BIM-implementering og praktisk projekthåndtering

Transkript

1 BIM-implementering og praktisk projekthåndtering Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling (BIM) 1

2

3 Hvem står bag denne miniguide? Denne miniguide er udgivet af Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri i forbindelse med udviklingsprojektet "Ny viden til byggefagene". Formålet med projektet er at skabe større praktisk viden om arbejdet med Det Digitale Byggeri. Det sker ved, at Implementeringsnetværket via en task force af eksperter hjælper konkrete byggeprojekter med at anvende digitale værktøjer og principper inden for Det Digitale Byggeri. Til gengæld formidler task forcen og aktørerne i byggeprojektet deres erfaringer videre til resten af branchen. Guiden baserer sig på praktiske erfaringer med implementering af BIM og standarder inden for Det Digitale Byggeri og er forfattet af Asbjørn Levring, konsulent på Teknologisk Institut, Center for Byggeproces, og ekspert i Implementeringsnetværkets task force. Hvad er Det Digitale Byggeri? Det Digitale Byggeri er et regeringsinitiativ, der betyder, at statslige bygherrer skal stille en række krav til rådgivere og udførende om brug af Informations- og Kommunikationsteknologi (IKT). De statslige bygherrekrav har til formål at fremme udviklingen af digitale standarder og samarbejdsformer for at højne effektiviteten og kvaliteten af byggeriet i Danmark. Hvem er Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri? Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri består af byggeriets centrale organisationer i Danmark: 2 Bygherreforeningen 2 Danske Arkitektvirksomheder 2 Foreningen af Rådgivende Ingeniører 2 DI Byggematerialer 2 Dansk Byggeri 2 BAT-Kartellet 2 TEKNIQ Implementeringsnetværket gennemfører projekt "Ny viden til byggefagene" fra Projektet er et af Vækstforum Hovedstadens initiativer til erhvervsudvikling i Region Hovedstaden og er støttet med midler fra EU s Regionalfond, Region Hovedstadens udviklingsmidler, Fonden Realdania og Erhvervs- og Byggestyrelsen. DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Socialfond DEN EUROPÆISKE UNION Den Europæiske Fond for Regionaludvikling Vi investerer i din fremtid BIM-implementering og praktisk projekthåndtering Miniguide til at håndtere forandringsprocessen, når din virksomhed skal implementere Building Information Modelling Forfatter: Konsulent Asbjørn Levring, Teknologisk Institut, Center for Byggeproces Redaktion: Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri Foto: Ricky John Molloy, Ulrik Samsøe Figen, arkivfotos, Teknologisk Institut Dato: Marts

4

5 Indhold 6 Forord Kapitel 1: BIM - den grundlæggende forståelse 8 BIM-implementering en flersidet forandringsproces 9 70 % af beslutningerne skal tages tidligere 10 Hvorfor skal vi ændre vores workflow med BIM? Kapitel 2: BIM-implementering på ledelsesniveau 12 Overvej din virksomheds BIM-strategi 12 Lav en handlingsplan 13 Skab det rigtige team Kapitel 3: BIM-implementering på projektniveau 14 Projektforberedelse i praksis 15 Opstil scenarier 16 IKT-specifikation som projektets omdrejningspunkt 16 Lav klare aftaler om brug af standarder 18 Definér den geometriske ansvarsfordeling 19 Afklar projektets kompleksitet i forhold til BIM 20 Lav en god rollefordeling og BIM-organisation 21 BIM-modellering og projektering i praksis 22 Inden optegning af modellen 23 Opsamling 23 Altid huske, aldrig glemme 5

