LÆS BL.A. OM: KAMERAETS ANVENDELSE I ET BØRNE- OG FAMILIECENTER NYT FRA FORSKNINGSGRUPPEN EVIDENS UNDER LUP MINDEORD OM W.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆS BL.A. OM: KAMERAETS ANVENDELSE I ET BØRNE- OG FAMILIECENTER NYT FRA FORSKNINGSGRUPPEN EVIDENS UNDER LUP MINDEORD OM W."

Transkript

1 årgang NR. 2 MEDLEMSBLAD FOR Dansk forening for systemisk og narrativ terapi og konsultation LÆS BL.A. OM: KAMERAETS ANVENDELSE I ET BØRNE- OG FAMILIECENTER NYT FRA FORSKNINGSGRUPPEN EVIDENS UNDER LUP MINDEORD OM W. BARNETT PEARCE KONSULENTENS GRØNSPÆTTEBOG

2 KONTAKTINFO Dansk forening for systemisk og narrativ terapi og konsultation Bestyrelsen Lokale kontaktpersoner Susan Harnow (formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg Anne Saxtorph (næstformand) Dorte Nikolajsen (kasserer indmeldelse og kontingent) Hanne Svensmark Signe Bergman Johansen Nordjylland Hanne Svensmark Vestjylland Mette Westergaard Østjylland Bodil Burian Sydjylland Martin Oksbjerg Fyn Cathrine Dejgaard København Marianne Bærenholdt Sydsjælland Ulla Fæster Judith Klitgaard Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen Lisa Romlund John Gurnæs (1. suppleant) Ulla Fæster (2. suppleant) Medlemskab og priser Personligt medlemskab 550,- Institutions-medlemskab 1200,- Studerende 350,- Sambo (oplys sambos navn) 300,- Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til med datoen for din indbetaling. systemisk forum Ansvarshavende redaktør: Hanne Svensmark Bladudvalg: Marianne Bærenholdt, Susan Harnow, John Gurnæs ISBN Manuskripter sendes til: Materiale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som pdf-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Webmaster: Hanne Svensmark Deadlines 2012: 01.06, , Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline Oplag: 700 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Layout: Grafisk Plus Tryk: Typo Graphic 2 SYSTEMISK FORUM NR

3 INDHOLD I DETTE NUMMER AF SYSTEMISK FORUM FINDER DU: FORMANDENS KLUMME Af Susan Harnow OM KAMERAETS ANVENDELSE I ET BØRN- OG FAMILIECENTER Af Kirsten Muus og Jesper Sørensen TIPS TIL AT LÆSE EN FORSKNINGSARTIKEL Af Susanne Bargmann EVIDENS UNDER LUP Af Morten Kallehauge og Kasper Hanghøj OM AT BRUGE HJEMMESIDEN Af Hanne Svensmark LÆSERBREVE Om STOKs økonomi MINDEORD OM W. BARNETT PEARCE Af Jacob Mosgaard BOGANMENDELSE: KONSULENTENS GRØNSPÆTTEBOG Af Lisbeth Villumsen SPISESEDDEL TIL ÅRSMØDET Af Susanne Bargmann og Magnus Ringborg LOKALNYT ANNONCER AKTIVITETSKALENDER 2012 ÅRSMØDE & invitation til at holde workshop SYSTEMISK FORUM NR

4 formandens klumme Af Susan Harnow Formand for STOK Kære medlemmer Jeg håber, I alle er kommet godt i gang med det nye år og mærker, at foråret så småt nærmer sig. Bestyrelsen har siden sidste bladudgivelse haft sit første og konstituerende møde. Det blev et godt og produktivt møde. Det var dejligt at mærke at alle, nye som gamle, har energi i forhold til bestyrelsesarbejdet og masser af gå på mod til fremtidigt arbejde og ideer til udvikling. Bestyrelsen konstituerede sig således at: Anne Saxtorph blev næstformand, Hanne Svensmark blev sekretær, Dorte Nicolaisen, John Gurnæs og Anne Saxtorph arbejder med kursusudvalg, Hanne Svensmark, John Gurnæs, Marianne Bærenholdt og Susan Harnow arbejder med bladet og Dorte Nikolajsen, Lisa Romlund og Signe Bergman tager sig af årsmødet. John Gurnæs har besluttet at deltage i bestyrelsesmøderne i kraft af sin suppleantstatus, det sætter vi stor pris på. Bestyrelsen er opsat på at skabe et STOK, der kan tiltrække medlemmer og i højere grad har fingeren på pulsen. Økonomi og overforbrug Vi har imidlertid en opgave at forholde os til i forhold til foreningens økonomi. Vi er nødt til at rette op på de to sidste års overforbrug. Den forrige bestyrelse har på to år brugt af en formue på kr. Man har blandt andet valgt at gennemføre de to sidste kurser på Maggie Carey forløbet med stort tab. Kirsten Muus retter i dette nummer af bladet en skarp kritik af den foregåendes bestyrelses forvaltning af foreningens midler. Kirsten kommenterer dels på det generelle overforbrug, men også på accept af kopi af bilag og manglende bilag. Fra de to kritiske revisorer fremgår det bl.a., at halvdelen af stikprøverne manglede originale eller helt kvitteringer, og at transportudgifter, kørselsregnskaber, bestyrelsesudgifter bør bliver mere gennemsigtige. Lisbeth Willumsen og Elsebeth Greve, tidligere formand og kasserer har fået Kirsten Muus brev tilsendt med mulighed for kommentarer, og Lisbeth Willumsen har desuden videresendt brevet til Irene Berri, tidligere kasserer. Irene opregner de sidste mange års budgetter, hvor formuen har gået op og ned uden der var grund til samlet bekymring. Desværre har hun ikke medtaget tallene fra sidste års regnskab, som samlet set er udtryk for tabet. Hvorfor har den forrige bestyrelse ikke forsøgt at korrigere for dette? Ved henvendelse om kritikken svarer Lisbeth Willumsen, at de af bestyrelsen trufne beslutninger er sket ved flertalsbeslutninger, hvilket fremgår af referater, og at alle i bestyrelsen er lige ansvarlige. Derudover har hun aldrig selv set bilag for refusion af udgifter, som kun har været tilgængelige for tidligere kasserer og bogholder Elsebeth Greve, den tidligere kasserer, svarer på Kirstens Muus kritik, at regnskabet er godkendt af revisorer og generalforsamling og forholder sig som sådan ikke til overforbruget. Af de referater jeg kan se på nettet, fremgår det ikke, at bestyrelsen har fået forelagt budgetter til fælles drøftelse, ej heller at der er truffet økonomiske beslutninger ud fra prioriterede valg i forhold til en meget slunken kasse. Jeg kan ikke finde et eksempel på noget, man har valgt fra på baggrund af ikke at have råd. I forhold til fælles ansvar er det ikke genkendeligt for de fortsatte bestyrelsesmedlemmer, at tal og økonomi har været tilgængelige for alle, og det er derfor meget dyre bestyrelses-lærepenge at blive klar over, at man for at tage ansvar, når man ikke er enig, skal sikre sig at det bliver ført til referat. For man kan ikke læse uenigheder og forskellige tilkendegivelser i et afstemt referat, som derfor bliver uinteressant. Det har været vigtigt for den nuværende bestyrelse at blive afklarede i forhold til hvilke historier, der kan fortælles om STOK. Jeg har personligt gennemgået både sidste års og forrige års bilag og kontoudtog. Revisors kommentar 4 SYSTEMISK FORUM NR

5 formandens klumme om manglende bilag eller kopier i hver anden stikprøve svarer ikke til halvdelen af bilagene. Det er ikke muligt at få svar på, hvorfor bilag er blevet væk eller kopieret og vi har heller ikke hjemmel til at forfølge nogen. Jeg har drøftet den anvendte praksis både med en ekstern revisor og med en jurist. De er begge stærkt kritiske overfor den anvendte fremgangsmåde, og anbefaler bestyrelsen til radikalt at ændre praksis og til at se fremefter. Økonomi og den nye bestyrelse På bagrund af ovenstående har bestyrelsen derfor besluttet at økonomi er på som fast punkt på dagsordenen, og at alle tal og posteringer er tilgængelige for alle og vil blive fremlagt på hvert eneste bestyrelsesmøde. Foreningen har gennem mange år haft en bogholder ansat, som har hjulpet med bogføring af bilag og opstilling af budget. Vi har opsagt samarbejdet og i stedet indledt et samarbejde med en erfaren revisor til billigere hyre, og som sender os månedsopgørelser over samtlige posteringer, så vi altid kan være helt a jour med vores økonomiske situation. Revisor og jeg har en aftale om, at der fremover altid vil foreligge bilag ved udbetalinger. Vi har på den baggrund også taget stilling til kommende års aktivitet på baggrund af økonomien. Det har været vigtigt for os, at medlemmerne mærkede så lidt som muligt til denne prekære situation. Så ved forskellige forhandlinger og afsøgning af billigere løsninger er det lykkedes os at sikre, at Systemisk Forum og Fokus på familien fortsat udkommer som vanligt. Til gengæld afstår bestyrelse og formand for diverse rejser til nordiske og internationale årsmøder ligesom alle bestyrelsesmøder fremover afholdes privat, så vi kan minimere disse udgifter. Derudover vil der kun blive afholdt kurser, der balancerer økonomisk, og årsmødets niveau vil blive sat efter deltagerantal. Til begge aktiviteter udarbejder vi selvstændige budgetoverslag. Det fremtidige STOK Og derfra tager vi afsæt i den kommende gode historie om STOK, der skal løfte sig og blive vedkommende for mange flere medlemmer. Bestyrelsen har sat en hvervekampagne på skinner og udskrevet en konkurrence blandt de lokale kontaktpersoner om hvem der kan hverve flest mulige nye medlemmer inden næste årsmøde. Pågældende kontaktperson/ kontaktpersoner vil modtage en hemmelig overraskelse på årsmødet. I bestyrelsen har vi givet os ud i en intern konkurrence om, hvem af os der kan hverve flest medlemmer. Det vil I selvfølgelig også komme til at høre om. Som en gestus fra Universitetsforlaget, som har været yderst forstående overfor vores situation, modtager nye medlemmer Fokus på Familien nr. 3 og som en gratis gave. Derudover er vi optaget af at aktiviteterne i STOK i højere grad skal understøtte og supplere hinanden. Således at de kurser, vi vil afholde bliver omtalt og promoveret i bladet. At årsmødets tema bliver understøttet i bladet via forskellige inspirerende artikler, således der bliver en rød tråd i vores fælles arbejde. Vi har indledt et samarbejde med de større uddannelsessteder med henblik på at kunne introducere STOK for nye kommende medlemmer og omvendt tilbyde Systemisk Forum som afsæt for og afprøvning af nye ideer. På sidste årsmøde modtog vi et mandat om at sætte STOKs fremtid til medlemsdebat. Den debat sætter vi på dagsordenen til sommer sammen med de lokale kontaktpersoner, således at vi kan holde diskussionerne i gang frem til årsmødet, hvor vi sammen kan drøfte de forskellige bud. Årsmødet 2012 Årsmødet 2012 er ved at tage form. Glæd dig allerede til et par meget spændende dage! Overskriften bliver Familier, terapi og forskning. Vi kan i skrivende stund løfte sløret for, at svenske Magnus Ringborg vil være hovedoplægsholder og fortælle om tilknytningsteori i forhold til familieterapi. Magnus Ringborg er svensk psykolog og psykoterapeut. Han vil præsentere Attachment Based Family Therapy (ABFT). Teoretisk bygger ABFT på tilknytningsteorier og metodisk bygger den på den strukturelle familieterapitradition. Det er vores ønske at sætte fokus på familien i disse år, hvor der er et øget fokus på individet og individets kognitive færdigheder i terapien. Ved at bringe tilknytningsteorien direkte ind i familieterapien, samt ved at fokusere på relationer og følelser i relationer, mere end på individets kognitioner, udfordrer vi derved både det postmoderne og post-strukturelle, de terapeutiske traditioner, som f.eks. narrativ terapi og Milanoskole- og sprogsystemiske familieterapitraditioner. Bestyrelsen ser det som en del af STOKs forpligtelse til stadighed at sætte fokus på forskellige tilgange til det terapeutiske arbejde og derved sikre løbende refleksion over og udfordring af vores egen praksis og dermed holde øje med, at vi ikke ukritisk underlægger os tidens strømninger. Derudover kommer danske psykolog Susanne Bargmann, som jo er en del af vores forskningsudvalg, og taler om arbejdet med at vise, at det, vi laver, faktisk virker om systemisk og narrativ terapi i en verden hvor evidens er blevet en magtfaktor. Susanne vil fortælle om, hvordan vi igennem formaliseret, løbende feedback fra vores klienter (Feedback InformedTreatment FIT) kan skabe et gen-svar på nutidens evidenskrav. Læs i dette blad yderligere præsentation af Magnus Rinborg og Susanne Bargmann og glæd dig til de næste numre af Systemisk Forum, hvor du yderligere vil blive informeret og inspireret. På bagrund af den nye bestyrelses engagement og fremsyn, og overblikket over vores kommende økonomi, som nu er bæredygtig, ser jeg meget fortrøstningsfuldt og optimistisk på STOKs fremtid. Jeg glæder mig til at være en del af den! På vegne af bestyrelsen, Susan Harnow, Formand SYSTEMISK FORUM NR

