Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet

Transkript

1 Tast Ctrl-B for at søge i dokumentet Hæfte 7 Ydelser til børn Børnefamilieydelse og børnetilskud Den Sociale Sikringsstyrelse Vejledning af april 1997 om EF-regler om social sikring 2. reviderede udgave Udgiver: Den Sociale Sikringsstyrelse Forord I juli 1993 udsendte Socialministeriet, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) Vejledning om EF-regler om social sikring, Hæfte 1-7. EF-reglerne og dansk lovgivning er siden ændret, hvorfor der nu udsendes en revideret vejledning. Målgruppen for denne vejledning er ikke blot de (amts)kommunale forvaltninger, men alle personer som yder rådgivning om borgeres sociale sikringsrettigheder inden for EØS-området. Aftalen mellem EF og EFTA-landene Norge, Sverige, Finland, Island og Østrig om det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, den såkaldte EØS-aftale, trådte i kraft den 1. januar Aftalen gælder fra 1. maj 1995 desuden for Liechtenstein. Herefter skal de EF-regler, som koordinerer anvendelsen af lovgivningen om social sikring i de forskellige lande, anvendes inden for hele EØS-området. Kendskab til EF-reglerne er af betydning ved administrationen af dansk lovgivning, når der opstår spørgsmål om rettigheder for arbejdstagere, selv-stændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der har bopæl eller beskæftigelse i EØS. EF-reglerne findes i forordning (EØF) 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet. Regler om den praktiske gennemførelse af forordning 1408/71 findes i forordning (EØF) 574/72. Vejledningen består fortsat af syv hæfter, der er udarbejdet af Den Sociale Sikringsstyrelse, Sundhedsministeriet, Arbejdsskadestyrelsen, Direktoratet for Ar-bejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP). April 1997 Indholdsfortegnelse Punkt Indledning 1. Afsnit I. Almindelige regler om ydelser til børn efter forordning 1408/71 Kapitel 1 Personkreds og definitioner Personkreds 2.

2 Persongrupper 3. Definitioner 4. Hvilke danske ydelser 5. Familiemedlemmer 6. Kompetent institution 7. Kompetent stat 8. Kapitel 2 Forholdet til dansk lovgivning Indfødsret 9. Ligebehandling 10. Hjemsted 11. Skattepligt 12. Bopæl 13. Midlertidigt ophold 14. Regulering af ydelser 15. Afsnit II arbejdsløse Ydelser til familiemedlemmer til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og Kapitel 3 Almindelige bestemmelser Indledning Tjenestemænd og dermed ligestillede 18. Hjælpeansatte ved EU s institutioner 19. Sammenlægning Kapitel 4 Familiemedlemmer bosat i et andet land end det, der udbetaler ydelserne Indledning 23. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende 24. Arbejdsløse Personer der modtager orlovsydelse fra Danmark 27. Kapitel 5 Prioriteringsregler ved ret til ydelser fra flere lande Indledning 28. Bopælskriterium 29. Suspension af ydelser 30. Dobbeltbeskæftigelse Familiemedlemmerne har fast bopæl i Danmark 32. Familiemedlemmerne har fast bopæl i et andet EØS-land end Danmark 33. Afgørelse nr Afgørelse nr Blanket E Dobbeltbeskæftigelse i andre EØS-lande end bopælslandet Kapitel 6 Ansøgning om familieydelser Familiemedlemmer bosat i det land, der udbetaler ydelserne 39. Danske regler Ansøgning Danske regler 43. Blanket E Kapitel 7 Udbetaling af familieydelser

3 Familiemedlemmer, der har bopæl i det land, der skal udbetale ydelserne 45. Danske regler 46. Familiemedlemmer, der har bopæl i et andet land end det, der udbetaler ydelserne Forsørgelse 48. Udbetalingsaftale 49. Oplysningspligt 50. Tilbagebetaling 51. Udbetalingstidspunkt Tillæg 55. Afsnit III (efterladte børn) Ydelser til børn af pensionister og børn der har mistet begge forældre eller en af dem Indledning 56. Kapitel 8 Børn der forsørges af pensionister og rentemodtagere Indledning 57. Personkreds Pension fra ét EØS-land 60. Pension fra flere EØS-lande Pensionistens dødsfald 67. Kapitel 9 Børn der har mistet begge forældre eller en af dem (efterladte børn) Indledning Forordning 1408/71 art. 78, stk Afdøde har kun været omfattet af lovgivningen i ét EØS-land 71. Afdøde har været omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande Kapitel 10 Prioriteringsregler ved samtidig ret til ydelser fra to lande Indledning 74. National lovgivning alene Erhvervsudøvelse Pension fra flere EØS-lande afdøde omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande 79. Kapitel 11 Udbetaling af tillægsydelse Suspension af ydelser efter forordning 1408/71 art. 79, stk. 3 og forordning 574/72 art Tillægsydelser efter forordningens art. 77, stk. 2 og 78, stk Fuld ydelse udbetales fra Danmark Børn af pensionister 83. Efterladte børn 84. Beregning af tillægsydelsen 85. Tillægsydelse udbetales fra Danmark 86. Kapitel 12 Ansøgning om og udbetaling af ydelser Ansøgning 87. Udbetaling 88.

4 Afsnit IV Nordisk konvention om social sikring Ny nordisk konvention 89. Personkredsen 90. Konventionens regler 91. Familieydelser og børnetilskud 92. Ydelser til børn af pensionister og efterladte børn 93. Færøerne og Grønland Afgørelse nr Afgørelse nr Fortegnelse over kontaktorganer Oversigt Blanket E 401 Blanket E 402 Blanket E 403 Blanket E 404 Blanket E 405 Blanket E 406 F, E 407 Blanket E 411 Blanket E 413 F Stikordsregister Indledning 1. Der findes fælles EF-regler om ydelser til børn (familieydelser og børnetilskud mv.), som skal anvendes sammen med dansk lovgivning. Reglerne koordinerer anvendelse af EØS-landenes lovgivning om ydelser til børn og udbetaling af ydelser fra landene. Der er tale om regler, som supplerer den danske lovgivning og i visse tilfælde fraviger nogle af betingelserne for tilkendelse af danske ydelser. Reglerne er fastsat i EF-forordning 1408/71 i afsnit III, kapitel 7 og 8. Der findes også regler om den praktiske gennemførelse af disse regler i EF-forordning 574/72 i afsnit II og afsnit IV kapitel 7 og 8. AFSNIT I Almindelige regler om ydelser til børn efter forordning 1408/71 KAPITEL 1 PERSONKREDS OG DEFINITIONER Personkreds 2. Bestemmelserne i forordning 1408/71 finder anvendelse på personer, der er eller har været arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende, og som er statsborgere i et EØS-land, eller som er statsløse eller flygtninge med bopæl i et EØS-land, samt på deres familiemedlemmer. Se nærmere om forordningens personkreds i hæfte 1. Persongrupper 3. Reglerne om ydelser til børn i afsnit III i forordning 1408/71 er opdelt i to kapitler. Forordningens kapitel 7 omhandler familieydelser til familiemedlemmer til:

