Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 08. juni 2016 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 19:20 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Betina Svinggaard (A) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Deltagere: Haldis Glerfoss (Ø) Fraværende: Allan Berg Mortensen Sagsoversigt Side 01. Beslutningssag: Godkendelse af indkaldt stedfortræder Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Beslutningssag: Rehabiliteringsteamet - antal møder og ventetid Beslutningssag: Budgetønsker vedr. tryghed og kriminalitesforebyggelse Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Orienteringssag: Status på projekt - Kvindelige flygtninge og familiesammenførte Beslutningssag: Driftsønske om erhvervsfremme blandt etniske minoriteter Beslutningssag: Styrket beskæftigelsesindsats for flygtninge Beslutningssag: Budgetrevision pr. 30. april Beslutningssag: Budgetforslag for Beskæftigelsesudvalget Orienteringssag: Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal Orienteringssag: Boligrettede indsatser i forlængelse af nye ydelsesregler Beslutningssag: Konstituering af stedfortræder under udvalgsformandens sommerferie i Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Meddelelser/Eventuelt...42 Bilagsliste...44

2 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af indkaldt stedfortræder Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25564 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Hvis et udvalgsmedlem har lovligt forfald, kan et andet byrådsmedlem indkaldes som stedfortræder. Udvalgsformand og udvalgssekretær underrettes om afbuddet og årsagen til fraværet oplyses, da det skal fremgå af referatet af mødet. Hvis der ønskes en stedfortræder til mødet, skal udvalgsmedlemmet selv indkalde et andet byrådsmedlem som stedfortræder. Dette skal ske efter aftale med den pågældendes valggruppe. Sagsfremstilling Allan Berg Mortensen (Ø) har på udvalgets møde den 10. februar 2016 meldt afbud på grund af ferie. Haldis Glerfoss (Ø) deltager i stedet. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Indstilling Udvalgsformanden indstiller, 1. at det godkendes, at Allan Berg Mortensen (Ø) har lovligt forfald. 2. at det godkendes, at Haldis Glerfoss (Ø) er indkaldt som rette stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Indstillingerne godkendt.

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25566 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Dagsordenen godkendt.

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Rehabiliteringsteamet - antal møder og ventetid Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11732 Beskæftigelsesudvalget Budgetønske rehabiliteringsteamet Bilag: Ressourceforløb antal og effekter Indledning/Baggrund Den oprindelige opgave for det tværfaglige rehabiliteringsteam var at indstille borgere til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb. Siden 1. juli 2014 har også sager om jobafklaringsforløb været forelagt teamet. Teamets formål er at understøtte den nødvendige tværfaglige koordinering i de sager, der forelægges. Der er faste lovkrav for, hvornår sager som del af beskæftigelsesindsatsen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Desuden er deltagerne i rehabiliteringsteamet fastsat ved lov. Teamet består af repræsentanter fra Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Job og Uddannelse samt sundhedskoordinator fra Region Hovedstaden. Kommunen betaler sundhedskoordinators deltagelse i møderne. Der er løbende sket en stigning i antallet af sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Der er derfor behov for flere møder i rehabiliteringsteamet, hvis der ikke skal opstå lange ventetider. Udvalget besluttede den 10. februar 2016, at der skulle tilføres flere midler til det stigende antal møder, hvis der kunne identificeres finansiering ved budgetrevisionen. Budgetrevisionen viser imidlertid, at der ikke er midler indenfor Center for Job og Uddannelsesområde til at finansiere det øgede antal møder. Derfor forelægges sagen til behandling igen. Retsgrundlag Lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats Lov om sygedagpenge Relation til vision og tværgående politikker Kommunens visionsmål om en tidlig indsats og at flere borgere skal være selvforsørgende. En sammenhængende borgerindsats. Sagsfremstilling Der er oprindeligt planlagt og budgetteret med, at der skal afholdes 62 heldagsmøder i rehabiliteringsteamet i Dette svarer til seks møder om måneden udenfor ferieperioderne. I 2015 blev der behandlet tre sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension og tre sager om jobafklaringsforløb pr. møde. I 2016 er mødetilrettelæggelsen ændret af to omgange for at kunne behandle flere sager på hvert møde. Indtil april 2016 er der behandlet tre sager om fleksjob, ressourceforløb og førtidspension og fire sager om jobafklaringsforløb pr. møde. Fra april og frem behandles der otte sager på hvert andet møde, mens der efter sommerferien vil blive behandlet otte sager på alle møder i rehabiliteringsteamet. I 2015 blev der modtaget 256 sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb, mens der blev modtaget 251 sager om jobafklaringsforløb. På baggrund af udviklingen i de første fire måneder af 2016, må der forventes et endnu højere antal sager. Det forventes på

5 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 5 nuværende tidspunkt, at der i 2016 modtages 348 sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb og 321 sager om jobafklaringsforløb. Hovedparten af de borgere, der får behandlet deres sager i rehabiliteringsteamet, modtager kontanthjælp eller ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb. Baggrunden for stigningen i antallet af sager er for det første, at Center for Job og Uddannelse får klargjort flere aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere til rehabiliteringsteamet. For det andet skyldes stigningen, at sygdagpengereformen nu er fuldt indfaset, og at antallet af jobafklaringssager, der skal behandles i teamet, derfor har været stigende. Hvis der i 2016 kun afholdes 62 møder, vil ventetiden ved udgangen af 2016 være på ca. 8,4 måneder i sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb og ca. 5,1 måneder for jobafklaringssager. Den kommunale nettoudgift til borgernes ydelse under ventetiden på behandlingen ved udgangen af 2016 vil udgør ca. 19,2 mio. kr., hvis sagsantallet øges som antaget. Det skal dog bemærkes, at en behandling i rehabiliteringsteamet ikke kan forventes at medføre, at den pågældende borger kommer direkte i job, da de fleste af de borgere, der skal have behandlet deres sag i teamet, ikke står ligefor at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Ventetid til rehabiliteringsteamet vil imidlertid medføre, at fremdriften i sagerne forsinkes, da teamet skal tage stilling til det videre forløb. Center for Job og Uddannelse vurderer fortsat, at der vil være behov for 90 møder i rehabiliteringsteamet i løbet af 2016 for at imødegå længevarende ventetider på behandling i rehabiliteringsteamet. Dette svarer til otte møder om måneden udenfor ferieperioderne tillagt seks ekstra møder, hvor der udelukkende behandles sager om fleksjob, førtidspension og ressourceforløb. Umiddelbart kan der peges på fire valgmuligheder i forhold til behovet for flere møder i rehabiliteringsteamet. 1. Det oprindelige antal møder fastholdes Hvis det oprindelige antal møder fastholdes, vil det have den fordel, at der ikke skal afsættes yderligere midler til hverken udgifter til sundhedskoordinator eller personaleforbrug i Helsingør Kommune. Valgmuligheden har den ulempe, at det vil medføre længere ventetider på behandling i rehabiliteringsteamet og dermed langsommere fremdrift i borgernes sager. Dette vil medføre, at nogle af borgerne vil være længere tid på deres nuværende ydelse. 2. Der afholdes flere møder, men der afsættes ikke yderligere ressourcer til møderne Modellen vil have den fordel, at møderne afholdes og ventetid dermed imødegås, uden at der skal tilføres yderligere ressourcer. Ulempen ved valgmuligheden er, at det vil have konsekvenser for de involverede centres øvrige opgavevaretagelse. For Center for Sundhed og Omsorg vil det medføre, at det vil ramme løsningen af centerets borgeropgaver. Konkret vil det betyde længere ventetider på genoptræning og hverdagsrehabilitering med øgede udgifter til kompenserende hjælp til følge. Det vil ikke være muligt at levere flere ressourcer til teamet, uden at det går ud over løsingen af kerneopgaven i centeret. For Center for Særlig Social Indsats vil det medføre, at der er ca. 150 sager om året, som Center for Særlig Social Indsats ikke vil være i stand til at foretage opfølgning på. Opfølgningen er med til at sikre, at borgeren modtager en virksom indsats, og at der er sammenhæng mellem effekt og økonomi.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 6 For Center for Job og Uddannelse vil stigende udgifter til sundhedskoordinator medføre, at der skal findes besparelser på personalebudgettet i centeret. Der vil derfor være færre personaleressourcer til varetagelse af centerets øvrige borgerrettede opgaver. Ligeledes vil centerets fagkonsulenter skulle bruge mere tid i rehabiliteringsteamet. Det vil medføre, at de vil have færre timer til rådighed til deres øvrige opgaver som f.eks. faglig udvikling, klagesagsbehandling og sparring med jobkonsulenterne om komplicerede sager, hvilket vil medføre mindre kvalitet i indsatsen overfor borgerne. 3. Der afholdes yderligere møder og udgiften hertil afholdes af besparelser på aktiveringsmidlerne Modellen vil have den fordel, at der afholdes flere møder i rehabiliteringsteamet og dermed behandles flere sager uden at det medfører, at der omprioriteres personaleressourcer fra andre opgaver i de tre involverede centre. Modellen vil have den ulempe, at der vil være færre midler til rådighed til aktivering af alle jobcenterets målgrupper. Dette vil medføre et lavere aktiveringsomfang og en begrænsning af muligheder for at iværksætte den rette indsats til rette tid for den enkelte borger. Dette vil kunne svække effekterne af beskæftigelsesindsatsen og dermed forsinke borgernes vej i job eller uddannelse. Det bemærkes desuden, at der gives 50 % statsrefusion på aktiveringstilbud til de fleste målgrupper. En besparelse på aktiveringsmidlerne vil derfor medføre, at reduktionen af midlerne til aktivering reelt bliver større end den besparelse, der indhentes. 4. Der afsættes yderligere midler til at afholde flere møder i rehabiliteringsteamet Modellen vil have den fordel, at det vil være muligt løbende at holde ventetiden til rehabiliteringsteamet nede, så borgernes sager kan behandles løbende. Samtidig vil modellen ikke medføre, at andre opgaver og indsatser skal nedprioriteres. Modellen har den ulempe, at der skal tilføres yderligere midler til møderne i rehabiliteringsteamet. Udgiften vil derfor skulle indgå i den samlede prioritering af Helsingør Kommunes ressourcer. I 2017 forventes antallet af møder fortsat at stige, og der vedlægges derfor et budgetønske om flere midler til Rehabiliteringsteamet i 2017, som kan medtages i budgetforhandlingerne for budget Økonomi/Personaleforhold Der er i budgettet for 2016 afsat kr. til Helsingør Kommunes personaleforbrug i Center for Særlig Social Indsats og Center for Sundhed og Omsorg til møder i rehabiliteringsteamet og kr. til udgifterne til betaling af sundhedskoordinators deltagelse i møderne. Center for Særlig Social Indsats vurderer, at der ved 90 møder i 2016 skal afsættes yderligere kr. til personaleforbrug i Center for Særlig Social Indsats. Center for Sundhed og Omsorg vurderer ligeledes, at der ved 90 møder i 2016 skal afsættes yderligere kr. til personaleforbrug i Center for Sundhed og Omsorg. Center for Job og Uddannelse vurderer, at der ved 90 møder i 2016 skal afsættes yderligere kr. til udgifter til sundhedskoordinator og kr. til personaleforbrug i Center for Job og Uddannelse. Endelig vil de flere møder medføre, at der er behov for yderligere vagtbemanding på Prøvestenen mellem og 16 om tirsdagen, da møderne færdiggøres efter den normale lukketid. Det vil medføre en merudgift på kr.

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 7 Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at udvalget i forbindelse med budgetrevisionen for 2016 indstiller, at Center for Særlig Social Indsats tilføres kr., at Center for Sundhed og Omsorg tilføres kr. og at Center for Job og Uddannelse tilføres kr. til brug for yderligere møder i rehabiliteringsteamet. 2. at forslag til budgetønske om at tilføre flere midler til Rehabiliteringsteamet i 2017 medtages i budgetforhandlingerne for budget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Ad 1 Et flertal i udvalget Marlene Harpsøe (O), Haldis Glerfoss (Ø) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) godkendte indstillingen. Per Tærsbøl, Philip Læborg og John Calberg (C) stemte imod. Ad 2 Indstillingen godkendt.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Budgetønsker vedr. tryghed og kriminalitesforebyggelse Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11721 Beskæftigelsesudvalget 2 budgetønsker om tryghed og forebyggelse Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget besluttede på sit møde den 4. maj 2016, at der skal udarbejdes to driftsønsker med henblik på: at fuldtidsaktivere uddannelsesparate kriminalitetstruede/kriminelle unge. at ansætte en koordinerende virksomhedskonsulent, der skal arbejde på at skabe et panel af virksomheder, der gerne vil arbejde sammen med Helsingør Kommune i forhold til at integrere unge udsatte kriminalitetstruede/kriminelle unge på arbejdsmarkedet. Center for Job og Uddannelse har i den foreslåede udmøntning skaleret de to forslag, så de efter centerets vurdering vil give størst beskæftigelsesfagligt udbytte i forhold til den investering, der skal til for at iværksætte de to forslag. Budgetforslagene er vedlagt. Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Det kriminalitetsforebyggende arbejde relaterer sig til fokusmålet om en tidlig indsats i Vision 2020 samt Børne- og Ungepolitikken og Medborgerskabspolitikken. Sagsfremstilling Budgetforslagene er vedlagt som bilag. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at udvalget beslutter, om budgetønskerne skal medtages i budgetforhandlingerne for budget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 9 Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Indstillingen godkendt.