6 et samarbejde om kameraets anvendelse Af Kirsten Muus og Jesper Sørensen For denne artikels forfattere har de tekniske medier gennem årene været et betydningsfuldt redskab i arbejdet med mennesker, der har problemer. De har medvirket til at udvide perspektivet og narrativerne for os og finde nye veje. Både når det har handlet om forståelsen af barnet eller den voksne klient, når det har været det relationelle samspil mellem klient og professionel, der var i fokus, og når det har handlet om at høre og se sig selv som professionel og have lyst til at bruge disse iagttagelser til at udvide og forbedre sit professionelle repertoire. At kunne se og høre på en samtale eller et samspil med den distance, en filmoptagelse eller båndoptagelse skaber, giver os som professionelle nogle enestående muligheder, som vi håber, at den systemiske og narrative tilgang vil holde i hævd også i fremtiden. Et samarbejde om kamer anvendelse i et børne- og Mange professionelle inden for børneog familieområdet har i større eller mindre omfang arbejdet med brugen af filmoptagelser i deres uddannelser eller forløb med familier, og en del har udviklet færdigheder i både den praktiske og behandlingsmæssige anvendelse. Andre professionelle har ønsket om at bruge filmoptagelser i deres arbejde, men mangler enten det tekniske udstyr eller det personlige mod, det kan kræve at tage skridtet ud i at bruge kamera i arbejdet. Jeg (Kirsten) har for og sammen med Furesø Skole- og Familiehus gennemført et lille kursus, hvor temaet var at bringe kameraet ind i det daglige arbejde med børn og familier. I den forbindelse blev jeg bl.a. optaget af at forfølge de tekniske hjælpemidlers historie i behandlingsarbejdet. Hvem bruger båndoptager, énvejsspejl, video og filmoptagelser, og hvordan? Og hvorledes har forbindelsen mellem de teoretiske strømninger og anvendelsen af de forskellige tekniske medier været? Historien bag åbningen af det terapeutiske rum og anvendelse af tekniske hjælpemidler starter med Batesons forskningsprojekt og etableringen af Palo Alto gruppen. Det var før videoens dage, men man brugte båndoptagere til at fastholde samtalerne med familier, og man brugte optagelserne til at analysere og gå i detaljer med kommunikationen i familien og kortlægge relationerne. Familien var objektet for iagttagelse, og hensigten med optagelserne var at blive klogere på familien, mens den professionelle selv blev betragtet som relativt uinteressant. Senere i 80'erne med 2. ordens kybernetikken og de postmodernistiske og poststrukturelle strømninger kom énvejsspejlet og kameraet med videooptagelser. Kameraets og menneskets øje rettedes i høj grad mod det, der udvikler sig i samarbejdet mellem klient og professionel. Hvad bringer klienten ind i relationen, hvad er klientens værdier og historier, og hvorledes kobler den professionelle sig til det? Bevægelsen 6 SYSTEMISK FORUM NR

7 et samarbejde om kameraets anvendelse aets familiecenter Kirsten Muus: Socialrådgiver Systemisk, familieterapeutisk uddannelse hos henholdsvis Peter Lang og Martin Little, afsluttet 1988, og hos G. Cecchin og L. Boscolo, afsluttet Arbejdet i ungdomspsykiatrien. Leder af Poppelgården Familiecenter Siden 2006 selvstændig psykoterapeut, underviser og supervisor. Jesper Sørensen: Lærer Diplomuddannelsen i Familieterapi Arbejdet som folkeskolelærer, på behandlingshjem og i dagbehandling. Børne- og familiekonsulent i Farum/ Furesø Kommune siden for den professionelle går i retning af at være i samklang med klienten og væk fra at være en iagttager, hypoteseudvikler og beskriver af klienten. Med denne bevægelse flyttede fokus for kameraet sig selvsagt også i høj grad til den professionelle, og ikke bare den professionelles metodiske færdigheder, men i langt højere grad den professionelles ideer og fordomme. De professionelles ideer og fordomme skrev G. Cecchin sammen med G. Lane og W. Ray en lille interessant bog om The Cybernetics of Prejudices in the Practice of Psychoterapy (Karnac Books 1994). I Michael Whites seneste bog, der er udkommet posthumt, Narrative Practice. Continuing the Conversations (W.W. Norton & Company 2011), har Michael White et kapitel om de vendepunkter, han har oplevet gennem årene i sin praksis. Han nævner fem betydningsfulde vendepunkter og starter med at beskrive, hvad de tekniske hjælpemidler har betydet for hans faglige udvikling. Den tradition for åbenhed og for at kigge kritisk på eget arbejde, som familieterapien havde udviklet, var det, der i første omgang tiltalte ham ved familieterapien, og han er fortsat med at kigge kritisk på eget arbejde gennem hele sit arbejdsliv. Michael White skriver, at videooptagelser har hjulpet ham til at kunne høre og se, hvad han ellers ikke ville have været i stand til at høre og se, og på den måde uden tvivl bidraget betydningsfuldt til et antal andre vendepunkter i hans arbejde. I de senere år har flere af de skoledannende terapeuter haft en mere eksplicit interesse for og fokus på terapeuten selv i supervisionssammenhænge. Bl.a. har Peter Rober og Harlene Anderson interesseret sig for terapeutens indre samtaler (inner conversation). I en supervision, jeg (Kirsten) deltog i hos Peter Rober for nylig, satte han regelmæssigt fokus på egne inner conversations og hans anvendelse af disse i det terapeutiske arbejde. På samme måde kan man i den nyligt udkomne bog Masters of Narrative and Collaborative Therapies (Routledge 2012) læse om både Michael Whites, Harlene Andersons og Tom Andersens understregning af betydningen af opmærksomhed på inner conversations, og Michael White siger bl.a. herom, at han har lagt mærke til, at disse inner conversations har en tendens til at udfolde sig og blive rigere i løbet af en samtale, og denne folden sig ud påvirker terapeutens svar og spørgsmål. Opmærksomhed på inner conversations er ikke ensbetydende med afsløring af indholdet af disse. Vi har som terapeuter et betydeligt ansvar for, hvordan samtaler udvikler sig, og for den effekt samtaler har på menneskers oplevelser af sig selv, på deres identitetskonklussioner og på deres handlinger. Som professionelle påhviler der os et etisk ansvar for effekten af det, vi siger og gør i terapiens navn. Per Jensen har også i en del år interesseret sig for alliancen mellem terapeuten og klienten eller familien (Anderson og Jensen: Innovations in the Reflecting Process, Karnac 2007). Per Jensen er optaget af de narrativer, der forbinder os. Hvilke narrativer forbinder terapeutens SYSTEMISK FORUM NR

