Referat Beskæftigelsesudvalget

Transkript

1 Referat Beskæftigelsesudvalget Mødedato: Onsdag den 04. juni 2014 Mødetidspunkt: Kl. 17:00 Sluttidspunkt: Kl. 20:12 Mødested: Rød 3, Prøvestenen Bemærkninger: Budgetmøde Medlemmer: Allan Berg Mortensen (Ø) Marlene Harpsøe (O) John Calberg (C) Per Tærsbøl (C) Philip Læborg (C) Duygu A. Ngotho (A) Betina Svinggaard (A) Deltagere: Fraværende: Sagsoversigt Side 01. Godkendelse af dagsorden Budgetrevision pr. 30. april 2014 for Beskæftigelsesudvalget Budgetforslag budgetmøde i Beskæftigelsesudvalget Konkretisering af indsatser for at nå Vision Reform af sygedagpengesystemet - orientering Status på beskæftigelsesindsatsen for 1. kvartal Beskæftigelsesplan Status på Mikrolån - orientering Forslag om Iværksætterkursus som led i beskæftigelsesindsatsen over for unge Konstituering i forbindelse med Beskæftigelsesudvalgsformanden sommerferie Sager til behandling på kommmende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Meddelelser/Eventuelt...38 Bilagsliste...39

2 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Godkendelse af dagsorden Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/1488 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Dagsordenen godkendt.

3 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Budgetrevision pr. 30. april 2014 for Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/9587 Beskæftigelsesudvalget Bilag 1: Ansøgning om frigivelse Det Lokale Beskæftigelsesråd Bilag 1: Ansøgning om frigivelse Integrationsrådet Bilag 2 Kontanthjælpsreformen Indledning/Baggrund Som led i kommunens økonomistyring har Center for Økonomi og Styring i samarbejde med Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet budgetrevision pr. 30. april Der er to årlige budgetrevisioner - en pr. 30. april 2014 og en pr. 31. august Budgetrevisionerne beskriver ændringer til indeværende års budget. Ændringerne skal være i overensstemmelse med kommunens økonomiske politik, og omfatter både det rammestyrede og det ikke-rammestyrede område. Områdeleder Mikkel Elkjær, Center for Økonomi og Styring deltager under punktet. Retsgrundlag Principper for økonomistyring i Helsingør Kommune. Relation til vision og tværgående politikker Budgetproces og Økonomisk Politik for Helsingør Kommune. Sagsfremstilling Budgetrevisionen pr. 30. april 2014 omfatter: 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud 1. Beskrivelse af foreslåede justeringer til budget 2014 Budgetrevisionerne beskriver ændringer i indeværende års budget, der er i overensstemmelse med kommunens regler for justering af budgetrammerne (Økonomisk Politik for Helsingør Kommune). De afledte effekter af justeringerne i 2014 for budget indgår i Økonomiudvalgets 1. behandling i september af budget Ved budgetrevisionen kan der ansøges om tillægsbevillinger til indeværende års budget i henhold til kommunens økonomiske politik. Tillægsbevillinger kan omfatte både korrektioner som følge af norm- og mængdeændringer samt korrektioner i forbindelse med ændringer af serviceniveauet. En budgetomplacering i indeværende år vil også benævnes som en tillægsbevilling, hvis denne sker mellem udvalg, budgetområder eller mellem rammestyret eller ikke rammestyret område og på baggrund af en byrådsbeslutning. Kort resume: Budgetrevisionen pr. 30. april 2014 for Beskæftigelsesudvalgets budgetområde 722 giver anledning til en anbefaling af en samlet opjustering af budget 2014 med 7,6 mio. kr., se

4 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 4 tabel 1a og 1b Budgetområde 722 Tabel 1a Budgetrevision for budgetområde 722 Årets priser, netto i kr. Oprindeligt budget 2014 Korrigeret budget 2014 Forbrug pr Forventet regnskab 2014 Mer/ mindreforbrug* Foreslåede justeringer til budget 2014 Rammestyret område: Beboelse Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Servicejob Lægeerklæringer Íntegrationsrådet Ikke-rammestyret område: Integrationsprogram og introduktionsforløb Kontanthjælp til udlændinge (Introduktionsydelse) Repatriering Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodt Særlig uddannelsesordning Revalidering Fleksjob/ledighedsydelse Ressourceforløb Dagpenge til forsikredeledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Aktivering Beskæftigelsesordninger

5 Beskæftigelsesudvalget Seniorjob Mødedato Side 5 I alt * Merforbrug/mindreindtægt +, Mindreforbrug/merindtægt - I 2014 forventes der et samlet mindreforbrug på 1,0 mio. kr. på det rammestyrede område. Mindreforbruget vedrører løn til forsikrede ledige ansat med løntilskud i kommunen. I 2014 forventes der et samlet merforbrug på 7,6 mio. kr. på det ikke rammestyrede område. Merforbruget vedrører hovedsageligt en stigning i antallet af seniorjobber ansat i kommunen, samt en stigning i udgiften til forsikrede ledige som følge af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Budget 2014 på det ikke rammestyrede område skal derfor opjusteres med 7,6 mio. kr. I nedenstående tabel fremgår de mængder, der er foretaget ændringer på i forbindelse med budgetrevision pr. 31. august Tabel 1b Mængdeændringer på budgetområde 722 Tabel 1b Oversigt over mængdeændringer Helårspersoner Regnskab 2013 Gennemsnit i 2014 pr Budget 2014 Budget-revision pr Introduktionsydelse SDP 5-52 uger SDP > 52 uger kontanthjælp * Uddanelseshjælp * Forrevalidering * Revalidering ** Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Forsikrede ledige Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse 50 * budgetlægges samlet under kontanthjælp ** mængden tidligere budgetlagt samme med forravalidering som ellers er budgetlagt på kontanthjælp De væsentligste justeringer vedrører: Introduktionsydelse Antallet af borgere på introduktionsydelse er steget i Kvoten for hvor mange flytningen Helsingør Kommune kan modtage er steget og på den baggrund opjusteres mængden med 20 helårspersoner i Sygedagpengemodtagere Der forventes en mindreudgift til borgere på sygedagpenge 1,8 mio. kr. netto. Mindreforbruget skyldes, at det gennemsnitlige antal borgere på sygedagpenge i 5-52 uger er faldet i Dette modsvares delvis af, at der gennemsnitligt har været flere sygedagpengemodtagere over 52 uger end budgetlagt. Kommunen afholder den fulde udgift ved sygedagpengemodtagere over 52 uger.

6 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 6 Center for Job og Uddannelse har fokus på det stigende udgiftsbehov på sygedagpengemodtagere over 52 uger, og der er iværksat tiltag for at nedbringe antallet af sager Kontanthjælp/Uddannelseshjælp For kontanthjælp og uddannelseshjælp afspejler det forventede forbrug i ) virkningerne af kontanthjælpsreformen, og 2) de almindelige mængdemæssige ændringer i forhold til det budgetlagte. AD 1) Den 28. juni 2013 vedtog Folketinget en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen trådte i kraft d. 1. januar Ved vedtagelsen af budget 2014 var KL s skøn for de økonomiske konsekvenser af reformen endnu ikke klar, og konsekvenserne af reformen blev derfor ikke indarbejdet i budgettet for Efterfølgende er de økonomiske konsekvenser af reformen for Helsingør Kommune beregnet til en mindreudgift på samlet set 11,0 mio. kr. på ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg. Mindreudgiften skyldes, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ikke længere modtager den dyre kontanthjælp, men i stedet uddannelseshjælp svarende til SU-sats, jf. Bilag 2 (Kontanthjælpsreform 2014). Ad 2) Budget 2014 blev budgetlagt med kontanthjælpsmodtagere, men den foreløbige udvikling i 2014 har dog vist, at antallet på kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er for lavt. På nuværende tidspunkt skønnes det, at der vil være en gennemsnitsmængde på kontanthjælpsmodtagere i På den baggrund vil mindreudgiften fra reformen blive udlignet af en merudgift på grund af et øget antal af modtagere af kontant- og uddannelseshjælp. Til budgetrevision pr. 30. april 2014 forventes derfor et samlet merforbrug på området på i alt 0,9 mio. kr kr. netto Oprindeligt budget kontanthjælpsmodtagere Budget efter reform 2014 netto kr. Effekt af reformen +mindreforbrug/ - merforbrug Netto kr. Budgetre-vision 30.4.forventet mængde 1750 Kontanthjælps/ Uddannelseshjælp I alt Revalidering Effekt af mængdeændringer Forven-tet regulering til budget Center for Job og Uddannelse forventer i 2014 et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til revalidering. Mindreforbruget skyldes primært, at den budgetlagte månedlige gennemsnitspris skønnes lavere end forventet ved budgetlægningen for Samtidig justeres antallet af borgere på revalidering, da borgere på forrevalidering har været indeholdt i antallet af revalidender, men budgetlagt på kontanthjælp Fleksjob og Ledighedsydelse Center for Job og Uddannelse forventer i 2014 et merforbrug på 0,7 mio. på fleksjob og ledighedsydelse.

7 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 7 Antallet af borgere på ledighedsydelse er steget i 2013, og på den baggrund opjusteres mængden med 11 helsårspersoner i Stigningen sker som følge af Reformen af førtidspension og fleksjob. Denne stigning modsvares delvis af en nedjustering af den gennemsnitlige udgift med 0,5 mio.kr. til fleksjob, som er faldet som følge af Reform af førtidspension og fleksjob (lov nr af 23. december 2012) Seniorjob Der forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. på udgiften til seniorjob i kommunen. Budgettet for 2014 var lagt ud fra en forventning om, at der ville være 38 helårspersoner i et seniorjob i kommunen, men søgningen har været støt stingende i hele Udviklingen forventes dog at stagnere i 2014, men på nuværende tidspunkt forventes der at være 50 i seniorjob i kommunen i Udgift til forsikrede ledige (beskæftigelsestilskud) Beskæftigelsestilskuddet for 2014 reguleres midtvejs i 2014 i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Efter reguleringen forventes beskæftigelsestilskuddet at være kr. for Helsingør Kommune. Ved midtvejsreguleringen forventes et fald i antallet af borgere på dagpenge, og samtidig er den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse indregnet i beskæftigelsestilskuddet. Det anbefales, at udgifterne til de forsikrede ledige reguleres, så de svarer til det udmeldte Beskæftigelsestilskud for 2014 efter midtvejsreguleringen Dagpenge til forsikrede ledige Center for Job og Uddannelse forventer i 2014 et merforbrug på 9,4 mio. kr. som delvis modsvares af færre udgifter til beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige. I budgettet for 2014 er der budgetteret med helårspersoner, og her forventes et fald til 950 helårspersoner. Ved budgetlægningen af forsikrede ledige var finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ikke kendt og derfor ikke budgetlagt. Helsingør Kommune forventer 50 helårspersoner i 2014 på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Den budgetlagte månedlige gennemsnitspris er højere end forventet ved budgetlægningen for 2014 til de forsikrede ledige. Det skyldes, at en større andel end forventet af de forsikrede ledige ikke kommer i virksomhedsrettet aktivering, hvor der er 50 % kommunal medfinansiering, men derimod deltager i afklarende eller opkvalificerende tilbud eller ingen aktivering, hvor der er 70 % kommunal medfinansiering.. Samtidig blev der ved budgetlægningen af de forsikrede ledige i 2014 flyttet 3,6 mio. kr. fra området til den særlige uddannelses hjælp Beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige Center for Job og Uddannelse forventer i 2014 et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Det skyldes færre udgifter til løntilskudsjob for forsikrede ledige. Årsagen hertil er, at lovgivningen for forsikrede ledige er ændret, således at unge ikke længere skal have en sammenhængende indsats på 6 måneder og intensiv aktivering efter 2½ år er afskaffet. Samlet set anbefales det, at opjustere budget 2014 på budgetområde 722 med 7,6 mio. kr. 2. Ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler Overførselsreglerne for Helsingør Kommune fremgår af kommunens Økonomiske Politik.

8 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 8 Mindreforbrug op til 6 % overføres automatisk til det efterfølgende budgetår og indefryses på en særskilt konto, mens der kan søges om overførsel og indefrysning af mindreforbrug over 6 % Efterfølgende kan de indefrosne beløb frigives af Økonomiudvalget/Byrådet i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner efter ansøgning fra de pågældende centre/institutioner. Frigivelser under kr. pr. totalramme kan godkendes af centercheferne alene. Disse frigivelser kan ske løbende hen over året og indgår ikke i budgetrevisionen. Der er indkommet 2 ansøgninger om frigivelser til budgetrevisionen pr. 30. april 2014 for Beskæftigelsesudvalget. Samlet set er der ansøgt om frigivelser på i alt kr. på udvalgets budgetområder 722, jf. tabel 2. Tabel 2. Oversigt over indefrosne midler og ansøgninger om frigivelser Årets priser, netto i kr. Indefrosne midler fra 2012 Frigivelser 2013 Indefrosne midler fra 2013 Ansøgning om frigivelse 2014 Rest til frigivelser Budgetområde Integrationsrådet Det lokale Beskæftigelsesråd Udvalget i alt Budgetområde 722 På budgetområde 722 søges der om frigivelse af kr. Frigivelserne vedrører: Ansøgning om frigivelse til Integrationsrådet Ansøgning om frigivelse til Det lokale Beskæftigelsesråd Ansøgningerne om frigivelser er vedlagt som bilag 1. Det er fagudvalgets opgave at prioritere ansøgningerne om frigivelse af indefrosne midler, og udvalgets prioritering skal fremgå af referatet. 3. Udmøntning af besparelser i forbindelse med udbud Center for Økonomi og Styring gennemfører hvert år en række udbud og beregner det overordnede besparelsespotentiale for kommunen. Besparelsespotentialet vil som hovedregel altid blive realiseret fuldt ud ved en reduktion i de berørte budgetrammer, jf. kommunens Indkøbspolitik. Kun undtagelsesvist vil besparelsen forblive helt eller delvist på budgetområderne. Den konkrete udmøntning af besparelserne sker i forbindelse med de 2 årlige budgetrevisioner og med virkning fra det tidspunkt, hvor den ny indkøbsaftale træder i kraft og har effekt. På den måde sikres det, at alle institutioner og centre fortsat vil have et budget, som er i overensstemmelse med udgifterne på området Kort beskrivelse af besparelsespotentialer ved udbud Der er til budgetrevisionen pr. 30. april 2014 ikke afsluttet udbud, hvor der er et besparelsespotentiale, som skal fordeles mellem budgetområderne.

9 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 9 Økonomi/Personaleforhold Budgetrevisionen vil på beskæftigelse udvalgets område medføre en samlet tillægsbevilling på 7,6 mio. kr., jf. tabel 3. Tabel 3. Tillægsbevillingsoversigt I Kr. Korrektioner til budget Budgetområde 722 Funktion 2014 Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrations programme Sygedagpenge Kontant- og uddannelseshjælp Aktiverede kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Revalidering Ledighedsydelse/fleksjob Dagpenge forsikret ledige Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Seniorjob I alt Heraf udgiftsneutrale omplaceringer 0 Heraf tillægsbevillinger finansieret af kassen Kommunikation/Høring Økonomiudvalget og Byrådet behandler budgetrevisionen pr. 30. april 2014 henholdsvis den 16. juni og 24. juni De enkelte fagudvalg har behandlet budgetrevisionen pr. 30. april 2014 inden, dog behandler Sundheds, Idræts- og Fritidsudvalget samt Kultur- og Turismeudvalget budgetrevisionen sideløbende med Økonomiudvalget og Byrådet. Indstilling Center for Økonomi og Styring, og Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling, indstiller, 1. at budgetområde 722 gives en positiv tillægsbevilling på 7,6 mio. kr. til mængdetilpasning på beskæftigelsesområdet på det ikke rammestyrede område. 2. at der på budgetområde 722 frigives kr. 3. at fagudvalget prioriterer ansøgninger om frigivelse af indefrosne midler for udvalget. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ad 1 og 2 Indstillingerne godkendt. Ad 3 Udvalget sender ansøgninger om indefrosne midler uprioriteret videre.

10 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Budgetforslag budgetmøde i Beskæftigelsesudvalget Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8848 Beskæftigelsesudvalget Bilag 1: Ringefordelingen på budgetområder Bilag 2 beskrivelser til ringpapir Beskæftigelse 722 Bilag 3: Driftskorrektioner Bilag 4: Områdebeskrivelse Indledning/Baggrund I henhold til tidsplanen for budget , skal fagudvalgene i maj/juni måned behandle budgetforslaget for Center for Økonomi og Styring har i samarbejde med Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet udvalgets budgetforslag for I budgetforslaget er udvalgets opgaver fordelt på ring 1 og 2. Udvalget skal godkende budgetforslaget med fordelingerne i ring 1 og 2, drifts- og anlægskorrektioner samt forslag til nye serviceopgaver. Derudover skal udvalget prioritere, hvilke forslag til nye anlægsopgaver, der skal indgå i budgetforhandlingerne. Konsekvenserne af økonomiaftalen mellem regeringen og KL, de nye pris- og lønskøn samt lov- og cirkulæreprogrammet er først endeligt kendt i starten af juli, og vil herefter blive indarbejdet i budgetforslaget. Områdeleder Mikkel Elkjær, Center for Økonomi og Styring deltager under punktet. Næstformanden i C-MED i Center for Job og Uddannelse er inviteret til dette punkt. Retsgrundlag Den kommunale styrelseslov samt Byrådets budgetprocedure for budget Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til Helsingør Kommunes Økonomiske politik. Sagsfremstilling Beskæftigelsesudvalgets budget har 1 budgetområde: 722 Beskæftigelse Forslaget til budget på budgetområderne omfatter: 1. Fordeling af opgaver i ring 1 og 2 2. Beskrivelser af opgaverne i ring 1 og 2 3. Drifts- og anlægskorrektioner 4. Budgetområdebeskrivelser 1. Fordeling og beskrivelse af opgaverne i ring 1 og 2

11 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 11 Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har sammen med Center for Økonomi og Styring udarbejdet en fordeling af budgetområdernes budgetter i ring 1 og ring 2. Ring 1 indeholder de opgaver, der kan karakteriseres som lovpligtige og nødvendige, mens ring 2 indeholder øvrige opgaver, der er ønskelige samt forslag til nye opgaver. For en udspecificering af fordelingen af opgaverne se bilag 1. Det samlede budget på Beskæftigelsesudvalgs område er på 469,9 mio. kr. fordelt med 451,1 mio. kr. i ring 1 og 18,8 mio. kr. i ring 2, jf. tabel 1. Der er aktuelt ingen forslag til nye driftsforslag i ring 2. Som følge af drøftelserne vedr. mikrolån og i 17 stk. 4 udvalget (ungeindsatsen) kan der dog komme forslag til 722. Tabel 1: Fordelingen af ring 1 og 2 på budgetområder kr. Budget 2015 ring1 Budget 2015 ring 2 BO 2016 ring1 BO 2016 ring 2 BO 2017 ring1 BO 2017 ring 2 BO 2018 ring1 BO 2018 ring Udvalget i alt Der er udarbejdet beskrivelser på alle opgaver i ring 1 og ring 2. Beskrivelser er vedlagt i bilag Drifts- og anlægskorrektioner Center for Økonomi og Styring har i samarbejde med Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling udarbejdet 7 driftskorrektioner, jf. bilag 3. Samlet set er der på Beskæftigelsesudvalgets område udarbejdet driftskorrektioner på 5.3 mio. kr. i budgetårene Fordelingen på budgetområderne er vist i tabel 2 Tabel 2: Driftskorrektioner fordelt på budgetområder Budget kr BO 2016 BO 2017 BO 2018 Budgetområde 722 Beskæftigelse Pl regulering februar Integration Fleks/ly Kontanthjælp/uddannelseshjælp Revalidering Sygedagpenge Seniorjob I alt I budget er der indarbejdet driftskorrektioner på budgetområde 722 vedrørende mængdetilpasning til en række ydelser. Driftskorrektionerne vedrører alene det ikke rammestyrede område.

12 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 12 De væsentlige driftskorrektioner vedrører: 2.1. Kontanthjælp/Uddannelseshjælp Den 28. juni 2013 vedtog Folketinget en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen trådte i kraft den 1. januar Ved budgetlægningen for 2014 var KL s skøn for de økonomiske konsekvenser af reformen endnu ikke klar, og derfor er reformen endnu ikke indarbejdet i budgettet for I budgetforudsætningerne for 2015 udgør antallet af kontanthjælpsmodtagere På nuværende tidspunkt er antallet i 2014 dog 1766 og budget 2014 forventes reguleret ved budgetrevision 30.4 til Til budgetrevisionen forventes budgettet løftes med 0,9 mio. kr., dels som følge af et fald i udgifterne med 11,0 mio. kr. som følge af kontanthjælpsreformen, og dels af en stigning på 11,9 mio. kr. som følge af stigningen i antallet af kontanthjælpsmodtagere med 150 helårspersoner. For 2015 og frem forventes antallet af kontanthjælpsmodtager at være Det vil sige en stigning på 50 personer i forhold det budgetlagte og et fald på 100 helårspersoner i forhold til det forventede niveau i Indarbejdelsen af kontanthjælpsreformen og de almindelige mængdemæssige ændringer medfører, at budgettet for 2015 og frem samlet nedjusteres med 6,3 mio. Det skyldes dels at kontanthjælpsreformen medfører faldende udgifter på de eksisterende kontanthjælpsmodtagere på 10,6 mio. kr., og dels at de ekstra 50 kontanthjælpsmodtagere betyder øgede udgifter på ca. 4,3 mio.kr Sygedagpenge Antallet af borgere på sygedagpenge i 5-52 uger er faldet i 2013 og ind i 2014, og på den baggrund nedjusteres mængden med 35 helårspersoner for Dette modsvares delvis af en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger på 20 helårspersoner. De økonomiske konsekvenser i regeringens sygedagpengereform er endnu ikke endeligt kendt, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at indregne konsekvenserne af reformen i budget De økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune vil først blive meldt ud i forbindelse med kommuneaftalen i juni 2014, og indgå i Lov- og Cirkulæreprogrammet for Seniorjob Budgetforudsætningerne for seniorjob i 2015 var lagt ud fra at 38 helårspersoner ville have et seniorjob i kommunen, men søgningen har været støt stingende i Denne udvikling forventes at stagnere for 2014, men på nuværende tidspunkt forventes der 50 seniorjob i kommunen i Der foreligger ingen anlægskorrektioner på udvalgets område. Økonomi/Personaleforhold Jf. sagsfremstillingen. Kommunikation/Høring Budgetforslaget er udarbejdet i et samarbejde mellem Center for Økonomi og Styring og Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Indstilling

13 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 13 Center for Job og Uddannelse og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Økonomi og Styring indstiller, 1. at fordelingen på ring 1 og 2 i udvalgets budgetforslag godkendes 2. at drifts- og anlægskorrektionerne i udvalgets budgetforslag godkendes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ad 1 Udvalgsformand Allan Berg Mortensen (Ø) stillede ændringsforslag om, at flytte Integrationsrådet fra ring 2 til ring 1: 1a: at fordelingen på ring 1 og 2 i udvalgets budgetforslag godkendes med flytning af integrationsrådets bevilling fra ring 2 til ring 1. Allan Berg Mortensen (Ø), Betina Svinggaard og Duygu A. Ngotho (A) stemte for. Marlene Harpsøe (O), John Calberg, Per Tærsbøl og Philip Læborg (C) stemte imod. Forslaget forkastet. 1b: at fordelingen på ring 1 og 2 i udvalgets budgetforslag godkendes. Indstillingen godkendt. Ad 2 Indstillingen godkendt.

14 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Konkretisering af indsatser for at nå Vision 2020 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/25553 Byrådet Status på visionsmål primo 2014.pdf Opsamling på interviews af nytilflyttede borgere.pdf Uddrag af omdømmeanalyse.pdf Uddybning af Vision 2020.docx Bilag 5: Opsamling på input fra C-MED Indledning/Baggrund Direktionen har i 2013/2014 sat fokus på at koordinere og styre alle større projekter og særlige indsatser i kommunen. Formålet er at sikre sammenhæng og fremdrift i igangsatte projekter og særlige indsatser, så ressourcerne prioriteres bedst muligt, og så Helsingør Kommune arbejder i den retning og mod de mål, som Vision 2020 sætter. I denne sag anmoder Direktionen om, at fagudvalgene drøfter, indenfor hvilke områder/temaer de forskellige fagområder har størst udviklingspotentiale for at bistå med at indfri Vision 2020, særligt målet om at tiltrække 800 familier. Nina Kragesten og Thomas Sørensen, Center for Erhverv, Politik og Organisation deltager under punktet. Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Prioritering af større projekter og indsatser samt strategi- og budgetprocessen drejer sig om at planlægge arbejdet med at indfri målene fra Vision Sagsfremstilling Vision 2020 udstikker retningen for Helsingør Kommune. Visionen bygger på de styrker, som kommunen har og de udfordringer, som Helsingør Kommune står overfor i fremtiden. Kommunen har en enestående natur, kultur og historie, som giver muligheder og har potentiale til at tiltrække og fastholde såvel borgere som besøgende/turister. En af de helt store udfordringer er at skabe balance i budgettet. Økonomiske beregninger viser, at især tiltrækningen af flere familier, men også en stigning i antallet af besøgende/turister, kan være med til at skabe balance i kommunens budget. Derfor har Byrådet besluttet, at netop disse områder skal i særlig fokus i Vision Realiseringen af målsætningen om at tiltrække 800 flere familier vil alene betyde en budgetforbedring på 65 mio. kr. Hertil kommer effekten af flere besøgende/turister, som vil betyde øget indtjening i erhvervene og dermed øgede kommunale indtægter i form af selskabsskatter, samt flere arbejdspladser i turismeerhvervene og dermed alt andet lige reducerede kommunale udgifter til forsørgelse. Det er derfor afgørende, at ambitionen om at tiltrække flere familier og besøgende/turister forfølges fremadrettet.

15 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 15 Igennem det sidste halve år har Direktion og Centerråd fået skabt et overblik over større projekter og tværgående indsatser, som peger op i de forskellige elementer i visionen. Status er, at Helsingør Kommune fortsat mangler 800 nye familier, men at kommunen allerede nu stort set har indfriet målet om antal besøgende/turister. I bilag 1 Status på visionsmål er oplistet den aktuelle status på de 10 visionsmål. Direktionens vurdering er, at der p.t. og med kun 5½ år til 2020 ikke er igangsat tilstrækkelige projekter og indsatser, der direkte kan være med til at indfri målet om at tiltrække 800 nye familier. Direktionen opfordrer derfor til, at der gøres en særlig indsats for at nå dette mål, dels ved at der i udarbejdelsen af nye strategikort i efteråret 2014 sættes særlig fokus på denne målsætning, og dels ved at der i budgetprocessen for drøftes budget til initiativer, som kan være med til at forfølge denne målsætning. Alle fagudvalg bedes på den baggrund og med udgangspunkt i nedenstående bilag drøfte, hvordan Vision 2020 særligt målet omkring at tiltrække 800 nye familier kan støttes i prioriteringerne i budget Bilagsoversigt: Bilag 1: Status på visionsmål Bilag 2: Opsamling på spørgeskemaer uddelt ved velkomstmødet den 6.april 2014 Bilag 3: Uddrag af omdømmeanalyse Bilag 4: Uddybning af Vision 2020 Bilag 5: Opsamling på input fra C-MED Processen vil fokusere på at få åbnet op for (genereret) et antal idéer med udgangspunkt i ovennævnte bilag, og at få en prioritering af idéerne. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at udvalget drøfter idéer til initiativer/temaer, der kan prioriteres i budget for bedst muligt at understøtte målene i Vision 2020, særligt målet om at tiltrække 800 familier. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Udvalget drøftede målene i Vision 2020 og fremkom med forslag til at nå målene.

16 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Reform af sygedagpengesystemet - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10664 Beskæftigelsesudvalget Oplæg BEU sygedagpengereform 4. juni 2014.pptx Indledning/Baggrund Regeringen (Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance er enige om at gennemføre en reform af sygedagpengesystemet, der skal sikre økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats. Reformen bygger på seks principper: Sygedagpengemodtagere skal have økonomisk sikkerhed under et sygdomsforløb. Frem for at bekymre sig om økonomi skal sygemeldte i stedet kunne bruge deres kræfter på at komme tilbage i arbejde. Indsats og opfølgning skal ske tidligt i sygdomsforløbet. Indsatsen for sygemeldte skal i højere grad afspejle den sygemeldtes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet, så ressourcerne kan fokuseres på de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding. Den virksomhedsrettede indsats skal styrkes. Arbejdspladsen skal efter ønske inddrages i størst mulig grad, herunder igennem gradvis tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Den enkelte borger skal sikres mulighed for at afvise behandling, som pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Herunder skal de digitale muligheder udnyttes bedre, hvilket skal skabe et mere effektivt sygedagpengesystem Sygedagpenge og den nye jobafklaringsydelse er midlertidige ydelser. Der er tale om et forlig og forhandlingerne forventes afsluttet inden sommer 2014 med ikrafttrædelse den 1. juli 2014 og for andre dele den 1. januar Områdeleder Jan Henriksen deltager under punktet og vil komme med et kort oplæg i forhold til hovedprincipperne i reformen og orientere om implementeringen af reformen i Center for Job og Uddannelse. Retsgrundlag Forlig om en reform af sygedagpengesystemet af 18. december Relation til vision og tværgående politikker Sagen har relation til visionen i forhold til Tidlig indsats. Sagsfremstilling Med reformen af sygedagpengesystemet er sygemeldte sikret et forsørgelsesgrundlag under

17 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 17 deres sygdomsforløb. Konkret sker det ved, at sygemeldte, der ikke er omfattet af de nuværende forlængelsesregler, efter fem måneder starter i et jobafklaringsforløb. Her modtager den sygemeldte en ydelse på kontanthjælpsniveau, som er uafhængig af både ægtefælles og samlevers indkomst og formue. Dertil indføres en ny forlængelsesmulighed, der tager særligt hånd om de borgere, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom som f. eks. kræft. De er fremover sikret sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet. Reformen indebærer også, at sygemeldte får en tidligere indsats, der i højere grad støtter den enkelte i at vende hurtigst muligt tilbage til arbejdsmarkedet. Samtidig målrettes ressourcerne mod de sygemeldte, der er i risiko for længerevarende sygemelding, og både indsats og opfølgning kommer til at ske tidligere i sygdomsforløbet. Hovedelementerne i reformen er: Sygedagpengemodtagere får økonomisk tryghed under hele sygdomsforløbet. De, der efter fem måneder kan få forlænget deres sygedagpenge efter de gældende regler og en ny forlængelsesregel, kan forlænges efter de eksisterende sygedagpengeregler. De, der ikke kan forlænges, overgår til jobafklaringsforløb og dertilhørende ydelse (kontanthjælpsniveau uden modregning for ægtefælleindkomst og formue). Den nye forlængelsesmulighed sikrer, at personer med en livstruende, alvorlig sygdom kan fortsætte på sygedagpenge uden tidsbegrænsning på baggrund af en konkret, lægelig vurdering. Med en ny ottende forlængelsesmulighed tager aftalen særlig hånd om de borgere, der er ramt af en alvorlig, livstruende sygdom som fx kræft. Fremover er de sikret sygedagpenge gennem hele sygdomsforløbet. Den enkelte borger får mulighed for at afvise behandling, som den pågældende ikke ønsker, uden derved at miste sit forsørgelsesgrundlag. Indsats og opfølgning sker tidligt i sygdomsforløbet med udgangspunkt i en ny visitationsmodel, der samtidig sikrer, at indsatsen tager udgangspunkt i den enkeltes behov for støtte til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Der indføres en helt ny opfølgningsmodel med indbygget mulighed for at bruge en fast-track-løsning. Den betyder, at virksomheder eller borgere kan få kommunen til at iværksætte en ekstraordinær tidlig indsats, hvis der er risiko for et længerevarende sygdomsforløb. På den måde kan indsatsen komme i gang meget tidligere end i dag, hvor første samtale med kommunen er efter otte ugers sygdom. Ressourcerne bliver brugt på sygemeldte, der risikerer lange sygedomsforløb. Til gengæld får sygemeldte med ukomplicerede forløb og udsigt til snarlig tilbagevenden ikke længere en indsats. Sagsgangene i sygedagpengesager skal være så enkle som muligt med mindst mulig administrativ byrde for sygemeldte, arbejdsgivere og kommuner. Det indebærer blandt andet at de digitale muligheder skal udnyttes bedre for dermed at skabe et mere effektivt sygedagpengesystem. Alle nye sygemeldte borgere skal efter 5 måneder på sygedagpenge revurderes og det skønnes, at ca. 75 % af borgerne fortsætter på sygedagpenge og ca. 25 % påbegynder et jobafklaringsforløb. Økonomi/Personaleforhold En stor del af sygedagpengeforløbene skal også forelægges Rehabiliteringsteamet, hvorved

18 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 18 teamet skal mødes væsentligt mere end i dag. Denne problemstilling er Beskæftigelsesudvalget orienteret om i sag 14/8643 ved udvalgsmødet den 7. maj Refusion Med henblik på at understøtte en hurtig og effektiv opfølgning i forhold til den sygemeldte, sættes ydelsesrefusionen til 0 pct. efter 12 måneder på sygedagpenge og/eller jobafklaringsforløb. Det svarer til de eksisterende refusionsregler på syge-dagpengeområdet, hvor der ikke er refusion efter 52 uger. Idet refusionen af syge-dagpengeydelsen og ydelsen under jobafklaringsforløb vil skulle indgå som led i en generel refusionsomlægning af ydelser på tværs af modtagere forudsættes det, at refusionerne justeres på linje med øvrige ydelser i en refusionsomlægning 2. Økonomiske konsekvenser De økonomiske konsekvenser i regeringens sygedagpengereform er endnu ikke endeligt kendt, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at indregne konsekvenserne af reformen i budget De økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune vil først blive meldt ud i forbindelse med kommuneaftalen i juni 2014, og indgå i Lov- og Cirkulæreprogrammet for Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget.

19 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Status på beskæftigelsesindsatsen for 1. kvartal 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10697 Beskæftigelsesudvalget Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014, 2. udgave.pdf Forslag til kvantitative resultatkrav Plan 2015 BEU 4. juni 2014.pptx Indledning/Baggrund Status på Beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i Beskæftigelsesplanen. Dette er den første status for Beskæftigelsesplan De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Jobcentrets egen udvikling samt i forhold til udviklingen i de sammenlignelige Jobcentre, kaldet Klyngen. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr af 4. oktober 2007 om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsespolitik. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker, men understøtter Beskæftigelsesplanen Sagsfremstilling I Beskæftigelsesplanen for 2014 er der, på baggrund af de beskæftigelsespolitiske udfordringer, fastlagt et overordnet mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere, med at vende tilbage til beskæftigelse. Udover det overordnede mål er ministerens mål for 2013: 1. Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse 2. Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet 3. Styrket indsats over for borgere med lang ledighed 4. Styrket virksomhedsrettede indsats Der er fastsat resultatkrav for de enkelte indsatsområder. Nedenfor gennemgås Jobcentrets resultater for 1. kvartal Center for Job og Uddannelse har et overordnet mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør for 2014: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Resultatkravet for indsatsen er: Resultatkrav 1: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen. Det overordnede resultatkrav er fastsat på baggrund af udviklingen i antallet af borgere på beskæftigelsesrettede forsørgelsesydelser i Helsingør Kommune i 2011, 2012 og 2013 i forhold til gennemsnittet i Klyngen. Antallet af fuldtidspersoner i marts 2014 i forhold til antallet af fuldtidspersoner i december

20 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side viser, at Jobcenter Helsingør har haft en marginalt bedre udvikling end de sammenlignelige Jobcentre, med et samlet fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser, der svarer til 5,1 %, hvorimod udviklingen i Klyngen viser et fald på 4,9 %. Jobcentret har en mere gunstig udvikling af ledige på A-dagpenge og borgere, der modtager sygedagpenge, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere og unge, der modtager uddannelseshjælp, udvikler sig mindre positivt i forhold til de sammenlignelige Jobcentre. 1. Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse Da det af tekniske årsager ikke har været muligt, at sikre validiteten af målingen til opfølgningen af det beskæftigelsespolitiske mål i Jobindsats.dk om, at flere unge skal have en uddannelse, udgår målingen af statusrapporten fremover. Derimod måles der fremover på, hvor mange unge, der er på uddannelseshjælp, og hvor mange af disse der påbegynder uddannelse. Antallet af unge, der er startet på uddannelseshjælp i de første måneder af 2014 er særlig højt med 545 personer, fordi ydelsen er ny og tidligere kontanthjælpsmodtagere, der opfyldte kravet for at modtage uddannelseshjælp, er overgået til denne uddannelseshjælp pr. 1. januar I februar er tilgangen til uddannelseshjælp 45 unge. Tilsammen er 42 unge afmeldt Jobcentret og påbegyndt uddannelse i januar og februar. Udover at følge udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp i Helsingør Kommune følges antallet af unge på uddannelseshjælp i Helsingør Kommune i forhold til udviklingen i Klyngen. Jobcentret for de to første måneder af 2014 har haft et marginalt fald i antallet af unge på uddannelseshjælp. Faldet omfatter kun i alt 3 borgere, og det er endnu for tidligt på året til at vise en tendens for udviklingen. De sammenlignelige Jobcentre har et uændret antal af unge på uddannelseshjælp. 2. Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet Resultatkrav 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 73 personer i december 2014 (rullende år), svarende til fald på 45 % fra december 2012 til december 2014 Helsingør Kommune vil øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og sikre at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. Jobcenter Helsingør har reduceret tilgangen til førtidspension med i alt 80 personer svarende til 58,8 % færre borgere end i Beskæftigelsesudvalget har ønsket at følge forsørgelsesgrundlaget for de borgere, der har fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. I bilag til sagen vises en oversigt over, hvilke ydelser borgerne kommer fra, inden deres sager behandles på rehabiliteringsteamets møde, og hvilken ydelse borgerne får efter, sagen er behandlet. Resultatkrav 3.2: Tilgangen af personer til førtidspension, skal være den samme eller færre end gennemsnittet for Klyngen Jobcenter Helsingør har haft en mindre tilgang til førtidspension på 80 borgere svarende til knap 59 % færre end i 2012, hvorimod de sammenlignelige Jobcentre har reduceret tilgangen til ydelsen med i alt 110 borgere svarende til godt 68 %. Jobcentret har altså haft et mindre fald end Klyngen.

21 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Styrket indsats over for borgere med lang ledighed Resultatkrav 4.1: Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger - skal begrænses til 445 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 13 % fra december 2012 til december 2014 De ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de a- dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode, har Jobcentret et særligt fokus på. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 % af tiden indenfor de seneste 52 uger. Desværre er der ikke opdaterede tal fra Jobindsats for 2014, hvorfor udviklingen vises for december 2013 i forhold til december Her ses det, at der samlet set har været et fald på 8,2 %, hvor langtidsledige borgere på A-dagpenge viser et stort fald på 40,6 % og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 65,4 %. Beskæftigelsesudvalget har ønsket at følge de borgere, der bliver afmeldt Jobcentret, herunder hvor mange der falder ud af dagpengesystemet og efterfølgende kan få kontanthjælp. Målingen forventes at være klar til næste status gennemgang. Resultatkrav 4.2: Udviklingen i antallet af langtidsledige, skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen. Udviklingen i antallet af langtidsledige borgere er som nævnt samlet set faldet med 8,2 % i Jobcentret. Resultatet for de sammenlignelige Jobcentre viser et samlet fald på 20,4 %, der fordeler sig med et fald hos de langtidsledige borgere på A-dagpenge på 51,6 og en stor stigning af kontanthjælpsmodtagere på 113,7 %. 4. Den virksomhedsrettede indsats Resultatkrav 5.1: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen), skal i december 2014 (år til dato) være på 40 %, svarende til en stigning på 2,5 % fra december 2012 til december 2014 Målingen af samarbejdsgraden har desværre ikke været mulig at opdatere siden ultimo 2013, idet Erhvervsstyrelsen har foretaget en modernisering af CVR-registret, hvor data for virksomhederne hentes. Opdaterede tal forventes at være klar til næste status gennemgang. Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at status på beskæftigelsesindsatsen for 1. kvartal 2014 godkendes.

22 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 22 Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Indstillingen godkendt.

23 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Beskæftigelsesplan 2015 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/8594 Byrådet Beskæftigelsesplan2015, 2. udgave.pdf Indledning/Baggrund Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. Retsgrundlag Bekendtgørelse nr. 161 af 22. feb. 2007, Bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Relation til vision og tværgående politikker Sagen understøtter visionen i forhold til Livslang læring og tidlig indsats. Endvidere bidrager sagen til, at Helsingør Kommune selv påtager sig et beskæftigelsesansvar, og at Helsingør kommune arbejder som én kommune på tværs af centre. Sagsfremstilling Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er en videreførelse af målene i 2014 og danner ramme og retning for Jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Som noget nyt er det ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, som der løbende skal følges op på i Endvidere kan Beskæftigelsesudvalget vælge at opstille kvantitative resultatkrav for andre beskæftigelsesindsatser end de, der er udpeget af ministeren. I nedenstående præsenteres ministerens mål. Beskæftigelsesplanen for 2015 indeholder: 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål. 2. De beskæftigelsespolitiske udfordringer.

24 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Strategi og mål for den borgerrettede indsats. 4. Den virksomhedsrettede indsats. 5. Budget for beskæftigelsesindsatsen tillæg; En samlet liste over mål og resultatkrav, Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) plan for særlige virksomhedsrettede initiativer. 1. Ministerens mål 1.1. Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse 1.2. Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet 1.3. Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats 1.4. Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet 2. Arbejdsmarkedssituationen Under udarbejdelse 3. De beskæftigelsespolitiske udfordringer Under udarbejdelse 4. Resultatkravene i beskæftigelsesplan 2015 I nedenstående følger en liste over forslag til målinger, der skal indgå i beskæftigelsesplanen for Udgangspunktet er, at der ikke fastsættes konkrete kvantitative resultatkrav. Derimod følges udviklingen inden for hvert område med kvartalsvis opfølgning på Beskæftigelsesudvalgets møder. Begrundelsen for de valgte målinger er, at de måler det væsentlige i indsatserne og med undtagelse af tilbagefaldsmålet på ungeindsatsen, kommer i Jobindsats.dk og dermed kan sammenlignes med andre jobcentre. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Måling som i 2014: Følge udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse.

25 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Måling der ser på afgangen til uddannelse og job blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere Antal berørte personer Antal afgange til uddannelse Afgangsprocent til uddannelse Supplerende måling der ser på afgangen til beskæftigelse (da målingen også omfatter unge med uddannelse) Antal berørte personer (samme som i ovenstående) Antal afgange til job Afgangsprocent til job Eksempel: Antal berørte = Afgang til uddannelse = Afgangsprocent = 12,5 pct. Afgang til job = Afgangsprocent = 7,5 pct Måling der ser på tilbagefald til forsørgelsesydelse Der kan lokalt måles på, hvor mange af de unge, der er kommet i uddannelse, der frafalder uddannelse og kommer tilbage til forsørgelsesydelse Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Måling der ser på borgere med mere end 3 års sammenhængende offentlig forsørgelse Antal langtidsforsørgede Tilgang af langtidsforsørgede Afgang af langtidsforsørgede Sammenhængende defineres som en ydelsesperiode, der ikke afbrydes af en hel kalendermåned uden offentlige ydelser Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats Måling der ser på borgere der har været ledige mere end 80 pct. af tiden Langtidsledighedsmålingen måler på antal ledige, der har været ledige i mere end 80 pct. af tiden inden for det seneste år 4.4. Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering) (samarbejdsgraden)

26 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 26 Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Kommunikation og høring i forbindelse med beskæftigelsesplaner følger en overordnet tidsplan, der er gældende for alle kommuner. I Helsingør Kommune er den konkrete tidsplan for kommunikation og høring følgende: Den 7. maj drøfter Beskæftigelsesudvalget, om beskæftigelsesplanen for 2015 skal indeholde kvantitative resultatkrav. Den 4. juni drøfter Beskæftigelsesudvalget 1.udkast til beskæftigelsesplanen. Den 11. juni drøfter Beskæftigelsesudvalget og Det lokale Beskæftigelsesråd (LBR) beskæftigelsesindsatsen for 2015 på et fælles møde. Senest den 20. juni sender Kommunen et udkast til beskæftigelsesplanen til Beskæftigelsesregionen. Senest den 1. juli sendes beskæftigelsesplanen i høring hos Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). Den 17. september godkender Beskæftigelsesudvalget beskæftigelsesplanen med Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) bemærkninger. Beskæftigelsesplanen godkendes herefter i Byrådet. Senest den 31. januar 2016 offentliggøres den godkendte beskæftigelsesplan samt Det Lokale Beskæftigelsesråds (LBR) og Beskæftigelsesregionens bemærkninger på Helsingør Kommunes hjemmeside. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesplanen drøftes og sendes videre til høring i Det lokale Beskæftigelsesråd. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Udvalget følger Centrets anbefaling om, at der måles på udviklingen og at de kvantitative resultatkrav skal være på niveau med eller bedre end Klyngen. Beskæftigelsesplan 2015 sendes videre til høring i Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR).

27 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Status på Mikrolån - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10586 Beskæftigelsesudvalget Indledning/Baggrund Mikrolån var en orienteringssag på Beskæftigelsesudvalgets møde den 5. marts Beskæftigelsesudvalget har anmodet Center for Job og Uddannelse om at udarbejde et konkret forslag til, hvordan et mikrolånprojekt kan realiseres og på hvilken måde mikrolånprojektet kan indgå i de kommende budgetforhandlinger. Center for Job og Uddannelse blev endvidere anmodet om at undersøge, om andre kommuner vil være interesseret i at indgå i et samarbejde om mikrolån for at sikre en vis volumen. Beskæftigelsesudvalget drøfter sagen med Det Lokale Beskæftigelsesråd på fællesmødet den 11. juni I denne sagsfremstilling fremlægger Center for Job og Uddannelse en foreløbig status inden fællesmødet med LBR den 11. juni Retsgrundlag Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om aktiv socialpolitik 65. Relation til vision og tværgående politikker Beskæftigelsesplan 2014 og Sagsfremstilling Center for Job og Uddannelse har indledt et samarbejde med Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter (SUS) om mikrolånprojekt i Helsingør kommune. Aarhus Kommune og SUS kan bistå med input til organisering af mikrolånprojekt, budgetindstilling, erfaringsudveksling og sparring. Steen Larsen fra Aarhus Kommune og Socialt Udviklingscenter SUS deltager i fællesmødet med Det Lokale Beskæftigelsesråd den 11. juni 2014, hvor de kommer med oplæg. 1. Hvem er målgruppen? Målgruppen for bevilling af mikrolån og tilskud er revalidender, som er omfattet af Lov om aktiv socialpolitik 65. Kommunen kan give støtte i form af tilskud eller rentefrit lån. Kommunen kan endvidere give tilskud til forsørgelse i en kortere periode, normalt ikke mere end 6 måneder. Andre målgrupper, herunder unge med iværksætter potentiale, kan ikke få bevilget mikrolån, hvis de ikke er omfattet af Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 65. Denne gruppe kan tilbydes at deltage i opkvalificeringsforløb i op til 6 måneder som en aktivitet efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32.

28 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 28 Lovhjemmel for mikrolån og tilskud, samt tilskud til forsørgelse findes i lovgivningen i dag og var også med i den gamle Bistandslov. Der er således ikke tale om ny lovgivning. Det nye er, at få skærpet fokus på anvendelse af muligheden for bevilling af mikrolån og tilskud som et aktivt tilbud gennem nye relevante tilbud og opkvalificering, løbende kontakt med borgeren og udvikling af empowerment tankegangen hos borgeren. 2. Hvad er indholdet i opkvalificeringsforløbet? Opkvalificeringen deles op i et forforløb på op til 6 måneder efter Lov om aktiv beskæftigelsesindsats 32 og et hovedforløb på 6 måneder efter Lov om aktiv socialpolitik 65 (revalidering). Borgere, som udpeges til mikrolånprojektet tilbydes forforløb, hvor de opkvalificeres i udarbejdelse af virksomhedsplan, markedsføring, budget og regnskab, kommunikation, formidling og personlighedsudvikling. Der er tale om nye forløb, som skal opkvalificere deltagerne til at drive selvstændig virksomhed. Center for Job og Uddannelse vil dog i høj grad også undersøge muligheden for at benytte de tilbud, som allerede findes i Væksthuset og i erhvervsforeningerne. Efter forforløbet tages der stilling til hvilke borgere, der skal bevilges et mikrolån og tilskud til forsørgelse i 6 måneder (hovedforløb). De borgere som bevilges lån tilknyttes en erhvervsmentor og får hjælp med cvr.nr., hjemmeside, visitkort, flyers, forsikring mv. Der er løbende kontakt med projektleder gennem hele forløbet. 3. Lovligheden i mikrolånprojektet Center for Job og Uddannelse har fremsendt sagen til vurdering hos Helsingør Kommunes jurister. Juristen har givet følgende tilbagemelding: Selve bestemmelsen (Lov om aktiv socialpolitik 65) har en ret klar ordlyd og fastsætter nogle ganske få retningslinjer. Juristen har ikke derudover kunnet finde noget, der begrænser vores muligheder. Lånets størrelse og tilbagebetalingsvilkår kan fastsættes på baggrund af almindelige kommunale grundsætninger. Det er et krav, at kommunen handler økonomisk forsvarligt. Dette betyder, at: der skal være en vurdering af, om dispositionen generelt set kan anses som forsvarlig (kan vi tåle at miste pengene, jf. lovens 67?) der skal være en vurdering af, at den økonomiske disposition er realistisk (vil revalidenden realistisk set få mulighed for at betale lånet tilbage? Vil afdragene blive af en realistisk størrelse?, jf. herunder lovens 66) kan lånet generelt set anses som en fornuftig disposition? (vil det være realistisk for revalidenden at etablere sig som selvstændig, jf. hele formålet med bestemmelsen og den bagvedliggende lovgivning?)

29 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 29 det bemærkes, at det fremgår direkte af bestemmelsen, at lånet er rentefrit (stk. 2). Ellers var det ikke tilladt at yde rentefrit lån. 4. Lån til andre grupper Juristen har undersøgt muligheden for at yde tilsvarende lån til andre grupper, f.eks. unge. Det bemærkes, at kommunen ikke må drive erhvervsvirksomhed, herunder udlån, medmindre der foreligger lovhjemmel. Det gør der i forhold til mikrolån. Der vil derfor ikke kunne ydes samme type lån til andre, der ikke er omfattet af revalideringsbestemmelserne og Erfaringer fra tidligere anvendelse af mikrolån efter 65 i Helsingør Kommune Der er indenfor de sidste 5 år kun et eksempel på anvendelse af Lov om aktiv socialpolitik 65. Sagen omhandler en 49-årig mand med et hjemmeboende mindreårigt barn. Borger har modtaget kontanthjælp siden Han har tidligere været forsøgt revalideret uden, at det har bragt ham i selvforsørgelse. Borgerens væsentligste problem er den psykiske lidelse dystymi, hvilket medfører, at han har meget svært ved at indgå i sociale sammenhænge, hvilket var den væsentligste årsag til at tidligere tilbud ikke har gjort ham selvforsørgende. Borgeren har ansøgt om førtidspension flere gange, men fået afslag. Det eneste borgeren kunne se som mulig selvforsørgelse, var som selvstændig med salg af produkter inden for afspænding og meditation, som er meget op i tiden. Borgeren havde udarbejdet en grundig og realistisk virksomhedsplan. På denne baggrund er sagen drøftet med revalideringskonsulent og der var enighed om, at der i denne specielle situation med kontanthjælp hele sit voksenliv og en psykiatrisk diagnose, var grundlag for at bevilge borgeren revalidering til etablering af selvstændig virksomhed med et etableringstilskud på kr. Der er aftalt tæt opfølgning på sagen og borgeren skal løbende aflevere kassekladde, kontoudtog mv., som kan dokumentere virksomhedens indtægter og udgifter. 6. Samarbejde med andre kommuner Center for Job og Uddannelse har modtaget positive tilbagemeldinger fra Gribskov og Fredensborg Kommuner i forhold til at indgå i et samarbejde. Der er aftalt et møde med Gribskov og Fredensborg efter fællesmødet mellem Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd den 11. juni På mødet skal blandt andet aftales oprettelse af fælles projekt, volumen i projektet, procedurer for rekruttering af deltagere, etablering af uddannelsestilbud. På fællesmødet med Det Lokale Beskæftigelsesråd den 11. juni 2014 træffer Beskæftigelsesudvalget endelig beslutning om den videre proces vedrørende mikrolån i Helsingør Kommune.

30 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 30 Økonomi/Personaleforhold Center for Job og Uddannelse vil anbefale et 3 årigt projekt, hvor der ansættes en projektleder og gennemføres 2 forløb pr. år. Projektet oprettes som et aktiveringsprojekt under konto 5, som er ikke rammestyret. Center for Job og Uddannelse vil afholde udgifter til ansættelse af projektleder, nye uddannelsestilbud, lokaleleje og forplejning. Der kalkuleres også med et mindre tab på selve mikrolån (30 %), i det særlige tilfælde, hvor borgeren ikke kan tilbagebetale lånet. Tallene baserer sig på tal fra rapporten fra mikrolånprojektet i Aarhus Kommune, som er sammen skrevet af Socialt Udviklingscenter SUS. Center for Job og Uddannelse forventer 2 hold a 20 deltagere pr. år i opkvalificeringsforløb, i alt 40 deltagere pr. år. Heraf 8 fra Gribskov og 8 fra Fredensborg. Center for Job og Uddannelse forventer 20 bevillinger af mikrolån og tilskud til forsørgelse pr. år. Heraf 4 fra Gribskov og 4 fra Fredensborg. Fredensborg og Gribskov betaler selv for deres deltagere. Udgifter til oprettelse af mikrolånprojekt i Helsingør Kommune anslås til at udgøre kr. i år 2015 og kr. i hvert af årene 2016 og Ansættelse af projektleder Lokaleleje til projekt og til undervisning Opkvalificeringsforløb: forløb pr. år á 20 deltagere. Virksomhedsplan Markedsføring Budget og regnskab Kommunikation Formidling Personlighedsudvikling 2 hovedforløb pr. år á 10 deltagere (år 1 dog kun 1 forløb) Cvr.nr. og registrering af virksomhed. Forsikring Hjemmeside, visitkort mv. 40 deltagere a kr. (udgift er taget fra Aarhus projekt) svarer til kr. For 2015 vil beløbet være mindre, da der kun gennemføres et hovedforløb. Mikrolån 20 bevillinger a kr. lig kr. I 2015 dog kun 10 bevillinger

31 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 31 Kalkuleret tab pr. år 30 %. Mikrolån bevilget ikke til husleje og depositum eller til bil. I alt Statsrefusion 50% Nettoudgifter Fredensborg og Gribskovs forholdsmæssige andel (40 %) Helsingør Kommunes andel Helsingør Kommune har et lavere forbrug til de nuværende beskæftigelsesfremmende aktiviteter i de traditionelle aktiveringsforløb, fordi vi i høj grad anvender virksomhedsrettede indsatser. Det vil sige, at der ikke fuldt ud er mulighed for blot at om allokere beskæftigelsesmidler fra aktiveringsindsatsen til opkvalificeringsforløbene i forhold til mikrolån. Forsørgelsesudgifterne er ikke medregnet. Tilskud til forsørgelse i hovedforløbet udgør et højere beløb end kontanthjælp, da borgeren modtager revalideringsydelse. Til gengæld forventes en besparelse på forsørgelsesudgifterne for de borgere som fortsat har selvstændig virksomhed efter hovedforløbet. Effekten af projektet kan først aflæses i fuldt omfang efter projektperioden. Center for Job og Uddannelse følger projektet nøje. Kommunikation/Høring Punkt på fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd. Indstilling Center for Job og Uddannelse indstiller, at Beskæftigelsesudvalget orienteres om status på mikrolån. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Orientering foretaget.

32 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Forslag om Iværksætterkursus som led i beskæftigelsesindsatsen over for unge Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/11358 Beskæftigelsesudvalget forslag - Iværksætterkursus som et led i beskæftigelsesindsatsen over for unge.docx Indledning/Baggrund Udvalgsformand Allan Berg Mortensen (Ø) har den 27. maj 2014 modtaget et forslag fra De Konservative om iværksætterkursus som et led i beskæftigelsesindsatsen over for unge, som ønskes drøftet i udvalget. Forslaget er vedlagt. Indstilling Formanden for Beskæftigelsesudvalget indstiller, at forslaget drøftes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Udvalget støtter forlaget og besluttede at sagen bringes videre til yderligere drøftelse på fællesmøde mellem Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR) den 11. juni 2014.

33 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Konstituering i forbindelse med Beskæftigelsesudvalgsformanden sommerferie 2014 Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 14/10968 Beskæftigelsesudvalget Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv.pdf Indledning/Baggrund I den kommende sommerferie er der mulighed for, at næstformanden konstitueres som formand i Beskæftigelsesudvalget. Retsgrundlag Lov om kommuners styrelse, 33 og 34 Vederlagsbekendtgørelsen 10. Sagsfremstilling Såfremt formanden ikke er til rådighed i 2 uger eller mere, f.eks. på grund af ferie, kan næstformanden i udvalget indtræde i formandens sted. Hvis næstformanden ikke kan stå til rådighed, kan der vælges et andet udvalgsmedlem. Den person, der eventuelt konstitueres som formand, modtager i funktionsperioden vederlag svarende til formandens vederlag forholdsmæssigt for den pågældende periode. Indstilling Udvalgsformanden indstiller, at en eventuel konstituering drøftes. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Udvalgsformand Allan Berg Mortensen (Ø) holder sommerferie i uge 29, 30 og 31. Udvalget besluttede at konstituere Betina Svinggaard (A) i perioden.

34 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Sager til behandling på kommmende møder i Beskæftigelsesudvalget - orientering Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26746 Beskæftigelsesudvalget Retsgrundlag Ingen bemærkninger. Relation til vision og tværgående politikker Sagen har ingen særskilt relation til vision og tværgående politikker. Sagsfremstilling 1. Sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Mødedato Udbud i Center for Ejendomme orientering Center for Ejendomme Hvert kvt. 17 stk. 4 udvalget orientering Job og Uddannelse løbende Udpegning fra interesseorganisationer til Det Lokale Beskæftigelsesråde (LBR) Fællesmøde Beskæftigelsesudvalget og Det Lokale Beskæftigelsesråd 2. kvartals status på Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Center for Job og Uddannelses virksomhedsrettede indsats - orientering Job og Uddannelse Job og Uddannelse Job og Uddannelse Job og Uddannelse Mødeplan 2015 Job og Uddannelse Godkendelse af Beskæftigelsesplan for 2015 Job og Uddannelse Budgetrevision pr. 31. august 2014 Job og Uddannelse/ Økonomi og Styring kvartals status på Beskæftigelsesministerens mål for 2014 Job og Uddannelse Orientering om budget Økonomi og Styring/ Job og Uddannelse Vækst og Viden Helsingørs strategi Kultur, Plan og Erhverv 2014

35 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 35 Strategi for HH-samarbejdet orientering Kultur, Plan og Erhverv 2014 Studietur Beskæftigelsesudvalget Job og Uddannelse Ikke datofastsatte sager til behandling på kommende udvalgsmøder Sag/Overskrift Ansvarligt center Fællesmøde Beskæftigelsesudvalget og Integrationsrådet Besøg på Erhvervsskolen Nordsjælland og Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) Administration af borgere på kontanthjælp i forhold til spisebilletter Job og Uddannelse Job og Uddannelse Job og Uddannelse Økonomi/Personaleforhold Sagen har ikke afledte konsekvenser for økonomi og personaleforhold. Kommunikation/Høring Sagen giver ikke anledning til særskilt kommunikation/høring. Indstilling Center for Erhverv, Politik og Organisation indstiller, at sagen forelægges til orientering. Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl Orientering foretaget.

36 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side Meddelelser/Eventuelt Åben sag Sagsnr.: Sagen afgøres i: Bilag: 13/26750 Beskæftigelsesudvalget Beslutninger Beskæftigelsesudvalget den Ikke til stede: Per Tærsbøl 1. Projekt Rigtige job John Calberg (C) opfordrer til, at projekt Rigtige job igangsættes hurtigst muligt. 2. Fælles puljeansøgning fra Center for Særlig Social Indsats, Job og Uddannelse, Borgerservice, IT og Digitalisering samt Børn, Unge og Familier Centerchef Mette Gregersen orienterede om den fælles puljeansøgning om midler fra Satspuljen En styrket sammenhængende og helhedsorienteret indsats til unge med særligt fokus på forebyggelse og tidlig indsats til et tværgående projekt målrettet unge i alderen år, som enten er hjemløse i risiko for at blive hjemløse. puljemidler til forankring af hjemløsestrategiens resultater, hvor man ligeledes vil anvende Housing First-tilgangen, men hvor der primært vil være fokus på de hjemløse over 25 år stk. 4 udvalget (Ungeindsatsen) Allan Berg Mortensen (Ø) orienterede om, at der har været afholdt 2 møder i 17 stk. 4 udvalget (Ungeindsatsen) siden sidste møde i Beskæftigelsesudvalget, og at der mandag den 23. juni 2014 afholdes møde igen. Beskæftigelsesudvalget orienteres om udvalgets arbejdet på møde i Beskæftigelsesudvalget den 20. august 2014.

37 Beskæftigelsesudvalget Mødedato Side 37 Bilagsliste 2. Budgetrevision pr. 30. april 2014 for Beskæftigelsesudvalget 1. Bilag 1: Ansøgning om frigivelse Det Lokale Beskæftigelsesråd (45897/14) 2. Bilag 1: Ansøgning om frigivelse Integrationsrådet (45896/14) 3. Bilag 2 Kontanthjælpsreformen (45901/14) 3. Budgetforslag budgetmøde i Beskæftigelsesudvalget 1. Bilag 1: Ringefordelingen på budgetområder (38938/14) 2. Bilag 2 beskrivelser til ringpapir Beskæftigelse 722 (48937/14) 3. Bilag 3: Driftskorrektioner (46778/14) 4. Bilag 4: Områdebeskrivelse (47420/14) 4. Konkretisering af indsatser for at nå Vision Status på visionsmål primo 2014.pdf (37974/14) 2. Opsamling på interviews af nytilflyttede borgere.pdf (37979/14) 3. Uddrag af omdømmeanalyse.pdf (37973/14) 4. Uddybning af Vision 2020.docx (38769/14) 5. Bilag 5: Opsamling på input fra C-MED (43375/14) 5. Reform af sygedagpengesystemet - orientering 1. Oplæg BEU sygedagpengereform 4. juni 2014.pptx (51359/14) 6. Status på beskæftigelsesindsatsen for 1. kvartal Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014, 2. udgave.pdf (46802/14) 2. Forslag til kvantitative resultatkrav Plan 2015 BEU 4. juni 2014.pptx (51360/14) 7. Beskæftigelsesplan Beskæftigelsesplan2015, 2. udgave.pdf (49492/14) 9. Forslag om Iværksætterkursus som led i beskæftigelsesindsatsen over for unge 1. forslag - Iværksætterkursus som et led i beskæftigelsesindsatsen over for unge.docx (49790/14) 10. Konstituering i forbindelse med Beskæftigelsesudvalgsformanden sommerferie Bekendtgørelse om vederlag, diæter, pension mv. for varetagelsen af kommunale hverv.pdf (49829/14)

38 Bilag: 2.1. Bilag 1: Ansøgning om frigivelse Det Lokale Beskæftigelsesråd Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45897/14

39 Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Til centerchef under kr. én gang om året Til Økonomiudvalg over kr. én gang om året Udvalg: BEU Budgetområde: Totalramme: I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: JU søger om frigivelse af Det Lokale Beskæftigelsesråd indefrosne midler. Ifølge de statslige regler for udmøntningenaf bevillingentil Det Lokale Beskæftigelsesråd, skal et eventuelt mindreforbrug overføres til Det lokale Beskæftigelsesråds (LBR) ramme eller sendes retur til Arbejdsmarkedsstyrelsen.Et mindreforbrug må således ikke anvendes til kommunale formål og kan derfor ikke overføres til kommunekassen.

40 Bilag: 2.2. Bilag 1: Ansøgning om frigivelse Integrationsrådet Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45896/14

41 Ansøgning om frigivelse af indefrosset midler Til centerchef under kr. én gang om året Til Økonomiudvalg over kr. én gang om året Udvalg: BEU Budgetområde: Totalramme: I 1000 kr. Indefrossede midler Ønskes frigivet Totalramme Begrundelse for frigivels af indefrosset overførsel: KIB søger om frigivelse af Integrationsrådetsindefrosne midler. Beløbet er opsparet af det tidligereråd til afholdelse af Integrationsrådsvalg.Dette blev på baggrund af byrådsbeslutning afholdt i starten af Det nyvalgte Integrationsrådhar med et samlet budget på ikke meget budget tilbage (ca kr) i 2014, hvis ikke de opsparede midler frigives. Det betyder at det for nuværende ikke er muligt at imødekomme ansøgninger fra foreninger, afholde integrationsprismm.

42 Bilag: 2.3. Bilag 2 Kontanthjælpsreformen Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 45901/14

43 Bilag om kontanthjælpsreform 2014 Den 28. juni 2013 vedtog Folketinget en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen trådte i kraft den 1. januar Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget blev den 31. oktober 2013 orienteret om konsekvenserne af reformen af kontanthjælpssystemet. Orienteringen omhandlede dog ikke de økonomiske konsekvenser af reformen, da KLs skøn for de økonomiske konsekvenser af reformen endnu ikke var klar. Af samme grund er reformen ikke indarbejdet i budgettet for I nærværende sagsfremstilling vil der blive gjort rede for, hvad de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen har af betydning for Helsingør Kommune. Der er tale om en grundlæggende reform af kontanthjælpssystemet, hvor brugen af matchgrupperne afskaffes. Unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse visiteres fremover som enten uddannelsesparate eller aktivitetsparate. For gruppen over 30 år og unge under 30 år med en kompetencegivende uddannelse visiteres fremover som enten jobparate eller aktivitetsparate. Uddannelseshjælp For unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse afskaffes kontanthjælp. De unge under 30 år der vurderes uddannelsesparate, vil i stedet modtage uddannelseshjælp svarende til SU-satsen. De unge under 30 år, der ikke er uddannelsesparate, vil modtage et aktivitetstillæg, således at de samlet får en ydelse svarende til de (gamle) satser for unge under 30 år. Målet er dog stadig at de unge skal blive uddannelsesparate. Kontanthjælp Unge under 30 år med en erhvervskompetencegivende uddannelse, der vurderes enten jobparate eller aktivitetsparate modtager kontanthjælp. Kontanthjælpsmodtagere over 30 år fortsætter som hidtil med at modtage kontanthjælp. Økonomi For kommunerne samlet set skønner Beskæftigelsesministeriet, at de økonomiske konsekvenser af kontanthjælpsreformen i form af besparelser på ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg er 862,2 mio. kr. i Den samlede økonomi vil blive reguleret i forbindelse med bloktilskudet (budgetgarantien) for 2015?/midtvejsregulering i 2014?. Helsingør Kommunes bloktilskudsnøgle i 2014 er 1,122, og Helsingør Kommunes andel af besparelsen på ydelserne forventes at være 9,6 mio. kr., hvis det forudsættes at udviklingen i Helsingør Kommune svarer til landsgennemsnittet. Da reformen af kontanthjælp har indført nye inddelinger af kontanthjælpsmodtagere er det vanskeligt at foretage en præcis sammenligning af det vedtagne budget 2014 og det tilpassede budget 2014 efter reformen. I 2014 (inden reform) er der budgetteret med med i alt 156,0 mio. kr. til ydelser til kontanthjælpsmodtagere fordelt på aktive og passive kontanthjælpsmodtagere. Forudsætninger: 1

44 Budget 2014 blev budgetlagt med kontanthjælpsmodtagere. Ifølge jobindsats.dk var Helsingør Kommunes andel af unge på 30,8 % i Det forudsættes at den samme andel er gældende for 2014 Beregningerne af udgifterne til uddannelseshjælp er foretaget med udgangspunkt i en landsgennemsnitspris. Dette er valgt idet ydelsen er ny og der derfor ikke er nogen erfaringer med hvad Helsingør Kommunes gennemsnitspris er. Beregningerne af udgifterne til kontanthjælp er foretaget med udgangspunkt i gennemsnitsprisen for regnskab Dette er valgt, idet forudsætningerne for at modtage kontanthjælp ikke er ændret væsentligt i forhold til før ikrafttrædelsen af kontanthjælpsreformen. Tabel 1. Kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere Kontant- og uddannelseshjælps mod-tagere Oprindeligt budget 2014 netto Kr. Budget 2014 efter reform brutto kr. Budget 2014 efter reform netto kr. Forskel + mindreforbrug/ - merforbrug netto kr. Kontanthjælp - passive Uddannelseshjælp - passive Kontanthjælp m. 30 pct. ref Kontanthjælp m. 50 pct. ref Uddannelseshjælp Diverse I alt I tabel 1 er det oprindelige budget 2014 sammenholdt med budget 2014 tilrettet med de forventede virkninger af reformen. Beregningerne er foretaget på baggrund af de samme forudsætninger om antallet af modtagere af ydelser (mængder), som ved de oprindelige beregninger til budget I alt er de forventede økonomiske konsekvenser af reformen på ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg en mindreudgift på (11,0 mio. kr.) Mindreudgiften skyldes at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse ikke længere modtager den dyre kontanthjælp, men uddannelseshjælp svarende til SU-sats. Det er således forventningen, at kontanthjælpsreformen isoleret set vil medføre en lille gevinst for Helsingør Kommune på 1,4 mio. kr. Det svarer til de forventede mindreudgifter på 11,0 mio. kr. fratrukket Helsingør Kommunes forventede lavere andel af budgetgarantien på 9,6 mio. kr. Gensidig forsørgerpligt for samlevende Som en del af reformen af kontanthjælp indføres forsørgerpligt mellem samlevende personer, hvor begge er fyldt 25 år, i de situationer, hvor den ene eller begge ansøger om eller modtager uddannelses- eller kontanthjælp. Det er vanskeligt præcist at opgøre hvad den regel betyder økonomisk for Helsingør Kommune. Da de borgere der har fået afslag på uddannelses- eller kontanthjælp siden 1 januar 2014 på baggrund af den regel, er der ikke antal på, og derfor er det vanskeligt at skønne præcist hvad regel har haft af økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune. 2

45 Bilag: 3.1. Bilag 1: Ringefordelingen på budgetområder Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38938/14

46 Fordeling af budget i ringe 722 Beskæftigelse Budget (netto) i kr. Budgettet fordelt mellem ring 1 og 2 (netto i kr.) Afledte udgifter Nr. Ydelser/serviceopgaver: Ring 1 Ring Afledte udgifter for ring 2 på konto 6 (826) Ring 1 Ring 2 Ring 1 Ring 2 Ring 1 Ring 2 ja (=X) Bemærkninger Budgetområde 722 Beskæftigelse - eksisterende opgaver: Rammestyret: Boliger til midlertidige boligplacering af flygtninge Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner Lægeerklæringer Integrationsrådet Ikke rammestyret: Seniorjob Ydelser Integrationsprogram og introduktionsforløb mv Sygedagpenge Kontanthjælp/Uddanelseshjælp Revalidering Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntilskud Ressourceforløb (ny)

47 Beskæftigelsestilskud Dagpenge til forsikrede ledige/ Midlertidig arbejdsmarkedsydelse Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige Beskæftigelsesordninger Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Rigtige Job Udvikling af tilbud ungeindsatsen Husleje erhversskolen ungeindsats Mentor udgifter Løn til kontanthjælpsmodtagere ansat i kommunen Hjælpemidler (arbejdstøj mv.) Befordring Beskæftigelse (eksisterende opgaver) i alt: Budgetområde: 722 Beskæftigelse - nye opgaver: Rammestyret: Ikke rammestyret: Beskæftigelse (nye opgaver) i alt:

48 Bilag: 3.2. Bilag 2 beskrivelser til ringpapir Beskæftigelse 722 Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 48937/14

49 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Boliger til midlertidig boligplacering af flygtninge Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Kommunerne har pligt at sikre midlertidige boligplaceringer til flygtninge indtil der kan tilbydes en permanent bolig. Budgettet er fastlagt på baggrund af det antal af flygtninge, som Helsingør Kommune vil skulle boligplacere i midlertidige boliger, herunder hoteludgifter. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

50 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Løn til forsikrede ledige ansat i kommunen a Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører løn til forsikrede ledige, som er ansat i kommunen (løntilskud). Det er ikke lovpligtigt at aktivere forsikrede ledige i løntilskud. Der er dog gode beskæftigelsesresultater ved anvendelse af løntilskudsordningen og kommunen får høj refusion af lønudgiften. Budgettet i ring 1 kr. 2.3 mio. svarer til en nødvendig indsats i forhold til anvendelse af løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

51 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 2- Det ønskelige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Løn til forsikrede ledige ansat i kommunen Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører løn til forsikrede ledige, som er ansat i kommunen (løntilskud). Der er ikke længere krav om gentagen aktivering og løntilskudsperioden er nedsat, hvorfor der lægges kr. 1 mio. i ring 2. Nr: b Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

52 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Lægeerklæringer Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Det er lovpligtigt at indhente lægeerklæringer. Nr: Siden 2011 er budgettet til lægeerklæringer halveret, hvorfor det nuværende budget på ca. 3 mio. vurderes at være det rette niveau. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

53 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Ydelser Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Nedenfor følger de lovpligtige ydelser: Nr: Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. Budgettet vedrører udgifter og indtægter til kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogrammet efter integrationsloven og udgifter til danskundervisning for personer omfattet af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl. Sygedagpenge: Budgettet vedrører alle udgifter og indtægter vedrørende sygedagpenge, hvortil staten yder 50 eller 30 pct. refusion, samt udgifter til sygedagpenge efter 52 uger, som kommunen afholder fuldt ud uden statslig refusion. Endvidere registreres udgifter og indtægter vedrørende dagpenge til forældre med alvorligt syge børn efter lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel. Kontanthjælp: Budgettet vedrører de forskellige udgifter til forsørgelsesydelser i form af kontanthjælp. Revalidering: Budgettet vedrører udgifter og indtægter vedrørende revalidering, dvs. udgifter til ordinær uddannelse, arbejdsprøvning, erhvervsmodnende eller afklarende aktiviteter og udgifter i forbindelse med gennemførelse af aktiviteterne. Løntilskud til personer i fleksjob og personer i løntilskud: Budgettet vedrører udgifter til løntilskud til personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som er ansat i fleksjob og løntilskudsstillinger i forhold til førtidspensionister. Ressourceforløb: Budgettet vedrører forsørgelse og aktivering af personer, der er visiteret til de nye ressourceforløb, dvs. ressourceforløbsydelsen og de afledte udgifter til aktivering, hjælpemidler, befordring mv. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

54 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Udgiftr til forsikret ledige (Beskæftigelsestilskud) Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Nr: Dagpenge til forsikrede ledige: Budgettet vedrører udgifter til arbejdsløshedsdagpenge til forsikrede ledige. Samt budgettet til den midlertidig arbejmarkedsbidrag. Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige: Budgettet vedrører indtægter og udgifter vedrørende jobcentrenes beskæftigelsesindsats overfor forsikrede ledige. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

55 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats a Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Det er lovpligtigt at aktivere og arbejdsprøve i et vist omfang og budgettet hertil er udlagt i ring 1 kr. mio. Budgettet svarer til 40 % af budgettet. Den lovgivningsmæssige aktivering vedrører kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

56 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 2- Det ønskelige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Nr: b Der er udlagt kr mio. til ring 2 svarende til 60 % af budgettet, der ikke vedrører den lovpligtige aktivering. Ved budgetprocessen blev budgettet reduceret med 3.5 mio. Hvis Helsingør Kommune udelukkende aktiverer ud fra lovgivningen vil det betyde en væsentlig mindre aktivitetsgrad for kontanthjælpsmodtagere og a-dagpengemodtagere. Helsingør Kommune skal i endnu højere grad sikre en individuel og differentieret indsats med det formål at få flere i job og uddannelse og skal derfor fortsat have midler til en målrettet aktiv indsats. Selv med det nuværende budget aktiverer centret i mindre grad sammenlignet med andre kommuner. For de øvrige ydelser, dvs. sygedagpenge og ledighedsydelse er der ikke lovkrav om aktivering, men der er i høj grad gode beskæftigelseseffekter, som bør fastholdes. Med en mindre aktivitetsgrad forventes en længere gennemsnitlig varighed for de forskellige forsørgelsesydelser. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: I det tilfælde at Center for Job og Arbejdsmarked ikke længere skal aktivere ledige og sygemeldte borgere i samme omfang som det nuværende niveau, vil det have afledte konsekvenser på budgetområde 826 svarende til 1 årsværk kr Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, andre budgetområder 826 Årsværk, administrationsbudgettet 826 Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - 1,0 1,0 1,0 1,0 -

57 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 2- Det ønskelige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Rigtige jobs Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): I forbindelse med budgetaftalen besluttede et enigt Byråd at afsætte 5 mio. i 2014 og 5 mio til Rigtige Jobs.Indsatsen går ud på, at der skal oprettes et antal ordinære midlertidige jobs på få timer om ugen på de kommunale arbejdspladser.der er krav om, at stillingerne skal opslås så alle kan søge, men stillingerne vil samtidig være meget synlige overfor kommunens egene ledige borgere Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Ny Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Takstfinansieret?

58 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 2- Det ønskelige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Omorganisering af ungeindsatsen Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): I forbindelse med budgetaftalen besluttede et enigt Byråd at allokere yderligere ressourcer ind i arbejdet med at sikre, at de unge får en uddannelse og/eller et arbejde. Ungeindsatsen øges blandt andet ved, at der er etableret en uddannelsesindsats for de uddannelsesparate kontanthjælpsmodtagere på Erhvervsskolen Nordsjælland. Derudover er målgruppen for Ungdommens Uddannelsesvejledning udvidet til også at gælde de årige unge uden uddannelse. Endvidere er der afsat midler til udvikling af nye tilbud blandt andet i samarbejde med Erhvervsskolen Nordsjælland. Huslejebetaling til Erhvervsskolen indgår også i budgettet. Der er således allerede disponeret over en del af midlerne, ligesom der er planlagt udvikling af tilbud. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, andre budgetområder Årsværk, administrationsbudgettet Ny Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Takstfinansieret?

59 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Mentorudgifter Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Det nuværende budget er fastlagt på et niveau, der svarer til ret og pligt mentorer som følge af Kontanthjælpsreformen. Nr: Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto 722 Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - 1,0 1,0 1,0 1,0 - -

60 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Løn til kontanthjælpsmodtagere ansat i kommunen Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører løn til kontanthjælpsmodtagere ansat i kommunen (løntilskud). Det er ikke lovpligtigt at aktivere kontanthjælpsmodtagere i løntilskud. Der er dog gode beskæftigelsesresultater ved anvendelse af løntilskudsordningen og kommunen får høj refusion af lønudgiften. Indsatsen skønnes nødvendig, hvorfor budgettet fastholdes i ring 1 Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

61 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Hjælpemidler (arbejdstøj mv.) Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Nr: a Budgettet vedrører udgifter til betaling af nødvendige hjælpemidler til gennemførelse af aktivering. I ring 1 er fastsat et budget, der svarer til 40 % af budgettet, som er den samme procentandel, der er anvendt til fordeling af budgettet i Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats i forhold til den lovpligtige aktivering Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

62 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 2- Det ønskelige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Hjælpemidler (arbejdstøj mv.) Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedrører udgifter til betaling af nødvendige hjælpemidler til gennemførelse af aktivering. Nr: b I ring 1 er fastsat et budget, der svarer til 40 % af budgettet, som er den samme procentandel, der er anvendt til fordeling af budgettet i Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats i forhold til den lovpligtige aktivering. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

63 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Befordring Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Nr: a Budgettet vedrører udgifter til betaling af nødvendig befordring til gennemførelse aktivering. I ring 1 er fastsat et budget, der svarer 40 % af budgettet, som er den samme procentandel, der er anvendt til fordeling af budgettet i Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats i forhold til den lovgivningsmæssige aktivering. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

64 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 2- Det ønskelige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Befordring b Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Det er ikke lovpligtigt at bevilge befordring, men ofte en forudsætning for, at de ledige kan deltage i aktivering. Hvis der overføres midler fra ring 2 til ring 1 vedrørende Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats, skal der også overføres budget fra ring 2 til ring 1 i forhold til befordring Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

65 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 2- Det ønskelige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Titel: Integrationsrådet Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Det er ikke lovpålagt, at kommunerne skal have et Integrationsråd eller, men Byrådet besluttede i april 2013, at der skal vælges et nyt Integrationsråd for perioden Der har i foråret 2014 været gennemført valg til Integrationsrådet, og rådet er konstitueret pr. 1. april Rådet har i forbindelse med Budget fået reduceret sit budget med kr. Integrationsrådets budget dækker Integrationsrådsvalg (opspares), Rådets egne aktiviteter og arrangementer, støtte til diverse integrationsindsatser i fx foreninger og boligområder samt udgifter til møder, diæter, seminarer mm. Integrationsrådet har taget initiativ til udviklingen af den nye medborgerskabspolitik, og understøtter med sine aktiviteter det aktive medborgerskab blandt borgere med etnisk minoritetsbaggrund. Nr: Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab vurderer at Integrationsrådets mulighed for at uddele økonomisk støtte i høj grad understøtter dialogen med foreninger, borgere og andre aktører på integrationsområdet. Derfor vil et mindre budget alt andet lige forringe denne dialog. Hvis Integrationsrådet ikke længere kan støtte arrangementer over eget budget, må det forventes, at ansøgerne vil rette henvendelse andet sted, fx søge 18-midler eller støtte gennem Kulturudvalget. Ligeledes må det forventes, at presset på Forenings- og Fritidsudvalgets støttemidler vil vokse. Et mindre budget vil desuden begrænse/udelukke Rådets muligheder for at iværksætte egne aktiviteter; fx Uddannelsesbasar. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

66 Beskrivelse af opgave, Budget Ring 1 - Det lovpligtige og nødvendige Udvalg 7 - Beskæftigelsesudvalget Budgetområde Beskæftigelse Center Center for Job og Uddannelse Titel: Nr: Seniorjob Beskrivelse (herunder definition af serviceniveau og konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave): Budgettet vedr. kommunens lønudgifter til personer, der er ansat i et kommunalt seniorjob. Borgere i alderen år har krav på job(seniorjob) i bopælskommunen, når deres ret til dagpenge fra A-kassen ophører. Staten yder et tilskud på ca. 134,000 kr. pr seniorjob i kommunen. Evt. konsekvenser ved tilvalg/fravalg af opgave på andre budgetområder: Budgette Er opgaven: Eksisterende eller ny? Refusionsberettiget? Omfattet af servicedriftsrammen? Økonomi/personale: Beløb, eget 722 budgetområde Beløb, administrationsbudget Beløb, andre budgetområder Årsværk, eget budgeto Årsværk, administrationsbudgettet Årsværk, andre budgetområder Eksisterende Takstfinansieret? Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter Udgifter Indtægter - - -

67 Bilag: 3.3. Bilag 3: Driftskorrektioner Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46778/14

68 Budget Driftskorrektion Korrektionstitel Pl regulering februar 2014 Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 4 Beskrivelse Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Regulering af kommunens driftbudget som følge af ændret skøn for pris- og lønudviklingen ift. det skøn, der blev anvendt ved budgetvedtagelsen Budgetområde Styringstype (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Beskæftigelse Ram Side 1 af 8

69 Budget Driftskorrektion Korrektionstitel Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrations programmet Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Økonomiudvalg den: Korrektionsnr 21 Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetrevision pr : Antallet af borgere på introduktionsydelse er steget i Kvoten for hvor mange flytningen Helsingør kommune kan modtage er steget og på den baggrund opjusteres mængden med 20 helårspersoner i Budget På baggrund af udvikling i mængden af flygtninge opjusteres mængden ligeledes for budget kr. netto Regnskab 2013 Introduktionsydelse Opr.antal personer budgetforslag 2015 Oprindelig budgetforslag Nyt antal Personer budgetforslag 2015 Nyt budgetforsalg 2014 Budgetområde Styringstype (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 2 af 8

70 Budget Driftskorrektion Korrektionstitel Flexjob og Borgere på Ledighedsydelse Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 23 Beskrivelse Budgetrevision pr Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Antallet af borgere på ledighedsydelse er steget i 2013, og på den baggrund opjusteres mængden med 11 helsårspersoner i Denne stigning modsvares delvis af en nedjustering af den gennemsnitlige udgift med 0,5 mio.kr. til fleksjob, som er faldet som følge af Reform af førtidspension og fleksjob (lov nr af 2.3 december 2012). Budget På baggrund af udvikling i mængden af ledighedsydelse opjusteres mængden ligeledes for budget kr. netto Regnskab 2012 Fleksjob Opr. antal personer budgetforslag 2015 Oprindelig budgetforslag 2015 Nyt antal Personer budgetforslag Nyt budgetforsalg 2015 Ledighedsydelse Budgetområde Styringstype (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 3 af 8

71 Budget Driftskorrektion Korrektionstitel Revaldering Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Økonomiudvalg den: Korrektionsnr 25 Fagudvalg den: Beskrivelse Budgetrevision pr : Center for Job og Uddannelse forventer i 2014 et mindreforbrug på 1,0 mio. kr. til revalidering. Mindreforbruget skyldes primært, at den budgetlagte månedlige gennemsnitspris skønnes lavere end forventet ved budgetlægningen for Samtidig justeres antallet af borgere på revalidering, da borgere på forrevalidering har været indeholdt i antallet af revalidender, men budgetlagt på kontanthjælp kr. netto Opr. antal personer budgetforslag 2014 Revalidering Forrevalideringer budgetlagt på 5.75 *) Oprindelig budgetforslag 2015 Nyt antal Personer budgetforslag *)Budgetjustering er med i driftskorrektion for Kontanthjælp. Budget for reguleres ligeledes ned med ca. 1 mio. kr. Nyt budgetforsalg 2014 Budgetområde Styringstype (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 4 af 8

72 Budget Driftskorrektion Korrektionstitel Seniorjob Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 27 Beskrivelse Budgetrevision pr Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Der forventes et merforbrug på 2,0 mio. kr. på udgiften til seniorjob i kommunen. Budgettet for 2014 var lagt ud fra en forventning om at der ville være 38 helårspersoner i et seniorjob i kommunen, men søgningen har været støt stingende i hele Udviklingen forventes dog at stagnere i 2014, men på nuværende tidspunkt forventes der at være 50 i seniorjob i kommunen i 2014 Budget På baggrund af udvikling i mængden af Seniorjob opjusteres mængden ligeledes for budget kr. netto Regnskab 2013 Seniorjob Opr.antal personer budgetforslag 2015 Oprindelig budgetforslag 2015 Nyt antal Personer budgetforslag Nyt budgetforsalg 2014 Budgetområde Styringstype (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 5 af 8

73 Budget Driftskorrektion Korrektionstitel Sygedagpenge Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 29 Beskrivelse Budgetrevision pr : Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: Der forventes en mindreudgift til borgere på sygedagpenge 1,8 mio. kr. netto. Mindreforbruget skyldes, at det gennemsnitlige antal borgere på sygedagpenge i 5-52 uger er faldet i Dette modsvares delvis af, at der gennemsnitligt har været flere sygedagpengemodtagere over 52 uger end budgetlagt. Kommunen afholder den fulde udgift ved sygedagpengemodtagere over 52 uger. Center for Job og Uddannelse har fokus på det stigende udgiftsbehov på sygedagpenge-modtagere over 52 uger, og der er iværksat tiltag for at nedbringe antallet af sager. Budget : På baggrund af udviklingen i mængden af sygedagpengemodtageres reguleres mængden i budget De økonomiske konsekvenser i regeringens sygedagpengereform er endnu ikke endeligt kendt, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at indregne konsekvenserne af reformen i budget De økonomiske konsekvenser for Helsingør kommunen vil først meldt ud i forbindelse med kommuneaftalen juni 2014, og indgå i Lov- og Cirkulæreprogrammet for kr. netto Regnskab 2013 Opr. antal personer budgetforslag 2015 Oprindelig budgetforslag 2015 Nyt antal Personer budgetforslag 2015 SDP 5-52 uger Nyt budgetforsalg 2015 SDP > 52 uger Budgetområde Styringstype (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 6 af 8

74 Budget Driftskorrektion Korrektionstitel Forsikret Ledige (Beskæftigelsestilskud) Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 30 Beskrivelse Budgetrevision pr Økonomiudvalg den: Beskæftigelsestilskuddet for 2014 reguleres midtvejs i 2014 i forbindelse med økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne. Efter reguleringen forventes beskæftigelsestilskuddet at være kr. for Helsingør kommune. Ved midtvejsreguleringen forventes et fald i antallet af borgere på dagpenge, og samtidig er den nye midlertidige arbejdsmarkedsydelse indregnet i beskæftigelsestilskuddet. Dagpenge til forsikrede ledige: Center for Job og Uddannelse forventer i 2014 et merforbrug på 9,4 mio. kr. som delvis modsvares af færre udgifter til beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige. I budgettet for 2014 er der budgetteret med helårspersoner, og her forventes et fald til 950 helårspersoner. Ved budgetlægningen af forsikrede ledige var finansieringen af den midlertidige arbejdsmarkedsydelse ikke kendt og derfor ikke budgetlagt. Helsingør kommune forventer 50 helårspersoner i 2014 på den midlertidige arbejdsmarkedsydelse. Den budgetlagte månedlige gennemsnitspris er højere end forventet ved budgetlægningen for 2014 til forsikret ledig, det skyldes, at en større andel end forventet af de forsikrede ledige ikke kommer i virksomhedsrettet aktivering, hvor der er 50 % kommunal medfinansiering, men derimod deltager i afklarende eller opkvalificerende tilbud eller ingen aktivering, hvor der er 70 % kommunal medfinansiering.. Samtidig blev der Ved budgetlægningen af forsikret ledige 2014, flyttet 3,6 mio. kr. fra området til den særlige uddannelses hjælp Beskæftigelsesindsats til forsikrede ledige: Center for Job og Uddannelse forventer i 2014 et mindreforbrug på 4,2 mio. kr. Det skyldes færre udgifter til løntilskudsjob for forsikrede ledige. Årsagen hertil er, at lovgivningen for forsikrede ledige er ændret, således at unge ikke længere skal have en sammenhængende indsats på 6 måneder og intensiv aktivering efter 2½ år er afskaffet. Budget Budget vil ligeledes blive tilpasset med ændringerne vedr. færre borgere på dagpenge I budget for Helsingør er der budgetteret med 1000 helårspersoner her forventes et yderligere fald til 900 helårspersoner, samtidig skal det midlertidig arbejdsmarkedsydelser budgetteret, her forventes at være 100 helårspersoner i Budgettet for 2015 reguleres så det svare til det foreløbige udmeldte Beskæftigelsestilskud for 2014 Fagudvalg den: Budgetområde Styringstype (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 7 af 8

75 Budget Driftskorrektion Korrektionstitel Kontanthjælp/uddannelseshjælp Korrektionsårsag Teknisk ændring Byrådet den: Indtastningsdato Korrektionsnr 31 Beskrivelse Budgetrevision pr For kontanthjælp og uddannelseshjælp afspejler det forventede forbrug i ) virkningerne af kontanthjælpsreformen, og 2) de almindelige mængdemæssige ændringer ift. det budgetlagte. 1) Den 28. juni 2013 vedtog Folketinget en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen trådte i kraft d. 1. januar Ved vedtagelsen af budget 2014 var KL s skøn for de økonomiske konsekvenser af reformen endnu ikke klar, og konsekvenserne af reformen blev derfor ikke indarbejdet i budgettet for 2014.Efterfølgende er de økonomiske konsekvenser af reformen for Helsingør kommune beregnet til en mindreudgift på samlet set 11,0 mio. kr. på ydelserne kontanthjælp, uddannelseshjælp og aktivitetstillæg. Mindreudgiften skyldes, at alle unge under 30 år uden en erhvervskompetence-givende uddannelse ikke længere modtager den dyre kontanthjælp, men i stedet uddannelseshjælp svarende til SU-sats, jf. Bilag (Kontanthjælpsreform 2014). 2) Budget 2014 blev budgetlagt med kontanthjælpsmodtagere, men den foreløbige udvikling i 2014 har dog vist at antallet på kontant- og uddannelseshjælps-modtagere er for lavt. På nuværende tidspunkt skønnes det, at der vil være en gennemsnitsmængde på kontanthjælpsmodtagere i På den baggrund vil mindreudgiften fra reformen blive udlignet af en merudgift, på grund af et øget antal af modtagere af kontant- og uddannelseshjælp. Til budgetrevision pr forventes derfor et samlet merforbrug på området på i alt 0,9 mio. kr. Budget De økonomiske konsekvenser af reformen er ligeledes for budget indregnet i Budget Samtidig forventes antallet af kontanthjælpsmodtagere/uddannelsesmodtagere at falde i 2015 i forhold til 2014 med 100 helårspersoner. Til Budget er Budgettet til kontanthjælp/udannelseshjælp nedjusteret med i alt 6,3 mio kr. Økonomiudvalg den: Fagudvalg den: kr. netto Kontanthjælp Udannelseshj ælp Regnskab 2013 Opr. antal personer budgetforslag 2015 Oprindelig budgetforslag 2014 Nyt antal Personer budgetforslag 2014 Nyt budgetforsalg Budgetområde Styringstype (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) (1.000 kr.) 722 Beskæftigelse Ikke ram Side 8 af 8

76 Bilag: 3.4. Bilag 4: Områdebeskrivelse Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 47420/14

77 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Beskæftigelsesudvalget har ansvaret for alle tilbud og ydelser inden for det beskæftigelsessrettede område. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen er at fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Området består af følgende områder: forsørgelsesydelser, aktive arbejdsmarkedsforanstaltninger, lægeerklæringer samt Det Lokal Beskæftigelsesråd. Center for Job og Uddannelse er områdets administration og består af Ydelsescenter samt Jobcenter. Jobcentret administrerer den beskæftigelsesrettede indsats og Ydelsescentret udbetaler forsørgelsesydelser inden for Lov om en aktiv beskæftigelsespolitik og sygedagpenge. Budgetforslag 2015 er udarbejdet med udgangspunkt i budgetoverslagsår 2015 i det vedtagne budget 2014 (inklusiv det tilpassede pris- og lønniveau for 2015). Efterfølgende er der foretaget tekniske korrektioner samt indarbejdet byrådsbeslutninger i budget

78 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Tabel 1: Specifikation af bevilling (brutto)

79 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Hele kr., i årets priser, i PL-niveau 2015 Regnskab 2013 Oprindeligt budget 2014 Budgetoverslagsår 2015 Budgetoverslagsår 2016 Budgetoverslagsår Budgetoverslagsår Administration U I Beboelse U Integrationsprogram og introduktionsforløb mv. U I Kontanthjælp til udlændinge omfattet af integrationsprogramme U I Repatriering U I Sygedagpenge U I Kontanthjælp U Kontanthjælp I Aktiverede kontanthjælpsmodtagere U I Dagpenge til forsikrede ledige U Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpeng U Uddannelsesordning for ledige, der har opbrugt deres dagpeng I Revalidering U Revalidering I Løntilskud m.v. til personer i fleksjob og personer i løntil U I Ressourceforløb U I Driftsudgifter til den kommunale beskæftigelsesindsats U I Beskæftigelsesindsats for forsikrede ledige U I Løn til forsikrede ledige ansat i kommuner samt alternative U I Seniorjob til personer over 55 år U I Beskæftigelsesordninger U I Sekretariat og forvaltninger U I Integrationsrådet U

80 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Budgetområde 722 er fordelt på både det rammestyrede og det ikke rammestyrede område. Budgettet er samlet set på netto 469,9 mio. kr. jf. tabel 1. Tabel 2: Driftsbevillingsoplysninger Budgetområde: 722 Administration i årets priser, Regnskab Oprindeligt Budget Budget- Budget- Budget i P/L Budget overslag overslag overslag niveau I kr. Rammestyret Udgifter Indtægter Ikke rammestyret Udgifter Indtægter Total Udgifter Indtægter Procentfordeling Rammestyret 0,9 1,5 1,5 1,5 1,4 1,4 Udgifter 1,8 1,3 0,9 0,9 0,9 0,9 Indtægter 3,4 1,0 Ikke rammestyret 99,1 98,5 98,5 98,5 98,6 98,6 Udgifter 98,2 98,7 99,1 99,1 99,1 99,1 Indtægter 96,6 99, Total Udgifter Indtægter Budgetområde 722 består af en række totalrammer, de enkelte totalrammer kan have budget på både det rammestyrede, og det ikke rammestyrede område. jf. tabel 3. Tabel 3: Specifikation af totalrammeenheder Driftsbevilling 2015, i kr. Rammestyret Ikke rammestyret I alt 722 Beskæftigelse Øvrig beskæftigelse Ydelser Beskæftigelsestilskud Aktivering Integrationsrådet I alt Lovgrundlaget

81 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Lovgrundlaget for beskæftigelsesområdet er fordelt på en række større love, samt nogle mindre. De større love er Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB) og Lov om aktiv socialpolitik (LAS). Drift 2. Beskrivelse af driftsbudgetområdet Ændringerne på det ikke rammestyret område, (ydelser samt udgifter til forsikret ledig) er uddybet under pkt. 4 Budgetforudsætninger. Budgettet til aktivering og mentorudgifter er placeret under Aktivering. Under Øvrig er lægeerklæringer, Det Lokale Beskæftigelsesråd (LBR). og budgettet til Seniorjobber ansat i kommunen placeret. Budgettet til lægeerklæringer er i 2014 på 3,0 mio. kr. Hovedopgaverne for LBR er at: Overvåge resultater og effekter af beskæftigelsesindsatsen i jobcentret Rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcenteret om tiltag til forbedring af indsatsen Samordne og udvikle den lokale virksomhedsrettede og forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet Integrationsrådets budget dækker Integrationsrådsvalg (opspares), Rådets egne aktiviteter og arrangementer, støtte til diverse integrationsindsatser i fx foreninger og boligområder samt udgifter til møder, diæter, seminarer mm. Aktivering: Helsingør Kommune anvender en bred vifte af forskellige aktiveringstilbud i den beskæftigelsesrettede indsats. Aktiveringstilbud gives udfra tankegangen om rette tilbud til rette tid. Det betyder, at aktiveringsindsatsen igennem årene er blevet mere individuel og målrettet den enkelte borgers behov. De beskæftigelsesrettede indsatser er ud fra strategiske og økonomiske overvejelser i høj grad virksomhedsrettede tilbud: Virksomhedspraktikker, herunder virksomhedscentre Løntilskudsjob Virksomhedspraktik er en indsats, hvor borgerne kommer ud i en privat eller offentlig virksomhed mellem ca uger. Under praktikken fortsætter borgeren med at modtage offentlige forsørgelsesydelse. Løntilskud er en indsats, hvor borgerne kommer ud i en privat eller offentlig virksomhed. Ved løntilskud i en offentlig virksomhed ansættes borgeren på overenskomstmæssige vilkår, men kommunen fortsætter med at modtage sin en løntilskudsandel. Ved ansættelse i en privat virksomhed modtager borgeren minimum overenskomstmæssig løn. Helsingør Kommune har indgået flere aftaler om etablering af virksomhedscentre hos både offentlige og private virksomheder, hvor primært aktivitetsparate borgere kommer i praktik. Helsingør Kommune har derudover flere aftaler med private aktører på beskæftigelsesområdet. Aktørerne udbyder vejledning og opkvalificering (kurser).

82 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Uddannelsesindsatsen er blevet stadig vigtigere og særligt med den nye kontanthjælpsreform, hvor unge under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse skal stå til rådighed for uddannelse og ikke job. Vejledning og opkvalificering og de virksomhedsrettede foranstaltninger anvendes til den lovpligtige aktivering, således at Helsingør Kommune overholder rettidigheden og dermed øger adgangen til job og uddannelse for de ledige borgere. Indsatser indenfor rådighedsbeløbet Staten yder 50 % refusion til de virksomhedsrettede indsatser inden for et givent rådighedsbeløb. Det samlede Rådighedsbeløbets størrelse bliver udregnet på baggrund af det faktiske antal helårspersoner, der har modtaget a-dagpenge, kontanthjælp, revalidering, sygedagpenge og ledighedsydelse i året ganget med rådighedsbeløbet for den enkelte ydelse. Det betyder, at der først ved årets afslutning er fuldstændig sikkerhed omkring det samlede rådighedsbeløbets størrelse. 3. Budgetkorrektioner I forhold til budgetoverslagsår i vedtaget budget 2014 er der i budget indarbejdet en række tekniske driftskorrektioner samt vedtagne byrådsbeslutninger. En oversigt over de indarbejdede ændringer er vist i tabel 4. Tabel 4: Specifikation af ændringer (drift) Hele kr. Budget Budget- Budget- Budgetoverslags- overslags- overslags år 2016 år 2017 år Beskæftigelse 1. Rammestyret Teknisk ændring - Juni PL Rammestyret, i alt Ikke-rammestyret Introduktionsydelse - mængdeændring Fleksjob og Borgere på Ledighedsydelse mængdeændring Kontanthjælp - mængdeændring Sygedagpenge Revalidering Seniorjob Ikke-rammestyret, i alt I alt

83 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse 4. Budgetforudsætninger Budgettet omfatter sygedagpenge, kontanthjælp, introduktionsydelse, revalidering, fleksjob, ledighedsydelse, dagpenge til forsikrede ledige samt løntilskud til forsikrede ledige ansat i kommunen. Nedenstående tabel giver et overblik over det faktiske antal personer i 2013 samt i 2014 (til og med marts) sammenholdt med det forventede antal helårspersoner i 2015 til Budgetterne for er beregnet på baggrund af nedenstående forventning til antal helårspersoner. Tabel 5: Mængder Helårspersoner Regnskab 2013 Genne msnit i 2014 pr Budget 2014 Budget 2015 Budget 2016 Budget 2017 Budget 2018 Introduktionsydelse SDP 5-52 uger SDP > 52 uger kontanthjælp * uddannelseshjælp * Revalidering * Fleksjob Ledighedsydelse Ressourceforløb Forsikrede ledige Midlertidig Arbejdsmarkedsydelse *) mængden vedr revalidering har tidligere været indeholdt forravalddering, som er budgetlagt sammen med kontanthjælp. Der er mængdeændringer fra budget 2014 til budget 2015 på områderne for introduktionsydelse, sygedagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp, ledighedsydelse, forsikrede ledige og den midlertidig arbejdsmarkedsydelse. I forhold til sygedagpenge, og forsikrede ledige er der tale om en nedjustering og for de øvrige områder en opjustering af mængderne. Antallet af borgere på introduktionsydelse forventes at stige. Kvoten, for hvor mange flygtninge Helsingør Kommune kan modtage, er steget, og på den baggrund opjusteres mængden med 20 helårspersoner i Antallet af borgere på sygedagpenge i 5-52 uger er faldet i 2013, på den baggrund nedjusteres mængden med 35 helårspersoner for Dette modsvares delvist af en stigning i antallet af sygedagpengemodtagere over 52 uger, på 20 helårspersoner. De økonomiske konsekvenser i regeringens sygedagpengereform er endnu ikke endeligt kendt, og det er derfor ikke på nuværende tidspunkt muligt at indregne konsekvenserne af reformen i budget De økonomiske konsekvenser for Helsingør Kommune meldes først ud i forbindelse med kommuneaftalen i juni 2014, og vil indgå i Lov- og Cirkulæreprogrammet for Antallet af borgere på kontanthjælp/uddannelseshjælp er steget i 2013.

84 Budget Budgetområde 722 Beskæftigelse Budget 2015 blev budgetlagt med 1600 kontanthjælpsmodtagere. På nuværende tidspunkt har udviklingen i 2014 dog vist, at å 1600 kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere er for lavt sat. På bagrund af udviklingen i 2013 opjusteres mængden med 50 helårspersoner. Den 28. juni 2013 vedtog Folketinget en reform af kontanthjælpssystemet. Reformen trådte i kraft d. 1. januar Ved budgetlægning for 2014 var KLs skøn, at de økonomiske konsekvenser af reformen endnu ikke var klar. Af samme grund er reformen ikke indarbejdet i budgettet for Med mængdeændringer og indarbejdelse af reformen vil budgettet for 2015 og frem samlet set blive nedjusteret med 5,9 mio. kr. Antallet af borgere på ledighedsydelse er steget i 2013, og på den baggrund opjusteres mængden med 11 helsårspersoner for Denne stigning modsvares delvis af en nedjustering af den gennemsnitlige udgift til fleksjobber, som er faldet som følge af Reform af førtidspension og fleksjob (lov nr. 138 af 23 december 2012). Antallet af forsikrede ledige er faldet i 2013, og den udvikling forventes at fortsætte. I budget 2015 er der budgetteret med 1000 helårspersoner. H er forventes et fald til 900 helårspersoner, Da midlertidige arbejdsmarkedsydelser ikke er budgetteret og forventes at være 100 helårspersoner i 2015 vil det samlede budget 2015 for de forsikrede ledige ikke blive reguleret. Staten medfinansierer forsørgelsesudgifterne i form af statsrefusioner. Refusionsordningen pr medfører, at refusionen af udgifter til forskellige aktiveringstyper bliver reduceret og differentieret. Virksomhedsrettet aktivering (virksomhedspraktik og løntilskud) og ordinær uddannelse udløser den højeste refusion (50 pct.), men al øvrig aktivering sidestilles refusionsmæssigt med passiv forsørgelse og udløser den lave refusion (30 pct.). På området for de forsikrede ledige er der ikke tale om statsrefusioner. Udgifterne til de forsikrede ledige bliver medfinansieret af beskæftigelsestilskuddet. For de forsikrede ledige, der er i virksomhedsrettet aktivering, har kommunen 50 pct. medfinansiering og al øvrig aktivering samt passiv forsørgelse har kommunen 70 pct. medfinansiering. 5. Nøgletal (ikke opdateret) opdateres okt/nov På beskæftigelsesområdet er det ikke retvisende at bruge ECO-nøgletal som sammenligningsgrundlag for Helsingør Kommune. Det er derimod mere retvisende at sammenligne Helsingør Kommune med klyngen, der i beskæftigelsesmæssige sammenhæng er sammenligningskommuner og som består af Esbjerg/Fanø, Herlev, Horsens, Hvidovre og Rødovre. (I en opgørelse fra 4. kvartal kvartal 2013 oplyser jobindsats.dk, at i Helsingør Kommune er de samlede forsørgelsesudgifter pr. person i arbejdsstyrken på kr. Gennemsnittet blandt sammenligningskommunerne i klyngen er kr.)

85 Bilag: 4.1. Status på visionsmål primo 2014.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37974/14

86 28. marts 2014 Center for Økonomi og Styring Mdv11 Status på Helsingør Kommunes 10 visionsmål Primo 2014 Status på Visionsmål udarbejdes hvert år i 1. kvartal af Center for Økonomi og Styring. Resultatet er klar 1. april. Ultimo januar og primo februar indhenter Center for Økonomi og Styring tal fra de øvrige centre. Herefter følger en proces med forædling af tallene, så de er i overensstemmelse med det format, der bruges i statussen, i samarbejde med centrene. Nogle centre har også brug for sparring omkring, hvordan man kan måle omfanget og resultatet af den tidlige og forebyggende indsats. Ultimo februar er tal ved. mål 5 (antallet af familier) og mål 8 (uddannelsesniveauet) klar hos Danmarks Statistik. Medio marts kan der bestilles særudtræk vedr. mål 7 (arbejdspladser i turismeerhverv) også hos Danmarks Statistik. Nedenstående indeholder de på dags dato senest tilgængelige tal, som er meldt ind af centrene, for de oplistede mål. Mål 1: Helsingør Kommune er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune og et levende sted Helsingør Kommune gennemfører hvert andet år en omdømmeanalyse i form af en ekstern spørgeskemaundersøgelse samt en effekt- og evalueringsmåling af kommunens kulturtiltag. I denne undersøgelse bliver både kommunens egne borgere og borgere i resten af Region Hovedstaden spurgt til deres opfattelse af Helsingør Kommune som bosætningskommune og et levende sted. Svarene fra borgerne i Helsingør Kommune fordeler sig således: Medio 2011 Medio 2013 Score Score "Det er et godt sted at bo" (egne borgere) "Kommunen har et godt omdømme" (borgere i andre kommuner)

87 Dvs. der er sket en væsentlig stigning i borgernes opfattelse af Helsingør Kommune som et godt sted at bo, men at opfattelsen af kommunens omdømme er uændret. Der er ikke gennemført en ny undersøgelse blandt borgerne i resten af Region Hovedstaden siden sidste status på visionsmålene. I 2013 fordelte svarene sig således: Region København Borgere i Hovedstaden Hvordan oplever du, helt overordnet, Helsingør Kommune som et sted at bo og leve? Andel som svarede "Meget attraktivt" eller "Attraktivt" 45,1% 47,0% Hvis du skulle flytte, vil du så overveje at flytte til Helsingør? Andel som svarede "Ja helt sikkert" eller "Ja, det er en mulighed" 9,5% 10,8% Mål 2: 80 % er enten tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet, når der gennemføres undersøgelser af erhvervsklimaet i kommunen Helsingør Kommune gennemfører hvert år en intern måling af erhvervsklimaet i kommunen. Medio 2012 svarede 34 % af de adspurgte, at de var tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet. Medio 2013 var denne andel steget til 39 %. 2

88 Mål 3: Antallet af frivillige øges markant på udvalgte områder En del af kommunens centre samarbejder med grupper af frivillige. Udviklingen i antallet af frivillige kan ses i denne tabel: Center Område Frivillige Primo 2013 Frivillige Primo 2014 Kultur, Idræt og Byudvikling Biblioteket Kulturværftet og Toldkammeret Kulturhuset Bølgen Museer Medborgerskab Sundhed og Omsorg Plejehjemmene Hamlet Sundhed Særlig Social Indsats 0 6 Børn, Unge og Familier 1 1 Borgerservice, It og Digitalisering 0 0 Helsingør Kommune i alt Antallet af frivillige er altså steget med 46 fra 2013 til Langt hovedparten af den samlede stigning stammer fra museerne. Stort set alle øvrige områder har det samme antal frivillige tilknyttet, som de havde primo 2013, og 3 områder har oplevet et fald. For Medborgerskabs vedkommende skyldes faldet, at DFUNK (Dansk Flygtningehjælps Ungenetværk) i Helsingør er under rekonstruktion. 3

89 Mål 4: År for år et stigende antal partnerskaber mellem kommunen og virksomheder En del af kommunens centre har indgået aftaler om partnerskaber med private virksomheder i kommunen. Partnerskaber defineres som et gensidigt forpligtende samarbejde mellem kommunen og én eller flere eksterne parter om i fællesskab at styrke og udvikle områder inden for et fælles interessefelt. Der er fokus på partnerskaber, hvor Helsingør Kommune arbejder sammen med eksterne virksomheder, uddannelsesinstitutioner eller foreninger om et fælles mål og opnår resultater, som den enkelte ikke alene vil kunne opnå. Partnerskabet bringer aktører og interessenter sammen for i fællesskab at synliggøre potentialer og styrke ressourcerne til at løse konkrete udfordringer eller udvikle nye løsninger, produkter og services. Udviklingen i antallet af partnerskaber mellem kommunen og virksomheder kan ses i denne tabel: Center Partnerskaber Primo 2013 Partnerskaber Primo 2014 Kultur, Idræt og Byudvikling Sundhed og Omsorg 0 0 Særlig Social Indsats 0 4 Børn, Unge og Familier 1 1 Borgerservice, It og Digitalisering 0 0 Erhverv, Politik og Organisation 0 0 Ejendomme 1 1 Job og Uddannelse 0 0 Dagtilbud og Skoler 0 0 Teknik, Miljø og Klima 0 0 Økonomi og Styring 0 0 Helsingør Kommune i alt Antallet af partnerskaber er altså steget med 19 fra 2013 til Stigningen vedrører Center for Kultur, Idræt og Byudvikling og Center for Særlig Social Indsats. Bemærkning til tallene: KIB (Center for Kultur, Idræt og Byudvikling) har 96+ forskellige partnere, hvoraf flere af dem indgår i flere forskellige former for partnerskaber med KIB. Det største område er indenfor Kulturen. Her er partnerskaber omkring festivaler, undervisningsforløb samt mere generelle samarbejder. Omkring de almene boliger er det primært boligorganisationer, som KIB fører styringsdialoger og tilsyn med. KIB indgår derudover i en række partnerskaber med andre kommuner og regioner i projekter som HH-samarbejdet, Nationalpark Kongernes Nordsjælland ol. Herudover er der en række partnerskaber på erhvervsområdet med bl.a. Vækst & Viden og Væksthuset Hovedstaden. 4

90 Mål 5: 800 nye familier til kommunen En familie kan defineres som parfamilier eller enlige med mindst ét barn. Pr. 1. januar 2013 og 2013 var der ifølge Danmarks Statistik følgende antal familier bosat i Helsingør Kommune: Familier med mindst ét barn 2013 Familier med mindst ét barn 2014 Ændring siden 2013 Enlige med børn Par med børn I alt *For børn af fraskilte forældre gælder det, at de tæller med i den kommune og derved familie, hvor de har folkeregisteradresse. Antallet af børnefamilier i Helsingør Kommune er således faldet med 68 fra 2013 til Det skal bemærkes, at en familie både kan være en tilflyttende eksisterende familie, eller en person eller et par, der allerede bor i Helsingør Kommune, som får et barn og derved bliver en familie. Mål 6: årlige museumsbesøg samt hotelovernatninger Antallet af museumsbesøg på museumsbesøg i Helsingør Kommune i 2012: Besøgende 2012 Besøgende 2013 Ændring siden 2012 Helsingør Kommunes Museer Heraf Helsingør Bymuseum Værftsmuseet Flynderupgård museet Skibsklarergaarden Frilandskulturcenter Kronborg Slot Handels- og Søfartsmuseet/ M/S Museet for Søfart * * Øresundsakvariet ** -435** Danmarks Tekniske Museum ** ** Antal museumsbesøg ** 8.929** * M/S Museet for Søfart for 2013 er kun er for perioden oktober december. ** Øresundsakvariet og Danmarks Tekniske Museum har endnu ikke opgjort deres endelige besøgstal for Med forbehold for at Øresundsakvariet og Danmarks Tekniske Museum endnu ikke har opgjort deres endelige besøgstal for 2013, er antallet af museumsbesøg stort set uændret i forhold til nulpunktsmålingen, som er besøgstallet for

91 Det skal dog bemærkes, at Handels- og Søfartsmuseet lukkede med udgangen af 2012, og at M/S Museet for Søfart først åbnede 1. oktober Dvs. at de besøgende, som M/S Museet for Søfart havde i 2013, kun er for 3 måneder. Hvis denne trend fortsætter, vil det betyde en markant stigning i antallet af museumsbesøg Både Kronborg Slot og Helsingør Kommunes Museer oplevede en fremgang i besøgstallene på hhv. 6 % og 11 %. Antallet af overnatninger på hoteller (foretaget af en samlet gruppe forretningsrejsende) i Helsingør Kommune fås fra Wonderful Copenhagen. Antal overnatninger i 2012: Antal overnatninger i 2013: Målet på overnatninger var baseret på en optælling af antal overnatninger i 2010, hvor der var ca overnatninger. Målet er altså nået, og der er grundlag for en revurdering af målet for 2015 og frem. Mål 7: Skabe minimum 350 nye ordinære arbejdspladser i turismerelaterede erhverv Antal beskæftigede i turismerelaterede erhverv i Helsingør Kommune fordelt på bopælskommune: 1. januar januar 2013 Ændring siden 2012 Andre kommuner Helsingør Kommune I alt Antallet af beskæftigede i turismerelaterede erhverv i Helsingør Kommune er altså steget med 9 fra 2012 til Stigningen er sket blandt kommunens egne borgere, mens beskæftigede med bopæl i andre kommuner er faldet. Turismerelaterede erhverv er her defineret som brancherne Overnatningsfaciliteter og Restaurationsvirksomhed, Rejsebureauers og rejsearrangørers virksomhed, reservationstjenesteydelser og tjenesteydelser i forbindelse hermed, Kreative aktiviteter, kunst og forlystelser og Forlystelser og fritidsaktiviteter. 6

92 Mål 8: Det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Helsingør Kommune skal som minimum matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed Danmarks Statistik anvender en skala fra 10 til 70 til at klassificere befolkningens højeste gennemførte uddannelse, hvor 10 er grundskole og 70 er en forskeruddannelse jf. boksen nedenfor. På denne skala var det gennemsnitlige uddannelsesniveau: 1. januar januar 2013 Pct. stigning Helsingør Kommune 31,30 31,43 0,40 % Nordsjælland 33,53 33,68 0,43 % Uddannelsesniveauet i både Helsingør Kommune og Nordsjælland som helhed er altså steget siden 2012, men uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune er steget mindre end i Nordsjælland. Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune ligger altså et sted mellem 25 erhvervsgymnasiale uddannelser og 35 erhvervsuddannelser. "Nordsjælland" er her defineret som kommunerne i det tidligere Frederiksborg Amt, dvs. kommunerne, Allerød, Egedal, Fredensborg, Frederikssund, Furesø, Gribskov, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hørsholm og Rudersdal Danmarks Statistiks skala for uddannelsesniveau: 10 GRUNDSKOLE 20 ALMENGYMNASIAL UDDANNELSER 25 ERHVERVSGYMNASIAL UDDANNELSER 35 ERHVERVSUDDANNELSER 40 KORTE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 50 MELLEMLANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 60 BACHELOR 65 LANGE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER 70 FORSKERUDDANNELSER 7

93 Mål 9: 80 % af alle borgere oplever, at kommunen er et levende sted Helsingør Kommune gennemfører hvert andet år en spørgeskemaundersøgelse blandt kommunens borgere, hvori de bl.a. bliver spurgt om adgangen til, tilfredsheden med og deres anvendelse af kommunens enestående muligheder. I 2011 og 2013 fordelte svarene fra kommunens egne borgere sig således: Score Score "Der er mange gode kulturtilbud "Der er attraktivt byliv i kommunen Det vil sige, at der er sket en væsentlig stigning i borgernes opfattelse af kommunen som et levende sted. Mål 10: Stigende investeringer i forebyggende/tidligere indsatser samt tydelig positiv effekt af indsatserne (målt i opfølgende evalueringer) I det følgende er målene for det nedlagte Center for Sundhed, Idræt og Medborgerskab fordelt ud på Center for Sundhed og Omsorg og Center for Kultur, Idræt og Byudvikling. Center for Sundhed og Omsorg Mål 10.1: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at 250 nye brugere skal deltage i projektet Den aktiverende hjemmepleje, og at disse efterfølgende får reduceret deres visiterede tid med 10 %. I 2013 deltog 200 brugere i projektet. Analysen af ændringen i deres visiterede tid forventes afsluttet i løbet af

94 Mål 10.2: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at 60 % gennemfører et nyudviklet livstilskursus for familier. Målet med kurset er, at familierne oplever bl.a. øget fysisk aktivitet for familien som helhed, mere energi i hverdagen, øget samvær med børnene omkring bevægelse og natur, større viden om sund livsstil, større handlekraft til at omsætte viden til hverdagen og bedre selvvurderet helbred. 1. kursusstart var august 2013, og da kurset løber over 1,5 år, er der endnu ingen data. Mål 10.3: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at Men s Health Week gennemføres med succes. Primo 2014 planlægges Men s Health Week Mål 10.4: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at en ny patientuddannelse Lær at tackle angst og depression udvikles og opfylder følgende succeskriterier: at der uddannes instruktører at der gennemføres minimum ét kursus inkl. kontrolgruppe inden udgangen af 2013 at der undgås frafald på kurset at deltagerne vurderer dem bedre i stand til at tackle hverdagen og deres symptomer på angst og/eller depression stor deltagertilfredshed Primo 2014 er status, at der forventes at blive gennemført 5 6 kurser i 2014 i samarbejde med Fredensborg Kommune. Mål 10.5: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at en ny patientuddannelse Lær at tackle job og sygdom udvikles. Primo 2014 er status, at instruktører er fundet og uddannes i maj kursusstart forventes i september

95 Mål 10.6: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at der gennemføres 12 patientforløb i 2013 i forløbsprogrammet for hjerte-kar-sygdom, som skal udvikles i samarbejde med almen praksis og Nordsjællands Hospital. Status: Ved nedlæggelsen af Helsingør Hospital ophørte implementeringen, og der blev således ikke gennemført forløb i Udviklingen er genoptaget i et nyt samarbejde med Nordsjællands Hospital (se Mål 10.7 nedenfor) Mål 10.7: Center for Sundhed og Omsorg har som mål, at udvikle en række forløbsprogrammer for kronisk sygdom, med følgende succeskriterier: At gennemføre 130 patientforløb indenfor diagnoserne Type-2-diabetes, KOL, Hjertekar-sygdomme og Kræft i 2014 At gennemføre 36 patientforløb for borgere med en kræftdiagnose i 2014 At etablere en åben KOL-rådgivning i Sundhedshuset i Murergade At understøtte og fastholde livsstilsændringer hos borgere med kronisk sygdom At udvikle og pilotteste Region Hovedstadens forløbsprogram for lænd-ryg-lidelser Center for Kultur, Idræt og Byudvikling Mål 10.8: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har som mål, at 200 voksne deltager i U-bazar (Uddannelsesbazar/-vejledning for unge og voksne på engelsk, arabisk, tyrkisk og dansk) I december 2012 deltog 150 voksne i U-bazar. I januar 2014 var der samme antal deltagere. Mål 10.9: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har som mål, at valgdeltagelsen til valg til Integrationsrådet skal stige fra 15 % i 2010 til 25 %. Ved valget til Integrationsrådet i marts 2014 faldt valgdeltagelsen til 10 %. 10

96 Mål 10.10: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har som mål, at valgdeltagelsen til byrådsvalget skulle overstige de 67,4 %, som stemte til valget i Ved byrådsvalget i 2013 blev valgdeltagelsen 73,8 % (Landsgennemsnittet var 71,9 %) Mål 10.11: Center for Kultur, Idræt og Byudvikling har som mål, at give borgerne et overblik over løbestier, legepladser m.v. i kommunen. Oversigten indgår i Friluftsguiden, som laves i samarbejde med Center for Teknik, Miljø og Klima og Center for Borgerservice, It og Digitalisering. Projektet afsluttes i Center for Særlig Social Indsats Mål 10.12: Helsingung, som er et tilbud om Rusmiddelvejledning for unge under 25 år, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. I 2012 modtog i alt 151 unge rusmiddelvejledning og 51 forældre rådgivning i Helsingung. I 2013 faldt disse antal til 144 unge og 42 forældre. Mål 10.13: Yngretilbuddet på Aktivitetshuset Springvandet, som er et kulturelt tilbud for psykisk syge borgere under 55 år, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. I 2012 deltog 16 unge i tilbuddet. I 2013 var det tal steget til 18. Mål 10.14: Sundhedsplanerne i Klubben og Sundhedsprojekt Ellehammersvej indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. I 2012 blev der udarbejdet 22 sundhedsplaner. I 2013 var det antal steget til

97 Mål 10.15: Den opsøgende indsats (SKP-teamet), som har til formål at fastholde borgere i egen bolig, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. I 2012 blev 123 borgere opsøgt, hvoraf 46 var nye borgere. I 2013 var det tal steget til 158 borgere i alt og 82 nye borgere. Mål 10.16: Tandprojektet i Klubben, som blev oprettet i 2013, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. I 2013 fik 38 borgere behandlet deres tænder. Mål 10.17: Mindfullness- og Nadakurserne på Springvandet, som bliver gennemført for at forebygge forværring af lidelser, indgår i Center for Særlig Social Indsats bidrag til Visionsmål 10. I 2012 var der 29 deltagere. I 2013 var det antal steget til 31. Center for Borgerservice, It og Digitalisering Mål 10.18: Center for Borgerservice, It og Digitalisering har som mål, at antallet af effektive udsættelser skal reduceres med 5 % i forhold til antallet for I 2012 blev der gennemført 95 effektive udsættelser. I 2013 var dette tal faldet til 65. Målet er derfor som udgangspunk nået, og der er muligvis grundlag for en revurdering af målsætningen. 12

98 Center for Job og Uddannelse Mål 10.19: Center for Job og Arbejdsmarked har som mål, at antallet af kontanthjælpsmodtagere (fuldtidspersoner) skal reduceres med 25 %. I 2012 var antallet af fuldtidspersoner I 2013 var det tal steget til personer. Mål 10.20: Center for Job og Arbejdsmarked har som mål, at antallet af sygedagpengemodtagere (fuldtidspersoner) skal reduceres med 8 %. I 2012 var antallet af fuldtidspersoner 866. I 2013 var det tal faldet til 782. Center for Dagtilbud og Skoler Mål 10.21: Center for Dagtilbud og Skoler har som mål, at antallet af børn underretninger på børn skal reduceres. I 2012 blev der modtaget 700 underretninger på børn. Andelen af børn, der blev underrettet på, var 5,3 %. I 2013 blev der modtaget 622 underretninger på børn. Andelen af børn, der blev underrettet på, var faldet til 4,8 %. Center for Dagtilbud og Skoler bemærker, at der ikke kan konkluderes på faldet i andelen af børn, der underrettes på, da: Nulpunktsmålingen på de 700 underretninger er ualmindeligt højt i forhold til tidligere år Der tidligst kan analyseres på effekterne af Inklusion2016, som iværksættes i 2014, i Inklusion2016 styrker de faglige kompetencer hos de professionelle med fokus på inklusion, og der indføres en fælles løsningsbaseret metode på hele børne- og ungeområdet. 13

99 Mål 10.22: Center for Dagtilbud og Skoler har som mål, at andelen af børn i fokuseret sprogindsats ved 3- og 5-årsmålingerne skal reduceres. I 2012 var andelen af 3-årige i fokuseret sprogindsats 6 %. I 2013 var andelen steget til 12 %. I 2012 var andelen af 5-årige i fokuseret sprogindsats 9 %. I 2013 var andelen steget til 10 %. Center for Dagtilbud og Skoler bemærker, at 2013 var første år, hvor samtlige 3-årige blev sprogvurderet, og at andelen i 2012 og 2013 ikke umiddelbart er sammenlignelige. Landsgennemsnittet for 3-årige i fokuseret sprogindsats er 10 %. Center for Teknik, Miljø og Klima Mål 10.23: Center for Teknik, Miljø og Klima har som mål, at der udvikles en app og en hjemmeside til at indberette hændelser som f.eks. huller i vejene, ødelagte skilte m.m. Status primo 2014 er, at disse forventes lanceret i april Mål 10.24: Center for Teknik, Miljø og Klima har som mål, at borgerne kan anmelde, at de har set rotter eller tegn på deres tilstedeværelse, via kommunens hjemmeside eller borger.dk Status primo 2014 er, at løsningen er oprettet og i drift. Mål 10.25: Center for Teknik, Miljø og Klima har som mål, at antallet af tilskadekomne i trafikken skal reduceres væsentligt, og at der skal være nul døde. I 2012 var der 18 tilskadekomne i trafikken. I 2013 var tallet steget til 23. I 2012 og 2013 døde 1 i trafikken. 14

100 10.26: Center for Teknik, Miljø og Klima har som mål, at oprette en gruppe frivillige ( Bjørnebanden ) som hjælper med at bekæmpe bjørneklo. Status primo 2014 er, at gruppen er oprettet og i gang. 15

101 Bilag: 4.2. Opsamling på interviews af nytilflyttede borgere.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37979/14

102 Notat Center for Erhverv, Politik og Organisation Udvikling, Kommunikation og Erhverv Stengade Helsingør Tlf Dato Sagsbeh. nkr12 Opsamling på spørgeskemaer uddelt til velkomstmøde d. 6.april 2014 På velkomstmødet søndag d. 6.april 2014 blev der uddelt spørgeskemaer til deltagerne. Der blev i alt afleveret 63 udfyldte spørgeskemaer retur. I nærværende notat er der lavet en lille opsamling på de tre spørgsmål, der drejer sig om Helsingør Kommunes omdømme samt tiltrækningsevne. Spørgsmål: Hvad var de væsentligste grunde til, at du valgte at flytte til Helsingør Kommune? Rigtig mange af respondenterne nævner, at natur var en af de væsentligste grunde for at de flyttede til Helsingør. Næsten ligeså mange nævner, at en anden væsentlig grund var nærhed til familie og/eller venner, som bor i nærområdet. Der er desuden flere respondenter, der nævner, at det rigtige hus til den rigtige pris lå i kommunen, og at det var afgørende for deres valg. Der er også adskillige respondenter, der nævner, at de flytter tilbage til Helsingør Kommune efter at have været væk i en årrække. Af andre grunde kan bl.a. nævnes: nemt at komme til København og lufthavnen, det historiske i bykernen, kultur og kulturelle muligheder, kærlighed (at være flyttet op til en, der boede i kommunen i forvejen, eller at være flyttet sammen med en, der kommer fra kommunen). Spørgsmål: Hvad var din opfattelse af Helsingør Kommune, inden du flyttede hertil? Besvarelserne på dette spørgsmål er meget blandede; nogle respondenter kendte slet ikke området tidligere, andre har boet her tidligere. Der er en del respondenter, der nævner kultur som f.eks. Kronborg, de små gamle gader i Helsingør bykerne osv. En del nævner også naturen i form af nærhed til havet-

103 Der er også nogle respondenter, der nævner handlen i byen/det dejlige byliv/dejlige gågader og lignende. Spørgsmål: Hvis du skulle anbefale venner og bekendte at flytte til Helsingør Kommune, hvilke ting ville du så fremhæve? Igen er der et blandet billede i besvarelserne. Der er dog en tendens til, at de fleste nævner huspriser, natur, kultur som ting, de ville fremhæve til venner og bekendte. En del nævner også beliggenhed; nogle i sammenhæng med både offentlig transport og friluftsliv (gåture, cykelture). Nkr12, d. 14.april 2014

104 Bilag: 4.3. Uddrag af omdømmeanalyse.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 37973/14

105 Omdømmeanalyse (Uddrag)

106 Indhold Metode og baggrund Kendskab til Helsingør Holdning til Helsingør 2

107 Metode og baggrund

108 Metode - Overblik Dataindsamling I forbindelse med en test af Kysten Kampagnen i foråret, blev der foretaget to identiske målinger for Helsingør Kommune: Prætest: 1000 respondenter indsamlet fra den 1. til den 10. maj Posttest: 1000 respondenter indsamlet fra den 24. til den 30. juni Respondenterne blev indsamlet ved en webbaseret spørgeskemaindsamling via Userneeds Eksempel på resultater: I dagens præsentation vises resultater præ og post, hvilket stammer fra de to forskellige målinger. Dvs. de kan vise en udvikling, men benyttes idag primært til at illustrere generelle niveauer 4

109 Kendskab Sjællandske byer associeret med kultur

110 Kendskab - Helsingør er den næstmest kendte kulturby efter Roskilde 70% Hvilke sjællandske byer, ud over København, associerer du med kulturelle oplevelser? 60% 50% 40% 44,2% 37,2% 30% Præ Post 20% 10% 0% 6

111 Kendskab opdelt i geografiske områder - Helsingør ligger generelt højest i Hovedstadsområdet, lavere i Region Sjælland 80% 60% Hvilke sjællandske byer, ud over København, associerer du med kulturelle oplevelser? København 40% 20% 0% Præ Post 80% 60% 40% 20% 0% Region Hovedstaden Præ Post 80% 60% 40% 20% 0% Region Sjælland Præ Post 7

112 Kendskab opdelt i to demografiske målgrupper - Den ældre målgruppe associerer i højere grad Helsingør med kultur 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Hvilke sjællandske byer, ud over København, associerer du med kulturelle oplevelser? P25+ med børn Præ Post 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Personer 55+ Præ Post 8

113 Kulturbesøgende

114 Kulturbesøg - Helsingør ligger på en andenplads målt på antal kulturbesøgende 8% Hvilke sjællandske byer, ud over København, har du besøgt indenfor den seneste måned med det formål at få en kulturel oplevelse? Her tænkes på for eksempel museumsbesøg, teaterture, koncerter eller lignende oplevelser i byen. Der tænkes ikke på tivolibesøg, vandparker, sommerparker med videre. 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% 0% 10

115 Kvalificeret kendskab til Helsingør Hvad kendes kommunen for?

116 Association til Helsingør - Det er Kronborg som er klart mest dominerende Der nævnes dog en lang liste af øvrige ting 90% Hvad kender du til Helsingør Kommune? Du bedes skrive de stikord som du kommer til at tænke på når Helsingør nævnes 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% Præ Post 10% 0% 12

117 Vigtighed og performance af attraktivitetsparametre

118 Vigtighed 90% Hvis du skulle flytte, hvor vigtige er følgende parametre for dit valg af kommune? 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Præ Post 0% 14

119 Vurdering af Helsingør 90% Vi vil nu bede dig vurdere Helsingør Kommune i forhold til de samme parametre. 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Præ Post 0% 15

120 Vigtighed versus vurdering af Helsingør 90% 80% 70% 60% 50% 40% Hvis du skal flytte, hvor vigtige er følgende parametre for dit valg af kommune? 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% 30% 20% 10% 0% Præ Post Vigtighed Post 16

121 Opsummering 17

122 Bilag: 4.4. Uddybning af Vision 2020.docx Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 38769/14

123 Uddybning af visionen 26. juni 2012

124 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Mission...1 Visionskerne...2 Grupper i særligt fokus...4 Familier...4 Besøgende...5 Kommunens særlige kendetegn...6 Livslang læring...6 Et levende sted...7 Tidlig indsats...8 Fundamentet...9 Autenticitet...9 Nærhed...9 Gådefuldhed...9

125 Indledning Vision 2020 bygger både på de styrker Helsingør Kommune har og de udfordringer, som kommunen står overfor. Kommunen har en enestående natur, kultur og historie, som giver muligheder og har potentiale til at tiltrække og fastholde såvel borgere som besøgende. Helsingør Kommune står dog samtidig over for store økonomiske udfordringer, og det er derfor nødvendigt at tænke nyt og fokusere indsatserne. Vision 2020 udstikker retningen for kommunens arbejde uanset om det er fokus på børn, ældre, beskæftigelse, trafik eller andet. Visionen skal afspejle sig i vores daglige arbejde, og vi skal udleve den i mødet med borgerne. Uanset hvor borgerne møder os. Vision 2020 er bygget op en mission, en visionskerne, to grupper i særligt fokus, tre kendetegn ved kommunen samt et fundament, der beskriver den stemning eller atmosfære, som kommunen ønsker, at borgere og besøgende skal mødes med i byrummet og i naturen. På de næste sider er visionens elementer beskrevet med en ambition, en begrundelse for det valgte fokus samt en tydelig målsætning. God læselyst! Kommunaldirektør Bjarne Pedersen Mission Missionen udtrykker det, som kommunen er til for. Helsingør Kommunes mission er at bidrage til størst mulig livskvalitet for borgerne. Det gøres overordnet gennem den service, som medarbejderne dagligt arbejder for at levere til borgerne. For at kunne bidrage bedst muligt til borgernes livskvalitet tror vi på, at Helsingør kommune fremover skal arbejde i én fælles retning en retning, der udnytter kommunens styrker og takler fremtidens udfordringer. Den fælles retning beskrives gennem en visionskerne, gennem grupperne i særligt fokus samt i de særlige kendetegn ved kommunen. 1

126 Visionskerne Visionskernen består af tre sætninger, som sætter retningen for, hvor kommunen gerne vil bevæge sig hen frem mod Der er en primær ambition og to understøttende. Helsingør skal først og fremmest være kendt som: Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier. Helsingør skal desuden være kendt som: En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed. Kommunen, hvor borgere og virksomheder indgår i fællesskabet. Helsingør skal først og fremmest være kendt som: Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier Hvorfor dette fokus? Med Vision 2020 ønsker kommunen at rette et stærkt fokus på Helsingør som en bosætningskommune. Overordnet set tror vi på, at kommunens udvikling først og fremmest skal drives gennem tilflytning samt fortsat beboelse. For det første, fordi kommunen på grund af sin placering og tilbud har nogle enestående styrker, der naturligt understøtter Helsingør som et fantastisk sted at leve og bo. For det andet, fordi kommunen i årene frem mod 2020 får en befolkningsmæssig sammensætning med markant flere ældre, færre i den erhvervsaktive alder og færre børn og unge. Med ambitionen om at være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune for familier fokuserer vi samtidig på de aldersgrupper, der flytter mest. Flere tilflyttende familier kan skabe en bedre balance i befolkningssammensætningen og medvirke til at ændre kommunens sociale profil med mange enlige borgere. Endeligt er der en historisk tendens til, at tilflyttere til kommunen har højere indkomster end gennemsnittet, hvilket på sigt kan være medvirkende til at styrke kommunens økonomi 1. Et særligt fokus på specifikke grupper er således en forudsætning for, at vi kan vedblive med at levere en god service til alle vores borgere. Målsætning Helsingør Kommune er kendt som Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune og et levende sted (i omdømme-analyse) 1 Boliganalyse (2008) Haagerup & Larsen s.26 2

127 Helsingør skal desuden være kendt som: En kommune med gode vilkår for at drive virksomhed Hvorfor dette fokus? En voksende befolkning skaber både behov for og genererer flere lokale arbejdspladser. Nye arbejdspladser skabes af det eksisterende lokale erhvervsliv samt ved tilflytning af nye virksomheder til kommunen. Det skal derfor være attraktivt at drive virksomhed i Helsingør Kommune. Kommunen skal sikre gode rammebetingelser for erhvervslivet og arbejde for, at erhvervslivet udvikles med udgangspunkt i kommunens styrker og placering i Øresundsregionen. Det betyder et større fokus på at udnytte erhvervspotentialet i kulturen, at turisme og turismerelaterede erhverv fremmes, at samarbejdet med Helsingborg styrkes, samt at der skabes gode rammer for detailhandelen. Målsætning, der skal være opfyldt i 2020: 80% er enten tilfredse eller meget tilfredse med kommunens indsats og service over for erhvervslivet, når der gennemføres undersøgelse af erhvervsklimaet i kommunen Og som Kommunen, hvor borgere og virksomheder indgår i og bidrager til fællesskab Hvorfor dette fokus? Et af nøglebegreberne i visionen er Helsingør Kommune som fællesskab. Helsingør Kommune understøtter fællesskabet ved at skabe fælles referencepunkter og ved at videreformidle de fælles og gode historier. Et fokus på fællesskabet vil være med til at styrke den fælles stolthed og give en større fælles bevidsthed om Helsingør Kommune - som kommune og sted. Helsingør Kommune kan tage initiativ til og understøtte rammerne for fællesskabet, men det er borgere og virksomheder, der via deres interaktion med hinanden gør fællesskabet levende, og det er i interaktionen, at de fælles oplevelser og historier opstår og bliver delt. Det er ambitionen, at fællesskabet hos borgere og virksomheder fremmes. Helsingør Kommune understøtter aktiviteter som f.eks. frivillighed, foreningsliv og netværksdannelse og har gennem dialog og borgermøder fokus på at inddrage borgernes og virksomhedernes ekspertise og kompetencer, så de har mulighed for at præge kommunen i dens løsning af fremtidens opgaver og udfordringer. Målsætning, der skal være opfyldt i 2020: Antallet af frivillige øges markant på udvalgte områder. År for år et stigende antal partnerskaber mellem kommunen og virksomheder. 3

128 Grupper i særligt fokus Ambition Helsingør Kommune er til for alle kommunens borgere. Alligevel er to grupper i særligt fokus i Vision Det skyldes, at kommunen i de kommende år står over for en række udfordringer, der presser økonomien; udfordringer, som på sigt kan komme til at påvirke kommunens serviceniveau og tilbud til borgerne, hvis ikke der skabes en bedre social og økonomisk balance. Foruden et demografisk pres står kommunen overfor et uddannelses- og sundhedsniveau, der er lavere end de kommuner, vi sammenligner os med, samt en mindre andel af børnefamilier. Et fokus på at tiltrække flere familier og besøgende skal medvirke til at skabe en bedre økonomisk og social balance i kommunen. Familier Helsingør Kommune skal være Nordsjællands mest attraktive bosætningskommune ved at tilbyde de bedste rammer for familier. Det betyder, at der skal være attraktive boliger, der ligger i trygge nærmiljøer med skoler og dagtilbud af høj kvalitet. Der skal samtidig være en sammenhængende infrastruktur, der sikrer, at det er nemt at komme til og fra kommunen, og at der er en nem og sikker adgang til nærliggende handelsmuligheder samt til kommunens enestående kultur-, fritids- og udelivsaktiviteter. Hvorfor dette fokus? Helsingør Kommune har en forholdsvis skæv befolkningsmæssig og social balance, hvor der er færre familier end sammenlignelige kommuner. Samtidig har vi en højere ledighed, relativt set flere ældre borgere og samtidig et lavt sundhedsniveau. At fastholde og tiltrække familier vil medvirke til at skabe et mere levende sted og samtidig understøtte en større social og økonomisk balance i kommunen, fordi tilflyttende familier typisk har højere indkomster end gennemsnittet for de eksisterende borgere. Målsætning, der skal være opfyldt i 2020: 800 nye familier til kommunen.* *: Det er ambitiøst, men ikke urealistisk at tiltrække 800 nye familier til Helsingør Kommune frem til Det vil kræve, at kommunens tilbud til familier er tilstrækkeligt attraktive (at strategiens målsætninger nås), at Helsingør Kommune markedsføre til potentielle tilflyttere samt at konjunkturerne ikke er imod os (en fortsat finanskrise vil gøre det svært at få investorer til at bygge i tilstrækkeligt omfang. På samme vis vil store prisstigninger på ejendomme i kommunen gøre det svært at tiltrække et tilstrækkeligt antal familier). 4

129 Besøgende Den anden gruppe, der er i særligt fokus er besøgende. Helsingør Kommune vil være en åben og levende by, der byder på kulturelle muligheder, store oplevelser og gode konferencemuligheder for både borgere og besøgende. Et stort og varieret udbud af overnatningsmuligheder skal sikre, at besøgende får rammerne til at fordybe sig i områdets levende historie og enestående natur. Hvorfor dette fokus? Helsingør Kommune har en unik ramme. Både fordi det er en historisk by med en smuk natur, og fordi det er en kommune, der emmer af kultur. Mange besøger hvert år Helsingør Kommune, og de besøgende er en gruppe, som vi skal tiltrække endnu mere ved hjælp af kulturelle muligheder og årlige begivenheder, der sætter kommunen på landkortet. Fokus på besøgende skal også ses i sammenhæng med kommunens beskæftigelsesindsats. En udviklingsorienteret turismeindsats kan bidrage til at skabe nye jobs og derved øge såvel de private som de offentlige indtægter. Turismeerhvervet kan særligt give jobmuligheder for den del af kommunens borgere, der ellers har vanskeligt ved at få tilknytning til arbejdsmarkedet. Turismeerhvervet er således et stort aktiv for kommunen i og med, at der genereres indtægter og skabes arbejdspladser samtidig med, at kulturtilbuddene for kommunens borgere forbedres. Målsætninger, der skal være opfyldt i 2020: årlige museumsbesøg samt hotelovernatninger. Skabe minimum 350 nye ordinære arbejdspladser i turismerelaterede erhverv som besættes af ledige i kommunen. 5

130 Kommunens særlige kendetegn Kommunen er til for alle borgere og derfor skal der være kvaliteter ved livet i kommunen, som alle borgere skal opleve. De særlige kendetegn indfanger de tre områder, som kommunen skal være god til og særligt kendt for. De tre kendetegn er: Livslang læring Et levende sted Tidlig indsats Livslang læring Alle skal have gode muligheder for at lære nyt. Livslang læring starter i dagtilbuddene og skolerne, der skal være præget af høj faglighed, og følger med i ungdoms- og voksenlivet. Det fordrer, at der er attraktive og læringsmiljøer baseret på et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv henover Øresund og i regionen. Udover formel uddannelse skal kommunen også fokusere på læring, der kan styrke den enkelte borger uanset alder og livssituation. Hvorfor dette fokus? Uddannelsesniveauet i Helsingør Kommune er generelt lavere end gennemsnittet i Nordsjælland. Livslang læring handler derfor bl.a. om at højne det generelle uddannelsesniveau på tværs af generationer, herunder tilbyde høj faglighed i daginstitutioner og folkeskoler, understøtte adgang til regionale uddannelsestilbud, understøtte borgernes overgang fra uddannelse til arbejde og senere til efteruddannelse og kompetenceudvikling. Dette kan kun ske i tæt samarbejde med relevante uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder også henover Øresund. Livslang læring handler også om at sætte den enkelte i stand til at tage ansvar for eget liv ved at styrke den enkelte borgers kompetencer til at håndtere dagligdagen, der hvor det er nødvendigt. Målsætning, der skal være opfyldt i 2020: Det gennemsnitlige uddannelsesniveau i Helsingør Kommune skal som minimum matche gennemsnittet i Nordsjælland som helhed. 6

131 Et levende sted Helsingør Kommunes vartegn er kommunens unikke natur, kultur og historie. Kommunen har i disse vartegn kvaliteterne til at manifestere sig som et unikt område, som tilbyder store og varierede naturoplevelser kombineret med fornemmelsen af et rigt og historisk byliv. Dermed kan Helsingør være en modpol til København, der godt nok kan byde på større by oplevelser, men samtidig en mindre og mere tæmmet natur. Ved at bringe kommunens særlige styrker bedre i spil, kan borgere og besøgende kan få endnu større glæde af området. Hvorfor dette fokus? Kombinationen af natur, kultur og historie gør Helsingør Kommune til noget særligt, men de mange muligheder skal synliggøres og åbnes for borgere og besøgende. Derfor skal områdets enestående rammer tænkes ind i alle de tilbud og aktiviteter, borgere og besøgende kan benytte sig af, så områdets styrker aktiveres bedre. Herunder skal det sikres, at tilgængeligheden til både kulturtilbud og naturen øges, og at der skabes flere og bedre samlingssteder, der spiller sammen med områdets historie, men samtidig understøtter udviklingen af stedets identitet og borgernes tilknytning til kommunen. Det levende sted skal invitere til og skabe muligheder for leg, opdagelse og udfoldelse. Alle både borgere og besøgende skal kunne gribe de mange muligheder og mærke stedet og det unikke ved Helsingør. Målsætning, der skal være opfyldt i 2020: 80% af alle borgere oplever, at kommunen er et levende sted (baseret på borgerundersøgelse, der spørger ind til adgang til, tilfredshed med og anvendelse af kommunens enestående muligheder). 7

132 Tidlig indsats Helsingør Kommune skal sikre borgernes mulighed for at være selvhjulpne og evne til at tage ansvar for eget liv, så længe det er forsvarligt. Det kræver, at alle har nem adgang til at leve et sundt og aktivt liv, samtidig med, at kommunen hjælper til med forebyggelse og tidlige indsatser, når der er nødvendigt. Hvorfor dette fokus? På baggrund af den demografiske udvikling og kommunens sociale profil, forventes et stigende pres på udgifter til bl.a. ældrepleje og sundhed. For at understøtte borgernes livskvalitet bedst og længst muligt, skal Helsingør Kommune formå at se holistisk på den enkelte borger og medtænke en tidlig indsats i sine tilbud og aktiviteter. Det betyder også, at kommunen skal kunne tænke på tværs af administrative områder for at understøtte borgeren og for at sikre, at ressourcerne anvendes, der hvor de giver størst effekt for både kommunen og den enkelte borger. Tidlig indsats handler bl.a. om at få ledige hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet, at folkeskolen er inkluderende og giver de svageste et godt afsæt, at de ældre hjælpes til at klare mest muligt selv, at vi har fokus på sundhed og forebyggelse, og at vi understøtter et aktivt medborgerskab blandt borgerne. Målsætning, der skal være opfyldt inden 2020: Stigende investeringer i forebyggende/tidlige indsatser samt tydelig positiv effekt af indsatserne (målt i opfølgende evalueringer). 8

133 Fundamentet Fundamentet er bygget op om fire egenskaber: autenticitet, ro, nærhed og gådefuldhed. De fire egenskaber skal karakterisere Helsingør Kommune som sted. Det vil sige den stemning eller atmosfære, som kommunen ønsker, at borgere og besøgende skal mødes med i byrummet og i naturen. Egenskaberne er derfor i fokus ved byrumsplanlægning, kultursamarbejder, anlægsprojekter og lignende. Autenticitet Giv mig et ærligt sted. Helsingør kommunes styrke ligger i den lokale forankring, rødderne, de lokale historier - som kan opleves på en håndgribelig måde. Oplevelsen af Helsingør skal gennemsyres af kvalitet, ærlighed og ægthed. Ro Giv mig mulighed for at udleve mine drømme og ambitioner. Helsingør Kommune byder på den refleksion og kreativitet, som gør det muligt at fordybe sig, lade op, og få plads til at udleve sine drømme. Nærhed Få mig til at føle mig velkommen og delagtiggjort. Helsingør Kommune har en umiddelbar varme, et netværk og fællesskab, som imødekommer vores grundliggende ønske om tryghed og samvær. Helsingør inviterer én til at komme tættere på hinanden, på historien og på detaljerne. Gådefuldhed Gør mig nysgerrig og overrask mig. Helsingør Kommune skal opdages. Der er noget pirrende i de skjulte lag, der vækker nysgerrigheden: myterne, de hemmelige historier, gamle gyder, usynlige gårdhaver, og magisk natur. Disse steder huser samtidig en masse borgere, der byder på en rigdom af historier, som også er interessante for besøgende. Ved at gøre de hemmelige historier ved stedet og dets borgere tilgængelige, styrkes borgernes egen tilknytning til stedet og besøgende kan opleve det unikke ved området. 9

134 Bilag: 4.5. Bilag 5: Opsamling på input fra C-MED Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 43375/14

135 Bilag 5: Opsamling på input fra C-MED Center Center for Sundhed og Omsorg (Møde den 30.april 2014) Forslag Let adgang til sundhedstilbud, eksempelvis i et sundhedshus Etablering af sundhedshus. Lav daginstitution i samme bygning, der har åbningstider tilpasset personalets arbejdstider Fremhæve kommunen som arbejdsplads (karrieremuligheder, gode muligheder for kompetenceudvikling), tilknyttet pasningsmuligheder, som også har åbningstider tilpasset arbejdstiderne i kommune (feks. læge åbent/aften åben). Center for Særlig Social Indsats (Møde den 6.maj 2014) Ramper så handicappede og ældre i kørestole kan komme i vandet på strandene. Generelt gøre strandene bedre og mere attraktive, indretning til forskellige former for motion, jfr. stranden i Helsingborg. Nordhavnen bør renoveres og gøres attraktiv med ordentlige bænke, grill og toiletforhold. Flere svømmehaller i kommunen, f.eks. på Nordkysten. Gratis bustrafik, gratis parkering, styrkelse af offentlig transport/infrastruktur, bedre og flere cykelstier. Udstykke byggegrunde i Tikøb. Økonomisk venlig grundskyld for at tiltrække boligejere. Bedre tiltag for børnefamilier ved f.eks. afskaffelse af lukkedage, billigere daginstitutioner. Erhvervsvenlige tiltag, understøtte unge iværksættere. Side 1 af 11

136 Styrkelse af HH samarbejdet og mulighed for uddannelsesinstitutioner i kommunen. Satse på PR om forskellen mellem udflytterkommuner og vores kommune. Nordens festlige hjørne. Center for Børn, Unge og Familier (Møde den 6.maj + den 7.maj 2014) Forslag fra C-MED: Dagtilbud af høj kvalitet Gøre det billigere at bosætte sig i Helsingør kommune Byliv om aftenen efter at detailhandlen er lukket Oaser i byen med cafeer og legepladser Inddrage borgerne i Helsingør Kommune i at få venner og familie til at flytte til byen (netværk) Forslag fra ledergruppen: Skabe flere attraktive arbejdspladser i Helsingør Kommune ved bl.a. at oprette et Iværksætterhus/Erhvervshus hvor man kan få råd, vejledning og hjælp til at starte en virksomhed op og hvor der f.eks. kan fås hjælp til at søge på større udbud. Etablere tunnel under Øresund og omdanne havneområdet til boliger, butikker og cafeer. Side 2 af 11

137 Center for Teknik, Miljø og Klima Vi skal gøre mere ud af at brande Helsingør Kommune for alt det gode vi kan og står for: o Vi har gode skoler med moderne IT-udstyr. o Børnehaver med pasningsgaranti og ingen eller kun få lukkedage. o Masser af fine cykelstier og cykelruter vi har fokus på Helsingør som cykelkommune. o Selvstændig by, med egen identitet. o Vi afholder mange sportsevents og har flere kulturtilbud. o Kun 30 min. til Helsingborg/Sverige o Huspriser i mange prisklasser, (fx 1 mio. billigere end ) o Fed Multipark o Frisbeebane (Understøtter Familier og Besøgende) Få borgerne til selv at fortælle, hvorfor her er så fantastisk at bo netop i Helsingør Kommune og gøre reklame for det til familie, venner og kolleger udenfor kommunen. (Understøtter Familier og Besøgende) Få vist kommunen via tv/film fx. en serie eller julekalenderen optaget i Helsingør by. (Understøtter Besøgende) Flere legepladser og strandlegepladser ved fx kulturhavnen eller bibliotekerne. Legepladser med temaer, som fx trafiklegeplads, naturlegeplads, den maritime legeplads mv. Vi skal gøre mere ud af, at gøre de steder, som allerede i dag bliver besøgt, mere attraktive. (Understøtter Familier, Besøgende og Et levende sted) Kunne vi blive fremtidens Triatlon by? (Understøtter Besøgende) Tiltrække/skabe arbejdspladser Fx flere uddannelsesinstitutioner (Understøtter Familier og Livslang læring) Side 3 af 11

138 Forbedre infrastruktur, tog, motorvej, HH forbindelsen - her er der allerede taget et borgmester initiativ med 6 andre kommuner i Nordsjælland. (Understøtter Familier) Havnen som service havn for Krydstogt skibe. (Havnechefen og Vækst og Viden arbejder på denne, men ved ikke hvor meget realisme der er i det). (Understøtter Besøgende) Flere aktivitetssteder som fx: o Dumpsterdiving (Midlertidige contaniere med opvarmet vand 28 gr.) o Oppustelige bolde som man kan boltre sig i på vandet (v. fx Kulturhavnen) o Flere happenings omkring kulturhavnen (Understøtter Familier, Besøgende og Et levende Sted) Flere Cafeer og ishuse (vi skal som kommune give mere plads til det spontane, det skæve). (Understøtter Besøgende og Et levende sted). Varmluftsballon event (Understøtter Besøgende og Et levende sted) Aktivitetsbaner/militærbaner i skoven (Understøtter Tidlig indsats) Et dansk skolemuseum står pakket ned i København og mangler en købstad, som det kunne opstilles og indrettes i. Helsingør ville være den helt rigtige gamle købstad til den fortælling set i sammenhæng med, at H. C. Andersen boede og gik i skole her i Den Lærde Skole i Kongensgade svarende til gymnasium, hvor han havde logi hos rektorfamilien. (Understøtter Besøgende og Et levende sted) Helsingør burde have et universitetsinstitut, så der kom liv i byen ligesom i Lund. Der skulle evt. være samarbejde med LO-skolen og Marinebiologisk Laboratorium i Strandpromenaden 5 nær MS-Søfartsmuséet men ellers placering nær togstation. (Understøtter Familier og Livslang læring) Få trykt et godt, udbygget kort over kommunen (videreudvikling af projekt stikort /amo55, midler til opsætning og trykning). Bruge og uddele det trykte kort (udover at det findes på nettet). Supplere med et kort med Side 4 af 11

139 forslag til vandreture incl. Kort beskrivelser af turene og hvad man kan opleve undervejs. Som skal købes. Både kort og kortbog som udgangspunkt for guidede inspirationsture i weekender og lyse aftener til vores smukke landskaber, mangfoldige natur, dejlige kyster og strande og kulturminderne (guider fra naturcenter nyruphus og andre natur/kultur formidlende guider timebetaling). (Understøtter Besøgende og Et levende sted) Center for Økonomi og Styring (Møde den 7.maj 2014) Dagpasning tilkøb Tøjvask. Varm mad med hjem. Længere åbningstider. Skoler Lavere klassekvotienter. Udskoling linje orienteres. Fritidsaktiviteter Billige og attraktive musikskoler. Sejlsport. Havnebad med udspring. Inddragelse af naturen i det aktive fritidsliv, eks. flere Mountain bike og tri træningsruter. Læge/sygehus Gratis fertilitetsbehandling til 2. barn. Uddannelse Tiltræk uddannelsesinstitutioner til byen gerne videregående. Byggeri Alternative boligområder, som byder på lækre boliger med alternative miljøer. Markedsføring: Side 5 af 11

140 Den er korte transporttid fra København til Helsingør. Mere oplysning om billigere boliger. De attraktive fritidsaktiviteter. Samarbejde med Helsingør Gymnasium om bedre image. Gammel handelsby der har det hele. Kulturaktiviteter. Center for Dagtilbud og Skoler C-MED i DS finder det meget væsentlig at der er gode medarbejder forhold, at der er fokus på arbejdsvilkår, kompetence og medarbejder inddragelse. Medarbejderne fungerer som ambassadører for kommunens omdømme. Hvis der ønskes høj service så har økonomien en væsentlig indflydelse. Som eks. Normering og klassestørrelse. Det er vigtigt at der er fokus på, at inklusionen lykkes Vi skal leve op til det vi slår os op på. Center for Borgerservice, IT og Digitalisering C.MED i BID drøftede følgende: BID tror ikke, at vi med konkrete elementer inden for BIDs område kan tiltrække flere børnefamilier. Vores tiltag er mere underbyggende (den gode borgerservice, platformen vi kommunikerer på (hjemmesiden, apps mv.) Hvis det skal munde ud i nogle indsatsområder er det: - Målrettet kommunikation og kampagner ( til børnefamilier via hjemmesiden) - Synlighed ved forskellige arrangementer (også uden for byen) - Bornholm har deres årlige borgermøde. Helsingør bør tage fat på et tilsvarende tiltag bare for unge og børn (elevrådsmedlemmer fra hele landet) C. MED fandt det vanskeligt, at pege på områder uden at forsøge, at beskrive tankerne bag potentielle indsatser. Institutionsområdet. Side 6 af 11

141 - At Helsingør Kommune sikrer bedre vilkår for børnefamilierne. Eksempelvis at sikre, at flere institutioner har åbent længere end kl (togforsinkelser og motorvejskaos gør potentielle børnefamilier utrygge de ved ikke om de kan nå at hente deres børn inden for lukketid og det kan være en hæmsko for potentielle tilflyttere ikke har familie heroppe i forvejen) - At Helsingør Kommune sikrer et nannykorps af unge såvel som bedstemødre/bedstefædre. Særligt de unge trænes i at træde til så forældrene ved, at deres børn kan blive hentet fra institution, hvis mor eller far må arbejde over inde i KBH el. lignende. Center for Kultur, Idræt og Byudvikling KIB-MED drøftede punktet Er der tiltag nok i gang for at nå en del af visionen om 800 nye familier inden 2020? på baggrund af det udsendte materiale og er nået frem til følgende bemærkninger: Driftsopgaver Mange af KIB s opgaver er i Ring 2 men er alligevel en vigtig del af at understøtte visionen det er vigtigt at holde fast i. Tiltrækning af borgere Familier og flere besøgende. Tiltrækker vi nye besøgende, burde det også generere nye arbejdspladser til nye borgere. Idræt og fritid spiller en stor rolle i opgaven med at tiltrække flere familier, og bør derfor indgå i opfølgningen på visionen. Side 7 af 11

142 Opmærksomhed på, at tiltrækning og fastholdelse af borgere er to sider af samme sag. Markedsføring Vi skal blive gode til at fortælle det vi kan. Fortæl de gode historier videre, igen og igen. En fælles indsats i kommunikation og markedsføringen af alt det vi kan og har at tilbyde. Stort som småt. Kommunikation: Er der udfordringer/problemer i et boligområde, så kommuniker/fortæl at der ER fokus på det. Vi tager hånd om det. Det har betydning for kommunens omdømme. Få de gode historier op og læg de dårlige ned Markedsføring: Husk det nære og de personlige historier Boligudbud Fokus på det rette boligudbud hvem er det vi ønsker at tiltrække. Udbuddet af boliger skal tilpasses målgruppen. Det er vigtigt at vi i planlægningen får lov at målrette boliger, så det passer med efterspørgslen Vigtigt med medejerskab og fællesskab til nærområdet Mere fokus på det nære det bliver tillagt større og større betydning. Side 8 af 11

143 Transport Fokus på offentlig transport. For lidt eller helt manglende offentlig transport i yderområder, gør det vanskeligt for børn/unge at komme frem og tilbage til idræts- og kulturelle tilbud. Center for Job og Uddannelse C-MED i Center for Job og Uddannelse har valgt at arbejde ud fra en model, hvor styrker, svagheder, muligheder og trusler kort beskrives. Modellen viser, hvordan Helsingør Kommunes aktuelle konkurrencemæssige position og strategiske handlingsmuligheder i forhold til at tiltrække flere familier ser ud. C-MED har formuleret forslag, som vi tror på kan bidrage til, at vi får flere familier. Forslagene berører både Center for Job og Uddannelse og øvrige centre. Forslagene understøtter i særlig grad værditilbuddene vedr. Familier og Livslang læring, men vil indirekte have positiv betydning for de øvrige mål og værditilbud. C-MED vurderer, at Center for Job og Uddannelses strategikort og handlingsplaner i forvejen bidrager til, at det er attraktivt for familier at bo i Helsingør Kommune. Vi har en tidlig og differentieret indsats overfor unge, ledige og sygemeldte borgere. Øvrige teams i centret har også været involveret i processen. Styrker Svagheder Stærkt brand/historie Utilstrækkelig infrastruktur Vi har et attraktivt og levende bycentrum Mangel på attraktive boliger Gode kulturtilbud Mangel på ufaglærte arbejdspladser Historien Mangel på videns arbejdspladser Kulturhavnen Mangel på uddannelsesinstitutioner/flere uddannelser Side 9 af 11

144 Handelslivet Nærheden til det svenske marked Sikker by (f.eks. falder bilforsikringen væsentlig ved flytning fra Fredensborg til Helsingør) En god og ordentlig kommunal service Hele familien kan udfolde sig i her Vi har skov og strand Vi har daginstitutioner med god normering Vi har aktivt sports- og foreningsliv Økonomien kan hænge sammen i Helsingør, hvor ejerboliger er væsentlig billigere end i Storkøbenhavn. Grænseby (meget synligt alkohol i gaderne man tiltrækker ikke familier, når midtbyen sejler i sprut) Muligheder Trusler Kommunal karriere coach ordning i Jobcenteret som også kan bruges af borgere, som påtænker at flytte til Helsingør Alle de andre kommuner ønsker det samme! Mere uddannelsesrådgivning i Jobcentret Helsingør skal tiltrække afdelinger af uddannelsesinstitutioner inden for mellem- og lange videregående uddannelser. (Aarhus og Ålborg Universitet har afdelinger i København), f.eks. uddannelser inden for havbiologi, historie/militærhistorie/søfartshistorie, handel, ingeniørfag (produktionsingeniør) Arbejde for flere arbejdspladser og virksomheder Yderligere fritidstilbud og mere hal-tid Side 10 af 11

145 Etablering af en prøvebolig, hvor familier kan flytte ind for få penge i eks. 1 måned og afprøve Helsingør og få afprøvet eks. transport til job mv. Kommunal samkørsels ordning Helsingør- København Langt flere sikrede stier til børn vi møder hver morgen løse børn på gader og veje Flere attraktive boligområder Generelt flere boliger Giv daginstitutionerne mærkbart bedre forhold for børn og pædagoger så Helsingør Kommune kan profilere sig med dette tilbud Ingen lukkedage i institutionerne Pasningsmuligheder der matcher enhver familie. Altså mulighed for døgnpasning samt pasning i helligdage og weekender Mulighed for akut lægelig behandling for hele familien i Helsingør /familievenligt Sundhedshus Tænke byen i børnehøjde og udforme boligområder, hvor børn kan lege og færdes sikkert rundt Gentag kampagnen Kysten/Lav annoncer i landsdækkende aviser skov og strand trækker, hvis øvrige forhold også tilbydes Nedsæt ejendomsskatterne mærkbart Side 11 af 11

146 Bilag: 5.1. Oplæg BEU sygedagpengereform 4. juni 2014.pptx Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51359/14

147 Ny sygedagpengereform Evaluation only. Reformen af sygedagpengesystemet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Økonomisk sikkerhed for sygemeldte samt en tidligere og bedre indsats Helsingør Kommune Standardskabelon

148 Hovedpunkterne i Sygedagpengereformen 1. juli - Ingen skal være uden økonomisk forsørgelse Varighedsbegrænsningen ophæves Der indføres jobafklaringsforløb og dertil hørende ydelser Evaluation only. Created with Aspose.Slides.NET 3.5 Clientsygdom Profilekan Personer med for livstruende, alvorlige fortsætte på sygedagpenge uden Copyright Aspose Ptytidsbegrænsning Ltd. - Mulighed for at afvise behandling Ny visitations model Ny opfølgningsmodel med en fast track løsning Enkle sagsgange mere digitalisering 1. jan Helsingør Kommune Standardskabelon

149 Tidlig indsats Fast Track Styrkelse af den tidlige indsats igennem: - Hurtigere lægefaglig udredning - Styrkelse af kommunes Evaluation only.sagsbehandling allerede ved 1. opfølgning Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Copyright Aspose Pty Ltd. Når arbejdsgiver forventer sygemelding på mere end 5 uger: - Mulighed for at anmode kommunen om iværksættelse af tidlig opfølgning - Borgere har mulighed for at afslå den tidlige indsats Helsingør Kommune Standardskabelon

150 Ny visitationsmodel 3 nye kategorier Tre nye kategorier, hvor indsatsen afhænger af den sygemeldtes behov for hjælp til at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Kategori 1: Forventet raskmelding inden 8 uger: Ingen centrale lovkrav til, hvornår og hvordan der følges op samt til indholdet af opfølgningen Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Kategori 2: Sygemeldte med længerevarende, men Copyright Aspose Pty Ltd. forudsigelige forløb: Indsats, hvor der er et klart fokus på tilbagevenden i job igennem gradvis tilbagevenden. Kategori 3: Sygemeldte med komplekse problemer risiko for langvarigt forløb samt behov for en tværfaglig indsats - skal hurtigst muligt have deres sag behandlet i de nye tværfaglige rehabiliteringsteams. Fælles for sager i kategori 2 og 3 er at der skal ske opfølgning hver 4. uge, og som hovedregel skal denne ske ved personlig samtale Helsingør Kommune Standardskabelon

151 Det lægelige samarbejde Kommunen anmoder om lægeattest fra praktiserende læge såfremt borgeren er helt- eller delvist sygemeldt udover de første 8 uger. Borgeren skal konsultere lægen senest 8 dage efter. Evaluation only. Created with Aspose.Slides for vurderer.net 3.5 Profile Praktiserende læge den Client sygemeldtes muligheder for at arbejde samt behov for skånehensyn. Copyright Aspose Pty Ltd.Lægeattesten indeholder desuden den sygmeldtes oplysninger samt inddragelse af evt. arbejdsgiver oplysninger om tilbagevendelse til arbejdet. Den sygemeldte skal ligeledes besvare en række spørgsmål om, hvordan sygdommen påvirker arbejdet. Helsingør Kommune Standardskabelon

152 Afviser borgeren lægeligbehandling Forsøgsperiode fra den 1 juli 2014 til den 30 juni 2016 Kommunen skal anmode Regionens Kliniske funktion om vurdering, såfremt borgeren afviser at lade sig Evaluation only. - Indlægge på sygehus Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Modtage ansvist behandling Created with Copyright Aspose Pty Ltd. Vurderingen skal afgøre om anden behandlingsmulighed kan anbefales. Såfremt borgeren afviser medvirke til at sagen forelægges klinisk funktion, behandles sagen som hidtidigt Helsingør Kommune Standardskabelon

153 Hvor længe kan der udbetales sygedagpenge Sygedagpengeudbetalingen ophører som hovedregel efter 22 uger. Evaluation only. Kan forlænges derudover jf. 7 forlængelses Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile muligheder. Copyright Aspose Pty Ltd. Stoppes udbetalingen overgår man til et jobafklaringsforløb og dertil hørende Jobafklaringsydelse svarende til ens kontanthjælpsniveau uden hensyntagen til formue og ægtefælle indkomst Helsingør Kommune Standardskabelon

154 Hvordan rammes arbejdsgiverne? De borgere som fortsat har en arbejdsgiver som udbetaler løn ved 22 ugers grænsens indtrædelse mister delvis Evaluation only.såfremt sagen ikke sygedagpengefusionen, Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile kan forlænges. Copyright Aspose Pty Ltd. Den udbetalte sygedagpengerefusion reduceres, så den svare til den jobafklaringsydelse som borgeren ville være berettiget til. Det forudsættes at borgeren fortsætter ansættelsesforholdet og er i Jobafklaringsforløb Helsingør Kommune Standardskabelon

155 Jobafklaringsforløb - betingelser Borgere som ikke berettiget til forlængelse af udbetalingen af sygedagpenge og fortsat uarbejdsdygtig har ret til jobafklaringsforløb. Evaluation only. Fokus er en individuel tværfaglig helbredsorienteret Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile indsats Created with Copyright Aspose Pty Ltd. Indsatsen skal være iværksat senest en måned efter at udbetalingen af sygedagpenge ophører Må ikke være i målgruppen for revalidering, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension Borgeren skal have forelagt sin sag Rehabiliteringsteamet. Helsingør Kommune Standardskabelon

156 Hvad gør Jobcenter Helsingør Fastholder nuværende fokus på den tidlige indsats - 2 særindsatser Evaluation only timer virksomhedsservice i forhold til Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile arbejdsfastholdelse Copyright Aspose Pty Ltd. Fokus på uarbejdsdygtighedsbegrebet Fokus på en sagsbehandler, undgå for mange sagsbehandler skift. Fokus på dialog med borger og arbejdsgiver, flytte flere opfølgningssamtaler ud i virksomhederne Helsingør Kommune Standardskabelon

157 Jobafklaringsforløb Intentioner Økonomisk tryghed Tager udgangspunkt i metoden omkring ressourceforløb Evaluation only. Tværfaglig og sammenhængende indsats Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Koordinerende sagsbehandler Copyright Aspose Pty Ltd. Indstilling via rehabiliteringsteamet Grundlaget for jobafklaringsforløb følger Sygedagpengeloven 7 Klinisk funktion yder sundhedsfaglig bistand Jobafklaringsforløb kan sidestilles med ressourceforløb ift. FØP/fleks reformen Helsingør Kommune Standardskabelon

158 Indhold i jobafklaringsforløb Løbende skal der foretages en vurdering Uarbejdsdygtigheden Den fortsatte relevans for jobafklaringsforløbet Evaluation only. Opfølgning på tilbud i jobafklaringsforløbet Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Sker der progression? Copyright Aspose Pty Ltd. Hovedformålet er beskæftigelse eller uddannelse. Forløbene lægger op til Individualitet Tværfaglighed Tilbud efter LAB kap Tilbud efterservice- og sundhedsloven Arbejdsgiversamarbejde Helsingør Kommune Standardskabelon

159 Hvad kræver det at få sygedagpenge efter 22 uger 1) 2) Revalidering er overvejende sandsynlig (uændret formulering), Det er nødvendigt at gennemføre virksomhedspraktik eller anden afklarende foranstaltning 69 uger, (uændret formulering bortset fra perioden som har fået + 30 uger), Den sygemeldte er under eller venter på lægebehandling 134 uger, (uændret formulering bortset fra perioden som har fået +30) Kommunen har påbegyndt en sag, der skal behandles hurtigst muligt i rehabiliteringsteamet med henblik på at afklare, om den sygemeldte er berettiget til fleksjob, førtidspension eller ressourceforløb, (ændret formulering som følge af føp/fleksreform) En læge vurderer, at den sygemeldte har en livstruende, alvorlig sygdom (ændret formulering), Der er rejst sag om ret til erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sikring mod følger af arbejdsskade, eller (uændret formulering) Der er modtaget en ansøgning om førtidspension efter 17, stk. 2, i lov om social pension (ændret formulering). Evaluation only. Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile ) Copyright Aspose Pty Ltd. 3) 5) 6) 7) Helsingør Kommune Standardskabelon

160 Bilag: 6.1. Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal 2014, 2. udgave.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 46802/14

161 Status på beskæftigelsesindsatsen 1. kvartal

162 Status på beskæftigelsesindsatsen er en opfølgning på Jobcentrets arbejde i forhold til de fastsatte mål og resultatkrav i den årlige beskæftigelsesplan. De fastsatte resultatkrav følges op i forhold til Jobcentrets egen udvikling samt i forhold til udviklingen i Jobcentre med de samme rammevilkår. Resultaterne i notatet hentes i vid udstrækning fra Jobindsats.dk, som fra den 1. januar 2014 har ændret vilkårene for benchmarking, således at sammenligningsgrundlaget er forskelligt for de enkelte forsørgelsesydelser. Status udarbejdes tre gange i det indeværende år og afsluttes efterfølgende med en opgørelse for hele året. Dette er den første status på beskæftigelsesindsatsen i 2014 og indeholder resultater for 1. kvartal. Center for Job og Uddannelse har et overordnet mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør for 2013: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Resultatkravet for indsatsen er: Resultatkrav 1: Udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen Det overordnede resultatkrav er fastsat på baggrund af udviklingen i antallet af borgere på beskæftigelsesrettede forsørgelsesydelser i Helsingør Kommune i 2011, 2012 og 2013 i forhold til gennemsnittet i de Jobcentre, der har samme rammevilkår som Jobcentret og forventningerne til igangværende og kommende beskæftigelsesindsatser i kommunen. Udviklingen i det samlede antal borgere på henholdsvis a-dagpenge, kontanthjælp, uddannelseshjælp og sygedagpenge sammenholdt med udviklingen i de sammenlignelige Jobcentre fremgår nedenfor i figur 1. Med udgangspunkt i det gennemsnitlige antal af personer på de nævnte ydelser 2011, ses det, at Jobcenter Helsingør samlet set har haft en mere positiv udvikling i 2011 og 2012, men i 2013 har udviklet sig negativt i forhold til de sammenlignelige Jobcentre. Figur 1: Udviklingen i fuldtidspersoner på beskæftigelsesrettede forsørgelsesydelser med udgangspunkt i Kilde: Jobindsats.dk indeks år

163 Udviklingen kan også vises ved at sammenholde resultatet af fuldtidspersoner på de samme ydelser for marts 2014 i forhold til antallet af fuldtidspersoner i december Nedenfor i tabel 1 ses en sådan opgørelse for både Jobcentret og de sammenlignelige Jobcentre. Tabel 1: Udviklingen i antallet af borgere på beskæftigelsesrettet forsørgelse i december 2012 og marts Ændring i f.t Dec 2012 Mar 2014 Ændring Ændring % Dec 2012 Mar 2014 Ændring Ændring % JC Helsingør JC Helsingør JC Helsingør JC Helsingør Klynge Klynge Klynge Klynge A-dagpenge , ,0 Kontanthjælp , ,1 Uddannelseshjælp Sygedagpenge , ,6 I alt , ,9 Kilde: Jobindsats.dk specifikke ydelser antal fuldtidspersoner. Note: Før 1. januar 2014 var de unge, der i dag modtager uddannelseshjælp, kontanthjælpsmodtagere. Antallet af borgere på forsørgelsesydelser i marts 2014 i forhold til antallet i december 2012 viser, at Jobcenter Helsingør har haft en marginalt bedre udvikling end de sammenlignelige Jobcentre, med et samlet fald i antallet af borgere på forsørgelsesydelser der svarer til 5,1 procent, hvorimod udviklingen i Klyngen viser et fald på 4,9 procent. Jobcentret har en mere gunstig udvikling af ledige på A-dagpenge og borgere, der modtager sygedagpenge, hvorimod antallet af kontanthjælpsmodtagere og unge der modtager uddannelseshjælp udvikler sig mindre positivt i forhold til de sammenlignelige Jobcentre. Beskæftigelsesministerens fire mål for Forstærket og udvidet ungeindsats med øget fokus på kompetencegivende uddannelse 1. Da det af tekniske årsager ikke har været muligt, at sikre validiteten af målingen til opfølgningen af det beskæftigelsespolitiske mål i Jobindsats.dk om, at flere unge skal have en uddannelse, udgår målingen af statusrapporten fremover. Derimod måles der fremover på, hvor mange unge, der er på uddannelseshjælp, og hvor mange af disse der påbegynder uddannelse. Nedenfor i tabel 2 vises antallet af unge, der er startet på uddannelseshjælp i de første måneder af Der er et højt antal påbegyndte forløb i januar måned, fordi ydelsen er ny og tidligere kontanthjælpsmodtagere, der opfyldte kravet for at modtage uddannelseshjælp, er overgået til denne uddannelseshjælp pr. 1. januar Af tabellen ses endvidere udviklingen i antallet af fuldtidspersoner på ydelsen. Endvidere viser tabellen, at 42 unge er afmeldt Jobcentret og påbegyndt uddannelse 1 Resultatkrav 2 om uddannelsesgrad er bortfaldet, idet det ikke mere opgøres i Jobindsats.dk. 3

164 Tabel 2: Antal påbegyndte forløb, antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp samt antal ophørte til ordinær uddannelse i Jan 2014 Feb 2014 Antal påbegyndte forløb Antal fuldtidspersoner på uddannelseshjælp Antal ophørt til ordinær uddannelse Kilde: Jobindsats.dk samt lokal opgørelse af unge ophørt til ordinær uddannelse Note: Det store antal af påbegyndte forløb i januar 2014 skyldes, at ydelsen er ny fra 2014 Udover at følge udviklingen i antal unge på uddannelseshjælp i Helsingør Kommune vises i nedenstående udviklingen i antallet af unge på uddannelseshjælp i Helsingør Kommune i forhold til udviklingen i Klyngen. Figur 2: Udviklingen i antallet af unge på uddannelseshjælp sammenholdt med de sammenlignelige Jobcentre for Kilde: Jobindsats.dk-. Note: Udviklingen kan kun vises fra 1. januar Af figur 2 fremgår det, at Jobcentret for de to første måneder af 2014 har haft et lille fald i antallet af unge på uddannelseshjælp. Faldet omfatter kun i alt 3 borgere, og det er endnu for tidligt på året, til at vise en tendens for udviklingen. De sammenlignelige Jobcentre har et uændret antal af unge på uddannelseshjælp. Øget indsats overfor borgere på kanten af arbejdsmarkedet. Resultatkrav 3.1: Tilgangen af personer til førtidspension skal begrænses til 73 personer i december 2014 (rullende år), svarende til fald på 45 % fra december 2012 til december Helsingør Kommune vil øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og sikre at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet, får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. 4

165 Tilgangen til førtidspension ses nedenfor i tabel 3. Tabel 3: Udviklingen i tilgangen til førtidspension i 2012 og 2014 Tilgang til førtidspension Dec 2012 Mar 14 Ændring Ændring % Jobcenter Helsingør ,8 Kilde: Jobindsats.dk Ministermål Note: Perioden måles bagud 1 år. Dvs. at tallet i marts 2014 gælder for perioden april 2013-marts Af tabellen fremgår det, at Jobcenter Helsingør har reduceret tilgangen til førtidspension med i alt 80 personer svarende til 58,8 pct. færre borgere end i Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget har ønsket at følge forsørgelsesgrundlaget for de borgere, der har fået deres sag behandlet i rehabiliteringsteamet. I nedenstående vises en oversigt over, hvilke ydelser borgerne kommer fra, inden deres sager behandles på rehabiliteringsteamets møde, og hvilken ydelse borgerne får efter sagen er behandlet. Figur 3: Oversigt over hvilken ydelse borger kommer fra inden behandling i rehabiliteringsteamet, og hvilken ydelse borger modtager efter behandling i rehabiliteringsteamet for 1. kvartal 2014 Kilde: Lokal opgørelse Note: Det samlede antal borgere er anført efter farve/ydelsesforklaringen nederst i figuren. Af figuren fremgår det f.eks., at ud af de i alt 30 borgere på sygedagpenge er 14 indstillet til fleksjob. Af disse er 6 i fleksjob og 8 borgere er ledige og modtager ledighedsydelse. Resultatkrav 3.2: Tilgangen af personer til førtidspension, skal være den samme eller færre end gennemsnittet for Klyngen 5

166 Det fremgår af tabel 4, at Jobcenter Helsingør har haft en mindre tilgang til førtidspension på 80 borgere svarende til knap 59 procent færre end i 2012, hvorimod de sammenlignelige Jobcentre har reduceret tilgangen til ydelsen med i alt 110 borgere svarende til godt 68 procent. Jobcentret har altså haft et mindre fald end Klyngen. Tabel 4: Udviklingen i tilgang til førtidspension i forhold til Klyngen Tilgang til førtidspension Dec 2012 Mar 14 Ændring Ændring % Jobcenter Helsingør ,8 Gns. af 26 jobcentre med samme rammevilkår ,3 Kilde: Jobindsats.dk - ministermål Note: Det samlede antal borgere er anført efter farve/ydelsesforklaringen nederst i figuren. Styrket indsats over for borgere med lang ledighed. Resultatkrav 4.1: Antallet af langtidsledige - dvs. ledige, der har været ledige i min. 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger - skal begrænses til 445 personer (antal personer) i december 2013, svarende til et fald på 13 pct. fra december 2012 til december De ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de a- dagpengemodtagere, der befinder sig i slutningen af deres dagpengeperiode, har Jobcentret et særligt fokus på. Indsatsen omfatter alle A-dagpengemodtagere samt jobklare kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige/aktiverede i minimum 80 pct. af tiden indenfor de seneste 52 uger. Som det fremgår af nedenstående tabel 5, er der desværre ikke opdaterede tal fra Jobindsats for 2014, hvorfor udviklingen vises for december 2013 i forhold til december Her ses det, at der samlet set har været et fald på 8,2 procent, hvor langtidsledige borgere på A- dagpenge viser et stort fald på 40,6 procent og langtidsledige kontanthjælpsmodtagere er steget med 65,4 procent. Tabel 5: Udviklingen i antal langtidsledige i forhold til december Dec 2012 Dec 2013 Ændring Ændring % Ydelsesgrupper i alt ,2 A-dagpenge ,6 Kontanthjælp (jobparat) ,4 Kilde: Jobindsats.dk ministermål Beskæftigelsesudvalget har ønsket at følge de borgere, der bliver afmeldt Jobcentret, herunder hvor mange der falder ud af dagpengesystemet og efterfølgende kan få kontanthjælp. Målingen forventes at være klar til næste statusgennemgang. 6

167 Resultatkrav 4.2: Udviklingen i antallet af langtidsledige, skal være den samme eller bedre end gennemsnittet for Klyngen. Udviklingen i antallet af langtidsledige borgere er som nævnt samlet set faldet med 8,2 procent i Jobcentret. Resultatet for de sammenlignelige Jobcentre viser et samlet fald på 20,4 procent, der fordeler sig med et fald hos de langtidsledige borgere på A-dagpenge på 51,6 og en stor stigning af kontanthjælpsmodtagere på 113,7 procent. Tabel 6: Udviklingen i antallet af langtidsledige i forhold til december 2011 og Klyngen. Jobcenter Helsingør Gns. af 26 Jobcentre med samme rammevilkår Dec 2012 Dec 2013 Ændring Ændring % Dec 2012 Dec 2013 Ændring Ændring % Ydelsesgrupper i alt , ,4 A-dagpenge , ,6 Kontanthjælp (jobparat) , ,7 Kilde: Jobindsats.dk ministermål Den virksomhedsrettede indsats. Resultatkrav 5.1: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen), skal i december 2014 (år til dato) være på 40 pct., svarende til en stigning på 2,5 ppt. fra december 2012 til december Målingen af samarbejdsgraden har desværre ikke været mulig at opdatere siden ultimo 2013, idet Erhvervsstyrelsen har foretaget en modernisering af CVR-registret, hvor data for virksomhederne hentes. Opdaterede tal forventes at være klar til næste status gennemgang. Nedenstående tabeller viser målingernes indhold og er tidligere gennemgået på Beskæftigelses- og Erhvervsudvalgets møde. Tabel 7: Udviklingen i samarbejdsgraden mellem Jobcentret og virksomheder 2012 og 2013 Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Helsingør Jan-dec 12 Jan-dec 13 Kilde: Jobindsats.dk - ministermål Antal virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) ,3 37, ,6 14,1 34 7

168 Resultatkrav 5.2: Samarbejdsgraden (andelen af virksomhedskontakter i kommunen), skal være den samme eller bedre end gennemsnittet i Klyngen. Tabel 8: Samarbejdsgraden mellem Jobcentre og virksomheder sammenholdt med de sammenlignelige Jobcentre og 2013 Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder Helsingør Antal virksomheder Det lokale jobcenters samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, pct. Andre jobcentres samarbejdsgrad med virksomheder i kommunen, Jan-dec ,3 37,5 Jan-dec ,6 14,1 34 De sammenlignelige Jan-dec ,6 16,9 42,8 Jobcentre (gns) Jan-dec ,4 15,3 41,6 Kilde: Jobindsats.dk pct. Samarbejdsgrad i alt - Andel af virksomhedskontakter i kommunen, pct. (Ministermålet) 8

169 Bilag: 6.2. Forslag til kvantitative resultatkrav Plan 2015 BEU 4. juni 2014.pptx Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 51360/14

170 Forslag til resultatkrav i plan Ungeindsatsen Langvarige modtagere only. af offentligforsørgelse (Mere end Evaluation 3 år) Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Langtidsledighed (80 pct. senestepty år) Ltd. Copyright Aspose 4. Virksomhedernes samarbejdsgrad Perioden der måles på er januar december 2015.

171 Ungeindsatsen 1. Resultatkrav: minimum 65 pct. af alle uddannelsesparate unge, svarende til ca. 350 unge, påbegynder en uddannelse i 2015 (15 pct. eller 80 unge flere end i 2013) 2. Resultatkrav: højst 20 pct., svarende til 70, af de unge der Evaluation only. går fra forsørgelsesydelse til uddannelse kommer retur til Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile forsørgelsesydelse (5 pct. eller stort set det samme antal unge Copyright Aspose Pty Ltd. som i 2013) At det stort set er det samme antal unge, der kommer retur til ydelse i 2015 som i 2013 skyldes: a. at flere unge kommer i uddannelse b. at mange uddannelsesparate unge har andre udfordringer end ledighed. 3. Resultatkrav: minimum 50 pct. af alle jobparate unge påbegynder job i 2015, svarende til ca fuldtidspersoner unge

172 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse (mere end 3 år) Evaluation only. Evaluation only. Resultatkrav: Created with Aspose.Slides for.net 3.5 Client Profile Antallet af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Copyright Aspose Pty Ltd. skal falde med minimum 3 pct., svarende til ca. 15 personer i perioden januar december 2015.

173 Langtidsledige (mere end 80 pct. inden for det seneste år) Evaluation only. Resultatkrav: Created with Aspose.Slides for.netskal 3.5falde Client Profile Antallet af langtidsledige med minimum pct., Copyright Aspose Pty Ltd. svarende til 20 personer i perioden januar december 2015.

174 Virksomhedernes samarbejdsgrad Evaluation only. Resultatkrav: for.net 3.5 Client Profile Created with Aspose.Slides Virksomhedernes samarbejdsgrad Copyright Aspose skal Ptystige Ltd.minimum 5 pct.

175 Bilag: 7.1. Beskæftigelsesplan2015, 2. udgave.pdf Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49492/14

176 Beskæftigelsesplan udgave 26. maj 2014

177 Indledning Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan Jobcentret vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer i det kommende år. Planen sammenkæder de beskæftigelsespolitiske udfordringer med Jobcentrets mål og strategier. Beskæftigelsesplanen indgår i en fast årlig cyklus, hvor der som opfølgning på planen, bliver udarbejdet en resultatrevision for det foregående år. Resultatrevisionen er en årsberetning for den beskæftigelsesrettede indsats i kommunen og danner en del af baggrundsmaterialet for kommunens beskæftigelsesplan. Opbygningen af beskæftigelsesplanen følger en skabelon fra Beskæftigelsesregionen. Beskæftigelsesplanen er opbygget således, at Beskæftigelsesministerens overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen og det overordnede kommunale mål indledningsvist præsenteres. Herefter følger et afsnit om den lokale arbejdsmarkedssituation og beskæftigelsesudfordringer. Med udgangspunkt i ministerens og kommunens overordnede mål, den lokale arbejdsmarkedssituation, de lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer og erfaringer fra foregående års indsatser, beskrives indsatsområderne for den fremadrettede indsats. Herunder beskrives hvilke aktiviteter og tiltag, der kan og vil blive iværksat inden for de forskellige mål. 2

178 3

179 Indholdsfortegnelse Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer Arbejdsmarkedssituationen Hovedudfordringerne for Helsingør kommune... 6 Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats Flere unge skal have en uddannelse Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse Langtidsledigheden skal bekæmpes Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen

180 Kap. 1. Overordnede beskæftigelsespolitiske mål 1.1 Beskæftigelsesministerens mål og kommunens overordnede mål for 2015 Beskæftigelsesministeren har udmeldt 4 beskæftigelsesmål for Målene er en videreførelse af målene i 2014 og danner ramme og retning for Jobcentrenes beskæftigelsesindsats i Som noget nyt er det ikke obligatorisk for kommunerne at fastsætte kvantitative resultatkrav for indsatserne i Beskæftigelsesudvalget kan beslutte at opstille kvantitative resultatkrav for de 4 ministermål, som der løbende skal følges op på i Endvidere kan Beskæftigelsesudvalget vælge at opstille kvantitative resultatkrav for andre beskæftigelsesindsatser end de, der er udpeget af ministeren. I nedenstående præsenteres ministerens mål. Ministerens mål vil indgå i beskæftigelsesplanen og beskrives nærmere under den borgerrettede indsats i kapitel 3 og i den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Her vil det fremgå mere konkret, hvordan den beskæftigelsesfremmende indsats i Helsingør kommune vil understøtte opfyldelsen af ministerens mål. Ministerens fire mål er: Mål 1. Flere unge skal have en uddannelse Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse Mål 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet Mål 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats Mål 4. En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet 1.2 Overordnede mål og resultatkrav for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør Kommune er: At fastholde borgere i arbejde og uddannelse samt hjælpe borgere med at vende tilbage til arbejde og uddannelse. 5

181 Kap. 2 De beskæftigelsespolitiske udfordringer 2.1 Arbejdsmarkedssituationen Beskæftigelsesregionens ledighedsfremskrivning bygger overordnet set på Økonomiog Indenrigsministeriets ledighedsskøn fra Økonomisk Redegørelse. Ifølge Økonomi- og Indenrigsministeriet forventes ledigheden generelt at falde frem mod udgangen af I Helsingør Kommune forventes ledigheden at falde med ca. 9 pct., i perioden december 2013 til december For Helsingør Kommune forventer Beskæftigelsesregionen, at bruttoledigheden falder knap 14 procent fra ultimo 2013 til ultimo I fremskrivningen af ledigheden i Helsingør er der lagt vægt på følgende: 1. Det seneste år har Helsingør haft et større fald i ledigheden end Østdanmark. 2. Beskæftigelsen forventes at stige med knap 2 pct., hvilket er marginalt mere end i Østdanmark, hvor beskæftigelsen forventes at stige med 1,7 pct.. 3. Danmarks Statistik forventer, at befolkningen i den erhvervsaktive alder, år, i Helsingør vil fortsætte med at falde frem mod 4.kvt På denne baggrund vurderes Helsingør at få et mindre fald i andelen af borgere uden for arbejdsstyrken Hovedudfordringerne for Helsingør kommune 1 Beskrivelsen, af Helsingør Kommunes udfordringer på beskæftigelsesområdet, tager blandt andet udgangspunkt i resultaterne af beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Helsingør i 4. kvartal Resultaterne peger fremadrettet på følgende tværgående fokusområder: Selvom Helsingør har haft en positiv udvikling i ledigheden og flere gode resultater i indsatsen, er der en række områder, hvor Helsingør med fordel kan sætte fokus på at styrke indsatsen for at sikre bedre resultater. Det gælder især på følgende områder: 1. Ungeindsatsen, hvor der sker en negativ udvikling i antal jobklare og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere, og hvor gruppen af årige er hårdest ramt. 2. Indsatsen for at skaffe flere virksomhedsrettede tilbud til alle ydelsesgrupper, idet der samlet er sket et fald (16,2 pct.) i brugen af virksomhedsrettede tilbud. 3. De udsatte ledige og ledige på kanten af arbejdsmarkedet 4. Have fokus på at overføre nogle af de gode resultater fra indsatsen for de jobklare kontanthjælpsmodtagere til også at omfatte de indsatsklare kontanthjælpsmodtagere og a- dagpengemodtagere 5. At øge fokus på selvforsørgelsesgraden af de anvendte aktiveringsforløb, idet Helsingør for alle aktiveringstyper, undtagen for offentlig ansættelse med løntilskud, har lavere effekt end i klyngen for både a-dagpengemodtagere samt job- og indsatsklare kontanthjælpsmodtagere. 1 Resultater af beskæftigelsesindsatsen Jobcenter Helsingør, 4. status Beskæftigelsesregionen Hovedstaden og Sjælland. 6

182 I nedenstående følger, hvilke udfordringer der mere specifikt er inden for ovenstående 5 fokusområder. I forlængelse af konkretiseringen vil jobcentres indsats kort beskrives. Herudover beskrives den konkrete indsats under indsatserne på ministerens mål, for den borgerrettede indsats i kapitel 3 og den virksomhedsrettede indsats i kapitel 4. Ad 1. Antallet af unge under 30 år på offentlig forsørgelse i Helsingør er steget med 3,5 pct. det seneste år. Stigningen dækker over et fald i antal unge a-dagpengemodtagere på 12,9 pct. og en stigning i antal kontanthjælpsmodtagere på 13,7 pct. Begge udviklingstendenser er mere udprægede i Helsingør end i sammenlignelige jobcentre. Samlet er andelen af unge på offentlig forsørgelse dog lavere end i klyngen. Ad 2. I Helsingør har 18,7 pct. af arbejdssteder med mindst 2 ansatte haft ydelsesmodtagere i virksomhedsrettet aktivering. Der er et stort potentiale for at styrke kontakten med virksomhederne med henblik på at udvide antallet, idet der samtidig er sket et fald i antallet af virksomheder med borgere i virksomhedsrettet aktivering. Samlet set skal der derfor større fokus på at øge samarbejdsgraden med virksomhederne, så flere virksomheder, og ikke kun de der samarbejdes med i dag, kontaktes og serviceres af Jobcentret. Da virksomhedsrettet aktivering er det mest effektfulde aktiveringsredskab, skal et øget fokus på at styrke og målrette virksomhedskontakten medvirke til at flere borgere deltager i virksomhedsrettede tilbud. Ad 3, 4 og 5. Målt på flere parametre har Helsingør generelt udfordringer med at få en god effekt af indsatsen for de forskellige ydelsesgrupper. Selvforsørgelsesgraden efter endt forløb ligger generelt for lavt og noget laver end i Klyngen. Jobcentret skal derfor løbende have fokus på at justere de mest anvendte aktiveringstilbud, når disse ikke længere giver optimal effekt samt løbende udvikle nye tilbud, der matcher målgruppernes udfordringer. Jobcentret vil i 2015 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder og vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning, opfølgning på aktiveringsforløb, herunder måle virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service, sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst få adgang til de jobåbninger, der forventes at komme flere af i Kap. 3 Strategi og mål for den borgerrettede indsats For at understøtte Beskæftigelsesministerens mål for 2015 og kommunens overordnede mål, har jobcentret 3 fokusområder for borgerindsatsen i Fokusområderne er: 1. Flere unge skal have en uddannelse 7

183 2. Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet 3. Langtidsledigheden skal bekæmpes Såfremt Jobcenter Helsingør fastlægger konkrete resultatkrav vil Jobcentret tage udgangspunkt i Beskæftigelsesregionens tekniske fremskrivninger af ministerens mål, som bygger på Økonomiog Indenrigsministeriets seneste prognose og de seneste måneders faktiske udvikling i ledigheden. Herudover inddrages den politiske udmelding om at begrænse eller øge antallet af personer inden for de enkelte resultatkrav og sidst men ikke mindst jobcentrets egen vurdering af, at den konkrete beskæftigelsesindsats skal skabe resultater og bygge på tidligere gode erfaringer. 3.1 Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Forslag til målinger: Jobindsats.dk forventes at have nedenstående målinger på ungeområdet for alle kommuner. Det vil sige, at der kan laves sammenlignelige målinger med andre kommuner. 1. Måling der ser på afgangen til uddannelse og job blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere Antal berørte personer Antal afgange til uddannelse Afgangsprocent til uddannelse Supplerende måling der ser på afgangen til beskæftigelse (da målingen også omfatter unge med uddannelse) Antal berørte personer (samme som i ovenstående) Antal afgange til job Afgangsprocent til job Eksempel: Antal berørte = Afgang til uddannelse = Afgangsprocent = 12,5 pct. Afgang til job = Afgangsprocent = 7,5 pct. 2. Måling der ser på tilbagefald til forsørgelsesydelse 8

184 Der kan lokalt måles på, hvor mange af de unge, der er kommet i uddannelse, der frafalder uddannelse og kommer tilbage til forsørgelsesydelse. Den fremadrettede indsats Helsingør Kommune har tidligere og vil fortsat prioritere indsatsen over for de unge under 30 år højt. Jobcentret vil i tråd med tidligere år gøre en ekstra indsats for at flere unge påbegynder og gennemfører en uddannelse og kommer i beskæftigelse og dermed ikke går passive på overførelsesindkomst. Der er et stort potentiale i, at flere unge ledige gennemfører en uddannelse. Det vil være med til at sikre den enkelte en bedre tilknytning til arbejdsmarkedet på både kort og lang sigt. I arbejdet med at få flere unge til at påbegynde og gennemføre en uddannelse og komme i beskæftigelse vil jobcentret primært tage udgangspunkt i egen indsats og samarbejdet med andre aktører, herunder Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU) og Erhvervsskolen. Forventningerne til den fremadrettede indsats er stor, og de igangsatte initiativer i 2013, herunder udflytning til Erhvervsskolen, udvikling af fælles metoder og samling af én ungeenhed, forventes at bære frugt i 2014 og fremadrettet. De konkrete indsatsområder: Samarbejde omkring ungdomsuddannelser mellem UU, Erhvervsskolen og Jobcentret. Jobcentret vil i 2015 fortsat have stor fokus på samarbejdet med Erhvervsskolen og UU, herunder på frafald fra uddannelse. Alt for mange unge falder ud af uddannelse og ender i ledighed. Et tæt samarbejde med fælles forankring på Erhvervsskolen skal sikre, at de unge vælger den rigtige uddannelse, sikres en god opstart på uddannelsen og får en bedre og hurtigere resultatorienteret opfølgning, hvis de er i risiko for eller falder fra uddannelse. Samarbejde med Studievalg. Jobcentret ønsker at etablere et tættere samarbejde med Studievalgs vejledere om videregående uddannelser for at forankre mere viden i Jobcentret om vejledningsindsatsen, og afklare hvordan Jobcentret kan sikre de unge bedst mulig rådgivning i forbindelse med valg af uddannelse. Brobygningsforløb. Jobcentret ønsker sammen med uddannelsesinstitutionerne at etablere brobygningsforløb, hvor den unge starter på en uddannelsesinstitution i et forløb, der tager højde for individuelle behov, og hvor der introduceres til forskellige uddannelsesmuligheder. Den unge skal derefter videre fra brobygningsforløbet i en erhvervskompetencegivende uddannelse. Særlige uddannelser. Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) og erhvervsgrunduddannelse (EGU) er uddannelser for unge, der ikke har kompetencer til at tage en ordinær uddannelse. Jobcentret og UU vil styrke samarbejdet omkring de unge, der skal indstilles til STU eller EGU. STU eleverne skal afklares og opkvalificeres i videre omfang end i dag under uddannelsen, således at den unges videre forløb, efter endt STU, kan afklares, f.eks. til uddannelse, ordinært job eller fleksjob. JUP projekt. Jobcentret vil bygge videre på de erfaringer, der er kommet via Regionens projekt Job med uddannelsesperspektiv (JUP) i forhold til at etablere virksomhedspraktikker med uddannelsesperspektiv for de unge uddannelsesparate. Det unikke i projektet er, at opfølgning på prak- 9

185 tikkerne sker sammen med uddannelsesinstitutionerne, og at de unge i visse tilfælde kan få overført merit fra praktisk til uddannelse og dermed skal sidde i kortere tid på skolebænken. Mere helhedsorienteret indsats. Indsatsen over for aktivitetsparate unge, skal i 2. halvdel af 2014 og 2015 være mere helhedsorienteret og koordineret på tværs af centrene i Helsingør Kommune. Det skal sikres, at den unge ikke falder imellem 2 stole ved overgang fra et center til et andet. Indsatsen skal bygge videre på udviklingen af fælles metoder i Marselisborgprojektet. Udvidet brug af mentor. Mentorordninger skal, i tråd med kontanthjælpsreformens ordlyd, anvendes i videre omfang i ungeindsatsen med det formål at fastholde unge i uddannelse og bringe unge tilbage til det ordinære arbejdsmarked. Samarbejde med Kommunens frivilligcenter og boligforeninger Jobcentret samarbejder med kommunens Frivillighedscenter om rådgivning af de unge om blandt andet økonomi. Jobcentret har et godt samarbejde med boligforeninger, hvor der etableres individuelt tilrettelagte forløb med f.eks. virksomhedspraktik, løntilskud mv. til unge med særlige behov. 3.2 Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Forslag til målinger: Jobindsats.dk forventes at have nedenstående målinger for langvarige modtagere af offentlig forsørgelse for alle kommuner. Det vil sige, at der kan laves sammenlignelige målinger med andre kommuner. Måling der ser på borgere med mere end 3 års sammenhængende offentlig forsørgelse: Antal langtidsforsørgede Tilgang af langtidsforsørgede Afgang af langtidsforsørgede Sammenhængende defineres som en ydelsesperiode, der ikke afbrydes af en hel kalendermåned uden offentlige ydelser Den fremadrettede indsats Tilgangen af personer til gruppen af langvarige modtagere af offentlig forsørgelse kan komme fra alle ikke-jobklare ydelsesgrupper, fleksjob, ledighedsydelse og selvforsørgelse. 10

186 Helsingør Kommune vil overordnet set øge indsatsen for at få udsatte ledige og langtidssygemeldte tilbage i job og samtidig sikre jobåbninger for personer uden arbejdserfaring og personer med nedsat arbejdsevne. Herudover vil Helsingør have fokus på den forebyggende indsats og sikre, at personer, som er i risiko for at blive permanent udstødt af arbejdsmarkedet får en tidlig håndholdt indsats for at genvinde eller bevare kontakten til arbejdsmarkedet. De konkrete indsatsområder: En fremrykket indsats over for sygemeldte borgere skal sikre, at Jobcentret i endnu højere grad hjælper borgerne tilbage på selvforsørgelse. Med den kommende reform af sygedagpengeområdet vil den tidlige kontakt til virksomhederne udvides yderligere, idet der i loven indføres et såkaldt Fast Track, hvor kommunen skal følge op på borgeren senest 2 uger efter, at arbejdsgiver eller sygemeldte har anmodet om Fast-track ordning. Jobklub for fleksjobbere. Jobklubben i 2015 vil fortsat omfatte borgere på ledighedsydelse. Formålet er at sikre et yderligere fokus på, at den enkelte ledige borger bevarer motivationen for at komme i fleksjob og samtidig får øget fokus på nye jobmuligheder/- åbninger. Forebyggende indsats for at undgå langtidssygemelding Helsingør Kommune har udviklet en ny metode, hvor der tidligt i forløbet igangsættes en afklaring og struktureret træning af helbredsmæssige begrænsninger, mens der sideløbende sker en afklaring af de fremtidige muligheder for tilbagevenden til arbejdsmarkedet. Der skal i 2015 arbejdes videre med de indhentede erfaringer for at udvikle indsatsen yderligere. Tidlig indsats over for forsikrede ledige der sygemeldes. Jobcentret ønsker at videreføre en intensiv indsats overfor forsikrede ledige, som har haft en ledighedsperiode på mere end et år, og som sygemeldes. Med indsatsen har jobcenteret forventninger om, at den enkelte borger undgår at blive fastlåst i sygerollen og i stedet bevarer fokus på tilbagevendelse til arbejdsmarkedet. Delvise raskmeldinger. Delvise raskmeldinger vil også i 2015 og bliver en stadig vigtigere og anvendt indsats i Jobcentret. Den nuværende indsats har medført en stigning i brugen af delvise raskmeldinger, hvilket har resulteret i en hurtigere tilbagevenden til arbejdsmarkedet for den enkelte borger. Indsatsen har og vil fortsat være en tidlig indsat overfor den enkelte borger og dennes arbejdsplads. Yderligere fokus på stressramte. Jobcentret oplever fortsat en stigning i antallet at sygemeldinger, hvor diagnosen er arbejdsrelateret stress/depression. Jobcentret har omorganiseret og målrettet indsatsen over for denne gruppe og inddrager arbejdsgiveren på et tidligere tidspunkt i forløbet. Det medfører, at der nu tidligere kan lægges en realistisk plan for den sygemeldtes tilbagevenden til arbejdspladsen evt. med en delvis raskmelding. Jobcentret vil i 2015 fortsat udvikle indsatsområdet. Styrket fokus på fastholdelse. Jobcentret vil i 2015 have endnu større fokus på at fastholde borgere med risiko for at miste sit arbejde af fysiske eller psykiske årsager, på arbejdspladsen. Indsats for ledighedsmodtagere med mere end 18 ugers ledighed. Jobcentret vil i 2. halvdel af 2014 og i 2015 udvikle et forløb, der er målrettet de ledighedsydelsesmodtagere, der er længst fra arbejdsmarkedet. 11

187 Psykoeducation anvendes i 2014 kun over for borgere på sygedagpenge. Indsatsen skal udvides i 2015 og også målrettes ledige kontanthjælpsmodtagere med psykiske problemstillinger. 3.3 Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Forslag til målinger: Jobindsats.dk forventes at have nedenstående målinger for målet om langtidsledighed for alle kommuner. Det vil sige, at der kan laves sammenlignelige målinger med andre kommuner. Måling der ser på borgere der har været ledige mere end 80 pct. af tiden Langtidsledighedsmålingen måler på antal ledige, der har været ledige i mere end 80 pct. af tiden inden for det seneste år Helsingør Kommune vil også i 2015 have fokus på at gøre en ekstra aktiv indsats for de ledige, der har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, herunder de dagpengemodtagere, der er i slutningen af dagpengeperioden. Indsatsen omfatter alle a-dagpengemodtagere samt arbejdsmarkedsparate kontanthjælpsmodtagere, der har været ledige minimum 80 pct. af tiden inden for de seneste 52 uger. Den fremadrettede indsats De konkrete indsatsområder: Tidlig indsats for a-dagpengemodtagere. Jobcentrets konkrete indsats for at hjælpe ledige a- dagpengemodtagere er blandt andet at fokusere på den fremrykkede indsats, der betyder, at borgerne indkaldes til jobsamtaler efter 4 og 8 ugers ledighed, frem for tidligere efter 3 måneders ledighed, som er rettidig indsats ifølge loven. Mere fokus på visitationsprocessen. Der er i 2014 udviklet nye initiativer i jobbutikken, der skal sikre at borgere, der henvender sig i Jobcentret med det samme orienteres mod jobsøgning og cv skrivning. I 2014 og 2015 forventes jobbutikken at blive lavet om til et mere dynamisk sted, hvor borgerne i højere grad motiveres til og understøttes med at søge job. Netværk. Der er i 2014 etableret netværksmøder, der har til formål at dele viden og netværk til gavn for de ledige borgeres jobsøgning og karriere. Netværkene forventes nuancerede i 2015 eventuelt med mere brancheopdelte netværk. Udvidet jobklub. Etablering af en udvidet fleksibel jobklub for alle ydelsesgrupper med hurtigere fokus på at skrive cv, jobsøgning, virksomhedsrettede aktiviteter og jobåbninger. 12

188 Rette indsats til rette tid skal sikre at jobcentret allerede ved første møde med ny ledige i Jobbutikken skal planlægge en differentieret indsats i samarbejde med den ledige. Denne tidlige afklaring skal forebygge tilgangen til langtidsledighed. Særlig indsats for borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 mdr. Indsatsen over for borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 måneder, vil være en tæt og hyppig kontakt med borgerne koblet med opsøgende virksomhedsarbejde og håndholdt indsats ved matchning af borger og virksomhed. Derudover vil der være en tidlig indsats overfor borgere, der har modtaget ledighedsydelse mellem 12 og 18 måneder for at begrænse tilgangen af borgere, der har modtaget ledighedsydelse over 18 måneder. Jobrotation. Jobcentret har siden august 2013 arbejdet fokuseret med jobrotation og indsatsen fortsætter i 2014 og I 2015 vil der være fokus på at udvide indsatsen til flere fagområder. Kap. 4 Den virksomhedsrettede indsats En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Forslag til målinger: Jobindsats.dk forventes at have nedenstående målinger på det virksomhedsrettede mål for alle kommuner. Det vil sige, at der kan laves sammenlignelige målinger med andre kommuner. Virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering) (samarbejdsgraden) Den fremadrettede indsats Virksomhedsindsatsen er og vil fortsat blive højt prioriteret i kommunen. Kommunens forventning er, at den tættere kontakt mellem kommunens virksomhedskonsulenter og erhvervslivet også i 2015 vil skabe et styrket gensidigt forpligtende samarbejde med områdets virksomheder og deres interesseorganisationer. Dette samarbejde skal bidrage til, at virksomhederne og jobcentret får den viden, der er nødvendig for blandt andet at ansætte flere ledige i forskellige typer jobs, ligesom virksomhederne skal motiveres til at ansætte borgere i ordinære jobs. De konkrete indsatsområder: Jobcentret har iværksat og vil iværksætte en række tiltag for at styrke virksomhedskontakten: Virksomhedskonsulenterne vil være mere udgående, arbejde mere salgsorienteret og professionelt og arbejde systematisk med, at ledige bliver henvist til stillinger opslået på Jobnet. Virksomheder 13

189 skal kende jobcentret og have langt større tillid til, at vi henviser arbejdskraft til ledige stillinger hurtigt og effektivt. Mere synlighed og opfølgning på virksomhederne. Jobcentret vil i 2015 generelt have større fokus på mere systematisk at samarbejde med virksomheder og vil i højere grad være fysisk til stede på virksomheden for at bistå virksomheden i forhold til blanketter og råd og vejledning, opfølgning på aktiveringsforløb, og sikre at der sker en reel opkvalificering af den ledige og ikke mindst få adgang til de jobåbninger, der forventes at komme flere af i Jobcentret implementerer i 2014 og 2015 et nyt virksomhedssystem, der skal sikre bedre overblik over og ledelse af virksomhedsindsatsen, herunder hvilke virksomheder der er besøgt, hvilke behov virksomhedernes har, og hvilke medarbejdere der er i kontakt med virksomheden. On-line målinger i forhold til virksomhedernes tilfredshed med Jobcentrets service vil blive gennemført i 2014 og Målingerne skal bidrage til en bedre og mere målrettet virksomhedsindsats. Jobcentret vil i samarbejde med arbejdsmarkedets parter sikre sig et løbende overblik over de kvalifikationer, der efterspørges i virksomhederne og de kvalifikationer, de ledige har. Denne viden fås blandet andet fra arbejdsmarkedets parter i det regionale og Lokale Beskæftigelses Råd (LBR). Jobcentret vil udvikle samarbejdet med de omkringliggende jobcentre og sætte fokus på formidling af jobs på tværs af kommuner og regionsgrænser. Ved at skabe et større integreret arbejdsmarked skabes en større mulighed for at matche udbud og efterspørgsel. Med Helsingør Kommunes beliggenhed er det oplagt at fokusere på Øresundsregionen som et samlet arbejdsmarked. Kommunen vil fortsætte sit engagement i øresundssamarbejdet primært i forhold til HH-samarbejdet og arbejde for et mere integreret arbejdsmarked i Øresundsregionen. 14

190 Kap. 5 Budget for beskæftigelsesindsatsen Budget for 2015 sættes ind, når det er besluttet. 15

191 Tillæg 1 til Beskæftigelsesplanen En samlet liste over forslag til målinger I nedenstående følger en liste over forslag til målinger, der skal indgå i beskæftigelsesplanen for Udgangspunktet er, at der ikke fastsættes konkrete kvantitative resultatkrav. Derimod følges udviklingen inden for hvert område med kvartalsvis opfølgning på Beskæftigelsesudvalgets møder. Begrundelsen for de valgte målinger er, at de måler det væsentlige i indsatserne og med undtagelse af tilbagefaldsmålet på ungeindsatsen, kommer i Jobindsats.dk og dermed kan sammenlignes med andre jobcentre. Det overordnede mål for beskæftigelsesindsatsen i Helsingør er: At fastholde borgere i arbejde og hjælpe borgere med at vende tilbage til beskæftigelse. Måling som i 2014: Følge udviklingen i antal fuldtidspersoner mellem år på offentlig forsørgelse. Mål 1: Flere unge skal have en uddannelse Mål: Jobcentrene skal sikre, at unge ikke bare påbegynder, men også gennemfører en ordinær uddannelse. Måling der ser på afgangen til uddannelse og job blandt kontanthjælps- og dagpengemodtagere Antal berørte personer Antal afgange til uddannelse Afgangsprocent til uddannelse Supplerende måling der ser på afgangen til beskæftigelse (da målingen også omfatter unge med uddannelse) Antal berørte personer (samme som i ovenstående) Antal afgange til job Afgangsprocent til job Eksempel: Antal berørte =

192 Afgang til uddannelse = Afgangsprocent = 12,5 pct. Afgang til job = Afgangsprocent = 7,5 pct. Måling der ser på tilbagefald til forsørgelsesydelse Der kan lokalt måles på, hvor mange af de unge, der er kommet i uddannelse, der frafalder uddannelse og kommer tilbage til forsørgelsesydelse. Mål 2: Langvarige modtagere af offentlig forsørgelse skal have en tværfaglig og sammenhængende indsats, der har sigte på en større tilknytning til arbejdsmarkedet Mål: Jobcentret skal sikre at færre skal modtage offentlig forsørgelse og flere skal opnå tilknytning til arbejdsmarkedet. Måling der ser på borgere med mere end 3 års sammenhængende offentlig forsørgelse Antal langtidsforsørgede Tilgang af langtidsforsørgede Afgang af langtidsforsørgede Sammenhængende defineres som en ydelsesperiode, der ikke afbrydes af en hel kalendermåned uden offentlige ydelser. Mål 3: Langtidsledigheden skal bekæmpes Mål: Jobcentrene skal sikre en tidlig og forebyggende indsats. Måling der ser på borgere der har været ledige mere end 80 pct. af tiden Langtidsledighedsmålingen måler på antal ledige, der har været ledige i mere end 80 pct. af tiden inden for det seneste år Mål 4: En tættere kontakt og styrket dialog med virksomhederne Mål: Jobcentrene skal sikre et øget fokus på virksomhedssamarbejdet. Virksomhedernes samarbejde med beskæftigelsessystemet (ekskl. rekruttering) (samarbejdsgraden) 17

193 Tillæg 2 til Beskæftigelsesplanen Det lokale beskæftigelsesråds plan for særlige virksomhedsrettede initiativer Det lokale Beskæftigelsesråds virksomhedsplan vedlægges som bilag. Planen forventes færdig i 4. kvartal

194 Bilag: 9.1. forslag - Iværksætterkursus som et led i beskæftigelsesindsatsen over for unge.docx Udvalg: Beskæftigelsesudvalget Mødedato: 04. juni Kl. 17:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 49790/14

195 Forslag om Iværksætterkursus som et led i beskæftigelsesindsatsen over for unge Indledning/Baggrund Mange af de mest succesfulde iværksættere har ofte en skæv baggrund, som ikke handler om lange videregående uddannelser. De går typisk deres egne vegne og trodser systemer og regler for at gennemføre deres ideer. De vil derfor ofte fremstå som utilpassede i vore systemer og uddannelsessystemer. De er originaler med selvstændighed, vilje og potentielt mod til at blive selvstændige. Blandt de unge vi har i systemet vil der være en del med disse latente eller synlige egenskaber. Vi kan sige det på den måde at nogle af dem er potentielle iværksættere, som vil sætte selvstændighed og frihed højere hvis vi behandler dem rigtigt. Vi skal blot vække det til live. Disse personligheder mener De Konservative vil være at finde blandt de unge, som vi har i systemet via beskæftigelsesindsatsen. Beskæftigelsesindsatsens opgave er, at finde nogle af disse spirer og behandle dem rigtigt, så de får øjnene op for mulighederne ved at blive selvstændige. Vi skal med andre ord vække deres iværksætterspire til live allerede nu, hvis de vel og mærke har den. Forløbet kan også adressere nyuddannede håndværkere og arbejdsløse akademikere, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. En iværksætter kan lave rigtig mange ting. Alt fra at starte sin egen virksomhed til at udvikle et produkt eller sælge en serviceydelse. Nogle iværksættere, kan starte op som freelancere, programmører eller oversættere, men det kan også være som havegartnere og vinduespudsere. Nogle er teknologifunderede med en fantastisk ide. Nogle bliver iværksætter af nød, fordi de er røget ud af arbejdsmarkedet eller har svært ved at få job, andre gør det, fordi de synes, det er en fleksibel måde at leve på, eller simpelt hen fordi de bare ikke kan lade være. De Konservative mener derfor at beskæftigelsesindsatsen over for de unge bør indeholde et iværksætterspor. Spørgsmålet er hvordan vi gør dette til integreret del af beskæftigelsesindsatsen? 1 Det konservative Folkeparti, John Calberg, 28 april 2014 Beskæftigelsesudvalget, Helsingør Byråd

196 Koncept De Konservative foreslår at de unge, som et led i beskæftigelsesindsatsen tilbydes et iværksætterforløb, som giver dem indsigt i, hvad det vil sige at starte egen virksomhed op og blive selvstændig, som et alternativ til en mellem eller lang videregående uddannelse, der typisk fører til en stilling som funktionær. Vi ser et overordnet forløb som følger, hvor det er vigtigt at vi hele tiden kvalificere den unges parathed til næste trin så det ikke bare er et fuldt forløb der igangsættes pr automatik; Forslag til forløbets indhold Kan du blive iværksætter? o Er det en mulighed o Og hvad kræver det Grundlæggende Innovationsforståelse. o Hvordan udvikler man en ide hvis man har den? o Udvikling af konkrete ideer o Udvikling og forståelse af idegrundlag Start af virksomhed hvad kræver det? o Planer for din ide og idegrundlag Grundlæggende salg og markedsføring Iværksætter støtte o Gennem mentor ordning fra selvstændige til bæredygtige ideer o Iværksætterhuset (Væksthus Region Hovedstaden) o Engle-kapital fra private investorer til opstart af gode ideer o Evt. etablering af et Greenhouse Nord. lav husleje fælles faciliteter Lokal iværksætterkonkurrence for unge i Nordsjælland Indsatsen over for unge og nyuddannede arbejdsløse akademikere skal gøre brug af nogle af de tilbud og ressourcer som allerede udbydes overfor aktive iværksættere. 2 Det konservative Folkeparti, John Calberg, 28 april 2014 Beskæftigelsesudvalget, Helsingør Byråd