FOA: Pædagogisk sektor. Mundtlig bere t n i n g

Transkript

1 FOA: Pædagogisk sektor Mundtlig bere t n i n g

2 Grafisk tilrettelæggelse af omslag: Joe Anderson Forsidefoto: Mike Kollöffel Layout og indhold: Pædagogisk sektor Oplag: 300 Tryk: FOAs trykkeri

3 Mundtlig beretning Sektorens mundtlige beretning... 4 Ny regering... 4 Nye tiltag... 5 Kommunale besparelser... 5 Ny forbundsformand... 6 Sektorsekretariatet... 7 Samarbejdsrelationer... 9 Den pædagogiske branche i DKK... 9 Børnepolitisk Netværk... 9 PMF BUPL Status på Ny løn Bløde værdier/kvalifikationer Synliggørelse af faggrupperne Møder i de faglige udvalg Frit valg Frit valg-ordningen Synliggørelse af dagplejen Integration af dagplejen i daginstitutionerne Samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne Dagplejepædagogik Undersøgelse af dagplejens værdier Afslutning

4 Sektorens mundtlige beretning I den skriftlige statusrapport, som I alle forud for sektorårsmødet har fået tilsendt, er sektorens aktiviteter, publikationer og konferencer beskrevet. Jeg vil derfor i dag koncentrere mig om nogle udvalgte aktiviteter og emner. Hermed kommer den skriftlige statusrapport og den mundtlige beretning til at udgøre en samlet enhed, der både beskriver og uddyber sektorens aktiviteter. Ny regering Siden det sidste sektorårsmøde har vores arbejdsområde været præget af især èn udfordring nemlig den nye regering. Regeringen strør om sig med paroler om borgernes frie valg. For regeringen er det sikkert ikke uden økonomiske bagtanker, når de taler om det frie valg på børneområdet. Helt overordnet mener vi, at det er positivt at regeringen ønsker at give børnefamilierne bedre rammer og vilkår. Spørgsmålet er imidlertid, om det frie valg betyder frihed, og for hvem det betyder frihed? Når vi ved, at det er altafgørende for regeringen at skattestoppet realiseres og at det betyder besparelser på en del af vores områder, så kommer det ikke bag på os, at der allerede er indført besparelser. Regeringen har besluttet at indføre besparelser hos Danmarks Statistik. Det medfører blandt andet, at børnedatabasen, der belyser børns levevilkår, ikke opdateres mere. Igennem en årrække har Børnedatabasen bl.a. registreret oplysninger om hvor mange timer børn bliver passet ude hver dag, hvor mange børn der bliver tvangsfjernet og hvor mange børn der lever sammen med begge deres forældre. 4

5 Kulturrådet for Børn er desværre også ramt af regeringens sparekniv, idet det er blevet besluttet, at det skal nedlægges. Denne nedlæggelse er dog efterfølgende blevet ændret fra at skulle gælde fra årsskiftet til den 1. juli Vi synes det er nogle rigtig kedelige steder regeringen sætter ind med besparelser, og vi kan slet ikke se formålet med det. Der er ingen tvivl om, at besparelserne i sidste ende rammer børnene. Og selv børnenes stemme spares væk, idet Børnerådets aktiviteter også rammes af besparelser. Som vi alle ved, er Børnerådet det eneste sted, hvor børn bliver hørt, når der tales politik på børneområdet. På baggrund af de nævnte besparelser, falder det mig derfor ikke svært at konstatere, at den nye regerings politik er alt andet end børnevenlig. Nye tiltag Kommunale besparelser Regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) indgik i juni 2002 en aftale om kommunernes økonomi for Udover skattestoppet, som regeringen havde bebudet i valgkampen, bød aftalen også på en stram regulering af kommunernes udgifter i En konsekvens af regeringens skattestop ses bl.a. på, at en lang række af kommuner har valgt at komme med spareforslag i form af nedskæringer på dagtilbudsområdet. I ca. 70 kommuner er det ved budgetlægningerne besluttet, at skære ned på ressourcerne på dagtilbudsområdet. Der skal passes flere børn for færre penge, så enkelt er budskabet. Aftalen mellem regeringen og kommunerne viser tydeligt, at det er regeringens holdning at besparelser på dagtilbuddene kan foretages uden at kvaliteten forringes. De mener at man blot kan strukturere dagtilbuddene mere fleksibelt, mere frit for brugerne, indføre taxameterpasning, vippenormeringer og omstrukturere ledelsen. 5

6 Sagt med andre ord: Når bare børnene bliver passet, så er samfundets forpligtelser overholdt! Hvordan børnene bliver passet og hvordan forholdene er for dem, der passer børnene, er øjensynligt en hel anden sag. Det står i en meget skarp modsætning til KiD 2-projektet, som helt grundlæggende handler om at højne og sikre kvaliteten i dagtilbuddene. Socialministeren har netop prioriteret de forslag til kvalitetsforbedringer, som arbejdsgrupperne i KiD 1-projektet fremlagde. Men hvordan skal det kunne lade sig gøre at højne kvaliteten i dagtilbuddene, når alle regeringens forslag handler om besparelser? I forbindelse med budgetlægningerne, som er på sit højeste netop nu, har BUPL og PMF foretaget en rundspørge i landets kommuner. Den viser, at udover daginstitutionerne rammes især dagplejen hårdt af besparelserne i budgetforslagene. Det kan få alvorlige konsekvenser for dagplejen, hvis de påtænkte besparelser gennemføres. I slutningen af denne beretning vil jeg omtale og kommentere dette emne mere konkret. Ny forbundsformand Den 16. maj 2002 afholdt FOA ekstraordinær kongres, hvor der skulle vælges ny forbundsformand. Vores daværende forbundsformand, Poul Winckler, var fyldt 65 år og var dermed faldet for FOA s aldersgrænse. Der var, som bekendt, fire kandidater opstillet. Kandidaterne var Inger Bolwinkel, Reiner Burgwald, Dennis Kristensen og Palle Nielsen. Det krævede hele tre afstemningsrunder før det blev afgjort, hvem der blev den nye forbundsformand. Dennis Kristensen vandt alle afstemningerne, og den sidste runde vandt han med blot syv stemmer. Dermed kan vi vist godt betegne valget som et rigtigt kampvalg. En næsten enig sektorbestyrelse anbefalede valg af Dennis Kristensen, og er naturligvis tilfredse med valget. 6

7 Den kommende tid i forbundshuset bliver fuld af udfordringer og meget spændende. Det er blandt andet vores håb, at Dennis vil gøre FOA endnu mere synlig. Nu er de første 100 dage gået med Dennis som forbundsformand, og det tegner foreløbig langt bedre end vores forventninger rakte til. Sektorsekretariatet De fire sektorer og URO-sektionen er i løbet af de sidste par år blevet til ét samlet sekretariat, som kaldes sektorsekretariatet. Den administrative leder hedder Tom Bjerregaard. I sektoren synes vi, at Tom har formået at samle de fem sekretariater og de ansatte med succes. Det var ingen let opgave at skulle håndtere, men det er gået forholdsvist gnidningsløst, og det er til glæde for os alle. I forbindelse med etableringen af sektorsekretariatet, blev der opstartet en netværksstruktur imellem de forskellige faglige sekretariater i forbundshuset. I sektoren har vi endnu ikke det store kendskab til netværkene, og har derfor heller ikke haft mulighed for at gøre brug af dem, i et særligt stort omfang. Derimod har vi et glimrende samarbejde med vores konsulenter i overenskomst- og uddannelsessekretariatet. De to konsulenter har begge et enormt kendskab til sektoren, og føler et tilhørsforhold til sektoren og sektorens arbejdsområder. I forbundshuset vurderes det i øjeblikket, om der er behov for en ny administrativ struktur. I sektoren mener vi bl.a. at det bør overvejes, at det bliver sektorrettede konsulenter, fra de enkelte sekretariater, der primært arbejder for de enkelte sektorer. Det vi i sektoren har brug for, er at én konsulent, fra hvert af de øvrige sekretariater i huset, vil få en fast tilknytning til sektorerne. Hermed opnår man en tæt personlig kontakt og et engageret samarbejde, som igen medfører ansvarsfølelse overfor sektorernes arbejdsopgaver. Der er flere plusser forbundet med denne løsning, eksempelvis at den gensidige videns- og erfaringsudveksling sikrer kvaliteten i sektorens arbejde. 7

8 Konsulenterne vil samtidig blive kendt i vores bagland ude i afdelingerne, og det er heller ikke helt uden betydning for udviklingen af fagligheden hos vores medlemmer. Sektorens bemanding har været alt andet end stabil i det sidste års tid. Vi har desværre været ramt af en del sygdom og haft én på barselsorlov, og det har krævet en ekstra indsats af os alle. Selvom det har været småt med personaleressourcerne i sektoren, har vi nået mange af vores mål og det er vi ret stolte af det. Nu hvor vi igen er fuldtallige, og fulde af mod og engagement, ser det atter lyst ud i sektoren. 8

