Solcremer. Brug, holdbarhed og beskyttelse

Transkript

1 Solcremer Brug, holdbarhed og beskyttelse Af Hans Chr. Wulf I denne artikel giver Hans Chr. Wulf en kort og god oversigt over nyttig viden om brug af solcreme. Når artiklen er læst, er man klar til den kommende solbadningssæson og har svar på de fleste spørgsmål om emnet, der kan stilles i praksis. Journalister har gennem tiden stillet mange spørgsmål om solcremers brug, holdbarhed og om, hvad de beskytter imod. Uden at vide det har de herved været med til at igangsætte forskning herom. Redaktionen for Månedsskrift for Almen Praksis har nu bedt mig svare på en række spørgsmål, som jeg har samlet i denne artikel. Spørgsmålene er opsummeret i Boks 1. Biografi Hans Chr. Wulf er professor, dr.med. og dr.pharm. og ansat på Dermatologisk Afdeling på Bispebjerg Hospital. Forfatters adresse Dermatologisk Afd., Bispebjerg Hospital, Bispebjerg Bakke 23, 2400 København NV. hcwo1@ bbh.regionh.dk 516 Hvad betyder faktortallet (SPF)? Testningen af solcremers beskyttelsesfaktor (SPF) er reguleret af myndighederne (1, 2). Fælles for europæiske og amerikanske standarder er, at man foretager testningen på mennesker, og at man skal påføre en solcrememængde på 2 mg/cm 2 hud. Tyve minutter senere bestråler man Boks 1 Hvad betyder faktortallet (SPF)? Hvordan skal solcremer bruges? Hvordan doserer man rigtigt? Hvor lang tid virker cremerne? Kan man være ude ti gange længere med faktor 10? Hvad beskytter solcremer imod? Hvornår er beskyttelse mest nødvendig? Danner man D-vitamin nok, når man bruger solcreme? Er solcremer skadelige?

2 Tabel 1 / Relationen mellem mængde af anvendt solcreme på huden og beskyttelses- faktoren (SPF). Faktoren, der angives på emballagen, svarer til, at der anvendes 2 mg/ cm 2. Bemærk at den»reelle SPF«reduceres meget, når mindre mængder anvendes. Solcrememængden der påsmøres huden Reel SPF, creme 1 Reel SPF, creme 2 2 mg/cm 2 som ved testning ,8 mg/cm ,5 mg/cm Tabel 2 / Total dagsdosis af hudskadelig stråling (SED) vinter, forår og sommer i Danmark og på feriedestinationer. En gennemsnitsdansker vil blive rød efter ca. 4 SED. Uden beskyttelse vil man især risikere at blive forbrændt vinter og forår, hvor forskellen til danske forhold er særlig udtalt. Se Figur. 1. Sted 20. januar 20. april 20. juni Danmark 1, Mallorca Kreta De Kanariske Øer med en dosis kunstig»sol«, der lige netop gør huden rød både med og uden solcreme på huden. SPF-tallet fremkommer som: dosis til rødme med solcreme divideret med dosis til rødme uden solcreme. Alle solcremer skal beskytte mod de korte ultraviolette stråler (UVB) i sollys, men de skal også i mindre grad beskytte mod de lange bølger (UVA). Det er primært UVB, der giver solskoldning, hudkræft og D-vitamin, mens UVA hovedsagelig giver pigmentering og rynker (elastose). Hvordan skal solcremer bruges? Man kunne nu tro, at man også skal bruge 2 mg/cm 2, når man er i solen for at være passende beskyttet. Denne mængde er imidlertid så stor, at huden vil være ubehagelig fedtet, og den mængde bliver derfor heller ikke brugt i den virkelige verden. Beskyttelsesfaktoren bliver naturligvis lavere, hvis man smører mindre end de 2 mg/cm 2 på (3). Faktortallet (SPF), der anføres på emballagen, relaterer sig altså ikke til den beskyttelse, du og jeg opnår ved almindelig brug. SPF anført på pakningen skal derfor betragtes som en måde, hvorpå man kan sammenligne den beskyttelse, som forskellige produkter giver. Den mængde solcreme, der anvendes, når man opholder sig på stranden eller på solferie, ligger typisk mellem 0,5 mg/cm 2 og 0,8 mg/cm 2 (4). Vi har vist, at beskyttelsen afhænger af kvadratet på lagtykkelsen (3). Det betyder, at beskyttelsen bliver meget afhængig af den mængde, der påføres (Tabel 1). Hvordan doserer man, så man undgår solforbrænding? Det fremgår af Tabel 1, at en lagtykkelse på mellem 0,5 mg/cm 2 og 0,8 mg/cm 2, som bruges i virkeligheden, kun giver en»reel«beskyttelsesfaktor på 2-5. Man kan altså ifølge Tabel 1 aldrig kompensere for at påsmøre mindre end 2 mg/cm 2 ved at øge SPF. Ved dagligdagsbrug vil en 517

3 Figur 1 / Ved solbadning og rejser til sydlige himmelstrøg skal man opfordre til at»smøre tykt på«, da den skadelige solstråling er meget stærkere end i Danmark især om vinteren og i foråret. Foto: Colourbox. Månedsskrift for almen praksis juni/juli »reel«faktor 2 forhindre solforbrænding og halvere den UV-mængde, der trænger ind i huden. Flere undersøgelser viser imidlertid, at solcremebrugere oftere eller lige så hyppigt bliver røde i solen som ikkebrugere (5). Da solcreme generelt bruges, når man ved, at man skal være længe ude, er den anvendte mængde åbenbart ikke nok til at kompensere for den øgede UV-dosis. Det betyder dog ikke, at der ikke er en gavnlig effekt. Ved solbadning og rejser til sydlige himmelstrøg skal man derfor opfordre til at»smøre tykt på«, da den skadelige solstråling er meget stærkere end i Danmark især om vinteren og i foråret (Tabel 2). I Danmark er anbefalingen at bruge SPF 15 og lade befolkningen bruge solcreme, som de nu gør. Man opfordrer dog til at supplere med anden beskyttelse som f.eks. at være inde kl , at bruge tøj og opholde sig i skyggen (6, 7). Hvor længe virker solcreme? Effekten aftager med tiden, og kun ca. 45% af beskyttelsen er tilbage otte timer efter en påsmøring (8). Da solstyrken også aftager efter kl. ca , vil dette delvist kompensere for den aftagende effekt (Figur 2) (6). Praktisk taget alle solcremer er vandfaste og tåler derfor også, at man bader, uden at de forsvinder fra huden. Generelt er det derfor bedst at

4 smøre sig ind i solcreme ca. et kvarter før, man går ud i solen. Rødmeeffekten af solstråling i Danmark er om vinteren så svag, at beskyttelse er unødvendig og måske også utilrådelig. Solcremesæsonen går i Danmark fra april til september, men hele året hvis man rejser på solferie i middelhavsområdet eller til endnu mere solrige områder. Relationen mellem SPF og eksponeringstid Ved SPF-testning undersøges, hvor meget større en UV-dosis man kan modstå, før man bliver rød, når man bruger solcreme, end når man undlader brugen. Af Figur 2 ses, at dosis ikke relaterer sig til eksponeringstid, da solintensiteten, og dermed samme soldosis, leveres over meget forskellig tid. Jo senere på dagen jo mindre dosis pr. tidsenhed (6). Man kan altså ikke sige, hvor meget længere tid, man kan være ude med solcreme i forhold til ikke at bruge solcreme, da det afhænger af, hvornår på dagen man eksponerer sig. Ved brug af en»reel«faktor 2 (Tabel 1) kan man altså tåle dobbelt så stor en soldosis, før huden bliver rød, men ikke nødvendigvis den dobbelte eksponeringstid. Børn og solcreme Det er et tilbagevendende spørgsmål, hvor ofte børn skal have solcreme på. WHO anbefaler, at man smører sig ind hver anden time, og efter at man har badet (9). Som anført er de fleste solcremer vandfaste og kan tåle, at man bader, uden at effekten af dem forsvinder. Da SPF-værdien tillige kun aftager langsomt over dagen, må WHO s anbefaling anses for meget vidtgående for danske forhold. Mange forældre synes, at det i en travl hverdag er for besværligt at give børnene solcreme på om morgenen. Ydermere skal man være opmærksom på, at SPF-værdien bygger på, at solcremen får lov at sidde Figur 2 / Fordelingen af skadelig stråling over dage. Vinter (20. januar, nederste kurve), forår (20. april, midterste kurve) og sommer (20. juni, øverste kurve) i Danmark (blå) og på Mallorca (rød). Det ses, at strålingen er betydelig stærkere i Sydeuropa end i Danmark på samme årstid. Solstyrken tidlig forår i Sydeuropa svarer ca. til højsommer i Danmark (Tabel 2). SED/time Tid på dagen 519

5 på huden i 20 minutter, før man tager tøj på. Det kan være virkelig svært at overholde dette på en travl morgen. Undersøgelser har dog vist, at man godt kan tage tøj på efter otte minutter, uden at SPF bliver lavere, mens fire minutter til påklædning forringer effekten af SPF med ca. 30% (10). For at råde bod på dette, har mange daginstitutioner faste procedurer for at give børnene solcreme på, når de skal på legepladsen. Hvad beskytter solcremer imod? Oprindeligt var intensionen, at solcremerne skulle beskytte mod solforbrænding, og det primære mål har derfor været, at solcremerne skulle beskytte mod UVB-strålerne i solen. Dette kan ske ved, at UVBstrålingen absorberes af de aktive stoffer i cremen eller ved reflektion bort fra huden. Næsten alle solcremer indeholder absorberende stoffer (kemiske eller organiske solcremer), og mange solcremer (især til børn) indeholder TiO 2, der gør huden hvid og reflekterer UV (fysiske eller uorganiske solcremer) (7). Med et stadigt stigende antal hudkræfttilfælde i befolkningen har fokus skiftet fra beskyttelse mod rødme til beskyttelse mod hudkræft og rynker (elastose). Det har længe været kendt, at solcremebrug beskytter mod udvikling af aktiniske keratoser, der er hudkræftforstadier (11, 12). Der er nu også ret god evidens for, at det også beskytter mennesker mod almindelig hudkræft (BCC, SCC) og nok også modermærkekræft (CMM) (13, 14). Det har længe været kendt fra dyreforsøg, at solcremer beskytter (udskyder) fremkomsten af pladecellekræft (SCC) i mus, der»sol«-eksponeres (15). Der er nu EU-regler, der sikrer, Figur 3 / Effekten aftager med tiden, og kun ca. 45% af beskyttelsen er tilbage otte timer efter en påsmøring. Foto: Colourbox.

6 Boks 2 / Vigtige budskaber om solcremer, brug, holdbarhed, beskyttelse og bivirkninger. SPF anført på pakningen skal betragtes som en måde, hvorpå man kan sammenligne den beskyttelse, som forskellige produkter giver, og ikke som den reelle beskyttelse. Beskyttelsen er meget afhængig af den mængde, der påføres. Effekten aftager med tiden, og kun ca. 45% af beskyttelsen er tilbage otte timer efter en påsmøring. I Danmark er anbefalingen at bruge SPF 15. Man opfordrer endvidere til at supplere med anden beskyttelse som f.eks. at være inde kl , at bruge tøj og opholde sig i skyggen. WHO anbefaler, at man skal smøre sig ind hver anden time, og efter at man har badet. Solcremebrug beskytter mod udvikling af aktiniske keratoser, der er hudkræftforstadier. Der er nu også ret god evidens for, at det også beskytter mod almindelig hudkræft og modermærkekræft Det har været fremme, at visse af de anvendte stoffer i solcremer kan være hormon- forstyrrende. Disse undersøgelser bygger alene på dyreforsøg, og er aldrig påvist hos mennesker. ne UVB er nødvendig for D-vitamin-dannelsen i huden, og da solcremer primært absor- berer UVB, kunne solcremebrug resultere i nedsat D-vitamin-dannelse. Denne effekt kan vises i laboratorieforsøg, men ikke i virkeligheden. at solcremer ikke kun absorberer eller reflekterer UVB, men også til en vis grad UVA, og dette antages yderligere at bedre de nævnte positive effekter af solcremebrug. Bivirkninger af solcremebrug Brugen af UV-absorberende stoffer er meget udbredt ikke kun i solcremer, men også i kosmetik. Man bliver derfor ofte ufrivilligt eksponeret for disse stoffer året rundt. Dette må bidrage til at øge risikoen for, at man udvikler allergi med større sandsynlighed, end hvis de beskyttende stoffer kun blev brugt, når det var relevant (16). Allergi og fotoallergi (kemiske stoffer, der reagerer med UVA) mod de UV-beskyttende stoffer er ikke ualmindelig, men sjælden taget den udbredte brug i betragtning (16). Det har også været fremme, at visse af de anvendte stoffer i solcremer kan være hormonforstyrrende. Disse undersøgelser bygger alene på dyreforsøg, og er aldrig påvist hos mennesker. Det samme gælder visse af de ofte anvendte konserveringsmidler (17). UVB er nødvendig for D-vitamin-dannelsen i huden, og da solcremer primært absorberer UVB, kunne solcremebrug resultere i nedsat D- vitamin-dannelse. Denne effekt kan vises i laboratorieforsøg, men ikke i virkeligheden (18). Dette skyldes formentlig uregelmæssig brug af solcremer, og at selv meget små mængder UVB, der trænger gennem solcremer og ned i huden, er nok til at danne D-vitamin. Man behøver altså ikke bekymre sig om disse forhold, men kan prioritere beskyttelsen mod hudkræft, der stadig er i stor stigning. Økonomiske interessekonflikter: ingen angivet. 521

7 Litteratur 1. FDA, U.S. Food and Drug Administration, Department of Health and Human Services FDA. Sunscreen drug products for over-the-counter human use. regulations.gov, EC, Commission Recommendation of 22 September On the efficacy of sunscreen products and the claims made relating thereto. Text with EEA relevance. Official Journal of the European Union 2006;L265: Faurschou A, Wulf HC. The relation between sun protection factor and amount of sunscreen applied in vivo. Br J Dermatol 2007;156: Bech-Thomsen N, Wulf HC. Sunbathers application of sunscreen is probably inadequate to obtain the sun protection factor assigned to the preparation. Photodermatol Photoimmunol Photomed 1992;9: Wulf HC, Stender IM, Lock-Andersen J. Sunscreens used at the beach do not protect against erythema: a new definition of SPF is proposed. Photodermatol Photoimmunol Photomed 1997;13: Wulf HC. Forebyggelse af hudkræft. Månedsskr Prakt Lægegern 2007;85: Lautenschlager S, Wulf HC, Pittelkow MR. Photoprotection. Lancet 2007;370: Bodekær M, Faurschou A, Philipsen PA et al. Sun protection factor persistence during a day with physical activity and bathing. Photodermatol Photoimmunol Photomed 2008;24: World Health Organisation. Sun protection message for tourists. uv/publications/en/tourists Beyer DM, Faurschou A, Hædersdal M et al. Clothing reduces the sun protection factor of sunscreens. Br J Dermatol 2010;162: Thompson SC, Jolley D, Marks R. Reduction of solar keratoses by regular sunccreen use. N Engl J Med 1993;329: Ulrich C, Jurgensen JS, Degen A et al. Prevention of non-melanoma skin cancer in organ transplant patients by regular use of a sunscreen: a 24 month, prospective, case-control study. Br J Dermatol 2009;161: Green A, Williams G, Neale R et al. Daily sunscreen application and betacarotene supplementation in prevention of basalcell and squamous-cell carcinomas of the skin: a randomized controlled trial. Lancet 1999;354: Green AC, Williams GM, Logan V et al. Reduced melanoma after regular sunscreen use: randomized trial followup. J Clin Oncol 2011;29: Wulf HC, Poulsen T, Brodthagen H et al. Sunscreens for delay of ultraviolet induction of skin tumors. J Am Acad Dermatol 1982;7: Kerr AC, Ferguson J, Haylett AK et al. A European Multi-centre Photopatch Test Study (EMCPPTS). Epub ahead of print j x/pdf 17. Janjua NR, Mogensen B, Anderson A-M et al. Systemic absorption of the sunscreens benxophenone-3, octyl-methoxycinnamate, and 3-(4-methyl-benzylidene) camphor after whole-body topical application and reproductive hormone levels in humans. J Invest Dermatol 2004;123: Norval M, Wulf HC. Does chronic sunscreen use reduce vitamin D production to insufficient levels? Br J Dermatol 2009;161: Månedsskrift for almen praksis juni/juli