8 et samarbejde om kameraets anvendelse personlige og private liv med hans/ hendes terapeutiske praksis. Det har han skrevet en doktorafhandling om i 2008: The Narratives Which Connect A Qualitative Research Approach to the Narratives which Connect Therapists' Personal and Private Lives to their Family Therapy Practices. I arbejdet med denne doktorafhandling har filmoptagelser af samtaler været centrale, og i gennemgangen af disse film er fokus i lige høj grad på familien som på terapeuten. Genstanden for kameraets øje har udvidet og udviklet sig, siden de første familieterapeuter installerede kameraet i det behandlingsmæssige rum. Det er mit indtryk, at kameraet i dag bruges kreativt og på et utal af måder rundt omkring i vores behandlingsinstitutioner, og at både familien og den professionelle kan have udbytte af øjet udefra. På dette kursus om kameraets anvendelse har jeg lagt hovedvægten på den professionelle selv og på den professionelles samarbejde med barnet, den voksne eller familien. Hvad var den enkelte medarbejders holdning til brug af kamera i arbejdet? Hvilke muligheder så medarbejderen og hvilke betænkeligheder eller vanskeligheder så medarbejderen? Hvilke ideer var der i gruppen til, hvordan kolleger kunne være med til at støtte og udvikle brugen af video? Og hvilke narrativer fra den enkeltes personlige og private liv kunne vækkes eller aktiveres i en terapeutisk proces med en klient? Nogle overvejelser om brug af kamera i det daglige arbejde I Furesø Skole- og Familiehus er der spredte erfaringer med brug af optagelser både i skole- og terapisammenhænge og i arbejdet med børn og familier sammen. Flere medarbejdere har en Marte Meo uddannelse. Mange har arbejdet entusiastisk med filmoptagelser i en periode, men er gået i stå igen, og forklaringen har ofte været den besværlige teknik. Med installeringen af faste kameraer og mikrofoner i samtalerummene og med nye tekniske muligheder hvad angår lyd- og billedkvalitet, er det måske blevet nemmere at overvinde de tekniske barrierer, der ofte opleves som bremsende for processen. I efteråret 2011 var jeg (Jesper) sammen med en del kolleger på kursus hos Scott Miller, og det inspirerede os til i højere grad at have fokus på, at klienten er eksperten på, om behandlingen har den rette effekt, om samtalerne har det fokus klienten ønsker, og om klienten føler sig hørt, forstået og respekteret. Vi blev også inspirerede af at høre, at feedback forskningen viser, at feedback fra klienten højner det behandlingsmæssige arbejde, idet behandleren typisk vil medtænke og handle på feedbacken. Kameraoptagelser kan være til stor hjælp for os i arbejdet med at udvikle os som professionelle, og når det er sagt, så ved vi også, at det kan være forbundet med stor sårbarhed at give andre indblik i det terapeutiske rum, i arbejdet med børnene i klasseværelset og i ens praksis. Det har været en central overvejelse på vores arbejdsplads, at det er vigtigt at gøre erfaringer med brug af filmoptagelser med os selv i fokus, dels for at vi kan dygtiggøre os, og dels for at øge vores erfaring med, hvad der forekommer hjælpsomt og brugbart, og hvad der måske virker imod hensigten, når vi har fokus på den proces, der udvikles mellem barnet, den voksne klient og den professionelle. Under vores kursus om brug af kameraet i arbejdet kom det tydeligt frem, at det var af afgørende betydning for medarbejderne at sikre den enkeltes personlige tryghed i forbindelse med at medbringe optagelser fra samtaler til supervision. Medarbejdernes overvejelser handlede især om at have hånd i hanke med egne optagelser og selv kunne formulere og prioritere, hvad der ved en fremvisning skal være fokus på fra både supervisor og kolleger. Ligeledes gav medarbejderne udtryk for, at det var vigtigt, at have indflydelse på formen. Supervisor og kolleger skal derfor have skærpet opmærksomhed på de ønsker og retningslinjer, der formuleres af den, der medbringer en filmoptagelse, og supervisor skal sikre, at det er de retningslinjer, både supervisor og kolleger følger under den feedback, der følger filmfremvisningen. Supervision baseret på filmoptagelser skal med andre ord være fokuseret og afgrænset. Det er vigtigt, at det ikke får karakter af find fem fejl, men retter sig mod tiltag i det terapeutiske samarbejde, der fremmer skabelsen af nye narrativer og synsvinkler, som kan bringe barnet og læreren eller klienten og terapeuten videre. Afhængig af den kontekst, en kameraoptagelse er foregået i, kan vi forestille os forskellige fokusområder i en efterfølgende supervision. Vi har i medarbejdergruppen bl.a. drøftet følgende: Er der overensstemmelse mellem klientens og mine ideer om, hvad klienten beder om hjælp til? Er der noget, jeg skulle gøre mere af eller mindre af? Hvis der er tale om flere klienter f.eks. et par eller en familie får jeg så skabt en passende balance, så alle kommer til orde og føler sig hørt? Er mine egne fordomme, præferencer eller bærende værdier bremsende, eller virker de frigørende for udviklingen af nye narrativer? Overser jeg åbninger? Sørger jeg for at klienten er centreret og at jeg i videst muligt omfang selv er decentreret? Hvordan virker kontakten mellem klienten og mig? I Familiehuset har vi også opgaver med såkaldt støttet samvær, og vi har kort berørt, hvorledes vi kan bruge kameraoptagelser til at hjælpe os med at blive mere afklaret med, hvornår vi er direkte rådgivende, og hvornår vi indgår i en mere dialogbaseret samtale med forældrene efter samværet. Også i vores skolesammenhæng vil vi gerne bruge nogle af de muligheder, kameraet giver. I en supervisionssammenhæng kan vi forestille os et fokus, der læner sig op ad Marie-Nathalie Beaudoins ideer fra bogen The Skill-ionaire in Every Child (Goshawk Publications 2010) og Ben Furmans Børn kan i praksis (Hans Reitzel 2010). Begge forfattere og terapeuter har et ønske om og en vilje til at finde veje til at samarbejde med børn, ligesom de begge har blik for børns ressourcer og særlige evner og har inspirerende ideer til, hvordan disse kan komme til udfoldelse. Ideer som disse har igennem en del år været bærende for skolen i Furesø Skole- og Familiehus, og det ønsker vi, at de fortsat skal være. 8 SYSTEMISK FORUM NR

9 FORSKNINGSGRUPPEN: TIPS TIL AT LÆSE EN FORSKNINGSARTIKEL til at læse en forskningsartikel Forskningsgruppen vil i de næste numre af Systemisk Forum bringe en artikel, som fører læseren lidt længere ind i debatten omkring evidens og forskning. Håbet med artikelrækken er at starte en debat omkring systemisk og narrativ terapi i en verden præget af evidens og forskning. Udover artiklen vil der i hvert nummer ligeledes være nogle konkrete tips til at kunne læse forskningslitteratur kritisk. Nedenfor kommer de første tips. Af: Susanne Bargmann Tip 1: Hvad sammenligner man med hinanden? Når studier sammenligner to behandlingsmetoder med hinanden, for at afgøre hvilken metode er mest effektiv, skal man være særlig opmærksom på, om studiet indebærer en fair sammenligning. Har terapeuterne lige vilkår for at udøve deres metode (f.eks. i forhold til sagspres, adgang til supervision, uddannelse i metoden, osv.). Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, om de undersøgte metoder har samme intensitet eller dosis. En særlig anvendt sammenligning er Metode X sammenlignet med TAU (=sædvanlig behandling). TAU kategorien er en uklar definition, som kan omfatte meget forskellige elementer (psykoedukation, støttende samtaler, gruppesamtaler, mv.). Det betyder at TAU-kategorien ofte ikke vil være en fair sammenligning med Metode X. Eksempel: Metode X sammenlignes med TAU. Terapeuterne der skal udføre Metode X modtager undervisning og supervision af udvikleren af metoden. De får nedbragt deres antal af sager med 35%, for at have tid til fordybelse i metoden. Metoden indbefatter ugentlige familiesamtaler, gruppesamtaler for enkelte familiemedlemmer, støttende individuelle samtaler samt ugentlige telefonopfølgninger de fleste familier er i næsten daglig kontakt med terapeuterne. TAU-terapeuterne får ikke uddannelse eller supervision og har det samme sagspres som før (dvs. 35% flere sager end terapeuterne i Metode X). De tilbyder familierne psykoedukative grupper hver 14. dag kombineret med selvhjælpsgrupper og en familiesamtale 1 gang om måneden. Studiet ender med at vise, at familierne der modtager Metode X klarer sig bedre end familierne der modtager TAU. Herefter konkluderes det at Metode X er mere effektiv en almindelig familiebehandling. Er denne konklusion rimelig? Tip 2: Er der terapeut-forskelle? Når man sammenligner 2 metoder med hinanden f.eks. Metode X med Metode Y, skal man være opmærksom på at forskelle på de to metoder kan skylde andet end metoderne, f.eks. terapeut-faktorer. Eksempel: Metode X sammenlignes med Metode Y. Terapeuterne i Metode X har udviklet metoden, de underviser andre terapeuter i hele verden, og er erfarne og dygtige terapeuter. Terapeuterne i Metode Y har fået en kortere introduktion til metoden og er herefter blevet bedt om at følge manualen. Ved studiets afslutning viser det sig at Metode X har haft den største effekt. I dette tilfælde må man igen forholde sig til om denne konklusion er rimelig= Eller om forskellen på de to metoder kan skyldes terapeutforskelle fremfor metode-forskelle. SYSTEMISK FORUM NR

10 evidens under lup Evidensbevægelsen (Bhatti, Hansen & Rieper 2006) har gjort sit indtog på en lang række fagområder så som medicin, psykologi, pædagogik, socialt arbejde osv. Og med sig har den bragt en heftig debat. Tilhængere har stædigt insisteret på nødvendigheden af og etikken i at dokumentere og anvende det, der virker, mens modstanderne har peget på ensretningens og manualiseringens fatale konsekvenser for empatien, kreativiteten og friheden (Se fx Zachariae 2007 & Søndergaard 2009). Imens har få beskæftiget sig med spørgsmålene: Hvad er evidens egentlig? Hvad kan det bruges til? Og hvordan kan man som narrativ eller systemisk praktiker forholde sig til evidensbevægelsens krav om dokumentation af effekt? Man finder begrebet evidens brugt i to primære og forskellige betydninger, der hver for sig tegner vidt forskellige billeder af, hvad terapi er, og hvordan det virker: Henholdsvis evidensbasering af metode og evidensbaseret praksis. I denne artikel udfolder vi disse to begreber og diskuterer, hvad de betyder og hvad de ikke betyder for psykoterapeutisk praksis. * * Artiklen er ikke akademisk i sin form, og vi benytter kun enkelte referencer undervejs. Det bør dog nævnes, at argumentationen trækker på et interaktionistisk orienteret forskningsfelt, hvor forbindelser mellem viden, social praksis og videnskab tematiseres; særligt Juul Jensen (2007), Latour (1987, 2005), Nissen (2003, 2008), Mol (2002, 2006), Timmermans & Berg (2003). Disse tilgange til evidensproblematikken udfoldes (i relation til narrativ terapi) i en kandidatafhandling fra Institut for Psykologi (Kallehauge & Hanghøj 2009), som kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne. 10 SYSTEMISK FORUM NR

11 evidens under lup Evidens under lup Af Morten Kallehauge og Kasper Hanghøj Evidensbasering af metode Den ene af denne artikels forfattere faldt for nylig i snak med en kollega i kantinen. Ansporet af en avisartikel, vi begge har læst, taler vi inden længe om depression og terapeutiske samtaler. Og på et tidspunkt i samtalen stiller kollegaen det fremragende spørgsmål Men hvorfor laver du ikke kognitiv adfærdsterapi? Det virker jo mod depression. Kollegaen fremsætter her en meget almindelig og accepteret konklusion at kognitiv adfærdsterapi virker ved depression. Bag konklusionen ligger en lang historie, en del antagelser og en masse statistiske beregninger. Og for forståelsen skyld skal de tre fænomener randomiserede kontrollerede forsøg (Randomized Controlled Trial), evidenshierarkiet og systematiske sammenfatninger introduceres. Et randomiseret kontrolleret forsøg 1 er designet, så det bliver muligt at vurdere virkningen af en bestemt indsats. Ideen er simpel. Personer kvalificerer sig til deltagelse ved at præsentere en bestemt lidelse (fx moderat depression), hvorefter de tilfældigt fordeles i to grupper. Den ene gruppe vil modtage en indsats, man ønsker at vurdere, (fx kognitiv terapi) og den anden fx treatment as usual. Målinger af lidelsens symptomer undervejs vil afsløre, hvilken gruppe der klarer sig bedst. Og da det eneste, der adskiller grupperne, er interventionerne, kan forskerne (og sikkert også de fleste skolebørn) vurdere, hvilken metode har haft størst effekt. Men realiteterne er mere komplicerede end ideen. Og de fleste 1 Hvor evidensmodstandere ofte beskylder medicinen for at have opfundet dette forsøgsdesign, er det faktisk udviklet af pædagogiske psykologer i starten af det 20. Årh. (Dehue 2001, 2002). Mere korrekt er det derfor at sige, at det er i medicinen, man har taget forsøget til sig, og set mulighederne i at lave systematiske sammenfatninger eller forskningsoversigter. undersøgelsers udsigelseskraft vil være begrænset af fx fejlkilder eller andre mangler i undersøgelsen. For at udviske begrænsningerne sammenfatter man enkeltstående undersøgelser gennem statistiske meta-analyser (og her kan skolebørnene ikke længere være med) og præsenterer undersøgelserne i såkaldte systematiske forskningsoversigter. Denne opgave varetages fx af Sundhedsstyrelsen. Når undersøgelserne til oversigterne skal udvælges konsulterer man evidenshierarkiet, hvori vidensformer er rangordnet efter deres gyldighed. Evidenshierarkiet findes i flere udgaver, men vil altid rangere metaanalyser og randomiserede kontrollerede forsøg øverst og kvalitative undersøgelser som fx casebeskrivelser nederst. Sikker effekt eller retorisk kortslutning Når en terapeutisk metode så som kognitiv adfærdsterapi kan siges at være evidensbaseret skyldes det altså, at dens effekt over for bestemte diagnoser har kunnet dokumenteres i randomiserede SYSTEMISK FORUM NR

12 evidens under lup...det er en logisk fejlslutning, når evidensbasering sættes lig med effekt i absolut forstand... kontrollerede forsøg og allerhelst i en eller flere systematiske sammenfatninger. Gennem disse forskningsdesigns bliver det muligt at reducere en given terapeutisk metode med alle dens (teoretiske, etiske, tekniske osv.) kompleksiteter til et entydigt og let forståeligt bundlinjetal for dens effekt. Effektmålet får et særligt skær af vished og sikkerhed, idet forskningen lever op til den såkaldte guldstandard, dvs. den indtager toppen af evidenshierarkiet som den bedst mulige forskning. Dermed produceres et særligt sikkert og entydigt grundlag for beslutninger om metodevalg (mere om det senere) samt for legitimering af bestemte metoder. Når kollegaen i eksemplet ovenfor kan hævde, at kognitiv terapi virker mod depression, er det altså ikke alene med sin snusfornuft i ryggen. Alligevel er der sket et meget signifikant spring fra de effektmål forskningen udtrykker, når kollegaen siger, at kognitiv terapi jo virker. Dette skift udtrykker en udbredt tendens i den retorik, som i kølvandet på evidensbevægelsen har vundet frem i de fagpolitiske diskussioner: Det, at en metode har opnået status som evidensbaseret sættes lig med, at metoden simpelthen virker over for bestemte lidelser. I ét spring sættes alle forskningsmæssige kompleksiteter, nødvendige forbehold og de oprindelige kvantitative resultater dermed uden for dagsordenen, og spørgsmål om en metodes virkninger reduceres til et binært, kvalitativt udsagn: Virker terapien eller virker den ikke? Det er en logisk fejlslutning, når evidensbasering sættes lig med effekt i absolut forstand, for den påviste effekt er altid et spørgsmål om kvantitet og procenter, om hvor høj grad af effekt og for hvor mange. Ikke desto mindre gør det virker -retorikken det muligt at legitimere anvendelsen af en bestemt terapeutisk metode alene med henvisning til dens absolutte og uantastelige effekt. Og dermed er en reel debat om terapier og virkninger kortsluttet på forhånd. Hvis man vil have noget at sige til evidensbevægelsens krav om effektdokumentation, må man som minimum nægte denne retorik gyldighed. Man må insistere på, at kompleksiteterne holdes inde i billedet. At ethvert udsagn om at en terapiform er er evidensbaseret, så den virker!, imødegås med spørgsmål om, præcis på hvilket forskningsmæssigt grundlag denne konklusion er draget. Susanne Bargmann giver i denne udgave af Systemisk Forum nogle bud på særligt relevante spørgsmål, der kan stilles i denne sammenhæng. Evidensbaseret praksis Lad os vende os mod, hvad der sker, når evidens møder terapeutisk praksis. På eksempelvis psykologforeningens hjemmeside finder vi i Principerklæring om evidensbaseret psykologisk praksis den anden forståelse af evidensbasering 2. Her defineres en såkaldt evidensbaseret praksis med inspiration fra den amerikanske psykologforening (APA 2006) som en praksis, der integrerer den bedste forskning med klinisk ekspertise, set i sammenhæng med klientens individuelle træk Med den bedste forskning, uddybes det i principerklæringen, refereres til systematiske forskningsoversigter, der dog må suppleres med forskning i interventionsprocesserne. Herunder fx betydningen af alliance, empati. Den kliniske ekspertise dækker over praktikerens teoretiske viden og kliniske færdigheder, mens klientens individuelle træk selvsagt omhandler dennes præferencer, kulturel baggrund, livssituation osv. Lad os tage et eksempel. En mand træder ind ad døren til dit samtalerum og forklarer, at hans læge har bedt ham søge hjælp, fordi han er moderat deprimeret. Som den ansvarlige terapeut griber du Sundhedsstyrelsens forskningsoversigt Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. På side 66 anbefales det at tilbyde patienten psykologisk behandling, der specifikt fokuserer på depression fx kognitiv adfærdsterapi, problemløsningsterapi eller interpersonel terapi (SST 2007). Det fremgår ikke, hvordan disse terapiformer udøves, og 2 I denne definition har evidensbaseret praksis fundet tilslutning i flere europæiske psykologforeninger fx Norge og Holland. 12 SYSTEMISK FORUM NR

13 evidens under lup...en given metode, fx kognitiv adfærdsterapi, er en illusion... der advares mod at udøve terapien uden uddannelse. Som narrativt uddannet terapeut, øjner du to muligheder: Du kan gå ind til din chef med et krav om en uddannelse i fx Interpersonel terapi. Den dag du modtager diplomet for din uddannelse, har manden forhåbentlig fundet anden hjælp. Eller du kan stole på din metode, dine kliniske færdigheder samt mandens tilbagemeldinger. Eksemplet viser os, at evidens fra en systematisk forskningsoversigt som et referenceprogram ikke er direkte omsætteligt i terapeutisk praksis. Er man ikke trænet i en af de tre anbefalede terapiformer, er det vanskeligt som kliniker at benytte anbefalingerne til andet end at bede sin chef om en uddannelse. Forestiller vi os derimod, at et referenceprogram lander på en chefs skrivebord, er udsigterne anderledes. Tidshorisonten er en anden, og anbefalingerne er pludselige gode forslag til, hvilke metoder en organisation skal benytte sig af. Det positive svar på spørgsmålet virker det, som metoden er forsynet med, gør valget simpelt og fjerner nødvendigheden af ekspertviden om etik og teori. Så lidt populært formuleret henvender evidens i form af systematiske forskningsoversigter sig i højere grad til de DJØF ere, der er skudt ind i ledelseslagene de senere år, end til terapeuter. Hvad eksemplet også illustrerer er, at beslutningerne i sidste ende må være op til praktikeren. I definitionen står intet sted, hvordan de tre elementer skal integreres, eller om et enkelt af dem skal prioriteres over de andre 3. Terapeuten ovenfor vil i definitionen aldrig finde klare svar på, hvordan hun konkret skulle gribe samtalerne an kun en forventning om, at hun gjorde det på den bedste måde. Den evidensbaserede praksis ser således ud til at stille flere spørgsmål end den besvarer. Hvad er det egentlig man evidensbaserer? Metode og praksis er ikke det samme. En given praksis er altid mere kompleks, righoldig og mangetydig end den eller de metoder, der benyttes. Og metoden rummer ikke i sig selv noget svar på, hvordan vi må tilpasse den til praksis givne omstændigheder. Teoretisk kan vi præcisere forholdet mellem metode og praksis som følger: a method is a possible practice, or the objectification of a form of practice. (Nissen 2003: 334) Michael Whites formidling af sin terapeutiske praksis gennem bl.a. kurser, optagelser og bøger kan forstås som en sådan objektivering af en bestemt form for praksis, altså en metode, som i kraft af en fortsat distribuering benyttes i terapeutiske praksisser verden over. Metoder bliver på den måde redskaber for praksis, 3 I sygeplejen har denne kritik af evidensbaseret praksis været fremført længe (se fx Rolfe & Gardner 2006). men de er ikke altid lige handy, og for at være anvendelige må de altid i en kreativ, ad hoc proces tilpasses situationen (Nissen 2003) 4. Med sondringen mellem praksis og terapeutisk metode træder to meget væsentlige begrænsninger ved evidensbaseret praksis frem. For det første kan vi præcisere, at det altid er en metode, der evidensbaseres, og aldrig praksis i sin helhed. Det betyder, at løftet om en sikker effekt af en given metode, fx kognitiv adfærdsterapi, er en illusion. For metoden må altid tilpasses en anden kontekst end den forskningssammenhæng, hvori effekten blev påvist. Og da denne tilpasning er en kreativ proces, sker der andet og mere i praksis, end en ren udøvelse af en terapeutisk metode, ligesom praksis kræver mere af terapeuten end en mekanisk anvendelse af metoden. Disse kreative processer er, som vi ser det, særdeles underbelyste og uudforskede i evidensbevægelsens bud på en evidensbaseret praksis. Så med andre ord: Der er ikke evidens for, at evidensbaseret terapi virker (uden for forskningskonteksten). 4 Timmermans & Berg (2003), der har undersøgt udviklingen af evidensbaseret praksis inden for lægevidenskaben, har en tilsvarende pointe: Der kræves en kreativ implementering, hvor der rodes med de evidensbaserede standarder (clinical guidelines), for at de kan anvendes i praksis. SYSTEMISK FORUM NR

14 evidens under lup Morten er psykolog og ansat i projekt TTA (Tilbage Til Arbejde) i Københavns Kommune, hvor han arbejder med arbejdsfastholdelse, samtaleforløb, undervisning og supervision. Han er optaget af narrativ terapi, men arbejder også med fremgangsmåder fra den kognitive adfærdsterapi. Kasper er ansat i Børnefamiliecenter København i Københavns Kommune og arbejder med udsatte børn og familier i Nordvest-kvarteret. Han er uddannet psykolog og trænet i narrativ terapi. For det andet udpeger distinktionen mellem metode og praksis, at metoden ikke er den eneste faktor, som har indflydelse på, om praksis er mere eller mindre virkningsfuld. Faktorer der knytter sig til terapeuten, konteksten, klienten osv. osv. kan have ganske afgørende betydning for virkningen, hvilket begrebet nonspecifikke faktorer bl.a. forsøger at indfange. Men når vi taler om evidensbaseret praksis, har vi med det samme og som regel uden at være bevidste om det antaget, at metoden er det altafgørende virksomme element i praksis. Det er jo dét element, man undersøger i evidensforskningens randomiserede kontrollerede forsøg. I kommende forskningsrelaterede artikler i Systemisk Forum udfoldes, hvordan man kan forske i faktorer, der ikke handler om metoden, herunder særligt terapeutens betydning. Uanset i hvilken betydning man møder begrebet evidens, er viden om forskning og evidensbasering nødvendig, hvis man ønsker sin stemme hørt. Men hvad hvis også forskning i narrativ eller systemisk praksis på længere sigt er en nødvendighed for at undgå marginalisering? Og hvad hvis det betyder indførslen af manualer og diagnoser? Er det så på tide at smide hippiementaliteten overbord? Eller skal dyderne i anderledesheden bibeholdes? 14 SYSTEMISK FORUM NR

15 evidens under lup Referencer APA (American Psychological Association) (2006): American Psychological Association Presidential Task Force on Evidence-based Practice: Evidencebased practice in psychology. I American Psychologist, 61, Bhatti, Y., Hansen, F. H. & Rieper, O. (2006): Evidensbevægelsens udvikling, organisering og arbejdsform -en kortlægningsrapport. København: AKF Forlaget. Dehue, T. (2001): Establishing the Experimenting Society: The Historical Origin of Social Experimentation According to the Randomized Controlled Design. The American Journal of Psychology, 114, 2, Dehue, T. (2002): A Dutch treat: randomized controlled experimentation and the case of heroinmaintenance in the Netherlands. History of the human sciences, 15, 2, Juul Jensen, U. (2007): The Struggle for Clinical Authority: Shifting Ontologies and the Politics of Evidence. BioSocieties, 2, Kallehauge, M. & Hanghøj, K. E. (2009): Virker det? Om forhold mellem viden og praksis i evidensbaseret og narrativ terapi. Kandidatafhandling ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Latour, B. (1987): Science In Action: How to Follow Scientists and Engineers through Society. Cambridge, MA: Harvard University Press Latour, B. (2005): Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network- Theory. Oxford, NY: Oxford University Press. Mol, A. (2002): The body multiple. Ontology in medical practice. Durham: Duke University Press. Mol, A. (2006): Proving or Improving: On Health Care Research as a Form of Self- Reflection. Qualitative Health Research, 16, 3, Nissen, M. (2003): Objective Subjectification: the anti-method of social work. Mind, Culture & Activity, 10, 4, Nissen, M. (2008): Videnskabelighed i praksis. Upubliceret manuskript fra Psyke og Logos konferencen: Vejet og fundet for let? Psykologiens videnskabelighed. Online-adgang (downloadet ): pdf/ Rieper, O. & Hansen, H. F. (2007): Metodedebatten om evidens. København: AKF Forlaget. Onlineadgang (downloadet ): metodedebat_evidens/ Rolfe, G. & Gardner, L. (2006): Toward a geology of evidence-based practice. International Journal of Nursing Studies, 43, pp Sackett, D.L., Rosenberg, W.M.C., Gray, J.A.M. et al. (1996): Evidence based medicine: What it is and what it isn t. BMJ: British Medical Journal, 312, Sundhedsstyrelsen (2007): Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. Søndergaard, P. (2009): Kritik af evidenskravet i psykoterapi. Psykolog Nyt, 8, Timmermans, S. & Berg, M. (2003): The Gold Standard. The Challenge of Evidencebased Medicine and Standardization in Health Care. Philadelphia: Temple University Press. Zachariae, B. (2007): Evidensbaseret psykologisk praksis. Psykolog Nyt, 12, Som medlem kan du logge dig på STOKs hjemmeside og få adgang til flere funktioner. Medlemmer kan læse gamle numre af Systemisk Forum og Fokus på familien på hjemmesiden og der er også mulighed for at læse referater fra bestyrelsens møder. Klikker du på knappen min konto kan du se og redigere i dine medlemsoplysninger. Du kan for eksempel hvad vi meget gerne vil have tilføje din mailadresse. Her kan du også tjekke om du har husket at betale kontingent. Under feltet rediger konto er der også mulighed for at krydse af at dine oplysninger kan ses af andre medlemmer på den åbne medlemsliste. Jo flere medlemmer der har krydset den af, jo bedre en funktion har listen, når vi skal finde hinanden. Under min konto er der også et felt der hedder mine kurser her kan du tilføje arrangementer til kalenderen. Der er vejledninger på hjemmesiden til de forskellige funktioner, men jeg hjælper gerne, hvis der er brug for det. Er der problemer så skriv til mig på så skal jeg hjælpe efter bedste evne. Dette gælder også hvis du har problemer med login eller at huske kodeordet. Hanne Svensmark SYSTEMISK FORUM NR

16 læserbreve ØKONOMI En kommentar til foreningens økonomi fra et gammelt medlem Af: Kirsten Muus (medl. 58)Psykoterapeut/supervisor Tidl. medlem i kursusudvalget i STOK Først til lykke med valget til den nye bestyrelse i STOK, og tak fordi I stiller op til denne opgave. Måske nok en større opgave end jeg lige havde fanget ved første hurtige gennemlæsning af Systemisk Forum. Tak til foreningens nye formand for en visionær og positiv klumme, hvor hun bl.a. skriver, at hun vil gå meget langt for at sikre, at der bliver stor gennemskuelighed i beslutningsgange, og at økonomien er forståelig og acceptabel for alle. Da jeg læste et par sider længere fremme i medlemsbladet, forstod jeg, hvorfor hun skrev det, og det gik op for mig, at foreningen står i en økonomisk meget vanskelig situation. Det viser sig, at den afgåede bestyrelse har set stort på de på generalforsamlingen vedtagne budgetter. På en række poster har den overskredet budgettet og afleveret et underskud i 2010 og 2011, der tilsammen beløber sig til mere end en halv million. Det er mildest talt letsindig omgang med betroede midler. Hvad er de penge brugt til, spørger man sig. Revisor har lavet en alvorlig påtegning, som ryster og forarger mig. Revisor fandt, at der manglede originale kvitteringer i halvdelen af de stikprøver, hun foretog. Uspecificerede kontoudskrifter og selvskrevne bilag fungerede som kvitteringer. Det er ganske enkelt helt og aldeles uacceptabelt. Af referatet fra generalforsamlingen fremgår det ikke, at generalforsamlingen har påtalt forvaltningen af foreningens formue eller drøftet revisors påtegning. Hvorfor mon? Og skal medlemmerne nu bøde for pengemisbruget ved selv at betale for Fokus på Familien? Eller blev det forslag fra den afgående kasserer ikke vedtaget? Pyh ha. Dansk STOK har været på en afstikker. Nu kan vi medlemmer kun ønske foreningen tilbage på sporet, ønske den nye bestyrelse god arbejdslyst og give den vores opbakning i et kommende oprydnings- og opbygningsarbejde. Kommentar til Kirsten Muus brev I Af: Lisbeth Villumsen, tidligere medlem og formand for bestyrelsen Først vil jeg gerne komme med en opklarende oplysning. 4 af de nuværende 6 bestyrelsesmedlemmer har også været en del af den gamle bestyrelse. Jeg har læst alle referater igennem fra de sidste 2 år fra vores arbejde og de beslutninger der er taget; også gengivet i de beretninger, der er afgivet på generalforsamlingen de sidste 2 år. Alt er jo foregået ved flertalsbeslutninger, som det også fremgår at referaterne. Begrundelser for hvorfor egenkapitalen er faldende fremgår at Tidligere kasserer Irene Berris, svar (i dette nr. af Systemisk Forum) om kursfald. Yderligere begrundelser er gengivet i beretningen på generalforsamlingerne. Begrundelser som: A) Det lavere medlemstal i foreningen de sidste år. Mange kommuner er stoppet med at betale for ansattes medlemskab i foreninger. B) Beslutningen om at bruge professionelle (journalist og layout), til at hjælpe med at lave Systemisk Forum, for at få et blad ud, da bladudvalget ikke kunne overkomme opgaven. Det kostede rigtig mange penge i en lang periode, selv om vi sparede rigtig meget, ved at skifte det daværende trykkeri ud, med et der løste opgaven væsentligt billigere) C) Underskud på årsmøde (selv om vi afholdt årsmødet på det billigste hotel, af alle indkomne tilbud.) D) Meget få kursusindtægter i de sidste 2-3 år, fordi kurserne simpelthen blev aflyst, på grund af for få tilmeldinger, eller hvis de ikke kunne give overskud, jævnfør kommissorium for kursusudvalg. Folk ville gerne på de kurser, men begrundede det med manglende bevillinger i kommunerne. Der var og er jo som vi alle ved krise. E) Fokus på familien afregnes det følgende år efter antal medlemmer og antal modtagne blade året før. D.v.s. når der har været færre medlemmer et år, bliver regningen forholdsvis stor det samme år, fordi STOK betaler for det foregående år, hvor der var flere medlemmer. Overvejelser om egenbetaling af bladet blev også oplyst i beretningen fra generalforsamlingen, som er gengivet i tidligere nr. af Systemisk Forum. F) Vi har i nogle år haft en bestyrelse, der dækkede hele landet fra Bornholm og til Nord og Nordvest Jylland. Det er en kæmpe økonomisk post at holde bestyrelsesmøder. Men det må nødvendigvis til, for at bestyrelsen kan lave det 16 SYSTEMISK FORUM NR

17 læserbreve ØKONOMI store ulønnede arbejde som den udfører for foreningen. I Kirstens Muus brev er også nævnt revisorernes påtegning om fund af: Uspecificerede kontoudskrifter og selvskrevne bilag fungerede som kvitteringer. Jeg har ikke hørt andet på bestyrelsesmøderne i de 7 år jeg var med, end at bestyrelsens medlemmer har fået deres udgifter dækket, i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, efter de anvisninger der var. Der er ikke ændres i procedurerne i den periode. Jeg har, som alle andre, set opgørelserne på generalforsamlingen og hørt hvad kassererne har sagt på alle møderne i de 7 år vedrørende økonomi. Jeg har aldrig fysisk set regninger og bilag o.s.v. Det er jo kasserer og revisorer, der gennem årene har set dem. STOK har haft samme revisorer i 10 år. Dette var de nye revisorers første år. Det er, første gang i år, der har været bemærkninger, selv om det er samme anvisningsmåde, der er anvendt i de sidste 7 år. Procedurerne kan vel altid kun fremad, indrettes efter de anvisninger de til en hver tid siddende revisorers bemærkninger giver anledning til.generalforsamlingen godkendte også i år regnskabet efter kasserer Elsebeth Greves gennemgang og forklaringer. Almindelig procedure er altid, at hvis der kommer revisions bemærkninger, retter den kommende bestyrelse ind efter de bemærkninger, med ændringer i anvisninger, hvis der er procedurer, der skal ændres. Det er jeg sikker på den siddende bestyrelse vil gøre. Alt er gengivet i tidligere beretninger på generalforsamlinger som har godkendt beretningen. Kommentarerne her er set og godkendt af afgående bestyrelsesmedlemmer i 2011 tidligere kasserere Irene Berri og Elsebeth Greve, samt at tidligere næstformand Solvejg Rosenkil Nielsen. Kommentar til Kirsten Muus brev II Af: Irene Berri Jeg har læst En kommentar til foreningens økonomi fra et gammelt medlem skrevet af Kirsten Muus, og jeg ønsker hermed at give en kommentar fra en mangeårig kasserer ( ). Jeg vil knytte kommentarer til de forskellige punkter, som Kirsten nævner: Økonomien skal fremover være forståelig og acceptabel for alle. I alle de år jeg har været kasserer, har jeg arbejdet for at bestyrelsen og generalforsamlingen skulle være velorienteret. Økonomi har været et fast punkt på bestyrelsens dagsorden, men har indimellem måttet vige plads for andre og mere presserende punkter efter bestyrelsens beslutning. Den afgående bestyrelse har set stort på de på generalforsamlingen vedtagne budgetter. For det første, så er budgettet ikke en bindende beslutning på generalforsamling, men en forelæggelse af bestyrelsens hensigter for det kommende år, rent økonomisk. For det andet, så har generalforsamlingerne gennem flere år besluttet at bruge af formuen, således at overskuddet ikke behøvede at vokse, men kom medlemmer tilgode på forskellig vis. Herudover kan udviklingen indenfor værdipapirer, som formuen er anbragt i, aflæses i egenkapitalen. Egenkapital: 2003 kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr ,- I alle disse år har kontingentet været uændret og foreningen har haft små 500 medlemmer med nogle udsving. Revisor har lavet en alvorlig påtegning om manglende originale kvitteringer. Jeg har i alle mine år haft to revisorer, som samarbejdede om at godkende regnskabet, og disse to har ikke givet anmærkninger til regnskab og budgetforslag. Jeg har ganske rigtigt ikke forlangt kvittering for kørsel over Storebælt, dels får man ikke en kvittering og dels kendte jeg prisen og vidste hvem, der var nødt til at krydse. Derudover har jeg også stolet på bestyrelsens egne opmålinger af kørte kilometer, og udbetalt kørepenge efter deres oplysninger til mig. Jeg er godt nok ærgerlig over at skulle stå model til ovenstående anklager, efter at have brugt så mange timer på at holde styr på STOK s økonomi gennem så mange år. Jeg ved jo godt at vinderen skriver historien, men jeg er ked af, at vi ikke kan holde os for gode til dette her. De faglige og samarbejdsmæssige problemer, der har været I bestyrelsen har ikke noget med økonomien at gøre. Foto: Beeline SYSTEMISK FORUM NR

18 Mindeord W. Barnett Pearce Af Jacob Mosgaard. W. Barnett Pearce er død. Den 5. november sidste år døde Barnett Pearce, kun 68 år gammel. Han har gennem mange år været et væsentligt navn for os, som er optaget af systemiske og socialkonstruktionistiske ideer og praksisser. Især har hans og Vernon Cronens CMM-teori efterhånden sneget sig ind på konsulent-, organisations- og lederuddannelser over hele verden. I Danmark er han kommet meget gennem de sidste tyve år i flere forskellige sammenhænge, og hans seneste bog var da også skrevet henvendt til danske læsere. Barnett Pearce var professor ved Fielding University i Californien. Ud over sit arbejde her var han aktivt engageret i en række andre projekter: Sit og sin kone Kimberlys eget Pearce Associates, Public Dialogue Consortium, National Coalition for Dialogue and Deliberation samt Kenneth Gergens og Harlene Andersons TAOS Institute. Barnett Pearce var en afholdt underviser, konsulent og facilitator og bliver beskrevet af folk, der kendte ham, med ord som generøs, et stort hjerte, menneskelighed og ikke mindst humor. Alle disse ord genkender jeg, selv om jeg kun har mødt ham gennem hans bøger. Han står bag knap ti bøger samt et hav af artikler, og ud af hans skrevne ord træder en personlig og humoristisk stemme engageret og engagerende. Bogen Kommunikation og skabelsen af sociale verdener fra 2007 er en af de mest inspirerende og mest velskrevne fagbøger, jeg har læst. Barnett Pearces tanker inspirerede og inspirerer fortsat praktikere, måske især inden for det organisatoriske område, men hans teori om Coordinated Management of Meaning kan bruges af professionelle inden for mange andre felter også. Ideerne er præget af en stor naturlighed i kombinationen af teori og praksis, og de afspejler et formidlingsoverskud og et samfundsengagement, som smitter. De aftryk, Barnett Pearce var med til at sætte, forbliver, også efter hans død. Hans insisteren på kommunikationsperspektivet og på, at det er muligt at skabe alternative sociale verdener, vil være noget, i hvert fald jeg vil forsøge at fastholde i min egen teoretiske og levede praksis. Med mig vil jeg som professionel og som menneske tage hans simple, men dog komplekse spørgsmål: Hvad skaber vi sammen? 18 SYSTEMISK FORUM NR

19 BOGANMELDELSE KONSULENTENS GRØNSPÆTTEGRUPPE Konsulentens Grønspættebog Af: Lisbeth Villumsen. Liv via dialog. Konsulentens Grønspættebog. Systemisk og eksistentiel tilgang til konsulentarbejde. Vibe Strøier Vibe Strøier har skrevet en fantastisk bog. Hun har ønsket at skrive en Grønspættebog for konsulenter. Mindet fra barndommens Anders And univers, hvor bogen på 16 linjer kunne give et overblik, og samtidig kunne bogen give præcise retningslinjer for de tre nevøers næste skridt i den situation, de befandt sig i. De blev aldrig ladt i stikken af deres bog. Som Vibe skriver den fungerede både som leksikon, guide og værktøjskasse. Det er hendes håb, at Konsulentens Grønspættebog kan være bare en brøkdel så hjælpsom for konsulenter Jeg tror den bliver meget mere end det. Det er en fantastisk bog. Vibe kombinerer sin store teoretiske viden med den kæmpe store praktiske erfaring hun har, i et let tilgængeligt sprog til gavn for læseren. I det sprog stiller hun skarpt på de psykologiske udfordringer, dilemmaer, glæder, vanskeligheder og den kompleksitet man som proceskonsulent kan møde. Vibe strukturerer bogen ud fra fire paradigmer der henviser til konsulentens position. På bedste metaforiske vis: Hackeren. Dirigenten. Genealogen. Coachen. Positioner der beskrives grundigt i teori og praksis, men også med humor og dejlig håndfasthed, som vi kender Vibe. Der er mange opskrifter undervejs til givne situationer. Opskrifter som det kunne have været godt at kende, dengang hvor jeg selv var i nogle af de genkendelige situationer. Jeg vil gerne anbefale bogen til alle, der arbejder med organisationer privat eller offentligt, men også til alle der er ansat i en. En rigtig velskrevet bog at blive klogere af. SYSTEMISK FORUM NR

20 Årsmøde: spiseseddel Årsmødet Spiseseddel Susanne Bargmann Magnus Ringborg Hvordan kan vi vise, at det vi laver virker? Om systemisk og narrativ terapi i en verden hvor evidens er blevet en magtfaktor. Vores professionelle verden er stærkt påvirket af begreber som: Evidens, effekt, dokumentation, kvalitetssikring, effektivisering, mv. På mange psykoterapeutiske arbejdspladser og i mange behandlingskontekster implementeres evidensbaserede teknikker, hvilket betyder at f.eks. systemiske og narrative ideer får svære kår pga. den begrænsede forskningsmæssige evidens. Oplægget vil fokusere på to temaer: 1. Hvordan kan vi igennem formaliseret, løbende feedback fra vores klienter (Feedback Informed Treatment FIT) skabe et gen-svar på nutidens evidenskrav. 2. Hvordan kan FIT bidrage til den fortsatte udvikling af vores terapeutiske færdigheder? Susanne Bargmann: Susanne Bargmann (www.susannebargmann.dk) er privatpraktiserende psykolog, og arbejder som terapeut, underviser og supervisor. Susanne underviser i Danmark, Skandinavien, Nordeuropa og USA i Feedback Informed Treatment. Susanne er en del af The International Center for Clinical Excellence (www.centerforclinicalexcellence.com), hvor hun samarbejder med Scott D. Miller, Ph.D. samt terapeuter fra hele verden, med fokus på at lære mere om hvordan vi kan udvikle vores terapeutiske færdigheder. Susanne er en del af STOKs forskningsgruppe, og har derudover skrevet adskillige artikler og bogkapitler om anvendelsen af FIT i terapeutisk arbejde. At iscenesætte tilknytning Tilknytningsbaseret familieterapi, ABFT, er en manualiseret og videnskabelig prøvet behandlingsform, specielt udviklet til unge mennesker med depression og selvmordstanker. ABFT har vist sig også at kunne anvendes i forhold til andre problemer f.eks. i forhold til børn, der har oplevet traumer i hjemmet, unge med seksuelle identitetsproblemer samt i forhold til angstproblematikker. Teoretisk bygger tilknytningsbaseret familieterapi på tilknytningsteori og metodisk på strukturel familieterapi. Den afviser den postmoderne klientcentrerede holdning og dens kognitive fokus. ABFT er i stedet direktiv og affektrettet. Magnus Ringborg vil beskrive metoden trin for trin, samt diskutere hvordan den passer ind i den familieterapeutiske tradition og i den skandinaviske behandlingskontekst. Vel mødt! Magnus Ringborg: leg. psykolog, leg. psykoterapeut. 20 SYSTEMISK FORUM NR

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center

Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark. Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Perspektiver for psykoterapeutisk forskning i Danmark Per Sørensen Centerchef, overlæge, ph.d. Psykoterapeutisk Center Forskning i psykoterapi i Danmark Hvad er psykoterapi? Hvad er forskning i psykoterapi?

Læs mere

Referat Generalforsamling, November 2010 STOK

Referat Generalforsamling, November 2010 STOK Referat Generalforsamling, November 2010 STOK Der lægges ud med fællessang; Hele verden fra forstanden af Steffen Brandt, TV2 Velkomst af Lisbeth Villumsen. Dagsorden: Pkt. 1 Valg af dirigent: Thorkild

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder

Etikregler. Dansk Psykoterapeut forening. Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Etikregler Dansk Foreningen af uddannede psykoterapeuter og psykoterapeutiske uddannelsessteder Admiralgade 22, st. tv. 1066 København K Tlf. 70 27 70 07 kontakt@dpfo.dk dpfo.dk Etik Dansk Foreningens

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads,

UDEN FOR EETIKKEN. Jeg har. over et flerårigt forløb været i kontakt med en psykologarbejdsplads, Synspunkt Af Ebbe Lavendt UDEN FOR På en stor dansk psykologarbejdsplads sker der systematiske brud på de etiske principper. Skyldes det ressourcemangel eller befinder stedet sig bare uden for etikken?

Læs mere

Psykoterapi og erkendelse

Psykoterapi og erkendelse Psykoterapi og erkendelse Terapiserien Bøger om spændende og aktuelle psykoterapeutiske metoder og praksisområder, skrevet af førende danske og udenlandske forskere og klinikere. Foreløbig er udkommet:

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015

Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 Velkommen til FORSA generalforsamling 2015 FORSA Generalforsamling 2015 (Kl. 16.15-18.00) Dagsorden Valg af dirigent og referent Bestyrelsens beretning Indkomne forslag Regnskab 2014 Kommentarer fra kritisk

Læs mere

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv.

Vision: at påvirke den sygeplejefaglige udvikling med udgangspunkt i patientens perspektiv. Referat fra Generalforsamling Fagligt Selskab for udviklingssygeplejersker og kliniske oversygeplejersker Den 29. september 2009 på Helnan Marselis Hotel, Århus. Dagsorden: 1. Valg af dirigent 2. Valg

Læs mere

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige

Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige Dansk Psykolog Forenings Selskab for Børnesagkyndige BERETNING FOR 2015 Indledning I 2015 har de børnesagkyndige psykologers arbejde for en gangs skyld ikke givet anledning til større debat i medierne.

Læs mere

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN

folkeskolen.dk Tema: Læringsmål DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Tema: Læringsmål 6 DECEMBER 2013 SKOLEBØRN Hvor skal jeg hen? Hvor er jeg nu? Hvad er næste skridt? Seks ud af ti forældre oplever, at der ikke er opstillet mål for, hvad deres barn skal lære i skolen.

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Vedtægter for idrætsforeningen Lavia København

Vedtægter for idrætsforeningen Lavia København Vedtægter for idrætsforeningen Lavia København Oversigt: 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Idrætten 4 Medlemskab 5 Indmeldelse 6 Udmeldelse 7 Udelukkelse og eksklusion 8 Lavia Nyt 9 Generalforsamling 10 Ordinær

Læs mere

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe.

Det gør også at vi til stadighed er meget optaget af at sætte Revalidering i fokus og dermed selvfølgelig også vores faggruppe. Formandens beregning i Revalideringsfaggruppen Generalforsamling 16.april 2015 i Odense 1. Velkommen til Generalforsamling i Revalideringsfaggruppen 2015 Mit navn er Hanne Poulsen. Som faggruppeformand

Læs mere

VEDTÆGTER for effektivitet.dk

VEDTÆGTER for effektivitet.dk VEDTÆGTER for effektivitet.dk 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er effektivitet.dk, og dens hjemsted er København. 2. Mission Vi skaber et fundament for faglig udvikling og networking gennem formidling

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter Grøn overstregning = tilføjelse/ændring. Gul overstregning = kommentar, som ikke skal med i selve vedtægterne. Rød overstregning = bortfalder. 1 NAVN OG HJEMSTED Det Danske Saunaselskabs Gamle vedtægter

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk.

Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Vedtægter for Coronet Club Danmark / www.coronetclub.dk. 1. Klubbens navn, adresse og mærke: Klubbens navn er Coronet Club Danmark / coronetclub.dk. Adressen er den til enhver tid siddende formands adresse.

Læs mere

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde

Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde Frivillighåndbog Bestyrelsesarbejde 1 Indhold Bestyrelsens arbejde... 3 Generalforsamling og bestyrelse... 3 Bestyrelse... 3 Formandsposten... 4 Næstformandsposten... 4 Kassereren... 5 Sekretæren... 5

Læs mere

Vedtægter for teaterforeningen Nørrebro Musicalteater Teaterforening

Vedtægter for teaterforeningen Nørrebro Musicalteater Teaterforening Vedtægter for teaterforeningen Nørrebro Musicalteater Teaterforening 1. Foreningens navn og formål. Stk. 1. Foreningens navn er Nørrebro Musicalteater Teaterforening. Stk. 2. Foreningens formål er på amatørbasis

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

VEDTÆGTER DANSK PATCHWORK FORENING

VEDTÆGTER DANSK PATCHWORK FORENING August 2014 Dansk Patchwork Forening blev dannet på en stiftende generalforsamling i Middelfart den 12. april 1986. 1 Foreningens navn 1.1 Foreningens navn er Dansk Patchwork Forening. I international

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt

Respondenter: Undervisende praktikvejledere i Læringscenter Midt Rapport vedr. evaluering af praktikvejledernes udbytte af underviserrollen i Læringscenter Midt vedr. projekt: Kompetenceudvikling for praktikvejledere indenfor socialog sundhedsassistentuddannelsen Hvad:

Læs mere

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013

Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 Resume af kortlægning af indsatsen for børn som pårørende i psykiatrien Psykiatri Skåne og Region Hovedstadens Psykiatri maj 2013 1 Forskning viser, at mindst 30 % af brugerne i voksenpsykiatrien er forældre

Læs mere

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst.

Tilbyd kognitiv adfærdsterapeutiske behandlingsprogrammer til børn og unge med socialfobi, separationsangst eller generaliseret angst. Centrale budskaber Sundhedsstyrelsen, 2016. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Kategori: Faglig rådgivning Version: Publiceringsversion Versionsdato: 11.10.2016 Format: PDF ISBN

Læs mere

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte

Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med

Læs mere

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013

Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Årsberetning for Samværs- og Aktivitetsstedet Hjorten 2012-2013 Evaluering af mål A: Fokus på brugerindflydelse På Hjortens årlige seminar på Sølyst tilbage i 2011 var der generel enighed om, at der er

Læs mere

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011

Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Beretning; regnskab i Adoption & Samfunds lokalforening hovedstaden for regnskabsåret 2010-2011 Regnskabet er opdelt i 3. Den første er selve regnskabet, hvor udgifter og indtægter, bankkonto og saldo

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev

Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev Projekt Børn som pårørende Nyhedsbrev I dette nyhedsbrev kan du læse om hvad der sker netop nu i projekt Børn som pårørende i psykiatrien. Projekt Børn som pårørende i psykiatrien er et tre årigt samarbejdsprojekt

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Gentlemen s Finest. Forretningsorden. Snaregade 12, København K finest.dk finest.dk

Gentlemen s Finest. Forretningsorden. Snaregade 12, København K finest.dk  finest.dk Gentlemen s Finest Forretningsorden Snaregade 12, 1 1205 København K gf@gentlemens- finest.dk www.gentlemens- finest.dk 2 1. For bestyrelsen 1.1. Bestyrelsesarbejde 1.1.1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

ALLE HUSKER ORDET SKAM

ALLE HUSKER ORDET SKAM ALLE HUSKER ORDET SKAM Center for Kompetenceudvikling i Region Midtjylland lod sig inspirere af to forskere, der formidlede deres viden om social kapital, stress og skam og den modstand mod forandringer,

Læs mere

Læservejledning til resultater og materiale fra

Læservejledning til resultater og materiale fra Læservejledning til resultater og materiale fra Forsknings- og udviklingsprojektet Potentielt udsatte børn en kvalificering af det forebyggende og tværfaglige samarbejde mellem daginstitution og socialforvaltning

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0

Aktionslæring. Læremiddelkultur 2,0 Læremiddelkultur 2,0 Dialogseminar d. 23.02.2009 Odense Fase 2: sprojekt Formål: At udvikle en didaktik 2,0 der kan matche udfordringerne i en læremiddelkultur 2,0 Resultat: En ny didaktik forstået bredt

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen

Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen Susanne Bøgeløv Storm ALLE Gør dine elever aktive i diskussioner på klassen med vurderingsøvelser om forfatteren Susanne Bøgeløv Storm leder og indehaver af Æstetisk Læring Susanne er undervisningskonsulent,

Læs mere

Vedtægter for Tåstrup Gymnastik forening. Pr. Februar 2012

Vedtægter for Tåstrup Gymnastik forening. Pr. Februar 2012 for Tåstrup Gymnastik forening Pr. Februar 2012 Vedtægter. 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er, og dens hjemsted er Høje Taastrup Kommune. 2 Formål. Foreningens formål er, at udbrede kendskabet og

Læs mere

Indstilling til nye vedtægter

Indstilling til nye vedtægter Indstilling til nye vedtægter Bestyrelsen indstiller til generalforsamlingen at vedtage nye vedtægter for foreningen Danske Journaliststuderende RUC. Baggrund: Foreningens vedtægter er efterhånden mange

Læs mere

Gentlemen s Finest. Forretningsorden. Snaregade 12, København K finest.dk finest.dk

Gentlemen s Finest. Forretningsorden. Snaregade 12, København K finest.dk  finest.dk Gentlemen s Finest Forretningsorden Snaregade 12, 1 1205 København K gf@gentlemens- finest.dk www.gentlemens- finest.dk 2 1. For bestyrelsen 1.1. Bestyrelsesarbejde 1.1.1. Bestyrelsen træder sammen umiddelbart

Læs mere

Vedtægter for Selskabet Interkulturel psykologi

Vedtægter for Selskabet Interkulturel psykologi 7. december 2016 Den nuværende styrelse i Selskabet Interkulturel Psykologi ønsker at modernisere selskabets vedtægter, således at de bliver mere tidssvarende, psykologrelevante og praktisk udførlige,

Læs mere

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis

Læreres Læring. Aktionsforskning i praksis Læreres Læring Aktionsforskning i praksis 1 Læreres Læring - aktionsforskning i praksis Martin Bayer Mette Buchardt Jette Bøndergaard Per Fibæk Laursen Lise Tingleff Nielsen Helle Plauborg 1. version,

Læs mere

BESTYRELSESMØDE. Anette, Uffe, Lars, Ulla og Steen (via Skype)

BESTYRELSESMØDE. Anette, Uffe, Lars, Ulla og Steen (via Skype) BESTYRELSESMØDE Sted: Værløse Dato: 12.03.2014 Deltagere: Anette, Uffe, Lars, Ulla og Steen (via Skype) Ikke mødt: Afbud: Referent: Ulla Dagsorden Valg af referent... 2 Mikkel Gundersen har valgt at gå

Læs mere

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER

FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER FORSLAG TIL VEDTÆGT FOR FRIVILLIGE FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Som en hjælp til nye foreninger, har Center for Kultur, Idræt og Sundhed udarbejdet et forslag til, hvordan en foreningsvedtægt kan opbygges.

