Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien"

Transkript

1 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 30. oktober 2007 Sag nr. 5 Emne: Høringssvar til strategi for jordforurening Bilag 3 (Notat om begrundelsen for de foreslåede formuleringsændringer i strategien

2 Koncern Miljø Regionsgården Kongens Vænge Hillerød Telefon Direkte Fax Mail Web CVR/SE-nr: Journal nr.: Dato: 24. oktober 2007 Ad dagsordenens pkt. 5 til Regionsrådsmødet den 30. oktober Uddybende forklaring til de foreslåede ændringer til strategien for jordforurening Det skal bemærkes, at ingen af de nedenstående forslag til formuleringer indebærer ændringer i intentionerne i strategien. Ændringsforslag 1 Formuleringen i afsnit 3.5 vedr. at undersøgelses- og oprydningsindsatsen kun finder sted inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ændres til at undersøgelses- og oprydningsindsatsen først og fremmest vil finde sted inden for områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), idet det afgørende for regionens strategi er, at der med den reddes værdifuldt grundvand af god kvalitet... Ad ændring 1 Region Hovedstaden er inddelt i forskellige drikkevandsområder. I størstedelen af regionen er der Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). I disse områder er grundvandet af meget god kvalitet. I byområderne omkring hovedstaden er grundvandet af en mindre god kvalitet, men der indvindes alligevel drikkevand i disse områder. Disse områder, som betegnes som Områder med Drikkevandsinteresser (OD), er kendetegnet ved at være tæt bebyggede og indeholder mange gamle industriområder. En indsats mod forureningerne i disse områder, hvor der er mange og tæt liggende forureningstrusler i form af gamle industrigrunde, er ofte meget omkostningstung, samtidig med at indsatsen sjældent giver en markant blivende effekt på kvaliteten af grundvandet. De store grundvandsressourcer af god kvalitet, som udgør grundlaget for fremtidens drikkevand til Region Hovedstaden ligger primært i områderne udenfor de tæt bebyggede områder med mange gamle industriområder. Det er derfor vigtigt at regionens indsats til forureningsbekæmpelse først og fremmest vil finde sted i disse værdifulde grundvandsområder (OSD).

3 Ifølge regionens strategi vil en indsats i de tæt bebyggede områder med gamle industriområder dog alligevel kunne iværksættes, hvis en miljømæssig og økonomisk analyse viser, at der kan opnås en væsentlig og blivende effekt på kvaliteten af grundvandet. Ændringsforslag 2 Formuleringen under mål 1 afsnit 4 Kommuner, staten og private udfører ligeledes undersøgelser og oprydninger af forureninger ændres til Kommuner, staten, vandværker og private udfører ligeledes undersøgelser og oprydninger af forureninger. Ad ændring 2 I den oprindelige tekst havde vi glemt at tilføje vandværkerne, som aktør på jordforureningsområdet. Ændringsforslag 3 Formuleringen i afsnit 3.1 Indenfor Region Hovedstadens areal indvindes årligt 80 mio. m 3 grundvand, der urenset anvendes til drikkevand ændres til Indenfor Region Hovedstadens areal indvindes årligt 80 mio. m 3 drikkevand Ad ændring 3 Beskrivelsen i afsnit 3.1 er rene faktuelle oplysninger, idet der ikke overalt i Region Hovedstaden indvindes fuldstændigt rent grundvand til drikkevand. Af nedenstående fremgår den nærmere sammenhæng. I Region Hovedstaden indvindes der i størrelsesordenen 80 mio. 3 grundvand til drikkevand svarende til en selvforsyningsgrad på 75 %. Den normale vandbehandling på vandværker i Danmark er at vandet efter det er pumpet op af jorden bliver beluftet for at få udskilt jern fra vandet. Jernet vil, hvis det ikke fjernes, give en dårlig smag samt misfarvning af toilet, vask og vasketøj. Jernet fjernes ved at lade vandet plaske ned over en trappe på vandværket eller ved at sprøjte vandet op i luften så det iltes. Det udfældede jern fjernes efterfølgende i et sandfilter sammen med eventuelt andre urenheder i vandet. I princippet kunne vandet bruges direkte hos forbrugeren men med ovennævnte ulemper. I nogle få tilfælde er der, på grund af forurening med pesticider eller klorerede opløsningsmidler, behov for at anvende avanceret vandbehandling før vandet kan sendes ud til forbrugerne. Den avancerede vandbehandling består normalt i at vandet renses i et aktivt kulfilter. Herudover kan der være behov for at fjerne naturligt forekommende stoffer som eksempelvis nikkel der udgør en sundhedsrisiko. Nikkel fjernes ved tilsætning af kaliumpermanganat og mangan. Side 2

4 I følge Orientering fra Miljøstyrelsen nr Erfaringsopsamling inden for tilladelser til videregående vandbehandling fremgår det, at der er tre vandværker i Region Hovedstaden, der anvender avanceret vandbehandling til fjernelse af miljøfremmede stoffer i det oppumpede grundvand. Den behandlede vandmængde på de tre vandværker er opgjort til ca. 3,7 mio. 3 svarende til 4,6 % af de indvundne vandmængder i regionen. Af de tre vandværker i Region Hovedstaden er der to, henholdsvis Frederiksberg Vandværk og Rødovre Vandværk, hvor der fjernes klorerede opløsningsmidler og Hvidovre Vandværk hvor der fjernes pesticider. Herudover anvendes avanceret vandbehandling på Brøndbyøster Vandværk til fjernelse af naturligt forekommende nikkel fra det oppumpede grundvand. Side 3

5 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 30. oktober 2007 Sag nr. 6 Emne: Styrkelse af den præhospitale indsats med en ekstra akutbil Bilag 2 (Notat med uddybende forklaringer om fordelene ved ordningen)

6 Direktionen Kongens Vænge Hillerød Til regionsrådets medlemmer Telefon Direkte Fax Web CVR/SE-nr: EAN-nr: Giro: Bank: CVR/SE-nr: Journal nr.: Ref.: Dato: 25. oktober 2007 Akutlægebil Vedlagt notat om akutlægebiler og årsrapport (2006) fra akutlægebilen i tidligere H:Si Region Hovedstaden. Til illustration af hvilke begivenheder akutlægebilen bliver rekvireret til, er der i rapporten på side beskrevet 7 sygehistorier. Med venlig hilsen Svend Hartling Koncerndirektør

7 Koncern Plan og Udvikling Enhed for Akut Medicin og Sundhedsberedskab Kongens Vænge Hillerød Opgang Blok B Telefon Direkte Web Journal nr.: Ref.: FRELIP Dato: 25. oktober 2007 Notat om akutlægebilerne i Region Hovedstaden Dette notat beskriver kort Region Hovedstadens Akutlægebiler. Akutlægebilerne varetager det akutte lægelige præhospitale beredskab i Region Hovedstaden. Akutlægebilernes funktioner beskrives her isoleret, men akutlægebilernes skal ses som en del af regionens samlede akutte præhospitale beredskab, dvs. i sammenhæng med alarmcentral, vagtcentral, akutte ambulancekørsler, herunder ambulancebehandlere og paramedicinere og visse af de interhospitale transporter. Akutlægebilerne har ligeledes en væsentlig rolle for en hensigtsmæssig akut præhospitale visitation til hospitalerne. Endelig indgår akutlægebilerne som regionens ledelse af sundhedsberedskabet. Akutlægebilernes rolle i det samlede præhospitale akutberedskab indgår i den analyse og afrapportering som underudvalget vedr. hospitalsstruktur har arbejdet med og forelægger for regionsrådet i november 2007 om analyse af præhospital og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden. Efterfølgende beskrivelse omfatter dels den nuværende organisering af lægelige præhospital indsats og dels en kort beskrivelse af akutlægebilernes mulige rolle i det fremtidige akutberedskab. Beskrivelse af nuværende status En akutlægebil (tidligere kaldet lægeambulance eller lægebil) er et udrykningskørtøj bemandet med en læge med præhospital- og skadestedserfaring og en ambulancebehandler. Akutlægebilen har udstyr til avanceret lægelig behandling men køretøjet kan ikke transportere patienter og er derfor ikke en ambulance. Der har været tre forskellig lægebilsordninger i regionen med hver deres organiseringer, som delvist er samordnet fra 1. september I det tidligere H:S fandtes en døgndækkende akutlægebil (tidligere H:S Lægeambulancen) og yderligere en i tidsrummet 08-22, lørdag dog til dækning af det tidli-

