Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Plastik- Rekonstruktionskirurgi Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Det plastikkirurgiske speciale... 4 Ekspertområder... 4 Uddannelsesafdelinger... 4 Praksissektoren... 5 Specialets organisation... 5 Specialets faglige fremtid udviklingstendenser Uddannelsens opbygning Læringsstrategier Generelt Læringsmetoder: Definition af læringsmetoder: Evalueringsstrategier Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Evalueringsmetoder Definition af evaluerings metoder Vurdering af læringsrammerne Teoretiske kurser Tværfaglige kurser Fælleskirurgiske kurser Specialespecifikke kurser Forskningstræningsmodul Mål, læringsmetoder evalueringsmetoder i matrix Hoveduddannelsen, den indledende fase Hoveduddannelsen, fortsat Rekonstruktionskirurgi Cancerkirurgi. A. Melanomkirurgi Cancerkirurgi. B. Non melanom hudkræft Kongenitte misdannelser Traumatoli Mikrokirurgi Sårbehandling (brandsår) Mammakirurgi Diverse Håndkirurgi Aestetisk kirurgi på medicinsk indikation Aestetisk kirurgi på kosmetisk indikation Fællesdelen for de kirurgiske specialer (Common Trunk) Medicinsk ekspert Vidensmål Klinisk færdigheder Tekniske færdigheder Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel

3 Bilag 1. Relevante tidsskrifter lærebøger til selvstudium

4 1. Indledning 1.1 Det plastikkirurgiske speciale Det plastik- rekonstruktionskirurgiske speciale beskrives mest præcist ved de arbejdsmetoder, der anvendes af den plastikkirurgiske speciallæge, kernen i disse arbejdsmetoder er tilsvarende basis for de opstillede minimumskompetencer, der er den essentielle del af denne målbeskrivelse. Som kirurgisk speciale er den væsentligste arbejdsopgave som medicinsk ekspert at kunne applicere de optimale operationsmetoder behandlingsprincipper til rekonstruktion eller korrektion af legemsområder, der er ødelagte af sygdom, behandling, traumer, fejludvikling eller aldersforandringer. De beskadigelser, der behandles omfatter oftest defekter i overfladen med sårdannelse, farveændringer, ændret form struktur. Arbejdsområdet omfatter ligeledes korrektion eller rekonstruktion af underliggende vævsstrukturer støttevæv, herunder rekonstruktion ved aplasi eller dysgenesi af kropsdele. Plastikkirurgi er ikke som de fleste andre specialer korreleret til specifikke organsystemer eller specielle sygdomme. Selv om mange operative indgreb er standardiserede, kan man som plastikkirurg blive præsenteret for omfattende defekter, hvor standardiserede operationer ikke er anvendelige hvor plastikkirurgens sans for form funktion kommer til udtryk i individualiserede løsninger på problemet. Som speciale med funktion i såvel primær- som sekundærsektoren med direkte patienttilgang henvisninger fra andre specialer har den plastikkirurgiske speciallæge en kontinuerlig integreret anvendelse af kompetencer som samarbejder sundhedsfremmer, ligesom kompetencerne inden for kommunikation er afgørende for tilfredsstillende dial med patienter pårørende i kritiske livssituationer. Det plastikkirurgiske speciale har, som det fremgår af listen over ekspertområder ansvaret for profylakse, diagnostik, behandling kontrol af forskellige sygdomme. Ekspertområder Plastikkirurgerne arbejder ofte i ekspert- eller fagområder, som organ- eller sygdomsrelaterede. I den daglige funktion er der følgende områder: Onkolisk plastikkirurgi. Kongenitte misdannelser, herunder læbe, gumme, ganespalte. Traumatoli Mikrokirurgi Sår transplantation, herunder Brandsårsbehandling Mammakirurgi Håndkirurgi Æstetisk kirurgi på medicinsk indikation. Æstetisk kirurgi på kosmetisk indikation. Uddannelsesafdelinger Plastikkirurgisk uddannelse sker p.t. (2003) på Rigshospitalet, Herlev Sygehus, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Roskilde Amtssygehus, Roskilde Vejle Sygehus. Afdelingerne på Rigshospitalet, Herlev, Odense Århus har mikrokirurgisk funktion. 4

5 Primær læbe-, gumme-, ganekirurgi er landsfunktion på Rigshospitalet. Behandling af større brandsår foregår på Rigshospitalet Odense Universitetshospital. Plastikkirurgien i Danmark er p.t. et lille speciale. Der vil derfor være behov for erfaringsudveksling samarbejde med udenlandske klinikker for at opretholde en høj faglig standard inden for specialet. En del af dette samarbejde genereres allerede under speciallægeuddannelsen, hvor de største specialespecifikke kurser er henlagt til nordisk regi. Det betyder så at efter- videreuddannelse, herunder den individuelle profilering efter speciallægeanerkendelse med fordel ofte delvis kan foregå uden for landets grænser. Praksissektoren Der findes p.t. (2003) 9 sygesikringspraksis. Specialets organisation Specialet er organiseret i Dansk Selskab for Plastik- Rekonstruktionskirurgi, hvis formål er at fremme videnskabeligt samarbejde om plastikkirurgi. Selskabet formidler faglige rådgivning til myndigheder i uddannelsesspørgsmål andre forhold af sundhedsfaglig karakter med relation til plastik rekonstruktionskirurgi. Herudover findes specialeselskaber inden for enkelte ekspertområder. Der findes p.t.(2003) 71 klinisk aktive speciallæger i plastik- rekonstruktionskirurgi. Specialets faglige fremtid udviklingstendenser Der må i fremtiden forventes en såvel teknolisk som videnskabelig udvikling inden for plastikkirurgien med udvikling af nye behandlingsmetoder rekonstruktionsprincipper. Mikrokirurgi liposuction, er eksempler på nye plastikkirurgiske ekspertområder, som næppe er færdigudviklede. Medical engineering prænatal korrektion af misdannelser. Nye diagnostiske muligheder i forbindelse med kræftbehandling med relation til plastikkirurgi f.eks. sentinel node diagnostik. 1.2 Uddannelsens opbygning Den plastikkirurgiske uddannelse strækker sig sammenlagt over 60 måneder. 1. Introduktionsuddannelse: Efter turnusuddannelsen kan der søges et fælles kirurgisk introduktionsforløb, hvori der for enkeltes vedkommende vil indgå ansættelse på en plastikkirurgisk afdeling. Introduktionsuddannelsen vil have en bredde, så man efter endt introduktionsstilling vil kunne søge et af de 5 kirurgisk speciales hoveduddannelse. Introduktionsforløbet er på 12 måneder gennemføres i henhold til et uddannelsesprram udfærdiget af det regionale videreuddannelsesråd baseret på målbeskrivelsen for de kirurgiske specialers fælles introduktionsuddannelse. 2. Hoveduddannelsen Hoveduddannelsen i plastikkirurgi tilsigter, at man får en bred grundig indføring uddannelse i specialet. Tanken med hoveduddannelsen er, at man erhverver sig kompetencer der tilsammen udgør den plastikkirurgiske speciallægeuddannelse. De kompetencer der skal opnås er beskrevet i nærværende målbeskrivelse. Det må pointeres, at de kompetencer der er beskrevet er minimumskompetencer, der skal godkendes efter nøje evaluering, men at det forventes at de uddannelsessøgendes kompetenceerhvervelse i uddannelsesforløbet overstiger dette niveau. Der må forventes overskydende tidsperioder under uddannelsen der kan anvendes til teoretisk fordybelse, øget rutineerhvervelse eller kompetenceerhvervelse udover minimumskravene inden for eksisterende ekspertområder på den Høj t Specialiserede Enhed (HSE), der indgår i forløbet. Samtidig må det forudses, på grund af den uensartede fordeling af ekspertområder på de inddragede HSE afdelinger, at et eller flere fokuserede ophold er nødvendiggjort for enkelte forløb. 5

6 Med gennemførelse af introduktionsforløbet har den uddannelsessøgende dokumenteret sin egnethed til speciallægeuddannelse i et kirurgisk speciale. Da imidlertid ikke alle har stiftet bekendtskab med plastikkirurgiske metoder, da netop plastikkirurgi stiller særlige krav om sans for sammenhængen mellem udseende, form funktion i den kirurgiske behandling, vil hoveduddannelsesforløbet starte med en indledningsfase, hvor der fra begge sider vurderes om plastikkirurgi er det rigtige valg af kirurgisk speciale. Hoveduddannelsen anbefales at indeholde 36 måneders aktiv tjeneste på to plastikkirurgiske afdelinger. Fællesdelen i de kirurgiske specialer ( common trunk ) er en integreret del af hoveduddannelsen. Speciallægekommissionens har i sin betænkning nr anbefalet, at de kirurgiske specialer i deres hoveduddannelse beskriver gennemfører erhvervelsen af en vis mængde fælles kirurgiske kompetencer. Sigtet med denne kirurgiske fællesuddannelse er at give nle generelle kirurgiske kompetencer indføring i de andre kirurgiske specialers tænkemåde akademiske miljø. Dette uddannelseselement i hoveduddannelsen har en selvstændig detaljeret målbeskrivelse, men præsenteres så i denne målbeskrivelse i sit eget afsnit efter den specialespecifikke del af hoveduddannelsen. Den kirurgiske fællesuddannelse kan gennemføres som formaliseret ansættelse eller som fokuserede ophold på andre kirurgiske afdelinger, når det passer ind i hoveduddannelsen. Nle af disse fælles kompetencer kan erhverves i specialets egne afdelinger. 3. Ortopædi Plastikkirurger skal yderligere have ansættelse ved en ortopædkirurgisk afdeling. Plastikkirurger bliver ofte involverede i behandling af traumepatienter, særligt ekstremitetstraumer. Håndkirurgi er i Danmark et ortopædkirurgisk ekspertområde. Internationalt er håndkirurgi et plastikkirurgisk ekspertområde, det er derfor nødvendigt at erhverve viden på området for at kunne fungere internationalt. Speciallægekommissionen anbefalede, at alle speciallægeuddannelser beskrives ud fra en ensartet model, med beskrivelse af speciallægens kompetencer inden for 7 roller, medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, administrator, sundhedsfremmer, akademiker professionel. Det nye heri er ikke, at disse roller kompetencer eksisterer de har altid været en integreret del af speciallægens arbejde. Det nye er, at kompetencerne som kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer, akademiker, administrator professionel beskrives særskilt med egne læringsstrategier evalueringsstrategier som sådan ikke er underforstået underlagt rollen som medicinsk ekspert. 2. Læringsstrategier 2.1 Generelt For hvert af de opstillede mål (kompetencekrav) er det beskrevet, hvordan målet kan nås. Beskrivelsen omfatter således en anvisning af den eller de læringsmetoder, der kan føre til erhvervelse af den beskrevne kompetence. I uddannelsesprrammet, der udarbejdes på baggrund af målbeskrivelsen, indgår et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen. Endvidere skal det ved udfærdigelse af uddannelsesprrammer angives, at læringsrammerne skal vurderes. Uddannelsesprram beskrivelse af læringsrammerne indgår i porteføljen. Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bli- 6

