som neurorehabilitering. Nøgleord: målsætning, følelser, motivation, apopleksi, rehabilitering, kommunikation, klientcentrering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "som neurorehabilitering. Nøgleord: målsætning, følelser, motivation, apopleksi, rehabilitering, kommunikation, klientcentrering."

Transkript

1 fag FAGARTIKKEL Målsætnings- og motivationsarbejde indenfor rehabilitering specielt med fokus på apopleksi Jens Olesen, fysioterapeut, master i Professionsuddannelse, specialist i rehabilitering, e-post: tele.dk Denne fagartikkelen, mottatt og aksepetert , er eksternt fagvurdert etter Tidsskriftet Fysioterapeutens retningslinjer på og redigert av Kjartan Vårbakken. Sammendrag Denne fagartikels formål er, at belyse og analysere målsætnings- og motivationsbegreberne for, at omsætte eksisterende videns betydninger for rehabilitering, set i et kommunikationsperspektiv med specielt fokus på apopleksi og hjerneskade. Etiske og faglige paradokser i forbindelse med rehabilitering gennemgås. Motivation er en relationel følelsesproces som kan påvirkes indefra såvel som udefra. ICFs personlige faktorers indflydelse på målsætnings- og motivationsprocessen fremhæves. Klientcentreret kommunikation, som indirekte kan motivere og katalysere patientens ressourcer, præsenteres kort. Målgruppen er fysioterapeuter og andre behandlere indenfor såvel rehabilitering som neurorehabilitering. Nøgleord: målsætning, følelser, motivation, apopleksi, rehabilitering, kommunikation, klientcentrering. Oppgitte interessekonflikter: ingen. Indledning En blodprop i hjernen er en traumatisk hændelse, hvor dele af ens liv, historie og krop, symbolsk afgår ved døden. På et katastrofalt øjeblik mistes kontrollen over tilværelsen. Ens værdighed, åndsevner, identitet, mobilitet og følelsesmæssige spændvidde forsvinder helt eller delvist, varigt eller midlertidigt. Kaos og desperation truer i denne kamp i mørkets ukendte grænseland, hvor fremtiden ofte opleves som en trussel. Derfor er en personlig identitetsrekonstruktion og følelsesmæssig bearbejdning nødvendig, før livet igen kan bemestres. Kriser som over er utgangspunktet for artikkelens tema: at motivasjon for å arbeide mot målsætninger er grunnlaget for vellykket rehabilitering. Dog, hvad betyder begreberne og hvordan kan terapeuter kommunisere for at bygge broer fra kriser til prosesser? Denne fagartikels formål er, at belyse og analysere målsætnings- og motivationsbegreberne for, at omsætte eksisterende videns betydninger for rehabilitering, set i et kommunikationsperspektiv med specielt fokus på neurorehabilitering. Etiske og faglige paradokser i forbindelse med rehabilitering gennemgås. Fordi motivation anses som en relationel følelsesproces, som kan påvirkes indefra af patienten selv, såvel som udefra, af behandlerne, fremheves derfor ICF s personlige faktorers indflydelse på målsætnings- og motivationsprocessen. Ligeledes introduceres klientcentreret kommunikation, som en mulig praksis tilgang, der kan motivere og katalysere patientens ressourcer. Artiklens helt overordnede budskab er, at rehabilitering har brug for et mere integreret samarbejde mellem det humanvidenskabelige og det sundhedsvidenskabelige paradigme. Målgruppen er fysioterapeuter og andre behandlere indenfor såvel rehabilitering som neurorehabilitering. Litteratur er søgt på Google Scholar på alle kombinationer af: Rehabilitation, stroke, neurorehabilitation, emotions, client centered, motivation and goal setting. Artikler og bøger er valgt ud fra, om de har egen dataindsamling eller gennemgår eksisterende litteratur. Hoveddel Teori og praksis på målsætningsområdet Rehabilitering og målsætning Rehabilitering er den lærings- og kommunikationsproces, hvor der aftales, hvad reha- 2 FYSIOTERAPEUTEN 10/10

2 Motivasjon for konkrete mål er grunnfjellet i rehabilitering. Men hva betyr begrepene? Og hvordan kommunisere effektivt om dem? Hvori består klientcentreret målsætningspraksis? Selvom en klientcentreret målsætningspraksis anses som idealet, er rehabiliteringslitteraturen ironisk nok uklar på, hvordan klientcentrering konkret udføres i praksis (8, 9). Litteraturen sondrer ikke imellem en målsætningspraksis, hvor patienten selvstændigt definerer målene, i modsætning til en praksis, hvor målene forhandles mellem behandlere og patient, samt imellem en praksis, hvor behandlerne definerer målene, uden forhandling. Dette kan undre, fordi indflydelse på målsætnings- og rehabiliteringsprocessen øger patienternes motivation og autonomi (1-7). Mest af alt undrer dog, at rehabilitering ikke lader sig inspirere mere af de store filosofiske og psykologiske humanvidenskabelige traditioner, som klientcentrering bygger på. Mere herom senere i artiklen. MOTIVASJON Arbeidet med å definere mål er grunnlaget for vellykket rehabilitering, ifølge artikkelforfatteren. Men hvordan kan terapeutene kommunisere for å bygge bro fra krise til suksess? Foto: Colourbox.com biliteringen målrettes imod samt udførslen heraf. Rehabiliteringsprocessen udvikler sig ofte fra dag til dag, og fra uge til uge, gennem spring, stop og kriser samt pludselige indsigter. Målsætningsarbejde er en følelsesmæssig mere end en kognitiv proces, som påvirker motivationen til, at deltage i rehabiliteringen (1). Mange af de mål der aftales har primært ejerskab af behandlerne (2). Apopleksipatienter oplever ofte deres autonomi tilsidesat og har sjældent reel indflydelse på valg af mål eller behandlingsmetoder (3, 4). Forskning i målsætningspraksis har store metodologiske begrænsninger og er generelt inkonsistent (5-7). Målsætningsarbejde er dog alligevel sund fornuft, fordi det formentlig påvirker patientens motivation og tilskynder til klientcentrering. Etiske og faglige paradokser i målsætningsarbejde Har vi brug for en forpligtende rehabiliteringsetik? Rehabilitering og definitionerne heraf er normative moralske begreber, som i praksis styres af politikernes, sundhedsmyndighedernes, ledelsesniveauernes samt behandlernes vidt forskellige udlægninger heraf (2, 6). Al tale om klientcentreret rehabilitering ligner derfor falsk varebetegnelse, så længe det er organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, der overordnet dominerer dagsordenen for visitation, målsætning, indlæggelsestid samt omfanget og arten af indsatsen (9, 10). Reel patient indflydelse herpå er en forudsætning, hvis klientcentrering skal være andet end uforpligtende og indholdsløs retorik (11). En myndighedsforpligtende rehabiliteringsetik er måske svaret på dette store paradoks. Det ville være mere klientcentreret, at beskrive overordnede patientrettigheder og behandlerpligter i referenceprogrammer eller i rehabiliteringsdefinitionerne eventuelt med en ombudsmandsinstitution for rehabilitering, som ankeinstans herfor. I Danmark kan sagsbehandling af hjælpemidler ankes. Manglende eller utilstrækkelig rehabilitering kan ikke. FYSIOTERAPEUTEN 10/2010 3

