Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi"

Transkript

1 Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Plastikkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Plastik- Rekonstruktionskirurgi Januar 2004

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Det plastikkirurgiske speciale... 4 Ekspertområder... 4 Uddannelsesafdelinger... 4 Praksissektoren... 5 Specialets organisation... 5 Specialets faglige fremtid udviklingstendenser Uddannelsens opbygning Læringsstrategier Generelt Læringsmetoder: Definition af læringsmetoder: Evalueringsstrategier Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Evalueringsmetoder Definition af evaluerings metoder Vurdering af læringsrammerne Teoretiske kurser Tværfaglige kurser Fælleskirurgiske kurser Specialespecifikke kurser Forskningstræningsmodul Mål, læringsmetoder evalueringsmetoder i matrix Hoveduddannelsen, den indledende fase Hoveduddannelsen, fortsat Rekonstruktionskirurgi Cancerkirurgi. A. Melanomkirurgi Cancerkirurgi. B. Non melanom hudkræft Kongenitte misdannelser Traumatoli Mikrokirurgi Sårbehandling (brandsår) Mammakirurgi Diverse Håndkirurgi Aestetisk kirurgi på medicinsk indikation Aestetisk kirurgi på kosmetisk indikation Fællesdelen for de kirurgiske specialer (Common Trunk) Medicinsk ekspert Vidensmål Klinisk færdigheder Tekniske færdigheder Kommunikator Samarbejder Leder/Administrator Sundhedsfremmer Akademiker Professionel

3 Bilag 1. Relevante tidsskrifter lærebøger til selvstudium

4 1. Indledning 1.1 Det plastikkirurgiske speciale Det plastik- rekonstruktionskirurgiske speciale beskrives mest præcist ved de arbejdsmetoder, der anvendes af den plastikkirurgiske speciallæge, kernen i disse arbejdsmetoder er tilsvarende basis for de opstillede minimumskompetencer, der er den essentielle del af denne målbeskrivelse. Som kirurgisk speciale er den væsentligste arbejdsopgave som medicinsk ekspert at kunne applicere de optimale operationsmetoder behandlingsprincipper til rekonstruktion eller korrektion af legemsområder, der er ødelagte af sygdom, behandling, traumer, fejludvikling eller aldersforandringer. De beskadigelser, der behandles omfatter oftest defekter i overfladen med sårdannelse, farveændringer, ændret form struktur. Arbejdsområdet omfatter ligeledes korrektion eller rekonstruktion af underliggende vævsstrukturer støttevæv, herunder rekonstruktion ved aplasi eller dysgenesi af kropsdele. Plastikkirurgi er ikke som de fleste andre specialer korreleret til specifikke organsystemer eller specielle sygdomme. Selv om mange operative indgreb er standardiserede, kan man som plastikkirurg blive præsenteret for omfattende defekter, hvor standardiserede operationer ikke er anvendelige hvor plastikkirurgens sans for form funktion kommer til udtryk i individualiserede løsninger på problemet. Som speciale med funktion i såvel primær- som sekundærsektoren med direkte patienttilgang henvisninger fra andre specialer har den plastikkirurgiske speciallæge en kontinuerlig integreret anvendelse af kompetencer som samarbejder sundhedsfremmer, ligesom kompetencerne inden for kommunikation er afgørende for tilfredsstillende dial med patienter pårørende i kritiske livssituationer. Det plastikkirurgiske speciale har, som det fremgår af listen over ekspertområder ansvaret for profylakse, diagnostik, behandling kontrol af forskellige sygdomme. Ekspertområder Plastikkirurgerne arbejder ofte i ekspert- eller fagområder, som organ- eller sygdomsrelaterede. I den daglige funktion er der følgende områder: Onkolisk plastikkirurgi. Kongenitte misdannelser, herunder læbe, gumme, ganespalte. Traumatoli Mikrokirurgi Sår transplantation, herunder Brandsårsbehandling Mammakirurgi Håndkirurgi Æstetisk kirurgi på medicinsk indikation. Æstetisk kirurgi på kosmetisk indikation. Uddannelsesafdelinger Plastikkirurgisk uddannelse sker p.t. (2003) på Rigshospitalet, Herlev Sygehus, Odense Universitetshospital, Århus Universitetshospital, Roskilde Amtssygehus, Roskilde Vejle Sygehus. Afdelingerne på Rigshospitalet, Herlev, Odense Århus har mikrokirurgisk funktion. 4

5 Primær læbe-, gumme-, ganekirurgi er landsfunktion på Rigshospitalet. Behandling af større brandsår foregår på Rigshospitalet Odense Universitetshospital. Plastikkirurgien i Danmark er p.t. et lille speciale. Der vil derfor være behov for erfaringsudveksling samarbejde med udenlandske klinikker for at opretholde en høj faglig standard inden for specialet. En del af dette samarbejde genereres allerede under speciallægeuddannelsen, hvor de største specialespecifikke kurser er henlagt til nordisk regi. Det betyder så at efter- videreuddannelse, herunder den individuelle profilering efter speciallægeanerkendelse med fordel ofte delvis kan foregå uden for landets grænser. Praksissektoren Der findes p.t. (2003) 9 sygesikringspraksis. Specialets organisation Specialet er organiseret i Dansk Selskab for Plastik- Rekonstruktionskirurgi, hvis formål er at fremme videnskabeligt samarbejde om plastikkirurgi. Selskabet formidler faglige rådgivning til myndigheder i uddannelsesspørgsmål andre forhold af sundhedsfaglig karakter med relation til plastik rekonstruktionskirurgi. Herudover findes specialeselskaber inden for enkelte ekspertområder. Der findes p.t.(2003) 71 klinisk aktive speciallæger i plastik- rekonstruktionskirurgi. Specialets faglige fremtid udviklingstendenser Der må i fremtiden forventes en såvel teknolisk som videnskabelig udvikling inden for plastikkirurgien med udvikling af nye behandlingsmetoder rekonstruktionsprincipper. Mikrokirurgi liposuction, er eksempler på nye plastikkirurgiske ekspertområder, som næppe er færdigudviklede. Medical engineering prænatal korrektion af misdannelser. Nye diagnostiske muligheder i forbindelse med kræftbehandling med relation til plastikkirurgi f.eks. sentinel node diagnostik. 1.2 Uddannelsens opbygning Den plastikkirurgiske uddannelse strækker sig sammenlagt over 60 måneder. 1. Introduktionsuddannelse: Efter turnusuddannelsen kan der søges et fælles kirurgisk introduktionsforløb, hvori der for enkeltes vedkommende vil indgå ansættelse på en plastikkirurgisk afdeling. Introduktionsuddannelsen vil have en bredde, så man efter endt introduktionsstilling vil kunne søge et af de 5 kirurgisk speciales hoveduddannelse. Introduktionsforløbet er på 12 måneder gennemføres i henhold til et uddannelsesprram udfærdiget af det regionale videreuddannelsesråd baseret på målbeskrivelsen for de kirurgiske specialers fælles introduktionsuddannelse. 2. Hoveduddannelsen Hoveduddannelsen i plastikkirurgi tilsigter, at man får en bred grundig indføring uddannelse i specialet. Tanken med hoveduddannelsen er, at man erhverver sig kompetencer der tilsammen udgør den plastikkirurgiske speciallægeuddannelse. De kompetencer der skal opnås er beskrevet i nærværende målbeskrivelse. Det må pointeres, at de kompetencer der er beskrevet er minimumskompetencer, der skal godkendes efter nøje evaluering, men at det forventes at de uddannelsessøgendes kompetenceerhvervelse i uddannelsesforløbet overstiger dette niveau. Der må forventes overskydende tidsperioder under uddannelsen der kan anvendes til teoretisk fordybelse, øget rutineerhvervelse eller kompetenceerhvervelse udover minimumskravene inden for eksisterende ekspertområder på den Høj t Specialiserede Enhed (HSE), der indgår i forløbet. Samtidig må det forudses, på grund af den uensartede fordeling af ekspertområder på de inddragede HSE afdelinger, at et eller flere fokuserede ophold er nødvendiggjort for enkelte forløb. 5