7 ver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. 7

8 Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Gennemføre fortløbende r. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. 8

9 Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 9

10

11 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Uddannelsesprram Uddannelsesplan Introduktionsprram Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen - Sikrer at der forefindes uddannelsesprram-mer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet - Sikrer prram for introduktion i afdelingen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejds-opgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende r - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået Daglig klinisk vejleder (flere personer) - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder

12 2.2 Læringsmetoder: Teoretisk læring: Læring med hovedvægten på teoretisk læring kan bestå af følgende metoder: 1 Selvstudium 2 Teoretiske kurser 3 Videnskabelige projekter 4 Afdelingsundervisning konferencer 5 Litteraturopgaver 6 Undervisningsopgaver 7 Kvalitetssikrings- /eller MTV-opgaver 8 Instruksudarbejdelse Færdighedslæring: Læring med hovedvægten på praktisk læring kan bestå af følgende metoder: 9 Færdighedskurser 10 Færdighedslaboratorium inkl. simulator træning Klinisk læring: Læring med hovedvægten på klinisk læring (kombineret teori praksis) kan bestå af følgende metoder: 11 Klinisk arbejde 12 Superviseret klinisk arbejde 13 Operation som assistent (Opr.AS) 14 Operation under supervision (Opr.SU) 15 Operation selvstændigt (Opr.SE) Fokuserede ophold Mesterlære 2.3 Definition af læringsmetoder: Ad 1) Selvstudium: Læsning af faglitteratur, lærebøger, tidsskrifter, instrukser, m.m. Dette inkluderer så anvendelse af elektroniske medier, interaktive tutorials, virtual reality simulation, internet video. Valg af litteratur kilder kan ske i samråd med vejleder. Læringen uddybes fastholdes gennem dial med vejleder ved refleksion over egen praksis. Ad 2) Teoretiske kurser: Kurser med hovedvægten på teoretisk læring. 12

13 Ad 9) Færdighedskurser: Kursus med hovedvægten på praktisk færdighedstræning. Kan f.eks. være kursus med operationer på udtagne dyreorganer, levende grise (kursus i operativ kirurgi, kursus i laparoskopi), /eller anvendelse af simulatorer. Ad 10) Færdighedslaboratorium: Praktisk færdighedstræning under fysiske rammer, hvor der er faciliteter til selvstændig træning (evt. forudgået af introduktion/supervision). Faciliteterne bør være let tilgængelige på en måde som sikrer at den uddannelsessøgende selv kan tilrettelægge sin træning. Heri kan indgå færdighedstræning på f.eks. Mikrokirurgisk færdighedslaboratorium Ad 12) Superviseret klinisk arbejde: Inkluderer bed-side vejledning/supervision ved alle former for dagligdags patientkontakter, som stuegang, ambulatorium, tilsyn, vagtarbejde m.v. Ad 13) Assistere til operation: At assistere til en operation, derved lære at assistere erfare hvordan operationen udføres. Ad 14) Superviseret operation: At foretage en operation helt eller delvist, under supervision vejledning. Der kan være varierende grader af supervision: supervisor kan assistere til hele indgrebet, dele af indgrebet, eller vejlede på stuen uden at assistere til indgrebet. Ad 16) Fokuserede ophold: Korterevarende ophold på anden afdeling. Der er et nøje defineret mål med opholdet, opholdet skal være tilrettelagt specifikt med henblik på at opnå de beskrevne mål, som kan være både teoretiske, praktiske kliniske. Ad 17) Mesterlære: Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium, m.v. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling foregår over en længere periode. Det er karakteristisk, at den lærende udfører opgaver på den øvre grænse af sit midlertidige kompetenceniveau, initialt relativt simple, med stigende sværhedsgrad udfra individets forudsætninger. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. 3. Evalueringsstrategier Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer vurdering af læringsrammerne. 3.1 Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Evalueringen skal sikre, at de minimumskrav, som er indeholdt i målbeskrivelsen er indfriet Den skal være et redskab til en systematiseret vurdering af den uddannelsessøgende læge herved attestere uddannelsens faktisk opnåede resultater overfor relevante sundhedsmyndigheder. I sidstnævnte indgår 13

14 så, at den uddannelsesgivende afdeling på baggrund af kompetencevurdering kan afvise at godkende et uddannelsesforløb. De anvendte metoder til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Der er for mange mål foretaget en konkretisering, dvs. en eksemplificering af, hvad det pågældende mål blandt andet indeholder. Bemærk, at det er målet som skal evalueres. Konkretiseringerne skal således kunnes, men en kompetence kan være opnået uden at samtlige punkter nævnt under konkretisering er særskilt evalueret. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. 3.2 Evalueringsmetoder Evalueringsmetoder til vurdering af uddannelsessøgende: 1. (inkl. tilbagemelding fra kolleger) Vurdering af gennemførte opgaver portefølje evaluering. 4. Gennemført kursus graders evaluering 6. Audit af journaler 3.3 Definition af evalueringsmetoder Ad 1) ( tilbagemelding fra kolleger): Når den uddannelsesgivende (vejleder eller ældre kolleger) læge direkte observerer den uddannelsessøgende i dennes arbejde, skabes et grundlag for vurdering af kompetencer. I disse kliniske situationer kan det vurderes, om den uddannelsessøgende læge fremover selvstændigt kan udføre eller være ansvarlig for den pågældende aktivitet. Til understøttelse af den uddannelsesgivende læges vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at relevante forhold kan komme med i vurderingen (struktureret kollegial bedømmelse). I situationer, hvor den uddannelsessøgende læge arbejder på egen hånd, er den direkte observation ikke mulig. Kompetencen kan i sådanne tilfælde vurderes ved løbende tidsbegrænset observation eller enkle scoringssystemer. Observation scoring kan ske udfra patientforløb, journalnotater, operationsbeskrivelser, video- eller diasserieoptagelser af operationsfaser resultater, kliniske databaser, oplysninger fra andre kolleger andet personale. Observation ved hjælp af scoringssystemer har den for- 14

15 del, at såvel uddannelsesgivende som uddannelsessøgende læge er bekendt med kriterierne for god udførelse, at observationen bliver mere objektiv. Ved at involvere den uddannelsessøgende læge i udvikling af scoringssystemer vurderingsprocessen, udvikles dennes evne til selv-vurdering. Scoringssystemer kan kombineres med lben. Ad 2) Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der omhandler i forvejen definerede områder men som ikke har præg af overhøring. Den adskiller sig fra overhøring ved, at spørgsmålene er strukturerede til systematisk at føre den uddannelsessøgende gennem en række erfaringer til at registrere reaktionerne på dem. Spørgsmålene skal være tydeligt relaterede til de mål der skal evalueres. Et struktureret interview er således, når det er rigtigt gennemført, mere en kollegial samtale med henblik på at vurdere den yngre kollegas forståelse af kliniske problemer dertil relaterede kundskaber end en konfrontation mellem en eksaminator eksaminand. Ad 3. Vurdering af gennemførte opgaver Den uddannelsessøgende læges videnshåndtering implicerer så evnen til at formulere kliniske videnskabelige spørgsmål i relation til arbejdspraksis, samt kontinuerligt til at opsøge, vurdere, anvende udvikle ny medicinsk teknoli. En metode til at vurdere processen i en uddannelsessøgende læges videnshåndtering i relation til praksis er en form for peer-review af opgaver, operationsresultater i diasserie, miniprojekter eller større projekter, som den uddannelsessøgende har udført. Det kan f.eks. være videnskabeligt projekt, kvalitetssikringsopgave, udarbejdelse af instrukser eller undervisningsmateriale. Her skal porteføljeevaluering anvendes. Det er en metode der omfatter en samlet vurdering at den uddannelsessøgendes kvalifikationer. I porteføljeevalueringen kan indgå operationslister, kliniske foto, videnskabelige artikler, foredrag eller andet der dokumenterer den uddannelsessøgendes kvalifikationer. De plastikkirurgiske mål er formuleret særligt med henblik på porteføljeevaluering om overordnede emner. Ad 4) : Kursuslederen evaluerer godkender den uddannelsessøgendes kursusforløb. Ad 5) 360 graders evaluering ( multiple peer review ) Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens adfærd i systemet, dvs. til bedømmelse af brede egenskaber, som evne til at arbejde i forskellige funktioner, samarbejde, kommunikation med systemet ol. Fordelen med den er, at der samles information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlig overlæge, en læge, der er teamleder, vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, skadestue etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet. Sådanne kan være samarbejdspartnere fra andre specialer, fx en anæstesilæge, røntgenlæge, fysioterapeut, socialrådgivere ol. Metoden består i, at lægen bedømmes ved brug af rating skala af flere personer som har mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydeligt mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse. Rating skalaens yderste trin bliver defineret som højeste laveste kompetence. Ad 6) Audit af journaler 15

16 Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af patientforløb vurderet ud fra journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Til hjælp anvendes lb vurderingsskalaer. 3.4 Vurdering af læringsrammerne Evalueringen skal til stadighed justere selve uddannelsen. Den er en integreret del af uddannelses- læreprocessen, indeholder feedback til både den uddannelsessøgende læge uddannelsessystemet om styrker svagheder. Den er herved en hjælp til at afdække uddannelsesbehov til at justere rammerne for uddannelsen med samtidig mulighed for udvikling af den uddannelsessøgende læges kompetencer. Ud fra en vurdering af læringsrammerne skal der tages stilling til, om en justering af rammerne kan forbedre uddannelsesmiljøet -kulturen på uddannelsesstedet. Uddannelsesprrammet skal angive de nærmere retningslinier for evaluering af læringsrammerne. Denne vurdering kan foretages på baggrund af: - De uddannelsessøgendes porteføljeoptegnelser - Afdelingens selvevalueringsrapport inspektorrapport Vurderingen kan foregå kollektivt ved uddannelseskonferencer, ved samtaler mellem den uddannelsessøgende dennes vejleder, samt i forbindelse med inspektorbesøg. Eventuel diskrepans mellem data fra lbøger selvevalueringsrapport/inspektorrapport skal føre til en revurdering eventuel justering af afdelingens læringsrammer. 4. Teoretiske kurser 4.1 Tværfaglige kurser For at sikre at alle uddannelsessøgende opnår en minimumskompetence inden for kommunikation, ledelse, administration, samarbejde pædagik etableres følgende tværfaglige kurser: Kursus i kommunikationstræning (afholdt i turnusuddannelsen) Kursus i ledelse, administration samarbejde (modul I afholdes i introduktionsuddannelsen, modul II III i hoveduddannelsen) Kursus i pædagik: læring (afholdt i turnus) vejledning (afholdes i introduktionsuddannelsen) 4.2 Fælleskirurgiske kurser (i alt 10 dage a 7 timer) Varighed angivet i parentes (placeret i hoveduddannelsen) Kursus i traumatoli (2,5 dage) Kursus i kirurgisk patofysioli (2,5 dage) 16

17 Kursus i operativ kirurgi (5 dage) 4.3 Specialespecifikke kurser I den plastikkirurgiske hoveduddannelse gennemføres følgende kurser (max 210 timer til de specialespecifikke kurser, incl. fælleskirurgiske kurser færdighedskurser) Kursus Nordisk kursus i plastikkirurgi Indhold Misdannelser Kræftkirurgi Sårbehandling transplantation Traumatoli Kosmetisk kirurgi Afsluttes med test efter kursuslederens valg. Mikrokirurgi. Mammakirurgi Kursus er en blanding af inroduktion til laboratorietræning i mikrokirurgi. Indeholder førsøgsdyrlovgivning håndtering. Træning i arejdsstillinger ved operationsmikroskop træning på små blodkar. Kurset vil give den uddannelsessøgende plastikkirurg viden om moderne molekylærbioli patoanatomi, diagnostik kirurgisk onkolisk behandling med sigte på plastikkirurgens rolle i den primære behandling senere rekonstruktion. Ad Nordiske kurser. Formål:. At sikre et tilstrækkeligt antal kursister til at tilbyde et kursus af høj faglig standard. At sikre kursisterne kendskab til behandlinger for sjældne lidelser lidelser der på grund af kompleksitet kun tilbydes behandlet på få højtspecialiserede enheder. 17

18 At skaffe kursisterne internationale kontakter viden om alternative fremgangsmåder for standardbehandling. Kurserne er obligatoriske. Målet er opnåelse af specifikke teoretiske kompetencer eller praktiske færdigheder, der er beskrevne i efterfølgende matrix under mål eller konkretisering af mål. 4.4 Forskningstræningsmodul Forskningstræning i den plastikkirurgiske speciallægeuddannelse tager sigte på at opøve en kompetence til at opsøge vurdere ny viden samt at overføre denne til praktisk klinisk brug. Rationalet for forskningstræning i speciallægeuddannelsen er først fremmest at sikre træning i en arbejdsform, som kan danne grundlag for løbende opretholdelse af et vidensniveau, der er afgørende for funktion som plastikkirurgiskkirurgisk speciallæge. De tidsmæssige rammer for forskningstræning i speciallægeuddannelsen er af Speciallægekommissionen afsat til 12 uger. I de 12 uger skal der formuleres et projekt, projektet skal gennemføres, der skal ske en såvel skriftlig som mundtlig afrapportering. Desuden skal den uddannelsessøgende deltage i nødvendige kurser for at understøtte projektet. Disse 12 uger er imidlertid ikke tænkt som et samlet forløb, men angiver det tidsforbrug, hvor den uddannelsessøgende som hovedopgave koncentrerer sig om forskningstræningen. Typisk vil et forskningstræningsforløb strække sig over flere år af hoveduddannelsen, hvilket er nærmere omtalt under punktet Uddannelsesforløb. Forskningstræningens forløb: Som angivet under tidsmæssige rammer skal forskningstræningen ses som et forløb en proces over en periode. Faserne i forskningstræningen er følgende: Formulering af et spørgsmål/en problemstilling Note: Der kan være flere uddannelsessøgende omkring samme problemstilling, men det skal klart fremgå, at hver enkelt selvstændigt planlægger gennemfører sit projekt som en del af den fælles problemstilling. Der skal ligeledes i sådanne tilfælde udarbejdes en rapport af hver enkelt, denne rapport vurderes selvstændigt. I sådanne tilfælde vil 2 eller flere delprojekter kunne have samme vejleder(e). Indsamling af viden datamateriale en efterfølgende analyse heraf på basis af relevante forskningsbaserede metoder Kritisk analyse af resultaterne en sammenstilling af en sammenfattende konklusion Afrapportering - dels i form af en mundtlig præsentation, dels i form af udarbejdelse af en rapport Formålet med forskningstræningsmodulet: 18

19 Efter at have gennemgået forskningstræningsforløbet skal lægen selvstændigt kunne opsøge, vurdere formidle ny viden inden for specialets tilgrænsende specialers emnekreds. For at forskningstræningsmodulet kan godkendes, skal den uddannelsessøgende evalueres positivt på følgende punkter: Lægen kan planlægge gennemføre et forløb, der indebærer: At kunne formulere en problemstilling med udgangspunkt i aktuel klinisk praksis inden for sit speciale påvise tilstedeværende manglende viden omkring problemstillingen. At kunne formulere en plan for at revidere aktuel viden gennem en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen. At kunne fortolke litteraturens resultater kritisk omsætte dem til løsningsforslag inden for den givne problemstilling. At kunne sammenfatte resultaterne formidle disse problemstillingerne til kolleger samarbejdspartnere. At kunne vurdere de organisatoriske, økonomiske etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af forskningsresultaterne. Ved opnået ph.d. grad eller dr. med. grad kan forskningstræningsmodulet alternativt omfatte videnskabelig vejledningsfunktion, med aktiv deltagelse, for andre inden for emner med plastikkirurgisk relevans, eller gennemførelse af kvalitetssikrings- eller kvalitetsudviklingsprojekt inden for plastik- rekonstruktionskirurgien. 19

20

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Struktureret vejledersamtale 1 Ansættelse 1.1.1 Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI. VED Odense universitetshospital. Århus universitetshospital Vejle Sygehus

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI. VED Odense universitetshospital. Århus universitetshospital Vejle Sygehus UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED Odense universitetshospital Århus universitetshospital Vejle Sygehus 2010 1 Indledning...4 Uddannelsesforløbet...4 Odense Universitetshospital...6

Læs mere

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes):

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes): Bilag 2 Anbefalede fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse Indledning De fokuserede ophold indgår som obligatoriske læringsmetoder i speciallægeuddannelsen (jvf målbeskrivelsen).

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

1. INDLEDNING...4 2. UDDANNELSESFORLØB...5

1. INDLEDNING...4 2. UDDANNELSESFORLØB...5 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd og Thoraxkirurgisk Afdeling T Skejby Sygehus Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi på Thoraxkirurgisk Afdeling T Århus Universitetshospital, Skejby og Thoraxkirurgisk Afdeling T Odense Universitetshospital udarbejdet af uddannelsesansvarlig

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR KIRURGISK INTRODUKTIONSSTILLING. PÅ PLASTIKKIRURGISK AFDELING (Nørrebrogade) OG KIRURGISK AFDELING L (Tage Hansens Gade)

UDDANNELSESPROGRAM FOR KIRURGISK INTRODUKTIONSSTILLING. PÅ PLASTIKKIRURGISK AFDELING (Nørrebrogade) OG KIRURGISK AFDELING L (Tage Hansens Gade) UDDANNELSESPROGRAM FOR KIRURGISK INTRODUKTIONSSTILLING PÅ PLASTIKKIRURGISK AFDELING (Nørrebrade) OG KIRURGISK AFDELING L (Tage Hansens Gade) ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL 1. Målsætning rammer Den etårige

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS Plastikkirurgisk afdeling Z Aalborg Sygehus 2009 1 Indledning Introduktionsuddannelse i plastikkirurgi

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Uroli Sundhedsstyrelsen Dansk Urolisk Selskab Maj 2008. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Læsevejledning... 4 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi

Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Specialebeskrivelse og faglig profil for Anæstesiologi Til brug ved ansøgning om hoveduddannelse i specialet DASAIM 2013 D A S A I M Specialebeskrivelse for anæstesiologi Anæstesiologi omfatter anæstesi,

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende

Behov for forbedringer. Særdeles god Introduktion til afdelingen. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Århus Sygehus Afdeling Geriatrisk Afdeling Dato for besøg

Læs mere

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi

Målbeskrivelse for. Speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Reumatologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Reumatoli Sundhedsstyrelsen Dansk Reumatolisk Selskab Juni 2010 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i intern medicin: reumatoli Redaktion

Læs mere

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi

Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi Marts 2004 Indstilling til Det Regionale Råd i Region Nord fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet Karkirurgi 1. Indledning Formand for den landsdækkende karkirurgiske følgegruppe: Overlæge

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital

Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Introduktionsprogram for Anæstesiologisk afdeling Hillerød Hospital Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløbet 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord

PORTEFØLJE. for. den kliniske basisuddannelse. Videreuddannelsesregion Nord PORTEFØLJE for den kliniske basisuddannelse Videreuddannelsesregion Nord 2008 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab, som kan anvendes til at: fungere som fundament for samtale og vejledning tydeliggøre

Læs mere

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Gentofte Hospital Billeddiagnostisk afdeling, Radiologisk Afsnit 30.09.2009. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Gentofte Hospital Billeddiagnostisk

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere

Målbeskrivelse for Hoveduddannelsen i Plastikkirurgi

Målbeskrivelse for Hoveduddannelsen i Plastikkirurgi Målbeskrivelse for Hoveduddannelsen i Plastikkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Oktober 2013 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i plastikkirurgi Redaktion

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Kolding Anæstesiologisk afdeling

Læs mere

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr.

PORTEFØLJE. for. Speciallægeuddannelsen. i intern medicin: endokrinologi. Dansk Endokrinologisk Selskab. Juli 2007. Portefølje for (navn): Cpr.nr. PORTEFØLJE for Speciallægeuddannelsen i intern medicin: endokrinologi Dansk Endokrinologisk Selskab Juli 2007 Portefølje for (navn): _ 1 Porteføljens formål Porteføljen er et redskab til: At fungere som

Læs mere

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager

Introduktionen har begrænset værdi for YL. Har begrænset værdi for YL. Ikke alle har personlige uddannelses-planer. Enkelte yngre læger deltager Rapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Specificering af Rating scale Sønderborg

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi

Sygehus Sønderjylland Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik 28.08.2008. Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Sygehus Sønderjylland Arbejds- og

Læs mere

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST

SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST SEKRETARIATET FOR LÆGELIG VIDEREUDDANNELSE REGION ØST Notat vedr. håndtering af "skæve" uddannelsesforløb i Region Øst Bilag 6.1 BORNHOLMS AMT FREDERIKSBORG AMT HOVEDSTADENS SYGEHUSFÆLLESSKAB KØBENHAVNS

Læs mere

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde

Kirurgisk uddannelsesprogram. for hoveduddannelse i almen medicin. kirurgisk afdeling Køge Roskilde Kirurgisk uddannelsesprogram for hoveduddannelse i almen medicin kirurgisk afdeling Køge Roskilde Forord. Den kirurgiske del af uddannelsen i Almen Medicin skal sikre opfyldelsen af den tilhørende del

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato 14-01-2014. Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002148 Afdelingsnavn Patologisk Institut Hospitalsnavn Aalborg Universitetshospital Besøgsdato 14-01-2014

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.1 Beskrivelse af specialet... 4 2. Uddannelsens

Læs mere

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri

Uddannelsesprogram. Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri. Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Uddannelsesprogram Specialpsykolog i børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Afdeling for Børne- og ungdomspsykiatri Psykiatrien Region Sjælland Psykiatrihuset Nørregade 54 F 4100 Ringsted

Læs mere

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus

for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus Kompetenceudvikling for fysioterapeuter ansat i basisstillinger i Fysioterapien på Skejby Sygehus maj 2004 Indhold 1. Indledning 2. Formålet med kompetenceudvikling 3. Grundmodel for kompetenceudvikling

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri

Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri DPS, VUU, marts 2008. Bilag 1. Chekliste H-uddannelse, psykiatri Læringsmetode og evalueringsstrategi er forslag. Der skal kun underskrift på hovedkompetence, men i nogle tilfælde kan det pga blokkens

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Viborg Neurologisk afdeling 19.01.2012

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i. Intern Medicin: Endokrinologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi Sundhedsstyrelsen Dansk Endokrinologisk Selskab April 2014 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin: Endokrinologi

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Neurokirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Neurokirurgisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Specialet neurokirurgi 3 1.1.1 Neurokirurgi i

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 12 Selvstændig professionsudøvelse 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Marts 2008 1 Målbeskrivelse for den fælles introduktionsuddannelse

Læs mere

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH)

Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Uddannelsesprogram for Introduktionsuddannelsen i Klinisk Onkologi Onkologisk afdeling, Regionshospitalet Herning Onkologisk afdeling, Aarhus Universitetshospital (AUH) Godkendt den 1. marts i DRRLV Klinisk

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød

Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kardiologisk Nefrologisk Endokrinologisk Afdeling H Uddannelsesprogram for almen medicin ved Kardiologisk, nefrologsik, endokrinologisk afd. (KNEA), Nordsjællands Hospital, Hillerød Kære kollega. Tillykke

Læs mere

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling

Velkommen. Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Velkommen Dagens mål: Den nye uddannelse og nye metoder Brush-up på i forvejen kendt viden Erfaringsudveksling Hvad kan jeg - som tutorlæge - udsættes for? Klinisk basislæge ( KBU ) Intro læge Fase 1 Fase

Læs mere

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager

Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Ny ansættelsesprocedure hvordan? Karen Skjelsager Anæstesiologisk Faglig Profil 7 metakompetencer Niveau for introduktionsstilling Andre kvalifikationer og erfaringer Dokumenterede DASAIM Uddannelsesudvalg,

Læs mere

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord

Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Uddannelsesprogram for Samfundsmedicinsk introduktionsstilling Videreuddannelsesregion Nord Lægelig Uddannelse, Sundhedsplanlægning, Region Midtjylland Januar 2010 1. Indledning Uddannelsesprogrammet beskriver

Læs mere

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer

Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskort: Rollen som sundhedsfremmer Begrebskortet viser, at patientens henvendelsesårsag/tilstand udløser problempåpegende handlinger hos lægen, med baggrund i vejledning, rådgivning, forskellige håndgreb

Læs mere

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik

Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Beskrivelse af fagområdet Hoftealloplastik Indledning/baggrund Definition Fagområdet hoftekirurgi dækker forebyggelse, diagnostik, behandling, rehabilitering og evt. palliation af patienter med medfødte,

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Psykiatri Målbeskrivelse for uddannelsen i Psykiatri Sundhedsstyrelsen Dansk Psykiatrisk Selskab Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE INDHOLDSFORTEGNELSE 2 1 INDLEDNING 1.1 BESKRIVELSE AF SPECIALET 1.2 BESKRIVELSE AF

Læs mere

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange.

Behov for forbedringer. Introduktionen har begrænset værdi. Har begrænset værdi for uddannelsessøgende. læger. Ikke alle har personlige. gange. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg psykiatrisk afd. Kolding 1.12.11

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi.

uddannelsessøgende Afdelingen har en plan, men undervisning ofte Konferencer har enkelte gange lærings-værdi. Inspektorrapport Inspektorernes vurdering af temaer Den skematiske rapport skal uddybes under konklusionen. Afkryds et felt i hver række Sygehus Afdeling Dato for besøg Bispebjerg Hospital Arbejds- og

Læs mere

Hvidovre Gynækologi og obstetrik

Hvidovre Gynækologi og obstetrik Hvidovre Gynækologi og obstetrik Uddannelsesprogrammet beskriver, hvordan den nationale målbeskrivelse fungerer på den lokale afdeling Godkendt marts 2015 Indholdsfortegnelse 1. Indholdet i speciallægeuddannelsen

Læs mere

Funktionsbeskrivelse. Administrative:

Funktionsbeskrivelse. Administrative: Sygehus: Vejle Afdeling: Onkologisk Afsnit: Onkologisk Ambulatorium Stilling: Specialeansvarlig sygeplejerske i Onkologisk Ambulatorium Funktionsbeskrivelse Organisatorisk placering Hvem refererer stillingsindehaver

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Dermato-Venerologi Sundhedsstyrelsen Dansk Dermatologisk Selskab Januar 2004 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 1.1 Beskrivelse af specialet 3 2. Uddannelsens

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Ortopædisk Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Ortopædisk Selskab Maj 2011 1 Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Ortopædisk kirurgi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004

Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Indstilling om godkendelse af uddannelsesforløb i specialet psykiatri i Region Nord 17. januar 2004 Udarbejdet af Postgraduat lektor, overlæge Ulla Bartels, ansat Psykiatrisk Hospital i Risskov Postgraduat

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 11. Kompleks klinisk virksomhed. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 11 beskrivelsen... 3 Modul 11 Kompleks klinisk

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen. I Anæstesiologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen I Anæstesiologi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Januar 2004 INDHOLDSFORTEGNELSE Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning...

Læs mere

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem

Ekstrem vækstbetinget kæbeanomali (580 procedurer/år) - Diagnostik og kombineret ortodontisk-kirurgisk behandling af ekstrem TIL REGION MIDTJYLLAND BILAG TIL GENERELT GODKENDELSESBREV Ansøgning om varetagelse af specialfunktioner i tand-, mund-, og kæbekirurgi Hermed følger s afgørelse vedr. ansøgning om varetagelse af specialfunktioner

Læs mere

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate

Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate Side 1 af 18 i medicinsk uddannelse Kirsten Holm & Ole Weis Bjerrum i samarbejde med øvrige Postgraduate kliniske lektorer, den Pædagogisk Udviklende Funktion, Region Øst og Kbh. Universitet sept. 2008.

Læs mere

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin

Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Akutområdet Kvalifikationskort # 1 for hoveduddannelse i almen medicin Feedback og kompetencevurdering. For at sikre, at lægen selvstændigt kan varetage udredning og behandling af diverse akutte patienter,

Læs mere

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik

Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Den Lægelige Videreuddannelse Region Syd Sekretariatet 13. april 2004 J.nr.2-03-00132-2003 EKJ Indstilling fra Det Landsdækkende Uddannelsesudvalg i specialet klinisk genetik Indledning Klinisk genetik

Læs mere

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES

2. PRÆSENTATION AF DE AFDELINGER DER INDGÅR I DIT UDDANNELSES FORLØB 3 FREDERIKSBERG, GENTOFTE F (MED), HILLERØD, BISPEBJERG IDRÆT, FREDERIKSBERG UDDANNELSESPROGRAM INTERN MEDICIN: REUMATOLOGI Februar 2014 1 1. INTRODUKTION Kære uddannelsessøgende. Tillykke med din

Læs mere

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed

SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG. MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed SYGEPLEJERSKEUDDAELSE ODESE & SVEDBORG MODUL 11 Kompleks klinisk virksomhed 1 Indhold 1 Indledning... 3 Undervisnings- og arbejdsformer... 4 2 Modul 11 Kompleks klinisk virksomhed... 5 2.1 Varighed...

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 10. Akut og kritisk syge patienter/borgere. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 10 Akut og kritisk syge patienter/borgere Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 10 beskrivelsen... 3 Modul 10 Akut

Læs mere

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008

Holstebro 24/3 2009. Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Holstebro 24/3 2009 Karriereplanlægning Turnuslæger, Holstebro 23/9 2008 Karrierevejledning 4 i bekendtgørelse nr. 1248 af 24. oktober 2007 om speciallæger Regionerne i henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning

Læs mere

Fakta om speciallægeuddannelsen

Fakta om speciallægeuddannelsen Fakta om speciallægeuddannelsen Dette hæfte er et forsøg på at hjælpe dig til at overskue din speciallægeuddannelse fra cand.med. til speciallæge. Lægefaget er om noget et fag, hvor der praktiseres livslang

Læs mere

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg

Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Hoveduddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Bispebjerg Blok 2: Dag-/døgnafsnit for børn Blok 3: Dag-/døgnafsnit for unge Blok 4: Ungdomspsykiatriskambulatorium samt fokuseret ophold i psykiatri

Læs mere

Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi

Målbeskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi beskrivelse for introduktionsuddannelsen i Diagnostisk Radiologi Dansk Radiologisk Selskab Sundhedsstyrelsen Februar 2009 1 beskrivelse for introduktionsuddannelsen i diagnostisk radiologi Redaktion Sundhedsstyrelsen

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014

Studerende: Hold: Periode: Ansvarlig klinisk underviser: Initialer: 5 Refleksion. Klinisk vejleder: Initialer: 9 Refleksion. Revideres ultimo 2014 Kompetencekort for sygeplejestuderende i modul 12 Et lærings- og evalueringsredskab i klinisk undervisning Studerende: Hold: Periode: 1 Uge Aftalte samtaler: 1 Studieplan 2 Komp.kort Sygehus: Afsnit: 3

Læs mere

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse

Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Sundhedsstyrelsens målbeskrivelse for den kliniske basisuddannelse Redaktion Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Emneord:

Læs mere