Forsikringsselskaberne opsiger alle stormfaldsforsikringer. Forsikringsselskaberne CO- DAN og TRYG har opsagt alle. Basisforsikringen mod stormfald

Transkript

1 Øst Nr. 7 Juli 2006 Forsikringsselskaberne opsiger alle stormfaldsforsikringer Knastfri kævler bedre økonomi i skovdyrkningen Temadage om terrænpleje for vildtet Ny tilskudsordning Tilmelding af juletræer og klippegrønt til salg Ferieplan - ØST TEMA- EKSKURSION d. 4/8 om jagt og vildtpleje Tilmeldingsskema til juletræer og klippegrønt God Sommer! Forsikringsselskaberne opsiger alle stormfaldsforsikringer Forsikringsselskaberne CO- DAN og TRYG har opsagt alle basisforsikringer mod stormfald. Dette kan i praksis medføre, at skovejerne fremover ikke har mulighed for at tegne forsikring mod stormfald. Basisforsikring og tilskudsordning Basisforsikringen mod stormfald blev etableret i Stormfaldet i de danske skove i december-orkanen 1999 påførte skovejerne store tab. For at sikre genopbygning af stormfaste skove blev der oprettet en tilskudsordning. Målet med denne ordning var at fremme anvendelsen af robuste træarter (især løvtræ) i gentilplantningerne på de private skovarealer, der var raserede af stormen. For at en skov kunne modtage tilskud, skulle ejeren dog tegne en basisforsikring mod stormfald. Dette benyttede rigtig mange skovejere sig af.

2 Der blev tegnet forsikringer i CODAN og i TRYG for næsten skovejendomme. Hovedparten af disse skove var slet ikke stormfaldsramte i 1999, men mange skovejere ville sikre sig muligheden for en økonomisk håndsrækning ved fremtidige stormfald. Det næste store stormfald kom desværre allerede få år efter, nemlig i januarorkanen i De skovejere der havde tegnet forsikring og som blev udsat for større stormfald i deres skove, havde nu mulighed for at modtage en erstatning fra forsikringsselskabet samt at få tilskud til gentilplantning med robuste træarter. Konsekvenser ved opsigelse af forsikringerne Med CODAN s og TRYG s efterfølgende opsigelser af forsikringerne kan skovejerne komme i en uheldig situation. Det er pt. uafklaret, om det fremover overhovedet vil blive muligt at tegne en forsikring. Dette kan betyde, at skovejerne ved fremtidige stormfald ikke længere får mulighed for at modtage tilskud til delvis dækning af omkostningerne til gentilplantning. Og helt absurd bliver situationen, hvis de ejere, der allerede har modtaget tilskud til gentilplantning efter stormfald (efter eller 2005-orkanen), bliver mødt med krav om tilbagebetaling af tilskuddet. Tilskudsordningen kræver nemlig, at skovejeren har forsikret sin skov i mindst 15 år efter udbetaling af tilskud og dette vil ikke være muligt, såfremt forsikringen slet ikke udbydes af forsikringsselskaberne. Skovdyrkerforeningerne går dog ud fra, at skovejerne ikke havner i denne absurde situation og vi forventer, at Erhvervs- og Økonomiministeriet, hvorunder tilskudsordningen sorterer, tager skridt til at løse den situation, som skovejerne er helt uden skyld i. Skovdyrkerforeningerne vil ligeledes arbejde for, at skovejerne ikke ender i en utilsigtet situation, hvor en fornuftig tilskudsordning, der skal sikre robuste skove i fremtiden, i praksis bliver sat ud af kraft. Skovrider Torsten Hansen De Danske Skovdyrkerforeninger Knastfri kævler bedre økonomi i skovdyrkningen Hvorfor nu det? I stedet for at græmme sig over salgsprisen på vort løvtræ, skulle vi måske overveje, hvad vi kan gøre for at højne den fremtidige brugsværdi af det træ, som vi producerer. Til glæde for os selv og vore efterkommere. Råtræets kvalitet grundlægges år før høst så rettidig omhu er nøgleordet også, og måske især, i skovbruget. Valg af træart, omhyggeligt proveniensvalg, stort planteantal, god hugstbehandling og vedligeholdelse af afvandingssystemer er de traditionelle fokusområder men mange overser en oplagt mulighed kunstig opkvistning. Kunstig opkvistning hvad er det? Ved kunstig opkvistning fjerner man træernes grene før de falder af sig selv på grund af beskygning fra nabotræer. 2