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11330 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Helsingør Kommune står i 2016 til at modtage 172 flygtninge. Hertil kommer familiesammenførte til flygtninge, der også bliver omfattet af det 3-årige integrationsprogram og en beskæftigelsesrettet indsats. Beskæftigelsesudvalget har bedt om til hvert møde at blive orienteret om udviklingen i den beskæftigelsesrettede indsats overfor flygtninge. Center for Job og Uddannelse giver i nedenstående sag en status på antallet af flygtninge herunder status på hvilke beskæftigelsesrettede tilbud, som de deltager i. Status pr. 20. maj 2016 er, at fem er selvforsørgende via ordinært arbejde, tre er i deltidsarbejde og tre modtager SU. Hvis ikke der ikke opnås markant bedre resultaterne på flygtningeområdet, vil det på sigt have markante økonomiske og integrationsmæssige konsekvenser for Helsingør Kommune. Der er derfor i en særskilt sag udarbejdet et forslag til en ny model for den beskæftigelsesrettede indsats. Retsgrundlag Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Kommunens visionsmål 10a om at flere borgere skal være selvforsørgende. Sagsfremstilling Helsingør Kommune står i 2016 til at modtage 172 flygtninge. Hertil kommer familiesammenførte til flygtninge, der også bliver omfattet af det 3-årige integrationsprogram og en beskæftigelsesrettet indsats. Tabel 1. Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge over 18 år i den 3-årige integrationsperiode, 20. maj 2016 sammenlignet med 15. april 2016* Maj April Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i alt Modtaget i Modtaget i 2016 år til dato flygtninge Modtaget i 2016 år til dato familiesammenførte til flygtninge 14 9 Forventes modtaget i alt i 2016 voksne flygtninge og familiesammenførte Forventet afgang resten af 2016** Forventet modtaget børn i alt i *Tallene er taget fra jobcenterets fagsystem, Opera, og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra Jobindsats **Flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der forventes at udgå af den 3-årige integrationsperiode eventuelt til andre ydelser

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Deltagelse i beskæftigelsesrettede tilbud Senest efter en måned skal borgeren være henvist til danskundervisning på sprogcenteret, medmindre særlige grunde taler for, at dette ikke kan lade sig gøre. Det kan eksempelvis være, at borgeren har helbredsmæssige problemer, der forhindrer deltagelse i danskundervisning. I sådanne tilfælde henvises borgeren til danskundervisning, så snart borgeren ikke længere er forhindret i at deltage. Borgeren vil ligeledes snarest muligt efter ankomsten blive henvist til andre beskæftigelsesrettede aktiviteter sideløbende med danskundervisning. Center for Job og Uddannelse fokuserer på, at så mange som muligt får tilbudt en virksomhedsrettet indsats primært i form af en virksomhedspraktik med henblik på ordinært arbejde. Center for Job og Uddannelse bemærker, at der er behov for at styrke den virksomhedsrettede indsats og arbejde med mere systematiske, virksomhedsrettede forløb. Dette er beskrevet i den særskilte sag om den styrkede, beskæftigelsesrettede indsats. Tabel 2. Andel af flygtninge og familiesammenførte, der deltager i beskæftigelsesrettede tilbud, 20. maj 2016 sammenlignet med 15. april 2016* Aktivitet Maj April Virksomhedspraktik Løntilskud 8 9 Virksomhedspraktik år til dato 52 - Løntilskud år til dato 12 - Aktiviteter i alt inkl. virksomhedsrettede tilbud (sprogskolen, forløb hos anden aktør m.m.) Ordinær beskæftigelse (selvforsørgende) 5 4 Ordinær uddannelse på SU 3 2 Deltidsarbejde 3 2 Fritaget for tilbud 21 - *Tallene er taget fra jobcenterets fagsystem, Opera, og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra Jobindsats 2. Jobparat eller aktivitetsparat Hurtigst muligt og senest tre måneder efter boligplaceringen i Helsingør Kommune, skal Jobcenter Helsingør lave en vurdering af, om borgeren er jobparat eller aktivitetsparat. Det har indtil nu været en udfordring, at mange flygtninge og familiesammenførte ikke har været i stand til at honorere de digitale søgningskrav, der lovgivningsmæssigt følger med at være jobparat. Derfor er de som udgangspunkt blevet vurderet til at være aktivitetsparate. Beskæftigelsesudvalget har dog i marts 2015 givet tilladelse til, at nogle flygtninge fritages fra kravet om de digitale jobsøgningskrav, og dette forventes også at blive lovgivningsmæssigt vedtaget som følge af topartsforhandlingerne. Senest 1. september forventer Center for Job og Uddannelse at have revisiteret alle borgere i forbindelse med en personlig samtale. For at give et retvisende billede af fordelingen mellem jobparate og aktivitetsparate, er i nedenstående tabel kun medtaget de borgere, der er blevet visiteret som jobparate eller aktivitetsparate efter 15. april Øvrige borgere står som uvisiterede, selvom de alle løbende har kontakt til Center for Job og Uddannelse og deltager i beskæftigelsesrettede tilbud. Tabel 3. Antal af jobparate og aktivitetsparate flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, 20. maj 2016* Jobparate 18 Aktivitetsparate 11

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 12 Uvisiterede 215 *Tallene er taget fra jobcenterets fagsystem, Opera, og er derfor ikke direkte sammenlignelige med tal fra Jobindsats 3. Boliger 3.1. Midlertidig indkvartering Der er på nuværende tidspunkt midlertidigt indkvarteret 53 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Tabel 4. Fordeling midlertidig indkvarteringsteder, 20. maj 2016 Stokholmsvej 15 Fiolgade 16 Ålsgårde Station 0 Hellebæk Friskole 13 Højskole 2 Hoteller 4 Hos familiemedlemmer Permanent indkvartering I år er 13 familier flyttet fra midlertidig indkvartering til permanent bolig mod 30 familier på samme tid sidste år. Faldet skyldes den nye integrationsydelse, der mindsker udvalget af boliger, som familierne økonomisk har råd til at bo i. Dette resulterer i en længere periode i midlertidig indkvartering, indtil en (økonomisk) eget bolig er tilgængelig. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke i sig selv afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt høring eller kommunikation. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Orientering foretaget.

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på projekt - Kvindelige flygtninge og familiesammenførte Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11317 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Center for Job og Uddannelse indgik i april i et samarbejde med anden aktør, DEKRA, om en tidlig indsats for kvindelige flygtninge og familiesammenførte til flygtninge, der er under det 3-årige integrationsprogram. Målet med projektet er, at målgruppen kommer i varig beskæftigelse eller uddannelse. Projektet har været fremlagt for Beskæftigelsesudvalget på mødet i februar Beskæftigelsesudvalget har ønsket en evaluering af projektet undervejs. Forløbet har på nuværende tidspunkt været i gang i 6 uger. Retsgrundlag Integrationsloven Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Livslang læring og Tidlig indsats. Sagen understøtter målet om Rette indsats til rette tid. Sagsfremstilling Projektet startede den 18. april 2016 med kursister fra Hørsholm, Fredensborg og Helsingør Kommuner. Kursisterne er blevet inddelt i hold med udgangspunkt i deres danskkompetencer og uddannelsesbaggrund. 1. Målgruppe og formål Målgruppen er voksne flygtningekvinder med et særligt behov for undervisning og støtte i hverdagen. Helsingør Kommune har visiteret 52 borgere til forløbet. Forløbet har en varighed på op til et år og foregår på Badevej 4 i Helsingør. Projektets primære formål er at give kursisterne intensiv danskundervisning de første 26 uger i 30 timer ugentlig mod tidligere 12 timer om ugen på Sprogskolen. Den intensive danskundervisning har til formål at gøre det nemmere for kvinderne at integrere sig og få adgang til det danske arbejdsmarked. Den intensive sprogperiode bliver efterfulgt af praktikperioder parallelt med sprogundervisning på et lidt lavere ugentligt timeantal. På længere sigt er målet, at kvinderne selv skal kunne etablere sig og få nye netværker, så de kan begå sig i nye sammenhænge og samspil. Hensigten er også at øge kvindernes egenomsorg og gøre dem selvforsørgende. 2. Danskundervisning Kursisterne oplever at være i et dansksproget miljø 30 timer om ugen på Badevej, heraf er de 24 timer decideret moduldansk varetaget af sproglærere, og de resterende 6 timer er undervisning i samfund og kulturforståelse på dansk. Undervisningen varetages af to mentorer, som også gennemfører screeningssamtaler med kursisterne. Dette gøres med henblik på løbende at afklare kursisternes kompetencer og uddannelsesmæssige baggrund.

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 14 Kursisterne er inddelt i 5 hold, heraf tre hold indenfor danskuddannelse 1 (DU1) og to hold indenfor danskuddannelse 2 (DU2). Holdene strækker sig fra små hold med 8 kursister og op til 17 kursister på de større hold. Der er generelt tale om et lavere antal kursister på hvert hold af DU1-niveau. De lidt større hold indeholder primært DU2-kursister. Disse kursister har et højere uddannelsesniveau med sig fra hjemlandet, hvilket giver mulighed for en anden undervisningstilgang. 3. Undervisning i samfundsforhold Under DEKRA-forløbet underviser de to mentorer kursisterne en gang ugentligt i dansk lovgivning og kultur. Formålet er at oplyse kvinderne om deres muligheder og pligter og giver dem indsigt i, hvordan det danske system fungerer. Her gennemgås blandt andet demokrati, ligestilling, SKAT, stemmeret, arbejdsmarked, sundhed mm. Undervisningen foregår udelukkende på dansk. Som et eksempel kan nævnes, at der under den ugentlige undervisningsdag er blevet gennemgået, hvordan man aflæser en lønspecifikation, og hvorfor der i Danmark betales skat af alle indkomster. Dette fandt kursisterne meget interessant, fordi de som udgangspunkt ingen forståelse havde af det danske skattesystem. Efter at have gennemgået, hvad det reelt koster at blive indlagt, føde et barn, hvad det koster for børn at gå i skole mm., fik alle kursisterne forståelse for den danske skattemodel. Den ugentlige undervisningsdag i samfundsforhold foregår med visuelle værktøjer for at sikre, at alle kursister uanset kompetenceniveau forstår og er en del af undervisningen. 4. Evaluering og opfølgning Kursisterne kommer løbende til modulprøver i dansk, når den enkelte lærer vurderer, at kursisten er klar. Kursisterne får derudover løbende forskellige test, som benyttes som indikator på, hvor langt i forløbet den enkelte kursist er. På denne måde tages der hånd om hver enkelt kursists faglige, læringsmæssige og selvstændige progression. Det viser sig, at jo oftere og jo længere tid kursisterne er i forløbet, jo mere åbner de sig og viser tillid overfor hinanden, lærere og mentorer. Der skabes en tryghed, og den enkelte kursists udvikling kan sættes i fokus. Ved at have kvinderne samlet i samme hus og uden deltagelse af mænd, er der mulighed for at støtte hinanden i at bryde det familiemønster, de er vant til, og som for mange er hindring for at komme i uddannelse og/eller arbejde på lige fod med deres mænd. Der sker en naturlig progression, og ved at give kvinderne indsigt i ligestilling, får de langsomt en forståelse for dansk kultur og arbejdsmarked. Der føres dagligt protokol over fremmøde, og jobkonsulenterne følger op på ugebasis med samtaler og sanktioner ved eventuelle udeblivelser. Det er endnu for tidligt at se helt konkrete effekter af indsatsen, men der vil løbende blive målt på, om projektets effektmål overholdes. Effektmålene er: 80 % af deltagerne gennemfører praktik, og heraf vil: 50 % overgå til løntilskud, 35 % vil komme i ordinært job og 20 % overgå til opkvalificeringskurser Endvidere vil der blive målt på, om kvinderne består deres danskprøver hurtigere end tidligere. Jobeffekterne vil indgå i Helsingør Kommunes samlede mål om, at 60 % af Helsingør Kommunes flygtninge og familiesammenførte er i job indenfor den 3 årige integrationsperiode.

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 15 Økonomi/Personaleforhold Helsingør Kommune afholder under projektet udgifterne til danskundervisning til Sprogcenter Nordsjælland. Dette er en udgift, som Helsingør Kommune under alle omstændigheder afholder. DEKRA dækker udgifter til projektstyring, mentor og lokaler til brug for undervisningen. Helsingør Kommunes udgifter til projektet bliver afholdt af de midler, der allerede er afsat i budgettet til aktivering af personer under integrationsprogrammet. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt høring eller kommunikation. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Orientering foretaget.

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Driftsønske om erhvervsfremme blandt etniske minoriteter Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/26988 Beskæftigelsesudvalget Driftsønske Indledning/Baggrund Beskæftigelsesudvalget besluttede den 13. januar 2016, at invitere iværksætter- og erhvervskonsulent Muhsin Türkyilmas fra Vejle Kommune. Formålet var, at afdække om Helsingør Kommune i lighed med Vejle skal have en særlig indsats for at fremme iværksætteri og understøtte eksisterende virksomheder blandt flygtninge og indvandrere. Mødet med Muhsin Türkyilmas blev afholdt den 17. maj Beskæftigelsesudvalget skal træffe beslutning om hvorvidt der skal rejses et driftsønske til indsatsen i forbindelse med Budget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Beskæftigelsesplan Medborgerskabspolitikkens mål 3: Udnyt ressourcerne på arbejdsmarkedet Sagsfremstilling Budgetforslaget er vedlagt som bilag. Center for Job og Uddannelse foreslår en fuldtidsansat medarbejder, da rekrutteringsgrundlaget vurderes at være relativt lille. Økonomi/Personaleforhold Se budgetforslaget. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at udvalget beslutter, om budgetønsket skal medtages i budgetforhandlingerne for budget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø).

17 Beskæftigelsesudvalget Indstillingen godkendt. Mødedato Side 17

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Styrket beskæftigelsesindsats for flygtninge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11890 Byrådet styrket flygtningeindsats Indledning/Baggrund Langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Helsingør Kommune skal i varig beskæftigelse eller i uddannelse, og det skal ske hurtigere end det sker i dag. I 2015 har der været igangsat ca. 100 praktikforløb og i 2016 er der indtil videre igangsat 72 virksomhedsforløb for flygtninge, men der er pr. den 27. maj 2016 aktuelt kun fem i ordinær beskæftigelse, tre i deltidsbeskæftigelse og tre, der er i ordinær uddannelse. Der er syv andre, der har været i ordinær beskæftigelse i tidsbegrænsede perioder, men som ikke er i beskæftigelse aktuelt. Helsingør Kommune har pr. 27. maj 246 flygtninge og familiesammenførte til flygtninge over 18 år under integrationsprogrammet. Helsingør Kommune har hidtil i 2016 modtaget færre flygtninge end forventet på baggrund af kommunens kvote på 172, men det forventes, at der inden årets udgang samlet vil være flygtninge og familiesammenførte under integrationsprogrammet. Hvis ikke der ikke opnås markant bedre resultaterne på flygtningeområdet, vil det på sigt have markante økonomiske og integrationsmæssige konsekvenser for Helsingør Kommune. Beskæftigelsesudvalget og borgmesteren har derfor bedt om, at der udarbejdes en model for en markant styrket beskæftigelsesrettet flygtningeindsats. Retsgrundlag Integrationsloven. Relation til vision og tværgående politikker Den beskæftigelsesrettede indsats for flygtninge relaterer sig til tidlig indsats i Vision 2020 og visionsmål 10a om at flere borgere skal være selvforsørgende. Sagsfremstilling De hidtidige resultater af beskæftigelsesindsatsen overfor flygtninge har ikke været tilfredsstilende. Der er derfor behov for at gentænke indsatsen og iværksætte en betydeligt mere intensiv virksomhedsrettet aktivering af flygtninge. Dette ligger også i forlængelse af to-partsaftalen mellem regeringen og KL om flygtningeområdet, der medfører, at den første virksomhedspraktik skal påbegyndes senest en måned efter en flygtnings ankomst til Helsingør Kommune. Efterfølgende skal flygtningene være kontinuerligt i virksomhedsrettet aktivering, og der må højst være seks uger mellem hver virksomhedsplacering. Den nye model for virksomhedsrettet aktivering medfører betydeligt mere intensive krav til virksomhedsrettet aktivering. Det medfører også et markant højere krav til antallet af virksomhedspladser og dermed også et øget ressourcetræk til både at finde og følge op på virksomhedsplaceringer. Center for Job og Uddannelse foreslår derfor en model for den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats, der har tre delelementer: 1. En ny model for den virksomhedsrettede indsats

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side En omorganisering af flygtningeområdet 3. En tilførsel af ressourcer til området, særligt med fokus på den virksomhedsrettede indsats. Hovedelementerne i de tre delelementer er følgende: 1. En ny model for den virksomhedsrettede indsats Modellen bygger på en erfaring om, at mange flygtninge kun har begrænset kendskab til arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at der fra første dag sætter ind med at give flygtninge viden om det danske arbejdsmarked og sideløbende arbejder med deres motivation og danskkundskaber. Alle jobparate flygtninge skal senest fire uger efter ankomsten til Helsingør Kommune i det første virksomhedsrettede forløb. Efterfølgende skal de være kontinuerligt i virksomhedsrettet aktivering, hvor pauserne mellem de enkelte forløb er så korte som muligt. De aktivitetsparate flygtninge vil have brug for forforløb inden de kan komme ud på virksomhederne, men målet med indsatsen for de aktivitetsparate vil også være, at de skal i virksomhedsrettet aktivering så snart som muligt med henblik på at blive jobparate. De første virksomhedsforløb vil have et stort fokus på at introducere flygtningene til det danske arbejdsmarked sideløbende med sprogundervisning. Der vil med de efterfølgende virksomhedsforløb i stigende grad være et individuelt fokus med udgangspunkt i flygtningenes kompetencer og progressionen i deres læring på det danske arbejdsmarked. Der vil i stigende grad blive afsøgt individuelle match mellem flygtninge og virksomheder for at øge sandsynligheden for, at virksomhedsplaceringerne kan føre til ordinært arbejde For at gennemføre modellen er der behov for minimum virksomheder, der vil indgå i et samarbejde om faste virksomhedsforløb. Antallet afhænger naturligt af antallet af pladser hos den enkelte virksomhed. Den samlede målsætning er, at der løbende er flygtninge i forløb hos lokale virksomheder, så der kun er meget korte pauser mellem de forskellige virksomhedsforløb. Den foreslåede model er nærmere beskrevet i bilaget 2. En omorganisering af flygtningeområdet Team Integration i Center for Job og Uddannelse ledes i dag af en områdeleder, der også er leder af Team Aktivitetsparat. Der er behov for at styrke både det strategiske og det faglige niveau i Team Integration. Det foreslås derfor, at der ansættes en ny leder, der udelukkende får ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats overfor personer under integrationsprogrammet. Det foreslås desuden, at ansvaret for boligplacering og den midlertidige indkvartering adskilles fra resten af Team Integration. Opgaven med boligplacering er tidskrævende også ledelsesmæssigt - da der opstår mange forskellige opgaver i forbindelse med flygtninges boligplacering. Dette skal skabe rum til, at den nye leder af Team Integration udelukkende har sit fokus på beskæftigelsesindsatsen overfor flygtninge. Der er mange forhold omkring flygtningenes etablering i Helsingør Kommune, der også influerer på flygtninges muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse. Team Integration vil derfor fortsat arbejde tæt sammen med de medarbejdere, der arbejder med boligplacering, ligesom Team Integration også fortsat vil arbejder tæt sammen med relevante medarbejdere i andre centre i Helsingør Kommune.

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Ressourcer til den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats For at gennemføre den foreslåede model, vil der være behov for at tilføre yderligere ressourcer til området. Baggrunden herfor er både et øget ressourcetræk til den intensive virksomhedsrettede indsats og det øgede antal flygtninge og familiesammenførte til flygtninge. Konkret foreslås det, at området på nuværende tidspunkt tilføres en leder og fem medarbejdere. Desuden foreslås det, at der området tilføres en fagkonsulent i en tidsbegrænset periode. Efterfølgende vil der være behov for løbende tilførsel af yderligere ressourcer jobkonsulenter og virksomhedskonsulenter, hvis antallet af flygtninge og familiesammenførte til flygtninge på ydelse stiger. Den forventede udvikling i antallet af medarbejdere i den beskæftigelsesrettede integrationsindsats fremgår af nedenstående tabel: Tabel 1: Normering til den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats Faggruppe Nuværende normering aug Virksomhedskonsulent 2 5 6,2 Jobkonsulent 6 6 6,2 Administrativ medarbejder Fagkonsulent 0 1 0,6 Leder Jobkonsulent til selvforsørgende Fleksjob Total ,07 Center for Job og Uddannelses målsætningen med den nye model for den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats er, at 60 % af alle flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være i job eller uddannelse senest tre år efter deres ankomst til Helsingør Kommune. Dette er en yderst ambitiøs målsætning, der ligger markant over de hidtidige resultater både for Helsingør Kommune og på landsplan. Nedenfor er angivet den forventede årlige udvikling i antallet af nybeskæftigede, hvis den nye model gennemføres holdt op imod forventningen ud fra den nuværende indsats. Tabel 2: Nybeskæftigende pr. år med nuværende indsats År Nybeskæftigede Tabel 3: Antal nybeskæftigede pr. år med ny indsats År Nybeskæftigede

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Økonomi/Personaleforhold Center for Økonomi og Ejendomme har beregnet to scenarier for økonomien i forbindelse med beskæftigelsesindsatsen overfor flygtninge. Det første scenarie tager udgangspunkt i at Center for Job og Uddannelse ikke tilføres ekstra ressource til beskæftigelsesindsatsen overfor flygtninge og at resultaterne som følge heraf, er som i dag. Det andet scenarie tager udgangspunkt i at Center for Job og Uddannelse tilføres personale, som beskrevet i bilaget samt at målsætningen om at få 60 % af flygtninge og familiesammenførte i job eller uddannelse senest tre år efter ankomst til Helsingør Kommune, lykkes. I den samlede vurdering af de økonomiske konsekvenser har Center for Økonomi og Ejendomme medregnet lønudgifter til personale i Center for Job og Uddannelse, resultattilskud når flygtninge har været beskæftiget i seks måneder og den ydelse, som kommunen vil spare ved at få flygtninge i job eller uddannelse. For at kunne sammenligne indsatserne, har Center for Økonomi og Ejendomme beregnet konsekvenserne ud fra at der ikke har været nogen forudgående indsats, som der i dag spares ydelse eller modtages resultattilskud for. Da indsatsen i nogle tilfælde først har effekt på langt sigt, betyder det at det er konsekvensen i 2020, der er den varige effekt. Tabel 4 viser nettokonsekvenser ved scenarie 1, hvor der ikke tilføres ekstra ressource til Center for Job og Uddannelse og der således ikke opnås anden effekt, end den der forventes af den nuværende indsats. Med i den nuværende indsats er indregnet den personaleopnormering, som fremgik af notat om flygtningeøkonomi i Helsingør Kommune, som byrådet fik til orientering i december Tabel 4: Nettokonsekvens ved nuværende indsats År Nettoeffekt, kr Note: + angiver udgift, - angiver indtægt Således vil den blivende effekt af den nuværende indsats være en gevinst på kr. Tabel 5 viser nettokonsekvenser ved scenarie 2, hvor der tilføres ekstra ressource til Center for Job og Uddannelse og der opnås målsætning om 60 % af flygtninge og familiesammenførte i job eller uddannelse senest tre år efter ankomst til Helsingør Kommune. Tabel 5: Nettokonsekvens ved ny beskæftigelsesindsats År Nettoeffekt, kr Note: + angiver udgift, - angiver indtægt Således vil den blevende effekt for den nye beskæftigelsesindsats være en gevinst på kr.

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 22 Som del af det notat om flygtningeøkonomi i Helsingør Kommune, som byrådet fik til orientering i december 2015, var det forudsat, at udgifterne til den beskæftigelsesrettede flygtningeindsats i Center for Job og Uddannelse ved budgetrevisionen skulle hæves til 4,4 mio. kr. i både 2016 og Den foreslåede model for beskæftigelsesindsatsen vil medføre yderligere udgifter til personale. Dette medfører, at Center for Job og Uddannelse via en tillægsbevilling skal tilføres yderligere 1,5 mio. kr. i 2016 og 3,7 mio. kr. i 2017 til øgede personaleudgifter, hvis modellen skal gennemføres. Udgifterne fra 2018 og frem vil afhænge af tilgangen af flygtninge og antallet af flygtninge, der kommer i beskæftigelse. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Byrådet Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at den foreslåede model for en styrket beskæftigelsesindsats for flygtninge godkendes og at der dermed via budgetrevisionen gives en tillægsbevilling på 1,5 mio. kr. i 2016 og 3,7 mio. kr. i 2017 til den styrkede indsats. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Indstillingen anbefales.

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Budgetrevision pr. 30. april 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/10011 Beskæftigelsesudvalget Bilag 1: Uddybning af forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner til budget 2016 for beskæftigelsesudvalget Bilag 2: Ansøgning om frigivelse Notat om flygtningeøkonomi i Helsingør Kommune i 2016 og 2017 Indledning/Baggrund Som led i Helsingør Kommunes økonomistyring har Center for Job og Uddannelse i samarbejde med Center for Økonomi og Ejendomme udarbejdet budgetrevisionen pr. 30. april 2016 for Beskæftigelsesudvalget. Der udarbejdes budgetrevisioner to gange årligt: En pr. 30. april 2016 og en pr. 31. august I budgetrevisionerne forelægges centrenes/institutionernes forventede regnskabsresultater for budgetåret samt forslag til evt. justeringer af budgettet. Ud over de to budgetrevisioner aflægges der halvårsregnskab pr. 30. juni. Udvalget skal tage stilling til negativ og positiv tillægsbevilling samt frigivelse af indefrosne midler. Mikkel Elkjær, områdeleder i Center for Økonomi og Ejendomme, deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 30. april 2016 omfatter: 1. Forventet regnskabsresultat og forslag til evt. justeringer af budget Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 3. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 1. Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2016 Budgetrevisionen pr. 30. april 2016 for Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 722 viser et samlet forventet merforbrug på kr., fordelt med et merforbrug på kr. på det rammestyrede område og et mindreforbrug på kr. på det ikkerammestyrede område. Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår, at budget 2016 opjusteres med i alt kr., jf. tabel 1. Tabel 1. Budgetrevision for Beskæftigelsesudvalget Årets priser, netto i kr. Korrigeret budget 2016 Forbrug pr Forventet regnskab 2016 Forventet mer-/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2016 Rammestyret

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 24 område: Budgetområde 722 Beskæftigelse Ikke-rammestyret område: Budgetområde722 Beskæftigelse I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Merforbruget på det rammestyrede område vedrører øgede udgifter til lægeerklæringer til borgere samt merudgifter til midlertidig boligplacering af flygtninge på grund af det stigende antal flygtninge, som Helsingør Kommunen skal modtage og boligplacere. Mindreforbruget på det ikke rammestyrede område vedrører delvis mindre udgift til diverse ydelser samt omplacering af aktiveringsudgifter til budgetområde 826. Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler, at budget 2016 opjusteres med kr. En af de væsentligste justeringer vedrører boligplacering af flygtninge. Bilag 3 redegør samlet for økonomien i forbindelse med modtagelse og integration af flygtninge i Helsingør Kommune, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med boligplacering. En anden væsentlig justering er omplacering af budget fra budgetområde 722 til budgetområde 826. Der flyttes budget fra Aktivering, Anden Aktør til budgetområde 826 til delvis finansiering af en ekstra jobkonsulent i Center for Job og Uddannelse. Eventuelle afledte effekter af justeringerne i 2016 for budget vil indgå i Beskæftigelsesudvalgets fagudvalgsbehandling af budget som tekniske korrektioner. Det forventede regnskab for de enkelte totalrammer og uddybende bemærkninger fremgår af bilag Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Der er ingen udbud der vedrører budgetområde Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune, herunder reglerne for frigivelse af indefrosne midler, fremgår af Helsingør Kommunes Økonomiske Politik. Der er indkommet 1 ansøgning om frigivelse af indefrosne midler til budgetrevisionen pr. 30. april 2016 for Beskæftigelsesudvalget. Samlet set er der ansøgt om frigivelse på i alt kr. på udvalgets budgetområde 722, jf. tabel 3. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelser Årets priser, netto i kr. Indefrosne Ansøgning om midler pr. frigivelse pr Rest til frigivelser Budgetområde

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 25 Frigivelse til lægeerklæringer Udvalget i alt Frigivelserne vedrører: Ansøgning om frigivelse til merudgift til lægeerklæringer i Ansøgningen om frigivelse fremgår af bilag 2. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget De enkelte fagudvalg behandler budgetrevisionen for deres budgetområder, inden Økonomiudvalget og Byrådet behandler den samlede budgetrevision for alle kommunens budgetområder henholdsvis den 13. juni og den 20. juni Indstilling Center for Økonomi og Ejendomme, og Center for Job og Uddannelse indstiller, 1. at der gives positiv tillægsbevilling på i alt kr. til det rammestyrede område, jf. tabel at der gives negativ tillægsbevilling på i alt kr. til det ikke-rammestyrede område, jf. tabel atudvalget fremsender ansøgninger om frigivelse på i alt kr. til det rammestyrede område, jf. tabel 3, til Økonomiudvalg og Byråd. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Indstillingerne godkendt.

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Budgetforslag for Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11313 Beskæftigelsesudvalget Bilag 1: Oversigt over driftskorrektioner Bilag 2: beskrivelser af driftkorrektioner.pdf Bilag 3: Forslag til effektivisering Forslag til effektiviseringer og servicereduktioner for 826 JU Driftsønsker Driftsønsker for 826 JU Budgetområdebeskrivelse for 722 Aktivitetsbeskrivelser Indledning/Baggrund Som led i budgetprocessen skal Beskæftigelsesudvalget behandle udvalgets budgetforslag for Udvalgets budgetforslag vil indgå i det samlede budgetmateriale til budgetforhandlingerne for Beskæftigelsesudvalget skal tage stilling til forslag til driftskorrektioner og prioritere forslag til effektiviseringer, servicereduktioner og nye servicedriftsopgaver på udvalgets budgetområde. Budgetområdebeskrivelser og beskrivelser af aktiviteter på udvalgets områder er vedlagt til orientering. Områdeleder Mikkel Elkjær, Center for Økonomi og Ejendomme deltager under punktet. Næstformændene i C-MED i hhv. Center for Job og Uddannelse samt Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab er inviteret til punktet. Retsgrundlag Den kommunale Styrelseslov samt Byrådets budgetproces for budget Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Økonomiske politik. Sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalgets budgetforslag for budget omfatter: 1. Budgetforslag for inkl. tekniske driftskorrektioner. 2. Forslag til effektiviseringer og servicereduktioner. 3. Forslag til nye serviceopgaver. Udvalget har følgende budgetområder: Budgetområde 722 Beskæftigelse 1. Budgetforslag for inkl. tekniske driftskorrektioner Det samlede budgetforslag for Beskæftigelsesudvalget udgør i kr. og

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side kr. i , jf. tabel 1 nedenfor. Tabel 1. Budgetforslag inkl. tekniske driftskorrektioner fordelt på budgetområder kr Basisbudget Driftskorrektioner, servicedrift: beskæftigelse Driftskorrektioner, ikke servicedrift: Beskæftigelse Driftskorrektioner i alt Budgetforslag i alt Samlet set er der på udvalgets område udarbejdet driftskorrektioner i 2017 på kr. og i på kr. Den samlede negative driftskorrektion skyldes primært større indtægter på integrationsprogrammet og faldende udgifter til kontant- og uddannelseshjælp, fleksjob og forsikrede ledige. De større indtægter på integrationsprogrammet skyldes højere grundtilskud som følge af topartsaftalen mellem regeringen og KL. Bilag 7 redegør samlet for økonomien på flygtningeområdet i Helsingør Kommune. De faldende udgifter til kontant- og uddannelseshjælp skyldes færre borgere på ydelsen som følge af at flere personer bliver omfattet af integrationsydelse og 225-timersregel. Afgangen fra kontanthjælp modsvares delvist af tilgang til integrationsydelse. Den negative regulering på fleksjob skyldes højere refusionsprocent og indførelse af fleksbidrag. Ved refusionsreformen blev der foretaget skøn for hvor mange, der ville blive omfattet af refusionstrappen. Dette skøn vidste sig ikke at holde, hvorfor refusionen vil være højere end oprindeligt budgetlagt. For forsikrede ledige skyldes den negative regulering færre borgere på ydelsen. Herudover reguleres en række mindre poster, som i høj grad skyldes at borgere flytter rundt mellem ydelser og nye skøn for refusionsprocent. Konsekvenserne af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, den endelige pris- og lønfremskrivning af budgetterne samt lov- og cirkulæreprogrammet er først endeligt kendt i starten af juli, og vil herefter blive indarbejdet i budgetforslaget. For oversigt og uddybning af driftskorrektioner se henholdsvis bilag 1 og Forslag til effektiviseringer og servicereduktioner Der skal i budget tilvejebringes et økonomisk råderum på 30 mio. kr. svarende til 1 % af servicedriftsudgifterne i form af effektiviseringer, jf. Helsingør Kommunes Økonomiske Politik. Som følge af indførelsen af regeringens omprioriteringsbidrag skal der findes servicereduktioner for yderligere 30 mio. kr. Med henblik på at skabe et prioriteringsgrundlag for disse servicereduktioner, skal der findes forslag til reduktioner for i alt 90 mio. kr. Beskæftigelsesudvalgets andel af det samlede måltal for effektiviseringer og

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 28 servicereduktionsforslag udgør i alt kr., hvoraf forslag til effektiviseringer og servicereduktioner udgør henholdsvis kr. og kr. Center for Job og Uddannelse har på Beskæftigelsesudvalgets budgetområder fundet forslag til effektiviseringer og servicereduktioner på i alt kr. fordelt med kr. på effektiviseringer og 0 kr. på servicereduktioner, jf. tabel 2 nedenfor. Tabel 2. Forslag til effektiviseringer og servicedriftsopgaver kr Effektiviseringer E Effektivisering af nytteindsats "Ren by" I alt Center for Job og Uddannelse har således tilvejebragt forslag på kr. mere end udvalgets måltal. Der er fundet forslag på kr. yderligere på effektiviseringer og kr. mindre på servicereduktioner i forhold til måltallene. Beskæftigelsesudvalget skal afgøre, om effektiviseringsforslaget skal anbefales til budget Udvalget skal som minimum prioritere forslag svarende til udvalgets måltal for henholdsvis effektiviseringer og servicereduktioner. Forslaget til effektivisering fremgår af bilag 3. Til orientering får Beskæftigelsesudvalget også forslag til effektiviseringer og servicereduktioner for de dele af budgetområde 826 Administration, som vedrører Center for Job og Uddannelse. Tabel 3 viser disse forslag. Ingen af forslagene har konsekvenser for budgetområde 722 Beskæftigelse. Beskæftigelsesudvalget har ikke mulighed for at prioritere i disse forslag, da de hører under Økonomiudvalget. Forslagene fremgår af bilag 4. Tabel 3. Forslag til effektiviseringer og servicedriftsopgaver for 826 Effektiviseringer E Udskiftning af KMS-sygedagpenge med KSD (Kommunernes SygeDagpengesystem) E Medarbejderne i JU skal flekse ud ved pauser ifm. rygning Servicereduktioner sr826ju-01 Fusion af jobbutikken og borgerbetjening på ydelsesområdet sr826ju-02 Nedlæggelse af administrative funktioner

29 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 29 sr826ju-03 Nedlæggelse af stilling på revalideringsområdet 3. Forslag til nye servicedriftsopgaver Center for Job og Uddannelse har udarbejdet en række forslag til nye servicedriftsopgaver på Beskæftigelsesudvalgets budgetområder. Forslagene udgør i budget henholdsvis kr., kr., 0 kr. og 0 kr., jf. tabel 4 nedenfor. Tabel 4. Forslag til nye servicedriftsopgaver kr Ø Lægeerklæringer Ø722-02Indsats for unge mellem 15 og 17 år Ø Fuldtidsaktivering af kriminelle unge I alt Beskæftigelsesudvalget skal prioritere, hvilke nye servicedriftsopgaver udvalget vil anbefale til budget Forslag til nye servicedriftsopgaver fremgår af bilag 5. Til orientering får Beskæftigelsesudvalget også forslag til nye serviceopgaver for de dele af budgetområde 826 Administration, som har afledte konsekvenser på budgetområde 722. Tabel 5 viser konsekvenser af disse forslag for budgetområde 722 og 826. Beskæftigelsesudvalget har ikke mulighed for at prioritere i disse forslag, da de hører under Økonomiudvalget. Forslagene fremgår af bilag 6. Tabel 5. Forslag til nye servicedriftsopgaver på budgetområde 826 med afledte konsekvenser på budgetområde kr. Budgetområde Ø826-01Jobformidler til a dagpengeområdet Ø Jobformidler til kontanthjælpsområdet Ø Konsulent til fastholdelse af sygemeldte medarbejdere Ø Exitkoordinator Ø Rehabiliteringsteamet Ø Jobkonsulent på

30 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 30 a-dagpengeområdet Ø Virksomhedscenter fase Ø Koordinerende virksomhedskonsulent Ø Erhvervs - og iværksætterrådgivning til etniske minoriteter I alt Note: - angiver kommunal indtægt/besparelse, + angiver kommunal udgift/investering Beskrivelser af aktiviteter på udvalgets områder og budgetområdebeskrivelser er vedlagt til orientering. Se bilag 7 og 8. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Budgetforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Økonomi og Ejendomme og Center for Job og Uddannelse. Indstilling Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme indstiller, 1. at driftskorrektionerne i udvalgets budgetforslag godkendes. 2. at udvalget prioriterer forslag til effektiviseringer til budget på mindst kr. ud af de samlede forslag på i alt kr., jf. tabel at udvalget prioriterer, hvilke forslag til nye servicedriftsopgaver udvalget vil anbefale til budget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Ad 1 Indstillingen godkendt. Ad 2 Et flertal i udvalget Marlene Harpsøe (O) samt Per Tærsbøl, John Calberg og Philip Læborg (C) godkendte indstillingen. Haldis Glerfoss (Ø) samt Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) stemte imod.

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 31 Udvalget bemærker, at der ikke var mulighed for at prioritere, da der kun foreligger et effektiviseringsforslag. Ad 3 Udvalget sender forslag til nye serviceopgaver uprioriteret videre til budgetforhandlingerne.

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/11869 Beskæftigelsesudvalget Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvt Indledning/Baggrund Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Helsingør Kommunes egen udvikling samt i forhold til udviklingen i kommuner med samme rammevilkår (Klyngen). Resultaterne i notatet hentes i vid udstrækning fra Jobindsats.dk. Status udarbejdes tre gange i det indeværende år og afsluttes efterfølgende med en opgørelse for hele året. Dette er den første status på beskæftigelsesindsatsen i 2016 og indeholder resultater for første kvartal Retsgrundlag LOV nr af 23/12/2014 om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen mv. Relation til vision og tværgående politikker Kommunens visionsmål 10a om at flere borgere skal være selvforsørgende. Sagsfremstilling Antallet af borgere på forsørgelsesydelser i marts 2016 i forhold til antallet i december 2015 viser, at Helsingør samlet set har haft en mere positiv udvikling end Klyngen med et fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser på 1,7 %. Klyngen har haft stigning på 0,6 %. I Helsingør Kommune er udviklingen i antallet af borgere, der modtager A-dagpenge, uddannelseshjælp, sygedagpenge, jobafklaringsforløb og ledighedsydelse mere positiv end i Klyngen, hvorimod antallet af borgere, der modtager arbejdsmarkedsydelse, kontanthjælp, ressourceforløb og førtidspension, har udviklet sig mindre positivt i Helsingør Kommune end i Klyngen. I forhold til det gennemsnitlige antal i 2015 er antallet af kontanthjælpsmodtagere steget med 4,1 %. Der er i alt kommet 56 flere borgere på kontanthjælp. Det bemærkes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere er inklusiv flygtninge. 1. Ungeindsatsen I perioden januar - marts 2016 er i alt 48 unge påbegyndt en ordinær uddannelse og 27 er ophørt til ordinært job. Indenfor nævnte periode er i alt 9 unge vendt tilbage til uddannelseshjælp, hvilket svarer til et tilbageløb på knap 10 %. Både Helsingør Kommune og Klyngen har i forhold til udgangspunktet i december 2014, haft en stigning i antallet af unge på uddannelseshjælp i det første halvår af I 3. kvartal 2015 falder antallet af unge, hvor der er en naturlig afgang til uddannelserne, hvorefter antallet af unge stiger igen i 4. kvartal I det første kvartal i 2016, ser det ud til, at Helsingør Kommune viser en faldende tendens og klyngen en stigende tendens i antallet af unge på uddannelseshjælp. For Helsingør Kommune er stigningen i absolutte tal i perioden december 2014 til marts

33 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side på 7 personer svarende til 1,7 %. I Klyngen er stigningen 2,1 %. Antallet i Helsingør Kommune er faldet fra i december 2015 til i marts I Klyngen er antallet steget fra til i samme periode. Det absolutte tal er imidlertid svært at sammenligne, idet Klyngen indeholder 26 kommuner med meget varieret størrelse, heriblandt Ærø Kommune med 853 ledige fuldtidspersoner. I forhold til niveauet og udviklingen i andelen af modtagere af forsørgelsesydelser i pct. af befolkningen er andelen i Helsingør Kommune 18,9 % i april 2015 og falder til 18,6 % i marts Andelen i Klyngen er højere med knap 21,9 % i april 2015 og 21,8 % i marts Sammenfattende er andelen af forsørgelsesydelsesmodtagere lavere i Helsingør Kommunen end i gennemsnittet i Klyngen og udviklingen i andelen af forsørgelsesydelsesmodtagere er mere positiv i Helsingør Kommune end i Klyngen. 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Antallet af langtidsforsørgede borgere er steget med 4 % i december 2015 i forhold til december Der er fra Jobindsats.dk kun opgjort tal til og med januar måned i I januar er antallet faldet marginalt til langtidsforsørgede. Klyngen viser samme udvikling. 3. Langtidsledige Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger. I Helsingør Kommune har der været et samlet fald på knap 3,8 % i forhold til december Der er et fald på antallet af langtidsledige på a-dagpenge og kontanthjælp. Gennemsnittet i Klyngen viser et samlet fald på 1,5 %. Udviklingen i Klyngen viser ligesom Helsingør Kommune et fald i antallet på a-dagpenge men en stigning for borgere på kontanthjælp. 4. Virksomhedsindsatsen Indsatsen overfor borgerne kan styrkes yderligere, hvis Center for Job og uddannelse øger serviceringen af og samarbejdet med virksomhederne. Der er påbegyndt et udviklingsarbejde i det tværgående virksomhedskonsulentnetværk, der har fokus på, hvordan Center for Job og Uddannelse bedst understøtter virksomhedernes behov, og hvordan virksomhedsindsatsen hhv. tilrettelægges internt i Center for Job og Uddannelse og i forhold til Nordsjællands Rekrutteringsservice. Helsingør Kommune har i 1. kvartal 2016 har haft en mindre andel af ledige borgere i virksomhedsrettet aktivering end for gennemsnittet i Sammenlignes der med samme kvartal sidste år, aktiveres der i 1. kvartal en større andel borgere på a-dagpenge og aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere og en lidt mindre andel jobparate kontanthjælpsmodtagere i virksomhedsrettet aktivering. 5. Flygtning og indvandrere I december 2015 var antallet af borgere med dansk oprindelse på kontanthjælp i alt 828 personer. Det svarer til en andel på 1,5 % i forhold til alle borgere med dansk oprindelse i Helsingør Kommune. Andelen for indvandrere fra ikke-vestlige lande udgjorde 13,2 %. I marts 2016 viser samme beregning, at andelen af borgere med dansk oprindelse på kontanthjælp er steget marginalt til 1,6 %, mens andelen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er steget til 14,1 %. De samme 828 borgere med dansk oprindelse på kontanthjælp udgør i december ,3

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 34 % af den samlede befolkning i Helsingør Kommune. Her ses en marginal stigning i andelen (0,1 %) til 1,4 % i marts Andelen af borgere fra ikke-vestlige lande på kontanthjælp ligeledes er steget marginalt (0,1 %) i forhold til december 2015 til 0,8 % i marts I december 2015 udgjorde andelen af aktiveringsparate borgere med dansk oprindelse 64 % af alle kontanthjælpsmodtagere med dansk oprindelse, og i marts 2016 udgør den 64,4 % i Helsingør Kommune. En stigning på 0,4 procentpoint. Til sammenligning er andelen faldet med 2 procentpoint i Klyngen, hvor andelen i marts 2016 udgør 62,3 %. Andelen af aktiveringsparate borgere fra ikke-vestlige lande udgør 78,7 % af alle kontanthjælpsmodtagere fra ikke-vestlige lande i december I marts 2016 er andelen faldet med 3,5 procentpoint til 75,2 %. Til sammenligning så er andelen af aktiveringsparate i Klyngen faldet med 5,5 procentpoint til 68,1 %. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Orientering foretaget.

35 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Boligrettede indsatser i forlængelse af nye ydelsesregler Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/12536 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Regeringen, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti har den 18. november 2015 indgået en aftale om et nyt kontanthjælpssystem. Herudover blev der som led i finanslovsaftalen for 2016 aftalt at udvide personkredsen for modtagelse af integrationsydelse efter den allerede eksisterende model for integrationsydelse. Lovændringerne er vedtaget i Folketinget og træder i kraft den 1. april De nye regler får virkning fra hhv. 1. juli og 1. oktober. Beskæftigelsesudvalget blev på mødet den 13. april 2016 orienteret om de nye ydelsesregler. Denne sag orienterer om status på de boligrettede indsatser i forlængelse af de nye ydelsesregler. Retsgrundlag Lov om en aktiv socialpolitik Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionsmålet om en tidlig indsats. Sagsfremstilling 1. Kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen Det vides endnu ikke præcist, hvad konsekvenserne af kontanthjælpsloftet kommer til at betyde for borgere i Helsingør Kommune, der modtager uddannelseshjælp, kontanthjælp eller integrationsydelse. 225-timersreglen omfatter som udgangspunkt alle modtagere af kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse bortset fra unge, der modtager ydelser, der svarer til SU-satserne. Aktivitetsparate borgere, der har en meget begrænset arbejdsevne, og hvor det vurderes, at det ikke aktuelt er realistisk, at pågældende kan arbejde svarende til kravet, er ikke omfattet af 225-timersreglen. Generelt vil øgede arbejdsindtægter minimere borgernes risiko for, at de nye regler får konsekvenser for dem. Center for Job og Uddannelse er i gang med at varsle og vejlede om de nye regler, og der vil i den forbindelse blive skabt et bedre overblik over hvor mange borgere, der reelt vil være i risiko for udsættelse af deres bolig på den baggrund. 2. Integrationsydelsen Alle, der er i dag er omfattet af integrationsprogrammet og modtager kontanthjælp, er omfattet af de nye opholdskrav, og deres ydelse bliver nedsat til integrationsydelse. Det vurderes, at de nye regler vil få konsekvenser for nogle borgeres boligsituation, da de vil få udfordringer med at betale deres løbende husleje.

36 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 36 Center for Job og Uddannelse har ved en gennemgang fundet 249 sager, hvor borgeren ikke har opholdt sig i Danmark 7 ud af de seneste 8 år, heraf er 166 borgere under det 3-årige integrationsprogram og 83 borgere på kontanthjælp eller uddannelseshjælp. Alle borgere er partshørt, og der vil inden 1. juni 2016 blive truffet en afgørelse om, hvorvidt borgerne skal overgå til integrationsydelse. Ved en gennemgang af boligudgiften for disse borgere er der identificeret op mod 20 borgere, hvor Center for Job og Uddannelse vurderer, at borgerne vil være i risiko for at blive udsat af deres boliger på grund af overgangen til integrationsydelse. 3. Indsatser rettet mod borgernes boligsituation Ved budgetforliget for 2016 har Center for Borgerservice, IT og Digitalisering fået tilført midler til en opsøgende indsats overfor de borgere, der er i risiko for at blive sat ud af deres bolig. Sideløbende har Center for Borgerservice, IT og Digitalisering, Center for Særlig Social Indsats og Center for Job og Uddannelse samarbejdet om at styrke den fælles indsats for at forebygge hjemløshed og for at efterleve princippet om Housing First. De ovennævnte indsatser er ikke igangsat som konsekvens af de nye ydelsesregler. Indsatserne vil være relevante at tage i brug i forbindelse med de nye ydelsesregler. Det forventes dog kun i et mindre omfang at kunne bidrage til at mindske antallet af borgere, der bliver sat ud af deres boliger på baggrund af de nye regler. Det skyldes, at borgernes husleje bliver for høj i forhold til deres indtægt. Der vil være nogle tilfælde, hvor borgerne kan holdes i deres boliger ved brug af enkeltydelser efter 81a i Lov om en aktiv socialpolitik. Denne paragraf kan benyttes til at forhindre udsættelsestruede borgere i at blive sat ud af deres boliger, hvis hjælp i en kortere periode kan forhindre udsættelsen. En kortere periode er ikke defineret i lovgivningen. Hjælpen skal være midlertidig, og må ikke være et fast løbende tilskud til huslejen. Det bemærkes, at enkeltydelser efter 81a er en ren kommunal udgift. Center for Job og Uddannelse vil derfor benytte 81a i en kortere periode som midlertidig støtte til at holde borgerne i deres boliger, hvis der er udsigt til, at de vil opnå en indtægtsstigning indenfor de nærmeste måneder. Indtægtsstigningen skal være tilstrækkeligt stor til, at det er overvejende sandsynligt, at borgeren vil kunne forblive i sin bolig. Det kan eksempelvis være en indtægtsstigning på grund af forventet opstart af arbejde, opnået ret til børnefamilieydelse eller på grund af forventet bestået danskprøve, der giver ret til dansktillæg. Øget brug af 81a kan medføre øgede udgifter til enkeltydelser. Det skal dog bemærkes, at de kommunale udgifter kan vise sig at være større, hvis borgerne i stedet bliver sat ud af deres bolig. I forlængelse af de nye ydelsesregler kan det overvejes, om der skal justeres på kriterierne til tildeling af 25 %-boliger hos boligselskaberne. Det skal dog bemærkes, at ændrede kriterier i sig selv ikke skaffer flere af den type billige boliger, der er relevante for de borgere, der vil blive omfattet af de nye ydelsesregler. 4. Bofællesskaber i almennyttige boliger Der er nedsat en arbejdsgruppe med repræsentation fra boligselskaberne og flere centre fra Helsingør Kommune. Denne arbejdsgruppe ser bredt på samarbejdet om en række emner. Et af elementerne i arbejdet er muligheden for, at Helsingør Kommune kan benytte større, almennyttige boliger til bofællesskaber. Center for Job og Uddannelse vurderer, at muligheden for bofællesskaber er relevant at bringe i spil også for nogle af de borgere, der er i risiko for udsættelse i forlængelse af de nye ydelsesregler.

37 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 37 Arbejdsgruppen færdiggør arbejdet inden sommerferien, og som del af arbejdet skal der udarbejdes et bud på kriterier for at komme i betragtning til et værelse i et bofællesskab. Resultaterne fra arbejdsgruppens arbejde forelægges for Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget på møderne i august. Økonomi/Personaleforhold Brugen af 81a vil have økonomiske konsekvenser. Center for Job og Uddannelse skønner, at udgiften i gennemsnit vil være kr. pr. måned pr borger. Hvis det kommer til at dreje sig om 15 borgere i fire måneder, vil det således være en merudgift kr. Det bemærkes, at der er tale om en ren kommunal udgift. De konkrete udgifter vil afhænge af omfanget af brugen af 81a. Udgiften vil blive fulgt løbende med henblik på at vurdere, om brugen kan holdes indenfor det eksisterende budget. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at orientering foretages. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Orientering foretaget.

38 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beslutningssag: Konstituering af stedfortræder under udvalgsformandens sommerferie i 2016 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 16/10673 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Der skal tages stilling til, om næstformanden skal konstitueres som formand for udvalget i den kommende sommerferie. Retsgrundlag Styrelseslovens 16, stk. 7, 33 og 34 Vederlagsbekendtgørelsen 10 Styrelsesvedtægten 23 Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling Hvis formanden for et udvalg ikke er til rådighed i 2 uger eller mere, fx på grund af ferie, kan næstformanden i udvalget indtræde i formandens sted. Hvis næstformanden ikke kan stå til rådighed, skal der vælges et andet udvalgsmedlem. Som konstitueret formand overtages alle de opgaver, der er pålagt formanden. Den person, der konstitueres som formand, modtager vederlag i funktionsperioden svarende til formandens vederlag. Vederlaget beregnes forholdsmæssigt for den pågældende periode. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Sagen afgøres i Beskæftigelsesudvalget Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at en eventuel konstituering godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Udvalgsformand Allan Berg Mortensen (Ø) holder sommerferie i perioden 18. juli 7. august 2016.

39 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 39 Udvalget besluttede at konstituere næstformand Marlene Harpsøe (O) som formand i perioden.

40 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Orienteringssag: Kommende sager i Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25571 Beskæftigelsesudvalget Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Modtagelse af flygtninge status på styrket indsats Det samlede borgerforløb Status på beskæftigelsessituationen for flygtninge og indvandrere Job og Uddannelse Job og Uddannelse/ Særlig Social Indsats/ Borgerservice, IT og Digitalisering Job og Uddannelse Løbende Løbende Hvert møde Indsatser overfor aktivitetsparate borgere i Helsingør Kommune Job og Uddannelse Opfølgning på refusionsomlægninger Job og Uddannelse Evaluering af indsatsen Dygtige unge Job og Uddannelse Status på SOSU-indsatsen Job og Uddannelse Brug af sanktioner på beskæftigelsesområdet Job og Uddannelse Evaluering af ungeindsatsen Job og Uddannelse Status på beskæftigelsesindsatsen Job og Uddannelse Undersøgelse af ressourceforløb Job og Uddannelse budgetrevision pr. 31. august 2016 Økonomi og Ejendomme Helsingør Kommunes Sociale Beskæftigelsespris 2016 Job og Uddannelse Ultimo 2016 Workshop om personer med handicap Job og Uddannelse Ultimo 2016 Orientering om budget Økonomi og Ejendomme Status på tværkommunale samarbejder på beskæftigelsesområdet i Kommunekontaktrådet (KKR) Job og Uddannelse Primo 2017

41 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 41 Fællesmøde med Børne- og Uddannelsesudvalget Fællesmøde med Integrationsrådet Job og Uddannelse/ Dagtilbud og Skoler/ Børn, Unge og Familier Job og Uddannelse/ Kultur og Turisme, Idræt og Medborgerskab Primo 2017 Primo 2017 Regnskab 2016 på Beskæftigelsesudvalgets område Driftsoverførsler fra regnskab 2016 til 2017 på Beskæftigelsesudvalgets område Økonomi og Ejendomme Primo 2017 Økonomi og Ejendomme Primo Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Forslag til midlertidig indkvartering af flygtninge på hospitalet, indtil det skal anvendes til sundhedshus Job og Uddannelse Radikaliseringsplan Job og Uddannelse Orientering om den opprioritering af beskæftigelsesindsatsen Gladsaxe Kommune har foretaget og hvilke resultater det har skabt Job og Uddannelse Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Orientering foretaget. Udvalget ønsker en status på Radikaliseringshandlingsplanen forelagt i efteråret 2016, gerne i fællesmøde med Børne- og Uddannelsesudvalget.

42 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 15/25569 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Allan Berg Mortensen Haldis Glerfoss (Ø) var mødt som stedfortræder for Allan Berg Mortensen (Ø). Orientering v/ Centerchef Kristjan Gundsø Jensen: Helsingør Kommune har deltaget i en praksisundersøgelse fra Ankestyrelsens om tilkendelse af fleksjob. Fokus i undersøgelsen var på, at undersøge kommunernes vurderinger af borgernes aktuelt meget begrænsede arbejdsevne, og hvilke udviklingsmuligheder kommunerne vurderer, at der er tilstede. Helsingør Kommune valgte at indsende 10 sager, hvor kommunen selv mente, at den korrekte afgørelse ikke var åbenlys. Der blev udvalgt 10 sager, hvor Ankestyrelsen var enige i afgørelsen i 6 af sagerne, men 4 ville have været blevet hjemvist eller ændret hvis det var blevet en klagesag. Ankestyrelsen er på baggrund af den samlede undersøgelse blandt alle deltagne kommuner kommet med følgende anbefalinger: Kommunerne skal sikre, at kommunerne afklarer borgerne beskæftigelsesmæssigt og helbredsmæssigt, inden kommunerne bevilger fleksjob. Kommunerne kan kun tilkende fleksjob til en borger, der har en meget begrænset arbejdsevne, hvis der er mulighed for, at borgerens arbejdsevne kan udvikles inden for en rimelig periode. Kommunerne skal være opmærksomme på muligheden for at iværksætte et individuelt tilrettelagt ressourceforløb i sager, hvor borgeren aktuelt har en meget begrænset arbejdsevne, og det er uafklaret, om arbejdsevnen kan udvikles. Kommunerne kan kun tilkende fastholdelsesfleksjob, hvis borgeren forinden har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitler eller på særlige vilkår. Der skal foreligge en skriftlig aftale, og arbejdsgiveren skal dokumentere, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler eller på særlige vilkår. Kommunerne skal vejlede borger og virksomhed om betingelserne for fastholdelsesfleksjob, når kommunerne i forbindelse med sagsbehandlingen er i kontakt med borger og virksomhed. Kommunerne skal sikre sig, at sagens oplysninger fremgår af rehabiliteringsplanens forberedende del med henvisning til den nødvendige dokumentation for oplysningerne. Rehabiliteringsplanens forberedende del skal skabe et overblik, således at borgerens sag er fuldt ud oplyst inden rehabiliteringsteamets behandling af sagen. Kommunerne kan i sagsbehandlingen i sager, som skal behandles i rehabiliteringsteamet, alene benytte sundhedsfaglig rådgivning og vurdering fra den kliniske funktion og den praktiserende læge, og rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge og speciallægeattester fra den kliniske funktion. Helsingør Kommune tager Ankestyrelsens anbefalinger med i det videre arbejde med udvikling af praksis i rehabiliteringsteamet og har stort fokus på at lægge det rigtige niveau

43 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 43 for tilkendelse af førtidspension, fleksjob og ressourceforløb.

44 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 44 Bilagsliste 3. Beslutningssag: Rehabiliteringsteamet - antal møder og ventetid 1. Budgetønske rehabiliteringsteamet (162040/16) 2. Bilag: Ressourceforløb antal og effekter (223736/16) 4. Beslutningssag: Budgetønsker vedr. tryghed og kriminalitesforebyggelse 1. 2 budgetønsker om tryghed og forebyggelse (162512/16) 7. Beslutningssag: Driftsønske om erhvervsfremme blandt etniske minoriteter 1. Driftsønske (223788/16) 8. Beslutningssag: Styrket beskæftigelsesindsats for flygtninge 1. styrket flygtningeindsats (184784/16) 9. Beslutningssag: Budgetrevision pr. 30. april Bilag 1: Uddybning af forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner til budget 2016 for beskæftigelsesudvalget (155378/16) 2. Bilag 2: Ansøgning om frigivelse (184529/16) 3. Notat om flygtningeøkonomi i Helsingør Kommune i 2016 og 2017 (201829/16) 10. Beslutningssag: Budgetforslag for Beskæftigelsesudvalget 1. Bilag 1: Oversigt over driftskorrektioner (165888/16) 2. Bilag 2: beskrivelser af driftkorrektioner.pdf (184803/16) 3. Bilag 3: Forslag til effektivisering (159103/16) 4. Forslag til effektiviseringer og servicereduktioner for 826 JU (201419/16) 5. Driftsønsker (184601/16) 6. Driftsønsker for 826 JU (201292/16) 7. Budgetområdebeskrivelse for 722 (158601/16) 8. Aktivitetsbeskrivelser (184569/16) 11. Orienteringssag: Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvt (184685/16)

45 Bilag: 3.1. Budgetønske rehabiliteringsteamet Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

46 Forslag til ny opgave (driftsønske), budget Udvalg Budgetområd e Center 7 - Beskæftigelsesudvalget Administration og planlægning Center for Job og Uddannelse Titel Rehabiliteringsteamet Nr.: ø Beskrivelse af forslaget: Der er faste lovkrav for, hvornår sager som del af beskæftigelsesindsatsen skal behandles i rehabiliteringsteamet. Desuden er deltagerne i rehabiliteringsteamet fastsat ved lov. Teamet består af repræsentanter fra Center for Særlig Social Indsats, Center for Sundhed og Omsorg, Center for Job og Uddannelse samt sundhedskoordinator fra Region Hovedstaden. Helsingør Kommune betaler sundhedskoordinators deltagelse i møderne. Rehabiliteringsteamets formål er at understøtte den nødvendige tværfaglige koordinering i de sager, der forelægges. Den oprindelige opgave for det tværfaglige rehabiliteringsteam var at indstille borgere til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb. Siden 1. juli 2014 har også sager om jobafklaringsforløb været forelagt teamet. Det har medført en stigning i antallet af sager, der skal behandles i rehabiliteringsteamet. Der er derfor behov for flere møder i rehabiliteringsteamet, hvis der ikke skal opstå lange ventetider. Antallet af sager, der skal behandles i Rehabiliteringsteamet, forventes at være på et markant højere niveau i 2017 end det nuværende budget giver mulighed for. Der vil derfor være behov for flere møder i Rehabiliteringsteamet i For at kunne finansiere de flere møder, søges der om at få tilført økonomiske midler her til. Det er endnu uvist, hvordan antallet af sager vil udvikle sig efter Der søges derfor på nuværende tidspunkt alene om flere midler i Muligheder for skalering af forslaget Forslaget kan nedskaleres, hvilket vil medføre lange ventetider og uafklarede borgersager. Plan for implementering af forslaget Flere møder kan iværksættes fra januar Økonomi Budgetområde Øgede omkostninger Administration og planlægning Ialt Beløb skrives i kr. og i 2017 priser - Indtægter og besparelser angives med minus, udgifter med plus Personale Budgetområde

47 Bilag: 3.2. Bilag: Ressourceforløb antal og effekter Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

48 Bilag: Antal ressourceforløb og effekter Den tidligere Regering, Venstre, Liberal Alliance og Det konservative Folkeparti indgik en aftale om en reform af førtidspension og fleksjob. Loven trådte i kraft den 1. januar Det overordnede mål med førtidspensionsreformen er at nedbringe antallet af nye førtidspensionsforløb. Det har særligt været intentionen at nedbringe tilkendelsen af førtidspension til unge under 40 år. Et af hovedpunkterne i reformen er, at der indføres rehabiliteringsteams og ressourceforløb. I nedenstående følger en opgørelse af, hvor mange ressourceforløb, der er iværksat på hhv. landsplan og i Helsingør Kommune, og hvilke effekter ressourceforløbene har haft. Landstal I den seneste offentlige opgørelse, som AGENDA, DA s nyhedsbrev, offentliggjorde i september 2015 er resultaterne af ressourceforløbene 2 år efter, at ordningen trådte i kraft: 609 ressourceforløb er afsluttet 14 borgere er kommet i ordinært arbejde 314 borgere modtager førtidspension 84 borgere er ansat i offentligt støttede fleksjob Ingen borgere er kommet i uddannelse Tal for Helsingør Kommune 43 Ressourceforløb er afsluttet 29 borger har fået tilkendt førtidspension 6 borgere er flyttet 2 borgere er døde 1 forløb er afsluttet, da borger ikke medvirkede (anket Helsingør kommune fik medhold) 1 forløb er afsluttet, da det ikke var relevant på grund af behandling borger er selvforsørgende. Ingen er kommet i arbejde Ingen er kommet i uddannelse 4 har fået fleksjob en er i støttet arbejde Det skal bemærkes, at ressourceforløbene der iværksættes typisk er længere forløb, og har derfor har et længere sigte end almindelige aktiverings- og afklaringsforløb. Endvidere er forløbene kun for de borgere, der er meget langt fra arbejdsmarkedet. Ressourceforløb kan have en varighed på op til fem år. Da reformen først trådte i kraft i 2013, er indsatsen i reformen derfor endnu ikke fuldt indfaset. Samtidig vil effekterne af indsatsen formentlig først vise dig i et langt perspektiv. Det er naturligt, at en stor andel af de forløb, der afsluttes efter kortere tid, afsluttes til førtidspension. Baggrunden for det er, at der vil være nogle af forløbene, hvor det efter en periode konstateres, at der ikke er et udviklingsperspektiv i borgerens arbejdsevne. Derfor vil det ikke give mening at arbejde videre med borgeren, der så i stedet tilkendes førtidspension.

49 Bilag: budgetønsker om tryghed og forebyggelse Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

50 Forslag til ny opgave (driftsønske), budget Udvalg Budgetområd e Center 7 - Beskæftigelsesudvalget Beskæftigelse Center for Job og Uddannelse Titel Fuldtidsaktivering af kriminelle unge Nr.: ø Beskrivelse af forslaget: Center for Job og Uddannelse aktiverer unge med en kriminel baggrund på uddannelseshjælp ved at tilbyde håndholdt mentor-indsats. Formålet med mentor-indsatsen er at etablere et samarbejde med virksomhederne om enten at ansætte den unge ordinært eller tilbyde virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Mentor-indsatsen har i gennemsnit en varighed på 3 timer pr. uge. På baggrund af anbefalinger fra 17 stk. 4 udvalget (tryghedsudvalget) ønskes aktiveringsindsatsen øget i omfang, så det som udgangspunkt er fuldtidsaktivering. Ud fra et forsigtigt skøn er der løbende uddannelsesparate unge på uddannelseshjælp, hvor den kriminelle baggrund udgør en barriere i.f.t. at begynde på en uddannelse eller opnå et samarbejde med en virksomhed. En mere intensiv aktiveringsindsats vil for disse unge kunne sikre en hurtigere afklaring af uddannelse og en hurtigere etablering af virksomhedssamarbejder. Endvidere vil de unge anvender deres tid på noget fornuftigt. Medio maj 2016 er 13 unge tilknyttet den nuværende håndholdte aktiveringsindsats. Den samlede målgruppe på unge rummer betydelige udfordringer i.f.t. en aktiveringsindsats, hvor der skal arbejdes med målrettet og intensivt på at skabe motivation for at deltage i den planlagte aktivering. Når aktiveringen er iværksat,skal der følges op på fremmøde, mødestabilitet og aktiv deltagelse. Denne opfølgning vil få et ikke ubetydeligt omfang, når en fuldtidsaktivering implementeres. Center for Job og Uddannelse ønsker derfor både at styrke det tilbud, de kriminelle unge modtager og den opfølgning fra jobkonsulenterne, som er nødvendig for at holde de unge til ilden. Målet er, at unge opnår fuldtidsaktivering i Der ønskes midler til en styrket indsats i form af køb af et målrettet afklaringsforløb på fuld tid samt et halvt årsværk til en jobkonsulent, der kan varetage den styrkede opfølgning. Effekten af en fuldtidsaktivering af denne gruppe unge kan forsigtigt anslås til 7 fuldtidspersoner færre på offentlig forsørgelse. Muligheder for skalering af forslaget En gradvis implementering af den mere intensive aktivering, kan nedbringe omkostninger ved forslaget. F.eks. kan man vælge at aktivere de mest motiverede kriminelle unge og dermed opnå de indledende erfaringer ved brugen af afklaringsforløbet og den efterfølgende virksomhedsrettede indsats med de unge, hvor sandsynligheden for et vellykket samarbejde er størst. Udgifterne til anvendelse af en privat aktør og udgifterne til jobkonsulent i JU vil hermed kunne halveres i Plan for implementering af forslaget Center for Job og Uddannelse indgår aftale med en privat aktør om at etablere et mere intensivt aktiveringstilbud til krimelle unge. Center for Job og Uddannelse gennemfører et samlet udbud på aktiveringsområdet i efteråret 2016, og her vil det nye tilbud til de kriminelle indgå. Planen er, at tilbuddet kan iværksættes senest 1. januar Et skøn på baggrund af de nuværende betingelser og priser ved etablering af aktiveringstilbud for borger med særlige udfordringer giver følgende beregning: Antal (25 unge) X ugepris (2.500 kr.) X periode (8 uger) = kr. Intensiveret opfølgning fra jobkonsulent i JU: 0,5 årsværk = kr.

51 Økonomi Budgetområde Øgede omkostninger Beskæftigelse Øgede omkostninger Administration og planlægning Evt. besparelser Beskæftigelse Ialt Beløb skrives i kr. og i 2017 priser - Indtægter og besparelser angives med minus, udgifter med plus Personale Budgetområde Administration og planlægning

52 Forslag til ny opgave (driftsønske), budget Udvalg Budgetområd e Center 7 - Beskæftigelsesudvalget Administration og planlægning Center for Job og Uddannelse Titel Koordinerende virksomhedskonsulent Nr.: ø Beskrivelse af forslaget: For at etablere en mere smidig og målrettet virksomhedsindsats for unge i alderen år kan en koordinerende virksomhedskonsulent arbejde på at skabe et panel af virksomheder, som gerne vil arbejde sammen med Helsingør Kommune for integrere udsatte, kriminalitetstruede/kriminelle unge på arbejdsmarkedet. Panellet af virksomheder kan etableres inden for velkendte områder (lager, stillads, nedrivning) men også mere utraditionelt (IT og kultur). En koordinerende virksomhedskonsulent er et supplement til den nuværende indsats og anslås til ét ekstra årsværk, kr. årligt. En koordinerende virksomhedskonsulent med særligt fokus på kriminalitetstruede/kriminelle unge vil kunne øge antallet af virksomhedspladser for de unge og dermed bidrage til, at flere af de unge fra målgruppen kommer i fuldtidsaktivering. En koordinerende virksomhedskonsulent skal have et tæt samarbejde med UU Øresund, Ungdomsskolen, KUU, SSP, HelsingUng, virksomhedskonsulenterne i JU og One Stop Erhvervsservice. En fuldtidsansat virksomhedskonsulent forventes at kunne etablere et samarbejde med ca. 75 virksomheder det første år. I ca. halvdelen af disse virksomheder kan der forventes et samarbejde om ansættelse, praktik eller andet. Et forsigtigt skøn betyder, at ca. 7 helårspersoner færre vil være på offentlig forsørgelse som følge af det udvidede samarbejde med virksomhederne. JU ansætter en virksomhedskonsulent i 2017 og Muligheder for skalering af forslaget En virksomhedskonsulent på deltid kan etablere samarbejde med færre virksomheder. Dermed vil færre unge kunne rykkes fra offentlig forsørgelse til selvforsørgelse. Den planlagte startinvestering til informations- og markedsføringsmateriale kan evt. reduceres. Plan for implementering af forslaget Center for Job og Uddannelse ansætter virksomhedskonsulenten. Forslaget kan implementeres fra 1. januar Økonomi Budgetområde Startinvestering Øgede omkostninger Administration og planlægning Administration og planlægning Evt. besparelser Beskæftigelse Ialt Beløb skrives i kr. og i 2017 priser - Indtægter og besparelser angives med minus, udgifter med plus Personale Budgetområde Administration og

53 planlægning

54 Bilag: 7.1. Driftsønske Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

55 Forslag til ny opgave (driftsønske), budget Udvalg Budgetområd e Center 7 - Beskæftigelsesudvalget Administration og planlægning Center for Job og Uddannelse Titel Erhvervs- og iværksætterrådgivning til etniske minoriteter Nr.: ø Beskrivelse af forslaget: Mange nydanske borgere har været erhvervsdrivende i hjemlandet, og Beskæftigelsesudvalget ønsker målrettet at udnytte dette potentiale med ansættelse af en erhvervskonsulent med dette særlige fokus i en treårig forsøgsperiode. Der er relativt stor iværksætterlyst blandt borgere med flygtninge- og indvandrerbaggrund. Undersøgelser viser, at denne gruppe kun i begrænset omfang anvender den etablerede rådgivning, der findes på området. Blandt årsagerne peges på, at tilliden til myndighederne er lavere blandt nydanske iværksættere og virksomhedsejere end hos de etnisk danske, og at man søger rådgivning og evt. finansiering i egne netværk. I perioden satte det nationale initiativ Etnisk Erhvervsfremme fokus på iværksætterpotentialet blandt flygtninge/indvandrere og efterkommere samt medfølgende ægtefæller til udenlandsk arbejdskraft (expats). Vejle Kommune tilbyder nu opsøgende rådgivning til virksomhedsejere samt iværksætterrådgivning til nydanske borgere: Vejle har særligt fokus på kvinder, nyankomne flygtninge samt unge, der ønsker at etablere virksomhed efter endt uddannelse. Vejle Kommune giver iværksætterrådgivning til ca. 100 nydanske borgere årligt. Dette resulterer i nye virksomheder (en del ville formentlig etablere sig også uden denne rådgivning). Erhvervsfremmeindsatsen for nydanskere kan skabe nye jobs til borgere, der i dag er på kontanthjælp. I Helsingør Kommune er 14,1 % af borgerne fra ikke-vestlige lande på kontanthjælp (marts 2016). Den tilsvarende andel er 1,6 % for borgere med dansk oprindelse. Der er altså i Helsingør Kommune et behov for indsatser, der får flere ikke-vestlige kontanthjælpsmodtagere i beskæftigelse. Businesscase Erhvervsfremmeindsatsen skal sikre levedygtige virksomheder, der udnytter deres eventuelle vækstpotentiale. Virksomhederne kan dermed potentielt beskæftige flere borgere og forhindre virksomhedslukninger med ledighed til følge. Et forsigtigt skøn vil være, at eksisterende virksomheder netto kan beskæftige yderligere 5-10 personer om året. Dette kan fx være borgere, der i dag er på kontanthjælp/integrationsydelse - eller ville overgå til kontakthjælp ved lukning af virksomheden. 5-7 nydanske borgere årligt kan etablere virksomhed. Iværksætterne vil overvejende være borgere, der afslutter uddannelse eller er i beskæftigelse samt nyankomne flygtninge, med forudsætninger for at etablere virksomhed. Udgiften til en erhvervskonsulent er ca kr./årligt. Udgiften til en fuldtidsperson på kontanthjælp med minimum et års ledighed er årligt netto kr. (gennemsnitlig udgift til kontanthjælpsmodtager i 2017). For at investeringen i en erhvervskonsulent har tjent sig selv hjem, skal 4,3 langtidsledige kontanthjælpsmodtagere i selvforsørgelse årligt. Hvis indsatsen skaber job til 10 kontanthjælpsmodtagere årligt, giver dette en årlig besparelse på kr. (10 x kr kr.). Muligheder for skalering af forslaget Projektperioden kan forkortes til to år.

56 Plan for implementering af forslaget Erhvervskonsulenten tilknyttes Center for Erhverv, Politik og Organisation med et tæt samarbejde med Center for Job og Uddannelse. Indsatserne skal kobles til eksisterende iværksætteraktiviteter, til iværksætterundervisning på ungdomsuddannelserne og til beskæftigelsesindsatsen for nye flygtninge. Beskæftigelsesudvalget får en årlig status på indsatsen. Økonomi Budgetområde Øgede omkostninger Administration og planlægning Evt. besparelser Beskæftigelse Ialt Beløb skrives i kr. og i 2017 priser - Indtægter og besparelser angives med minus, udgifter med plus Personale Budgetområde Administration og planlægning

57 Bilag: 8.1. styrket flygtningeindsats Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

58 NOTAT Bilag 1: Styrket virksomhedsrettet indsats for flygtninge Center for Job og Uddannelse Dato Langt flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i Helsingør Kommune skal i varig beskæftigelse eller i uddannelse, og det skal ske hurtigere end det sker i dag. For at styrke indsatsen foreslår Center for Job og Uddannelse en mere stringent model for beskæftigelsesindsatsen, der ensretter processen og bibringer et styrket fokus fra første dag flygtningene ankommer til Helsingør Kommune. Fokus er på kontinuerligt at styrke flygtningenes kompetencer og muligheder for at komme i ordinær beskæftigelse. To-partsaftalen Udmøntningen af to-partsaftalen mellem regeringen og KL medfører samtidig, at kommunerne skal sigte mod at igangsætte en virksomhedsrettet indsats inden for to uger, og den første virksomhedspraktik skal påbegyndes senest en måned efter en flygtnings ankomst til kommunen. Efterfølgende skal flygtningene være kontinuerligt i virksomhedsrettet aktivering, og der må højst være seks uger mellem hver virksomhedsplacering. De nye krav til virksomhedsrettet aktivering medfører betydeligt mere intense krav til virksomhedsrettet aktivering, end der er til nogen af de andre målgrupper i beskæftigelsesindsatsen. Det medfører også et markant højere krav til antallet af virksomhedspladser og dermed også et markant øget ressourcetræk til både at finde og følge op på virksomhedsplaceringer. Behovet for en styrket model for beskæftigelsesindsatsen overfor flygtninge skal således både ses i lyset af behovene for bedre og hurtigere resultater og de krav, der fremadrettet stilles i lovgivningen. En ny model for den virksomhedsrettede indsats: Center for Job og Uddannelse foreslår en model, hvor der bl.a. er hentet inspiration hos Vejle Kommune og konsulentfirmaet LGInsights arbejde: Den bedste integration branchepakker veje til job. Modellen bygger på en erfaring om, at mange flygtninge kun har begrænset kendskab til arbejdsmarkedet, og det er derfor vigtigt, at der fra første dag sætter ind med at give flygtninge viden om det danske arbejdsmarked og sideløbende arbejder med deres motivation og danskkundskaber. Alle jobparate flygtninge skal senest fire uger efter ankomsten til Helsingør Kommune i det første virksomhedsrettede forløb. Efterfølgende skal de være

59 SIDE 2 Dato kontinuerligt i virksomhedsrettet aktivering, hvor pauserne mellem de enkelte forløb er så korte som muligt. De aktivitetsparate flygtninge vil have brug for forforløb inden de kan komme ud på virksomhederne, men målet med indsatsen for de aktivitetsparate vil også være, at de skal i virksomhedsrettet aktivering så snart som muligt. De første virksomhedsforløb vil have et stort fokus på at introducere flygtningene til det danske arbejdsmarked sideløbende med sprogundervisning. Der vil med de efterfølgende virksomhedsforløb i stigende grad være et individuelt fokus med udgangspunkt i flygtningenes kompetencer og progressionen i deres læring på det danske arbejdsmarked. Der vil i stigende grad blive afsøgt individuelle match mellem flygtninge og virksomheder for at øge sandsynligheden for, at virksomhedsplaceringerne kan føre til ordinært arbejde For at gennemføre modellen er der behov for minimum virksomheder, der vil indgå i et samarbejde om faste virksomhedsforløb. Antallet afhænger naturligt af antallet af pladser hos den enkelte virksomhed. Den samlede målsætning er, at der løbende er flygtninge i forløb hos lokale virksomheder, så der kun er meget korte pauser mellem de forskellige virksomhedsforløb. Modellen vil konkret blive udmøntet som nedenstående: 1. til 4. uge. Alle flygtninge gennemgår et introduktionsprogram o Elementer fra det introduktion alle flygtninge allerede modtager i dag;. information om bank, NemId, rundvisning i lokalområdet, boliger etc. o Undervisning i emner som det danske arbejdsmarked og den danske uddannelsesmodel. o Med udgangspunkt i den realkompetencevurdering, der allerede fremover vil være sket på asylcenteret, lægges der en konkret plan for enkelte flytnings uddannelses -eller jobmål. Er en flygtning ikke jobparat, lægges der en plan for, hvilke aktiviteter, der skal i værksættes for at få flygtningen tættere på arbejdsmarkedet Fra uge 5 og frem. Alle jobparate flygtninge starter praktik sideløbende med sprogundervisning og er efterfølgende kontinuerligt i virksomhedsrettet aktivering. o Dette kan både være virksomhedspraktik parallelt med sprogundervisning og praktikforløb, hvor sprogundervisningen foregår på virksomheden. Fra uge 19 og frem: øget fokus på individuelt match o Løbende i forløbet øges det individuelle fokus med udgangspunkt i flygtningenes kompetencer og progressionen i deres læring på det danske arbejdsmarked. Der vil i stigende grad blive afsøgt individuelle match mellem flygtninge og virksomheder for at øge sandsynligheden for, at virksomhedsplaceringerne kan føre til ordinært arbejde eller

60 SIDE 3 Dato o IGU-forløb. Tidspunktet for dette vil også afhænge af, om den enkelte flygtning har særlige kompetencer eller forudsætninger f.eks. hvis de har en erhvervskompetencegivende uddannelse fra deres hjemland. Der vil fra start af forløbet være fokus på, at flygtninge også skal være selvstændigt jobsøgende og også selv opsøge mulige jobåbninger. Der vil dog naturligt blive lagt øget vægt på denne del, når flygtningene har opnået et grundkendskab til det danske sprog og det danske arbejdsmarked. Fra uge 5. Alle aktivitetsparate borgere starter på sprogundervisning og sideløbende på aktiviteter, der fremmer deres mulighed for at komme ud på arbejdsmarkedet. o I topartsaftalen er der lagt op til, at de aktivitetsparate borgere skal i et forforløb før en normal virksomhedsplacering. Dette kan bestå af en mere beskyttet form for beskæftigelse, så som i en snusepraktik eller i et virksomhedscenter. Det kan også bestå af andre aktiviteter, der forberede borger til arbejdsmarkedet. o Der vil være en andel af flygtningene, der af forskellige helbredsmæssige årsager, barselsorlov eller lign. ikke vil være jobparate og derfor har behov for alternative forløb.

61 SIDE 4 Dato

62 Bilag: 9.1. Bilag 1: Uddybning af forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner til budget 2016 for beskæftigelsesudvalget Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

63 Side 1 Uddybning af forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner til budget 2016 for Beskæftigelsesudvalget 1. Indledning Budgetrevisionen pr. 30. april 2016 for Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 722 viser et samlet forventet merforbrug på kr., fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke-rammestyrede område. Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår, at budget 2016 opjusteres med i alt kr. 2. Forventet regnskabsresultat og beskrivelse af foreslåede korrektioner for Beskæftigelsesudvalgets budgetområder I det følgende uddybes det forventede regnskab og evt. foreslåede justeringer til budget 2016 for de enkelte totalrammer under Beskæftigelsesudvalgets budgetområde Budgetområde 722 I 2016 forventes der et samlet merforbrug på kr. på budgetområde 722 fordelt med kr. på det rammestyrede område og kr. på det ikke-rammestyrede område, jf. tabel 1a. Tabel 1a. Budgetrevision for budgetområde 722 Årets priser, netto i kr. Korrigere t budget 2016 Forbrug pr Forvente t regnskab 2016 Forvent et mer- / mindre - forbrug * Foreslåe de justering er til budget 2016 Rammestyret område: Øvrig Beskæftigelse Midlertidig boligplacering Integrationsrådet Ikke rammestyret område: Ydelser Seniorjob til personer over 55 år Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Kontanthjælp/integrationsydelse til udlændinge Repatriering Sygedagpenge Sociale formål Kontant- og uddannelseshjælp Kontantydelse Revalidering

64 Side 2 Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil Ressourceforløb og jobafklarings- forløb Ledighedsydelse Forsikrede ledige (Beskæftigelses tilskud) Dagpenge til forsikrede ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Aktivering Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskæftigelsesordninger * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - Evt. afledte effekter af justeringerne i 2016 for budget vil indgå i Beskæftigelsesudvalgets fagudvalgsbehandling af budget som tekniske korrektioner Rammestyret område Merforbruget på det rammestyrede område, øvrig Beskæftigelse, vedrører øgede udgifter til lægeerklæringer. Der er bl.a. i forbindelse med sager, der behandles i rehabiliteringsteamet, kommet en stigning i udgifter til især speciallægeerklæringer, og Center for Job og Uddannelse forventer et merforbrug på ca kr. I forbindelse med budgetrevisionen vil Center for Job og Uddannelse søge om frigivelse af indefrosne midler til delvis dækning af ovenstående merforbrug. Center for Job og Uddannelse har fokus på det stigende udgiftsbehov på lægeerklæringer. Merforbruget på midlertidig boligplacering af flygtninge skyldes højere udgifter på grund af det stigende antal flygtninge, som Helsingør Kommunen skal modtage og boligplacere. Nedsættelsen af ydelsen til flygtninge medfører en ophobning af flygtninge i midlertidige boliger. Bilag 3 redegør samlet for økonomien i forbindelse med modtagelse og integration af flygtninge i Helsingør Kommune, herunder udgifter og indtægter i forbindelse med boligplacering. Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler, at budget 2016 på det rammestyrede område opjusteres med kr. til midlertidig boligplacering af flygtninge Ikke-rammestyret område Mindreforbruget på det ikke rammestyrede område vedrører delvist mindreudgifter til diverse ydelser samt omplacering af aktiveringsudgifter til budgetområde 826, hvor udgifter således også bogføres. Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme anbefaler, at budget 2016 på det ikke-rammestyrede område nedjusteres med kr.

65 Side 3 Justeringerne vedrører delvist et mindreforbrug på ydelser på grund af lovændringer, ændringer i antal fuldtidspersoner der modtager ydelser samt omplacering af budget fra budgetområde 722 til budgetområde 826. De væsentlige mer- og mindreforbrug vedrører: 2.1 Aktivering Der forventes et mindreforbrug på aktivering på i alt kr. Mindreforbruget skyldes, at Center for Job og Uddannelse har varetaget opgaven vedrørende anden aktør ved ansættelse af en jobkonsulent på budgetområde 826. Således foreslår Center for Job og Uddannelse, at der flyttes budget fra Aktivering, Anden Aktør til konto 6 til finansiering af 1 ekstra jobkonsulent. Budgettet til mentorudgifter flyttes fra Beskæftigelsesordninger til Driftsudgift til den kommunale beskæftigelsesindsats, grundet lovændring på området. 2.2 Ydelser Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på ydelser i 2016 på kr., som skyldes mindreforbrug på kontanthjælp/uddannelseshjælp på kr., revalidering på kr., fleksjob på kr. og kontantydelse på kr. Disse mindreforbrug bliver delvist modsvaret af merforbrug på integrationsydelse på kr. og jobafklaringsforløb på kr. I nedenstående tabel fremgår de gennemsnitlige antal borgere, som modtager ydelser pr. 31 marts 2016 samt ændringer i antallet af borgere, som modtager ydelser i forbindelse med budgetrevision pr. 30. april Tabel 1b oversigt over antal borgere som modtager ydelser Gennemsnit i 2016 pr Budgetrevision pr Korrigeret budget Helårspersoner 2016 Kontanthjælp/integrationsydelse til udlændinge Kontanthjælp Uddannelseshjælp Forrevaledering Revalidering Fleksjob Ledighedsydelse Sygedagpengemodtager *) Jobafklaringsydelse Kontantydelse *) ny opgørelsesmetode fra 2016, antal ændres til fuldtidspersoner fra Jobindsats Kontanthjælp/integrationsydelse til udlændinge Center for Job og Uddannelse forventer i 2016 et merforbrug til personer på integrationsydelse på kr. Merforbruget skyldes, at antallet af fuldtidspersoner opjusteres fra 130 til 328 fuldtidspersoner i Opjusteringen skyldes bl.a., at kvoten for hvor mange flygtninge Helsingør Kommune

66 Side 4 skal modtage er steget fra 134 i 2015 til 172 i Antallet af flygtninge, der tilgår integrationsprogrammet samt modtager integrationsydelse, er derfor større, end antallet der afgår. Pr. 31. marts 2016 var der 216 integrationsydelsesmodtagere på området. Samtidig er lovforslag L om udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse, blevet besluttet. Det betyder, at det ikke alene vil være fremadrettet, at flygtninge mv. omfattes af integrationsydelsen, men også de flygtninge og andre, der allerede har ophold i landet og ikke opfylder kravet om ophold i mindst 7 ud af de seneste 8 år. Ændringen træder i kraft 1. juli 2016 og vil få halvårsvirkning i 2016 for området. Lovforslaget vil betyde, at der vil være en øget tilgang til integrationsydelse og en tilsvarende nedgang af modtagere af kontantog uddannelseshjælp. Kontanthjælp/Uddannelseshjælp Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr. til kontanthjælp og uddannelseshjælp. Dette skyldes, at antallet af kontanthjælpsmodtagere/uddannelsesmodtagere nedjusteres med 70 fuldtidspersoner, som følge af lovforslaget vedrørende udvidelse af personkreds, der modtager integrationsydelse. Revalidering Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug til revalidering på kr. Mindreforbruget skyldes, at antallet af revalidenter nedjusteres med 20 fuldtidspersoner, da det stemmer bedre overens med den faktiske udvikling i Fleksjob Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kr., som bl.a. skyldes at den månedlige gennemsnitspris er blevet lavere end forventet, samt en højere gennemsnitsrefusion til fleksjobber end budgetlagt. Dette modsvares dog delvis af, at der er flere modtagere end budgetlagt, og antallet af fleksjob opjusteres med 25. Sygedagpenge Antallet af sygedagpengemodtager nedjusteres med 91 fuldtidspersoner. Denne nedjustering skyldes alene en ny opgørelsesmetode fra helårspersoner til fuldtidspersoner. Nedjusteringen vil derfor ikke ændre på forventede regnskab. Ressourceforløb og Jobafklaringsforløb Center for Job og Uddannelse forventer et merforbrug på kr. på ressourceforløb og jobafklaringsforløb. Merforbruget skyldes, at antallet af personer som modtager ressourceforløbsydelse på jobafklaringsforløb, opjusteres med 10 fuldtidspersoner, samt at driftsudgifter til aktivering af jobafklaringsforløb er højere end oprindeligt budgetlagt. Kontantydelse Center for Job og Uddannelse forventer et mindreforbrug på kontantydelse på kr. Kontantydelse er en ny ydelse til personer, der opbruger retten til arbejdsløshedsdagpenge, særlig uddannelsesydelse og midlertidig arbejdsmarkedsydelse. Til budget 2016 skønnede Center for Job og Uddannelse, at 20 helårspersoner ville modtage kontantydelse. Der har efterfølgende ikke været den forventede tilgang og budgettet nedjusteres med 10 fuldtidspersoner.

67 Side 5 3. Økonomiske konsekvenser af korrektioner Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendommes foreslåede korrektioner på Beskæftigelsesudvalgets budgetområder vil medføre tillægsbevillinger på i alt kr., jf. tabel 2. Tabel 2. Tillægsbevillingsoversigt Årets priser, netto i kr. Tillægsbevilling budget 2016 Rammestyret område Beskæftigelse Ikke-rammestyret område Beskæftigelse -680 I alt 715 Heraf udgiftsneutrale tillægsbevillinger -400 Heraf tillægsbevillinger finansieret af Kommunens kassebeholdning Center for Job og Uddannelse og Center for Økonomi og Ejendomme foreslår udgiftsneutrale tillægsbevillinger, som finansieres af modposter på andre budgetområder på i alt kr. og tillægsbevillinger, som finansieres af Kommunens kassebeholdning på i alt kr..

68 Bilag: 9.2. Bilag 2: Ansøgning om frigivelse Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

69 Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Til centerchef under kr. én gang om året Til Økonomiudvalg over kr. én gang om året Udvalg: Økonomiudvalget Budgetområde: 722 Totalramme: Job og Arbejdsmarked I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet 722 Beskæftigelses Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: De indefrossede midler kr på beskæftigelsesområdet 722 bedes frigivet til et merforbrug på lægeerklæringer. Merforbruget af lægeerklæringer er kommet som følge af en ændring i lovgivningen, hvor jobcenteret i forbindelse med forelæggelse af sager til Rehabiliteringsteamet er forpligtiget til at indhente lægeerklæring - LÆ til brug for behandlingen i Rehabiliteringsteamet.

70

71 Bilag: 9.3. Notat om flygtningeøkonomi i Helsingør Kommune i 2016 og 2017 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 08. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: /16

72 Notat Center for Økonomi og Ejendomme Økonomi Service Stengade Helsingør Tlf Mob Dato Sagsbeh. Jakob Kirkegaard Nielsen Indledning I dette notat redegøres for Helsingør Kommunes samlede udgifter til flygtninge. Center for Økonomi og Ejendomme har i samarbejde med Center for Job og Uddannelse, Center for Dagtilbud og Skoler, Center for Børn, Unge og Familier og Center for Borgerservice, IT og Digitalisering kortlagt de kommunale indsatser i forbindelse med modtagelse og integration af flygtninge. Samlet vurdering Den samlede vurdering er, at Helsingør Kommune i 2016 har nettoudgifter til flygtninge og familiesammenførte for kr. Der er ved budgetrevisionen pr. 30. april 2016 samlet behov for udmøntning af kr. Center for Økonomi og Ejendomme har i forbindelse med opdateringen af dette notat foretaget skøn for udgifter og indtægter for den samlede flygtningeøkonomi i Center for Økonomi og Ejendomme vurderer at Helsingør Kommune i 2017 vil have nettoudgifter til flygtninge og familiesammenførte for kr. Heri er indregnet opnormering af personale i Center for Job og Uddannelse i forbindelse med den nye aktiveringsstrategi for flygtninge og familiesammenførte. Budgetgaranti Kommunerne bliver gennem budgetgarantien kompenseret under et for udgifter til integrationsydelse, danskuddannelse og aktivering. Endvidere indgår resultattilskuddet i opgørelsen af budgetgarantien. Ved en ændring af udgifterne til disse områder, vil kommunerne således blive kompenseret positivt eller negativt. Kompensationen fordeles via kommunernes bloktilskudsnøgle. Der er derfor risiko for at den enkelte kommunes udgifter ikke til fulde modsvares gennem budgetgarantien, såfremt kommunens andel af de samlede udgifter til ydelsen overstiger den gennemsnitlige kommunale udgift. Det er dog ikke muligt at dele budgetgarantien op således at kompensationen kan holdes op mod kommunens nettoudgifter til integrationsydelse, danskuddannelse og aktivering. Såfremt Helsingør Kommune har udgifter som gennemsnitskommunen i 2016, bliver udgifterne på det budgetgaranterede område dækket fuldt ud. 1