Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 30. oktober 2007 Sag nr. 5 Emne: Høringssvar til strategi for jordforurening Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien

2 Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 24. oktober 2007 Ad dagsordenens pkt. 5 til Regionsrådsmødet den 30. oktober Uddybende forklaring til de foreslåede ændringer til strategien for jordforurening Det skal bemærkes, at ingen af de nedenstående forslag til formuleringer indebærer ændringer i intentionerne i strategien. Ændringsforslag 1 Formuleringen i afsnit 3.5 vedr. at undersøgelses- og oprydningsindsatsen kun finder sted inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ændres til at undersøgelses- og oprydningsindsatsen først og fremmest vil finde sted inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), idet det afgørende for regionens strategi er, at der med den reddes værdifuldt grundvand af god kvalitet... Ad ændring 1 Region Hovedstaden er inddelt i forskellige drikkevandsområder. I størstedelen af regionen er der Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I disse områder er grundvandet af meget god kvalitet. I byområderne omkring hovedstaden er grundvandet af en mindre god kvalitet, men der indvindes alligevel drikkevand i disse områder. Disse områder, som betegnes som Områder med Drikkevandsinteresser (OD), er kendetegnet ved at være tæt bebyggede og indeholder mange gamle industriområder. En indsats mod forureningerne i disse områder, hvor der er mange og tæt liggende forureningstrusler i form af gamle industrigrunde, er ofte meget omkostningstung, samtidig med at indsatsen sjældent giver en markant blivende effekt på kvaliteten af grundvandet. De store grundvandsressourcer af god kvalitet, som udgør grundlaget for fremtidens drikkevand til Region Hovedstaden ligger primært i områderne udenfor de tæt bebyggede områder med mange gamle industriområder. Det er derfor vigtigt at regionens indsats til forureningsbekæmpelse først og fremmest vil finde sted i disse værdifulde grundvandsområder (OSD).

3 Ifølge regionens strategi vil en indsats i de tæt bebyggede områder med gamle industriområder dog alligevel kunne iværksættes, hvis en miljømæssig og økonomisk analyse viser, at der kan opnås en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvandet. Ændringsforslag 2 Formuleringen under mål 1 afsnit 4 Kommuner, staten og private udfører ligeledes undersøgelser og oprydninger af forureninger ændres til Kommuner, staten, vandværker og private udfører ligeledes undersøgelser og oprydninger af forureninger. Ad ændring 2 I den oprindelige tekst havde vi glemt at tilføje vandværkerne, som aktør på jordforureningsområdet. Ændringsforslag 3 Formuleringen i afsnit 3.1 Indenfor Region Hovedstadens areal indvindes årligt 80 mio. m 3 grundvand, der urenset anvendes til drikkevand ændres til Indenfor Region Hovedstadens areal indvindes årligt 80 mio. m 3 drikkevand Ad ændring 3 Beskrivelsen i afsnit 3.1 er rene faktuelle oplysninger, idet der ikke overalt i Region Hovedstaden indvindes fuldstændigt rent grundvand til drikkevand. Af nedenstående fremgår den nærmere sammenhæng. I Region Hovedstaden indvindes der i størrelsesordenen 80 mio. 3 grundvand til drikkevand svarende til en selvforsyningsgrad på 75 %. Den normale vandbehandling på vandværker i Danmark er at vandet efter det er pumpet op af jorden bliver beluftet for at få udskilt jern fra vandet. Jernet vil, hvis det ikke fjernes, give en dårlig smag samt misfarvning af toilet, vask og vasketøj. Jernet fjernes ved at lade vandet plaske ned over en trappe på vandværket eller ved at sprøjte vandet op i luften så det iltes. Det udfældede jern fjernes efterfølgende i et sandfilter sammen med eventuelt andre urenheder i vandet. I princippet kunne vandet bruges direkte hos forbrugeren men med ovennævnte ulemper. I nogle få tilfælde er der, på grund af forurening med pesticider eller klorerede opløsningsmidler, behov for at anvende avanceret vandbehandling før vandet kan sendes ud til forbrugerne. Den avancerede vandbehandling består normalt i at vandet renses i et aktivt kulfilter. Herudover kan der være behov for at fjerne naturligt forekommende stoffer som eksempelvis nikkel der udgør en sundhedsrisiko. Nikkel fjernes ved tilsætning af kaliumpermanganat og mangan. Side 2

4 I følge Orientering fra Miljøstyrelsen nr Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling fremgår det, at der er tre vandværker i Region Hovedstaden, der anvender avanceret vandbehandling til fjernelse af miljøfremmede stoffer i det oppumpede grundvand. Den behandlede vandmængde på de tre vandværker er opgjort til ca. 3,7 mio. 3 svarende til 4,6 % af de indvundne vandmængder i regionen. Af de tre vandværker i Region Hovedstaden er der to, henholdsvis Frederiksberg Vandværk og Rødovre Vandværk, hvor der fjernes klorerede opløsningsmidler og Hvidovre Vandværk hvor der fjernes pesticider. Herudover anvendes avanceret vandbehandling på Brøndbyøster Vandværk til fjernelse af naturligt forekommende nikkel fra det oppumpede grundvand. Side 3

5 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 30. oktober 2007 Sag nr. 6 Emne: Styrkelse af den præhospitale indsats med en ekstra akutbil Bilag 2 (Notat med uddybende forklaringer om fordelene ved ordningen)

6 Direktionen Kongens Vænge Hillerød Til regionsrådets medlemmer Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 25. oktober 2007 Akutlægebil Vedlagt notat om akutlægebiler og årsrapport (2006) fra akutlægebilen i tidligere H:Si Region Hovedstaden. Til illustration af hvilke begivenheder akutlægebilen bliver rekvireret til, er der i rapporten på side beskrevet 7 sygehistorier. Med venlig hilsen Svend Hartling Koncerndirektør