9 Samarbejdsrelationer Den pædagogiske branche i DKK Sektoren har, sammen med KAD, SiD, PMF og BUPL, indgået et samarbejde i Den pædagogiske branche i Det Kommunale Kartel (DKK). Dagtilbuddene står overfor en række udfordringer i de kommende år, bl.a. fordi der forventes faldende børnetal, ligesom antallet af skolelever er stigende. Det medfører, at der i en række kommuner flyttes ressourcer fra 0-6 års området til skoleområdet. Disse forskellige tendenser betyder, at de faglige organisationer har en række fælles sager, der kræver, at vi står sammen. Vi skal stå sammen så vi i fællesskab sikrer, at børn i dagtilbud ikke lades i stikken, og at skolebørn får den blanding af skole og leg, som er bedst for deres udvikling. Den pædagogiske branche i DKK består af FOA, KAD, SiD og PMF. BUPL har indgået en samarbejdsaftale med Den pædagogiske branche, og der har været drøftelser i kredsen om, hvordan dette samarbejde kan styrkes. Branchen overvejer derfor i øjeblikket at anmelde en pædagogisk branche i KTO. Fordelen ved en branche i KTO-regi er dels en tættere tilknytning til aftalesystemet, og dels at branchen hermed omfatter hele det pædagogiske arbejdsområde. Netop dette emne er sat på sektorårsmødets dagsorden, så det vil I høre mere om senere i dag. Børnepolitisk Netværk Foruden samarbejdet i Den pædagogiske branche i kartellet, er sektoren en del af Børnepolitisk Netværk, det som tidligere hed ventelisteudvalget. Netværket består af FOA, BUPL, PMF, FOLA, Børnerådet, Børns Vilkår, DLO, DUI- Leg & virke, Danske Daginstitutioner og Landsforeningen Frie Børnehaver. I netværket drøftes bl.a. politik på hele børneområdet. 9

10 Netværket har fået udarbejdet rapporten Børns oplevelse af en forlænget skoledag, som for nylig blev drøftet på et møde, hvor socialminister Henriette Kjær deltog. PMF Sektorbestyrelsen har drøftet spørgsmålet om PMF s eventuelle tilknytning til FOA og er generelt enig i, at det vil være naturligt at PMF bliver en del af FOA, frem for at de tilknyttes et andet forbund. Bestyrelsen er imidlertid også enig i, at den ikke vil tage endelig stilling til spørgsmålet, før en række øvrige spørgsmål er afklaret. Der er bl.a. strukturelle problemstillinger der skal afklares, og det vil være nødvendigt at man er specielt opmærksom på strukturen, såfremt der bliver tale om et udvidet forpligtende samarbejde med PMF. I øjeblikket arbejdes der på at få genforhandlet grænseaftalen med PMF, så den atter er tidssvarende. BUPL Sektorens nuværende samarbejde med BUPL bliver stadig bedre. Også her skal vi have forhandlet os frem til en bedre grænseaftale, der tager højde for udviklingen inden for dagplejen. Der er foreløbig underskrevet en forhåndsaftale med BUPL, som omhandler, at de dagplejepædagoger der er ansat i dagplejelignende stillinger, herunder i gæstedagplejehuse og heldagslegestuer organiseres i FOA. 10

11 Status på Ny løn 2002 For at følge op på de lokale forhandlinger om Ny Løn, har vi bedt afdelingerne om at indsende resultaterne fra forhandlingerne til os. Afdelingerne har været flittige, og vi har foreløbig modtaget resultater fra ca. 150 kommuner, hvilket svarer til lidt over halvdelen af kommunerne på landsplan. Forhandlingsmæssigt har det været en meget travl periode for afdelingerne og de lokale sektorer. Vi ved, at der lokalt er brugt virkelig mange ressourcer på forhandlingerne, men vi kan også konstatere, at der virkelig opnås nogle rigtigt gode resultater, som både løn- og arbejdsmæssigt kommer vores medlemmer til gode. Der er dog nogle kommuner, hvor det har været svært at komme i gang med forhandlingerne. Det har været et stort arbejde for afdelingerne, at få aftaler i stand med de kommuner. Lad os håbe, at de nye KTO-regler afhjælper dette problem fremover. Et enkelt område har været ekstremt længe undervejs med forhandlingerne. Det er legepladserne i Københavns kommune, der endelig langt om længe har fået forhandlingerne igennem. Lad os bruge dem som et godt eksempel på, at man ikke skal give op, selvom det, at få forhandlingerne gennemført kan se umuligt ud. Bløde værdier/kvalifikationer At få Ny Løn for de bløde værdier, er ikke specielt udbredt i kommunerne. Vi kan dog konstatere, ud fra de resultater vi har modtaget i sektoren, at der er givet Ny Løn for de bløde værdier i ca. 20 kommuner. Det kan være svært at argumentere for disse værdier. Men det er bl.a. engagement og selvstændighed i jobbet der belønnes. Herudover kan det være særlige faglige og menneskelige ressourcer, fleksibilitet, indlevelsesevne og kreativitet der belønnes. 11

12 På vores forrige sektorårsmøde påbegyndte vi meningsudvekslingen om at sætte fokus på de bløde værdier. Og på vores næste faggruppelandsmøde er det et fælles punkt på dagsordenen for samtlige faggrupper. For at sætte yderligere fokus på de mange forskellige værdier, der bl.a. er i dagplejen, har sektoren bestilt en undersøgelse som sætter ord på de mange forskellige værdier, der indgår som hverdagsmomenter i dagligdagen i dagplejen. Resultatet af undersøgelsen foreligger og offentliggøres på landskonferencen i Vi kan endnu ikke fortælle ret meget om undersøgelsen, men håber den kan medvirke til at sætte spot på de bløde værdier og være til hjælp for afdelingerne, når der skal forhandles Ny Løn. 12

13 Synliggørelse af faggrupperne Sektorens faggrupper har mange udfordringer i hverdagen, og der stilles fortsat store krav til dem på arbejdspladserne. Som et led i sektorens fagpolitik, arbejder vi på at synliggøre vores faggrupper. Vi har bl.a., i samarbejde med de pædagogiske konsulenters faglige udvalg, udarbejdet en pjece om faggruppen, som fremsendes til samtlige kommuner i landet. Pjecen fortæller de kommunale politikere og embedsmænd om værdien af at have pædagogiske konsulenter ansat i deres kommuner. Sammen med legepladsernes faglige udvalg har vi revideret og fået genoptrykt pjecen Sæt flere legepladser på landkortet. Pjecen er fortsat meget relevant, ikke mindst på grund af, at der er stor bevågenhed på den ringe sikkerhed, der er på en del af de ubemandede kommunale legepladser. I København er der udført et stort benarbejde for at informere omkring de bemandede kommunale legepladser, og det ser nu ud til at have båret frugt. Københavns kommune har nemlig bevilget ekstra 1,2 mill. kr. på næste års budget til legepladserne. Vi ved, bl.a. fra undersøgelsen Børns oplevelser af en forlænget skoledag, at flere og flere børn meldes ud af SFO erne. Ikke mindst derfor er det også vigtigt, at vi endnu engang gør forældre og politikere opmærksomme på, hvor godt et tilbud de pædagogisk ledede legepladser er for børnene. For omsorgsmedhjælperne er det desværre sådan, at de er organiseret i fire forskellige forbund. At samle fire forbund om en faggruppe, kan være temmelig problematisk. Ikke mindst når man skal forhandle sig frem til arbejdsmæssige forbedringer for faggruppens arbejdsvilkår. På vores forrige faggruppelandsmøde fik vi flere meldinger om, at omsorgsmedhjælperne bliver budt nogle uacceptable arbejdsvilkår, som giver et psykisk dårligt arbejdsmiljø. FOA arbejder i øjeblikket på en pjece om det psykiske arbejdsmiljø, som indeholder brugbare forslag til hvordan man kan arbejde med området. 13

14 Endvidere udarbejdes der en håndbog til afdelingerne, som skal understøtte deres viden om det psykiske arbejdsmiljø. Håndbogen kan naturligvis også bruges af sikkerheds- og tillidsrepræsentanterne på arbejdspladserne. Pjecerne vil blive præsenteret for omsorgsmedhjælperne på det næste faggruppelandsmøde af vores arbejdsmiljøsektion, ligesom de vil blive nævnt i foa-bladet. Vi har stadig en forhandling forude for omsorgsmedhjælperne. Vi har nemlig en lille rest penge tilbage fra overenskomstforhandlingerne, og dem tænker vi brugt til en forhøjelse af pgu-tillægget, så alle der tager pgu en, får det samme tillæg. På uddannelsesområdet for bl.a. dagplejerne viser erfaringerne desværre, at der er ret få ansøgere til den pædagogiske grunduddannelse (pgu). Det kan der være flere årsager til, bl.a. at regeringen har indført nedskæringer på området, så der nu kun er 400 merit-pladser, mod de tidligere 631 pladser. Det er ikke mange pladser til henholdsvis dagplejere, omsorgsmedhjælpere og pædagogmedhjælperne på landsplan. Som et lille incitament til at øge ansøgerlysten, blev der forhandlet et pgutillæg hjem ved overenskomstforhandlingerne, til dem der har taget uddannelsen. Tidligere på året afholdt sektoren en informationsdag, hvor vi fokuserede på pgu en. Informationsdagen resulterede bl.a. i udarbejdelse af to oplysende pjecer, hvori alle facts omkring pgu en indgår. Pjecerne er henvendt til henholdsvis kommunalpolitikerne og til dagplejere der påtænker at søge ind på pgu en. Endvidere har forbundene bag pgu en tidligere på måneden afholdt Store pgu-dag, hvor formålet var at sætte spot på pgu en og åbne lokalpolitikernes øjne for uddannelsen. Sektoren har modtaget en henvendelse fra nogle pladsanvisere, som vi netop har afholdt et møde med. Faggruppen har et ønske om at blive mere synlige og aktive i sektoren, hvilket vi naturligvis er meget glade for. Vi håber, at vi får et godt og konstruktivt samarbejde i gang med faggruppen, idet vi også gerne ser, at de atter bliver aktive i sektoren. 14

15 Møder i de faglige udvalg I forbindelse med sektorens årlige faggruppelandsmøde, har vi ændret lidt på mødestrukturen for de faglige udvalg. De faglige udvalg indkaldes fortsat en dag, hvor de udarbejder dagsordener til de enkelte faggruppers møder. Herudover indkaldes udvalgene nu dagen før mødets afholdelse, så de kan forberede de sidste detaljer inden mødet, og dermed forbedre forløbet og kvaliteten af mødet. Forbundets tillidsmands- og uddannelsessekretariat råder over nogle sektorrettede midler. Sektoren har valgt at bruge de sektorrettede uddannelsesmidler til kurser for vores faglige udvalg. Kurserne tilrettes specielt til de faglige udvalg ud fra deres ønsker og behov. Valget af at benytte midlerne hertil er taget ud fra, at samtlige faglige udvalg gerne vil medvirke til at gøre faggruppelandsmøderne endnu bedre, samt forsøge at højne deltagernes udbytte af møderne. 15

16 Frit valg Frit valg-ordningen Cirka halvdelen af landets kommuner yder tilskud til børnepasning under frit valg-ordningerne. I sektoren var vi modstandere af frit valg-ordningen, da den blev oprettet og vi håbede ikke, at den ville vinde indpas på dagtilbudsområdet. Men vi har været nødt til at revidere vores opfattelse af ordningen, og vores holdninger til den. At benytte frit valg er en mulighed for forældrene. Denne mulighed er lovbestemt, og derfor er vi nødt til at forholde os lidt mere nuanceret til det. Ved blot at sige nej tak, kan vi nemt få det lidt betonagtige image, som de borgerlige partier så gerne vil skyde fagbevægelsen i skoene. Vi er simpelthen nødt til at bløde lidt op og forholde os til realiteterne, og stille nogle betingelser til ordningen, som dermed kan medvirke til at sikre kvaliteten ikke mindst for børnene. Frem for at sige nej, skal vi stille krav til de lokale politikere. Vi skal fokusere på kvaliteten og demokratiet, i stedet for primært at se på konkurrencen mellem de kommunale dagtilbud og de private ordninger. Det er sektorens holdning, at de ansatte i frit valg-ordningen skal organiseres og sikres ordentlige løn- og arbejdsforhold. Ansatte under frit valg-ordningen som ikke er selvstændige skal vi organisere i FOA ifølge forbundets love, der er vedtaget på kongressen. 16

17 Synliggørelse af dagplejen Her ved slutningen af beretningen, vil jeg omtale nogle af de aktuelle tiltag der foregår i dagplejen. På den positive side vil jeg nævne udviklingen af kvaliteten i legestuerne og gæstedagplejehusene. Af de kommunale budgetter kan vi se, at flere og flere kommuner afsætter økonomiske midler til at forbedre legestuernes indretning. Dette er helt sikkert et resultat af vores sikkerhedsrepræsentanters dygtige arbejde. Udviklingen af legestuerne går i retning af, at de bliver til heldagslegestuer. Vi synes det er en god idé med heldagslegestuer. Man skal blot huske at få de forskellige aftaler på plads, inden heldagslegestuen etableres. Gæstedagplejehuse får vi flere og flere af rundt om i landet. Når der oprettes gæstedagplejehuse er FOA/sektoren med på banen for at sikre, at vi får ensartede regler og aftaler på området, samt at aftalerne evalueres. De få forsøg, der er blevet evalueret, viser, at det ikke kun er forældrene, dagplejerne og pædagogerne der er tilfredse med gæstedagplejehusene. De øvrige dagplejere mærker også en forbedring af deres arbejdsvilkår. De aflastes i deres hverdag ved kun at have fire børn og derudover at have få, eller ingen, gæstebørn. Denne positive effekt viser, at der er færre sygedage og deraf er det samlede fravær faldende. Udviklingen omkring legestuerne og gæstedagplejehusene er med til at opkvalificere dagplejen. Men det kræver samtidig også, at vi følger udviklingen og til stadighed stiller spørgsmål og diskuterer, således at vi sammen kan stå inde for det der udvikles. Integration af dagplejen i daginstitutionerne En udvikling som vi ikke kan stå inde for, er de forslag og ideer der netop nu er oppe og vende omkring integration af dagplejen i daginstitutionerne. 17

18 Disse forslag er der desværre mange kommuner der har med ved deres budgetforhandlinger. Det er tanker vi altid har været imod, og som vi vil kæmpe for aldrig bliver til virkelighed. Når ideen om integration er aktuel igen, er det fordi regeringen i samarbejde med Kommunernes Landsforening (KL), Amtsrådsforeningen og flere forskellige ministerier, har udarbejdet rapporten Udfordringer og muligheder den kommunale økonomi frem mod I rapporten foreslås det, at kommunerne overvejer integration af dagplejen i daginstitutionerne, hvorved der så kan nedlægges pædagogstillinger i dagplejen. Umiddelbart efter at vi i sektoren fik kendskab til rapporten, udsendte FOA en pressemeddelelse med overskriften Frygter besparelser mod dagpleje presset på kommunernes økonomi går ud over børnene. Denne frygt har desværre vist sig at være begrundet. I en rundspørge i landets kommuner, foretaget af BUPL og PMF, fremgår det at dagområdet, og i særdeleshed dagplejen, står for skud i sparekatalogerne til de budgetforslag, der i skrivende stund forhandles. KL vurderer, at der inden for kort tid vil blive foreslået integration i omkring 70 kommuner. Sektorens erfaring er, at integration går stærkt ud over den pædagogiske rådgivning og supervision i dagplejen, og derfor vil vi advare kommunerne imod at integrere. Vi har udarbejdet hæftet Hvis børn kunne vælge, som redegør for FOA s holdning til integration af dagplejen. I hæftet forsøger vi at synliggøre dagplejens pædagogik, og forklarer hvorfor dagplejen skal have en selvstændig ledelse. Hæftet er udsendt til alle politikere på landsplan, sammen med programmet og en invitation til næste års landskonference. Vi har skrevet til politikerne og forklaret dem, hvorfor vi synes det er en dårlig idé med integration i dagplejen, og at vi i paneldebatten på landskonferencen netop vil debattere dette emne. 18

19 Vi har forsøgt at forklare politikerne, at dagplejens kvaliteter er blevet undersøgt og dokumenteret i flere undersøgelser og rapporter, senest i Finansministeriets brugerundersøgelse fra december Finansministeriets undersøgelse viser, at forældrenes tilfredshed med dagplejen er helt i top. Det hjemlige miljø, nærheden, trygheden og omsorgen for det enkelte barn dét at dagplejeren er 100 pct. sammen med børnene, er nogle af de kvaliteter i dagplejen, som forældrene fremhæver. Vi har ligeledes forklaret politikerne, at dagplejepædagogerne er uddannede og erfarne pædagoger, som i kraft af deres interesse og viden om det pædagogiske arbejde med voksne og børn, er ansat til at sikre kvaliteten gennem tilsyn, supervision og pædagogisk udvikling i dagplejen. Samtidig har vi forklaret politikerne, at dagplejepædagogerne har ansvaret for, at den enkelte dagplejer og grupper af dagplejere arbejder ud fra fælles mål og værdier. At det er dagplejepædagogerne der har ansvaret for, at kvaliteten i det enkelte dagplejehjem lever op til kommunens standard. Dagplejepædagogerne har en særlig udfordring i deres arbejde, idet de på den ene side skal varetage tilsynsopgaven, med at sikre at vedtagne normer, regler og kvalitetsmål nås og på den anden side skal de supervisere på en sådan måde, at den enkelte dagpleje bevarer sit særpræg og udvikler sig. Denne form for sparring og rådgivning kræver en særlig indføling og erfaring, som ikke umiddelbart lader sig sammenligne med de udfordringer en institutionspædagog står overfor. Politikerne er også blevet informeret om at omsorg, tryghed, tid og nærvær er fire værdiladede ord, der tilsammen beskriver dagplejen og gør en verden til forskel for barnet og forældrene, men også for dagplejerne og dagplejepædagogerne. Dagplejepædagogikkens styrke er lige netop det hjemlige miljø. Og dagplejepædagogikken adskiller sig fra institutionspædagogikken ved at bygge på de hjemlige værdier, såsom den lille børnegruppe, overskueligheden, et lavt støjniveau, dagligdagsaktiviteter og en tæt forældrekontakt. Derfor kan der slet ikke være tvivl om, at dagplejepædagogikken er velegnet til de små børn i 0 2 års alderen. 19

20 Sidst, men ikke mindst, har vi også forklaret politikerne i brevet og pjecen, at det er FOA s holdning, at dagplejen og daginstitutionerne har hver deres særegne kvaliteter og værdier. Det må derfor være i kommunernes interesse, at kunne tilbyde borgerne forskellige pasningsmuligheder til børnene, i stedet for at ensrette tilbuddene. Derfor skal der ikke være nogen tvivl om, at FOA tager stærk afstand til de forslag, der er fremme om at integrere dagplejen i institutionsregi. I den sammenhæng er vi er nødt til at have politikerne med på banen, både for at fortælle om vigtigheden af at bevare dagplejen i dens nuværende form men også for at understrege, at man ikke både kan spare penge på dagtilbuddene og samtidig forvente, at kvaliteten følger med og ikke forringes. Vi håber, vi får en god debat omkring integration af dagplejen. Samtidig håber vi i sektoren, at I lokalt kan bruge de materialer vi sender til jer, til argumentation ved jeres lokale forhandlinger om integration så vi sammen kan få taget integrationsideerne af bordet igen. Som jeg lige har omtalt, arbejder vi ihærdigt på at gøre politikerne opmærksomme på, at integration af dagplejen er en meget dårlig idé, og en usikker måde at forsøge at spare kroner og ører på. At vi ikke er tilhængere af integration i dagplejen skyldes, som nævnt tidligere, at dagplejepædagogerne primært beskæftiger sig med pædagogik i en voksen til voksen relation, mens institutionspædagogernes arbejde ofte udføres i en voksen til barn relation. Helt grundlæggende er der en verden til forskel på de funktioner, som dagplejepædagogerne og institutionspædagogerne udfører. At være dagplejepædagog kræver nogle helt særegne kvalifikationer, samt en særlig erfaring med netop den form for pædagogik, som udføres i dagplejen. Det hverken kan, eller skal man forsøge at sammenligne med de opgaver som pædagogerne i institutionerne varetager. De store ændringer der for tiden sker på daginstitutionsområdet, og som er følger af den nye regering og et faldende børnetal, betyder ikke, at der frigøres tid hvor institutionspersonalet ikke har noget at lave og derfor kan på- 20

21 tage sig den ekstra opgave det er at føre tilsyn med dagplejen. Daginstitutionerne er i forvejen ramt af besparelser og nye opgaver. LFS og BUPL har, i samarbejde med Bureau 2000, udarbejdet en rapport om tidsanvendelsen i institutionerne i København. Heri påvises det, at kun 48 pct. af pædagogernes tid bruges sammen med børnene. Decentraliseringen i kommunerne har i løbet af de seneste år pålagt institutionerne en række administrative opgaver, og derfor er der mindre tid til børnene. Institutionerne har også fået til opgave, at yde en særlig indsats for børn med særlige behov, ligesom den nye forældregeneration i højere grad søger rådgivning hos pædagogerne. Med de mange ekstra opgaver nytter det ikke, at man laver et forenklet regnestykke og konkluderer, at færre børn udløser et mindre behov for personale i daginstitutionerne. Sådan et regnestykke vil aldrig kunne gå op. Samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne FOA/sektoren er ikke imod et tæt samarbejde mellem dagplejen og daginstitutionerne. Et samarbejde mellem dagplejen og institutionerne er bl.a. både godt og hensigtsmæssigt, når dagplejebørnene fylder 3 år og skal i børnehave. Det er vigtigt, at dagplejebørnene gradvis vænner sig til institutionsmiljøet. Et samarbejde, hvor dagplejerne besøger institutionerne, laver fælles aktivitetsdage og måske tager på udflugter sammen, er bl.a. medvirkende til at forberede dagplejebørnene til institutionsmiljøet. Og denne form for samarbejde finder faktisk allerede sted i langt de fleste af landets kommuner. Men et sådant samarbejde kræver, at institutionerne har respekt for det vi i dagplejen står for, ligesom det kræver, at de øvrige pædagogiske organisationer også respekterer os og vores medlemmer. I den centrale sektor kræver det, at vi arbejder endnu mere på at synliggøre dagplejens pædagogik, kvaliteter og værdier. 21

22 Men det kræver også, at de øvrige pædagogiske organisationer har den samme opfattelse som os, nemlig at dagplejepædagogik og institutionspædagogik bygger på forskellige pædagogiske metoder. Vi er nødt til at arbejde ud fra et fælles udgangspunkt og indse, at dagplejen og daginstitutionerne har hver deres helt særegne kvaliteter og værdier, som er meget vigtige at bevare. Det vil blive langt nemmere, at styrke samarbejdet mellem de pædagogiske organisationer, hvis denne synliggørelse og accept lykkes for os. Vi starter med at få forhandlet nogle bedre, dvs. nogle klare, grænseaftaler mellem henholdsvis FOA og BUPL, og FOA og PMF. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver et hårdt arbejde, men er omvendt heller ikke i tvivl om, at det nok skal lykkes. Dagplejepædagogik Dagplejen har en pædagogik, en dagligdagspædagogik, og det er den vi ønsker at få synliggjort. Der er flere begrundelser for at vi ønsker denne synliggørelse. Vi ser nemlig gerne, at der i hver enkelt kommune er en øget bevidsthed om, at dagplejen ikke alene er et dagtilbud, men også et pædagogisk tilbud. Og beslutningstagerne i kommunerne skal forholde sig til dette, både når de vedtager budgetter og ved lønforhandlingerne. Dagplejen ønsker kvalitetsudvikling og uddannelse. En beskrivelse af dagplejepædagogikken skal derfor også bruges til at få dagplejen i fokus på de pædagogiske uddannelser. Dagplejepædagoger skal fremover kunne erhverve sig viden om dagplejen i løbet af deres uddannelse, og ikke kun via egne erfaringer. Ligesom de uddannelsesmuligheder der findes for dagplejere, i AMU- og pgu-regi, i højere grad skal målrettes dagplejen. Vi er ambitiøse på dagplejens vegne, men vi er ikke urealistiske og vi går grundigt til værks. Forud for dette års landskonference, havde vi indkaldt en baggrundsgruppe for at få taget hul på en debat om dagplejepædagogik. En journalist lyttede til debatten og udarbejdede efterfølgende et debathæfte, der blev sendt til samtlige deltagere, som et oplæg til debatten på konferencen. 22

23 Hvad er dagplejepædagogik? Vi mangler at sætte ord på det men vi ved det. Det var titlen på den debat der fandt sted på sektorens landskonference i De deltagere, heriblandt dagplejere, dagplejeledere, dagplejepædagoger, pædagogiske konsulenter, forældre, kommunale politikere- og embedsmænd blev bedt om at sætte deres helt egne ord på pædagogikken i dagplejen. Svarene afslørede, at det ikke var helt klart for alle, hvorfor sektoren ønskede at få dagplejepædagogikken beskrevet. Derfor var det vigtigt for os at understrege, at vi ønsker en beskrivelse af det pædagogiske arbejde, der allerede udføres i dagplejen i dag, og ikke en beskrivelse af en ny pædagogik som dagplejen skal følge fremadrettet. Opsamlingen af de besvarelser er blevet samlet i hæftet Ord på dagplejepædagogikken, der efterfølgende er udsendt til deltagerne. På den kommende landskonference vil arbejdet med dagplejepædagogikken blive videreført. De besvarelser har vi nemlig ladet gå videre til en række fremtrædende forskere, der skal analysere dagplejepædagogikkens nutid og fremtid, med særlig vægt på uddannelseskrav og muligheder for fremtidens dagpleje. Forskernes arbejde præsenteres på landskonferencen 2003, og vil desuden blive dokumenteret i form af en rapport der udarbejdes af cand.psych. John Andersen og cand.pæd. Søren Gundelach. Vi er naturligvis spændte på resultatet, og med de store udfordringer vi står overfor netop nu, har vi virkelig brug for dokumentation på de værdier der er i dagplejen. Undersøgelse af dagplejens værdier Med den erkendelse er det vigtigt, at dagplejen er bevidst om de værdier der skabes i dagplejen, og at værdierne formuleres korrekt. Dels for at kæmpe imod nedskæringer i dagplejen, og dels for at kunne deltage aktivt i arbejdet med at udvikle dagplejen. 23

24 Men også i forhandlingerne om Ny Løn skal der tages udgangspunkt i de værdier der skabes i det daglige arbejde de såkaldte bløde værdier. Vi har derfor bedt et konsulentfirma om at udarbejde en undersøgelse af dagplejens værdier. Undersøgelsen skal vise hvilke værdier dagplejen skaber for de børn der passes i dagplejen, for forældrene til børn i dagpleje, for kommunerne, lokalsamfundet og de ansatte i dagplejen. Undersøgelsen er ment som en hjælp til afdelingerne, og kan bruges som argumentation når der skal hentes tillæg hjem ved forhandlingerne om Ny Løn. Samtidig skal den være med til at synliggøre dagplejens værdier overfor de lokale politikere i vores kamp mod integrationen. 24

25 Afslutning Her ved afslutningen af beretningen vil jeg påpege vigtigheden af, at sektoren fortsat arbejder ud fra de fastsatte fagpolitiske mål i sektorens fagpolitik. I det forgange år har sektoren deltaget i en del konferencer, hvilket har givet os et godt input af de mange nye tiltag på børne- og ungeområdet. Det er vigtigt at vi får impulser ude fra, det medvirker til nytænkning inden for vores egne rækker. Afslutningsvis vil jeg også gerne benytte denne lejlighed til at sige tak til sektorbestyrelsen. Tak for Jeres indsats, hjælp og støtte i sektorens arbejde. Jeg synes vi har et godt sammenhold i bestyrelsen, og jeg tror, at den tværfaglige sammensætning er medvirkende til, at vores samarbejde er så velfungerende. Der er både plads til gode diskussioner og medmenneskelighed i bestyrelsen, og det sætter jeg stor pris på. Der skal også lyde en stor tak til alle Jer, der har brugt tid på at hjælpe os i vores baggrundsgrupper. Uden Jeres aktive deltagelse havde vi ikke kunne udarbejde relevant og kvalificeret materiale. Tak til alle fra lokalsektorerne og afdelingerne for god opbakning og opmuntring. Og til sidst en stor tak til sektorens personale. Tak for jeres store engagement, for jeres arbejdsindsats og for jeres vilje til at støtte, når det brænder på, som det har gjort her i de sidste par uger. Tak for godt samarbejde. Tak for ordet. 25

26 Forbundet af Offentligt Ansatte