3 Jo før grene falder af jo bedre kvalitet får råtræet. Knastfrit træ Det bedst betalte træ er træ til finer det skal være fri for knaster. Allerede i dag er prisen god. Træforbruget i verden er enormt de største mængder knastfrit træ står i verdens naturskove naturskovene vil være borte eller fredede, når det unge træ, vi arbejder med i dag, skal høstes. Hvorfor ikke bare hugge svagt og vente? Fordi det går for langsomt. I træarter som ask og bøg opstår der med alderen misfarvning som forringer værdien af træet. I ask kalder vi det brunkerne og i bøg rødmarv. Vi kan opnå en høj diameter på kævlen hurtigere, hvis vi forcerer hugsten men det betyder normalt at grenene bliver siddende længere og den såkaldte renbul bliver for lav. Det kan vi klare ved kunstig opkvistning. Bliver kævlen ikke rådden og misfarvet, når vi sårer træet ved at save grene af? Ja og nej. Der kan opstå nogen misfarvning inde i kævlecentrum i knastkeglen, men der vil ikke blive misfarvninger udefter, fordi træerne effektivt lukker for sårene, når grenene saves af mens de stadig er unge og små. Forudsat korrekt afsavning. Bliver træet ikke for dårligt, hvis vi hugger stærkt? Nej ikke i de løvtræarter som er såkaldt spredtporede, der er vægtfylden stort set uændret uanset væksthastighed. Det gælder f.eks. bøg, ahorn, birk og rødel. Ask og eg er ringporede og bliver faktisk tungere jo hurtigere de gror. En ær kævle på 60 cm. Den brune misfarvning fra centrum og op mod målebåndet er sporene af den gren, som levede alt for længe og først faldt af for få år siden. Træet er ikke meget bedre end brænde og tilvæksten de sidste 50 år har været spildt. Forskel i kævlepris mellem A og C er knap kr. /kbm. Hvilke træarter kan vi stamme op? Stort set alle, men vi fraråder kunstig opkvistning i eg, fordi egetræet meget nemt alligevel sætter vanris, der giver spor i træet så det er ikke lønsomt. Mest oplagt er hovedarterne bøg, ask og ahorn. Har man rødel, kirsebær, valnød, kastanie vil de også kunne opstammes med fordel. Man kan også overveje opkvistning i nåletræ, hvor navnlig lærk og douglas kan være aktuelle, men der er en vis risiko for, at det ikke er lønsomt. 3

4 ges året rundt. Faktisk overvinder træet bedst såringen, hvis den sker når træet er i fuld vækst om sommeren, men af praktiske/tidsmæssige grunde foretrækker mange opkvistning om vinteren. Det mest velegnede værktøj er de japanske stangsave, hvor grene på 2-3 cm. oversaves med et enkelt langt træk. Opkvistet fuglekirsebær over thuja occidentalis. Kvalitet æstetik og vinterlæ til vildtet! Hvordan gør vi det så i praksis? Når kulturen er 4-5 m. høj udvælges omkring 400 stk. til opstamning. Der udvælges naturligvis de rette, de finkvistede, de sundeste og dem med én gennemgående akse. Første gang skal der fjernes op til 30% af den levende krone. Derefter tyndes kraftigt for de opstammede træer. Dette gentages når kulturen lukker igen. Målet skal være minimum 6 m. knastfri kævle, og det skal gerne nås inden diameteren er over cm. Kommer man for sent bliver knastkeglen i kævlen for stor og mængden af knastfrit træ for lille. Grenen skal afsaves lige ved grenkraven så lukker såret hurtigst. For de gængse arter kan opkvistningen foreta- Ask plantet i 1995 foto fra sommer Ser din askeskov sådan ud efter 10 år? Næppe. Her produceres kvalitetstræ af en aktiv skovdyrker, og skoven er samtidig både smuk at se på og meget vildtvenlig et ægte KINDERÆG. En opstammet skov er både værdifuld og smuk at se på. Det giver muligheder for en rig bundvegetation til vildtet eller måske en underplantning med buske eller nåletræ til vinterlæ for vildtet. 4

5 Husk: skov for sjov er også alvor Temadage om naturplaner Der er gode muligheder for, ved en målrettet indsats, at skabe nye muligheder for vildtet på din ejendom. Et godt hjælpemiddel hertil er en vildt- og naturplan. Der afholdes markvandring på følgende ejendomme, der har fået udarbejdet vildt- og naturplaner. Vi ser, hvilke vildtvenlige tiltag der kan iværksættes på ejendommene og diskuterer tilskudsmulighederne. Der afholdes 3 temadage hos følgende: Herslevgaard: Jacob Stausholm Herslevvej 49, Herslev, 4000 Roskilde Torsdag d. 20. Juli kl Ekskursionsleder: Jesper Christiansen Opkvistet kirsebær 1992 foto fra 2003 Er der slet ingen ulemper? Jo da. Ved en hård hugst i ask får man nemt problemer med græs. Bedst er det at starte med en indblanding af noget nåletræ eller af dejlige buske og småtræer, der kan blive fremtidig underetage. Finder man på at starte i en eksisterende ung askeskov, skal man overveje at indplante, når man tynder de første gange og der er masser af spændende muligheder for den kreative skovdyrker. Jesper Just Skovdyrkerforeningen Vejle Amt Efter ide og oplæg af skovfoged H.C. Graversgaard. Foto H.C. Graversgaard Lindholtgaard: Lars Holst Frederiksen Lindholtvej 4, 4440 Mørkøv Mandag d. 31. Juli kl Ekskursionsleder: Claus Boel Dyrhavegaard: Anette von Arnold Nøkkentved 12, 4440 Mørkøv Onsdag d. 2. August kl Ekskursionsleder: Lars H. Knudsen Arrangementer er åbne for alle interesserede. Foreningen er vært ved en øl eller vand. Af hensyn til planlægningen bedes I tilmelde jer på

6 Ny tilskudsordning Private skovejere kan nu igen søge tilskud til korttegning og planlægning, til plantning af løvtræ efter nåleskov samt til særlige tiltag som stævning, pleje af fortidsminder og hensyn til friluftslivet. Fristen i år for ansøgning om tilskud er 1. september. Den nye ordning hedder Tilskud til fremme af bæredygtig skovdrift og sigter på at understøtte de grønne elementer i et flersidigt skovbrug. Dele af ordningen kan være attraktive for mange. Den grønne driftsplan er derfor et godt hjælpemiddel fx for den der, udover muligheder for indtægter, også gerne vil have en smuk skov, hvor der er plads til naturen og som giver gode levevilkår for vildtet. Den grønne driftsplan giver adgang til forhøjede tilskud til andre aktiviteter i den nye tilskudsordning. Desuden kan den grønne driftsplan danne grundlag for en senere certificering af skoven. Vi tror, at rigtig mange skovejere kan få glæde af den grønne driftsplan, ligesom landmænd har glæde af vores vildt- og naturplan for det åbne land. Foryngelse af nåletræsarealer Der er også tilskud til foryngelse af nåletræsbevoksninger med en række løvtræ-arter eller med skovfyr. Man kan derved få en økonomisk håndsrækning til at opbygge en robust og varieret skov. Ordningen stiller kun meget lempelige krav til antal planter i foryngelserne så man kan slippe ganske billigt med plantningerne, hvis man ønsker dette. Grøn driftsplan En nyskabelse er den grønne driftsplan. En grøn driftsplan kan bestå af flere moduler. Den centrale del er den grundlæggende registrering af bevoksninger, korttegning og nedskrivning af driftsformål. Planen kan også omfatte naturnær skovdrift samt beskyttelse af naturen og af fortidsminder. Desuden kan de rekreative muligheder i skoven inddrages i planen. Hvis man derimod har ambitioner om at sikre fremtidige indtægter for skoven, er det ikke nok at opfylde ordningens minimumskrav til plantetal. Det kræver nemlig et højere antal planter at producere kvalitetstræ til savværkerne. Dette kan drøftes med skovfogeden på et rådgivningsbesøg. Særlig drift og friluftsliv Endelig er der mulighed for at få tilskud til specielle aktiviteter, som stævnings- 6

