LÆS BL.A. OM: KAMERAETS ANVENDELSE I ET BØRNE- OG FAMILIECENTER NYT FRA FORSKNINGSGRUPPEN EVIDENS UNDER LUP MINDEORD OM W.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "LÆS BL.A. OM: KAMERAETS ANVENDELSE I ET BØRNE- OG FAMILIECENTER NYT FRA FORSKNINGSGRUPPEN EVIDENS UNDER LUP MINDEORD OM W."

Transkript

1 årgang NR. 2 MEDLEMSBLAD FOR Dansk forening for systemisk og narrativ terapi og konsultation LÆS BL.A. OM: KAMERAETS ANVENDELSE I ET BØRNE- OG FAMILIECENTER NYT FRA FORSKNINGSGRUPPEN EVIDENS UNDER LUP MINDEORD OM W. BARNETT PEARCE KONSULENTENS GRØNSPÆTTEBOG

2 KONTAKTINFO Dansk forening for systemisk og narrativ terapi og konsultation Bestyrelsen Lokale kontaktpersoner Susan Harnow (formand) Kontorvej 49, 2860 Søborg Anne Saxtorph (næstformand) Dorte Nikolajsen (kasserer indmeldelse og kontingent) Hanne Svensmark Signe Bergman Johansen Nordjylland Hanne Svensmark Vestjylland Mette Westergaard Østjylland Bodil Burian Sydjylland Martin Oksbjerg Fyn Cathrine Dejgaard København Marianne Bærenholdt Sydsjælland Ulla Fæster Judith Klitgaard Bornholm Solvejg Rosenkilde Nielsen Lisa Romlund John Gurnæs (1. suppleant) Ulla Fæster (2. suppleant) Medlemskab og priser Personligt medlemskab 550,- Institutions-medlemskab 1200,- Studerende 350,- Sambo (oplys sambos navn) 300,- Obs. Alle postforsendelser sendes kun til én i husstanden. Kontingentet indbetales på: Reg.nr.: 1199 Kontonr.: v. Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Samtidig sender du en mail til med datoen for din indbetaling. systemisk forum Ansvarshavende redaktør: Hanne Svensmark Bladudvalg: Marianne Bærenholdt, Susan Harnow, John Gurnæs ISBN Manuskripter sendes til: Materiale sendes som vedhæftet fil på . Annoncer som pdf-fil og artikler i Word. Artikler skal ledsages af et foto i høj opløsning og en kort beskrivelse af forfatteren. Annoncepriser for medlemmer: 1/1 side: kr. 1/2 side: kr. 1/4 side: kr. 1/8 side: 500 kr. Priser for ikke-medlemmer forhandles. Hjemmeside: Webmaster: Hanne Svensmark Deadlines 2012: 01.06, , Af hensyn til rettidig udgivelse af bladet bedes artikler, annoncer, lokalnyt mv., være os i hænde inden deadline. Bladet udkommer 4-6 uger efter deadline Oplag: 700 stk. Udsendes til alle medlemmer af foreningen Dansk forening for Systemisk og Narrativ Terapi og Konsultation. Layout: Grafisk Plus Tryk: Typo Graphic 2 SYSTEMISK FORUM NR

3 INDHOLD I DETTE NUMMER AF SYSTEMISK FORUM FINDER DU: FORMANDENS KLUMME Af Susan Harnow OM KAMERAETS ANVENDELSE I ET BØRN- OG FAMILIECENTER Af Kirsten Muus og Jesper Sørensen TIPS TIL AT LÆSE EN FORSKNINGSARTIKEL Af Susanne Bargmann EVIDENS UNDER LUP Af Morten Kallehauge og Kasper Hanghøj OM AT BRUGE HJEMMESIDEN Af Hanne Svensmark LÆSERBREVE Om STOKs økonomi MINDEORD OM W. BARNETT PEARCE Af Jacob Mosgaard BOGANMENDELSE: KONSULENTENS GRØNSPÆTTEBOG Af Lisbeth Villumsen SPISESEDDEL TIL ÅRSMØDET Af Susanne Bargmann og Magnus Ringborg LOKALNYT ANNONCER AKTIVITETSKALENDER 2012 ÅRSMØDE & invitation til at holde workshop SYSTEMISK FORUM NR

4 formandens klumme Af Susan Harnow Formand for STOK Kære medlemmer Jeg håber, I alle er kommet godt i gang med det nye år og mærker, at foråret så småt nærmer sig. Bestyrelsen har siden sidste bladudgivelse haft sit første og konstituerende møde. Det blev et godt og produktivt møde. Det var dejligt at mærke at alle, nye som gamle, har energi i forhold til bestyrelsesarbejdet og masser af gå på mod til fremtidigt arbejde og ideer til udvikling. Bestyrelsen konstituerede sig således at: Anne Saxtorph blev næstformand, Hanne Svensmark blev sekretær, Dorte Nicolaisen, John Gurnæs og Anne Saxtorph arbejder med kursusudvalg, Hanne Svensmark, John Gurnæs, Marianne Bærenholdt og Susan Harnow arbejder med bladet og Dorte Nikolajsen, Lisa Romlund og Signe Bergman tager sig af årsmødet. John Gurnæs har besluttet at deltage i bestyrelsesmøderne i kraft af sin suppleantstatus, det sætter vi stor pris på. Bestyrelsen er opsat på at skabe et STOK, der kan tiltrække medlemmer og i højere grad har fingeren på pulsen. Økonomi og overforbrug Vi har imidlertid en opgave at forholde os til i forhold til foreningens økonomi. Vi er nødt til at rette op på de to sidste års overforbrug. Den forrige bestyrelse har på to år brugt af en formue på kr. Man har blandt andet valgt at gennemføre de to sidste kurser på Maggie Carey forløbet med stort tab. Kirsten Muus retter i dette nummer af bladet en skarp kritik af den foregåendes bestyrelses forvaltning af foreningens midler. Kirsten kommenterer dels på det generelle overforbrug, men også på accept af kopi af bilag og manglende bilag. Fra de to kritiske revisorer fremgår det bl.a., at halvdelen af stikprøverne manglede originale eller helt kvitteringer, og at transportudgifter, kørselsregnskaber, bestyrelsesudgifter bør bliver mere gennemsigtige. Lisbeth Willumsen og Elsebeth Greve, tidligere formand og kasserer har fået Kirsten Muus brev tilsendt med mulighed for kommentarer, og Lisbeth Willumsen har desuden videresendt brevet til Irene Berri, tidligere kasserer. Irene opregner de sidste mange års budgetter, hvor formuen har gået op og ned uden der var grund til samlet bekymring. Desværre har hun ikke medtaget tallene fra sidste års regnskab, som samlet set er udtryk for tabet. Hvorfor har den forrige bestyrelse ikke forsøgt at korrigere for dette? Ved henvendelse om kritikken svarer Lisbeth Willumsen, at de af bestyrelsen trufne beslutninger er sket ved flertalsbeslutninger, hvilket fremgår af referater, og at alle i bestyrelsen er lige ansvarlige. Derudover har hun aldrig selv set bilag for refusion af udgifter, som kun har været tilgængelige for tidligere kasserer og bogholder Elsebeth Greve, den tidligere kasserer, svarer på Kirstens Muus kritik, at regnskabet er godkendt af revisorer og generalforsamling og forholder sig som sådan ikke til overforbruget. Af de referater jeg kan se på nettet, fremgår det ikke, at bestyrelsen har fået forelagt budgetter til fælles drøftelse, ej heller at der er truffet økonomiske beslutninger ud fra prioriterede valg i forhold til en meget slunken kasse. Jeg kan ikke finde et eksempel på noget, man har valgt fra på baggrund af ikke at have råd. I forhold til fælles ansvar er det ikke genkendeligt for de fortsatte bestyrelsesmedlemmer, at tal og økonomi har været tilgængelige for alle, og det er derfor meget dyre bestyrelses-lærepenge at blive klar over, at man for at tage ansvar, når man ikke er enig, skal sikre sig at det bliver ført til referat. For man kan ikke læse uenigheder og forskellige tilkendegivelser i et afstemt referat, som derfor bliver uinteressant. Det har været vigtigt for den nuværende bestyrelse at blive afklarede i forhold til hvilke historier, der kan fortælles om STOK. Jeg har personligt gennemgået både sidste års og forrige års bilag og kontoudtog. Revisors kommentar 4 SYSTEMISK FORUM NR

5 formandens klumme om manglende bilag eller kopier i hver anden stikprøve svarer ikke til halvdelen af bilagene. Det er ikke muligt at få svar på, hvorfor bilag er blevet væk eller kopieret og vi har heller ikke hjemmel til at forfølge nogen. Jeg har drøftet den anvendte praksis både med en ekstern revisor og med en jurist. De er begge stærkt kritiske overfor den anvendte fremgangsmåde, og anbefaler bestyrelsen til radikalt at ændre praksis og til at se fremefter. Økonomi og den nye bestyrelse På bagrund af ovenstående har bestyrelsen derfor besluttet at økonomi er på som fast punkt på dagsordenen, og at alle tal og posteringer er tilgængelige for alle og vil blive fremlagt på hvert eneste bestyrelsesmøde. Foreningen har gennem mange år haft en bogholder ansat, som har hjulpet med bogføring af bilag og opstilling af budget. Vi har opsagt samarbejdet og i stedet indledt et samarbejde med en erfaren revisor til billigere hyre, og som sender os månedsopgørelser over samtlige posteringer, så vi altid kan være helt a jour med vores økonomiske situation. Revisor og jeg har en aftale om, at der fremover altid vil foreligge bilag ved udbetalinger. Vi har på den baggrund også taget stilling til kommende års aktivitet på baggrund af økonomien. Det har været vigtigt for os, at medlemmerne mærkede så lidt som muligt til denne prekære situation. Så ved forskellige forhandlinger og afsøgning af billigere løsninger er det lykkedes os at sikre, at Systemisk Forum og Fokus på familien fortsat udkommer som vanligt. Til gengæld afstår bestyrelse og formand for diverse rejser til nordiske og internationale årsmøder ligesom alle bestyrelsesmøder fremover afholdes privat, så vi kan minimere disse udgifter. Derudover vil der kun blive afholdt kurser, der balancerer økonomisk, og årsmødets niveau vil blive sat efter deltagerantal. Til begge aktiviteter udarbejder vi selvstændige budgetoverslag. Det fremtidige STOK Og derfra tager vi afsæt i den kommende gode historie om STOK, der skal løfte sig og blive vedkommende for mange flere medlemmer. Bestyrelsen har sat en hvervekampagne på skinner og udskrevet en konkurrence blandt de lokale kontaktpersoner om hvem der kan hverve flest mulige nye medlemmer inden næste årsmøde. Pågældende kontaktperson/ kontaktpersoner vil modtage en hemmelig overraskelse på årsmødet. I bestyrelsen har vi givet os ud i en intern konkurrence om, hvem af os der kan hverve flest medlemmer. Det vil I selvfølgelig også komme til at høre om. Som en gestus fra Universitetsforlaget, som har været yderst forstående overfor vores situation, modtager nye medlemmer Fokus på Familien nr. 3 og som en gratis gave. Derudover er vi optaget af at aktiviteterne i STOK i højere grad skal understøtte og supplere hinanden. Således at de kurser, vi vil afholde bliver omtalt og promoveret i bladet. At årsmødets tema bliver understøttet i bladet via forskellige inspirerende artikler, således der bliver en rød tråd i vores fælles arbejde. Vi har indledt et samarbejde med de større uddannelsessteder med henblik på at kunne introducere STOK for nye kommende medlemmer og omvendt tilbyde Systemisk Forum som afsæt for og afprøvning af nye ideer. På sidste årsmøde modtog vi et mandat om at sætte STOKs fremtid til medlemsdebat. Den debat sætter vi på dagsordenen til sommer sammen med de lokale kontaktpersoner, således at vi kan holde diskussionerne i gang frem til årsmødet, hvor vi sammen kan drøfte de forskellige bud. Årsmødet 2012 Årsmødet 2012 er ved at tage form. Glæd dig allerede til et par meget spændende dage! Overskriften bliver Familier, terapi og forskning. Vi kan i skrivende stund løfte sløret for, at svenske Magnus Ringborg vil være hovedoplægsholder og fortælle om tilknytningsteori i forhold til familieterapi. Magnus Ringborg er svensk psykolog og psykoterapeut. Han vil præsentere Attachment Based Family Therapy (ABFT). Teoretisk bygger ABFT på tilknytningsteorier og metodisk bygger den på den strukturelle familieterapitradition. Det er vores ønske at sætte fokus på familien i disse år, hvor der er et øget fokus på individet og individets kognitive færdigheder i terapien. Ved at bringe tilknytningsteorien direkte ind i familieterapien, samt ved at fokusere på relationer og følelser i relationer, mere end på individets kognitioner, udfordrer vi derved både det postmoderne og post-strukturelle, de terapeutiske traditioner, som f.eks. narrativ terapi og Milanoskole- og sprogsystemiske familieterapitraditioner. Bestyrelsen ser det som en del af STOKs forpligtelse til stadighed at sætte fokus på forskellige tilgange til det terapeutiske arbejde og derved sikre løbende refleksion over og udfordring af vores egen praksis og dermed holde øje med, at vi ikke ukritisk underlægger os tidens strømninger. Derudover kommer danske psykolog Susanne Bargmann, som jo er en del af vores forskningsudvalg, og taler om arbejdet med at vise, at det, vi laver, faktisk virker om systemisk og narrativ terapi i en verden hvor evidens er blevet en magtfaktor. Susanne vil fortælle om, hvordan vi igennem formaliseret, løbende feedback fra vores klienter (Feedback InformedTreatment FIT) kan skabe et gen-svar på nutidens evidenskrav. Læs i dette blad yderligere præsentation af Magnus Rinborg og Susanne Bargmann og glæd dig til de næste numre af Systemisk Forum, hvor du yderligere vil blive informeret og inspireret. På bagrund af den nye bestyrelses engagement og fremsyn, og overblikket over vores kommende økonomi, som nu er bæredygtig, ser jeg meget fortrøstningsfuldt og optimistisk på STOKs fremtid. Jeg glæder mig til at være en del af den! På vegne af bestyrelsen, Susan Harnow, Formand SYSTEMISK FORUM NR

