Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?"

Transkript

1 Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? København 12. september, 2018

2 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen og konsekvenserne gennem resten af livet. 3. Generelle udfordringer i dag.

3 Hovedpointer:

4 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet.

5 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her.

6 Hovedpointer: 1. En indsats er mere effektiv tidligere i livet. 2. Derfor ligger en mulig nøgle til social mobilitet her. 3. Der er markante forskelle mellem børns færdigheder på tværs af deres baggrund. Forskellene opstår tidligt i livet, og består resten af livet. Tilbud og muligheder kan ende med at gavne de stærkeste mest.

7 Hvorfor tidlige indsatser?

8 Kilde: Heckman, 2006 Hvorfor tidlige indsatser?

9 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet

10 Hvorfor tidlige indsatser? Færdigheder avler færdigheder Læring avler læring Udbyttet af indsatser afhænger af udgangspunktet Udfordring: Ved lige formelle muligheder får de, der har meget, endnu mere

11 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle

12 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder

13 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder

14 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden

15 Hvorfor tidlige indsatser? Evner, færdigheder, kompetencer mfl. er multidimensionelle Hard skills: Intelligens og kognitive færdigheder Soft skills: Socio-emotionelle (ikke-kognitive) færdigheder De forskellige evner / færdigheder / kompetencer påvirker hinanden Der er kritiske vinduer i løbet af barndommen, hvor de forskellige facetter er særlig formbare = Mulighederne for at udnytte sneboldseffekt er langt større tidligt

16 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte.

17 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed.

18 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet.

19 Hvorfor tidlige indsatser? Hard og soft skills er også komplekse og sammensatte. Soft skill, eller socio-emotionelle færdigheder, består af mange ting. Fx: Hvor ekstrovert man er. Hvor åben man er over for nye udfordringer Vedholdenhed, arbejdsomhed, samvittighedsfuldhed. Specielt det sidste punkt optræder som særligt vigtigt, når vi ser på mulighederne i livet. Det handler om at lære at fordybe sig, og at lære at lære

20 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser.

21 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser

22 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser

23 Hvorfor tidlige indsatser? Forskningsresultater der underbygger den teoretiske ramme: Langt størstedelen af evidens kommer fra målrettede indsatser. Langt mindre når det kommer til universelle indsatser Gennemsnitligt kun små effekter af universelle indsatser Børn med den svageste baggrund klarer sig bedre Børn med den stærkeste baggrund klarer sig ligeså godt

24 MEN: Hvorfor tidlige indsatser?

25 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse.

26 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten.

27 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får

28 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan resultatet af Heckman-kurven være mere ulighed.

29 Hvorfor tidlige indsatser? MEN: Heckman-kurven er en teoretisk forudsigelse. Der er intet, der sikrer, at dette sker i realiteten. Det handler ikke om dagtilbud i sig selv, eller om penge Det handler om kvaliteten af den understøttelse børn får I fraværet af kvalitet og vedvarende tiltag specielt til de svageste kan resultatet af Heckman-kurven være mere ulighed. Det er oftest de mest ressourcestærke, der er bedst til at udnytte mulighederne.

30 Hvorfor tidlige indsatser? Børn fra ressourcesvage hjem har mindre sandsynlighed for at gå i et dagtilbud end børn fra ressourcestærke hjem selvom de har mere gavn af det.

31 Markante forskelle i forældres adfærd: På tværs af forældres lønindkomst: Andel af mødre der ryger under graviditeten

32 Markante forskelle i forældres adfærd i løbet af barndommen: Forældres tid brugt på at læse for og samværd med deres børn, delt op på forældres uddannelse, børn mellem 1 og 5 år

33 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår.

34 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning.

35 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret.

36 Hvorfor tidlige indsatser? I sidste ende er det i hjemmet forskellene opstår. Alle forældre vil deres børn det bedste. Kun nogle forældre har ressourcerne til at give deres børn de bedste muligheder; roden til ulighed. Alle ville gøre det, hvis de kunne; mulig løsning. Ingen forældre vil have deres adfærd med deres børn dikteret. Forældres adfærd og deres tro på muligheden for at forbedre deres børns færdigheder hænger uløseligt sammen

37 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen.

38 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder:

39 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om faglig læring.

