som neurorehabilitering. Nøgleord: målsætning, følelser, motivation, apopleksi, rehabilitering, kommunikation, klientcentrering.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "som neurorehabilitering. Nøgleord: målsætning, følelser, motivation, apopleksi, rehabilitering, kommunikation, klientcentrering."

Transkript

1 fag FAGARTIKKEL Målsætnings- og motivationsarbejde indenfor rehabilitering specielt med fokus på apopleksi Jens Olesen, fysioterapeut, master i Professionsuddannelse, specialist i rehabilitering, e-post: tele.dk Denne fagartikkelen, mottatt og aksepetert , er eksternt fagvurdert etter Tidsskriftet Fysioterapeutens retningslinjer på og redigert av Kjartan Vårbakken. Sammendrag Denne fagartikels formål er, at belyse og analysere målsætnings- og motivationsbegreberne for, at omsætte eksisterende videns betydninger for rehabilitering, set i et kommunikationsperspektiv med specielt fokus på apopleksi og hjerneskade. Etiske og faglige paradokser i forbindelse med rehabilitering gennemgås. Motivation er en relationel følelsesproces som kan påvirkes indefra såvel som udefra. ICFs personlige faktorers indflydelse på målsætnings- og motivationsprocessen fremhæves. Klientcentreret kommunikation, som indirekte kan motivere og katalysere patientens ressourcer, præsenteres kort. Målgruppen er fysioterapeuter og andre behandlere indenfor såvel rehabilitering som neurorehabilitering. Nøgleord: målsætning, følelser, motivation, apopleksi, rehabilitering, kommunikation, klientcentrering. Oppgitte interessekonflikter: ingen. Indledning En blodprop i hjernen er en traumatisk hændelse, hvor dele af ens liv, historie og krop, symbolsk afgår ved døden. På et katastrofalt øjeblik mistes kontrollen over tilværelsen. Ens værdighed, åndsevner, identitet, mobilitet og følelsesmæssige spændvidde forsvinder helt eller delvist, varigt eller midlertidigt. Kaos og desperation truer i denne kamp i mørkets ukendte grænseland, hvor fremtiden ofte opleves som en trussel. Derfor er en personlig identitetsrekonstruktion og følelsesmæssig bearbejdning nødvendig, før livet igen kan bemestres. Kriser som over er utgangspunktet for artikkelens tema: at motivasjon for å arbeide mot målsætninger er grunnlaget for vellykket rehabilitering. Dog, hvad betyder begreberne og hvordan kan terapeuter kommunisere for at bygge broer fra kriser til prosesser? Denne fagartikels formål er, at belyse og analysere målsætnings- og motivationsbegreberne for, at omsætte eksisterende videns betydninger for rehabilitering, set i et kommunikationsperspektiv med specielt fokus på neurorehabilitering. Etiske og faglige paradokser i forbindelse med rehabilitering gennemgås. Fordi motivation anses som en relationel følelsesproces, som kan påvirkes indefra af patienten selv, såvel som udefra, af behandlerne, fremheves derfor ICF s personlige faktorers indflydelse på målsætnings- og motivationsprocessen. Ligeledes introduceres klientcentreret kommunikation, som en mulig praksis tilgang, der kan motivere og katalysere patientens ressourcer. Artiklens helt overordnede budskab er, at rehabilitering har brug for et mere integreret samarbejde mellem det humanvidenskabelige og det sundhedsvidenskabelige paradigme. Målgruppen er fysioterapeuter og andre behandlere indenfor såvel rehabilitering som neurorehabilitering. Litteratur er søgt på Google Scholar på alle kombinationer af: Rehabilitation, stroke, neurorehabilitation, emotions, client centered, motivation and goal setting. Artikler og bøger er valgt ud fra, om de har egen dataindsamling eller gennemgår eksisterende litteratur. Hoveddel Teori og praksis på målsætningsområdet Rehabilitering og målsætning Rehabilitering er den lærings- og kommunikationsproces, hvor der aftales, hvad reha- 2 FYSIOTERAPEUTEN 10/10

2 Motivasjon for konkrete mål er grunnfjellet i rehabilitering. Men hva betyr begrepene? Og hvordan kommunisere effektivt om dem? Hvori består klientcentreret målsætningspraksis? Selvom en klientcentreret målsætningspraksis anses som idealet, er rehabiliteringslitteraturen ironisk nok uklar på, hvordan klientcentrering konkret udføres i praksis (8, 9). Litteraturen sondrer ikke imellem en målsætningspraksis, hvor patienten selvstændigt definerer målene, i modsætning til en praksis, hvor målene forhandles mellem behandlere og patient, samt imellem en praksis, hvor behandlerne definerer målene, uden forhandling. Dette kan undre, fordi indflydelse på målsætnings- og rehabiliteringsprocessen øger patienternes motivation og autonomi (1-7). Mest af alt undrer dog, at rehabilitering ikke lader sig inspirere mere af de store filosofiske og psykologiske humanvidenskabelige traditioner, som klientcentrering bygger på. Mere herom senere i artiklen. MOTIVASJON Arbeidet med å definere mål er grunnlaget for vellykket rehabilitering, ifølge artikkelforfatteren. Men hvordan kan terapeutene kommunisere for å bygge bro fra krise til suksess? Foto: Colourbox.com biliteringen målrettes imod samt udførslen heraf. Rehabiliteringsprocessen udvikler sig ofte fra dag til dag, og fra uge til uge, gennem spring, stop og kriser samt pludselige indsigter. Målsætningsarbejde er en følelsesmæssig mere end en kognitiv proces, som påvirker motivationen til, at deltage i rehabiliteringen (1). Mange af de mål der aftales har primært ejerskab af behandlerne (2). Apopleksipatienter oplever ofte deres autonomi tilsidesat og har sjældent reel indflydelse på valg af mål eller behandlingsmetoder (3, 4). Forskning i målsætningspraksis har store metodologiske begrænsninger og er generelt inkonsistent (5-7). Målsætningsarbejde er dog alligevel sund fornuft, fordi det formentlig påvirker patientens motivation og tilskynder til klientcentrering. Etiske og faglige paradokser i målsætningsarbejde Har vi brug for en forpligtende rehabiliteringsetik? Rehabilitering og definitionerne heraf er normative moralske begreber, som i praksis styres af politikernes, sundhedsmyndighedernes, ledelsesniveauernes samt behandlernes vidt forskellige udlægninger heraf (2, 6). Al tale om klientcentreret rehabilitering ligner derfor falsk varebetegnelse, så længe det er organisatoriske og ledelsesmæssige forhold, der overordnet dominerer dagsordenen for visitation, målsætning, indlæggelsestid samt omfanget og arten af indsatsen (9, 10). Reel patient indflydelse herpå er en forudsætning, hvis klientcentrering skal være andet end uforpligtende og indholdsløs retorik (11). En myndighedsforpligtende rehabiliteringsetik er måske svaret på dette store paradoks. Det ville være mere klientcentreret, at beskrive overordnede patientrettigheder og behandlerpligter i referenceprogrammer eller i rehabiliteringsdefinitionerne eventuelt med en ombudsmandsinstitution for rehabilitering, som ankeinstans herfor. I Danmark kan sagsbehandling af hjælpemidler ankes. Manglende eller utilstrækkelig rehabilitering kan ikke. FYSIOTERAPEUTEN 10/2010 3

