Analyse af uddannelsesdækning, tilgang til erhvervsuddannelserne og praktikpladser

Transkript

1 Analyse af uddannelsesdækning, tilgang til erhvervsuddannelserne og praktikpladser Baggrundsnotat til brug for dialogen om fremtidige udbud af erhvervsuddannelser i Region Hovedstaden Udarbejdet november-december 2015.

2 Indhold Introduktion Befolkningsudvikling, uddannelsesniveau og status ) Udvikling i elevgrundlag ) Ufaglærte unge årige i Region Hovedstaden Uddannelsesudbud og transporttid til erhvervsuddannelserne ) Udbud af grundforløb i Region Hovedstaden ) Transporttid til erhvervsuddannelserne Søgning til erhvervsuddannelserne ) Tilgang direkte fra 9. og 10. klasse ) Tilgang i alt ) Tilgang til grundforløb fordelt på hovedområder ) Årselever på grundforløb fordelt på hovedområder Praktikpladser i Region Hovedstaden ) Praktikpladssøgende ) Praktikpladspotentiale i virksomhederne ) Paradoksproblemer på praktikpladsområdet Appendix

3 Introduktion I forlængelse af erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft den 1. august 2015, gennemføres en ny udbudsrunde af erhvervsuddannelser. Der er kommet ny struktur på erhvervsuddannelserne, der bl.a. betyder en ændret opbygning og sammensætning af grundforløbene. Der er endvidere indført adgangskrav. Formålet med ændringerne er bl.a. at forbedre uddannelsesmiljøet og gøre erhvervsuddannelserne mere attraktive, så flere unge vælger og gennemfører en erhvervsuddannelse. I Region Hovedstadens vækst- og udviklingsstrategi (ReVUS) er det en politisk vision at skabe en grøn og innovativ metropol med høj vækst og livskvalitet. Visionen skal understøttes af investeringer i fire udvalgte væksterhverv samt to rammevilkår. Rammevilkårene udgøres af effektiv og bæredygtig mobilitet samt en kompetent arbejdsstyrke. Udbudsrunden af erhvervsuddannelser er relevant som rammevilkår for en mere kompetent arbejdsstyrke. Formålet med analysen er at underbygge erhvervsuddannelsernes arbejde med ansøgningerne til udbudsrunden samt understøtte dialogen om øvrige indsatser for flere, dygtigere faglærte. Læsevejledning Der er fire afsnit i notatet. I første afsnit zoomes der ind på erhvervsskolernes rekrutteringsgrundlag. Der ses på antallet af årige i regionens kommuner, og den forventede udvikling i befolkningstallet for den aldersgruppe frem mod Her er også kommunale tal for ufaglærte unge årige. I afsnit 2 er det de aktuelle udbud af erhvervsuddannelser og transporttid til erhvervsuddannelserne, der er i fokus. Det er kun grundforløb 1 og 2, der behandles i dette afsnit og i notatet generelt, da det kun er i forhold til udbud af grundforløb, at regionsrådet skal afgive sin indstilling til ministeriet. I afsnit 3 findes aktuelle tal for tilgangen til regionens erhvervsskoler dels af unge, der kommer direkte fra 9. og 10. klasse, dels den totale tilgang til skolerne. Tilgangen af elever fordelt de fire nye hovedområder (som blev etableret med erhvervsuddannelsesreformen, der trådte i kraft den 1. august 2015) er også opgjort og fulgt over 3 år. Endelig er der tal på antal årselever fordelt på de fire hovedområder. I afsnit 4 ses nærmere på praktikpladssituationen i Region Hovedstaden. Der er tal for praktikpladssøgende, der er bosiddende her i regionen, og der er tal for det antagne praktikpladspotentiale i virksomheder i regionen. Til slut behandles paradoksproblemerne på praktikpladsområdet kort, herunder udfordringen med ubesatte pladser. 3

4 1. Befolkningsudvikling, uddannelsesniveau og status 1) Udvikling i elevgrundlag Region Hovedstaden er begunstiget af en positiv befolkningsudvikling set i forhold til resten af landet. Der forventes en stigning i antallet af årige fra på 1 procent. Men der er forskelle fra kommune til kommune i hovedstadsregionen. Befolkningsudviklingen blandt de unge er af særlig relevans for udbuddet af erhvervsuddannelserne og øvrige ungdomsuddannelser. Kortet nedenfor viser den forventede udvikling i elevgrundlaget, forstået som udviklingen i antal årige i 2020 sammenlignet med Farverne indikerer om der vil være en fremgang (grøn farve), en tilbagegang (rød farve) eller stabilt antal (grå farve). Tallet under kommunenavnet angiver det aktuelle antal årige i kommunen (2015-tal). Af kortet fremgår det, at de fleste kommuner omkring København og omegn kan se frem til en stigning i (eller fastholdelse af) befolkningstallet af de årige frem til De øvrige kommuner vil opleve et fald værst ser det ud på Bornholm, hvor der vil være 17 % færre årige i 2020 ift (svarende til 250 personer). Faldet af ungdomstallet betyder, at der er behov for at tænke i nye løsninger, hvor man i højere grad samarbejder på tværs af uddannelser om at sikre uddannelsesdækningen samt om at få de unge til at gennemføre en uddannelse. 4

5 Udvikling i befolkningstal årige Gennemsnit for regionen: +1% Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger. Top 3 stigning: København +9% (1100) Glostrup +8% (50) Frederiksberg +7% (150) Top 3 fald: Bornholm -17% (250) Furesø -9% (150) Hørsholm -9% (95) 5

6 2) Ufaglærte unge årige i Region Hovedstaden En betydelig del af de årige i Region Hovedstaden er ufaglærte. I 12 ud af 29 kommuner i regionen er mere end 30 procent af befolkning i 20 erne ufaglærte. I alt er der ufaglærte i aldersgruppen i hovedstaden. I gennemsnit er cirka 30 procent af dem er uden for arbejdsstyrken, 33 procent er under uddannelse, 31 procent er i beskæftigelse mens knap 6 procent er ledige. På kortet nedenfor er den procentvise andel af ufaglærte årige i hver kommune angivet med en farve. De kommuner med den mindste andel unge ufaglærte er markeret med grøn, mellem gruppen med gule nuancer, og Bornholm, der har mere end 40 % ufaglærte i aldersgruppen er rød. Andelen af unge ufaglærte, der er arbejdsløse, er angivet i labelen under kommunenavnet. 6

7 Kilde: Danmarks Statistik og egne beregninger 7

8 En tidligere analyse har vist, at af de mere end unge årige, der boede i regionen i 2011, var ca (8 procent) hverken i uddannelse eller job og havde heller ikke nogen erhvervskompetencegivende uddannelse 1. Der er således et stort grundlag for at få motiveret flere, så de kan indtræde på arbejdsmarkedet, gerne via uddannelse. 2. Uddannelsesudbud og transporttid til erhvervsuddannelserne 1) Udbud af grundforløb i Region Hovedstaden Der udbydes sammenlagt 67 forskellige erhvervsuddannelser fordelt på de fire fællesindgange. Kortene nedenfor giver et overblik over den geografiske fordeling af uddannelsesudbuddet på erhvervsuddannelsesområdet. Det ses tydeligt, at udbuddene er geografisk koncentreret i København, på Vestegnen og ved Hillerød og Helsingør. Samtidig er der forskel på, hvilke grundforløb, der udbydes hvor, og rejsetiden kan derfor blive ekstra lang, hvis heller ikke nabokommunerne udbyder de ønskede uddannelser. Første kort viser en placering af grundforløb 1 opdelt på de 4 hovedområder: Fødevarer, jordbrug og oplevelser; Kontor, handel og forretningsforståelse; Omsorg, sundhed og pædagogik; samt Teknologi, byggeri og transport. Grundforløb 1 er for de unge, der kommer direkte fra 9. eller 10. klasse, eller som er gået ud af 9. eller 10. klasse for mindre end et år siden. 1 Alle unge vil gerne have et godt liv, PLUSS Leadership, Epinion og Center for ungdomsforskning for Region Hovedstaden,

9 Kilde: Erhvervsskolernes hjemmesider, samt Fagretningsnøglen på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 9

10 Nogenlunde samme geografiske uddannelsesdækning gør sig gældende for udbuddet af grundforløb 2. Grundforløb 2 er for unge under 25 år, som er gået ud af 9. eller 10. klasse for mere end et år siden. Kilde: Erhvervsskolernes hjemmesider, samt Fagretningsnøglen på Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling. 10

11 2) Transporttid til erhvervsuddannelserne Rejsetiden til erhvervsuddannelserne er 50 procent længere end til de almene gymnasier. De unge har i regionen ca. 30 minutter i gennemsnit til en erhvervsuddannelse, mens de har ca. 20 minutter til et alment gymnasium 2. Nedenfor vises den gennemsnitlige transporttid for fire nuværende hovedområder: Transport til Merkantile uddannelser Transport til teknik, håndværk og transport Rejsetid til sundhed, omsorg, pædagogik Rejsetid til krop, natur, service Kilde: Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, PLUSS Leadership og Epinion for Region Hovedstaden, Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden, PLUSS Leadership og Epinion for Region Hovedstaden,

12 Undersøgelsen viser endvidere, at transporttiden har betydning for de unges valg af uddannelse: En relativ stor andel af de unge (28-30 %) angiver, at transporttid til uddannelse har stor betydning for valget af uddannelse. Længere rejsetid med kollektiv transport mindsker sandsynligheden for at søge en bestemt ungdomsuddannelse eller videregående uddannelse særligt skift og ventetid har betydning. 20 % af de unge har bevidst fravalgt en uddannelse på grund af for lang rejsetid. 3. Søgning til erhvervsuddannelserne 1) Tilgang direkte fra 9. og 10. klasse Søgningen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen er lav i Region Hovedstaden. Kun knap 14 procent af de unge har valgt en erhvervsuddannelse direkte efter grundskolens 9. og 10. klasse. På landsplan er det 18,5 %. Andelen i Region Hovedstaden landets laveste. Søgningen til erhvervsuddannelserne af unge efter grundskolen har været dalende siden 2001, men faldet ser nu ud til at være stoppet. Omvendt er søgningen til stx steget. Der er mange årsager til den faldende søgning til erhvervsuddannelserne: forældrebaggrund, erhvervsuddannelsernes ry, venners adfærd, mangel på praktikpladser, transporttid, erhvervsstruktur osv. Søgningen varierer derfor også kommunerne i mellem. I Bornholm, Brøndby, Halsnæs, Hvidovre og Glostrup kommuner søger over 20 % ind på en erhvervsuddannelse direkte efter 9. og 10. klasse. I alle fem kommuner ligger der en erhvervsskole. Kun Bornholm har allerede nu nået det politisk fastsatte mål for 2020, at 25 % af 9. og 10. klasseelever, der forlader grundskolen, søger ind på en erhvervsuddannelse. I Allerød, Hørsholm, Dragør, Fredensborg, Frederiksberg, Rudersdal og Lyngby-Taarbæk kommuner søger under 10 % ind på erhvervsuddannelser, hvilket er den laveste søgning i regionen. I seks ud af disse otte kommuner ligger der ikke en erhvervsskole. Der er således en indikation på, at uddannelsesinstitutionerne historisk set er lagt, hvor efterspørgslen blandt de uddannelsessøgende har været størst. Omvendt kan institutionernes beliggenhed naturligvis også påvirke søgemønstrene. Kortet nedenfor viser de kommunale andele af unge, der i 2015 søgte ind på en erhvervsuddannelse. 12

13 Kilde: Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015, Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring. Illustrationen er hentet fra 13

14 Kortet nedenfor er en geografisk afbildning af både søgningen til erhvervsuddannelserne og de gymnasiale uddannelser direkte fra grundskolen i Kommunernes farve angiver andelen af 9. og 10. klasseelever, der søgte en erhvervsuddannelse i regionen, mens størrelsen af de grå cirkler i hver kommune angiver andelen, der søgte en gymnasial uddannelse. Den præcise andel i hver kommune, der søgte hhv. en erhvervsuddannelse og en gymnasial uddannelse kan aflæses under hvert kommunenavn. Kilde: Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015, Undervisningsministeriet, Styrelsen for IT og Læring. En oversigt over tilmeldinger til ungdomsuddannelser for 2015 fordelt på kommuner findes bagerst i notatet (appendix). 14

15 Gennemsnitlig alder Antal personer 2) Tilgang i alt På trods af den faldende tilgang af elever direkte fra grundskolen, så viser statistik fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling, at den totale tilgang til erhvervsuddannelsernes grundforløb har været svagt stigende i Region Hovedstaden siden 2007, og var i 2014 på lige knap personer. Diagrammet nedenfor viser udviklingen i tilgangen fra 2004 til 2014, fordelt på alder og i alt Tilgang til grundforløb, personer med bopæl i Region Hovedstaden 0 Tilgang årige Tilgang årige Tilgang årige Tilgang i alt Kilde: Databanken, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Læg mærke til stigningen bæres af unge på 20 år og derover, mens der har været et fald i tilgangen af de årige (jf. også de faldende søgetal direkte efter grundskolen). Det betyder, at mange starter på en erhvervsuddannelse senere, og gennemsnitsalderen på erhvervsuddannelserne er derfor relativt høj. Diagrammet nedenfor viser udviklingen i gennemsnitsalderen for elever, der startede på et grundforløb i perioden 2004 til , , , ,5 20 Udvikling i gennemsnitsalder for elever, der starter på grundforløb (med bopæl i Region Hovedstaden) Kilde: Databanken, Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling 15

16 3) Tilgang til grundforløb fordelt på hovedområder Opgørelser over tilgang bygget på indrapporteringer i skolernes årsrapporter viser et lidt andet billede: her anes en svagt faldende tendens i tilgangen til grundforløb fra 2011 til 2014 (skoleårene 11/12, 12/13 og 13/14). Det interessante ved de to nedenstående diagrammer er imidlertid fordelingen af tilgangen på de fire hovedområder: af tallene fremgår det, at der alene har været et fald inden for området Teknologi, byggeri og transport, mens de øvrige tre områder har haft en svagt øget tilgang. Tilgang til grundforløb i Region Hovedstaden Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsforståelse Fødevarer, jordbrug og oplevelser Sundhed, omsorg og pædagogik Tilgang til grundforløb i alt Note: Tilgang til Skolen for Klinikassistenter og tandplejere indgår ikke opgørelsen, da det ikke har været muligt at skaffe data Kilde: Data bygger på skolernes årsrapporter 2014 På figuren nedenfor er tallene anskueliggjort i et søjlediagram: Tilgang til grundforløb i Region Hovedstaden Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsforståelse Fødevarer, jordbrug og oplevelser Sundhed, omsorg og pædagogik Tilgang til grundforløb i alt Note: Tilgang til Skolen for Klinikassistenter og tandplejere indgår ikke opgørelsen, da det ikke har været muligt at skaffe data Kilde: Data bygger på skolernes årsrapporter

17 4) Årselever på grundforløb fordelt på hovedområder Antallet af årselever har i samme 3-års periode ikke så overraskende også været svagt dalende. Antal årselever på grundforløb i Region Hovedstaden Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsforståelse Fødevarer, jordbrug og oplevelser Sundhed, omsorg og pædagogik Antal årselever på grundforløb i alt Note: UC Diakonissestiftelsen og Skolen for klinikassistenter og tandplejere indgår ikke i opgørelsen, da det ikke har været muligt at skaffe data Kilde: Data bygger på skolernes årsrapporter 2014 På figuren nedenfor er tallene anskueliggjort i et søjlediagram: Antal årselever på grundforløb i Region Hovedstaden Teknologi, byggeri og transport Kontor, handel og forretningsforståelse Fødevarer, jordbrug og oplevelser Sundhed, omsorg og pædagogik Antal årselever på grundforløb i alt Note: UC Diakonissestiftelsen og Skolen for klinikassistenter og tandplejere indgår ikke i opgørelsen, da det ikke har været muligt at skaffe data Kilde: Data bygger på skolernes årsrapporter

18 Antal personer 4. Praktikpladser i Region Hovedstaden 1) Praktikpladssøgende Aktuelt mangler godt elever en praktikplads i Region Hovedstaden. Omkring to tredjedele er optaget i et praktikcenter, hvor de er i gang med deres hovedforløb samtidig med at de søger praktikplads. Region Hovedstaden er den region, hvor flest unge mangler en praktikplads. En opgørelse fra april 2013, over andelen af elever på et hovedforløb som mangler en praktikplads, viser store kommunale forskelle i regionen: Kilde: Geografisk uddannelsesdækning og søgning til uddannelserne i Region Hovedstaden PLUSS Leadership og Epinion, 2013 Diagrammet nedenfor viser udviklingen i antal praktikpladser opdelt på praktikpladssøgende, der er i gang med et grundforløb; praktikpladssøgende med afsluttet grundforløb og som ikke er i gang med et hovedforløb samt praktikpladssøgende, der er optager i et praktikcenter. Udvikling i antal praktikpladssøgende med bopæl i hovedstadsregionen Kilde: Databanken, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling P-søgende i gang med grundforløb P-søgende med afsluttet grundforløb P-søgende i Praktikcenter (SKP)

19 Der er forskel på hvor lang køen af praktikpladssøgende er, afhængig af hvilken af de tidligere 12 indgange, eleverne går på. I diagrammet nedenfor er de aktuelle godt 2700 praktikpladssøgende op delt på de tidligere 12 indgange. Fagene på bygge- og anlægsområdet topper listen med 481, der mangler en praktikplads, mens kun 10 mangler en praktikplads inden for bygnings- og brugerservice. Praktikpladssøgende fordelt på indgange (august 2015) Kilde: Databanken, Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling. Udviklingen i indgåelsen af uddannelsesaftaler mellem elev og virksomhed har været på et nogenlunde stabilt niveau de seneste 3 år med ca aftaler pr. år, mens der har været en stigning på 52 procent i antallet af indgåede delaftaler for elever i praktikcenter (SKP). I 2013 blev der indgået 444 delaftaler, i 2014 var det steget til 675 delaftaler, mens der til og med august i år er indgået 571 delaftaler. 2) Praktikpladspotentiale i virksomhederne Region Hovedstadens vækstbarometer 3 viser, at kun 4 ud af 10 virksomheder i regionen har besat elev- og lærlingepladser hele 61 % af virksomhederne har altså ingen elever eller lærlinge. 3 Region Hovedstadens Vækstbarometer er et repræsentativt panel af mere end 800 direktører for virksomheder i Region Hovedstaden. Region Hovedstaden gennemfører undersøgelsen i samarbejde med Teknologisk Institut og Jysk Analyse. Spørgsmålene er stillet i maj-juni Hele vækstbarometret kan findes her: 19

20 Hvor mange pladser til elever eller lærlinge har virksomheden besat i 2015? Kilde: Region Hovedstadens Vækstbarometer, efteråret 2015 Virksomhederne uden elever og lærlinge udgør naturligvis et potentiale for at skaffe endnu flere praktikpladser i regionen. Samtidig vurderer otte ud af 10 virksomheder, at devil have mulighed for at skaffe plads til flere elever eller lærlinge i Vil virksomheden have mulighed for at skaffe plads til flere elever eller lærlinge i 2015? Kilde: Region Hovedstadens Vækstbarometer, efteråret

21 Ifølge Vækstbarometret er det mest almindeligt med plads til elever og lærlinge i bygge- og anlægsbranchen, hvor hele 80 % af virksomhederne angiver at de har lærlinge. Til sammenligning har blot 26 % af virksomhederne inden for erhvervsservice elever/lærlinge ansat. Har virksomheden besat pladser til elever eller lærlinge i 2015? Kilde: Region Hovedstadens Vækstbarometer, efteråret 2015 Fordelt på virksomhedstørrelse, viser Vækstbarometret, at større virksomheder oftere har elever/lærlinge end små virksomheder. 72 % af virksomhederne med mere end 250 ansatte angiver at have elever, mens det gælder for 25 % af de små virksomheder med 5-19 ansatte. Opdeles virksomheder med elever/lærlinge på geografiske område i hovedstadsregionen viser det sig, at ca. 40 % af virksomheder på Københavns vestegn, i København by, i den vestlige del af Nordsjælland og i Københavns nordlige omegn har elever/lærlinge. Det gælder blot for 25 % af virksomhederne i den østlige del af Nordsjælland, hvorfor der må antages at være et praktikpladspotentiale her. 21

22 Har virksomheden besat pladser til elever eller lærlinge i 2015? Kilde: Region Hovedstadens Vækstbarometer, efteråret 2015 Undervisningsministeriet har udarbejdet en analyse af praktikpladspotentialet 4. Heraf fremgår det, at 19 % af de virksomheder i regionen, der har ansat faglært arbejdskraft, har elever/lærlinge (august 2012). Det er fire procentpoint underlandsgennemsnittet på 23 % og seks procentpoint under region Nordjylland, Midtjylland og Syddanmark, hvor det er 25 % af virksomhederne der har elever/lærlinge. Der er tilsvarende store regionale forskelle på praktikpladspotentialet. I Region Hovedstaden skønnes potentialet til knap pladser mod knap pladser i region Syddanmark, hvor der skønnes at være det næststørste potentiale. I alt opgøres potentialet på landsplan til at være knap praktikpladser, hvoraf 36 % er pladser i Region Hovedstaden. I en supplerende rapport er praktikpladspotentialet opdelt på brancher 5 : Antal praktikpladser Andel af potentiale (i pct.) Handel og transport Erhvervsservice Offentlig administration Information og kommunikation Industri mv Bygge og anlæg Finansiering og forsikring Kultur, fritid og anden service Ejendomshandel og udlejning Landbrug, skovbrug og fiskeri 44 0 Uoplyst 2 0 Samlet Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne, udarbejdet af Deloitte for Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling), januar Praktikpladspotentiale og benchmarking af erhvervsskolerne. Supplerende analyse, udarbejdet af Deloitte for Undervisningsministeriet (nu Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling), maj

23 3) Paradoksproblemer på praktikpladsområdet På trods af de mange unge, der leder efter en praktikplads, så viser en undersøgelse, at 9 % af de virksomheder, som i 2013 havde haft opslåede praktikpladser, ikke kunne få dem besat 6. Omkring en femtedel af de relevante virksomheder svarer, at der ikke har været nogen ansøgere til de opslåede praktikpladser overhovedet, mens de resterende virksomheder svarer, at de ubesatte praktikpladser skyldes en blanding af manglende fagligt kvalificerede og tilstrækkeligt motiverede ansøgere. Samtidig har nogle virksomheder oplevet, at ansøgerne ikke har haft de rette alment menneskelige kvalifikationer til at fungere som lærlinge eller elever. Problemet med de ubesatte praktikpladser er undersøgt igen i foråret 2015, hvor regionens vækstbarometer viser at hver tiende virksomhed har problemer med at få besat lære- og elevpladser. Har virksomheden haft ubesatte pladser til elever eller lærlinge i 2015? Kilde: Region Hovedstadens Vækstbarometer, efteråret Undersøgelse af ubesatte lære- og elevpladser, Epinion for Region Hovedstaden, Den regionale praktikpladsenhed,

24 Appendix Tilmeldinger 2014 og 2015 fra niende og tiende klasseeleverne, som forlader grundskolen1, grupperet på bopælskommune og uddannelsesvalg, procent Region Kommune (Bopæl)2 Erhvervsuddannelser Gymnasiale uddannelser Øvrigt4 Antal elever Særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser Hovedstaden 13,7 13,6 79,7 79,3 1,2 1,2 5,5 5, Albertslund 18,2 22,3 75,3 69,4 1,2 1,1 5,4 7, Allerød 9,9 6,3 85,7 89,0 0,8 1,3 3,6 3, Ballerup 16,3 16,5 71,4 71,4 2,2 2,0 10,1 10, Bornholm 24,6 25,3 70,2 68,1 1,0 2,8 4,2 3, Brøndby 17,2 16,0 75,1 76,8-1,2 7,5 5, Dragør 8,9 16,6 87,0 79,9 1,8-2,4 2, Egedal 15,1 13,9 79,3 78,4 0,8 1,2 4,8 6, Fredensborg 14,5 12,6 80,5 79,9 1,0 1,8 4,0 5, Frederiksberg 7,3 8,0 86,7 87,7 0,7 0,5 5,3 3, Frederikssund 18,8 22,0 72,0 69,6 0,7 1,8 8,5 6, Furesø 9,9 11,2 86,0 84,8 0,8 0,7 3,3 3, Gentofte 3,9 2,6 92,6 94,6 1,1 0,5 2,4 2, Gladsaxe 12,1 14,2 81,5 78,6 1,5 1,2 4,8 6, Glostrup 18,6 21,6 73,6 68,7 1,8 1,3 5,9 8, Gribskov 23,0 18,9 65,6 67,0 3,6 2,4 7,7 11, Halsnæs 22,9 22,2 65,5 69,8 1,3 0,9 10,3 7, Helsingør 16,2 14,5 78,2 77,4 0,9 1,0 4,7 7, Herlev 16,3 19,6 74,9 69,9 0,8-8,0 9, Hillerød 10,1 11,4 79,6 80,5 1,2 2,4 9,0 5, Hvidovre 21,0 20,5 72,1 72,9 1,5 1,1 5,4 5, Høje-Taastrup 19,1 18,8 74,2 74,6 1,7 0,9 5,1 5, Hørsholm 3,9 4,6 92,8 90,6 0,8 1,4 2,5 3, Ishøj 16,7 24,6 76,9 68,1 1,4 1,0 5,1 6, København 12,7 11,9 80,4 80,3 1,1 1,3 5,9 6, Lyngby-Taarbæk 6,3 6,9 88,0 88,8 0,9 1,5 4,8 2, Rudersdal 5,9 4,4 91,0 90,9 1,0 0,5 2,2 4, Rødovre 19,7 20,2 73,3 71,0 2,3 1,0 4,7 7, Tårnby 21,1 21,1 74,1 74,5 0,9-3,9 4, Vallensbæk 12,7 13,0 78,5 79,3-2,2 7,7 5, Note 1: Elever, som vælger tiende klasse, er ikke medregnet. Note 2.: Opdelingen i region/kommune er baseret på elevens bopælskommune. Note 3: Omfatter egu samt ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. I 2015 indgår også kombineret ungdomsuddannelse. Note 4: Omfatter produktionsskole, ungdomshøjskole, VUC, udlandsophold, arbejde og andet. Kilde: Niende og tiende klasseelevernes tilmeldinger til ungdomsuddannelserne og tiende klasse 2015, Styrelsen for It og Læring, baseret på udtræk fra optagelse.dk. 24