6 Forord Denne miniguide om projektering, workflow og standarder fra Det Digitale Byggeri samt metoden Building Information Modelling (BIM) er baseret på praktiske erfaringer fra byggeprojektet Nyt Himmelev Behandlingshjem. Aktørerne i byggeprojektet har modtaget rådgivning fra en task force af eksperter via Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri til at håndtere implementeringsprocessen af de digitale metoder. På den måde er Nyt Himmelev Behandlingshjem med i et af de afprøvningsprojekter, Implementeringsnetværket gennemfører i forbindelse med projekt 'Ny Viden til Byggefagene'. Guiden henvender sig til rådgivere og udførende i byggeriet, der arbejder på det strategiske, taktiske og operationelle niveau, og som skal i gang med at implementere BIM og kravene fra Det Digitale Byggeri. Guiden er ikke et forsøg på at besvare alle tekniske og metodiske spørgsmål om BIM, men er et forsøg på at skabe konsensus for, hvad implementering af Det Digitale Byggeri og BIM betyder for samarbejdet og den enkelte virksomhed i et digitalt byggeprojekt. Visualisering af Nyt Himmelev Behandlingshjem Nyt Himmelev Behandlingshjem Nyt Himmelev behandlingshjem er en blanding af et boafsnit, skoleafsnit og administrationsafsnit, som udgør et areal på ca m² på et samlet grundareal på m². Byggesagen udbydes i en totalentreprise. 6

7 Afprøvningsprojektets mål I forbindelse med byggeriet af Nyt Himmelev Behandlingshjem har byggeprojektets aktører via Implementeringsnetværkets task force fået rådgivning til at implementere og afprøve følgende områder inden for Det Digitale Byggeri: Fuldstændig implementering af 3D-projektering og Building Information Modelling i byggeprojektet Afprøvning af standarder og paradigmer fra Det Digitale Byggeri Anvendelse af Dansk Byggeklassifikation (DBK) i forbindelse med mængdeudtræk og kalkulation Afprøvning og test af kvalitetssikring med anvendelse af IFC At skabe viden om implementerings- og forandringsprocesser ved implementering af Det Digitale Byggeri Visualisering af Nyt Himmelev Behandlingshjem Afprøvningsprojektets deltagere Projektets ejer og initiativtagere er Bygherre: Region Sjælland Totalentreprenør: B. Nygaard Sørensen, v/ Sten Legène Bygherrerådgiver: Hune & Elkjær A/S Arkitekt: Mangor og Nagel A/S Ingeniør: Oluf Jørgensen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Task force Task force-koordinator: Asbjørn Levring, Teknologisk Institut, Center for Byggeproces. René Martin Larsen, Bjerg Arkitektur A/S Tonni Elkjær, Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma Rasmus Møller Selsmark, CodeGroup A/S Jens Bendix, Byggecentrum 7

8 KAPITEL 1 BIM - den grundlæggende forståelse "En effektiv BIM-implementering indebærer mere end to nye licenser og et kursus hos det lokale CAD-center. Ændringer i ydelser og workflow har betydning for alle virksomhedens niveauer både det strategiske, taktiske og operationelle niveau." - Asbjørn Levring, Teknologisk Institut/Implementeringsnetværkets task force ARKITEKTENS ERFARINGER: "BIM kræver bedre projektforberedelse. Vi skal tidligere i gang, så vi kan påvirke projektet." BIM-implementering en flersidet forandringsproces INGENIØRENS ERFARINGER: "Vi skal tvinge hinanden til at projektere tidligt i designfasen." ENTREPRENØRENS ERFARINGER: "Denne nye form for projektering stiller større krav til planlægning af byggeprocessen." "Implementering af BIM kræver plads i tids-planen." Implementeringen af Det Digitale Byggeri og BIM er en flersidet forandringsproces for byggeriets virksomheder og har stor betydning for den enkelte virksomheds interne organisation, metode og teknologianvendelse. Denne grundlæggende erkendelse og forståelse er central for at kunne skabe den nødvendige konsensus om, hvad implementeringen af ny teknologi betyder for kompleksiteten i et byggeprojekt. Det Digitale Byggeri henvender sig til udvekslingen mellem byggeprojektets aktører, men sker implementeringen af de nye værktøjer ikke i en virksomhed med et velfungerende workflow, er der ikke stor sandsynlighed for at høste fordelene af et standardiseret og digitaliseret informationsflow. 8