6 et samarbejde om kameraets anvendelse Af Kirsten Muus og Jesper Sørensen For denne artikels forfattere har de tekniske medier gennem årene været et betydningsfuldt redskab i arbejdet med mennesker, der har problemer. De har medvirket til at udvide perspektivet og narrativerne for os og finde nye veje. Både når det har handlet om forståelsen af barnet eller den voksne klient, når det har været det relationelle samspil mellem klient og professionel, der var i fokus, og når det har handlet om at høre og se sig selv som professionel og have lyst til at bruge disse iagttagelser til at udvide og forbedre sit professionelle repertoire. At kunne se og høre på en samtale eller et samspil med den distance, en filmoptagelse eller båndoptagelse skaber, giver os som professionelle nogle enestående muligheder, som vi håber, at den systemiske og narrative tilgang vil holde i hævd også i fremtiden. Et samarbejde om kamer anvendelse i et børne- og Mange professionelle inden for børneog familieområdet har i større eller mindre omfang arbejdet med brugen af filmoptagelser i deres uddannelser eller forløb med familier, og en del har udviklet færdigheder i både den praktiske og behandlingsmæssige anvendelse. Andre professionelle har ønsket om at bruge filmoptagelser i deres arbejde, men mangler enten det tekniske udstyr eller det personlige mod, det kan kræve at tage skridtet ud i at bruge kamera i arbejdet. Jeg (Kirsten) har for og sammen med Furesø Skole- og Familiehus gennemført et lille kursus, hvor temaet var at bringe kameraet ind i det daglige arbejde med børn og familier. I den forbindelse blev jeg bl.a. optaget af at forfølge de tekniske hjælpemidlers historie i behandlingsarbejdet. Hvem bruger båndoptager, énvejsspejl, video og filmoptagelser, og hvordan? Og hvorledes har forbindelsen mellem de teoretiske strømninger og anvendelsen af de forskellige tekniske medier været? Historien bag åbningen af det terapeutiske rum og anvendelse af tekniske hjælpemidler starter med Batesons forskningsprojekt og etableringen af Palo Alto gruppen. Det var før videoens dage, men man brugte båndoptagere til at fastholde samtalerne med familier, og man brugte optagelserne til at analysere og gå i detaljer med kommunikationen i familien og kortlægge relationerne. Familien var objektet for iagttagelse, og hensigten med optagelserne var at blive klogere på familien, mens den professionelle selv blev betragtet som relativt uinteressant. Senere i 80'erne med 2. ordens kybernetikken og de postmodernistiske og poststrukturelle strømninger kom énvejsspejlet og kameraet med videooptagelser. Kameraets og menneskets øje rettedes i høj grad mod det, der udvikler sig i samarbejdet mellem klient og professionel. Hvad bringer klienten ind i relationen, hvad er klientens værdier og historier, og hvorledes kobler den professionelle sig til det? Bevægelsen 6 SYSTEMISK FORUM NR

7 et samarbejde om kameraets anvendelse aets familiecenter Kirsten Muus: Socialrådgiver Systemisk, familieterapeutisk uddannelse hos henholdsvis Peter Lang og Martin Little, afsluttet 1988, og hos G. Cecchin og L. Boscolo, afsluttet Arbejdet i ungdomspsykiatrien. Leder af Poppelgården Familiecenter Siden 2006 selvstændig psykoterapeut, underviser og supervisor. Jesper Sørensen: Lærer Diplomuddannelsen i Familieterapi Arbejdet som folkeskolelærer, på behandlingshjem og i dagbehandling. Børne- og familiekonsulent i Farum/ Furesø Kommune siden for den professionelle går i retning af at være i samklang med klienten og væk fra at være en iagttager, hypoteseudvikler og beskriver af klienten. Med denne bevægelse flyttede fokus for kameraet sig selvsagt også i høj grad til den professionelle, og ikke bare den professionelles metodiske færdigheder, men i langt højere grad den professionelles ideer og fordomme. De professionelles ideer og fordomme skrev G. Cecchin sammen med G. Lane og W. Ray en lille interessant bog om The Cybernetics of Prejudices in the Practice of Psychoterapy (Karnac Books 1994). I Michael Whites seneste bog, der er udkommet posthumt, Narrative Practice. Continuing the Conversations (W.W. Norton & Company 2011), har Michael White et kapitel om de vendepunkter, han har oplevet gennem årene i sin praksis. Han nævner fem betydningsfulde vendepunkter og starter med at beskrive, hvad de tekniske hjælpemidler har betydet for hans faglige udvikling. Den tradition for åbenhed og for at kigge kritisk på eget arbejde, som familieterapien havde udviklet, var det, der i første omgang tiltalte ham ved familieterapien, og han er fortsat med at kigge kritisk på eget arbejde gennem hele sit arbejdsliv. Michael White skriver, at videooptagelser har hjulpet ham til at kunne høre og se, hvad han ellers ikke ville have været i stand til at høre og se, og på den måde uden tvivl bidraget betydningsfuldt til et antal andre vendepunkter i hans arbejde. I de senere år har flere af de skoledannende terapeuter haft en mere eksplicit interesse for og fokus på terapeuten selv i supervisionssammenhænge. Bl.a. har Peter Rober og Harlene Anderson interesseret sig for terapeutens indre samtaler (inner conversation). I en supervision, jeg (Kirsten) deltog i hos Peter Rober for nylig, satte han regelmæssigt fokus på egne inner conversations og hans anvendelse af disse i det terapeutiske arbejde. På samme måde kan man i den nyligt udkomne bog Masters of Narrative and Collaborative Therapies (Routledge 2012) læse om både Michael Whites, Harlene Andersons og Tom Andersens understregning af betydningen af opmærksomhed på inner conversations, og Michael White siger bl.a. herom, at han har lagt mærke til, at disse inner conversations har en tendens til at udfolde sig og blive rigere i løbet af en samtale, og denne folden sig ud påvirker terapeutens svar og spørgsmål. Opmærksomhed på inner conversations er ikke ensbetydende med afsløring af indholdet af disse. Vi har som terapeuter et betydeligt ansvar for, hvordan samtaler udvikler sig, og for den effekt samtaler har på menneskers oplevelser af sig selv, på deres identitetskonklussioner og på deres handlinger. Som professionelle påhviler der os et etisk ansvar for effekten af det, vi siger og gør i terapiens navn. Per Jensen har også i en del år interesseret sig for alliancen mellem terapeuten og klienten eller familien (Anderson og Jensen: Innovations in the Reflecting Process, Karnac 2007). Per Jensen er optaget af de narrativer, der forbinder os. Hvilke narrativer forbinder terapeutens SYSTEMISK FORUM NR

8 et samarbejde om kameraets anvendelse personlige og private liv med hans/ hendes terapeutiske praksis. Det har han skrevet en doktorafhandling om i 2008: The Narratives Which Connect A Qualitative Research Approach to the Narratives which Connect Therapists' Personal and Private Lives to their Family Therapy Practices. I arbejdet med denne doktorafhandling har filmoptagelser af samtaler været centrale, og i gennemgangen af disse film er fokus i lige høj grad på familien som på terapeuten. Genstanden for kameraets øje har udvidet og udviklet sig, siden de første familieterapeuter installerede kameraet i det behandlingsmæssige rum. Det er mit indtryk, at kameraet i dag bruges kreativt og på et utal af måder rundt omkring i vores behandlingsinstitutioner, og at både familien og den professionelle kan have udbytte af øjet udefra. På dette kursus om kameraets anvendelse har jeg lagt hovedvægten på den professionelle selv og på den professionelles samarbejde med barnet, den voksne eller familien. Hvad var den enkelte medarbejders holdning til brug af kamera i arbejdet? Hvilke muligheder så medarbejderen og hvilke betænkeligheder eller vanskeligheder så medarbejderen? Hvilke ideer var der i gruppen til, hvordan kolleger kunne være med til at støtte og udvikle brugen af video? Og hvilke narrativer fra den enkeltes personlige og private liv kunne vækkes eller aktiveres i en terapeutisk proces med en klient? Nogle overvejelser om brug af kamera i det daglige arbejde I Furesø Skole- og Familiehus er der spredte erfaringer med brug af optagelser både i skole- og terapisammenhænge og i arbejdet med børn og familier sammen. Flere medarbejdere har en Marte Meo uddannelse. Mange har arbejdet entusiastisk med filmoptagelser i en periode, men er gået i stå igen, og forklaringen har ofte været den besværlige teknik. Med installeringen af faste kameraer og mikrofoner i samtalerummene og med nye tekniske muligheder hvad angår lyd- og billedkvalitet, er det måske blevet nemmere at overvinde de tekniske barrierer, der ofte opleves som bremsende for processen. I efteråret 2011 var jeg (Jesper) sammen med en del kolleger på kursus hos Scott Miller, og det inspirerede os til i højere grad at have fokus på, at klienten er eksperten på, om behandlingen har den rette effekt, om samtalerne har det fokus klienten ønsker, og om klienten føler sig hørt, forstået og respekteret. Vi blev også inspirerede af at høre, at feedback forskningen viser, at feedback fra klienten højner det behandlingsmæssige arbejde, idet behandleren typisk vil medtænke og handle på feedbacken. Kameraoptagelser kan være til stor hjælp for os i arbejdet med at udvikle os som professionelle, og når det er sagt, så ved vi også, at det kan være forbundet med stor sårbarhed at give andre indblik i det terapeutiske rum, i arbejdet med børnene i klasseværelset og i ens praksis. Det har været en central overvejelse på vores arbejdsplads, at det er vigtigt at gøre erfaringer med brug af filmoptagelser med os selv i fokus, dels for at vi kan dygtiggøre os, og dels for at øge vores erfaring med, hvad der forekommer hjælpsomt og brugbart, og hvad der måske virker imod hensigten, når vi har fokus på den proces, der udvikles mellem barnet, den voksne klient og den professionelle. Under vores kursus om brug af kameraet i arbejdet kom det tydeligt frem, at det var af afgørende betydning for medarbejderne at sikre den enkeltes personlige tryghed i forbindelse med at medbringe optagelser fra samtaler til supervision. Medarbejdernes overvejelser handlede især om at have hånd i hanke med egne optagelser og selv kunne formulere og prioritere, hvad der ved en fremvisning skal være fokus på fra både supervisor og kolleger. Ligeledes gav medarbejderne udtryk for, at det var vigtigt, at have indflydelse på formen. Supervisor og kolleger skal derfor have skærpet opmærksomhed på de ønsker og retningslinjer, der formuleres af den, der medbringer en filmoptagelse, og supervisor skal sikre, at det er de retningslinjer, både supervisor og kolleger følger under den feedback, der følger filmfremvisningen. Supervision baseret på filmoptagelser skal med andre ord være fokuseret og afgrænset. Det er vigtigt, at det ikke får karakter af find fem fejl, men retter sig mod tiltag i det terapeutiske samarbejde, der fremmer skabelsen af nye narrativer og synsvinkler, som kan bringe barnet og læreren eller klienten og terapeuten videre. Afhængig af den kontekst, en kameraoptagelse er foregået i, kan vi forestille os forskellige fokusområder i en efterfølgende supervision. Vi har i medarbejdergruppen bl.a. drøftet følgende: Er der overensstemmelse mellem klientens og mine ideer om, hvad klienten beder om hjælp til? Er der noget, jeg skulle gøre mere af eller mindre af? Hvis der er tale om flere klienter f.eks. et par eller en familie får jeg så skabt en passende balance, så alle kommer til orde og føler sig hørt? Er mine egne fordomme, præferencer eller bærende værdier bremsende, eller virker de frigørende for udviklingen af nye narrativer? Overser jeg åbninger? Sørger jeg for at klienten er centreret og at jeg i videst muligt omfang selv er decentreret? Hvordan virker kontakten mellem klienten og mig? I Familiehuset har vi også opgaver med såkaldt støttet samvær, og vi har kort berørt, hvorledes vi kan bruge kameraoptagelser til at hjælpe os med at blive mere afklaret med, hvornår vi er direkte rådgivende, og hvornår vi indgår i en mere dialogbaseret samtale med forældrene efter samværet. Også i vores skolesammenhæng vil vi gerne bruge nogle af de muligheder, kameraet giver. I en supervisionssammenhæng kan vi forestille os et fokus, der læner sig op ad Marie-Nathalie Beaudoins ideer fra bogen The Skill-ionaire in Every Child (Goshawk Publications 2010) og Ben Furmans Børn kan i praksis (Hans Reitzel 2010). Begge forfattere og terapeuter har et ønske om og en vilje til at finde veje til at samarbejde med børn, ligesom de begge har blik for børns ressourcer og særlige evner og har inspirerende ideer til, hvordan disse kan komme til udfoldelse. Ideer som disse har igennem en del år været bærende for skolen i Furesø Skole- og Familiehus, og det ønsker vi, at de fortsat skal være. 8 SYSTEMISK FORUM NR

