovurdering Regionale forskelle Læge Ane Storch Jakobsen Psykiatrisk Center København 80 70 60 Tema i UTH'er 2014 76 50 40 30 35 33 24 28 25 42 27 20 10 0 4 11 14 14 13 Tema i UTH'er 2014

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse

Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland. Klinik for Selvmordsforebyggelse Selvmordsforebyggelse i Region Sjælland Klinik for Selvmordsforebyggelse Hvor og hvem Klinik for Selvmordsforebyggelse tilbyder behandling i Køge, Vordingborg og Slagelse Behandlingen består af 1-8 individuelle

Læs mere

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen

SELVMORD OG LIVSGNIST. Christian Møller Pedersen SELVMORD OG LIVSGNIST Christian Møller Pedersen INTRODUKTION Golden Gate Bridge, San Francisco, USA VISO 2015 CMP 2 SELVMORDSPROBLEMATIKKENS PSYKOLOGI Tanker Motivation Krop Adfærd Sårbarhedsfaktorer (bio-psykosociale)

Læs mere

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse

Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Projektets titel Institutionen og evt. afdeling Behandlingskæder og Selvmordsforebyggelse Uddannelses-, Udviklings- og Forskningsafdelingen (UUF) Ekspertisecentret, Oringe Færgegårdsvej 15 4760 Vordingborg

Læs mere

Ældre menneskers selvmord

Ældre menneskers selvmord Ole Varming Ældre menneskers selvmord Faktaserien nr. 4 2002 Center for Selvmordsforskning Faktaserien Nr. 4 Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere, kopiere

Læs mere

Hvornår begår ældre mænd selvmord?

Hvornår begår ældre mænd selvmord? Hvornår begår ældre mænd selvmord? Annette Erlangsen PhD Center for Registerforskning, Aarhus Universitet Center for the Study and Prevention of Suicide, Department of Psychiatry, University of Rochester,

Læs mere

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005

Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor. Befolkning i København 1. januar 2005 Orientering fra Københavns Kommune Statistisk Kontor Befolkning i København 1. januar 2005 Nr. 4. 29. april 2005 Befolkning 1. januar 2005 Lis Søgaard Hansen Tlf.: 33 66 28 19 1. Indhold Datagrundlag og

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning EFTERUDDANNELSESUDVALGET FOR DET PÆDAGOGISKE OMRÅDE OG SOCIAL- OG SUNDHEDSOMRÅDET - Inspirationsmateriale til undervisning Forebyggelse af selvmord blandt sindslidende 42904 Udviklet af: Vibeke Mossing

Læs mere

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold

Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældres selvmordshandlinger og risikofremmende forhold Ældrepakken Selvmordsforebyggelse blandt ældre 7. November 2006, Nyborg v/ Jan-Henrik Winsløv, gerontopsykolog & forsker Formål Hvad karakteriserer

Læs mere

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE

OM ATTAVIK 146 OM ÅRSOPGØRELSEN KARAKTERISTIK AF OPKALDENE Årsopgørelse 2009 OM ATTAVIK 146 Med oprettelsen af Attavik 146, gennemførte PAARISA en af anbefalingerne fra Forslag til en national strategi for selvmordsforebyggelse, som blev forelagt Landstinget i

Læs mere

Hvorfor er denne patient selvmordstruet?

Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Hvorfor er denne patient selvmordstruet? Preben er en 55 år gammel mand, skilt for 2 år siden. Igennem flere år et stigende alkoholforbrug. Et meget lille netværk ser kun enkelte venner fra jagtklubben.

Læs mere

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg

Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At

Læs mere

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE

PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE PIGEOMSKÆRING VEJLEDNING TIL FRONTMEDARBEJDERE OMSKÆRING ER STRAFBART Er du lærer, pædagog, sundhedsplejerske, læge eller sagsbehandler kan du møde familier, hvor der er mistanke om, at piger står for

Læs mere

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Lilian Zøllner, Agnieszka Konieczna, Lone Rask 2012 Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd Center for Selvmordsforskning Unges sårbarhed, tanker om selvskade og selvskadende adfærd

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede

Forslag til folketingsbeslutning om ret til behandling til selvmordstruede 2008/1 BSF 147 (Gældende) Udskriftsdato: 21. januar 2017 Ministerium: Folketinget Journalnummer: Fremsat den 27. marts 2009 af Özlem Sara Cekic (SF), Ole Sohn (SF), Line Barfod (EL) og Per Clausen (EL)

Læs mere

Om antagelser for den efterladte efter selvmord

Om antagelser for den efterladte efter selvmord Om antagelser for den efterladte efter selvmord Værdier i vores rygsæk At dø for egen hånd er ikke en indøvet og accepteret del af vores kultur. Mennesker i forhold øver sig i at være sammen, udvikle sig

Læs mere

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel

Regionshuset Viborg. Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel Regionshuset Viborg Psykiatri- og socialområdet Administrationen Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Ansøgning om økonomisk tilskud fra Ministeriet for

Læs mere

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik

Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statistiske informationer www.aarhus.dk/statistik Statsborgerskab og herkomst i Aarhus Kommune, 1. januar 2015 Informationen omfatter en opgørelse over antallet af borgere med henholdsvis udenlandsk statsborgerskab

Læs mere

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark

Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af selvmordsforsøg og selvmord i Danmark Beslutningsforslag nr. B 68 Folketinget 2013-14 Fremsat den 25. marts 2014 af Stine Brix (EL), Pernille Skipper (EL) og Nikolaj Villumsen (EL) Forslag til folketingsbeslutning om styrket forebyggelse af

Læs mere

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1

Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? STLG-1 H.O.Jørgensen 1 Hvorfor en undersøgelse om selvmordsadfærd blandt soldater? H.O.Jørgensen 1 1 Udsendte soldater Siden 1992 har Danmark haft udsendt ca. 28.000 soldater i internationale missioner. Balkan, Irak og Afghanistan

Læs mere

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge

Klinik for Selvmordsforebyggelse. Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Klinik for Selvmordsforebyggelse Afdeling for Specialfunktioner Glæisersvej 50, 1. sal 4600 Køge Program Klinik for selvmordsforebyggelse (rammerne, henvisning, patientforløb) Selvmord og selvmordsforsøg

Læs mere

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk)

Når børn mister. (Kilde til nedenstående: www.cancer.dk) Når børn mister Børn viser sorg på forskellige måder. Nogle reagerer med vrede, andre vender sorgen indad og bliver stille. Børns sorgproces er på flere måder længere og sejere end voksnes. (Kilde til

Læs mere

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL

Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Lilian Zøllner UNGES (MIS)TRIVSEL Center for Selvmordsforskning 2002 Unges (mis)trivsel Forfatteren og Center for Selvmordsforskning Odense, 2002 Det er tilladt at citere og bringe uddrag, herunder figurer

Læs mere

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING

BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING kolding kommune 2014 OV1_Kvadrat_RØD Kort udgave af BEREDSKABSPLAN OG HANDLEVEJLEDNING til forebyggelse og håndtering af sager med mistanke og viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge 1 Forebyggelse

Læs mere

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser

SELVMORDSADFÆRD. Det skønnes, at kun mellem 10 % og 50 % bliver opfanget af behandlingssystemet. Unge med spiseforstyrrelser COPING AF AGNETE LYNGBYE KRAMME OG SUSANNE MOUAZZENE SELVMORDSADFÆRD Forekomsten af selvmordsforsøg herhjemme er bekymrende høj for teenagere og i særlig grad dem med spiseforstyrrelser. På Center for

Læs mere

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv

Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv 6 Unges overvejelser om og forsøg på at tage deres eget liv Niels Ulrik Sørensen, Jens Christian Nielsen & Martha Nina Osmec 87 1. Indledning Dette kapitel belyser udbredelsen af selvmordstanker og selvmordsforsøg

Læs mere

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år

Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Agnieszka Konieczna, Lone Rask, Lilian Zøllner 2013 Selvskadende adfærd blandt unge mellem 13-19 år Del 1 Medicinforgiftning, støtte, mistrivsel og forældres skilsmisse Center for Selvmordsforskning Medicinforgiftning,

Læs mere

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn

Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Selvmordsforebyggelse for børn og unge på Vestfyn Kommuner med beredskab Bogense, Ejby, Otterup, Middelfart, Nørre Åby, Assens, Vissenbjerg, Glamsbjerg,

Læs mere

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge

Beredskab og Handlevejledning. Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Beredskab og Handlevejledning Forebyggelse og håndtering af sager med mistanke eller viden om vold og seksuelle krænkelser af børn og unge Forord Dette beredskab retter sig mod alle medarbejdere og ledere

Læs mere

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole

Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole Sorg & kriseplan Grøndalsvængets Skole 1 Indhold Indledning... 3 Ved dødsfald blandt elever... 3 Ved dødsfald eller ulykke i skoletiden... 4 Ved dødsfald blandt personale:... 4 Ved dødsfald i nær relation

Læs mere

Fokusgruppe om ensomhed

Fokusgruppe om ensomhed "Klik her og indsæt billede eller slet teksten" Fokusgruppe om ensomhed En ny Sundhedspolitik I forbindelse med at Egedal Kommune er i gang med at udarbejde en ny Sundhedspolitik i tæt dialog med kommunens

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009

Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Elevernes herkomst i grundskolen 2008/2009 Af Anne Mette Byg Hornbek 10 pct. af eleverne i grundskolen er af anden etnisk herkomst end dansk. Det absolutte antal efterkommere og indvandrere i folkeskolen

Læs mere

Indvandrere og efterkommere

Indvandrere og efterkommere Indvandrere og efterkommere - Få styr på definitionerne - Hvordan er sammensætningen i befolkningen lige nu Dorthe Larsen Indvandrere og efterkommere Indvandrere er født i udlandet. Ingen af forældrene

Læs mere

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg

Storyboard. Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori. Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Storyboard Læringsseminar 9. maj 2016 Lokal forandringsteori Klinik Psykiatri-Syd Aalborg Introduktion til storyboard Formålet med sessionen tirsdag d. 9. maj er at fortælle om jeres analyser og lokale

Læs mere

Rådgivning for Ansatte

Rådgivning for Ansatte nformation om Information om Rådgivning for ansatte Rådgivning for Ansatte - et tilbud om hjælp vejledning - et tilbud om hjælp ogogvejledning i dit liv og arbejde Trivsel Trivsel i dit liv og arbejde

Læs mere

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos

En bombe i familien. Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En bombe i familien Interview med Elene Fleischer, Ph.d. og formand for Nefos En ung, der laver et selvmordsforsøg, kan kalkulere med Det skal se ud, som om jeg dør, men jeg vil ikke dø. Men de tanker

Læs mere

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012

Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Justitsministeriet Direktoratet for Kriminalforsorgen Statistik- og sundhedskontoret Februar 2012 Opgørelse af indsatte og tilsynsklienters etniske baggrund pr. 29. november 2011. Den nyeste opgørelse

Læs mere

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006

Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Center for Selvmordsforskning Forsknings- og forebyggelsesprojekter Status januar 2006 Titel og type 1) Beskyttende faktorer for selvmordstanker og selvmordsadfærd blandt mennesker i sårbare livsfaser

Læs mere

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan?

Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Seminar V: Forebyggelse af psykosocial mistrivsel blandt ældre hvordan? Ældrepolitisk konference 29. april 2014 Lise Skov Pedersen, Projektleder, Socialstyrelsen Iben Stephensen, Programleder, Socialstyrelsen

Læs mere

Faktaserien Nr. 15. Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005

Faktaserien Nr. 15. Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Faktaserien Nr. 15 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009

Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningens bevægelser Årsafslutning 2009 Befolkningen i Esbjerg Kommune var ved udgangen af året 115.114 personer, en stigning på 519 personer i 2009. I 2009 blev der født 1.239 børn, mens antallet

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 18 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2005 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK

Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK Hvem kommer hertil? - migrationsstrømme til EU/DK 25. ausgust 2015 Professor, mag. scient. soc. Lisbeth B. Knudsen Institut for Sociologi og socialt Arbejde Aalborg Universitet, Kroghstræde 5, 9220 Aalborg

Læs mere

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1

Projekt Unfair. Børn Unge & Sorg. Susanne Svane 1 Børn Unge & Sorg Susanne Svane 1 Der er mange ting, der gør det enormt svært at gå i gymnasiet, når man mister en forælder. Det var rigtig svært for mig at se mine karakterer dale, netop fordi jeg var

Læs mere

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent.

Undersøgelsen definerer dårlig mental sundhed, som de 10 % af befolkningen som scorer lavest på den mentale helbredskomponent. Mental sundhed blandt voksne danskere 2010. Analyser baseret på Sundheds- og sygelighedsundersøgelsen 2005 Sundhedsstyrelsen 2010 (kort sammenfatning af rapporten) Baggrund og formål med undersøgelsen

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 B 68 endeligt svar på spørgsmål 10 Offentligt Holbergsgade 6 DK-1057 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M sum@sum.dk W sum.dk Folketingets Sundheds-

Læs mere

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB

INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB INSPIRATION TIL KRISEBEREDSKAB i menigheder og kirkelige fællesskaber Når livet gør ondt, har vi brug for mennesker, der tør stå ved siden af og bære med. Samtidig kan vi ofte blive i tvivl om, hvordan

Læs mere

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013. Indhold Forord.... 3 Lovgrundlag... 3 Dagtilbudsloven... 3 Børn- og ungepolitikker... 3 Udviklingsplan.... 4 Pædagogiske principper

Læs mere

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden

Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden Legalt provokerede aborter i Danmark i perioden 2006-2015 MED ANALYSER AF ABORTHYPPIGHEDER BLANDT INDVANDRERE, EFTERKOMMERE OG KVINDER MED DANSK OPRINDELSE 2017 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET

Læs mere

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl

Vejledning omkring. behandling af anmodning om kirkeasyl Vejledning omkring behandling af anmodning om kirkeasyl 2 Udgivet af Peter Skov-Jakobsen, Biskop i København, og Folkekirkens mellemkirkelige Råd. Kirken som tilflugtssted 3 Menigheder i Københavns Stift

Læs mere

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU.

Befolkning. Danskerne udgør lidt over 1,4 pct. af den samlede befolkning i EU. Danmark er et monarki, hvor der bor ca. 5,4 millioner mennesker. Mere end en million er under 17 år. Ligeledes er mere end en million over 60 år. Med andre ord er der ca. 3 millioner mennesker i den erhvervsaktive

Læs mere

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015

Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 20. august 2015 Befolkningen i København, Region Hovedstaden og hele landet, 1. januar 2015 Den 1. januar 2015 boede der 580.184 personer i København. I løbet af 2014 steg folketallet med 10.627 personer

Læs mere

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning

Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004. Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Faktaserien Nr. 13 Forfatterne og Center for Selvmordsforskning Odense, 2004 Det er tilladt at citere, kopiere m.v. fra dette hæfte med tydelig kildehenvisning Udgivet af Center for Selvmordsforskning

Læs mere

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune

Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune Psykiatri- og Rusmiddelplan for Skive Kommune 2018-2021 Forord Sundheds- og Forebyggelsesudvalget har det politiske ansvar for psykiatri- og rusmiddelområdet, der organisatorisk er en del af Sundhedsafdelingen.

Læs mere

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer?

Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER. Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? Mænds FOKUS psykiske sundhed MÆND HAR OGSÅ PSYKISKE PROBLEMER Ser du det? Taler du med ham om det? Er du opmærksom på mænds særlige symptomer? KØNSFORSKELLE I PSYKISKE SYGDOMME Depression er en folkesygdom:

Læs mere