9 70 % af beslutningerne skal tages tidligere Mange virksomheders workflow og projektering er fastholdt i traditionelle rollemønstre, ydelsesbeskrivelser og udbudsformer. Det er en konstant udfordring, da implementering af Det Digitale Byggeri og BIM ændrer det eksisterende workflow og skaber nye udfordringer, forretningsområder og muligheder. Men hvorfor er det så meget anderledes at projektere og udføre et byggeprojekt efter krav, standarder og metoder fra Det Digitale Byggeri og Building Information Modelling? Erfaringer fra Nyt Himmelev viser, at op til 70 % af beslutningerne skal tages på et tidligere stadie i projekteringen end ved traditionel projektering. 20 % af vugge til grav omkostninger 80 % Konkretiseringsgrad Informationsniveauer Ifølge Bips Parallelisering af faser Projektering Ideoplæg Dispositionsforslag Projektforslag Forprojekt. Hovedprojekt Tilsyn mv. (Udførelse) Faktiske faser = Ideoplæg Projektforslag Myndighedsprojekt Arbejdsgrundlag Tilsyn mv. (Udførelse) Aflevring Drift Aflevring (Drift) 100% 93% Byggeobjekt egenskaber 63% 35% 45% Byggeobjekt typer 5% 15% Differens 15% 60% 52% 50% 40% 15% Basis honorarfordeling UBST Tradiddionelt faseforløb defineret udfra konkretiseringsgrad i Bips infomationiveauer Integreret anvendelse af 3D modeller... Slim BIM Byggeproces over tid Simpelt billede af hvordan konkretisering af projekteringen i et digitalt byggeprojekt er diametralt anderledes end i et traditionelt byggeprojekt 9

10 "Den traditionelle proces, hvor arkitekten starter blødt op og ingeniøren så kommer til hen ad vejen, det duer simpelthen ikke. Den nye proces er et langt mere integreret forløb, hvor man har en masse skibe i søen på samme tid. Alle parter skal med fra Dag 1, så de kan bidrage med hver deres kompetencer, og vi sammen kan få de nødvendige forudsætninger på plads!" - Sten Legène, B. Nygaard Sørensen A/S Hvorfor skal vi ændre vores workflow med BIM? Fordi vi er nødsaget til at kende flere dimensioner af vores projektering. Fordi vores samarbejdsparter i langt højere grad er afhængige af vores projektering. Traditionelt har vi arbejdet med en todimensionel projektering, hvor koordinering mellem tegninger plan, snit og detaljer ikke var en eksakt nødvendighed i projekteringen af forskellige dimensioner. Men netop denne koordinering er kerneområdet og argumentationen for at opnå en mere effektiv, fejlsikret og koordineret projektering og rådgivning. Modellens modenhedsniveau bliver derfor afgørende for, at vores projektering kan anvendes aktivt og effektivt af vores samarbejdspartnere i et byggeprojekt. Hvis den rådgivende virksomhed skal ændre sit produkt fra 2D-tegninger til en intelligent projektering, hvor muligheder som simuleringer, kalkulation og dokumentation genereres direkte og i samspil med modellen, er en holdningsændring og effektiv kvalitetssikring nøglen. Hvis vi ikke stoler på de udtræk og den viden, der genereres fra vores BIM-modellering, kan vi ikke effektivisere, og 3D bliver en hæmsko for den faglige og forretningsmæssige udvikling. Er modellen ikke sektioneret, kodet og navngivet, er det svært og tidskrævende at bruge den til fx entreprenørens kalkulation og udbudsforretning. Det er helt afgørende, at disse aspekter analyseres og aftales, så parterne har forståelse for, hvad de øvrige parter har brug for, og hvornår de har brug for det. Ordentlige aftaler omkring sektionering, detaljering og udveksling får derfor i langt højere grad betydning for gennemførelsen af et koordineret og digitalt projekteret byggeprojekt. Luftfoto af Nyt Himmelev Behandlingshjem 10 $ Gå til indholdfortegnelse %

11 Begrebsforklaring: Building Information Modeling (BIM) Begrebet Building Information Modelling kan defineres som to ting: 1. Building Information Modelling-metoden 2. Building Information Model-produktet Det interessante er ikke produktet, men metoden Building Information Modelling, som kan defineres som en kontinuerligt udviklende metode til konkretiseret anvendelse og implementering af digital projekthåndtering, koordinering og genanvendelse af data i byggeriets livscyklus. En BIM-model kan derfor ikke defineres som en model projekteret i en bestemt applikation, men som produktet af en bestemt metode (Building Information Modelling) og den specifikke anvendelse af modellen til at samarbejde, koordinere og genanvende data i et byggeriets design, produktions- og driftsfaser. Produkt = Metode + Anvendelse Metoden = Building + Information + Modelling Mængden af data i byggeprojekter er stærkt stigende. 3D-modellen er derfor blevet et naturligt kontaktpunkt, idet data bliver visuelt tilgængelige og anvendelige i bygningens virtuelle præsentation. Metoden Building Information Modelling kan således defineres som den metode, der sikrer en struktureret og metodisk adgang til information på det rigtige sted og på det rigtige tidspunkt. BIMs betydning for det enkelte projekt og i den enkelte virksomhed kan illustreres således: Konceptniveau Programmering Design Udførelse Drift Genanvendelse Produkt = Metode + anvendelse Metoden = Building + Information + Modelling Projektniveau Koordinering udveksling og samarbejde Virksomhedsniveau Strategi, metode og teknik 11

12 KAPITEL 2 BIM-implementering på ledelsesniveau Overvej din virksomheds BIM-strategi Der er mange strategiske overvejelser, der skal være på plads, inden man går i gang med et digitalt byggeprojekt, ændring af metode og måske nye digitale værktøjer. Det er nødvendigt at vurdere, hvilken betydning implementeringen af Det Digitale Byggeri og BIM vil have for virksomheden inden for en lang række områder. De nye metoder og applikationer indføres for at gøre arbejdet nemmere, men omlægninger og mere komplekse værktøjer kan hurtigt gøre det besværligt at udføre sit daglige arbejde. Digitale værktøjer og metoder stiller større krav til planlægning, projektforberedelse og videnstruktur. Det er essentielt, at ledelsen forstår disse udfordringer og skaber en klar målsætning og planlægning, der giver medarbejderne de nødvendige ressourcer og momentum til at udføre opgaven. Analysér din virksomhed Hvordan vil BIM forandre virksomheden? Hvad er omkostningerne ved BIM? Hvad er holdningen til BIM blandt medarbejderne? Hvilken betydning har BIM for virksomhedens arbejdsgange? Hvilke nye roller skal skabes i virksomheden for at håndtere BIM? Hvordan får medarbejderne de nødvendige ressourcer til at anvende BIM? Lav en handlingsplan Inden virksomheden implementerer de nye digitale værktøjer, skal der udarbejdes en strategisk handlingsplan. En sådan plan skal indeholde en strategi for virksomhedens udvikling, som fx indeholder mål og visioner. Hvor skal virksomheden bevæge sig hen, og hvordan skal vi nå de mål og visioner, vi stræber efter? Lav en software-strategi Samtidig skal de ansvarlige udvælge hvilke nye værktøjer og metoder, der skal anvendes i virksomheden, hvordan de skal anvendes, og ikke mindst hvordan de skal implementeres. Det er vigtigt, at udvælgelsen af nye værktøjer og metoder sker på baggrund af en grundig analyse af funktionalitet, interoperabilitet, udviklingsperspektiv og samspillet med andre applikationer både internt og eksternt. Det er centralt at undersøge disse aspekter, da det betyder store omkostninger til software og kompetencer at tage de forkerte valg. Skab fælles mål En god handlings- og implementeringsplan kan bruges aktivt til at skabe et fælles mål på alle niveauer i virksomheden og gøre planlægningen af implementeringen målbar og tilgængelig i virksomheden. Tænk over: Hvad er vores mål med at bruge BIM? Hvordan kan vi nå vores mål og vision? Hvilken software har vi brug for? 12