6 Med gennemførelse af introduktionsforløbet har den uddannelsessøgende dokumenteret sin egnethed til speciallægeuddannelse i et kirurgisk speciale. Da imidlertid ikke alle har stiftet bekendtskab med plastikkirurgiske metoder, da netop plastikkirurgi stiller særlige krav om sans for sammenhængen mellem udseende, form funktion i den kirurgiske behandling, vil hoveduddannelsesforløbet starte med en indledningsfase, hvor der fra begge sider vurderes om plastikkirurgi er det rigtige valg af kirurgisk speciale. Hoveduddannelsen anbefales at indeholde 36 måneders aktiv tjeneste på to plastikkirurgiske afdelinger. Fællesdelen i de kirurgiske specialer ( common trunk ) er en integreret del af hoveduddannelsen. Speciallægekommissionens har i sin betænkning nr anbefalet, at de kirurgiske specialer i deres hoveduddannelse beskriver gennemfører erhvervelsen af en vis mængde fælles kirurgiske kompetencer. Sigtet med denne kirurgiske fællesuddannelse er at give nle generelle kirurgiske kompetencer indføring i de andre kirurgiske specialers tænkemåde akademiske miljø. Dette uddannelseselement i hoveduddannelsen har en selvstændig detaljeret målbeskrivelse, men præsenteres så i denne målbeskrivelse i sit eget afsnit efter den specialespecifikke del af hoveduddannelsen. Den kirurgiske fællesuddannelse kan gennemføres som formaliseret ansættelse eller som fokuserede ophold på andre kirurgiske afdelinger, når det passer ind i hoveduddannelsen. Nle af disse fælles kompetencer kan erhverves i specialets egne afdelinger. 3. Ortopædi Plastikkirurger skal yderligere have ansættelse ved en ortopædkirurgisk afdeling. Plastikkirurger bliver ofte involverede i behandling af traumepatienter, særligt ekstremitetstraumer. Håndkirurgi er i Danmark et ortopædkirurgisk ekspertområde. Internationalt er håndkirurgi et plastikkirurgisk ekspertområde, det er derfor nødvendigt at erhverve viden på området for at kunne fungere internationalt. Speciallægekommissionen anbefalede, at alle speciallægeuddannelser beskrives ud fra en ensartet model, med beskrivelse af speciallægens kompetencer inden for 7 roller, medicinsk ekspert, kommunikator, samarbejder, administrator, sundhedsfremmer, akademiker professionel. Det nye heri er ikke, at disse roller kompetencer eksisterer de har altid været en integreret del af speciallægens arbejde. Det nye er, at kompetencerne som kommunikator, samarbejder, sundhedsfremmer, akademiker, administrator professionel beskrives særskilt med egne læringsstrategier evalueringsstrategier som sådan ikke er underforstået underlagt rollen som medicinsk ekspert. 2. Læringsstrategier 2.1 Generelt For hvert af de opstillede mål (kompetencekrav) er det beskrevet, hvordan målet kan nås. Beskrivelsen omfatter således en anvisning af den eller de læringsmetoder, der kan føre til erhvervelse af den beskrevne kompetence. I uddannelsesprrammet, der udarbejdes på baggrund af målbeskrivelsen, indgår et afsnit om læringsrammerne, inklusive definition af vejlederfunktionen. Endvidere skal det ved udfærdigelse af uddannelsesprrammer angives, at læringsrammerne skal vurderes. Uddannelsesprram beskrivelse af læringsrammerne indgår i porteføljen. Uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere I den ny speciallægeuddannelse ligger fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse kompetencer i klinisk-paraklinisk virksomhed, ikke på undervisning. Den pædagiske opgave bli- 6

7 ver således at tilrettelægge et optimalt læringsmiljø i afdelingen for de uddannelsessøgende, hvilket ikke kun kræver pædagisk tænkning men så ledelse, organisation administration. Formålet med dette er at optimere den enkeltes læring af alle målbeskrivelsens kompetencer. Den uddannelsesansvarlig overlæge, hovedvejleder daglige kliniske vejledere har ansvaret for dette ansvaret for, at uddannelsen bliver gennemført med den krævede kvalitet. Hvordan disse funktioner samordnes fremgår af Tabel 1. Det understreges, at enhver ansat læge har pligt til at medvirke i afdelingens uddannelsesmiljø. I professionsuddannelser kan der så findes en mentor. Denne er oftest en ældre kollega som deltager frivilligt af ideelle grunde uden ansvar som ansat deltager således ikke i planlægning gennemføring af uddannelsen, men fungerer kun som rådgiver støtte for den udannelsessøgende læge. Erfaringen viser at en godt fungerende mentor kan være til stor nytte i en professionsuddannelse. At opsøge en mentor fungere som mentor er frivilligt fra begge sider. Det overlades derfor til den uddannelsessøgende læges eget skøn at søge en mentor. Da denne funktion i den postgraduate lægeuddannelse ikke kræves, bliver den ikke beskrevet her. Enkelte specialer eller regioner kan vælge at lægge mentorfunktionen i mere faste rammer. Uddannelsesansvarlig overlæge Den administrative funktion af speciallægeuddannelsen varetages i sygehusafdelinger af en uddannelsesansvarlig overlæge som er ansat i en sygehusafdeling med et særligt ansvar for videreuddannelsen beskrevet i en funktionsbeskrivelse. Den uddannelsesansvarlige overlæge refererer til afdelingsledelsen vedrørende den lægelige videreuddannelse. I uddannelsen til almen praktiserende læge benævnes modsvarende funktion praksiskoordinator, som er ansat direkte af amterne. Arbejdsopgaverne: Overordnet sikre læringsmiljøet i afdelingen. Sikre at der forefindes uddannelsesprrammer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger. Sikre at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan for den uddannelsessøgende. Planlægge fokuserede ophold sikre gennemførsel af dem. Sikre videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet. Planlægge sikre prram for introduktion i afdelingen. Sikre at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder. Engagere instruerer daglige kliniske vejledere. Sikre hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejdsopgaver ved den ledende overlæge. Deltage i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Sikre at opnåede kompetencer bliver attesteret. 7

8 Sikre at evaluering af uddannelsen udføres. Give afdelingen feed back på uddannelsen, iværksætte gennemføre kvalitetsudviklingsarbejde. Hovedvejleder Den uddannelsesansvarlige overlæge sørger for, at alle uddannelsessøgende læger i en afdeling har en hovedvejleder. Denne er en læge, der er senior i forhold til den uddannelsessøgende. Hovedvejlederen har en helt central rolle pålægges ansvar for den praktiske gennemførsel af én eller flere uddannelsessøgendes forløb i afdelingen. Arbejdsopgaverne: Sætte sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb. Udarbejde en uddannelsesplan sammen med den uddannelsessøgende for uddannelsesforløbet i afdelingen. Sikre at uddannelsesplanen bliver gennemført. Sikre løbende justering af uddannelsesplanen. Informere daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen. Være ansvarlig for at introduktionsprrammet bliver gennemført. Anvende pædagiske redskaber sammen med den uddannelsessøgende, fx ugentlige/månedlige. læringskontrakter. Evt. uddelegeres opgaven. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. Gennemføre fortløbende r. Inddrage den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb. Evaluere enkelte kompetencer. Attestere at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået. Daglig klinisk vejleder Vejledning af den uddannelsessøgende kan bør ikke varetages af en enkeltperson. I den daglige arbejdssituation har hver ansat læge et ansvar som vejleder. Efter delegering fra den uddannelsesansvarlige overlæge kan den daglige kliniske vejleder evaluere attestere opnåelsen af enkeltkompetencer for de uddannelsessøgende læger. Arbejdsopgaverne: Holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger. Deltage i gennemførsel af introduktionsprrammet. Anvende pædagiske redskaber, efter delegering, fx ugentlige/månedlige læringskontrakter, sammen med den uddannelsessøgende. Yde daglig klinisk vejledning give feed back. 8

