SEKTORPLAN 2014 Børn og unge i folkeskolen

Transkript

1 SEKTORPLAN 2014 Børn og unge i folkeskolen 1 April 2013

2 Frederiksberg Kommune Børne- og Ungeområdet Rådhuset Smallegade Frederiksberg boerneogungeomraedet@frederiksberg.dk E-doc 2013/ Forsidefoto: Frederiksberg Ny Skole Undervisningsudvalget, April

3 Indhold 1. Indledning Baggrund og ramme Lovgrundlag Sektorens organisation Elevtalsudvikling og kapacitet Det almene område Elevtalsprognose Skolefritidsordninger (SFO) Det specialiserede område Specialtilbud i Frederiksberg Kommune Udvikling i antal af børn der får specialundervisning Status på indsatsområder Folkeskolens indholdsmæssige rammer Demografi Effektstyring og evidens Udvikling af udskolingen Det specialiserede område Implementere nye politikker og strategier Øvrige tiltag Frederiksbergstrategien og de tværgående borgerrettede politikker Faglige mål og udfordringer for sektoren Mål og udfordringer Vejen frem via effektstyring og evident viden Rangordning af tiltag Kommuneplanen og sektorens udfordringer Forandringsteori: mål og målepunkter/indikatorer...21 Bilag:...22 A. Sektorstrategi...22 B. Specialundervisningsdata...26 C. Forandringsteori med mål og indikatorer

4 1. Indledning Sektorplanen for børn og unge i folkeskolen omfatter indsatsen for 6-16-årige i folkeskole og sfo i Frederiksberg Kommune. Sektorplanerne erstatter sektorplan som Magistraten godkendte på mødet den 30. maj Børne- og Ungeområdet udarbejder fire sektorplaner for hhv: Børn i dagtilbud (0-6 år) Børn og unge i folkeskolen (6-16 år) Børn, unge og familier med særlige behov Unge (10-18 år) Sektorplanerne udgør en samlet ramme for Børne- og Ungeområdets fysiske og faglige planlægning og beskriver de faglige dilemmaer og udfordringer, som sektoren oplever. Prioriteringen af de faglige dilemmaer er nært knyttet til dialogen om faglige dilemmaer i forbindelse med indgåelse af fokusaftalerne. Sektorplanen for børn og unge i folkeskolen er koordineret med og skal ses i sammenhæng med Børne- og Ungeområdets tre øvrige sektorplaner. Sektorplanen beskriver sektorens lovgrundlag, organisation og udvikling. På baggrund heraf beskrives de centrale udfordringer og dilemmaer, og der sættes særlig fokus på udfordringen om at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Sektorplanen oversendes, efter en forudgående høring, et dialogmøde mellem Undervisningsudvalget og brugerbestyrelserne og en endelig godkendelse i Undervisningsudvalget til behandling i Magistraten med henblik på at indgå som en del af budgetgrundlaget for budget 2014 med tilhørende overslagsår. 4

5 2. Baggrund og ramme 2.1 Lovgrundlag Folkeskolerne drives efter Lov om Folkeskolen. I folkeskolen tilbydes undervisning til elever fra klasse. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for kommunens folkeskoler. Derudover gælder for sektoren Lov om frit skolevalg indenfor og over kommunegrænser. Specialundervisning hører under Lov om folkeskolen, herunder specifikt 20 og 21. Optagelse af børn i SFO sker i henhold til Lov om folkeskolen 3, stk. 4. Lovgrundlaget for PPR er Lov om folkeskolen, 12 stk. 2. Grundlaget for skolernes deltagelse i SSP-arbejdet er Retsplejelovens Sektorens organisation Frederiksberg Kommune har i alt ti folkeskoler; ni folkeskoler med tilhørende SFO og én overbygningsskole med to spor på klassetrin samt kommunens 10. klasser. Hertil kommer at en del af kommunens børn undervises på privatskoler. Derudover omfatter det frederiksbergske skolevæsen to specialskoler; Christianskolen og kommunens samlede specialundervisningstilbud Skolen ved Nordens Plads. Herudover er der specialklasserækker på tre af folkeskolerne. Udover kommunens egne specialundervisningstilbud er et mindre antal børn visiteret til specialundervisningstilbud udenfor kommunen. Totalt set er der børn, hvoraf de 405 følger et af specialundervisningstilbuddene. Eleverne i specialundervisningstilbud indgår ikke i tabel 1. Det samlede elevtal på elever udgøres således af elever i de kommunale folkeskoler, elever i private skoler og 405 elever i specialundervisningstilbud. 2.3 Elevtalsudvikling og kapacitet Frederiksberg Kommunes skolevæsen har siden 1999 oplevet en markant tilstrømning til kommunens folkeskoler Det almene område Nedenfor ses udviklingen i tabelform, der er tale om en stigning på knap 2000 elever i perioden, svarende til en tilvækst på ca. 50 %. Stigningen i antallet af privatskoleelever med bopæl i Frederiksberg Kommune har ikke været lige så høj som antallet af folkeskoleelever. Antallet af privatskoleelever er steget med ca. 250 (eller 16 %) i samme periode. Andelen af privatskoleelever er således faldet til 21,9% (2012/13). 5

6 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 13/14 14/15 15/16 16/17 17/18 18/19 19/20 Antal elever Tabel 1 Elevtalsudvikling 2000/ /13, folkeskoler og privatskoler (almenområdet) Skoleår 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Folkeskoleelever. i alt Privatskole elever. i alt Elever i alt Frb Privatskoleandel 29,3% 27,2% 27,0% 27,2% 27,0% 27,0% 25,3% 24,9% 24,3% 24,7% 24,3% 23,1% 21,9% *: De elever er eksklusiv elever i specialundervisningstilbud (405 elever) I takt med stigningen i elevtallet er der i forbindelse med vedtagelsen af skoleudbygningsplanen i 1999, og de efterfølgende skoleforlig, sket en tilpasning af kapaciteten i skolevæsenet. Der er etableret en ny skole i 2004 og igangsat udbygninger af eksisterende skoler samt foretaget distriktsændringer i flere omgange for at tilpasse elevgrundlaget i de enkelte skoledistrikter til skolernes kapacitet. Til skoleåret 2011/12 blev endnu en folkeskole etableret i Frederiksberg Kommune(Frederiksberg Ny Skole). Skolen optog børnehaveklasser fra skoleåret 2011/12 og igen i 12/13. Skolen vokser således op nede fra i de kommende år. I de første år er skolen beliggende på Lollandsvej 40, hvor der er mulighed for at drive en mindre skole. Efterfølgende flyttes til ny adresse på Grundtvigsvej (det nuværende Frøbelseminarie) Elevtalsprognose Som før beskrevet har der siden 2000/01 hvert år været en elevtalsfremgang i forhold til året før i folkeskolerne. I nedenstående figur er elevtalsudviklingen fra 2000 til 2012 samt fremskrivningen af elevtallet til 2020 illustreret. Figur 1: Elevtalsudvikling Udviklingen i elevtallet fra 2000 til 2020 udarbejdet på baggrund af historiske tal samt Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose Folkeskoleelever i alt Privatskoleelever i alt Elever i alt Frb. Prognose Elevtalsprognosen er baseret på Frederiksberg Kommunes befolkningsprognose 2013, og dermed det flyttemønster, boligbyggeri og antal fødsler, befolkningsprognosen opererer med. 6

7 Konkret forventes der en stigning i perioden 2015/ /2021 på ca. 612 elever og et kapacitetsudvidelsesbehov svarende til ca. 30 basislokaler og 12 faglokaler. Hertil kommer behov for udvidet kapacitet på idrætsområdet. Prognoserne viser, at kapaciteten fra 2016 og frem vil være udfordret: I den østlige ende af kommune vil der som følge af tidligere udbygninger ikke være kapacitetproblemer i perioden frem til 2020/2021, men der vil dog være behov for at justere skoledistrikterne for at udnytte den eksisterende kapacitet. I den nordlige del af kommunen vil der være kapacitetsmæssige udfordringer, idet der mangler ca. 10 basislokaler. Dette er løst ved, at bygningerne på Lollandsvej 40 (pt. i brug til Frederiksberg Ny Skole) fra 2015 forventes at blive lagt ind under Skolen på Nyelandsvej. Hermed bliver der tilstrækkelig kapacitet i området. I den vestlige del af kommunen vil der være kapacitetsmæssige udfordringer, idet der mangler ca basislokaler. En del af denne udfordring løses via kapaciteten på Skolen på Nyelandsvej via udvidelsen med bygningerne på Lollandsvej. Det voksende antal børn i den undervisningspligtige alder lægger et stort pres på skolevæsenet, og idet væksten især er fra neden vil det påvirke skolernes profiler: der bliver flere børn i indskolingen og så gradvist færre op mod de ældste klasser. Kapacitetspresset forventes imødegået via følgende typer af tiltag: Dannelsen af Frederiksberg Ny Skole (besluttet i skoleforlig 2010). Udvidelse af Skolen på Nyelandsvej med bygningerne på Lollandsvej 40 (besluttet i budgetaftale 2013). Etablering af yderligere faglokaler (besluttet i budgetaftale 2013). Tilførsel af midler til kapacitetspressede skoler, så de kan omdisponere i eksisterende lokaler for derved at lette presset (besluttet i budgetaftale 2013). Udvidelse af en eller flere skoler (forventes besluttet i skoleforlig 2013) Herudover må det forventes at der også skal foretages løbende skoledistriktsændringer i de kommende år for at tilpasse distriktsgrænserne en ny skolestruktur og det øgede elevtal. 2.4 Skolefritidsordninger (SFO) Elevtalsudviklingen for børn i SFO afspejler den generelle udvikling i elevtallet. Siden etableringen af SFO er i Frederiksberg Kommune har andelen af elever i klasse, der er indmeldt i en SFO, været på ca. 98%. Kapacitetsudfordringen på SFO-området er stort set sammenfaldende med udfordringen på skoleområdet, idet befolkningstilvæksten næsten udelukkende sker fra neden, og idet stort set alle børn, som før beskrevet, går i SFO. Der skal derfor etableres SFO-faciliteter til et meget stort antal børn. Forventningen er, at der ved etablering af undervisningslokaler indtænkes SFO-faciliteter i form af kombinationslokaler, således at der kun i begrænset omfang skal etableres særskilte SFO-lokaler. Kapacitetspresset, 7

8 bygningsmæssigt, forventes derfor løst via kapacitetsudvidelsen på skolerne generelt, og via tilpasninger af eksisterende bygningsmasse i øvrigt. 2.5 Det specialiserede område I Frederiksberg Kommune er der en række specialundervisningstilbud for børn med vanskeligheder af forskellig art. Nogle af disse tilbud er organiseret i specialklasserækker på tre folkeskoler og andre tilbud varetages på kommunens to specialskoler Specialtilbud i Frederiksberg Kommune I skoleåret 2011/12 etableredes en ny specialskole i Frederiksberg Kommune; Skolen ved Nordens Plads. Denne specialskole har afløst de tidligere to specialskoler Sofus Franck Skolen og Frederikskolen. På Skolen ved Nordens Plads er der oprettet et videncenter, der fremadrettet vil have en understøttende funktion for de øvrige skolers indsatser på specialundervisningsområdet. Herudover har kommunen Christianskolen der er et tilbud til normaltbegavede unge mellem år med særlige behov af social, personlig eller psykologisk karakter. Endvidere er der inden for de frederiksbergske folkeskoler fire specialklasserækker. Disse er: Læsekompetencecenteret på Skolen på La Cours Vej er et tilbud for normaltbegavede elever med specifikke læse-, stave-, og sprogvanskeligheder. Tilbuddet er til elever fra klasse.derudover afholdes der kortere læsekurser for elever på 6. og 8. årgang. Endvidere fungerer læsekompetencecenteret som et rejsehold til brug for kommunens øvrige folkeskoler. C-sporet, Søndermarkskolen elever med generelle indlæringsvanskeligheder. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter elever der fortsat har behov for specialundervisning flyttes til udskolingstilbud på Tre Falke skolen. A-sporet, Lindevangskolen normalt begavede elever med enten motoriske, perceptionelle- eller opmærksomhedsforstyrrelser. Tilbuddet er for elever frem til og med 7. klasse, hvorefter eleverne flyttes til udskolingstilbud på Tre Falke skolen. Ungegrupperne på Tre Falke Skolen, A-, C- og L-spors elever overføres fra 8. klasse. Hertil kommer modtageklasserne: Kommunens modtageklasser er placeret på skolen ved Bülowsvej. Modtageklasser er for elever på klassetrin, der er nyankomne til landet. De er inddelt i fire aldersgrupper. Elever fra Frederiksberg kommune visiteres også til tilbud i andre kommuner, ligesom elever fra andre kommuner kan visiteres til tilbud på skolerne i Frederiksberg Kommune Udvikling i antal af børn der får specialundervisning Elevtallet i kommunens specialundervisningstilbud er de sidste år steget, hvilket især skyldes følgende forhold: 8