3 FAG FAGARTIKKEL Hvad med vores egne etiske og faglige idealer? Målsætnings- og rehabiliteringsprocessen er altså underlagt et ledelsesmæssigt pres for, at opnå kortere indlæggelser. Det betyder, at ledelser ofte vurderer behandlingsmæssig kvalitet på effektivitet, tid og økonomi, før faglig dygtighed og patienters individuelle behov. Herved pådrager ledelsen sig et stort medansvar for, at det faglige fokus fjernes fra, hvordan patienterne rehabiliteres optimalt til, hvad der på kort sigt er muligt og konkret lader sig gøre (9). Dette modsætningsfyldte paradoks er gift for mange behandleres engagement og motivation. De føler sig ofte meget alene om, at håndtere de svære etiske dilemmaer i den daglige kontakt med patienter og pårørende, som afledes heraf (12). Patientinddragelse ved svær hjerneskade Patienter bør i udgangspunktet deltage i alle møder af besluttende karakter (9-11). Målsætningsdrøftelser tidligt i forløbet kan dog paradoksalt nok være uden for nogle patienters formåen og er derfor potentiel uetisk. Behandlerne må i så fald undersøge og vurdere i nogle uger for så, at målsætte i dialog med de pårørende samt kommunikere beslutninger herom til patienten på en værdig måde. I denne gråzone mellem autonomi og paternalisme er den svære etiske kunst, at tage ansvar for at hjælpe, uden at tage mere ansvar end absolut nødvendigt fra patienten. Et andet paradoks er, hvorvidt behandlernes egne forventninger til målsætningsprocessen er baseret på, at patienterne, selv kan overskue mål og indsatsområder. Mange patienters overblik og klarsyn er som nævnt ofte påvirket. For de patienter som selv fornemmer, at der er noget galt, må det være en forfærdelig oplevelse især, hvis behandlerne ikke systematisk sikrer inddragelse af alle relevante forhold i målsætnings- og rehabiliteringsprocessen. Rehabilitering af følelsesmæssige problemer En del apopleksipatienter oplever selv følelsesmæssige problemer, som de største begrænsninger i livet, også efter endt rehabilitering (13). At målsætningsarbejde og rehabilitering overvejende inddrager patientens ydre livsverden, forstået som den fysiske krop, aktivitet og deltagelse, kan derfor undre. Herved overses paradoksalt nok ofte, rehabilitering af patientens indre livsverden, forstået som bemestring af de personlige identitets- og følelsesmæssige udfordringer (14-16). I kampene i mørkets grænseland overtager følelserne via «reptilhjernen»; amygdala og hjernestammen ofte mere af styringen, via ændringer af storhjernens arousal niveauer. Det kan medføre Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD). Symptomer på PTSD er nedsat følelsesmæssig spændvidde, opfarenhed og aggression, koncentrationsproblemer samt søvnproblemer og mareridt, som hos nogle apopleksi- og hjerneskadepatienter kræver rehabilitering (17). Måske kan PTSD også beskrives, som hjerner og kroppe uden følelser, frarøvet alle lyster, passioner, bekymringer og sorger. Denne beskrivelse passer muligvis også på nogle af de såkaldte «umotiverede» patienter. Følelser er kroppens «tanker» og «sprog» Følelser er altså kroppens tanker og budskaber, som taler et sprog, forstanden ikke altid forstår eller kan kontrollere. Følelser udtrykker sig lige så vel igennem kropssprog, handlinger og sindsstemninger som igennem tale. Unamuno (18) mener, at koblingen mellem kroppen, følelserne og forstanden er når vi sanser, føler, mærker og nogle gange forstår, hvad vi har brug for og lyst til: Der er faktisk mennesker som tilsyneladende kun tænker med hjernen, eller hvad nu det specifikt tænkende organ hedder; mens andre tænker med hele kroppen og sjælen, med blodet, med knoglemarven, med hjertet, med lungerne, med maven og med livet». Følelser spiller en større rolle for handlinger og adfærd end hjerneforskning traditionelt har anerkendt (19). Det er eksempelvis primært følelserne der afgør, hvad der er vigtigt eller ligegyldigt for os, hvad der gør os glade og håbefulde samt hvad vi synes er godt eller skidt. Løgstrup (20) mener følelserne er livets farver og gløder, hvis vi altså forstår dem: «Forståelsen af verden og vor verden er stemt. Forståelsen er betinget af dens stemthed. Uden følelse ingen forståelse fordi, betydningshorisonten åbnes af følelser». Hvad er motivation? De oversete personlige faktorer og ICF Motivation er uklart defineret i rehabiliteringslitteraturen (21). ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) beskriver motivation som «... en global mental funktion, en bevidst eller ubevidst drivkraft, som afføder intentionen til at handle.» Graden af motivation hænger imidlertid tæt sammen med oplevelsen af personlig relevans og meningsfuldhed for målrettet, at udføre en given præstation, handling eller aktivitet. Vigtige, men ofte oversete, dele af motivationsarbejde er derfor ICF s personlige faktorer, så som følelsesmæssige og kognitive ressourcer, coping- og mestringsevner, identitet, værdier, livssyn og livskvalitet (22). Jensen & Borg (23) skriver at: «ICF indfanger imidlertid ikke den subjektive betydning, som sygdom, symptomer og funktionsevnebegrænsninger har i personens livsførelse i hverdagen, og som ofte har afgørende indflydelse på personens motivation for at deltage aktivt i et rehabiliteringsforløb». Motivation: en målrettet relationel følelse og handling Psykologilitteraturen forstår motivation mere nuanceret end rehabiliteringslitteraturen (21). De forskellige psykologiske teorier er enige om, at motivation er en målrettet relationel følelse og handling, som løbene interagerer med sine omgivelser (24). Frølund (25) viser, at motivation skabes igennem målrettet handling, relation og åbenhed: «I rehabilitering er følgelig både behandler og siden patienten handlende, og uden dette samarbejde lykkes forløbet ikke. Behandlerens handling er at vise noget er muligt, patientens er at lade muligheden bryde sygdommens ufrihed.» I mørkets grænseland kan apati, aggression, depression, angst, meningsløshed og håbløshed, være følelsesmæssige reaktioner på en tilsyneladende umulig livssituation. Det rejser centrale spørgsmål omkring, hvordan vi vurderer om patienterne er «umotiverede». En faglig praksis som mange tilsyneladende finder helt naturlig (2, 6, 21). Fagligt ureflekterede vurderinger risikerer imidlertid, at blive selvopfyldende profetier, fordi 4 FYSIOTERAPEUTEN 10/2010

4 det vi tror om dig og hvordan vi ser på dig, sådan bliver du. En klientcentreret tankegang mener derimod, at al adfærd rummer en eller anden positiv intention, uanset hvor afvigende denne adfærd forekommer. Den etiske (ud)fordring er her, ifølge Løgstrup (26), at du holder et andet menneskes liv i din hånd: «Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej». Motivation: en ydre såvel som en indre relationsproces Behandlere har altid et medansvar for «umotiverede» patienter og uvirksom rehabilitering. «Umotiveret» betyder i første omgang, at patienten ikke forstår eller tillægger den aktuelle rehabilitering personlig relevans og meningsfuldhed. Udfordringen er derfor, at opfinde og kreativt tilrettelægge rehabiliteringsaktiviteter med helt særlig personlig relevans og meningsfuldhed. At behandlernes ydre rolle som aktiv motivationskatalysator ofte er lige så vigtig, som patientens eget indre motivationsarbejde, er derfor en overset pointe (21). Motiverende samtaler reducerer eksempelvis risikoen for depression og forbedrer markant apopleksipatienters følelsesliv (27). Følelserne er kongevejen til meningsfuld motivation I klientcentreret kommunikation er følelserne kongevejen til, at katalysere personlig relevant og meningsfuld motivation (28). For uddybning af klientcentrering henvises til den righoldige litteratur på området. Nedenfor beskrives kort klientcentrerings motiverende kræfter. Hvis vi behandlere virkelig evner, at være empatisk indfølende og accepterende, får vi et kraftfuldt motiverende kommunikationsværktøj til vores rådighed. Empati er vel at mærke ikke bare en teknik eller en tillært metode. Empati skal for at være ægte komme fra hjertet. Via opmærksomhed på de følelsesmæssige temaer, i patientens adfærd, handlinger og kommunikation, kan behandlerne stille kreative spørgsmål og fortælle små historier, metaforer og eventyr, som motiverer og fremmer følelsesmæssige ressourcer samt medvirker til identitetsrekonstruktion. Situationsfornemmelse samt modet til indfølende, med patientens tarv og autonomi for øje, at vove sig frem og handle spontant er derfor centralt. Mod, nærvær, engagement og kreativitet er her ikke det modsatte af struktur og overblik, men er tvært imod afhængig heraf (29). Det er umuligt ikke, ikke, at kommunikere De spørgsmål som vi behandlere stiller, åbner for én verden og lukker for andre verdener. Vi kan med andre ord ikke, ikke, kommunikere og påvirke. Det er komplet umuligt. Derfor er visse sundhedsprofessionelles «uskrevne regler» om afstand og neutralitet en illusion. Alt hvad vi gør, og ikke gør, i de relationer vi indgår i, påvirker naturligvis. Ved at vove kommunikationen fra menneske til menneske, anvendes dette selvindlysende kommunikationsfaktum i klientcentrering til systematisk, at påvirke identitets- og følelsesmæssige udfordringer samt til at katalysere motivation med særlig personlig relevans og meningsfuldhed. Ifølge Thornquist (30) er måden vi (be)handler og kommunikerer på derfor altafgørende for, hvordan patienterne påvirkes og motiveres. «...i selve valget af faglige handlinger formidler de professionelle implicit det, de anser for at være væsentligt og uvæsentligt, relevant og irrelevant. Således styrer de patientens meninger og handlinger på mange forskellige måder.» Kardinalpunktet er patientrelationen I klientcentreret kommunikation såvel som i rehabilitering har behandlerne hovedansvaret for relationen. Behandlere skal afslappet kunne agere nysgerrigt og åbent i forhold hertil for, at danne sig et overblik over, hvad der sker og er på spil i relationen. Naturligvis uden at (for)dømme patienten, apropos de forrige afsnit. Kardinalpunktet er derfor konstant at udbygge relationen. En veletableret relation er en udviklingsmulighed for både behandler og patient. Herved skaber man også sig selv mere plads som behandler, netop fordi medmennesket i patienten gives plads. Oprigtig klientcentreret åbenhed og imødekommenhed kommunikeres igennem samtale, humor, alvor, smil, berøringer, mimik og kropssprog samt øjnene, ja sågar igennem tavshed. At vove sig frem og blive imødekommet Klientcentrering anvender en indirekte og nænsom kommunikationsform, der ikke aktiverer modstand eller forsvar på samme konfronterende måde, som den motiverende samtale og andre mere direkte kommunikationsformer ofte gør. Helt centralt er, at opnå entydighed mellem de verbale og non-verbale budskaber. Pas derfor på, at dine ord og handlinger altid stemmer overens. Kommunikation lykkes når det verbale og non-verbale går hånd i hånd. Når du føler dig spontant og oprigtigt imødekommet af hele mig og jeg af hele dig. Løgstrup (26) siger det enkelt og smukt: «Det fundamentale i al kommunikation er, at vove sig frem og at blive imødekommet.» Den etiske udfordring i klientcentreret rehabilitering Vi arbejder allerede klientcentreret, vil nogle måske sige. I daglig praksis afgøres det imidlertid ikke af, hvad man siger og tror, men derimod af ens konkrete (be)handlinger i relationen med patienten. Det er uacceptabelt, hvis patienten ikke oplever sig imødekommet af behandleren, når patienten vover sig frem. Uanset hvad, så demotiveres patienten herved. Imødekommer patienten ikke behandleren, må denne overveje, om hun evner, at møde patienten klientcentreret eller søge vejledning. Alternativt må en anden behandler tage over. Hver gang vi behandlere ikke evner eller tør, at handle oprigtigt imødekommende er etikken såvel som klientcentreringen alvorligt truet. Klientcentreret rehabilitering forudsætter dialog mellem paradigmerne I et sundhedsvidenskabeligt perspektiv er behandleren eksperten for, at være skarp på diagnostik, behandling og genoptræning. Alligevel risikeres etiske og faglige fejl, hvis vi kun anvender sundhedsvidenskabelige metoder i målsætnings- og motivationsarbejdet. Det skyldes en uudviklet side ved sundhedsvidenskab eller dens foretrukne forskningsmetodevalg. Nemlig en begrænset interesse for humanvidenskabeligt menneske- og kommunikationsarbejde, som er centralt indenfor rehabilitering, hvor også patienten er ekspert. Et nyt australsk review (31) bekræfter, at alliancen eller relationen mellem behandler og patient, i sig selv har en positiv betydning for, og ofte en direkte FYSIOTERAPEUTEN 10/2010 5

5 FAG FAGARTIKKEL målbar effekt på, rehabiliteringen.nedenfor skitseres, hvordan dialogen imellem paradigmerne etableres i praksis: A. Først etableres den åbne og accepterende klientcentrerede kommunikation. B. Dernæst den ekspertstyrede sundhedsfaglige kommunikation omkring diagnostik, behandling og genoptræning. C. Herefter reetableres den åbne og accepterende klientcentrerede kommunikation. Afslutning Følelsesmæssigt engagement, motivation og virkelyst er et fælles ansvar Følelsesmæssigt engagement, motivation og virkelyst er et ansvar, som behandlere og patienter er fælles om. Behandlere har et fagligt såvel som et etisk medansvar herfor. Patienten har, afhængig af sine ressourcer, forskellige grader af et medansvar. Det er uetisk, hvis patienter på et spinkelt ureflekteret grundlag bedømmes som umotiverede. Motivationsarbejde forudsætter mod og indføling hos behandlerne Motivationsarbejde kræver mod og indføling hos behandlere, fordi vi tit er nødt til, at vove os frem og gå ind i mørkets følelsesmæssige grænseland sammen med patienterne. Samtidig arbejdes der med, at udvikle den relation som ofte gør, at patienten motiveres til gradvist, at gå fra at være passiv tilskuer til, at være aktiv deltager i rehabiliteringen, såvel som i eget liv. De to centrale processer i målsætnings- og motivationsarbejde Målsætnings- og motivationsarbejde er kunsten, at kombinere to videnskabelige processer. Den ene proces; krops-, aktivitets- og deltagelsesniveauerne i ICF, består i målsætning, planlægning og konkret udførelse af almindelig diagnostik, behandling og genoptræning samt praktisk tilpasning til livet med kronisk sygdom. Den anden proces; de personlige faktorer i ICF, består i målsætning, planlægning og udførelse af rehabiliteringen. Nemlig kommunikations- og menneskearbejdet med motivation og identitetsrekonstruktion samt de følelsesmæssige udfordringer, hvorefter livets farver og gløder forhåbentlig igen, kan bemestres. Udfordringen til målsætnings- og motivationsarbejde er, at få de to processer og videnskabelige paradigmer til, at samarbejde til gavn for patienternes rehabilitering. Tak Tak til fysioterapeuterne Jakob Grum, Lene Hansen, Marianne Borne, Johanne Rasmussen, Anne Karlsson, Sinne Christensen, Annette Ravnholt og David Hansen, psykologerne Lars Bak, Svend Andersen og Casper Larsen, neuropsykolog, Ph.d. Elizabeth Cantor-Graae, filosof, Mag. Art. Ph.d. Sune Frølund, lektor i specialpædagogik, Ph.d. John Maul, Dr. Scient. Soc. Dorte Gannik, Overlæge, neurolog Esther Greve, fysioterapeut, Ph.d. Nina Billenstein Schriver samt ergoterapeut Ph.d. Staffan Josephsson for Ph.d. kurset i Stockholm Litteratur 1. Van den Broek MD. Why does neurorehabilitation fail? Journal of Head Trauma Rehabilitation 2005; 20: Siegert RJ, McPherson KM, Taylor K. Toward a cognitive-affective model of goal-setting in rehabilitation: is self-regulation theory a key step? Disability and Rehabilitation 2004; 26(20): Wottrich AW, Stenstrøm C, Engardt M et al. Characteristics of physiotherapy sessions from the patient s and the therapist s perspective. Disability and Rehabilitation 2004; 26(20): Holliday RC, Cano S, Freeman JA et al. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2007; 78(6): McPherson KM Kayes N, Weatherall H. A pilot study of selfregulation informed goal setting in people with traumatic brain injury. Clinical Rehabilitation 2009; 23: Siegert RJ, Taylor WJ. Theoretical aspects of goal-setting and motivation in rehabilitation. Disability and Rehabilitation 2004; 26 (1): Wade DT. Goal setting in rehabilitation: an overview of what, why and how. Clinical Rehabilitation 2009; 23: Wilson BA. Goalplanning Rather Than Neuropsychological Tests Should Be Used To Structure And Evaluate Cognitive Neurorehabilitation. Brain Impairment 2003; 4(1): Cott CA. Client-centred rehabilitation: client perspectives. Disability And Rehabilitation 2004; 26(24): Shakespeare T. Disability Rights and Wrongs. Routledge, Efraimsson E, Sandman PO, Hydén L-C et al. Discharge planning: «fooling ourselves?» patient participation in conferences. Journal of Clinical Nursing 2004; 13(5): Blackmer J. Ethical Issues in Rehabilitation Medicine. Scand J Rehab Med 2000; 32: Cardol M, van den Bos GAM, Beelen A et al. Beyond disability; perceived participation in people with chronic disabling conditions. Clinical Rehabilitation 2002; 16: Ylvisaker M, McPherson KM, Kayes N, et al. Metaphoric identity mapping: Facilitating goal setting and engagement in rehabilitation after traumatic brain injury. Neuropsychologic Rehabilitation 2008; 18: Aujolat I, Marcolongo R, Bonadiman L et al. Reconsidering patient empowerment in chronic illness: A critique of models of self-efficacy and bodily control. Social Science & Medicine 2008; 66: Ellis-Hill C, Payne S, Ward C. Using stroke to explore the Life Thread Model: An alternative approach to understanding rehabilitation following an acquired disability. Disability & Rehabilitation 2008;30(2): Bruggimann L, Annoni JM, Staub F et al. Chronic posttraumatic stress symptoms after nonsevere stroke. NEUROLOGY 2006; 66: Unamuno M. The Tragic Sense of Life. Globusz Publishing New York Berlin, 1972, s LeDoux J. The emotional brain. Phoenix, Løgstrup K. Vidde og prægnans. Gyldendal, 1976, s Maclean N, Pound P, Wolfe C et al. The Concept of Patient Motivation - A Qualitative Analysis of Stroke Professionals Attitudes. Stroke 2002; 33: McDougall J, Wright V, Rosenbaum P. The ICF model of functioning and disability: Incorporating quality of life and human development. Development Neurorehab 2010; 13(3): Juul Jensen U, Borg T. Paradigmer og praksisformer i rehabilitering en analytisk tilgang. Arbejdspapir fra Hammel Neurocenter. Oktober 2004 Februar Rado S. Adaptional Psychodynamics: Motivation and Control. 1. Edition. New York: Science House, Frølund S. Medard Boss Lægekunst. Sociologi I Dag, nr. 3, Løgstrup K. Den etiske Fordring. Gyldendals Bogklubber, s 19 og s Watkins CL, Auton MF, Deans CF et al. Motivational interviewing early after acute stroke. Stroke 2007; 38: Rogers CA. A way of being. Houghton-Mifflin Company, Lankton CH, Lankton SR. Tales of Enchantment, Goaloriented Metaphors for Adults And Children in Therapy. Brunner/Mazel Publishers, New York, Thornquist E. Klinik Kommunikation Information. Hans Reitzels Forlag, 2000, s Hall, AM, Ferreira, PH, Maher, CG et al. The Influence of the Therapist Patient Relationsship on Treatment Outcome in Physical Rehabilitation: A Systematic Review. Physical Therapy 2010; 90(8): FYSIOTERAPEUTEN 10/2010

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk

Konflikthåndtering. freddy.sahl@webspeed.dk Konflikthåndtering 1 !" # # 2 Hvorfor arbejde med konflikter? De er uundgåelige frugtbare og smertelige Man kan lære at håndtere dem bedre og dermed minimere vold og lidelser, spare tid, penge og energi.

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 78419264 Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv?

Rehabiliterende sygepleje et nyt perspektiv? Sanne Angel ph.d. Lektor Sektion for Sygpleje, Institut for Folkesundhed, Health Aarhus Universitet Lena Aadal ph.d. Forskningsansvarlig Sygeplejerske Regionshospitalet Hammel Neurocenter, Universitetsklinik

Læs mere

VEJLE den 6. november 2014

VEJLE den 6. november 2014 VEJLE den 6. november 2014 Irene Oestrich, Psykolog., Ph.D. Adj. professor SKOLEN FOR EVIDENSBASERET PSYKOTERAPI REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 1 retten til at blive elsket uden at skulle gøre noget for

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren

Rehabilitering. Resultat og forankring af indsatsen afhænger af, om borgeren 8 l ergoterapeuten l maj 2005 i sundhed Patienten i centrum. Det plejer at være et plus-ord. Men med tilføjelsen Patienten har ansvar for sin behandling og ret til selvbestemmelse, risikerer tankegangen

Læs mere

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi

Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Aktiv deltagelsesrapport Person- og klientcentreret terapi Modul 5B Intervention i et pædagogisk psykologisk perspektiv Januar 2008 11.983 anslag Gitte Holst Larsen (gl)1372685 Indholdsfortegnelse Modul

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Stress - definition og behandling

Stress - definition og behandling Stress - definition og behandling fra en psykologs vindue Af Aida Hougaard Andersen Stress er blevet et af vor tids mest anvendte begreber. Vi bruger det i hverdagssproget, når vi siger: vi er stressede

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE?

KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? KAN PSYKOEDUKATION BIDRAGE TIL STØRRE LIVSKVALITET OG BEDRE HELBRED HOS DE PÅRØRENDE? Demensdagene den 11.-12. maj 2015 Symposium 12: Husk de pårørende! Gerontopsykolog Anna Aamand, Ældrepsykologisk Klinik,

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES

Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Du bliver hvad du tænker SELVVÆRD SELVINDSIGT SELVTILLID SUCCES Indholdsfortegnelse Forord 4 1. Selvindsigt en gave du selv skal finde! 7 2. Mentale principper for dine tanker og handlinger 10 Princippet

Læs mere

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San.

Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver. v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Intelligent træningsudstyr Muligheder og perspektiver v. Tonny Jæger Pedersen Udviklingsfysioterapeut MI + Stud. Scient. San. Der var engang I sommeren 2000, hvor professor Henrik Hautop Lund fra Mærsk

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt

De vigtigste teknikker. Metode. Af Ulla Schade og Ebbe Lavendt Fokus på sundhed og livsstil er med til at forstærke menneskers ønske om og behov for forandring. Men hvad med motivationen? Den motiverende samtale har som metode i coaching dokumenteret effekt i forhold

Læs mere

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut

Positiv psykologi. skaber trivsel, vækst og læring. Af Helle Fisker, psykoterapeut Positiv psykologi skaber trivsel, vækst og læring Af Helle Fisker, psykoterapeut 22 Børn er forskellige og som udgangspunkt nysgerrige, frie og med stor lyst til at udforske og lære. Lysten og positive

Læs mere

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk

Patientinddragelse. Morten Freil Direktør. Danske Patienter www.danskepatienter.dk Patientinddragelse Morten Freil Direktør Danske Patienter www.danskepatienter.dk Oplægget Sundhedsvæsenets udfordringer nu og i fremtiden Patientinddragelse i eget forløb i udvikling af sundhedsvæsenets

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator

Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis. Hanne Lisby, Koordinator Tværfaglige Uddannelsesgrupper i Klinisk Praksis Hanne Lisby, Koordinator 1 Hvorfor. http://www.youtube.com/watch?v=tw6o60hpl5o Aalborg Universitetshospital: Handleplan 2014: Et lærende hospital: September

Læs mere

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen

Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering. Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Uddannelse af Ergoterapeuter og Fysioterapeuter og Rehabilitering Hans Lund lektor, studieleder Syddansk Universitet professor Høgskolen i Bergen Udgangspunkt Hvad er rehabilitering og hvad betyder denne

Læs mere

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for

Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for Paper til Technucation session 44 ved konferencen: Nordisk netværk for professionsforskning den 25. oktober 2012 Ulla Gars Jensen, Lektor ved Institut for sygepleje Professionshøjskolen Metropol og forsker

Læs mere

Dit (arbejds-) liv som senior

Dit (arbejds-) liv som senior Dit (arbejds-) liv som senior - Håndtering af livsændringer Dansk Magisterforening, København og Århus 1/10 og 13/11 2014 Direktør cand.psych. Morten Holler Tal fra Danmarks Statistik: Hovedparten af de

Læs mere

Hvad skal eleverne lære og hvorfor?

Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Hvad skal eleverne lære og hvorfor? Af Karina Mathiasen Med indførelse af Folkeskolereformen og udarbejdelse af Folkeskolens nye Fælles Mål er der sat fokus på læring og på elevernes kompetenceudvikling.

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

konstruktiv kommunikation

konstruktiv kommunikation En introduktion til konstruktiv kommunikation Grethe Lindbjerg Sørensen Konstruktiv kommunikation introduktion Indhold Indledning... 3 Følelsesmæssig intelligens... 4 De to stresshormonsystemer... 4 Amygdalakapringer

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget

Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Mine overvejelser under forberedelsen af oplæget Min største udfordring ved at holde oplæget var at jeg ville prøve at holde det på dansk. Mit modersmål er engelsk, og det med at skulle tale et fremmedsprog

Læs mere

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme

Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Lotte Ekstrøm Petersen Fysioterapeut Master i Sundhedspædagogik og Sundhedsfremme Workshop ved Årskursus for myndighedspersoner i Svendborg 17. november 2014 Formålet med workshoppen En præcisering af

Læs mere

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet

Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Bobby Professor, dr.med Enhed for Psykoonkologi og Sundhedspsykologi Onkologisk Afd. D Aarhus Universitetshospital Politisk korrekthed eller styrkelse af kvalitetsarbejdet Årsmøde, 2015 Sundhedsvæsenet

Læs mere

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm.

Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby. E-mail:lottrodk@rm. Lotte Ørneborg Rodkjær, Forskningssygepl., MPH, PhD,lektor Infektionsmedicinsk afd. Q, Aarhus Universitetshospital, Skejby E-mail:lottrodk@rm.dk En ideologi og en praksis der indebærer engagement i patienternes

Læs mere

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18

Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Vejledning til grundfaget psykologi i erhvervsuddannelserne Fagbilag 18 Gældende fra 1. Juli 2011 Uddannelsesstyrelsen, Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser 1. Indledning... 1 2. Formål... 1 3. Undervisningen...