9 Evaluere, efter delegering, enkelte kompetencer eller delkompetencer rapportere til hovedvejleder. 9

10

11 Uddannelsesansvarlig overlæge, Hovedvejleder Daglige kliniske vejledere Funktionsområder Uddannelsesansvarlig overlæge Hovedvejleder (en udpeget) Uddannelsesprram Uddannelsesplan Introduktionsprram Klinisk vejledning Evaluering af den uddannelsessøgende Evaluering af uddannelsen - Sikrer at der forefindes uddannelsesprram-mer for afdelingens typer af uddannelsesstillinger - Sikrer at der bliver udarbejdet en uddannelsesplan til den uddannelsessøgende - Planlægger fokuserede ophold sikrer gennemførelsen af dem - Sikrer videreførelse af den uddannelsesmæssige status ved skift af hovedvejledere i uddannelsesforløbet - Sikrer prram for introduktion i afdelingen - Sikrer at enhver uddannelsessøgende tildeles en hovedvejleder - Engagere instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer hovedvejleders daglige kliniske vejleders arbejds-opgaver ved den ledende overlæge - Deltager i håndteringen af uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Engagerer instruerer daglige kliniske vejledere - Sikrer at opnåede kompetencer bliver attesteret - Sikrer at evaluering af uddannelsen udføres - Giver afdelingen feed back, iværksætter gennemfører kvalitetsudviklingsarbejde - Sætter sig grundigt ind i uddannelsesprrammet for det gældende uddannelsesforløb - Udarbejder sammen med den uddannelsessøgende en uddannelsesplan for forløbet i afdelingen - Sikrer at uddannelsesplanen bliver gennemført - Sikrer løbende justering af uddannelsesplanen - Informerer daglige kliniske vejledere om uddannelsesplanen - Er ansvarlig for at prrammet for introduktion i afdelingen bliver gennemført - Anvender sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter. - Evt. uddelegeres opgaven. - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Gennemfører fortløbende r - Inddrager den uddannelsesansvarlige overlæge i uhensigtsmæssige uddannelsesforløb - Evaluerer enkelte kompetencer - Attesterer at de til uddannelsesforløbet svarende kompetencer er opnået Daglig klinisk vejleder (flere personer) - Er forpligtiget til at holde sig orienteret om uddannelsesplaner for afdelingens uddannelsessøgende læger - Deltager i gennemførelse af prram for introduktion i afdelingen - Anvender, efter delegering, sammen med den uddannelsessøgende i fornødent omfang pædagiske redskaber, fx ugentlig/månedlig læringskontrakter - Yder daglig klinisk vejledning giver feed back - Evaluerer efter delegering enkelte kompetencer eller delkompetencer rapporterer til hovedvejleder

12 2.2 Læringsmetoder: Teoretisk læring: Læring med hovedvægten på teoretisk læring kan bestå af følgende metoder: 1 Selvstudium 2 Teoretiske kurser 3 Videnskabelige projekter 4 Afdelingsundervisning konferencer 5 Litteraturopgaver 6 Undervisningsopgaver 7 Kvalitetssikrings- /eller MTV-opgaver 8 Instruksudarbejdelse Færdighedslæring: Læring med hovedvægten på praktisk læring kan bestå af følgende metoder: 9 Færdighedskurser 10 Færdighedslaboratorium inkl. simulator træning Klinisk læring: Læring med hovedvægten på klinisk læring (kombineret teori praksis) kan bestå af følgende metoder: 11 Klinisk arbejde 12 Superviseret klinisk arbejde 13 Operation som assistent (Opr.AS) 14 Operation under supervision (Opr.SU) 15 Operation selvstændigt (Opr.SE) Fokuserede ophold Mesterlære 2.3 Definition af læringsmetoder: Ad 1) Selvstudium: Læsning af faglitteratur, lærebøger, tidsskrifter, instrukser, m.m. Dette inkluderer så anvendelse af elektroniske medier, interaktive tutorials, virtual reality simulation, internet video. Valg af litteratur kilder kan ske i samråd med vejleder. Læringen uddybes fastholdes gennem dial med vejleder ved refleksion over egen praksis. Ad 2) Teoretiske kurser: Kurser med hovedvægten på teoretisk læring. 12

13 Ad 9) Færdighedskurser: Kursus med hovedvægten på praktisk færdighedstræning. Kan f.eks. være kursus med operationer på udtagne dyreorganer, levende grise (kursus i operativ kirurgi, kursus i laparoskopi), /eller anvendelse af simulatorer. Ad 10) Færdighedslaboratorium: Praktisk færdighedstræning under fysiske rammer, hvor der er faciliteter til selvstændig træning (evt. forudgået af introduktion/supervision). Faciliteterne bør være let tilgængelige på en måde som sikrer at den uddannelsessøgende selv kan tilrettelægge sin træning. Heri kan indgå færdighedstræning på f.eks. Mikrokirurgisk færdighedslaboratorium Ad 12) Superviseret klinisk arbejde: Inkluderer bed-side vejledning/supervision ved alle former for dagligdags patientkontakter, som stuegang, ambulatorium, tilsyn, vagtarbejde m.v. Ad 13) Assistere til operation: At assistere til en operation, derved lære at assistere erfare hvordan operationen udføres. Ad 14) Superviseret operation: At foretage en operation helt eller delvist, under supervision vejledning. Der kan være varierende grader af supervision: supervisor kan assistere til hele indgrebet, dele af indgrebet, eller vejlede på stuen uden at assistere til indgrebet. Ad 16) Fokuserede ophold: Korterevarende ophold på anden afdeling. Der er et nøje defineret mål med opholdet, opholdet skal være tilrettelagt specifikt med henblik på at opnå de beskrevne mål, som kan være både teoretiske, praktiske kliniske. Ad 17) Mesterlære: Mesterlære i moderne forstand er en form for reflekterende læring, der ikke bygger på en adskillelse mellem læring anvendelse af det lærte. Den foregår gennem deltagelse i et praksisfællesskab: I afdelingen, skadestuen, operationsgangen, ambulatorium, m.v. Den medfører gensidige forpligtelser for mester lærling foregår over en længere periode. Det er karakteristisk, at den lærende udfører opgaver på den øvre grænse af sit midlertidige kompetenceniveau, initialt relativt simple, med stigende sværhedsgrad udfra individets forudsætninger. Mesterlære er således mere end imitation af en mere erfaren kollegas adfærd. 3. Evalueringsstrategier Der skelnes mellem vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer vurdering af læringsrammerne. 3.1 Vurdering af den uddannelsessøgende læges kompetencer Evalueringen skal sikre, at de minimumskrav, som er indeholdt i målbeskrivelsen er indfriet Den skal være et redskab til en systematiseret vurdering af den uddannelsessøgende læge herved attestere uddannelsens faktisk opnåede resultater overfor relevante sundhedsmyndigheder. I sidstnævnte indgår 13