8 gere H:S-område (Københavns Kommune og Frederiksberg kommune). Dette svarede til 1,6 døgndækkende enhed. Akutlægebilen disponeres af alarmcentralen til formodet akutte, livstruende tilstande, således både svær tilskadekomst og livstruende akutte medicinske tilstande som fx hjertestop, vejtrækningsstop, bevidstløshed, akut hjertetilfælde. Der er fysisk tre lægebiler, der alle er indkøbt og ejes af Regionen. Drift af akutlægebilen varetages fra Rigshospitalet men dele af kontrakten (bemanding med ambulancebehandler) er indeholdt i ambulancekontrakten med Københavns Brandvæsen. Bilerne er placeret på Hovedbrandstationen ved Københavns Brandvæsen sammen med akutlægebilens sekretariat. Driften omfatter lægebemanding, daglig leder, sekretærer, en tekniker, lokaler, behandlingsudstyr og medicin samt reparation af bil og afskrivning af denne. Akutlægebilen havde i 2006 i alt 9027 udrykninger med 6907 patientkontakter svarende til 19 kontakter i døgnet. Af alle de akutte udrykninger, der rekvireres via 112 medsendes akutlægebilen i ca. 20 % af tilfældene. I de øvrige 80 % af tilfældene sendes alene en almindelige ambulance og altså ikke en læge. Akutlægebilsaktiviteten dokumenteres i det grønne system med epikrise til egen læge og desuden i lægebilens årsrapport og en række videnskabelige publikationer. I det tidligere Frederiksborg Amt findes en døgndækkende akutlægebil i Hillerød. Denne har været disponeret primært til alvorlig tilskadekomst ud fra 112-opkald til politiets alarmcentral, men er også af den først ankomne ambulance blevet rekvireret til sekundær assistance ved medicinsk sygdom. Fra 1. september 2007 har akutlægebilen ligeledes være sendt til akutte livstruende medicinske tilfælde som led i regionens samordning på området. Akutlægebilen har indtil september haft ca. 120 udrykninger om måneden svarende til 1440 om året. Aktiviteten dokumenteres i samme database som akutlægebilen i tidligere H:S. Fra 1. september har der været ca. 19 udrykninger i døgnet. I det tidligere Københavns Amt eksisterede en ordning med et lægehold på Glostrup Hospital til større ulykker og særlige beredskaber. Dette hold har rykket ud som en del af beredskabet til Københavns Lufthavne og som en del af Øresundsberedskabet. Herudover har lægebilen haft udrykninger til alvorlig tilskadekomst i det tidligere Københavns Amt på særlig rekvisition fra 112. Lægeholdet havde ca. 30 udrykninger om måneden svarende til 360 om året. Fra 1. september har akutlægebilen i København varetaget udrykningerne til akutte livstruende tilstande i det tidligere Københavns Amt. Side 2

9 Akutlægebilerne rolle i det fremtidige akutberedskab i Region Hovedstaden Udbygningen af akutlægebilerne er væsentligt for at sikre et ensartet præhospitalt behandlingstilbud til patienter med akut, kritisk sygdom og tilskadekomst i Region Hovedstaden. Akutlægen kan sikre en tidlig og kvalificeret behandling ved livstruende tilstande og sikre en korrekt præhospital visitation direkte til rette behandling første gang eller evt. afsluttet behandling på stedet. Akutlægebilerne er et væsentligt element i regionens akutberedskab og en integreret forudsætning for den rationaliseringsgevinst, der ligger i ændring af de kommende ambulancekontrakter, hjemtagning af disponering af ambulancer og specialindsatser. I det følgende beskrives kort akutlægebilernes funktioner. 1. Højere kvalitet i patientbehandlingen med tidlig avanceret behandling af kritisk og livstruende tilstande 2. Optimering af visitation af patienter til akutbehandling og rådgivnings- og vejledningsfunktion for den almindelige ambulancetjeneste 3. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. 4. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden 5. Forskning og udvikling på det akut medicinske område 1. Øget kvalitet i patientbehandling Akutlægebilerne kernefunktion er at påbegynde avanceret lægelig behandling hos de sværest syge patienter (hjertestop, iltmangel og svære vejrtrækningsproblmer, bevidstløshed og svær tilskadekomne) allerede på skadestedet og/eller under transport til den relevante akutfunktion/hospital, der ofte er en specialfunktion og ikke nærmeste hospital. Længere transportafstande forudsætter ofte en lægelig behandling forud og under transport. Akutlægebilen i det tidligere H:S havde i livreddende indsatser og 987 tilfælde, hvor behandlingseffekten blev vurderet til væsentlig bedring i patientens tilstand. Ved udrykning til 320 patienter med hjertestop var der i 2006 en samlet overlevelse til udskrivelse fra hospital på 14 %, hvilket er den højeste i landet. De sidst offentliggjorte tal fra Dansk Hjertestopregister angiver et landgennemsnit på 6,5 % på 30 dags overlevelse efter hjertestop. Tallene for Frederiksborg Amt, Københavns Amt, Bornholms regionskommune og H:S er hhv. 5,5 %, 6,4 %, 6,7 % og 12,4 %. En præcis forklaring kendes ikke, men kan være både kortere responstider og tilbud om tidligere avanceret behandling. Akutlægebilernes resultater er netop i 2007 blevet publiceret i det internationalt anerkendte tidsskrift Resuscitation. De to videnskabelige artikler viser, at langtidsresultaterne (op til 10 år) efter vellykket genoplivning svarer til prognosen hos en patient med blodprop i hjertet (AMI) og vel at mærke med godt neurologisk resultat. Det er vanskeligt at gøre gevinsten af overlevelse og vundne leveår op, men det er veldokumenteret, at overlevelse for hovedparten er til normal daglig funktion. Side 3

10 Tilsvarende gør sig gældende for svært tilskadekomne patienter, hvor tidlig avanceret behandling medfører højere overlevelseschance og bedre resultat ved overlevelse. Dette er dog ikke dokumenteret videnskabeligt i regionen, men internationalt anerkendt. 2. Optimering af visitationen og dermed begrænsning i antallet af sekundære overflytninger Korrekt visitation af akutte patienter er væsentligt ud fra et fagligt og behandlingsmæssigt synspunkt og ud fra et ønske om at begrænse antallet af sekundære overflytninger. En akutlæge har erfaring i og den nødvendige kompetence til at foretage en lægelig visitation. Centralisering af akut behandling betyder generelt længere køreafstande. For at undgå unødvendige kørsler skal der præhospitalt dvs. på skadestedet foregå en kvalificeret sundhedsfaglig vurdering og efterfølgende visitation til den bedst egnede akutte modtagefunktion/hospital første gang og samtidig sikres en forsvarlig transport til den længere kørevej. Dette gælder især for de specialiserede funktioner (fx invasiv ballondilatation ved blodprop i hjertet, trombolyse til patienter med blodprop i hjerne samt alle svært tilskadekomne patienter) men også for de generelle akutte patienter. En målrettet og kvalificeret visitation er nødvendig for at sikre en effektiv funktion af hospitalsplanens områdehospitaler som akutmodtagelser. Det at vigtigt både at begrænse indlæggelserne til områdehospitalerne til det nødvendige og at sikre at de patienter, der indbringes på øvrige hospitaler er visiteret korrekt og ikke efterfølgende skal overflyttes til andet hospital. Akutlægebilen kan foretage visitation af den enkelte patient i forbindelse med udrykning og behandling. Rådgivning og visitation kan imidlertid også ske ved at en almindelig ambulance rekvirerer assistance eller telefonisk kontakter akutlægebilen og får vejledning om behandling og/eller visitation. 3. Afslutning af behandling præhospitalt og dermed færre indlæggelser. Lægen på akutlægebilen færdigbehandler en del patienter præhospitalt, hvorved indlæggelse undgås. Erfaringerne fra akutlægebilen i det tidligere H:S er, at 20 % af alle akutte kørsel afsluttes præhospitalt, svarende til 1237 patienter årligt, der ikke indbringes til skadestuen og ikke indlægges. Disse tal omfatter to grupper af patienter. Den ene gruppe er patienter, hvor behandlingen gennemføres på stedet, således at patienten ikke efterfølgende har behov for skadestuebehandling eller indlæggelse. Blandt disse patienter er f.x. kroniske lungepatienter (KOL - kronisk obstruktiv lungesygdom). Dette er dokumenteret af akutlægebilen i det anerkendte amerikanske videnskabelige tidsskrift Chest i I en to-års periode var der akutte udrykninger til 999 patienter med KOL. 245 (svarende til 25 %) blev færdigbehandlet i hjemmet og undgik derved indlæggelse. Undersøgelsen viste, at en stor del af patienterne kunne færdigbehandles i hjemmet og udgå indlæggelse. Ligeledes viste undersøgelsen, selv om patientgruppen Side 4

11 er meget sårbar, at behandlingen var sikker og med ligeså godt resultat som ved indlæggelser. En anden gruppe er patienter, hvor fortsat behandling er udsigtsløs og derfor afsluttes. Dette gælder ligeledes for visse patienter med hjertestop, hvor genoplivning ikke er mulig. Kun lægelig kompetence kan træffe disse beslutninger. I sidstnævnte tilfælde vil ambulancepersonalet uden lægens tilstedeværelse være nødt til under samtidig behandlingsforsøg at indbringe patienten med udrykningskørsel til nærmeste hospital med forudgående alarmering af hjertestophold. I det tidligere H:S blev i patienter erklæret døde på stedet af lægen og yderligere behandling og udrykning til skadestue blev undgået. Herudover har akutlægebilen i det tidligere H:S, som lavest prioriteret opgave når der var ledig tid været disponeret til såkaldt sikker døde med henblik på lægelig udfyldelse af ligblanket, således at patienten kunnet køres direkte til kapel og ikke til skadestue. Akutlægebilen har dermed aflastet egen læge. I 2006 blev denne opgave løst 775 gange i det tidligere H:S. 4. Funktion som koordinerende læge (indsatsledelse) i Region Hovedstaden Regionen er ansvarlig for præhospital indsats med ambulanceberedskab ved større hændelser, hvilket indbefatter en koordinerende læge (kvalificeret præhospitals indsatsleder), der skal samarbejde med politiets og redningsberedskabets indsatsledere. Denne opgave løses af akutlægebilens læge. Opgaven er tidligere delvist blevet løst af udrykningshold fra hospitaler med forskellig kompetence og kun beskeden rutine. Der stilles fra nationalt niveau fremover større og formelle krav til denne funktion og til rutine. 5. Forskning og udvikling på det akut medicinske område Den nuværende akutlægebil i det tidligere H:S har gennem de sidste år bidraget væsentligt til forskning og udvikling på det præhospitale område og inden for akut medicinske fagområder, herunder i behandling af hjertestop. Der er således publiceret flere videnskabelige artikler i internationalt anerkendte tidsskrifter fra Regionen med udgangspunkt i denne funktion og der er to phd-studerende, der er knyttet til forskningsområder på akutlægebilen og som finansieres ved fondsstøtte. Således har organisationen omkring akutlægebilen formået ved en målrettet indsats og grundig dokumentation at opbygge en stor forskningsaktivitet, som bidrager til forskning og kvalitetsudvikling inden for den akutte medicin. En fortsat satsning på præhospital forskning er nødvendigt for at sikre en forsat udvikling og en bedre ressourceudnyttelse. Side 5

12 Årsrapport 2006 H:S Lægeambulance før overgangen til Region Hovedstaden

13 Indeks Forord 3 Resume 4 Tema: Hjertestop hvorfor overlever flere? 5 Nye europæiske guidelines 6 Øget efteruddannelse Advanced Life Support kurset 7 Forbedret udstyr 8 Forbe4dret førstehjælp 9 Sygehistorier 10 Data fra Akutlægebilens aktivitet Udrykninger 13 Respons- og indsatstider 13 Kontaktårsager 14 Sygdomskategorier 15 Behandlinger 17 Konsekvens af behandlingen 17 Vurdering af behandlingen 18 Undervisning i avanceret præhospital behandling 19 Udfordringer i den nærmeste tid for Akutlægebil Region Hovedstaden Forskning 20 Uddannelse og vedligeholdelse af spidskompetencer 20 Regionsdannelse 20 Videnskabelig og anden faglig aktivitet Artikler 21 Foredrag 21 Udviklingsarbejde og uddannelse 21 Tillidshverv 21 Udvalgsarbejde 22 OSVAL vejledning 22 Anden aktivitet 22 Hjemmeside og kontakt til Akutlægebil Region Hovedstaden 23 2

14 Forord Ved årsskiftet overgik H:S Lægeambulance til Region Hovedstaden og fik samtidig nyt navn, Akutlægebil - Region Hovedstaden. Akutlægebilen startede som en forsøgsordning med én lægeambulance i 1985 med udgangspunkt fra det tidligere Kommunehospital i København. I dag kører der to moderne akutlægebiler, som indtil videre primært dækker København og Frederiksberg kommuner. Hele akutområdet skal reorganiseres på baggrund af Sundhedsstyrelsens nye overordnede anbefalinger for det akutte beredskab i Danmark. Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en plan, der har fået massiv opbakning fra de sundhedsfaglige selskaber og organisationer, og som vil sikre, at alle akutte patienter uafhængig af tid og sted, kan blive behandlet af læger på speciallægeniveau - både præhospitalt og ved ankomsten til hospitalet. Det er, som Sundhedsstyrelsen har redegjort for, nødvendigt at centralisere akutmodtagelsen, hvis behandlingen i Danmark skal leve op til international standard. Hertil kommer en øger fokusering på den lægefaglige indsats og ledelse i forbindelse med større ulykker og katastrofer. I Hospitalsplanen for Region Hovedstaden, som er til høring i foråret 2007, har man på baggrund af Sundhedsstyrelsens anbefalinger lagt op til at centralisere akutmodtagelsen på fire hospitaler samt et TraumeCenter på Rigshospitalet. For at sikre alle borgere i den nye region en optimal akutbehandling ved såvel ulykke som svær sygdom bliver der brug for flere akutlægebiler end de nuværende i det tidligere H:S område og Københavns- og Frederiksborg amter. Vi ser frem til en klar styrkelse af den akutte behandling i Regionen. For at kunne tilbyde at alvorligt akut syge eller tilskadekomne patienter får lige adgang til de avancerede behandlinger, som Regionens hospitaler råder over, bliver det efter vores opfattelse nødvendigt at supplere akutlægebilerne med en lægehelikopter - meget gerne i et samarbejde med Region Sjælland. Vi ser hospitalsplanen som et stort skridt i den rigtige retning og ser frem til i løbet af 2007 at bidrage til Regionens plan for det præhospitale område og dermed Akutlægebilens fremtidige rolle. Som tidligere har vi valgt at trække et tema frem i denne årsrapport. Temaet er hjertestop, hvor Lægeambulancen i 2006 har kunnet præsentere et rekordstort antal genoplivede patienter. Aldrig er det i Danmark lykkedes at opnå så gode resultater, og internationalt set er dette resultat helt i top. Sekretærerne Gitte Brofeldt, Pernille Petersen og Marianne Damgaard takkes blandt meget andet for igen i år at have skrevet og udsendt 99% af lægebrevene indenfor 3 hverdage. Tekniker Kim Breum takkes for at holde apparatur og køretøjer i top stand, og afdelingslæge Steen Barnung takkes for hjælp med udtræk af data fra Lægeambulancens database. Søren Loumann Nielsen Overlæge Jakob Trier Møller Klinikchef, overlæge, dr.med. 3

15 Resumé En akutlægebil er bemandet med en assistent og en speciallæge i anæstesiologi med speciel efteruddannelse. En akutlægebils primære opgaver er 1) hurtig, kvalificeret undersøgelse, behandling og visitation af patienterne, 2) avanceret præhospital intensiv behandling af kritisk syge patienter, 3) en højt kvalificeret koordinerende lægefunktion og 4) forskning og udvikling af nye, forbedrede behandlinger af akut syge og tilskadekomne patienter. I 2006 blev H:S Lægeambulance, nu kaldet Akutlægebil Region Hovedstaden, alarmeret gange. Dette resulterede i patientkontakter. Respons- og indsatstiderne var hhv. 5 og 23 min. (medianer), uforandret fra tidligere år. Den største patientkategori var akut sygdom, der tegnede sig for 72% af alle kontakter, herefter kom ulykker med 17%. Der kunne påvises en objektiv bedring i tilstanden hos patienter (69%). Behandlingseffekten blev betegnet som livreddende som følge af den lægelige behandling i 305 tilfælde (5%). Som følge af behandlingen kunne (20%) af patienterne færdigbehandles på skadestedet eller i hjemmet. Det drejer sig - som de tidligere år - primært om sukkersygepatienter med kritisk lavt blodsukker og patienter med akut forværring af en kronisk bronkitis. Ved udrykning til 320 patienter med hjertestop, hvor man indledte genoplivningsforsøg, lykkedes det at genoplive 114, sv.t. 36% af de behandlede. Af de genoplivede patienter blev 46 (40%) udskrevet fra hospitalet. Dette svarer til, at 14% af patienterne, der blev behandlet for hjertestop, er udskrevet fra hospital. Antallet af genoplivede er det højeste i Lægeambulancens historie. Den hyppigste behandling var anlæggelse af intravenøs adgang (kanyle i blodåre), som fandt sted hos patienter (56%). I alt patienter (49%) fik medicin eller væske. 768 (13%) patienter vurderedes at have så stærke smerter på skadestedet, at de før transporten havde behov for morfin eller lignende. 283 gange (sv.t. 5%) blev patienter lagt i respirator på skadestedet som følge af utilstrækkelig vejrtrækning. Lægeambulancen har en naturlig og central uddannelsesopgave indenfor akut medicin. Som led i deres uddannelse deltog i 2006 i alt 13 læger, 118 medicinske studenter og sygeplejersker samt 43 andre, herunder ambulancefolk, som observatører. I 2006 kronedes den videnskabelige indsats ved Lægeambulancen med succes, idet det lykkedes at få hele seks videnskabelige artikler publiceret i Ugeskrift for Læger eller anerkendte internationale tidsskrifter. Akutlægebilen Region Hovedstaden ser frem til at kunne udbrede sin mere end 20-årige erfaring med præhospital lægefaglig indsats på speciallægeniveau til hele Region Hovedstaden. 4

16 I 2006 blev H:S Lægeambulance alarmeret gange. Lægeambulancens beredskab bestod af én bil i døgndrift og én bil, der på hverdage kørte fra og om lørdagen fra Lægeambulancen er bemandet med en ambulanceassistent og en speciallæge i anæstesiologi med efteruddannelse indenfor akut medicin og traumebehandling. Lægeambulancen var fremme ved den tilskadekomne/akut syge (responstiden) på median 5 min. og brugte median 23 min. på behandlingsindsatsen (indsatstiden). Den største patientkategori, som Lægeambulancen kørte ud til, var akut sygdom, der tegnede sig for 72% af kontakterne, herefter kommer ulykker med 17%. En akutlægebils primære opgaver er 1) hurtigt indsættende, kvalificeret undersøgelse, behandling og visitation af patienterne baseret på en lægefaglig erfaring og rutine fra dagligdagen med behandling af akut syge patienter, 2) en højt kvalificeret og avanceret intensiv behandling af kritisk syge patienter (f.eks. af hårdt kvæstede eller patienter med hjertestop), 3) en højt kvalificeret koordinerende lægefunktion (lægelig indsatsledelse i forbindelse med større ulykker eller katastrofer), og 4) forskning og udvikling af nye, forbedrede behandlinger af akut syge eller tilskadekomne patienter. I denne årsrapport har vi valgt at illustrere Lægeambulancens indsats med et tema vedr. behandling af hjertestop udenfor hospital samt en række sygehistorier. Tema: Hjertestop hvorfor overlever flere? I 2006 blev H:S Lægeambulancen tilkaldt til 433 patienter med hjertestop. Dette svarer til niveauet fra Ved ankomsten kunne speciallægen konstatere, at behandling var udsigtsløs hos 113 patienter, typisk pga. svær cancersygdom eller langvarigt hjertestop. Af de resterende 320 patienter lykkedes det at genoplive 114. Dette er betydeligt flere end i 2005 og det højeste antal i Lægeambulancens mere end 20-årige historie. Af de 114 primært genoplivede patienter blev 46 udskrevet i live fra hospitalet. Samlet set var det således 14% af de 320 patienter med hjertestop der blev udskrevet, og dette repræsenterer den bedste overlevelse i Danmark ind til videre. Nedenstående tabel viser udviklingen de sidste 5 år Hjertestop Behandlede Genoplivet Udskrevet fra hospital % af alle behandlede 36 (11 %) 34 (10 %) 36 (11 %) 22 ( 8 %) Antal af hjertestop og forløb i perioden ved H:S Lægeambulance. 46 (14 %) Der kan være flere årsager til den forbedrede overlevelse. Nogle mulige årsager er gennemgået nedenfor. 5

17 I 2006 blev der gennemført væsentlige ændringer i behandlingen af patienter med hjertestop. Der er indenfor genoplivningsområdet kommet: 1) nye europæiske guidelines, 2) øget efteruddannelse i avanceret genoplivning, 3) forbedret udstyr og endelig måske 4) forbedret førstehjælp. Nye europæiske guidelines I december 2005 publicerede European Resuscitation Council i samarbejde med lignende organisationer nye evidensbaserede guidelines for genoplivning. De nye guidelines opstod blandt andet på baggrund af en bedre forståelse for hjertemassagens betydning og timing. I forbindelse med et hjertestop sker der en ophobning af blod i det tyndvæggede højre hjertekammer, hvorved chancen for at genskabe mekanisk sammentrækning i hjertet falder betragteligt. Hjertemassagen bidrager dels til at til at tømme højre hjertekammer og til at øge gennemblødningen af hjertets kransårer. ERC s algoritme for behandling af hjertestop Kilde: Den basale del af genoplivningen, som kan ydes af alle med et minimum af kunnen, består af kompressioner (hjertemassage) og luftindblæsninger til lungerne, hvor man skifter mellem hhv. 30 og 2 af hver. Det har vist sig, at hjertets pumpekraft umiddelbart efter omslag til normal rytme er meget dårlig. Derfor understøttes hjertets egen pumpefunktion ved forsat hjertemassage i 2 minutter. Efter genoplivningen understøttes også respirationen ved at lægge patienten i respirator (intubere), så det reetablerede kredsløb ikke ophører pga. manglende iltning eller forhøjet mængde kuldioxid, der forværrer det allerede tilstedeværende lave ph. 6

18 Øget efteruddannelse - Advanced Life Support kurset I sundhedsvæsenet er der en stigende erkendelse af, at visse tilstande er så sjældne, at den enkelte læge kun gennem systematisk træning opnår en tilfredsstillende kunnen. Dette gælder eksempelvis behandlingen af hjertestop. Dansk Råd for Genoplivning etablerede derfor i samarbejde med European Resuscitation Council i 2005 det internationalt anerkendte kursus Advanced Life Support (ALS). Kurset slutter med en skriftlig og en praktisk test, hvor eksaminanden er hjertestopteamleder. I skrivende stund har 17 af de 25 læger på Akutlægebilen - Region Hovedstaden bestået kurset. Resten forventes at komme på kurset i løbet af Dette efteruddannelsestiltag kan også have været medvirkende til den øgede overlevelse. Foto fra ALS-kursus Venligst udlånt af Sekvensen og timingen i de første tre genoplivningscykler. Kilde: 7

19 Forbedret udstyr I de nye genoplivningsguidelines lægges mere vægt på hjertemassage. Da det fysisk er meget anstrengende at udføre korrekt hjertemassage i længere tid, er der markedsført to apparater, som udfører hjertemassage. Det drejer sig om Autopuls og LUCAS. Akutlægebilen afprøver aktuelt AutoPuls. Der foreligger flere velgennemførte undersøgelser, der viser, at selv veluddannede førstehjælpere udfører hjertemassage for dårligt. Dette har skabt et betydeligt incitament til udviklingen af hjertemassageapparater. De to kommercielt tilgængelige apparater er principielt forskellige: 1) AutoPuls Kompressionen af brystkassen fremkommer ved at et bånd, der er spændt rundt om patientens brystkasse, forkortes så der sker en passende sammenpresning af brystkassen og dermed af hjertet. Apparatet er elektrisk drevet. Efter Vik 2) LUCAS Stempel Kompressionen fremkommer, helt analogt til den almindelige hjertemassage, ved at et stempel komprimerer området på brystbenet hvorunder hjertet er beliggende. Apparatet er drevet af trykluft. Fordelene ved begge apparater er, at de giver ensartet hjertemassage uden ophør. Selv om prognosen ved hjertestop er meget alvorlig, må utilsigtede virkninger ved apparaterne belyses nøje. Begge apparater har den ulempe, at de er tunge (10-12 kg) og ret bekostelige. Men den helt afgørende ulempe ved begge apparater er, at der endnu ikke foreligger randomiserede undersøgelser, der beviser et bedre udkomme. Før evt. anskaffelse skal der foreligge gode videnskabelige (randomiserede) undersøgelser, som påviser den gavnlige effekt på overlevelsen. 8

20 Forbedret førstehjælp De seneste år har en række organisationer (bl.a. TrygFonden) og store virksomheder i Danmark sat fokus på førstehjælp og genoplivning. Dette har uden tvivl givet en del af den danske befolkning øget viden om, hvorledes man forholder sig ved hjertestop. Genoplivningsforsøg fra forbipasserende (bystander) kan således have haft en gavnlig effekt på overlevelsen efter hjertestop. Akutlægebilens database giver først fra 2007 mulighed for at undersøge, om øget bystander-genoplivning medvirker til den forbedrede overlevelse. Det er således på ingen måde afklaret, hvad den forbedrede overlevelse efter hjertestop skyldes, men Akutlægebilen - Region Hovedstaden vil fremover sætte fokus på dette spørgsmål. En gruppe skolebørn modtager undervisning i genoplivning. Venligst udlånt af TrygFonden. Overlevelseskæden, der viser de vigtigste faktorer for succesfuld genoplivning efter hjertestop. Kilde: 9

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk

1-1-2 opkald. 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Troels Martin Hansen Overlæge, Akutlægebilen Århus www.regionmidtjylland.dk 1-1-2 opkald 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital

Læs mere

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk

Der var engang. http://www.genealogy-samsoe.dk/ 2 www.regionmidtjylland.dk Præhospital behandling Region Midt Ambulance, Akutlægebil, Lægehelikopter Erika Frischknecht Christensen, lægelig chef Præhospitalet www.regionmidtjylland.dk Der var engang http://www.genealogy-samsoe.dk/

Læs mere

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden

Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Koncerndirektionen Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Dato: 25. november 2008 Fremtidens ambulancekørsel og sygetransport i Region Hovedstaden Det følgende er en kort beskrivelse af resultatet af det gennemførte

Læs mere

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen?

3. Hvorfor blev der ved primær ambulance ikke givet adrenalin under vejledning af læge fra alarmcentralen? Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 16049967 Sagsbeh..: nierjo Dato: 13. februar 2017

Læs mere

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012

Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget. Københavns Universitet, 28. September 2012 Indholdet i fremtidens uddannelse(r) indenfor ambulancefaget Københavns Universitet, 28. September 2012 Freddy Lippert Direktør Region Hovedstadens Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet lippert@regionh.dk

Læs mere

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009

Hvad er den optimale modellen. for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Hvad er den optimale modellen for 112-sentraler? Dialogkonferense om felles nødnummer i Oslo, april 2009 Freddy Lippert lippert @ regionh. dk Præhospital leder & Chef for Akut Medicin og Sundhedsberedskab

Læs mere

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010

Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget 2010 REGION HOVEDSTADEN Regionsrådets møde den 5. januar 2010 Sag nr. 5 Emne: Henvendelse fra regionsrådsmedlem Henrik Thorup (O) om at ikraftsætte pulje til ambulanceberedskabet på 5 mio. kr. afsat i Budget

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v.

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale m.v. BEK nr 431 af 18/05/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 5. juli 2016 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 160757 Senere ændringer til forskriften Ingen Bekendtgørelse

Læs mere

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale Sundheds- og Ældreministeriet NOTAT Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMTK Koordineret med: Sagsnr.: 0903832 Dok. nr.: 1776499 Dato: 7. januar 2016 Bekendtgørelse om ambulancer og uddannelse af ambulancepersonale

Læs mere

Region Hovedstadens nye akutberedskab

Region Hovedstadens nye akutberedskab Region Hovedstadens nye akutberedskab Akutbehandling - når det gælder Den rigtige hjælp til den rigtige patient første gang Hovedpunkter Region Hovedstadens akutberedskab Det præhospitale område, herunder

Læs mere

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life

Faktaark til pressen HSMR og Operation Life N O T A T 21-09-2007 Faktaark - presse 24. september 2007 Faktaark til pressen HSMR og Operation Life HSMR viser antallet af dødsfald på et sygehus eller i en region som procent af det gennemsnitlige antal

Læs mere

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning

Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning Bilag 1A Terminologi og gældende lovgivning 1. Gældende lovgivning 2. Terminologi 1. Gældende lovgivning Sundhedsloven (lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010) Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2014. Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2014 Lars Erik Larsen, 1. juni 2015. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2014 Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning side 3 Antal opgaver side 4 Fordeling

Læs mere

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe

Søgning. Den regionale baggrundsgruppe Søgning Store databaser, med kontrollerede emneord: relevante emneord (fx emergency medical services), suppleret med fritekstsøgning (dvs. på ord forekommende i titel, abstract/den fulde tekst, fx prehospital).

Læs mere

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus

KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge. Akutafdelingen. Holbæk Sygehus KRISE I AKUTMODTAGELSEN- HAR VI DE RETTE LÆGER? Søren W Rasmussen Ledende overlæge Akutafdelingen Holbæk Sygehus 1 CV: Søren W Rasmussen Cand. Med; KU 1984. Speciallæge i Ortopædkirurgi 1997. 2002-2007.

Læs mere

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region

Vejle 12. november Præhospital udbygning fra amter til region Vejle 12. november 2009 Præhospital udbygning fra amter til region Det Præhospitale område Den alarmering, disponering af ressourcer, kommunikation, behandling, visitation og transport der foregår fra

Læs mere

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR

K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR K O N K L U S I O N E R REGION HOVEDSTADEN Regionsrådet UNDERUDVALGET VEDR. HOSPITALSSTRUKTUR Tirsdag den 27. marts 2007 Kl. 16.30 Regionsgården i Hillerød, mødelokale H-3 Møde nr. 2 Medlemmer: Knud Andersen

Læs mere

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden

Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Februar 2008 Region Hovedstaden Præhospital indsats og sundhedsberedskab i Region Hovedstaden Region Hovedstaden Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Telefon: 48 20 50 00 E-mail: regionh@regionh.dk

Læs mere

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet?

Ambulancelægen. 30. November 2011 Lægedag Syd. Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? 30. November 2011 Lægedag Syd Ambulancelægen Helt med superkræfter... eller bare en brik i puslespillet? Leder af Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Første udkald den 4. januar 2009 Tilknyttet

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539

1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 1. udgave. 1. oplag. 2008. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 539 FORKAMMERFLIMREN Når hjertet er ude af takt HVAD ER FORKAMMERFLIMREN? Forkammerflimren (atrieflimren) er en meget hurtig og uregelmæssig

Læs mere

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn

Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Ambulancelægerne Vestfyn 1582 udrykninger 2002/2003 Claus-Henrik Rasmussen & Jens Thygesen Ambulancelægerne Vestfyn Statusrapport Udgivet af: Forfattere: Findes på: Audit Projekt Odense (APO)

Læs mere

Præ-hospital betyder før-hospital

Præ-hospital betyder før-hospital Overlevelseskæden - eller den præhospitale kæde og AMK-vagtcentralen Hospitalsudvalget 8. februar 2010 v/ Erika Frischknecht Christensen www.regionmidtjylland.dk Præ-hospital betyder før-hospital Bruges

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2013. Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2013 Lars Erik Larsen, 5. Maj 2014. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2013 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering

Læs mere

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11

Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Akutt- og katastrofemedisinsk beredskap etter hendelsene 22.07.11 Freddy Lippert Direktør, Den Præhospitale Virksomhed Akutberedskabet, København Region Hovedstaden lippert @ regionh.dk Overskrifterne

Læs mere

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012

Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark. Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 Dansk Hjertestopregister Hjertestop uden for Hospital i Danmark Sammenfatning af resultater fra Dansk Hjertestopregister 2001-2012 1 Sammenfatningens forfattere Steen Møller Hansen, læge, Region Nordjylland

Læs mere

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet

Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet BEK nr 971 af 28/06/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2017 Ministerium: Sundheds- og Ældreministeriet Journalnummer: Sundheds- og Ældremin., j.nr. 1600730 Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere

Et nyt korps af 112-førstehjælpere Et nyt korps af 112-førstehjælpere I Region Midtjylland skal der etableres et korps af frivillige 112-førstehjælpere, som kan rykke ud ved mistanke om hjertestop og sikre borgerne hurtig og relevant førstehjælp,

Læs mere

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011

Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Fakta om hjertestop i Danmark 2001-2011 Nye tal fra Dansk Hjertestopregister Dansk Hjertestopregister offentliggør en samlet rapport med analyse af hjertestop uden for hospital i Danmark. Analysen bygger

Læs mere

Avanceret genoplivning Aftenkursus

Avanceret genoplivning Aftenkursus Avanceret genoplivning Aftenkursus Program Introduktion Demonstration Erkende hjertestop Hjerte-lunge-redning Avanceret genoplivning Sikker defibrillering Scenarier Teamlederfunktion og reversible årsager

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2012 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet.

Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Kvalitetsudfordringerne på akutområdet. Hvad skal der til for at sikre kvaliteten døgnet rundt for den akut syge patient? Er speciallæger i tilstedeværelsesvagt lig med kvalitet? Hvad hjælper det at vi

Læs mere

Prognosen ved pludselig uventet hjertestop

Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Placer evt. logo her Prognosen ved pludselig uventet hjertestop Freddy Lippert FREDDY LIPPERT Akutchef, Region Hovedstaden Sagkyndig rådgiver for sundhedsstyrelsen TrygFondens rådgivende forskningsråd

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord

Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Til: Regionsrådet Dato: 3. marts 2011 Brevid: 1239846 Det præhospitale beredskabs funktion under redningsaktionen den 11. februar på Præstø Fjord Den store ulykke på Præstø Fjord og den tilhørende store

Læs mere

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn.

Tilmelding sker via www.efteruddannelse.dk for AMU-uddannelserne. For de øvrige kurser sker tilmeldingen via skolens hjemmeside www.sosufyn. Social- og Sundhedsskolen Fyn Efter- og videreuddannelse Vestre Stationsvej 8-10 5000 Odense C Telefon 63 10 27 00 E-mail kursus@sosufyn.dk www.sosufyn.dk Frste hjælp Uddannelser i førstehjælp Vi vil med

Læs mere

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20

12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 12. semester Efterår 2009 BLOK 19 Den akutte patient, uge 20 Fredag d. 13. maj Kl. 8.00 15.00 Emil Aarestrup Forelæsninger Pauser og frokost indlagt Mandag d. 16. maj Kl. 8.00 11.10 15. st. aud Forelæsninger

Læs mere

112-førstehjælper i Region Midtjylland

112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland Præhospitalet Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland 112-førstehjælper i Region Midtjylland... 3 Opgaven som 112-førstehjælper... 3 Uddannelse...

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Driftsrapportering for 2015

Driftsrapportering for 2015 Driftsrapportering for 2015 Indledning Driftsrapporteringen dækker den landsdækkende akutlægehelikopters første hele driftsår. Rapporten vil beskrive udviklingen i aktivitet, flyvningernes fordeling i

Læs mere

Akut beredskab Forelæsning 1

Akut beredskab Forelæsning 1 Akut beredskab Forelæsning 1 Bjarne Dahler-Eriksen Overlæge, klinisk lektor, vicestudieleder, ph.d. Intensivt terapiafsnit Anæstesiologisk afdeling, OUH Introduktion til faget Akut beredskab Studieordningen:

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008

Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin. Juni 2008 Beskrivelse af fagområdet for akutmedicin Juni 2008 Disposition Formål Baggrund Funktionsområder Uddannelse Kompetencer Organisation/lokalisation Fremtid Formål Formålet med dette nye fagområde har været

Læs mere

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland

Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg j.nr. 7-203-05-92/1/KRSB Vedr. Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen i Region Midtjylland Region Midtjylland har sendt Omstilling til fremtidens sundhedsvæsen

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden.

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007. Sag nr. 1. Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden. REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 19. november 2007 Sag nr. 1 Emne: Indkøbspolitik for Region Hovedstaden 2 bilag Koncern Økonomi Indkøb Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Til: Regionsrådet

Læs mere

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia:

Indikatorer og standarder for kvalitet i behandlingen af patienter med apopleksi/tia: Dansk Apopleksiregister Hvordan måler vi kvaliteten i behandlingen af apopleksi? Fakta om indikatorer og standarder Et behandlingsforløb på et sygehus består typisk af flere forskellige delbehandlinger

Læs mere

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2011. Lars Erik Larsen, 27. marts 2012. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 1

Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Årsrapport 2011. Lars Erik Larsen, 27. marts 2012. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 1 Akutlægebilen Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Årsrapport 2011 Lars Erik Larsen, 27. marts 2012. Akutlægebilen i Esbjerg Årsrapport 2011 Side 1 Indholdsfortegnelse Forord side 3 Organisation side 4 Disponering

Læs mere

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning

Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Region Syddanmark Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning Under overskrift August 2013 Evaluering af præhospital hjemmesygeplejerskeordning i Varde Region Syddanmark har fra Indenrigs- og

Læs mere

Uddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland.

Uddannelsesoversigt. Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. Uddannelsesoversigt Nødbehandlerbil i Skagen, Region Nordjylland. 1. Uddannelsens bestemmelse Nødbehandleruddannelsen gennemføres for det kommunale beredskab i Frederikshavn, som har indgået samarbejdsaftale

Læs mere

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail

Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Dato 24. maj 2006 Til Sundhedsforvaltning Københavns Kommune Sjællandsgade 40 22 København N Direkte telefon Lokal fax Sagsnummer E-mail Sundhedsfaglig Afdeling 3348 3814 3348 3829 fkl@hsd.hosp.dk Høringssvar

Læs mere

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020

Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Vedr. Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 Region Hovedstaden har den 23. marts 2011 sendt Forslag til Hospitals- og Psykiatriplan 2020 i høring.

Læs mere

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v.

Indkaldelse af ansøgninger om midler fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets puljer til facilitering af løsninger på det præhospitale område m.v. Slotsholmsgade 10-12 DK-1216 København K T +45 7226 9000 F +45 7226 9001 M im@im.dk W www.im.dk Regionsrådet Kommunalbestyrelsen Dato: 29. september 2010 Enhed: Sygehuspolitik Sagsbeh.: SUMLBJ Sags nr.:

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende den akutte patient i den præhospitale indsats Marts 2007 Region Midtjylland Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 8800 Viborg Resumé og anbefalinger... 3 1. Indledning...

Læs mere

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er)

3) Har man tænkt over de epidemiologiske forhold (eks influenzaborgere der blandes med syge AMA pt er) Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Spørgsmål nr.: 191 Dato: 14. december 2013 Stillet af: Finn Rudaizky (O) Besvarelse udsendt den: 19. december 2013 Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen

Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Fremtidens sygeplejerske generalist eller specialist. Sammenhæng mellem patientforløb og sygepleje Vicedirektør Lisbeth Rasmussen Nykøbing F. Sygehus Det nye sundhedsvæsen Udviklingen går stærkt, og i

Læs mere

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi

Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi Oplæg til mulig brug af DEAP teknologi - i forbindelse med ambulance kørsel og redningscenarier Introduktion Vi har alle stået på et gadehjørne, i samtale eller anden idyl, og ventet på at lyset skulle

Læs mere

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre

Fremtidige driftsbetingelser for de medicinske afdelinger. Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Organiseringen af den akutte medicinske funktion i de kommende akutcentre Thomas Gjørup Klinikchef, Steno Diabetes Center Formand for Dansk Selskab for Intern Medicin Overlægeforeningens Årsmøde Frede-ricia

Læs mere

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen

Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 12.000 10.000 Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 8.000 6.000 4.000 2.000 1981 1982 1983 1984 1985 1986 1987 1988 1989 1990 Visitation og overflytning af danske patienter med kulilteog røgforgiftning 1991 1992

Læs mere

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer

Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Til Sundhedsstyrelsen Enhed for Planlægning 6. marts 2007 Gennemgang af akutberedskabet høringssvar fra de intern medicinske specialer Nedenstående høringssvar er udformet af: Dansk Cardiologisk Selskab

Læs mere

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland

Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Hvidbjerg d. 12. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument.

Besvarelsen af dette skema indgår som en del af planlægningsgrundlaget ifm. revision af HOPP 2020 og betragtes ikke som et internt dokument. Anæstesiologi Spørgeskema til specialespecifikke sundhedsfaglige råd samt hospitalsdirektioner Indgår som en del af plangrundlaget ifm. revision af HOPP 2020, efterår 2014 Besvarelsen af dette skema indgår

Læs mere

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling

Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Årsrapport 2012: second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling 2013 Årsrapport 2012: Second Opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger

Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Akutberedskabet Sundhedsstyrelsens anbefalinger Evolution eller revolution Konference, Sundhedsstyrelsen og Lægeforeningen 19. januar 2007 Lone de Neergaard Enheden for Planlægning, Sundhedsstyrelsen Disposition

Læs mere

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis

Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis Utilsigtede hændelser hos patienter med sepsis I 2008 og første halvdel af 2009 er der vedrørende patienter med sepsis (blodforgiftning) rapporteret nogle alvorlige utilsigtede hændelser (faktuel SAC-score

Læs mere

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011

Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 NOTAT Udkast til operationsbeskrivelse og KOOL funktionen i Region Sjælland gældende fra 1. februar 2011 Baggrund og lovgrundlag KOOL funktionen er beskrevet i henholdsvis Beredskabsloven og Sundhedsloven/Den

Læs mere

Akutlægehelikopter i Jylland

Akutlægehelikopter i Jylland Akutlægehelikopter i Jylland v/ Jes Søgaard Anne Brøcker Susanne Reindahl Rasmussen Marie Brandhøj Wiuff Dansk Sundhedsinstitut Pressemøde Viborg d. 16. april 2012 16. april 2012 1 Akutlægehelikoptere

Læs mere

ustabile hjertekramper og/eller

ustabile hjertekramper og/eller Pakkeforløb for hjertesygdomme Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om ustabile hjertekramper og/eller blodprop i hjertet Pakkeforløb ustabile hjertekramper og blodprop i hjertet I denne

Læs mere

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009.

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. 242 (Alm. del), som Folketingets Sundhedsudvalg har stillet til justitsministeren den 18. december 2009. Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Svar på Spørgsmål 242 Offentligt Folketinget Sundhedsudvalget Christiansborg 1218 København K Civil- og Politiafdelingen Dato: 3. februar 2010 Kontor: Politikontoret

Læs mere

Fremtidens akutbetjening

Fremtidens akutbetjening Fremtidens akutbetjening Juni 2005 Indledning Den Almindelige Danske Lægeforening har sammen med Foreningen af Speciallæger, Praktiserende Lægers Organisation og Yngre Læger udarbejdet dette forslag for

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning

Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Guidelines for hjerte-lunge-redning 2005 Det Europæiske Råd for Genoplivning Dansk Råd for Genoplivning Resume af væsentlige ændringer Nye internationale, evidensbaserede retningslinjer for cardiopulmonal

Læs mere

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark

Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark 20. november 2015 Visitations- og disponeringsretningslinjer for den landsdækkende akutlægehelikopterordning i Danmark Baggrund og Formål Den landsdækkende akutlægehelikopterordning med 3 beredskaber i

Læs mere

KURSUS I FØRSTEHJÆLP

KURSUS I FØRSTEHJÆLP SØREN BRANDT KURSUS I FØRSTEHJÆLP FØRSTEHJÆLP FOR BØRN DE KÆRE BØRN 2010 n HUMLEMARKEN 10, ST. MF. 3060 ESPERGÆRDE TLF. 20 76 41 90 E MAIL: SOREN@FORSTEHJAELP.EU KURSUS I FØRSTEHJÆLP 2 FØRSTEHJÆLP FOR

Læs mere

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING

Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING Årsrapport 2011: SECOND OPINION ORDNINGEN OG EKSPERIMENTEL KRÆFT- BEHANDLING 2012 Årsrapport 2011: Second opinion ordningen og eksperimentel kræftbehandling Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 2300 København

Læs mere

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe

Velkommen til. Frivilligcenter Hedehusene. Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Velkommen til Frivilligcenter Hedehusene Praktiske forhold Afbud / for sent ankomst melde til uddannelseslederen. Kantine: Formiddagskaffe Frokost Eftermiddagskaffe Rygning: I rygeomåde ved indgangen Udenfor

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 07-01-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde første hjælp? Det er vi nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge første hjælp? Altid Vi skræddersyer

Læs mere

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse

Center for Samfundssikkerhed og Beredskab September 2010. Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse Ændringer til Retningslinjer for indsatsledelse I Retningslinjer for indsatsledelse fra januar 2009 er foretaget en række ændringer. De indførte ændringer er oplistet nedenfor og udformet i et format,

Læs mere

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer

Udkast. Præhospitale visitationsretningslinjer Udkast Præhospitale visitationsretningslinjer De præhospitale visitationsretningslinjer er en oversigt over hvilket sygehus en patient med et bestemt symptom eller en bestemt sygdom skal transporteres

Læs mere

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt

Sundheds- og Forebyggelsesudvalget SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 582 Offentligt Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang B Telefon 3866 6000 Mail planogudvikling@regionh.dk

Læs mere

Region Midtjyllands akutplan

Region Midtjyllands akutplan Forslag til plan for akutberedskabet i Nordvestjylland Borgermøde i Ulfborg d. 14. april 2010 Direktør Leif Vestergaard Pedersen Region Midtjyllands akutplan Ønske om at nødvendige speciallæger er til

Læs mere

DentalKurser - kontakt os i dag!

DentalKurser - kontakt os i dag! 09-04-2015(23) DentalKurser - kontakt os i dag! Er I på klinikken klar til at yde førstehjælp? Vi er nok mange der kan stille dette spørgsmål. Hvornår kan man bruge førstehjælp? Altid Vi skræddersyr kurserne

Læs mere

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter

KAG uden for højt specialiseret hjertecenter N O T A T KAG uden for højt specialiseret hjertecenter Baggrund I forbindelse med s specialegennemgang samt udarbejdelse af pakkeforløb på hjerteområdet blev det tydeliggjort, at der var behov for en revision

Læs mere

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179

1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 1. udgave. 1. oplag. 2010. Foto: NN. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 1179 BRYSTSMERTER (ANGINA PECTORIS) OG BLODPROP I HJERTET Kend symptomerne og reagér hurtigt HVAD ER ANGINA PECTORIS? Angina pectoris

Læs mere

Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden

Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed, februar 2013 Region Hovedstaden Den Præhospitale Virksomhed Årsrapport 2012 for Den Præhospitale Virksomhed - Akutberedskabet i Region Hovedstaden Den Præhospitale

Læs mere

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land

80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 80.000 ansatte $13,2mrd 70 land 8.000 ansatte i helsevertikalen - 100 millioner journaler, 600 kunder, 1 million sluttbrukere Clinical Suite VITAE Suite LABKAII emedlink Cross sector Prehospital October

Læs mere

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning

Basal genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE. Genoplivning VELEGNET TIL PRAKSISPERSONALE Basal genoplivning Af Bo Løfgren, Mogens Zarling og Niels Henrik Vinther Krarup Genoplivning Biografi Bo Løfgren er læge og ph.d og er ansat ved Hjertemedicinsk Afdeling,

Læs mere

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg

Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg Deltagerinformation om deltagelse i et videnskabeligt forsøg PANSAID PAracetamol og NSAID i kombinationsbehandling Forsøgsansvarlige: Kasper H. Thybo, læge, ph.d.-studerende, Anæstesiologisk afdeling,

Læs mere

Patienttilfredshedsundersøgelse

Patienttilfredshedsundersøgelse af Flemming Bøgh Jensen og Esbern Mørck Patienttilfredshedsundersøgelse Præhospitalt Beredskab 2015 MANGE TILFREDSE PATIENTER I FORBINDELSE MED AMK-VAGTCENTRALEN, AMBULANCETJENE- STEN OG AKUTLÆGEBILERNE

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer.

Status for opfyldelse af akut udredning og behandling af kræft hoved-halskræft, lungekræft, tarmkræft, brystkræft og de gynækologiske kræftformer. Koncern Plan og Udvikling Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 48 20 50 00 Direkte 4820 5425 Web www.regionh.dk Dato 14. august 2008 Journal

Læs mere

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6.

Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM. Region Syddanmark, 6. Særligt udvalg vedr. udarbejdelse af ny vision for Region Syddanmarks sundhedsvæsen Uddannelse i FAM Region Syddanmark, 6. april 2010 Fælles akutmodtagelse på sygehuset Fælles regional referenceramme for

Læs mere

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014

Analyse af kørselsaktivitet på ambulanceområdet 2011-2014 Akutberedskabet Administrationen Telegrafvej 5 2750 Ballerup Opgang 2, 3. sal Telefon +45 38 69 80 00 Direkte 29997936 Mail akutberedskabet@regionh.dk Web www.regionh.dk/akut CVR/SE-nr: 29190623 Dato:.

Læs mere

Førstehjælp ved kulilteforgiftning

Førstehjælp ved kulilteforgiftning Førstehjælp ved kulilteforgiftning Kulilte udvikles blandt andet ved ildebrand, udstødningsgasser fra motorer og ved dårlig forbrænding i anlæg, der forbrænder for eksempel gas, olie eller træ. Kulilten

Læs mere

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt.

Overlevelseschancerne er angiveligt højere, hvis disse kerneydelser gives hurtigt. Center for Sundhed Hospitalsplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød POLITIKERSPØRGSMÅL Opgang B & D Telefon 3866 6000 Direkte 38666080 Mail csu@regionh.dk Journal nr.: 17018021 Sagsbeh..: CLUN Spørgsmål

Læs mere

Uddannelse i sundhedsberedskab

Uddannelse i sundhedsberedskab Beredskabsuddannelsesrådet Region Syddanmark 2012 Uddannelse i sundhedsberedskab regionsyddanmark.dk Forord Her er sundhedsberedskabskursuskataloget for sundhedsberedskabsuddannelse i Region Syddanmark.

Læs mere

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark

Høringssvar fra Overlægerådet vedrørende rapport om akutberedskab i Danmark Chefgruppen Att. Elsa Lund-Larsen Planlægningsafdelingen OUH Overlægerådet Formand Kontakt: Birte Hansen Obel birte.hansen@ouh.fyns-amt.dk Direkte tlf. 6541 2673 28. januar 2007 Side 1/6 Høringssvar fra

Læs mere

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister

Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Fakta om tal fra Dansk Hjertestopregister Nye tal fra Dansk Hjertestopregister De nye tal fra Dansk Hjertestopregister bygger på et datagrundlag på 29.431 hjertestop uden for hospital i perioden juni 2001

Læs mere

Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende: LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN 29. juni 2015 Notat vedrørende 112-kald i tidligere Thyborøn Harboøre Kommune Baggrund: Af brev fremsendt fra Region Midtjylland den 27. november 2007 fremgår følgende:

Læs mere

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom

Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Region Hovedstaden Anbefalinger til superviseret fysisk træning af mennesker med type 2-diabetes, KOL og hjerte-kar-sygdom Resumé UDARBEJDET AF: Stig Mølsted, Christian Have Dall, Henrik Hansen & Nina

Læs mere

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland

Sundhedsstyregruppen. Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i Region Midtjylland Regionshuset Viborg Sundhedsstyregruppen Sundhedsplanlægning Skottenborg 26 Postboks 21 DK-8800 Viborg Tel. +45 8728 5000 kontakt@rm.dk www.rm.dk Notat om den fremtidige neuro-rehabiliteringsindsats i

Læs mere