FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

Transkript

1 FÆLLES VIDEN BEDRE INTEGRATION ET TILBUD OM EFTERUDDANNELSE

2 Rammer for det tværfaglige samarbejde Program Målgrupper for tværfaglige integrationsindsatser og relevante aktører Kompetencer til at deltage i det tværfaglige samarbejde Kendskab til lovgivningsmæssige muligheder i det tværfaglige integrationsarbejde Formalisering af det tværfaglige samarbejde gode samarbejdsformer Værktøjer og metoder

3 RAMMER FOR DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

4 Begreber Tværfaglighed Når viden og metoder integreres i en sammenhængende indsats med fælles mål Flerfaglighed Når viden koordineres, men indsatser forløber parallelt og med forskellige mål Monofaglighed Når viden ikke deles, og når indsatser tilrettelægges efter egne mål

5 Rehabilitering "Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation, og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats. Hvidbog om rehabilitering, MarselisborgCentret

6 Forstå dine samarbejdspartnere Aktører har forskellige fagsprog. Lovgivning og forskellige faglige tilgange giver forskellige fagudtryk og kodesprog. Aktører kan også have forskellige fokus eller perspektiver og mål for indsatsen. Hvilke aktørers hensyn skal tilgodeses og i hvilken rækkefølge i et tværfagligt samarbejde?

7 Vilkår for det tværfaglige samarbejde Aktører har forskellige værktøjer og metoder som f.eks. er bestemt af lovgivning. Det kan være handleplaner, jobplaner o.l. Aktører har desuden forskellige IT-/journaliseringssystemer, hvor ikke alle har adgang til. Aktører er oftest fysisk og organisatorisk forankrede forskellige steder og med forskellige referencer Oftest ved ikke alle aktører, hvilke samarbejdspartnere der kan være involveret i et sagsforløb. Ressourcer og travlhed

8 MÅLGRUPPER FOR DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE OG RELEVANTE AKTØRER

9 Eksempler på målgrupper for det tværfaglige samarbejde Nyankomne flygtninge og familiesammenførte under integrationsloven, hvor indsatser skal spille sammen for at sikre en god og helhedspræget modtagelse. Udsatte familier, hvor social- og sundhedsfaglige indsatser over Serviceloven og Sundhedsloven skal spille sammen med job-/uddannelsesplaner for alle familiemedlemmer. Aktivitetsparate ledige, hvor tilknytning til arbejdsmarkedet forudsætter en samlet social-, beskæftigelses- og sundhedsfaglig indsats.

10

11 Civilsamfundet Handicap/- socialpsykiatri Ydelseskontoret Jobcentret Aktører Hvert familiemedlem Sprogskole Skoler, børnehave r mv. Børne og ungeafdelingen Praktiserende læge

12 Enighed blandt samarbejdspartnere om, hvornår der er behov for tværfaglige indsatser Aktører har forskellige interesser og ønsker om involvering i det tværfaglige samarbejde på forskellige tidspunkter Drøft løbende med jeres samarbejdspartnere, hvilke målgrupper ( typer af sager ) som begrunder et tværfagligt samarbejde både kompleksitets- og alvorsgrader og former for samarbejde

13 Gruppedrøftelse Hvilke samarbejdspartnere er relevante for integrationsindsatsen? Hvilke aktører samarbejder I med omkring integration (interne og eksterne) Hvilke aktører ville I inddrage i et tværfagligt møde?

14 KOMPETENCER TIL AT DELTAGE I DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE

15 Der afholdes møde..

16 Gruppedrøftelse Efter mødet. Hvordan kunne mødet have været håndteret bedre? Hvad tænker I er vigtigt i forhold til et tværfagligt møde? Hvilke kompetencer kræver det hos deltagerne og mødelederen?

17 Som formidler af det tværfaglige samarbejde - Faglige kompetencer: Grundlæggende kendskab til hvilke lovkrav, retningslinjer og/eller faglige traditioner, som styrer centrale samarbejdspartneres beslutninger og handlinger. - Interdisciplinære kompetencer: Formidling af det tværfaglige samarbejde gennem respekt for samarbejdspartnernes roller/ansvar samt ved at være åben og inviterende i din samarbejdsform

18 Vigtige principper - Kendskab og fordomsfrie holdninger til hinanden - Systematik og rettidighed (ordenssans og styr på sagerne ) - Overhold dine mødeaftaler - Kontinuitet i sagsbehandlingen (undgå for mange sagsbehandlerskift) - Vær tydelig i din kommunikation f.eks. hvornår du har beslutningskompetence eller hvornår du skal søge godkendelse hos leder el.lign. - Vær tydelig i forhold til, om jeres tværfaglige møder er et beslutningsrum eller er et fagligt reflekterende rum

19 Den gode formidler af det tværfaglige samarbejde - Husk kun at invitere samarbejdspartnere til møder i sager, hvor I er enige om behovet for fysisk at mødes - Brug møderne effektivt forberedelse af mødet, mødeledelse og opsamling i form af skriftligt referat el.lign. - Den gode mødeleder skaber en tværfaglig dialog, hvor alle inddrages og udviser respekt for hinandens interesser, roller og ansvar - Videresend informationer i passende omfang pas på med at overformidle

20 KENDSKAB TIL LOVGIVNINGSMÆSSIGE MULIGHEDER I DET TVÆRFAGLIGE INTEGRATIONSARBEJDE

21 Nye reformer krav om tværfaglighed og helhed. Reformer sætter fokus på tværfaglighed og koordinering: Fleks- og førtidspensionsreform, 1. januar 2013 Integrationslov, 1. juli 2013 Kontanthjælpsreform, 1. januar 2014 Elementer i ny lovgivning: Rehabiliterende metoder (hele livssituation, familieorienteret) Helhedsplaner (indsatsplan, integrationsplan) Koordinerende sagsbehandlere

22 Integrationsplan Nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal tilbydes en helheds- og familieorienteret integrationsplan. Familiens evt. børn indgår i forældrenes integrationsplan. Skal også tilbydes nyankomne uledsagede mindreårige flygtninge. Formålet med integrationsplanen er, at mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes ud fra et helhedsorienteret syn på udlændingen og dennes familie. Integrationsplanen skal indeholde følgende elementer: En udredningsdel En indsatsdel

23 Integrationsplanen - Udredningsdelen Uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forhold For voksne vil det være de oplysninger, som fremgår af integrationskontrakten. For mindreårige familiemedlemmer vil det primært være hidtidig skolegang Sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer F.eks. oplysninger om særlige behov, som kan have betydning for, hvilken bolig der skal anvises. Børns trivsel og evt. behov for støtte. Resultatet af en evt. helbredsmæssig vurdering Integrationsplanen kan tage højde for den enkelte udlænding eller dennes børns behandling og deltagelse i sundhedsmæssige aktiviteter.

24 Integrationsplanen - Indsatsdelen Beskriver de mål og indsatser, som er iværksat eller skal iværksættes i forhold til den enkelte og dennes evt. familie. Fastsatte mål og indsatser i forhold til tilegnelse af dansk og beskæftigelsesfremmende aktiviteter. Oplysninger om skole- og uddannelsesmål for børn og voksne, behov for social støtte efter serviceloven eller en behandlingsindsats efter sundhedsloven. Mål og indsatser som er iværksat i forhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab.

25 Koordineringsansvarlig forvaltning Der skal udpeges en forvaltning, der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen. Formålet er at styrke koordineringen af integrationsindsatsen - f.eks. at gøre det muligt for jobcenter, socialforvaltning, skoleforvaltning osv. at danne sig et overblik og koordinere indsatser for den enkelte og dennes evt. familie. Den koordineringsansvarlige forvaltning udpeges af den enkelte kommune. Den koordineringsansvarlige forvaltning kan løbende ændres alt efter, hvilke behov den enkelte udlændinge har på et givent tidspunkt.

26 Opfølgning på integrationsplanen Varetages af den koordineringsansvarlige forvaltning. Hyppigheden for opfølgningen fastsættes i den enkelte sag ud fra en dialog med borgeren. Opstår der væsentlige ændringer, skal der følges op på dette tidspunkt f.eks. ved væsentlige ændringer i familiens forhold, som et familiemedlem selv gør opmærksom på, eller ved henvendelse fra en anden forvaltning. Ligeledes er der behov for opfølgning ved resultat af en helbredsmæssig vurdering.

27 Integrationsplanen og integrationskontrakten: Sammenhæng Integrationsplanen supplerer kontraktens beskæftigelsesrettede fokus med: Indsatser som rummer den samlede families behov Indsatser der bidrager til de nyankomnes etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse. En koordineringsansvarlig forvaltning sikrer den fornødne koordination, så der bliver sammenhæng og overblik over indsatser for udlændingen og de involverede forvaltninger.

28 Eksempel Hvilke erfaringer har I med brug af integrationsplanen? Hvordan oplever I, at integrationsplanen kan bidrage positivt til jeres arbejde? Et konkret eksempel på en eksemplarisk integrationsplan samt et eksempel på brug af integrationsplanen.

29 Eksempel på brug af integrationsplanen: En kvinde er kommet til Danmark med sine 2 børn. I integrationsplanens udredningsdel fremgår det, at kvinden har nogle fysiske udfordringer med sin ryg, der påvirker hendes deltagelse i integrationsprogrammet. Det fremgår også, at kvindens søn er hjerneskadet. Derfor må kvindens sprogundervisning tilrettelægges, så hun kan tage imod sønnen efter skole. Ved at kommunen laver hyppige opfølgninger på integrationsplanen, er kommunen i stand til at følge udviklingen og dermed gøre det lettere for sagsbehandleren at strukturere den indsats, familien kan få tilbudt. Sagsbehandleren gør bl.a. en indsats for at hjælpe kvinden med at finde finansiering til, at datteren kan komme på efterskole, da datteren vurderes som i risikozonen for senere ikke at gennemføre en ungdomsuddannelse pga. såvel faglige som sociale udfordringer. Integrationsplanens funktion som hele familiens plan, gør det desuden muligt at sammentænke kvindens deltagelse i forhold til sprogundervisning, og kvindens opgave med at passe hendes hjerneskadede søn. (Baseret på case fra Rigsrevisionens beretning, februar 2015)

30 Den koordinerende sagsbehandlerfunktion Vidensdeling Information og viden er den tråd, som binder indsatsen fra én aktør sammen med en anden. Informationskontinuitet handler om den måde, hvorpå information deles mellem aktører, som er involveret i borgerens indsats. Sammenhængende indsats I samarbejde med relevante aktører løbende at vurdere og justere behovet for den enkelte faggruppes delindsats i forhold til den samlede rehabiliteringsindsats og personens ressourcer. Relation til borgeren Tovholderen skal styrke relationen til borgeren, så den enkelte borger så vidt muligt

31 Dele viden Forvaltningslovens indeholder generelle regler om offentlige myndigheders adgang til at videregive fortrolige oplysninger. Persondatalovens 5-14 indeholder generelle regler om behandling herunder bl.a. offentlige myndigheders videregivelse af personoplysninger. Det følger af forvaltningslovens 28, stk. 1, at oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold bl.a. omfatter oplysninger om race, religion og hudfarve, oplysninger om politiske, foreningsmæssige, seksuelle og strafbare forhold samt oplysninger om helbredsforhold, væsentlige sociale problemer og misbrug af nydelsesmidler. Opregningen i 28, stk. 1, er ikke udtømmende, men angiver alene karakteren af de forhold, der gør, at en oplysning må anses for at være om rent private forhold.

32 Dele viden Et samtykke er defineret som enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved borgeren indvilger i, at oplysninger, der vedrører den pågældende selv, gøres til genstand for behandling. Et samtykke i henhold til forvaltningslovens 28 skal efter 28, stk. 4, i almindelighed meddeles skriftligt og indeholde oplysning om, hvilken type oplysninger, der må videregives, til hvem oplysningerne må videregives og til hvilket formål. En fravigelse af skriftlighedskravet vil ikke indebære en fravigelse af de øvrige krav til samtykket. Uanset den form, hvori samtykke afgives, skal kravene i forvaltningslovens 28, stk. 4, til indholdet af samtykket således opfyldes.

33 Dele viden Retssikkerhedslov, persondatalov, og forvaltningsretslige principper kræver, at borgerne inddrages og giver samtykke til deling af viden. - Generel samtykkeerklæring: Skal beskrive, hvilke oplysninger som videregives, til hvilke aktører og med hvilket formål. En generel samtykkeerklæring kan maksimalt gives for et år ad gangen. - Specifik samtykkeerklæring: Skal beskrive et specifikt formål, konkrete informationer og aktører. Kan kun bruges ved den konkrete anledning. Bemærk, at samtykkeerklæringer ikke kan tilsidesætte andre vigtige forvaltningsretslige principper (f.eks. at I må dele den nødvendige viden og kun med aktører, der er relevante for opgaveløsningen).

34 Dele viden - Sekundær lovgivning vs. Primær lovgivning - Deling af viden mellem myndighedspersoner - Deling af viden mellem myndighedsperson og udfører Sundhedsloven SEL (børn/unge) /LAB/AKL/INL SEL (voksne)

35 Eksempel - Hvornår er samtykkeerklæring påkrævet? - Hvornår er samtykkeerklæring ikke påkrævet? - Hvornår må viden deles?

36 Case til samtykke og deling af viden: Faderen har været få år i Danmark og har psykiske problemer i form af traumer. Moderen blev familiesammenført med faderen efter et år, og hun har uddannelse inden for hotelfaget. Hun vil meget gerne arbejde, men behersker ikke det danske sprog. De har pga. sygdom og sproglige barrierer svært ved at indgå i det danske samfund. Sammen har parret to børn, men parrets manglende forældrekompetencer og deres isolation i forhold til det danske samfund afspejler sig i børnenes adfærd. F.eks. får børnene ikke madpakke med i skolen, de kommer ikke til tiden og deltager ikke i aktiviteter i deres fritid.

37 Spørgsmål til samtykke og deling af viden Integrationskonsulenten vælger at indkalde til et tværfagligt møde omkring børnenes situation og indkalder derfor bl.a. skolelederen, en socialrådgiver fra jobcentret samt en sagsbehandler fra Børn- og Ungeforvaltningen. 1. Bør der indhentes samtykke fra børnenes forældre inden mødets afholdelse? 2. Er det tilstrækkeligt med et mundtligt samtykke? På grund af børnenes udfordringer i forhold til at finde sig til rette i forhold til skole og fritidsliv vælger kommunen at tilknytte en familiekonsulent til familien. Familiekonsulenten er placeret i integrationsafdelingen, der hører under jobcentret. Familiekonsulenten vil gerne have viden om familien, inden hun skal møde dem første gang. Hun spørger derfor deres sagsbehandler i Børn- og Ungeforvaltningen, om hun ikke kan få lov til at se familiens sag? 3. Må familiekonsulenten se familiens sag i Børn- og Ungeforvaltningen uden familiens samtykke? 4. Må familiekonsulenten få indsigt i forældrenes sag i jobcentret uden forældrenes samtykke? 5. Hvilke fagpersoner må dele viden med familiekonsulenten?

38 FORMALISERING AF DET TVÆRFAGLIGE SAMARBEJDE

39 Formalisering af samarbejdsformer - Koncepter for et tværfagligt enkeltsagsmøde (kort beskrivelse af forberedelse, mødeform/ledelse, skriftlighed el.lign.) - Beskrivelse af rutiner i forbindelse med strategisk niveau og enkeltsagsniveau - Organisations- eller funktionsbeskrivelser (f.eks. af den koordinerende sagsbehandlerfunktion). - Snitfladebeskrivelser - Vidensdeling - Fast mødestruktur både på visitationspraksis/-procedure - Oversigter over samarbejdspartnere og tilbudsvifte

40 Fokus på to samarbejdsformer - Den formaliserede model - Den netværksbaserede model

41 Den formaliserede model med faste strukturer, procedurer og standarder Tydelige og ensartede visitationsprocedurer Klassisk rolle- og ansvarsfordeling Høj skriftlighedskultur med organisationsbeskrivelser, funktions-beskrivelser, snitfladebeskrivelser m.m. Arbejder manualiseret eller lov-/regelreguleret med faste rutiner og med tydelige faglige standarder

42 Den formaliserede models fordele Effektive arbejdsgange Klar rolle og ansvarsfordeling Ingen usikkerhed i rutiner Klare kvalitetsstandarder Fordel for uerfarne og nye aktører

43 Den formaliserede models ulemper Målrettede stereotypiske målgrupper Stereotype problemkategoriseringer og hændelsesforløb ( Maskinagtig i et foranderligt miljø) Den kompetente og erfarne aktør er bundet

44 Den netværksbaserede og kompetencefokuserede organisation Generel rammesætning af strategier og muligheder Dynamiske netværk, fælles kompetencer, værdier og målsætninger Klassisk rolle- og ansvarsfordeling mellem aktører Ofte personbundne relationer Fokus på overblik og fælles værdier Fokus på kompetencer Ingen tydelige strukturer og rutiner Arbejder flerfagligt

45 Fordele ved en netværksbaseret og kompetencefokuseret organisation Kan agere fleksibelt i aktørkonstellationer og med indsatstyper Meget lidt maskinagtig Udviklingsorienteret ofte med borgeren i centrum Plads til personligt engagement og kompetenceudfoldelse

46 Ulemper ved en netværksbaseret og kompetencefokuseret organisation Personafhængig Forudsætter den gode vilje og kompetent indsats hos alle aktører Kan skabe konflikter i uenighedssager Utydelige krav til rutiner og kvalitetsstandarder

47 Hvor er formaliserede samarbejdsformer en fordel eller en ulempe? I forhold til grupper af flygtninge og familiesammenførte? I forhold til samarbejdspartnere? I forhold til dig som enten uerfaren eller erfaren medarbejder?

48 VÆRKTØJER OG METODER

49 Værktøjer og metoder Mødeværktøjer (koncept for det gode møde - processuelle netværksmøder) Værktøjer til øget gensidigt kendskab og samarbejde Værktøjer til vidensdeling og dokumentation af resultater

50 Ris og ros Fik DU noget med hjem? Er der noget, der kunne have været mere af? Var der noget, der gav særlig mening for DIG?

51

52

53

54

55

56