Nr. 19 September 2009

Transkript

1 Nr. 19 September 2009 Dagbog fra introdagene Ammar vil bare læse til kemiingeniør på DTU RUC har vedtaget ny forskningsstrategi Tema: Projekt- og gruppearbejde

2 Indhold RUC indefra Frynsegoder eller fællesskab...04 Faglig organisering gør stærkere...05 Kære Dagbog...08 De studerende skal være mere utilfredse...10 Unge snydes og svindles i boligjagt...11 RUC har vedtaget ny forskningsstrategi...12 My AIESEC experience...14 Udefra Ammar vil bare læse til kemiingeniør på DTU...16 Studerende kæmper for retten til asyl...17 Studerende åbner alternativt universitet i Barcelona kr. pr. studerende er en hån...19 Roskilde Revised...20 Redaktionen Redaktionen arbejder kollektivt. Alt arbejde i forbindelse med HippoCampus udføres ulønnet med undtagelse af layout og tryk. Indsendte artikler og debatindlæg redigeres udelukkende i forhold til layoutmæssige og journalistiske kriterier, og det indholdsmæssige står derfor altid til skribentens egen regning. Artiklerne i HippoCampus er altså ikke udtryk for en samlet redaktionel linje. Debatindlæg kan bringes anonymt i HippoCampus, under forudsætning af, at skribentens navn er redaktionen bekendt. Fra redaktionens side forbeholder vi os retten til at forkorte debatindlæg på over 3000 anslag. Vi vil, så vidt det er muligt, få forkortelser godkendt af debattøren. Debatindlæg skal være debatterende, altså give udtryk for debattørens holdning og tage et emne op til debat. De må ikke have karakter af annoncer el.lign. HippoCampus er uafhængigt af organiserede økonomiske, politiske og religiøse interesser. Magasinet finansieres via annoncer og bidrag fra forskellige foreninger, organisationer og enkeltpersoner, men ingen bidrag medfører indflydelse på hverken indhold eller form. Tema Projekt- og gruppearbejde giver særlige kompetencer...22 Karaktersystemet er en sorteringsmaskine...17 Introduktion til gruppearbejde er tilfældig...23 Gruppearbejdets ABC...24 RUC skal vejlede I gruppearbejde for at bryde social arv...26 Tak for donationer Tusinde tak til alle der har støttet os og således medvirket til, at vi fortsat kan være økonomisk uafhængigt af diverse institutioner og interesser. Støt HippoCampus og den fri presse på RUC, ved at indsætte et beløb efter evne på Konto: Debat Den nye karakterskala fremmer individualismen...28 SU-systemet under pres...30 www Husk at holde øje med HippoCampus hjemmeside. Den bliver løbende udbygget. Foto Forside: Nina Liv Brøndum Andre: Nina Liv Brøndum, Anne Louise Fink, Kirkeasyl Deadline 1. oktober 2009 Kolofon Redaktion...hippocampus@ruc.dk Laurids Hovgaard...laho@ruc.dk Mads Phillipsen, Humbas...maph@ruc.dk Nina Liv Brøndum, Historie/Socialvidenskab...nlivb@ruc.dk Helga Mathiassen, TekSam...hema@ruc.dk Peter Schwartz Nielsen, Internationale Udviklingsstudier...peterni@ruc.dk Atlan Jensen, Humbas...atlan@ruc.dk Sanne Arildsen, Miljøbiologi...saar@ruc.dk Anne Louise Fink, Socialvidenskab...alfink@ruc.dk I dette nummer ansvarlig for loven: Helga Mathiassen...hema@ruc.dk Layout: Mads Lou Bendtsen...madslb@gmail.com Trykt af: Uberkant 3000 stk...bjarne@uberkant.dk Side HippoCampus 2009

3 Leder Velkommen i fællesskabet Velkommen til et universitet, som bygger på et fællesskab. Et fællesskab der markeres første gang, når de nye studerende stiger ud af toget på Trekroner station og det farverige, skøre og gakkede syn af Marbjergmark-showet møder dem. Med smølfer, baconmænd, tigre og pirater byder rusvejlederne de nye studerede velkomne i fællesskabet her ude på Trekroners marker. Props til de utrættelige rusvejledere - I er sgu for seje! Og velkommen til et universitet, hvor vi lærer bedst i fællesskab. På RUC er uddannelsen bygget på det problemorienterede gruppearbejde, og dét vi har valgt at sætte fokus på i temasektionen i dette nummer. Overskriften på vores temasektion er We gruppearbejdet - og det er ikke for sjov. Her på redaktionen elsker vi det projektorienterede gruppearbejde, fordi vi mener, at den læringsform giver rigtig gode muligheder for selvstændige, kritiske og kollektive læreprocesser. Læs mere i temasektionen, hvor RUC s gruppe-guru Arno Kaae også deler kærligt ud af alle sine gode råd om gruppearbejdet. Men også velkommen til et underfinansieret og forandringsparat universitetet. Som du kan læse i dette nummer bød årets finanslov ikke på de nødvendige investeringer i uddannelsesområdet og fra alle sider kritiseres regeringen for ikke at investere i uddannelse. Her på RUC er vi endda et underfinansieret universitet uden en rektor. Vi venter stadig i spænding på hvem, der skal overtage styret fra det lidet populære Poul Holm, som forlod posten efter skarp kritik for et år siden. Men der er ikke den eneste forandring vi ser på RUC. I løbet af de sidste år er der blevet gennemført en omfattende institutreform. Der forhandles lige nu om en helt ny uddannelsesreform, som grundlæggende vil ændre på RUC s særegne studiestruktur. Og på sidste bestyrelsesmøde vedtog bestyrelsen en ny forskningsstrategi. Så velkommen til et universitet, der står overfor store forandringer og store udfordringer. RUC er ikke en fast størrelse et velfungerende RUC kræver studerende og ansatte, der engagerer sig i politisk og socialt, og som tager del i at skabe en sund og progressiv udvikling for universitetet. Og til sidst - men absolut ikke mindst - velkommen til HippoCampus. Vi er et 100 % studenterdrevet, uafhængigt og kollektivt organiseret studentermagasin. Vi skriver om, hvad der sker på RUC - og går gerne ledelsen kritisk efter i sømmene. Hvis du vil være med til at lave HippoCampus, så duk op til vores lounge d. 10. september om eftermiddagen på plænen foran kantinen - vi kan altid bruge flere i redaktionen. Velkommen til - vi glæder os til endnu et semester med alle jer seje RUC ere! Indhold og leder Side 03

4 Frynsegoder eller fællesskab Er fagforeningerne på RUC bare en nem vej til en billig forsikring eller er fællesskab gennem faglig organisering stadig relevant for studerende på Roskilde Universitet? Af Sanne Arildsen, Miljøbiologi og Mads Philipsen, Internationale Udviklingsstudier Fagforeningerne arbejder på højtryk for at få de nye studerende organiseret i netop deres fagforening. Det skorter ikke på tilbud om billige forsikringer, underholdningsarrangementer og gratis medlemskaber. Men hvad kan fagforeningerne tilbyde ud over fryns og umiddelbare økonomiske fordele? Vi har snakket med en række fagforeninger, der er repræsenteret på RUC. Tendensen er den samme hos dem alle: fællesskabet er stadig en væsentlig del af det at være organiseret som studerende, men det er de studerende selv, der må definere deres behov og tage aktiv del i at opfylde disse. Mere end en billig forsikring For fagforeningerne er det vigtigt at pointere, at de kan tilbyde mere end de umiddelbare økonomiske fordele, der følger med et medlemskab: Som studerende er det at være en del af en fagforening en naturlig del af ens faglige udvikling og forberedelse til at blive en aktiv del af arbejdsmarkedet. forklarer chefkonsulent i Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF), Else Iversen. Derudover kan det endvidere fungere som et forum, hvor det er muligt at diskutere med ligesindede: Fagforeningen kan være en platform for at diskutere faglige udfordringer såvel som spørgsmål af mere politisk karakter, som det var tilfældet under forårets SU-debat. Det er også dit ansvar Det handler ikke kun om, hvad man kan få ud af sit medlemskab, men i ligeså høj grad om hvad man tager forklarer Susanne Nilherd Halle, der er konsulent i Dansk Magisterforening (DM). Det er Else Iversen enig i Det er op til de studerende at definere deres rolle i fagforeningen, men fagforeningen danner rammerne hvori de studerende kan udfolde sig og organisere sig. Mange af fagforeningerne har derfor repræsentanter på RUC, der skal sørge for at skabe disse rammer. Det kan være et debatarrangement eller et kursus i at skrive ansøgninger, såvel som events af mere underholdende karakter. Vi forsøger at blive en aktiv del af de studerendes hverdag, så vi er en del af deres bevidsthed når de Fagforeningerne prøver at fange de studerendes opmærksomhed fra første skoledag engang kommer ud på arbejdsmarkedet, og vi derigennem kan støtte dem via overenskomster og rådgivning fortæller IDAs repræsentant på RUC, Johan Olsen. De studerende skal fanges Man kan undre sig over, hvorfor det er nødvendigt for fagforeningerne at promovere sig selv gennem den lange række af økonomiske tilbud, hvis de i virkeligheden prioriterer andre områder højere. Men det er ganske naturligt, da det er en af de måder hvorpå fagforeningen kan støtte de studerende medlemmer, hævder kommunikationskonsulent i PROSA, Bo Sune Christensen: Vi tilbyder de studerende en række rabatter på f.eks. forsikring og it-litteratur, som kan få SUen til at række længere PROSA Organiserer: IT-studerende (datalogi og informatik) Medlemmer på RUC: 35 studerende Pris: Gratis Repræsentanter på RUC: Ingen (henvendelse kan ske til hovedkontoret: ) Dansk Magisterforening (DM) Organiserer: Alle akademikere, men hovedsageligt studerende fra naturvidenskab og humaniora Medlemmer på RUC: studerende Pris: 130 kroner i kvartalet, 20 kr. for det første halve år for førsteårsstuderende Repræsentanter på RUC: Julia Hunt (tlf ) og Casper Christiansen (tlf ) og skabe et ekstra overskud i hverdagen. Samtidig, fremhæver Sussane Nilherd Halle, kan det være en måde at få gjort opmærksom på fagforeningernes tilstedeværelse og fordelene ved at stå sammen i et fællesskab: Tilbudet om billig forsikring gør, at de studerende kan se en umiddelbar mening i at være medlem af en fagforening. Danmarks Jurist- og Økonomforbund (DJØF) Organiserer: samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske studerende Medlemmer på RUC: ca Pris: 152 i kvartalet Repræsentanter på RUC: Rune Palm Hansen (rph@djoef.dk) IDA Organiserer: NATBAS, HUMTEK og alle på naturvidenskabelige overbygningsfag Medlemmer på RUC: 400 studerende Pris: Gratis Repræsentanter på RUC: Johan Olsen og Rasmus Kjærbo (ruc@ida.dk) Dansk Journalistforbund (DJ) Organiserer: Kommunikations- og journalistikstuderende Medlemmer på RUC: 267 studerende Pris: 221 kroner i kvartalet Repræsentanter på RUC: Sammen slutningen JR Journaliststuderende på RUC Side HippoCampus 2009

5 Faglig organisering gør stærkere De danske fagforeninger er typisk organiseret efter fag. Det betyder, at vi i Danmark har en meget høj organiseringsgrad, der gør, at fagforeningerne står stærkt ved forhandlingsbordet. Af Mads Philipsen, IU og Sanne Arildsen, Miljøbiologi Når man som studerende tager stilling til hvilken fagforening, man melder sig ind i, er det samtidig en stillingtagen til hvilken retning ens uddannelse skal tage. Det danske fagforeningslandskab er i høj grad præget af at være enhedsfagligt og det er dermed ens faglige baggrund, der er bestemmende for, hvor man er medlem. Interessefælleskab Flere fagforeninger fremhæver vigtigheden af det faglige fællesskab. Hos fagforeninger som PROSA, IDA og Dansk Journalistforbund (DJ) er det fagligheden der står øverst på dagsordenen: Vi er en meget branchespecifik fagforening og spiller derfor en væsentlig rolle i at give de studerende et indblik i det arbejdsmarked de vil blive en del af. forklarer kommunikationskonsulent hos DJ, Troels Johannesen. Et medlemskab hos vores fagforening kan skabe kontakt og netværk til andre it-studerende og færdiguddannede med samme interesser fra hele landet, uddyber Bo Sune Christensen hos PROSA. De bredere fagforeninger DJØF og særligt DM fokuserer i højere grad på de studerendes fælles interesser: Vi gør meget ud af et være en fagforening med en holdning og vægter fællesskabets interesser, såvel som de individuelle. fortæller Susanne Nilherd Halle. De støtter derfor forskellige politiske initiativer økonomisk, som f.eks. Studenterrådet og ligestillingsudvalget på RUC. Styrke for forhandlingsgrundlaget Som studerende bidrager man via sit medlemskab til at øge organiseringsgraden og dermed giver man sin fagforening et bedre grundlag til at forhandle overenskomster. Ifølge Daniel Pedersen, faglig kandidat til Borgerrepræsentationen for Enhedslisten, har det stor betydning for forhandlingsmulighederne, at man er organiseret i branchespecifikke fagforeninger: Vi står meget stærkere end de politiske fagforeninger i Spanien og Frankrig, fordi den enhedsfaglige organisering gør, at vi har en meget højere organiseringsgrad. Ved at være medlem allerede om studerende støtter man derved op om sine fremtidige arbejdskollegaer. Johan Olsen, IDAs repræsentant på RUC, påpeger at det også er til gavn for en selv: I og med at fagforeningerne sætter standarden for løn- og arbejdsvilkår er det vigtigt, at man som studerende støtter op om sin organisation, fordi man på den måde kan præge det arbejdsmarked, man kommer ud på som færdiguddannet. Daniel Pedersen fremhæver, at det ligeledes er vigtigt, at fagforeningen bliver prioriteret i såvel opturs- som krisetider. Hvis ikke man sørger for at hæve bundniveauet når det går godt, glemmer man at ruste sig til de dårlige tider. Ved ikke at være medlem nasser man på de resultater fagforeningen skaber og svækker forhandlingsgrundlaget op til overenskomstforhandlingerne, som jo vedrør alle. Forslag til citatfremhævelser: Hvis ikke man sørger for at hæve bundniveauet når det går godt, glemmer man at ruste sig til de dårlige tider Ved ikke at være medlem nasser man på de resultater fagforeningen skaber og svækker forhandlingsgrundlaget op til overenskomstforhandlingerne, som jo vedrør alle. Vi er en meget branchespecifik fagforening og spiller derfor en væsentlig rolle i at give de studerende et indblik i det arbejdsmarked de vil blive en del af. RUC Indefra Side 0

6 Marbjerg Mark Show 2009 Traditionen tro bød rusvejlederne de nye studerende velkommen med det spetakulære Marbjergmark Show. HippoCampus var på pletten til at knipse de nye studerendes første skoledag på RUC. Side HippoCampus 2009

7 foto: Nina Liv Brøndum RUC Indefra Side 0

8 Kære dagbog Vi har bedt to ruslinge om at skrive dagbog i de første dage på RUC. Læs med om forkerte studievalg, der måske viser sig at være helt rigtige og om Kaspers første overvældende og opløftende møde med RUC. Kære Dagbog Af Kasper Bjerring, Sambas Holger! Er der ikke nogen som ka hjælpe mig at finde Holger? Sådan lød mit første møde med RUC, da jeg troppede op på hovedbanegården. Stående blandt mange hundrede nye studerende, som alle sammen prøvede at holde første skoledag -attituden, hvor man ikke helt ved om man skulle gå med på de mange aktørers joke eller ej. Jeg var meget positiv overrasket over den noget anderledes modtagelse af krokodiller, kommunister og rockstjerner end jeg havde ventet. På trekroner St. var der for mit eget og 120 nye Sam-BAS ers vedkommende dømt velkomst på ægte 80 er rock-maner. Rusvejledernes store engagement for at få os ruslinge til at lære hinanden at kende kom hurtigt til udtryk gennem en masse fælleslege, som krammeleg, og jeg kunne, da jeg kom hjem, bekræfte min rumbos fordom om RUC. Men på meget stilfuld måde blev vi introduceret til studiet og livet på RUC. Den første dag på RUC rendte hurtigt ud, og da jeg var kommet hjem, sad jeg med blandede følelser, både en enorm udmattelse efter mødet med 120 nye mennesker, men også en enorm glæde og en stor lyst til at opleve endnu mere. Med fanen klar blev vi igen modtaget på stationen på andendagen, og programmet lød igen på sociale aktiviteter og grundintro. Den store glæde fra aftenen forinden fortsatte, og jeg kunne ikke lade være med at tænke over hvilket fællesskab, man får her på RUC med de ca. to ugers rusperiode. I forhold til en af mine kammeraters studie, hvor de startede med forelæsninger fra dag ét, og alle bare var taget hjem efter timerne var sluttede. Vikingeregatta. Kampråb, øl og Greve Pigegarde lagde grundlag til fest og samhørighed i Roskilde Bypark og optoget til Gimle. Det er meget langt tid siden jeg har set så meget fedteri for at vinde tovtræk og pælekast. Ikke lige discipliner, som er kendt for at dommeren får kindkys. På trods af både gode og dårlige resultater fortsatte den gode stemning på Gimle, og her blev jeg lidt fuld lige som så mange andre og tog hjem. Jeg ser spændt frem til at se, hvad der kommer til at ske i morgen. foto: Nina Liv Brøndum Side HippoCampus 2009

9 Kære Dagbog Af Line Gringmuth, Humbas De har lukket, da jeg er henne på studievejledningen. Formodentlig er jeg ikke den eneste, der i disse dage har en ting eller to der skal vendes og kigges på fra flere vinkler for at få uddannelses-puslespillet til at gå op. En strålende solskinsdag på RUC - for min og mange andres vedkommende den første. Et farverigt gedemarked som alle der er startet vel mindes med et træk på smilebåndet. Manden i bacon-svøb, som vi passere på vores vej fra stationen og op til huset, er i hvert fald en genganger fra tidligere år. Jeg må siges at være kommet en kende skævt ind på studiestarten. Der har været tale om en desværre selvforskyldt administrativ fejl, i form af en manglende dokumentering af et matematik-suppleringskursus, og det har resulteret i, at jeg er startet på HumBas, i stedet for som det oprindelig var tænkt, SamBas. Men faktisk må jeg konstatere, at det ikke går mig så meget på. Selvom man nok kunne sige, at jeg er startet på en anden uddannelse end jeg egentlig gerne ville, er hele præmisset jo, at RUC sætter nogle rammer, hvor jeg selv kan være med til at tilrettelægge det føromtalte uddannelses-puslespil. Ja, faktisk er jeg helt utrolig glad for at være landet herude. For herude det er vel hvad det er. Det omdiskuterede universitet midt på en pløjemark. Faktisk var der for nylig en der pointerede at hun altid havde tænkt at kunne man ikke komme ind på universitet, så kunne man vel altid starte på RUC. Det er vist en klassisk fordom omkring stedet. Men det er ærlig talt slet og ret ikke mit syn på sagen. Jeg glædes ved tanken om at skulle være medspiller i min egen uddannelse. Jeg kan lide tanken om, at folk først og fremmest skal lærer at gebærde sig på bedste basis demokratiske vis. På de få dage vi har nået at tilbringe herude, med alle regnbuens farver spændt med stofstrimler om hoved og arme, har jeg været ganske overrasket over, hvor diskussionslystne folk er. Og selvom det formodentlig er forskelligt fra fag til fag, så er det i hvert fald noget ganske andet end det historiestudie jeg kommer fra. Her fik folk serveret lærdom, men glemte ofte at tage stilling til det. På RUC er pointen jo, at vi i høj grad skal være med til at forme vejen til lærdom. Det tiltaler mig. At vi skal skændes og tudbrøle og glædes og blive klogere, forhåbentlig en hel del klogere. Diskuterer os igennem et uddannelses forløb. Wåw, det virker umiddelbart temmelig ambitiøst. Jeg krydser de fedtede pølsefingre for, at der kommer til at være nogle kompetente vejledere, der kan hjælpe os nogenlunde helskindede igennem. Ved andet forsøg hos studievejledningen får jeg at vide, at det umiddelbart ikke er en mulighed at skifte basisstudium. Men måske gør det i sidste ende heller ikke så meget. Fagene kan jo tilvælges uanset hvor du har valgt at placere din ruslinge bagdel, i det mindste efter et år. Jeg er fuld af fortrøstning og forventning. RUC Indefra Side 09

10 De studerende skal være mere utilfredse Vi skal have gjort de studerende mere utilfredse, så de stiller højere krav - dét har RUCs bestyrelsesformand Christian Nissen udtalt til bestyrelsens sommermøde. Men hva fa en er meningen med det udsagn? HippoCampus skarpe pen har taget en snak med bestyrelsesformanden. Den skarpe pen Af Nina Liv Brøndum, Historie Har du virkeligt sagt, at de studerende skal være mere utilfredse? Og hvad er meningen med at sige det? Jo den er go nok, det har jeg sagt. Det jeg mener, er at hvis de studerende har for lave forventninger, så bliver de også for tilfredse og ukritiske. Det studerende bør efter min mening stille højere krav til deres uddannelse end de gør i dag! Jeg tror, universiteternes betjening af de studerende på flere områder er ringere end dengang jeg tog en uddannelse. Jeg undrer mig over, at de studerende accepterer det. Men altså som bestyrelsesformand er det vel netop dit ansvar! Nu var det udsagn jo ikke specifikt møntet på RUC, men på hele universitetssektoren. Men du har ret i, at jeg har et medansvar for at sikre kvaliteten på RUC. Et af problemerne er at der ikke er nok ressourcer. Universiteterne er simpelthen underfi- Jeg tror, universiteternes betjening af de studerende på flere områder er ringere end dengang jeg tog en uddannelse. Jeg undrer mig over, at de studerende accepterer det fortæller Christian Nissen til HippoCampus. nansierede, f.eks. i taxametersystemet. Men hvis du mener at kvaliteten af uddannelserne ikke kan sikres indenfor den økonomiske ramme, der er i dag er det vel dit ansvar som bestyrelsesformand at sige fra? Derfor har jeg ligesom mange andre fra universiteterne også været i en løbende dialog med ministeriet og med de politiske ordførere fra partierne. Nogle af vores henvendelser ligger på RUC?s hjemmeside. Men én ting er hvad vi kan gøre fra bestyrelsens side, jeg mener samtidig, det er vigtigt, at de studerende i højere grad ud ad til viser deres engagement i uddannelsernes kvalitet. Vil det sige at du bakker op, hvis de studerende går på gaden og protesterer? Kan de studerende så regne med din opbakning? Ja jeg synes, det er godt, hvis de studerende protesterer - selvom jeg selvfølgelig ikke vil skrive under på noget på forhånd. Men jeg mener, det er vigtigt at de studerende råber op om de forringede vilkår, der er på universitetet. Side HippoCampus 2009

11 Unge snydes og svindles i boligjagt Det er en kendt sag, at der er boligmangel for studerende i København. Men ikke alene er det svært at finde en bolig, unge bliver også snydt og svindlet i boligjagten. Det viser en ny undersøgelse. Af Anne Louise Fink, Socialvidenskab Fyrre procent af alle studerende har oplevet en eller anden form for snyd på boligmarkedet. Næsten 12 procent af de studerende er ulovligt blevet opkrævet sorte penge for at kunne få en bolig, og 25 procent af de studerende har oplevet udlejere, der ikke vedligeholder lejligheden som aftalt, fifler med indskuddet eller smider lejerne ud med kortere varsel end aftalt. Det viser en landsdækkende undersøgelse Danske Elever og Studerendes Kollegieråd (DSK) har lavet. Rammer unge uden netværk Det er især de studerende, der må klare sig alene på boligmarkedet, der risikerer at blive udsat for snyd af udlejere og sælgere. De studerende der ikke har Selvom der fra politisk hold holdes gang i snakken om ungdomsboliger, forsvinder der i øjeblikket flere studievenlige boliger end der bygges. et solidt netværk eller er i en socialt presset situation må finde sig i mere og acceptere urimelige boligforhold. Mads Engholm er leder af Danske Studerendes Fællesråds Analyseafdeling og har været med til at lave undersøgelsen. Ifølge ham betyder netværk rigtig meget på det private boligmarked, og kender man ikke nogen der kender nogen, kan det være svært. Det skaber en boligmæssig ulighed, der også smitter af på mulighederne for at fået godt studieforløb. Ordentlige og stabile boligforhold betyder nemlig meget for, hvordan man klarer sig under uddannelse, siger han. Stort pres på boligmarkedet De dårlige vilkår for unge lejere hænger også tæt sammen med manglen på billige boliger i de store byer. Specielt i København. Ifølge Mads Engholm presser den svære jagt på en passende bolig unge ud i aftaler man ville have sagt nej til, hvis man havde haft et valg. I de kommende år vil ungdomsårgangene blive større, og hvis vi ikke gør noget ved boligsituationen nu, har det her potentiale til at blive et rigtig stort problem, siger han. Hvis der ikke snart kommer gang i boligbyggeriet, så bliver der et endnu højere pres på boligmarkedet. Vi bliver simpelthen nødt til at tænke i det nu, siger Mads Engholm. Selvom der fra politisk hold holdes gang i snakken om ungdomsboliger, forsvinder der i øjeblikket flere studievenlige boliger end der bygges. Det offentlige boligmarked er præget af langsommelighed og på det private marked gør bl.a. byfornyelsesprojekter, at boliger bliver dyrere. Den udvikling hænger dårligt sammen med det faktum, at der i løbet af de næste ti år vil komme op mod tyve tusinde flere studerende alene i København. Det er en usikker affære at begive sig ind på det private boligmarked, hvor to tredjedele af de studerende finder bolig. Undersøgelsen slår fast, at der er et gråt marked, som studerende ikke er rustet til at navigere i. Udover at det kræver et godt netværk at begive sig sikkert ud i boligjagten, har unge ikke nok viden om deres rettigheder og klagemuligheder, når de bliver snydt. Det er en stor del af problemet, mener Mads Engholm. Foto: Anne Louise Fink Mens nogle har højt til loftet bliver andre taget i røven. RUC Indefra Side 11

12 RUC har vedtaget ny forskningsstrategi RUC har fået en ny forskningsstrategi. Den nye strategi kan komme til at betyde, at prioriteringen af forskningen centraliseres og politiseres, lyder kritikken fra VIP er. Men spørgsmålet er, hvor meget forskningsstrategien reelt kommer til at betyde for den fremtidige forskning RUC. Af Helga Mathiassen, TekSam På bestyrelsesmødet den 27. august vedtog RUCs bestyrelse en ny forskningsstrategi. Strategien er bygget op om tre forskningskategorier: Grundlagsforskning, styrkepositioner og satsningsområder. Idéen er at udpege de områder, hvor RUC er specielt stærk på forskningen, styrkeområderne. Samtidig vil man finde såkaldte satsningsområder, der har potentiale til at udvikle sig til at blive styrkepositioner. Strategien kan betyde centralisering og politisering Den nye forskningsstrategi mødes dog med nogen skepsis fra det videnskabelige personales repræsentant i bestyrelsen Helge Hvid. Han frygter, at man vil fremhæve nogle bestemte styrkepositioner for at se godt ud, i stedet for at fremhæve de virkelige styrkepositioner. RUC har f.eks. en styrke i arbejderhistorie, men det vil man næppe fremhæve. Det ændrer sig konstant, hvad der er oppe i tiden, så man kan jo ikke omlægge sine styrkepositioner hver gang den offentlige stemning skifter. De satsningsområder, der bliver udpeget, vil blive tilført såkaldte seed money, der tages fra de samlede forskningsmidler. Også dette bekymrer Helge Hvid. Problemet med de her satsningsområder er, at det er enormt svært at definere, hvordan prioriteringen af satsningsområderne skal ske, advarer Helge Hvid. Det ender potentielt med at blive politiske prioriteringer fra centralt hold. Dermed rummer den nye forskningsstrategi potentielt en centralisering og politisering af de forskningsmæssige prioriteringer. Det er et problem, for det er ikke centralt de har forstand på forskningen. Lena Scotte, der er studenterrepræsentant i bestyrelsen, er heller ikke begejstret for den måde at prioritere midlerne på. Personligt synes jeg det er mere relevant, hvis vi internt finder ud af, hvad det er vigtigt at skyde nogle penge i. Helge Hvid så hellere, at forskningsstrategien lagde vægt på at styrke et godt og velfungerende forskernetværk på RUC. Det er afgørende for god forskning, at vi har et forskernetværk, der samarbejder godt på tværs af faggrænser, men det lægges der slet ikke vægt på i forskningsstrategien. Der satses tvært imod på stærke enheder, mener han. Forskningsstrategi får ikke stor betydning Hvor meget forskningsstrategien reelt kommer til at betyde, er dog endnu uklart. Lena Scotte mener ikke at man kommer til at mærke så meget til den på RUC. Det her med styrkepositioner handler meget om at profilere RUC på forskningsområdet. RUC er kendt for at være stærkest på uddannelsesområdet, men i virkeligheden har vi også mange styrker i forskningen. Det skal udpegning styrkepositioner medvirke til, siger hun. Jeg tror ikke denne strategi kommer til at betyde vildt meget. Helge Hvid mener heller ikke der er klart, hvor meget betydning strategien får. Spørgsmålet er, hvorfor man overhovedet skal have en forskningsstrategi. Er det et PR-stunt? Eller er det noget, der rent faktisk skal styrke forskningen? spørger Helge Hvid. Det mener jeg er for uklart. Matilde Mille Mollerup, Kommunikation, Rusvejleder for 3.gang. Hvordan er dagen gået? Super godt, selvom det altid er lidt kaotisk og forvirrende. Der har fx været tvivl om reglerne for at stjæle husenes maskotter. Har du et godt råd til de nye studerende? Jeg har faktisk to. 1) Tag det roligt, stress ikke de første dage. Det tager tid at begynde på et nyt studie. 2) Giv ikke op, man bliver ikke venner med alle i sit hus på første dag. Hvis det slet ikke fungerer socialt for en i sit hus, kan man altid flytte over til et andet hus. Side HippoCampus 2009

13 SEPTEMBER Solport 4 + Golden Kanine (S) Cafékoncert: HarpTallica (US) ElektroLuxe feat.: Filur + CopyFokking Folk Roskilde - Kristian Lilholt Trio Natkoncert: Factory Cafékoncert: Marie Fisker SOUND-TJEK - And You re Off + Artarena + Desert Eagles Negash Ali + Mego + M-Cnatet Effy og Eliten Cafékoncert: Jonas Villumsen + Joey Groon + Andreas Sorgenfrei Jens Unmack SOLO Natkoncert: WhoMadeWho Cafékoncert: Helgi Hrafn Jónsson (ISL) Sanne Salomonsen UDSOLGT! NatCafé: Peter Simson (S) + Martin Gabriel (S) Balstyrko + Gunni og Nitterne Trine Lise Væring OKTOBER Omar and The Howlers (US) + Rasmus Hoff Band Cafékoncert: Alex Me Cafékoncert: Body & soul release party Oh No Ono Natkoncert: BodeBrixen The Psyke Project + The Burning + Palt Cafékoncert: CODY Randi Laubek ElektroLuxe Grand Avenue + The Green Live Folk Roskilde: Ross Ainsley & Jarleth Henderson (SCO/IRL) Natkoncert: Troels Abrahamsen Rock N Roll Natklub: Supercharger Dúné Natkoncert: Vinnie Who domi (N) + Trevolt (S) + The Barlon Mandroes (DK) NOVEMBER Cafekoncert: Kasper Spez Michael Falch solo Nephew Folk Roskilde: Tannahill Weavers (SCO) When Saints Go Machine + Small Natkoncert: Ginger Ninja Loveshop The Late Parade ElektroLuxe Hannah Schneider + Julie Maria Peter Belli Red Warszawa Folk Roskilde: Rasmus Lyberth m. Band DECEMBER SOUND-TJEK - Tobias Stenkjær + Juno Bell + Ida Østergaard Die Herren The Storm Pravda, Everybody Loves Drums og Rando Sack Trick (UK) + Beer=Love + TBA Magtens Korridorer Non+ + Le Clé ElektroLuxe WHOMADEWHO BALSTYRKO OH NO ONO TROELS ABRAHAMSEN DÚNÉ NEPHEW REGIONALT SPILLESTED - koncerter, natklub, café, comedy, børnearrangemnter, lørdags jazz... HELLIGKORSVEJ 2, 4000 ROSKILDE - Gimle_HippoCampus[Sept09].indd :39:38 Clemens Schwanz, SIB, 21.2 How has your day been? It has been really nice.i am from Germany and wanted to attend a international study. I like scandinavia and Denmark. I was a little surpriced by how many danish students that are in my house, so I think I better start learn to speak danish. What did you expect before today? I did nt really knew what to expect. But it has been a very good day, specially the idea of comfort groups, so you get to know a few people very good. RUC Indefra Side 13

14 My AIESEC Experience Medlemskab af en studenterorganisation kan virke uoverskuelig, i en hverdag med studier og arbejde. Flere RUCere burde dog se på de muligheder der ligger ved medlemskab og en aktiv rolle i nogle af de danske eller internationale studenterorganisationer, fordi de er et fremragende supplement til studierne i forhold til personlig og faglig udvikling. Af Casper Arbøll, psykologi og arbejdslivsstudier Mit første møde med AIESEC var hos lokalkomiteen UNIC som dækker KU, RUC og DTU i UNIC s lokaler på Købmagergade. Jeg trådte ind i lokalerne, i et virvar af unge studerende fra hele verden der var i gang med en hurtig rengøring før aftenens præsentation. Da de fik øje på mig stoppede alle op med deres arbejde for at hilse på og give en krammer, en kongelig modtagelse af helt fremmede mennesker jeg følte mig velkommen med det samme - alle er velkomne i AIESEC! For studerende af studerende Visionen for AIESEC er at hjælpe unge mennesker med at finde og udvikle personligt ledelses potentiale, så den enkelte lærer at tage ansvar for sig selv og sin omverden. Derfor er AIESEC 100 % drevet af unge studerende, som igennem deres engagement forsøger at udbrede kendskabet til organisationen og de positive værdier som ligger i arbejdet med at fremme menneskeligt potentiale og kulturelt kendskab til en mangfoldig verden. I Danmark sørger AIESEC for at skabe samarbejde med lokale virksomheder, i alle størrelser og i flere forskellige brancher for at give udenlandske studerende mulighed for virksomhedspraktik i Danmark. AIESEC lokalkomiteer i udlandet arbejder på samme måde og giver derved danske studerende mulighed for udenlandske praktikforløb, så der eksisterer en gensidig erfaringsudveksling af kultur såvel som reel arbejdserfaring. Frivilligt arbejde en genvej ikke en anstrengelse AIESEC arbejdet er frivilligt og derfor ulønnet, førhen har jeg haft det svært med frivilligt arbejde - af flere forskellige årsager. Mine forbehold er imidlertid forsvundet imens mit engagement hos AIESEC er blevet større. Jeg startede for et halvt år siden i external relations team, hvor vi arbejder på at sælge AIESECs internationale praktikker til virksomheder i Storkøbenhavn. Jeg har oplevet min indsats for AIESEC som virkelig givende for min personlige udvikling, til tider har der været hårdt arbejde som har krævet en stor personlig indsats, men samtidig har jeg igennem external relations arbejdet erhvervet kompetencer og erfaringer som er anvendelige på studiet og nødvendige i arbejdslivet efter studierne. Samtidig giver arbejdet kontakt til en lang række virksomheder og hjælper derigennem til opbyggelse af et netværk som jeg regner med bliver virkelig værdifuldt senere i mit liv. Arbejdet har derfor været et positivt møde med et internationalt miljø, der er netværksudviklende på et halvt år er mit personlige netværk eksploderet, fra at have venskaber i og omkring København er det nu internationalt og har globale relationer. Forhåbentlig møder jeg snart nye udfordringer, når jeg pakker min kuffert for at prøve kræfter med at internationalt praktikophold hvor jeg skal arbejde med HR i Indien. Visionen for AIESEC er at hjælpe unge mennesker med at finde og udvikle personligt ledelses potentiale, så den enkelte lærer at tage ansvar for sig selv og sin omverden. Da de fik øje på mig stoppede alle op med deres arbejde for at hilse på og give en krammer. Navn: Rikke Lynge, HUMTEK-Journalistik Hvordan er dagen gået? Det har været virkeligt underholdende og tiden er gået meget hurtigere end jeg havde regnet med. specielt det store Marbjerg Mark show var fedt, det var et stort cirkus. Hvad var dine forventninger til i dag? Jeg havde faktisk ikke så mange forventninger, så at starte daagen med smølfer, tigre og folk der var klædt ud som toiletter, gjorde det underholdende. Side HippoCampus 2009

15 tillingsformer akadelyse arbejdsplanlægk deltagelse i underevaluering fagsprog forkortelser formaegående uddannelse iet gruppearbejde inkildehenvisninger aturliste litteratursøgsemåder læsegruppe dtlig fremstilling nover opgaveoplæg ophold i udlandet orlov ulering professionsprojektplanlægning okering skrivegruppe ning studere studiekompetencer studiert studieteknik studielighed undervisning økonomi akademisk er akademiske nøglelanlægning argumenundervisning diskusprog forberedelse til alia fra gymnasium remmedsprog fremtid ationssøgning interkorrekturlæsning litlogbog læseblokering verførsel motivation knik noter fodnoter Studie hånd bogen Studiehåndbogen Normalpris 248 kr. Spar 20 % ved fremvisning af værdikupon. Hent en værdikupon i en af vores butikker. Oxford Paperback Reference serien Tilbuddet gælder så længe lager haves. Se resten af serien i butikken Fra kr.99,- Vi tager forbehold for prisændringer og trykfejl Navn: Josefine Arnesen & Sika Pedersen, HUMBAS, hus 5.1 Hvordan er dagen gået? Josefine: Det har været sjovt med utrolig mange aktiviteter hele tiden, specielt togturen var fed, med alle de udklædte rusvejledere, Sika: Jeg var helt vild med dem der var klædt som Find Holger og Helga og som gik og råbte. Hvad var dine forventninger til i dag og RUC? Josefine: Jeg regnede med at det ville være ret hippie-agtigt og man skulle lave bål hele tiden, men har også kun hørt det fra folk som ikke går på RUC. Sika: RUC har levet helt op til mine forventninger om at det er et socialt studie, med mange lege og hvor man snakker med rigtigt mange mennesker. RUC Indefra Side 15

16 Ammar vil bare læse til kemiingeniør på DTU 23-årige Ammar Jaafar er irakisk asylansøger og blev fængslet med henblik på tvangsudvisning samme dag, som han blev optaget på DTU som civilingeniørstuderende. Hør historien fra hans veninde Alyaa, som kæmper for, at han kan få lov at starte på DTU. Af Laurids Hovgaard, Socialvidenskab Foto: Kirkeasyl Alyaa og flere andre studerende på DTU har forsøgt at få Ammar optaget som international studerende på DTU. På den måde vil han få mulighed for at blive i Danmark Solen skinner og i horisonten kan man skimte bølgerne glinse i Sejerø Bugten i Nordvestsjælland. Idyllen brydes dog hurtigt af larmen fra 140 nye DTU-studerende, som netop er taget på rustur. Nogle har allerede åbnet dagens første øl, nogle spiller fodbold, mens andre ligger og nyder solen i græsset. Imellem udklædte rusvejledere og glade studerende møder Hippocampus Alyaa Kadhum. Alyaa Kadhum er lige startet på Danmarks Tekniske Universitet for at læse til civilingeniør. Alyaa har det sidste år gået på hold med Ammar på DTU s adgangskursus, begge fordi de gerne vil være ingeniører. Men Ammar er ikke sammen med Alyaa og flere hundrede nye DTU-studerende på rustur i disse dage, til trods for at han den 30. juli fik et brev fra DTU om, at han er optaget på kemiingeniøruddannelsen. Ammar er irakisk asylansøger og har været talsperson for de irakere, som i tre måneder boede i Brorsons Kirke som en reaktion på, at Danmark og Irak i maj indgik en hjemsendelsesaftale, som gjorde det muligt at tvangsudvise 282 afviste asylansøgere. Samme dag som Hippocampus møder Alyaa på hendes rustur får hun beskeden om, at Ammar er blevet løsladt og har fået sin ansøgning om asyl genoptaget. Ammar var den bedste i klassen Alyaa og flere andre nye studerende på DTU har siden 30. juli forsøgt at få Ammar optaget som international studerende på DTU. På den måde vil han få mulighed for at blive i Danmark. Alyaa smiler forlegent, da hun begynder at fortælle om Ammar: Ammar er virkelig sød, morsom og drillede pigerne i klassen når chancen bød sig. Men det der har gjort mest indtryk på Alyaa, er Ammars lyst til at hjælpe andre. Hun fortæller: Han gav mig og min veninde ekstra kemi-undervisning 4-5 timer om ugen og ville ikke have nogen penge for det. Han synes bare det var dejligt, at han kunne hjælpe. Han var klart også den dygtigste af os alle. Han fik 10 og 12 i alle fagene, samtidig med at han tog ekstra fag, fx fysik også selvom det ikke var nødvendigt for at han kunne optages på DTU. Ingen muligheder i Irak Allan Ahmed, som til dagligt læser OA og arbejdslivstudier på RUC har i mange år arbejdet med at forbedre unges vilkår i Irak, bl.a. gennem ungdomsorganisationen SUF. Han fortæller om Ammars uddannelsesmuligheder i Irak: Ammar har ingen chance for at blive ingeniør i Irak. Både fordi han ikke har taget en ungdomsuddannelse i Irak. Allan forklarer at i Irak kan man ikke selv vælge hvilken uddannelse man gerne vil tage. Det er staten som bestemmer hvilken uddannelse man bliver optaget på. Den eneste mulighed man har for at vælge uddannelse er, hvis man kender embedsmænd eller politikere og har penge til at bestikke dem. Allan siger: Det er et gammeldags og korrupt uddannelsessystem, der præger Irak og der er ikke tegn på forbedringer. Foto: Kirkeasyl mmar er irakisk asylansøger og har været talsperson for de irakere, som i tre måneder boede i Brorsons Kirke Sagen kort: Ammar, hans bror og mor flygtede fra Irak via Tyrkiet til Danmark i Et år efter kom faren også til Danmark. Familien tilhører den kurdiske minoritet feyli-kurdere som på det seneste er blevet fordrevet fra Bagdad, som netop er den by familien kommer fra. Ammar og familien fik afslag på asyl i 2004 og har siden ventet på at blive tvangsudvist fra Danmark til Irak. Men da Danmark indtil maj i år ikke har haft en hjemsendelsesaftale med Irak, har det ikke været muligt at tvangsudvise familien. Da hjemsendelsesaftalen kom i hus i maj, valgte familien sammen med ca. 60 andre afviste irakiske asylansøgere at søge tilflugt i Brorsons Kirke i håbet om at skabe opmærksomhed om deres sag. Ammar og hans bror blev 30. juli anholdt i familiens lejlighed i Kokkedal, da de kort var hjemme for at hente ting. Siden da har de siddet fængslet i Ellebæk, fængslet i asylcenter Sandholm. Netop mens Hippocampus interviewede Alyaa kom beskeden om at Ammar og hans familie er blevet løsladt, da de har fået genoptaget deres sager om asyl. Side HippoCampus 2009

17 Hjemsendelse er dødsdom Men sagen er vel at når Ammar har fået afvist asyl, så skal han vel sendes tilbage til Irak? Alyaa svarer lynhurtigt: Vi kan ikke tillade os at sende Ammar til Irak, det er en dødsdom over ham. Ham og hans familie er feyli-kurdere som er en lille kurdisk minoritet, der i Bagdad ofte bliver truet og slået ihjel. Irak er et farligt land, men specielt for feyli-kurdere. Jeg kan slet ikke bære at tænke på, at han måske bliver tvangsudvist før alle muligheder er blevet undersøgt. Alyaa er selv af irakisk oprindelse, hendes forældre flygtede til Danmark under den første Golfkrig og Alyaa er født i Danmark. Et besøg i Irak for snart ti år siden står stadig klart i hendes erindring: Allerede den gang var det farligt og usikkert at bo i Irak og det er blevet meget værre nu. Derfor har det også været naturligt for hende at hjælpe de afviste irakiske asylansøgere i Brorsons Kirke. Alyaa fortsætter: Min familie og jeg var nede i Brorsons Kirke og besøge Ammar og for at høre hvordan vi kunne hjælpe. Jeg synes det var flot af ham, at han var talsperson for Kirkeasyl og havde energi til at snakke så meget med medierne, selv i en så svær tid. Alyaa har ikke snakket med Ammar i over en måned, men umiddelbart efter vores snak blev Ammar løsladt og hun fik kontakt med ham over telefon. DTU-studerende bakker op Det er ikke kun Alyaa, som gerne vil gengælde den hjælp hun har fået af Ammar. Mange af de studerende, der kender Ammar fra adgangskurset, arbejder for at få Ammar optaget på DTU. Når man fortæller de andre studerende på DTU om Ammars historie bakker de fleste op om, at han skal have lov til at begynde på DTU. Vi skal også til at snakke med PF, studenterrådet på DTU om de ikke vil hjælpe med at få ham optaget. siger Alyaa entusiastisk. Men, det er ikke bare sådan at bryde igennem den mur af bureaukrati, som et universitet ofte er. Særligt ikke i en så speciel sag som Ammars. Alyaa forklarer: Vi har skrevet et brev til DTUs ledelse om Ammars situation og beder dem om at optage ham som international studerende. Samtidig er vi i gang med at få så mange studerende som muligt til at skrive under på brevet og så regner vi med at aflevere det i næste uge. Vi er ved at få lavet flyers med Ammars historie som vi vil dele ud på DTU til ansatte og studerende.. Røde Kors har sagt, at de gerne vil betale kr. som det koster for det første semester. Og så håber vi at kunne samle penge ind til at betale de næste semestre, hvis DTU ikke vil lade ham læse til ingeniør gratis. Men hvorfor skal Danmark betale for at en afvist asylansøger kan tage sin uddannelse i Danmark? Alyaa fortæller, at Ammar selv har betalt alt i forbindelse med sin uddannelse, både på HF og DTUs adgangskursus, han har ikke engang et sygesikringsbevis sukker hun og fortsætter: Han har ikke været en byrde for samfundet, tværtimod er Ammar en resurse som jeg ikke synes vi kan tillade os ikke at lade blive i landet. Jeg tror ikke du finder andre irakere som er så velintegrerede som ham og hans familie. Selvom Ammar er blevet løsladt fortsætter Alyaa og de andre DTU-studerende kampen for at få Ammar optager på DTU. Hippocampus ville gerne have haft en udtalelse fra DTU s dekan for uddannelse, Martin Vigild, men det har ikke været muligt. Studerende kæmper for retten til asyl Studerende fra landets gymnasier og videregående uddannelser har i løbet af sommeren opbygget netværket Elever og Studerende for Asyl (ESA). Målet er at skabe et forum for diskussion af den danske asylpolitik på landets uddannelsesinstitutioner. Af Mads Philipsen, Internationale Udviklingsstudier Netværket har sommeren over koncentreret størstedelen af deres arbejde om at støtte de irakiske asylansøgere, der søgte tilflugt i Brorson Kirke på Nørrebro. Det er netop irakernes sag, der har været inspiration for initiativtagerne til netværket: Vi indså, at der var behov for en grundlæggende debat om den danske asylpolitik forklarer Peter Kirkegaard fra ESA. I første omgang koncentrerede ESA sig om ideudvikling og fundraising til de nødstedte irakere. Arbejdet foregik i tæt samarbejde med Vi er aktive der, hvor vi har vores hverdag, da vi mener, at det er her vi har størst mulighed for at sætte asyldebatten øverst på dagsordenen. netværket Kirkeasyl, der spillede en stor rolle i at få hverdagen til at hænge sammen for irakerne i kirken. Men hvor Kirkeasyl eksisterer med henblik på at skaffe opholdstilladelse til irakerne i den konkrete sag, er tanken bag ESA, at det skal være et projekt, der diskuterer asylpolitik langt ud i fremtiden. Vi kæmper, hvor vi er Som navnet antyder, er det hovedsageligt på landets forskellige uddannelser at initiativet vil være til stede: Vi er aktive der, hvor vi har vores hverdag, da vi mener, at det er her vi har størst mulighed for at sætte asyldebatten øverst på dagsordenen. Derfor er dette netværk oprettet som en sammenslutning af studerende, mens Kirkeasyl appellerer bredere fortæller Peter Kirkegaard. Vi har som studerende en forpligtelse til at deltage i den offentlige debat og derfor har vi også brug for et netværk, der muliggør dette fortsætter han. Det er netop arbejdet ude på uddannelsesinstitutionerne, der vil blive omdrejningspunktet efter rydningen af Brorson Kirken. Efter rydningen Natten til torsdag den 13. august blev Brorson Kirken ryddet og irakerne ført til Ellebæk-fængslet ved Sandholmlejren, hvilket ændrede ESAs muligheder for at hjælpe til med konkrete, praktiske opgaver. Der afholdes nu i stedet fællesmøder, hvor der uddelegeres opgaver, formuleres visioner og det videre arbejde planlægges: Vores arbejde består nu i at informere vores medstuderende på uddannelsesinstitutioner rundt om i landet om irakernes situation og derigennem forsøge at præge den offentlige debat. Derudover vil initiativet arrangere en række events og debatmøder, der kan medvirke til at aktivere de studerende i debatten om den danske asylpolitik. RUC Udefra Side 17

18 Studerende åbner alternativt universitet i Barcelona En gruppe studerende i Barcelona har besat et hus i centrum af byen for at lave et alternativt universitet. De er trætte af kun at lære ting, der ser gode ud på CV et, i stedet vil de lave et mini-universitet, hvor der er fokus på kritik af samfundet og hvor man kan lærer om andre måder at leve og tænke på. Af Helga Mathiassen, Teksam Tæt på centrum i Barcelona ikke langt fra Rambla en som de fleste turister kender Barcelona for - har en gruppe studerende besat et fireetagers hus. Her vil de åbne et alternativt mini-universitet, hvor alle kan komme og lære om andre tilgange til verden end den, de gængse universiteter præsenterer. Sigrid studerer sociologi og er en af dem, der er rykket ind i huset, som de kalder Rimaya. Hun er træt af studiets snævre tilgang til faget og utilfreds med, at universitetet er for ukritisk overfor samfundet. Jeg studerer sociologi og det irriterer mig, at de forfattere, vi læser, kun er hvide mænd med mange penge, fortæller hun. På vores alternative universitet skal alle, kunne komme og lytte og diskutere med forskellige mennesker og lære om andre tilgange til politik. Det er en global vision. Vi synes ikke systemet eller samfundet fungerer som det er nu. Derfor vil vi gerne vise, at der er andre måder at leve på, og at det kan være godt at gå uden om det etablerede samfund og lave noget helt andet Vigtigere ting at lære end pensum Idéen opstod da de studerende sidste vinter over flere måneder besatte rektoratet på universitetet i Barcelona i protest mod Bologna-processen. Da vi besatte rektoratet arrangerede vi alternativ undervisning for dem, der var på universitetet og opretholdt besættelsen, forklarer Sigrid. Der kom forskellige professorer og studerende fra andre lande og gav undervisning og holdt oplæg om for eksempel sociale bevægelser i Latinamerika. Det gik op for mange af os, at vi lærte nogle andre og meget vigtigere ting på den måde, forklarer hun. Vi har en nysgerrighed for at lære noget, der går ud over det man lærer på universiteterne vi vil lære mere end dét, der ser godt ud pensum. Under besættelsen af rektoratet fik de studerende kritik fra flere sider for ikke at komme med et alternativ til de ting de var utilfredse med. Det her er vores måde at eksperimentere og finde alternativer på, fortæller Sigrid. Aktiviteterne på det nye universitet skal strække sig fra studiekredse med kritisk tilgang til sociologi, henover praktiske workshop i at besætte huse og til undervisning i forskellige former for kunst. For eksempel er der nedsat en studiekreds, eller et laboratorium som Sigrid kalder det, som skal undersøge forskellige former for læring. En anden studiekreds skal beskæftige sig med sociale bevægelser andre steder i verden. Mere end bare et universitet Sigrid bruger nu sammen med 12 andre studerende sommeren på at gøre huset klar til at åbne universitet i oktober. Der er nok at lave i det store og stadig temmelig bygge-rodede hus, men det hjælper når man er mange om det. Det her er jo mere end bare et universitet, fastslår Sigrid. Det er en global vision. Vi synes ikke systemet eller samfundet fungerer som det er nu. Derfor vil vi gerne vise, at der er andre måder at leve på, og at det kan være godt at gå uden om det etablerede samfund og lave noget helt andet Stor navnekonkurrence! Cirkus Naturligvis, DTU Scienceshow og kemishow.dk intet universitet uden deres helt eget omrejsende naturvidenskabelige festfyrværkeri. På årets Roskilde Festival slog RUC for første gang dørene op til Roskilde Klimauniversitet, og nu er der lagt i ovnen til et mere permanent koncept men vi mangler hjælp til at finde et navn! I anerkendelse af, at naturvidenskabelige er elendige til at tænke kreativt udlodder vi derfor en ramme kolde øl til den der kommer med det bedste bud på et navn. Send dit bidrag til jool@ruc.dk, inden vi ender med at hedde atomabsorbansspektroskopifestfyrværkeri-roadshow-rodeo med risiko for at natbas lider en langsom og smertefuld død. Side HippoCampus 2009

19 2.000 kr. per studerende er en hån Finansloven 2010 byder ikke på de store investeringer i uddannelse. Elev- og studenterbevægelsen er vrede og kræver at politikerne reagerer. Af Laurids Hovgaard, Socialvidenskab Det var en storsvedende finansminister Claus Hjort Frederiksen som i slutningen af august fremlagde regeringens forslag til finansloven Storsvedende fordi solen bagte direkte på Claus Hjort, De danske universitetsuddannelser finansieres gennem et taxametersystem. D.v.s at RUC får udbetalt en pose penge for hver studerende som gennemfører sin uddannelse på RUC. Der er markant forskel på hvor mange penge der følger en studerende afhængig af hvilket studie. Fx koster en naturvidenskabelig studerende næsten tre gange så meget som en humanistisk studerende. men måske også fordi finansloven 2010 står på besparelser på næsten alle fronter, da et underskud på 86 mia. kr. fra 2009 skal finansieres. De danske universiteter går heller ikke fri. Regeringen foreslår at hæve taxameterbevillingen for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser med 100 millioner, hvilket svarer til ca kr. per studerende. En hån mod universitetsuddannelserne Men 100 millioner er langt fra nok, mener både fagforeninger, erhvervsliv og studerende. Helge Sander skal dybere i lommerne, hvis han vil leve op til regeringens mantra om, at vi skal have uddannelser i verdensklasse. siger Dansk Erhvervs forskningspolitiske chef, Jannik Linnemann. De universitetsansattes fagforening, Akademikernes Centralorganisation (AC), er af samme holdning: Regeringens udspil må nærmest betragtes som en hån mod universitetsuddannelserne. AC finder det dybt kritisabelt, at regeringen på den ene side signalerer forståelse for det uholdbare i underfinansieringen af de forskningsbaserede uddannelser, men samtidig udviser en total mangel på vilje til at løse problemet«, siger Erik Jylling, Formand for AC. Også de studerende er vrede, Laura Toftegård, Næstformand i Danske Studerendes Fællesråd udtaler: Vi bliver nødt til at reagere på finansloven og indkalder til protester på Folketingets Åbningsdag. Studenterdemonstration 6.oktober Som en reaktion på regerings udspil til finanslov planlægger elev og studenterbevægelsen protester landet over. Laura Toftegård siger: Vi bliver nødt til at reagere på finansloven og indkalder til protester på Folketingets Åbningsdag. På RUC forbereder Studenterrådet sig også til et hedt efterår. Formand Toke Høiland-Jørgensen siger: På RUC kan vi klart mærke den dårlige økonomi i hverdagen og det bliver vi nødt til at reagere på.. Studenterrådet vil i første omgang dog starte med at lytte til de studerende. Toke forklarer: Vi skal ud og snakke med så mange studerende som muligt og høre hvad deres oplevelser af studierne og hverdagen på RUC. Toke nævner som eksempel at 160 studerende er startet på HUMTEK. Toke siger: Vi skal ud og sikre os at det er muligt at gennemføre undervisning med så mange studerende samlet. Lasse De Syv Have Stein Bagger Virksomhedsstudier og Journalistik Hvordan er dagen gået? Virkelig godt. Os rusvejledere har været gode til at bakke hinanden op og jeg er positivt overrasket over at ruslingene er så seje og søde. Og totalt optur over smølfedværgen der blev jagtet til Marbjerg Markshow. Hvad var dine forventninger til dagen? Jeg har haft mange sommerfugle i maven op til i dag. Og sommerfuglene er der stadig på en god måde. Så det lever op til forventningerne. RUC Udefra Side 19

20 Roskilde Nostalgi Totusindogni Her i de hårde semesterstartsdage kan det være godt med et blik tilbage på nogle af sommerferiens højdepunkter. HippoCampus ser tilbage på musikken på årets Roskilde Festival. Af HippoCampus Roskilde Crew Torsdag kunne vi med god samvittighed springe Volbeat over, da vi ikke kan se anden mening med dette band, end det af uransagelige årsager er ekstremt populært. Turen gik i stedet til Lucinda Williams, som leverede en god omgang countryrock uden for mange dekkedarer. Der var tale om et røvballeband i verdensklasse, der ikke gjorde mere end de behøvede. Trentemøller lukkede Orange med et brag af en fest, hvor han blandede sit dj-set med egne kompositioner og gæsteoptrædener. Fredagen bød på to rockende højdepunkter. Nick Cave sparkede røv sammen med The Bad Seeds og leverede et gedigent rockset med masser af Cave-klassikere. Solen skinnede stadigvæk under koncerten, så der blev aldrig tale om nogen mørk messe, som det var tilfældet sidste gang Cave var på Roskilde md Bad Seeds i Men hvad gør det, når man endnu ikke havde fået sin første rigtige roskilderockkoncertoplevelse endnu. Den kom med Nick Cave og hans husorkester. Årets bedste Aftenens og festivalens helt store oplevelse stod Nine Inch Nails for. Lyden på Orange var fænomænal og Trent Reznor var på. Under klassikerparaden smed han med sin guitar og smed sin mikrofon ud til publikum, for derefter at dømme fællesang med Fragile og Hurt. NIN fik bevist, at smerte har mange facetter. Cola Freaks lagde op til stivemandspogo kl. 03. Lyden var skod, men energien i top. Køb deres plader. Lørdag blev først for alvor skudt i gang med selveste Amadou et Mariam fra Mali. Det blinde par har opnået kultstatus og man kan heller ikke sige, at der bliver lagt fingre imellem, når man som Amadou stiller op med en guldguitar og har så meget rock n roll attitude, når man spiller soloer. Det var varmt og støvet og man følte sig henført til en søndag i Bamako, hovedstaden i Mali, da sangen Dimanche a Bamako fra albummet af samme navn fik dansende fødder til at hvirvle endnu mere støv op i luften. Fever Ray indkapslede publikum under et loft af gøn laser Tilbage til fremtiden Karin Dreijer Andersson fra The Knife har under navnet Fever Ray gang i et dystert solo-projekt. Den mørke tone, den dybe forvrængede stemme og det rytmiske udtryk tog publikum på en rejse ind i noget man kunne betegne som musisk oprindelse udsat for moderne elektronik. Area teltet var omdannet til en hule, som havde ligget ubemærket hen i tusind år, hvor ukendte fortidsvæsener har holdt til i mørket og dyrket deres egne langsomme rytmer. Et loft af grønt lys blev sendt ud over publikum og dannede en himmel af lys som kom den fra en sprække i hulen. Fortid og fremtid mødtes i Fever Rays fantasiverden. På den måde en meget lukket musikoplevelse, som krævede hengivenhed. Efterfølgende leverede danske Dragontears nattens og festivalens absolutte syretrip og spillede solen op med en lektie i psykedelisk rock. Undertøj og nåle To mere eller mindre friske unge fyre stod for søndagens højdepunkter. Den mindre friske Pete Doherty har styr på at charme de unge piger, hvilket er flot af en mand, der ikke ligefrem altid tager sig Foto: Nina Liv Brøndum velsoigneret ud. Men her stod han, ydmyg og lille på store Arena med sin guitar, et stearinlys og en dåseøl. En sceneopstilling der under koncerten blev udviddet med en studenterhue, et par bh er, et lejrflag og diverse bamser og blomster. Udover det effektive sceneshow lykkedes det hutigt den lille junkie med hat at få spillet teltet i solskinsstemning. Det var både ironisk og rørende at høre ham spille en coverversion af Niel Youngs Needle and the damage done - I ve seen the needle and the damage done, a little part of it in everyone, But every junkie s like a setting sun. M Ward er endnu en hypet singer songwriter. Men en god en af slagsen. Han har et fanktastisk band i ryggen, der har styr på de musiktraditioner og genrer de spiller, så deres version sidder lige i øjet. M Ward skriver glimrende sange selv. Men højdepunktet var alligevel Daniel Johnstons To go home. For HippoCampus vedkommende fik Yeah Yeah Yeahs lov til at lukke årets Roskildeshow med koncert der ikke fik helt skovlen under tømmermændene. Men de så da meget moderigtige ud. Side HippoCampus 2009