7 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: FRELIP Dato: 25. oktober 2007 Notat om akutlægebilerne i Region Hovedstaden Dette notat beskriver kort Region Hovedstadens Akutlægebiler. Akutlægebilerne varetager det akutte lægelige præhospitale beredskab i Region Hovedstaden. Akutlægebilernes funktioner beskrives her isoleret, men akutlægebilernes skal ses som en del af regionens samlede akutte præhospitale beredskab, dvs. i sammenhæng med alarmcentral, vagtcentral, akutte ambulancekørsler, herunder ambulancebehandlere og paramedicinere og visse af de interhospitale transporter. Akutlægebilerne har ligeledes en væsentlig rolle for en hensigtsmæssig akut præhospitale visitation til hospitalerne. Endelig indgår akutlægebilerne som regionens ledelse af sundhedsberedskabet. Akutlægebilernes rolle i det samlede præhospitale akutberedskab indgår i den analyse og afrapportering som underudvalget vedr. hospitalsstruktur har arbejdet med og forelægger for regionsrådet i november 2007 om analyse af præhospital og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Efterfølgende beskrivelse omfatter dels den nuværende organisering af lægelige præhospital indsats og dels en kort beskrivelse af akutlægebilernes mulige rolle i det fremtidige akutberedskab. Beskrivelse af nuværende status En akutlægebil (tidligere kaldet lægeambulance eller lægebil) er et udrykningskørtøj bemandet med en læge med præhospital- og skadestedserfaring og en ambulancebehandler. Akutlægebilen har udstyr til avanceret lægelig behandling men køretøjet kan ikke transportere patienter og er derfor ikke en ambulance. Der har været tre forskellig lægebilsordninger i regionen med hver deres organiseringer, som delvist er samordnet fra 1. september I det tidligere H:S fandtes en døgndækkende akutlægebil (tidligere H:S Lægeambulancen) og yderligere en i tidsrummet 08-22, lørdag dog til dækning af det tidli-

8 gere H:S-område (Københavns Kommune og Frederiksberg kommune). Dette svarede til 1,6 døgndækkende enhed. Akutlægebilen disponeres af alarmcentralen til formodet akutte, livstruende tilstande, således både svær tilskadekomst og livstruende akutte medicinske tilstande som fx hjertestop, vejtrækningsstop, bevidstløshed, akut hjertetilfælde. Der er fysisk tre lægebiler, der alle er indkøbt og ejes af Regionen. Drift af akutlægebilen varetages fra Rigshospitalet men dele af kontrakten (bemanding med ambulancebehandler) er indeholdt i ambulancekontrakten med Københavns Brandvæsen. Bilerne er placeret på Hovedbrandstationen ved Københavns Brandvæsen sammen med akutlægebilens sekretariat. Driften omfatter lægebemanding, daglig leder, sekretærer, en tekniker, lokaler, behandlingsudstyr og medicin samt reparation af bil og afskrivning af denne. Akutlægebilen havde i 2006 i alt 9027 udrykninger med 6907 patientkontakter svarende til 19 kontakter i døgnet. Af alle de akutte udrykninger, der rekvireres via 112 medsendes akutlægebilen i ca. 20 % af tilfældene. I de øvrige 80 % af tilfældene sendes alene en almindelige ambulance og altså ikke en læge. Akutlægebilsaktiviteten dokumenteres i det grønne system med epikrise til egen læge og desuden i lægebilens årsrapport og en række videnskabelige publikationer. I det tidligere Frederiksborg Amt findes en døgndækkende akutlægebil i Hillerød. Denne har været disponeret primært til alvorlig tilskadekomst ud fra 112-opkald til politiets alarmcentral, men er også af den først ankomne ambulance blevet rekvireret til sekundær assistance ved medicinsk sygdom. Fra 1. september 2007 har akutlægebilen ligeledes være sendt til akutte livstruende medicinske tilfælde som led i regionens samordning på området. Akutlægebilen har indtil september haft ca. 120 udrykninger om måneden svarende til 1440 om året. Aktiviteten dokumenteres i samme database som akutlægebilen i tidligere H:S. Fra 1. september har der været ca. 19 udrykninger i døgnet. I det tidligere Københavns Amt eksisterede en ordning med et lægehold på Glostrup Hospital til større ulykker og særlige beredskaber. Dette hold har rykket ud som en del af beredskabet til Københavns Lufthavne og som en del af Øresundsberedskabet. Herudover har lægebilen haft udrykninger til alvorlig tilskadekomst i det tidligere Københavns Amt på særlig rekvisition fra 112. Lægeholdet havde ca. 30 udrykninger om måneden svarende til 360 om året. Fra 1. september har akutlægebilen i København varetaget udrykningerne til akutte livstruende tilstande i det tidligere Københavns Amt. Side 2

9 Akutlægebilerne rolle i det fremtidige akutberedskab i Region Hovedstaden Udbygningen af akutlægebilerne er væsentligt for at sikre et ensartet præhospitalt behandlingstilbud til patienter med akut, kritisk sygdom og tilskadekomst i Region Hovedstaden. Akutlægen kan sikre en tidlig og kvalificeret behandling ved livstruende tilstande og sikre en korrekt præhospital visitation direkte til rette behandling første gang eller evt. afsluttet behandling på stedet. Akutlægebilerne er et væsentligt element i regionens akutberedskab og en integreret forudsætning for den rationaliseringsgevinst, der ligger i ændring af de kommende ambulancekontrakter, hjemtagning af disponering af ambulancer og specialindsatser. I det følgende beskrives kort akutlægebilernes funktioner. 1. Højere kvalitet i patientbehandlingen med tidlig avanceret behandling af kritisk og livstruende tilstande 2. Optimering af visitation af patienter til akutbehandling og rådgivnings- og vejledningsfunktion for den almindelige ambulancetjeneste 3. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. 4. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden 5. Forskning og udvikling på det akut medicinske område 1. Øget kvalitet i patientbehandling Akutlægebilerne kernefunktion er at påbegynde avanceret lægelig behandling hos de sværest syge patienter (hjertestop, iltmangel og svære vejrtrækningsproblmer, bevidstløshed og svær tilskadekomne) allerede på skadestedet og/eller under transport til den relevante akutfunktion/hospital, der ofte er en specialfunktion og ikke nærmeste hospital. Længere transportafstande forudsætter ofte en lægelig behandling forud og under transport. Akutlægebilen i det tidligere H:S havde i livreddende indsatser og 987 tilfælde, hvor behandlingseffekten blev vurderet til væsentlig bedring i patientens tilstand. Ved udrykning til 320 patienter med hjertestop var der i 2006 en samlet overlevelse til udskrivelse fra hospital på 14 %, hvilket er den højeste i landet. De sidst offentliggjorte tal fra Dansk Hjertestopregister angiver et landgennemsnit på 6,5 % på 30 dags overlevelse efter hjertestop. Tallene for Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Bornholms regionskommune og H:S er hhv. 5,5 %, 6,4 %, 6,7 % og 12,4 %. En præcis forklaring kendes ikke, men kan være både kortere responstider og tilbud om tidligere avanceret behandling. Akutlægebilernes resultater er netop i 2007 blevet publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Resuscitation. De to videnskabelige artikler viser, at langtidsresultaterne (op til 10 år) efter vellykket genoplivning svarer til prognosen hos en patient med blodprop i hjertet (AMI) og vel at mærke med godt neurologisk resultat. Det er vanskeligt at gøre gevinsten af overlevelse og vundne leveår op, men det er veldokumenteret, at overlevelse for hovedparten er til normal daglig funktion. Side 3