13 "At skabe det rigtige team omkring opgaven er vigtigt. Det rigtige team er med til at sikre, at virksomheden kontinuerligt får tilført ny, relevant og nødvendig viden til projektet." - Asbjørn Levring, Teknologisk Institut/Implementeringsnetværkets task force Skab det rigtige team Teamet skal om muligt sammensættes af ildsjæle, som involveres i tværfaglige netværk og udviklingsaktiviteter, der gør dem i stand til at planlægge og vedligeholde virksomhedens vidensniveau og teknologiske infrastruktur, templates og virksomhedsspecifikke standarder og metoder. Kompetenceplanlægning I den forbindelse er kompetenceplanlægning et andet centralt område, fordi læring af konkrete værktøjer skal placeres i forhold til de planlagte projekteringsopgaver. Dog er det vigtigt, at medarbejderne kommer i gang med værktøjerne af egen drift, idet medarbejderens nødvendige kompetenceniveau er afhængig af medarbejdernes egen læringsindsats. Derfor er det også nødvendigt at sikre en rollefordeling, der gør det muligt at anvende virksomhedens faglige ressourcer, også selvom medarbejderne ikke har tilegnet sig de nyeste digitale kompetencer. Ledelsen skal overveje, hvordan dette vil påvirke virksomhedens organisation, så de digitale muligheder understøtter virksomhedens faglige kompetencer og ressourcer bedst muligt. De digitale kompetencer skal give plads til en øget faglighed og ikke fjerne fokus fra det centrale - nemlig at skabe et godt byggeprojekt. Tænk over INGENIØRENS ERFARINGER "Sidemandsoplæring er et godt værktøj." ARKITEKTENS ERFARINGER "Vi skal bruge vores kompetencer mere bredt." Sammensæt team af ildsjæle Læring skal foregå på planlagte projekteringsopgaver Hvordan understøtter de digitale kompetencer virksomhedens ressourcer bedst muligt? Gennemfør et pilotprojekt Det anbefales, at et pilotprojekt bliver udført på et konkret projekt og ikke et fiktivt eller allerede udført projekt. Årsagen er, at svære problemområder typisk vil blive omgået og negligeret, hvis pilotprojektet er fiktivt eller allerede udført. Et pilotprojekt baseret på et konkret projekt vil føre til mere konkrete løsninger, da udfordringer og problemområder vil vise sig løbende gennem projektet. Det vil dog altid være en fordel, at konkrete pilotprojekter bliver udført på baggrund af den nødvendige forberedelse og test af virksomhedens workflow og applikationer. 13

14 KAPITEL 3 BIM-implementering på projektniveau "I det hele taget indebærer den modelbaserede byggeproces, at man skal have flere forudsætninger på plads på forhånd eller meget tidligt i forløbet. Det skal der sættes god tid af til. En koncentreret og fokuseret opstart er simpelthen forudsætningen for et effektivt samarbejde og et godt flow, fordi så meget skal afklares og aftales og planlægges på forhånd." - Sten Legène, B. Nygaard Sørensen Projektforberedelse i praksis Projektforberedelse er centralt for at sikre de rigtige rammer i et digitalt byggeprojekt. Nyt Himmelev Behandlingshjem blev som mange andre byggeprojekter gennemført med meget kort projektforberedelse. Derfor er dette kapitel et forsøg på at give andre det nødvendige grundlag til at kunne stille de rigtige spørgsmål og dermed sikre de bedste rammer for det næste digitale byggeprojekt i virksomheden. Langt de fleste byggeprojekter udføres i projektteams, der ikke arbejder sammen til dagligt, og af virksomheder, der ikke bruger de samme digitale værktøjer, metoder eller standarder. Derfor er det også svært at opstille en standardskabelon for, hvordan et digitalt byggeprojekt kan gennemføres. Det er task forcens vurdering, at de bedste rammer altid skabes i spekteret mellem metode, standarder og workflow. Traditionelle CAD-manualer er ikke tilstrækkelige for at sikre et godt workflow internt i virksomheden, ligesom den eksisterende IKT-specifikation ikke er tilstrækkelig for at sikre koordinering og udveksling i samspillet mellem de forskellige parter i et byggeprojekt. Analysér projektets rammer Det anbefales at skabe et fleksibelt workflow internt i virksomheden for at sikre, at der ageres i overensstemmelse med projektets rammer. Et fleksibelt workflow skabes ved grundigt at analysere projektets rammer. Er det underlagt de statslige bygherrekrav? Så skal der udveksles i IFC. Hvilke applikationer sidder de andre rådgivere med? Osv. Visualisering af ventilationsinstallation, Nyt Himmelev Behandlingshjem 14