5 arbejdstagere, herunder tjenestemænd selvstændige erhvervsdrivende arbejdsløse. Reglerne i kapitel 7 er beskrevet nedenfor under afsnit II, punkt Forordningens kapitel 8 omhandler børnetilskud, børnetillæg til pension, børnepension mv. til: børn der forsørges af pensionister børn af personer, som modtager arbejdsskade-erstatning børn der har mistet begge forældre eller en af dem. Reglerne i kapitel 8 er beskrevet nedenfor i afsnit III, punkt Definitioner 4. Definitionerne af udtrykkene familieydelser og børnetilskud findes i forordning 1408/71 art. 1, bogstav u). Forordningens begreber familieydelser og børnetilskud svarer ikke til begreberne børnefamilieydelse og børnetilskud i dansk lovgivning. Familieydelser i forordningens forstand er et bredt begreb, der omfatter alle naturalog kontantydelser til børn, blot disse udbetales efter en lovgivning om social sikring. Begrebet omfatter derfor også det lidt snævrere begreb børnetilskud. Alle danske ydelser til børn, der er omfattet af forordningen, betragtes som børnetilskud i forordningens forstand. Det betyder, at de danske ydelser dækkes af både udtrykket familieydelser og udtrykket børnetilskud i forordningen. I andre EØS-lande kan der være ydelser, som dækkes af udtrykket familieydelser, uden at de samtidig falder ind under udtrykket børnetilskud. Denne sondring mellem arten af ydelser får især betydning, når ydelser skal udbetales efter afsnit III, kapitel 8 i forordning 1408/71. I det følgende anvendes udtrykkene familieydelser og børnetilskud på samme måde som i forordningen, dvs. at uanset hvilket udtryk der anvendes, er samtlige danske ydelser omfattet. Hvilke danske ydelser 5. Ved familieydelser og børnetilskud forstås i forhold til dansk lovgivning ydelser efter: Lov om en børnefamilieydelse (børnefamilieydelsesloven) alle børnetilskud samt adoptionstilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag (børnetilskudsloven). Forordningens regler skal ikke anvendes ved forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Familiemedlemmer 6. Når danske ydelser udredes efter børnefamilieydelsesloven og børnetilskudsloven er det definitionen af børn i disse love, der er afgørende for, om der kan udbetales ydelser. Ved udbetaling af danske ydelser efter reglerne i EF-forordning 1408/71 anvendes definitionen i de danske love også. Dette skyldes, at EF-reglerne definerer et familiemedlem som enhver person, der betegnes eller anerkendes som familiemedlem eller betegnes som hørende til husstanden i den lovgivning, hvorefter ydelserne udredes. Denne definition findes i EF-forordning 1408/71 art. 1, bogstav f). Ved udbetaling af danske ydelser efter EF-reglerne gælder således fx aldersgrænsen på 18 år, regler om ret til ydelser for plejebørn, bestemmelser om forældremyndighed og betingelsen om, at barnet ikke forsørges af offentlige midler. Lovgivningerne i de øvrige EØS-lande lægger ikke i alle tilfælde vægt på forældremyndigheden over barnet ved definitionen af familiemedlem. Visse lande lægger vægt på, hvem barnet bor hos. Når det afgøres, om der kan udbetales ydelser efter disse landes lovgivning, er det denne definition, der skal anvendes. EF-forordning 1408/71 sidestiller imidlertid i art. 1, bogstav f), fælles bopæl med at bidrage til barnets forsørgelse i overvejende grad. Kompetent institution

6 7. Den myndighed, der udbetaler ydelserne, kaldes i forordningen den kompetente institution. De danske familieydelser administreres af kommunerne, som herefter er kompetente institutioner for personer, der skal have udbetalt ydelser til børn efter dansk lovgivning om social sikring. I bilag 3 findes en oversigt over kontaktorganer i de øvrige EØS-lande, som formidler kontakt til de øvrige landes institutioner. Kompetent stat 8. Det land, hvor den kompetente institution er beliggende, kaldes i forordningen kompetent stat. KAPITEL 2 FORHOLDET TIL DANSK LOVGIVNING Indfødsret 9. Børnetilskudsloven indeholder i 5, stk. 1, nr. 1, et krav om, at barnet eller en af forældrene, der har forældremyndighed over barnet, har dansk indfødsret. Dette krav fraviges for statsborgere fra andre EØS-lande, flygtninge og statsløse, som er bosat i et EØS-land og omfattet af forordningens personkreds. Ligebehandling 10. Der gælder i forordningen et generelt princip om ligebehandling, hvorefter personer, der er omfattet af forordningen og bor i et EØS-land, har de samme pligter og rettigheder i henhold til et lands lovgivning som dette lands egne statsborgere. Dette vil således sige, at statsborgere fra andre EØS-lande skal sidestilles med danske statsborgere. Ligebehandlingsprincippet er fastsat i forordningens art. 3, stk. 1. Hjemsted 11. Tilkendelse af ydelser efter børnetilskudsloven og børnefamilieydelsesloven er betinget af, at barnet har hjemsted i Danmark. Da lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II og reglerne i afsnit III, kapitel 7 og 8 fastslår, hvilket EØS-land der er kompetent, fraviges de danske lovbestemmelser, som forudsætter tilknytning til Danmark i form af hjemsted i Danmark. Hjemstedsbetingelsen er imidlertid fortsat gældende, men er ikke begrænset til hjemsted i Danmark. Barnet skal have hjemsted i et EØS-land, for at ydelser kan udbetales. Hjemstedsbegrebet anvendes således i overensstemmelse med fortolkningen i vejledning af januar 1996 om børnetilskud og forskuds-vis udbetaling af børnebidrag. Skattepligt 12. I 2, nr. 1, i børnefamilieydelsesloven er udbetaling af børnefamilieydelse betinget af, at den person, der har forældremyndigheden over barnet eller har taget barnet i pleje med henblik på adoption, er fuldt skattepligtig efter kildeskatteloven 1. Denne betingelse fraviges, når ansøgeren er omfattet af reglerne i forordningen. Børnefamilieydelse kan udbetales til ansøgeren, selv om denne ikke er fuldt skattepligtig efter kildeskattelovens 1. Det forudsætter, at den pågældende opfylder de øvrige betingelser og er omfattet af dansk lovgivning efter lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II, eller har ret til ydelserne efter bestemmelserne i forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 7 og 8. (Se nærmere om lovvalgsreglerne i punkt og i hæfte 1). Bopæl 13. I børnetilskudslovens 5, stk. 1, nr. 1, er udbetaling af børnetilskud betinget af, at barnet eller forældremyndighedens indehaver har fast bopæl i Danmark. Denne betingelse fraviges imidlertid, således at der kan udbetales danske ydelser til personer med bopæl i et andet EØS-land, når de er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter reglerne i forordningens afsnit II eller har ret til danske ydelser efter bestemmelserne i forordningens afsnit III, kapitel 7 eller 8. Familieydelser skal udbetales uanset om modtageren er bosiddende, opholder sig eller har sit hjemsted i den kompetente stat eller i et andet EØS-land. Dette fremgår af forordningens art. 75, stk. 1, 2. punktum, art. 77, stk. 2 og art. 78, stk. 2.

7 Midlertidigt ophold 14. En person, som er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, er også berettiget til familieydelser under et midlertidig ophold i et andet EØS-land i medfør af art. 75, stk. 1, 2. punktum, art. 77, stk. 2 og art. 78, stk. 2. Et midlertidigt ophold er efter dansk praksis en periode på op til ét år. Regulering af ydelser 15. I dansk lovgivning om familieydelser er fastsat regler om regulering af familieydelsernes størrelse i forhold til et reguleringstal. Når der udbetales fami-lieydelser til personer omfattet af dansk lovgivning om social sikring i medfør af bestemmelserne i forordning 1408/71, reguleres disse ydelser tilsvarende. Dette er fastslået i forordning 1408/71 art. 11. AFSNIT II Ydelser til familiemedlemmer til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse KAPITEL 3 ALMINDELIGE BESTEMMELSER Indledning 16. Reglerne om udbetaling af familieydelser til familiemedlemmer til arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og arbejdsløse findes i forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 7. Hvilket lands lovgivning finder anvendelse lovvalg 17. Det er ikke muligt at fastslå, hvilke familieydelser, der kan komme til udbetaling, alene på grundlag af reglerne i forordning 1408/71 kapitel 7. Det er afgørende, hvilket EØS-lands lovgivning om social sikring, der finder anvendelse. Dette spørgsmål afgøres for personer, der har lønnet eller selvstændig beskæftigelse, efter reglerne i forordningens afsnit II. Det fremgår heraf (art. 13, stk. 1), at en beskæftiget person ikke samtidig kan være omfattet af lovgivningen om social sikring i flere EØS-lande, men alene af lovgivningen i ét land. Det er således lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II, der afgør, hvilket EØS-lands lovgivning om social sikring en beskæftiget person er omfattet af, og dermed hvilket land der skal udbetale familieydelser. Som hovedregel er en person omfattet af lovgivningen i det land, hvor den pågældende udøver sin beskæftigelse. Det gælder også, når den pågældende har bopæl, og/eller arbejdsgiveren har hjemsted i et andet EØS-land. Der gælder dog en række særregler for bl.a. udsendte og personer med beskæftigelse i flere EØS-lande herunder personer, der er beskæftiget ved international transport og for søfolk. Tjenestemænd og dermed ligestillede 18. Reglerne i forordningens kapitel 7 finder også anvendelse for tjenestemænd og dermed ligestillede personer, når de pågældende er omfattet af en lovgivning, som hører under forordning 1408/71. Ved ligestillede personer forstås i Danmark personer, som aflønnes af staten eller kommunerne, eller hvis aflønning hovedsageligt afholdes af offentlige midler. Tjenestemænd er omfattet af lovgivningen i det EØS-land, hvis administration beskæftiger den pågældende. Dette fremgår af lovvalgsreglen i forordning 1408/71 art. 13, stk. 2, bogstav d). Der udbetales derfor familieydelser fra dette land. Når der udbetales familieydelser til tjenestemænd fra Danmark, skal familieydelserne ikke modregnes i det børnetillæg, som udgør en del af det udetillæg, der kan udbetales som en del af en udsendt tjeneste-mands eller dermed ligestillets aflønning. Hvis en udsendt tjenestemands ægtefælle er ansat i en international organisation, hvortil Danmark yder bidrag, vil de familieydelser, som ægtefællen modtager, blive modregnet i den udsendtes udetillæg. Øvrige familieydelser i opholdslandet vil ikke blive modregnet i udetillægget. Det påhviler den udsendte at oplyse, om der modtages familieydelser, som kan modregnes i udetillægget.

8 Hjælpeansatte ved EU s institutioner 19. Der gælder en enkelt undtagelse fra reglen om, at familieydelser udbetales fra det land, hvis lovgivning en person er omfattet af. Undtagelsen vedrører hjælpepersonale ved De Europæiske Fællesskaber. Disse personer er ikke berettiget til familieydelser efter lovgivningen i et EØS-land, da familieydelser er reguleret i deres ansættelsesvilkår. Selv om en hjælpeansat ved en EU-institution har valgt at være omfattet af dansk lovgivning om social sikring, og Den Sociale Sikringsstyrelse har udstedt en blanket E 103 DK som dokumentation herfor, skal der ikke udbetales danske familieydelser til den pågældende. Reglen i forordning 1408/71, art. 16, stk. 3, berører ikke en eventuel ægtefælles ret til danske familie-ydelser. Sammenlægning 20. Forordning 1408/71 kapitel 7 indledes med art. 72, som omhandler sammenlægning af forsikrings- eller beskæftigelsesperioder, perioder med selvstændig virksomhed eller bopælsperioder. Denne regel anvendes i tilfælde, hvor et lands lovgivning om familieydelser forudsætter tilbagelæggelse af en forsikringsperiode, for at familieydelser kan komme til udbetaling. 21. I dansk lovgivning gælder der intet krav om tilbagelæggelse af forsikringsperioder, for at danske familieydelser kan komme til udbetaling. Betingelsen i børnetilskudsloven 5, stk. 1, nr. 1, hvorefter udbetaling af børnetilskud er betinget af, at ansøgeren eller barnet har tilbagelagt mindst et års bopæl i Danmark og mindst tre års bopæl i Danmark for så vidt angår særligt børnetilskud, finder ikke anvendelse, da kravet om dansk indfødsret er fraveget, se herom ovenfor i punkt En institution i et andet EØS-land kan have behov for at kende danske bopælsperioder, for at kunne tilkende ydelser. Institutionen anmoder da om at få danske bopælsperioder oplyst ved hjælp af blanket E 405. Blanketten kan også rekvireres af ansøgeren, jf. forordning 574/72 art. 85, stk. 2. Det fremgår tillige af forordning 574/72 art. 85, stk. 2, at det ikke er nødvendigt at udstede blanket E 405, når der foreligger dokumentation for forsikringsperioder til brug for administrationen af sygesikringsreglerne i form af blanket E 104. Se nærmere om blanket E 104 i hæfte 2. KAPTIEL 4 FAMILIEMEDLEMMER BOSAT I ET ANDET LAND END DET, DER UDBETALER YDELSERNE Indledning 23. Det er ovenfor i punkterne gennemgået, at der kan udbetales familieydelser fra et EØS-land, hvis en person efter lovvalgsreglerne er omfattet af dette lands lovgivning. Det vil sige, at der skal udbetales danske ydelser fx til en person, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring efter afsnit II i forordningen, selv om han/hun har fast bopæl i et andet EØS-land. Der kan også forekomme tilfælde, hvor der ansøges om familieydelser til familiemedlemmer, der er bosat i et andet EØS-land. Forordning 1408/71 kapitel 7 indeholder regler, der regulerer disse tilfælde. Arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende 24. Det er uden betydning for retten til familieydelser, at familiemedlemmerne er bosat i et andet EØS-land. Forordning 1408/71 fastslår i art. 73, at arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende er berettiget til familieydelser fra det land, hvis lovgivning de er omfattet af, til de familiemedlemmer, der bor i et andet EØS-land. Disse familiemedlemmer stilles, som om de havde bopæl i det land, der udbetaler ydelserne. Eksempel En portugisisk sømand, som er beskæftiget på et skib, som fører dansk flag, er efter lovvalgsreglerne i forordningens afsnit II (artikel 13, stk. 2, bogstav c) omfattet af dansk lovgivning. Sømanden er derfor berettiget til danske familieydelser til sine børn, selv om disse bor i Portugal.

9 Arbejdsløse 25. En arbejdsløs er berettiget til familieydelser til sine familiemedlemmer, selv om disse bor i et andet EØS-land end det, der udbetaler arbejdsløshedsdagpenge. Udbetalingen foretages, som om familiemedlemmerne var bosat i det land, som udbetaler arbejdsløshedsdagpengene. Dette er fastslået i forordning 1408/71 art. 74. Ved arbejdsløse forstås i denne forbindelse alene personer, der modtager ydelser ved arbejdsløshed. Der er i forhold til dansk lovgivning tale om personer, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. 26. For fuldtidsarbejdsløse findes en særlig bestemmelse om ret til familieydelser i forordning 1408/71 art. 72a. Der er tale om personer, som under deres seneste beskæftigelse var bosat i et andet EØS-land end det land, hvis lovgivning de var omfattet af. Bestemmelsen i forordning 1408/71 art. 72a fastslår, at familiemedlemmer, der er bosiddende i samme EØS-land som den fuldtidsarbejdsløse, er berettiget til familieydelser fra bopælslandet, som om den arbejdsløse under sin seneste beskæftigelse eller selvstændige erhvervsvirksomhed havde været omfattet af dette lands lovgivning. Eksempel En fuldtidsarbejdsløs, som under sin seneste beskæftigelse var omfattet af tysk lovgivning om social sikring, og har fast bopæl med sin familie i Danmark, er berettiget til danske familieydelser. Personer der modtager orlovsydelse fra Danmark 27. Indtil videre betragtes personer, der modtager dansk orlovsydelse i et andet nordisk land eller et EU-land, som fortsat omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Det er dog en forudsætning, at orlovshaveren umiddelbart forud for orlovsperioden har været beskæftiget som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende under dansk lovgivning eller har været arbejdsløs med danske arbejdsløshedsdagpenge. Personer, der modtager orlovsydelse fra Danmark, kan således opnå familieydelser efter dansk lovgivning under bopæl eller midlertidigt ophold i et andet EØS-land, forudsat at betingelserne i øvrigt er opfyldt. KAPITEL 5 PRIORITERINGSREGLER VED RET TIL YDELSER FRA FLERE LANDE Indledning 28. Når medlemmerne af en familie samtidig er omfattet af lovgivningen i forskellige EØS-lande, kan anvendelsen af forordningens regler umiddelbart føre til, at der er ret til familieydelser fra flere lande. Forordningen indeholder derfor bestemmelser, som regulerer situationer, hvor der kan udbetales familieydelser efter lovgivningen i flere lande, således at der ikke bliver tale om udbetaling af dobbeltydelser. Eksempel Et barn har bopæl i Danmark sammen med sin moder, der er beskæftiget i Danmark og omfattet af dansk lovgivning. Barnets fader er beskæftiget i Sverige og omfattet af svensk lovgivning. Der ville i dette tilfælde kunne tilkendes ydelser fra både Danmark og Sverige, hvis ikke der foreligger en række bindende prioriteringsregler. (De svenske ydelser tilkendes efter forordning 1408/71 art. 73, se herom ovenfor i punkt 24). Bopælskriterium 29. Der er fastsat en generel prioriteringsregel i forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav a). Bestemmelsen har følgende ordlyd: Retten til familieydelser eller børnetilskud i henhold til en medlemsstats lovgivning, hvorefter erhvervelse af ret til disse ydelser eller tilskud ikke er betinget af forsikring eller af lønnet eller selvstændig beskæftigelse, suspenderes, når der i den samme periode og for samme familiemedlem består ret til ydelser enten i henhold til forordningens art. 73, 74, 77 eller 78, med indtil et beløb svarende til disse ydelser.

10 Efter dansk lovgivning udbetales danske familieydelser uden hensyn til den berettigedes beskæftigelse, dvs. at der anvendes et bopælskriterium. Det betyder, at danske familieydelser som udgangspunkt suspenderes, når der kan udbetales familieydelse fra et andet EØS-land efter forordning 1408/71 art. 73, 74, (se punkt 24-26) 77 eller 78 (om art. 77 eller 78 se afsnit III). De danske ydelser suspenderes dog kun efter denne regel, såfremt den person, som er berettiget til de udenlandske familieydelser, har denne ret i kraft af erhvervsudøvelse. Suspension af ydelser 30. Ved suspension af danske familieydelser forstås, at disse bortfalder i det omfang, der er ret til ydelser fra et andet land efter art. 73, 74, 77 eller 78. I det omfang de danske familieydelser overstiger ydelserne fra det andet land udbetales et tillæg, som udgør forskellen. Eksempel Et barn bor i Danmark sammen med sin moder, der ikke er beskæftiget. Faderen er beskæftiget i Spanien og berettiget til spanske familieydelser i medfør af forordning 1408/71 art. 73 (se herom i punkt 24). Da dansk lovgivning anvender et bopælskriterium, medfører forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav a), at de danske ydelser suspenderes. Der udbetales dog et tillæg, i det omfang de danske ydelser overstiger de spanske ydelser. Det er ikke alene i Danmark, der udbetales familieydelser efter et bopælskriterium. Dette er også tilfældet i en række andre EØS-lande. Danske ydelser udbetalt efter forordning 1408/71 art. 73 og 74 (samt 77 og 78, se afsnit III) vil således suspendere ydelser udbetalt i disse lande, såfremt modtageren ikke har ret til ydelserne i kraft af erhvervsudøvelse. Blanket E 411 anvendes til at få oplyst, om der udbetales ydelser i kraft af beskæftigelse i børnenes bopælsland. Blanketten er beskrevet nærmere nedenfor under punkt 36. Eksempel En person er beskæftiget i Danmark og dermed omfattet af dansk lovgivning om social sikring og berettiget til danske familieydelser. Ægtefællen er bosiddende i Holland sammen med parrets børn og er i kraft af bopælen i Holland berettiget til hollandske familieydelser. Da de danske ydelser udbetales i kraft af en beskæftigelse i Danmark i henhold til art. 73, suspenderes de hollandske ydelser. Hvis de hollandske ydelser er større end de danske, kan der udbetales et tillæg fra Holland. Dobbeltbeskæftigelse 31. Når der er ret til familieydelser fra to EØS-lande, og der udøves beskæftigelse i begge lande, anvendes prioriteringsregler i forordning 1408/71 art. 76 og forordning 574/72, som er nærmere kommenteret nedenfor under punkt Art. 76 har følgende ordlyd: Prioritetsregler i tilfælde af samtidig ret til familieydelser i medfør af lovgivningen i den kompetente stat og i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, hvor familiemedlemmerne er bosat. 1. Når der i medfør af lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område familiemedlemmerne er bosat, kan udbetales familieydelser, stilles retten til familieydelser, der i medfør af lovgivningen i en anden medlemsstat i samme periode kan udbetales til det samme familiemedlem som følge af udøvelse af erhvervsvirksomhed, i påkommende tilfælde i overensstemmelse med artikel 73, eller artikel 74, i bero i et omfang svarende til det beløb, der er fastsat i lovgivningen i førstnævnte medlemsstat. 2. Når der ikke er indgivet ansøgning om ydelser i den medlemsstat, på hvis område familiemedlemmerne er bosat, kan den kompetente institution i den anden medlemsstat anvende bestemmelserne i stk. 1, som om der var blevet tilkendt ydelser i førstnævnte medlemsstat. Reglen i forordning 1408/71 art. 76 har betydning for den danske administration i to situationer. Det er afgørende, om familiemedlemmerne har fast bopæl i Danmark eller i et andet EØS-land. Familiemedlemmerne har fast bopæl i Danmark

11 32. I denne situation følger det af forordning 1408/71 art. 76, at der skal udbetales danske familieydelser. Hvis der samtidig er ret til familieydelser fra et andet EØS-land efter forordning 1408/71 art. 73 eller 74, stilles disse ydelser i bero, i det omfang der udbetales danske ydelser. Det vil sige, at den udenlandske institution udbetaler et eventuelt tillæg, som udgør det beløb, hvormed den udenlandske ydelse overstiger den danske. Eksempel Et barn har bopæl i Danmark sammen med begge forældre. Faderen er beskæftiget i Danmark, og moderen er beskæftiget på en tysk færge og derfor omfattet af tysk lovgivning om familieydelser. Der udbetales danske familieydelser, fordi disse har forrang efter art. 76 i forordning 1408/71, da der udøves beskæftigelse i Danmark, og barnet har bopæl i Danmark. Der udbetales et tillæg fra Tyskland, hvis de tyske ydelser overstiger de danske. Det fremgår imidlertid af forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav b), nr. i), at de danske familieydelser kun skal udbetales, når der udøves erhvervsmæssig virksomhed i familiemedlemmernes bopælsland (dvs. at dette lands lovgivning finder anvendelse i kraft af lovvalgsreglerne i forordning 1408/71, afsnit II), af den person, der er berettiget til familieydelser eller den person, som ydelserne udbetales til. Forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav b), nr. i), fastsætter således en betingelse om udøvelse af beskæftigelse i forordning 1408/71 art. 76, for at ydelser fra familiemedlemmernes bopælsland kan suspendere ydelser fra et andet EØS-land. De danske familieydelser har således kun forrang, hvis der udøves en beskæftigelse i Danmark, og modtageren i kraft af denne beskæftigelse er omfattet af dansk lovgivning. Familiemedlemmerne har fast bopæl i et andet EØS-land end Danmark 33. I denne situation kan der være ret til danske familieydelser i medfør af forordning 1408/71 art. 73 eller 74 (se herom ovenfor under punkt 24-27). Det følger af forordning 1408/71 art. 76, at de danske familieydelser suspenderes, i det omfang der udbetales familieydelser fra familiemedlemmernes bopælsland. Danske familieydelser skal således alene udbetales i form af et tillæg, som supplerer ydelserne fra familiemedlemmernes bopælsland. Også i denne situation skal forordning 1408/71 art. 76 anvendes i sammenhæng med forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav b), nr. i). Det fremgår af denne bestemmelse, at familieydelser fra familiemedlemmernes bopælsland kun har forrang, når der er ret til ydelser fra familiemedlemmernes bopælsland i kraft af erhvervsudøvelse af den, der er berettiget til familieydelser eller af den person, som ydelserne udbetales til. Det vil sige, at danske familieydelser kun suspenderes, når der er ret til ydelser fra bopælslandet i kraft af erhvervsudøvelse (se punkt 29-30). Eksempel En dansk familie har bopæl i England. Faderen er udsendt fra en dansk virksomhed og er omfattet af dansk lovgivning om familie-ydelser, da der foreligger en godkendelse i form af en blanket E 101 DK. (Blanket E 101 DK er nærmere beskrevet i hæfte 1). Moderen har beskæftigelse i England og er ikke udsendt. Det følger af forordning 1408/71 art. 76, at de engelske familieydelser har forrang, da der udøves beskæftigelse i England, hvor børnene bor. Der udbetales et tillæg fra Danmark, i det omfang de danske ydelser overstiger de engelske ydelser, idet faderen er omfattet af dansk lovgivning om social sikring. Afgørelse nr Reglen i forordning 1408/71 art. 76 om suspension af udbetaling og ydelse af tillæg er beskrevet i afgørelse nr Afgørelsen er gengivet som bilag 1. Se også nedenfor om den praktiske fremgangsmåde ved blanket E 411 under punkt 36. Afgørelse nr Afgørelse nr. 119 fortolker begrebet i kraft af erhvervsudøvelse i forordning 1408/71 art. 76 og forordning 574/72 art. 10. Det fremgår af afgørelsen, at i kraft af erhvervsudøvelse omfatter: a) enhver form for erhvervsvirksomhed, hvad enten den er lønnet eller selvstændig b) perioder, hvor denne erhvervsudøvelse er midlertidigt afbrudt i) på grund af sygdom, svangerskab og fødsel, arbejdsulykke, erhvervssygdom eller arbejdsløshed, så længe der udbetales løn eller ydelser, eksklusive pensioner, i anledning heraf, eller

12 ii) under betalt ferie, orlov, strejke eller lockout. Blanket E Ved anvendelsen af prioriteringsreglerne i forordning 1408/71 art. 76 og forordning 574/72 art. 10, stk. 1 er det nødvendigt at have kendskab til, om der er ret til ydelser i kraft af beskæftigelse i familiemedlemmernes bopælsland. Disse oplysninger indhentes ved hjælp af blanket E 411. Blanket E 411, afsnit A, udfyldes af den institution, som skal udbetale ydelserne efter forordning 1408/71 art. 73 eller 74 (se herom ovenfor under punkt 24-27). Blanket E 411 er omtalt i afgørelse nr. 147, som er optrykt som bilag 1. Blanket E 411, afsnit B, udfyldes af den kompetente institution i familiemedlemmernes bopælsland. Når en ansøger ikke kan oplyse den kompetente institution i bopælslandet, kan blanket E 411 sendes til kontaktorganet i det pågældende land. En fortegnelse over kontaktorganerne på familieydelsesområdet findes i bilag 3. Dobbeltbeskæftigelse i andre EØS-lande end bopælslandet 37. I art. 10, stk. 3 i forordning 574/72 er fastsat en regel om udbetaling af ydelser, når der for samme familiemedlem er ret til ydelser fra to lande i kraft af beskæftigelse, og det pågældende familiemedlem har fast bopæl i et andet land, end de lande der skal udbetale ydelserne. Bestemmelsen fastslår, at når der er ret til ydelser fra to lande efter art. 73 og/eller 74 i forordning 1408/71, skal den institution, der er forpligtet til at udbetale den højeste ydelse, udbetale det fulde beløb til den berettigede. Den anden institution, der er forpligtet til at udbetale ydelser efter art. 73/74, skal ikke udbetale ydelserne til den berettigede men skal i stedet refundere den institution, der udbetaler det højeste beløb, halvdelen af den udbetalte ydelse. Der skal dog kun refunderes et beløb, der svarer til beløbet for familieydelser, som er fastsat i lovgivningen i det pågældende land. Eksempel En dansk familie har bopæl i Luxembourg. Faderen er udsendt fra en dansk virksomhed og er omfattet af dansk lovgivning om familieydelser, da der foreligger en godkendelse i form af en blanket E 101 DK. (Blanket E 101 DK er nærmere beskrevet i hæfte 1). Moderen har beskæftigelse i Belgien og er ikke udsendt. Det følger af forordning 1408/71 art. 73, at faderen har ret til ydelser fra Danmark, og at moderen har ret til ydelser fra Belgien. Det land, der skal udbetale den højeste ydelse i dette tilfælde Belgien udbetaler det fulde beløb. Danmark refunderer halvdelen af det beløb, der er udbetalt fra Belgien, dog maksimalt et beløb, svarende til de danske ydelser, som faderen har krav på. 38. Hvis der ud over ret til ydelser fra to lande i kraft af beskæftigelse også er ret til ydelser fra bopælslandet, selv om der ikke udøves beskæftigelse der, anvendes bestemmelsen i forordning 574/72 art. 10, stk. 1 sammen med art. 10, stk. 3. Ydelserne fra bopælslandet suspenderes derfor med et beløb, der svarer til det beløb, der udbetales til familien fra det land, der udbetaler den højeste ydelse. Eksempel En familie har bopæl i Norge. Faderen arbejder i Sverige og har derfor ret til ydelser fra Sverige efter art. 73. Moderen arbejder på dansk skib og har derfor ret til ydelser fra Danmark efter art. 73. Det land, hvorfra der er ret til den højeste ydelse i kraft af beskæftigelse Danmark udbetaler det fulde beløb og modtager halvdelen som refusion fra Sverige. Den norske ydelse, der er ret til i kraft af bopæl i Norge, udbetales kun med det beløb, hvormed ydelsen overstiger det beløb, der udbetales fra Danmark.

13 KAPITEL 6 ANSØGNING OM FAMILIEYDELSER Familiemedlemmer bosat i det land, der udbetaler ydelserne 39. Når en person er omfattet af lovgivningen om social sikring i et EØS-land men har fast bopæl i et andet EØS-land, skal ansøgning om udbetaling af familieydelser indgives til den kompetente institution i det land, hvis lovgivning finder anvendelse. Der findes ikke særlige regler i forordningerne om fremgangsmåden ved indgivelse af ansøgning, når familiemedlemmerne har bopæl i det land, hvis lovgivning finder anvendelse. Det er således de nationale regler, der finder anvendelse. Danske regler 40. Personer med bopæl i et andet EØS-land, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, vil være berettiget til danske familieydelser til familiemedlemmer med bopæl i Danmark. Børnefamilieydelse udbetales efter lov om en børnefamilieydelse 5 uden ansøgning. Ligeledes udbetales børnetilskud uden ansøgning, medmindre der er tale om ordinært børnetilskud efter 2, nr. 1, og 2, og ekstra børnetilskud efter 3, jf. 6, stk. 1, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Da den berettigede imidlertid har bopæl i et andet land, kan kommunen ikke have kendskab til ansøgeren og udbetale ydelser, uden at der er indgivet en ansøgning herom. Der skal således indgives ansøgning om udbetaling af danske familieydelser, når ansøgeren har bopæl i et andet land, men er omfattet af dansk lovgivning og barnet har bopæl i Danmark. Ansøgningen indgives til ansøgerens seneste danske bopælskommune. For personer, der ikke har haft bopæl i Danmark, indgives ansøgningen i arbejdsgiverens hjemstedskommune. Eksempel En arbejdstager udstationeres af en dansk arbejdsgiver til Irland, men forbliver omfattet af dansk lovgivning om social sikring under udstationeringen, hvilket er dokumenteret ved en blanket E 101 DK. (Se nærmere om blanket E 101 DK i hæfte 1). Den pågældendes barn bliver boende i Danmark for at afslutte skolen. Den udstationerede skal indgive en ansøgning om fortsat at få udbetalt danske familie-ydelser. Familiemedlemmer bosat i et andet land end det, der udbetaler ydelserne 41. En person, der er omfattet af lovgivningen om social sikring i et EØS-land, vil efter reglerne i forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 7 være berettiget til ydelser til familiemedlemmer med bopæl i et andet EØS-land. Ansøgning 42. Forordning 574/72 indeholder i art. 86 og 88 regler om indgivelse af ansøgning om ydelser til familiemedlemmer, som ikke er bosat i det land, hvis lovgivning finder anvendelse. Det fremgår af forordning 574/72 art. 86, stk. 1 og art. 88, at personer, der er omfattet af art. 73 og 74 i forordning 1408/71 skal indgive begæring om udbetaling af familieydelser til den kompetente institution. Danske regler 43. Ved anvendelsen af dansk lovgivning medfører art. 86, stk. 1, at personer, der er omfattet af dansk lovgivning om social sikring skal indgive en ansøgning om udbetaling af børnefamilieydelse og børnetilskud til seneste danske bopælskommune, som er den kompetente institution. Når der er tale om en person, der ikke tidligere har haft bopæl i Danmark, skal ansøgningen indgives til den kommune, hvor arbejdsgiveren har hjemsted. Hvis arbejdsgiveren ikke har hjemsted i Danmark, indgives ansøgning til den kommune, hvor beskæftigelsen udøves. Bestemmelsen i art. 86, stk. 1 i forordning 574/72 regulerer ikke, fra hvilket tidspunkt, der er ret til ydelser. Når der er indgivet ansøgning om familie-ydelser i Danmark, må afgørelse af, fra hvilket tidspunkt ydelserne kan udbetales, træffes efter nationale danske regler.

14 Danske familieydelser kan derfor udbetales med tilbagevirkende kraft, med mindre der er tale om ordinært børnetilskud til enlige forsørgere. Da krav på ydelserne er omfattet af den almindelige forældelsesfrist på 5 år, kan der dog ikke udbetales familieydelser for perioder, der ligger mere end 5 år forud for ansøgningen. Blanket E Ved indgivelse af ansøgning om familieydelser skal retten til ydelser dokumenteres ved en blanket E 401, som beskrevet i forordning 574/72 art. 86, stk. 2. Blanket E 401 giver oplysninger om ansøgeren og om dennes familiemedlemmer. Efter art. 86, stk. 2 udstedes blanket E 401 af folkeregistret i familiemedlemmernes bopælsland eller af den kompetente institution for sygeforsikring på de pågældende familiemedlemmers bopælssted eller af en anden institution, der er udpeget af den kompetente myndighed i familiemedlemmernes bopælsland. I Danmark udstedes blanket E 401 DK af folkeregistret i familiemedlemmernes bopælskommune. Blanket E 401 skal fornys en gang om året efter art. 86, stk. 2. Der foreligger andre ansøgningsblanketter end E 401, hvoraf nogle alene anvendes ved ansøgning om franske ydelser. Blanketterne er nærmere beskrevet i blanketnøglen bagest i vejledningen. KAPITEL 7 UDBETALING AF FAMILIEYDELSER Familiemedlemmer, der har bopæl i det land, der skal udbetale ydelserne 45. Der er ikke fastsat særlige regler om udbetaling af familieydelser, når familiemedlemmerne er bosat i det land, der udbetaler ydelserne. I disse situationer er det national lovgivning, der finder anvendelse. Danske regler 46. Udbetaling af børnefamilieydelse beskrives i kapitel 3 i lov om en børnefamilieydelse. Reglerne om udbetaling af børnetilskud findes i kapitel 2 i lov om børnetilskud. Disse regler finder anvendelse, når barnet har bopæl i Danmark, selv om den berettigede har bopæl i et andet EØS-land, når denne er omfattet af dansk lovgivning. Ydelserne skal udbetales, uanset om det er barnets moder eller fader, der er omfattet af dansk lovgivning. Der kan dog være behov for at anvende prioriteringsreglerne, når forældrene har ret til ydelser fra to eller flere forskellige EØSlande. Familiemedlemmer, der har bopæl i et andet land end det, der udbetaler ydelserne 47. Der er fastsat særlige regler om udbetaling af familieydelser i både forordning 1408/71 og forordning 574/72. Disse regler vedrører tilfælde, hvor familiemedlemmerne er bosat i et andet EØS-land end det, der udbetaler ydelserne. Familieydelser skal udbetales af institutionen i det land, hvis lovgivning arbejdstageren eller den selv-stændige erhvervsdrivende er omfattet af, uanset i hvilket EØS-land den pågæld ende er bosat. Udbetalingen foretages i overensstemmelse med reglerne herom i lovgivningen i udbetalingslandet. Dette fremgår af art. 75, stk. 1 i forordning 1408/71. For personer, som er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, udbetales ydelserne af den berettigedes bopælskommune, seneste danske bopælskommune eller arbejdsgiverens hjemstedskommune for personer, der ikke har haft bopæl i Danmark. Forsørgelse 48. I tilfælde, hvor den berettigede ikke anvender ydelserne til familiemedlemmernes underhold, kan ydelserne udbetales med frigørende virkning til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne, jf. forordning 1408/71 art. 75, stk. 2. Udbetaling med frigørende virkning til den, der faktisk forsørger familiemedlemmet, forudsætter, at en anmodning herom er fremsat gennem den kompetente institution i familiemedlemmernes bopælsland.

15 Anvendelsen af bestemmelsen i forordning 1408/71 art. 75, stk. 2 er i overensstemmelse med reglerne i børnetilskudslovens kapitel 2 og børnefamilieydelseslovens kapitel 3. Den berettigede skal tilvejebringe de fornødne oplysninger, der gør det muligt at identificere den person, til hvem familieydelserne skal udbetales i bopælslandet (efternavn, fornavn, fuldstændig adresse). Det fremgår af forordning 574/72 art. 86, stk. 3. Udbetalingsaftale 49. I forordning 1408/71 art. 75, stk. 3 findes der en adgang til at to eller flere EØS-lande indgår en aftale, hvorefter familieydelser udbetales til den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger familiemedlemmerne. Danmark har ikke benyttet denne adgang til at indgå generelle aftaler med andre lande. Oplysningspligt 50. I såvel dansk lovgivning som i forordning 574/72 er der fastsat en forpligtelse for modtageren af familieydelser til at oplyse forhold, der er af betydning for retten til familieydelser. Efter bestemmelsen i forordning 574/72 art. 86, stk. 5 er den berettigede forpligtet til at oplyse: enhver forandring i familiemedlemmernes forhold, der kan medføre ændring af retten til hans familieydelser enhver ændring af antallet af familiemedlemmer, for hvem der udbetales familieydelser. Tilbagebetaling 51. Der er ikke i forordning 574/72 art. 86 fastsat sanktioner for manglende overholdelse af oplysningspligten. Det er således reglerne om tilbagebetaling af ydelser i børnefamilieydelsesloven og børnetilskudsloven, der finder anvendelse, selv om fami-lieydelserne udbetales med hjemmel i forordning 1408/71. Det er ligeledes dansk lovgivning, der er afgørende for, om der er adgang til at modregne beløb, der er udbetalt for meget, i løbende ydelser. Udbetalingstidspunkt 52. Det fremgår af både børnefamilieydelsesloven og børnetilskudsloven, at danske familieydelser udbetales kvartalsvis forud. I de øvrige EØS-lande anvendes andre udbetalingsperioder. Det forekommer ofte, at en person er omfattet af lovgivningen om social sikring i to eller flere EØS-lande indenfor en udbetalingsperiode. Der findes derfor regler i forordning 574/72 art. 10a, som fastsætter en fordeling af udbetalingsforpligtelsen mellem de enkelte lande. Forordning 574/72 art. 10a har følgende ordlyd: Dersom en arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende successivt har været omfattet af lovgivningen i to medlemsstater i løbet af en udbetalingsperiode, således som denne er fastsat i lovgivningen om familieydelser i den ene eller begge de pågældende stater, gælder følgende regler: a. de familieydelser, som den pågældende kan gøre krav på efter lovgivningen i hver af disse stater, svarer til antallet af de daglige ydelser, der udbetales efter den pågældende lovgivning. Dersom lovgivningen i de pågældende stater ikke indeholder bestemmelser om udbetaling af daglige ydelser, tilkendes familieydelserne efter forholdet mellem det tidsrum, i hvilket den pågældende har været omfattet af lovgivningen i hver af disse medlemsstater, og det i den pågældende lovgivning fastsatte tidsrum. b. når familieydelserne er udbetalt af en institution for et tidsrum, hvor de skulle have været udbetalt af en anden institution, skal der foretages en afregning mellem disse institutioner. c. hvor de efter en medlemsstats lovgivning tilbagelagte beskæftigelsesperioder eller perioder med selvstændig virksomhed udtrykkes i andre enheder end dem, der anvendes ved beregningen af familieydelser i medfør af den lovgivning i en anden medlemsstat, hvoraf den pågældende tillige har været omfattet i det samme tidsrum, sker omregningen, for så vidt angår anvendelsen af litra a) og b) efter gennemførelsesforordningens art. 15, stk. 3. d. uanset bestemmelserne i litra a, skal i forholdet mellem de i bilag 8 til gennemførelsesforordningen nævnte medlemsstater, den institution, der afholder udgifterne ved familieydelser på grundlag af den første lønnede eller selvstændige beskæftigelse i det pågældende tidsrum, afholde disse udgifter i hele udbetalingsperioden.

16 53. I tilfælde, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning om social sikring og inden for et kvartal bliver omfattet af lovgivningen i et andet EØS-land, medfører anvendelsen af bogstav a) i forordning 574/72 art. 10a, at kommunen skal opgøre antallet af dage, hvor den pågældende har været omfattet af dansk lovgivning om social sikring. På grundlag af denne opgørelse beregnes størrelsen af den danske ydelse i forhold til den samlede danske familieydelse i det pågældende kvartal. Hvis der efter opgørelsen har været udbetalt et for stort beløb, kan det for meget udbetalte tilbagesøges efter bogstav b) i art. 10a. Det er således nødvendigt for den institution, der udbetaler familieydelser, at vide nøjagtigt hvor længe ansøgeren har været omfattet af lovgivningen i det andet EØS-land. Oplysninger herom indhentes på blanket E 405. Blankettens afsnit A udfyldes af institutionen i det land, hvis lovgivning ansøger hører under, og afsnit B udfyldes af institutionen i det land, hvis lovgivning ansøger tidligere hørte under. 54. Forordning 574/72 art. 10a, bogstav d) giver adgang til, at familieydelserne udbetales i den samlede udbetalingsperiode af det land, hvis lovgivning om social sikring fandt anvendelse på tidspunktet for periodens begyndelse. Anvendelse af fremgangsmåden i art. 10a, bogstav d) forudsætter, at der er indgået en aftale herom mellem landene. Det fremgår af bilag 8 til forordning 574/72 hvilke aftaler, der er indgået. Danmark har indgået aftaler med en udbetalingsperiode på tre måneder med følgende lande: Tyskland Holland Anvendelsen af de indgåede aftaler medfører, at kommunen ikke skal foretage en opgørelse over antallet af enkeltdage, hvor en person er omfattet af dansk lovgivning. Der udbetales ydelser fra det land, hvis lovgivning om social sikring fandt anvendelse ved kvartalets begyndelse. Tillæg 55. Udbetaling af tillæg efter forordning 1408/71 art. 76 foretages i overensstemmelse med afgørelse nr Se nærmere om afgørelse nr. 147 under punkt 34. Afgørelse nr. 147 er gengivet i bilag 3. Tillæggets størrelse fastsættes første gang senest efter udløbet af en periode på 12 måneder efter, at der er erhvervet ret til ydelser fra begge EØS-lande. Herefter beregnes tillægget mindst en gang årligt. AFSNIT III Ydelser til børn af pensionister og børn der har mistet begge forældre eller en af dem (efterladte børn) Indledning 56. Ydelser til børn af pensionister og til efterladte børn tildeles efter særlige regler fastsat i forordning 1408/71, afsnit III, kapitel 8. Begrebet ydelser i dette kapitel i forordningen omfatter både børnetilskud, børnetillæg til pensionister, samt særlige og supplerende ydelser og pensioner til efterladte børn, dog ikke ydelser som følge af arbejdsskade. For Danmarks vedkommende falder alle ydelser, der er omfattet af lov om en børnefamilieydelse og lov om børnetilskud (bortset fra forskudsvis udbetalte børnebidrag), ind under denne bestemmelse. En stor del af de øvrige EØS-lande har regler om børnetillæg til pension og/eller efterladtepension til børn. Disse ydelser falder også ind under bestemmelserne i afsnit III, kapitel 8, og tildeling af sådanne ydelser fra andre lande skal derfor koordineres med tildeling af de danske ydelser. Reglerne i afsnit III, kapitel 8 er gennem tiden suppleret med en lang række domme, som fortolker disse regler, og som derfor også skal tages i betragtning ved administration af reglerne.

17 KAPITEL 8 BØRN DER FORSØRGES AF PENSIONISTER OG RENTEMODTAGERE Indledning 57. De generelle regler i forordning 1408/71 om fravigelse af krav om dansk statsborgerskab, fuld skattepligt til Danmark og bopæl og hjemsted i Danmark anvendes også for familiemedlemmer til pensionister og rentemodtagere. De generelle regler er beskrevet under punkt Herudover suppleres de generelle regler af en bestemmelse om ydelser til børn af pensionister og rentemodtagere i forordning 1408/71 art. 77. Denne bestemmelse beskrives nærmere i det følgende. Personkreds 58. Det er ikke alle pensionister og rentemodtagere, som er berettiget til ydelser efter reglerne i forordning 1408/71 art. 77, stk. 1. Der er tale om personer, der modtager pension eller rente i anledning af: alderdom invaliditet arbejdsulykke eller erhvervssygdom Ved anvendelse af dansk lovgivning forstås ved pension i anledning af alderdom og invaliditet pension, der udbetales i medfør af lov om social pension eller ATP-loven. En person, som modtager en løbende rente efter arbejdsskadeforsikringsloven, er også omfattet af art. 77. Derimod er en person, der kun modtager dansk tjenestemandspension eller lignende uden samtidig at modtage social pension, ikke omfattet af bestemmelsen. Personer, der udelukkende modtager efterladtepension eller -rente, er heller ikke omfattet af bestemmelsen. 59. Det er ovenfor beskrevet, at der er fastsat særlige regler for ydelser til børn, der forsørges af pensionister eller rentemodtagere. Disse regler findes i forordning 1408/71 art. 77, stk. 2. Reglerne i art. 77, stk. 2 er suppleret af en række domme, som betyder, at retten til ydelser til børn af pensionister ikke udelukkende kan afgøres ud fra bestemmelserne i denne artikel. Dommene medfører i princippet, at der er ret til ydelser fra alle lande, som udbetaler pension. Ydelser fra det land, der har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 77, stk. 2 (primært land) udbetales med det fulde beløb. Ydelser fra det eller de lande, der ikke har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 77, stk. 2, udbetales som tillægsydelse, se herom i punkt Art. 77, stk. 2 får derfor karakter af prioriteringsregler, der fastlægger, hvilket land der skal udbetale den fulde ydelse. Desuden må bestemmelsen anvendes som prioriteringsregel, når der er ret til ydelser fra mere end to lande. Pension fra ét EØS-land 60. Hovedreglen findes i forordning 1408/71 art. 77, stk. 2, bogstav a), som har følgende ordlyd: a. en person, der kun har ret til pension eller rente efter lovgivningen i en medlemsstat, modtager ydelserne efter lovgivningen i den medlemsstat, som er kompetent med hensyn til pensionen eller renten. Det vil sige, at det land, som udbetaler pension eller rente, også skal udbetale ydelser til børn. Når pensionisten kun har ret til pension fra Danmark, skal der også udbetales ydelser til børn efter dansk lovgivning. Udbetalingen skal foretages, uanset i hvilket EØS-land pensionisten, rentemodtageren eller børnene er bosat. Pension fra flere EØS-lande 61. Da det efter reglerne i forordning 1408/71, afsnit III, kapitel 3 er muligt samtidig at modtage pension eller rente fra flere EØS-lande, tager forordning 1408/71 art. 77, stk. 2 hensyn hertil. Som nævnt skal art. 77, stk. 2 anvendes sammen med domspraksis på området. 62. Forordning 1408/71 art. 77, stk. 2, bogstav b), nr. i) fastslår, at bopælslandet skal udbetale ydelser til børn i den situation, hvor en person både er berettiget til: pension eller rente fra flere EØS-lande og

18 ydelser til børn som pensionist eller rentemodtager i bopælslandet. Bestemmelsen skal således kun anvendes, hvis retten til ydelser i bopælslandet skyldes, at den pågældende modtager pension fra dette land. Hvis der er ret til ydelser i bopælslandet alene på grundlag af bopæl i dette land, skal bopælslandets ydelser suspenderes, se punkt Forordning 1408/71 art. 77, stk. 2, bogstav b), nr. ii) fastslår, at det EØS-land, hvis lovgivning den pågældende længst har været omfattet af, skal udbetale ydelser til børn i den følgende situation: pension eller rente fra flere EØS-lande og ingen ret til ydelser til børn som pensionist eller rentemodtager i bopælslandet ret til ydelser til børn som pensionist eller rentemodtager i det land, hvis lovgivning pågældende har været omfattet af længst. Hvis der ikke er ret til ydelser til børn fra det EØS-land, hvis lovgivning pensionisten har været omfattet af længst, skal der udbetales ydelser til børn fra det land, hvis lovgivning om social sikring, som pågældende derefter har været længst omfattet af. Hvis der heller ikke på grundlag heraf kan udbetales ydelser til børn, skal udbetalingen foretages af det EØS-land, hvis lovgivning pågældende derefter har været omfattet af længst. 64. Ved anvendelse af reglen i forordning 1408/71 art. 77, stk. 2, bogstav b), nr. ii) kan det forekomme, at to lande bliver forpligtet til at udbetale ydelser, fordi pensionisten eller rentemodtageren har været omfattet af begge landes lovgivning i perioder af samme længde. Det fastslås herom i forordning 1408/71 art. 79, stk. 2, at ydelserne i denne situation primært skal udbetales af det land, hvis lovgivning pensionisten eller rentemodtageren senest var omfattet af. 65. Hvis der samtidig kan udbetales en højere ydelser fra andre lande, end det land, der primært skal udbetale ydelserne efter art. 77, stk. 2, udbetales ydelser fra disse lande som en tillægsydelse, se punkt 79 og I forbindelse med behandling af en ansøgning om pension fra flere EØS-lande efter forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 3 opgøres det, hvor længe ansøger har været omfattet af lovgivningen i de enkelte lande. En ansøgning om dansk pension efter forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 3 behandles i Danmark af Den Sociale Sikringsstyrelse, som dels opgør, hvor længe ansøger har været omfattet af dansk lovgivning og samtidig indhenter oplysninger om, hvor længe pågældende har været omfattet af lovgivningen i de øvrige lande. Forordning 1408/71 afsnit III, kapitel 3 er nærmere beskrevet i hæfte 4 om pension. Styrelsen vil således kunne oplyse, hvilket lands lovgivning pensionisten har været omfattet af længst. Pensionistens dødsfald 67. Afgår en pensionist, som modtager ydelser til børn efter forordning 1408/71 art. 77, ved døden, skal der fortsat udbetales ydelser til de efterladte børn fra det land, som var kompetent efter art. 77. Dette fremgår af forordning 1408/71 art. 78, stk. 3. Det er således det samme land, som skal udbetale ydelsen, men dødsfaldet kan bevirke ændringer i størrelsen og arten af ydelserne. Der kan også være tale om ændret størrelse af tillægsydelsen, se punkt 79. KAPITEL 9 BØRN, DER HAR MISTET BEGGE FORÆLDRE ELLER EN AF DEM (EFTERLADTE BØRN) Indledning 68. For børn, der har mistet begge forældre eller en af dem, findes der i forordning 1408/71 art. 78 en særlig bestemmelse om ydelser.

19 De generelle bestemmelser i forordning 1408/71 om ophævelse af krav om dansk statsborgerskab, fuld skattepligt til Danmark og bopæl og hjemsted i Danmark supplerer også forordning 1408/71 art. 78. Se nærmere om de generelle regler i punkt Det fremgår af forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, at bestemmelsen omhandler efterladte børn efter: arbejdstagere selvstændige erhvervsdrivende. Efterladte børn efter pensionister eller rentemodtagere er ikke omfattet af forordning 1408/71, art. 78, stk. 2, da det fremgår af stk. 3, at disse børn bevarer retten til ydelser til børn fra det land, hvor der blev udbetalt ydelser efter art. 77. Denne regel er også omtalt ovenfor under punkt 67. Der er alene tale om børn, hvis forældre eller en af dem er afgået ved døden. Forordning 1408/71 art. 78 kan ikke anvendes for personer, der af andre årsager er enlige forsørgere. Forordning 1408/71 art. 78, stk Forordning 1408/71 art. 78 indeholder regler om, hvilket land der skal udbetale ydelser til efterladte børn efter arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende. Reglerne i art. 78, stk. 2 er suppleret af en række domme, som betyder, at retten til ydelser til efterladte børn ikke udelukkende kan afgøres ud fra bestemmelserne i denne artikel. Dommene medfører i princippet, at der er ret til ydelser fra alle lande, hvis lovgivning afdøde var omfattet af. Ydelser fra det land, der har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 78, stk. 2 (primært land) udbetales med det fulde beløb. Ydelser fra det eller de lande, der ikke har forpligtelsen til at udbetale ydelser efter art. 78, stk. 2, udbetales som tillægsydelse, se herom i punkt 79 og Art. 78, stk. 2 får derfor karakter af prioriteringsregler, der fastlægger, hvilket land der skal udbetale den fulde ydelse. Desuden må bestemmelsen anvendes som prioriteringsregel, når der er ret til ydelser fra mere end to lande. Afdøde har kun været omfattet af lovgivningen i ét EØS-land 71. Hovedreglen er, at ydelser skal udbetales af det land, hvis lovgivning afdøde var omfattet af i tilfælde, hvor afdøde alene har været omfattet af et EØS-lands lovgivning. Denne regel findes i forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, bogstav a). Når afdøde kun har været omfattet af dansk lovgivning, skal ydelser til efterladte børn således udbetales fra Danmark, uanset i hvilket EØS-land barnet eller den fysiske eller juridiske person, som faktisk forsørger det, er bosat. Dette fremgår af forordning 1408/71 art. 78, stk. 2. Afdøde har været omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande 72. I tilfælde, hvor afdøde har været omfattet af lovgivningen i flere EØS-lande, afgøres det efter forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, bogstav b), nr. i), og ii), hvilket land der primært skal udbetale ydelser til børn. Bestemmelserne har følgende ordlyd: b. for så vidt angår et barn af en afdød arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, som har været omfattet af lovgivningen i flere medlemsstater: i) efter lovgivningen i den af disse stater, på hvis område barnet er bosat, såfremt der dér er erhvervet ret til en af de i stk. 1, nævnte ydelser i medfør af denne stats lovgivning, i givet fald under iagttagelse af bestemmelserne i art. 79, stk. 1, litra a) eller ii) i andre tilfælde efter den af disse medlemsstaters lovgivning, hvoraf den afdøde har været omfattet længst, såfremt der er erhvervet ret til en af de i stk. 1, nævnte ydelser i medfør af den nævnte lovgivning, i givet fald under iagttagelse af bestemmelserne i artikel 79, stk. 1, litra a); såfremt der ikke er erhvervet nogen ret efter denne lovgivning, undersøges det, om betingelserne for erhvervelse af ret efter lovgivningen i de øvrige berørte medlemsstater er til stede, idet de forsikrings- eller bopælsperioder, der er tilbagelagt efter disse medlemsstaters lovgivning lægges til grund i rækkefølge efter aftagende længde.

20 Det følger således af forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, bogstav b), nr. i), og ii), at ydelser til efterladte børn primært skal udbetales af børnenes bopælsland, hvis der er ret til ydelser til børn efter dette lands lovgivning, og den afdøde har været omfattet af bopælslandets lovgivning. Er der ikke ret til ydelser til børn i børnenes bopælsland, skal ydelserne primært udbetales fra det land, hvis lovgivning afdøde var omfattet af længst. Henvisningen til forordning 1408/71 art. 79, stk. 1, bogstav a) betyder, at sammenlægningsreglen i forordning 1408/71 art. 72 finder anvendelse. Denne regel har ingen betydning for anvendelsen af dansk lovgivning. 73. Ved anvendelse af reglen i forordning 1408/71 art. 78, stk. 2, bogstav b), nr. ii) kan det forekomme, at to lande bliver forpligtet til at udbetale ydelser, fordi afdøde har været omfattet at begge landes lovgivning i perioder af samme længde. Det fastslås herom i forordning 1408/71 art. 79, stk. 2, at ydelserne i denne situation primært skal udbetales af det land, hvis lovgivning afdøde senest var omfattet af. Når afdøde har været omfattet af lovgivningen i mere end et land, skal ydelser fra lande, der ikke har forpligtelsen til primært at udbetale ydelser efter art. 78, stk. 2, kun udbetales som en tillægsydelse med det beløb, hvormed det overstiger de ydelser, der udbetales fra det land, der primært har forpligtelsen efter art. 78, stk. 2, se punkt 79. KAPITEL 10 PRIORITERINGSREGLER VED SAMTIDIG RET TIL YDELSER FRA TO LANDE Indledning 74. Der kan forekomme situationer, hvor der for børn af pensionister og efterladte børn er ret til ydelser fra flere lande. Det vil være tilfældet, når et lands lovgivning giver ret til ydelserne udelukkende i kraft af bopæl i det pågældende land, der opnås ret til ydelser i kraft af aktuel beskæftigelse, eller pensionisten eller den afdøde har været omfattet af mere end et lands lovgivning om social sikring. National lovgivning alene 75. Der er fastsat en generel prioriteringsregel i forordning 574/72 art. 10, stk. 1, bogstav a). Bestemmelsen, der kun vedrører familieydelser og børnetilskud, har følgende ordlyd: Retten til familieydelser eller børnetilskud i henhold til en medlemsstats lovgivning, hvorefter erhvervelse af ret til disse ydelser eller tilskud ikke er betinget af forsikring eller af lønnet eller selvstændig beskæftigelse, suspenderes, når der i den samme periode og for samme familiemedlem består ret til ydelser enten i henhold til et andet lands lovgivning alene eller forordningens art. 73, 74, 77 eller 78, med indtil et beløb svarende til disse ydelser. Efter dansk lovgivning udbetales ydelser som udgangspunkt alene på grundlag af bopæl. Dette vil sige, at danske familieydelser og børnetilskud suspenderes, når der skal udbetales børnetilskud fra et andet EØS-land i medfør af forordning 1408/71 art. 77 eller 78. De danske ydelser suspenderes dog kun efter denne regel, såfremt der ikke er ret til ydelserne i kraft af erhvervsudøvelse, dvs. at modtageren af de danske ydelser er omfattet af dansk lovgivning på grund af, at der udøves beskæftigelse, se punkt Ved suspension af danske børnetilskud forstås, at disse bortfalder i det omfang, der er ret til børnetilskud fra et andet EØS-land i medfør af art. 77 eller 78. I det omfang de danske ydelser overstiger ydelserne fra det andet land udbetales en tillægsydelse, som udgør forskellen. Ved beregning af denne tillægsydelse indgår kun de ydelser fra det andet land, der karakteriseres som familieydelser eller børnetilskud. Andre ydelser, der er omfattet af art. 77 eller 78 holdes udenfor beregningen.