10 Tilsvarende gør sig gældende for svært tilskadekomne patienter, hvor tidlig avanceret behandling medfører højere overlevelseschance og bedre resultat ved overlevelse. Dette er dog ikke dokumenteret videnskabeligt i regionen, men internationalt anerkendt. 2. Optimering af visitationen og dermed begrænsning i antallet af sekundære overflytninger Korrekt visitation af akutte patienter er væsentligt ud fra et fagligt og behandlingsmæssigt synspunkt og ud fra et ønske om at begrænse antallet af sekundære overflytninger. En akutlæge har erfaring i og den nødvendige kompetence til at foretage en lægelig visitation. Centralisering af akut behandling betyder generelt længere køreafstande. For at undgå unødvendige kørsler skal der præhospitalt dvs. på skadestedet foregå en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering og efterfølgende visitation til den bedst egnede akutte modtagefunktion/hospital første gang og samtidig sikres en forsvarlig transport til den længere kørevej. Dette gælder især for de specialiserede funktioner (fx invasiv ballondilatation ved blodprop i hjertet, trombolyse til patienter med blodprop i hjerne samt alle svært tilskadekomne patienter) men også for de generelle akutte patienter. En målrettet og kvalificeret visitation er nødvendig for at sikre en effektiv funktion af hospitalsplanens områdehospitaler som akutmodtagelser. Det at vigtigt både at begrænse indlæggelserne til områdehospitalerne til det nødvendige og at sikre at de patienter, der indbringes på øvrige hospitaler er visiteret korrekt og ikke efterfølgende skal overflyttes til andet hospital. Akutlægebilen kan foretage visitation af den enkelte patient i forbindelse med udrykning og behandling. Rådgivning og visitation kan imidlertid også ske ved at en almindelig ambulance rekvirerer assistance eller telefonisk kontakter akutlægebilen og får vejledning om behandling og/eller visitation. 3. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. Lægen på akutlægebilen færdigbehandler en del patienter præhospitalt, hvorved indlæggelse undgås. Erfaringerne fra akutlægebilen i det tidligere H:S er, at 20 % af alle akutte kørsel afsluttes præhospitalt, svarende til 1237 patienter årligt, der ikke indbringes til skadestuen og ikke indlægges. Disse tal omfatter to grupper af patienter. Den ene gruppe er patienter, hvor behandlingen gennemføres på stedet, således at patienten ikke efterfølgende har behov for skadestuebehandling eller indlæggelse. Blandt disse patienter er f.x. kroniske lungepatienter (KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom). Dette er dokumenteret af akutlægebilen i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift Chest i I en to-års periode var der akutte udrykninger til 999 patienter med KOL. 245 (svarende til 25 %) blev færdigbehandlet i hjemmet og undgik derved indlæggelse. Undersøgelsen viste, at en stor del af patienterne kunne færdigbehandles i hjemmet og udgå indlæggelse. Ligeledes viste undersøgelsen, selv om patientgruppen Side 4

11 er meget sårbar, at behandlingen var sikker og med ligeså godt resultat som ved indlæggelser. En anden gruppe er patienter, hvor fortsat behandling er udsigtsløs og derfor afsluttes. Dette gælder ligeledes for visse patienter med hjertestop, hvor genoplivning ikke er mulig. Kun lægelig kompetence kan træffe disse beslutninger. I sidstnævnte tilfælde vil ambulancepersonalet uden lægens tilstedeværelse være nødt til under samtidig behandlingsforsøg at indbringe patienten med udrykningskørsel til nærmeste hospital med forudgående alarmering af hjertestophold. I det tidligere H:S blev i patienter erklæret døde på stedet af lægen og yderligere behandling og udrykning til skadestue blev undgået. Herudover har akutlægebilen i det tidligere H:S, som lavest prioriteret opgave når der var ledig tid været disponeret til såkaldt sikker døde med henblik på lægelig udfyldelse af ligblanket, således at patienten kunnet køres direkte til kapel og ikke til skadestue. Akutlægebilen har dermed aflastet egen læge. I 2006 blev denne opgave løst 775 gange i det tidligere H:S. 4. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden Regionen er ansvarlig for præhospital indsats med ambulanceberedskab ved større hændelser, hvilket indbefatter en koordinerende læge (kvalificeret præhospitals indsatsleder), der skal samarbejde med politiets og redningsberedskabets indsatsledere. Denne opgave løses af akutlægebilens læge. Opgaven er tidligere delvist blevet løst af udrykningshold fra hospitaler med forskellig kompetence og kun beskeden rutine. Der stilles fra nationalt niveau fremover større og formelle krav til denne funktion og til rutine. 5. Forskning og udvikling på det akut medicinske område Den nuværende akutlægebil i det tidligere H:S har gennem de sidste år bidraget væsentligt til forskning og udvikling på det præhospitale område og inden for akut medicinske fagområder, herunder i behandling af hjertestop. Der er således publiceret flere videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter fra Regionen med udgangspunkt i denne funktion og der er to phd-studerende, der er knyttet til forskningsområder på akutlægebilen og som finansieres ved fondsstøtte. Således har organisationen omkring akutlægebilen formået ved en målrettet indsats og grundig dokumentation at opbygge en stor forskningsaktivitet, som bidrager til forskning og kvalitetsudvikling inden for den akutte medicin. En fortsat satsning på præhospital forskning er nødvendigt for at sikre en forsat udvikling og en bedre ressourceudnyttelse. Side 5

12 Årsrapport 2006 H:S Lægeambulance før overgangen til Region Hovedstaden

13 Indeks Forord 3 Resume 4 Tema: Hjertestop hvorfor overlever flere? 5 Nye europæiske guidelines 6 Øget efteruddannelse Advanced Life Support kurset 7 Forbedret udstyr 8 Forbe4dret førstehjælp 9 Sygehistorier 10 Data fra Akutlægebilens aktivitet Udrykninger 13 Respons- og indsatstider 13 Kontaktårsager 14 Sygdomskategorier 15 Behandlinger 17 Konsekvens af behandlingen 17 Vurdering af behandlingen 18 Undervisning i avanceret præhospital behandling 19 Udfordringer i den nærmeste tid for Akutlægebil Region Hovedstaden Forskning 20 Uddannelse og vedligeholdelse af spidskompetencer 20 Regionsdannelse 20 Videnskabelig og anden faglig aktivitet Artikler 21 Foredrag 21 Udviklingsarbejde og uddannelse 21 Tillidshverv 21 Udvalgsarbejde 22 OSVAL vejledning 22 Anden aktivitet 22 Hjemmeside og kontakt til Akutlægebil Region Hovedstaden 23 2

14 Forord Ved årsskiftet overgik H:S Lægeambulance til Region Hovedstaden og fik samtidig nyt navn, Akutlægebil - Region Hovedstaden. Akutlægebilen startede som en forsøgsordning med én lægeambulance i 1985 med udgangspunkt fra det tidligere Kommunehospital i København. I dag kører der to moderne akutlægebiler, som indtil videre primært dækker København og Frederiksberg kommuner. Hele akutområdet skal reorganiseres på baggrund af Sundhedsstyrelsens nye overordnede anbefalinger for det akutte beredskab i Danmark. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en plan, der har fået massiv opbakning fra de sundhedsfaglige selskaber og organisationer, og som vil sikre, at alle akutte patienter uafhængig af tid og sted, kan blive behandlet af læger på speciallægeniveau - både præhospitalt og ved ankomsten til hospitalet. Det er, som Sundhedsstyrelsen har redegjort for, nødvendigt at centralisere akutmodtagelsen, hvis behandlingen i Danmark skal leve op til international standard. Hertil kommer en øger fokusering på den lægefaglige indsats og ledelse i forbindelse med større ulykker og katastrofer. I Hospitalsplanen for Region Hovedstaden, som er til høring i foråret 2007, har man på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger lagt op til at centralisere akutmodtagelsen på fire hospitaler samt et TraumeCenter på Rigshospitalet. For at sikre alle borgere i den nye region en optimal akutbehandling ved såvel ulykke som svær sygdom bliver der brug for flere akutlægebiler end de nuværende i det tidligere H:S område og Københavns- og Frederiksborg amter. Vi ser frem til en klar styrkelse af den akutte behandling i Regionen. For at kunne tilbyde at alvorligt akut syge eller tilskadekomne patienter får lige adgang til de avancerede behandlinger, som Regionens hospitaler råder over, bliver det efter vores opfattelse nødvendigt at supplere akutlægebilerne med en lægehelikopter - meget gerne i et samarbejde med Region Sjælland. Vi ser hospitalsplanen som et stort skridt i den rigtige retning og ser frem til i løbet af 2007 at bidrage til Regionens plan for det præhospitale område og dermed Akutlægebilens fremtidige rolle. Som tidligere har vi valgt at trække et tema frem i denne årsrapport. Temaet er hjertestop, hvor Lægeambulancen i 2006 har kunnet præsentere et rekordstort antal genoplivede patienter. Aldrig er det i Danmark lykkedes at opnå så gode resultater, og internationalt set er dette resultat helt i top. Sekretærerne Gitte Brofeldt, Pernille Petersen og Marianne Damgaard takkes blandt meget andet for igen i år at have skrevet og udsendt 99% af lægebrevene indenfor 3 hverdage. Tekniker Kim Breum takkes for at holde apparatur og køretøjer i top stand, og afdelingslæge Steen Barnung takkes for hjælp med udtræk af data fra Lægeambulancens database. Søren Loumann Nielsen Overlæge Jakob Trier Møller Klinikchef, overlæge, dr.med. 3

15 Resumé En akutlægebil er bemandet med en assistent og en speciallæge i anæstesiologi med speciel efteruddannelse. En akutlægebils primære opgaver er 1) hurtig, kvalificeret undersøgelse, behandling og visitation af patienterne, 2) avanceret præhospital intensiv behandling af kritisk syge patienter, 3) en højt kvalificeret koordinerende lægefunktion og 4) forskning og udvikling af nye, forbedrede behandlinger af akut syge og tilskadekomne patienter. I 2006 blev H:S Lægeambulance, nu kaldet Akutlægebil Region Hovedstaden, alarmeret gange. Dette resulterede i patientkontakter. Respons- og indsatstiderne var hhv. 5 og 23 min. (medianer), uforandret fra tidligere år. Den største patientkategori var akut sygdom, der tegnede sig for 72% af alle kontakter, herefter kom ulykker med 17%. Der kunne påvises en objektiv bedring i tilstanden hos patienter (69%). Behandlingseffekten blev betegnet som livreddende som følge af den lægelige behandling i 305 tilfælde (5%). Som følge af behandlingen kunne (20%) af patienterne færdigbehandles på skadestedet eller i hjemmet. Det drejer sig - som de tidligere år - primært om sukkersygepatienter med kritisk lavt blodsukker og patienter med akut forværring af en kronisk bronkitis. Ved udrykning til 320 patienter med hjertestop, hvor man indledte genoplivningsforsøg, lykkedes det at genoplive 114, sv.t. 36% af de behandlede. Af de genoplivede patienter blev 46 (40%) udskrevet fra hospitalet. Dette svarer til, at 14% af patienterne, der blev behandlet for hjertestop, er udskrevet fra hospital. Antallet af genoplivede er det højeste i Lægeambulancens historie. Den hyppigste behandling var anlæggelse af intravenøs adgang (kanyle i blodåre), som fandt sted hos patienter (56%). I alt patienter (49%) fik medicin eller væske. 768 (13%) patienter vurderedes at have så stærke smerter på skadestedet, at de før transporten havde behov for morfin eller lignende. 283 gange (sv.t. 5%) blev patienter lagt i respirator på skadestedet som følge af utilstrækkelig vejrtrækning. Lægeambulancen har en naturlig og central uddannelsesopgave indenfor akut medicin. Som led i deres uddannelse deltog i 2006 i alt 13 læger, 118 medicinske studenter og sygeplejersker samt 43 andre, herunder ambulancefolk, som observatører. I 2006 kronedes den videnskabelige indsats ved Lægeambulancen med succes, idet det lykkedes at få hele seks videnskabelige artikler publiceret i Ugeskrift for Læger eller anerkendte internationale tidsskrifter. Akutlægebilen Region Hovedstaden ser frem til at kunne udbrede sin mere end 20-årige erfaring med præhospital lægefaglig indsats på speciallægeniveau til hele Region Hovedstaden. 4

16 I 2006 blev H:S Lægeambulance alarmeret gange. Lægeambulancens beredskab bestod af én bil i døgndrift og én bil, der på hverdage kørte fra og om lørdagen fra Lægeambulancen er bemandet med en ambulanceassistent og en speciallæge i anæstesiologi med efteruddannelse indenfor akut medicin og traumebehandling. Lægeambulancen var fremme ved den tilskadekomne/akut syge (responstiden) på median 5 min. og brugte median 23 min. på behandlingsindsatsen (indsatstiden). Den største patientkategori, som Lægeambulancen kørte ud til, var akut sygdom, der tegnede sig for 72% af kontakterne, herefter kommer ulykker med 17%. En akutlægebils primære opgaver er 1) hurtigt indsættende, kvalificeret undersøgelse, behandling og visitation af patienterne baseret på en lægefaglig erfaring og rutine fra dagligdagen med behandling af akut syge patienter, 2) en højt kvalificeret og avanceret intensiv behandling af kritisk syge patienter (f.eks. af hårdt kvæstede eller patienter med hjertestop), 3) en højt kvalificeret koordinerende lægefunktion (lægelig indsatsledelse i forbindelse med større ulykker eller katastrofer), og 4) forskning og udvikling af nye, forbedrede behandlinger af akut syge eller tilskadekomne patienter. I denne årsrapport har vi valgt at illustrere Lægeambulancens indsats med et tema vedr. behandling af hjertestop udenfor hospital samt en række sygehistorier. Tema: Hjertestop hvorfor overlever flere? I 2006 blev H:S Lægeambulancen tilkaldt til 433 patienter med hjertestop. Dette svarer til niveauet fra Ved ankomsten kunne speciallægen konstatere, at behandling var udsigtsløs hos 113 patienter, typisk pga. svær cancersygdom eller langvarigt hjertestop. Af de resterende 320 patienter lykkedes det at genoplive 114. Dette er betydeligt flere end i 2005 og det højeste antal i Lægeambulancens mere end 20-årige historie. Af de 114 primært genoplivede patienter blev 46 udskrevet i live fra hospitalet. Samlet set var det således 14% af de 320 patienter med hjertestop der blev udskrevet, og dette repræsenterer den bedste overlevelse i Danmark ind til videre. Nedenstående tabel viser udviklingen de sidste 5 år Hjertestop Behandlede Genoplivet Udskrevet fra hospital % af alle behandlede 36 (11 %) 34 (10 %) 36 (11 %) 22 ( 8 %) Antal af hjertestop og forløb i perioden ved H:S Lægeambulance. 46 (14 %) Der kan være flere årsager til den forbedrede overlevelse. Nogle mulige årsager er gennemgået nedenfor. 5

17 I 2006 blev der gennemført væsentlige ændringer i behandlingen af patienter med hjertestop. Der er indenfor genoplivningsområdet kommet: 1) nye europæiske guidelines, 2) øget efteruddannelse i avanceret genoplivning, 3) forbedret udstyr og endelig måske 4) forbedret førstehjælp. Nye europæiske guidelines I december 2005 publicerede European Resuscitation Council i samarbejde med lignende organisationer nye evidensbaserede guidelines for genoplivning. De nye guidelines opstod blandt andet på baggrund af en bedre forståelse for hjertemassagens betydning og timing. I forbindelse med et hjertestop sker der en ophobning af blod i det tyndvæggede højre hjertekammer, hvorved chancen for at genskabe mekanisk sammentrækning i hjertet falder betragteligt. Hjertemassagen bidrager dels til at til at tømme højre hjertekammer og til at øge gennemblødningen af hjertets kransårer. ERC s algoritme for behandling af hjertestop Kilde: Den basale del af genoplivningen, som kan ydes af alle med et minimum af kunnen, består af kompressioner (hjertemassage) og luftindblæsninger til lungerne, hvor man skifter mellem hhv. 30 og 2 af hver. Det har vist sig, at hjertets pumpekraft umiddelbart efter omslag til normal rytme er meget dårlig. Derfor understøttes hjertets egen pumpefunktion ved forsat hjertemassage i 2 minutter. Efter genoplivningen understøttes også respirationen ved at lægge patienten i respirator (intubere), så det reetablerede kredsløb ikke ophører pga. manglende iltning eller forhøjet mængde kuldioxid, der forværrer det allerede tilstedeværende lave ph. 6

18 Øget efteruddannelse - Advanced Life Support kurset I sundhedsvæsenet er der en stigende erkendelse af, at visse tilstande er så sjældne, at den enkelte læge kun gennem systematisk træning opnår en tilfredsstillende kunnen. Dette gælder eksempelvis behandlingen af hjertestop. Dansk Råd for Genoplivning etablerede derfor i samarbejde med European Resuscitation Council i 2005 det internationalt anerkendte kursus Advanced Life Support (ALS). Kurset slutter med en skriftlig og en praktisk test, hvor eksaminanden er hjertestopteamleder. I skrivende stund har 17 af de 25 læger på Akutlægebilen - Region Hovedstaden bestået kurset. Resten forventes at komme på kurset i løbet af Dette efteruddannelsestiltag kan også have været medvirkende til den øgede overlevelse. Foto fra ALS-kursus Venligst udlånt af Sekvensen og timingen i de første tre genoplivningscykler. Kilde: 7

19 Forbedret udstyr I de nye genoplivningsguidelines lægges mere vægt på hjertemassage. Da det fysisk er meget anstrengende at udføre korrekt hjertemassage i længere tid, er der markedsført to apparater, som udfører hjertemassage. Det drejer sig om Autopuls og LUCAS. Akutlægebilen afprøver aktuelt AutoPuls. Der foreligger flere velgennemførte undersøgelser, der viser, at selv veluddannede førstehjælpere udfører hjertemassage for dårligt. Dette har skabt et betydeligt incitament til udviklingen af hjertemassageapparater. De to kommercielt tilgængelige apparater er principielt forskellige: 1) AutoPuls Kompressionen af brystkassen fremkommer ved at et bånd, der er spændt rundt om patientens brystkasse, forkortes så der sker en passende sammenpresning af brystkassen og dermed af hjertet. Apparatet er elektrisk drevet. Efter Vik 2) LUCAS Stempel Kompressionen fremkommer, helt analogt til den almindelige hjertemassage, ved at et stempel komprimerer området på brystbenet hvorunder hjertet er beliggende. Apparatet er drevet af trykluft. Fordelene ved begge apparater er, at de giver ensartet hjertemassage uden ophør. Selv om prognosen ved hjertestop er meget alvorlig, må utilsigtede virkninger ved apparaterne belyses nøje. Begge apparater har den ulempe, at de er tunge (10-12 kg) og ret bekostelige. Men den helt afgørende ulempe ved begge apparater er, at der endnu ikke foreligger randomiserede undersøgelser, der beviser et bedre udkomme. Før evt. anskaffelse skal der foreligge gode videnskabelige (randomiserede) undersøgelser, som påviser den gavnlige effekt på overlevelsen. 8