15 Opstil scenarier Det bedste råd er at have klare aftaler i virksomheden om, hvordan man håndterer forskellige senarier. Fx "Sådan gør vi, når vi arbejder i samme applikation". Eller: "Sådan gør vi i statslige byggeprojekter" osv. Man kan analysere sit projekt ud fra denne forenklede model: Valg af scenarie Uanset hvor dygtig du eller din virksomheder er til at anvende digitale værktøjer eller processer, er det ingen hemmelighed, at vi ikke er alene i et digitalt byggeprojekt. Det er sjældent, at vi fuldstændigt frit kan definere det enkelte projekts rammer og kontekst. Vi vil altid opleve differentierede krav, nye samarbejdspartnere og segmenterede værktøjer i det enkelte projekt. Derfor er det vigtigt at analysere og skabe et internt workflow, der er fleksibelt og tilpasningsdygtigt. Projektforberedelse En grundig analyse af projektets scenarie er udgangspunktet for at anvende kompetencer, standarder, digitale værktøjer og aftalegrundlag aktivt og intelligent i projektet. Har vi de rigtige kompetencer og indsætningspunkter? Hvordan anvender vi DBK? Størrelsen af projektet og mange forskellige faktorer har betydning for selve modelleringen og projekteringen. BIM-modellering og -projektering Uanset anvendelsen af mere intelligent værktøj er det stadig helt centralt, at der tages stilling til struktur, opbygning og planlægning af modellen. Overordnede standarder og nye værktøjer er langt fra nok til at sikre en problemfri og mere fejlsikret projektering. Hvis vi skal anvende mange af de nye muligheder, der ligger foran os, bliver vi simpelthen nødt til at planlægge og strukturere vores arbejde langt tidligere. Valg af scenarie Projektforberedelse BIM modellering og projektering Analyser projektets kontekst Statsligt eller ej? Samarbejdspartnere og applikationer IKT-specifikationer Rollefordeling Projektspecifikation 2D vs. 3D Anvendelse af standarder Geometrisk ansvarsfordeling og udveksling Kompetencer, rettigheder og opgaver Detaljering, grafisk udtryk og opsætning Kodning, Kvalitetsikring og navngivning mv. 15

16 IKT-specifikation som projektets omdrejningspunkt Samarbejde i mere komplekse applikationer betyder, at IKT-specifikationen (aftalegrundlaget) bør være det omdrejningspunkt, der sikrer den nødvendige koordinering af projektets standarder og metoder. Desværre er erfaringen, at aftalegrundlaget ikke er fyldestgørende til netop dette formål. Derfor bliver specifikationen ikke det aktive redskab i projektet, den var tiltænkt. Et godt eksempel er koordinering af projektet i de enkelte applikationer. Bliver funktionerne ikke aftalt til bunds, kan det betyde mange timers ekstraarbejde. Overvej derfor projektets kompleksitet i forhold til applikationer og metode. Denne overvejelse skal indgå i projektets aftaler. Den hardware og software, vi arbejder med i dag, har visse begrænsninger i ydeevne. Sørg derfor for, at BIM-modellen struktureres, deles og detaljeres med disse betragtninger in mente. TÆNK OVER Aftal hvilke applikationer og metoder, der bruges i projektet. Opdateringer og koordineringen af BIM- modellen har vital betydning for dine samarbejdsparter, og det er vigtigt, at disse aftaler bliver taget alvorligt. Projektguide til intelligent kravstillelse i det digitale byggeri "Som det første lavede vi en IKT-aftale for byggesagen. Vi satte os simpelthen sammen ved en workshop og drøftede de forskellige IT-anvendelser igennem og aftalte hvordan det skulle køre. På bedste lean-maner forsøgte vi, med kulørte sedler på tavlen for de forskellige aktiviteter og forudsætninger, at lave en fælles procesplan." - Sten Legène, B. Nygaard Sørensen A/S Lav klare aftaler om brug af standarder Implementering af standarder fra bips 3D-CAD-manual og 3D-arbejdsmetode giver en overordnet begrebsforklaring, men der kan ikke projekteres direkte efter disse standarder. Det er vigtigt at huske, at der ikke er noget krav til parternes interne håndtering i forbindelse med Det Digitale Byggeri, og at standarder og aftaleforhold kun er gældende i forbindelse med udveksling af projektmateriale. I Nyt Himmelev-projektet har der ikke været problemer med at anvende standarder fra Det Digitale Byggeri, men man kan så diskutere gevinsten af de enkelte standarder. Dansk Bygge Klassifikation (DBK) er anvendt i projektet og kan bruges til at kæde informationer mellem modelrelateret projektmateriale, hvis DBK bruges på et skrabet niveau, der gør den til en entydig klassifikation, så der kan skabes referencer til det enkelte objekt. ARKITEKTENS ERFARINGER " Der er behov for bedre koordinering af konstruktioner og konstruktionsanalyse med andre deltagere." "Detaljering skal planlægges og overvejes." "Dobbeltarbejde kan undgås ved koordinering." INGENIØRENS ERFARINGER "Beslutningsgrundlaget skal koordineres." TÆNK OVER Gør jer klart, hvilke standarder der er gældende i projektet, og lav klare aftaler om kring, hvordan standarderne skal anvendes i det fælles workflow. 16

17 17

18 Definér den geometriske ansvarsfordeling Hvem gør hvad, og hvordan sikrer vi en samlet, koordineret model? I Nyt Himmelev Behandlingshjem brugte vi det databasestyrede modelleringsprogram Revit med fagmodeller for arkitekten og konstruktions- og installationsingeniøren. Når vi arbejder med BIM-modellering i denne type databasestyret software, har det stor betydning for den geometriske ansvarsfordeling. Mange har den opfattelse, at der tegnes en arkitekt-, installations- og konstruktionsmodel, der tilsammen giver det færdige produkt. Dette er grundlæggende forkert. Arkitekten projekterer arkitektmodellen, installationsingeniøren definerer installationsmodellen og konstruktionsingeniøren konstruktionsmodellen. Igennem denne proces koordineres og kvalitetssikres de enkelte modeller kontinuerligt i et samspil, der tilsammen giver et fejlsikret produkt. Det har vi set flere eksempler på i Nyt Himmelev-projektet i forbindelse med opdeling og detaljering i de enkelte fagmodeller med hensyn til generering af tegningsmateriale og mapping til kalkulationsbiblioteker og priskuranter. Den geometriske ansvarsfordeling skal derfor defineres, så man kan anvende modellen aktivt i forbindelse med analyser, simuleringer og kalkulationer som grundlag for projektets udbudsforretning. Visualisering af ventilationsinstallation, Nyt Himmelev Behandlingshjem TÆNK OVER Lav gode aftaler og koordinér deling af BIM-modellen: Hvem skal bruge modellen til hvad og hvornår? Hvilken model anvendes til kalkulation og mængdeudtræk? Hvem ejer modellen, når projektet er færdigt? 18

19 Afklar projektets kompleksitet i forhold til BIM Start altid dit næste BIM-projekt med en afklaring af projektets kompleksitet i forhold til BIM. Denne afklaring af projektet er nødvendig for at gennemføre et succesfuldt og rentabelt BIM-projekt. Modellens størrelse og geometriske kompleksitet skal vurderes for at afgøre, om projektet skal opdeles i flere filer og worksets, der skal kunne modelleres i 3D, hvor det er rentabelt, anvendeligt og nødvendigt. 3D-modellering er som hovedregel forbeholdt større bygningselementer, hvor detaljering af fx armering, beslag, skruer og andre delelementer hovedsageligt detaljeres i 2D og kun skal udføres i enkelte knudepunkter, hvis dette skønnes at være en absolut nødvendighed. Dette skyldes blandt andet, at de PC'er, vi almindeligvis arbejder på i dag, har en begrænset ydeevne, hvilket sætter restriktioner i den totale datamængde, der kan håndteres på hver arbejdsstation. Computerkraften Computerkraften bør altid indgå i vores overvejelser, når vi starter et nyt projekt. Samtidig skal modellens detaljering, koordineres således, at den understøtter struktur i kalkulations- og beskrivelsesobjekter. Den værste fejlmelding, man kan få Computerkraften skal være i orden! Afprøvningsprojektets deltagere 19