3 FAG FAGARTIKKEL Hvad med vores egne etiske og faglige idealer? Målsætnings- og rehabiliteringsprocessen er altså underlagt et ledelsesmæssigt pres for, at opnå kortere indlæggelser. Det betyder, at ledelser ofte vurderer behandlingsmæssig kvalitet på effektivitet, tid og økonomi, før faglig dygtighed og patienters individuelle behov. Herved pådrager ledelsen sig et stort medansvar for, at det faglige fokus fjernes fra, hvordan patienterne rehabiliteres optimalt til, hvad der på kort sigt er muligt og konkret lader sig gøre (9). Dette modsætningsfyldte paradoks er gift for mange behandleres engagement og motivation. De føler sig ofte meget alene om, at håndtere de svære etiske dilemmaer i den daglige kontakt med patienter og pårørende, som afledes heraf (12). Patientinddragelse ved svær hjerneskade Patienter bør i udgangspunktet deltage i alle møder af besluttende karakter (9-11). Målsætningsdrøftelser tidligt i forløbet kan dog paradoksalt nok være uden for nogle patienters formåen og er derfor potentiel uetisk. Behandlerne må i så fald undersøge og vurdere i nogle uger for så, at målsætte i dialog med de pårørende samt kommunikere beslutninger herom til patienten på en værdig måde. I denne gråzone mellem autonomi og paternalisme er den svære etiske kunst, at tage ansvar for at hjælpe, uden at tage mere ansvar end absolut nødvendigt fra patienten. Et andet paradoks er, hvorvidt behandlernes egne forventninger til målsætningsprocessen er baseret på, at patienterne, selv kan overskue mål og indsatsområder. Mange patienters overblik og klarsyn er som nævnt ofte påvirket. For de patienter som selv fornemmer, at der er noget galt, må det være en forfærdelig oplevelse især, hvis behandlerne ikke systematisk sikrer inddragelse af alle relevante forhold i målsætnings- og rehabiliteringsprocessen. Rehabilitering af følelsesmæssige problemer En del apopleksipatienter oplever selv følelsesmæssige problemer, som de største begrænsninger i livet, også efter endt rehabilitering (13). At målsætningsarbejde og rehabilitering overvejende inddrager patientens ydre livsverden, forstået som den fysiske krop, aktivitet og deltagelse, kan derfor undre. Herved overses paradoksalt nok ofte, rehabilitering af patientens indre livsverden, forstået som bemestring af de personlige identitets- og følelsesmæssige udfordringer (14-16). I kampene i mørkets grænseland overtager følelserne via «reptilhjernen»; amygdala og hjernestammen ofte mere af styringen, via ændringer af storhjernens arousal niveauer. Det kan medføre Post Traumatisk Stress Disorder (PTSD). Symptomer på PTSD er nedsat følelsesmæssig spændvidde, opfarenhed og aggression, koncentrationsproblemer samt søvnproblemer og mareridt, som hos nogle apopleksi- og hjerneskadepatienter kræver rehabilitering (17). Måske kan PTSD også beskrives, som hjerner og kroppe uden følelser, frarøvet alle lyster, passioner, bekymringer og sorger. Denne beskrivelse passer muligvis også på nogle af de såkaldte «umotiverede» patienter. Følelser er kroppens «tanker» og «sprog» Følelser er altså kroppens tanker og budskaber, som taler et sprog, forstanden ikke altid forstår eller kan kontrollere. Følelser udtrykker sig lige så vel igennem kropssprog, handlinger og sindsstemninger som igennem tale. Unamuno (18) mener, at koblingen mellem kroppen, følelserne og forstanden er når vi sanser, føler, mærker og nogle gange forstår, hvad vi har brug for og lyst til: Der er faktisk mennesker som tilsyneladende kun tænker med hjernen, eller hvad nu det specifikt tænkende organ hedder; mens andre tænker med hele kroppen og sjælen, med blodet, med knoglemarven, med hjertet, med lungerne, med maven og med livet». Følelser spiller en større rolle for handlinger og adfærd end hjerneforskning traditionelt har anerkendt (19). Det er eksempelvis primært følelserne der afgør, hvad der er vigtigt eller ligegyldigt for os, hvad der gør os glade og håbefulde samt hvad vi synes er godt eller skidt. Løgstrup (20) mener følelserne er livets farver og gløder, hvis vi altså forstår dem: «Forståelsen af verden og vor verden er stemt. Forståelsen er betinget af dens stemthed. Uden følelse ingen forståelse fordi, betydningshorisonten åbnes af følelser». Hvad er motivation? De oversete personlige faktorer og ICF Motivation er uklart defineret i rehabiliteringslitteraturen (21). ICF (International Classification of Functioning, Disability and Health) beskriver motivation som «... en global mental funktion, en bevidst eller ubevidst drivkraft, som afføder intentionen til at handle.» Graden af motivation hænger imidlertid tæt sammen med oplevelsen af personlig relevans og meningsfuldhed for målrettet, at udføre en given præstation, handling eller aktivitet. Vigtige, men ofte oversete, dele af motivationsarbejde er derfor ICF s personlige faktorer, så som følelsesmæssige og kognitive ressourcer, coping- og mestringsevner, identitet, værdier, livssyn og livskvalitet (22). Jensen & Borg (23) skriver at: «ICF indfanger imidlertid ikke den subjektive betydning, som sygdom, symptomer og funktionsevnebegrænsninger har i personens livsførelse i hverdagen, og som ofte har afgørende indflydelse på personens motivation for at deltage aktivt i et rehabiliteringsforløb». Motivation: en målrettet relationel følelse og handling Psykologilitteraturen forstår motivation mere nuanceret end rehabiliteringslitteraturen (21). De forskellige psykologiske teorier er enige om, at motivation er en målrettet relationel følelse og handling, som løbene interagerer med sine omgivelser (24). Frølund (25) viser, at motivation skabes igennem målrettet handling, relation og åbenhed: «I rehabilitering er følgelig både behandler og siden patienten handlende, og uden dette samarbejde lykkes forløbet ikke. Behandlerens handling er at vise noget er muligt, patientens er at lade muligheden bryde sygdommens ufrihed.» I mørkets grænseland kan apati, aggression, depression, angst, meningsløshed og håbløshed, være følelsesmæssige reaktioner på en tilsyneladende umulig livssituation. Det rejser centrale spørgsmål omkring, hvordan vi vurderer om patienterne er «umotiverede». En faglig praksis som mange tilsyneladende finder helt naturlig (2, 6, 21). Fagligt ureflekterede vurderinger risikerer imidlertid, at blive selvopfyldende profetier, fordi 4 FYSIOTERAPEUTEN 10/2010

4 det vi tror om dig og hvordan vi ser på dig, sådan bliver du. En klientcentreret tankegang mener derimod, at al adfærd rummer en eller anden positiv intention, uanset hvor afvigende denne adfærd forekommer. Den etiske (ud)fordring er her, ifølge Løgstrup (26), at du holder et andet menneskes liv i din hånd: «Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej». Motivation: en ydre såvel som en indre relationsproces Behandlere har altid et medansvar for «umotiverede» patienter og uvirksom rehabilitering. «Umotiveret» betyder i første omgang, at patienten ikke forstår eller tillægger den aktuelle rehabilitering personlig relevans og meningsfuldhed. Udfordringen er derfor, at opfinde og kreativt tilrettelægge rehabiliteringsaktiviteter med helt særlig personlig relevans og meningsfuldhed. At behandlernes ydre rolle som aktiv motivationskatalysator ofte er lige så vigtig, som patientens eget indre motivationsarbejde, er derfor en overset pointe (21). Motiverende samtaler reducerer eksempelvis risikoen for depression og forbedrer markant apopleksipatienters følelsesliv (27). Følelserne er kongevejen til meningsfuld motivation I klientcentreret kommunikation er følelserne kongevejen til, at katalysere personlig relevant og meningsfuld motivation (28). For uddybning af klientcentrering henvises til den righoldige litteratur på området. Nedenfor beskrives kort klientcentrerings motiverende kræfter. Hvis vi behandlere virkelig evner, at være empatisk indfølende og accepterende, får vi et kraftfuldt motiverende kommunikationsværktøj til vores rådighed. Empati er vel at mærke ikke bare en teknik eller en tillært metode. Empati skal for at være ægte komme fra hjertet. Via opmærksomhed på de følelsesmæssige temaer, i patientens adfærd, handlinger og kommunikation, kan behandlerne stille kreative spørgsmål og fortælle små historier, metaforer og eventyr, som motiverer og fremmer følelsesmæssige ressourcer samt medvirker til identitetsrekonstruktion. Situationsfornemmelse samt modet til indfølende, med patientens tarv og autonomi for øje, at vove sig frem og handle spontant er derfor centralt. Mod, nærvær, engagement og kreativitet er her ikke det modsatte af struktur og overblik, men er tvært imod afhængig heraf (29). Det er umuligt ikke, ikke, at kommunikere De spørgsmål som vi behandlere stiller, åbner for én verden og lukker for andre verdener. Vi kan med andre ord ikke, ikke, kommunikere og påvirke. Det er komplet umuligt. Derfor er visse sundhedsprofessionelles «uskrevne regler» om afstand og neutralitet en illusion. Alt hvad vi gør, og ikke gør, i de relationer vi indgår i, påvirker naturligvis. Ved at vove kommunikationen fra menneske til menneske, anvendes dette selvindlysende kommunikationsfaktum i klientcentrering til systematisk, at påvirke identitets- og følelsesmæssige udfordringer samt til at katalysere motivation med særlig personlig relevans og meningsfuldhed. Ifølge Thornquist (30) er måden vi (be)handler og kommunikerer på derfor altafgørende for, hvordan patienterne påvirkes og motiveres. «...i selve valget af faglige handlinger formidler de professionelle implicit det, de anser for at være væsentligt og uvæsentligt, relevant og irrelevant. Således styrer de patientens meninger og handlinger på mange forskellige måder.» Kardinalpunktet er patientrelationen I klientcentreret kommunikation såvel som i rehabilitering har behandlerne hovedansvaret for relationen. Behandlere skal afslappet kunne agere nysgerrigt og åbent i forhold hertil for, at danne sig et overblik over, hvad der sker og er på spil i relationen. Naturligvis uden at (for)dømme patienten, apropos de forrige afsnit. Kardinalpunktet er derfor konstant at udbygge relationen. En veletableret relation er en udviklingsmulighed for både behandler og patient. Herved skaber man også sig selv mere plads som behandler, netop fordi medmennesket i patienten gives plads. Oprigtig klientcentreret åbenhed og imødekommenhed kommunikeres igennem samtale, humor, alvor, smil, berøringer, mimik og kropssprog samt øjnene, ja sågar igennem tavshed. At vove sig frem og blive imødekommet Klientcentrering anvender en indirekte og nænsom kommunikationsform, der ikke aktiverer modstand eller forsvar på samme konfronterende måde, som den motiverende samtale og andre mere direkte kommunikationsformer ofte gør. Helt centralt er, at opnå entydighed mellem de verbale og non-verbale budskaber. Pas derfor på, at dine ord og handlinger altid stemmer overens. Kommunikation lykkes når det verbale og non-verbale går hånd i hånd. Når du føler dig spontant og oprigtigt imødekommet af hele mig og jeg af hele dig. Løgstrup (26) siger det enkelt og smukt: «Det fundamentale i al kommunikation er, at vove sig frem og at blive imødekommet.» Den etiske udfordring i klientcentreret rehabilitering Vi arbejder allerede klientcentreret, vil nogle måske sige. I daglig praksis afgøres det imidlertid ikke af, hvad man siger og tror, men derimod af ens konkrete (be)handlinger i relationen med patienten. Det er uacceptabelt, hvis patienten ikke oplever sig imødekommet af behandleren, når patienten vover sig frem. Uanset hvad, så demotiveres patienten herved. Imødekommer patienten ikke behandleren, må denne overveje, om hun evner, at møde patienten klientcentreret eller søge vejledning. Alternativt må en anden behandler tage over. Hver gang vi behandlere ikke evner eller tør, at handle oprigtigt imødekommende er etikken såvel som klientcentreringen alvorligt truet. Klientcentreret rehabilitering forudsætter dialog mellem paradigmerne I et sundhedsvidenskabeligt perspektiv er behandleren eksperten for, at være skarp på diagnostik, behandling og genoptræning. Alligevel risikeres etiske og faglige fejl, hvis vi kun anvender sundhedsvidenskabelige metoder i målsætnings- og motivationsarbejdet. Det skyldes en uudviklet side ved sundhedsvidenskab eller dens foretrukne forskningsmetodevalg. Nemlig en begrænset interesse for humanvidenskabeligt menneske- og kommunikationsarbejde, som er centralt indenfor rehabilitering, hvor også patienten er ekspert. Et nyt australsk review (31) bekræfter, at alliancen eller relationen mellem behandler og patient, i sig selv har en positiv betydning for, og ofte en direkte FYSIOTERAPEUTEN 10/2010 5

5 FAG FAGARTIKKEL målbar effekt på, rehabiliteringen.nedenfor skitseres, hvordan dialogen imellem paradigmerne etableres i praksis: A. Først etableres den åbne og accepterende klientcentrerede kommunikation. B. Dernæst den ekspertstyrede sundhedsfaglige kommunikation omkring diagnostik, behandling og genoptræning. C. Herefter reetableres den åbne og accepterende klientcentrerede kommunikation. Afslutning Følelsesmæssigt engagement, motivation og virkelyst er et fælles ansvar Følelsesmæssigt engagement, motivation og virkelyst er et ansvar, som behandlere og patienter er fælles om. Behandlere har et fagligt såvel som et etisk medansvar herfor. Patienten har, afhængig af sine ressourcer, forskellige grader af et medansvar. Det er uetisk, hvis patienter på et spinkelt ureflekteret grundlag bedømmes som umotiverede. Motivationsarbejde forudsætter mod og indføling hos behandlerne Motivationsarbejde kræver mod og indføling hos behandlere, fordi vi tit er nødt til, at vove os frem og gå ind i mørkets følelsesmæssige grænseland sammen med patienterne. Samtidig arbejdes der med, at udvikle den relation som ofte gør, at patienten motiveres til gradvist, at gå fra at være passiv tilskuer til, at være aktiv deltager i rehabiliteringen, såvel som i eget liv. De to centrale processer i målsætnings- og motivationsarbejde Målsætnings- og motivationsarbejde er kunsten, at kombinere to videnskabelige processer. Den ene proces; krops-, aktivitets- og deltagelsesniveauerne i ICF, består i målsætning, planlægning og konkret udførelse af almindelig diagnostik, behandling og genoptræning samt praktisk tilpasning til livet med kronisk sygdom. Den anden proces; de personlige faktorer i ICF, består i målsætning, planlægning og udførelse af rehabiliteringen. Nemlig kommunikations- og menneskearbejdet med motivation og identitetsrekonstruktion samt de følelsesmæssige udfordringer, hvorefter livets farver og gløder forhåbentlig igen, kan bemestres. Udfordringen til målsætnings- og motivationsarbejde er, at få de to processer og videnskabelige paradigmer til, at samarbejde til gavn for patienternes rehabilitering. Tak Tak til fysioterapeuterne Jakob Grum, Lene Hansen, Marianne Borne, Johanne Rasmussen, Anne Karlsson, Sinne Christensen, Annette Ravnholt og David Hansen, psykologerne Lars Bak, Svend Andersen og Casper Larsen, neuropsykolog, Ph.d. Elizabeth Cantor-Graae, filosof, Mag. Art. Ph.d. Sune Frølund, lektor i specialpædagogik, Ph.d. John Maul, Dr. Scient. Soc. Dorte Gannik, Overlæge, neurolog Esther Greve, fysioterapeut, Ph.d. Nina Billenstein Schriver samt ergoterapeut Ph.d. Staffan Josephsson for Ph.d. kurset i Stockholm Litteratur 1. Van den Broek MD. Why does neurorehabilitation fail? Journal of Head Trauma Rehabilitation 2005; 20: Siegert RJ, McPherson KM, Taylor K. Toward a cognitive-affective model of goal-setting in rehabilitation: is self-regulation theory a key step? Disability and Rehabilitation 2004; 26(20): Wottrich AW, Stenstrøm C, Engardt M et al. Characteristics of physiotherapy sessions from the patient s and the therapist s perspective. Disability and Rehabilitation 2004; 26(20): Holliday RC, Cano S, Freeman JA et al. J Neurol Neurosurg Psychiatry 2007; 78(6): McPherson KM Kayes N, Weatherall H. A pilot study of selfregulation informed goal setting in people with traumatic brain injury. Clinical Rehabilitation 2009; 23: Siegert RJ, Taylor WJ. Theoretical aspects of goal-setting and motivation in rehabilitation. Disability and Rehabilitation 2004; 26 (1): Wade DT. Goal setting in rehabilitation: an overview of what, why and how. Clinical Rehabilitation 2009; 23: Wilson BA. Goalplanning Rather Than Neuropsychological Tests Should Be Used To Structure And Evaluate Cognitive Neurorehabilitation. Brain Impairment 2003; 4(1): Cott CA. Client-centred rehabilitation: client perspectives. Disability And Rehabilitation 2004; 26(24): Shakespeare T. Disability Rights and Wrongs. Routledge, Efraimsson E, Sandman PO, Hydén L-C et al. Discharge planning: «fooling ourselves?» patient participation in conferences. Journal of Clinical Nursing 2004; 13(5): Blackmer J. Ethical Issues in Rehabilitation Medicine. Scand J Rehab Med 2000; 32: Cardol M, van den Bos GAM, Beelen A et al. Beyond disability; perceived participation in people with chronic disabling conditions. Clinical Rehabilitation 2002; 16: Ylvisaker M, McPherson KM, Kayes N, et al. Metaphoric identity mapping: Facilitating goal setting and engagement in rehabilitation after traumatic brain injury. Neuropsychologic Rehabilitation 2008; 18: Aujolat I, Marcolongo R, Bonadiman L et al. Reconsidering patient empowerment in chronic illness: A critique of models of self-efficacy and bodily control. Social Science & Medicine 2008; 66: Ellis-Hill C, Payne S, Ward C. Using stroke to explore the Life Thread Model: An alternative approach to understanding rehabilitation following an acquired disability. Disability & Rehabilitation 2008;30(2): Bruggimann L, Annoni JM, Staub F et al. Chronic posttraumatic stress symptoms after nonsevere stroke. NEUROLOGY 2006; 66: Unamuno M. The Tragic Sense of Life. Globusz Publishing New York Berlin, 1972, s LeDoux J. The emotional brain. Phoenix, Løgstrup K. Vidde og prægnans. Gyldendal, 1976, s Maclean N, Pound P, Wolfe C et al. The Concept of Patient Motivation - A Qualitative Analysis of Stroke Professionals Attitudes. Stroke 2002; 33: McDougall J, Wright V, Rosenbaum P. The ICF model of functioning and disability: Incorporating quality of life and human development. Development Neurorehab 2010; 13(3): Juul Jensen U, Borg T. Paradigmer og praksisformer i rehabilitering en analytisk tilgang. Arbejdspapir fra Hammel Neurocenter. Oktober 2004 Februar Rado S. Adaptional Psychodynamics: Motivation and Control. 1. Edition. New York: Science House, Frølund S. Medard Boss Lægekunst. Sociologi I Dag, nr. 3, Løgstrup K. Den etiske Fordring. Gyldendals Bogklubber, s 19 og s Watkins CL, Auton MF, Deans CF et al. Motivational interviewing early after acute stroke. Stroke 2007; 38: Rogers CA. A way of being. Houghton-Mifflin Company, Lankton CH, Lankton SR. Tales of Enchantment, Goaloriented Metaphors for Adults And Children in Therapy. Brunner/Mazel Publishers, New York, Thornquist E. Klinik Kommunikation Information. Hans Reitzels Forlag, 2000, s Hall, AM, Ferreira, PH, Maher, CG et al. The Influence of the Therapist Patient Relationsship on Treatment Outcome in Physical Rehabilitation: A Systematic Review. Physical Therapy 2010; 90(8): FYSIOTERAPEUTEN 10/2010

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster

Jeg kan. Artwork by Ruth Crone Foster Artwork by Ruth Crone Foster Jeg kan Jeg kan Vores psykologiske kapacitet afhænger bl.a. af vores tro på egen formåen. Hvis ikke vi er i besiddelse af denne følelse af at kunne risikerer vi ikke at kunne

Læs mere

SUNDHEDSCOACHING SKABER

SUNDHEDSCOACHING SKABER SUNDHEDSCOACHING SKABER FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME v/ Rikke Ager sundhedscoach snart PCC certificeret, medlem af ICF global tidligere sygeplejerske forfatter til bogen Den helbredende patientsamtale

Læs mere

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering

Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering REDSKABER TIL AT MOTIVERE MENNESKER TIL FORANDRING Den motiverende samtale og hverdagsrehabilitering Skanderborg kommune, 27. januar 2016 Ved Gregers Rosdahl, cand. mag. i filosofi og medlem af MINT 1

Læs mere

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress

Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom. Den kort varige stress. Den langvarige stress Stress bliver ofte forvekslet med travlhed eller sygdom Den kort varige stress Normal og gavnlig. Skærper vores sanser. Handle hurtigt. Bagefter kan kroppen igen slappe af. Sætte gang i vores autonome

Læs mere

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark

Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Hvem passer på, at du trives, når du ikke er hjemme? Ved Psykolog Bente Høngsmark Seahealth Denmark Mennesket er et socialt væsen Hvad indebærer det? At vi alle har et grundlæggende behov for at opleve

Læs mere

Træthed efter apopleksi

Træthed efter apopleksi Træthed efter apopleksi, Apopleksiafsnit F2, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Træthed efter apopleksi Hyppigt problem, som er tilstede hos 39-72 % af patienterne (Colle 2006). Der er meget lidt

Læs mere

Fokus på det der virker

Fokus på det der virker Fokus på det der virker ICDP i praksis Online version på www.thisted.dk/dagpleje Forord: Gode relationer er altafgørende for et barns trivsel. Det er i det gode samvær barnet udvikler sig det er her vi

Læs mere

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU

Diskussion af interventioner i rehabilitering. Hans Lund, SDU Diskussion af interventioner i rehabilitering Hans Lund, SDU Identifikation af rehab. behov Rehab-team Målsætning Interventioner kan beskrives/defineres som de tiltag/ modaliteter/ aktiviteter der sættes

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H4 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 87623374 Organisatorisk placering Regionshospitalet Hammel Neurocenter

Læs mere

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen

Når arbejdet driller. Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Når arbejdet driller - ERGOTERAPEUTERS FACILITERING TIL, A T BORGERE MED DISKRETE KOGNITIVE DEFICITS KAN GENOPTAGE A RBEJDE Sara Bjerre Bjørklund, Katrine Haagensen, Julie Marie Hass & Sine Olesen Bachelorprojekt

Læs mere

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse)

Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) Læsevejledning til Den etiske fordring, Kap. X,1(Instansen i fordringen) og XII (Fordringens uopfyldelighed og Jesu forkyndelse) I kap. X,1 hævder Løgstrup, at vor tilværelse rummer en grundlæggende modsigelse,

Læs mere

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL

6-12 ÅR. info. FORÆLDRE med et pårørende barn ALDERSSVARENDE STØTTE TIL ALDERSSVARENDE STØTTE 6-12 ÅR info TIL FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.

Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling

Læs mere

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår?

Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Tværfagligt samarbejde - hvorfor, hvordan, hvornår? Hysse Birgitte Forchhammer, Ledende neuropsykolog, Rigshospitalet Glostrup og leder af Styrket indsats for unge med erhvervet hjerneskade Region Hovedstaden

Læs mere

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan

De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan De pårørende Mulighed, forskning og dilemma - borger- og pårørendeinddragelse, hvorfor og hvordan 1 Kirsten Petersen, ergoterapeut, cand.scient.soc., ph.d. Forsker på MarselisborgCentret, CFK Folkesundhed

Læs mere

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d.

Kirsten Petersen, ergoterapeut, forsker, ph.d. forsker, ph.d. 1 Præsentation Idealet - the good intentions Borgerinddragelse i rehabilitering Borgerens rolle i rehabilitering Selvbestemmelse og medindflydelse Borgerinddragelsens betydning Pensionsreformens

Læs mere

Indeni mig... og i de andre

Indeni mig... og i de andre KAREN GLISTRUP er forfatter, socialrådgiver, familie, par- og psyko t erapeut MPF. PIA OLSEN er freelance illustrator og tegner til bøger, web, magasiner, apps og reklame. Når børn får mulighed for at

Læs mere

Kommunikation dialog og svære samtaler

Kommunikation dialog og svære samtaler Kommunikation dialog og svære samtaler Den ægte dialog Perspektivet forgrunden og baggrunden Vi oplever og erfarer altid i et givent perspektiv Noget kommer i forgrunden noget træder i baggrunden Vi kan

Læs mere

Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer

Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer Temadag EFS Geriatri/Gerontologi og AMPS Den 20. maj 2014 Etik og tilgang ved AMPS-undersøgelse af ældre og/eller kognitivt svækkede personer Hanne Peoples, MSc., ph.d. studerende hpeoples@health.sdu.dk

Læs mere

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related

http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related http://www.youtube.com/watch?v=m8rvxv N9DZk&feature=related * Målet med kommunikationen * Målgruppen for kommunikationen * Sproglige forudsætninger * Tekniske muligheder * Interessefællesskab mellem dem,

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

Temadag for kliniske undervisere

Temadag for kliniske undervisere Temadag for kliniske undervisere Navn: Hans Henrik Kleinert Uddannet: Psykoterapeut MPF Specialfysioterapeut Faktabox: Født 1953 Fysioterapeut 1977 Psykologistudie 1980-1985 Psykoterapeut 2000 Supervisor

Læs mere

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011

Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen. Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Livsmestring v/ trivselsspecialist, coach og underviser Betina Inauen Vedbygaard, fredag d. 4. marts 2011 Mindtools Coaching Livsmestring Forventningsafstemning Tankens kraft Det personlige ansvar Transitioner

Læs mere

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger?

Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Fagligt skøn og kliniske retningslinjer hinandens modsætninger eller forudsætninger? Anne Mette Jørgensen, institutchef, sygeplejeuddannelsen, PH Metropol Anette Enemark Larsen lektor, ergoterapeutuddannelsen,

Læs mere

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København

Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla Metropol, København Brugerinddragelse hvad ved vi? Rehabiliteringsrambla 15.9.16. Metropol, København Lene Falgaard Eplov, Forskningsoverlæge, Forskningsenheden, Psykiatrisk Center København Martin Lindhardt Nielsen, Overlæge,

Læs mere

Målsætningsarbejde i praksis

Målsætningsarbejde i praksis Målsætningsarbejde i praksis Re/habilitering Definition Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er at borgeren som har eller er i

Læs mere

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK

GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK GRIB MENNESKET! DANSK SELSKAB FOR NEUROLOGISK FYSIOTERAPI 23 JANUAR 2016 CHALOTTE GLINTBORG, PH.D, CGL@HUM.AAU.DK AALBORG UNIVERSITET CENTER FOR DEVELOPMENTAL AND PSYCHOLOGICAL SCIENCE (CEDAPS) GRIB MENNESKET

Læs mere

Mission Værdier Visioner

Mission Værdier Visioner Mission Værdier Visioner 2 MISSION VÆRDIER VISIONER Udgivet af: Psykiatrien i Region Nordjylland, juni 2009 Illustrationer: Marianne Lipschitz Jørgensen Layout/Tryk: PrinfoAalborg/Vester Kopi 3 INDHOLD

Læs mere

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse.

Det er et åbent spørgsmål, om behovet for omsorg og spejling er underordnet kampen om overlevelse. (Richard Davidson) Hos reptiler er der et stærkt motiv for kamp om overlevelse, men hos pattedyr er der lige så entydige holdepunkter for, at biologiske tilpasningsprocesser i ligeså høj grad retter sin

Læs mere

Høring af medborgerskabspolitik

Høring af medborgerskabspolitik Høring af medborgerskabspolitik Den 9. november inviterede til borgermøde vedrørende høring af Aarhus nye medborgerskabspolitik. Tretten aarhusborgere deltog. Dette dokument indeholder vores indspil til

Læs mere

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION...

Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 BEGREBSDEFINITION... 5 PRAKSIS... 5 DISKUSSION... Indholdsfortegnelse INDLEDNING... 2 PROBLEMSTILLING... 2 AFGRÆNSNING... 2 METODE... 3 TEORI... 3 HVIS ER BARNET, HALBY, LIS BARNET MELLEM KAOS OG ORDEN... 3 DANIEL N. STERN SPÆDBARNETS INTERPERSONELLE

Læs mere

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse

Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Dette er et uddrag af E Hæftet om Anerkendelse Generel information og anerkendelse af dig selv Den fulde version af e-hæftet indeholder En fortælling fra det virkelige liv...side 2 Hvad er anerkendelse...side

Læs mere

Mindful Self-Compassion

Mindful Self-Compassion Mindful Self-Compassion Trænes over 8 uger eller 5 intense dage Give yourself the attention you need, so you don t need so much attention - Chris Germer MINDFUL SELF-COMPASSION Det originale Mindful Self-Compassion

Læs mere

Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner

Rehabilitering er. mere og andet end træning af kropslige funktioner Rehabilitering er mere og andet end træning af kropslige funktioner Ved Tove Borg, seniorforsker, ph.d., ergoterapeut, Hammel Neurocenter Anden danske rehabiliteringskonference. Nyborg Strand. 9. November

Læs mere

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse.

Bare tænk på politikerne. Det den ene kalder manipulation, kalder den anden måske information og objektiv analyse. Manipulation strider principielt imod retorikkens etik. Men nogle gange kan manipulation være et nyttigt kneb til at få din vilje i dagligdagen. Den praktiske side lærer dig at mestre manipulations sorte

Læs mere

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende

Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende Hvad siger videnskaben om rehabilitering i eget hjem? Tove Lise Nielsen Cand.scient.san, Ergoterapeut Ph.d. studerende 1 Oplæggets fokus rehabilitering af ældre borgere udgangspunkt i hjemmet aktivitet

Læs mere

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center

Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen. Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center Et bedre liv med diabetes Clea Bruun Johansen Patient Education Research Steno Health Promotion Research Steno Diabetes Center 1 Patient Education Research Ph.d. studie Udvikling af familieintervention/værktøjer

Læs mere

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk

ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? www.charlotteaagaard.dk ICF SOM REFERENCERAMME: METODEUDVIKLENDE REDSKAB I REHABILITERING OG PÆDAGOGISK PRAKSIS? Charlotte Aagaard 10. november 2008 Det glemte spør gsmålstegn 1) Hvordan sikrer vi et balanceret fokus på vanskeligheder

Læs mere

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede

Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede Hjernen - om at vokse ind i fremtiden. Kunsten at klare det uventede o Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. o Han har været lektor (læge,

Læs mere

Rehabilitering i Odense Kommune

Rehabilitering i Odense Kommune Rehabilitering i Odense Kommune Landsmøde Socialt Lederforum 2014 Jan Lindegaard Virksom Støtte Ældre- og Handicapforvaltningen Virksom Støtte - fakta Handicap Plejebolig - Mad Kendetegnende ved borgere

Læs mere

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed

Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Sådan kommer du godt i gang! - tværfaglige kurser om natur og sundhed Af Nina B. Schriver og Eva Skytte At naturen kan øge vores sundhed og livskvalitet er de fleste enige om. Men hvis man vil arbejde

Læs mere

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed

Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Hjerne-krop-natur og fællesskaber en helhed Kjeld Fredens er adjungeret professor ved recreate, Institut for Læring og Filosofi, Aalborg Universitet. Han har været lektor (læge, hjerneforsker) ved Århus

Læs mere

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer

Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Hjernerystelse( commotiocerebri ) og post-commotionelle symptomer Oplæg på symposium ved National TværfagligKonference Ålborgd. 17.6. 2015 Langvarige symptomer efter hjernerystelse: Mulige årsager og behandling

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Strandgårdens værdier

Strandgårdens værdier Strandgårdens værdier Tryghed Respekt Inddragelse Tværfaglighed Udarbejdelsen af værdigrundlaget Strandgårdens værdigrundlag er udarbejdet på baggrund af forskellige drøftelser og undersøgelser af værdierne

Læs mere

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi

UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi UDFORDRINGER OG UDVIKLING i Aarhus Kommunes tilbud til rehabilitering af ældre med apopleksi Hvem er vi??? Erfaring fra Region Erfaring fra Kommune Neurorehabilitering i Aarhus Kommune Største målgruppe:

Læs mere

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent

Pauline Voss Romme. Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Mindfulness Pauline Voss Romme Mindfulness Instruktør, Privat praktiserende fysioterapeut og konsulent Den nærværende samtale Den professionelle samtale: kommunikation som er egnet til varetagelse af brugere

Læs mere

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen

Det fællesskabende møde. om forældresamarbejde i relationsperspektiv. Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Det fællesskabende møde om forældresamarbejde i relationsperspektiv Artikel af cand. psych. Inge Schoug Larsen Lysten til samarbejde udvikles gennem oplevelsen af at blive taget alvorligt og at have indflydelse

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse

Indlæg fællesmøde. Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse Indlæg fællesmøde Sygeplejen til patienten der skal lære at leve med kronisk lidelse - Hvordan ekspliciteres den i dermatologisk ambulatorium og dækker den patienternes behov? Hvad har inspireret mig?

Læs mere

Dialog en enkel vej til godt samarbejde

Dialog en enkel vej til godt samarbejde Dialog en enkel vej til godt samarbejde LEDELSE DER STYRKER IDA 3. OKTOBER 2014 Civilingeniør Master i (filosofisk) vejledning Studieleder, Erhvervsakademi Sjælland Forfatter til: Samtalebogen (Gyldendal)

Læs mere

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent!

Hjernecenter Syd. En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Hjernecenter Syd En organisation med fleksible styreformer og fleksible medarbejdere. Vi gi r os altid 100 procent! Vi sagde farvel til det private, den dag vi valgte at gå på arbejde Hjernecenter Syd

Læs mere

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION

AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE KOGNITION 1 og kan bedres helt op til et halvt år efter, og der kan være attakfrie perioder på uger, måneder eller år. Attakkerne efterlader sig spor i hjernen i form af såkaldte plak, som er betændelseslignende

Læs mere

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær

TALENT-DK: Inspirationsmøde Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær TALENT-DK: Inspirationsmøde 27.03.2008 - Præsentation ved Kristoffer Glavind Kjær Noter o Det er vigtigt at være opmærksom på den store mængde kommunikation kroppen afsender, i form af bl.a. instinktive

Læs mere

Professionelt samarbejde i et kommunikationsperspektiv. Jeanette Præstegaard 22. November 2012

Professionelt samarbejde i et kommunikationsperspektiv. Jeanette Præstegaard 22. November 2012 Professionelt samarbejde i et kommunikationsperspektiv Jeanette Præstegaard 22. November 2012 Model for Clinical Reasoning in Physiotherapy Context Therapist Data collection Client Basic knowledge 1st

Læs mere

ERGO 15. Multipel Sclerose. Parallelsession. - Et patientperspektiv - Patienten og de pårørende som partnere

ERGO 15. Multipel Sclerose. Parallelsession. - Et patientperspektiv - Patienten og de pårørende som partnere ERGO 15 Parallelsession Multipel Sclerose - Et patientperspektiv - Patienten og de pårørende som partnere Inge Gjerrild Søgaard, Sclerosehospitalet i Ry 1 Hvem er vi? Annette Søndergaard Har været indlagt

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse

Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedsbeskrivelse Praktikstedets navn og adresse Afsnit H3 Regionshospitalet Hammel Neurocenter Voldbyvej 15 8450 Hammel Telefon: 78419264 Organisatorisk placering Hospitalsenhed Midt Regionshospitalet

Læs mere

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale

Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale REDSKABER TIL AT MOTIVERE TIL FORANDRING FUA, KUA 25 oktober 2014 Tina Haren, psykolog Motivation gennem kommunikation - Den motiverende samtale 1 Indhold Introduktion til den motiverende samtale (MI)

Læs mere

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale

Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Steno Sundhedsfremmeforskning Sundhedspædagogisk praksis og kompetencer med fokus på den afklarende samtale Kasper Olesen, forsker Dan Grabowski, seniorforsker Health Promotion Research, Steno Diabetes

Læs mere

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov

Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Pårørende til borgere med hjerneskade - reaktioner og behov Neuropsykolog Anne Norup, ph.d. Afd. for højt specialiseret neurorehabilitering/traumatisk hjerneskade Glostrup/Hvidovre Hospital Intro.. PLANEN

Læs mere

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015

Miljøterapi og emotioner I. Torben Schjødt Schizofrenidagene 2015 + Miljøterapi og emotioner I Schizofrenidagene 2015 Hvad er miljøterapi? Hvad er miljøterapi? Patienterne påvirkes af behandlingsinstitutionen som helhed Hvad er miljøterapi? Miljøterapi = terapeutisk

Læs mere

Idealet. Virkeligheden

Idealet. Virkeligheden 2014 1 Idealet Borgerinddragelsen i rehabilitering Borgerens rolle Muligheder for selvbestemmelse og indflydelse Samarbejde omkring mål og indhold Borgerinddragelsens betydning og barrierer Virkeligheden

Læs mere

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle.

Værdigrundlag. Vi er ligeledes bevidste om, at vi ikke er de eneste rollemodeller og værdisættere - forældre har den væsentligste rolle. Værdigrundlag I vores pædagogiske arbejde må fundamentet være et fælles værdigrundlag, et sæt af værdier som vi sammen har diskuteret, formuleret og derfor alle kan stå inde for. Det er værdier, som vi

Læs mere

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver

FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver Om psykisk arbejdsmiljø i detailhandlen Læs mere på www.detdumærker.dk TÆLL3R OGSÅ! Leder/arbejdsgiver FORANDRING FORANDRINGER FOREKOMMER ALLE STEDER Helle og Trine er til personalemøde, hvor deres chef

Læs mere

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer

Velkommen til 3. kursusdag. Plejefamiliens kompetencer Velkommen til 3. kursusdag Plejefamiliens kompetencer Plejefamiliens kompetencer 8.30 9.00 Opsamling 9.00 12.00 Betydningen af omsorgssvigt og traumatisering for plejebørns udvikling (med fokus på en mentaliserende

Læs mere

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d

Pårørende. vores vigtigste samarbejdspartner. Hjernesagens temadag d Pårørende vores vigtigste samarbejdspartner Udviklingsprojekt om familie-/ netværksorienteret tilgang på Aarhus Kommunes Neurocenter 2015-16 Udgangspunktet er Vibis definition fra 2015 af den familie-/

Læs mere

Bliv verdens bedste kommunikator

Bliv verdens bedste kommunikator Bliv verdens bedste kommunikator Vane 1: Kend dig selv 2 3 Begrænsende overbevisninger Jeg lærer det aldrig Jeg er en dårlig kommunikator og sådan er det bare Folk lytter ikke, når jeg siger noget Jeg

Læs mere

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge

ICF - CY. International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand og unge ICF - CY International Klassifikation af funktionsevne funktionsevnenedsættelse ttelse og Helbredstilstand hos børn b og unge WHO klassifikationer ICD-10 sygdomme -diagnoser ICF-CY funktionsevne ICF ICF

Læs mere

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29

Mindfulness. Temadag for sundhedspersonale. V/ Silke Rowlin. www.center for mindfulness.dk. Tlf. 21 12 12 29 Mindfulness Temadag for sundhedspersonale V/ Silke Rowlin www.center for mindfulness.dk Tlf. 21 12 12 29 Dagens program: Hvad er Mindfulness Meditation? Mindfulness stressreduktion for sundhedspersonale

Læs mere

Klar tale med patienterne

Klar tale med patienterne Klar tale med patienterne Hvad skal der til for at optimere kommunikationen og patienternes udbytte? Årsmøde for Gastroenterologiske sygeplejersker. Kolding den 21. november 2014 Jette Ammentorp Professor,

Læs mere

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre

- om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Empatisk lytning - om at lytte med hjertet frem for med hjernen i din kommunikation med andre Af Ianneia Meldgaard, cand. mag. Kursus- og foredragsholder og coach. www.qcom.dk Ikke Voldelig Kommunikation.

Læs mere

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel

Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Velkommen til Mindfulness en organisatorisk vinkel Udviklingskonsulenterne 2012 Hans Ehlert www.hans-ehlert.dk Nedslag i workshopen Lidt baggrund Hvad er mindfulness? Primære kilder og nogle definitioner

Læs mere

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse

Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse 1 Motiverende samtaler af cand. psych. Morten Hesse Indhold: Motiverende samtaler - hvad er det?... 1 Hvilke metoder anvender man?...3 At tale om samtalepartnerens oplevelser og følelser.... 3 At forøge

Læs mere

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn

13-18 ÅR FORÆLDRE ALDERSSVARENDE STØTTE. med et pårørende barn 13-18 ÅR ALDERSSVARENDE STØTTE infotil FORÆLDRE med et pårørende barn Forældre til et pårørende barn - Alderssvarende støtte Kære forælder Når man selv eller ens partner er alvorligt syg, melder en række

Læs mere

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999)

UNDERVISEREN: erfaring. Tidligere krise og sorgforståelse. Program. Reaktioner Nyere krise og sorgforståelse eks. Stroebe & Schut (1999) UNDERVISEREN: erfaring Danish Emergency Medicine Conference København 25.november 2016 Autoriseret psykolog Louise Skriver Jønsson Krisepsykolog i 11 år: Center for Voldtægtsofre Psykiatrisk skadestue,

Læs mere

Kunstterapeutisk udviklingsforløb

Kunstterapeutisk udviklingsforløb Institut for kunstterapi Engelsholmvej 10, 7182 Bredsten tlf:26 14 95 44 E-mail: kunstterapi@kunstterapi.dk Kunstterapeutisk udviklingsforløb Sammenlagt 7 kurser á 4 dage Dette kursusforløb henvender sig

Læs mere

ADHD Konferencen 2016

ADHD Konferencen 2016 ADHD Konferencen 2016 Temaspor 4: Voksne med ADHD at håndtere livet med diagnosen. Autoriseret psykolog Tina Gents, Ekkenberg & Larsen Netværk København, Ekkenberg Netværk Slagelse Neuro biologisk / psykologisk

Læs mere

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer

Ledelse, der gør en forskel. Anette Kureer April, 2016 , Cand. psych. Har arbejdet i den offentlige forvaltning i 25 år - Heraf de seneste 15 som leder og forvaltningschef Things work out best for those who make the best of how things work out

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Følelser og mentaliserende samspil

Følelser og mentaliserende samspil Følelser og mentaliserende samspil ISAAC konference 2014, cand. mag. i musikterapi og psykologi Hvad er mentaliserende samspil Udvikling af følelsesmæssige og sociale kompetencer Følelsesmæssig stimulation

Læs mere

Paradokset med metoder i mødet med brugeren

Paradokset med metoder i mødet med brugeren STOF nr. 12, 2008 Paradokset med metoder i mødet med brugeren Hvis behandleren er mere optaget af metoden end af personen, kan det forhindre det gode møde. AF CHRISTIAN SOLHOLT Hash- og kokainprojektet

Læs mere

Den automatiske sanseforventningsproces

Den automatiske sanseforventningsproces Den automatiske sanseforventningsproces Af forsknings- og institutleder Flemming Jensen Det kunne ikke gøres enklere. Jeg ved, at for nogle ser meget teoretisk ud, mens det for andre måske endda er for

Læs mere

Vanlige journaler: De sociale og psykologiske forhold bliver ikke integreret i en samlet vurdering af den enkelte patients funktion.

Vanlige journaler: De sociale og psykologiske forhold bliver ikke integreret i en samlet vurdering af den enkelte patients funktion. ANAMNESE 1. ** Udg.punkt i hvad lov og jura siger om inddragelse af borgerens perspektiv 2. ** Thornquist,E (2010): Fysioterapeuten skal gøre sig synlig i journalen. Fysioterapeuten nr 14, 2010: Formål

Læs mere

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk

DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak. sr@cepome.au.dk DEN MOTIVERENDE SAMTALE Sune Rubak sr@cepome.au.dk Den motiverende samtale Hvad er Den motiverende samtale Ad modum Miller & Rollnick? Den motiverende samtale 1. Behandleren er facilitator 2. Motivation

Læs mere

Kommunikation muligheder og begrænsninger

Kommunikation muligheder og begrænsninger Kommunikation muligheder og begrænsninger Overordnede problemstillinger Kommunikation er udveksling af informationer. Kommunikation opfattes traditionelt som en proces, hvor en afsender sender et budskab

Læs mere

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen

Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Motivationssamtalen Af cand.psyk. Anne Kimmer Jørgensen Indhold Grundlæggende principper Motivation Forandringsprocessen Ambivalens Modstand Udtrykke empati Støtte håbet Samtaleteknikker Stille åbne spørgsmål

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Sygeplejefaglige problemstillinger

Sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejefaglige problemstillinger - er alle velegnet som grundlag for kliniske retningslinjer? Linda Schumann Scheel Ph.d., cand.pæd. og sygeplejerske DASys Konference d. 23. september 2009 Århus Universitetshospital,

Læs mere

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister

Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Nyt tilbud til hjerneskadede bilister Annette Kjærsgaard og kollegaerne på Hammel Neurocenter leder efter forsøgspatienter til pilotprojektet i foråret 2014. FOTO: Simon Thinggaard Hjortkjær Et nyt tilbud

Læs mere

Skab plads til det gode arbejdsliv!

Skab plads til det gode arbejdsliv! Skab plads til det gode arbejdsliv! Kære medlem! Vi ved det godt. Det talte ord har stor betydning. Vi ved også, at der findes gode og dårlige måder at håndtere for eksempel et problem eller travlhed på.

Læs mere

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv

Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv UDVIKLING ELLER FORFALD? Hverdagsrehabilitering i den kommunale ældrepleje fra borgernes perspektiv Loa Kristine Teglgaard Christensen Ph.d.-studerende Om projektet Status Formål: Hvordan oplever borgere,

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

LIVS OVERGANGE OG DIABETES

LIVS OVERGANGE OG DIABETES LIVS OVERGANGE OG DIABETES ASSOCIATE PROFESSOR BODIL RASMUSSEN FACULTY OF HEALTH DEAKIN UNIVERSITY DIABETES FORENINGEN NOVEMBER 2014 OUTLINE AF PRÆSENTATION Kort definition af livsovergange og turning

Læs mere

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH

Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Helle Schnor Ph.d. Studerende, cand.cur., sygeplejerske Danmarks pædagogiske Universitetsskole Inspirationsdag Den 24. november 2010 Indvandrer Medicinsk Klinik OUH Hvorfor skal patienter uddannes? Hvad

Læs mere

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov

Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen. Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Børn og sorg V. autoriseret psykolog Aida Hougaard Andersen Reaktioner, adfærd, behov Lærernes og pædagogernes behov Skolen som fristed eller hjælper Børn, der er kriseramt, kan have forskellige reaktion:

Læs mere

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab

Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab Essens Instituttet Bevidsthed, nærvær, lederskab LEDERSKABETS ESSENS LEDERSKAB MED BEVIDSTHED, EMPATI OG KANT. PERSONLIGT LEDERSKAB 0G UDVIKLING GENNEM FØLELSESMÆSSIG INTELLIGENS & SOCIAL KOMPETENCE For

Læs mere

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT.

Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsesmæssig selvregulering Find balancen i dit liv med Mindfulness og EFT. Følelsmæssig balance Når hjernen og hjertet taler sammen Chris Nunan Med Cand. Mag i Psykologi, ADHD Facilitator, Mindfulness

Læs mere

Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten?

Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten? Hvornår er nok, nok? Hvornår er den psykiatriske patient færdigbehandlet hos fysioterapeuten? Mie Frydenlund Feilberg Fagfestival, Region Syd Oktober 2016 Psykiatripakker - 1 Regionerne implementerede

Læs mere

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet

Hverdagsrehabilitering skaber værdi. Både for borgeren og samfundet Hverdagsrehabilitering skaber værdi Både for borgeren og samfundet Målet med hverdagsrehabilitering er aktivt at støtte borgeretil at være længst og bedst muligt i eget liv De 10 vigtigste principper i

Læs mere

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup

HuskMitNavn 2010. Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. ... vi er hinandens verden og hinandens skæbne. K.E. Løgstrup HuskMitNavn 2010 Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole "... vi er hinandens verden og hinandens skæbne." K.E. Løgstrup! Fysisk handicappede på Faaborgegnens Efterskole. Tag dit barn i hånden

Læs mere