20 Forbedret førstehjælp De seneste år har en række organisationer (bl.a. TrygFonden) og store virksomheder i Danmark sat fokus på førstehjælp og genoplivning. Dette har uden tvivl givet en del af den danske befolkning øget viden om, hvorledes man forholder sig ved hjertestop. Genoplivningsforsøg fra forbipasserende (bystander) kan således have haft en gavnlig effekt på overlevelsen efter hjertestop. Akutlægebilens database giver først fra 2007 mulighed for at undersøge, om øget bystander-genoplivning medvirker til den forbedrede overlevelse. Det er således på ingen måde afklaret, hvad den forbedrede overlevelse efter hjertestop skyldes, men Akutlægebilen - Region Hovedstaden vil fremover sætte fokus på dette spørgsmål. En gruppe skolebørn modtager undervisning i genoplivning. Venligst udlånt af TrygFonden. Overlevelseskæden, der viser de vigtigste faktorer for succesfuld genoplivning efter hjertestop. Kilde: 9

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO)

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2013 Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014 Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej 5 2750 Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon +45 38 69 80 00 Direkte 29997936 Mail akutberedskabet@regionh.dk Web www.regionh.dk/akut CVR/SE-nr: 29190623 Dato:.

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte

Værd at vide om atrieflimren. 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Værd at vide om atrieflimren 12 spørgsmål og svar om hjerne og hjerte Indhold 3 Hvad er atrieflimren? 4 Er atrieflimren farligt? 6 Hvorfor kan jeg få en blodprop i hjernen, når jeg har en sygdom i hjertet?

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER

KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER KORTLÆGNING AF BEHOV FOR FLERE AKUTBILER OG AKUT- LÆGEBILER AKUTUDVALGET (UDVALGET OM DET PRÆHOSPITALE AKUTBEREDSKAB) OKTOBER 2012 2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning og sammenfatning... 4 1.1. Definition

Læs mere

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr.

Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011. Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. REGION HOVEDSTADEN Psykiatri og handicapudvalgets møde den 7. marts 2011 Sag nr. 4 Emne: Opfølgning på udmøntning af 77 mio.kr. Bilag 1 Til: Psykiatri og handicapudvalget Koncern Plan og Udvikling Enhed

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011

Lovtidende A. 2011 Udgivet den 13. december 2011 Lovtidende A 2011 Udgivet den 13. december 2011 9. december 2011. Nr. 1150. Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

BUD PÅ EN BEDRE INDSATS

BUD PÅ EN BEDRE INDSATS BUD PÅ EN BEDRE INDSATS Bud på en BEDRE INDSATS Forord Alle borgere har ret til fri og lige adgang til sundhedsydelser, uanset hvor i Danmark, de bor eller befinder sig. Det gælder naturligvis også en

Læs mere

Resultat af Svære sundhedsord

Resultat af Svære sundhedsord BJERG KOMMUNIKATION HAVNEGADE 39 DK-1058 KØBENHAVN K T : +45 33 25 33 27 W: WWW.BJERGK.DK E : KONTAKT@BJERGK.DK Resultat af Svære sundhedsord Koncern Kommunikation, Region Midtjylland, 2012 1. Akut Rigtig

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi

Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Visionsplan 2020 for dansk nefrologi Kronisk nyresygdom For højt blodtryk Akut nyresvigt Autoimmune nyresygdomme Transplantation Dialyse Medicinsk behandling og lindring af nyresvigt Medfødte og arvelige

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland

Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Rammerne for den fremtidige akutte struktur i Region Sjælland Baggrund Regionsrådet besluttede i forbindelse med vedtagelsen af Budget 2010 at igangsætte en kortlægning af det samlede akutområde med henblik

Læs mere

Den gode genoptræning

Den gode genoptræning Den gode genoptræning Den gode genoptræning Hvad er god genoptræning? Ældre Sagen, Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Danske Handicaporganisationer har formuleret en række forslag til indholdet

Læs mere

STYRKET AKUTBEREDSKAB

STYRKET AKUTBEREDSKAB STYRKET AKUTBEREDSKAB - planlægningsgrundlag for det regionale sundhedsvæsen 2007 En spørgeskemaundersøgelse blandt 1.700 kvinder opereret i 2000 i Danmark Styrket akutberedskab - planlægningsgrundlag

Læs mere

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland

Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland Kortlægning af behovet for kapacitet og organisering af det samlede akutte område i Region Sjælland - sammenhænge, aktivitet og forslag til en fremtidig organisering af det akutte område. 1 1. Resume Det

Læs mere

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation

TIL PÅRØRENDE. om hjernedød og organdonation TIL PÅRØRENDE om hjernedød og organdonation VÆRD AT VIDE At miste en nærtstående er en af de sværeste oplevelser, vi kan komme ud for i livet. Midt i meningsløsheden kan det være vanskeligt at forstå og

Læs mere

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 79

R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 79 R E F E R A T af Dansk Råd for Genoplivnings møde nr. 79 Mødet blev gennemført tirsdag den 26. november 2013 hos Falck. Til stede: Hanne Balle, Torsten Lauritsen, Jesper Kjærgaard, Freddy Lippert, Majken

Læs mere

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over

Uden spild! Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer. De flyvende læger/ Mød eskadrille 722. Lad det simre/ Sæt vintermad over Læs før du handler { januar 2012 pris: 39,- kr. gratis for fdb-medlemmer } forbrug Hverdagens helte/ Danmarks kassedamer Side 18 sundhed De flyvende læger/ Mød eskadrille 722 Side 44 mad Lad det simre/

Læs mere

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup

Foreløbig redegørelse om medicinforbrug på Psykiatrisk Center Glostrup Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til regionsrådet Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 38 66 60 39 Web www.regionh.dk Journal nr.:

Læs mere

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER

HJERTESVIGT. (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER HJERTESVIGT (Nedsat pumpefunktion af hjertet) VEJLEDNING TIL PATIENTER Pjecen Hjertesvigt er tilegnet patienter med nedsat pumpefunktion af hjertet. Vi håber, den kan være med til at afdramatisere sygdommen

Læs mere

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012

Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Fælles information lægevagten ny akutaftale 4. september 2012 Akutaftalens 2. del med enstrenget visitation og udvidet samarbejde i akutafdelinger implementeres nu. I denne information finder du generel

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T

Organdonor DONORKORT. Tag stilling sammen med dine nærmeste. www.sundhed.dk. Sundhedsstyrelsen D O N O R K O R T Organdonor Tag stilling sammen med dine nærmeste D O N O R K O R T www.sundhed.dk DONORKORT Sundhedsstyrelsen Organdonor ja eller nej? Et nyt organ kan redde eller forlænge livet for patienter med kronisk

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse VURDERING AF DEN AKUT MEDICINSKE INDSATS I DANMARK 2005 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Vurdering af den akut medicinske indsats i Danmark 2005 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge

Læs mere

Et sammenhængende akutsystem

Et sammenhængende akutsystem N O T A T 17-12-2009 Et sammenhængende akutsystem 1. Indledning Nærværende notat beskriver regionernes forslag til et fremtidigt sammenhængende akutsystem. Forslaget koncentrerer sig om den regionale del

Læs mere

Grundkursus i førstehjælp

Grundkursus i førstehjælp Bestemmelser for funktionsbestemte uddannelser i redningsberedskabet 5. del, afsnit 6, side 1 Grundkursus i førstehjælp Formål Formålet med uddannelsen er, at deltagerne tilegner sig teoretisk forståelse

Læs mere

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014

Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Regionshuset Viborg Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 7841 0000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat vedr. Akuthuset i Lemvig, november 2014 Baggrund Region Midtjylland og

Læs mere

Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften

Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften Fremtidens hospital har hovedindgang på landevejen og i luften ved Mikkel Malby Schoos, MD, PhD Baseret på PhD afhandlingen: Prehospital Organization and Risk Stratification in ST Segment Elevation Myocardial

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog

BEREDSKAB JAMMERBUGT. Kursuskatalog Kursuskatalog BEREDSKAB JAMMERBUGT Side 2 Indhold Førstehjælp, lavt niveau... 5 Førstehjælp, mellem niveau... 7 Førstehjælp til børn... 9 Hjerte-Lunge-Redning (HLR)...11 Livreddende førstehjælp... 13 Førstehjælp

Læs mere

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet:

I 2012 udgjorde den samlede aktivitet: BILAG Notat om forventet aktivitet på Akuttelefonen 1813 og i akutmodtagelser/- klinikker Dette notat redegør for de volumenmæssige forudsætninger i forbindelse med integrationen af den overenskomstbestemte

Læs mere

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar

Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar Liv reddes i nuet, og som mennesker skal vi tage ansvar for hinanden. Der er ingen anden mulighed! Hver dag året rundt rammes 10 danskere af hjertestop på arbejdspladsen, på gaden eller i hjemmet. Her

Læs mere

Skadeklinikker og nærskadestuer

Skadeklinikker og nærskadestuer Skadeklinikker og nærskadestuer integreret del af akutberedskabet Forord Sygehusvæsenet og det akutte beredskab er under stor forandring i disse år. Sundhedsstyrelsen er bl.a. kommet med en række anbefalinger

Læs mere

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef

Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel. Sille Arildsen Konst. Administrationschef Konkret krisestyring med generelle kapaciteter - Akuttelefon 1813 som eksempel Sille Arildsen Konst. Administrationschef Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i dag Regionens AMK-Vagtcentral (

Læs mere

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan

Førstehjælp ved sygdomme Uddannelsesplan Uddannelsesplan Side 1 af 8 Uddannelsesplan Formål Formålet er at bibringe deltageren den viden, de færdigheder og de holdninger der sætter dem i stand til at kunne yde almindelig førstehjælp ved alvorlige

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilte

Læs mere

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret

Bispebjerg Hospital. Kerneårsagsanalyse. Intensiv patient desaturerer uobserveret Bispebjerg Hospital Kerneårsagsanalyse Intensiv patient desaturerer uobserveret Juli 2006 1. Resume af kerneårsagsanalysen Hændelsen Svært lungesyg patient indlagt på intensiv afdeling på grund af pneumoni.

Læs mere

Kender du din lungefunktion?

Kender du din lungefunktion? Kender du din lungefunktion? En pjece fra Danmarks Lungeforening www.lunge.dk Kend dine lunger Sundere lunger - livet igennem Danmarks Lungeforening arbejder for, at endnu flere danskere lever med sundere

Læs mere

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport

Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Til - donationsansvarlige nøglepersoner, donationsansvarlige ledelser og afdelings- og afsnitsledelser Sådan læser og bruger I jeres kvartalsrapport Organdonationsdatabasen blev etableret som en national

Læs mere

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R

BEREDSKABSPLAN. AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Anæstesiologisk afdeling R. Nr.: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Anæstesiolisk afdeling R Nr.: BEREDSKABSPLAN AK 8 Udarbejdet af: Finn Molke Borgbjerg Godkendt af: Målgruppe: Al personale ansat i afdeling R Ansvar: Afdelingsledelsen Baggrund kvalitetsmål: Formål: Afgrænsning:

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale

Årsberetning 2012. Region Hovedstadens Patientkontor. Patientkontor Region Hovedstaden. Koncern Organisation og Personale Årsberetning 2012 Patientkontor Region Hovedstaden Koncern Organisation og Personale Region Hovedstadens Patientkontor Årsberetning 2012 Februar 2013 Indholdsfortegnelse Indledning... 4 Om patientkontoret...

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser)

REGION HOVEDSTADEN. Regionsrådets møde den 23. marts 2010. Sag nr. 4. Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler. Bilag 2 (Notat med webadresser) REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 23. marts 2010 Sag nr. 4 Emne: Status vedrørende sundhedsaftaler Bilag 2 (Notat med webadresser) Fra: Vera Qvistgaard Sendt: 18. marts 2010 12:46 Til: Charlotte

Læs mere

Perifer karsygdom Patientinformation

Perifer karsygdom Patientinformation Perifer karsygdom Patientinformation Interventionel Radiologi: Dit alternativ til åben kirurgi www.dfir.dk Dansk Forening for Interventionel Radiologi www.cirse.org Cardiovascular and Interventional Radiological

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals

Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals Funktionsattest ASK 230 Nakke/hals afgivet i henhold til Lov om arbejdsskadesikring 35 og 37 Udfyldes af rekvirenten Navn på tilskadekomne:........ Cpr.nr.:.. -. Adresse:.. Postnr.: By:.. Stilling eller

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET

ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET ANALYSER AF CENTRALE DATA PÅ GENOPTRÆNINGSOMRÅDET Seneste års udvikling fortsat i 213 Det er nu tredje gang, at KL publicerer en oversigt, som beskriver udviklingen af genoptræningsområdet efter sundhedsloven