20 Lav en god rollefordeling og BIM-organisation Rollefordeling internt i virksomheden og eksternt i projektet bliver en mere og mere nødvendig og vigtig del af en velfungerende digital infrastruktur. En god rollefordeling etableres for at vedligeholde virksomhedens digitale infrastruktur, vidensniveau og for at sikre kontinuerlig tilgang af ny viden til virksomheden. INGENIØRENS ERFARINGER "Nye roller omkring koordinering af projektet kræver den nødvendige tid." Kompetenceprofil "Kompetenceniveauet skal En profil af medarbejdernes kompetencer kan anvendes til at sammensætte teams til den enkelte opgave internt og til være i orden, så vores fokus kan koordinering Valg af modellen scenarie eksternt. Projektforberedelse ændre sig." BIM modellering og projekterin Vi definerer medarbejderens kompetencer og rolle med udgangspunkt Analyser i tre projektets niveauer: ekspert, bruger og viewer. Medarbejderens kontekst niveau vurderes inden for tre områder: strategi, metode og teknik, som figuren herunder viser. Har Statsligt medarbejderen eller ej? ekspertniveau i alle områder, er han ekspert og får derfor særlige rettigheder og ansvar. Samarbejdspartnere og Kompetenceprofilen kan anvendes til at sammensætte vs. 3D teams til applikationer den enkelte opgave internt og til koordinering af modellen eksternt. IKT-specifikationer Rollefordeling Projektspecifikation 2D Anvendelse af standarder Geometrisk ansvarsfordeling og udveksling Kompetencer, rettigheder og opgaver Detaljering, grafisk udtryk og opsætning Kodning, Kvalitetsikring og navngivning mv Kompetenceprofil Strategi Metode Teknik - Indsamling af ny viden - Kompetenceplanlægning og uddannelse - Strategiske beslutninger software/hardware - Vedligeholde og udvikle metode og workflow - Vedligeholdelse af digitalinfrastruktur - Internt og eksternt UVM - Tekniske kompetencer - Nødvendig viden om digital infrastruktur - Nødvendig viden om workflow Medarbejderens kompetencer vurderes i forhold til strategi, metode og teknik 20

21 "Når man fra begyndelsen er presset af en temmelig stram tidsplan, er det noget rod, hvis projekteringsmøderne både skal tage stilling til projekteringsspørgsmål og håndtere udfordringerne med at få projekteringssoftwaren til at makke ret. Hen ad vejen lærte vi at skille teknikproblemerne ud i nogle særlige BIM-møder, hvor vi så kunne hjælpe hinanden eller få support til at overvinde problemerne. Det var den rigtige løsning." - Sten Legène, B. Nygaard Sørensen A/S BIM-modellering og projektering i praksis Nyt Himmelev behandlingshjem er projekteret i Revit, og der er modelleret fagmodeller for arkitekt og konstruktionsog installationsingeniør. Det sætter projektet i en kontekst, hvor vi har arbejdet med 3 projekteringsfaser: Analyse Modelleringsfasen Detaljeringsfasen Opret bibliotek over bygningsdele Mere komplekse applikationer betyder, at den faglige og digitale analyse af projektet er vigtigere end nogensinde. Traditionelle projekteringsdyder som materiale- og konstruktionsanalyser bør sættes i en digital kontekst og transformeres til en mere tidssvarende og sagsspecifik bygningsdeloversigt eller et bibliotek. Biblioteket anvendes til at analysere de respektive bygningsdeles tekniske opbygning og faglige indhold samt at sikre klare aftaler omkring kodning, navngivning, grafisk udtryk og detaljeringsniveau. Biblioteket bør koordineres med de øvrige rådgivere. Selvom vi arbejder med parametriske objekter i intelligente applikationer, er det tidskrævende at lave større ændringer af modellens konstruktionsopbygning og struktur sent i projektforløbet. Få derfor de overordnede beslutninger på plads så tidligt som muligt. Anvendelse af BIM kræver planlægning og koordinering mellem alle byggeriets parter fra start 21