9 FORSKNINGSGRUPPEN: TIPS TIL AT LÆSE EN FORSKNINGSARTIKEL til at læse en forskningsartikel Forskningsgruppen vil i de næste numre af Systemisk Forum bringe en artikel, som fører læseren lidt længere ind i debatten omkring evidens og forskning. Håbet med artikelrækken er at starte en debat omkring systemisk og narrativ terapi i en verden præget af evidens og forskning. Udover artiklen vil der i hvert nummer ligeledes være nogle konkrete tips til at kunne læse forskningslitteratur kritisk. Nedenfor kommer de første tips. Af: Susanne Bargmann Tip 1: Hvad sammenligner man med hinanden? Når studier sammenligner to behandlingsmetoder med hinanden, for at afgøre hvilken metode er mest effektiv, skal man være særlig opmærksom på, om studiet indebærer en fair sammenligning. Har terapeuterne lige vilkår for at udøve deres metode (f.eks. i forhold til sagspres, adgang til supervision, uddannelse i metoden, osv.). Derudover er det vigtigt at være opmærksom på, om de undersøgte metoder har samme intensitet eller dosis. En særlig anvendt sammenligning er Metode X sammenlignet med TAU (=sædvanlig behandling). TAU kategorien er en uklar definition, som kan omfatte meget forskellige elementer (psykoedukation, støttende samtaler, gruppesamtaler, mv.). Det betyder at TAU-kategorien ofte ikke vil være en fair sammenligning med Metode X. Eksempel: Metode X sammenlignes med TAU. Terapeuterne der skal udføre Metode X modtager undervisning og supervision af udvikleren af metoden. De får nedbragt deres antal af sager med 35%, for at have tid til fordybelse i metoden. Metoden indbefatter ugentlige familiesamtaler, gruppesamtaler for enkelte familiemedlemmer, støttende individuelle samtaler samt ugentlige telefonopfølgninger de fleste familier er i næsten daglig kontakt med terapeuterne. TAU-terapeuterne får ikke uddannelse eller supervision og har det samme sagspres som før (dvs. 35% flere sager end terapeuterne i Metode X). De tilbyder familierne psykoedukative grupper hver 14. dag kombineret med selvhjælpsgrupper og en familiesamtale 1 gang om måneden. Studiet ender med at vise, at familierne der modtager Metode X klarer sig bedre end familierne der modtager TAU. Herefter konkluderes det at Metode X er mere effektiv en almindelig familiebehandling. Er denne konklusion rimelig? Tip 2: Er der terapeut-forskelle? Når man sammenligner 2 metoder med hinanden f.eks. Metode X med Metode Y, skal man være opmærksom på at forskelle på de to metoder kan skylde andet end metoderne, f.eks. terapeut-faktorer. Eksempel: Metode X sammenlignes med Metode Y. Terapeuterne i Metode X har udviklet metoden, de underviser andre terapeuter i hele verden, og er erfarne og dygtige terapeuter. Terapeuterne i Metode Y har fået en kortere introduktion til metoden og er herefter blevet bedt om at følge manualen. Ved studiets afslutning viser det sig at Metode X har haft den største effekt. I dette tilfælde må man igen forholde sig til om denne konklusion er rimelig= Eller om forskellen på de to metoder kan skyldes terapeutforskelle fremfor metode-forskelle. SYSTEMISK FORUM NR

10 evidens under lup Evidensbevægelsen (Bhatti, Hansen & Rieper 2006) har gjort sit indtog på en lang række fagområder så som medicin, psykologi, pædagogik, socialt arbejde osv. Og med sig har den bragt en heftig debat. Tilhængere har stædigt insisteret på nødvendigheden af og etikken i at dokumentere og anvende det, der virker, mens modstanderne har peget på ensretningens og manualiseringens fatale konsekvenser for empatien, kreativiteten og friheden (Se fx Zachariae 2007 & Søndergaard 2009). Imens har få beskæftiget sig med spørgsmålene: Hvad er evidens egentlig? Hvad kan det bruges til? Og hvordan kan man som narrativ eller systemisk praktiker forholde sig til evidensbevægelsens krav om dokumentation af effekt? Man finder begrebet evidens brugt i to primære og forskellige betydninger, der hver for sig tegner vidt forskellige billeder af, hvad terapi er, og hvordan det virker: Henholdsvis evidensbasering af metode og evidensbaseret praksis. I denne artikel udfolder vi disse to begreber og diskuterer, hvad de betyder og hvad de ikke betyder for psykoterapeutisk praksis. * * Artiklen er ikke akademisk i sin form, og vi benytter kun enkelte referencer undervejs. Det bør dog nævnes, at argumentationen trækker på et interaktionistisk orienteret forskningsfelt, hvor forbindelser mellem viden, social praksis og videnskab tematiseres; særligt Juul Jensen (2007), Latour (1987, 2005), Nissen (2003, 2008), Mol (2002, 2006), Timmermans & Berg (2003). Disse tilgange til evidensproblematikken udfoldes (i relation til narrativ terapi) i en kandidatafhandling fra Institut for Psykologi (Kallehauge & Hanghøj 2009), som kan rekvireres ved henvendelse til forfatterne. 10 SYSTEMISK FORUM NR

11 evidens under lup Evidens under lup Af Morten Kallehauge og Kasper Hanghøj Evidensbasering af metode Den ene af denne artikels forfattere faldt for nylig i snak med en kollega i kantinen. Ansporet af en avisartikel, vi begge har læst, taler vi inden længe om depression og terapeutiske samtaler. Og på et tidspunkt i samtalen stiller kollegaen det fremragende spørgsmål Men hvorfor laver du ikke kognitiv adfærdsterapi? Det virker jo mod depression. Kollegaen fremsætter her en meget almindelig og accepteret konklusion at kognitiv adfærdsterapi virker ved depression. Bag konklusionen ligger en lang historie, en del antagelser og en masse statistiske beregninger. Og for forståelsen skyld skal de tre fænomener randomiserede kontrollerede forsøg (Randomized Controlled Trial), evidenshierarkiet og systematiske sammenfatninger introduceres. Et randomiseret kontrolleret forsøg 1 er designet, så det bliver muligt at vurdere virkningen af en bestemt indsats. Ideen er simpel. Personer kvalificerer sig til deltagelse ved at præsentere en bestemt lidelse (fx moderat depression), hvorefter de tilfældigt fordeles i to grupper. Den ene gruppe vil modtage en indsats, man ønsker at vurdere, (fx kognitiv terapi) og den anden fx treatment as usual. Målinger af lidelsens symptomer undervejs vil afsløre, hvilken gruppe der klarer sig bedst. Og da det eneste, der adskiller grupperne, er interventionerne, kan forskerne (og sikkert også de fleste skolebørn) vurdere, hvilken metode har haft størst effekt. Men realiteterne er mere komplicerede end ideen. Og de fleste 1 Hvor evidensmodstandere ofte beskylder medicinen for at have opfundet dette forsøgsdesign, er det faktisk udviklet af pædagogiske psykologer i starten af det 20. Årh. (Dehue 2001, 2002). Mere korrekt er det derfor at sige, at det er i medicinen, man har taget forsøget til sig, og set mulighederne i at lave systematiske sammenfatninger eller forskningsoversigter. undersøgelsers udsigelseskraft vil være begrænset af fx fejlkilder eller andre mangler i undersøgelsen. For at udviske begrænsningerne sammenfatter man enkeltstående undersøgelser gennem statistiske meta-analyser (og her kan skolebørnene ikke længere være med) og præsenterer undersøgelserne i såkaldte systematiske forskningsoversigter. Denne opgave varetages fx af Sundhedsstyrelsen. Når undersøgelserne til oversigterne skal udvælges konsulterer man evidenshierarkiet, hvori vidensformer er rangordnet efter deres gyldighed. Evidenshierarkiet findes i flere udgaver, men vil altid rangere metaanalyser og randomiserede kontrollerede forsøg øverst og kvalitative undersøgelser som fx casebeskrivelser nederst. Sikker effekt eller retorisk kortslutning Når en terapeutisk metode så som kognitiv adfærdsterapi kan siges at være evidensbaseret skyldes det altså, at dens effekt over for bestemte diagnoser har kunnet dokumenteres i randomiserede SYSTEMISK FORUM NR

12 evidens under lup...det er en logisk fejlslutning, når evidensbasering sættes lig med effekt i absolut forstand... kontrollerede forsøg og allerhelst i en eller flere systematiske sammenfatninger. Gennem disse forskningsdesigns bliver det muligt at reducere en given terapeutisk metode med alle dens (teoretiske, etiske, tekniske osv.) kompleksiteter til et entydigt og let forståeligt bundlinjetal for dens effekt. Effektmålet får et særligt skær af vished og sikkerhed, idet forskningen lever op til den såkaldte guldstandard, dvs. den indtager toppen af evidenshierarkiet som den bedst mulige forskning. Dermed produceres et særligt sikkert og entydigt grundlag for beslutninger om metodevalg (mere om det senere) samt for legitimering af bestemte metoder. Når kollegaen i eksemplet ovenfor kan hævde, at kognitiv terapi virker mod depression, er det altså ikke alene med sin snusfornuft i ryggen. Alligevel er der sket et meget signifikant spring fra de effektmål forskningen udtrykker, når kollegaen siger, at kognitiv terapi jo virker. Dette skift udtrykker en udbredt tendens i den retorik, som i kølvandet på evidensbevægelsen har vundet frem i de fagpolitiske diskussioner: Det, at en metode har opnået status som evidensbaseret sættes lig med, at metoden simpelthen virker over for bestemte lidelser. I ét spring sættes alle forskningsmæssige kompleksiteter, nødvendige forbehold og de oprindelige kvantitative resultater dermed uden for dagsordenen, og spørgsmål om en metodes virkninger reduceres til et binært, kvalitativt udsagn: Virker terapien eller virker den ikke? Det er en logisk fejlslutning, når evidensbasering sættes lig med effekt i absolut forstand, for den påviste effekt er altid et spørgsmål om kvantitet og procenter, om hvor høj grad af effekt og for hvor mange. Ikke desto mindre gør det virker -retorikken det muligt at legitimere anvendelsen af en bestemt terapeutisk metode alene med henvisning til dens absolutte og uantastelige effekt. Og dermed er en reel debat om terapier og virkninger kortsluttet på forhånd. Hvis man vil have noget at sige til evidensbevægelsens krav om effektdokumentation, må man som minimum nægte denne retorik gyldighed. Man må insistere på, at kompleksiteterne holdes inde i billedet. At ethvert udsagn om at en terapiform er er evidensbaseret, så den virker!, imødegås med spørgsmål om, præcis på hvilket forskningsmæssigt grundlag denne konklusion er draget. Susanne Bargmann giver i denne udgave af Systemisk Forum nogle bud på særligt relevante spørgsmål, der kan stilles i denne sammenhæng. Evidensbaseret praksis Lad os vende os mod, hvad der sker, når evidens møder terapeutisk praksis. På eksempelvis psykologforeningens hjemmeside finder vi i Principerklæring om evidensbaseret psykologisk praksis den anden forståelse af evidensbasering 2. Her defineres en såkaldt evidensbaseret praksis med inspiration fra den amerikanske psykologforening (APA 2006) som en praksis, der integrerer den bedste forskning med klinisk ekspertise, set i sammenhæng med klientens individuelle træk Med den bedste forskning, uddybes det i principerklæringen, refereres til systematiske forskningsoversigter, der dog må suppleres med forskning i interventionsprocesserne. Herunder fx betydningen af alliance, empati. Den kliniske ekspertise dækker over praktikerens teoretiske viden og kliniske færdigheder, mens klientens individuelle træk selvsagt omhandler dennes præferencer, kulturel baggrund, livssituation osv. Lad os tage et eksempel. En mand træder ind ad døren til dit samtalerum og forklarer, at hans læge har bedt ham søge hjælp, fordi han er moderat deprimeret. Som den ansvarlige terapeut griber du Sundhedsstyrelsens forskningsoversigt Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. På side 66 anbefales det at tilbyde patienten psykologisk behandling, der specifikt fokuserer på depression fx kognitiv adfærdsterapi, problemløsningsterapi eller interpersonel terapi (SST 2007). Det fremgår ikke, hvordan disse terapiformer udøves, og 2 I denne definition har evidensbaseret praksis fundet tilslutning i flere europæiske psykologforeninger fx Norge og Holland. 12 SYSTEMISK FORUM NR

13 evidens under lup...en given metode, fx kognitiv adfærdsterapi, er en illusion... der advares mod at udøve terapien uden uddannelse. Som narrativt uddannet terapeut, øjner du to muligheder: Du kan gå ind til din chef med et krav om en uddannelse i fx Interpersonel terapi. Den dag du modtager diplomet for din uddannelse, har manden forhåbentlig fundet anden hjælp. Eller du kan stole på din metode, dine kliniske færdigheder samt mandens tilbagemeldinger. Eksemplet viser os, at evidens fra en systematisk forskningsoversigt som et referenceprogram ikke er direkte omsætteligt i terapeutisk praksis. Er man ikke trænet i en af de tre anbefalede terapiformer, er det vanskeligt som kliniker at benytte anbefalingerne til andet end at bede sin chef om en uddannelse. Forestiller vi os derimod, at et referenceprogram lander på en chefs skrivebord, er udsigterne anderledes. Tidshorisonten er en anden, og anbefalingerne er pludselige gode forslag til, hvilke metoder en organisation skal benytte sig af. Det positive svar på spørgsmålet virker det, som metoden er forsynet med, gør valget simpelt og fjerner nødvendigheden af ekspertviden om etik og teori. Så lidt populært formuleret henvender evidens i form af systematiske forskningsoversigter sig i højere grad til de DJØF ere, der er skudt ind i ledelseslagene de senere år, end til terapeuter. Hvad eksemplet også illustrerer er, at beslutningerne i sidste ende må være op til praktikeren. I definitionen står intet sted, hvordan de tre elementer skal integreres, eller om et enkelt af dem skal prioriteres over de andre 3. Terapeuten ovenfor vil i definitionen aldrig finde klare svar på, hvordan hun konkret skulle gribe samtalerne an kun en forventning om, at hun gjorde det på den bedste måde. Den evidensbaserede praksis ser således ud til at stille flere spørgsmål end den besvarer. Hvad er det egentlig man evidensbaserer? Metode og praksis er ikke det samme. En given praksis er altid mere kompleks, righoldig og mangetydig end den eller de metoder, der benyttes. Og metoden rummer ikke i sig selv noget svar på, hvordan vi må tilpasse den til praksis givne omstændigheder. Teoretisk kan vi præcisere forholdet mellem metode og praksis som følger: a method is a possible practice, or the objectification of a form of practice. (Nissen 2003: 334) Michael Whites formidling af sin terapeutiske praksis gennem bl.a. kurser, optagelser og bøger kan forstås som en sådan objektivering af en bestemt form for praksis, altså en metode, som i kraft af en fortsat distribuering benyttes i terapeutiske praksisser verden over. Metoder bliver på den måde redskaber for praksis, 3 I sygeplejen har denne kritik af evidensbaseret praksis været fremført længe (se fx Rolfe & Gardner 2006). men de er ikke altid lige handy, og for at være anvendelige må de altid i en kreativ, ad hoc proces tilpasses situationen (Nissen 2003) 4. Med sondringen mellem praksis og terapeutisk metode træder to meget væsentlige begrænsninger ved evidensbaseret praksis frem. For det første kan vi præcisere, at det altid er en metode, der evidensbaseres, og aldrig praksis i sin helhed. Det betyder, at løftet om en sikker effekt af en given metode, fx kognitiv adfærdsterapi, er en illusion. For metoden må altid tilpasses en anden kontekst end den forskningssammenhæng, hvori effekten blev påvist. Og da denne tilpasning er en kreativ proces, sker der andet og mere i praksis, end en ren udøvelse af en terapeutisk metode, ligesom praksis kræver mere af terapeuten end en mekanisk anvendelse af metoden. Disse kreative processer er, som vi ser det, særdeles underbelyste og uudforskede i evidensbevægelsens bud på en evidensbaseret praksis. Så med andre ord: Der er ikke evidens for, at evidensbaseret terapi virker (uden for forskningskonteksten). 4 Timmermans & Berg (2003), der har undersøgt udviklingen af evidensbaseret praksis inden for lægevidenskaben, har en tilsvarende pointe: Der kræves en kreativ implementering, hvor der rodes med de evidensbaserede standarder (clinical guidelines), for at de kan anvendes i praksis. SYSTEMISK FORUM NR

14 evidens under lup Morten er psykolog og ansat i projekt TTA (Tilbage Til Arbejde) i Københavns Kommune, hvor han arbejder med arbejdsfastholdelse, samtaleforløb, undervisning og supervision. Han er optaget af narrativ terapi, men arbejder også med fremgangsmåder fra den kognitive adfærdsterapi. Kasper er ansat i Børnefamiliecenter København i Københavns Kommune og arbejder med udsatte børn og familier i Nordvest-kvarteret. Han er uddannet psykolog og trænet i narrativ terapi. For det andet udpeger distinktionen mellem metode og praksis, at metoden ikke er den eneste faktor, som har indflydelse på, om praksis er mere eller mindre virkningsfuld. Faktorer der knytter sig til terapeuten, konteksten, klienten osv. osv. kan have ganske afgørende betydning for virkningen, hvilket begrebet nonspecifikke faktorer bl.a. forsøger at indfange. Men når vi taler om evidensbaseret praksis, har vi med det samme og som regel uden at være bevidste om det antaget, at metoden er det altafgørende virksomme element i praksis. Det er jo dét element, man undersøger i evidensforskningens randomiserede kontrollerede forsøg. I kommende forskningsrelaterede artikler i Systemisk Forum udfoldes, hvordan man kan forske i faktorer, der ikke handler om metoden, herunder særligt terapeutens betydning. Uanset i hvilken betydning man møder begrebet evidens, er viden om forskning og evidensbasering nødvendig, hvis man ønsker sin stemme hørt. Men hvad hvis også forskning i narrativ eller systemisk praksis på længere sigt er en nødvendighed for at undgå marginalisering? Og hvad hvis det betyder indførslen af manualer og diagnoser? Er det så på tide at smide hippiementaliteten overbord? Eller skal dyderne i anderledesheden bibeholdes? 14 SYSTEMISK FORUM NR

15 evidens under lup Referencer APA (American Psychological Association) (2006): American Psychological Association Presidential Task Force on Evidence-based Practice: Evidencebased practice in psychology. I American Psychologist, 61, Bhatti, Y., Hansen, F. H. & Rieper, O. (2006): Evidensbevægelsens udvikling, organisering og arbejdsform -en kortlægningsrapport. København: AKF Forlaget. Dehue, T. (2001): Establishing the Experimenting Society: The Historical Origin of Social Experimentation According to the Randomized Controlled Design. The American Journal of Psychology, 114, 2, Dehue, T. (2002): A Dutch treat: randomized controlled experimentation and the case of heroinmaintenance in the Netherlands. History of the human sciences, 15, 2, Juul Jensen, U. (2007): The Struggle for Clinical Authority: Shifting Ontologies and the Politics of Evidence. BioSocieties, 2, Kallehauge, M. & Hanghøj, K. E. (2009): Virker det? Om forhold mellem viden og praksis i evidensbaseret og narrativ terapi. Kandidatafhandling ved Institut for Psykologi, Københavns Universitet. Latour, B. (1987): Science In Action: How to Follow Scientists and Engineers through Society. Cambridge, MA: Harvard University Press Latour, B. (2005): Reassembling the Social. An Introduction to Actor-Network- Theory. Oxford, NY: Oxford University Press. Mol, A. (2002): The body multiple. Ontology in medical practice. Durham: Duke University Press. Mol, A. (2006): Proving or Improving: On Health Care Research as a Form of Self- Reflection. Qualitative Health Research, 16, 3, Nissen, M. (2003): Objective Subjectification: the anti-method of social work. Mind, Culture & Activity, 10, 4, Nissen, M. (2008): Videnskabelighed i praksis. Upubliceret manuskript fra Psyke og Logos konferencen: Vejet og fundet for let? Psykologiens videnskabelighed. Online-adgang (downloadet ): pdf/ Rieper, O. & Hansen, H. F. (2007): Metodedebatten om evidens. København: AKF Forlaget. Onlineadgang (downloadet ): metodedebat_evidens/ Rolfe, G. & Gardner, L. (2006): Toward a geology of evidence-based practice. International Journal of Nursing Studies, 43, pp Sackett, D.L., Rosenberg, W.M.C., Gray, J.A.M. et al. (1996): Evidence based medicine: What it is and what it isn t. BMJ: British Medical Journal, 312, Sundhedsstyrelsen (2007): Referenceprogram for unipolar depression hos voksne. Søndergaard, P. (2009): Kritik af evidenskravet i psykoterapi. Psykolog Nyt, 8, Timmermans, S. & Berg, M. (2003): The Gold Standard. The Challenge of Evidencebased Medicine and Standardization in Health Care. Philadelphia: Temple University Press. Zachariae, B. (2007): Evidensbaseret psykologisk praksis. Psykolog Nyt, 12, Som medlem kan du logge dig på STOKs hjemmeside og få adgang til flere funktioner. Medlemmer kan læse gamle numre af Systemisk Forum og Fokus på familien på hjemmesiden og der er også mulighed for at læse referater fra bestyrelsens møder. Klikker du på knappen min konto kan du se og redigere i dine medlemsoplysninger. Du kan for eksempel hvad vi meget gerne vil have tilføje din mailadresse. Her kan du også tjekke om du har husket at betale kontingent. Under feltet rediger konto er der også mulighed for at krydse af at dine oplysninger kan ses af andre medlemmer på den åbne medlemsliste. Jo flere medlemmer der har krydset den af, jo bedre en funktion har listen, når vi skal finde hinanden. Under min konto er der også et felt der hedder mine kurser her kan du tilføje arrangementer til kalenderen. Der er vejledninger på hjemmesiden til de forskellige funktioner, men jeg hjælper gerne, hvis der er brug for det. Er der problemer så skriv til mig på så skal jeg hjælpe efter bedste evne. Dette gælder også hvis du har problemer med login eller at huske kodeordet. Hanne Svensmark SYSTEMISK FORUM NR