Læs mere

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren)

RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) RFA Radiofrekvensablation (forkammerflimren) 2 Sidst revideret d. 16. februar 2012 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 4 2. Introduktion til HjerteCenter Varde... 4 3. RFA (Radiofrekvensablation)... 5

Læs mere

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus

Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Beskrivelse af Akutsygeplejerskens funktionsområde i akutmodtagelsen Roskilde sygehus Revideret af klinisk sygeplejespecialist Lis Rybjer November 2011 1. Akutmodtagelsen - Roskilde sygehus Akutmodtagelsen

Læs mere

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ambulancebehandlere. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 2003-2005

Sundhedsvæsenets Patientklagenævn. Ambulancebehandlere. Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende 2003-2005 Sundhedsvæsenets Patientklagenævn Sammenfatning af nævnets praksis vedrørende Ambulancebehandlere 2003-2005 November 2006 Fuldmægtig, cand. jur. Karen Thormann Fuldmægtig, cand. jur. Stine Kenneth Larsen

Læs mere

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune

Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Faxe Kommune Nøgletalsrapport Aktivitetsbestemt medfinansiering Somatik Kommune Med udgangspunkt i nøgletalsrapporten for aktivitetsbestemt medfinansiering til Social- og Sundhedsudvalget i juni måned er nedenstående

Læs mere

Beredskabsplan for Outrup Skole

Beredskabsplan for Outrup Skole Beredskabsplan for Outrup Skole Formål: Beredskabsplanen finder anvendelse på skoler, SFOèr, daginstitutioner, døgninstitutioner, STU uddannelsessteder i Varde Kommune og omfatter retningslinjer for børn,

Læs mere

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune

Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune Velfærd Velfærdssekretariatet Sagsnr. 249635 Brevid. 1893334 Ref. FLHA Notat om kommunal medfinansiering i Roskilde Kommune 23. april 2014 Baggrund Roskilde Kommunes udgifter til Kommunal MedFinansiering

Læs mere

Hvad gør alkohol for dig?

Hvad gør alkohol for dig? Hvad gør alkohol for dig? Bliver du klarere i hovedet og mere intelligent at høre på? Mere nærværende overfor dine venner? Får du mere energi? Bliver du bedre til at score? Lærer du at hvile i dig selv

Læs mere

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne???

Efteruddannelse hvad vil Selskaberne??? Efteruddannelse hvad vil erne??? Ulla Breth Knudsen, Ole Weis Bjerrum & Michael Hasenkam for Bestyrelsen, Dansk Medicinsk. De overordnede resultater af Dansk Medicinsk s Spørgeskema om Efteruddannelse

Læs mere

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z

Værd at vide om Bedøvelse ved operation. Patientinformation. Anæstesi / Operation Afdeling Z Værd at vide om Bedøvelse ved operation Patientinformation Anæstesi / Operation Afdeling Z Før bedøvelsen Før du skal opereres, skal du tale med en anæstesilæge om den forestående bedøvelse. Ved denne

Læs mere

ØDEM (væskeophobning) ved PWS

ØDEM (væskeophobning) ved PWS ØDEM (væskeophobning) ved PWS Af Linda M Gourash, Pittsburg, USA, børnelæge, medlem af PWS-USA kliniske fagråd Oversat af Susanne Blichfeldt, børnelæge, fagrådet i Landsforeningen for PWS i DK Væskeophobning

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats

Plan for. Sundhedsberedskabet og. den præhospitale indsats Udkast til Plan for Sundhedsberedskabet og den præhospitale indsats Indholdsfortegnelse 1 OVERORDNEDE RAMMER OG MÅLSÆTNINGER FOR SUNDHEDSBEREDSKABET OG DEN PRÆHOSPITALE INDSATS... 4 1.1 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006

Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Erfaringer fra evakueringen fra Libanon sommeren 2006 Nordisk konference om sundhedsberedskab Johannesbergs Slott, Sverige d. 19.-21. september Oplæg v. fuldmægtig Sigrid Paulsen, Sundhedsstyrelsen i Danmark

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN

LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN LEDELSE OG ORGANISERING, DER UNDERSTØTTER OPGAVELØSNINGEN SUCCESKRITERIER OG FOKUSERING Anja U. Mitchell Formand for Overlægeforeningen Århus, 30.04.12 PATIENTFORLØB OG OPGAVESTRUKTUR Kerneydelsen er diagnose

Læs mere

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem.

KOL. Kronisk Obstruktiv Lungesygdom. KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom) er en betegnelse, som omfatter kronisk bronkitis og emfysem. KOL skyldes sædvanligvis tobaksrygning. Det er derfor, sygdommen også kaldes for»rygerlunger«. Symptomerne er hoste og kortåndethed. Den vigtigste behandling er ophør med rygning. Forskellig inhaleret

Læs mere

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter

Nr. 5. Ved akut sygdom. - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter Nr. 5 Ved akut sygdom - Lægeforeningens forslag til en styrket indsats for akutte patienter 2 Indholdsfortegnelse Forord 5 1. Den akutte patients møde med sundhedsvæsenet. 7 2. Principper for organiseringen

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene

Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Notat Dato 21. april 2015 MEB Side 1 af 5 Casekatalog: Socialrådgivernes indsats på sygehusene Som samfund står vi overfor en lang række sundhedsudfordringer, der skal løses i de kommende år. Langt flere

Læs mere

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune

Notat. Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune SOCIAL OG SUNDHED Sundhedshuset Dato: 17. marts 2014 Tlf. dir.: 4477 2271 E-mail: trk@balk.dk Kontakt: Tina Roikjer Køtter Notat Håndholdt sundhedsindsats for sårbare borgere i Ballerup Kommune Baggrund

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark

Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Beslutninger ved livets afslutning - Praksis i Danmark Notat, Nov. 2013 KH og HT I de senere år har der været en stigende opmærksomhed og debat omkring lægers beslutninger ved livets afslutning. Praksis

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu

Besvimelsestjekliste. Lider du af uforklarlige: www.stars-dk.eu Vi samarbejder med enkeltpersoner, familier og læger for at tilbyde støtte og information om besvimelser Lider du af uforklarlige: Besvimelsestjekliste www.stars-dk.eu Foreningsnr. 1084898 2010 Udgivet

Læs mere

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid

Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem. altid Kommunevalg 2013 sæt demens på dagsordenen Sundhedsfagligt personale på alle plejehjem altid Vikarer og dårlig normering på plejehjem efterlader mennesker med en demenssygdom alene og uden kvalificeret

Læs mere