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

De pædagogiske læreplaner og praksis

De pædagogiske læreplaner og praksis De pædagogiske læreplaner og praksis Medarbejderne har på en personaledag lavet fælles mål for læreplanerne, og på den måde har dagtilbuddet et fælles afsæt, alle medarbejderne arbejder ud fra. Der er

Læs mere

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning

Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Metoder i botilbud for voksne med udviklingshæmning Socialtilsyn Årsmøde 2015 Dorte From, Kontor for kognitive handicap og hjerneskade Metodemylder i botilbud for mennesker med udviklingshæmning Rapporten

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI

IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI IDÉGRUNDLAG OG STRATEGI Psykiatrisk Afdeling Middelfart 2015 og frem 10. december VÆRDIER - RELATIONELLE EVNER Vi udfolder Psykiatriens værdier: respekt, faglighed og ansvar, ved at handle i tiltro til,

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

Lektions- og pensumbeskrivelse

Lektions- og pensumbeskrivelse Lektions- og pensumbeskrivelse Mentaltræning og personligt udviklingsforløb for hørehæmmede Understøtter og udvikler hørehæmmedes menneskelige og personlige potentiale Indhold: 1. Overordnede udbytte af

Læs mere

Sidder du fast i angstens spil?

Sidder du fast i angstens spil? INDLEDNING Sidder du fast i angstens spil? Det er, som om alt, der er forbundet med mulige og umulige katastrofer, tiltrækker din hjerne som en magnet. Du går i virkeligheden og bekymrer dig om og lægger

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION?

HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION? HVIS MÅLET ER EN SAMMENHÆNGENDE OG HELHEDSORIENTERET INDSATS ER SVARET DA KOORDINATION? CHALOTTE GLINTBORG, PH.D STUDERENDE, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL

Læs mere

Funktionelle Lidelser

Funktionelle Lidelser Risskov 2011 Psykiater Lone Overby Fjorback lonefjor@rm.dk Psykiater Emma Rehfeld emmarehf@rm.dk Forskningsklinikken for Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital www.funktionellelidelser.dk Funktionelle

Læs mere

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien?

Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen Stress og sclerose. hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Center for Beredskabspsykologi i samarbejde med Scleroseforeningen I SAMARBEJDE MED SCLEROSEFORENINGEN hvordan håndteres det af den enkelte og i familien? Henrik Lyng Cand.psych., autoriseret krise- og

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Spil og behandlingsprogrammer

Spil og behandlingsprogrammer Spil og behandlingsprogrammer KABS VIDENs konference 2013 "Stofmisbrug 2020" Psykolog Johan Eklund Ishiguro, 2006, p. 328 Antropomorfisering Dehumanisering PPR Hillerød 1) Spils psykologiske virkemidler

Læs mere

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd?

Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Selvværd og selvtillid - hvordan styrker vi vores eget og vore børns selvværd? Psykolog, aut. Aida Hougaard Andersen Sædden kirke, aleneforældrenetværket 27. feb. 2015 Aftenens underemner 1. Definitioner

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Mening og ledelse i forandring?

Mening og ledelse i forandring? Workshop i Middelfart På lederkonference for ledende fysioterapeuter. D. 2. november 2006 kl. 10-13 Mening og ledelse i forandring? Når forandring er blevet en tilstand, skal meningen skabes i håndteringen

Læs mere

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER

NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER NÅR BØRN SKAL FLYTTE TIL EN NY SKOLE UDFORDRINGER BELASTNINGER OG MULIGHEDER Foredrag, SFO Marienlyst: 22.09.2010 Hvem er jeg? www.johnhalse.dk, e-mail:halse@post4.tele.dk John Aasted Halse, Cand.pæd.

Læs mere

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL

ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL C ALGARY-CAMBRIDGE GUIDEN TIL KOMMUNIKATION MELLEM PATIENT OG SUNDHEDSPROFESSIONEL Denne guide er en let bearbejdet oversættelse fra bogen Skills for Communicating with Patients af Jonathan Silverman,

Læs mere

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind

HM Psykoterapeut. Heilesen & Mygind HM Psykoterapeut Heilesen & Mygind Uddannelsens formål De studerende på Heilesen & Myginds 4-årige psykoterapeutuddannelse HM Psykoterapeut undervises i Transbiologisk Psykoterapi. et med uddannelsen i

Læs mere

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014

Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur- og roller anno 2025- Hvad skal sundhedsvæsnet matche? Trine Lassen juni 2014 Patientkultur og - roller anno 2025 - Hvad skal sundhedsvæsenet matche? Formålet med oplægget er at give nogle

Læs mere

AT 3.1 2015. august 2015 / MG

AT 3.1 2015. august 2015 / MG AT 3.1 2015 august 2015 / MG TIDSPLAN Uge Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag 34 Introduktion til forløbet Vejledning om valg af emne og fag 35 Frist for valg af sag og fag kl. 9.45 Vejlederfordeling

Læs mere

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger

Sælgeruddannelsen. Den bevidste sælger Sælgeruddannelsen Den bevidste sælger Vindere i salget har en plan tabere har en undskyldning I arbejdet med salg og forbedring af performance er det vigtigt, at man konstant træner og udfordrer sig selv

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Mindjuice s Coachuddannelse

Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse Mindjuice s Coachuddannelse er opstået ud af mange års erfaring med coaching kombineret med et voksende commitment om at skabe ekstraordinære coaches. Med ekstraordinær mener

Læs mere

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail

Stress, vold og trusler: En giftig cocktail Stress, vold og trusler: En giftig cocktail v. Kasper Kock Pædagogisk vejleder/ afdelingsleder & Michael Harboe Specialpædagogisk konsulent/ projektleder Begge Atlass & Studio III instruktører Emner Præsentation

Læs mere

Træneren som kommunikator og konfliktløser

Træneren som kommunikator og konfliktløser Træneren som kommunikator og konfliktløser En praktisk håndbog til dig, der fungerer som leder og rollemodel i Silkeborg IF. Udarbejdet af Eddie Kragelund Børnekonsulent Silkeborg IF Med det formål, at

Læs mere

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb?

Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Har ergoterapeuter belæg for at de er uundværlige i apopleksi rehabiliteringsforløb? Apopleksirehabilitering de ideelle forløb 25. + 26. september 2006 Anette Enemark Larsen Ergoterapeut, M.Sc. Oplæggets

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Er sundhedspædagogik vejen frem?

Er sundhedspædagogik vejen frem? Institut for Pædagogik og Uddannelse AARHUS UNIVERSITET Er sundhedspædagogik vejen frem? Måske ikke alene men det sundhedspædagogiske arbejde er én vej Jeanette Magne Jensen, lektor i sundhedspædagogik

Læs mere

Et praksis perspektiv på evidens

Et praksis perspektiv på evidens Et praksis perspektiv på evidens - Hvordan kan borgerens og omsorgsmedarbejderens hverdag se ud, når evidens er på dagsordenen? Klaus Bjerre Kyllingsbæk, forstander Helhedstilbuddet Bank Mikkelsensvej

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige

Perspektiver på det gode børneliv. - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Perspektiver på det gode børneliv - En fælles skole- og dagtilbudspolitik for de 0-16 årige Den fælles politik

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Temadag Fredag d. 12. oktober http://odont.au.dk/uddannelse/undervisningi-psykologi-paa-odontologi/ V. Britt Riber Opsamling fra sidst Ønsker for undervisning Repetition af stress og stresshåndtering Kommunikation

Læs mere

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY

DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY DAGTILBUDENE SOM LÆRINGSMILJØ OLE HENRIK HANSEN AALBORG UNIVERSITY Empati»( ) evnen til at drage slutninger om mentale tilstande hos en selv og andre» (Rutherford et al., 2010). Adskiller os fra alle

Læs mere

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn

Nina Ekman og Stine Reintoft. Mindfulness. for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness for dig som mor med det lille barn Nina Ekman og Stine Reintoft Mindfulness for dig som mor med det lille barn Mindfulness

Læs mere

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER

UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER UDDANNELSE I KOGNITIV ADFÆRDSTERAPI FOR PSYKOLOGER OG LÆGER Fælles om færdigheder Fra starten af 2016 udbyder Mindwork & Cektos i fællesskab specialiseringsmodulet i kognitiv adfærdsterapi. Vi forener

Læs mere

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad?

Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? FAGLIGT HJØRNE Interview v/faglig sekretær Ingelise Rangstrup Stress på arbejdspladsen et modefænomen eller hvad? Hvis du føler dig stresset i din hverdag, så deler du vilkår med rigtig mange andre mennesker,

Læs mere

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende

Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Kursus: Den palliative indsats i Region Nordjylland. Omsorgen for de alvorligt syge og døende mennesker og deres pårørende Formålet med kurset er at: udbrede kendskab til den palliative indsats i Region

Læs mere

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition

Vision - Formål. Politikken har til formål: Definition Trivselspolitik Indledning Vores hverdag byder på høje krav, komplekse opgaver og løbende forandringer, som kan påvirke vores velbefindende, trivsel og helbred. Det er Silkeborg Kommunes klare mål, at

Læs mere

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE

SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE SUNDHEDSCENTRET HOLBÆK KOMMUNE TILBYDER DIG STØTTE Hvis du har udfordringer med: Livsstil - Rygning - Vægten - Kronisk sygdom Angst og depression - Smerter - KOL - Hjertet Kræft - Ryggen - Diabetes Kontakt:

Læs mere

Ekstraordinære organisationer

Ekstraordinære organisationer Ekstraordinære organisationer Vi har brug for organisationer og ledere, der tager stilling til den verden og den tid, vi bevæger os i. Det mener Roxana Kia, som bl.a. er instruktør og kaospilot, og som

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Omsorg og rehabilitering

Omsorg og rehabilitering Omsorg og rehabilitering Indhold Definition af omsorg Definition af rehabilitering Giver det mening at modstille omsorg og rehabilitering? Når rehabilitering lyser, hvilke skygger kaster den så? Konklusion

Læs mere

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.

Manual til den danske version af. Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01. Manual til den danske version af Impact on Participation and Autonomy questionnaire (IPA-DK) Manual til IPA-DK, senest opdateret 02.01.14 Side 1 Indholdsfortegnelse Formål og målgruppe... 3 Beskrivelse

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004

Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Ringe Vandrehjem d. 30.10.2004 Voksenpsykologi Det kunne være så meget. Men her sættes først fokus på Personlighed så Hvordan påvirker vi hinanden?... Og endelig Sportspsykologi/Idrætspsykologi EN DEFINITION:

Læs mere

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003

Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håbets psykologi. Psykolog Lotte Mølsted 2003 Håb er ligesom frygten knytte til fremtiden. De bygger begge på, at vi mennesker forestiller os fremtiden, drømmer og fortæller os selv historier om fremtiden.

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet!

Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du siger ikke dét, du tror, du siger. Du siger dét, der bliver opfattet! Du vil gerne være bedre til at kommunikere med dine arbejdskollegaer. Du vil gerne tages seriøst, når du siger noget, og du vil

Læs mere

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser

Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser 20/01/12 Supervision af tværfaglig behandling af svære personlighedsforstyrrelser Psykolog Rikke Bøye Klinik for Personlighedsforstyrrelser

Læs mere

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering

Koordinering og kvalitet i den komplekse neuro-rehabilitering Koordinering og kvalitet i den komplekse neurorehabilitering Møder du i dit arbejde med neurorehabilitering muren på vej op ad bjerget eller på vej ned ad bjerget? Krav, udfordringer og muligheder i neurorehabiliteringen,

Læs mere