7 drift af ellemoser og egekrat, pleje af fortidsminder samt dækning af etableringsomkostninger til fx mindre anlæg for skovens gæster. Tilmelding af juletræer og klippegrønt til salg i år Vi får mange henvendelser fra grossister og udenlandske opkøbere i disse uger. De ønsker alle at indgå hurtige rammeaftaler for afsætningen af juletræer og klippegrønt for sæson Et eksempel Der er mange muligheder i ordningen. Et eksempel i boksen nedenunder illustrerer et par af mulighederne. Eksempel: Nogle tilskudsmuligheder for en skov på 15 ha Udarbejdelse af grøn driftsplan: Netto Omkostning kr. Tilskud kr kr. Foryngelse af nåletræsarealer på i alt 1,5 ha Skovning og udkørsel kr. Træsalg kr. Gentilplantning med løvtræ kr. Tilskud kr kr.. Stævning af elle sump på 0,5 ha Skovning og udkørsel kr. Træsalg kr. Tilskud kr kr. Rydning af krat for udsigt og på kæmpehøj (0,7 ha) Rydning og udkørsel kr. Træsalg kr. Tilskud kr. 0 kr. I alt netto indtægt (ex. moms) kr. Kontakt Skovdyrkerforeningen for yderligere oplysninger. Du kan også læse mere om ordningen på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside ( Skovrider Torsten Hansen De Danske Skovdyrkerforeninger Vi fornemmer en vis nervøsitet omkring prisdannelsen efter den lidt turbulente afslutning på sæsonen i Vi forventer at kunne opnå endnu en (moderat) prisstigning i år, og råder alle til at have is i maven, og rådføre sig med os omkring markedssituationen og afsætningsmuligheder. Skovdyrkerforeningen ØST samarbejder med vore kolleger på Fyn og Jylland, som samlet afsætter en betydelig del af Danmarks eksport af juletræer. Vi har markedsindsigten, forhandlingserfaringen og den nødvendige knowhow. Og så er vi medlemmernes garant for opnåelse af fair og fornuftige handelsaftaler. Det er derfor vigtigt at alle medlemmer nu tilkendegiver hvilke varetyper og mængder, I ønsker at afsætte gennem foreningen. Det skaber overblik hos os, så vi kan stå stærkt i forhandlingerne og afsætte de nødvendige ressourcer til salgsarbejde, opmærkning, entrepriser og logistik-styring. Udfyld skemaet på bagsiden af bladet, og indsend/fax (eller mail) til os senest Vi starter opmærkningen den 1. august, så vi hurtigt får et overblik over 7

8 mængde og kvalitet. Husk på at vi skal afsætte over 100 mandedage til opmærkning af den forventede afsætning på omkring træer. Det er derfor vigtigt at tilmelde rettidigt. Indsend også skemaet selvom du allerede har en mundtlig aftale med din konsulent. Så undgår vi evt. misforståelser, og sikrer afsætningen bedst muligt. Alle medlemmer, som har indgået individuelle adm. aftaler med foreningen, vil naturligvis blive serviceret i overensstemmelse med de indgåede aftaler. Handelsbetingelser Handelsbetingelserne følger af foreningens generelle forretningsbetingelser (som kan rekvireres ved henvendelse til kontoret). Træerne kan afsættes på forskellige handelsformer: Handel på kommissions-basis (som vi plejer) Køb/salg (foreningen køber træerne til fast pris, evt. netto-på-rod) Foreningen afgør ud fra markedssituationen, hvilke former der kan tilbydes det enkelte medlem Ved handel på kommissions-basis beregner foreningen sig den af bestyrelsen vedtagne provision. Der afregnes i henhold til foreningens normale handelsbetingelser, og der modregnes eventuelle oparbejdnings- og pakke/læsseomkostninger. Foreningen udsender primo september en ajourført entreprise-prisliste med vejledende oparbejdningsomkostninger. Ved al handel gennem foreningen påtager foreningen sig debitorrisi koen, hvorimod berettigede re klamationer (fx nåletab) føres til bage til medlemmet. Foreningen disponerer frem til 1. oktober de aftalte kulturer i kom mission. Foreningen opmærker træerne til salg, så kulturen kan forevises potentielle købere. Hvis der ikke inden 1.oktober er fremsat tilfredsstillende købsvilkår kan medlemmet disponere kulturen til anden side imod at be tale foreningen de påløbne salgsog mærkningsomkostninger på 3,00 kr/ træ. Hvis foreningen ikke har fremsat et tilfredsstillende købstilbud senest 1.november og træerne ikke efterfølgende handles gennem foreningen, bortfalder betalingskravet for salgs- og mærkningsomkostninger. For juletræer forestår foreningen opmærkning/kontrol, udsendelse af ramme- og handelsaftaler, optælling ved læsning og afregning. Udgifter til opmærkning faktureres særskilt som entreprise. Som følge af de stigende krav til rationel afvikling/distribution skal mindre partier (under halve lastbillæs) efter nærmere aftale leveres på foreningernes læssepladser, idet størstedelen af træerne nu pakkes på paller før videredistribution. Foreningen overtager til gengæld ansvaret for varen på læssepladsen. Omkostningen til pallepakning bliver 8

9 udfaktureret på linie med de øvrige oparbejdnings-omkostninger. Ved køb/salg afgiver foreningen et købstilbud på de træer/kulturer som medlemmet ønsker at afsætte. Der vil være tale om en ren handel uden fradrag af salgsprovision, idet foreningens salgs- og administrationsomkostninger dækkes af videresalgsavancen. Handelsaftalerne vil følge de standarder der er udarbejdet af Dansk Juletræsdyrkerforening. Betalingsbetingelserne vil følge skovdyrkerforeningens normale handelsbetingelser. Købstilbud kan, hvis medlemmet ønsker det, afgives netto på rod (foreningen bærer alle oparbejdnings- og leveringsomkostninger). Fordelen ved køb/salg er at medlemmet tidligt får vished for afsætning og pris på sine træer, idet foreningen både overtager afsætnings- og debitorrisiko. Til gengæld tilfalder en evt. ekstra avance alene foreningen. Mange medlemmer benyttede sig af køb/salgformen i 2005, og denne handelsform forventes fortsat at udgøre en stigende andel af foreningens samlede afsætning. Markedssituationen for juletræer Udbudet af ngr-træer vil formentlig falde i forhold til 2005, men alle er efter udviklingen i slutningen af sæsonen forsigtige i deres vurderinger. Prisdannelsen er derfor meget usikker på nuværende tidspunkt. Vi forventer en realistisk forbedring i det generelle prisniveau på op mod 10%. Årsagen til denne lidt beskedne forventning skal ses på baggrund af hele handelsstrukturen, som er præget af styrken hos ganske få store udenlandske kædeopkøbere. Der er ganske enkelt grænser for hvor meget markederne kan nå at omstille sig i løbet af den korte og hektiske sæson i november/december måned. Og hvis markedet bliver helt overophedet, vil risikoen for at nogen kommer i alvorlig klemme i de enkelte handelsled stige. Dette kan hurtigt afstedkomme proforma-reklamationer og svig i almindelighed. Det gælder derfor om at bevare den sunde fornuft og godt købmandsskab. Sorteringen er den anden parameter vi kan skrue på, og vi vurderer at der her er mindst lige så meget at hente som på selve prisen. (Man kan som tommelfingerregel antage, at en opklassificering af blot 10 % af træerne fra 3.klasse til standard svarer til 10 % prisstigning på hele sortimentet). Det er derfor afgørende at få fastlagt en klar og konsekvent linie i opmærkning og sortering i A og B træer. Hvis vi er bevidste omkring forholdet mellem pris, sortering og betalingssikkerhed, så er der bestemt grundlag for optimisme. For at være interessant i den givne markedssituation skal vi stadig kunne tilbyde betydelige, rationelle og homogene mængder. Det er derfor afgørende at foreningen til stadighed styrer logistikken omkring såvel udmærkning, oparbejdning og læsning af partierne. Pallepakning på CT- eller Euro-paller er i dag den naturlige leveringsform. Det er fortsat af stor vigtighed, at kulturerne præsenterer sig pænt når de besigtiges af opkøbere. Spor og generende ukrudt bør derfor slås primo august. Der skal primo august holdes godt øje med træernes farve, idet den stor nedbørsmængde i maj/juni kan give en 9

10 større udvaskning af kvælstof. Farvegødskning kan derfor blive nødvendig fra medio august. Markedssituationen for pyntegrønt Der tegner sig et uændret marked for de fleste produktgrupper i den kommende sæson. Der forventes i år betydelig kogledannelse i mange nobilis-bevoksninger, hvilket vil påvirke udbuddet af dekorationsgrene negativt. Forårets rapporteringer af vikler-angreb i Jylland kan ligeledes forringe klippeudbyttet på landsbasis. Efter sidste sæson hænger der desværre en del ikke afsat klip tilbage i især Jylland. De forgangne års pres på ngr-klip, som følge af opklipning af usalgbare juletræer i markkulturer, forventes at være aftagende som følge af de omfattende rydninger samt det løft i afsætningen af uklassificerede træer, som det faldende udbud har medført. Det må påregnes, at handelsaftaler og prisfastsættelse indgås løbende gennem sæsonen. Rammeaftaler vil dog blive indgået i løbet af august måned. Foreningens afsætningsansvarlige for juletræer og pyntegrønt vil være Claus Boel og Lars H. Knudsen. Ferieplan for Skovdyrkerforeningen ØST 10

11 Temaekskursion om jagt og vildtpleje På Vindeholme og Fredsholm Godser (Vestlolland) Tid og Mødested: Fredag d. 4. August kl , Vindeholmevej nr. 9, 4900 Nakskov Emnerne vil spænde vidt fra: - Anlæg og pleje af vildtagre samt etablering af vildtvenlig brak. - Udsætningspladser for fasaner og etablering/ pleje af remiser. - Opdræt og udsætning af fasaner - Fodring og vildtpleje generelt. Dagen er en glimrende mulighed for at opleve ovenstående i praksis - så udnyt chancen! Ekskursionsleder er Skytte Joachim Dirk Van De Ree samt Skovfoged/Vildtforvalter Claus Boel Alle er velkomne! Af hensyn til planlægningen bedes I tilmelde Jer til Skovdyrkerforeningen Øst på eller til Claus Boel på

12 Foreningens personale Skovrider Per Hartmann Mobil pha@skovdyrkerne.dk Skovbrugskonsulent Lars Holmgaard Knudsen, Nordvestsjælland Mobil lhk@skovdyrkerne.dk Skovfoged (deltid) Henning Krag Jensen, Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster Mobil hkj@skovdyrkerne.dk Skovfoged og vildtforvalter Jesper Christiansen, Nord- og Østsjælland Mobil chr@skovdyrkerne.dk Skovfoged Rasmus Larsen, Sydsjælland og Møn Mobil rla@skovdyrkerne.dk Skovfoged og vildtforvalter Claus Boel, Lolland-Falster Mobil cbo@skovdyrkerne.dk Administration (deltid) Susanne Lykke Nielsen Tlf sln@skovdyrkerne.dk Bogholder Marianne Steffensen Tlf mas@skovdyrkerne.dk Udgivet af: Skovdyrkerforeningen Øst Elmegården 2, 4450 Jyderup Tlf Fax ost@skovdyrkerne.dk