16 læserbreve ØKONOMI En kommentar til foreningens økonomi fra et gammelt medlem Af: Kirsten Muus (medl. 58)Psykoterapeut/supervisor Tidl. medlem i kursusudvalget i STOK Først til lykke med valget til den nye bestyrelse i STOK, og tak fordi I stiller op til denne opgave. Måske nok en større opgave end jeg lige havde fanget ved første hurtige gennemlæsning af Systemisk Forum. Tak til foreningens nye formand for en visionær og positiv klumme, hvor hun bl.a. skriver, at hun vil gå meget langt for at sikre, at der bliver stor gennemskuelighed i beslutningsgange, og at økonomien er forståelig og acceptabel for alle. Da jeg læste et par sider længere fremme i medlemsbladet, forstod jeg, hvorfor hun skrev det, og det gik op for mig, at foreningen står i en økonomisk meget vanskelig situation. Det viser sig, at den afgåede bestyrelse har set stort på de på generalforsamlingen vedtagne budgetter. På en række poster har den overskredet budgettet og afleveret et underskud i 2010 og 2011, der tilsammen beløber sig til mere end en halv million. Det er mildest talt letsindig omgang med betroede midler. Hvad er de penge brugt til, spørger man sig. Revisor har lavet en alvorlig påtegning, som ryster og forarger mig. Revisor fandt, at der manglede originale kvitteringer i halvdelen af de stikprøver, hun foretog. Uspecificerede kontoudskrifter og selvskrevne bilag fungerede som kvitteringer. Det er ganske enkelt helt og aldeles uacceptabelt. Af referatet fra generalforsamlingen fremgår det ikke, at generalforsamlingen har påtalt forvaltningen af foreningens formue eller drøftet revisors påtegning. Hvorfor mon? Og skal medlemmerne nu bøde for pengemisbruget ved selv at betale for Fokus på Familien? Eller blev det forslag fra den afgående kasserer ikke vedtaget? Pyh ha. Dansk STOK har været på en afstikker. Nu kan vi medlemmer kun ønske foreningen tilbage på sporet, ønske den nye bestyrelse god arbejdslyst og give den vores opbakning i et kommende oprydnings- og opbygningsarbejde. Kommentar til Kirsten Muus brev I Af: Lisbeth Villumsen, tidligere medlem og formand for bestyrelsen Først vil jeg gerne komme med en opklarende oplysning. 4 af de nuværende 6 bestyrelsesmedlemmer har også været en del af den gamle bestyrelse. Jeg har læst alle referater igennem fra de sidste 2 år fra vores arbejde og de beslutninger der er taget; også gengivet i de beretninger, der er afgivet på generalforsamlingen de sidste 2 år. Alt er jo foregået ved flertalsbeslutninger, som det også fremgår at referaterne. Begrundelser for hvorfor egenkapitalen er faldende fremgår at Tidligere kasserer Irene Berris, svar (i dette nr. af Systemisk Forum) om kursfald. Yderligere begrundelser er gengivet i beretningen på generalforsamlingerne. Begrundelser som: A) Det lavere medlemstal i foreningen de sidste år. Mange kommuner er stoppet med at betale for ansattes medlemskab i foreninger. B) Beslutningen om at bruge professionelle (journalist og layout), til at hjælpe med at lave Systemisk Forum, for at få et blad ud, da bladudvalget ikke kunne overkomme opgaven. Det kostede rigtig mange penge i en lang periode, selv om vi sparede rigtig meget, ved at skifte det daværende trykkeri ud, med et der løste opgaven væsentligt billigere) C) Underskud på årsmøde (selv om vi afholdt årsmødet på det billigste hotel, af alle indkomne tilbud.) D) Meget få kursusindtægter i de sidste 2-3 år, fordi kurserne simpelthen blev aflyst, på grund af for få tilmeldinger, eller hvis de ikke kunne give overskud, jævnfør kommissorium for kursusudvalg. Folk ville gerne på de kurser, men begrundede det med manglende bevillinger i kommunerne. Der var og er jo som vi alle ved krise. E) Fokus på familien afregnes det følgende år efter antal medlemmer og antal modtagne blade året før. D.v.s. når der har været færre medlemmer et år, bliver regningen forholdsvis stor det samme år, fordi STOK betaler for det foregående år, hvor der var flere medlemmer. Overvejelser om egenbetaling af bladet blev også oplyst i beretningen fra generalforsamlingen, som er gengivet i tidligere nr. af Systemisk Forum. F) Vi har i nogle år haft en bestyrelse, der dækkede hele landet fra Bornholm og til Nord og Nordvest Jylland. Det er en kæmpe økonomisk post at holde bestyrelsesmøder. Men det må nødvendigvis til, for at bestyrelsen kan lave det 16 SYSTEMISK FORUM NR

17 læserbreve ØKONOMI store ulønnede arbejde som den udfører for foreningen. I Kirstens Muus brev er også nævnt revisorernes påtegning om fund af: Uspecificerede kontoudskrifter og selvskrevne bilag fungerede som kvitteringer. Jeg har ikke hørt andet på bestyrelsesmøderne i de 7 år jeg var med, end at bestyrelsens medlemmer har fået deres udgifter dækket, i forbindelse med bestyrelsesarbejdet, efter de anvisninger der var. Der er ikke ændres i procedurerne i den periode. Jeg har, som alle andre, set opgørelserne på generalforsamlingen og hørt hvad kassererne har sagt på alle møderne i de 7 år vedrørende økonomi. Jeg har aldrig fysisk set regninger og bilag o.s.v. Det er jo kasserer og revisorer, der gennem årene har set dem. STOK har haft samme revisorer i 10 år. Dette var de nye revisorers første år. Det er, første gang i år, der har været bemærkninger, selv om det er samme anvisningsmåde, der er anvendt i de sidste 7 år. Procedurerne kan vel altid kun fremad, indrettes efter de anvisninger de til en hver tid siddende revisorers bemærkninger giver anledning til.generalforsamlingen godkendte også i år regnskabet efter kasserer Elsebeth Greves gennemgang og forklaringer. Almindelig procedure er altid, at hvis der kommer revisions bemærkninger, retter den kommende bestyrelse ind efter de bemærkninger, med ændringer i anvisninger, hvis der er procedurer, der skal ændres. Det er jeg sikker på den siddende bestyrelse vil gøre. Alt er gengivet i tidligere beretninger på generalforsamlinger som har godkendt beretningen. Kommentarerne her er set og godkendt af afgående bestyrelsesmedlemmer i 2011 tidligere kasserere Irene Berri og Elsebeth Greve, samt at tidligere næstformand Solvejg Rosenkil Nielsen. Kommentar til Kirsten Muus brev II Af: Irene Berri Jeg har læst En kommentar til foreningens økonomi fra et gammelt medlem skrevet af Kirsten Muus, og jeg ønsker hermed at give en kommentar fra en mangeårig kasserer ( ). Jeg vil knytte kommentarer til de forskellige punkter, som Kirsten nævner: Økonomien skal fremover være forståelig og acceptabel for alle. I alle de år jeg har været kasserer, har jeg arbejdet for at bestyrelsen og generalforsamlingen skulle være velorienteret. Økonomi har været et fast punkt på bestyrelsens dagsorden, men har indimellem måttet vige plads for andre og mere presserende punkter efter bestyrelsens beslutning. Den afgående bestyrelse har set stort på de på generalforsamlingen vedtagne budgetter. For det første, så er budgettet ikke en bindende beslutning på generalforsamling, men en forelæggelse af bestyrelsens hensigter for det kommende år, rent økonomisk. For det andet, så har generalforsamlingerne gennem flere år besluttet at bruge af formuen, således at overskuddet ikke behøvede at vokse, men kom medlemmer tilgode på forskellig vis. Herudover kan udviklingen indenfor værdipapirer, som formuen er anbragt i, aflæses i egenkapitalen. Egenkapital: 2003 kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr , kr ,- I alle disse år har kontingentet været uændret og foreningen har haft små 500 medlemmer med nogle udsving. Revisor har lavet en alvorlig påtegning om manglende originale kvitteringer. Jeg har i alle mine år haft to revisorer, som samarbejdede om at godkende regnskabet, og disse to har ikke givet anmærkninger til regnskab og budgetforslag. Jeg har ganske rigtigt ikke forlangt kvittering for kørsel over Storebælt, dels får man ikke en kvittering og dels kendte jeg prisen og vidste hvem, der var nødt til at krydse. Derudover har jeg også stolet på bestyrelsens egne opmålinger af kørte kilometer, og udbetalt kørepenge efter deres oplysninger til mig. Jeg er godt nok ærgerlig over at skulle stå model til ovenstående anklager, efter at have brugt så mange timer på at holde styr på STOK s økonomi gennem så mange år. Jeg ved jo godt at vinderen skriver historien, men jeg er ked af, at vi ikke kan holde os for gode til dette her. De faglige og samarbejdsmæssige problemer, der har været I bestyrelsen har ikke noget med økonomien at gøre. Foto: Beeline SYSTEMISK FORUM NR

18 Mindeord W. Barnett Pearce Af Jacob Mosgaard. W. Barnett Pearce er død. Den 5. november sidste år døde Barnett Pearce, kun 68 år gammel. Han har gennem mange år været et væsentligt navn for os, som er optaget af systemiske og socialkonstruktionistiske ideer og praksisser. Især har hans og Vernon Cronens CMM-teori efterhånden sneget sig ind på konsulent-, organisations- og lederuddannelser over hele verden. I Danmark er han kommet meget gennem de sidste tyve år i flere forskellige sammenhænge, og hans seneste bog var da også skrevet henvendt til danske læsere. Barnett Pearce var professor ved Fielding University i Californien. Ud over sit arbejde her var han aktivt engageret i en række andre projekter: Sit og sin kone Kimberlys eget Pearce Associates, Public Dialogue Consortium, National Coalition for Dialogue and Deliberation samt Kenneth Gergens og Harlene Andersons TAOS Institute. Barnett Pearce var en afholdt underviser, konsulent og facilitator og bliver beskrevet af folk, der kendte ham, med ord som generøs, et stort hjerte, menneskelighed og ikke mindst humor. Alle disse ord genkender jeg, selv om jeg kun har mødt ham gennem hans bøger. Han står bag knap ti bøger samt et hav af artikler, og ud af hans skrevne ord træder en personlig og humoristisk stemme engageret og engagerende. Bogen Kommunikation og skabelsen af sociale verdener fra 2007 er en af de mest inspirerende og mest velskrevne fagbøger, jeg har læst. Barnett Pearces tanker inspirerede og inspirerer fortsat praktikere, måske især inden for det organisatoriske område, men hans teori om Coordinated Management of Meaning kan bruges af professionelle inden for mange andre felter også. Ideerne er præget af en stor naturlighed i kombinationen af teori og praksis, og de afspejler et formidlingsoverskud og et samfundsengagement, som smitter. De aftryk, Barnett Pearce var med til at sætte, forbliver, også efter hans død. Hans insisteren på kommunikationsperspektivet og på, at det er muligt at skabe alternative sociale verdener, vil være noget, i hvert fald jeg vil forsøge at fastholde i min egen teoretiske og levede praksis. Med mig vil jeg som professionel og som menneske tage hans simple, men dog komplekse spørgsmål: Hvad skaber vi sammen? 18 SYSTEMISK FORUM NR

19 BOGANMELDELSE KONSULENTENS GRØNSPÆTTEGRUPPE Konsulentens Grønspættebog Af: Lisbeth Villumsen. Liv via dialog. Konsulentens Grønspættebog. Systemisk og eksistentiel tilgang til konsulentarbejde. Vibe Strøier Vibe Strøier har skrevet en fantastisk bog. Hun har ønsket at skrive en Grønspættebog for konsulenter. Mindet fra barndommens Anders And univers, hvor bogen på 16 linjer kunne give et overblik, og samtidig kunne bogen give præcise retningslinjer for de tre nevøers næste skridt i den situation, de befandt sig i. De blev aldrig ladt i stikken af deres bog. Som Vibe skriver den fungerede både som leksikon, guide og værktøjskasse. Det er hendes håb, at Konsulentens Grønspættebog kan være bare en brøkdel så hjælpsom for konsulenter Jeg tror den bliver meget mere end det. Det er en fantastisk bog. Vibe kombinerer sin store teoretiske viden med den kæmpe store praktiske erfaring hun har, i et let tilgængeligt sprog til gavn for læseren. I det sprog stiller hun skarpt på de psykologiske udfordringer, dilemmaer, glæder, vanskeligheder og den kompleksitet man som proceskonsulent kan møde. Vibe strukturerer bogen ud fra fire paradigmer der henviser til konsulentens position. På bedste metaforiske vis: Hackeren. Dirigenten. Genealogen. Coachen. Positioner der beskrives grundigt i teori og praksis, men også med humor og dejlig håndfasthed, som vi kender Vibe. Der er mange opskrifter undervejs til givne situationer. Opskrifter som det kunne have været godt at kende, dengang hvor jeg selv var i nogle af de genkendelige situationer. Jeg vil gerne anbefale bogen til alle, der arbejder med organisationer privat eller offentligt, men også til alle der er ansat i en. En rigtig velskrevet bog at blive klogere af. SYSTEMISK FORUM NR

20 Årsmøde: spiseseddel Årsmødet Spiseseddel Susanne Bargmann Magnus Ringborg Hvordan kan vi vise, at det vi laver virker? Om systemisk og narrativ terapi i en verden hvor evidens er blevet en magtfaktor. Vores professionelle verden er stærkt påvirket af begreber som: Evidens, effekt, dokumentation, kvalitetssikring, effektivisering, mv. På mange psykoterapeutiske arbejdspladser og i mange behandlingskontekster implementeres evidensbaserede teknikker, hvilket betyder at f.eks. systemiske og narrative ideer får svære kår pga. den begrænsede forskningsmæssige evidens. Oplægget vil fokusere på to temaer: 1. Hvordan kan vi igennem formaliseret, løbende feedback fra vores klienter (Feedback Informed Treatment FIT) skabe et gen-svar på nutidens evidenskrav. 2. Hvordan kan FIT bidrage til den fortsatte udvikling af vores terapeutiske færdigheder? Susanne Bargmann: Susanne Bargmann (www.susannebargmann.dk) er privatpraktiserende psykolog, og arbejder som terapeut, underviser og supervisor. Susanne underviser i Danmark, Skandinavien, Nordeuropa og USA i Feedback Informed Treatment. Susanne er en del af The International Center for Clinical Excellence (www.centerforclinicalexcellence.com), hvor hun samarbejder med Scott D. Miller, Ph.D. samt terapeuter fra hele verden, med fokus på at lære mere om hvordan vi kan udvikle vores terapeutiske færdigheder. Susanne er en del af STOKs forskningsgruppe, og har derudover skrevet adskillige artikler og bogkapitler om anvendelsen af FIT i terapeutisk arbejde. At iscenesætte tilknytning Tilknytningsbaseret familieterapi, ABFT, er en manualiseret og videnskabelig prøvet behandlingsform, specielt udviklet til unge mennesker med depression og selvmordstanker. ABFT har vist sig også at kunne anvendes i forhold til andre problemer f.eks. i forhold til børn, der har oplevet traumer i hjemmet, unge med seksuelle identitetsproblemer samt i forhold til angstproblematikker. Teoretisk bygger tilknytningsbaseret familieterapi på tilknytningsteori og metodisk på strukturel familieterapi. Den afviser den postmoderne klientcentrerede holdning og dens kognitive fokus. ABFT er i stedet direktiv og affektrettet. Magnus Ringborg vil beskrive metoden trin for trin, samt diskutere hvordan den passer ind i den familieterapeutiske tradition og i den skandinaviske behandlingskontekst. Vel mødt! Magnus Ringborg: leg. psykolog, leg. psykoterapeut. 20 SYSTEMISK FORUM NR

EVIDENSBASERET COACHING

EVIDENSBASERET COACHING EVIDENSBASERET COACHING - SAMTALER BASERET PÅ DEN BEDST TILGÆNGELIGE VIDEN VED FORMAND FOR SEBC, EBBE LAVENDT STIFTER@SEBC.DK, WWW.EVIDENSBASERETCOACHING.DK Der vil være en times forelæsning efterfulgt

Læs mere

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS

MINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT

NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT NARRATIV SAMTALE MED BØRN I KONFLIKT Tekst og illustration: Lisbeth Villumsen Den narrative tænkning er på mange måder et barn af den systemiske tankegang, hvor vi kigger efter forskelle og ligheder samt

Læs mere

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og

- Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er. år. Tiderne er skiftet for familieterapifeltet, og vi står som terapeuter og Hvordan kan vi dokumentere, at det vi laver virker? - Om systemisk og narrativ terapi i en verden, hvor evidens er blevet en magtfaktor. Af Susanne Bargmann og Laura Tang Jensby Hverdagen for terapeuter

Læs mere

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk

Læs disse sider og stem. Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Læs disse sider og stem Sammenligning af Forening og Diagnosenetværk Gældende bestemmelser vedrørende: Navn, formål og tilhørsforhold Medlemskab Forening Gigtforeningens kommentarer i nedenstående er tilføjet

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING

VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING VEDTÆGTER FOR ID PSYKOTERAPEUTISK FORENING 1. Navn, hjemsted og medlemmer 1,1 Foreningens navn er ID-Psykoterapeutisk Forening 1,2 Foreningen er landsdækkende med hjemsted på formandens bopæl 1,3 Foreningen

Læs mere

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende

Ry, 01.10.2013. Kære pårørende Ry, 01.10.2013 Kære pårørende Siden 2007 har der eksisteret et pårørenderåd ved Bostederne i Skanderborg. Ved fusionen i 2012 blev flere bo enheder i kommunen samlet under Bostederne i Skanderborg og antallet

Læs mere

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune.

Vedtægter for Aarhus Bridgeklub. 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. Side 1 af 5 Vedtægter for Aarhus Bridgeklub 1. Navn og hjemsted. Klubbens navn er Aarhus Bridgeklub og klubben er hjemmehørende i Aarhus kommune. 2. Formål. Klubbens formål er at samle bridgeinteresserede

Læs mere

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet

Eksamen ved. Københavns Universitet i. Klinisk psykologi, seminarhold incl. forelæsning. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet Eksamen ved Københavns Universitet i Klinisk psykologi, seminarhold incl. Det Samfundsvidenskabelige Fakultet 25. oktober 2011 Eksamensnummer: 138 25. oktober 2011 Side 1 af 5 1) Beskriv og diskuter (med

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Ideerne bag projektet

Ideerne bag projektet Projektledere: Sanne Brønserud Larsen, Konsulent, KL Søren Teglskov, Konsulent, Skolelederforeningen Konsulenter: Andreas Rønne Nielsen, Partner, Wanscher & Nielsen Tore Wanscher, Partner, Wanscher og

Læs mere

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling

Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Nonspecikke faktorer i terapeutisk behandling Line Brink-Jensen kandidat i musikterapi, juni 2010. Kontakt: line.brink.jensen@gmail.com Fokus Denne artikel er baseret på mit kandidatspeciale (Brink-Jensen,

Læs mere

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE

PSYKOLOG I PRAKSIS SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE PSYKOLOG I PRAKSIS Z SEKS UGERS SELVVALGT UDDANNELSE BAGGRUND? Ledigheden blandt psykologer har gennem længere tid været høj, og konkurrencen om de få ledige jobs er hård. Som nyuddannet psykolog kan det

Læs mere

Vedtægter for DKK Esbjerg

Vedtægter for DKK Esbjerg Vedtægter for DKK Esbjerg 1 Lokalafdelingen 1) Lokalafdelingens navn er DKK Esbjerg og er hjemmehørende i Esbjerg Kommune. 2) Lokalafdelingen er en del af landsforeningen Dansk Kennel Klub (DKK). 3) Dansk

Læs mere

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING

VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING VEDTÆGTER FOR SELSKAB FOR EVIDENSBASERET COACHING NAVN OG AFGRÆNSNING 1. Selskabets navn er Selskab for Evidensbaseret Coaching af Dansk Psykolog Forening. Stk. 2. Selskabet er oprettet i medfør af love

Læs mere

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk).

Professionsgrundlag for ergoterapi (www.etf.dk). lifeframing er opstartet i 2008, med selvstændig klinisk praksis indenfor fysisk og psykisk arbejdsmiljø. Den kliniske praksis har base i Viborg. Der udøves praksis i overensstemmelse med ergoterapi- fagets

Læs mere

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF)

VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) VEDTÆGTER FOR DANSK FIBROMYALGI-FORENING (DFF) Kapitel 1 Foreningens navn og formål 1 stk. 1 Foreningens navn er: Dansk Fibromyalgi-Forening. stk. 2 Foreningens hjemsted er sekretariatets adresse. 2 stk.

Læs mere

Vedtægter for DTU Dancing

Vedtægter for DTU Dancing Vedtægter for DTU Dancing 1.Foreningens navn og hjemsted Klubbens navn er DTU Dancing Dens hjemsted er Danmarks Tekniske Universitet, 2800 Kongens Lyngby, Lyngby-Taarbæk Kommune. 2. Foreningens formål

Læs mere

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse

også med titlen coach. Coaching har gennem de senere år vundet tiltagende udbredelse COACHING, PSYKOTERAPI OG ETIK FÆLLES ELEMENTER OG FORSKELLE Af JESPER SLOTH Fotos LIANNE ERVOLDER, MPF Ligesom enhver ustraffet kan kalde sig psykoterapeut (vel at mærke uden MPF!), således også med titlen

Læs mere

Referat af bestyrelsesmøde i Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter. Den 8. oktober 2011-10-12 Kl.11.00 Æblevej 2, 3390 Hundested

Referat af bestyrelsesmøde i Foreningen af Kranio-Sakral Terapeuter. Den 8. oktober 2011-10-12 Kl.11.00 Æblevej 2, 3390 Hundested Haraldsted den 11. oktober 2011 Til stede: Thorkild, Aase, Marianne, Lisbeth webmaster: Jørgen Etisk udvalg: Lotte Messeudvalg: Susan Weber Ikke tilstede: Anne Mette, Nina (bogholder) Dagsorden 1. Valg

Læs mere

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans

Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans Vedtægter for Dansk Forum for Mikrofinans 1 - Navn Foreningens navn er Dansk Forum for Mikrofinans. 2 Formål Dansk Forum for Mikrofinans har til formål at bidrage til at øge kvaliteten og omfanget af den

Læs mere

Indhold. Dansk forord... 7

Indhold. Dansk forord... 7 Indhold Dansk forord........................................... 7 Kapitel 1: Hvad er positiv motivation?...................... 13 Kapitel 2: Forståelse af motivationens hvorfor og hvad : introduktion til

Læs mere

L O V E F O R V I B O R G K O R E T

L O V E F O R V I B O R G K O R E T L O V E F O R V I B O R G K O R E T 1 Foreningens navn er Viborg Koret. Foreningen er stiftet den 4. september 1968 og har hjemsted i Viborg. Dens formål er dels med korsang at medvirke til at bevare den

Læs mere

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier

5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse. Underviser: Vibe Strøier 5 dages seminar Eksistentiel Fænomenologisk Efteruddannelse Underviser: Vibe Strøier Kurset er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi. Kurset er skræddersyet til

Læs mere

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp.

Vedtægter. Foreningen Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Vedtægter Foreningen Den mobile Retshjælp 1. Foreningens navn, hjemsted og formål Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Foreningens hjemsted er Aarhus Kommune. Foreningens formål er, at drive en retshjælpsordning

Læs mere

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø

Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Foto: Nyrup Bugt, Michael Schmidt Nielsen Vedtægter for Grundejerforeningen Klintsø Indhold 1-2 Foreningens navn 3-4 Formål 5-8 Ejernes forpligtelser 9 Generalforsamlingen 10 Stemmeafgivelse 11 Foreningens

Læs mere

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder

VEDTÆGTER. for DANSK LIVE. Interesseorganisation for festivaler og spillesteder VEDTÆGTER for DANSK LIVE - Interesseorganisation for festivaler og spillesteder Vedtaget på generalforsamlinger i Festivaldanmark.dk og [spillesteder dk] d. 29.4.2011 Revideret på generalforsamlinger i

Læs mere

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING

Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING Side 1 Love og Vedtægter for SYDVESTJYSK FUGLEFORENING 1. NAVN, ADRESSE OG HJEMSTED Foreningens navn er SYDVESTJYSK FUGLEFORENING. Foreningens adresse/hjemsted er Esbjerg Kommune. Foreningens formål er:

Læs mere

Democracy Handbook Association vedtægter

Democracy Handbook Association vedtægter Democracy Handbook Association vedtægter af 11. marts 2010, CVR-nr. 1: Navn, hjemsted og lovgrundlag Foreningens navn er: Democracy Handbook Association Foreningens hjemsted er: Københavns Kommune, Danmark.

Læs mere

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening

Vedtægter for Nykøbing Sjælland Lokalhistoriske Forening Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn Lokalhistorisk Forening for Nykøbing Sjælland og omegn 1 Foreningens navn Foreningens navn er: Historisk selskab for Nykøbing Sjælland og omegn 2 Hjemsted

Læs mere

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat.

DTU ser det som sin naturlige opgave at tage aktiv del i den aktuelle fodboldfaglige debat. LOVE Navn. 1. Unionens navn er: Dansk Træner Union. Forkortet: DTU. Unionen er stiftet under navnet Dansk Fodboldtræner Sammenslutning den 31. marts 1957. Dens hjemsted er formandens adresse. Stk. 2. Stk.

Læs mere

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter

VAOB. Vestsjællands Aktive Ordblinde. Vedtægter VAOB Vestsjællands Aktive Ordblinde Vedtægter Vedtægter for foreningen Vestsjællands Aktive Ordblinde (VAOB). 1: Navn & Hjemsted. Stk. 1: Foreningens navn er Vestsjællands Aktive Ordblinde i daglig tale

Læs mere

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.

Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10. Forretningsorden for Grundejerforeningen Buresø Senest opdateret d. 07.10.2013 (Kan opdateres løbende og efter behov) Vedtaget den: 07.10.2013 Retningslinjer 1: Forretningsordenens hjemmel og formål Stk.

Læs mere

Domænerne og den systemiske teori

Domænerne og den systemiske teori Domænerne og den systemiske teori Upubliceret artikel af Kit Sanne Nielsen og Sune Bjørn Larsen Juli 2005 I denne artikel vil vi gøre et forsøg på at gennemgå teorien om domænerne og den systemiske teoris

Læs mere

Velkommen til FORSA årsmøde 05.11.2014

Velkommen til FORSA årsmøde 05.11.2014 Velkommen til FORSA årsmøde 05.11.2014 Dagens program 09.30-10.00: Registrering og morgenkaffe 10.00-10.15: Velkomst v/ Thomas Braun (Metropol) & Per Westersø (FORSA) 10.15-11.00: Tre skarpe fra praksis,

Læs mere

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis?

Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion. Hvad gør vi i praksis? Tværfagligt samarbejde til gavn for inklusion Hvad gør vi i praksis? Samtaleformer - mødeformer Fokus på enighed Fokus på forskellighed Mange historier Ingen (enkelt) historie kan indfange hele det levede

Læs mere

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation

Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation Vedtægter for Foreningen for Intern Kommunikation 1: Navn og hjemsted Foreningens navn er Foreningen for Intern Kommunikation. Dens hjemsted er formandens adresse. 2: Formål : Foreningen, som er upolitisk,

Læs mere

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse?

DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Hellerup 10.01.2008 DUAB-retningslinie nr. 2 til afdelingsbestyrelserne: Hvad bør der stå i forretningsordenen for arbejdet i en DUAB-afdelingsbestyrelse? Kære afdelingsbestyrelse DUAB s organisationsbestyrelse

Læs mere

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6

Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapeut uddannelse Hold 6 Spædbarnsterapi kan anvendes både til spædbørn, større børn og voksne med traumer i det før sproglige. Med start den 3. og 4. september 2015 Kolding Vandrerhjem, Ørnsborgvej

Læs mere

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025

Artiklen kan findes online på http://www.kommunikationsforum.dk/default.asp?articleid=13025 Denne artikel er gemt fra Kommunikationsforum.dk den 25-02-2008 Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig målrettet til alle, som arbejder professionelt med kommunikation. Kommunikationsforum

Læs mere

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007

Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling, den 11. april 2007 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune. 2 Formål Klubbens formål er at fremme

Læs mere

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid.

Foreningsarbejdet skal give børn, unge og ældre i lokalområdet omkring Munkebjergskolen mulighed for aktivt og kammeratligt samvær i deres fritid. 1. NAVN OG HJEMSTED Foreningens navn er Munkebjerg Gymnastikforening. Dens hjemsted er Odense Kommune. FORMÅL 2. Foreningens formål er at samle gymnastik- og idrætsinteresserede under velkvalificeret ledelse

Læs mere

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse

Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Studiebeskrivelse Kognitiv Coachinguddannelse Wattar Gruppen, Kognitivt Psykologcenter 2014 Side 1 af 7 WATTAR GRUPPEN... 1 KOGNITIVT PSYKOLOGCENTER... 1 1. NAVN... 3 2. INTRODUKTION... 3 2.1 UDDANNELSENS

Læs mere

Vedtægter for Skive Søsports Havn

Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn Vedtægter for Skive Søsports Havn 1 Foreningens navn og hjemsted Foreningens navn er Skive Søsports Havn. Foreningens hjemsted er Skive kommune. Foreningens adresse er

Læs mere

Center for kliniske retningslinjer

Center for kliniske retningslinjer Center for kliniske retningslinjer - Nationalt Clearinghouse for sygeplejefaglige kliniske retningslinjer 2004: Etablere godkendelsesråd 2005: Vi vil have et Clearing house. Mål: Oktober 2007 2008 Dansk

Læs mere

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold

Praktikpjece. Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Kapitel: Forord Praktikpjece Pædagoguddannelsen JYDSK. Pædagoguddannelsen Grenå. Light udgave - Praktikpjecen er p.t. under revision (ABD - maj 2013) Indhold Forord... 2 Praktikportalen... 2 Praktikadministration...

Læs mere

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB

Vedtægter. for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtægter for SKANDERBORG SVØMMEKLUB Vedtaget på ekstraordinær generalforsamling Den 24. marts 2003 1 Navn og hjemsted Klubbens navn er SKANDERBORG SVØMMEKLUB (SKS) og hjemstedet er Skanderborg Kommune.

Læs mere

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller

Det da evident! Evidensbaserede indsatser har længe været på dagordenen. EVIDENS Af Sine Møller EVIDENS Af Sine Møller Det da evident! Uden dokumentation for effekten risikerer vi, at behandlingen enten ikke virker eller gør mere skade end gavn, påpeger psykolog i Socialstyrelsen. Vi får aldrig garantier,

Læs mere

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune.

1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. Grundejerforeningen Kollekolleparken Side 1 af 5 Vedtægter I Navn, hjemsted og formål 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen Kollekolleparken. Dens hjemsted er Furesø Kommune. 2 Foreningens formål er

Læs mere

Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt

Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt Referat af generalforsamlingen d. 03/09-2015 Øvrige noter og kommentarer er sammenfattet i pkt. 10 Eventuelt Dagsorden 1. Valg af stemmetællere 2. Valg af dirigent og referent 3. Formandens beretning og

Læs mere

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013

VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 VEDTÆGTER FOR ENHEDSLISTEN VARDE 2013 1. Navn og hjemsted. Foreningens navn er Enhedslisten Varde. Foreningen er en lokalafdeling af foreningen Enhedslisten De Rød-Grønne. Foreningens hjemsted er Varde

Læs mere

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen

Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen Indhold Vedtægter for Elevforeningen ved Musik- & Teaterhøjskolen 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Medlemskreds 4 Arrangementer 5 Bestyrelsens sammensætning og konstitution 6 Foreningens daglige drift 7 Bestyrelsesmøder.

Læs mere

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers

Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Foreningsvedtægter for Sydfyns Linedancers Navn og hjemsted: Foreningen Sydfyns Linedancers Linedance for Joy er stiftet d. 26. August 2009 og har hjemsted i Svendborg Kommune. På den årlige ordinære Generalforsamling

Læs mere

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet

Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide Vi deler ikke bare viden fordi det er en god ide heller ikke i vidensamfundet af adjunkt Karina Skovvang Christensen, ksc@pnbukh.com, Aarhus Universitet

Læs mere

Vedtægter for Morten Børup Koret

Vedtægter for Morten Børup Koret Vedtægter for Morten Børup Koret 2014 1: Navn og hjemsted. Foreningens navn er: MORTEN BØRUP KORET og foreningens hjemsted er SKANDERBORG KOMMUNE. 2: Formål Foreningens formål er at dyrke korsang og med

Læs mere

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien

- evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien - evidens for inddragelse af pårørende i psykiatrien Marianne Melau, Spl., M.Sc Sc., phd-studerende Psykiatrisk Center København marianne.melau melau@regionh.dk arv/miljø debatten The schizophrenogenic

Læs mere

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30)

Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Referat af generalforsamling 2012 i Dansk Selskab for Ergoterapeutisk Forskning den 16. marts 2012 (kl. 13.30) Mette Leth, Sonja Vinkler, Eva Ejlersen Wæhrens, Lisa Østergård, Helle Dreier, Kirsten Petersen,

Læs mere

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015

NYHEDSBREV. FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: Formanden har ordet: Generalforsamling den 23. januar 2015 FEBRUAR/MARTS 2015 Siden sidst: NYHEDSBREV Generalforsamling den 23. januar 2015 Referat findes nederst i nyhedsbrevet og på hjemmesiden. Formanden har ordet: Kære Medlemmer Så er bestyrelsen blevet konstitueret.

Læs mere

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING

DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING DANSK AUSTRALSK NEW ZEALANDSK VENSKABSFORENING V E D T Æ G T E R Dansk Australsk New Zealandsk Venskabsforening er en ikke-kommerciel organisation og repræsenterer ikke bestemte politiske eller religiøse

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser. Artikel 1. Navn, område og hjemsted

V E D T Æ G T E R. Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser. Artikel 1. Navn, område og hjemsted V E D T Æ G T E R Vedrørende vedtægtsændringer: Det med rødt skal fjernes det med grønt er nye tilføjelser Artikel 1 Navn, område og hjemsted 1. Grundejerforeningens navn er Nørgård Koloniens Grundejerforening.

Læs mere

Nationalt Videncenter for Læsning

Nationalt Videncenter for Læsning side 44 Det særlige ved at lave projekter i Nationalt Videncenter for Læsning Af: Henriette Romme Lund, kommunikationskonsulent i Nationalt Videncenter for Læsning Det store fokus på formidling og den

Læs mere

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Vedtægter for. Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE. Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting Vedtægter for Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 1 Foreningens navn er Grundejerforeningen HØRSHOLM GÅRDHUSE 2 Foreningens hjemsted er Hørsholm Kommune under Retten i Helsingør, der er foreningens værneting

Læs mere

Styrker skal frem i lyset

Styrker skal frem i lyset STYRKEVÆRKSTEDET 2013-2014 Styrker skal frem i lyset Kurser og redskaber til arbejdet med styrkebaseret pædagogik og ledelse Styrkebaserede teorier omsættes til praktisk anvendelige værktøjer Styrker er

Læs mere

Vedtægter for Team Haderslev KFUM

Vedtægter for Team Haderslev KFUM Vedtægter for Team Haderslev KFUM Foreningen er fremkommet ved en fusion pr. 1. juli 2003 af foreningerne Haderslev KFUM s Idræt og Haderslev Håndbold Klub. Disse foreninger er stiftet henholdsvis 7. april

Læs mere

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF

Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Tips og vejledning vedrørende den tredelte prøve i AT, Nakskov Gymnasium og HF Den afsluttende prøve i AT består af tre dele, synopsen, det mundtlige elevoplæg og dialogen med eksaminator og censor. De

Læs mere

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014

1. Hvad skal Naturvejlederforeningen kommunikere? (hvilke budskaber) 25. marts 2014 25. marts 2014 Kommunikationsplan for Naturvejlederforeningen - udkast Forslag til konkrete tiltag, der kan sættes i værk for at føre kommunikationsstrategien ud i livet. Nedenstående tiltag skal løbende

Læs mere

Anerkendende arbejde i skoler

Anerkendende arbejde i skoler Anerkendende arbejde i skoler E lspeth McAdam Pete r Lang Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel På dansk ved René Kristensen Anerkendende arbejde i skoler At skabe fælles trivsel Af Elspeth

Læs mere

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP

GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1 VEDTÆGTER for GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP 1.1 Foreningens navn er GRUNDEJERFORENINGEN KALKERUP. 1.2 Foreningens hjemsted er Næstved Kommune 2 2.1 Foreningens formål er i nøje overensstemmelse med lokalplan

Læs mere

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd

Vedtægter for: Slagelse Kulturråd Vedtægter for: Slagelse Kulturråd 1. Foreningens navn er: Slagelse Kulturråd Foreningens Hjemsted er Slagelse kommune: Foreningens adresse er formandens. 2. Foreningens formål er: 1. At samle kulturelt

Læs mere

Øget risiko For begyndere

Øget risiko For begyndere Øget risiko For begyndere Vi ser det dagligt i medierne: Ny undersøgelse viser 20 % øget risiko for at udvikle (et eller andet ubehageligt eller dødeligt) hvis man (gør noget som Sundhedsstyrelsen eller

Læs mere

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND

Børn og unge. vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste INDBYDELSE TIL ÅRSMØDE DEN 12. 13. NOVEMBER 2015 NYBORG STRAND Børn og unge vi vil det bedste BØRNE- OG KULTURCHEFFORENINGEN HOLDER ÅRSMØDE D. 12. 13. NOVEMBER PÅ NYBORG

Læs mere

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014

Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014 Vedtægter for Danish Business Travel Association Seneste revision 27. marts 2014 1. Foreningens navn Foreningens navn er Danish Business Travel Association i det følgende og i daglig tale benævnt DBTA.

Læs mere

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening

Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening Vedtægter for Roskilde Universitets Alumneforening DATO/REFERENCE 28. september 2012 JOURNALNUMMER Foreningens navn og hjemsted. 1. Foreningens navn er Roskilde Universitets Alumneforening The Alumni Society

Læs mere

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen

V E D T Æ G T E R. Foreningen Liv i Landsbyen V E D T Æ G T E R for Foreningen Liv i Landsbyen - et socialøkonomisk projekt ALKEN * BJEDSTRUP * BOES * ILLERUP * SVEJSTRUP Foreningens navn og hjemsted 1 Foreningens navn er Foreningen Liv i Landsbyen

Læs mere

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program

Dias 1. Dias 2. Dias 3. Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis. Faglig Baggrund. Program Dias 1 Løsningsfokuseret Systemisk Samtale og stammebehandling teori og praksis Logopæd og faglig konsulent Tine Egebjerg 2. Nordiske konference om stammen og løbsk tale Bergen, Norge, maj 2011 Dias 2

Læs mere

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk

Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Jydsk Medicinsk Selskab www.jydskmedicinskselskab.dk Love for Jydsk Medicinsk Selskab Vedtagelse De nedenstående love er vedtaget på en generalforsamling i Jydsk Medicinsk Selskab den 11. marts 2010 og

Læs mere

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme

Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Aktionslæring som metode til udvikling af didaktisk professionalisme Af Jytte Vinther Andersen, konsulent, og Helle Plauborg, ph.d.-stipendiat 20 Denne artikel handler om aktionslæring. Aktionslæring er

Læs mere

Referat af arbejdsgruppemøde den 11.06.03

Referat af arbejdsgruppemøde den 11.06.03 Referat af arbejdsgruppemøde den 11.06.03 Tilstede: Fraværende: Jens Peter Garne JPGARNE@dadlnet.dk Esbern Friis rh03084@rh.dk Christen Axelsson chax@herlevhosp.kbhamt.dk Hanne Galatius haga@fa.dk Anne

Læs mere

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune.

Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. Vedtægter for Hørsholm Rungsted løbeklub 1 Navn og hjemsted Foreningen Hørsholm Rungsted løbeklub er stiftet den 21. september 2011 og har hjemsted i Hørsholm kommune. 2 Formål Hørsholm Rungsted løbeklub

Læs mere

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti.

Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. Vedtægter for Islandshesteklubben Forsæti. 1. Navn.. Klubbens navn er Forsæti, udtales fårsaiti. Forsæti var balders søn og den som guderne gik til når de var uenige og skulle have tvister løst.. Foreningen

Læs mere

Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro

Vedtægter for foreningen Kom og Dans, Præstbro Vedtægter for foreningen "Kom og Dans, Præstbro 1 Navn og hjemsted. Foreningens navn er "Kom og Dans, Præstbro". Foreningen er hjemhørende i Frederikshavn Kommune. 2 Tilknytning. Foreningen er en selvstændig

Læs mere

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn

VEDTÆGTER. Foreningen Afsavn VEDTÆGTER Foreningen Afsavn 1. Navn og hjemsted Stk. 1. Foreningens navn er: Stk. 2. Foreningens hjemsted er: Foreningen Afsavn 8300 Odder 2. foreningens formål: Stk.1 a) At tilbyde støtte, vejledning

Læs mere

1: Navn og hjemsted. 2. Formål

1: Navn og hjemsted. 2. Formål Esbjerg City Taekwondoklub Klub Kongensgade 120, 6700 Esbjerg Tlf. 75 13 48 13, Fax. 75 13 48 09 -------------------------------------------------------------------------------------------------------

Læs mere

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen

Trivselsrådgivning. Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske. Af Janne Flintholm Jensen Trivselsrådgivning Et kort referat af artiklen Værsgo at blive et helt menneske Af Janne Flintholm Jensen Roskilde Universitet Arbejdslivsstudier K1 August 2011 Det følgende indeholder et kort referat

Læs mere

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle På den ordinær generalforsamling lørdag den 27. marts 2010 i Trans-Danmark blev der vedtaget en ny vedtægt, der vises herunder. Vedtægt for Trans-Danmark Landsforeningen for Transvestitter og Transseksuelle

Læs mere

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart

Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 Vedtægter for Enhedslisten Middelfart 1. Navn og hjemsted Foreningens navn er Enhedslisten Middelfart. Foreningen

Læs mere

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring

Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring Grafisk facilitering som bidrag til organisatorisk læring - Hvordan har grafisk facilitering bidraget til organisatorisk læring i en større dansk virksomhed? Stina Thorsvang Stud.mag i Læring og Forandringsprocesser

Læs mere

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo.

1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. 1 Foreningsnavn, hjemsted og logo. Stk. 1 Foreningens navn er Roskilde Amerikaner Bil Club (Roskilde ABC). Stk. 2 Foreningen er hjemmehørende i Roskilde kommune. Stk. 3 Klubbens officielle mærker er: Rundt

Læs mere

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde

Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde Forretningsorden gældende for bestyrelsen i Grundejerforeningen for Agger nordre sommerhusområde 1 Forretningsordenens hjemmel og formål Forretningsordenen er fastsat af bestyrelsen, og er kun gældende

Læs mere

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål.

Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Vedtægter for foreningen Visionscenter for Fred 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Visionscenter for Fred". Foreningens hjemsted er Svendborg Kommune. Foreningens formål er at

Læs mere

Efteruddannelse i inklusion

Efteruddannelse i inklusion Efteruddannelse i inklusion Af: Helle Skjerk, Nordisk NLP Akademi Foto: Personale ved Løgstrup Skole Inklusion er velkommen på Løgstrup Skole At en skole skal inkludere de børn, der er i skoledistriktet,

Læs mere

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling

Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Evidensbevægelsen begreb og historisk udvikling Olaf Rieper Programchef i AKF Begreb Spredning og organisationer Hierarki og typologi Begrebet evidens Evidens-baseret politik og praksis er en omhyggelig,

Læs mere

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR.

Vedtægter. for. Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er Den mobile Retshjælp. Forkortet DMR. Vedtægter for Foreningen: Den mobile Retshjælp. 1. Foreningens navn, hjemsted og formål. Foreningens navn er "Den mobile Retshjælp". Forkortet DMR. Foreningens hjemsted er Århus Kommune. Foreningens formål

Læs mere

2012#3 EVIDENS ER IKKE BARE EVIDENS NARRATIVE MØDREGRUPPER BOGANMELDELSER DANSKSTOK.DK

2012#3 EVIDENS ER IKKE BARE EVIDENS NARRATIVE MØDREGRUPPER BOGANMELDELSER DANSKSTOK.DK 2012#3 EVIDENS ER IKKE BARE EVIDENS NARRATIVE MØDREGRUPPER BOGANMELDELSER DANSKSTOK.DK KONTAKTINFO Dansk forening for systemisk og narrativ terapi og konsultation Bestyrelsen b@danskstok.dk Lokale kontaktpersoner

Læs mere

Vedtægter for Danske Massører og Terapeuter

Vedtægter for Danske Massører og Terapeuter VEDTÆGTER Vedtægter for Danske Massører og Terapeuter Senest revideret 5. september 2009 1 Hjemsted og formål Foreningens navn er: Danske Massører & Terapeuter, www.d-m-t.dk Foreningens adresse fremgår

Læs mere

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013.

Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. Vedtægter for Slagelse Svømmeklub vedtaget på SSK ekstraordinær generalforsamling 15.april 2013. 1 Navn og hjemsted 2 Formål 3 Klubbens medlemskaber 4-7 Medlemskab 8-11 Generalforsamlingen 12-13 Bestyrelsen

Læs mere

Vedtægter. For. Forenede Danske El-bilister, FDEL

Vedtægter. For. Forenede Danske El-bilister, FDEL Vedtægter For Forenede Danske El-bilister, FDEL 1. Navn og hjemsted 1.1 Foreningens navn er Forenede Danske El-bilister, FDEL. 1.2 Foreningens hjemsted er Københavns Kommune. 2. Formål 2.1 Foreningens

Læs mere

Diplomuddannelse er ikke en privat sag

Diplomuddannelse er ikke en privat sag Transfer fra diplomuddannelse - en pædagogisk ledelsesopgave Anne-Birgitte Rohwedder. Pædagogisk leder på Randers Social - og Sundhedsskole. Master I pædagogisk udviklingsarbejde fra DPU, Aarhus Universitet,

Læs mere