9 Der købes i mindre grad pladser udenfor kommunen og anvendes tilsvarende i stigende grad specialundervisningstilbud på kommunens egne institutioner Der er en stigning i antallet af børn, der diagnosticeres med bestemte behov. Særligt indenfor ADHD-spektret. En hel del af disse rummes indenfor den almindelige folkeskole. Nogle med og nogle uden særlig støtte. Der er et stigende børnetal, og da den procentvise andel af børn med specialundervisningsbehov stadig er svagt stigende, giver det større antal børn også et større behov for specialundervisningspladser. Der er det seneste år indskrevet betydeligt flere børn i modtageklasser. Dvs. der er kommet flere børn til kommunen, som ikke taler dansk, og som skal have introduktionsforløb før overgang til den almindelige folkeskole. I økonomiaftalen for 2013 mellem Regeringen og KL er det aftalt at understøtte en mere inkluderende folkeskole. Dette indebærer blandt andet denne målsætning: Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges. Målet er således, at andelen af elever i almindelig undervisning i 2015 er forøget fra 94,4 pct. til 96,0 pct. af det samlede elevtal i folkeskolen. KL opgør for hver kommune den procentvise segregeringsandel for hvert skoleår, begyndende med skoleåret 2010/11 i kommuneøkonomiaftalen for Antallet af elever i specialtilbud er af KL kun opgjort for skoleåret 2010/11, som dermed er baseline for fremtidige vurderinger af udviklingen. Der er endvidere herunder beregnet for forudgående år. Antallet er 339 elever. KLs opgørelsesmetode adskiller sig fra den der hidtil har været anvendt i Frederiksberg Kommune i sektorplanen: KL beregner ud fra antallet af elever i den enkelte kommunes folkeskoler og medregner dermed ikke privatskoleelever (hvormed eksklusionsgrad bliver højere end ved Frederiksberg Kommunes normale opgørelser) Opgørelsen af antallet af elever i specialtilbud er i KL-metoden uden modtageklasseelever. Antallet af elever i specialundervisningstilbud uden for Frederiksberg Kommune er i KLs egne tal lidt lavere end det antal elever Frederiksberg Kommune selv har registreret som visiteret til specialtilbud. I beregningen herunder er anvendt Frederiksberg Kommunes egne tal. Hvis KLs beregningsmetode anvendes for Frederiksberg Kommune ser segregeringsandelene for skoleårene 2000/01 til og med 2012/13 således ud: Tabel 2: Elever i specialundervisningstilbud KL-metode Tilbud i Frederiksberg Kommune - KL metode (ekskl. Modtageklasser) 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Skolen ved Nordens Plads Sofus Franck Frederiksskolen Christiansskolen

10 Ungdomsskolen (Heldag) L-spor (LC) C-spor (SM) A-spor (LI) Tre Falke ungegrupper Total elever i specialtilbud i Frederiksberg Kommune Elever i specialtilbud udenfor Frederiksberg Kommune I alt specialtilbud Tabel 3: Segregeringsandele KL-metode Skoleår 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Folkeskoleelever. i alt (inkl. modtageklasser) I alt specialtilbud I alt Andel i specialtilbud KLmetode (segregeringsandel) 5,4% 5,4% 5,1% 4,9% 5,0% 5,5% 5,8% 5,5% 5,3% Andel elever i almindelig undervisning KL-metode 94,6% 94,6% 94,9% 95,1% 95,0% 94,5% 94,2% 94,5% 94,7% Oversigterne viser, at de igangsatte inklusionstiltag endnu ikke for alvor er begyndt at få effekt, selvom der er en svag positiv udvikling. Der forestår derfor en intensiv og kontinuerlig indsats på inklusionsområdet. I det kommende år forventes ny inklusionsstrategi at træde i effekt i fht. hertil. Det skal understreges, at Frederiksberg Kommunes opgørelsen af antallet af elever i specialtilbud udenfor Frederiksberg Kommune er højere end KLs opgørelse. Det ene skoleår KL har opgjort antallet af specialelever er der registreret 339. Ved anvendelse af KLs metode med egne tal for visiterede i specialtilbud udenfor kommunen opnås 371 elever i skoleåret 2011/12. Der skal inkluderes ca. 100 elever mere i folkeskolen for at opnå 96% målsætningen i forhold til 2012/13 andelen. Det svarer til ca. 10 elever pr. skole, eller cirka en elev mere i hver tredje eller fjerde skoleklasse. Oversigt over antal elever der modtager specialundervisning fordelt på tilbud beregnet udfra Frederiksberg Kommunes hidtidige metode fremgår af tabel i bilagssamlingen Status på indsatsområder 2013 Det bemærkes, at de indsatser, der beskrives i dette afsnit i vid udstrækning modsvarer tiltagene beskrevet i kapitel 3, Faglige mål og udfordringer. Dette skal ses som et udtryk for, at der er tale om omfangsrige 10

11 indsatser, der løber over flere år; og hvor den langsigtede effekt i øvrigt ligeledes først vil kunne måles efter flere år Folkeskolens indholdsmæssige rammer Med budgetaftalen for 2013 blev der givet udtryk for en forventning om, at der skulle igangsættes forsøg med heldagsskole for indskolingselever. Som følge af de igangværende landspolitiske forhandlinger om reform af folkeskolen, er implementeringen heraf ikke for alvor gået i gang men befinder sig på det forberedende stadie. Det vil dog fortsat være muligt at implementere en heldagsskolemodel på én skole som aftalt i budgetaftale Der er i skoleåret igangsat en række udviklingstiltag vedr. udviklingen af udskolingen mhp. at hæve andelen af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Evalueringen af tiltagene er i gang og vil danne rammen for udmøntningen af de i budgettet afsatte midler i de kommende år. Se afsnit Demografi Det fortsatte pres på den bygningsmæssige kapacitet er jf. kapitel 2 en løbende udfordring. I 2012/2013 er der således færdiggjort tilbygning på Skolen ved Bülowsvej, hvor 3. fase af en større ombygning ligeledes er sat i værk. Derudover er der foretaget ombygning på Skolen ved Søerne. Fase 2 heraf, nyt fysiklokale samt kapacitetsudvidelse svarende til to basislokaler, er i den forberedende fase. I det kommende år vil forberedelserne til om- og tilbygning af bygningerne på Grundtvigsvej, hvor Frederiksberg Ny Skole skal flytte over, gå i gang Effektstyring og evidens Der er høstet konkrete erfaringer med de første fokusaftaler, som nu er udløbet. Erfaringerne herfra indarbejdes i de nye fokusaftaler og vil i vid udstrækning indebære, at fokus drejes væk fra procesmål og i langt højere grad afløses af egentlige effektmål. Fokusaftalerne for de kommende tre år vil på folkeskoleområdet have tre foki: inklusion, udskoling, læsning. Der følges dermed op på de nationale og kommunale drøftelser og prioriteringer. Effektstyringsrammen er beskrevet i kapitel 5 og i bilagene Udvikling af udskolingen Her arbejdes inden for følgende hovedområder: 1. Rammer for udskolingen og tilrettelæggelsen af denne. 2. Systematisk holddeling. 3. Indsats overfor elever med faglige huller 4. Bedre respons og klare forventninger 5. Internationaliseringstiltag 6. Tiltag for børn med særlige forudsætninger Erfaringerne fra de enkelte skoler er aktuelt under indsamling og vil efterfølgende danne grundlag for konkret prioritering og udvælgelse af, hvilke rammer der skal være for tiltagene fremover. 11

12 2.6.4 Det specialiserede område Frederiksberg Kommunes inklusionsstrategi forventes vedtaget foråret De overordnede mål med strategien er: At alle børn og unge deltager i et socialt, forpligtende og udviklende fællesskab. At flest mulige børn profiterer af at forblive i deres lokale almenmiljø, men hvis det efter bestræbelserne på inklusion alligevel vurderes, at nogle børn har bedst af at få et andet tilbud, så skal dette tilbydes. At børn, unge, forældre og medarbejdere oplever at inklusionen er vellykket/giver mening At organisering og ressourcefordeling sikrer, at medarbejderne er kompetente og har adgang til ressourcepersoner på inklusionsområdet. På kort sigt (skoleåret 2013/14) er strategiens effektmål: Medarbejderne på skolerne oplever at have fået et kompetenceløft i fht. inklusionsopgaven via det gennemførte supervisions- og uddannelsesforløb. Ny ressourcefordelingsmodel der understøtter inklusion er vedtaget og implementeret. Da effektmålene knytter an til det kommende skoleår, er de aktuelt i proces, og en egentlig effekt kan således ikke vurderes endnu Implementere nye politikker og strategier Mål og tiltag i tre nyere strategier er implementeret: Kompetenceudviklings- og videndelingsstrategi for lærere og pædagoger. Læsepolitik Strategi for skole-it I forhold til kompetenceudviklings- og videndelingsstrategien er denne knyttet an til en række øvrige mål; hæve det faglige niveau hos eleverne, udvikle udskolingen, understøtte inklusion, udvikle pædagogisk praksis i såvel skole som sfo og klub, understøtte it-målsætningerne. To større tiltag er pt. i gang: Uddannelse af supervisorer på hver skole, der kan supervisere og vejledere personalet i klasseledelse og inklusion. Jobswop-forløb på tværs af sfo erne, således at personalet oplever andres praksis og reflekterer over egen mhp. at kvalitetsudvikle sfo-praksis generelt. Læsepolitikken knytter an til især den faglige udvikling, idet gode læsekompetencer er en nødvendighed i forhold til alle øvrige fag. Endvidere fokuseres der på tidligt at identificere og sætte ind over for elever med store læsevanskeligheder. Strategien for skole-it fokuserer på at gøre anvendelsen af it til en naturlig del af undervisningen og via it at øge motivationen for læring samt udvide antallet af undervisningsformer og materialer. Der arbejdes pt. at udvide mulighederne for, at eleverne kan medbringe og anvende egne it-redskaber og med at ændre itinfrastrukturen således, at alle programmer og redskaber er placeret i skyen (på nettet) fremfor at ligge på kommunale servere. Herved bliver der lettere adgang også udenfor skoletid, ligesom det bliver nemmere at tilgå programmerne fra mange forskellige it-platforme. 12

13 I alle tre strategier er de lokale ressourcepersoner, vejledere, centrale i forhold til at vise vej, udvikle tiltag og vejlede kolleger Øvrige tiltag Udover ovennævnte tiltag er der iværksat en række forskellige udviklingstiltag mhp. at kvalitetsudvikle folkeskolen. Her skal fremhæves: Samarbejde med to-sprogs-taskforce: Skolen ved Bülowsvej og Søndermarkskolen indgår i en ny runde samarbejde med den ministerielle tosprogstaskforce mhp. at øge læringsudbyttet hos elever med anden etnisk baggrund end dansk. Der er især fokus på mellemtrinnet i folkeskolen. Søndermarskolen arbejder, sammen med Professionshøjskolen Metropol og forvaltningen, med en række udeskole-tiltag, hvor børn og voksne har væsentlige dele af undervisning og aktiviteter udendørs eller uden for skolens normale rammer. Alle SFO-pædagoger er i gang med job-swop-forløb (fastsat i kompetenceudviklingsstrategien), hvormed de over de kommende år prøver og reflekterer over egen og andres pædagogiske praksis. Der er igangsat en række it-udviklingsprojekter mhp. at øge elevernes digitale kompetencer og bringe it mere naturligt ind i hverdagen på skolerne. Skolen på Nyelandsvej arbejder fortsat med LP-modellen for herved at øge inklusion og styrke medarbejderens refleksion over egen praksis. Skolen på Duevej er fortsat i gang med at implementere elevevaluerings- og målopfølningsværktøj ( matrice-system ). Forvaltningen har igangsat forberedende arbejde mhp. at finde et fælles kommunalt system for elevplaner, elevevaluering og målopfølgning jf. beslutning i Undervisningsudvalget herom. Udviklingsprojekt om Håndværksfag er implementeret i et samarbejde mellem Tre Falke Skolen og Skolen på Duevej. 2.7 Frederiksbergstrategien og de tværgående borgerrettede politikker Kommunalbestyrelsen vedtog den 10. september 2012 Frederiksbergstrategien, som under temaerne Klimabyen i fremtiden, Vidensbyen, Destination i Hovedstaden og Livskvalitet i hverdagen sætter pejlemærker for byens udvikling, hvor særligt temaet om livskvalitet berører Børne- og Ungeområdet. Frederiksbergstrategien suppleres på udvalgte områder af flerårige tværgående politikker, vedtaget i Kommunalbestyrelsen: Handicappolitik ( ) Integrationspolitik ( ) Udsattepolitikken ( ) Sundhedspolitikken ( ) Veteranpolitikken ( ) 13

14 Frivillighedspolitikken En række politikker skal revideres i løbet af 2013 for perioden Det forventes at de tværgående politikker fremover vil bestå af en visionsdel der indeholder det værdigrundlag politikken bygger på, én fireårig sektorrelateret strategidel medens handleplanerne fremover indarbejdes i sektorplanerne. Børne- og Ungeområdet vil i takt med de reviderede politikker vedtages indarbejde eventuelle handleplaner i sektorplanerne. 14

15 3. Faglige mål og udfordringer for sektoren Skoleområdet står overfor en række udfordringer i de kommende år, og der skal træffes en række valg om, hvilke løsninger der skal anvendes. Overordnet set klarer folkeskolerne på Frederiksberg sig godt. I de kommende år handler det derfor om at gøre den gode frederiksbergske folkeskole endnu bedre. 3.1 Mål og udfordringer Folkeskolens indholdsmæssige og organisatoriske ramme: En ny folkeskolelov forventes at medføre en række ændringer fsva. folkeskolens rammeforhold. I det kommende år skal rammerne for en evt. heldagseller helhedsskole udmøntes, ligesom den kommende reform forventes at medføre en række indholdsmæssige ændringer der vil påvirke skolernes hverdag. Der forestår forventeligt et større implementeringsarbejde herom, som dels vil omfatte en række principielle beslutninger om fx skoledagens organisering, om sfo- og klub-organisering, om arbejdsdeling mellem lærere og pædagoger, om kvalitetsudvikling, evaluering og målopfølgning, om samarbejde med ungdomsuddannelser og andre aktører udenfor skolen samt om, hvordan it og bevægelse skal integreres i skoledagen. Der vil fortsat være fokus på at udvikle de pædagogiske og didaktiske rammer for folkeskolens undervisning- og fritidstilbud. Den ny arbejdstidsaftale på lærerområdet vil medføre store implementeringsopgaver som vil lægge pres på skolernes ledelse og på forvaltningen, ligesom den vil have betydning for lærerengagement, drifts- og udviklingsopgaver. Ændringerne i de indholdsmæssige og organisatoriske rammer medfører en række spændende udviklingsmuligheder, og åbner for en kvalitativ udvikling af folkeskolen på Frederiksberg. Målet er, at folkeskolen i endnu højere grad skal evne at løfte de dårligst præsterende børn og unge samtidig med, at de dygtigste til stadighed udfordres. Dette skal ske indenfor rammerne af en motiverende og afvekslende dagligdag, hvor skolen til stadighed er i samspil med det omgivende samfund. Demografi: Børnetallet er fortsat stigende i Frederiksberg Kommune (se afsnit herom tidligere i sektorplanen), og der er derfor fortsat en udfordring i at tilpasse og udvide bygningsmassen og personalegruppe således at den nødvendige kapacitet er fremskaffes. I det kommende år vil realiseringen af skoleforlig 2010 for alvor komme i fokus, idet forarbejdet til etablering af skole på Grundtvigsvej samt udvidelse af Skolen på Nyelandsvej med lokalerne på Lollandsvej vil gå i gang. Herudover vil udmøntning af skoleforlig 2013 forventeligt gå i gang. Målet er, at de fysiske rammer skal understøtte læringsaktiviteterne, og at alle børn og unge stimuleres til kreativitet, bevægelse og udvikling. Effektstyring og evidens: Frederiksberg Kommune har indført effektstyring, hvilket stiller store krav til alle om at formulere klare mål, indikatorer på målopfyldelse og om løbende at justere praksis i forhold til målopfyldelsen. Konkret skal praksis i endnu højere grad baseres på evidens, og dermed på viden om hvad der virker. I 2013 vil nye fokusaftaler på skoleområdet med fokus på inklusion, udskoling og læsning træde i funktion. 15

16 Endvidere fremgår det af Budget 2013, at der fremover vil være behov for at sætte yderligere fokus på udvikling og modernisering af velfærdsydelserne gennem innovation. Sammen med effektstyring skal innovation bidrage til at skabe det økonomiske råderum, der er nødvendigt for at sikre fremtidens velfærdsydelser. Dette gør sig også gældende på folkeskoleområdet. Innovation bør dermed kunne supplere det skarpe fokus på effektstyringen, således at der stadig bliver gode rammer for at tænke kreativt og gå nye veje. Målet er, at skolevæsenet til stadig lader sig udfordre af forskning og resultater fra andre og fra egne rækker, og bruger denne viden til på innovativ vis at udvikle folkeskolen frem mod endnu bedre resultater. Udvikling af udskolingen: Frederiksberg Kommune har udvalgt udskoling og overgang til ungdomsuddannelse som særligt fokusområde. I blev en række udviklingstiltag gennemført, og disse går nu over i driftsfasen. Der er særlig fokus på at løfte bunden som middel til at få et generelt løft. Herunder særlig fokus på drengene og især drenge med anden etnisk baggrund end dansk. Målet er, at 95% af hver ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse, at alle unge forlader folkeskolen med de faglige, personlige og sociale kompetencer de har brug for, samt at alle unge er motiveret for videre uddannelse og aktiv medleven i samfundet. I samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning vil der være fokus på at udvikle vejledningstilbuddene til især eleverne i udskolingen. Målet er at sikre, at eleverne vælger det rigtige ungdomsuddannelsestilbud. Herunder at tydeliggøre, at der er en bred vifte af kvalificerende ungdomsuddannelser således at det almene gymnasium ikke umiddelbart fremstår som eneste reelle mulighed for flertallet af eleverne. Det specialiserede område: Frederiksberg Kommune har en ambition om at inkludere flest muligt elever i almenundervisningen. Den nye inklusionsstrategi beskriver en lang række konkrete tiltag, som i det kommende år vil påvirke organiseringen af inklusionsindsatserne på de enkelte skoler samt understøtte det tværgående samarbejde i det samlede skolevæsen. Der forestår derfor en udfordring i forhold til at fastholde og udvikle kvaliteten af det specialiserede område i et inklusionsperspektiv og samtidig holde budgetrammen. Målet er, at 96% af hver årgang har deres dagligdag indenfor rammerne af den almindelige folkeskole, og at max 4% undervises i specialtilbud. 3.2 Vejen frem via effektstyring og evident viden Det er målet, at indsatserne i Frederiksberg Kommune, jf. effektstyringsrammen for den samlede kommune, i videst mulige omfang skal baseres på veldokumenteret viden. Fra forskning og fra egne kommunale erfaringer. 16

17 En af skoleområdets hovedudfordringer de kommende år er arbejdet med 95%-målsætningen for gennemførsel af ungdomsuddannelse. Den enkeltfaktor der har størst betydning for, om de unge gennemfører en ungdomsuddannelse, er deres faglige kvalifikationsniveau. Derfor skal det faglige niveau hæves hos den pt. lavest præsterende del af elevgruppen, og deres motivation for videre uddannelse skal øges. Populært sagt: bunden skal hæves. Ud over et løft af det faglige niveau kan udfordringen beskrives i følgende to punkter, som Frederiksberg Kommune bør adressere: 1. Mens de unge er på ungdomsuddannelsen, især det første år, skal der en særlig indsats til, for at modvirke frafald. Det gælder især erhvervsuddannelserne og især unge med anden etnisk baggrund end dansk. Der skal også arbejdes hermed i selve udskolingen, således at alle unge er forberedte på kravene i ungdomsuddannelserne. 2. Udbuddet af praktikpladser i tilknytning til erhvervsuddannelserne skal øges, og adgangen hertil skal være mere umiddelbar tilgængelig for især unge med anden etnisk baggrund end dansk. 3. Vejledning og støtte til de unge, således at de vælger og gennemfører den ungdomsuddannelse, der er den rigtige for netop dem. Ungdommens Uddannelsesvejledning Frederiksberg er og vil fortsat være en central aktør i arbejdet med 95%-målsætningen. Vedr. den konkrete planlægning og afvikling af undervisningen i udskolingen (og også tidligere) viser forskningen 1, at for at hæve elevernes læringsudbytte skal der især lægges vægt på følgende: 1. Klar strukturering af undervisningen (klasseledelse) 2. Gennemskuelige, forståelige og høje præstationsforventninger med systematisk og rigelig feedback 3. Indholdsmæssig klarhed (klare mål, sammenhæng i mål og opgaver, forståelige og målrettede udfordringer). Herunder ikke mindst at eleverne selv forstår og kan redegøre for, hvad de skal lære, hvor langt de er kommet i forhold hertil, og hvad de næste skridt i læringsprocessen er. 4. En betydelig mængde ægte lærertid (fokus på kerneopgaven og minimere mængden af andre opgaver) 5. Godt arbejds- og undervisningsklima (klasseledelse, relationskompetence) 6. Meningsdannende kommunikation (elevinddragelse, løbende evaluering og respons, god samtalekultur) 7. Metodemangfoldighed (mange forskellige lærings- og undervisningsformer) 8. Individuelle hensyn (undervisningsdifferentiering) 9. Intelligent træning (bevidstgørelse af læringsstrategi, målrettet valg af indsats og opgaver, øvevenlige rammer) 10. Stimulerende læringsmiljø (orden, lys, indretning, undervisningsmidler, støjreduktion) Erfaringerne fra fx Canada og Finland (som begge scorer højt i PISA-udnersøgelserne) viser desuden, at det centrale redskab til udvikling af kvaliteten af undervisningen er understøttelse af lærernes refleksion over egen og andres praksis. At have en effekt- og evidensbaseret tilgang, hvor resultaterne (effekten) løbende 1 Hilbert Meyer (2005): Hvad er god undervisning? Gyldendals Lærerbibliotek. John Hattie (2009): Visible learning. A synthesis of over 800 meta-analyses relating to achievement. Routledge. 17

18 evalueres og hvor praksis ændres på baggrund heraf. Sideløbende hermed bør der være adgang til ekspertviden (ressourcepersoner) og til videndeling generelt mellem professionsaktørerne. Det afgørende synes at være, at lærerne tager ansvar for konstant at udvikle egen praksis og tilrette denne i forhold til den konkrete målgruppe. Der er ikke en eller ganske få konkrete metoder som sikrer succes. En række tiltag vurderes at have direkte negativ eller i bedste fald ingen effekt. Det drejer sig fx om: Individuelle skoleskift, holde elever tilbage et år, fast opdeling efter fagligt niveau, fjernundervisning, fast klassedannelse på tværs af aldersgrupper, ensidig fokusering på bestemt læringstilgang/pædagogik Rangordning af tiltag Den New Zealandske uddannelsesforsker John Hattie, hvis arbejde er anerkendt som værende den bedste sammenfatning af international uddannelsesforskning, har sammen med sit forskningsteam lavet en rangordning af 150 forskellige faktorer af betydning for skoleelevers faglige indlæring. Rangordningen viser, hvilke typer af tiltag der især giver effekt, men det understreges at der ikke er tale om en facitliste. Der er tale om så komplekse sammenhænge, at resultaterne bedst kan bruges til at stille spørgsmål om, hvordan man bedst tilrettelægger og udvikler egne tiltag. Metodisk skal det bemærkes, at det kun er interessant (effektfuldt) at beskæftige sig med tiltag der har en effektstørrelse på over 0,4. Det skal også bemærkes, at effekten af at gøre flere tiltag samtidig ikke vil være lig summen af effekten på hvert enkelttiltag. Oversigten herunder er et uddrag af totaloversigten og eksemplificerer således forskningsresultaterne: Tabel 4: Rangordning af effektfulde tiltag Aktivitet Effektstørrelse Aktivitet Effektstørrelse Elevforventning og bevidsthed 1,44 Elev-elev-undervisning (som 0,55 om eget niveau (stille krav og have høje forventninger til alle børns præstationer) supplement til lærerstyret undervisning) Lærerkompetencer og 0,90 Undervisning i små grupper 0,409 troværdighed Fremadrettet evaluering af 0,90 Hyppig testning af elever 0,34 eleverne Dialogbaseret undervisning med 0,802 Eliteklasser / samle de dygtigste 0,30 klasse-diskussioner elever i særlige grupper Klarhed om mål og forventninger 0,75 Lektier 2 0,29 Feedback til elever 0,75 Internet-baseret undervisning 0,18 (som erstatning for lærerstyret undervisning) Godt undervisningsmiljø med 0,72 Fokus på læringsstile (matche 0,17 godt forhold ml. lærer og elever med den enkelte elevs) Meta-kognition (at lærere og 0,69 Holde elever tilbage et år 0,13 2 Lektier har reel ingen betydning i indskolingen hvis den er af mere end ca min. varighed daglig, til gengæld har den positiv effekt, over 0,4, i udskolingen hvis den er målrettet og der gives reel respons på den efterfølgende. 18

19 elever taler om at lære, om læringsprocesser) Acceleration (rykke dygtige elever et klassetrin op) Kreativitetsprogrammer (praktisk-musiske dimensioner i undervisning) 0,12 0,68 Faglig efteruddannelse af lærerne 3 0,65 Skoleskift -0,34 Disse forskningsresultater kan bruges som en del af grundlaget for drøftelserne om, hvordan en ny skolereform skal implementeres lokalt på Frederiksberg. 4. Kommuneplanen og sektorens udfordringer I relation til Kommuneplanen er hovedudfordringen for skole og SFO at imødegå fremtidige problematikker omkring kapacitet til det stigende elevtal, jf. kapitel 3. Fremtidige skolekapacitetsproblemer forventes imødegået ved tilpasning af skoledistrikter og/eller udvidelse af den eksisterende kapacitet - herunder udvidelse af kapaciteten af idrætsfaciliteter til brug for såvel skoleundervisning som foreningsliv. I forhold til Frederiksbergstrategiens fokus på Klimaby, Vidensby, Destination i hovedstaden og Livskvalitet i hverdagen vil der på skoleområdet forventeligt især blive gjort indsatser på nedenstående områder: Bæredygtigt byggeri og bæredygtig (energi- og ressourcebesparende) adfærd. Samarbejde på tværs af skoler (videndeling) og på tværs af uddannelsesniveauer (strategiske samarbejder med fx gymnasier og tekniske skoler, lærer- og pædagoguddannelse, forskningsmiljøer). Samtænke fritids- og skolefaciliteter, så der opnås en merværdi ved, at faciliteter kan bruges til og er åbne for mange forskellige typer af brugere og mange forskellige typer af aktiviteter. Aktiv skolehverdag og aktivt liv i sfo og klub for derved at understøtte såvel læring som sundhed. Prioritere byggeri og aktiviteter der understøtter en aktiv livsstil. 3 Her henvises til rendyrket faglig opkvalificering der ikke er knyttet an til didaktisk/pædagogisk tilrettelæggelse af undervisning. Effekten af kompetenceudvikling af lærerne indenfor fx didaktik, relationskompetencer m.v. er stor jf. lærerkompetencer og troværdighed med effekt på 0,90. 19

20 20

21 5. Forandringsteori: mål og målepunkter/indikatorer Det langsigtede mål med indsatserne i udskolingen er, at andelen af unge på Frederiksberg der gennemfører en ungdomsuddannelse skal øges. Frederiksberg Kommune vil opnå dette mål via en række sammenhængende indsatser, som tilsammen adresserer udfordringerne. Indsatser og sammenhænge beskrives i forandringsteorien (vejen fra aktuelle situation til den ønskede situation) og i effektstyringsskemaet der viser de konkrete mål, indikatorer og handlinger på kort sigt, mellemlangt sigt og langt sigt. Forandringsteori: Indsatserne i folkeskolen målrettes fire udfordringer: At styrke motivationen for skolegang, fordi skoletræthed og manglende motivation er et typisk problem for gruppen af unge, som ikke gennemfører en ungdomsuddannelse. At løfte eleverne fagligt, fordi det faglige niveau, hos gruppen af unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse, typisk er utilfredsstillende. Såvel god trivsel som effektive læringsmetoder ses som en forudsætning for at opnå bedre faglige resultater. At styrke de unges selvstændighed og ansvarsfølelse, fordi gruppen af unge der ikke gennemfører en ungdomsuddannelse typisk er udfordrede på kravet om selvstændighed i ungdomsuddannelserne. At styrke vejledningsindsatsen, således at flere unge får truffet det rigtige valg ungdomsuddannelse. Forandringsteorien for skolevæsenet med tilhørende mål og indikatorer ændrer sig ikke årligt. Den eksisterende ramme er gengivet i bilagssamlingen til sektorplanen. 21

22 Bilag: A. Sektorstrategi Magistraten vedtog den 4. maj 2009 Frederiksberg Kommunes styrings- og planlægningssystem der indebærer, at fagudvalgene hvert 4. år vedtager en sektorstrategi med en 8-årig horisont. I sektorstrategien fastlægges den langsigtede strategi for området og udviklingsbehovene for service- og kvalitetsniveauet beskrives. Sektorstrategien fastlægger således de langsigtede mål for folkeskole og SFO, mål der rækker ud over sektorplanens 4-års periode. Da sektorstrategien er udarbejdet i starten af 2011 kan udviklingen have overhalet enkelte indsatsområder i strategien. Udviklingstendenser og udfordringer Der bliver flere børn og unge i folkeskole og SFO, særligt i de små klasser, og der skal løbende skabes kapacitet hertil. Flere børn skal inkluderes og færre til specialundervisningstilbud udenfor den almene undervisning. Flere unge skal gennemføre en ungdomsuddannelse De gode faglige resultater skal fastholdes og gerne blive endnu bedre Gruppen af tosprogede skal løftes fagligt, særligt drengene. Visioner og mål Frederiksberg Kommune vil være kendetegnet ved en indsats for børn og unge i skole og SFO der er præget af: At børn og unge stimuleres, udfordres og støttes således at deres fulde faglige og personlige potentialer kommer til udfoldelse. At indholdet, organiseringen og støtten til den enkelte sikrer, at hvert barn trives og får lyst til læring og udvikling. At den fysiske og organisatoriske ramme om børn og unge i skole og SFO understøtter børnenes udvikling. At hvert enkelt barn støttes i at etablere sociale relationer, således at ingen føler sig alene. At flest muligt fastholdes i almentilbuddene i skole og SFO, under skyldig hensyntagen til det enkelte barns trivsel og udvikling. Den overordnede vision er således, at den enkeltes potentialer får de bedst mulige vilkår for udfoldelse i fællesskabet, og at den enkelte trives i fællesskaberne i sin dagligdag i skole og sfo. Visionen kan underopdeles i fire områder/temaer med underliggende mål: Faglige og social udvikling 22

23 Børn, unge, forældre og medarbejdere oplever, at kompetenceudviklingen af medarbejderne samt systematiske indsatser på centrale fagområder sikrer, at børnenes og de unges udvikling understøttes af kvalificerede, engagerede og udviklingsorienterede medarbejdere i veldokumenterede og tilrettelagte forløb. Mål: Alle børn og unge oplever, at skolehverdagen er præget af varierede og differentierede undervisnings- og arbejdsformer, hvor alle sanser så vidt muligt aktiveres. Den enkelte elev skal opleve at være fagligt udfordret i alle fag. Den fagligt-pædagogiske udvikling på hver skole baseres på forskning og fælleskommunale erfaringer, således at der er størst mulig evidens bag tilrettelæggelsen af alle aktiviteter. Hver skole har en læse- og skrive-handleplan med baggrund i den fælleskommunale strategi vedr. læsning og skrivning. Målet er en forbedring af resultaterne for læsning og skrivning i såvel indskoling som mellemtrin og udskoling. Andelen af sikre læsere på især mellemtrin og udskoling skal hæves. Der iværksættes særlige tiltag i udskolingen for at understøtte de unges valg af og overgang til ungdomsuddannelser. Herunder særlige tilbud om faglig opkvalificering for udskolingselever i fagene dansk, matematik og engelsk. Der gennemføres udviklingsprojekter med henblik på at øge motivation for og udbytte af skolegangen blandt drenge generelt og i særdeleshed i udskolingen. Herunder systematiske tiltag vedr. fleksibel holddeling på tværs af klasser. Alle børn og unge trives i skole og sfo, og alle oplever, at medarbejderne aktivt modarbejder mobning og arbejder for et godt samværs- og samarbejdsklima. Kompetenceudvikling og videndeling af og blandt medarbejderne sker på baggrund af kommunal strategi for kompetenceudvikling, hvor fokus er på relationskompetence, klasseledelseskompetence, didaktisk kompetence samt specialundervisning/inklusionskompetence. Videndeling om veldokumenterede og effektfulde tiltag fra de enkelte institutioner medfører implementering af disse på tværs af institutionerne. Hver skole har et antal ressourcepersoner indenfor dansk (læsning/skrivning), matematik, specialundervisning og AKT samt 2-sprogs-problematikker, der fungerer som spydspidser for udviklingen af disse områder. Der er klare retningslinjer og procedurer for samarbejdet mellem pædagoger og lærere i skolen og på tværs af skole, sfo og klub. Der skal være retningslinjer som gælder for skolevæsenet som helhed og retningslinjer der gælder for den enkelte skole. Alle SFO er certificeres som idræts-sfo er eller har en tydelig praktisk-musisk profil, og der uddannes og udnævnes naturambassadører i alle sfo er. Inklusion og specialpædagogik Børn, unge, forældre og medarbejdere oplever, at skolevæsenet arbejder på grundlag af en inklusionsmålsætning. Der er som udgangspunkt plads til alle. Mål: Inklusionstiltagene bygger på en samlet inklusionsstrategi for skolevæsenet. Specialviden fra specialklasserækker og specialskoler deles med og anvendes af medarbejderne i skole og sfo. 23

24 På hver skole oprettes et specialcenter med kvalifikationer indenfor især specialundervisning, AKT 4 og 2-sprogs-udfordringer, som sammen med skolens ledelse organiserer og sikrer kvaliteten af de inkluderende tiltag. Samarbejdet mellem PPR, konsulenter i skoleafdelingen, familieafdelingen samt skolernes ledelser og egne ressourcepersoner har en fast, aftalt struktur med klare procedurer og bygger på en fælles forventningsafstemning. Sammenlægningen af PPR og den del af Kommunikationscenteret der vedrører børn og unge til én PPR-organisation gennemføres, og PPR justerer sit fokus, således at hovedmålet er understøttelse af inklusionsmålsætningen for børne- og ungeområdet som helhed via konsultativ indsats. Tværfaglighed og samarbejde Børn, unge, forældre og medarbejdere oplever, de forskellige tilbud og aktiviteter hænger sammen, og at der er en helhedstankegang i forhold til den enkelte. Mål: Lærere, pædagoger og andre aktører omkring det enkelte barn/enkelte unge koordinerer deres viden og tiltag og samarbejder i videst mulige omfang. Forældre og familie i øvrigt opfattes som en ressource og samarbejdspartner, som inddrages i den helhedsorienterede indsats. Der udarbejdes vejledninger for hver skole, der tydeliggør forventningerne til forældrene i forhold til elevernes skolegang og skole-hjem-samarbejdet. Der etableres faste aftaler og procedurer for samarbejdet mellem skole, sfo og klub, og mellem skole, klub og PPR. Gode rammer for udvikling Børn, unge, forældre og medarbejdere oplever, at de fysiske, organisatoriske og tekniske rammer understøtter de faglige, pædagogiske og sociale målsætninger for skole og sfo. Mål: Teamsamarbejdet er omdrejningspunktet i arbejdet blandt såvel medarbejdere som ledelse i skole og sfo, og teamet bruges såvel som et praktisk samarbejdsforum som et refleksionsog udviklingsrum. Blandt lærere og pædagoger og på tværs af disse. Alle skoler organiseres således, at der opbygges faglige miljøer for hhv. indskoling, mellemtrin og udskoling, hvor der arbejdes målrettet med opfyldelsen af såvel børnenes som medarbejdernes behov. Der er formuleret et ledelsesgrundlag for skolerne, således at der er klarhed om mål, forventninger, arbejds- og opgavefordeling internt på den enkelte skole og i forholdet mellem skole og forvaltning. Strategien for Skole-IT gennemføres, således at IT får en naturlig rolle i alle aktiviteter i skole og sfo. Ved om- og tilbygninger tilstræbes det, at de fysiske rammer understøtter varierede og differentierede undervisnings- og arbejdsformer samt udnyttelsen af mangeartede undervisningsmiljøer. 4 Adfærd, Kontakt, Trivsel 24

25 Der etableres en ny skole og ud- samt ombygges i takt med demografiudviklingen. Der etableres en ny specialskole via sammenlægning af Sofus Franck Skolen og Frederikskolen, og denne fungerer som videncenter for specialpædagogik på tværs af skolerne i kommunen, og understøtter dermed den generelle inklusionsmålsætning (gennemført i 2011). 25

26 B. Specialundervisningsdata Herunder opgørelse af antal og andel børn og unge i Frederiksberg Kommune udfra den opgørelsesmetode Frederiksberg Kommune hidtil har anvendt. Tabel B1 Udvikling i antal elever der modtager specialundervisning Tilbud i Frederiksberg Kommune 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Skolen ved Nordens Plads Sofus Franck Frederiksskolen Christiansskolen Ungdomsskolen (Heldag) Modtageklasser (BÜ) L-spor (LC) C-spor (SM) A-spor (LI) Tre Falke ungegrupper Total elever i specialtilbud i Frederiksberg Kommune Elever i specialtilbud udenfor Frederiksberg Kommune I alt specialtilbud Som det ses af ovenstående tabel er stigningen på det specialiserede område meget lig stigningen på almenområdet. Omregnet til indeks ser udviklingen indenfor det specialiserede område således ud: Tabel B2 Udvikling i antal elever der modtager specialundervisning, indekseret Index 00/01 01/02 02/03 03/04 04/05 05/06 06/07 07/08 08/09 09/10 10/11 11/12 12/13 Elever i almenområdet(inkl. privat) Total elever i specialtilbud i Frederiksberg Kommune Elever i specialtilbud uden for Frederiksberg Kommune I alt specialtilbud Tabellen viser, at det totalt set er lykkedes at stabilisere antallet af elever der modtager specialundervisning. Det er endnu ikke lykkedes at mindske andelen, hvorfor en fortsat satsning på inkluderende tiltag i skolevæsenet generelt er centralt. I løbet af forventes ny inklusionsstrategi 26