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde

Villa Venire Biblioteket. Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi. Vidensamarbejde Af Marie Martinussen, Forsker ved Aalborg Universitet for Læring og Filosofi Vidensamarbejde - Når universitet og konsulenthus laver ting sammen 1 Mødet Det var ved et tilfælde da jeg vinteren 2014 åbnede

Læs mere

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum

Iktyosisforeningens 10 års jubilæum IKTYOSISFORENINGEN Iktyosis en gruppe af arvelige hudsygdomme Iktyosisforeningens 10 års jubilæum sommerarrangement 1.-2. juni 2013 på Hvidbjerg Strand Iktyosisforeningen har i år eksisteret i 10 år. Det

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen.

FORENINGSVEDTÆGTER. Under forbehold af endelig godkendelse fra bestyrelsen kan enhver person optages som aktivt/ passivt medlem af idrætsforeningen. FORENINGSVEDTÆGTER 1. Foreningens navn Foreningens navn er Sædding-Guldager Idrætsforening Fodbold. Dens hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningen er medlem af JBU og derigennem DBU samt DIF. Desuden er

Læs mere

Overgreb mod børn og unge

Overgreb mod børn og unge Overgreb mod børn og unge En kortlægning af lovende praksis på området www.vive.dk Introduktion og metode VIVE har foretaget en kortlægning af, hvilke praksisser der anvendes i indsatsen til børn og unge,

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Eurasier Klub Danmark

Eurasier Klub Danmark Eurasier Klub Danmark Stiftet den 09. september 2007 Samarbejdende specialklub med Dansk Kennel Klub Referat af: Generalforsamling i Eurasier Klub Danmark Tid: 31. maj 2014, kl. 17.00 Sted: Kennel Tværskov,

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973

Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973 Vedtægter for Grundejerforeningen Falen af 1973 Som vedtaget den 26. april 2014 1 Navn og hjemsted Stk. 1: Foreningens navn er Grundejerforeningen Falen af 1973 Stk. 2: Foreningen har hjemsted Falen i

Læs mere

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler

Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler Vurdering af kvalitative videnskabelige artikler For at springe frem og tilbage i indtastningsfelterne bruges Piletasterne-tasten, op/ned (Ved rækken publikationsår/volume/nummer og side brug TAB/shift-TAB)

Læs mere

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30)

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Mette Leth, Sonja Vinkler, Eva Ejlersen Wæhrens, Lisa Østergård, Helle Dreier, Kirsten Petersen,

Læs mere

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med?

Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer. Hvilke problemstillinger arbejdes der med? Det Videnskabelige Råd ved Center for Kliniske retningslinjer Hvilke problemstillinger arbejdes der med? 1 Det Videnskabelige Råd Skal rådgive i forhold til metodiske og forskningsmæssige problemstillinger

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune.

1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. VEDTÆGTER 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Sejlklubben Hundige Strand (S.H.S.). Dens hjemsted er Hundige Havn i Greve kommune. 2 Foreningens formål Foreningens formål er at varetage medlemmernes

Læs mere

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik

Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Nyt projekt om mentaliseringsbaseret pædagogik Opholdsstedet Aabyhus arbejder det kommende år med at omsætte mentalisering til hverdagen Af Maja Nørgård Jacobsen, psykolog I arbejdet med traumatiserede

Læs mere

Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt Dagsorden 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent og referent 3. Formandens beretning og

Læs mere

Vedtægter for Varde Svømmeklub

Vedtægter for Varde Svømmeklub Vedtægter for Varde Svømmeklub 1 NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Varde Svømmeklub. Foreningen er stiftet den 31. august 2005, og har hjemsted i Varde Kommune. Foreningen er medlem af DGI og Dansk

Læs mere

Hvis din hest er død - så stå af

Hvis din hest er død - så stå af Hvis din hest er død - så stå af Coaching for lærere og pædagoger KARINA LANGE Akademisk Forlag 01-168_9788750041634.indd 1 27/01/10 13:19:18 Hvis din hest er død så stå af. Coaching for lærere og pædagoger

Læs mere

Sådan kommer du i gang i MAGIC:

Sådan kommer du i gang i MAGIC: Sundhedsstyrelser tester et nyt online system til udgivelse af retningslinjer MAGIC, som bruges af flere internationale sundhedsfaglige aktører. Dette er en kort vejledning til: - Sådan kommer du i gang

Læs mere

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq

Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq Klatreklubben Aapakaaq [ Sidst opdateret juni, 2011] Vedtægter for Klatreklubben Aapakaaq 1. Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Klatreklubben Aapakaaq. Dens hjemsted er Nuuk, Kommuneqarfik

Læs mere

Vejledning til opfølgning

Vejledning til opfølgning Vejledning til opfølgning Metoder til opfølgning: HVAD KAN VEJLEDNING TIL OPFØLGNING? 2 1. AFTALER OG PÅMINDELSER I MICROSOFT OUTLOOK 3 2. SAMTALE VED GENSIDIG FEEDBACK 4 3. FÆLLES UNDERSØGELSE GENNEM

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER

ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER ADVOKATFIRMA RED BARNET UNGDOM VEDTÆGTER INDHOLDSFORTEGNELSE 1 NAVN OG FORMÅL... 3 2 MEDLEMMER... 3 3 MYNDIGHEDER... 4 4 LANDSMØDE... 4 5 EKSTRAORDINÆRT LANDSMØDE... 6 6 VALG AF BESTYRELSE... 7 7 BESTYRELSEN...

Læs mere

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau

5-årig læreruddannelse. Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau 5-årig læreruddannelse Principper for en 5-årig læreruddannelse på kandidatniveau Indledning Der er bred enighed om, at der er behov for at styrke lærernes kompetencer og vidensgrundlag markant. Kravene

Læs mere

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision

Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Uddannelse i systemiske - løsningsfokuserede samtaler og supervision Fra Februar 2014 til februar 2015 Uddannelsens målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer med en grunduddannelse indenfor det

Læs mere

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN:

REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: REFERAT AF SYVENDE ORDINÆRE GENERALFORSAMLING I DANSK TEX-BRUGERGRUPPE 24. SEPTEMBER 2005 PÅ DATALOGISK INSTITUT, AARHUS UNIVERSITET DAGSORDEN: 1. Valg af dirigent og referent 2. Godkendelse af dagsorden

Læs mere

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713

VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713 VEDTÆGTER FOR HOLBÆK CYKELSPORT 170713 1. Holbæk Cykelsport Klubbens navn er HOLBÆK CYKELSPORT og har hjemsted i Holbæk kommune og på klubhusets adresse. 2. Vision, mission og målsætning. Klubbens vision

Læs mere

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde?

Jeg ved det ikke. Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Jeg ved det ikke Hvordan kan vi forstå, hvad det kan handle om, og hvad kan vi så tilbyde? Spørg barnet De bedste kurser, vi kan gå på, er hos dem, vi arbejder med Børn er typisk objekter, der bliver studeret

Læs mere

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken.

Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. Forslag til ændringer af vedtægterne for Grundejerforeningen Glenshøjparken. På de næste sider følger de fulde vedtægter. Der hvor bestyrelsen foreslår ændringer, er den nuværende tekst markeret med kursiv,

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse

Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse Standardvedtægt for Epilepsiforeningens kredse 1 Navn Kredsens navn er: Epilepsiforeningen Kredsen er stiftet den under navnet: Kredsens geografiske område er kommuner Kredse under Epilepsiforeningen er

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen

Villa Venire Biblioteket. Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S. KAN et. - Sat på spidsen i Simulatorhallen Af Heidi Sørensen og Louise Odgaard, Praktikanter hos Villa Venire A/S KAN et - Sat på spidsen i Simulatorhallen 1 Artiklen udspringer af en intern nysgerrighed og fascination af simulatorhallen som et

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter. Den 8. oktober 2011-10-12 Kl.11.00 Æblevej 2, 3390 Hundested

Referat af bestyrelsesmøde i Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter. Den 8. oktober 2011-10-12 Kl.11.00 Æblevej 2, 3390 Hundested Haraldsted den 11. oktober 2011 Til stede: Thorkild, Aase, Marianne, Lisbeth webmaster: Jørgen Etisk udvalg: Lotte Messeudvalg: Susan Weber Ikke tilstede: Anne Mette, Nina (bogholder) Dagsorden 1. Valg

Læs mere

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet

Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Side 1/5 Referat af DK-TUG Generalforsamling lørdag den 28. september 2002, Datalogisk Institut, Aarhus Universitet Før selve referatet

Læs mere

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl

Det ved vi om. Skoleledelse. Af Lars Qvortrup. Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Det ved vi om Skoleledelse Af Lars Qvortrup Redaktion: Ole Hansen og Thomas Nordahl Lars Qvortrup Det ved vi om Skoleledelse 1. udgave, 1. oplag, 2011 2011 Dafolo Forlag og forfatteren Ekstern redaktion:

Læs mere

Metodedebatten om evidens

Metodedebatten om evidens Metodedebatten om evidens Temadagen Evidensbaseret biblioteksudvikling d. 30/3-2011. Olaf Rieper Forskningschef i AKF Anvendt KommunalForskning www.akf.dk Oplæggets struktur Begrebet evidens Evidensdebattens

Læs mere

"Mød dig selv"-metoden

Mød dig selv-metoden "Mød dig selv"-metoden af Bjarne W. Andresen En lille plante løfter en tung sten for at kunne udfolde sig til sit fulde potentiale. Egå Engsø forår 2014. Bjarne W. Andresen 1. udgave. Aarhus, april 2015

Læs mere

SPOT PÅ SPILLERAGENTER

SPOT PÅ SPILLERAGENTER SPOT PÅ SPILLERAGENTER Af Martin Bager & Lean Bach - bragt i Spillernyt, marts 2011 Agenter fylder mere og mere på den danske håndboldscene på godt og ondt. Martin Bager og Lean Bach er suppleanter i Håndbold

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere