Pro gram. Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Gianandrea Noseda Solist: Simon Trpčeski, klaver

Transkript

1 12 13 Koncerthuset Klassisk Sæson Fredag 21. september kl Lørdag 22. september kl Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 DR SymfoniOrkestret Dirigent: Gianandrea Noseda Solist: Simon Trpčeski, klaver Pro gram

2 Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 Program Koncerthuset 2008/ /13 2 FREDAGSKONCERT Fredag 21. september 2012 kl LØRDAGSKONCERT Lørdag 22. september 2012 kl DR SymfoniOrkestret Dirigent: Gianandrea Noseda Solist: Simon Trpčeski, klaver Koncertmester: Soo-Jin Hong Fredagskoncerten sendes direkte i P2 Klassisk (FM og DAB) og genudsendes søndag 23. september kl på P2 Klassisk (DAB) Sergej Rakhmaninov ( ) Klaverkoncert nr. 2, c-mol, op. 18 (1901) I II III Moderato Adagio sostenuto Allegro scherzando Varighed: ca. 35 Pause Niccolò Castiglioni ( ) / Baldassarre Galuppi ( ) La Buranella (1990) I II III IV V VI VII Allegro Siciliana Allegro Largo Allegro Andantino Presto Varighed: ca. 25 Mød musikken: En time før koncerterne er der koncertintroduktion i koncertsalen med P2- værten Mathias Hammer, der fortæller om programmet og interviewer medvirkende fra koncerten I koncertpausen vil pianisten Simon Trpčeski signere cd'er i foyeren Ottorino Respighi ( ) Feste romane / Romerske fester (1928) Symfonisk digt I II III IV Circenses Il Giubileo L'Ottobrata La Befana Varighed: ca. 25 Ensemblechef: Kim Bohr Konst. orkesterchef: Kim Bohr Producent: Curt Kollavik Jensen Producer: Bernhard Güttler Teknik: Jan Oldrup Regissør: Henrik Overgaard Kristensen Redaktion: Niki Robson Korrektur: Magna Blanke Design: E-types A/S Tryk: Hellbrandt

3 Torsdagskoncert Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 3 Den begynder på en helt uforglemmelig måde og fortsætter sådan til sidste takt. Rakhmaninovs 2. Klaverkoncert er fyldt til randen med alt det gode. Fortjent har den altid været en af verdens populæreste. Og ikke uventet er den blevet efterlignet, udnyttet og misbrugt i stort omfang. Sergej Rakhmaninov: Klaverkoncert nr. 2 Af Jens Cornelius Den klangfylde, han får ud af klaveret, løber gennem hele min krop, siger aftenens solist, Simon Trpčeski. Men han er en vanskelig komponist at fortolke, og det er et stort ansvar at opføre hans klaverkoncerter. Melankoli og skønhedstrang var livslange karaktertræk hos Rakhmaninov. De to sider går igennem hans 2. Klaverkoncert som en rød tråd. Temaerne viser hele tiden en dobbelthed: Ved små skift på bare én eller to toner afslører Rakhmaninov den triste maske bag sine varme følelser. Et stille smil ændrer sig til våde øjne. Resignation skifter til håbløshed. Imens tegner musikkens strømninger store, smukke buer. Da Rakhmaninov skrev sin 2. Klaverkoncert i 1901, boede han stadig i sit fødeland, Rusland. Det var i tsarens sidste dage, hvor den gamle verden kun havde et sidste slidlag tilbage. Verden var ved at forandre sig for altid. Allerede før den russiske revolution i 1917 forlod Rakhmaninov sit elskede Rusland. Han vendte aldrig tilbage, selv om han hele livet savnede den kultur, han stammede fra. Efter sin død blev Rakhmaninov anklaget for at være reaktionær og vammel. Det er en total misforståelse. Hans musik er fuldstændig tidssvarende og tegner et billede af den kultur, han var født ind i. Sidste mand lukker og slukker. Og det gør Rakhmaninov med værdighed. Hvis det virker anderledes, er det, fordi musikken ikke bliver spillet godt nok. Rakhmaninov var en fantastisk pianist og indspillede selv alle sine fire klaverkoncerter. Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 er propfuld af fantastiske melodier, og det er blevet udnyttet hårdt. I film som det romantiske drama Det korte møde og Marilyn Monroe-komedien Gentlemen foretrækker blondiner. I popmusik som Frank Sinatras Full moon and empty arms og den klamme 1970 ersang All by myself med Eric Carmen, der tapper direkte fra Rakhmaninovs 2. sats. Udnyttelsen kan virke smagløs. Men det er faktisk interessant, at både filmene og popsangene lykkes ganske godt med at sætte ord på de voldsomme længsler, der strømmer gennem Rakhmaninovs ordløse musik.

4 Torsdagskoncert Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 4 Niccolò Castiglioni: La Buranella Aftenens italienske dirigent, Gianandrea Noseda, har som regel italiensk musik med sig, når han dirigerer i udlandet. Og som regel er musikken overraskende. For hvor tit hører man egentlig italiensk orkestermusik? Castiglioni skrev utallige værker, mange af dem i en 'hård', modernistisk stil. Til koncerten i aften har han udvalgt et finurligt stykke, der involverer hele to italienske komponister: Galuppi og Castiglioni. Galuppi levede i 1700-tallet. Han kom fra øen Burano i den venezianske lagune, og hans kælenavn var Il Buranello (Manden fra Burano). Det hentyder arrangøren Niccolò Castiglioni til i sit vittige og kærlige værk La Buranella (Kvinden fra Burano). Castiglioni har taget syv satser fra Galuppis yndefulde cembalosonater og bearbejdet dem for orkester. Selv om der er mere end 200 år mellem de to komponister, har de et klart åndsfællesskab: Galuppi foretrak klarhed og elegance frem for barokkens knudrede musik. Samme forkærlighed til gennemsigtighed havde Castiglioni i det 20. århundrede. Satserne i La Buranella er instrumenteret med vid og elegance. Castiglioni lader bolden springe livligt rundt mellem instrumenterne ganske få ad gangen og det gælder om at holde tungen lige i munden. Noget af det sværeste kan være at spille musik med få toner! Castiglioni er tro mod Galuppis gamle stykker. Selv om de bliver iklædt helt nye gevandter, er hans arrangement stadig en kærlighedserklæring til en mesterlig kollega. En hyldest til fortiden og måske også en drøm om at leve i en tid, hvor det var muligt at skrive helt glasklar musik? La Buranella slutter sig til de værker fra det 20. århundrede, som hylder 'den gamle stil'. Det begyndte i 1920 med Stravinskijs ballet Pulcinella, der anvender temaer af andre italienske komponister fra Galuppis tid. Stravinskij blev endda begravet nær Galuppis fødeø og han ville garanteret have syntes godt om sin discipel Castiglioni.

5 Torsdagskoncert Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 Introduktion Værker Koncerthuset 2008/ /13 5 Ottorino Respighi: Feste romane I tre fabelagtige orkesterværker erklærer Respighi sin kærlighed til Rom. Bedst kendt er "Roms fontæner og Roms pinjer. Det tredje værk i rækken hedder Romerske fester. Romerske fester er som at se en episodefilm, der fortæller om fire forskellige højtider i fire kapitler af Roms historie. Især første sats er et sandt filmisk drama: I cirkus kan titlen oversættes til, og med cirkus menes der et romersk et af slagsen, Circus Maximus, hvor underholdningen består af kristne martyrer, der kastes for rovdyrene. I arenaen bliver dyrene portrætteret af uhyggelige, huggende blæserrytmer, mens strygerne er de kristne, som fortvivlet synger bønner til Gud. Scenen ender i frygtindgydende massedød. Showet annonceres af tre romerske lurer, kaldet buccine. Respighi var konstant ude efter nye orkestervirkninger, og her gik han til grænsen af det praktisk ladsiggørlige som regel bruger man almindelige trompeter i stedet for antikke museumsgenstande! Næste begivenhed er det katolske jubelår, der fejres hvert 25. år. Respighi beskriver en flok pilgrimme, der med trætte skridt kommer vandrende. Musikken er bygget op om den middelalderhymne, de synger undervejs i Danmark kendt som salmen Krist stod op af døde. Fra en bjergtop kan pilgrimmene omsider se målet for deres rejse: Rom, prægtigere end nogensinde. "Romerske fester" opføres ikke så ofte som de to andre værker om Rom. Det kræver et meget stort orkester og er hylende svært at spille. Det er også længere og mindre postkort-agtigt end de to andre værker, der beskriver Roms seværdigheder. 3. afsnit hedder Oktoberfesten. Afgrøderne vælter frem og jagtsæsonen er i fuld gang. Hornene jagtinstrumenterne over dem alle spiller for i den rustikke musik. Syng med-melodier breder sig til festen, instrumenteret virkelig originalt med bl.a. bjælder og firehændigt klaver. Til sidst falder mørket på, og Respighi indlægger en intim kærlighedsserenade, akkompagneret af mandolin. Et par af festdeltagerne har lukket resten af verden ude. Sidste del udspiller sig helligtrekongersdag på pladsen Piazza Navona. Her holder man hvert år et marked, opkaldt efter en italiensk heksefigur, La Befana. På markedspladsen høres højtidens folkesange: Skingre klarinetter efterligner primitive skalmejer, en lirekasse kværner, og der er en kakofoni af melodier i luften. En fulderik, portrætteret af en basun, vralter syngende rundt på torvet. Den sidste romerske fest er et musikalsk orgie, hvor den virtuose Respighi overgår sig selv.

6 Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 Dirigent Koncerthuset 2012/13 6 Dirigent Gianandrea Noseda Den italienske dirigent Gianandrea Noseda er født i Milano og er chefdirigent i Torinos operahus Teatro Regio. Han er også 1. gæstedirigent for Israel Filharmonikerne og for Pittsburgh Symfoniorkester. Som om det ikke var nok, er han også æresdirigent hos BBC's Filharmoniske Orkester i Manchester, hvor han gennem 10 år var chef. Foto: Sussie Ahlburg Gianandrea Noseda Italiensk dirigent, født 1964 i Milano Chef for Operaen i Torino Er også uddannet som pianist og komponist Noseda dukkede op midt i 1990 erne, hvor han vandt en international dirigentkonkurrence og blev bemærket af den russiske maestro Valerij Gergjev. I 1997 blev han udnævnt til gæstedirigent ved Gergjevs to ensembler, Mariinskij Teatret i Skt. Petersborg og Rotterdam Filharmonikerne. Senere blev han chefdirigent for Det italienske Radiosymfoniorkester. Som gæstedirigent har Gianandrea Noseda optrådt med store amerikanske orkestre som Chicago Symfonikerne, New York Filharmonikerne og Philadelphia Orkestret. Denne sæson skal han for første gang dirigere Cleveland Orkestret, og han vender tilbage til Metropolitan Operaen i New York, hvor han dirigerer italiensk opera hvert år. I sidste uge dirigerede han for første gang på Wiens Statsopera. Det er fjerde gang, DR SymfoniOrkestret spiller koncert med Gianandrea Noseda. Sammen har de sidste år indspillet en fremragende cd med Sjostakovitjs to cellokoncerter, hvor italieneren Enrico Dindo er solist. Nosedas nyeste cd er Brittens enorme War Requiem, indspillet med London Symfonikerne. Gianandrea Noseda har indspillet mange roste cd er for det engelske plademærke Chandos med musik af blandt andre Rakhmaninov, Bartók, Prokofjev og Smetana samt mindre kendte italienske komponister, hvis musik han meget gerne opfører, hvor han kommer frem.

7 Rakhmaninovs Klaverkoncert nr. 2 Solist Koncerthuset 2012/13 7 Solist Simon Trpčeski Pianisten Simon Trpčeski kommer fra Makedonien i det forhenværende Jugoslavien. Da han i 2006 for første gang optrådte ved Torsdagskoncerterne, kunne man endnu kalde ham et talent det er han ikke længere. I dag er han simpelthen en af verdens bedste musikere på sit instrument. Foto: Simon Fowler Simon Trpčeski Makedonsk pianist, født i Skopje 1979 En af vor tids bedste Rakhmaninov-pianister Simon Trpčeski der fyldte 33 år i mandags er uddannet i Makedoniens hovedstad Skopje. Allerede inden sin officielle debut i 2002 blev han opdaget af det internationale musikliv. Det var den engelske radio BBC, der spottede ham og gav ham kontrakt på tre års talentpleje. Siden har Simon Trpčeski (efternavnet udtales omtrent 'treptjeski') optrådt med stort set alle verdens førende symfoniorkestre. Han optræder i både Europa, Nord- og Sydamerika og Australien og har den seneste sæson også spillet meget i Asien. Det er fjerde gang, han gæster DR SymfoniOrkestret, og resten af efteråret skal han spille Rakhmaninovs 2. Klaverkoncert i bl.a. England, Norge og på en USA-turné. Til vinter er det især Chopins Klaverkoncert nr. 1, der er på programmet. Han bor stadig i Skopje og har som den yngste nogensinde fået overrakt den makedonske fortjenstmedalje for at være en af landets fremmeste repræsentanter. Sidste år blev hæderen udvidet til, at han som den første fik titlen Makedoniens Nationalkunstner. Simon Trpčeski har indspillet seks cd er, bl.a. soloværker af Chopin og Debussy samt alle Rakhmaninovs fire klaverkoncerter, dirigeret af den jævnaldrende, russiske stjernedirigent Vassily Petrenko. Rakhmaninov-indspilningerne er blevet rost til skyerne: Det står klart, at Trpčeski er blevet sat her på Jorden for at spille netop denne musik, skrev det ellers så kritiske engelske fagblad Gramophone. I koncertpausen er det muligt at købe cd'er i foyeren, og få disse signeret af Simon Trpčeski.

8 Adresse: Emil Holms Kanal København C Tlf.: koncerthuset@dr.dk Dr Symfoniorkestret musikerliste 1. violin Christina Åstrand Soo-Jin Hong Emily Fowler Jan Rohard Anders Fog-Nielsen Helle Hanskov Palm Anders Jonsson Per Friman Alexandre Zapolski Camilla Sand Kjeldsen Fogh Josefin Lykken Sarah McClelland Tine Rudloff Sabine Bretschneider Runi Bæk Inger Høj 2. violin Bodil Kuhlmann Ludmilla Spektor Julie Meile Marianne Bindel Morten Dulong Jensen Anne Marie Kjærulff Andrea Rebekka Alsted Stanislav Zakrjevski Jonida Tafilaj Deborah Jungnickel Øssur Bæk Johanna Andersson Inkeri Vänskä Loussine Azizian Jakob Lund Nielsen Bratsch Dmitri Golovanov Gunnar Lychou Ulla Knudsen Carina Andersson Kristian Fogh Astrid Christensen Katrine Bundgaard Anne Soren Stine Hasbirk Katazyna Bugala Alexander Butz Benedicte Artved Cello Soo-Kyung Hong Henrik Dam Thomsen Carsten Tagmose Inger Guldbrandt Jensen Nils Sylvest Jeppesen Vanja Louro Mats Larsson Birgitte Øland Johan Krarup Peter Morrison Kontrabas Michal Stadnicki Joel González Gerrit Hamacher Michael Dabelsteen Henrik Schou Kristensen Ditlev Damkjær Mads Lundahl Kristensen Katharina Richter Fløjte Ulla Miilmann Toke Lund Christiansen Russell Itani obo Kristine Vestergaard Ulrich Ortmann Max Artved Klarinet Mathias Kjøller Klaus Tönshoff Søren Elbo Lee Morgan Fagot Audun Halvorsen Dorte Bennike Aksel Kaae Trige Horn Lasse Mauritzen Henning Hansen Dominika Piwkowska Leif Lind Per McClelland Jacobsen Jakob Arnholtz Trompet Michael Frank Møller Karl Husum Kasper Knudsen Ketil Christensen Jens Gotholdt Gorm Hovaldt Leon Samalsson Basun Jesper Juul Windahl Peter Bennet Schmidt Brian Bindner Tuba Christian Bay Harpe Caitriona Yeats mandolin Rene Kowalczyk Piano/orgel/celeste Per Salo Rikke Sandberg Ørjan Johansen Pauke og slagtøj René Mathiesen Christian Utke Schiøler Slagtøj Gert Sørensen Tom Nybye Jakob Weber Mads Hebsgaard Andersen Gert Mortensen Mads Drewsen Lars Vestergaard Larsen Marcus Wall Med forbehold for ændringer i musikerlisten efter redaktionens afslutning DRs koncertvirksomhed støttes af blandt andre: A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal Augustinus Fonden Beckett-Fonden Bikubenfonden Carl Nielsen og Anne Marie Carl-Nielsens Legat Det obelske Familiefond FrederiksbergFonden Nordea-fonden er sponsor for Koncerthuset