40 Hvorfor tidlige indsatser? Børn har brug for at blive udfordret. Og de har brug for at lære. Læring er ikke at stjæle barndommen. Soft skills / Ikke-kognitive færdigheder: Hard skills / kognitive færdigheder: Det handler også om faglig læring. Det handler om kvalitet

41 Ulighed i evner gennem barndommen

42 Ulighed i evner gennem barndommen Vurderet evne til selvregulering og samarbejde, 3-5 år Selvregulering og samarbejde efter mors uddannelse Selvregulering og samarbejde (gns.) ,0 3,5 4,0 4,5 5,0 5,5 Alder (halve år) Ingen Videregående Erhvervsfag. Kilde: Børns tidlige udvikling og læring (2016)

43 Ulighed i evner gennem barndommen Dansk testresulater i nationale tests fra klasse, opdelt på mors uddannelsesniveau Kilde: Beuchert & Nandrup, 2016

44 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

45 Ulighed i evner gennem barndommen Andel med en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

46 Ulighed i evner gennem barndommen Andel uden en dom for kriminalitet (ikke færdsel) som 25 årig. Kilde: Egne beregninger på baggrund at data fra Danmarks Statistik.

47 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år Vurderede Test resultater, Ingen dom færdigheder læsning for kriminalitet

48 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

49 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst færdigheder læsning for kri- fuldført minalitet uddannelse

50 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet minalitet uddannelse hospital

51 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

52 Ulighed i evner gennem barndommen 3-5 år 8-14 år 25 år 30 år 40 år år 54 år 60 år Vurderede Test resultater, Ingen dom Års Indkomst Ikke I I live færdigheder læsning for kri- fuldført kontaktet arbejds minalitet uddannelse hospital styrken

53 Udfordringer i dag

54 Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set

55 Udfordringer i dag En nødvendig erkendelse: Status quo er det billede vi lige har set Men hvorfor? Vi har jo fri og lige adgang til uddannelse.

56 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 3-5 år 8-14 år Vurderede Test resultater, færdigheder læsning

57 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Vurderede Test resultater, vægt færdigheder læsning

58 Ulighed i evner gennem barndommen Penge er ikke den begrænsede barriere: Børn har ikke lige muligeder for at udvikle sig - og disse forskelle starter tidligt. 0 år 0 år 3-5 år 8-14 år Fødsels- Ikke indlagt Vurderede Test resultater, vægt på neon. færdigheder læsning afdeling

59 Udfordringer ikke lige fordelt:

60 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 10 årig (rød=høj).

61 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 24 årig (rød=høj)

62 Udfordringer ikke lige fordelt: Antal års uddannelse som voksen, efter bopæl som 36 årig (rød=høj)

63 10 årig 36 årig

64 Andel der fuldfører mindst 15års uddannelse, opdelt på fars uddannelse

65 Andel der fuldfører mindst 15års uddannelse, opdelt på fars uddannelse Formelle muligheder er ikke lig reelle muligheder

66 Hvad mangler?

67 Hvad mangler? Læring

68 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får.

69 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre?

70 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker?

71 Hvad mangler? Læring Sammenhæng med familien i den understøttelse børn får. De forskelle der eksisterer i Danmark må give anledning til selvkritik Det handler ikke om at give nogen skylden - det handler om at finde ud af: hvordan kan vi gøre det bedre? Hvad skal vi gøre, når lige formelle muligheder ikke rækker? Vi har brug for mere viden på området.

72 Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet.

73 Ulighed og de forskelle vi ser tidligt har store konsekvenser gennem hele livet. Lige muligheder opnås først, når der er lige muligheder for udvikling i barndommen.

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt?

Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Hvilken betydning har det for børns udvikling og livschancer, at vi sætter ind tidligt? Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Tidlig indsats hvad virker? Aarhus 20. juni, 2019 1. Hvorfor er

Læs mere

Tidlig indsats i et livsperspektiv

Tidlig indsats i et livsperspektiv Tidlig indsats i et livsperspektiv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL - social & sundhed Aalborg 10. maj, 2019 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Hvilke konsekvenser medfører

Læs mere

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed KL's Børn og unge topmøde Aalborg 3. februar, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og hvad kan der gøres

Læs mere

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde

Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Tidlig indsats er vigtigere end nogensinde Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed Kick O Roskilde 4. august, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige? 2. Ulighed i evner i løbet af barndommen

Læs mere

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv

Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Dagtilbuds betydning i forhold til at mindske negativ social arv Rasmus Landersø Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Billund 30. september, 2016 1. Hvorfor tidlige investeringer? 2. Hvad kan I

Læs mere

Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv

Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv Tidlig understøttelse er helt afgørende for børns fremtidige liv Rasmus Landersø Rockwool Fondens Forskningsenhed den 23. november, 2017 1. Hvorfor er tidlige indsatser vigtige, og ulighed i evner i løbet

Læs mere

FOA vil gerne hjælpe dig

FOA vil gerne hjælpe dig PÆDAGOGISK FOA vil gerne hjælpe dig Til ny- og genvalgte medlemmer af kommunens børn- og ungeudvalg 2 FOA FOA VIL GERNE HJÆLPE DIG FOA vil gerne hjælpe dig FOA kan hjælpe dig med at realisere dine ønsker

Læs mere

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj

Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud gavner børns fremtid men kvaliteten skal være høj Universelle dagtilbud kan løfte børn af ressourcesvage forældre og dermed reducere den socioøkonomiske ulighed i samfundet. Men hvordan

Læs mere

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse

Hæmsko: 10 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse Hæmsko: 1 sociale faktorer der øger risikoen for at stå uden uddannelse AE har undersøgt en lang række sociale og faglige faktorer for at finde frem til barrierer for at få en ungdomsuddannelse. Resultaterne

Læs mere

Skolen påvirker hele familien

Skolen påvirker hele familien JANUAR 2019 NYT FRA RFF Skolen påvirker hele familien N år et barns skolestart udskydes, har det konsekvenser - ikke kun for barnet selv, men også for forældrene og for barnets ældre søskende. Det viser

Læs mere

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer

Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Den sociale arv afspejler sig tydeligt i børns karakterer Der er stor forskel på, hvordan børn klarer sig i folkeskolen alt afhængigt af, hvilket hjem de kommer fra. Deler man børnene op i socialklasser,

Læs mere

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen

Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Uddannelse af indsatte i Kriminalforsorgen Konference, Nyborg Strand, 21. juni, 2010 Marginaliserede unge og voksne Leif Emil Hansen, RUC Hvad er marginalisering? marginalisering er begreb for en bevægelsesretning

Læs mere

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater

Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater Analyse af de 3-åriges sprogvurderingsresultater i Horsens Kommune 1. Indledning Børne- og Uddannelsesudvalget i Horsens Kommune har et politisk mål om, at øge alle børns læring, trivsel og personlig mestring.

Læs mere

Udnyt ressourcerne bedre

Udnyt ressourcerne bedre TrygFonden s Centre for Child Research NYBORG STRAND AUGUST 2014 Udnyt ressourcerne bedre Effekter og økonomiske gevinster ved forebyggelse og tidlig indsats MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter

Læs mere

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater

Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Sprogstart Bibliotekernes sprogindsats for børnehavebørn Notat med effektresultater Dorthe Bleses & Benedicte Donslund Vind Juni 2019 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Introduktion... 3 2. Metode og design... 4 2.1

Læs mere

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK

ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK 9. januar 2002 Af Martin Windelin - Direkte telefon: 33 55 77 20 Resumé: ERFARINGER MED FRIT SYGEHUSVALG I DANMARK Selvom der fra og med 1993 har været frit valg mellem offentlige sygehuse, viser opgørelser

Læs mere

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN?

HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? Børne- og Undervisningsudvalget 2016-17 BUU Alm.del Bilag 46 Offentligt HVORDAN MINDSKER VI LÆRINGSULIGHEDEN? PISA-HØRING OM SOCIAL ULIGHED Agi Csonka Formand for Rådet for Børns Læring Direktør, SFI Fra

Læs mere

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte

Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Piger bryder den sociale arv drengene gør det modsatte Pigerne er generelt bedre end drengene til at bryde den sociale arv. Og mens pigerne er blevet bedre til at bryde den sociale arv i løbet af de seneste

Læs mere

Analyse 15. juli 2014

Analyse 15. juli 2014 15. juli 14 Kvinder er mere veluddannede end deres partner, men tjener mindre Af Kristian Thor Jakobsen og Katrine Marie Tofthøj Gennem de senere årtier er der sket et markant løft i kvinders sniveau i

Læs mere

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud

Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Teenagere fra familier med tætte bånd og faste regler skejer mindst ud Gå-hjem-møde om familie og opdragelse 24. juni 2014 Karen Margrethe Dahl, forsker i børn, unge og familier ved SFI En undersøgelse

Læs mere

PUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse

PUB SPROG. Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse PUB SPROG Gratis Sprogvurdering og forbedret sprogindsats til børn fra 0 år til 0. klasse jo tidligere investering - jo bedre afkast jo bedre livschancer KOMMUNIKATION GRAMMATIK ORDFORRÅD LYTTE OG TALE

Læs mere

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud.

Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Lær mig noget. Hver dag. Læring for de 0 2 årige i dagtilbud. Der er hul igennem til de små Børn i 0-2-års alderen er parate til læring: De er faktisk født klar. Og det skal imødekommes. Vi skal selvfølgelig

Læs mere

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE

VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 2006 MEN DE BESÆTTES AF UNGE 8. oktober 27 af Kristine Juul Pedersen VÆKST I UFAGLÆRTE JOB I 26 MEN DE BESÆTTES AF UNGE Resumé: UNDER UDDANNELSE Umiddelbart ser det ud som om, den gunstige udvikling har gavnet bredt på arbejdsmarkedet,

Læs mere

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv

Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv TrygFondens Børneforskningscenter 21. maj 215 Skolegangens betydning for at bryde den negative sociale arv MICHAEL ROSHOLM TrygFondens Børneforskningscenter Relativ risiko Den tidlige forskel i DK 8 Relative

Læs mere

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017

Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Hvordan mindsker vi betydningen af social baggrund? V/ Agi Csonka VIVE September 2017 Fra social ulighed til læringsulighed Storm Læringsulighed: Når den sociale ulighed slår over i ulige muligheder for

Læs mere

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010

Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Nordisk Motivationskonference 3.-4. juni 2010 Session Motivation, alder og læring Chair: Leif Emil Hansen, Roskilde Universitet, DK Hvad har motivation og læring med alder at gøre? Unge deltager ganske

Læs mere

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA

På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i USA JUNI 216 NYT FRA RFF På væsentlige områder brydes social arv ikke mere i Danmark end i D en dag børn er blevet voksne, vil de i vid udstrækning ende med at tjene nogenlunde det samme som deres forældre

Læs mere

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis?

Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november Hvad virker i praksis? Den tidlige indsats men hvordan? Børne-og kulturchefforeningens årsmøde den 18. november 2016 Hvad virker i praksis? Kirsten Elisa Petersen, lektor, ph.d. DPU Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse

Læs mere

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund

50 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Nyt fra April 5 5 pct. flere ikke-vestlige efterkommere dømmes for kriminalitet sammenlignet med personer med dansk baggrund Efterkommere af ikke-vestlige indvandrere er mere kriminelle end danskere. Når

Læs mere

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden

Den sociale arv er ligeså stærk som for 20 år siden Den sociale arv er ligeså stærk som for år siden Forældrenes uddannelsesniveau er helt afgørende for, om børnene får en uddannelse. Jo højere forældrenes uddannelse er, desto større er sandsynligheden

Læs mere

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder

Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Betydningen af sundhedsplejens indsatser rettet mod udsatte børn og familier i såkaldte ghettoområder Kirsten Elisa Petersen Projektleder, lektor, ph.d. Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Aarhus

Læs mere

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2

Hvad er den socioøkonomiske reference? Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Indhold Hvad er den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan læses den socioøkonomiske reference?... 2 Hvordan kan man bruge den socioøkonomiske reference?... 3 Statistisk usikkerhed... 5 Bag om den socioøkonomiske

Læs mere

Profilmodel Ungdomsuddannelser

Profilmodel Ungdomsuddannelser Profilmodel 2015 - Ungdomsuddannelser En fremskrivning af hvor stor en andel af en 9. klasse årgang, der forventes at få mindst en ungdomsuddannelse Profilmodel 2015 er en fremskrivning af, hvordan en

Læs mere

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet

Social arv. Temadag for Gymnasier om Uddannelse. Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Social arv Temadag for Gymnasier om Uddannelse 22. september 2009 Jacob Nielsen Arendt Lektor, Sundhedsøkonomi Syddansk Universitet Emne: Social arv Social arv negativ social arv social mobilitet mønsterbrydere

Læs mere

Udvikling i social arv

Udvikling i social arv Januar 19 Projekt for 3F. Ulighed og fattigdom Udvikling i social arv Resume Selv om Danmark internationalt er kendt for en høj social mobilitet, er der stadig en stærk sammenhæng mellem, hvilken socialklasse

Læs mere

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet.

SMÅBØRNSALLIANCEN. Nedenfor opsummerer vi de fire delkonklusioner i overbliksnotatet. SMÅBØRNSALLIANCEN De små børns læring og livsduelighed i Danmark Formålet med dette overbliksnotat er at sikre et fælles vidensgrundlag for drøftelserne i Småbørnsalliancen. Notatet giver således en introduktion

Læs mere

Fædres brug af orlov

Fædres brug af orlov Fædres brug af orlov Forord I Danmark er der fleksible regler for, hvordan far og mor kan fordele forældreorloven imellem sig. Regeringen ønsker ikke ny eller ændret lovgivning på området det skal fortsat

Læs mere

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan

Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan 1 Velkommen til dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan #bhvchat #bhvdiadag Notesbøger til egne refleksioner Dialogdag om en styrket pædagogisk læreplan Side 2 Processen og jeres rolle Januar 2016:

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse

Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse Ungdomsuddannelse i Danmark Sociale og faglige faktorer har stor betydning for at få en uddannelse AE fremlægger i denne analyse resultaterne af en stor kortlægning af unges chancer for at få en ungdomsuddannelse.

Læs mere

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret

Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret Elever, der skifter skole i løbet af skoleåret 2016/2017 Af Nadja Hedegaard Andersen, NCA@kl.dk Side 1 af 13 Formålet med dette analysenotat er at belyse skoleskift mellem de frie grundskoler og folkeskolerne

Læs mere

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI

ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER. Mette Lausten, SFI ANBRAGTE 15-ÅRIGES HVERDAGSLIV OG UDFORDRINGER Mette Lausten, SFI DISPOSITION Statistik Forløbsundersøgelsen af anbragte børn født i 1995 (AFU) Resultater fra rapporten 2 Andel 0-17-årige i forebyggelse

Læs mere

En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld

En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld Gør tanke til handling VIA University College En tidlig sproglig indsats er betydningsfuld Torkil Østerbye, VIA University College Dagens menu Helikopterperspektiv på udvalgt forskning www.clipartfest.com

Læs mere

Teenagefødsler går i arv

Teenagefødsler går i arv Teenagefødsler går i arv En unge kvinde har stor sandsynlighed for at blive teenagemor, hvis hendes egen mor også var det. Sandsynligheden for at blive teenagemor er markant højere for den unge, hvis forældre

Læs mere

En minister og en forsker kom forbi.

En minister og en forsker kom forbi. En minister og en forsker kom forbi. Budskaber til professionen 150 dagtilbudschefer, ledere, konsulenter og pædagoger deltog d. 17.9. i KL s landsdækkende dagtilbudskonference i Odense. Her dukkede bl.a.

Læs mere

Modersmålsbaseret undervisning-

Modersmålsbaseret undervisning- Modersmålsbaseret undervisning- Gruppebaseret indsats på 4. klassetrin Bilag a: Analysemodel og effekter Data Serietitel og nummer Bilag til faglig rapport 2017 Titel Modersmålsbaseret undervisning Undertitel

Læs mere

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går

Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går 1 Flere får en uddannelse men der er forskel på, hvor hurtigt det går Andelen af 25-54 årige der højst har gennemført en grundskoleuddannelse er faldet markant siden 2008. På landsplan er andelen af 25-54

Læs mere

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner

Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Dansk/vestlig Efterkommer Indvandrer Markant fremgang blandt de unge i boligområder med boligsociale helhedsplaner 1. Indledning

Læs mere

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor

Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Samfundsmæssige investeringer i den almene sektor Andel af 9. kl. med ikke-vestlig baggrund 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 G-område Almen HP Almen ej HP Ikke Almen Andelen af 9.klasses elever med 4 i dansk

Læs mere

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF

Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt. Jill Mehlbye AKF Lige muligheder for alle børn? Socialt udsatte børn indsats og effekt Jill Mehlbye AKF Hvorfor er styrkelsen af indsatsen nødvendig? Lige muligheder for alle børn Den sociale arv slår stadig stærkt igennem

Læs mere

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre

FORÆLDERSKEMA. Indberetning > Spørgeskema til forældre Indberetning > Spørgeskema til forældre 1 TEMPERATURMÅLINGEN Kommunen vil gerne udvikle kvaliteten i dit barns dagtilbud. Det vil derfor være en stor hjælp, hvis du vil udfylde dette elektroniske spørgeskema.

Læs mere

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer

Kriminalitet smitter. Tre mulige mekanismer april 18 Nyt fra rff marginaliserede grupper og risikoadfærd issn 446-386 Kriminalitet smitter U ndgå én kriminel handling og få, uden yderligere omkostninger, betydeligt flere undgåede kriminelle handlinger

Læs mere

Det psykodynamiske læringsperspektiv

Det psykodynamiske læringsperspektiv Det psykodynamiske læringsperspektiv Dagens program 09.00-09.45 Det psykodynamiske perspektiv (SL) 09.45-10.00 kaffe/the 10.00-10.45 Reflektion og virksomhedsteori, vores læsning, mindreøvelse(cw) 10.45-12.00

Læs mere

Social arv Udfordringer og mekanismer

Social arv Udfordringer og mekanismer Udfordringer og mekanismer Mads Meier Jæger Københavns Universitet SFI Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Hvorfor interessere sig for social arv? Retfærdighed: Alle bør, uanset social baggrund,

Læs mere

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel

Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel Inaktive unge og uddannelse Nyt kapitel De fleste unge er enten i uddannelse eller beskæftigelse. Men der er også et stort antal unge, som ikke er. Næsten 1 pct. i alderen 16-29 år har hverken været i

Læs mere

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk

Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling. og deres færdigheder senere i livet. Anders Holm. aholm@dpu.dk Sammenhængen mellem børns tidlige (sprog)udvikling og deres færdigheder senere i livet Anders Holm aholm@dpu.dk Intelligens består af to komponenter gode gener og gunstige miljøpåvirkninger begge dele

Læs mere

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB

BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB BETYDNINGEN AF ADHD FOR DANSKE BØRN OG UNGES LIVSFORLØB CHRISTINA MOHR JENSEN, PSYKOLOG, PH.D. AALBORG UNIVERSITETS HOSPITAL & AALBORG UNIVERSITET HVORFOR SÆRLIGT SÅRBARE? ADHD symptomer kan nu og her

Læs mere

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling

Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Long-Run Benefits from Universal High Quality Preschooling Mette Gørtz, Københavns Universitet 9. februar 2016 med Robert Bauchmüller og Astrid Würtz Rasmussen Early Childhood Research Quarterly 29 (2014)

Læs mere

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen

Analyse. Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder. 3. maj Af Rasmus Bisgaard Larsen Analyse 3. maj 2017 Nye adgangskrav til gymnasiale uddannelser kan især ramme unge fra socialt udsatte boligområder Af Rasmus Bisgaard Larsen Den nye gymnasiereform indebærer, at adgangskravene til gymnasiale

Læs mere

Sociale Forhold og Beskæftigelse

Sociale Forhold og Beskæftigelse - 1 - Børn og Unge Sociale Forhold og Beskæftigelse 2. Mål for effekt og ydelser Inklusion har været et vigtigt og gennemgående tema både i den nationale politiske debat og i byrådet over de seneste år.

Læs mere

Udvikling af læringsplan eller læseplan

Udvikling af læringsplan eller læseplan Udvikling af læringsplan eller læseplan Indledning Hvis man interesserer sig for opbyggende eller forebyggende arbejde, er skolen et oplagt sted at sætte ind. Her er næsten alle børn og unge samlet i et

Læs mere

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark

Tema 2. Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Tema 1 Det danske klassesamfund i dag Tema 2 Den sociale arv er stadig stærk i Danmark Før i tiden var det selvskrevet, at når far var landmand, så skulle sønnike overtage gården en dag. Mange danske børn

Læs mere

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle

VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle 11. marts 2019 VUC sikrer lige adgang til kvalitetsuddannelse for alle VUC spiller en helt central rolle i det danske uddannelseslandskab ved at udgøre et parallelt uddannelsessystem, der sikrer uddannelse

Læs mere

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019

EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 EVALUERING AF LÆRINGSLOKOMOTIVET OPLÆG 6. FEBRUAR 2019 DAGSORDEN Epinions evaluering kort fortalt Sidste års hovedkonklusioner Hovedkonklusioner for i år på faglige og non-kognitive målinger Udfoldede

Læs mere

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt?

Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? BAGGRUNDSNOTAT Har forberedende tilbud andre afledte effekter for de udsatte unge på længere sigt? I dette notat beskrives datagrundlaget og metoden, der anvendes til at analysere, hvorvidt der er sammenhænge

Læs mere

Uddannelse går i arv fra forældre til børn

Uddannelse går i arv fra forældre til børn Uddannelse går i arv fra forældre til børn Der er en meget stærk sammenhæng mellem forældrenes uddannelse og den uddannelse, deres børn får. Jo højere et uddannelsesniveau ens forældre har, jo mindre er

Læs mere

KVALITET I DAGINSTITUTIONER

KVALITET I DAGINSTITUTIONER KVALITET I DAGINSTITUTIONER Hvorfor er diskussionen om læring og kvalitet i daginstitutioner blevet aktuel? At diskussionen om pædagogisk kvalitet er blevet aktuel hænger sammen med den samfundsmæssige

Læs mere

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012

Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 2012 Analyse af unge og ungeindsatsen Oplæg ved strategiseminar for jobcenterchefer 12. marts 212 Oplæg v/ analysechef Mads Kromann Fog Hvad er mploy blevet bedt om? At opgøre fordelingen af de unge i kommunen

Læs mere

Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed

Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Tidlige indikatorer for sociale foranstaltninger Oplæg 10. januar 2019 til Temadag om Ny viden fra Databasen Børns Sundhed Mette Lunde Christensen, Specialkonsulent, Ph.d. i økonomi Introduktion: BSM s

Læs mere

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test

Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Elever med ikke-vestlig herkomst halter bagefter i de nationale test Af Center for Data og Analyse Følgende notat belyser forskellen i faglige præstationer mellem elever med dansk herkomst og elever med

Læs mere

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv

Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Sociale problemer i opvæksten og i det tidlige voksenliv Hvert år anvendes omkring 15 mia. kr. på anbringelser og forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge. Nogle af indsatserne skal forebygge,

Læs mere

Fremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring

Fremskudt Indsats. Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Fremskudt Indsats Familie og Forebyggelse samt Tværgående Enhed for Læring Baggrund: Baggrunden for den fremskudte indsats er i høj grad at finde i Horsens Kommunes politiske udspil vedr. børn og unge

Læs mere

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl

Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival Britta Carl Den styrkede pædagogiske læreplan og digital dannelse i dagtilbud Læringsfestival 13.3. 2019 Britta Carl Hvad skal vi tale om? 1. Hvad er det nye i den styrkede pædagogiske læreplan? Introduktion til den

Læs mere

Indkomstforskelle og vækst

Indkomstforskelle og vækst Indkomstforskelle og vækst OECD har analyseret sammenhængen mellem indkomstforskelle og vækst og fundet, at ind-komstforskelle i nogle tilfælde kan være skadelige for den økonomiske vækst. I den danske

Læs mere

Videregående uddannelser til fremtiden

Videregående uddannelser til fremtiden Videregående uddannelser til fremtiden Nye målsætninger for de videregående uddannelser Danmarks unge skal have en uddannelse, der udfordrer og danner dem, så de er parate til mødet med fremtiden. Det

Læs mere

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel

Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Stor omfordeling via offentlig service Nyt kapitel Traditionelle fordelingsanalyser ser bort fra de forbrugsmuligheder, som den offentlige sektor stiller til rådighed, og som udgør en stor del af danske

Læs mere

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet

Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Den Sociale Kapitalfond Analyse Chancen for at bryde den negative sociale arv er ikke ens i hele landet Juni 2018 Kontakt: Analysechef Kristian Thor Jakobsen Tlf.: 3022 6792 Den Sociale Kapitalfond Management

Læs mere

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014

NYBORG KOMMUNE BRUGERUNDERSØGELSE PÅ SKOLEOMRÅDET 2014 NYBORG KOMMUNE SKOLEOMRÅDET 2014 BRUGERUNDERSØGELSE PÅ INDHOLD 1. Indledning.. 3 2. Svarprocent 4 3. Del 1 I. Valg af skole... 5 II. Information... 19 III.Tilfredshed med folkeskolen..... 24 IV. Konklusion del 1........ 32 4. Del 2 I.

Læs mere

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // --

BYER I BEVÆGELSE. Haderslev tæt på. -- // Analyse af byer i udvikling // -- BYER I BEVÆGELSE Haderslev tæt på -- // Analyse af byer i udvikling // -- INTRO 2 BYANALYSER: Haderslev - tæt på Indhold Haderslev - tæt på er et projekt, hvor Region Syddanmark og Haderslev Kommune sætter

Læs mere

Analyse 18. december 2014

Analyse 18. december 2014 18. december 214 Unge efterkommere med ikke-vestlig baggrund halter stadig efter danskere i uddannelsessystemet Af Kristian Thor Jakobsen og Christoffer Jessen Weissert Unge med ikke-vestlig baggrund klarer

Læs mere

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING

HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING HVAD VIRKER I FORHOLD TIL UDSATTE BØRNS OG UNGES SKOLEGANG? METTE DEDING DAGTILBUD OG SKOLENS MÅL ER AT MINDSKE BETYDNINGEN AF DEN SOCIALE BAGGRUND - MEN DET GÅR IKKE UMIDDELBART SÅ GODT Ca. 15% forlader

Læs mere

Analyse segregering i de fire største danske byområder

Analyse segregering i de fire største danske byområder 17-3-2014 Analyse segregering i de fire største danske byområder 1 Indledning Segregering betegner en overrepræsentation eller koncentration af forskellige persongrupper i bestemte områder eksempelvis

Læs mere

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune

Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune #RMsundhedsprofil @DKfact Hvordan har du det? 2017 Skanderborg Kommune Jes Bak Sørensen, forsker, ph.d. Program Kort om undersøgelsen Tendenser i Region Midtjylland Overblik over sundheden i Skanderborg

Læs mere

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten

Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Indsatsen i dagtilbud og skole over for børn med vanskeligheder i skolestarten Udarbejdet for Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling Programleder docent Jill Mehlbye KORA Formål og PROBLEMSTILLING

Læs mere

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi

Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi Anbefalinger til ny forebyggelsesstrategi 12. juni 2018 Børne- og Uddannelsesudvalget 12. juni 2018 Beskæftigelses- og Integrationsudvalget 13. Juni 2018 Velfærds- og Sundhedsudvalget Fra 2014 til i dag

Læs mere

SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING

SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING SKÆRMBRUG OG BØRNS TIDLIGE UDVIKLING FORÆLDRES SKÆRMBRUG KAN FORSINKE BARNETS UDVIKLING Forældres brug af skærm kan stå i vejen for interaktioner, samvær og rutiner, der fremmer barnets udvikling, faglige

Læs mere

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord

Bent Madsen. 1. april 2019, Greve Nord Bent Madsen 1. april 2019, Greve Nord alment samfundsansvar Boligsocialt arbejde i nyt gear Kortlægning og evaluering Boligsociale helhedsplaner Omfatter ca. 80 boligområder 220.000 beboere Mange børn

Læs mere

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser

Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Notat Sagsnr.: 2013/0000240 Dato: 8. maj 2013 Titel: Beregninger for omkostninger ved oprettelse af EGU-pladser Sagsbehandler: Karsten Hovmand Leder af Job og Kompetenceudvikling Dette notat giver et overblik

Læs mere

Drøftelse af chanceulighed

Drøftelse af chanceulighed Punkt 5. Drøftelse af chanceulighed 2016-020372 Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget, temadrøftelse om chanceulighed.

Læs mere

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær

Bilag 5: Data. Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Bilag 5: Data Data om børn og unge, som bor i Gellerup, Tovshøj og Ellekær Metode og data Eksisterende data om børnene og de unge koblet med bopælsoplysninger (skoledistrikter) Som udgangspunkt præsenteres

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune

Arbejdsmarkedsanalyse. For. Aabenraa Kommune Arbejdsmarkedsanalyse For Kommune - 2019 Indledning: En gang årligt udarbejder jobcenteret en arbejdsmarkedsanalyse. Analysen har til formål at belyse udviklingen på arbejdsmarkedet, samt at beskrive forventningerne

Læs mere

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18

Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Side 1 af 5 Elevtal i grundskolen i skoleåret 2017/18 Det samlede antal elever i grundskolen ændrer sig sjældent meget fra år til år, men fordelingen af elever på folkeskoler og frie grundskoler gør, og

Læs mere

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling

Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse Hvad, hvordan og hvorfor? Ved Birgit Lindberg Dialogmødet den 26. marts 2015 Program for forskningsinformeret, målstyret skole- og kompetenceudvikling Program for Læringsledelse

Læs mere

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling

Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Statusredegørelsen for folkeskolens udvikling For skoleåret 2016/2017 Layout: Presse- og Kommunikationssekretariatet, Undervisningsministeriet

Læs mere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere

Folkeskolen skaber mønsterbrydere Unge, der klarer sig godt i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, har nemmere ved at bryde den sociale arv og få en ungdomsuddannelse. 7 pct. af de unge, der havde ufaglærte forældre og fik

Læs mere

Kvalitetssystem Marts 2019

Kvalitetssystem Marts 2019 Kvalitetssystem Marts 2019 1. Indledning Dette dokument beskriver Erhvervsgymnasiet Grindsteds (EGG) system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering. Det fremgår heraf, hvordan EGG bidrager til opfyldelse

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR DANSBORGSKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 77% Tilfreds/Meget tilfreds 8% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR RISBJERGSKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 83% Tilfreds/Meget tilfreds 4% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden

Læs mere

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE FOR PRÆSTEMOSESKOLEN ENHEDSRAPPORT NOVEMBER 2016 88% Tilfreds/Meget tilfreds 3% Utilfreds/Meget utilfreds 1 INDLEDNING OG LÆSEVEJLEDNING I denne sektion vises baggrunden

Læs mere

Ifølge SFI-rapporten Kommuners rammevilkår for beskæftigelsesindsatsen 1 fra 2013 kan man ud fra Aabenraa kommunes rammebetingelser forvente, at borgere i kommunen i gennemsnit er på arbejdsløshedsdagpenge

Læs mere