14 så, at den uddannelsesgivende afdeling på baggrund af kompetencevurdering kan afvise at godkende et uddannelsesforløb. De anvendte metoder til kompetencevurdering skal kunne afgøre, om den uddannelsessøgende læge har eller ikke har erhvervet den pågældende kompetence. Kompetencekravene er derfor formuleret på en sådan måde, at det med den/de anviste metoder til evaluering kan afgøres, om den uddannelsessøgende læge har erhvervet den pågældende kompetence eller ej. Der er for mange mål foretaget en konkretisering, dvs. en eksemplificering af, hvad det pågældende mål blandt andet indeholder. Bemærk, at det er målet som skal evalueres. Konkretiseringerne skal således kunnes, men en kompetence kan være opnået uden at samtlige punkter nævnt under konkretisering er særskilt evalueret. Kompetencevurdering foretages løbende i uddannelsesforløbet med henblik på dokumentation, evaluering justering af uddannelsen undervejs. Det er væsentligt, at de kompetencer, der evalueres, bredt afspejler det, den uddannelsessøgende læge skal kunne. 3.2 Evalueringsmetoder Evalueringsmetoder til vurdering af uddannelsessøgende: 1. (inkl. tilbagemelding fra kolleger) Vurdering af gennemførte opgaver portefølje evaluering. 4. Gennemført kursus graders evaluering 6. Audit af journaler 3.3 Definition af evalueringsmetoder Ad 1) ( tilbagemelding fra kolleger): Når den uddannelsesgivende (vejleder eller ældre kolleger) læge direkte observerer den uddannelsessøgende i dennes arbejde, skabes et grundlag for vurdering af kompetencer. I disse kliniske situationer kan det vurderes, om den uddannelsessøgende læge fremover selvstændigt kan udføre eller være ansvarlig for den pågældende aktivitet. Til understøttelse af den uddannelsesgivende læges vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at relevante forhold kan komme med i vurderingen (struktureret kollegial bedømmelse). I situationer, hvor den uddannelsessøgende læge arbejder på egen hånd, er den direkte observation ikke mulig. Kompetencen kan i sådanne tilfælde vurderes ved løbende tidsbegrænset observation eller enkle scoringssystemer. Observation scoring kan ske udfra patientforløb, journalnotater, operationsbeskrivelser, video- eller diasserieoptagelser af operationsfaser resultater, kliniske databaser, oplysninger fra andre kolleger andet personale. Observation ved hjælp af scoringssystemer har den for- 14

15 del, at såvel uddannelsesgivende som uddannelsessøgende læge er bekendt med kriterierne for god udførelse, at observationen bliver mere objektiv. Ved at involvere den uddannelsessøgende læge i udvikling af scoringssystemer vurderingsprocessen, udvikles dennes evne til selv-vurdering. Scoringssystemer kan kombineres med lben. Ad 2) Er en samtale mellem den uddannelsessøgende vejlederen der omhandler i forvejen definerede områder men som ikke har præg af overhøring. Den adskiller sig fra overhøring ved, at spørgsmålene er strukturerede til systematisk at føre den uddannelsessøgende gennem en række erfaringer til at registrere reaktionerne på dem. Spørgsmålene skal være tydeligt relaterede til de mål der skal evalueres. Et struktureret interview er således, når det er rigtigt gennemført, mere en kollegial samtale med henblik på at vurdere den yngre kollegas forståelse af kliniske problemer dertil relaterede kundskaber end en konfrontation mellem en eksaminator eksaminand. Ad 3. Vurdering af gennemførte opgaver Den uddannelsessøgende læges videnshåndtering implicerer så evnen til at formulere kliniske videnskabelige spørgsmål i relation til arbejdspraksis, samt kontinuerligt til at opsøge, vurdere, anvende udvikle ny medicinsk teknoli. En metode til at vurdere processen i en uddannelsessøgende læges videnshåndtering i relation til praksis er en form for peer-review af opgaver, operationsresultater i diasserie, miniprojekter eller større projekter, som den uddannelsessøgende har udført. Det kan f.eks. være videnskabeligt projekt, kvalitetssikringsopgave, udarbejdelse af instrukser eller undervisningsmateriale. Her skal porteføljeevaluering anvendes. Det er en metode der omfatter en samlet vurdering at den uddannelsessøgendes kvalifikationer. I porteføljeevalueringen kan indgå operationslister, kliniske foto, videnskabelige artikler, foredrag eller andet der dokumenterer den uddannelsessøgendes kvalifikationer. De plastikkirurgiske mål er formuleret særligt med henblik på porteføljeevaluering om overordnede emner. Ad 4) : Kursuslederen evaluerer godkender den uddannelsessøgendes kursusforløb. Ad 5) 360 graders evaluering ( multiple peer review ) Metoden egner sig til bedømmelse af uddannelseslægens adfærd i systemet, dvs. til bedømmelse af brede egenskaber, som evne til at arbejde i forskellige funktioner, samarbejde, kommunikation med systemet ol. Fordelen med den er, at der samles information ind fra mange personer, som har forskellige funktioner i systemet. Det kan være den administrerende overlæge, den uddannelsesansvarlig overlæge, en læge, der er teamleder, vejleder, afdelingssygeplejerske fra sengeafdeling, operationsgang, skadestue etc., samt andre samarbejdspartnere udenfor afdelingen, men af betydning for lægens funktion i systemet. Sådanne kan være samarbejdspartnere fra andre specialer, fx en anæstesilæge, røntgenlæge, fysioterapeut, socialrådgivere ol. Metoden består i, at lægen bedømmes ved brug af rating skala af flere personer som har mulighed for direkte observation, hvilket giver en betydeligt mere sikker bedømmelse end fx en udtalelse fra en eller to vejledere. Der er således mulighed for en meget alsidig bedømmelse. Rating skalaens yderste trin bliver defineret som højeste laveste kompetence. Ad 6) Audit af journaler 15

16 Er en struktureret bedømmelse af kvaliteten af patientforløb vurderet ud fra journaler mod i forvejen opstillede kriterier. Til hjælp anvendes lb vurderingsskalaer. 3.4 Vurdering af læringsrammerne Evalueringen skal til stadighed justere selve uddannelsen. Den er en integreret del af uddannelses- læreprocessen, indeholder feedback til både den uddannelsessøgende læge uddannelsessystemet om styrker svagheder. Den er herved en hjælp til at afdække uddannelsesbehov til at justere rammerne for uddannelsen med samtidig mulighed for udvikling af den uddannelsessøgende læges kompetencer. Ud fra en vurdering af læringsrammerne skal der tages stilling til, om en justering af rammerne kan forbedre uddannelsesmiljøet -kulturen på uddannelsesstedet. Uddannelsesprrammet skal angive de nærmere retningslinier for evaluering af læringsrammerne. Denne vurdering kan foretages på baggrund af: - De uddannelsessøgendes porteføljeoptegnelser - Afdelingens selvevalueringsrapport inspektorrapport Vurderingen kan foregå kollektivt ved uddannelseskonferencer, ved samtaler mellem den uddannelsessøgende dennes vejleder, samt i forbindelse med inspektorbesøg. Eventuel diskrepans mellem data fra lbøger selvevalueringsrapport/inspektorrapport skal føre til en revurdering eventuel justering af afdelingens læringsrammer. 4. Teoretiske kurser 4.1 Tværfaglige kurser For at sikre at alle uddannelsessøgende opnår en minimumskompetence inden for kommunikation, ledelse, administration, samarbejde pædagik etableres følgende tværfaglige kurser: Kursus i kommunikationstræning (afholdt i turnusuddannelsen) Kursus i ledelse, administration samarbejde (modul I afholdes i introduktionsuddannelsen, modul II III i hoveduddannelsen) Kursus i pædagik: læring (afholdt i turnus) vejledning (afholdes i introduktionsuddannelsen) 4.2 Fælleskirurgiske kurser (i alt 10 dage a 7 timer) Varighed angivet i parentes (placeret i hoveduddannelsen) Kursus i traumatoli (2,5 dage) Kursus i kirurgisk patofysioli (2,5 dage) 16

17 Kursus i operativ kirurgi (5 dage) 4.3 Specialespecifikke kurser I den plastikkirurgiske hoveduddannelse gennemføres følgende kurser (max 210 timer til de specialespecifikke kurser, incl. fælleskirurgiske kurser færdighedskurser) Kursus Nordisk kursus i plastikkirurgi Indhold Misdannelser Kræftkirurgi Sårbehandling transplantation Traumatoli Kosmetisk kirurgi Afsluttes med test efter kursuslederens valg. Mikrokirurgi. Mammakirurgi Kursus er en blanding af inroduktion til laboratorietræning i mikrokirurgi. Indeholder førsøgsdyrlovgivning håndtering. Træning i arejdsstillinger ved operationsmikroskop træning på små blodkar. Kurset vil give den uddannelsessøgende plastikkirurg viden om moderne molekylærbioli patoanatomi, diagnostik kirurgisk onkolisk behandling med sigte på plastikkirurgens rolle i den primære behandling senere rekonstruktion. Ad Nordiske kurser. Formål:. At sikre et tilstrækkeligt antal kursister til at tilbyde et kursus af høj faglig standard. At sikre kursisterne kendskab til behandlinger for sjældne lidelser lidelser der på grund af kompleksitet kun tilbydes behandlet på få højtspecialiserede enheder. 17

18 At skaffe kursisterne internationale kontakter viden om alternative fremgangsmåder for standardbehandling. Kurserne er obligatoriske. Målet er opnåelse af specifikke teoretiske kompetencer eller praktiske færdigheder, der er beskrevne i efterfølgende matrix under mål eller konkretisering af mål. 4.4 Forskningstræningsmodul Forskningstræning i den plastikkirurgiske speciallægeuddannelse tager sigte på at opøve en kompetence til at opsøge vurdere ny viden samt at overføre denne til praktisk klinisk brug. Rationalet for forskningstræning i speciallægeuddannelsen er først fremmest at sikre træning i en arbejdsform, som kan danne grundlag for løbende opretholdelse af et vidensniveau, der er afgørende for funktion som plastikkirurgiskkirurgisk speciallæge. De tidsmæssige rammer for forskningstræning i speciallægeuddannelsen er af Speciallægekommissionen afsat til 12 uger. I de 12 uger skal der formuleres et projekt, projektet skal gennemføres, der skal ske en såvel skriftlig som mundtlig afrapportering. Desuden skal den uddannelsessøgende deltage i nødvendige kurser for at understøtte projektet. Disse 12 uger er imidlertid ikke tænkt som et samlet forløb, men angiver det tidsforbrug, hvor den uddannelsessøgende som hovedopgave koncentrerer sig om forskningstræningen. Typisk vil et forskningstræningsforløb strække sig over flere år af hoveduddannelsen, hvilket er nærmere omtalt under punktet Uddannelsesforløb. Forskningstræningens forløb: Som angivet under tidsmæssige rammer skal forskningstræningen ses som et forløb en proces over en periode. Faserne i forskningstræningen er følgende: Formulering af et spørgsmål/en problemstilling Note: Der kan være flere uddannelsessøgende omkring samme problemstilling, men det skal klart fremgå, at hver enkelt selvstændigt planlægger gennemfører sit projekt som en del af den fælles problemstilling. Der skal ligeledes i sådanne tilfælde udarbejdes en rapport af hver enkelt, denne rapport vurderes selvstændigt. I sådanne tilfælde vil 2 eller flere delprojekter kunne have samme vejleder(e). Indsamling af viden datamateriale en efterfølgende analyse heraf på basis af relevante forskningsbaserede metoder Kritisk analyse af resultaterne en sammenstilling af en sammenfattende konklusion Afrapportering - dels i form af en mundtlig præsentation, dels i form af udarbejdelse af en rapport Formålet med forskningstræningsmodulet: 18

19 Efter at have gennemgået forskningstræningsforløbet skal lægen selvstændigt kunne opsøge, vurdere formidle ny viden inden for specialets tilgrænsende specialers emnekreds. For at forskningstræningsmodulet kan godkendes, skal den uddannelsessøgende evalueres positivt på følgende punkter: Lægen kan planlægge gennemføre et forløb, der indebærer: At kunne formulere en problemstilling med udgangspunkt i aktuel klinisk praksis inden for sit speciale påvise tilstedeværende manglende viden omkring problemstillingen. At kunne formulere en plan for at revidere aktuel viden gennem en systematisk eftersporing i forskningslitteraturen. At kunne fortolke litteraturens resultater kritisk omsætte dem til løsningsforslag inden for den givne problemstilling. At kunne sammenfatte resultaterne formidle disse problemstillingerne til kolleger samarbejdspartnere. At kunne vurdere de organisatoriske, økonomiske etiske konsekvenser af at ændre praksis gennem udnyttelse af forskningsresultaterne. Ved opnået ph.d. grad eller dr. med. grad kan forskningstræningsmodulet alternativt omfatte videnskabelig vejledningsfunktion, med aktiv deltagelse, for andre inden for emner med plastikkirurgisk relevans, eller gennemførelse af kvalitetssikrings- eller kvalitetsudviklingsprojekt inden for plastik- rekonstruktionskirurgien. 19

20

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord

Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Lægefaglig indstilling for den fremtidige speciallægeuddannelse i specialet Plastikkirurgi, Region Nord Beskrivelse af specialet Plastikkirurgi er et nyt som selvstændigt speciale, jf. Sundhedsstyrelsens

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH

Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Logbog for introduktionsstilling Plastikkirurgisk afdeling OUH Udarbejdet på baggrund af målbeskrivelsen for plastikkirurg Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Sundhedsstyrelsen Oktober

Læs mere

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi

Plastikkirurgi. Faglig profil plastikkirurgi Plastikkirurgi Det plastikkirurgiske speciale dækker meget bredt og er, ud over ansvaret for behandling af specifikke tilstande og sygdomme, karakteriseret ved anvendelse og udvikling af særlige kirurgiske

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Urologi Indholdsfortegnelse Logbog...3 Den medicinske ekspert...5 Kliniske problemstillinger...5 Kirurgiske færdigheder og procedurer...6 Kommunikator...8 Samarbejder...9

Læs mere

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen.

Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Sundhedsstyrelsen 5. kontor, Knut Aspegren 2004-02-24 Eksempel på planlægning af et uddannelsesforløb i turnus, kirurgidelen. Forløbsplanen definerer rækkefølgen af evaluering af opnåede kompetencer. Dersom

Læs mere

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere.

Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. Almen medicinsk uddannelseskoordinator, uddannelsesansvarlig tutorlæge i almen praksis og daglige kliniske vejledere. I den ny speciallægeuddannelse er fokus på den uddannelsessøgendes egen læring af komplekse

Læs mere

Uddannelsesprogram for Karkirurgisk Hoveduddannelse. Sygehus Viborg

Uddannelsesprogram for Karkirurgisk Hoveduddannelse. Sygehus Viborg Uddannelsesprram Sygehus Viborg Initialt beskrives selve den efterfulgt af den indgående Kirurgiske Fællesuddannelse (CT) Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling kontrol

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi beskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Thoraxkirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1.1 Det thoraxkirurgiske speciale... 3 1.2 Uddannelsens opbygning...

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt.

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. Uddannelsesprram for introduktionsstilling på parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralssygehus, Århus Amt. 1 Præsentation af Parenkymkirurgisk afdeling Silkeborg Centralsygehus Afdelingens organisation:

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen Dato 13. februar 2014 SVN Sagsnr. 2-1410-146/1 7222 7562 Revision af vejledning om den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen fra 2005 - UDKAST Vejledning for den obligatoriske forskningstræning

Læs mere

Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Dansk Karkirurgisk Selskab Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Thoraxkirurgisk Selskab Dansk

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd og Region Nord

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd og Region Nord Uddannelsesprram for hoveduddannelsen i plastikkirurgi i Region Syd Region Nord Ved de plastikkirurgiske afdelinger på: Odense Universitetshospital * Århus Kommunehospital * Vejle Sygehus 1. Indledning

Læs mere

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg

FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg FUNKTIONSBESKRIVELSE UDDANNELSESANSVARLIGE OVERLÆGER Regionshospitalet Viborg Den uddannelsesansvarlige overlæge udpeges af afdelings- eller sygehusledelsen blandt afdelingens overlæger eller ansættes

Læs mere

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital

Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital Funktions- og opgavebeskrivelse for uddannelsesansvarlige overlæger ved Aarhus Universitetshospital FUNKTIONSBETEGNELSE Uddannelsesansvarlig overlæge FUNKTIONENS INDHOLD Organisatorisk placering og ledelsesmæssig

Læs mere

$'( "" ) * "" +,% ""!! -+ - .""/ 0 - 2!- 0 3 4 ."&"5 6""3 -! 6""7- 6""8! 9": ;"8! -! 1 <":, 4 > ( % / 4 "3 &

$'(  ) *  +,% !! -+ - ./ 0 - 2!- 0 3 4 .&5 63 -! 67- 68! 9: ;8! -! 1 <:, 4 > ( % / 4 3 & "$$% & $' "" ) * "") "" +,% "" -+ -."'.""/ 0 -.""1.""2 2-0 3 4."".""0 +."&"5 ""3 - ""7- "" 9": ;" - 1

Læs mere

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Kompetencevurdering i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juli 2007 1 Indledning I henhold til 6, stk. 2. i Sundhedsstyrelsens bekendtgørelse nr. 660 af 10. juli 2003 om uddannelse af

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri

Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Faglig profil for ansøgere til H-stilling i specialet psykiatri Danske Regioner har bedt de videnskabelige selskaber om at udarbejde en faglig profil, der fremover skal anvendes som vurderingsgrundlag

Læs mere

Karkirurgisk Afd. T, OUH

Karkirurgisk Afd. T, OUH Karkirurgisk Afd. T, OUH Beskrivelse af faget. Karkirurgi omfatter ebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden hjernen og hjertet. Det drejer sig overvejende

Læs mere

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens vejledning om udarbejdelse og revision af målbeskrivelser i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9005 af 01/01/2012 (Gældende) Udskriftsdato: 19. februar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen

Læs mere

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4.

$ % $'!!%( Århus Universitetshospital, Skejby varetager desuden enkelte højtspecialiserede funktioner, se afsnit 4. !""# $ % $!&% Der vil fortsat kun være én afdeling i Region Midtjylland, som varetager såvel højtspecialiserede funktioner som regions- og hovedfunktioner inden for plastikkirurgien. Afdelingen er placeret

Læs mere

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi

DSPR Dansk Selskab for Plastik- og Rekonstruktionskirurgi Struktureret vejledersamtale 1 Ansættelse 1.1.1 Demonstrere kendskab til plastikkirurgiens internationale og nationale historie. Kunne redegøre for udviklingen af fagets nuværende gængse behandlingsprincipper

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord

Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1 Uddannelsesprogram for introduktionsstilling i dermatologi i Region Nord 1. Indledning Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og forskning inden for hudsygdomme

Læs mere

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus

Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Uddannelsesprogram for introduktionsuddannelsen på anæstesiologisk afdeling Slagelse- sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation

Læs mere

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for. Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for Introduktionsuddannelsen I de Intern Medicinske Specialer 1 Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin Juli 2013Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Intern Medicin Redaktion

Læs mere

Temaopdelt handlingsplan

Temaopdelt handlingsplan NR 9-12 Temaopdelt handlingsplan En opfølgning på anbefalingerne i Sundhedsstyrelsens rapport: Speciallægeuddannelsen. Status og perspektivering. 2012 Sundhedsstyrelsen februar 2012 Indhold 1 Organisation

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI. VED Odense universitetshospital. Århus universitetshospital Vejle Sygehus

UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI. VED Odense universitetshospital. Århus universitetshospital Vejle Sygehus UDDANNELSESPROGRAM FOR HOVEDUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED Odense universitetshospital Århus universitetshospital Vejle Sygehus 2010 1 Indledning...4 Uddannelsesforløbet...4 Odense Universitetshospital...6

Læs mere

Urologi. Faglig profil Urologi

Urologi. Faglig profil Urologi Urologi Under det urologiske speciale varetages udredning, behandling, kontrol og forebyggelse vedrørende medfødte og erhvervede sygdomme og skader i nyrer, urinveje og (mandlige) kønsorganer. Behandling

Læs mere

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement.

Du skal i besvarelsen tage udgangspunkt i de mål og kompetencer, der er beskrevet i uddannelsesprogrammet for det pågældende uddannelseselement. SPØRGESKEMA EVALUER.DK Du skal nu foretage en evaluering af det uddannelsessted, hvor du netop har afsluttet eller er ved at afslutte et uddannelseselement. Besvarelsen tager ca. 10-15 min. Vigtig tilbagemelding

Læs mere

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region:

Introduktionsstilling i almen medicin. i praksis: i Region: Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i almen medicin i praksis: i Region: 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning side 3 2. Præsentation af uddannelsesforløbet og ansættelsesstedet side 4 3. Præsentation

Læs mere

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi

Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi Portefølje for introduktionsuddannelsen i Plastikkirurgi 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i speciallægeuddannelsen er: at sikre, at opnåede kompetencer bliver registreret. at anvendes

Læs mere

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning

Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen. Sundhedsstyrelsens vejledning Den obligatoriske forskningstræning i Speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens vejledning Juni 2005 Indholdsfortegnelse 1 Introduktion 3 2 Mål 5 3 Målbeskrivelser 6 4 Overordnet tidsmæssig ramme 7 5 Individuel

Læs mere

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD

ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD ANSØGNING TIL HOVEDUDDANNELSESFORLØB 2009 OLE NØRREGAARD tidligere Struktureret ansøgningsskema Baseret på de 7 lægeroller + CV Veldefineret pointtildeling Skriftlig begrundet motivation for ansøgningen

Læs mere

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland

Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved. Anæstesiafdelingen. Sygehus Nord Roskilde. Region Sjælland Uddannelsesprogram introduktionsuddannelsen i anæstesiologi ved Anæstesiafdelingen Sygehus Nord Roskilde Region Sjælland Indledning Indholdsfortegnelse: Side Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland

Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Uddannelsesprogram for klinisk basisuddannelse i psykiatri i Region Sjælland Rammer Uddannelsens varighed er 6 måneder. Psykiatrien sammenkobles med enten 6 måneders medicin eller 6 måneders kirurgi eller

Læs mere

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus

Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgen afdelingen, Næstved Sygehus Sygehus Syd Region Sjælland 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med Uddannelsesrådet

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb.

Målgruppe: Alle uddannelsessøgende læger i introduktionsstilling eller hoveduddannelsesforløb. 360 graders feedback Som beskrevet af Birgitte Ruhnau, uddannelsesansvarlig overlæge, Anæstesi- og Operationsklinikken Abdominalcentret, Rigshospitalet og Helle Klyver, uddannelsesansvarlig overlæge, Klinik

Læs mere

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert

Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi. Indledning/baggrund. 1) Medicinsk ekspert Målbeskrivelse for Fase IV uddannelsen i Håndkirurgi Indledning/baggrund Det håndkirurgiske fagområde varetager diagnostik, behandling og forskning indenfor sygdomme på hånden, i håndleddet samt på underarmen.

Læs mere

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin

Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin Klinisk fysiologi og nuklearmedicin er et tværfagligt speciale, som bygger på indgående kendskab til fysiologi og patofysiologi, måleteknik, metodevurdering, strålebiologi

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. 13. maj 2015 Berit Bjerre Handberg Karen Norberg Karen.norberg@stab.rm.dk 1-30-72-155-07 Notat

Læs mere

Portefølje. Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse. for. Sundhedsstyrelsen

Portefølje. Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse. for. Sundhedsstyrelsen Portefølje for Den karkirurgiske Introduktionsuddannelse Sundhedsstyrelsen Dansk Karkirurgisk Selskab April 2009 Forord Porteføljens formål Formålet med porteføljen i relation til Den Fælleskirurgiske

Læs mere

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning

11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning 11 Den teoretiske uddannelse og forskningstræning Som beskrevet i kapitel 6 finder kommissionen det vigtigt, at hoveduddannelsen opbygges som en integreret helhed, omfattende såvel den praktisk-kliniske

Læs mere

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes):

Indledning. I det følgende beskrives de fokuserede ophold, som består af ophold på følgende typer afdelinger (minimumsvarighed anført i parentes): Bilag 2 Anbefalede fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse Indledning De fokuserede ophold indgår som obligatoriske læringsmetoder i speciallægeuddannelsen (jvf målbeskrivelsen).

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Introduktionsprogram for Anæstesiafdelingen Køge sygehus Januar 2008 Indholdsfortegnelse: Indledning Præsentation af uddannelsesforløbet Beskrivelse af afdelingen Præsentation af kompetenceudvikling Læringsstrategi

Læs mere

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER...

1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI... 4 3. BEVIS OVER GENNEMGÅEDE OG GODKENDTE KURSER... Portefølje for hoveduddannelsen i Intern Medicin: Nefrologi Udarbejdet af Dansk Nefrologisk Selskab 2013 Indholdsfortegnelse 1. FORORD... 3 2. LOGBOG FOR HOVEDUDDANNELSEN I INTERN MEDICIN : NEFROLOGI...

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning

Uddannelsesprogram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Uddannelsesprram for turnuslæger i kirurgi Klinik Herning Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 1. Indledning. Turnus skal anspore motivere lægen til at påtage sig de forpligtigelser, der

Læs mere

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer

Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Målbeskrivelse for den Fælles Introduktionsuddannelse i de Intern Medicinske Specialer Sundhedsstyrelsen Februar 2004 1 2 Indholdsfortegnelse 1. Formål rammer... 4 1.1. Formål 4 1.2. Overordnede rammer

Læs mere

1. INDLEDNING...4 2. UDDANNELSESFORLØB...5

1. INDLEDNING...4 2. UDDANNELSESFORLØB...5 Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi på Hjerte-Lungekirurgisk Afdeling T, Aalborg Sygehus Syd og Thoraxkirurgisk Afdeling T Skejby Sygehus Udarbejdet af Jørn A. Sollid Uddannelsesansvarlig

Læs mere

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby

Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Karkirurgisk Afdeling T4 Århus Universitetshospital, Skejby Beskrivelse af faget Karkirurgi omfatter forebyggelse, undersøgelse, behandling og kontrol af patienter med sygdomme i blodkar uden for hjernen

Læs mere

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro

Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Sygehusene i Ringkjøbing Amt Uddannelsesprogram for turnuslæger i ortopædkirurgi Klinik Holstebro Turnuslæge: Vejleder: Ansættelsesperiode: Maj 2004 Ringkjøbing Amt 1. Indledning. I henhold til målbeskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Afdeling Ringkjøbing Amt Kirurgisk Klinik Herning Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse,

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002300 Afdelingsnavn Karkirurgisk afdeling Hospitalsnavn Slagelse Sygehuse Besøgsdato 03-06-2015

Læs mere

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH),

Uddannelsesprogram for. den kirurgiske introduktionsuddannelse. på Århus Sygehus. (Nørrebrogade 44, tidl. ÅKH), Uddannelsesprram for den kirurgiske introduktionsuddannelse på Århus Sygehus (Nørrebrade 44, tidl. ÅKH), Kirurgisk Gastroenterolisk Afdeling L. 1 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 3 1.1 Målsætning:...

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Uroli Sundhedsstyrelsen Dansk Urolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Læsevejledning... 3 Afsnit 1: Indledning... 4 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi

Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi Uddannelsesprogram for hoveduddannelsen i thoraxkirurgi på Thoraxkirurgisk Afdeling T Århus Universitetshospital, Skejby og Thoraxkirurgisk Afdeling T Odense Universitetshospital udarbejdet af uddannelsesansvarlig

Læs mere

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009

Specialeansøgning. Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi. Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning Region/privat udbyder: Region Sjælland Vedr. speciale: Plastikkirurgi Dato: 12. juni 2009 Specialeansøgning for Region Sjælland vedr. plastikkirurgi 1 1 Generelle overvejelser i forhold

Læs mere

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004

Uddannelsesprogram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi. Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus. Revideret 01.02.2004 Uddannelsesprram for den fælles introduktionsuddannelse i kirurgi Kirurgisk Klinik Holstebro Sygehus Revideret 01.02.2004 1 1. Indledning Specialet kirurgi omfatter undersøgelse, behandling kontrol af

Læs mere

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord

Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd, Region Nord Dato Journalnr. Sagsbehandler e-mail Tlf.nr. 3. april 2003 2-15-3-3-03 Jan Greve jag@ag.aaa.dk 8944 6410 Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende funktionsbeskrivelse for vejledere Det Regionale Videreuddannelsesråd,

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal

Uddannelsesprogram. Den Kliniske Basisuddannelse. Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis. Målbeskrivelse årstal Uddannelsesprogram Den Kliniske Basisuddannelse Afdeling, hospital / Afdeling, hospital el. Almen praksis Målbeskrivelse årstal Godkendt xx.xx.xxxx af DRRLV (udfyldes af VUS) INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Indledning...3

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Klinisk Genetik Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Medicinsk Genetik Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2 1. Indledning...3 1.1 Beskrivelse

Læs mere

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi

Fokuserede ophold. Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse. Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Bilag 2 til Målbeskrivelse for speciallægeuddannelse i urologi Fokuserede ophold Fokuserede ophold i den urologiske speciallægeuddannelse (revideret 29.04.2004) 1 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2

Læs mere

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser

Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Fase 4 uddannelsen indenfor kirurgisk behandling af degenerative og inflammatoriske knælidelser Baggrund Den ortopædkirurgiske behandling af knælidelser i Danmark varetages af flere subspecialer, afhængig

Læs mere

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst

Den kirurgiske profil hvordan får f. r vi det til at fungere. Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Den kirurgiske profil hvordan får f r vi det til at fungere Randi Beier-Holgersen Postgraduat klinisk lektor, Region øst Program Hvad er den kirurgiske profil Kort summen med sidemand/gruppe (15 min) Forslag

Læs mere

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup

Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Introduktionsuddannelsen Børne- og ungdomspsykiatrisk center Glostrup Blok 1: Dag-/døgnafsnit for større børn Psykologisk ekspert 1.1.1 Kunne anvende viden om den normale og afvigende psykiske udvikling

Læs mere

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.

KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI. Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh. KARRIEREVEJ TIL NEUROLOGI Anne-Mette Hejl Postgraduat lektor i neurologi Overlæge på Rigshospitalet, phd. Anne-mette.hejl@regionh.dk Lidt om neurologi Ca. 300 neurologer i Danmark De fleste på sygehuse,

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi.

Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi. Dette dokument beskriver følgende: Den faglige profil for lægen, der vil søge hoveduddannelse indenfor ortopædkirurgien Kompetencer,

Læs mere

Oto-rhino-laryngologi

Oto-rhino-laryngologi Juli 2008 Oto-rhino-laryngologi Faget omfatter: Forebyggelse, diagnostik, behandling og kontrol af kirurgiske og medicinske sygdomme samt traumer i områderne: ører, næse, bihuler, mundhule, spytkirtler,

Læs mere

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin

Målbeskrivelse. for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer. Sundhedsstyrelsen og Dansk Selskab for Intern Medicin Målbeskrivelse for Den fælles grunduddannelse i De intern medicinske specialer Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Intern Medicin April 2007 INDEKS: SKIFT AF MÅLBESKRIVELSE FRA GAMMEL TIL NY... 3 AFSNIT

Læs mere

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi

Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi DANSK DERMATOLOGISK SELSKAB September 2008 Faglig profil for ansøgere til hoveduddannelsesforløb i dermato-venerologi Det dermato-venerologiske speciale varetager forebyggelse, diagnostik, behandling og

Læs mere

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord

Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel Dorte.Qvesel@stab.rm.dk 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for

Læs mere

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin

8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin 8 Uddannelse til speciallæge i almen medicin Med udgangspunkt i anbefalingerne i kapitel 6 om den fremtidige speciallægeuddannelses mål og opbygning behandles i dette kapitel kommissionens overvejelser

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Kirurgi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Kirurgi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Kirurgi Sundhedsstyrelsen Dansk Kirurgisk Selskab Dansk Gastroenterolisk Selskab Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Beskrivelse af specialet kirurgi...4 1.1.

Læs mere

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008

Faglige bedømmelseskriterier: Hoveduddannelsen ortopædkirurgi, version 22. oktober 2008 Faglige bedømmelseskriterier til hoveduddannelsesstillingen Ortopædkirurgi Godkendt af Danske Regioner Den 29. oktober 2008 1 Indledning På baggrund af et ønske om at forkorte uddannelsestiden før hoveduddannelsen

Læs mere

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus

Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Introduktionsprogram for Anæstesi- og intensivafdeling Holbæk Sygehus Indholdsfortegnelse: Indledning 3 Præsentation af uddannelsesforløb 3 Beskrivelse af afdelingen 3 Præsentation af kompetenceudvikling

Læs mere

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr.

VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI. Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGI IDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Oktober 2015 Berit Bjerre

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score X X X Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00000229 Afdelingsnavn Neurologisk Afdeling Hospitalsnavn Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg Besøgsdato

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Samfundsmedicin Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Samfundsmedicin Januar 2004 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 1. Indledning 3 Ansættelsessteder

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR KIRURGISK INTRODUKTIONSSTILLING. PÅ PLASTIKKIRURGISK AFDELING (Nørrebrogade) OG KIRURGISK AFDELING L (Tage Hansens Gade)

UDDANNELSESPROGRAM FOR KIRURGISK INTRODUKTIONSSTILLING. PÅ PLASTIKKIRURGISK AFDELING (Nørrebrogade) OG KIRURGISK AFDELING L (Tage Hansens Gade) UDDANNELSESPROGRAM FOR KIRURGISK INTRODUKTIONSSTILLING PÅ PLASTIKKIRURGISK AFDELING (Nørrebrade) OG KIRURGISK AFDELING L (Tage Hansens Gade) ÅRHUS UNIVERSITETSHOSPITAL 1. Målsætning rammer Den etårige

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI

PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI PRAKTISK TJEKLISTE INTRODUKTIONSUDDANNELSEN, KLINISK ONKOLOGI Kompetencemål STUEGANG 1. Danne sig overblik over stuegangen og prioritere opgaverne i samarbejde med stuegangsteamet (forstuegang) 3. Lave

Læs mere

Uddannelsesprogram/Logbog

Uddannelsesprogram/Logbog Uddannelsesprogram/Logbog for læger i blokstilling til almen medicin på kirurgisk afdeling, Nykøbing Falster Sygehus. 2009 1 Indledning: Funktionen på kirurgisk afdeling omfatter et præoperativt, operativt

Læs mere

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning

Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Uddannelsesplan, vejledersamtale, karrierevejledning Bente Sørensen Temadag for uddannelse OUH 2014 Hvorfor skal der laves uddannelsesplan? Den pregraduate uddannelse er afkortet Turnus (18 måneder) er

Læs mere

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen

Vejledning for den obligatoriske forskningstræning i speciallægeuddannelsen VEJ nr 9164 af 02/04/2014 (Gældende) Udskriftsdato: 24. juni 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Sundhedsstyrelsen, j.nr. Senere ændringer til forskriften Ingen Vejledning

Læs mere

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS

UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS UDDANNELSESPROGRAM FOR INTRODUKTIONSUDDANNELSE I PLASTIKKIRURGI VED PLASTIKKIRURGISK AFDELING Z AALBORG SYGEHUS Plastikkirurgisk afdeling Z Aalborg Sygehus 2009 1 Indledning Introduktionsuddannelse i plastikkirurgi

Læs mere

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i:

Uddannelsesprogram. Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin. Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge - Fase 1 (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen

Læs mere

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi

Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Urologi Målbeskrivelse for Speciallægeuddannelsen i Uroli Sundhedsstyrelsen Dansk Urolisk Selskab Maj 2008. Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse... 2 Læsevejledning... 4 Afsnit 1: Indledning... 5 1.1 Beskrivelse

Læs mere

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD

DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD DET REGIONALE RÅD FOR LÆGERS VIDEREUDDANNELSE VIDEREUDDANNELSESREGION NORD Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse Dato Sagsbehandler e-mail Sagsnr. Januar 2015 Karen Norberg Karen.norberg@hotmail.com

Læs mere

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score

Inspektorrapport. Temaer. Besøgsdato Særdeles god. Utilstrækkelig Behov for. Tilstrækkelig. forbedringer. Score Score Utilstrækkelig Behov for forbedringer Tilstrækkelig Særdeles god Inspektorrapport SST-id INSPBES-00002323 Afdelingsnavn Akutafdelingen Hospitalsnavn Slagelse Sygehus Besøgsdato 19-01-2015 Temaer

Læs mere

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital

Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Uddannelsesprogram for Introduktionsstilling i Diagnostisk Radiologi Ved Røntgenafdelingen 334,Hvidovre Hospital Region Hovedstaden Område SYD 2012 Uddannelsesprogrammet er udfærdiget i samarbejde med

Læs mere

!!" #"$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'.

!! #$ # '# %' ( '# %% ++,#- -$ +# -$  .' # # '( #.. #/##/ 0!!'. 1 2 !!" #"$ # %#"&!' '# %' %' ##" &( ) *"#'' ( '# %% ++,#- -$ +# -$ " "".' "# # '( #.. #/##/" 0!!'. #('# " &-$."1.!"#!" 3 ! (..".'" #2.! "#$ % &# ' " ("(#% #$ " ("(#$ % #$ 4 %" " & " $#'## " #'" #.! "

Læs mere

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi

Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i Klinisk Biokemi Sundhedsstyrelsen Dansk Selskab for Klinisk Biokemi Januar 2004 Indholdsfortegnelse 1. Indledning...3 1.1 Specialet Klinisk Biokemi...3 1.2 Beskrivelse

Læs mere

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer.

Kursus i klinisk forskningstræning for læger i hoveduddannelse i de fælleskirurgiske specialer. Kursusbeskrivelse Nærværende beskrivelse vedrører et obligatorisk nationalt klinisk forskningstræningsprogram for læger i kirurgisk hoveduddannelsesforløb eller som et tilbud til læger i hoveduddannelsesforløb

Læs mere

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT

Bilag 1a: Kompetenceskema på introduktionsuddannelsen Specialpsykologuddannelse i psykiatri BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT Psykologisk ekspert BLOK 1: ÅBENT SENGEAFSNIT 1.1.1 Kunne anvende viden om diagnostiske systemer, state/trait akse I/II mm. Kunne anvende viden om ICD og DSM Kunne redegøre for interview-metoder, der anvendes

Læs mere

Vejledning - Inspektorrapport

Vejledning - Inspektorrapport Vejledning - Inspektorrapport Dette er en skabelon til en inspektorrapport. Rapporten indgår som et integreret element i Inspektorordningen. Formålet med rapporten er at indsamle og beskrive centrale elementer

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere